Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til Lov om sygedagpenge

2005/1 LSF 154Lovforslag som fremsatBeskæftigelsesministeriet2. februar 2006

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 2. februar 2006 af

beskæftigelsesministeren (Claus Hjort Frederiksen)

Forslag

til

Lov

om sygedagpenge

Afsnit I

Formål og målgrupper

Kapitel 1

Formål

§ 1.

Formålet

med denne lov er:

1)

At yde økonomisk

kompensation ved fravær på grund af sygdom.

2)

At medvirke til, at

den sygemeldte genvinder sin arbejdsevne og vender tilbage til

arbejdsmarkedet

så hurtigt som muligt.

3)

At understøtte

samarbejdet mellem kommuner, virksomheder og andre relevante aktører for at

nedbringe og forebygge sygefravær.

Kapitel 2

Målgrupper

§ 2.

Sygedagpenge

ydes til:

Læs alt

1)

Lønmodtagere.

2)

Selvstændige

erhvervsdrivende.

3)

Ledige med ret til

arbejdsløshedsdagpenge.

4)

Personer, der har

pådraget sig en arbejdsskade, som er omfattet af lov om arbejdsskadesikring

eller lov om sikring mod følger af arbejdsskade.

Stk. 2.

Det er en

betingelse for retten til sygedagpenge for lønmodtagere og selvstændige

erhvervsdrivende,

at personen opfylder beskæftigelseskravet efter §§ 30 eller 32 eller

efter

§ 42.

Stk. 3.

Beskæftigelsesministeren fastsætter særlige regler om sygedagpenge til

søfarende.

Kapitel 3

Ophold og beskatning her i landet

§ 3.

Retten til sygedagpenge er betinget af, at personen har lovligt ophold her i

landet, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

Sygedagpenge

kan dog udbetales under ophold i udlandet, når

1)

en person i

tilknytning til en sygeperiode er på rekreationsophold med fast lægetilsyn,

og

opholdet inden afrejsen er anbefalet af en læge af helbredsmæssige grunde,

2)

en person er under

sygebehandling, og Sundhedsstyrelsen eller en sygehusmyndighed har givet

tilladelse til behandlingen,

3)

en person må udsætte

hjemrejse fra et ferieophold eller lignende af helbredsmæssige grunde, og

dette

er dokumenteret ved en lægeerklæring, eller

4)

en person er udsendt

af en arbejdsgiver med hjemsted her i landet til beskæftigelse i højst 1 år i

udlandet, og personen har indkomst, der kan beskattes i Danmark.

Stk. 3.

Personer,

der efter EF forordning nr. 1408/71 om anvendelse af de sociale

sikringsordninger

på arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer,

der

flytter inden for Fællesskabet (herefter betegnet EF forordning nr. 1408/71)

er

omfattet af dansk lovgivning om social sikring, har ret til sygedagpenge,

selv

om de ikke har ophold her i landet, uanset om betingelserne i stk. 2 er

opfyldt.

Stk. 4.

Personer,

der efter en international aftale om social sikring er omfattet af dansk

lovgivning om social sikring, har ret til sygedagpenge, selv om de ikke har

ophold her i landet, uanset om betingelserne i stk. 2 er opfyldt.

§ 4.

Retten til sygedagpenge er betinget af, at den indkomst, der indgår i

beregningsgrundlaget efter kapitel 17, kan beskattes i Danmark.

Stk. 2.

Sygedagpenge

kan dog udbetales til personer, hvis indkomst ikke er omfattet af

stk. 1,

når

1)

indkomsten kan

beskattes på Færøerne eller i Grønland, og

2)

de pågældende ikke

har eller ikke længere har ret til sygedagpenge eller anden erstatning for

tab

af indtægt efter lovgivningen for Færøerne og Grønland, og de pågældende i

øvrigt enten har ophold her i landet, eller har ophold i Grønland eller på

Færøerne, og indtægten er erhvervet ved beskæftigelse her i landet eller på

dansk skib.

Stk. 3.

Personer,

der efter EF forordning nr. 1408/71 er omfattet af dansk lovgivning om social

sikring, har ret til sygedagpenge, selv om deres indkomst omfattet af

stk. 1 ikke kan beskattes i Danmark.

Stk. 4.

Personer,

der efter en international aftale om social sikring er omfattet af dansk

lovgivning om social sikring, har ret til sygedagpenge, selv om deres

indkomst

omfattet af stk. 1 ikke kan beskattes i Danmark.

Stk. 5.

Får en

person udbetalt løn fra en udenlandsk arbejdsgiver under sygdom, har

arbejdsgiveren

ret til refusion af sygedagpenge, jf. § 54.

§ 5.

Personer

med ophold her i landet eller indkomst omfattet af § 4, stk. 1, kan

ikke opnå sygedagpenge

1)

så længe de efter et

andet lands lovgivning eller efter lovgivningen for Færøerne eller Grønland

har

ret til sygedagpenge eller anden erstatning for tab af indtægt, eller

2)

i det omfang de efter

EF forordning nr. 1408/71 er omfattet af en anden medlemsstats lovgivning om

social sikring.

Kapitel 4

Udbetaling af sygedagpenge

§ 6.

Kommunen

udbetaler sygedagpenge under sygefravær. Dog udbetaler arbejdsgiveren

sygedagpenge

til ansatte ved sygefravær i 2 uger fra 1. fraværsdag, jf. § 30.

Stk. 2.

Beskæftigelsesministeren

fastsætter regler om udbetaling af sygedagpenge fra arbejdsgiveren og

kommunen,

herunder sygedagpenge til

1)

personer, der

deltager i erhvervsmæssig uddannelse af begrænset omfang, og

2)

genansatte, jf.

§ 30, stk. 4, og nyansatte i nuværende beskæftigelsesforhold.

Afsnit II

Almindelige betingelser for ret til sygedagpenge

Kapitel 5

Uarbejdsdygtighed

§ 7.

Retten

til sygedagpenge er betinget af, at en person er uarbejdsdygtig på grund af

egen sygdom. Afgørelsen af, om en person anses for uarbejdsdygtig, sker på

grundlag af en samlet vurdering af sygdommen og dens indvirkning på den

sygemeldtes

arbejdsevne.

Stk. 2.

En

lønmodtager er delvis uarbejdsdygtig på grund af sygdom, når det skønnes, at

den pågældende kun kan udføre arbejdet delvist, eller når to eller flere

behandlinger, der er foreskrevet af en læge eller tandlæge, medfører delvist

fravær fra arbejdet. Det er en betingelse, at lønmodtagerens fravær er på

mindst 4 timer pr. uge, hvori indgår befordring og ventetid ved ambulante

behandlinger. En selvstændig erhvervsdrivende er delvis uarbejdsdygtig, når

det

skønnes, at den pågældende højst kan udføre halvdelen af sit normale arbejde.

Stk. 3.

Vurderingen

af en persons uarbejdsdygtighed skal som udgangspunkt foretages i forhold til

beskæftigelsen før sygemeldingen. Efter 3 måneders sygefravær skal

vurderingen

ske på grundlag af den sygemeldtes uddannelses- og beskæftigelsesområde,

medmindre der er særlige grunde, der taler for andet med hensyn til

tidspunktet

for vurderingen.

Stk. 4.

Vurderingen

af uarbejdsdygtigheden for ledige sker på grundlag af det arbejdsområde, som

den pågældende står til rådighed for.

Stk. 5.

Sygedagpengene

ophører helt eller delvist den dag, hvor lønmodtageren eller den selvstændige

erhvervsdrivende er helt eller delvis arbejdsdygtig, uanset om den pågældende

genoptager arbejdet eller raskmelder sig. Sygedagpengene kan ophøre

tidligere,

når den sygemeldtes helbredstilstand er stationær, og kommunen efter

anvendelse

af arbejdsevnemetoden i form af beskrivelse, udvikling og vurdering af en

persons arbejdsevne skønner, at den sygemeldte ikke er berettiget til

revalidering, visitation til fleksjob eller førtidspension. Dog vil

udbetalingen af sygedagpenge senest ophøre ved varighedsbegrænsningen, jf.

§§ 24

eller 25, medmindre betingelserne for en forlængelse af sygedagpengeperioden

efter §§ 27 eller 29 er opfyldt.

Kapitel 6

Visitation og opfølgning

§ 8.

Kommunen skal i løbende sygedagpengesager, hvor kommunen ikke har modtaget en

raskmelding, tilrettelægge og gennemføre et individuelt og fleksibelt

opfølgningsforløb under hensyn til sygdommens karakter og sygemeldtes behov

og

forudsætninger. Kommunen skal inddrage den sygemeldte i opfølgningen.

Stk. 2.

Indsatsen skal være

sammenhængende og helhedsorienteret, og kommunen skal koordinere den

kommunale

indsats med indsatsen fra andre, jf. § 9.

Stk. 3.

Kommunen skal som led i

opfølgningsforløbet, uanset om der er tale om en hel eller delvis

sygemelding,

indhente oplysningsskema, visitere, holde samtale og foretage en samlet

vurdering af behov for indsats mv. samt udarbejde en opfølgningsplan, jf.

§§ 11-16.

§ 9.

Kommunen

skal efter behov inddrage relevante aktører i opfølgningen, herunder

arbejdsplads,

læge, arbejdsløshedskasse, faglig organisation, arbejdsformidling,

revalideringsinstitutioner, sygehuse og sygehusafdelinger. Kommunen skal have

fokus på at udvikle samarbejdet med de praktiserende læger og med

arbejdspladserne.

Stk. 2.

Kommunen

skal som led i samarbejdet informere arbejdspladsen om relevante initiativer,

som kommunen igangsætter for den sygemeldte, f.eks. virksomhedspraktik, anden

revalidering, fleksjob eller førtidspension. Informationen forudsætter

samtykke

fra den sygemeldte.

§ 10.

Kommunen

skal løbende, herunder ved anmeldelsen, visitationen og ved hver opfølgning,

vurdere, om betingelserne for at modtage sygedagpenge er til stede, samt om

der

foreligger hel eller delvis uarbejdsdygtighed på grund af sygdom. Kommunen

skal

i opfølgningsforløbet efter behov indhente lægelige oplysninger, jf.

§ 39.

Stk. 2.

Beskæftigelsesministeren kan

fastsætte nærmere regler om opfølgningen.

§ 11.

Kommunen skal have et

tilstrækkeligt oplyst grundlag til at foretage visitation og opfølgning,

herunder forberede den første samtale samt vurdere retten til fulde eller

nedsatte sygedagpenge.

Stk. 2.

Den

sygemeldte skal udfylde et oplysningsskema med relevante oplysninger til brug

for kommunen.

Stk. 3.

Kommunen

skal sende oplysningsskemaet til den sygemeldte ved anmeldelse af sygefravær

i

løbende sager. Den sygemeldte skal svare senest 8 dage efter afsendelsen af

oplysningsskemaet, medmindre andet aftales med kommunen.

§ 12.

Kommunen skal på baggrund af

oplysningsskemaet efter § 11 og eventuelle andre oplysninger i sagen

foretage en visitation til en af følgende kategorier:

1)

Sager, hvor

tilbagevenden til arbejdsmarkedet er umiddelbart forestående (kategori 1).

2)

Sager med risiko for

langvarigt sygeforløb eller risiko, hvad angår arbejdsevnen (kategori 2).

3)

Sager, hvor lidelsen

eller sygdommen medfører et længerevarende sygeforløb (kategori 3).

§ 13.

Kommunen

fastlægger ved visitationen efter § 12 proceduren for

opfølgningsforløbet,

herunder samtaleform ved første og efterfølgende opfølgninger samt hyppighed

af

den løbende opfølgning.

Stk. 2.

I sager, der er omfattet af § 12,

nr. 1, skal der senest følges op første gang inden udgangen af 8. uge regnet

fra 1. fraværsdag, og der skal som minimum holdes telefonsamtale. Herefter

skal

der følges op mindst hver 8. uge, og der skal ved hver opfølgning minimum

holdes telefonsamtale.

Stk. 3.

I sager, der er omfattet af § 12,

nr. 2, skal der senest følges op første gang inden udgangen af 8. uge regnet

fra 1. fraværsdag, og der skal holdes en individuel samtale. Herefter skal

der

følges op mindst hver 4. uge med samtale, der som minimum hver anden gang

skal

være en individuel samtale.

Stk. 4.

I sager, der er omfattet af § 12,

nr. 3, skal der senest følges op første gang inden udgangen af 8. uge regnet

fra 1. fraværsdag, og der skal som minimum holdes telefonsamtale. Herefter

skal

der følges op mindst hver 8. uge.

Stk. 5.

Såfremt sygdommen forhindrer, at

der holdes individuel samtale eller telefonsamtale, skal opfølgningen ske på

anden vis.

Stk. 6.

Kommunen skal foretage

revisitation ved enhver opfølgning. Ved revisitationen tages der stilling

til,

om der er grundlag for overflytning til en anden kategori, jf. § 12.

Stk. 7.

Uanset bestemmelserne i

stk. 1-4 om visitation inden første samtale kan en kommune, som i

løbende

sager holder individuelle samtaler ved første opfølgning inden udgangen af 8.

uge regnet fra 1. fraværsdag, vente med at foretage den første visitation,

således at der visiteres første gang i tilknytning til samtalen. Den første

revisitation sker herefter ved 2. opfølgning.

§ 14.

Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om de tre kategorier,

jf. § 12, og visitationen og revisitationen, jf. § 13.

§ 15.

På baggrund af den første samtale

med den sygemeldte efter § 13 og sagsoplysningerne i øvrigt skal

kommunen

foretage en samlet vurdering af den sygemeldtes konkrete behov for

behandling,

optræning eller revalidering for at fremme arbejdsfastholdelse og hurtigst

mulige raskmelding samt iværksætte den nødvendige indsats.

Stk. 2.

På baggrund af hver

efterfølgende opfølgning skal kommunen foretage en ny samlet vurdering af den

sygemeldtes

behov for indsats.

Stk. 3.

Kommunen skal ved hver

opfølgning tage stilling til, om der er behov for anden indsats, herunder om

der er behov for hjælp til den sygemeldtes familie.

§ 16.

Kommunen skal ved første samtale

tage stilling til udarbejdelsen af en opfølgningsplan med særlig fokus på

arbejdsfastholdelse og tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Planen skal

indeholde

mål for opfølgningen, og den konkrete opfølgningsindsats skal fremgå af

planen.

Planen skal sikre overblik og koordination af indsatsen i den enkelte sag.

Stk. 2.

Planen skal

senest udarbejdes i umiddelbar forlængelse af den

anden opfølgning.

Stk. 3.

Kommunen

skal i umiddelbar forlængelse af de efterfølgende opfølgninger justere og

udbygge

opfølgningsplanen.

Stk. 4.

Den sygemeldte skal have planen

udleveret. Ved væsentlige justeringer af planen under de efterfølgende

opfølgninger udleveres planen til den sygemeldte.

§ 17.

Kommunen skal som led i at

arbejdsfastholde sygemeldte fremme gradvis tilbagevenden til arbejdspladsen

og

understøtte, at den sygemeldte har kontakt med arbejdspladsen under

sygeforløbet.

Stk. 2.

Kommunen skal i alle sager med

gradvis tilbagevenden sikre, at den sygemeldte genoptager arbejdet i fuldt

omfang så hurtigt som muligt.

Stk. 3.

Som

udgangspunkt besluttes gradvis tilbagevenden i enighed mellem kommunen,

virksomheden

og den sygemeldte. Kommunen skal dog træffe afgørelse om nedsatte

sygedagpenge

ved delvis uarbejdsdygtighed, selv om der ikke kan opnås enighed, hvis det

vurderes, at der burde være mulighed for en gradvis tilbagevenden.

Opfølgning af sager om sygedagpenge til personer, der

bor i udlandet

§ 18.

Ved opfølgningen af sager om sygedagpenge til personer, der bor i udlandet,

gælder samme forpligtelser som for personer, der bor i Danmark, med de

indskrænkninger, der følger af særlige bestemmelser om administration efter

EF

forordning nr. 574/72 om regler til gennemførelse af EF forordning nr.

1408/71,

og administrative aftaler til konventioner og internationale overenskomster

om

social sikring.

Stk. 2.

Kommunen

kan efter en konkret vurdering af oplysningerne om sygeforløbet indkalde

sygemeldte,

der opholder sig eller har bopæl i udlandet, til en drøftelse af forløbet og

mulige hensigtsmæssige initiativer, der kan medvirke til en hurtigere

raskmelding

og fortsat beskæftigelse. Kommunen afholder udgifterne ved at indkalde

sygemeldte til samtale her i landet.

Stk. 3.

Arbejdsmarkedsstyrelsen kan yde kommunen rådgivning og vejledning i

forbindelse

med gennemførelse af opfølgningen over for en sygemeldt, der modtager

sygedagpenge

under ophold eller ved bopæl i et andet EU-land, EØS-land eller Schweiz.

Stk. 4.

Har den

sygemeldte mistet sin opholds- og arbejdstilladelse i Danmark og opholder sig

eller

har bopæl i et af de lande, der den 1. maj 2004 er blevet medlem af EU, kan

Arbejdsmarkedsstyrelsen yde kommunen bistand til initiativer i forbindelse

med

opfølgningen.

Andre aktører i opfølgningsindsatsen

§ 19.

Kommunen kan som led i at styrke

opfølgningsindsatsen overlade opgaver til andre aktører. Ansvaret for

indsatsen

påhviler fortsat kommunen.

Stk. 2.

Kommunen udarbejder en

opfølgningsplan efter § 16, inden anden aktør inddrages. I planen

fastsættes den anden aktørs indsats mv.

Stk. 3.

Beskæftigelsesministeren kan

fastsætte regler om, hvordan indsatsen kan varetages af andre aktører.

§ 20.

Kommunen videregiver oplysninger

til en anden aktør om en persons helbred, beskæftigelsesprofil, sygeforløb,

modtagne ydelser og øvrige forhold, som er nødvendige for den anden aktørs

gennemførelse af den aftalte opfølgningsindsats. Den anden aktør må ikke

benytte de modtagne oplysninger eller registrere nye oplysninger til andre

formål end dem, som er aftalt ved opgavevaretagelsen.

Kapitel 7

Bortfald af ret til sygedagpenge

§ 21.

Retten til sygedagpenge bortfalder

1)

så længe den

sygemeldte mod lægens opfordring afviser at lade sig indlægge på sygehus

eller

at modtage nødvendig lægebehandling eller mod lægens eller kommunens

opfordring

afviser at deltage i hensigtsmæssig optræning for at genvinde arbejdsevnen,

2)

hvis den sygemeldte

ved sin adfærd forhaler helbredelsen, eller

3)

hvis den sygemeldte

uden rimelig grund undlader at medvirke ved kommunens opfølgning, jf. kapitel

6.

Stk. 2.

Bortfald af

sygedagpenge efter stk. 1, nr. 1 og 3 er betinget af, at kommunen har

givet den sygemeldte en skriftlig orientering om konsekvenserne af, at den

sygemeldte afviser at modtage nødvendig lægebehandling eller deltage i

hensigtsmæssig optræning eller undlader at medvirke ved kommunens opfølgning.

Stk. 3.

Retten til sygedagpenge

ophører fra dagen efter det tidspunkt, hvor betingelserne for udbetaling ikke

længere er opfyldt.

§ 22.

Retten

til sygedagpenge bortfalder endvidere, så længe den sygemeldte ikke opfylder

sin pligt til at anmelde eller dokumentere fraværet, jf. kapitel 12 og 15.

§ 23.

Retten

til sygedagpenge fra arbejdsgiveren bortfalder

1)

hvis lønmodtageren

har pådraget sig sygdommen ved forsæt eller grov uagtsomhed,

2)

hvis lønmodtageren

har fortiet helbredsoplysninger, der har væsentlig betydning for

ansættelsesforholdet,

herunder for arbejdsgiverens mulighed for ved aftale at kunne opnå refusion

for

sygedagpenge til lønmodtageren, jf. kapitel 21,

3)

under strejke eller

lockout, eller

4)

hvis lønmodtageren

har pådraget sig sygdommen under tjeneste, som er omfattet af lov om

erstatning

til skadelidte værnepligtige m.fl. eller lov om erstatning til tilskadekomne

værnepligtige m.fl.

Kapitel 8

Varighedsbegrænsning

§ 24.

Udbetalingen

af sygedagpenge ophører efter udløbet af en kalendermåned, når der er

udbetalt sygedagpenge,

herunder nedsatte sygedagpenge, eller løn under sygdom for mere end 52 uger i

de 18 forudgående kalendermåneder, jf. dog § 25.

Stk. 2.

Ved

beregningen af sygedagpengeperioder efter stk. 1 medregnes ikke de dage,

for hvilke der er udbetalt dagpenge eller løn

1)

fra arbejdsgiveren

eller kommunen i de første 2 uger af fraværsperioden ved sygdom, eller

2)

i anledning af

graviditet, barsel eller adoption, eller ved børns alvorlige sygdom, jf. lov

om

ret til orlov og dagpenge ved barsel.

§ 25.

Udbetalingen

af sygedagpenge ophører efter udløbet af en kalendermåned, når der er

udbetalt sygedagpenge,

herunder nedsatte sygedagpenge, eller løn under sygdom for mere end 13 uger i

de 12 forudgående kalendermåneder til personer, der

1)

modtager førtidspension

bortset fra invaliditetsydelse,

2)

opfylder de

helbredsmæssige betingelser for at kunne få førtidspension bortset fra

invaliditetsydelse, eller

3)

er fyldt 65 år.

Stk. 2.

Ved

beregningen af sygedagpengeperioder efter stk. 1 finder § 24,

stk. 2 tilsvarende anvendelse.

Stk. 3.

Kommunen

kan rejse sag om, hvorvidt den sygemeldte skal overgå til at modtage

førtidspension

på grund af svigtende helbred eller af andre grunde.

§ 26.

Hvis

retten til sygedagpenge er opbrugt under en sammenhængende sygeperiode på

mere

end 52 uger, jf. § 24, stk. 1, kan der på ny udbetales

sygedagpenge,

når den sygemeldte godtgør at have været arbejdsdygtig i mindst 13 uger efter

varighedsbegrænsningens indtræden. Ved arbejdsdygtighed i mindre end 13 uger

kan den sygemeldte på ny få udbetalt sygedagpenge fra kommunen, når

beskæftigelseskravet i § 32 eller i § 42 er opfyldt. Det er

endvidere

et krav, at en af betingelserne i § 27 for at forlænge

sygedagpengeperioden

er opfyldt.

Stk. 2.

Hvis retten

til sygedagpenge er opbrugt under en sammenhængende sygeperiode på mere end

13

uger, jf. § 25, stk. 1, kan der på ny udbetales sygedagpenge, når

den

sygemeldte godtgør at have været arbejdsdygtig i mindst 13 uger efter

varighedsbegrænsningens indtræden.

Kapitel 9

Forlængelse af sygedagpengeperioden

§ 27.

Kommunen træffer afgørelse om at forlænge sygedagpengeperioden for personer,

der er omfattet af varighedsbegrænsningen i § 24, når

1)

det på det

foreliggende grundlag anses for overvejende sandsynligt, at der kan

iværksættes

en revalidering, herunder virksomhedspraktik, der kan føre til, at den

sygemeldte kan vende tilbage til det ordinære arbejdsmarked,

2)

det anses for

nødvendigt at gennemføre virksomhedspraktik eller andre afklarende

foranstaltninger

med henblik på at klarlægge den sygemeldtes arbejdsevne, således at

sygedagpengeperioden

forlænges i op til 26 uger,

3)

den sygemeldte er

under eller venter på lægebehandling, og den pågældende efter en lægelig

vurdering skønnes at ville kunne genoptage erhvervsmæssig beskæftigelse inden

for 52 uger regnet fra varighedsbegrænsningens indtræden,

4)

den sygemeldte har en

livstruende sygdom, hvor de lægelige behandlingsmuligheder anses for udtømte,

5)

der er rejst sag om

ret til erstatning efter lov om arbejdsskadesikring eller lov om sikring mod

følger af arbejdsskade, eller

6)

der er påbegyndt en

sag om førtidspension.

Stk. 2.

Ved

forlængelse af sygedagpengeperioden efter stk. 1, nr. 3, ses der bort

fra

den periode, hvor den sygemeldte venter på behandling på et offentligt

sygehus.

§ 28.

Før udbetalingen af sygedagpenge kan ophøre på grund af

varighedsbegrænsningen,

jf. §§ 24 og 27, skal kommunen anvende arbejdsevnemetoden i form af

beskrivelse, udvikling og vurdering af en persons arbejdsevne med henblik på

at

undersøge, om den sygemeldte er berettiget til revalidering, visitation til

fleksjob eller førtidspension.

§ 29.

Kommunen

kan forlænge sygedagpengeperioden for personer, der er omfattet af § 25,

når det efter en lægelig vurdering skønnes, at den sygemeldte inden højst 26

uger vil kunne stå til rådighed for arbejdsmarkedet eller genoptage

beskæftigelse.

Afsnit III

Sygedagpenge til lønmodtagere

Kapitel 10

Beskæftigelseskrav i forhold til arbejdsgiver

§ 30.

En

lønmodtager, som ikke får udbetalt fuld løn under sygdom, har ret til

sygedagpenge

fra arbejdsgiveren i 2 uger fra 1. fraværsdag. Arbejdsgiverperioden på 2 uger

forlænges ikke, selv om der i perioden forekommer søgnehelligdage, fridage,

arbejdskonflikt eller lignende, der kan afbryde udbetalingen af sygedagpenge.

Stk. 2.

Retten til sygedagpenge

fra arbejdsgiveren er betinget af, at lønmodtageren på 1. fraværsdag

1)

har været ansat

uafbrudt i de sidste 8 uger før fraværet hos den pågældende arbejdsgiver, og

2)

i denne periode har

været beskæftiget hos arbejdsgiveren i mindst 74 timer.

Stk. 3.

I

opgørelsen af 8 ugers-perioden i stk. 2, nr. 1, indgår perioder, hvor

lønmodtageren under ansættelsesforholdet har

1)

været syg eller haft

fravær på grund af graviditet, fødsel, adoption eller børns alvorlige sygdom,

2)

holdt ferie eller

efter aftale med arbejdsgiveren holdt fridage for egen regning,

3)

deltaget i kursus- og

undervisningsaktiviteter efter aftale med arbejdsgiveren, eller

4)

været omfattet af en

arbejdskonflikt.

Stk. 4.

Hvis

lønmodtageren tidligere har været beskæftiget hos den nuværende arbejdsgiver,

og den samlede beskæftigelse hos denne udgør mindst 74 timer inden for de

sidste 8 uger, gælder kravet i stk. 2, nr. 1, ikke. Retten til

sygedagpenge

fra arbejdsgiveren er betinget af, at lønmodtageren er i arbejde hos denne på

den dag, hvor sygdommen indtræder, eller at lønmodtageren var på arbejde

sidste

arbejdsdag før 1. fraværsdag og skulle have været på arbejde den dag, hvor

sygefraværet begynder.

Stk. 5.

Ved

vurderingen af om beskæftigelseskravet efter stk. 2 er opfyldt, ses der

bort fra perioder på indtil 1 år, hvor der er udbetalt orlovsydelse efter lov

om børnepasningsorlov.

§ 31.

En

lønmodtager har ret til sygedagpenge fra arbejdsgiveren, selv om

ansættelsesforholdet ophører inden for de første 2 uger fra 1. fraværsdag.

Kapitel 11

Beskæftigelseskrav i forhold til kommunen

§ 32.

En

lønmodtager har ret til sygedagpenge fra kommunen, når den pågældende

1)

har været tilknyttet

arbejdsmarkedet uafbrudt i de sidste 13 uger før sygdommens indtræden og i

denne periode har været beskæftiget i mindst 120 timer samt ikke har ret til

sygedagpenge

fra arbejdsgiveren for samme periode og beskæftigelsesforhold,

2)

hvis

uarbejdsdygtigheden ikke var indtrådt, ville have været berettiget til

arbejdsløshedsdagpenge eller en ydelse, der træder i stedet herfor, jf. lov

om

arbejdsløshedsforsikring m.v.,

3)

inden for den seneste

måned har afsluttet en erhvervsmæssig uddannelse af mindst 18 måneders

varighed,

4)

er elev i lønnet

praktik i en uddannelse, der er reguleret ved eller i henhold til lov, eller

5)

er ansat i fleksjob,

jf. kapitel 13 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Stk. 2.

I

opgørelsen af 13 ugers-perioden i stk. 1, nr. 1, indgår perioder, hvor

lønmodtageren har

1)

arbejdet som lønmodtager,

2)

arbejdet som

selvstændig erhvervsdrivende umiddelbart forud for arbejdet som lønmodtager,

og

med virksomheden har opfyldt beskæftigelseskravet efter § 42,

3)

modtaget sygedagpenge

eller dagpenge efter lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel,

4)

modtaget

arbejdsløshedsdagpenge eller en ydelse, der træder i stedet herfor,

5)

afholdt ferie med løn

eller feriegodtgørelse,

6)

modtaget godtgørelse

i en opsigelsesperiode fra Lønmodtagernes Garantifond, eller

7)

været omfattet af en

arbejdskonflikt.

Stk. 3.

Ved

vurderingen af om beskæftigelseskravet efter stk. 1 er opfyldt, ses der

bort fra perioder på indtil 1 år, hvor der er udbetalt orlovsydelse efter lov

om børnepasningsorlov. Der ses endvidere bort fra perioder på indtil 2 år,

hvor

der er ydet godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste efter § 29 og

plejevederlag efter § 104 i lov om social service eller dagpenge til

forældre med alvorligt syge børn efter lov om ret til orlov og dagpenge ved

barsel.

§ 33.

Retten til sygedagpenge fra kommunen indtræder

1)

fra lønmodtagerens 1.

fraværsdag,

2)

fra lønmodtagerens 1.

fraværsdag efter, at retten til sygedagpenge fra arbejdsgiveren efter kapitel

10 eller udbetaling af løn fra arbejdsgiveren er ophørt, eller

3)

fra den fraværsdag,

hvor lønmodtageren efter fraværets begyndelse opfylder det

beskæftigelseskrav,

der er nævnt i § 32, stk. 1, nr. 2.

§ 34.

En

person, der pådrager sig en arbejdsskade omfattet af lov om

arbejdsskadesikring

eller lov om sikring mod følger af arbejdsskade, og som ikke har ret til

sygedagpenge

fra arbejdsgiveren, har ret til sygedagpenge fra kommunen fra 1. fraværsdag,

uanset at personen ikke opfylder beskæftigelseskravet efter § 32.

Kapitel 12

Anmeldelse af sygefravær og dokumentation

Lønmodtagerens anmeldelse over for arbejdsgiver

§ 35.

Lønmodtageren

skal anmelde sygefravær til arbejdsgiveren hurtigst muligt og senest 2 timer

efter arbejdstids begyndelse, medmindre der i personalecirkulære eller

lignende

er fastsat en anden frist.

Stk. 2.

Anmeldes

sygefraværet for sent, har lønmodtageren først ret til sygedagpenge fra

arbejdsgiveren

fra dagen efter anmeldelsesdagen. Dette gælder dog ikke, hvis der foreligger

en

fyldestgørende begrundelse for, at lønmodtageren ikke har opfyldt kravet,

eller

hvis arbejdsgiveren undlader hurtigst muligt at gøre indsigelse mod for sen

anmeldelse.

Lønmodtagerens dokumentation over for arbejdsgiver

§ 36.

Arbejdsgiveren

kan forlange, at lønmodtageren inden for en rimelig frist ved en skriftlig

sygemelding

eller på anden måde dokumenterer, at fraværet skyldes sygdom.

Stk. 2.

Arbejdsgiveren kan tidligst kræve at få en skriftlig sygemelding i hænde på

2.

fraværsdag. Søn- og helligdage medregnes ikke. Varer sygefraværet mindre end

2

arbejdsdage, kan arbejdsgiveren alligevel forlange, at lønmodtageren

afleverer den

skriftlige sygemelding den dag, hvor arbejdet genoptages.

Stk. 3.

Arbejdsgiveren

kan, hvis det skønnes nødvendigt, forlange en lægeerklæring af lønmodtageren.

Erklæringen skal indeholde oplysninger om uarbejdsdygtighed på grund af

sygdom

og om, hvilke konkrete funktionsbegrænsninger sygdommen medfører, til brug

for

indsatsen for at fastholde lønmodtageren og fremme hel eller delvis

tilbagevenden til arbejdspladsen. Funktionsoplysninger forudsættes afgivet ud

fra en dialog mellem sygemeldte og den praktiserende læge. Erklæringen skal

afgives på en blanket godkendt af Arbejdsmarkedsstyrelsen og betales af

arbejdsgiveren.

Stk. 4.

Den

lægeerklæring, som en arbejdsgiver efter stk. 3 kan forlange udstedt

efter

lønmodtagerens personlige konsultation hos lægen, kan tidligst forlanges

udstedt på 4. sygedag og ikke på lørdage og søn- og helligdage.

Arbejdsgiveren

kan dog under særlige omstændigheder forlange, at lægeerklæringen udstedes på

1. sygedag, dog ikke på lørdage og søn- og helligdage. I så fald skal

arbejdsgiveren på forhånd have udfærdiget en skriftlig anmodning til lægen,

hvoraf det fremgår, hvilke konkrete sygefravær inden for en bestemt periode

der

begrunder ønsket om en 1. dags lægeerklæring.

Stk. 5.

Arbejdsgiveren

kan tidligst forlange at få en lægeerklæring i hænde dagen efter, at den er

forlangt

udstedt efter stk. 4, og ikke på søn- og helligdage.

§ 37.

Hvis

den skriftlige sygemelding eller lægeerklæringen efter § 36 afleveres

efter fristens udløb, falder lønmodtagerens ret til sygedagpenge bort fra og

med den dag, hvor arbejdsgiveren skulle have haft erklæringen i hænde, og til

og med den dag, hvor arbejdsgiveren har modtaget erklæringen. Dette gælder

dog

ikke, hvis der foreligger en fyldestgørende begrundelse for, at lønmodtageren

ikke har opfyldt kravet, eller hvis arbejdsgiveren ikke senest 2. arbejdsdag

efter den dag, hvor dokumentationen skulle have været arbejdsgiveren i hænde,

gør indsigelse over for lønmodtageren mod dokumentationens form eller

forsinkelse.

Lønmodtagerens anmeldelse over for kommunen

§ 38.

Ved

anmodning om sygedagpenge fra kommunen skal lønmodtageren anmelde

sygefraværet

til kommunen senest en uge efter 1. fraværsdag. Har arbejdsgiveren udbetalt

sygedagpenge,

skal anmeldelsen ske senest en uge efter, at udbetalingen fra arbejdsgiveren

er

ophørt.

Stk. 2.

Kommunen

kan i særlige tilfælde forlange, at anmeldelse sker tidligere end fastsat i

stk.1.

Stk. 3.

Anmeldelse

af sygefravær skal ske på en blanket, der anvises af kommunen.

Stk. 4.

Hvis

anmodning om sygedagpenge fra kommunen indgives senere end fastsat i

stk. 1

eller 2, har lønmodtageren først ret til sygedagpenge fra den dag, hvor

anmodningen modtages.

Stk. 5.

Kommunen

kan udbetale sygedagpenge for tiden før anmodningsdagen, når lønmodtageren på

grund af hospitalsophold eller ophold i udlandet har været forhindret i at

anmelde rettidigt, eller når andre særlige undskyldende forhold har bevirket,

at anmeldelse ikke er sket rettidigt. Anmodningsfristen kan dog ikke

fraviges,

når anmodningen er indgivet mere end 6 måneder efter sygdommens indtræden,

jf.

dog stk. 6.

Stk. 6.

Hvis

arbejdsgiveren har udbetalt løn eller sygedagpenge i 6 måneder eller mere,

uden

at arbejdsgiveren har anmeldt sygefraværet til kommunen, kan

anmodningsfristen

fraviges, hvis anmodningen om sygedagpenge indgives senest 4 uger efter, at

udbetalingen fra arbejdsgiveren er ophørt, og lønmodtageren ikke længere er

ansat hos arbejdsgiveren.

Lønmodtagerens dokumentation over for kommunen

§ 39.

Kommunen kan forlange en lægeerklæring af den sygemeldte, når det skønnes

nødvendigt, og der ikke allerede foreligger en egnet erklæring eller andre

tilstrækkelige lægelige oplysninger i form af journaludskrift fra sygehus

eller

klinik, erklæring fra skadestue mv. Erklæringen skal dels indeholde

dokumentation for sygdommen, dels understøtte kommunens indsats for at styrke

arbejdsfastholdelse

med delvis tilbagevenden til arbejdspladsen, optræning mv. Med henblik på at

få

en målrettet erklæring skal kommunen ved anmodningen om en erklæring give

lægen

relevante oplysninger samt stille relevante spørgsmål. Erklæringen skal

afgives

på en blanket godkendt af Arbejdsmarkedsstyrelsen og betales af kommunen.

Stk. 2.

Kommunen

fastsætter en frist for modtagelse af den lægeerklæring, der er nævnt i

stk. 1.

Hvis erklæringen afleveres efter den

frist, som kommunen har fastsat, falder lønmodtagerens ret til sygedagpenge

bort fra og med den dag, hvor kommunen skulle have haft erklæringen i hænde,

til og med dagen før den dag, hvor kommunen har modtaget erklæringen.

Stk. 3.

Hvis en

dokumentation, der er forlangt af kommunen, indgives for sent eller

udebliver,

kan kommunen se bort herfra, når lønmodtageren på grund af hospitalsophold

eller ophold i udlandet har været forhindret heri, eller når andre særlige

undskyldende forhold har bevirket, at dokumentationen ikke er sket rettidigt.

Arbejdsgiverens anmeldelse af sygefravær

§ 40.

En

arbejdsgiver, der udbetaler løn under en lønmodtagers sygefravær, skal

anmelde

fraværet til lønmodtagerens opholdskommune senest 4 uger efter 1. fraværsdag,

hvis fraværet strækker sig ud over den periode, hvori arbejdsgiveren har

pligt

til at udbetale sygedagpenge.

Stk. 2.

Anmeldelse

af sygefraværet til kommunen skal ske på en blanket, der anvises af kommunen.

Stk. 3.

Arbejdsgiveren

kan anmelde lønmodtagerens sygefravær

direkte til kommunen uden lønmodtagerens underskrift.

Afsnit IV

Sygedagpenge til selvstændige erhvervsdrivende

Kapitel 13

Tidspunktet for retten til sygedagpenge

§ 41.

Selvstændige

erhvervsdrivende

har ret til sygedagpenge

fra kommunen fra 1. fraværsdag efter 2 ugers sygdom. Er der tegnet en

sygedagpengeforsikring,

har den selvstændige ret til sygedagpenge fra 1. eller 3. fraværsdag, jf.

§ 45.

Kapitel 14

Beskæftigelseskrav

§ 42.

Retten

til sygedagpenge er betinget af, at der inden for de sidste 12 måneder har

været udøvet selvstændig virksomhed i mindst 6 måneder, heraf den seneste

måned

forud for sygefraværet. Virksomheden skal være udøvet i mindst halvdelen af

den

normale overenskomstmæssige ugentlige arbejdstid. Har virksomheden været

udøvet

i mindre end 6 måneder, medregnes perioder med forudgående beskæftigelse som

lønmodtager.

Stk. 2.

Ved

vurderingen af om beskæftigelseskravet efter stk. 1 er opfyldt, ses der

bort fra perioder på indtil 1 år, hvor der er udbetalt orlovsydelse efter lov

om børnepasningsorlov. Der ses endvidere bort fra perioder på indtil 2 år,

hvor

der er ydet godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste efter § 29 og

plejevederlag efter § 104 i lov om social service eller dagpenge til

forældre med alvorligt syge børn efter lov om ret til orlov og dagpenge ved

barsel.

Kapitel 15

Anmeldelse af sygefravær og dokumentation

Den selvstændiges anmeldelse over for kommunen

§ 43.

Den

selvstændige erhvervsdrivende skal anmelde sygefravær til kommunen senest 3

uger efter 1. fraværsdag. Har den selvstændige sikret sig ret til

sygedagpenge

fra 1. eller 3. fraværsdag, jf. § 45, skal anmeldelsen dog ske senest en

uge efter sygedagpengerettens indtræden.

Stk. 2.

Kommunen

kan i særlige tilfælde forlange, at anmeldelse sker tidligere end fastsat i

stk. 1.

Stk. 3.

Anmeldelse

af sygefravær skal ske på en blanket, der anvises af kommunen.

Stk. 4.

Hvis

anmodning om sygedagpenge fra kommunen indgives senere end fastsat i

stk. 1

eller 2, har den selvstændige først ret til sygedagpenge fra den dag, hvor

anmodningen er modtaget.

Stk. 5.

Kommunen

kan dog udbetale sygedagpenge for tiden før anmodningsdagen, når den

selvstændige

på grund af hospitalsophold eller ophold i udlandet har været forhindret i at

anmelde rettidigt, eller når andre særlige undskyldende forhold har bevirket,

at anmeldelse ikke er sket rettidigt. Anmodningsfristen kan dog ikke

fraviges,

når anmodningen er indgivet mere end 6 måneder efter sygdommens indtræden.

Stk. 6.

Hvis der

ved anmodningen om sygedagpenge ikke foreligger dokumentation for

arbejdsfortjenesten

i virksomheden, indtræder retten til sygedagpenge først fra det tidspunkt,

hvor

dokumentationen foreligger, og der er indgivet fornyet anmodning om

sygedagpenge,

jf. § 46, stk. 2, nr. 2.

Den selvstændiges dokumentation over for kommunen

§ 44.

Kommunen kan forlange en lægeerklæring af den sygemeldte, når det skønnes

nødvendigt, og der ikke allerede foreligger en egnet erklæring eller andre

tilstrækkelige lægelige oplysninger i form af journaludskrift fra sygehus

eller

klinik, erklæring fra skadestue mv. Erklæringen skal dels indeholde

dokumentation for sygdommen, dels understøtte kommunens indsats for at styrke

arbejdsfastholdelse

med delvis tilbagevenden til arbejdspladsen, optræning mv. Med henblik på at

få

en målrettet erklæring skal kommunen ved anmodningen om en erklæring give

lægen

relevante oplysninger samt stille relevante spørgsmål. Erklæringen skal

afgives

på en blanket godkendt af Arbejdsmarkedsstyrelsen og betales af kommunen.

Stk. 2.

Kommunen

fastsætter en frist for modtagelse af den lægeerklæring, der er nævnt i

stk. 1.

Hvis lægeerklæringen afleveres efter den frist, som kommunen har fastsat,

falder den selvstændiges ret til sygedagpenge bort fra og med den dag, hvor

kommunen skulle have haft erklæringen i hænde, til og med dagen før den dag,

hvor kommunen har modtaget erklæringen.

Stk. 3.

Hvis en

dokumentation, der er forlangt af kommunen, indgives for sent eller

udebliver,

kan kommunen se bort herfra, når den selvstændige på grund af hospitalsophold

eller ophold i udlandet har været forhindret, eller når andre særlige

undskyldende forhold har bevirket, at dokumentationen ikke er sket rettidigt.

Kapitel 16

Sygedagpengeforsikring for selvstændige

erhvervsdrivende

§ 45.

Personer,

der har indtægt ved selvstændig erhvervsvirksomhed, kan sikre sig ret til

sygedagpenge

fra kommunen i de første 2 uger af sygeperioden.

Stk. 2.

Sygedagpengene

udgør mindst 2/3 af det beløb, der er nævnt i § 50, stk. 1, fra 3.

fraværsdag, medmindre den selvstændige har sikret sig ret til sygedagpenge

fra

1. fraværsdag.

Stk. 3.

Sygedagpengene

kan udgøre et højere beløb end nævnt i stk. 2, hvis der er tegnet

forsikring

for det beløb, der er nævnt i § 50, stk. 1, og indtægten berettiger

til det.

Stk. 4.

Præmien til

sygedagpengeforsikringen fastsættes i forhold til størrelsen af de sikrede

sygedagpenge

og den periode, de dækker. De samlede præmier skal fastsættes således, at de

skønnes at dække 55 pct. af udgifterne, hvis der er sikret sygedagpenge fra

3.

fraværsdag, og 85 pct., hvis der er sikret sygedagpenge fra 1. fraværsdag.

Stk. 5.

Direktøren

for Arbejdsdirektoratet fastsætter nærmere regler for

sygedagpengeforsikringen

for selvstændige erhvervsdrivende, herunder regler om præmiens størrelse,

opkrævning af præmiebidrag, optagelse, udmeldelse, udelukkelse mv.

Stk. 6.

Præmiebidragene samt påløbne renter kan inddrives efter reglerne for

inddrivelse af personlige skatter. Restanceinddrivelsesmyndigheden kan

eftergive skyldige beløb efter reglerne i opkrævningsloven.

Afsnit V

Beregning af sygedagpenge

Kapitel 17

Beregningsgrundlaget

§ 46.

Sygedagpenge

beregnes på grundlag af lønindtægt og anden indtægt, der erstatter

lønindtægt,

jf. stk. 2, og selvstændig erhvervsindtægt.

Stk. 2.

Beskæftigelsesministeren

fastsætter regler om

1)

hvilke indtægter, der

skal henregnes til lønindtægt, og hvilke til selvstændig erhvervsindtægt, og

2)

beregning af sygedagpenge

på grundlag af arbejdsfortjenesten ved selvstændig virksomhed, herunder om

anvendelse af indtægtsoplysninger fra skatteforvaltningen.

§ 47.

Sygedagpenge

til lønmodtagere, der er fuldt uarbejdsdygtige på grund af sygdom, beregnes

på

grundlag af det ugentlige timetal under sygefraværet og den timefortjeneste,

som lønmodtageren ville have været berettiget til under fraværet efter

betaling

af arbejdsmarkedsbidrag. Hvis denne indtægt i det enkelte tilfælde ikke er

egnet til beregning af sygedagpenge, anvendes i stedet den gennemsnitlige

indtjening inden for de seneste 4 uger før sygdommens indtræden. Sygedagpenge

fra arbejdsgiveren beregnes dog kun på grundlag af indtjening hos den

pågældende arbejdsgiver.

Stk. 2.

Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om

1)

i hvilke tilfælde den

gennemsnitlige indtjening inden for de seneste 4 uger kan anvendes, jf.

stk. 1,

2)

i hvilke tilfælde der

kan anvendes andre beregningsperioder end fastsat i nr. 1, og

3)

at reglerne i stk. 1

og § 50, stk. 1, kan fraviges for lønmodtagere med skiftende

arbejdstid.

§ 48.

For

personer, der har pådraget sig en arbejdsskade omfattet af lov om

arbejdsskadesikring eller lov om sikring mod følger af arbejdsskade, men som

ikke er fuldt beskæftiget ved erhvervsmæssigt arbejde, eller som normalt er

uden erhvervsmæssig beskæftigelse, fastsættes den indtægt, sygedagpengene

beregnes på grundlag af, efter et skøn.

§ 49.

Sygedagpenge

til lønmodtagere i fleksjob, jf. kapitel 13 i lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats,

beregnes på grundlag af det timetal gange den timefortjeneste, som er lagt

til

grund ved beregningen af kommunens tilskud til arbejdsgiveren.

Kapitel 18

Sygedagpengenes størrelse

§ 50.

Sygedagpenge til lønmodtagere efter § 47 kan ikke udgøre mere end 3.332

kr.

divideret med den normale overenskomstmæssige arbejdstid i timer pr. uge.

Stk. 2.

Ved

udbetaling af sygedagpenge fra kommunen, bortset fra sygedagpenge ved

arbejdsturnus,

jf. § 47, stk. 2, kan den samlede sygedagpengeudbetaling pr. uge

ikke

overstige det beløb, der er nævnt i stk. 1.

Stk. 3.

Medmindre

andet er oplyst, udbetales sygedagpenge til lønmodtagere efter en 5 dages-uge

med lige store andele pr. dag.

Stk. 4.

Udbetaler

arbejdsgiveren løn under sygdom med et beløb, der overstiger de sygedagpenge,

som beregnes efter stk. 1 og 2, og §§ 47, 49 og 51, falder

sygedagpengene

fra arbejdsgiveren bort. Er lønnen mindre end de beregnede sygedagpenge,

udbetales det manglende beløb som supplement til lønnen.

§ 51.

Sygedagpenge

til et ledigt medlem af en anerkendt arbejdsløshedskasse udgør samme beløb,

som

personen kunne have modtaget i arbejdsløshedsdagpenge, hvis den pågældende

ikke

havde været syg. Til personer, der ved deltagelse i aktiviteter efter lov om

en

aktiv beskæftigelsesindsats modtager ydelser, som træder i stedet for

arbejdsløshedsdagpenge, udgør sygedagpengene et beløb svarende til den

aktuelle

indtjening, dog maksimalt det højeste sygedagpengebeløb.

§ 52.

Sygedagpenge

til selvstændige erhvervsdrivende kan pr. uge ikke udgøre mere end det beløb,

der er nævnt i § 50, stk. 1. Er der tegnet en

sygedagpengeforsikring

efter reglerne i kapitel 16, udgør sygedagpengene mindst 2/3 af det beløb,

der

er nævnt i § 50, stk. 1.

Stk. 2.

Til

selvstændige erhvervsdrivende udbetales sygedagpenge efter en 5 dages-uge fra

mandag til fredag med lige store andele pr. dag.

§ 53.

Til

lønmodtagere, der er delvist uarbejdsdygtige på grund af sygdom, udbetales

nedsatte sygedagpenge med samme beløb pr. fraværstime som ved fuldt fravær.

For

arbejdsledige nedsættes sygedagpengene i sygdomstilfælde i forhold til graden

af den sygemeldtes uarbejdsdygtighed.

Stk. 2.

Til

selvstændige erhvervsdrivende, der er delvist uarbejdsdygtige på grund af

sygdom, udbetales nedsatte sygedagpenge med et beløb pr. uge, som svarer til

halvdelen af sygedagpengebeløbet pr. uge ved fuldt fravær.

Afsnit VI

Refusion og finansiering mv.

Kapitel 19

Arbejdsgivers ret til refusion af sygedagpenge

§ 54.

En

arbejdsgiver, der udbetaler løn under sygefravær fra arbejdet, er berettiget

til at få udbetalt de sygedagpenge, som lønmodtageren ellers ville have ret

til

fra kommunen vedrørende samme arbejdsforhold, dog højst med et beløb svarende

til den udbetalte løn for samme tidsrum.

Stk. 2.

Får

lønmodtageren udbetalt løn under fravær fra flere arbejdsgivere, deles

sygedagpengene

mellem arbejdsgiverne i forhold til de dagpengebeløb, som de enkelte

arbejdsforhold berettiger til.

Kapitel 20

Sygedagpengeforsikring for private arbejdsgivere

§ 55.

En

privat arbejdsgiver kan tegne en forsikring, som giver arbejdsgiveren ret til

fra lønmodtagerens 2. fraværsdag at få refunderet et beløb fra kommunen, som

svarer til de sygedagpenge, som lønmodtageren har ret til fra arbejdsgiveren.

Refusionsbeløbet kan dog ikke overstige det beløb, som lønmodtageren efter

§ 50,

stk. 2, har ret til fra kommunen.

Stk. 2.

Private

arbejdsgivere er

1)

alle arbejdsgivere,

bortset fra offentlige myndigheder og private institutioner, hvis udgifter

dækkes med mindst 50 pct. af offentlige midler, og

2)

forældre, der har

valgt at få et økonomisk tilskud til privat pasning, jf. § 26 i lov om

social service.

Stk. 3.

De samlede

præmier til sygedagpengeforsikringen fastsættes således, at de dækker 70 pct.

af udgifterne til ordningen. Det er en betingelse for optagelse i

sygedagpengeforsikringen, at virksomhedens samlede årlige lønsum ikke

overstiger et beløb, hvis størrelse fastsættes af direktøren for

Arbejdsdirektoratet, jf. stk. 4.

Stk. 4.

Direktøren

for Arbejdsdirektoratet fastsætter nærmere regler om sygedagpengeforsikringen

for private arbejdsgivere, herunder grænser for virksomhedens årlige lønsum,

beregning af lønsum og præmie, optagelse, udtræden, udelukkelse mv.

Stk. 5.

Præmiebidragene samt påløbne renter kan inddrives efter reglerne for

inddrivelse af personlige skatter. Restanceinddrivelsesmyndigheden kan

eftergive skyldige beløb efter reglerne i opkrævningsloven.

Kapitel 21

Aftale om refusion af sygedagpenge ved langvarig eller

kronisk sygdom mv.

§ 56.

En

arbejdsgiver kan ved aftale med en lønmodtager opnå ret til fra kommunen at

få

refusion med et beløb, der svarer til de sygedagpenge, som lønmodtageren har

ret til fra arbejdsgiveren i de første 2 uger af sygefraværet. Refusionen kan

dog højst ske med det beløb, som lønmodtageren har ret til efter § 50,

stk. 2.

Stk. 2.

En aftale

efter stk. 1 kan indgås

1)

når lønmodtagerens

sygdomsrisiko er væsentligt forøget på grund af en langvarig eller kronisk

lidelse, og fraværet på grund af lidelsen skønnes at medføre mindst 10

fraværsdage inden for 1 år,

2)

når lønmodtageren

skal indlægges eller behandles ambulant på sygehus eller tilsvarende

behandlingsinstitution,

og indlæggelsen eller behandlingen var besluttet på ansættelsestidspunktet,

eller

3)

når arbejdsgiveren

under det bestående arbejdsforhold allerede har udbetalt sygedagpenge eller

løn

i 2 uger for samme lidelse inden for de sidste 12 måneder før indlæggelsen

eller behandlingen.

Stk. 3.

Aftalen

skal være skriftlig og indeholde oplysning om arbejdsgiverens og

lønmodtagerens

navn og adresse samt sygdommens art. Aftalen skal godkendes af lønmodtagerens

opholdskommune.

Stk. 4.

Aftalen kan

indgås for 2 år ad gangen og vedrører kun fravær på grund af den lidelse, der

er omfattet af aftalen. Aftalen kan ikke fornyes, når lønmodtagerens fravær

på

grund af lidelsen i det seneste år ikke har medført mindst 10 fraværsdage,

medmindre der ved aftalens udløb er sket væsentlige ændringer i

lønmodtagerens

arbejdsmæssige eller helbredsmæssige forhold.

§ 57.

Arbejdsgiverens ret til refusion har virkning fra aftalens indgåelse og

omfatter kun det bestående ansættelsesforhold.

Stk. 2.

Refusionsretten

omfatter sygedagpenge udbetalt i forbindelse med fravær ved indlæggelser,

behandlinger, efterbehandlinger, kontrolundersøgelser og nødvendig rekreation

i

forbindelse hermed.

Stk. 3.

Ved

arbejdsbetingede lidelser gælder arbejdsgiverens ret til refusion dog ikke,

hvis den aktuelle sygeperiode skyldes arbejdsgiverens tilsidesættelse af

bestemmelser i arbejdsmiljøloven.

§ 58.

Kommunen kan forud for godkendelse af aftalen indhente lægeerklæring som

dokumentation for, at lønmodtagerens langvarige eller kroniske lidelse i

væsentligt omfang forøger den normale fraværsrisiko, og for hvornår

indlæggelse

eller behandling er besluttet og har fundet sted. Erklæringen betales af

kommunen.

Stk. 2.

Kommunen

kan endvidere i det enkelte fraværstilfælde indhente lægeerklæring til

belysning

af, om fraværet skyldes den pågældende lidelse. Erklæringen betales af

kommunen.

Kapitel 22

Anmeldelse af refusionskrav

§ 59.

En

arbejdsgiver, der efter §§ 54-57 er berettiget til refusion af

sygedagpenge,

skal anmelde refusionskravet til lønmodtagerens opholdskommune.

Stk. 2.

Har

arbejdsgiveren anmeldt sygefraværet senest 4 uger efter 1. fraværsdag, jf.

§ 40,

stk. 1, kan der ydes refusion for tidsrum, der ligger indtil 3 måneder

forud for fremsættelsen af kravet.

Stk. 3.

Har

arbejdsgiveren ikke anmeldt sygefraværet senest 4 uger efter 1. fraværsdag,

kan

der alene ydes refusion fra det tidspunkt, hvor sygefraværet er anmeldt, jf.

dog

stk. 4.

Stk. 4.

Har

arbejdsgiveren ikke anmeldt sygefraværet senest 4 uger efter 1. fraværsdag,

fordi fraværet er afsluttet inden for 2 uger fra 1. fraværsdag, kan der ydes

refusion for tidsrum, der ligger indtil 3 måneder forud for fremsættelsen af

kravet.

Stk. 5.

Ved en

lønmodtagers fortsatte sygefravær kan der alene ydes refusion for tidsrum,

der

ligger indtil 3 måneder forud for fremsættelsen af kravet. Krav om refusion

kan

ikke fremsættes med mindre end 1 måneds mellemrum.

Stk. 6.

Kommunen

kan dog udbetale refusion, når overskridelsen af fristen skyldes forhold, som

i

det væsentlige må tilskrives lønmodtageren, skyldes forkert vejledning fra

offentlige myndigheder eller andre, der må antages at have særligt kendskab

til

forholdene, eller når særlige omstændigheder i øvrigt taler derfor. Dette

gælder dog ikke, når anmodningen om refusion indgives senere end 6 måneder

efter 1. fraværsdag.

Stk. 7.

Anmeldelse

af refusionskrav til kommunen indgives på en blanket, der anvises af

kommunen.

Stk. 8.

Blanketten

underskrives af både arbejdsgiver og lønmodtager, inden den sendes til

kommunen.

Der kan ses bort fra lønmodtagerens bekræftelse af arbejdsgiverens

oplysninger

på blanketten, når ganske særlige grunde taler for det, og arbejdsgiveren på

anden fyldestgørende måde dokumenterer fravær og krav på refusion.

Kapitel 23

Bortfald af arbejdsgivers refusionsret

§ 60.

En arbejdsgivers ret til refusion

af sygedagpenge fra kommunen efter § 54, § 55, stk. 1, og

§ 56 bortfalder i det pågældende arbejdsforhold fra den dag, hvor

lønmodtageren i forbindelse med et kontrolbesøg træffes i arbejde hos

arbejdsgiveren, og indtil det tidspunkt, hvor der foreligger dokumentation

for,

at lønmodtageren fortsat er uarbejdsdygtig på grund af sygdom.

Stk. 2.

Hvis arbejdsgiveren mod bedre

vidende uberettiget har modtaget refusion af sygedagpenge i et

arbejdsforhold,

udelukkes arbejdsgiveren ved lønmodtagerens efterfølgende sygemeldinger i det

pågældende arbejdsforhold fra retten til refusion af sygedagpenge fra

kommunen

i en periode på 6 måneder.

Stk. 3.

En udelukkelse fra retten til

refusion af sygedagpenge fra kommunen efter stk. 2 sker med virkning fra

den dag, hvor arbejdsgiveren i det pågældende arbejdsforhold mod bedre

vidende

uberettiget har modtaget refusion af sygedagpenge.

Kapitel 24

Finansiering

§ 61.

Arbejdsgiveren

afholder udgifterne til sygedagpenge i de første 2 uger af en fraværsperiode

under sygdom, jf. dog § 62, stk. 1.

§ 62.

Staten afholder 100 pct. af kommunens udgifter til sygedagpenge i de første 4

uger af en fraværsperiode under sygdom, jf. § 61.

Stk. 2.

Staten

afholder 50 pct. af kommunens udgifter til sygedagpenge fra og med 5. uge og

til og med 52. uge regnet fra 1. sygedag i det aktuelle sygefravær og

ansættelsesforhold.

Stk. 3.

Kommunen

afholder 100 pct. af udgifterne til sygedagpenge efter 52. uge.

Stk. 4.

Der kan

ikke ydes refusion, så længe kommunen ikke opfylder sin pligt til at følge op

efter kapitel 6. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler herom.

§ 63.

Staten yder forskudsrefusion af en kommunes refusionsberettigende udgifter

efter denne lov.

Kapitel 25

Regulering af sygedagpengebeløb

§ 64.

Det

sygedagpengebeløb, der er nævnt i § 50, stk. 1, reguleres én gang

om

året pr. den første mandag i januar med satsreguleringsprocenten, jf. lov om

en

satsreguleringsprocent. Det regulerede beløb afrundes til det nærmeste hele

kronebeløb, der kan deles med 5. Det afrundede beløb danner grundlag for det

kommende års satsregulering.

Stk. 2.

Direktøren

for Arbejdsdirektoratet offentliggør de regulerede beløb.

Kapitel 26

Bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension

§ 65.

Ved udbetaling af sygedagpenge til lønmodtagere i alderen 16-66 år indbetales

det dobbelte af det bidrag, der er fastsat efter § 15, stk. 1,

sammenholdt med § 2 a og § 4 a, i lov om Arbejdsmarkedets

Tillægspension. Arbejdsgivere, der udbetaler sygedagpenge efter

sygedagpengelovens § 6, indbetaler dog kun det bidrag, der er fastsat

efter § 15, stk. 1, sammenholdt med § 2 a og § 4 a, i lov

om Arbejdsmarkedets Tillægspension. Der indbetales ikke bidrag, når personen

har valgt at få tillægspensionen udbetalt fra det 65. år eller senere.

Stk. 2.

De nærmere

regler for beregningen af bidraget fastsættes af bestyrelsen for

Arbejdsmarkedets

Tillægspension efter principperne i § 15 i lov om Arbejdsmarkedets

Tillægspension.

Stk. 3.

Lønmodtageren betaler 1/3 af bidraget, mens 2/3 betales af arbejdsgiveren

eller, når der udbetales sygedagpenge efter § 32 eller § 34, af

kommunen.

Stk. 4.

Det

lønmodtagerbidrag, der beregnes af kommunen, afrundes til nærmeste hele

kronebeløb. Kommunens andel af bidraget udgør det dobbelte heraf.

Stk. 5.

Lønmodtagerens del af bidraget tilbageholdes ved sygedagpengeudbetalingen.

§ 66.

Kommunens indbetaling til Arbejdsmarkedets Tillægspension dækkes af et bidrag

fra arbejdsgiveren. Kommunens udgifter til indbetaling efter § 65,

stk. 3,

afholdes af staten.

Stk. 2.

Arbejdsgiverbidraget beregnes i forhold til antallet af lønmodtagere fra

arbejdsgivere, der modtager sygedagpenge fra kommunen.

Stk. 3.

Til dækning

af arbejdsgiverens del af ATP-bidraget, jf. stk. 1, skal private

arbejdsgivere, der er registreret efter merværdiafgiftsloven (momsloven)

eller

lov om afgift af lønsum m.v., betale finansieringsbidrag. Kravet om

registrering gælder ikke for udenlandske virksomheder og virksomheder på

Færøerne og i Grønland.

Stk. 4.

Finansieringsbidraget skal indbetales til Arbejdsmarkedets Tillægspension,

som

forestår opkrævning og inddrivelse af finansieringsbidrag fra arbejdsgiverne.

Stk. 5.

Finansieringsbidrag efter stk. 4 kan opkræves sammen med andre

finansieringsbidrag, der af Arbejdsmarkedets Tillægspension opkræves fra

arbejdsgiverne.

Stk. 6.

Finansieringsbidrag, der skal opkræves efter stk. 4, og som er under 100

kr. i en betalingsperiode, falder bort. Opkræves finansieringsbidrag sammen

med

andre finansieringsbidrag fra arbejdsgivere, jf. stk. 5, udgør bidraget

i

1. pkt. summen af de samlede finansieringsbidrag.

Stk. 7.

Finansieringsbidraget

fra arbejdsgiverne efter stk. 1 og 3 fastsættes af

beskæftigelsesministeren

efter indstilling fra Arbejdsmarkedets Tillægspension. I

finansieringsbidraget

indgår administrationsomkostninger, herunder administrationsomkostninger til

Arbejdsmarkedets Tillægspension. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere

regler om finansieringsbidragets størrelse.

Stk. 8.

Finansieringsbidraget beregnes af Arbejdsmarkedets Tillægspension på grundlag

af de samlede bidrag, som Arbejdsmarkedets Tillægspension har modtaget fra

arbejdsgiveren i en forudgående periode, hvis længde svarer til den periode,

som betaling af finansieringsbidrag vedrører. Bidraget udgør årligt det af

beskæftigelsesministeren fastsatte finansieringsbidrag, for hver gang

arbejdsgiveren indbetaler et beløb, der svarer til årsbidraget efter

§ 15,

stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Stk. 9.

Arbejdsmarkedets Tillægspension kan indhente de oplysninger hos

skattemyndigheder og andre offentlige myndigheder om den pågældende

arbejdsgiver,

som er nødvendige for at varetage opkrævningen og inddrivelsen af skyldige

finansieringsbidrag, renter og ekspeditionsgebyr, herunder oplysninger om

indkomst- og formueforhold. Til brug ved beregning, opkrævning og behandling

af

finansieringsbidrag er der i nødvendigt omfang adgang til oplysninger i

Arbejdsmarkedets Tillægspensions registre.

Stk. 10.

Sker

indbetaling af finansieringsbidrag ikke rettidigt, skal arbejdsgiveren betale

renter af finansieringsbidraget med 1½ pct. for hver påbegyndt måned fra

forfaldsdagen.

Stk. 11.

Arbejdsmarkedets Tillægspension har udpantningsret for finansieringsbidrag,

renter og ekspeditionsgebyr.

Stk. 12.

Krav på

finansieringsbidrag forældes efter reglerne i lov nr. 274 af 22. december

1908

om forældelse af visse fordringer.

Stk. 13.

Afgørelser

om finansieringsbidragspligt og finansieringsbidrag, herunder beregning og

opkrævning, kan inden for en frist af 4 uger fra den dag, hvor afgørelsen er

meddelt, indbringes for Ankenævnet for Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf.

§ 28

i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Stk. 14.

Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Arbejdsmarkedets

Tillægspension nærmere regler om beregningsperioder og indbetaling af

finansieringsbidrag mv., herunder om forfaldstid og frist for arbejdsgiverens

indbetaling. Det kan ved disse regler bestemmes, at Arbejdsmarkedets

Tillægspension kan give henstand med indbetaling, opkræve et

ekspeditionsgebyr

ved påkrav på grund af manglende betaling samt eftergive finansieringsbidrag,

renter og eventuelle ekspeditionsgebyrer.

§ 67.

Ved udbetaling af sygedagpenge til lønmodtagere indbetales en særlig

pensionsopsparing, der udgør det i § 17 f, stk. 3, i lov om

Arbejdsmarkedets Tillægspension fastsatte.

Stk. 2.

Kommunen

eller arbejdsgiveren fratrækker opsparingen af de beregnede sygedagpenge med

henblik på indbetaling af beløbet til Arbejdsmarkedets Tillægspension efter

hvert kvartals udløb. Hver beløbsandel for en uge nedrundes til nærmeste hele

kronebeløb.

Stk. 3.

Beskæftigelsesministeren fastsætter efter indstilling fra bestyrelsen for

Arbejdsmarkedets Tillægspension nærmere regler om indbetaling af beløbet

efter

stk. 1 og 2 samt om indberetning herom til Arbejdsmarkedets

Tillægspension, herunder at beløb tilbageholdt af arbejdsgivere betragtes

som,

indbetales og indberettes sammen med bidrag efter § 65, stk. 1.

Stk. 4.

Indbetales

opsparingsbeløb ikke rettidigt, gælder de i lov om Arbejdsmarkedets

Tillægspension

§ 17, stk. 2-5 og 7, fastsatte regler.

Afsnit VII

Øvrige bestemmelser

Kapitel 27

Administration mv.

§ 68.

Kommunen

træffer afgørelse om retten til sygedagpenge, jf. reglerne om opholds- og

handlekommune

i kapitel 3 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Stk. 2.

Beskæftigelsesministeren

fastsætter regler om, hvilken kommune der har handleforpligtelsen i sager om

sygedagpenge

til personer med ophold eller bopæl i udlandet.

§ 69.

Personer, der modtager ydelser efter denne lov, skal underrette

arbejdsgiveren

om forandringer i deres forhold eller andre omstændigheder, der kan medføre

ændring i eller bortfald af sygedagpengene, herunder arbejdsgiverens mulighed

for at kunne modtage refusion.

Stk. 2.

En person, herunder

en juridisk person, der har tilsidesat sin oplysningspligt efter stk. 1

eller

efter § 11 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale

område

eller i øvrigt mod bedre vidende uberettiget har modtaget ydelser efter denne

lov, skal tilbagebetale det beløb, der er modtaget med urette.

Stk. 3.

Tilbagebetalingskrav

opkræves af kommunen efter regler fastsat af beskæftigelsesministeren i

samråd

med skatteministeren.

Stk. 4.

Inddrivelsen sker efter reglerne for inddrivelse af personlige skatter.

Stk. 5.

Krav på

tilbagebetaling af for meget udbetalte ydelser efter denne lov kan modregnes

i

ydelser efter loven, i delpension og i førtidspension.

§ 70.

Kommunen

udbetaler forskud på sygedagpenge, herunder bidrag til Arbejdsmarkedets

Tillægspension,

hvis en arbejdsgiver helt eller delvis undlader at udbetale sygedagpenge, og

kommunen skønner, at dette er uberettiget. Kommunen underretter

arbejdsgiveren

om udbetalingen af forskud.

Stk. 2.

Når

kommunen har udbetalt forskud efter stk. 1, skal arbejdsgiveren

refundere

forskuddet inden 4 uger efter, at underretning herom er modtaget. Beløbet kan

ved udpantning og ved indeholdelse i løn mv. inddrives efter reglerne for

inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven. Tilsvarende gælder, når

det sociale nævn eller Ankestyrelsen træffer afgørelse om, at arbejdsgiveren

har pligt til at udbetale sygedagpenge, når kommunen har udbetalt forskud

efter

stk. 1.

Stk. 3.

Restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive skyldige beløb efter reglerne i

opkrævningsloven.

§ 71.

Krav

på ydelser efter denne lov kan ikke gøres til genstand for udlæg eller anden

retsforfølgning, medmindre der er forløbet 3 måneder fra den dag, hvor

ydelsen

kunne kræves udbetalt. Aftaler om sådanne krav er ugyldige.

Sygedagpenge under frihedsberøvelse mv.

§ 72.

Udbetalingen af sygedagpenge

ophører for en person, som efter domstolsafgørelse eller administrativ

afgørelse er frihedsberøvet. Udføres der under frihedsberøvelsen arbejde på

det

almindelige arbejdsmarked med tilladelse fra kriminalforsorgen, er der dog

ret

til sygedagpenge efter de almindelige regler.

Stk. 2.

Kriminalforsorgen skal

underrette kommunen, hvis en sygedagpengemodtager undergives strafafsoning

eller andre frihedsberøvende foranstaltninger, herunder varetægtsfængsling.

§ 73.

U

dbetalingen af sygedagpenge ophører for en person, som bevidst

unddrager sig strafforfølgning her i landet i tilfælde, hvor

1)

den pågældende er

varetægtsfængslet,

2)

politiet eftersøger

den pågældende med henblik på varetægtsfængsling, eller

3)

der foreligger en

varetægtsfængslingskendelse.

Stk. 2.

U

dbetalingen af sygedagpenge ophører endvidere for en person,

som bevidst unddrager sig straffuldbyrdelse her i landet, hvis den pågældende

er idømt en ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der

indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse.

Stk. 3.

Når politiet eller

kriminalforsorgen får formodning om, at en person, der bevidst unddrager sig

strafforfølgning, jf. stk. 1, eller straffuldbyrdelse, jf. stk. 2,

samtidig modtager sygedagpenge, skal kommunen underrettes om unddragelsen.

§ 74.

Efterfølges en strafforfølgning,

jf. § 73, stk. 1, ikke af en domfældelse, udbetaler kommunen

sygedagpenge

for den periode, hvor personen var frihedsberøvet eller unddrog sig

strafforfølgning. Sygedagpengene efterbetales dog ikke til afdødes bo, hvis

personen afgår ved døden, inden der er afsagt dom i sagen.

Kapitel 28

Klageregler

§ 75.

Kommunens

afgørelser efter denne lov kan indbringes for det sociale nævn, jf. kapitel

10

i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Kapitel 29

Regreskrav over for ansvarlig skadevolder

§ 76.

Hvis en person modtager sygedagpenge fra kommunen, jf. § 2, stk. 1,

nr. 4, § 32, § 41 og § 54, som følge af en lidelse forvoldt af

en ansvarlig skadevolder, kan kommunen gøre regreskrav gældende for de

udbetalte sygedagpenge, i det omfang de erstatningsretlige betingelser herfor

er opfyldt. Kommunen kan dog ikke gøre regres gældende over for

arbejdsgiveren

i sager, hvor en person ansat hos den pågældende arbejdsgiver har pådraget

sig

en arbejdsskade, der er omfattet af lov om arbejdsskadesikring.

Stk. 2.

Forsikringsselskaber har pligt til inden 4 uger at orientere skadelidtes

opholdskommune, når der udbetales erstatning til den pågældende som følge af

en

personskade. Manglende overholdelse af 4 ugers-fristen medfører, at

forældelsen

af regreskravet suspenderes i tidsrummet frem til orienteringen af kommunen

sker.

Kapitel 30

Beskæftigelsesrådet

§ 77.

Beskæftigelsesrådet,

jf. § 29 i lov om ansvaret for og styringen af den aktive

beskæftigelsesindsats,

er rådgivende for beskæftigelsesministeren i spørgsmål om ydelser efter denne

lov.

Kapitel 31

Forsøgsordninger

§ 78.

Beskæftigelsesministeren

kan efter aftale med en kommune tillade, at der bliver lavet

forsøgsordninger,

herunder forsøgsordninger med digital administration, der fraviger reglerne i

§§ 8-17, 35-40 og 54-58.

Kapitel 32

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

§ 79.

Loven

træder i kraft den 3. juli 2006.

Stk. 2.

§§ 1-10,

§ 12, stk. 2-4, § 18 a, §§ 20-24, §§ 24 a-g,

§§ 25-28, § 28 a, §§ 29-36, §§ 36 a-b og §§ 37-43 i

lov

om dagpenge ved sygdom eller fødsel, jf. lovbekendtgørelse nr. 1047 af 28.

oktober

2004, ophæves.

§ 80.

Loven

finder anvendelse på sygdomstilfælde, hvor 1. fraværsdag er den 3. juli 2006

eller senere.

Stk. 2.

Ved

opgørelsen af beskæftigelsesperioder efter §§ 30, 32 og 42 medregnes

beskæftigelse, der ligger før lovens ikrafttræden.

Stk. 3.

For

sygdomstilfælde, hvor 1. fraværsdag er før den 3. juli 2006, og hvor fraværet

fortsætter ud over denne dato, anvendes de hidtil gældende regler.

Stk. 4.

Satsreguleringen

efter § 64 af det sygedagpengebeløb, der er nævnt i § 50,

stk. 1, sker den første mandag i januar 2007 på grundlag af satsen pr.

1.

januar 2006 for arbejdsløshedsdagpenge.

§ 81.

Loven

gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Beskæftigelsesministeren har den 14. december 2005 fremsat

forslag til lov om ændring af lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel

(Digital

kommunikation, registersamkøring i kontroløjemed). Lovforslaget (L 105) har

betydning for nærværende lovforslag, og de foreslåede ændringer til lov om

dagpenge ved sygdom eller fødsel, herunder konsekvensændringer i

sygedagpengebekendtgørelsen, vil derfor efter vedtagelsen af lovforslaget

blive

indarbejdet ved ændringsforslag til nærværende lovforslag.

I. Indledning

Beskæftigelsesministeren nedsatte i januar 2004 et

partsudvalg, som havde til opgave at komme med forslag til en modernisering

af

sygedagpengeloven.

Udvalget havde repræsentanter fra

KL, Københavns- og Frederiksberg Kommuner, DA, LO, FTF, AC, Ledernes

Hovedorganisation, SALA, DSI, Ankestyrelsen, Finansministeriet og Ministeriet

for Familie- og Forbrugeranliggender.

Baggrunden for udvalgets nedsættelse var regeringens

handlingspl

an ”Det gør vi ved sygefraværet” fra

december

2003. Handlingsplanen rummede en række initiativer, som havde til formål at

nedbringe sygefraværet. Et af disse initiativer var en forenkling og

modernisering

af sygedagpengeloven.

Baggrunden var endvidere, at

de

mange ændringer og de mange afgørelser, der har været på sygedagpengeområdet,

siden

den seneste gennemgribende ændring af sygedagpengeloven trådte i kraft i

1990, betød,

at der var opstået et behov for en gennemskrivning, der kunne skabe bedre

sammenhæng og systematik i lovgivningen, samt for at indarbejde de væsentlige

praksisændringer. Desuden har overflytningen af barselområdet fra

Beskæftigelsesministeriet til Ministeriet for Familie- og

Forbrugeranliggender

nødvendiggjort en stillingtagen til hensigtsmæssigheden i, at barselreglerne

stadig er en del af sygedagpengeloven.

Efter kommissoriet var udvalgets opgave at komme med

forslag til en modernisering af sygedagpengeloven samt justeringer af de

nuværende bestemmelser. Forslagene skulle samlet set være udgiftsneutrale.

Udvalget afgav rapport i december 2004. Rapporten indeholdt

et katalog over idéer til at modernisere og justere sygedagpengeloven. Der

var

enighed i udvalget om udarbejdelse af en ny og mere sammenhængende lov om

sygedagpenge, hvor praksis og dele af bekendtgørelsen er skrevet ind. Der var

desuden enighed om at indføre en ens beskæftigelsesperiode i forhold til

arbejdsgiver og kommune, om at indføre en mulighed for at indgå en aftale for

op til to år for en arbejdsgivers adgang til refusion af sygedagpenge for en

ansat med en langvarig eller kronisk sygdom, og om at indføre en samtidig

satsregulering for arbejdsløshedsdagpenge og sygedagpenge. Der var endvidere

enighed om at undtage personer i fleksjob fra beskæftigelseskravet. Endelig

var

der enighed om, at der burde udarbejdes en særskilt lov om barselorlov og

barseldagpenge. Et udkast til ny sygedagpengelov med de ændringer, der var

enighed om i udvalget (med undtagelse af forslaget om ens

beskæftigelseskrav),

var vedlagt som et bilag til rapporten.

Rapporten fra udvalget om modernisering af

sygedagpengeloven vil blive sendt til Folketinget samtidig med fremsættelsen

af

dette lovforslag.

II. Elementer i lovforslaget

Med udgangspunkt i moderniseringsudvalgsarbejdet har

regeringen besluttet at fremsætte nærværende lovforslag, der rummer følgende

elementer, der udmønter dele af aftalen om finansloven for 2006:

1)

Ny struktur, indarbejdelse af praksis mv.

2)

Barselreglerne tages ud af sygedagpengeloven

3)

Øvrige elementer

a)

Ophævelse af regresadgangen i arbejdsskadesager

b)

Udvidelse af perioden for aftale om refusion af sygedagpenge ved

langvarig eller kronisk sygdom fra 1 til 2 år

c)

Ændring af beregningsgrundlaget fra 6 til 5 dage for selvstændige

d)

Justering af tidspunktet for satsreguleringen

e)

Ens sats for arbejdsløshedsdagpenge og sygedagpenge.

1. Ny struktur, indarbejdelse af praksis mv.

Forslaget til den nye sygedagpengelov tilsigter en mere

klar struktur end den gældende lov, blandt andet ved at reglerne for

henholdsvis

lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende er samlet under hvert sit

afsnit,

og ved at anmeldelsesreglerne er samlet i selve loven. Desuden foreslås

væsentlige

bestemmelser fra sygedagpengebekendtgørelsen indarbejdet i loven.

Forslaget indebærer på flere væsentlige områder en

præcisering af gældende ret. Bl.a. indsættes der en formålsbestemmelse i

sygedagpengeloven, der angiver lovens målsætninger og hensyn, en bestemmelse,

der opregner lovens personkreds og en klar definition af

uarbejdsdygtighedsbegrebet.

På en lang række områder foreslås praksis indarbejdet i

loven. Der henvises til bemærkningerne til de enkelte bestemmelser.

Alle disse ændringer betyder en mere gennemskuelig

lovgivning for den sygemeldte, for arbejdsgiveren og for kommunen. De

bidrager

således til kommunernes mulighed for at træffe rigtige og ensartede

afgørelser,

hvilket har betydning for borgernes retssikkerhed.

Lov om retssikkerhed og administration på det sociale

område er fortsat gældende på sygedagpengelovens område.

Lovforslaget har følgende inddeling i afsnit:

Afsnit I

Formål

og målgrupper

Afsnit II

Almindelige

betingelser for ret til sygedagpenge

Afsnit III

Sygedagpenge

til lønmodtagere

Afsnit IV

Sygedagpenge

til selvstændige erhvervsdrivende

Afsnit V

Beregning

af sygedagpenge

Afsnit VI

Refusion

og finansiering mv.

Afsnit VII

Øvrige

bestemmelser

Der vil i tilknytning til den nye sygedagpengelov blive

udarbejdet en ny sygedagpengebekendtgørelse og en ny vejledning om

sygedagpenge.

2. Barselreglerne tages ud af sygedagpengeloven

Det foreslås, at barselreglerne tages ud af

sygedagpengeloven og overføres til en særlig barsellov. Der henvises til det

samtidigt fremsatte lovforslag herom fra ministeren for familie- og

forbrugeranliggender.

3 a. Ophævelse af regresadgangen i

arbejdsskadesager

Siden 1996 har kommunen kunnet gøre regreskrav gældende i

de sager, hvor der udbetales sygedagpenge til en person, der er sygemeldt som

følge af en skade/lidelse forvoldt af en ansvarlig skadevolder, forudsat at

de

almindelige erstatningsretlige betingelser er opfyldt. Adgangen til regres

omfatter ligeledes den refusion, som er udbetalt til en arbejdsgiver, der har

ydet (syge)løn under sygdom til den skadelidte.

Det foreslås, at regresbestemmelsen begrænses, således at

der ikke kan gøres regres gældende over for en arbejdsgiver i en sag, hvor en

ansat hos den pågældende arbejdsgiver er ramt af en arbejdsskade.

Ændringen, som er en del af finanslovsaftalen 2006, er

begrundet i følgende forhold:

For det første

harmonerer den gældende regresbestemmelse dårligt med forventningerne om

arbejdsgivernes sociale engagement og stadigt mere aktive rolle i

sygeopfølgningsarbejdet på virksomhederne. Arbejdgiverne kan således have

vanskeligt ved at skulle samarbejde med kommunerne om oprettelse af

løntilskudsjob, fleksjob mv., når de samtidig oplever, at kommunerne fører

sager

mod dem om tilbagebetaling af sygedagpenge.

For det andet

er der et samspil med arbejdsgiverperioden på 14 dage. I

sygedagpengeloven fordeles udgifterne ved sygefraværet således, at

arbejdsgiveren skal afholde udgiften til sygedagpenge til den ansatte i de

første 14 dage, jf. lovforslagets § 30. I disse 14 dage skal

arbejdsgiveren

betale sygedagpenge til den ansatte uden hensyn til om virksomheden er skyld

i

sygefraværet eller ej. Efter arbejdsgiverperioden på de 14 dage er det

kommunen,

der udbetaler sygedagpenge. Der er således

tale om en objektiv fordeling af udgiftsbyrderne, med nogle ganske få

undtagelser i lovforslagets § 23.

Med den gældende adgang til

at gøre regres gældende over for en ansvarlig skadevolder, også i

arbejdsskadesager, sker der således en sammenblanding af principperne for

afholdelse af udgifterne til sygedagpenge til sygemeldte lønmodtagere. I

øvrigt

er arbejdsgiverne i modsætning til andre skadevoldere afskåret fra at få

udgifterne i forbindelse med et regresansvar dækket af deres almindelige

erhvervsansvarsforsikring.

For det tredje

oplever særligt små virksomheder en manglende retssikkerhed, fordi sagerne om

regres er meget komplicerede, da der skal ske en vurdering af det såkaldte

erstatningsretlige grundlag, og kommunerne samtidig ikke altid sørger for at

gøre det klart for virksomhederne, at en sygedagpengesag er blevet til en

sådan

tilbagebetalingssag.

3 b. Udvidelse af perioden for aftale om refusion

af sygedagpenge ved langvarig eller kronisk sygdom fra 1 til 2 år

Efter de gældende regler kan arbejdsgivere, der har en

lønmodtager med en langvarig eller kronisk sygdom (minimum ti dage årligt),

ved

en aftale med lønmodtageren, som godkendes af kommunen, opnå ret til at få

refunderet et beløb, som svarer til de sygedagpenge, som lønmodtageren har

ret

til fra arbejdsgiveren i de første 2 uger af sygefraværet. En sådan aftale

gælder for et år ad gangen.

Det foreslås, at den periode, som en arbejdsgiver med en

kronisk syg medarbejder kan indgå en aftale for, med den virkning at

arbejdsgiveren kan få dagpengerefusion fra lønmodtagerens første sygedag,

forlænges med et år. Aftalen kan således efter forslaget indgås for en

periode

på op til to år.

3 c. Ændring af beregningsgrundlaget fra 6 til 5

dage for selvstændige

Efter de gældende regler får en selvstændig

erhvervsdrivende udbetalt sygedagpenge efter en 6 dages uge med lige store

andele pr. dag. Sygedagpengebeløbet er derfor fordelt på 6 dage i stedet for

på

5 dage som for lønmodtagere. Det betyder, at en selvstændig, der f.eks. er

syg

tre dage, får udbetalt en sygedagpengesats, der er lavere pr. dag end en

lønmodtager. Til gengæld udbetales der sygedagpenge, hvis sygdommen ligger en

lørdag eller en søndag. Ved sygdom en hel uge er dagpengebeløbet det samme

som

for lønmodtagere.

Det foreslås, at beregningsgrundlaget for sygedagpenge til

selvstændige ændres fra 6 dage til 5 dage. På denne måde indføres der samme

antal dage som grundlag for beregningen som for lønmodtagere. Samtidig

præciseres det, at de 5 dage er placeret på mandag-fredag.

3 d. Justering af tidspunktet for satsreguleringen

Efter de gældende regler reguleres satsen for sygedagpenge

den mandag, der ligger nærmest 1. januar.

Af hensyn til de administrative sagsgange foreslås det, at

satsreguleringstidspunktet for sygedagpenge følger satsreguleringstidspunktet

for arbejdsløshedsdagpenge, der er den første mandag i januar.

3 e. Ens sats for arbejdsløshedsdagpenge og

sygedagpenge

De gældende afrundingsregler er forskellige for

arbejdsløshedsdagpengesatsen og sygedagpengesatsen. Sygedagpengenes ugebeløb

afrundes til hele kroner. Arbejdsløshedsdagpengenes ugebeløb afrundes derimod

til det nærmeste hele kronebeløb, der kan deles med 5.

For at forenkle administrationen foreslås det, at satserne

i sygedagpengeloven afrundes efter de samme bestemmelser, som gælder for

afrundingen af arbejdsløshedsdagpenge, således at der afrundes med det

nærmeste

hele kronebeløb, der kan deles med 5. Forslaget vil få betydning for ydelser,

der baseres på satsen for sygedagpenge, f.eks. fleksydelsesbidraget,

fleksydelse og delpension.

III. Økonomiske og administrative konsekvenser for

det offentlige

Økonomiske konsekvenser:

Den senere ikrafttræden af lovforslaget i forhold til det

forudsatte ved indgåelse af finanslovaftalen har betydning for de økonomiske

konsekvenser af lovændringerne for 2006.

Forslagene om gennemskrivning af loven og indarbejdning af

praksis mv., om at tage barselreglerne ud af sygedagpengeloven, samt om

udvidelse af perioden for aftale om refusion af dagpenge ved langvarig eller

kronisk sygdom skønnes ikke at have økonomiske konsekvenser for det

offentlige.

Ophævelse af regresadgangen i arbejdsskadesager

En ophævelse af muligheden for at gøre regreskrav gældende

i arbejdsskadesager vil betyde mindre regresindtægter og dermed større

nettosygedagpengeudgifter

for det offentlige.

Det skønnes, at regresindtægter fra arbejdsskadesager udgør

ca. 50 mio. kr. årligt fordelt på 25 mio. kr. til staten og 25 mio. kr. til

kommunerne. Af de 50 mio. kr. skønnes det, at ca. 10 mio. kr.

stammer fra offentlige arbejdsgivere fordelt med ca. 2,5

mio. kr. fra statslige arbejdsgivere og 7,5 mio. kr. fra kommunale

arbejdsgivere.

Den samlede offentlige mindreindtægt skønnes dermed til ca. 40 mio. kr. pr.

år

fra 2007 og frem. I 2006 forventes halvt gennemslag og den offentlige

mindreindtægt skønnes dermed til ca. 20 mio. kr. i 2006 fordelt med ca. 11

mio.

kr. til staten og ca. 9 mio. kr. til kommunerne.

Ændring af beregningsgrundlaget fra 6 til 5 dage

for selvstændige, dvs. samme antal dage som for lønmodtagere

Beregning af sygedagpenge på baggrund af en 5-dages uge i

stedet for en 6-dages uge for selvstændige vil (ved fastholdt ugebeløb)

betyde,

at dagpengebeløbet pr. dag bliver højere. Forslaget vil således ikke have

konsekvenser

for de dele af sygefraværsforløb, der falder i hele uger.

For forløb af mindre end en uges varighed og den del af

længere forløb, der ikke udgør hele uger, vil der være to elementer:

–

Sygedagpengebeløbet

pr. dag bliver højere

–

I forløb, hvor der

efter gældende regler sker udbetaling på en lørdag eller søndag, vil der

fremover kunne ske udbetaling for færre dage.

Et højere sygedagpengebeløb pr. dag medfører merudgifter,

mens færre udbetalingsdage medfører mindreudgifter.

Samlet set skønnes ændringerne at medføre en besparelse i

sygedagpenge på ca. 4,8 mio. kr. pr. år fra 2007 og frem – dvs. under

200 kr.

pr. person, der berøres af forslaget. Besparelsen skønnes årligt at fordele

sig

med ca. 2,6 mio. kr. for staten og ca. 2,2 mio. kr. for kommunerne. I 2006

forventes halvt gennemslag, hvorfor besparelsen på sygedagpenge skønnes til

ca.

2,4 mio. kr. I 2006 skønnes statens mindreudgifter dermed til ca. 1,3 mio.

kr.

og kommunernes mindreudgifter til ca. 1,1 mio. kr.

Justering af tidspunktet for satsreguleringen

Samtidig satsregulering for arbejdsløshedsdagpenge og

sygedagpenge vil betyde, at sygedagpengesatsen nogle år reguleres 7 dage

senere, end efter de hidtidige regler. I de år, hvor satsen reguleres senere,

vil der være en besparelse på sygedagpenge i form af en uge med en lavere

sats.

I de år skønnes forslaget at give en besparelse på sygedagpenge på ca. 5,6

mio.

kr. Offentlige arbejdsgivere skønnes at modtage ca. 1,7 mio. kr. mindre i

sygedagpengerefusion, hvorfor den samlede offentlige besparelse skønnes til

ca.

3,9 mio. kr. I 2007 er satsreguleringstidspunktet for arbejdsløshedsdagpenge

og

sygedagpenge allerede sammenfaldende, og forslaget vil ikke give anledning

til

nogen besparelse. I 2008 og 2009 reguleres sygedagpenge efter gældende regler

en uge tidligere end arbejdsløshedsdagpenge, hvorfor forslaget i de år

skønnes

at give en besparelse på de nævnte ca. 3,9 mio. kr. fordelt med ca. 2,6 mio.

kr. for staten og ca.1,3 mio. kr. for kommunerne.

Ens sats for arbejdsløshedsdagpenge og sygedagpenge

Sygedagpengesatsen vil først komme til at følge

arbejdsløshedsdagpengesatsen fra 2007. De økonomiske konsekvenser af at lade

sygedagpengesatsen følge arbejdsløshedsdagpengesatsen vil afhænge af

satsreguleringsprocenten

fra 2006 til 2007. Ud fra de historiske satsreguleringsprocenter skønnes det,

at det at gøre satserne ens medfører en merudgift til sygedagpenge på

0,03-0,15

pct. svarende til en offentlig merudgift på 3-18 mio. kr. Beregningsteknisk

er

det antaget, at den offentlige merudgift til sygedagpenge er ca. 10,6 mio.

kr.

Offentlige arbejdsgivere skønnes at modtage sygedagpengerefusion for ca. 3,4

mio. kr. mere. Den samlede offentlige merudgift fra 2007 og frem skønnes

derfor

til ca. 7,2 mio. kr. Merudgiften skønnes årligt at fordele sig med ca. 4,9

mio.

kr. for staten og ca. 2,3 mio. kr. for kommunerne.

Derudover vil en ændring af satsreguleringen for sygedagpenge

svarende til arbejdsløshedsdagpenge få betydning for ydelser, der baseres på

satsen for sygedagpenge. Udgiftsmæssigt vigtigst er fleksydelsesbidraget,

fleksydelse og delpension. En ændring vil for fleksydelsesbidraget medføre en

ubetydelig merindtægt, hvorimod der vil komme en ubetydelig merudgift til

fleksydelse

og delpension.

De økonomiske konsekvenser af forslagene skal forhandles

med de kommunale parter.

Administrative konsekvenser:

Forslagene bidrager alle mere eller mindre til lettelser af

kommunernes administration.

IV. Økonomiske og administrative konsekvenser for

erhvervslivet

Økonomiske konsekvenser:

Forslagene om ændret struktur og indarbejdning af praksis

mv., om at tage barselreglerne ud af sygedagpengeloven, samt om udvidelse af

perioden for aftale om refusion af sygedagpenge ved langvarig eller kronisk

sygdom skønnes ikke at have økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.

Ophævelse af regresadgangen i arbejdsskadesager

En ophævelse af muligheden for at anlægge regreskrav i

arbejdsskadesager skønnes at betyde mindreudgifter for private arbejdsgivere

på

ca. 40 mio. kr. årligt fra 2007 og frem i forbindelse med regreskrav. I 2006

forventes halvt gennemslag, og mindreudgiften skønnes dermed til ca. 20 mio.

kr.

Ændring af beregningsgrundlaget fra 6 til 5 dage

for selvstændige

Beregning af sygedagpenge på baggrund af en 5-dages uge i

stedet for en 6-dages uge skønnes fra 2007 og frem årligt at betyde ca. 4,8

mio. kr. mindre i sygedagpenge til selvstændige. I 2006 forventes halvt

gennemslag,

og selvstændige skønnes dermed at få ca. 2,4 mio. kr. mindre i sygedagpenge i

2006.

Justering af tidspunktet for satsreguleringen

Samtidig satsregulering for arbejdsløshedsdagpenge og

sygedagpenge skønnes at betyde ca. 2,8 mio. kr. mindre i sygedagpengerefusion

til private arbejdsgivere i de år, hvor satsreguleringstidspunkterne ikke

allerede

er sammenfaldende – herunder i 2008 og 2009.

Ens sats for arbejdsløshedsdagpenge og sygedagpenge

En ensretning af satserne skønnes fra 2007 og frem årligt

at medføre ca. 5 mio. kr. mere i sygedagpengerefusion til private

arbejdsgivere.

Administrative konsekvenser:

Flere af forslagene, herunder gennemskrivningen af bl.a.

anmeldelsesreglerne og disses samling i loven, ophævelsen af kommunernes

adgang

til at gøre regres mod arbejdsgiveren i arbejdsskadesager, samt forlængelsen

af

de perioder, hvor arbejdsgiveren kan indgå en aftale med en kronisk syg

medarbejder, betyder administrative lettelser for arbejdsgiverne. De øvrige

forslag har ingen administrative konsekvenser for erhvervslivet.

V. Miljømæssige konsekvenser

Forslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.

VI. Administrative konsekvenser for borgerne

En tydeliggørelse af reglerne og bedre systematik og

sammenhæng, også i reguleringen af sammenlignelige ydelser som syge- og

arbejdsløshedsdagpenge, gør det nemmere for borgeren at forstå de regler, der

har betydning for borgerens situation. Desuden vil forslagene om en længere

varighed for aftalerne mellem arbejdsgivere og lønmodtagere med en kronisk

sygdom, og om ophævelsen af regresadgangen i arbejdsskadesager betyde en

administrativ lettelse for borgerne med hensyn til afgivelse af oplysninger

til

brug for kommunens sagsbehandling.

VII. Forholdet til EU-retten

Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

VIII. Vurdering af konsekvenser af lovforslaget

Positive konsekvenser / mindre udgifter

Negative konsekvenser / merudgifter

Økonomiske konsekvenser for stat, amter og kommuner

Stat: 1,3 mio. kr. i 2006. 2,6 mio. kr. i 2007. 5,2 mio.

kr. i 2008 og 2009.

Kommune: 1,1 mio. kr. i 2006. 2,2 mio. kr. i 2007. 3,5

mio. kr. i 2008 og 2009.

I alt: 2,4 mio. kr. i 2006. 4,8 mio. kr. i 2007. 8,7

mio. kr. i 2008 og 2009.

Stat: 11 mio. kr. i 2006. 27,4 mio. kr. fra 2007 og

frem.

Kommune: 9 mio. kr. i 2006. 19,8 mio. kr. fra 2007 og

frem.

I alt: 20 mio. kr. i 2006. 47,2 mio. kr. fra 2007 og

frem.

Administrative konsekvenser for stat, amter og kommuner

Lettelser i kommunernes administration.

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

20 mio. kr. i 2006. 45 mio. kr. fra 2007 og frem.

2,4 mio. kr. i 2006. 4,8 mio. kr. i 2007. 7,6 mio. kr.

fra 2008 og frem.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Administrative lettelser for arbejdsgiverne.

Miljømæssige konsekvenser

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for borgerne

Ingen

Ingen

Forholdet til EU-retten

Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

IX. Hørte myndigheder og organisationer

Forslaget har været i høring hos følgende:

Beskæftigelsesrådets Ydelsesudvalg, Ankestyrelsen, Den Sociale

Sikringsstyrelse,

ATP, Foreningen af Socialchefer i Danmark, Foreningen af Statsamtmænd, De

Samvirkende

Invalideorganisationer, Det Centrale Handicapråd, Kristelig Fagbevægelse og

Kristelig Arbejdsgiverforening.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til kapitel 1

Formål

Til § 1

Det foreslås som noget nyt, at loven indledes med en

formålsbestemmelse, der angiver de formål, der skal forfølges og varetages

med reglerne

om sygedagpenge.

Ved udformningen af målsætningerne er det fremhævet, at

loven ikke blot omfatter regler om sygedagpengene i form af den passive

økonomiske ydelse, men at der samtidig i langt højere grad end tidligere

lægges

vægt på regler, der kan sikre den aktive og opfølgende indsats over for den

sygemeldte.

Det er for

det første

lovens formål at give erhvervsaktive personer en økonomisk kompensation under

sygefravær,

dvs. at personer med tilknytning til arbejdsmarkedet i tilfælde af sygdom er

sikret en ret til sygedagpenge som følge af den tabte arbejdsindtægt.

Det er for

det andet

lovens formål at medvirke til, at den sygemeldte person får genoprettet sin

arbejdsevne og hurtigst muligt vender tilbage til arbejdsmarkedet, herunder

at

sagsbehandlingen tilrettelægges, så den sygemeldte selv tager ansvar for sin

situation. Kommunernes visitation og opfølgningsindsats i samspil med andre

aktører, bl.a. virksomhederne, er nøgleord i denne sammenhæng.

Det er for

det tredje

lovens formål at understøtte samarbejdet mellem kommuner, virksomheder og

andre

relevante aktører for at nedbringe og forebygge sygefravær. Dette kan bl.a.

opnås ved at styrke virksomhedernes og kommunernes engagement i og

incitamenter

til i en tidlig fase at tage hånd om sygefraværet og dermed øge mulighederne

for at fastholde sygemeldte på arbejdspladsen.

Til kapitel 2

Målgrupper

Til § 2

Bestemmelsen er ny og handler om lovens målgruppe. Den

indeholder en samlet angivelse af den personkreds, der har ret til

sygedagpenge.

Generelt gælder det om målgruppen i

stk. 1

, at alle lønmodtagere, herunder lønmodtagere med ret

til løn under sygdom som f.eks. funktionærer og tjenestemænd, samt

selvstændige

erhvervsdrivende, herunder medarbejdende ægtefæller, er omfattet af den

sygedagpengeberettigede

personkreds. Også personer, der er ansat i et fleksjob eller er i ansættelse

med løntilskud efter reglerne herom i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,

er

omfattet af lovens målgruppe. Loven hæfter sig op på, hvornår der i

arbejdsretlig forstand foreligger et lønmodtagerforhold og indeholder således

ikke en særskilt definition med afgrænsning af lønmodtagerbegrebet.

Selvstændige erhvervsdrivende, der får støtte i form af

tilskud (flekstilskud) efter kapitel 13 i lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats, er ikke omfattet af lønmodtagerbegrebet i stk. 1,

men kan få sygedagpenge efter reglerne for selvstændige, hvis betingelserne

herfor er opfyldt.

Til lovens målgruppe hører endvidere personer, der er

ledige med ret til arbejdsløshedsdagpenge, og personer, der bliver

uarbejdsdygtige ved at pådrage sig en arbejdsskade, og som er omfattet af

lovgivningen om arbejdsskadesikring.

Efter bestemmelsen i

stk. 3

er beskæftigelsesministeren bemyndiget til at fastsætte regler om

sygedagpenge

til søfarende. Reglerne tænkes i det væsentlige fastsat efter samme

retningslinier som de i dag gældende regler i bekendtgørelse nr. 517 af 7.

juni

2001 om dagpenge til søfarende ved sygdom eller fødsel.

Om indholdet af de gældende regler om sygedagpenge til

søfarende henvises til omtalen heraf i rapporten om modernisering af

sygedagpengeloven (kap. 20).

Til kapitel 3

Ophold og beskatning her i landet

Til § 3

I bestemmelsens

stk. 1

videreføres den gældende hovedregel om, at det er en betingelse for at opnå

ret

til sygedagpenge, at modtageren har lovligt ophold her i landet, dvs. med

gyldig opholds- og arbejdstilladelse.

Stk. 2

vedrører de undtagelsessituationer, hvor der kan udbetales sygedagpenge, selv

om modtageren har ophold i udlandet. Reglerne viderefører med redaktionelle

ændringer

de regler, der i dag er fastsat i §§ 51-53 i sygedagpengebekendtgørelsen

(bekendtgørelse nr. 639 af 21. juni 2005 om dagpenge ved sygdom eller

fødsel).

Med bestemmelsen i

stk. 3

videreføres den gældende retstilstand for de personer, der efter EF

forordning nr.

1408/71 om de sociale sikringsordninger er omfattet af dansk lovgivning om

social sikring, uanset at de ikke har ophold her i landet.

Bestemmelsen i

stk. 4

omhandler retten til sygedagpenge for personer, der efter en international

aftale om social sikring er omfattet af dansk lovgivning om social sikring.

Til § 4

Med bestemmelsens

stk. 1

fastlægges det som hidtil, at retten til sygedagpenge som hovedregel er

betinget af, at den indkomst, der indgår i beregningsgrundlaget for

sygedagpengene, kan beskattes i Danmark.

Med bestemmelserne i

stk. 2

og 3

skrives de regler, der i dag er fastsat i sygedagpengebekendtgørelsens

§ 2, stk. 1 og 2, ind i loven. Bestemmelserne omhandler de

tilfælde,

hvor der kan udbetales sygedagpenge, uanset at indkomsten ikke kan beskattes

i

Danmark.

Bestemmelsen i

stk. 4

omhandler retten til sygedagpenge for personer, der efter en international

aftale om social sikring er omfattet af dansk lovgivning om social sikring.

Bestemmelsen i

stk. 5

svarer til reglen i sygedagpengebekendtgørelsens § 2, stk. 4.

Til § 5

Bestemmelsen omhandler de tilfælde, hvor en person ikke kan

opnå ret til sygedagpenge på trods af, at personen har ophold her i landet

eller

har indkomst, der kan beskattes i Danmark. Bestemmelsen viderefører de

regler,

der i dag er fastsat i sygedagpengebekendtgørelsens § 2, stk. 3.

Til kapitel 4

Udbetaling af sygedagpenge

Til § 6

Bestemmelsen i

stk. 1

angiver, hvem der udbetaler sygedagpenge under sygefravær – enten

kommunen eller

arbejdsgiveren. Bestemmelsen viderefører gældende ret.

Det er som hovedregel kommunen, der skal udbetale sygedagpenge.

Som undtagelse herfra gælder dog, at det er arbejdsgiveren, der skal udbetale

sygedagpenge

til sine ansatte i de første 2 uger af hver sygdomsperiode, forudsat lovens

betingelser i øvrigt er opfyldt.

Set i forhold til arbejdsgiverens udbetalingsforpligtelse

udbetaler kommunen således sygedagpenge i alle øvrige tilfælde, dvs. til

lønmodtagere, som ikke har ret til sygedagpenge fra arbejdsgiveren, eller

hvor

denne ret er ophørt, samt til selvstændige erhvervsdrivende og øvrige

personer

inden for den sygedagpengeberettigede personkreds, jf. lovforslagets

§ 2.

Bemyndigelsesbestemmelsen i

stk. 2

til at fastsætte regler om udbetaling af sygedagpenge

fra arbejdsgiveren og kommunen, herunder til genansatte og nyansatte personer

samt personer, der deltager i uddannelse, svarer til gældende lovs § 4,

stk. 3, nr. 1, og § 5, stk. 2, nr. 2. Ved udmøntningen af

bemyndigelsesbestemmelsen er det hensigten at videreføre de regler, der i dag

er fastsat i sygedagpengebekendtgørelsens §§ 4-5 og § 35.

Til kapitel 5

Uarbejdsdygtighed

Til § 7

Bestemmelsen omhandler lovens uarbejdsdygtighedsbegreb og

erstatter bl.a. gældende lovs § 5, stk. 1.

Det fastslås i

stk. 1

som en af hovedbetingelserne for retten til dagpenge ved sygdom, at den

sygemeldte er uarbejdsdygtig – enten fuldt eller delvist – på grund

af egen sygdom.

Begrebet uarbejdsdygtighed i lovens forstand er et relativt

vidt begreb, som det ikke er muligt at give en entydig definition på. Men det

er i bestemmelsen i overensstemmelse med praksis præciseret, at der ved

vurderingen

af en persons uarbejdsdygtighed skal foretages en helhedsvurdering, der ikke

blot vedrører selve sygdommen, men også dens indvirkning på den sygemeldtes

arbejdsevne.

Bestemmelsen i

stk. 2

viderefører de gældende regler i sygedagpengebekendtgørelsens § 32 om

delvis uarbejdsdygtighed på grund af sygdom. Det er ved forslaget forudsat,

at

skønnet over en persons delvise uarbejdsdygtighed foretages af kommunen i

forbindelse med en lægelig vurdering heraf, men at det i arbejdsgiverperioden

på de første 2 uger af sygefraværet foretages af personens læge. Betingelsen

om, at lønmodtagerens fravær skal være på mindst 4 timer pr. uge, betyder, at

der som hidtil ikke kan udbetales nedsatte sygedagpenge i tilfælde, hvor en

person

uanset en nedsættelse af arbejdsmængden fortsætter sit arbejde med det

hidtidige antal arbejdstimer.

Efter bestemmelsen i

stk. 3

skal der ved vurderingen af uarbejdsdygtigheden tages udgangspunkt i det

arbejde,

som den sygemeldte udførte før sygemeldingen, dvs. en vurdering i forhold til

det hidtidige arbejdsområde.

Efter en vis sygemeldingsperiode er der imidlertid dannet

en praksis om, at vurderingen ikke udelukkende kan foretages ved at

sammenholde

virkningerne af sygdommen med karakteren af arbejdet før sygemeldingen.

Med udgangspunkt i denne praksis – der således ikke

entydigt fastlægger længden af den sygefraværsperiode, der skal være gået,

før

der foretages en bredere vurdering af uarbejdsdygtigheden – foreslås det

fastsat i loven, at vurderingen efter 3 måneders sygefravær skal ske på

grundlag af den sygemeldtes uddannelses- og beskæftigelsesområde. Det

betyder,

at den sygemeldte kun vil kunne anses for uarbejdsdygtig, hvis sygdommen

afskærer den pågældende fra at tage anden beskæftigelse inden for samme

uddannelses- og beskæftigelsesområde.

Med forslaget åbnes der dog mulighed for, at kommunen kan

fravige 3 måneders-reglen, hvis der er særlige grunde, der taler for at

anlægge

vurderingen i forhold til den sygemeldtes uddannelses- og

beskæftigelsesområde

på et tidligere eller senere tidspunkt i sygefraværsperioden. Ved bedømmelsen

heraf kan der bl.a. lægges vægt på, om den sygemeldte fortsat er ansat på den

arbejdsplads, hvorfra sygemeldingen skete, og om den pågældende kan forventes

at kunne vende tilbage til sit hidtidige arbejdsområde.

Bestemmelsen i

stk. 4

omhandler vurdering af uarbejdsdygtigheden for arbejdsledige. Det fastsættes

i

overensstemmelse med praksis, at vurderingsgrundlaget er det arbejdsområde,

som

den ledige står til rådighed for.

Efter bestemmelsen i

stk. 5

ophører sygedagpengene, når den sygemeldte vurderes igen at være

arbejdsdygtig,

eller når helbredstilstanden inden raskmelding er stationær. Bestemmelserne

viderefører med redaktionelle ændringer gældende lovs § 5, stk. 1,

og

sygedagpengebekendtgørelsens § 48, stk. 5. Det er dog med hensyn

til

stationærtidspunktet præciseret, at kommunen før ophøret af sygedagpenge skal

anvende arbejdsevnemetoden til at undersøge, om den sygemeldte er berettiget

til revalidering, fleksjob eller førtidspension, jf. bemærkningerne til

lovforslagets § 28.

Til kapitel 6

Visitation og opfølgning

Til §§ 8-17

Bestemmelserne omhandler kommunens visitation og opfølgning

i sygedagpengesager. De blev indsat i loven med virkning fra 1. juli 2005.

Lovforslaget (L 21) om en styrket sygefraværsindsats med visitation og

opfølgning i sygedagpengesager m.v. blev vedtaget i folketingsåret 2004/2005,

2. samling. Der henvises til lovforslaget med tilhørende bemærkninger og

Folketingets behandling heraf, herunder den aftale, der blev indgået mellem

Venstre, Konservative, Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre og Dansk

Folkeparti om lovforslaget. Aftalen indgik i Arbejdsmarkedsudvalgets

betænkning

af 11. maj 2005.

Der er således tale om en videreførelse af bestemmelserne i

gældende lovs §§ 24–24 e. Som led i moderniseringen af

sygedagpengeloven

er der sket en mindre teknisk justering. Enkelte paragraffer er blevet opdelt

i

flere paragraffer, og enkelte stykker er blevet opdelt i flere stykker.

Herudover er bestemmelsen i gældende lovs § 24, stk. 2, om formålet

med kommunens opfølgning erstattet af forslaget om den generelle

formålsbestemmelse

i lovforslagets § 1.

Der er ikke sket indholdsmæssige ændringer af

bestemmelserne om kommunernes visitation og opfølgning.

Til § 18

Bestemmelsen indeholder regler om opfølgningsindsatsen over

for sygemeldte med ophold eller bopæl i udlandet samt regler om bistand fra

Arbejdsmarkedsstyrelsen

til kommunerne i forbindelse med opfølgningen. Bestemmelsen er en

sammenskrivning af bemyndigelsesreglerne i gældende lovs § 40,

stk. 2, og § 41, stk. 3, og viderefører de regler, der i

medfør

heraf er fastsat i § 48, stk. 3 og 4, og § 56 i

sygedagpengebekendtgørelsen.

Til §§ 19-20

Bestemmelserne om kommunens adgang til som led i

opfølgningsindsatsen at overlade opgaver til andre aktører svarer uændret til

gældende lovs § 24 f og § 24 g, der blev indsat i loven med

virkning

fra 1. juli 2005. Der henvises i øvrigt til indledningen til bemærkningerne

til

§§ 8-17.

Til kapitel 7

Bortfald af ret til sygedagpenge

Til § 21

I bestemmelsen fastsættes det, hvornår retten til sygedagpenge

eller refusion fra

såvel

arbejdsgiveren

som

kommunen

falder bort som følge af

forhold, der skyldes den sygemeldte. Der er tale om de situationer, hvor den

sygemeldte afviser at modtage behandling og genoptræning, ved sin adfærd

forhaler helbredelsen, eller uden rimelig grund undlader at medvirke ved

kommunens opfølgningsindsats.

Bestemmelsen i

stk. 1

om de enkelte bortfaldssituationer svarer til gældende lovs § 8,

stk. 1. Om indholdet af de gældende regler om bortfald af sygedagpenge

fra

såvel arbejdsgiveren som kommunen henvises til omtalen heraf i rapporten om

modernisering af sygedagpengeloven (kap. 9).

I bestemmelsens

stk. 2

foreslås det i overensstemmelse med praksis præciseret i loven, at det er en

betingelse for at standse sygedagpengeudbetalingen i tilfælde af, at den

sygemeldte afviser at modtage behandling mv. eller uden rimelig grund afviser

at medvirke i opfølgningsindsatsen, at den sygemeldte forinden af kommunen

skriftligt er blevet orienteret om de dagpengemæssige konsekvenser heraf.

Hvis den sygemeldte ved sin adfærd forhaler helbredelsen

(stk. 1, nr. 2), eller uden rimelig grund undlader at medvirke ved

opfølgningen (stk. 1, nr. 3), falder retten til sygedagpenge endelig

bort

og kan ikke generhverves.

Hvis den sygemeldte afviser at modtage behandling mv.

(stk. 1, nr. 1), bortfalder retten til sygedagpenge ikke endeligt, men

kun

så længe den sygemeldte ikke vil medvirke. Den sygemeldte har således

mulighed

for at fortryde sin afvisning med den virkning, at udbetalingen af

sygedagpenge

genoptages fra det tidspunkt, hvor den sygemeldte tilkendegiver igen at ville

medvirke. Kommunen skal derfor orientere den sygemeldte om fortrydelsesretten

samtidig med orienteringen om de dagpengemæssige konsekvenser af, at den

pågældende

afviser at medvirke.

Endvidere foreslås det i

stk. 3

præciseret, at sygedagpengeretten falder bort fra dagen

efter det tidspunkt, hvor betingelserne ikke længere er opfyldt.

Til § 22

Bestemmelsen

viderefører

dele af

gældende lovs § 8, stk. 2, og vedrører bortfald af

retten til sygedagpenge, så længe den sygemeldte ikke opfylder sin pligt til

at

anmelde og dokumentere sygefraværet. Om de nærmere regler om anmeldelse og

dokumentation henvises til lovforslagets kapitel 12 og 15.

Til § 23

I bestemmelsen fastsættes det, i hvilke situationer en

lønmodtager mister retten til udbetaling af sygedagpenge fra

arbejdsgiveren

, men uanset dette i

stedet vil kunne have ret til at få sygedagpenge fra kommunen. Bestemmelsen

svarer uændret til gældende lovs § 8, stk. 4 og 5.

Om indholdet af de gældende regler om

bortfald af sygedagpenge fra arbejdsgiveren henvises til omtalen heraf i

rapporten om modernisering af sygedagpengeloven (kap. 9).

Til kapitel 8

Varighedsbegrænsning

Til § 24

Bestemmelsen viderefører reglen i gældende lovs § 22,

stk. 1, om den almindelige varighedsbegrænsning, hvorefter retten til

sygedagpenge ophører, når der er udbetalt sygedagpenge eller refusion for

sygedagpenge for mere end 52 uger i de 18 forudgående kalendermåneder.

Bestemmelsen skal sammenholdes med reglerne i lovens kapitel 9 om forlængelse

af sygedagpengeperioden.

Det er i

stk. 1

i overensstemmelse med praksis præciseret med hensyn til nedsatte

sygedagpenge

under delvis uarbejdsdygtighed, at dage med udbetaling af nedsatte

sygedagpenge

indgår i opgørelsen af sygedagpengeperioden på 52 uger på samme måde som

dage,

hvor der er udbetalt fulde sygedagpenge. Sygedagpengeperioden kan således

ikke

forlænges forholdsmæssigt, fordi der kun er udbetalt nedsatte sygedagpenge.

Bestemmelsens

stk. 2

svarer med redaktionelle ændringer til gældende lovs § 22, stk. 3

om

beregningen af sygedagpengeperioden.

Til § 25

Bestemmelsen

viderefører

med redaktionelle ændringer dele af gældende lovs § 23 og vedrører den

særlige varighedsbegrænsning for personer, som er fyldt 65 år, modtager

førtidspension

bortset fra invaliditetsydelse, eller som ville kunne få førtidspension på

grund af svigtende helbred, hvis ikke andre årsager forhindrer dette.

Ligesom efter de gældende regler ophører retten til

sygedagpenge, når der er udbetalt sygedagpenge eller refusion for

sygedagpenge

for mere end 13 uger i de 12 forudgående kalendermåneder. Regler om adgang

til

at forlænge sygedagpengeperioden er fastsat i lovens § 29.

Til § 26

Bestemmelsen vedrører betingelsen for at kunne generhverve

retten til sygedagpenge, når denne er opbrugt i en sammenhængende periode på

mere end 52 uger ifølge den almindelige varighedsbegrænsning eller mere end

13

uger ifølge den særlige varighedsbegrænsning for pensionister. For at

generhverve retten skal den sygemeldte dokumentere at have været

arbejdsdygtig

i mindst 13 uger efter det tidspunkt, hvor sygedagpengene ophørte på grund af

varighedsbegrænsningen.

Bestemmelsen er med redaktionelle ændringer en

videreførelse af gældende lovs § 22, stk. 4, og § 23,

stk. 3. Dog foreslås det i overensstemmelse med praksis præciseret i

bestemmelsens

stk. 1, 2. punktum

,

at det for personer omfattet af den almindelige varighedsbegrænsning også er

muligt at generhverve sygedagpengeretten, selv om der er tale om

arbejdsdygtighed i mindre end 13 uger. Betingelsen i denne situation er, at

den

sygemeldte ud over at opfylde lovens beskæftigelseskrav også opfylder en af

betingelserne for at forlænge sygedagpengeperioden.

Til kapitel 9

Forlængelse af sygedagpengeperioden

Til § 27

I bestemmelsen fastsættes det, i hvilke tilfælde kommunen

træffer afgørelse om at fravige den almindelige varighedsbegrænsning og

forlænge sygedagpengeperioden ud over 52 uger.

Bestemmelsen

viderefører

dels gældende lovs § 22, stk. 1 og 2, dels de regler der er fastsat

i

§§ 44-46 i sygedagpengebekendtgørelsen. Forslaget indebærer således, at

der sker en fastlæggelse og beskrivelse af forlængelsesreglerne i selve

loven.

På baggrund af praksis er det i

stk. 1, nr. 1,

– om forlængelse af sygedagpengeperioden ved

overvejende sandsynlighed på det foreliggende grundlag for iværksættelse af

revalidering – præciseret, at der med revalideringen skal være en klar

forventning

om, at den sygemeldte kan vende tilbage til det ordinære arbejdsmarked, dvs.

med beskæftigelse på normale vilkår. Forlængelse af perioden kan ske indtil

det

tidspunkt, hvor den egentlige revalidering bliver iværksat.

Der er herudover i bestemmelsen foretaget enkelte

redaktionelle ændringer, men der er ikke hermed tale om realitetsændringer i

forlængelsesreglerne.

Om indholdet af de gældende regler om forlængelse af

sygedagpengeperioden henvises til omtalen heraf i rapporten om modernisering

af

sygedagpengeloven (kap. 4).

Til § 28

Bestemmelsen vedrører kommunens anvendelse af

arbejdsevnemetoden i sager, hvor der i forbindelse med varighedsbegrænsningen

skal tages stilling til, om der er grundlag for at forlænge

sygedagpengeperioden. Der henvises til bekendtgørelse nr. 552 af 19. juni

2003

om beskrivelse, udvikling og vurdering af arbejdsevne

(arbejdsevnebekendtgørelsen).

Med bestemmelsen fastlægges det i overensstemmelse med

praksis, at der forud for en afgørelse om at standse udbetalingen af

sygedagpenge er en pligt for kommunen til at anvende arbejdsevnemetoden med

henblik på at undersøge, om den sygemeldte er berettiget til revalidering,

visitation til fleksjob eller førtidspension.

Til § 29

Bestemmelsen omhandler betingelserne for at kunne forlænge

sygedagpengeperioden for de personer, der er omfattet af den særlige

varighedsbegrænsning i lovens § 25. Bestemmelsen

viderefører

de regler, der i medfør af gældende lovs § 23,

stk. 5, er fastsat i sygedagpengebekendtgørelsens § 47 om

forlængelse

af sygedagpengeperioden, når den sygemeldte forventes inden for et kortere

tidsrum, dog højst 26 uger, igen at være til rådighed for arbejdsmarkedet.

Til kapitel 10

Beskæftigelseskrav i forhold til arbejdsgiver

Til § 30

Bestemmelsen fastlægger det beskæftigelseskrav, som en

lønmodtager skal opfylde i forhold til

arbejdsgiveren

,

dvs. betingelserne for hvornår lønmodtagerens ret til sygedagpenge fra

arbejdsgiveren indtræder. I bestemmelsen fastlægges desuden

arbejdsgiverperioden, dvs. den periode hvor det er arbejdsgiveren, der har

pligten til at udbetale sygedagpenge til lønmodtageren. Bestemmelsen

viderefører

gældende lovs § 1,

stk. 2, nr. 1 og § 3, stk. 1 og 2.

I

stk. 1

videreføres reglen om, at arbejdsgiverperioden er på 2 uger fra

lønmodtagerens

1. fraværsdag. Som noget nyt foreslås det på baggrund af praksis fastsat i

bestemmelsen, at arbejdsgiverperioden ikke kan forlænges, selv om der i 2

ugers-perioden forekommer søgnehelligdage, fridage, arbejdskonflikt eller

lignende, der kan medføre afbrydelser i udbetalingen af sygedagpenge.

I

stk. 2

fastlægges

indholdet af beskæftigelseskravet over for arbejdsgiveren. Retten til

sygedagpenge foreslås som hidtil betinget af, at lønmodtageren på 1.

fraværsdag

har været ansat hos arbejdsgiveren i mindst de sidste 8 uger før fraværet og

i

denne periode har været beskæftiget i mindst 74 timer. Det præciseres, at der

i

8 ugers-perioden skal være tale om et uafbrudt ansættelsesforhold.

Med hensyn til opgørelsen af 8 ugers-perioden foreslås det

i overensstemmelse med praksis i

stk. 3

fastsat, at der i perioden medregnes dage, hvor lønmodtageren under

ansættelsesforholdet ikke har arbejdet på grund af sygdom, barsel mv., ferie,

fridage for egen regning eller arbejdskonflikt, samt dage, hvor lønmodtageren

efter aftale med arbejdsgiveren har deltaget i kursus- og

uddannelsesaktiviteter.

Bestemmelsen i

stk. 4

omhandler de tilfælde, hvor en lønmodtager, f.eks. en løsarbejder eller

vikar,

tidligere har været ansat hos den nuværende arbejdsgiver.

Beskæftigelseskravet

vil i disse tilfælde som hidtil være opfyldt, hvis arbejdstimerne inden for

de

sidste 8 uger er på mindst 74 timer, selv om lønmodtageren ikke uafbrudt har

været ansat i 8 uger. Det er i overensstemmelse med praksis præciseret, at

retten til sygedagpenge fra arbejdsgiveren yderligere er betinget af, at

lønmodtageren er på arbejde den dag, hvor sygdommen indtræder, eller at

lønmodtageren var på arbejde den sidste arbejdsdag før 1. fraværsdag og

skulle

have været på arbejde den dag, hvor sygefraværet begynder.

Bestemmelsen i

stk. 5

viderefører

reglen i

sygedagpengebekendtgørelsens § 6, stk. 1, hvorefter en periode på

op

til 1 år med orlovsydelse betragtes som en ”død periode” i forhold

til

opfyldelse af beskæftigelseskravet.

Til § 31

Bestemmelsen, der vedrører en lønmodtagers ret til

sygedagpenge fra arbejdsgiveren efter ansættelsesforholdets ophør, er med

redaktionelle ændringer en videreførelse af gældende lovs § 3,

stk. 3.

Til kapitel 11

Beskæftigelseskrav i forhold til kommunen

Til § 32

I bestemmelsen fastlægges det beskæftigelseskrav, som en

lønmodtager skal opfylde i forhold til

kommunen

,

dvs. betingelserne for hvornår lønmodtagerens ret til sygedagpenge fra

kommunen

indtræder. Bestemmelsen

viderefører

gældende lovs § 4, stk. 1.

I

stk. 1

videreføres reglen om, at en lønmodtager har ret til sygedagpenge fra

kommunen,

hvis en af følgende betingelser er opfyldt:

·

lønmodtageren har været tilknyttet

arbejdsmarkedet uafbrudt i de sidste 13 uger før sygefraværet og i denne

periode været beskæftiget i mindst 120 timer,

·

lønmodtageren er

dagpengeberettiget medlem af en arbejdsløshedskasse,

·

lønmodtageren har inden for den

seneste måned afsluttet en erhvervsmæssig uddannelse af mindst 18 måneders

varighed,

·

lønmodtageren er elev i lønnet

praktik, eller

·

lønmodtageren er ansat i fleksjob.

Bestemmelsen i

stk. 1,

nr. 5

indebærer, at personer ansat i fleksjob er undtaget fra

beskæftigelseskravet, således at de altid er sikret ret til sygedagpenge,

såfremt de opfylder de øvrige betingelser i loven herfor. Der er tale om en

videreførelse af den ændring af reglerne om beskæftigelseskravet, som med

virkning fra 1. januar 2006 er gennemført som følge af Folketingets

vedtagelse

den 16. december 2005 af lovforslaget L 72 om ændring af lov om dagpenge ved

sygdom eller fødsel (Personer ansat i fleksjob undtages fra

beskæftigelseskravet

for ret til dagpenge ved sygdom).

Det er med bestemmelsen i

stk. 2

i overensstemmelse med praksis fastsat, at kravet i

stk. 1, nr. 1, om en tilknytning til arbejdsmarkedet uafbrudt i de

sidste

13 uger før sygdommens indtræden kan opfyldes ved, at lønmodtageren op til

sygefraværet har modtaget sygedagpenge, barseldagpenge,

arbejdsløshedsdagpenge,

godtgørelse fra Lønmodtagernes Garantifond, eller har afholdt ferie med løn

eller feriegodtgørelse eller været omfattet af en arbejdskonflikt. Det er

desuden præciseret, at kravet også kan opfyldes ved, at lønmodtageren er

overgået direkte fra selvstændig virksomhed til lønmodtagerbeskæftigelse. Det

er en forudsætning, at den pågældende med sin virksomhed har opfyldt

beskæftigelseskravet efter lovens § 42.

Bestemmelsen i

stk. 3

vedrører perioder med udbetaling af ydelser, der betragtes som ”døde

perioder”

i forhold til opfyldelse af beskæftigelseskravet. Der er tale om en

videreførelse af reglerne i sygedagpengebekendtgørelsens § 6,

stk. 1

og 2.

Til § 33

Med bestemmelsen reguleres det, fra hvilket tidspunkt retten

til sygedagpenge fra kommunen indtræder. Det er som efter gældende lovs

§ 4, stk. 2, hovedreglen, at beskæftigelseskravet skal være opfyldt

på lønmodtagerens 1. fraværsdag. Det er med forslaget om at knytte retten til

1. fraværsdag lagt til grund, at der ikke er ret til sygedagpenge for den

dag,

hvor en lønmodtager på grund af sygdom må gå hjem, selv om der er tale om en

delvis sygemelding.

Det følger af praksis, at det beskæftigelseskrav, der er

nævnt i § 32, stk. 1, nr. 2, også kan opfyldes på et tidspunkt, der

ligger senere end 1. fraværsdag. Som følge heraf er det præciseret i

bestemmelsen, at en lønmodtager, der på et tidspunkt under

sygefraværsperioden

bliver dagpengeberettiget medlem af en arbejdsløshedskasse, opnår ret til

sygedagpenge fra den dag, hvor den pågældende bliver berettiget til

arbejdsløshedsdagpenge.

Til § 34

Bestemmelsen om ret til sygedagpenge for personer, der har

pådraget sig en arbejdsskade,

viderefører

gældende lovs § 21, stk. 1.

Til kapitel 12

Anmeldelse af sygefravær og dokumentation

Til §§ 35-40

Bestemmelserne indeholder reglerne om anmeldelse og

dokumentation ved sygefravær og vedrører henholdsvis lønmodtagerens

anmeldelse

og dokumentation over for arbejdsgiveren (§§ 35-37), lønmodtagerens

anmeldelse og dokumentation over for kommunen (§§ 38 og 39) og

arbejdsgiverens anmeldelse af sygefravær til lønmodtagerens opholdskommune

(§ 40).

Der er bortset fra redaktionelle omskrivninger tale om en

videreførelse af reglerne i gældende lovs § 6, § 7 og § 8,

stk. 2, samt væsentlige dele af reglerne i sygedagpengebekendtgørelsens

kapitel 3 om anmeldelse og dokumentation mv.

Om indholdet af de gældende regler om anmeldelse og

dokumentation ved sygefravær henvises til omtalen heraf i rapporten om

modernisering af sygedagpengeloven (kap.15).

Til kapitel 13

Tidspunktet for retten til sygedagpenge

Til § 41

Bestemmelsen vedrører selvstændige erhvervsdrivendes ret

til sygedagpenge efter 2 ugers sygdom, eller ret til sygedagpenge fra 1.

eller

3. fraværsdag ved tegning af en sygedagpengeforsikring. Bestemmelsen

viderefører

gældende lovs § 10,

stk. 1. Ved opgørelsen af antallet af fraværsdage medregnes dage med

tilknyttet dagpengeret. Lørdage og søndage medregnes således ikke, jf.

lovforslagets § 52, stk. 2.

Til kapitel 14

Beskæftigelseskrav

Til § 42

Bestemmelsen fastsætter beskæftigelseskravet for personer

med selvstændig virksomhed og

viderefører

gældende lovs § 10, stk. 2, og sygedagpengebekendtgørelsens

§§ 30 og 31.

Om indholdet af de

gældende regler om beskæftigelseskravet henvises til omtalen heraf i

rapporten

om modernisering af sygedagpengeloven (kap. 10).

I

stk. 1

er

det gældende krav om udøvelse af erhvervsvirksomhed ”i væsentligt

omfang” i

overensstemmelse med praksis dog ændret til et krav om, at der skal være

udøvet

virksomhed i mindst halvdelen af den normale overenskomstmæssige ugentlige

arbejdstid (37 timer).

Til kapitel 15

Anmeldelse af sygefravær og dokumentation

Til §§ 43-44

Bestemmelserne om selvstændige erhvervsdrivendes anmeldelse

og dokumentation ved sygefravær er med redaktionelle omskrivninger en

videreførelse af reglerne i gældende lovs § 7, stk. 3, og

§ 10,

stk. 4, samt reglerne i sygedagpengebekendtgørelsens §§ 11-13 og

§§ 15-17.

Om indholdet af de gældende regler om anmeldelse og

dokumentation henvises til omtalen heraf i rapporten om modernisering af

sygedagpengeloven (kap. 15).

Til kapitel 16

Sygedagpengeforsikring for selvstændige

erhvervsdrivende

Til § 45

Bestemmelsen svarer med redaktionelle ændringer til

reglerne i gældende lovs § 20 og § 29 om sygedagpengeforsikring for

selvstændige.

Om indholdet af de

gældende regler om sygedagpengeforsikring henvises til omtalen heraf i

rapporten om modernisering af sygedagpengeloven (kap. 18).

Til kapitel 17

Beregningsgrundlaget

Til § 46

I bestemmelsens

stk. 1,

der

viderefører

gældende lovs

§ 2, stk. 1, fastsættes det grundlag, på hvilket der kan udbetales

sygedagpenge. Som hidtil kan sygedagpenge ydes til personer, der har enten

lønindtægt og anden indtægt, der erstatter lønindtægt, eller selvstændig

erhvervsindtægt.

Med bestemmelsen i

stk. 2

får beskæftigelsesministeren bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om

beregningsgrundlaget, dels om afgrænsningen af lønindtægt og selvstændig

erhvervsindtægt, dels om fastsættelse af arbejdsfortjenesten ved selvstændig

virksomhed. Ved udmøntningen af bemyndigelsesbestemmelsen er det hensigten at

videreføre de gældende regler i sygedagpengebekendtgørelsens § 1 og

§§ 28-29.

Til § 47

Bestemmelsen indeholder regler om beregningsgrundlaget for

sygedagpenge til lønmodtagere og afløser gældende lovs § 9, stk. 1

og

7. Med bestemmelsen i

stk. 1

videreføres reglen om, at sygedagpengene ydes på grundlag af lønmodtagerens

aktuelle indtægt pr. time under fraværet og for den arbejdstid, som den

pågældende

skulle have arbejdet.

Bemyndigelsesbestemmelsen i

stk. 2

til at fastsætte regler for lønmodtagere med bl.a.

ukendt, skiftende eller uregelmæssig arbejdstid tænkes anvendt til at

videreføre de hidtil fastsatte bestemmelser herom i kapitel 4 i

sygedagpengebekendtgørelsen.

Om indholdet af de gældende beregningsregler henvises til

omtalen heraf i rapporten om modernisering af sygedagpengeloven (kap. 16).

Til § 48

Bestemmelsen omhandler beregningsgrundlaget for personer,

der har pådraget sig en arbejdsskade og som ikke har fuld erhvervsmæssig

beskæftigelse, eller som normalt er uden en sådan beskæftigelse. Bestemmelsen

om i disse situationer at fastsætte beregningsgrundlaget efter et skøn svarer

til gældende lovs § 21, stk. 2.

Til § 49

Bestemmelsen om beregning af sygedagpenge til lønmodtagere

i fleksjob svarer til gældende lovs § 9, stk. 4, hvorefter

beregningsgrundlaget udgør den pågældendes arbejdstimetal gange den

timefortjeneste, som er anvendt ved beregningen af kommunens løntilskud til

arbejdsgiveren, hvilket som udgangspunkt vil være 37 timer.

Til kapitel 18

Sygedagpengenes størrelse

Til § 50

Bestemmelsen omhandler størrelsen af sygedagpenge og svarer

til gældende lovs § 9, stk. 2 og stk. 5-6. Med bestemmelsen

videreføres bl.a. reglen om det ugentlige maksimumbeløb for sygedagpengene.

Til § 51

Bestemmelsen om beregning af sygedagpenge til ledige

medlemmer af en arbejdsløshedskasse svarer til gældende lovs § 9,

stk. 3. Efter bestemmelsen får ledige, der modtager

arbejdsløshedsdagpenge

ved sygefraværets begyndelse, udbetalt det samme beløb i sygedagpenge, som de

ville have været berettiget til, hvis de ikke var blevet syge. Dette

indebærer,

at den beregning, der efter reglerne i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

ligger til grund for størrelsen af de udbetalte arbejdsløshedsdagpenge,

herunder med fradrag for eventuelle indtægter, også får betydning for

størrelsen af sygedagpengene.

Til § 52

Bestemmelsen i

stk. 1

om beregning af sygedagpenge til selvstændige erhvervsdrivende svarer til

gældende lovs § 10, stk. 3. Med hensyn til indholdet af de gældende

beregningsregler henvises der til omtalen heraf i rapporten om modernisering

af

sygedagpengeloven (kap. 16).

Efter de gældende beregningsregler anvendes der for

selvstændige erhvervsdrivende en 6 dages-uge, hvorimod lønmodtagere får

udbetalt sygedagpenge efter en 5 dages-uge medmindre andet er oplyst. Med

forslaget

i

stk. 2

indføres der som noget

nyt en 5 dages-uge for selvstændige erhvervsdrivende. Samtidig præciseres

det,

at de 5 dage er placeret på mandag-fredag. Forslaget medfører for

selvstændige

erhvervsdrivende, at sygedagpengebeløbet pr. dag bliver højere end efter de

gældende regler, men at der til gengæld ikke længere vil kunne udbetales

sygedagpenge for lørdage og søndage.

Til § 53

Bestemmelsen omhandler beregning af nedsatte sygedagpenge

til personer, der er delvist uarbejdsdygtige på grund af sygdom og skal

sammenholdes med § 7, stk. 2. Bestemmelsen viderefører de regler,

der

i dag er fastsat i sygedagpengebekendtgørelsens § 34 for henholdsvis

lønmodtagere, arbejdsledige og selvstændige erhvervsdrivende. Dog er det i

forhold til arbejdsledige med forslaget forudsat, at skønnet over personens

delvise uarbejdsdygtighed foretages af kommunen i forbindelse med en lægelig

vurdering heraf.

Til kapitel 19

Arbejdsgivers ret til refusion af sygedagpenge

Til § 54

Bestemmelsen om en arbejdsgivers ret til at få refusion af

sygedagpenge fra kommunen

viderefører

gældende lovs § 26. Retten til refusion betyder, at en arbejdsgiver, der

yder løn under fravær fra arbejdet, er berettiget til at få udbetalt de

sygedagpenge, som lønmodtageren ellers ville have ret til fra kommunen i

forhold

til samme arbejdsforhold.

Har en lønmodtager flere arbejdsgivere, deles refusionen

mellem arbejdsgiverne i forhold til de sygedagpengebeløb, som de enkelte

arbejdsforhold berettiger til.

Til kapitel 20

Sygedagpengeforsikring for private arbejdsgivere

Til § 55

Bestemmelsen om adgangen for mindre private arbejdsgivere

til at tegne en sygedagpengeforsikring for deres ansatte svarer med

redaktionelle ændringer til gældende lovs § 27.

Om indholdet af de gældende regler om

sygedagpengeforsikringen henvises til omtalen heraf i rapporten om

modernisering af sygedagpengeloven (kap. 18).

Til kapitel 21

Aftale om refusion af sygedagpenge ved langvarig

eller kronisk sygdom mv.

Til §§ 56-58

Bestemmelserne omhandler de såkaldte § 28-aftaler,

dvs. en aftale, som arbejdsgiveren indgår med en lønmodtager med en langvarig

eller kronisk sygdom, og som giver arbejdsgiveren ret til fra kommunen at få

refunderet de sygedagpenge, som arbejdsgiveren har pligt til at udbetale i de

første 2 uger af sygefraværet. Aftalen skal godkendes af lønmodtagerens

opholdskommune.

Bestemmelserne

viderefører

med redaktionelle ændringer bemyndigelsesreglen i gældende lovs § 28 og

de

regler, der i medfør heraf i dag er fastsat i sygedagpengebekendtgørelsens

§§ 49 og 50. Dog foreslås den ændring, at en aftale, der efter de

gældende

regler kun kan indgås for 1 år ad gangen, fremover skal kunne indgås for 2 år

ad gangen. Dette vil ud over administrative lettelser for arbejdsgiveren og

kommunen

kunne give øgede muligheder for beskæftigelse af personer med kroniske

lidelser.

Til kapitel 22

Anmeldelse af refusionskrav

Til § 59

Bestemmelsen indeholder reglerne om en arbejdsgivers

anmeldelse af refusionskrav til kommunen. Der er bortset fra redaktionelle

omskrivninger tale om en videreførelse af de regler, der i dag er fastsat i

sygedagpengebekendtgørelsens § 19, stk. 1-5, og § 20.

Om indholdet af de gældende regler om anmeldelse af

refusionskrav henvises til omtalen heraf i rapporten om modernisering af

sygedagpengeloven (kap. 15).

Til kapitel 23

Bortfald af arbejdsgivers refusionsret

Til § 60

Med bestemmelsen videreføres reglerne i gældende lovs

§ 28 a om sanktioner over for arbejdsgiveren i form af bortfald af

refusionsretten, når arbejdsgiveren modtager refusion samtidig med, at den

sygemeldte lønmodtager udfører arbejde hos arbejdsgiveren.

Til kapitel 24

Finansiering

Til §§ 61-62

Bestemmelserne vedrører finansieringen af sygedagpengene af

henholdsvis arbejdsgiverne, kommunerne og staten samt refusion af kommunernes

udgifter til sygedagpenge. Der er bortset fra redaktionelle ændringer tale om

en videreførelse af gældende lovs § 25 og § 30.

Efter de gældende regler afholder arbejdsgiveren som

udgangspunkt udgiften til sygedagpenge i de første 2 uger af et sygefravær.

Staten afholder kommunens udgifter til sygedagpenge i de første 4 uger af

fraværsperioden, og herefter 50 pct. af kommunens udgifter fra uge 5 til og

med

uge 52. Kommunen afholder de fulde udgifter til sygedagpenge efter den 52.

uge.

Til § 63

Efter gældende regler udbetaler staten refusionen

forskudsvis til kommunerne. Denne ordning fortsætter.

Til kapitel 25

Regulering af sygedagpengebeløb

Til § 64

Bestemmelsen om regulering af sygedagpengenes maksimumbeløb

med satsreguleringsprocenten erstatter gældende lovs § 9, stk. 2.

Det

anses for hensigtsmæssigt at koordinere de administrative sagsgange ved

satsreguleringen

af henholdsvis sygedagpenge og arbejdsløshedsdagpenge, og det foreslås derfor

i

stk. 1

, at reguleringen af

sygedagpenge sker efter samme regler som for arbejdsløshedsdagpenge.

Forslaget

betyder, at der i stedet for en regulering med virkning fra den mandag, der

ligger nærmest 1. januar, fremover vil ske en regulering med virkning fra den

første mandag i januar. Samtidig foreslås afrundingsreglerne ændret, således

at

det regulerede beløb – på samme måde som det regulerede beløb for

arbejdsløshedsdagpengene – afrundes til det nærmeste hele kronebeløb,

der kan

deles med 5. Med hensyn til satsreguleringen pr. 1. januar 2007 henvises til

overgangsbestemmelsen i lovforslagets § 80, stk. 4.

Med bemyndigelsesreglen i

stk. 2

foreslås det, at de satsregulerede beløb bliver

offentliggjort af direktøren for Arbejdsdirektoratet.

Til kapitel 26

Bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension

Til §§ 65-67

Bestemmelserne om indbetaling af bidrag til

Arbejdsmarkedets Tillægspension af sygedagpenge

viderefører

gældende lovs §§ 30 a - 30 c.

Til kapitel 27

Administration mv.

Til § 68

Med bestemmelsen fastlægges det, at det er kommunen, der

varetager administrationen af loven. Imidlertid har det i gældende lovs

§ 31, stk. 1, alene været udtrykkeligt fastlagt, at kompetencen til

at afgøre spørgsmål om ret til sygedagpenge ligger hos kommunen. Derimod er

det

ikke tilstrækkelig klart fremgået, at ansvaret som opholds- og handlekommune

i

den enkelte sygedagpengesag skal placeres ved anvendelse af de processuelle

regler herom i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

I

bestemmelsens

stk. 1

foreslås

der derfor nu indsat en henvisning til opholds- og handlekommunereglerne i

kapitel 3 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Med

stk. 2

bemyndiges beskæftigelsesministeren til at fastsætte regler om, hvilken

kommune

der skal behandle sager om sygedagpenge til personer, som opholder sig eller

har bopæl i udlandet. Efter § 9, stk. 5, i lov om retssikkerhed og

administration på det sociale område er beskæftigelsesministeren bemyndiget

til

at fastsætte regler om, hvilken kommune der har handleforpligtelsen i sager

efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel. Med hjemmel i denne

bestemmelse

er der i § 3 i sygedagpengebekendtgørelsen fastsat regler om, hvilken

kommune der har handleforpligtelsen i udlandssager, dvs. de sager hvor

sygedagpengemodtageren ikke har nogen dansk opholdskommune. Det er hensigten

med den nye bemyndigelsesbestemmelse at fastsætte regler i overensstemmelse

med

de nuværende regler i § 3 i sygedagpengebekendtgørelsen.

Til § 69

Bestemmelsen svarer til gældende lovs § 37 og

omhandler regler om sygedagpengemodtageres og arbejdsgiveres oplysningspligt

i

sygedagpengesager samt regler om tilbagebetaling af beløb, der er modtaget

med

urette.

Det bemærkes, at det i bestemmelsens

stk. 2

i overensstemmelse med praksis og efter henstilling fra

Folketingets Ombudsmand er præciseret, at bestemmelsen også omfatter

juridiske

personer. Der er med henvisningen til § 11 i lov om retssikkerhed og

administration på det sociale område tale om den oplysningspligt, der gælder

over for kommunen.

Som noget nyt foreslås det i bestemmelsens

stk. 3,

at kommunens opkrævning af

tilbagebetalingskrav sker efter regler fastsat af beskæftigelsesministeren i

samråd med skatteministeren.

Til § 70

Bestemmelsen om udbetaling af forskud på sygedagpenge

viderefører

med redaktionelle

ændringer gældende lovs § 31 og § 32, stk. 2, hvorefter

kommunen

kan udbetale sygedagpenge forskudsvis i tilfælde, hvor en arbejdsgiver

uberettiget undlader at udbetale sygedagpenge til lønmodtageren.

Til § 71

Bestemmelsen svarer til gældende lovs § 39,

stk. 1, hvorefter krav på sygedagpenge som udgangspunkt ikke kan gøres

til

genstand for udlæg eller anden retsforfølgning.

Til §§ 72-74

Bestemmelserne vedrører reglerne om ophør af sygedagpenge

til personer, der er undergivet strafafsoning mv. eller som unddrager sig

strafforfølgning eller straffuldbyrdelse. Der er tale om en videreførelse af

gældende

lovs §§ 36-36 b, der blev indsat i loven med virkning fra 1. juli 2005.

Lovforslaget (L 31) blev vedtaget i folketingsåret 2004/2005, 2. samling.

Til kapitel 28

Klageregler

Til § 75

Bestemmelsen om adgangen til at klage over kommunens

afgørelser efter sygedagpengeloven

viderefører

gældende lovs § 32, stk. 1.

Til kapitel 29

Regreskrav over for ansvarlig skadevolder

Til § 76

Bestemmelsen om kommunernes adgang til i sygedagpengesager

at rejse regreskrav over for en ansvarlig skadevolder svarer til gældende

lovs

§ 39, stk. 2 og 3. Der foreslås dog en begrænsning i

regresadgangen,

således at kommunen ikke længere kan gøre regres gældende over for

arbejdsgiveren i sager, hvor en person ansat hos den pågældende arbejdsgiver

er

ramt af en arbejdsskade, jf. de almindelige bemærkninger pkt. 3 a.

Endvidere er der i

stk. 2

indsat en frist på 4 uger for forsikringsselskabernes orientering af

skadelidtes opholdskommune, regnet fra tidspunktet for forsikringsselskabets

udbetaling af erstatning til den skadelidte. Manglende overholdelse af

fristen

medfører, at forældelsesfristen for regreskravet suspenderes i tidsrummet fra

orienteringen af kommunen skulle være sket og frem til orienteringen rent

faktisk

sker.

Reglen om begrænsning af kommunens regresadgang betyder

sammenholdt med lovens ikrafttræden den 3. juli 2006, at regreskrav over for

arbejdsgiveren i den ovennævnte situation kun kan rejses for så vidt angår

skader, der er sket indtil denne dato, og kun for sygedagpenge udbetalt før

den

3. juli 2006.

Til kapitel 30

Beskæftigelsesrådet

Til § 77

Bestemmelsen

viderefører

gældende lovs § 40 a, hvorefter Beskæftigelsesrådet er rådgivende over

for

beskæftigelsesministeren i spørgsmål om sygedagpenge.

Til kapitel 31

Forsøgsordninger

Til § 78

Bestemmelsen svarer bortset fra redaktionelle ændringer til

gældende lovs § 41 a, hvorefter beskæftigelsesministeren kan give en

kommune tilladelse til at gennemføre en forsøgsordning om bl.a. fravigelse af

lovens regler om anmeldelse og dokumentation af sygefravær og om kommunens

opfølgning i sygedagpengesager.

Til kapitel 32

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

Til § 79

Det foreslås, at loven træder i kraft den 3. juli 2006.

Samtidig ophæves bestemmelserne om sygedagpenge i lov om dagpenge ved sygdom

eller fødsel, jf. lovbekendtgørelse nr. 1047 af 28. oktober 2004 med senere

ændringslove.

Til § 80

Det foreslås i

stk. 1

,

at loven finder anvendelse på de sygdomstilfælde, hvor 1. fraværsdag er den

3.

juli 2006 eller senere.

Med bestemmelsen i

stk. 2

skal også beskæftigelsesperioder, der ligger forud for lovens ikrafttræden,

medregnes,

når kommunen skal tage stilling til, om beskæftigelseskravet for at opnå ret

til sygedagpenge er opfyldt i det enkelte tilfælde.

Med bestemmelsen i

stk. 3

fastlægges det, at de hidtil gældende regler i lov om dagpenge ved sygdom

eller

fødsel finder anvendelse på de sygdomstilfælde, hvor 1. fraværsdag er før den

3. juli 2006, og hvor fraværet fortsætter ud over denne dato.

I bestemmelsen i

stk. 4

fastsættes det, at satsreguleringen af det sygedagpengebeløb, der er nævnt i

lovens § 50, stk. 1, sker den første mandag i januar 2007 på

grundlag

af satsen pr. 1. januar 2006 for arbejdsløshedsdagpenge. Baggrunden for

bestemmelsen er, at satsen pr. 1. januar 2006 er forskellig for sygedagpenge

og

arbejdsløshedsdagpenge, nemlig henholdsvis 3.332 kr. og 3.335 kr. Med

bestemmelsen sikres det, at der ikke ved satsreguleringen den første mandag i

januar 2007 som følge af afrundingsreglerne fremkommer forskellige satser for

sygedagpenge og arbejdsløshedsdagpenge.

Til § 81

Bestemmelsen vedrører lovens territoriale gyldighedsområde

og svarer til gældende lovs § 43.

Lignende dokumenter