Forslag til Lov om sygedagpenge
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 2. februar 2006 af
beskæftigelsesministeren (Claus Hjort Frederiksen)
Forslag
til
Lov
om sygedagpenge
Afsnit I
Formål og målgrupper
Kapitel 1
Formål
§ 1.
Formålet
med denne lov er:
1)
At yde økonomisk
kompensation ved fravær på grund af sygdom.
2)
At medvirke til, at
den sygemeldte genvinder sin arbejdsevne og vender tilbage til
arbejdsmarkedet
så hurtigt som muligt.
3)
At understøtte
samarbejdet mellem kommuner, virksomheder og andre relevante aktører for at
nedbringe og forebygge sygefravær.
Kapitel 2
Målgrupper
§ 2.
Sygedagpenge
ydes til:
Læs alt
1)
Lønmodtagere.
2)
Selvstændige
erhvervsdrivende.
3)
Ledige med ret til
arbejdsløshedsdagpenge.
4)
Personer, der har
pådraget sig en arbejdsskade, som er omfattet af lov om arbejdsskadesikring
eller lov om sikring mod følger af arbejdsskade.
Stk. 2.
Det er en
betingelse for retten til sygedagpenge for lønmodtagere og selvstændige
erhvervsdrivende,
at personen opfylder beskæftigelseskravet efter §§ 30 eller 32 eller
efter
§ 42.
Stk. 3.
Beskæftigelsesministeren fastsætter særlige regler om sygedagpenge til
søfarende.
Kapitel 3
Ophold og beskatning her i landet
§ 3.
Retten til sygedagpenge er betinget af, at personen har lovligt ophold her i
landet, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
Sygedagpenge
kan dog udbetales under ophold i udlandet, når
1)
en person i
tilknytning til en sygeperiode er på rekreationsophold med fast lægetilsyn,
og
opholdet inden afrejsen er anbefalet af en læge af helbredsmæssige grunde,
2)
en person er under
sygebehandling, og Sundhedsstyrelsen eller en sygehusmyndighed har givet
tilladelse til behandlingen,
3)
en person må udsætte
hjemrejse fra et ferieophold eller lignende af helbredsmæssige grunde, og
dette
er dokumenteret ved en lægeerklæring, eller
4)
en person er udsendt
af en arbejdsgiver med hjemsted her i landet til beskæftigelse i højst 1 år i
udlandet, og personen har indkomst, der kan beskattes i Danmark.
Stk. 3.
Personer,
der efter EF forordning nr. 1408/71 om anvendelse af de sociale
sikringsordninger
på arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer,
der
flytter inden for Fællesskabet (herefter betegnet EF forordning nr. 1408/71)
er
omfattet af dansk lovgivning om social sikring, har ret til sygedagpenge,
selv
om de ikke har ophold her i landet, uanset om betingelserne i stk. 2 er
opfyldt.
Stk. 4.
Personer,
der efter en international aftale om social sikring er omfattet af dansk
lovgivning om social sikring, har ret til sygedagpenge, selv om de ikke har
ophold her i landet, uanset om betingelserne i stk. 2 er opfyldt.
§ 4.
Retten til sygedagpenge er betinget af, at den indkomst, der indgår i
beregningsgrundlaget efter kapitel 17, kan beskattes i Danmark.
Stk. 2.
Sygedagpenge
kan dog udbetales til personer, hvis indkomst ikke er omfattet af
stk. 1,
når
1)
indkomsten kan
beskattes på Færøerne eller i Grønland, og
2)
de pågældende ikke
har eller ikke længere har ret til sygedagpenge eller anden erstatning for
tab
af indtægt efter lovgivningen for Færøerne og Grønland, og de pågældende i
øvrigt enten har ophold her i landet, eller har ophold i Grønland eller på
Færøerne, og indtægten er erhvervet ved beskæftigelse her i landet eller på
dansk skib.
Stk. 3.
Personer,
der efter EF forordning nr. 1408/71 er omfattet af dansk lovgivning om social
sikring, har ret til sygedagpenge, selv om deres indkomst omfattet af
stk. 1 ikke kan beskattes i Danmark.
Stk. 4.
Personer,
der efter en international aftale om social sikring er omfattet af dansk
lovgivning om social sikring, har ret til sygedagpenge, selv om deres
indkomst
omfattet af stk. 1 ikke kan beskattes i Danmark.
Stk. 5.
Får en
person udbetalt løn fra en udenlandsk arbejdsgiver under sygdom, har
arbejdsgiveren
ret til refusion af sygedagpenge, jf. § 54.
§ 5.
Personer
med ophold her i landet eller indkomst omfattet af § 4, stk. 1, kan
ikke opnå sygedagpenge
1)
så længe de efter et
andet lands lovgivning eller efter lovgivningen for Færøerne eller Grønland
har
ret til sygedagpenge eller anden erstatning for tab af indtægt, eller
2)
i det omfang de efter
EF forordning nr. 1408/71 er omfattet af en anden medlemsstats lovgivning om
social sikring.
Kapitel 4
Udbetaling af sygedagpenge
§ 6.
Kommunen
udbetaler sygedagpenge under sygefravær. Dog udbetaler arbejdsgiveren
sygedagpenge
til ansatte ved sygefravær i 2 uger fra 1. fraværsdag, jf. § 30.
Stk. 2.
Beskæftigelsesministeren
fastsætter regler om udbetaling af sygedagpenge fra arbejdsgiveren og
kommunen,
herunder sygedagpenge til
1)
personer, der
deltager i erhvervsmæssig uddannelse af begrænset omfang, og
2)
genansatte, jf.
§ 30, stk. 4, og nyansatte i nuværende beskæftigelsesforhold.
Afsnit II
Almindelige betingelser for ret til sygedagpenge
Kapitel 5
Uarbejdsdygtighed
§ 7.
Retten
til sygedagpenge er betinget af, at en person er uarbejdsdygtig på grund af
egen sygdom. Afgørelsen af, om en person anses for uarbejdsdygtig, sker på
grundlag af en samlet vurdering af sygdommen og dens indvirkning på den
sygemeldtes
arbejdsevne.
Stk. 2.
En
lønmodtager er delvis uarbejdsdygtig på grund af sygdom, når det skønnes, at
den pågældende kun kan udføre arbejdet delvist, eller når to eller flere
behandlinger, der er foreskrevet af en læge eller tandlæge, medfører delvist
fravær fra arbejdet. Det er en betingelse, at lønmodtagerens fravær er på
mindst 4 timer pr. uge, hvori indgår befordring og ventetid ved ambulante
behandlinger. En selvstændig erhvervsdrivende er delvis uarbejdsdygtig, når
det
skønnes, at den pågældende højst kan udføre halvdelen af sit normale arbejde.
Stk. 3.
Vurderingen
af en persons uarbejdsdygtighed skal som udgangspunkt foretages i forhold til
beskæftigelsen før sygemeldingen. Efter 3 måneders sygefravær skal
vurderingen
ske på grundlag af den sygemeldtes uddannelses- og beskæftigelsesområde,
medmindre der er særlige grunde, der taler for andet med hensyn til
tidspunktet
for vurderingen.
Stk. 4.
Vurderingen
af uarbejdsdygtigheden for ledige sker på grundlag af det arbejdsområde, som
den pågældende står til rådighed for.
Stk. 5.
Sygedagpengene
ophører helt eller delvist den dag, hvor lønmodtageren eller den selvstændige
erhvervsdrivende er helt eller delvis arbejdsdygtig, uanset om den pågældende
genoptager arbejdet eller raskmelder sig. Sygedagpengene kan ophøre
tidligere,
når den sygemeldtes helbredstilstand er stationær, og kommunen efter
anvendelse
af arbejdsevnemetoden i form af beskrivelse, udvikling og vurdering af en
persons arbejdsevne skønner, at den sygemeldte ikke er berettiget til
revalidering, visitation til fleksjob eller førtidspension. Dog vil
udbetalingen af sygedagpenge senest ophøre ved varighedsbegrænsningen, jf.
§§ 24
eller 25, medmindre betingelserne for en forlængelse af sygedagpengeperioden
efter §§ 27 eller 29 er opfyldt.
Kapitel 6
Visitation og opfølgning
§ 8.
Kommunen skal i løbende sygedagpengesager, hvor kommunen ikke har modtaget en
raskmelding, tilrettelægge og gennemføre et individuelt og fleksibelt
opfølgningsforløb under hensyn til sygdommens karakter og sygemeldtes behov
og
forudsætninger. Kommunen skal inddrage den sygemeldte i opfølgningen.
Stk. 2.
Indsatsen skal være
sammenhængende og helhedsorienteret, og kommunen skal koordinere den
kommunale
indsats med indsatsen fra andre, jf. § 9.
Stk. 3.
Kommunen skal som led i
opfølgningsforløbet, uanset om der er tale om en hel eller delvis
sygemelding,
indhente oplysningsskema, visitere, holde samtale og foretage en samlet
vurdering af behov for indsats mv. samt udarbejde en opfølgningsplan, jf.
§§ 11-16.
§ 9.
Kommunen
skal efter behov inddrage relevante aktører i opfølgningen, herunder
arbejdsplads,
læge, arbejdsløshedskasse, faglig organisation, arbejdsformidling,
revalideringsinstitutioner, sygehuse og sygehusafdelinger. Kommunen skal have
fokus på at udvikle samarbejdet med de praktiserende læger og med
arbejdspladserne.
Stk. 2.
Kommunen
skal som led i samarbejdet informere arbejdspladsen om relevante initiativer,
som kommunen igangsætter for den sygemeldte, f.eks. virksomhedspraktik, anden
revalidering, fleksjob eller førtidspension. Informationen forudsætter
samtykke
fra den sygemeldte.
§ 10.
Kommunen
skal løbende, herunder ved anmeldelsen, visitationen og ved hver opfølgning,
vurdere, om betingelserne for at modtage sygedagpenge er til stede, samt om
der
foreligger hel eller delvis uarbejdsdygtighed på grund af sygdom. Kommunen
skal
i opfølgningsforløbet efter behov indhente lægelige oplysninger, jf.
§ 39.
Stk. 2.
Beskæftigelsesministeren kan
fastsætte nærmere regler om opfølgningen.
§ 11.
Kommunen skal have et
tilstrækkeligt oplyst grundlag til at foretage visitation og opfølgning,
herunder forberede den første samtale samt vurdere retten til fulde eller
nedsatte sygedagpenge.
Stk. 2.
Den
sygemeldte skal udfylde et oplysningsskema med relevante oplysninger til brug
for kommunen.
Stk. 3.
Kommunen
skal sende oplysningsskemaet til den sygemeldte ved anmeldelse af sygefravær
i
løbende sager. Den sygemeldte skal svare senest 8 dage efter afsendelsen af
oplysningsskemaet, medmindre andet aftales med kommunen.
§ 12.
Kommunen skal på baggrund af
oplysningsskemaet efter § 11 og eventuelle andre oplysninger i sagen
foretage en visitation til en af følgende kategorier:
1)
Sager, hvor
tilbagevenden til arbejdsmarkedet er umiddelbart forestående (kategori 1).
2)
Sager med risiko for
langvarigt sygeforløb eller risiko, hvad angår arbejdsevnen (kategori 2).
3)
Sager, hvor lidelsen
eller sygdommen medfører et længerevarende sygeforløb (kategori 3).
§ 13.
Kommunen
fastlægger ved visitationen efter § 12 proceduren for
opfølgningsforløbet,
herunder samtaleform ved første og efterfølgende opfølgninger samt hyppighed
af
den løbende opfølgning.
Stk. 2.
I sager, der er omfattet af § 12,
nr. 1, skal der senest følges op første gang inden udgangen af 8. uge regnet
fra 1. fraværsdag, og der skal som minimum holdes telefonsamtale. Herefter
skal
der følges op mindst hver 8. uge, og der skal ved hver opfølgning minimum
holdes telefonsamtale.
Stk. 3.
I sager, der er omfattet af § 12,
nr. 2, skal der senest følges op første gang inden udgangen af 8. uge regnet
fra 1. fraværsdag, og der skal holdes en individuel samtale. Herefter skal
der
følges op mindst hver 4. uge med samtale, der som minimum hver anden gang
skal
være en individuel samtale.
Stk. 4.
I sager, der er omfattet af § 12,
nr. 3, skal der senest følges op første gang inden udgangen af 8. uge regnet
fra 1. fraværsdag, og der skal som minimum holdes telefonsamtale. Herefter
skal
der følges op mindst hver 8. uge.
Stk. 5.
Såfremt sygdommen forhindrer, at
der holdes individuel samtale eller telefonsamtale, skal opfølgningen ske på
anden vis.
Stk. 6.
Kommunen skal foretage
revisitation ved enhver opfølgning. Ved revisitationen tages der stilling
til,
om der er grundlag for overflytning til en anden kategori, jf. § 12.
Stk. 7.
Uanset bestemmelserne i
stk. 1-4 om visitation inden første samtale kan en kommune, som i
løbende
sager holder individuelle samtaler ved første opfølgning inden udgangen af 8.
uge regnet fra 1. fraværsdag, vente med at foretage den første visitation,
således at der visiteres første gang i tilknytning til samtalen. Den første
revisitation sker herefter ved 2. opfølgning.
§ 14.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om de tre kategorier,
jf. § 12, og visitationen og revisitationen, jf. § 13.
§ 15.
På baggrund af den første samtale
med den sygemeldte efter § 13 og sagsoplysningerne i øvrigt skal
kommunen
foretage en samlet vurdering af den sygemeldtes konkrete behov for
behandling,
optræning eller revalidering for at fremme arbejdsfastholdelse og hurtigst
mulige raskmelding samt iværksætte den nødvendige indsats.
Stk. 2.
På baggrund af hver
efterfølgende opfølgning skal kommunen foretage en ny samlet vurdering af den
sygemeldtes
behov for indsats.
Stk. 3.
Kommunen skal ved hver
opfølgning tage stilling til, om der er behov for anden indsats, herunder om
der er behov for hjælp til den sygemeldtes familie.
§ 16.
Kommunen skal ved første samtale
tage stilling til udarbejdelsen af en opfølgningsplan med særlig fokus på
arbejdsfastholdelse og tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Planen skal
indeholde
mål for opfølgningen, og den konkrete opfølgningsindsats skal fremgå af
planen.
Planen skal sikre overblik og koordination af indsatsen i den enkelte sag.
Stk. 2.
Planen skal
senest udarbejdes i umiddelbar forlængelse af den
anden opfølgning.
Stk. 3.
Kommunen
skal i umiddelbar forlængelse af de efterfølgende opfølgninger justere og
udbygge
opfølgningsplanen.
Stk. 4.
Den sygemeldte skal have planen
udleveret. Ved væsentlige justeringer af planen under de efterfølgende
opfølgninger udleveres planen til den sygemeldte.
§ 17.
Kommunen skal som led i at
arbejdsfastholde sygemeldte fremme gradvis tilbagevenden til arbejdspladsen
og
understøtte, at den sygemeldte har kontakt med arbejdspladsen under
sygeforløbet.
Stk. 2.
Kommunen skal i alle sager med
gradvis tilbagevenden sikre, at den sygemeldte genoptager arbejdet i fuldt
omfang så hurtigt som muligt.
Stk. 3.
Som
udgangspunkt besluttes gradvis tilbagevenden i enighed mellem kommunen,
virksomheden
og den sygemeldte. Kommunen skal dog træffe afgørelse om nedsatte
sygedagpenge
ved delvis uarbejdsdygtighed, selv om der ikke kan opnås enighed, hvis det
vurderes, at der burde være mulighed for en gradvis tilbagevenden.
Opfølgning af sager om sygedagpenge til personer, der
bor i udlandet
§ 18.
Ved opfølgningen af sager om sygedagpenge til personer, der bor i udlandet,
gælder samme forpligtelser som for personer, der bor i Danmark, med de
indskrænkninger, der følger af særlige bestemmelser om administration efter
EF
forordning nr. 574/72 om regler til gennemførelse af EF forordning nr.
1408/71,
og administrative aftaler til konventioner og internationale overenskomster
om
social sikring.
Stk. 2.
Kommunen
kan efter en konkret vurdering af oplysningerne om sygeforløbet indkalde
sygemeldte,
der opholder sig eller har bopæl i udlandet, til en drøftelse af forløbet og
mulige hensigtsmæssige initiativer, der kan medvirke til en hurtigere
raskmelding
og fortsat beskæftigelse. Kommunen afholder udgifterne ved at indkalde
sygemeldte til samtale her i landet.
Stk. 3.
Arbejdsmarkedsstyrelsen kan yde kommunen rådgivning og vejledning i
forbindelse
med gennemførelse af opfølgningen over for en sygemeldt, der modtager
sygedagpenge
under ophold eller ved bopæl i et andet EU-land, EØS-land eller Schweiz.
Stk. 4.
Har den
sygemeldte mistet sin opholds- og arbejdstilladelse i Danmark og opholder sig
eller
har bopæl i et af de lande, der den 1. maj 2004 er blevet medlem af EU, kan
Arbejdsmarkedsstyrelsen yde kommunen bistand til initiativer i forbindelse
med
opfølgningen.
Andre aktører i opfølgningsindsatsen
§ 19.
Kommunen kan som led i at styrke
opfølgningsindsatsen overlade opgaver til andre aktører. Ansvaret for
indsatsen
påhviler fortsat kommunen.
Stk. 2.
Kommunen udarbejder en
opfølgningsplan efter § 16, inden anden aktør inddrages. I planen
fastsættes den anden aktørs indsats mv.
Stk. 3.
Beskæftigelsesministeren kan
fastsætte regler om, hvordan indsatsen kan varetages af andre aktører.
§ 20.
Kommunen videregiver oplysninger
til en anden aktør om en persons helbred, beskæftigelsesprofil, sygeforløb,
modtagne ydelser og øvrige forhold, som er nødvendige for den anden aktørs
gennemførelse af den aftalte opfølgningsindsats. Den anden aktør må ikke
benytte de modtagne oplysninger eller registrere nye oplysninger til andre
formål end dem, som er aftalt ved opgavevaretagelsen.
Kapitel 7
Bortfald af ret til sygedagpenge
§ 21.
Retten til sygedagpenge bortfalder
1)
så længe den
sygemeldte mod lægens opfordring afviser at lade sig indlægge på sygehus
eller
at modtage nødvendig lægebehandling eller mod lægens eller kommunens
opfordring
afviser at deltage i hensigtsmæssig optræning for at genvinde arbejdsevnen,
2)
hvis den sygemeldte
ved sin adfærd forhaler helbredelsen, eller
3)
hvis den sygemeldte
uden rimelig grund undlader at medvirke ved kommunens opfølgning, jf. kapitel
6.
Stk. 2.
Bortfald af
sygedagpenge efter stk. 1, nr. 1 og 3 er betinget af, at kommunen har
givet den sygemeldte en skriftlig orientering om konsekvenserne af, at den
sygemeldte afviser at modtage nødvendig lægebehandling eller deltage i
hensigtsmæssig optræning eller undlader at medvirke ved kommunens opfølgning.
Stk. 3.
Retten til sygedagpenge
ophører fra dagen efter det tidspunkt, hvor betingelserne for udbetaling ikke
længere er opfyldt.
§ 22.
Retten
til sygedagpenge bortfalder endvidere, så længe den sygemeldte ikke opfylder
sin pligt til at anmelde eller dokumentere fraværet, jf. kapitel 12 og 15.
§ 23.
Retten
til sygedagpenge fra arbejdsgiveren bortfalder
1)
hvis lønmodtageren
har pådraget sig sygdommen ved forsæt eller grov uagtsomhed,
2)
hvis lønmodtageren
har fortiet helbredsoplysninger, der har væsentlig betydning for
ansættelsesforholdet,
herunder for arbejdsgiverens mulighed for ved aftale at kunne opnå refusion
for
sygedagpenge til lønmodtageren, jf. kapitel 21,
3)
under strejke eller
lockout, eller
4)
hvis lønmodtageren
har pådraget sig sygdommen under tjeneste, som er omfattet af lov om
erstatning
til skadelidte værnepligtige m.fl. eller lov om erstatning til tilskadekomne
værnepligtige m.fl.
Kapitel 8
Varighedsbegrænsning
§ 24.
Udbetalingen
af sygedagpenge ophører efter udløbet af en kalendermåned, når der er
udbetalt sygedagpenge,
herunder nedsatte sygedagpenge, eller løn under sygdom for mere end 52 uger i
de 18 forudgående kalendermåneder, jf. dog § 25.
Stk. 2.
Ved
beregningen af sygedagpengeperioder efter stk. 1 medregnes ikke de dage,
for hvilke der er udbetalt dagpenge eller løn
1)
fra arbejdsgiveren
eller kommunen i de første 2 uger af fraværsperioden ved sygdom, eller
2)
i anledning af
graviditet, barsel eller adoption, eller ved børns alvorlige sygdom, jf. lov
om
ret til orlov og dagpenge ved barsel.
§ 25.
Udbetalingen
af sygedagpenge ophører efter udløbet af en kalendermåned, når der er
udbetalt sygedagpenge,
herunder nedsatte sygedagpenge, eller løn under sygdom for mere end 13 uger i
de 12 forudgående kalendermåneder til personer, der
1)
modtager førtidspension
bortset fra invaliditetsydelse,
2)
opfylder de
helbredsmæssige betingelser for at kunne få førtidspension bortset fra
invaliditetsydelse, eller
3)
er fyldt 65 år.
Stk. 2.
Ved
beregningen af sygedagpengeperioder efter stk. 1 finder § 24,
stk. 2 tilsvarende anvendelse.
Stk. 3.
Kommunen
kan rejse sag om, hvorvidt den sygemeldte skal overgå til at modtage
førtidspension
på grund af svigtende helbred eller af andre grunde.
§ 26.
Hvis
retten til sygedagpenge er opbrugt under en sammenhængende sygeperiode på
mere
end 52 uger, jf. § 24, stk. 1, kan der på ny udbetales
sygedagpenge,
når den sygemeldte godtgør at have været arbejdsdygtig i mindst 13 uger efter
varighedsbegrænsningens indtræden. Ved arbejdsdygtighed i mindre end 13 uger
kan den sygemeldte på ny få udbetalt sygedagpenge fra kommunen, når
beskæftigelseskravet i § 32 eller i § 42 er opfyldt. Det er
endvidere
et krav, at en af betingelserne i § 27 for at forlænge
sygedagpengeperioden
er opfyldt.
Stk. 2.
Hvis retten
til sygedagpenge er opbrugt under en sammenhængende sygeperiode på mere end
13
uger, jf. § 25, stk. 1, kan der på ny udbetales sygedagpenge, når
den
sygemeldte godtgør at have været arbejdsdygtig i mindst 13 uger efter
varighedsbegrænsningens indtræden.
Kapitel 9
Forlængelse af sygedagpengeperioden
§ 27.
Kommunen træffer afgørelse om at forlænge sygedagpengeperioden for personer,
der er omfattet af varighedsbegrænsningen i § 24, når
1)
det på det
foreliggende grundlag anses for overvejende sandsynligt, at der kan
iværksættes
en revalidering, herunder virksomhedspraktik, der kan føre til, at den
sygemeldte kan vende tilbage til det ordinære arbejdsmarked,
2)
det anses for
nødvendigt at gennemføre virksomhedspraktik eller andre afklarende
foranstaltninger
med henblik på at klarlægge den sygemeldtes arbejdsevne, således at
sygedagpengeperioden
forlænges i op til 26 uger,
3)
den sygemeldte er
under eller venter på lægebehandling, og den pågældende efter en lægelig
vurdering skønnes at ville kunne genoptage erhvervsmæssig beskæftigelse inden
for 52 uger regnet fra varighedsbegrænsningens indtræden,
4)
den sygemeldte har en
livstruende sygdom, hvor de lægelige behandlingsmuligheder anses for udtømte,
5)
der er rejst sag om
ret til erstatning efter lov om arbejdsskadesikring eller lov om sikring mod
følger af arbejdsskade, eller
6)
der er påbegyndt en
sag om førtidspension.
Stk. 2.
Ved
forlængelse af sygedagpengeperioden efter stk. 1, nr. 3, ses der bort
fra
den periode, hvor den sygemeldte venter på behandling på et offentligt
sygehus.
§ 28.
Før udbetalingen af sygedagpenge kan ophøre på grund af
varighedsbegrænsningen,
jf. §§ 24 og 27, skal kommunen anvende arbejdsevnemetoden i form af
beskrivelse, udvikling og vurdering af en persons arbejdsevne med henblik på
at
undersøge, om den sygemeldte er berettiget til revalidering, visitation til
fleksjob eller førtidspension.
§ 29.
Kommunen
kan forlænge sygedagpengeperioden for personer, der er omfattet af § 25,
når det efter en lægelig vurdering skønnes, at den sygemeldte inden højst 26
uger vil kunne stå til rådighed for arbejdsmarkedet eller genoptage
beskæftigelse.
Afsnit III
Sygedagpenge til lønmodtagere
Kapitel 10
Beskæftigelseskrav i forhold til arbejdsgiver
§ 30.
En
lønmodtager, som ikke får udbetalt fuld løn under sygdom, har ret til
sygedagpenge
fra arbejdsgiveren i 2 uger fra 1. fraværsdag. Arbejdsgiverperioden på 2 uger
forlænges ikke, selv om der i perioden forekommer søgnehelligdage, fridage,
arbejdskonflikt eller lignende, der kan afbryde udbetalingen af sygedagpenge.
Stk. 2.
Retten til sygedagpenge
fra arbejdsgiveren er betinget af, at lønmodtageren på 1. fraværsdag
1)
har været ansat
uafbrudt i de sidste 8 uger før fraværet hos den pågældende arbejdsgiver, og
2)
i denne periode har
været beskæftiget hos arbejdsgiveren i mindst 74 timer.
Stk. 3.
I
opgørelsen af 8 ugers-perioden i stk. 2, nr. 1, indgår perioder, hvor
lønmodtageren under ansættelsesforholdet har
1)
været syg eller haft
fravær på grund af graviditet, fødsel, adoption eller børns alvorlige sygdom,
2)
holdt ferie eller
efter aftale med arbejdsgiveren holdt fridage for egen regning,
3)
deltaget i kursus- og
undervisningsaktiviteter efter aftale med arbejdsgiveren, eller
4)
været omfattet af en
arbejdskonflikt.
Stk. 4.
Hvis
lønmodtageren tidligere har været beskæftiget hos den nuværende arbejdsgiver,
og den samlede beskæftigelse hos denne udgør mindst 74 timer inden for de
sidste 8 uger, gælder kravet i stk. 2, nr. 1, ikke. Retten til
sygedagpenge
fra arbejdsgiveren er betinget af, at lønmodtageren er i arbejde hos denne på
den dag, hvor sygdommen indtræder, eller at lønmodtageren var på arbejde
sidste
arbejdsdag før 1. fraværsdag og skulle have været på arbejde den dag, hvor
sygefraværet begynder.
Stk. 5.
Ved
vurderingen af om beskæftigelseskravet efter stk. 2 er opfyldt, ses der
bort fra perioder på indtil 1 år, hvor der er udbetalt orlovsydelse efter lov
om børnepasningsorlov.
§ 31.
En
lønmodtager har ret til sygedagpenge fra arbejdsgiveren, selv om
ansættelsesforholdet ophører inden for de første 2 uger fra 1. fraværsdag.
Kapitel 11
Beskæftigelseskrav i forhold til kommunen
§ 32.
En
lønmodtager har ret til sygedagpenge fra kommunen, når den pågældende
1)
har været tilknyttet
arbejdsmarkedet uafbrudt i de sidste 13 uger før sygdommens indtræden og i
denne periode har været beskæftiget i mindst 120 timer samt ikke har ret til
sygedagpenge
fra arbejdsgiveren for samme periode og beskæftigelsesforhold,
2)
hvis
uarbejdsdygtigheden ikke var indtrådt, ville have været berettiget til
arbejdsløshedsdagpenge eller en ydelse, der træder i stedet herfor, jf. lov
om
arbejdsløshedsforsikring m.v.,
3)
inden for den seneste
måned har afsluttet en erhvervsmæssig uddannelse af mindst 18 måneders
varighed,
4)
er elev i lønnet
praktik i en uddannelse, der er reguleret ved eller i henhold til lov, eller
5)
er ansat i fleksjob,
jf. kapitel 13 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Stk. 2.
I
opgørelsen af 13 ugers-perioden i stk. 1, nr. 1, indgår perioder, hvor
lønmodtageren har
1)
arbejdet som lønmodtager,
2)
arbejdet som
selvstændig erhvervsdrivende umiddelbart forud for arbejdet som lønmodtager,
og
med virksomheden har opfyldt beskæftigelseskravet efter § 42,
3)
modtaget sygedagpenge
eller dagpenge efter lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel,
4)
modtaget
arbejdsløshedsdagpenge eller en ydelse, der træder i stedet herfor,
5)
afholdt ferie med løn
eller feriegodtgørelse,
6)
modtaget godtgørelse
i en opsigelsesperiode fra Lønmodtagernes Garantifond, eller
7)
været omfattet af en
arbejdskonflikt.
Stk. 3.
Ved
vurderingen af om beskæftigelseskravet efter stk. 1 er opfyldt, ses der
bort fra perioder på indtil 1 år, hvor der er udbetalt orlovsydelse efter lov
om børnepasningsorlov. Der ses endvidere bort fra perioder på indtil 2 år,
hvor
der er ydet godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste efter § 29 og
plejevederlag efter § 104 i lov om social service eller dagpenge til
forældre med alvorligt syge børn efter lov om ret til orlov og dagpenge ved
barsel.
§ 33.
Retten til sygedagpenge fra kommunen indtræder
1)
fra lønmodtagerens 1.
fraværsdag,
2)
fra lønmodtagerens 1.
fraværsdag efter, at retten til sygedagpenge fra arbejdsgiveren efter kapitel
10 eller udbetaling af løn fra arbejdsgiveren er ophørt, eller
3)
fra den fraværsdag,
hvor lønmodtageren efter fraværets begyndelse opfylder det
beskæftigelseskrav,
der er nævnt i § 32, stk. 1, nr. 2.
§ 34.
En
person, der pådrager sig en arbejdsskade omfattet af lov om
arbejdsskadesikring
eller lov om sikring mod følger af arbejdsskade, og som ikke har ret til
sygedagpenge
fra arbejdsgiveren, har ret til sygedagpenge fra kommunen fra 1. fraværsdag,
uanset at personen ikke opfylder beskæftigelseskravet efter § 32.
Kapitel 12
Anmeldelse af sygefravær og dokumentation
Lønmodtagerens anmeldelse over for arbejdsgiver
§ 35.
Lønmodtageren
skal anmelde sygefravær til arbejdsgiveren hurtigst muligt og senest 2 timer
efter arbejdstids begyndelse, medmindre der i personalecirkulære eller
lignende
er fastsat en anden frist.
Stk. 2.
Anmeldes
sygefraværet for sent, har lønmodtageren først ret til sygedagpenge fra
arbejdsgiveren
fra dagen efter anmeldelsesdagen. Dette gælder dog ikke, hvis der foreligger
en
fyldestgørende begrundelse for, at lønmodtageren ikke har opfyldt kravet,
eller
hvis arbejdsgiveren undlader hurtigst muligt at gøre indsigelse mod for sen
anmeldelse.
Lønmodtagerens dokumentation over for arbejdsgiver
§ 36.
Arbejdsgiveren
kan forlange, at lønmodtageren inden for en rimelig frist ved en skriftlig
sygemelding
eller på anden måde dokumenterer, at fraværet skyldes sygdom.
Stk. 2.
Arbejdsgiveren kan tidligst kræve at få en skriftlig sygemelding i hænde på
2.
fraværsdag. Søn- og helligdage medregnes ikke. Varer sygefraværet mindre end
2
arbejdsdage, kan arbejdsgiveren alligevel forlange, at lønmodtageren
afleverer den
skriftlige sygemelding den dag, hvor arbejdet genoptages.
Stk. 3.
Arbejdsgiveren
kan, hvis det skønnes nødvendigt, forlange en lægeerklæring af lønmodtageren.
Erklæringen skal indeholde oplysninger om uarbejdsdygtighed på grund af
sygdom
og om, hvilke konkrete funktionsbegrænsninger sygdommen medfører, til brug
for
indsatsen for at fastholde lønmodtageren og fremme hel eller delvis
tilbagevenden til arbejdspladsen. Funktionsoplysninger forudsættes afgivet ud
fra en dialog mellem sygemeldte og den praktiserende læge. Erklæringen skal
afgives på en blanket godkendt af Arbejdsmarkedsstyrelsen og betales af
arbejdsgiveren.
Stk. 4.
Den
lægeerklæring, som en arbejdsgiver efter stk. 3 kan forlange udstedt
efter
lønmodtagerens personlige konsultation hos lægen, kan tidligst forlanges
udstedt på 4. sygedag og ikke på lørdage og søn- og helligdage.
Arbejdsgiveren
kan dog under særlige omstændigheder forlange, at lægeerklæringen udstedes på
1. sygedag, dog ikke på lørdage og søn- og helligdage. I så fald skal
arbejdsgiveren på forhånd have udfærdiget en skriftlig anmodning til lægen,
hvoraf det fremgår, hvilke konkrete sygefravær inden for en bestemt periode
der
begrunder ønsket om en 1. dags lægeerklæring.
Stk. 5.
Arbejdsgiveren
kan tidligst forlange at få en lægeerklæring i hænde dagen efter, at den er
forlangt
udstedt efter stk. 4, og ikke på søn- og helligdage.
§ 37.
Hvis
den skriftlige sygemelding eller lægeerklæringen efter § 36 afleveres
efter fristens udløb, falder lønmodtagerens ret til sygedagpenge bort fra og
med den dag, hvor arbejdsgiveren skulle have haft erklæringen i hænde, og til
og med den dag, hvor arbejdsgiveren har modtaget erklæringen. Dette gælder
dog
ikke, hvis der foreligger en fyldestgørende begrundelse for, at lønmodtageren
ikke har opfyldt kravet, eller hvis arbejdsgiveren ikke senest 2. arbejdsdag
efter den dag, hvor dokumentationen skulle have været arbejdsgiveren i hænde,
gør indsigelse over for lønmodtageren mod dokumentationens form eller
forsinkelse.
Lønmodtagerens anmeldelse over for kommunen
§ 38.
Ved
anmodning om sygedagpenge fra kommunen skal lønmodtageren anmelde
sygefraværet
til kommunen senest en uge efter 1. fraværsdag. Har arbejdsgiveren udbetalt
sygedagpenge,
skal anmeldelsen ske senest en uge efter, at udbetalingen fra arbejdsgiveren
er
ophørt.
Stk. 2.
Kommunen
kan i særlige tilfælde forlange, at anmeldelse sker tidligere end fastsat i
stk.1.
Stk. 3.
Anmeldelse
af sygefravær skal ske på en blanket, der anvises af kommunen.
Stk. 4.
Hvis
anmodning om sygedagpenge fra kommunen indgives senere end fastsat i
stk. 1
eller 2, har lønmodtageren først ret til sygedagpenge fra den dag, hvor
anmodningen modtages.
Stk. 5.
Kommunen
kan udbetale sygedagpenge for tiden før anmodningsdagen, når lønmodtageren på
grund af hospitalsophold eller ophold i udlandet har været forhindret i at
anmelde rettidigt, eller når andre særlige undskyldende forhold har bevirket,
at anmeldelse ikke er sket rettidigt. Anmodningsfristen kan dog ikke
fraviges,
når anmodningen er indgivet mere end 6 måneder efter sygdommens indtræden,
jf.
dog stk. 6.
Stk. 6.
Hvis
arbejdsgiveren har udbetalt løn eller sygedagpenge i 6 måneder eller mere,
uden
at arbejdsgiveren har anmeldt sygefraværet til kommunen, kan
anmodningsfristen
fraviges, hvis anmodningen om sygedagpenge indgives senest 4 uger efter, at
udbetalingen fra arbejdsgiveren er ophørt, og lønmodtageren ikke længere er
ansat hos arbejdsgiveren.
Lønmodtagerens dokumentation over for kommunen
§ 39.
Kommunen kan forlange en lægeerklæring af den sygemeldte, når det skønnes
nødvendigt, og der ikke allerede foreligger en egnet erklæring eller andre
tilstrækkelige lægelige oplysninger i form af journaludskrift fra sygehus
eller
klinik, erklæring fra skadestue mv. Erklæringen skal dels indeholde
dokumentation for sygdommen, dels understøtte kommunens indsats for at styrke
arbejdsfastholdelse
med delvis tilbagevenden til arbejdspladsen, optræning mv. Med henblik på at
få
en målrettet erklæring skal kommunen ved anmodningen om en erklæring give
lægen
relevante oplysninger samt stille relevante spørgsmål. Erklæringen skal
afgives
på en blanket godkendt af Arbejdsmarkedsstyrelsen og betales af kommunen.
Stk. 2.
Kommunen
fastsætter en frist for modtagelse af den lægeerklæring, der er nævnt i
stk. 1.
Hvis erklæringen afleveres efter den
frist, som kommunen har fastsat, falder lønmodtagerens ret til sygedagpenge
bort fra og med den dag, hvor kommunen skulle have haft erklæringen i hænde,
til og med dagen før den dag, hvor kommunen har modtaget erklæringen.
Stk. 3.
Hvis en
dokumentation, der er forlangt af kommunen, indgives for sent eller
udebliver,
kan kommunen se bort herfra, når lønmodtageren på grund af hospitalsophold
eller ophold i udlandet har været forhindret heri, eller når andre særlige
undskyldende forhold har bevirket, at dokumentationen ikke er sket rettidigt.
Arbejdsgiverens anmeldelse af sygefravær
§ 40.
En
arbejdsgiver, der udbetaler løn under en lønmodtagers sygefravær, skal
anmelde
fraværet til lønmodtagerens opholdskommune senest 4 uger efter 1. fraværsdag,
hvis fraværet strækker sig ud over den periode, hvori arbejdsgiveren har
pligt
til at udbetale sygedagpenge.
Stk. 2.
Anmeldelse
af sygefraværet til kommunen skal ske på en blanket, der anvises af kommunen.
Stk. 3.
Arbejdsgiveren
kan anmelde lønmodtagerens sygefravær
direkte til kommunen uden lønmodtagerens underskrift.
Afsnit IV
Sygedagpenge til selvstændige erhvervsdrivende
Kapitel 13
Tidspunktet for retten til sygedagpenge
§ 41.
Selvstændige
erhvervsdrivende
har ret til sygedagpenge
fra kommunen fra 1. fraværsdag efter 2 ugers sygdom. Er der tegnet en
sygedagpengeforsikring,
har den selvstændige ret til sygedagpenge fra 1. eller 3. fraværsdag, jf.
§ 45.
Kapitel 14
Beskæftigelseskrav
§ 42.
Retten
til sygedagpenge er betinget af, at der inden for de sidste 12 måneder har
været udøvet selvstændig virksomhed i mindst 6 måneder, heraf den seneste
måned
forud for sygefraværet. Virksomheden skal være udøvet i mindst halvdelen af
den
normale overenskomstmæssige ugentlige arbejdstid. Har virksomheden været
udøvet
i mindre end 6 måneder, medregnes perioder med forudgående beskæftigelse som
lønmodtager.
Stk. 2.
Ved
vurderingen af om beskæftigelseskravet efter stk. 1 er opfyldt, ses der
bort fra perioder på indtil 1 år, hvor der er udbetalt orlovsydelse efter lov
om børnepasningsorlov. Der ses endvidere bort fra perioder på indtil 2 år,
hvor
der er ydet godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste efter § 29 og
plejevederlag efter § 104 i lov om social service eller dagpenge til
forældre med alvorligt syge børn efter lov om ret til orlov og dagpenge ved
barsel.
Kapitel 15
Anmeldelse af sygefravær og dokumentation
Den selvstændiges anmeldelse over for kommunen
§ 43.
Den
selvstændige erhvervsdrivende skal anmelde sygefravær til kommunen senest 3
uger efter 1. fraværsdag. Har den selvstændige sikret sig ret til
sygedagpenge
fra 1. eller 3. fraværsdag, jf. § 45, skal anmeldelsen dog ske senest en
uge efter sygedagpengerettens indtræden.
Stk. 2.
Kommunen
kan i særlige tilfælde forlange, at anmeldelse sker tidligere end fastsat i
stk. 1.
Stk. 3.
Anmeldelse
af sygefravær skal ske på en blanket, der anvises af kommunen.
Stk. 4.
Hvis
anmodning om sygedagpenge fra kommunen indgives senere end fastsat i
stk. 1
eller 2, har den selvstændige først ret til sygedagpenge fra den dag, hvor
anmodningen er modtaget.
Stk. 5.
Kommunen
kan dog udbetale sygedagpenge for tiden før anmodningsdagen, når den
selvstændige
på grund af hospitalsophold eller ophold i udlandet har været forhindret i at
anmelde rettidigt, eller når andre særlige undskyldende forhold har bevirket,
at anmeldelse ikke er sket rettidigt. Anmodningsfristen kan dog ikke
fraviges,
når anmodningen er indgivet mere end 6 måneder efter sygdommens indtræden.
Stk. 6.
Hvis der
ved anmodningen om sygedagpenge ikke foreligger dokumentation for
arbejdsfortjenesten
i virksomheden, indtræder retten til sygedagpenge først fra det tidspunkt,
hvor
dokumentationen foreligger, og der er indgivet fornyet anmodning om
sygedagpenge,
jf. § 46, stk. 2, nr. 2.
Den selvstændiges dokumentation over for kommunen
§ 44.
Kommunen kan forlange en lægeerklæring af den sygemeldte, når det skønnes
nødvendigt, og der ikke allerede foreligger en egnet erklæring eller andre
tilstrækkelige lægelige oplysninger i form af journaludskrift fra sygehus
eller
klinik, erklæring fra skadestue mv. Erklæringen skal dels indeholde
dokumentation for sygdommen, dels understøtte kommunens indsats for at styrke
arbejdsfastholdelse
med delvis tilbagevenden til arbejdspladsen, optræning mv. Med henblik på at
få
en målrettet erklæring skal kommunen ved anmodningen om en erklæring give
lægen
relevante oplysninger samt stille relevante spørgsmål. Erklæringen skal
afgives
på en blanket godkendt af Arbejdsmarkedsstyrelsen og betales af kommunen.
Stk. 2.
Kommunen
fastsætter en frist for modtagelse af den lægeerklæring, der er nævnt i
stk. 1.
Hvis lægeerklæringen afleveres efter den frist, som kommunen har fastsat,
falder den selvstændiges ret til sygedagpenge bort fra og med den dag, hvor
kommunen skulle have haft erklæringen i hænde, til og med dagen før den dag,
hvor kommunen har modtaget erklæringen.
Stk. 3.
Hvis en
dokumentation, der er forlangt af kommunen, indgives for sent eller
udebliver,
kan kommunen se bort herfra, når den selvstændige på grund af hospitalsophold
eller ophold i udlandet har været forhindret, eller når andre særlige
undskyldende forhold har bevirket, at dokumentationen ikke er sket rettidigt.
Kapitel 16
Sygedagpengeforsikring for selvstændige
erhvervsdrivende
§ 45.
Personer,
der har indtægt ved selvstændig erhvervsvirksomhed, kan sikre sig ret til
sygedagpenge
fra kommunen i de første 2 uger af sygeperioden.
Stk. 2.
Sygedagpengene
udgør mindst 2/3 af det beløb, der er nævnt i § 50, stk. 1, fra 3.
fraværsdag, medmindre den selvstændige har sikret sig ret til sygedagpenge
fra
1. fraværsdag.
Stk. 3.
Sygedagpengene
kan udgøre et højere beløb end nævnt i stk. 2, hvis der er tegnet
forsikring
for det beløb, der er nævnt i § 50, stk. 1, og indtægten berettiger
til det.
Stk. 4.
Præmien til
sygedagpengeforsikringen fastsættes i forhold til størrelsen af de sikrede
sygedagpenge
og den periode, de dækker. De samlede præmier skal fastsættes således, at de
skønnes at dække 55 pct. af udgifterne, hvis der er sikret sygedagpenge fra
3.
fraværsdag, og 85 pct., hvis der er sikret sygedagpenge fra 1. fraværsdag.
Stk. 5.
Direktøren
for Arbejdsdirektoratet fastsætter nærmere regler for
sygedagpengeforsikringen
for selvstændige erhvervsdrivende, herunder regler om præmiens størrelse,
opkrævning af præmiebidrag, optagelse, udmeldelse, udelukkelse mv.
Stk. 6.
Præmiebidragene samt påløbne renter kan inddrives efter reglerne for
inddrivelse af personlige skatter. Restanceinddrivelsesmyndigheden kan
eftergive skyldige beløb efter reglerne i opkrævningsloven.
Afsnit V
Beregning af sygedagpenge
Kapitel 17
Beregningsgrundlaget
§ 46.
Sygedagpenge
beregnes på grundlag af lønindtægt og anden indtægt, der erstatter
lønindtægt,
jf. stk. 2, og selvstændig erhvervsindtægt.
Stk. 2.
Beskæftigelsesministeren
fastsætter regler om
1)
hvilke indtægter, der
skal henregnes til lønindtægt, og hvilke til selvstændig erhvervsindtægt, og
2)
beregning af sygedagpenge
på grundlag af arbejdsfortjenesten ved selvstændig virksomhed, herunder om
anvendelse af indtægtsoplysninger fra skatteforvaltningen.
§ 47.
Sygedagpenge
til lønmodtagere, der er fuldt uarbejdsdygtige på grund af sygdom, beregnes
på
grundlag af det ugentlige timetal under sygefraværet og den timefortjeneste,
som lønmodtageren ville have været berettiget til under fraværet efter
betaling
af arbejdsmarkedsbidrag. Hvis denne indtægt i det enkelte tilfælde ikke er
egnet til beregning af sygedagpenge, anvendes i stedet den gennemsnitlige
indtjening inden for de seneste 4 uger før sygdommens indtræden. Sygedagpenge
fra arbejdsgiveren beregnes dog kun på grundlag af indtjening hos den
pågældende arbejdsgiver.
Stk. 2.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om
1)
i hvilke tilfælde den
gennemsnitlige indtjening inden for de seneste 4 uger kan anvendes, jf.
stk. 1,
2)
i hvilke tilfælde der
kan anvendes andre beregningsperioder end fastsat i nr. 1, og
3)
at reglerne i stk. 1
og § 50, stk. 1, kan fraviges for lønmodtagere med skiftende
arbejdstid.
§ 48.
For
personer, der har pådraget sig en arbejdsskade omfattet af lov om
arbejdsskadesikring eller lov om sikring mod følger af arbejdsskade, men som
ikke er fuldt beskæftiget ved erhvervsmæssigt arbejde, eller som normalt er
uden erhvervsmæssig beskæftigelse, fastsættes den indtægt, sygedagpengene
beregnes på grundlag af, efter et skøn.
§ 49.
Sygedagpenge
til lønmodtagere i fleksjob, jf. kapitel 13 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats,
beregnes på grundlag af det timetal gange den timefortjeneste, som er lagt
til
grund ved beregningen af kommunens tilskud til arbejdsgiveren.
Kapitel 18
Sygedagpengenes størrelse
§ 50.
Sygedagpenge til lønmodtagere efter § 47 kan ikke udgøre mere end 3.332
kr.
divideret med den normale overenskomstmæssige arbejdstid i timer pr. uge.
Stk. 2.
Ved
udbetaling af sygedagpenge fra kommunen, bortset fra sygedagpenge ved
arbejdsturnus,
jf. § 47, stk. 2, kan den samlede sygedagpengeudbetaling pr. uge
ikke
overstige det beløb, der er nævnt i stk. 1.
Stk. 3.
Medmindre
andet er oplyst, udbetales sygedagpenge til lønmodtagere efter en 5 dages-uge
med lige store andele pr. dag.
Stk. 4.
Udbetaler
arbejdsgiveren løn under sygdom med et beløb, der overstiger de sygedagpenge,
som beregnes efter stk. 1 og 2, og §§ 47, 49 og 51, falder
sygedagpengene
fra arbejdsgiveren bort. Er lønnen mindre end de beregnede sygedagpenge,
udbetales det manglende beløb som supplement til lønnen.
§ 51.
Sygedagpenge
til et ledigt medlem af en anerkendt arbejdsløshedskasse udgør samme beløb,
som
personen kunne have modtaget i arbejdsløshedsdagpenge, hvis den pågældende
ikke
havde været syg. Til personer, der ved deltagelse i aktiviteter efter lov om
en
aktiv beskæftigelsesindsats modtager ydelser, som træder i stedet for
arbejdsløshedsdagpenge, udgør sygedagpengene et beløb svarende til den
aktuelle
indtjening, dog maksimalt det højeste sygedagpengebeløb.
§ 52.
Sygedagpenge
til selvstændige erhvervsdrivende kan pr. uge ikke udgøre mere end det beløb,
der er nævnt i § 50, stk. 1. Er der tegnet en
sygedagpengeforsikring
efter reglerne i kapitel 16, udgør sygedagpengene mindst 2/3 af det beløb,
der
er nævnt i § 50, stk. 1.
Stk. 2.
Til
selvstændige erhvervsdrivende udbetales sygedagpenge efter en 5 dages-uge fra
mandag til fredag med lige store andele pr. dag.
§ 53.
Til
lønmodtagere, der er delvist uarbejdsdygtige på grund af sygdom, udbetales
nedsatte sygedagpenge med samme beløb pr. fraværstime som ved fuldt fravær.
For
arbejdsledige nedsættes sygedagpengene i sygdomstilfælde i forhold til graden
af den sygemeldtes uarbejdsdygtighed.
Stk. 2.
Til
selvstændige erhvervsdrivende, der er delvist uarbejdsdygtige på grund af
sygdom, udbetales nedsatte sygedagpenge med et beløb pr. uge, som svarer til
halvdelen af sygedagpengebeløbet pr. uge ved fuldt fravær.
Afsnit VI
Refusion og finansiering mv.
Kapitel 19
Arbejdsgivers ret til refusion af sygedagpenge
§ 54.
En
arbejdsgiver, der udbetaler løn under sygefravær fra arbejdet, er berettiget
til at få udbetalt de sygedagpenge, som lønmodtageren ellers ville have ret
til
fra kommunen vedrørende samme arbejdsforhold, dog højst med et beløb svarende
til den udbetalte løn for samme tidsrum.
Stk. 2.
Får
lønmodtageren udbetalt løn under fravær fra flere arbejdsgivere, deles
sygedagpengene
mellem arbejdsgiverne i forhold til de dagpengebeløb, som de enkelte
arbejdsforhold berettiger til.
Kapitel 20
Sygedagpengeforsikring for private arbejdsgivere
§ 55.
En
privat arbejdsgiver kan tegne en forsikring, som giver arbejdsgiveren ret til
fra lønmodtagerens 2. fraværsdag at få refunderet et beløb fra kommunen, som
svarer til de sygedagpenge, som lønmodtageren har ret til fra arbejdsgiveren.
Refusionsbeløbet kan dog ikke overstige det beløb, som lønmodtageren efter
§ 50,
stk. 2, har ret til fra kommunen.
Stk. 2.
Private
arbejdsgivere er
1)
alle arbejdsgivere,
bortset fra offentlige myndigheder og private institutioner, hvis udgifter
dækkes med mindst 50 pct. af offentlige midler, og
2)
forældre, der har
valgt at få et økonomisk tilskud til privat pasning, jf. § 26 i lov om
social service.
Stk. 3.
De samlede
præmier til sygedagpengeforsikringen fastsættes således, at de dækker 70 pct.
af udgifterne til ordningen. Det er en betingelse for optagelse i
sygedagpengeforsikringen, at virksomhedens samlede årlige lønsum ikke
overstiger et beløb, hvis størrelse fastsættes af direktøren for
Arbejdsdirektoratet, jf. stk. 4.
Stk. 4.
Direktøren
for Arbejdsdirektoratet fastsætter nærmere regler om sygedagpengeforsikringen
for private arbejdsgivere, herunder grænser for virksomhedens årlige lønsum,
beregning af lønsum og præmie, optagelse, udtræden, udelukkelse mv.
Stk. 5.
Præmiebidragene samt påløbne renter kan inddrives efter reglerne for
inddrivelse af personlige skatter. Restanceinddrivelsesmyndigheden kan
eftergive skyldige beløb efter reglerne i opkrævningsloven.
Kapitel 21
Aftale om refusion af sygedagpenge ved langvarig eller
kronisk sygdom mv.
§ 56.
En
arbejdsgiver kan ved aftale med en lønmodtager opnå ret til fra kommunen at
få
refusion med et beløb, der svarer til de sygedagpenge, som lønmodtageren har
ret til fra arbejdsgiveren i de første 2 uger af sygefraværet. Refusionen kan
dog højst ske med det beløb, som lønmodtageren har ret til efter § 50,
stk. 2.
Stk. 2.
En aftale
efter stk. 1 kan indgås
1)
når lønmodtagerens
sygdomsrisiko er væsentligt forøget på grund af en langvarig eller kronisk
lidelse, og fraværet på grund af lidelsen skønnes at medføre mindst 10
fraværsdage inden for 1 år,
2)
når lønmodtageren
skal indlægges eller behandles ambulant på sygehus eller tilsvarende
behandlingsinstitution,
og indlæggelsen eller behandlingen var besluttet på ansættelsestidspunktet,
eller
3)
når arbejdsgiveren
under det bestående arbejdsforhold allerede har udbetalt sygedagpenge eller
løn
i 2 uger for samme lidelse inden for de sidste 12 måneder før indlæggelsen
eller behandlingen.
Stk. 3.
Aftalen
skal være skriftlig og indeholde oplysning om arbejdsgiverens og
lønmodtagerens
navn og adresse samt sygdommens art. Aftalen skal godkendes af lønmodtagerens
opholdskommune.
Stk. 4.
Aftalen kan
indgås for 2 år ad gangen og vedrører kun fravær på grund af den lidelse, der
er omfattet af aftalen. Aftalen kan ikke fornyes, når lønmodtagerens fravær
på
grund af lidelsen i det seneste år ikke har medført mindst 10 fraværsdage,
medmindre der ved aftalens udløb er sket væsentlige ændringer i
lønmodtagerens
arbejdsmæssige eller helbredsmæssige forhold.
§ 57.
Arbejdsgiverens ret til refusion har virkning fra aftalens indgåelse og
omfatter kun det bestående ansættelsesforhold.
Stk. 2.
Refusionsretten
omfatter sygedagpenge udbetalt i forbindelse med fravær ved indlæggelser,
behandlinger, efterbehandlinger, kontrolundersøgelser og nødvendig rekreation
i
forbindelse hermed.
Stk. 3.
Ved
arbejdsbetingede lidelser gælder arbejdsgiverens ret til refusion dog ikke,
hvis den aktuelle sygeperiode skyldes arbejdsgiverens tilsidesættelse af
bestemmelser i arbejdsmiljøloven.
§ 58.
Kommunen kan forud for godkendelse af aftalen indhente lægeerklæring som
dokumentation for, at lønmodtagerens langvarige eller kroniske lidelse i
væsentligt omfang forøger den normale fraværsrisiko, og for hvornår
indlæggelse
eller behandling er besluttet og har fundet sted. Erklæringen betales af
kommunen.
Stk. 2.
Kommunen
kan endvidere i det enkelte fraværstilfælde indhente lægeerklæring til
belysning
af, om fraværet skyldes den pågældende lidelse. Erklæringen betales af
kommunen.
Kapitel 22
Anmeldelse af refusionskrav
§ 59.
En
arbejdsgiver, der efter §§ 54-57 er berettiget til refusion af
sygedagpenge,
skal anmelde refusionskravet til lønmodtagerens opholdskommune.
Stk. 2.
Har
arbejdsgiveren anmeldt sygefraværet senest 4 uger efter 1. fraværsdag, jf.
§ 40,
stk. 1, kan der ydes refusion for tidsrum, der ligger indtil 3 måneder
forud for fremsættelsen af kravet.
Stk. 3.
Har
arbejdsgiveren ikke anmeldt sygefraværet senest 4 uger efter 1. fraværsdag,
kan
der alene ydes refusion fra det tidspunkt, hvor sygefraværet er anmeldt, jf.
dog
stk. 4.
Stk. 4.
Har
arbejdsgiveren ikke anmeldt sygefraværet senest 4 uger efter 1. fraværsdag,
fordi fraværet er afsluttet inden for 2 uger fra 1. fraværsdag, kan der ydes
refusion for tidsrum, der ligger indtil 3 måneder forud for fremsættelsen af
kravet.
Stk. 5.
Ved en
lønmodtagers fortsatte sygefravær kan der alene ydes refusion for tidsrum,
der
ligger indtil 3 måneder forud for fremsættelsen af kravet. Krav om refusion
kan
ikke fremsættes med mindre end 1 måneds mellemrum.
Stk. 6.
Kommunen
kan dog udbetale refusion, når overskridelsen af fristen skyldes forhold, som
i
det væsentlige må tilskrives lønmodtageren, skyldes forkert vejledning fra
offentlige myndigheder eller andre, der må antages at have særligt kendskab
til
forholdene, eller når særlige omstændigheder i øvrigt taler derfor. Dette
gælder dog ikke, når anmodningen om refusion indgives senere end 6 måneder
efter 1. fraværsdag.
Stk. 7.
Anmeldelse
af refusionskrav til kommunen indgives på en blanket, der anvises af
kommunen.
Stk. 8.
Blanketten
underskrives af både arbejdsgiver og lønmodtager, inden den sendes til
kommunen.
Der kan ses bort fra lønmodtagerens bekræftelse af arbejdsgiverens
oplysninger
på blanketten, når ganske særlige grunde taler for det, og arbejdsgiveren på
anden fyldestgørende måde dokumenterer fravær og krav på refusion.
Kapitel 23
Bortfald af arbejdsgivers refusionsret
§ 60.
En arbejdsgivers ret til refusion
af sygedagpenge fra kommunen efter § 54, § 55, stk. 1, og
§ 56 bortfalder i det pågældende arbejdsforhold fra den dag, hvor
lønmodtageren i forbindelse med et kontrolbesøg træffes i arbejde hos
arbejdsgiveren, og indtil det tidspunkt, hvor der foreligger dokumentation
for,
at lønmodtageren fortsat er uarbejdsdygtig på grund af sygdom.
Stk. 2.
Hvis arbejdsgiveren mod bedre
vidende uberettiget har modtaget refusion af sygedagpenge i et
arbejdsforhold,
udelukkes arbejdsgiveren ved lønmodtagerens efterfølgende sygemeldinger i det
pågældende arbejdsforhold fra retten til refusion af sygedagpenge fra
kommunen
i en periode på 6 måneder.
Stk. 3.
En udelukkelse fra retten til
refusion af sygedagpenge fra kommunen efter stk. 2 sker med virkning fra
den dag, hvor arbejdsgiveren i det pågældende arbejdsforhold mod bedre
vidende
uberettiget har modtaget refusion af sygedagpenge.
Kapitel 24
Finansiering
§ 61.
Arbejdsgiveren
afholder udgifterne til sygedagpenge i de første 2 uger af en fraværsperiode
under sygdom, jf. dog § 62, stk. 1.
§ 62.
Staten afholder 100 pct. af kommunens udgifter til sygedagpenge i de første 4
uger af en fraværsperiode under sygdom, jf. § 61.
Stk. 2.
Staten
afholder 50 pct. af kommunens udgifter til sygedagpenge fra og med 5. uge og
til og med 52. uge regnet fra 1. sygedag i det aktuelle sygefravær og
ansættelsesforhold.
Stk. 3.
Kommunen
afholder 100 pct. af udgifterne til sygedagpenge efter 52. uge.
Stk. 4.
Der kan
ikke ydes refusion, så længe kommunen ikke opfylder sin pligt til at følge op
efter kapitel 6. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler herom.
§ 63.
Staten yder forskudsrefusion af en kommunes refusionsberettigende udgifter
efter denne lov.
Kapitel 25
Regulering af sygedagpengebeløb
§ 64.
Det
sygedagpengebeløb, der er nævnt i § 50, stk. 1, reguleres én gang
om
året pr. den første mandag i januar med satsreguleringsprocenten, jf. lov om
en
satsreguleringsprocent. Det regulerede beløb afrundes til det nærmeste hele
kronebeløb, der kan deles med 5. Det afrundede beløb danner grundlag for det
kommende års satsregulering.
Stk. 2.
Direktøren
for Arbejdsdirektoratet offentliggør de regulerede beløb.
Kapitel 26
Bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension
§ 65.
Ved udbetaling af sygedagpenge til lønmodtagere i alderen 16-66 år indbetales
det dobbelte af det bidrag, der er fastsat efter § 15, stk. 1,
sammenholdt med § 2 a og § 4 a, i lov om Arbejdsmarkedets
Tillægspension. Arbejdsgivere, der udbetaler sygedagpenge efter
sygedagpengelovens § 6, indbetaler dog kun det bidrag, der er fastsat
efter § 15, stk. 1, sammenholdt med § 2 a og § 4 a, i lov
om Arbejdsmarkedets Tillægspension. Der indbetales ikke bidrag, når personen
har valgt at få tillægspensionen udbetalt fra det 65. år eller senere.
Stk. 2.
De nærmere
regler for beregningen af bidraget fastsættes af bestyrelsen for
Arbejdsmarkedets
Tillægspension efter principperne i § 15 i lov om Arbejdsmarkedets
Tillægspension.
Stk. 3.
Lønmodtageren betaler 1/3 af bidraget, mens 2/3 betales af arbejdsgiveren
eller, når der udbetales sygedagpenge efter § 32 eller § 34, af
kommunen.
Stk. 4.
Det
lønmodtagerbidrag, der beregnes af kommunen, afrundes til nærmeste hele
kronebeløb. Kommunens andel af bidraget udgør det dobbelte heraf.
Stk. 5.
Lønmodtagerens del af bidraget tilbageholdes ved sygedagpengeudbetalingen.
§ 66.
Kommunens indbetaling til Arbejdsmarkedets Tillægspension dækkes af et bidrag
fra arbejdsgiveren. Kommunens udgifter til indbetaling efter § 65,
stk. 3,
afholdes af staten.
Stk. 2.
Arbejdsgiverbidraget beregnes i forhold til antallet af lønmodtagere fra
arbejdsgivere, der modtager sygedagpenge fra kommunen.
Stk. 3.
Til dækning
af arbejdsgiverens del af ATP-bidraget, jf. stk. 1, skal private
arbejdsgivere, der er registreret efter merværdiafgiftsloven (momsloven)
eller
lov om afgift af lønsum m.v., betale finansieringsbidrag. Kravet om
registrering gælder ikke for udenlandske virksomheder og virksomheder på
Færøerne og i Grønland.
Stk. 4.
Finansieringsbidraget skal indbetales til Arbejdsmarkedets Tillægspension,
som
forestår opkrævning og inddrivelse af finansieringsbidrag fra arbejdsgiverne.
Stk. 5.
Finansieringsbidrag efter stk. 4 kan opkræves sammen med andre
finansieringsbidrag, der af Arbejdsmarkedets Tillægspension opkræves fra
arbejdsgiverne.
Stk. 6.
Finansieringsbidrag, der skal opkræves efter stk. 4, og som er under 100
kr. i en betalingsperiode, falder bort. Opkræves finansieringsbidrag sammen
med
andre finansieringsbidrag fra arbejdsgivere, jf. stk. 5, udgør bidraget
i
1. pkt. summen af de samlede finansieringsbidrag.
Stk. 7.
Finansieringsbidraget
fra arbejdsgiverne efter stk. 1 og 3 fastsættes af
beskæftigelsesministeren
efter indstilling fra Arbejdsmarkedets Tillægspension. I
finansieringsbidraget
indgår administrationsomkostninger, herunder administrationsomkostninger til
Arbejdsmarkedets Tillægspension. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere
regler om finansieringsbidragets størrelse.
Stk. 8.
Finansieringsbidraget beregnes af Arbejdsmarkedets Tillægspension på grundlag
af de samlede bidrag, som Arbejdsmarkedets Tillægspension har modtaget fra
arbejdsgiveren i en forudgående periode, hvis længde svarer til den periode,
som betaling af finansieringsbidrag vedrører. Bidraget udgør årligt det af
beskæftigelsesministeren fastsatte finansieringsbidrag, for hver gang
arbejdsgiveren indbetaler et beløb, der svarer til årsbidraget efter
§ 15,
stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Stk. 9.
Arbejdsmarkedets Tillægspension kan indhente de oplysninger hos
skattemyndigheder og andre offentlige myndigheder om den pågældende
arbejdsgiver,
som er nødvendige for at varetage opkrævningen og inddrivelsen af skyldige
finansieringsbidrag, renter og ekspeditionsgebyr, herunder oplysninger om
indkomst- og formueforhold. Til brug ved beregning, opkrævning og behandling
af
finansieringsbidrag er der i nødvendigt omfang adgang til oplysninger i
Arbejdsmarkedets Tillægspensions registre.
Stk. 10.
Sker
indbetaling af finansieringsbidrag ikke rettidigt, skal arbejdsgiveren betale
renter af finansieringsbidraget med 1½ pct. for hver påbegyndt måned fra
forfaldsdagen.
Stk. 11.
Arbejdsmarkedets Tillægspension har udpantningsret for finansieringsbidrag,
renter og ekspeditionsgebyr.
Stk. 12.
Krav på
finansieringsbidrag forældes efter reglerne i lov nr. 274 af 22. december
1908
om forældelse af visse fordringer.
Stk. 13.
Afgørelser
om finansieringsbidragspligt og finansieringsbidrag, herunder beregning og
opkrævning, kan inden for en frist af 4 uger fra den dag, hvor afgørelsen er
meddelt, indbringes for Ankenævnet for Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf.
§ 28
i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Stk. 14.
Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Arbejdsmarkedets
Tillægspension nærmere regler om beregningsperioder og indbetaling af
finansieringsbidrag mv., herunder om forfaldstid og frist for arbejdsgiverens
indbetaling. Det kan ved disse regler bestemmes, at Arbejdsmarkedets
Tillægspension kan give henstand med indbetaling, opkræve et
ekspeditionsgebyr
ved påkrav på grund af manglende betaling samt eftergive finansieringsbidrag,
renter og eventuelle ekspeditionsgebyrer.
§ 67.
Ved udbetaling af sygedagpenge til lønmodtagere indbetales en særlig
pensionsopsparing, der udgør det i § 17 f, stk. 3, i lov om
Arbejdsmarkedets Tillægspension fastsatte.
Stk. 2.
Kommunen
eller arbejdsgiveren fratrækker opsparingen af de beregnede sygedagpenge med
henblik på indbetaling af beløbet til Arbejdsmarkedets Tillægspension efter
hvert kvartals udløb. Hver beløbsandel for en uge nedrundes til nærmeste hele
kronebeløb.
Stk. 3.
Beskæftigelsesministeren fastsætter efter indstilling fra bestyrelsen for
Arbejdsmarkedets Tillægspension nærmere regler om indbetaling af beløbet
efter
stk. 1 og 2 samt om indberetning herom til Arbejdsmarkedets
Tillægspension, herunder at beløb tilbageholdt af arbejdsgivere betragtes
som,
indbetales og indberettes sammen med bidrag efter § 65, stk. 1.
Stk. 4.
Indbetales
opsparingsbeløb ikke rettidigt, gælder de i lov om Arbejdsmarkedets
Tillægspension
§ 17, stk. 2-5 og 7, fastsatte regler.
Afsnit VII
Øvrige bestemmelser
Kapitel 27
Administration mv.
§ 68.
Kommunen
træffer afgørelse om retten til sygedagpenge, jf. reglerne om opholds- og
handlekommune
i kapitel 3 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.
Stk. 2.
Beskæftigelsesministeren
fastsætter regler om, hvilken kommune der har handleforpligtelsen i sager om
sygedagpenge
til personer med ophold eller bopæl i udlandet.
§ 69.
Personer, der modtager ydelser efter denne lov, skal underrette
arbejdsgiveren
om forandringer i deres forhold eller andre omstændigheder, der kan medføre
ændring i eller bortfald af sygedagpengene, herunder arbejdsgiverens mulighed
for at kunne modtage refusion.
Stk. 2.
En person, herunder
en juridisk person, der har tilsidesat sin oplysningspligt efter stk. 1
eller
efter § 11 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale
område
eller i øvrigt mod bedre vidende uberettiget har modtaget ydelser efter denne
lov, skal tilbagebetale det beløb, der er modtaget med urette.
Stk. 3.
Tilbagebetalingskrav
opkræves af kommunen efter regler fastsat af beskæftigelsesministeren i
samråd
med skatteministeren.
Stk. 4.
Inddrivelsen sker efter reglerne for inddrivelse af personlige skatter.
Stk. 5.
Krav på
tilbagebetaling af for meget udbetalte ydelser efter denne lov kan modregnes
i
ydelser efter loven, i delpension og i førtidspension.
§ 70.
Kommunen
udbetaler forskud på sygedagpenge, herunder bidrag til Arbejdsmarkedets
Tillægspension,
hvis en arbejdsgiver helt eller delvis undlader at udbetale sygedagpenge, og
kommunen skønner, at dette er uberettiget. Kommunen underretter
arbejdsgiveren
om udbetalingen af forskud.
Stk. 2.
Når
kommunen har udbetalt forskud efter stk. 1, skal arbejdsgiveren
refundere
forskuddet inden 4 uger efter, at underretning herom er modtaget. Beløbet kan
ved udpantning og ved indeholdelse i løn mv. inddrives efter reglerne for
inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven. Tilsvarende gælder, når
det sociale nævn eller Ankestyrelsen træffer afgørelse om, at arbejdsgiveren
har pligt til at udbetale sygedagpenge, når kommunen har udbetalt forskud
efter
stk. 1.
Stk. 3.
Restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive skyldige beløb efter reglerne i
opkrævningsloven.
§ 71.
Krav
på ydelser efter denne lov kan ikke gøres til genstand for udlæg eller anden
retsforfølgning, medmindre der er forløbet 3 måneder fra den dag, hvor
ydelsen
kunne kræves udbetalt. Aftaler om sådanne krav er ugyldige.
Sygedagpenge under frihedsberøvelse mv.
§ 72.
Udbetalingen af sygedagpenge
ophører for en person, som efter domstolsafgørelse eller administrativ
afgørelse er frihedsberøvet. Udføres der under frihedsberøvelsen arbejde på
det
almindelige arbejdsmarked med tilladelse fra kriminalforsorgen, er der dog
ret
til sygedagpenge efter de almindelige regler.
Stk. 2.
Kriminalforsorgen skal
underrette kommunen, hvis en sygedagpengemodtager undergives strafafsoning
eller andre frihedsberøvende foranstaltninger, herunder varetægtsfængsling.
§ 73.
U
dbetalingen af sygedagpenge ophører for en person, som bevidst
unddrager sig strafforfølgning her i landet i tilfælde, hvor
1)
den pågældende er
varetægtsfængslet,
2)
politiet eftersøger
den pågældende med henblik på varetægtsfængsling, eller
3)
der foreligger en
varetægtsfængslingskendelse.
Stk. 2.
U
dbetalingen af sygedagpenge ophører endvidere for en person,
som bevidst unddrager sig straffuldbyrdelse her i landet, hvis den pågældende
er idømt en ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der
indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse.
Stk. 3.
Når politiet eller
kriminalforsorgen får formodning om, at en person, der bevidst unddrager sig
strafforfølgning, jf. stk. 1, eller straffuldbyrdelse, jf. stk. 2,
samtidig modtager sygedagpenge, skal kommunen underrettes om unddragelsen.
§ 74.
Efterfølges en strafforfølgning,
jf. § 73, stk. 1, ikke af en domfældelse, udbetaler kommunen
sygedagpenge
for den periode, hvor personen var frihedsberøvet eller unddrog sig
strafforfølgning. Sygedagpengene efterbetales dog ikke til afdødes bo, hvis
personen afgår ved døden, inden der er afsagt dom i sagen.
Kapitel 28
Klageregler
§ 75.
Kommunens
afgørelser efter denne lov kan indbringes for det sociale nævn, jf. kapitel
10
i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.
Kapitel 29
Regreskrav over for ansvarlig skadevolder
§ 76.
Hvis en person modtager sygedagpenge fra kommunen, jf. § 2, stk. 1,
nr. 4, § 32, § 41 og § 54, som følge af en lidelse forvoldt af
en ansvarlig skadevolder, kan kommunen gøre regreskrav gældende for de
udbetalte sygedagpenge, i det omfang de erstatningsretlige betingelser herfor
er opfyldt. Kommunen kan dog ikke gøre regres gældende over for
arbejdsgiveren
i sager, hvor en person ansat hos den pågældende arbejdsgiver har pådraget
sig
en arbejdsskade, der er omfattet af lov om arbejdsskadesikring.
Stk. 2.
Forsikringsselskaber har pligt til inden 4 uger at orientere skadelidtes
opholdskommune, når der udbetales erstatning til den pågældende som følge af
en
personskade. Manglende overholdelse af 4 ugers-fristen medfører, at
forældelsen
af regreskravet suspenderes i tidsrummet frem til orienteringen af kommunen
sker.
Kapitel 30
Beskæftigelsesrådet
§ 77.
Beskæftigelsesrådet,
jf. § 29 i lov om ansvaret for og styringen af den aktive
beskæftigelsesindsats,
er rådgivende for beskæftigelsesministeren i spørgsmål om ydelser efter denne
lov.
Kapitel 31
Forsøgsordninger
§ 78.
Beskæftigelsesministeren
kan efter aftale med en kommune tillade, at der bliver lavet
forsøgsordninger,
herunder forsøgsordninger med digital administration, der fraviger reglerne i
§§ 8-17, 35-40 og 54-58.
Kapitel 32
Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser
§ 79.
Loven
træder i kraft den 3. juli 2006.
Stk. 2.
§§ 1-10,
§ 12, stk. 2-4, § 18 a, §§ 20-24, §§ 24 a-g,
§§ 25-28, § 28 a, §§ 29-36, §§ 36 a-b og §§ 37-43 i
lov
om dagpenge ved sygdom eller fødsel, jf. lovbekendtgørelse nr. 1047 af 28.
oktober
2004, ophæves.
§ 80.
Loven
finder anvendelse på sygdomstilfælde, hvor 1. fraværsdag er den 3. juli 2006
eller senere.
Stk. 2.
Ved
opgørelsen af beskæftigelsesperioder efter §§ 30, 32 og 42 medregnes
beskæftigelse, der ligger før lovens ikrafttræden.
Stk. 3.
For
sygdomstilfælde, hvor 1. fraværsdag er før den 3. juli 2006, og hvor fraværet
fortsætter ud over denne dato, anvendes de hidtil gældende regler.
Stk. 4.
Satsreguleringen
efter § 64 af det sygedagpengebeløb, der er nævnt i § 50,
stk. 1, sker den første mandag i januar 2007 på grundlag af satsen pr.
1.
januar 2006 for arbejdsløshedsdagpenge.
§ 81.
Loven
gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Beskæftigelsesministeren har den 14. december 2005 fremsat
forslag til lov om ændring af lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel
(Digital
kommunikation, registersamkøring i kontroløjemed). Lovforslaget (L 105) har
betydning for nærværende lovforslag, og de foreslåede ændringer til lov om
dagpenge ved sygdom eller fødsel, herunder konsekvensændringer i
sygedagpengebekendtgørelsen, vil derfor efter vedtagelsen af lovforslaget
blive
indarbejdet ved ændringsforslag til nærværende lovforslag.
I. Indledning
Beskæftigelsesministeren nedsatte i januar 2004 et
partsudvalg, som havde til opgave at komme med forslag til en modernisering
af
sygedagpengeloven.
Udvalget havde repræsentanter fra
KL, Københavns- og Frederiksberg Kommuner, DA, LO, FTF, AC, Ledernes
Hovedorganisation, SALA, DSI, Ankestyrelsen, Finansministeriet og Ministeriet
for Familie- og Forbrugeranliggender.
Baggrunden for udvalgets nedsættelse var regeringens
handlingspl
an ”Det gør vi ved sygefraværet” fra
december
2003. Handlingsplanen rummede en række initiativer, som havde til formål at
nedbringe sygefraværet. Et af disse initiativer var en forenkling og
modernisering
af sygedagpengeloven.
Baggrunden var endvidere, at
de
mange ændringer og de mange afgørelser, der har været på sygedagpengeområdet,
siden
den seneste gennemgribende ændring af sygedagpengeloven trådte i kraft i
1990, betød,
at der var opstået et behov for en gennemskrivning, der kunne skabe bedre
sammenhæng og systematik i lovgivningen, samt for at indarbejde de væsentlige
praksisændringer. Desuden har overflytningen af barselområdet fra
Beskæftigelsesministeriet til Ministeriet for Familie- og
Forbrugeranliggender
nødvendiggjort en stillingtagen til hensigtsmæssigheden i, at barselreglerne
stadig er en del af sygedagpengeloven.
Efter kommissoriet var udvalgets opgave at komme med
forslag til en modernisering af sygedagpengeloven samt justeringer af de
nuværende bestemmelser. Forslagene skulle samlet set være udgiftsneutrale.
Udvalget afgav rapport i december 2004. Rapporten indeholdt
et katalog over idéer til at modernisere og justere sygedagpengeloven. Der
var
enighed i udvalget om udarbejdelse af en ny og mere sammenhængende lov om
sygedagpenge, hvor praksis og dele af bekendtgørelsen er skrevet ind. Der var
desuden enighed om at indføre en ens beskæftigelsesperiode i forhold til
arbejdsgiver og kommune, om at indføre en mulighed for at indgå en aftale for
op til to år for en arbejdsgivers adgang til refusion af sygedagpenge for en
ansat med en langvarig eller kronisk sygdom, og om at indføre en samtidig
satsregulering for arbejdsløshedsdagpenge og sygedagpenge. Der var endvidere
enighed om at undtage personer i fleksjob fra beskæftigelseskravet. Endelig
var
der enighed om, at der burde udarbejdes en særskilt lov om barselorlov og
barseldagpenge. Et udkast til ny sygedagpengelov med de ændringer, der var
enighed om i udvalget (med undtagelse af forslaget om ens
beskæftigelseskrav),
var vedlagt som et bilag til rapporten.
Rapporten fra udvalget om modernisering af
sygedagpengeloven vil blive sendt til Folketinget samtidig med fremsættelsen
af
dette lovforslag.
II. Elementer i lovforslaget
Med udgangspunkt i moderniseringsudvalgsarbejdet har
regeringen besluttet at fremsætte nærværende lovforslag, der rummer følgende
elementer, der udmønter dele af aftalen om finansloven for 2006:
1)
Ny struktur, indarbejdelse af praksis mv.
2)
Barselreglerne tages ud af sygedagpengeloven
3)
Øvrige elementer
a)
Ophævelse af regresadgangen i arbejdsskadesager
b)
Udvidelse af perioden for aftale om refusion af sygedagpenge ved
langvarig eller kronisk sygdom fra 1 til 2 år
c)
Ændring af beregningsgrundlaget fra 6 til 5 dage for selvstændige
d)
Justering af tidspunktet for satsreguleringen
e)
Ens sats for arbejdsløshedsdagpenge og sygedagpenge.
1. Ny struktur, indarbejdelse af praksis mv.
Forslaget til den nye sygedagpengelov tilsigter en mere
klar struktur end den gældende lov, blandt andet ved at reglerne for
henholdsvis
lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende er samlet under hvert sit
afsnit,
og ved at anmeldelsesreglerne er samlet i selve loven. Desuden foreslås
væsentlige
bestemmelser fra sygedagpengebekendtgørelsen indarbejdet i loven.
Forslaget indebærer på flere væsentlige områder en
præcisering af gældende ret. Bl.a. indsættes der en formålsbestemmelse i
sygedagpengeloven, der angiver lovens målsætninger og hensyn, en bestemmelse,
der opregner lovens personkreds og en klar definition af
uarbejdsdygtighedsbegrebet.
På en lang række områder foreslås praksis indarbejdet i
loven. Der henvises til bemærkningerne til de enkelte bestemmelser.
Alle disse ændringer betyder en mere gennemskuelig
lovgivning for den sygemeldte, for arbejdsgiveren og for kommunen. De
bidrager
således til kommunernes mulighed for at træffe rigtige og ensartede
afgørelser,
hvilket har betydning for borgernes retssikkerhed.
Lov om retssikkerhed og administration på det sociale
område er fortsat gældende på sygedagpengelovens område.
Lovforslaget har følgende inddeling i afsnit:
Afsnit I
Formål
og målgrupper
Afsnit II
Almindelige
betingelser for ret til sygedagpenge
Afsnit III
Sygedagpenge
til lønmodtagere
Afsnit IV
Sygedagpenge
til selvstændige erhvervsdrivende
Afsnit V
Beregning
af sygedagpenge
Afsnit VI
Refusion
og finansiering mv.
Afsnit VII
Øvrige
bestemmelser
Der vil i tilknytning til den nye sygedagpengelov blive
udarbejdet en ny sygedagpengebekendtgørelse og en ny vejledning om
sygedagpenge.
2. Barselreglerne tages ud af sygedagpengeloven
Det foreslås, at barselreglerne tages ud af
sygedagpengeloven og overføres til en særlig barsellov. Der henvises til det
samtidigt fremsatte lovforslag herom fra ministeren for familie- og
forbrugeranliggender.
3 a. Ophævelse af regresadgangen i
arbejdsskadesager
Siden 1996 har kommunen kunnet gøre regreskrav gældende i
de sager, hvor der udbetales sygedagpenge til en person, der er sygemeldt som
følge af en skade/lidelse forvoldt af en ansvarlig skadevolder, forudsat at
de
almindelige erstatningsretlige betingelser er opfyldt. Adgangen til regres
omfatter ligeledes den refusion, som er udbetalt til en arbejdsgiver, der har
ydet (syge)løn under sygdom til den skadelidte.
Det foreslås, at regresbestemmelsen begrænses, således at
der ikke kan gøres regres gældende over for en arbejdsgiver i en sag, hvor en
ansat hos den pågældende arbejdsgiver er ramt af en arbejdsskade.
Ændringen, som er en del af finanslovsaftalen 2006, er
begrundet i følgende forhold:
For det første
harmonerer den gældende regresbestemmelse dårligt med forventningerne om
arbejdsgivernes sociale engagement og stadigt mere aktive rolle i
sygeopfølgningsarbejdet på virksomhederne. Arbejdgiverne kan således have
vanskeligt ved at skulle samarbejde med kommunerne om oprettelse af
løntilskudsjob, fleksjob mv., når de samtidig oplever, at kommunerne fører
sager
mod dem om tilbagebetaling af sygedagpenge.
For det andet
er der et samspil med arbejdsgiverperioden på 14 dage. I
sygedagpengeloven fordeles udgifterne ved sygefraværet således, at
arbejdsgiveren skal afholde udgiften til sygedagpenge til den ansatte i de
første 14 dage, jf. lovforslagets § 30. I disse 14 dage skal
arbejdsgiveren
betale sygedagpenge til den ansatte uden hensyn til om virksomheden er skyld
i
sygefraværet eller ej. Efter arbejdsgiverperioden på de 14 dage er det
kommunen,
der udbetaler sygedagpenge. Der er således
tale om en objektiv fordeling af udgiftsbyrderne, med nogle ganske få
undtagelser i lovforslagets § 23.
Med den gældende adgang til
at gøre regres gældende over for en ansvarlig skadevolder, også i
arbejdsskadesager, sker der således en sammenblanding af principperne for
afholdelse af udgifterne til sygedagpenge til sygemeldte lønmodtagere. I
øvrigt
er arbejdsgiverne i modsætning til andre skadevoldere afskåret fra at få
udgifterne i forbindelse med et regresansvar dækket af deres almindelige
erhvervsansvarsforsikring.
For det tredje
oplever særligt små virksomheder en manglende retssikkerhed, fordi sagerne om
regres er meget komplicerede, da der skal ske en vurdering af det såkaldte
erstatningsretlige grundlag, og kommunerne samtidig ikke altid sørger for at
gøre det klart for virksomhederne, at en sygedagpengesag er blevet til en
sådan
tilbagebetalingssag.
3 b. Udvidelse af perioden for aftale om refusion
af sygedagpenge ved langvarig eller kronisk sygdom fra 1 til 2 år
Efter de gældende regler kan arbejdsgivere, der har en
lønmodtager med en langvarig eller kronisk sygdom (minimum ti dage årligt),
ved
en aftale med lønmodtageren, som godkendes af kommunen, opnå ret til at få
refunderet et beløb, som svarer til de sygedagpenge, som lønmodtageren har
ret
til fra arbejdsgiveren i de første 2 uger af sygefraværet. En sådan aftale
gælder for et år ad gangen.
Det foreslås, at den periode, som en arbejdsgiver med en
kronisk syg medarbejder kan indgå en aftale for, med den virkning at
arbejdsgiveren kan få dagpengerefusion fra lønmodtagerens første sygedag,
forlænges med et år. Aftalen kan således efter forslaget indgås for en
periode
på op til to år.
3 c. Ændring af beregningsgrundlaget fra 6 til 5
dage for selvstændige
Efter de gældende regler får en selvstændig
erhvervsdrivende udbetalt sygedagpenge efter en 6 dages uge med lige store
andele pr. dag. Sygedagpengebeløbet er derfor fordelt på 6 dage i stedet for
på
5 dage som for lønmodtagere. Det betyder, at en selvstændig, der f.eks. er
syg
tre dage, får udbetalt en sygedagpengesats, der er lavere pr. dag end en
lønmodtager. Til gengæld udbetales der sygedagpenge, hvis sygdommen ligger en
lørdag eller en søndag. Ved sygdom en hel uge er dagpengebeløbet det samme
som
for lønmodtagere.
Det foreslås, at beregningsgrundlaget for sygedagpenge til
selvstændige ændres fra 6 dage til 5 dage. På denne måde indføres der samme
antal dage som grundlag for beregningen som for lønmodtagere. Samtidig
præciseres det, at de 5 dage er placeret på mandag-fredag.
3 d. Justering af tidspunktet for satsreguleringen
Efter de gældende regler reguleres satsen for sygedagpenge
den mandag, der ligger nærmest 1. januar.
Af hensyn til de administrative sagsgange foreslås det, at
satsreguleringstidspunktet for sygedagpenge følger satsreguleringstidspunktet
for arbejdsløshedsdagpenge, der er den første mandag i januar.
3 e. Ens sats for arbejdsløshedsdagpenge og
sygedagpenge
De gældende afrundingsregler er forskellige for
arbejdsløshedsdagpengesatsen og sygedagpengesatsen. Sygedagpengenes ugebeløb
afrundes til hele kroner. Arbejdsløshedsdagpengenes ugebeløb afrundes derimod
til det nærmeste hele kronebeløb, der kan deles med 5.
For at forenkle administrationen foreslås det, at satserne
i sygedagpengeloven afrundes efter de samme bestemmelser, som gælder for
afrundingen af arbejdsløshedsdagpenge, således at der afrundes med det
nærmeste
hele kronebeløb, der kan deles med 5. Forslaget vil få betydning for ydelser,
der baseres på satsen for sygedagpenge, f.eks. fleksydelsesbidraget,
fleksydelse og delpension.
III. Økonomiske og administrative konsekvenser for
det offentlige
Økonomiske konsekvenser:
Den senere ikrafttræden af lovforslaget i forhold til det
forudsatte ved indgåelse af finanslovaftalen har betydning for de økonomiske
konsekvenser af lovændringerne for 2006.
Forslagene om gennemskrivning af loven og indarbejdning af
praksis mv., om at tage barselreglerne ud af sygedagpengeloven, samt om
udvidelse af perioden for aftale om refusion af dagpenge ved langvarig eller
kronisk sygdom skønnes ikke at have økonomiske konsekvenser for det
offentlige.
Ophævelse af regresadgangen i arbejdsskadesager
En ophævelse af muligheden for at gøre regreskrav gældende
i arbejdsskadesager vil betyde mindre regresindtægter og dermed større
nettosygedagpengeudgifter
for det offentlige.
Det skønnes, at regresindtægter fra arbejdsskadesager udgør
ca. 50 mio. kr. årligt fordelt på 25 mio. kr. til staten og 25 mio. kr. til
kommunerne. Af de 50 mio. kr. skønnes det, at ca. 10 mio. kr.
stammer fra offentlige arbejdsgivere fordelt med ca. 2,5
mio. kr. fra statslige arbejdsgivere og 7,5 mio. kr. fra kommunale
arbejdsgivere.
Den samlede offentlige mindreindtægt skønnes dermed til ca. 40 mio. kr. pr.
år
fra 2007 og frem. I 2006 forventes halvt gennemslag og den offentlige
mindreindtægt skønnes dermed til ca. 20 mio. kr. i 2006 fordelt med ca. 11
mio.
kr. til staten og ca. 9 mio. kr. til kommunerne.
Ændring af beregningsgrundlaget fra 6 til 5 dage
for selvstændige, dvs. samme antal dage som for lønmodtagere
Beregning af sygedagpenge på baggrund af en 5-dages uge i
stedet for en 6-dages uge for selvstændige vil (ved fastholdt ugebeløb)
betyde,
at dagpengebeløbet pr. dag bliver højere. Forslaget vil således ikke have
konsekvenser
for de dele af sygefraværsforløb, der falder i hele uger.
For forløb af mindre end en uges varighed og den del af
længere forløb, der ikke udgør hele uger, vil der være to elementer:
–
Sygedagpengebeløbet
pr. dag bliver højere
–
I forløb, hvor der
efter gældende regler sker udbetaling på en lørdag eller søndag, vil der
fremover kunne ske udbetaling for færre dage.
Et højere sygedagpengebeløb pr. dag medfører merudgifter,
mens færre udbetalingsdage medfører mindreudgifter.
Samlet set skønnes ændringerne at medføre en besparelse i
sygedagpenge på ca. 4,8 mio. kr. pr. år fra 2007 og frem – dvs. under
200 kr.
pr. person, der berøres af forslaget. Besparelsen skønnes årligt at fordele
sig
med ca. 2,6 mio. kr. for staten og ca. 2,2 mio. kr. for kommunerne. I 2006
forventes halvt gennemslag, hvorfor besparelsen på sygedagpenge skønnes til
ca.
2,4 mio. kr. I 2006 skønnes statens mindreudgifter dermed til ca. 1,3 mio.
kr.
og kommunernes mindreudgifter til ca. 1,1 mio. kr.
Justering af tidspunktet for satsreguleringen
Samtidig satsregulering for arbejdsløshedsdagpenge og
sygedagpenge vil betyde, at sygedagpengesatsen nogle år reguleres 7 dage
senere, end efter de hidtidige regler. I de år, hvor satsen reguleres senere,
vil der være en besparelse på sygedagpenge i form af en uge med en lavere
sats.
I de år skønnes forslaget at give en besparelse på sygedagpenge på ca. 5,6
mio.
kr. Offentlige arbejdsgivere skønnes at modtage ca. 1,7 mio. kr. mindre i
sygedagpengerefusion, hvorfor den samlede offentlige besparelse skønnes til
ca.
3,9 mio. kr. I 2007 er satsreguleringstidspunktet for arbejdsløshedsdagpenge
og
sygedagpenge allerede sammenfaldende, og forslaget vil ikke give anledning
til
nogen besparelse. I 2008 og 2009 reguleres sygedagpenge efter gældende regler
en uge tidligere end arbejdsløshedsdagpenge, hvorfor forslaget i de år
skønnes
at give en besparelse på de nævnte ca. 3,9 mio. kr. fordelt med ca. 2,6 mio.
kr. for staten og ca.1,3 mio. kr. for kommunerne.
Ens sats for arbejdsløshedsdagpenge og sygedagpenge
Sygedagpengesatsen vil først komme til at følge
arbejdsløshedsdagpengesatsen fra 2007. De økonomiske konsekvenser af at lade
sygedagpengesatsen følge arbejdsløshedsdagpengesatsen vil afhænge af
satsreguleringsprocenten
fra 2006 til 2007. Ud fra de historiske satsreguleringsprocenter skønnes det,
at det at gøre satserne ens medfører en merudgift til sygedagpenge på
0,03-0,15
pct. svarende til en offentlig merudgift på 3-18 mio. kr. Beregningsteknisk
er
det antaget, at den offentlige merudgift til sygedagpenge er ca. 10,6 mio.
kr.
Offentlige arbejdsgivere skønnes at modtage sygedagpengerefusion for ca. 3,4
mio. kr. mere. Den samlede offentlige merudgift fra 2007 og frem skønnes
derfor
til ca. 7,2 mio. kr. Merudgiften skønnes årligt at fordele sig med ca. 4,9
mio.
kr. for staten og ca. 2,3 mio. kr. for kommunerne.
Derudover vil en ændring af satsreguleringen for sygedagpenge
svarende til arbejdsløshedsdagpenge få betydning for ydelser, der baseres på
satsen for sygedagpenge. Udgiftsmæssigt vigtigst er fleksydelsesbidraget,
fleksydelse og delpension. En ændring vil for fleksydelsesbidraget medføre en
ubetydelig merindtægt, hvorimod der vil komme en ubetydelig merudgift til
fleksydelse
og delpension.
De økonomiske konsekvenser af forslagene skal forhandles
med de kommunale parter.
Administrative konsekvenser:
Forslagene bidrager alle mere eller mindre til lettelser af
kommunernes administration.
IV. Økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet
Økonomiske konsekvenser:
Forslagene om ændret struktur og indarbejdning af praksis
mv., om at tage barselreglerne ud af sygedagpengeloven, samt om udvidelse af
perioden for aftale om refusion af sygedagpenge ved langvarig eller kronisk
sygdom skønnes ikke at have økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.
Ophævelse af regresadgangen i arbejdsskadesager
En ophævelse af muligheden for at anlægge regreskrav i
arbejdsskadesager skønnes at betyde mindreudgifter for private arbejdsgivere
på
ca. 40 mio. kr. årligt fra 2007 og frem i forbindelse med regreskrav. I 2006
forventes halvt gennemslag, og mindreudgiften skønnes dermed til ca. 20 mio.
kr.
Ændring af beregningsgrundlaget fra 6 til 5 dage
for selvstændige
Beregning af sygedagpenge på baggrund af en 5-dages uge i
stedet for en 6-dages uge skønnes fra 2007 og frem årligt at betyde ca. 4,8
mio. kr. mindre i sygedagpenge til selvstændige. I 2006 forventes halvt
gennemslag,
og selvstændige skønnes dermed at få ca. 2,4 mio. kr. mindre i sygedagpenge i
2006.
Justering af tidspunktet for satsreguleringen
Samtidig satsregulering for arbejdsløshedsdagpenge og
sygedagpenge skønnes at betyde ca. 2,8 mio. kr. mindre i sygedagpengerefusion
til private arbejdsgivere i de år, hvor satsreguleringstidspunkterne ikke
allerede
er sammenfaldende – herunder i 2008 og 2009.
Ens sats for arbejdsløshedsdagpenge og sygedagpenge
En ensretning af satserne skønnes fra 2007 og frem årligt
at medføre ca. 5 mio. kr. mere i sygedagpengerefusion til private
arbejdsgivere.
Administrative konsekvenser:
Flere af forslagene, herunder gennemskrivningen af bl.a.
anmeldelsesreglerne og disses samling i loven, ophævelsen af kommunernes
adgang
til at gøre regres mod arbejdsgiveren i arbejdsskadesager, samt forlængelsen
af
de perioder, hvor arbejdsgiveren kan indgå en aftale med en kronisk syg
medarbejder, betyder administrative lettelser for arbejdsgiverne. De øvrige
forslag har ingen administrative konsekvenser for erhvervslivet.
V. Miljømæssige konsekvenser
Forslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.
VI. Administrative konsekvenser for borgerne
En tydeliggørelse af reglerne og bedre systematik og
sammenhæng, også i reguleringen af sammenlignelige ydelser som syge- og
arbejdsløshedsdagpenge, gør det nemmere for borgeren at forstå de regler, der
har betydning for borgerens situation. Desuden vil forslagene om en længere
varighed for aftalerne mellem arbejdsgivere og lønmodtagere med en kronisk
sygdom, og om ophævelsen af regresadgangen i arbejdsskadesager betyde en
administrativ lettelse for borgerne med hensyn til afgivelse af oplysninger
til
brug for kommunens sagsbehandling.
VII. Forholdet til EU-retten
Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
VIII. Vurdering af konsekvenser af lovforslaget
Positive konsekvenser / mindre udgifter
Negative konsekvenser / merudgifter
Økonomiske konsekvenser for stat, amter og kommuner
Stat: 1,3 mio. kr. i 2006. 2,6 mio. kr. i 2007. 5,2 mio.
kr. i 2008 og 2009.
Kommune: 1,1 mio. kr. i 2006. 2,2 mio. kr. i 2007. 3,5
mio. kr. i 2008 og 2009.
I alt: 2,4 mio. kr. i 2006. 4,8 mio. kr. i 2007. 8,7
mio. kr. i 2008 og 2009.
Stat: 11 mio. kr. i 2006. 27,4 mio. kr. fra 2007 og
frem.
Kommune: 9 mio. kr. i 2006. 19,8 mio. kr. fra 2007 og
frem.
I alt: 20 mio. kr. i 2006. 47,2 mio. kr. fra 2007 og
frem.
Administrative konsekvenser for stat, amter og kommuner
Lettelser i kommunernes administration.
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
20 mio. kr. i 2006. 45 mio. kr. fra 2007 og frem.
2,4 mio. kr. i 2006. 4,8 mio. kr. i 2007. 7,6 mio. kr.
fra 2008 og frem.
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Administrative lettelser for arbejdsgiverne.
Miljømæssige konsekvenser
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for borgerne
Ingen
Ingen
Forholdet til EU-retten
Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
IX. Hørte myndigheder og organisationer
Forslaget har været i høring hos følgende:
Beskæftigelsesrådets Ydelsesudvalg, Ankestyrelsen, Den Sociale
Sikringsstyrelse,
ATP, Foreningen af Socialchefer i Danmark, Foreningen af Statsamtmænd, De
Samvirkende
Invalideorganisationer, Det Centrale Handicapråd, Kristelig Fagbevægelse og
Kristelig Arbejdsgiverforening.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til kapitel 1
Formål
Til § 1
Det foreslås som noget nyt, at loven indledes med en
formålsbestemmelse, der angiver de formål, der skal forfølges og varetages
med reglerne
om sygedagpenge.
Ved udformningen af målsætningerne er det fremhævet, at
loven ikke blot omfatter regler om sygedagpengene i form af den passive
økonomiske ydelse, men at der samtidig i langt højere grad end tidligere
lægges
vægt på regler, der kan sikre den aktive og opfølgende indsats over for den
sygemeldte.
Det er for
det første
lovens formål at give erhvervsaktive personer en økonomisk kompensation under
sygefravær,
dvs. at personer med tilknytning til arbejdsmarkedet i tilfælde af sygdom er
sikret en ret til sygedagpenge som følge af den tabte arbejdsindtægt.
Det er for
det andet
lovens formål at medvirke til, at den sygemeldte person får genoprettet sin
arbejdsevne og hurtigst muligt vender tilbage til arbejdsmarkedet, herunder
at
sagsbehandlingen tilrettelægges, så den sygemeldte selv tager ansvar for sin
situation. Kommunernes visitation og opfølgningsindsats i samspil med andre
aktører, bl.a. virksomhederne, er nøgleord i denne sammenhæng.
Det er for
det tredje
lovens formål at understøtte samarbejdet mellem kommuner, virksomheder og
andre
relevante aktører for at nedbringe og forebygge sygefravær. Dette kan bl.a.
opnås ved at styrke virksomhedernes og kommunernes engagement i og
incitamenter
til i en tidlig fase at tage hånd om sygefraværet og dermed øge mulighederne
for at fastholde sygemeldte på arbejdspladsen.
Til kapitel 2
Målgrupper
Til § 2
Bestemmelsen er ny og handler om lovens målgruppe. Den
indeholder en samlet angivelse af den personkreds, der har ret til
sygedagpenge.
Generelt gælder det om målgruppen i
stk. 1
, at alle lønmodtagere, herunder lønmodtagere med ret
til løn under sygdom som f.eks. funktionærer og tjenestemænd, samt
selvstændige
erhvervsdrivende, herunder medarbejdende ægtefæller, er omfattet af den
sygedagpengeberettigede
personkreds. Også personer, der er ansat i et fleksjob eller er i ansættelse
med løntilskud efter reglerne herom i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
er
omfattet af lovens målgruppe. Loven hæfter sig op på, hvornår der i
arbejdsretlig forstand foreligger et lønmodtagerforhold og indeholder således
ikke en særskilt definition med afgrænsning af lønmodtagerbegrebet.
Selvstændige erhvervsdrivende, der får støtte i form af
tilskud (flekstilskud) efter kapitel 13 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, er ikke omfattet af lønmodtagerbegrebet i stk. 1,
men kan få sygedagpenge efter reglerne for selvstændige, hvis betingelserne
herfor er opfyldt.
Til lovens målgruppe hører endvidere personer, der er
ledige med ret til arbejdsløshedsdagpenge, og personer, der bliver
uarbejdsdygtige ved at pådrage sig en arbejdsskade, og som er omfattet af
lovgivningen om arbejdsskadesikring.
Efter bestemmelsen i
stk. 3
er beskæftigelsesministeren bemyndiget til at fastsætte regler om
sygedagpenge
til søfarende. Reglerne tænkes i det væsentlige fastsat efter samme
retningslinier som de i dag gældende regler i bekendtgørelse nr. 517 af 7.
juni
2001 om dagpenge til søfarende ved sygdom eller fødsel.
Om indholdet af de gældende regler om sygedagpenge til
søfarende henvises til omtalen heraf i rapporten om modernisering af
sygedagpengeloven (kap. 20).
Til kapitel 3
Ophold og beskatning her i landet
Til § 3
I bestemmelsens
stk. 1
videreføres den gældende hovedregel om, at det er en betingelse for at opnå
ret
til sygedagpenge, at modtageren har lovligt ophold her i landet, dvs. med
gyldig opholds- og arbejdstilladelse.
Stk. 2
vedrører de undtagelsessituationer, hvor der kan udbetales sygedagpenge, selv
om modtageren har ophold i udlandet. Reglerne viderefører med redaktionelle
ændringer
de regler, der i dag er fastsat i §§ 51-53 i sygedagpengebekendtgørelsen
(bekendtgørelse nr. 639 af 21. juni 2005 om dagpenge ved sygdom eller
fødsel).
Med bestemmelsen i
stk. 3
videreføres den gældende retstilstand for de personer, der efter EF
forordning nr.
1408/71 om de sociale sikringsordninger er omfattet af dansk lovgivning om
social sikring, uanset at de ikke har ophold her i landet.
Bestemmelsen i
stk. 4
omhandler retten til sygedagpenge for personer, der efter en international
aftale om social sikring er omfattet af dansk lovgivning om social sikring.
Til § 4
Med bestemmelsens
stk. 1
fastlægges det som hidtil, at retten til sygedagpenge som hovedregel er
betinget af, at den indkomst, der indgår i beregningsgrundlaget for
sygedagpengene, kan beskattes i Danmark.
Med bestemmelserne i
stk. 2
og 3
skrives de regler, der i dag er fastsat i sygedagpengebekendtgørelsens
§ 2, stk. 1 og 2, ind i loven. Bestemmelserne omhandler de
tilfælde,
hvor der kan udbetales sygedagpenge, uanset at indkomsten ikke kan beskattes
i
Danmark.
Bestemmelsen i
stk. 4
omhandler retten til sygedagpenge for personer, der efter en international
aftale om social sikring er omfattet af dansk lovgivning om social sikring.
Bestemmelsen i
stk. 5
svarer til reglen i sygedagpengebekendtgørelsens § 2, stk. 4.
Til § 5
Bestemmelsen omhandler de tilfælde, hvor en person ikke kan
opnå ret til sygedagpenge på trods af, at personen har ophold her i landet
eller
har indkomst, der kan beskattes i Danmark. Bestemmelsen viderefører de
regler,
der i dag er fastsat i sygedagpengebekendtgørelsens § 2, stk. 3.
Til kapitel 4
Udbetaling af sygedagpenge
Til § 6
Bestemmelsen i
stk. 1
angiver, hvem der udbetaler sygedagpenge under sygefravær – enten
kommunen eller
arbejdsgiveren. Bestemmelsen viderefører gældende ret.
Det er som hovedregel kommunen, der skal udbetale sygedagpenge.
Som undtagelse herfra gælder dog, at det er arbejdsgiveren, der skal udbetale
sygedagpenge
til sine ansatte i de første 2 uger af hver sygdomsperiode, forudsat lovens
betingelser i øvrigt er opfyldt.
Set i forhold til arbejdsgiverens udbetalingsforpligtelse
udbetaler kommunen således sygedagpenge i alle øvrige tilfælde, dvs. til
lønmodtagere, som ikke har ret til sygedagpenge fra arbejdsgiveren, eller
hvor
denne ret er ophørt, samt til selvstændige erhvervsdrivende og øvrige
personer
inden for den sygedagpengeberettigede personkreds, jf. lovforslagets
§ 2.
Bemyndigelsesbestemmelsen i
stk. 2
til at fastsætte regler om udbetaling af sygedagpenge
fra arbejdsgiveren og kommunen, herunder til genansatte og nyansatte personer
samt personer, der deltager i uddannelse, svarer til gældende lovs § 4,
stk. 3, nr. 1, og § 5, stk. 2, nr. 2. Ved udmøntningen af
bemyndigelsesbestemmelsen er det hensigten at videreføre de regler, der i dag
er fastsat i sygedagpengebekendtgørelsens §§ 4-5 og § 35.
Til kapitel 5
Uarbejdsdygtighed
Til § 7
Bestemmelsen omhandler lovens uarbejdsdygtighedsbegreb og
erstatter bl.a. gældende lovs § 5, stk. 1.
Det fastslås i
stk. 1
som en af hovedbetingelserne for retten til dagpenge ved sygdom, at den
sygemeldte er uarbejdsdygtig – enten fuldt eller delvist – på grund
af egen sygdom.
Begrebet uarbejdsdygtighed i lovens forstand er et relativt
vidt begreb, som det ikke er muligt at give en entydig definition på. Men det
er i bestemmelsen i overensstemmelse med praksis præciseret, at der ved
vurderingen
af en persons uarbejdsdygtighed skal foretages en helhedsvurdering, der ikke
blot vedrører selve sygdommen, men også dens indvirkning på den sygemeldtes
arbejdsevne.
Bestemmelsen i
stk. 2
viderefører de gældende regler i sygedagpengebekendtgørelsens § 32 om
delvis uarbejdsdygtighed på grund af sygdom. Det er ved forslaget forudsat,
at
skønnet over en persons delvise uarbejdsdygtighed foretages af kommunen i
forbindelse med en lægelig vurdering heraf, men at det i arbejdsgiverperioden
på de første 2 uger af sygefraværet foretages af personens læge. Betingelsen
om, at lønmodtagerens fravær skal være på mindst 4 timer pr. uge, betyder, at
der som hidtil ikke kan udbetales nedsatte sygedagpenge i tilfælde, hvor en
person
uanset en nedsættelse af arbejdsmængden fortsætter sit arbejde med det
hidtidige antal arbejdstimer.
Efter bestemmelsen i
stk. 3
skal der ved vurderingen af uarbejdsdygtigheden tages udgangspunkt i det
arbejde,
som den sygemeldte udførte før sygemeldingen, dvs. en vurdering i forhold til
det hidtidige arbejdsområde.
Efter en vis sygemeldingsperiode er der imidlertid dannet
en praksis om, at vurderingen ikke udelukkende kan foretages ved at
sammenholde
virkningerne af sygdommen med karakteren af arbejdet før sygemeldingen.
Med udgangspunkt i denne praksis – der således ikke
entydigt fastlægger længden af den sygefraværsperiode, der skal være gået,
før
der foretages en bredere vurdering af uarbejdsdygtigheden – foreslås det
fastsat i loven, at vurderingen efter 3 måneders sygefravær skal ske på
grundlag af den sygemeldtes uddannelses- og beskæftigelsesområde. Det
betyder,
at den sygemeldte kun vil kunne anses for uarbejdsdygtig, hvis sygdommen
afskærer den pågældende fra at tage anden beskæftigelse inden for samme
uddannelses- og beskæftigelsesområde.
Med forslaget åbnes der dog mulighed for, at kommunen kan
fravige 3 måneders-reglen, hvis der er særlige grunde, der taler for at
anlægge
vurderingen i forhold til den sygemeldtes uddannelses- og
beskæftigelsesområde
på et tidligere eller senere tidspunkt i sygefraværsperioden. Ved bedømmelsen
heraf kan der bl.a. lægges vægt på, om den sygemeldte fortsat er ansat på den
arbejdsplads, hvorfra sygemeldingen skete, og om den pågældende kan forventes
at kunne vende tilbage til sit hidtidige arbejdsområde.
Bestemmelsen i
stk. 4
omhandler vurdering af uarbejdsdygtigheden for arbejdsledige. Det fastsættes
i
overensstemmelse med praksis, at vurderingsgrundlaget er det arbejdsområde,
som
den ledige står til rådighed for.
Efter bestemmelsen i
stk. 5
ophører sygedagpengene, når den sygemeldte vurderes igen at være
arbejdsdygtig,
eller når helbredstilstanden inden raskmelding er stationær. Bestemmelserne
viderefører med redaktionelle ændringer gældende lovs § 5, stk. 1,
og
sygedagpengebekendtgørelsens § 48, stk. 5. Det er dog med hensyn
til
stationærtidspunktet præciseret, at kommunen før ophøret af sygedagpenge skal
anvende arbejdsevnemetoden til at undersøge, om den sygemeldte er berettiget
til revalidering, fleksjob eller førtidspension, jf. bemærkningerne til
lovforslagets § 28.
Til kapitel 6
Visitation og opfølgning
Til §§ 8-17
Bestemmelserne omhandler kommunens visitation og opfølgning
i sygedagpengesager. De blev indsat i loven med virkning fra 1. juli 2005.
Lovforslaget (L 21) om en styrket sygefraværsindsats med visitation og
opfølgning i sygedagpengesager m.v. blev vedtaget i folketingsåret 2004/2005,
2. samling. Der henvises til lovforslaget med tilhørende bemærkninger og
Folketingets behandling heraf, herunder den aftale, der blev indgået mellem
Venstre, Konservative, Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre og Dansk
Folkeparti om lovforslaget. Aftalen indgik i Arbejdsmarkedsudvalgets
betænkning
af 11. maj 2005.
Der er således tale om en videreførelse af bestemmelserne i
gældende lovs §§ 24–24 e. Som led i moderniseringen af
sygedagpengeloven
er der sket en mindre teknisk justering. Enkelte paragraffer er blevet opdelt
i
flere paragraffer, og enkelte stykker er blevet opdelt i flere stykker.
Herudover er bestemmelsen i gældende lovs § 24, stk. 2, om formålet
med kommunens opfølgning erstattet af forslaget om den generelle
formålsbestemmelse
i lovforslagets § 1.
Der er ikke sket indholdsmæssige ændringer af
bestemmelserne om kommunernes visitation og opfølgning.
Til § 18
Bestemmelsen indeholder regler om opfølgningsindsatsen over
for sygemeldte med ophold eller bopæl i udlandet samt regler om bistand fra
Arbejdsmarkedsstyrelsen
til kommunerne i forbindelse med opfølgningen. Bestemmelsen er en
sammenskrivning af bemyndigelsesreglerne i gældende lovs § 40,
stk. 2, og § 41, stk. 3, og viderefører de regler, der i
medfør
heraf er fastsat i § 48, stk. 3 og 4, og § 56 i
sygedagpengebekendtgørelsen.
Til §§ 19-20
Bestemmelserne om kommunens adgang til som led i
opfølgningsindsatsen at overlade opgaver til andre aktører svarer uændret til
gældende lovs § 24 f og § 24 g, der blev indsat i loven med
virkning
fra 1. juli 2005. Der henvises i øvrigt til indledningen til bemærkningerne
til
§§ 8-17.
Til kapitel 7
Bortfald af ret til sygedagpenge
Til § 21
I bestemmelsen fastsættes det, hvornår retten til sygedagpenge
eller refusion fra
såvel
arbejdsgiveren
som
kommunen
falder bort som følge af
forhold, der skyldes den sygemeldte. Der er tale om de situationer, hvor den
sygemeldte afviser at modtage behandling og genoptræning, ved sin adfærd
forhaler helbredelsen, eller uden rimelig grund undlader at medvirke ved
kommunens opfølgningsindsats.
Bestemmelsen i
stk. 1
om de enkelte bortfaldssituationer svarer til gældende lovs § 8,
stk. 1. Om indholdet af de gældende regler om bortfald af sygedagpenge
fra
såvel arbejdsgiveren som kommunen henvises til omtalen heraf i rapporten om
modernisering af sygedagpengeloven (kap. 9).
I bestemmelsens
stk. 2
foreslås det i overensstemmelse med praksis præciseret i loven, at det er en
betingelse for at standse sygedagpengeudbetalingen i tilfælde af, at den
sygemeldte afviser at modtage behandling mv. eller uden rimelig grund afviser
at medvirke i opfølgningsindsatsen, at den sygemeldte forinden af kommunen
skriftligt er blevet orienteret om de dagpengemæssige konsekvenser heraf.
Hvis den sygemeldte ved sin adfærd forhaler helbredelsen
(stk. 1, nr. 2), eller uden rimelig grund undlader at medvirke ved
opfølgningen (stk. 1, nr. 3), falder retten til sygedagpenge endelig
bort
og kan ikke generhverves.
Hvis den sygemeldte afviser at modtage behandling mv.
(stk. 1, nr. 1), bortfalder retten til sygedagpenge ikke endeligt, men
kun
så længe den sygemeldte ikke vil medvirke. Den sygemeldte har således
mulighed
for at fortryde sin afvisning med den virkning, at udbetalingen af
sygedagpenge
genoptages fra det tidspunkt, hvor den sygemeldte tilkendegiver igen at ville
medvirke. Kommunen skal derfor orientere den sygemeldte om fortrydelsesretten
samtidig med orienteringen om de dagpengemæssige konsekvenser af, at den
pågældende
afviser at medvirke.
Endvidere foreslås det i
stk. 3
præciseret, at sygedagpengeretten falder bort fra dagen
efter det tidspunkt, hvor betingelserne ikke længere er opfyldt.
Til § 22
Bestemmelsen
viderefører
dele af
gældende lovs § 8, stk. 2, og vedrører bortfald af
retten til sygedagpenge, så længe den sygemeldte ikke opfylder sin pligt til
at
anmelde og dokumentere sygefraværet. Om de nærmere regler om anmeldelse og
dokumentation henvises til lovforslagets kapitel 12 og 15.
Til § 23
I bestemmelsen fastsættes det, i hvilke situationer en
lønmodtager mister retten til udbetaling af sygedagpenge fra
arbejdsgiveren
, men uanset dette i
stedet vil kunne have ret til at få sygedagpenge fra kommunen. Bestemmelsen
svarer uændret til gældende lovs § 8, stk. 4 og 5.
Om indholdet af de gældende regler om
bortfald af sygedagpenge fra arbejdsgiveren henvises til omtalen heraf i
rapporten om modernisering af sygedagpengeloven (kap. 9).
Til kapitel 8
Varighedsbegrænsning
Til § 24
Bestemmelsen viderefører reglen i gældende lovs § 22,
stk. 1, om den almindelige varighedsbegrænsning, hvorefter retten til
sygedagpenge ophører, når der er udbetalt sygedagpenge eller refusion for
sygedagpenge for mere end 52 uger i de 18 forudgående kalendermåneder.
Bestemmelsen skal sammenholdes med reglerne i lovens kapitel 9 om forlængelse
af sygedagpengeperioden.
Det er i
stk. 1
i overensstemmelse med praksis præciseret med hensyn til nedsatte
sygedagpenge
under delvis uarbejdsdygtighed, at dage med udbetaling af nedsatte
sygedagpenge
indgår i opgørelsen af sygedagpengeperioden på 52 uger på samme måde som
dage,
hvor der er udbetalt fulde sygedagpenge. Sygedagpengeperioden kan således
ikke
forlænges forholdsmæssigt, fordi der kun er udbetalt nedsatte sygedagpenge.
Bestemmelsens
stk. 2
svarer med redaktionelle ændringer til gældende lovs § 22, stk. 3
om
beregningen af sygedagpengeperioden.
Til § 25
Bestemmelsen
viderefører
med redaktionelle ændringer dele af gældende lovs § 23 og vedrører den
særlige varighedsbegrænsning for personer, som er fyldt 65 år, modtager
førtidspension
bortset fra invaliditetsydelse, eller som ville kunne få førtidspension på
grund af svigtende helbred, hvis ikke andre årsager forhindrer dette.
Ligesom efter de gældende regler ophører retten til
sygedagpenge, når der er udbetalt sygedagpenge eller refusion for
sygedagpenge
for mere end 13 uger i de 12 forudgående kalendermåneder. Regler om adgang
til
at forlænge sygedagpengeperioden er fastsat i lovens § 29.
Til § 26
Bestemmelsen vedrører betingelsen for at kunne generhverve
retten til sygedagpenge, når denne er opbrugt i en sammenhængende periode på
mere end 52 uger ifølge den almindelige varighedsbegrænsning eller mere end
13
uger ifølge den særlige varighedsbegrænsning for pensionister. For at
generhverve retten skal den sygemeldte dokumentere at have været
arbejdsdygtig
i mindst 13 uger efter det tidspunkt, hvor sygedagpengene ophørte på grund af
varighedsbegrænsningen.
Bestemmelsen er med redaktionelle ændringer en
videreførelse af gældende lovs § 22, stk. 4, og § 23,
stk. 3. Dog foreslås det i overensstemmelse med praksis præciseret i
bestemmelsens
stk. 1, 2. punktum
,
at det for personer omfattet af den almindelige varighedsbegrænsning også er
muligt at generhverve sygedagpengeretten, selv om der er tale om
arbejdsdygtighed i mindre end 13 uger. Betingelsen i denne situation er, at
den
sygemeldte ud over at opfylde lovens beskæftigelseskrav også opfylder en af
betingelserne for at forlænge sygedagpengeperioden.
Til kapitel 9
Forlængelse af sygedagpengeperioden
Til § 27
I bestemmelsen fastsættes det, i hvilke tilfælde kommunen
træffer afgørelse om at fravige den almindelige varighedsbegrænsning og
forlænge sygedagpengeperioden ud over 52 uger.
Bestemmelsen
viderefører
dels gældende lovs § 22, stk. 1 og 2, dels de regler der er fastsat
i
§§ 44-46 i sygedagpengebekendtgørelsen. Forslaget indebærer således, at
der sker en fastlæggelse og beskrivelse af forlængelsesreglerne i selve
loven.
På baggrund af praksis er det i
stk. 1, nr. 1,
– om forlængelse af sygedagpengeperioden ved
overvejende sandsynlighed på det foreliggende grundlag for iværksættelse af
revalidering – præciseret, at der med revalideringen skal være en klar
forventning
om, at den sygemeldte kan vende tilbage til det ordinære arbejdsmarked, dvs.
med beskæftigelse på normale vilkår. Forlængelse af perioden kan ske indtil
det
tidspunkt, hvor den egentlige revalidering bliver iværksat.
Der er herudover i bestemmelsen foretaget enkelte
redaktionelle ændringer, men der er ikke hermed tale om realitetsændringer i
forlængelsesreglerne.
Om indholdet af de gældende regler om forlængelse af
sygedagpengeperioden henvises til omtalen heraf i rapporten om modernisering
af
sygedagpengeloven (kap. 4).
Til § 28
Bestemmelsen vedrører kommunens anvendelse af
arbejdsevnemetoden i sager, hvor der i forbindelse med varighedsbegrænsningen
skal tages stilling til, om der er grundlag for at forlænge
sygedagpengeperioden. Der henvises til bekendtgørelse nr. 552 af 19. juni
2003
om beskrivelse, udvikling og vurdering af arbejdsevne
(arbejdsevnebekendtgørelsen).
Med bestemmelsen fastlægges det i overensstemmelse med
praksis, at der forud for en afgørelse om at standse udbetalingen af
sygedagpenge er en pligt for kommunen til at anvende arbejdsevnemetoden med
henblik på at undersøge, om den sygemeldte er berettiget til revalidering,
visitation til fleksjob eller førtidspension.
Til § 29
Bestemmelsen omhandler betingelserne for at kunne forlænge
sygedagpengeperioden for de personer, der er omfattet af den særlige
varighedsbegrænsning i lovens § 25. Bestemmelsen
viderefører
de regler, der i medfør af gældende lovs § 23,
stk. 5, er fastsat i sygedagpengebekendtgørelsens § 47 om
forlængelse
af sygedagpengeperioden, når den sygemeldte forventes inden for et kortere
tidsrum, dog højst 26 uger, igen at være til rådighed for arbejdsmarkedet.
Til kapitel 10
Beskæftigelseskrav i forhold til arbejdsgiver
Til § 30
Bestemmelsen fastlægger det beskæftigelseskrav, som en
lønmodtager skal opfylde i forhold til
arbejdsgiveren
,
dvs. betingelserne for hvornår lønmodtagerens ret til sygedagpenge fra
arbejdsgiveren indtræder. I bestemmelsen fastlægges desuden
arbejdsgiverperioden, dvs. den periode hvor det er arbejdsgiveren, der har
pligten til at udbetale sygedagpenge til lønmodtageren. Bestemmelsen
viderefører
gældende lovs § 1,
stk. 2, nr. 1 og § 3, stk. 1 og 2.
I
stk. 1
videreføres reglen om, at arbejdsgiverperioden er på 2 uger fra
lønmodtagerens
1. fraværsdag. Som noget nyt foreslås det på baggrund af praksis fastsat i
bestemmelsen, at arbejdsgiverperioden ikke kan forlænges, selv om der i 2
ugers-perioden forekommer søgnehelligdage, fridage, arbejdskonflikt eller
lignende, der kan medføre afbrydelser i udbetalingen af sygedagpenge.
I
stk. 2
fastlægges
indholdet af beskæftigelseskravet over for arbejdsgiveren. Retten til
sygedagpenge foreslås som hidtil betinget af, at lønmodtageren på 1.
fraværsdag
har været ansat hos arbejdsgiveren i mindst de sidste 8 uger før fraværet og
i
denne periode har været beskæftiget i mindst 74 timer. Det præciseres, at der
i
8 ugers-perioden skal være tale om et uafbrudt ansættelsesforhold.
Med hensyn til opgørelsen af 8 ugers-perioden foreslås det
i overensstemmelse med praksis i
stk. 3
fastsat, at der i perioden medregnes dage, hvor lønmodtageren under
ansættelsesforholdet ikke har arbejdet på grund af sygdom, barsel mv., ferie,
fridage for egen regning eller arbejdskonflikt, samt dage, hvor lønmodtageren
efter aftale med arbejdsgiveren har deltaget i kursus- og
uddannelsesaktiviteter.
Bestemmelsen i
stk. 4
omhandler de tilfælde, hvor en lønmodtager, f.eks. en løsarbejder eller
vikar,
tidligere har været ansat hos den nuværende arbejdsgiver.
Beskæftigelseskravet
vil i disse tilfælde som hidtil være opfyldt, hvis arbejdstimerne inden for
de
sidste 8 uger er på mindst 74 timer, selv om lønmodtageren ikke uafbrudt har
været ansat i 8 uger. Det er i overensstemmelse med praksis præciseret, at
retten til sygedagpenge fra arbejdsgiveren yderligere er betinget af, at
lønmodtageren er på arbejde den dag, hvor sygdommen indtræder, eller at
lønmodtageren var på arbejde den sidste arbejdsdag før 1. fraværsdag og
skulle
have været på arbejde den dag, hvor sygefraværet begynder.
Bestemmelsen i
stk. 5
viderefører
reglen i
sygedagpengebekendtgørelsens § 6, stk. 1, hvorefter en periode på
op
til 1 år med orlovsydelse betragtes som en ”død periode” i forhold
til
opfyldelse af beskæftigelseskravet.
Til § 31
Bestemmelsen, der vedrører en lønmodtagers ret til
sygedagpenge fra arbejdsgiveren efter ansættelsesforholdets ophør, er med
redaktionelle ændringer en videreførelse af gældende lovs § 3,
stk. 3.
Til kapitel 11
Beskæftigelseskrav i forhold til kommunen
Til § 32
I bestemmelsen fastlægges det beskæftigelseskrav, som en
lønmodtager skal opfylde i forhold til
kommunen
,
dvs. betingelserne for hvornår lønmodtagerens ret til sygedagpenge fra
kommunen
indtræder. Bestemmelsen
viderefører
gældende lovs § 4, stk. 1.
I
stk. 1
videreføres reglen om, at en lønmodtager har ret til sygedagpenge fra
kommunen,
hvis en af følgende betingelser er opfyldt:
·
lønmodtageren har været tilknyttet
arbejdsmarkedet uafbrudt i de sidste 13 uger før sygefraværet og i denne
periode været beskæftiget i mindst 120 timer,
·
lønmodtageren er
dagpengeberettiget medlem af en arbejdsløshedskasse,
·
lønmodtageren har inden for den
seneste måned afsluttet en erhvervsmæssig uddannelse af mindst 18 måneders
varighed,
·
lønmodtageren er elev i lønnet
praktik, eller
·
lønmodtageren er ansat i fleksjob.
Bestemmelsen i
stk. 1,
nr. 5
indebærer, at personer ansat i fleksjob er undtaget fra
beskæftigelseskravet, således at de altid er sikret ret til sygedagpenge,
såfremt de opfylder de øvrige betingelser i loven herfor. Der er tale om en
videreførelse af den ændring af reglerne om beskæftigelseskravet, som med
virkning fra 1. januar 2006 er gennemført som følge af Folketingets
vedtagelse
den 16. december 2005 af lovforslaget L 72 om ændring af lov om dagpenge ved
sygdom eller fødsel (Personer ansat i fleksjob undtages fra
beskæftigelseskravet
for ret til dagpenge ved sygdom).
Det er med bestemmelsen i
stk. 2
i overensstemmelse med praksis fastsat, at kravet i
stk. 1, nr. 1, om en tilknytning til arbejdsmarkedet uafbrudt i de
sidste
13 uger før sygdommens indtræden kan opfyldes ved, at lønmodtageren op til
sygefraværet har modtaget sygedagpenge, barseldagpenge,
arbejdsløshedsdagpenge,
godtgørelse fra Lønmodtagernes Garantifond, eller har afholdt ferie med løn
eller feriegodtgørelse eller været omfattet af en arbejdskonflikt. Det er
desuden præciseret, at kravet også kan opfyldes ved, at lønmodtageren er
overgået direkte fra selvstændig virksomhed til lønmodtagerbeskæftigelse. Det
er en forudsætning, at den pågældende med sin virksomhed har opfyldt
beskæftigelseskravet efter lovens § 42.
Bestemmelsen i
stk. 3
vedrører perioder med udbetaling af ydelser, der betragtes som ”døde
perioder”
i forhold til opfyldelse af beskæftigelseskravet. Der er tale om en
videreførelse af reglerne i sygedagpengebekendtgørelsens § 6,
stk. 1
og 2.
Til § 33
Med bestemmelsen reguleres det, fra hvilket tidspunkt retten
til sygedagpenge fra kommunen indtræder. Det er som efter gældende lovs
§ 4, stk. 2, hovedreglen, at beskæftigelseskravet skal være opfyldt
på lønmodtagerens 1. fraværsdag. Det er med forslaget om at knytte retten til
1. fraværsdag lagt til grund, at der ikke er ret til sygedagpenge for den
dag,
hvor en lønmodtager på grund af sygdom må gå hjem, selv om der er tale om en
delvis sygemelding.
Det følger af praksis, at det beskæftigelseskrav, der er
nævnt i § 32, stk. 1, nr. 2, også kan opfyldes på et tidspunkt, der
ligger senere end 1. fraværsdag. Som følge heraf er det præciseret i
bestemmelsen, at en lønmodtager, der på et tidspunkt under
sygefraværsperioden
bliver dagpengeberettiget medlem af en arbejdsløshedskasse, opnår ret til
sygedagpenge fra den dag, hvor den pågældende bliver berettiget til
arbejdsløshedsdagpenge.
Til § 34
Bestemmelsen om ret til sygedagpenge for personer, der har
pådraget sig en arbejdsskade,
viderefører
gældende lovs § 21, stk. 1.
Til kapitel 12
Anmeldelse af sygefravær og dokumentation
Til §§ 35-40
Bestemmelserne indeholder reglerne om anmeldelse og
dokumentation ved sygefravær og vedrører henholdsvis lønmodtagerens
anmeldelse
og dokumentation over for arbejdsgiveren (§§ 35-37), lønmodtagerens
anmeldelse og dokumentation over for kommunen (§§ 38 og 39) og
arbejdsgiverens anmeldelse af sygefravær til lønmodtagerens opholdskommune
(§ 40).
Der er bortset fra redaktionelle omskrivninger tale om en
videreførelse af reglerne i gældende lovs § 6, § 7 og § 8,
stk. 2, samt væsentlige dele af reglerne i sygedagpengebekendtgørelsens
kapitel 3 om anmeldelse og dokumentation mv.
Om indholdet af de gældende regler om anmeldelse og
dokumentation ved sygefravær henvises til omtalen heraf i rapporten om
modernisering af sygedagpengeloven (kap.15).
Til kapitel 13
Tidspunktet for retten til sygedagpenge
Til § 41
Bestemmelsen vedrører selvstændige erhvervsdrivendes ret
til sygedagpenge efter 2 ugers sygdom, eller ret til sygedagpenge fra 1.
eller
3. fraværsdag ved tegning af en sygedagpengeforsikring. Bestemmelsen
viderefører
gældende lovs § 10,
stk. 1. Ved opgørelsen af antallet af fraværsdage medregnes dage med
tilknyttet dagpengeret. Lørdage og søndage medregnes således ikke, jf.
lovforslagets § 52, stk. 2.
Til kapitel 14
Beskæftigelseskrav
Til § 42
Bestemmelsen fastsætter beskæftigelseskravet for personer
med selvstændig virksomhed og
viderefører
gældende lovs § 10, stk. 2, og sygedagpengebekendtgørelsens
§§ 30 og 31.
Om indholdet af de
gældende regler om beskæftigelseskravet henvises til omtalen heraf i
rapporten
om modernisering af sygedagpengeloven (kap. 10).
I
stk. 1
er
det gældende krav om udøvelse af erhvervsvirksomhed ”i væsentligt
omfang” i
overensstemmelse med praksis dog ændret til et krav om, at der skal være
udøvet
virksomhed i mindst halvdelen af den normale overenskomstmæssige ugentlige
arbejdstid (37 timer).
Til kapitel 15
Anmeldelse af sygefravær og dokumentation
Til §§ 43-44
Bestemmelserne om selvstændige erhvervsdrivendes anmeldelse
og dokumentation ved sygefravær er med redaktionelle omskrivninger en
videreførelse af reglerne i gældende lovs § 7, stk. 3, og
§ 10,
stk. 4, samt reglerne i sygedagpengebekendtgørelsens §§ 11-13 og
§§ 15-17.
Om indholdet af de gældende regler om anmeldelse og
dokumentation henvises til omtalen heraf i rapporten om modernisering af
sygedagpengeloven (kap. 15).
Til kapitel 16
Sygedagpengeforsikring for selvstændige
erhvervsdrivende
Til § 45
Bestemmelsen svarer med redaktionelle ændringer til
reglerne i gældende lovs § 20 og § 29 om sygedagpengeforsikring for
selvstændige.
Om indholdet af de
gældende regler om sygedagpengeforsikring henvises til omtalen heraf i
rapporten om modernisering af sygedagpengeloven (kap. 18).
Til kapitel 17
Beregningsgrundlaget
Til § 46
I bestemmelsens
stk. 1,
der
viderefører
gældende lovs
§ 2, stk. 1, fastsættes det grundlag, på hvilket der kan udbetales
sygedagpenge. Som hidtil kan sygedagpenge ydes til personer, der har enten
lønindtægt og anden indtægt, der erstatter lønindtægt, eller selvstændig
erhvervsindtægt.
Med bestemmelsen i
stk. 2
får beskæftigelsesministeren bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om
beregningsgrundlaget, dels om afgrænsningen af lønindtægt og selvstændig
erhvervsindtægt, dels om fastsættelse af arbejdsfortjenesten ved selvstændig
virksomhed. Ved udmøntningen af bemyndigelsesbestemmelsen er det hensigten at
videreføre de gældende regler i sygedagpengebekendtgørelsens § 1 og
§§ 28-29.
Til § 47
Bestemmelsen indeholder regler om beregningsgrundlaget for
sygedagpenge til lønmodtagere og afløser gældende lovs § 9, stk. 1
og
7. Med bestemmelsen i
stk. 1
videreføres reglen om, at sygedagpengene ydes på grundlag af lønmodtagerens
aktuelle indtægt pr. time under fraværet og for den arbejdstid, som den
pågældende
skulle have arbejdet.
Bemyndigelsesbestemmelsen i
stk. 2
til at fastsætte regler for lønmodtagere med bl.a.
ukendt, skiftende eller uregelmæssig arbejdstid tænkes anvendt til at
videreføre de hidtil fastsatte bestemmelser herom i kapitel 4 i
sygedagpengebekendtgørelsen.
Om indholdet af de gældende beregningsregler henvises til
omtalen heraf i rapporten om modernisering af sygedagpengeloven (kap. 16).
Til § 48
Bestemmelsen omhandler beregningsgrundlaget for personer,
der har pådraget sig en arbejdsskade og som ikke har fuld erhvervsmæssig
beskæftigelse, eller som normalt er uden en sådan beskæftigelse. Bestemmelsen
om i disse situationer at fastsætte beregningsgrundlaget efter et skøn svarer
til gældende lovs § 21, stk. 2.
Til § 49
Bestemmelsen om beregning af sygedagpenge til lønmodtagere
i fleksjob svarer til gældende lovs § 9, stk. 4, hvorefter
beregningsgrundlaget udgør den pågældendes arbejdstimetal gange den
timefortjeneste, som er anvendt ved beregningen af kommunens løntilskud til
arbejdsgiveren, hvilket som udgangspunkt vil være 37 timer.
Til kapitel 18
Sygedagpengenes størrelse
Til § 50
Bestemmelsen omhandler størrelsen af sygedagpenge og svarer
til gældende lovs § 9, stk. 2 og stk. 5-6. Med bestemmelsen
videreføres bl.a. reglen om det ugentlige maksimumbeløb for sygedagpengene.
Til § 51
Bestemmelsen om beregning af sygedagpenge til ledige
medlemmer af en arbejdsløshedskasse svarer til gældende lovs § 9,
stk. 3. Efter bestemmelsen får ledige, der modtager
arbejdsløshedsdagpenge
ved sygefraværets begyndelse, udbetalt det samme beløb i sygedagpenge, som de
ville have været berettiget til, hvis de ikke var blevet syge. Dette
indebærer,
at den beregning, der efter reglerne i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
ligger til grund for størrelsen af de udbetalte arbejdsløshedsdagpenge,
herunder med fradrag for eventuelle indtægter, også får betydning for
størrelsen af sygedagpengene.
Til § 52
Bestemmelsen i
stk. 1
om beregning af sygedagpenge til selvstændige erhvervsdrivende svarer til
gældende lovs § 10, stk. 3. Med hensyn til indholdet af de gældende
beregningsregler henvises der til omtalen heraf i rapporten om modernisering
af
sygedagpengeloven (kap. 16).
Efter de gældende beregningsregler anvendes der for
selvstændige erhvervsdrivende en 6 dages-uge, hvorimod lønmodtagere får
udbetalt sygedagpenge efter en 5 dages-uge medmindre andet er oplyst. Med
forslaget
i
stk. 2
indføres der som noget
nyt en 5 dages-uge for selvstændige erhvervsdrivende. Samtidig præciseres
det,
at de 5 dage er placeret på mandag-fredag. Forslaget medfører for
selvstændige
erhvervsdrivende, at sygedagpengebeløbet pr. dag bliver højere end efter de
gældende regler, men at der til gengæld ikke længere vil kunne udbetales
sygedagpenge for lørdage og søndage.
Til § 53
Bestemmelsen omhandler beregning af nedsatte sygedagpenge
til personer, der er delvist uarbejdsdygtige på grund af sygdom og skal
sammenholdes med § 7, stk. 2. Bestemmelsen viderefører de regler,
der
i dag er fastsat i sygedagpengebekendtgørelsens § 34 for henholdsvis
lønmodtagere, arbejdsledige og selvstændige erhvervsdrivende. Dog er det i
forhold til arbejdsledige med forslaget forudsat, at skønnet over personens
delvise uarbejdsdygtighed foretages af kommunen i forbindelse med en lægelig
vurdering heraf.
Til kapitel 19
Arbejdsgivers ret til refusion af sygedagpenge
Til § 54
Bestemmelsen om en arbejdsgivers ret til at få refusion af
sygedagpenge fra kommunen
viderefører
gældende lovs § 26. Retten til refusion betyder, at en arbejdsgiver, der
yder løn under fravær fra arbejdet, er berettiget til at få udbetalt de
sygedagpenge, som lønmodtageren ellers ville have ret til fra kommunen i
forhold
til samme arbejdsforhold.
Har en lønmodtager flere arbejdsgivere, deles refusionen
mellem arbejdsgiverne i forhold til de sygedagpengebeløb, som de enkelte
arbejdsforhold berettiger til.
Til kapitel 20
Sygedagpengeforsikring for private arbejdsgivere
Til § 55
Bestemmelsen om adgangen for mindre private arbejdsgivere
til at tegne en sygedagpengeforsikring for deres ansatte svarer med
redaktionelle ændringer til gældende lovs § 27.
Om indholdet af de gældende regler om
sygedagpengeforsikringen henvises til omtalen heraf i rapporten om
modernisering af sygedagpengeloven (kap. 18).
Til kapitel 21
Aftale om refusion af sygedagpenge ved langvarig
eller kronisk sygdom mv.
Til §§ 56-58
Bestemmelserne omhandler de såkaldte § 28-aftaler,
dvs. en aftale, som arbejdsgiveren indgår med en lønmodtager med en langvarig
eller kronisk sygdom, og som giver arbejdsgiveren ret til fra kommunen at få
refunderet de sygedagpenge, som arbejdsgiveren har pligt til at udbetale i de
første 2 uger af sygefraværet. Aftalen skal godkendes af lønmodtagerens
opholdskommune.
Bestemmelserne
viderefører
med redaktionelle ændringer bemyndigelsesreglen i gældende lovs § 28 og
de
regler, der i medfør heraf i dag er fastsat i sygedagpengebekendtgørelsens
§§ 49 og 50. Dog foreslås den ændring, at en aftale, der efter de
gældende
regler kun kan indgås for 1 år ad gangen, fremover skal kunne indgås for 2 år
ad gangen. Dette vil ud over administrative lettelser for arbejdsgiveren og
kommunen
kunne give øgede muligheder for beskæftigelse af personer med kroniske
lidelser.
Til kapitel 22
Anmeldelse af refusionskrav
Til § 59
Bestemmelsen indeholder reglerne om en arbejdsgivers
anmeldelse af refusionskrav til kommunen. Der er bortset fra redaktionelle
omskrivninger tale om en videreførelse af de regler, der i dag er fastsat i
sygedagpengebekendtgørelsens § 19, stk. 1-5, og § 20.
Om indholdet af de gældende regler om anmeldelse af
refusionskrav henvises til omtalen heraf i rapporten om modernisering af
sygedagpengeloven (kap. 15).
Til kapitel 23
Bortfald af arbejdsgivers refusionsret
Til § 60
Med bestemmelsen videreføres reglerne i gældende lovs
§ 28 a om sanktioner over for arbejdsgiveren i form af bortfald af
refusionsretten, når arbejdsgiveren modtager refusion samtidig med, at den
sygemeldte lønmodtager udfører arbejde hos arbejdsgiveren.
Til kapitel 24
Finansiering
Til §§ 61-62
Bestemmelserne vedrører finansieringen af sygedagpengene af
henholdsvis arbejdsgiverne, kommunerne og staten samt refusion af kommunernes
udgifter til sygedagpenge. Der er bortset fra redaktionelle ændringer tale om
en videreførelse af gældende lovs § 25 og § 30.
Efter de gældende regler afholder arbejdsgiveren som
udgangspunkt udgiften til sygedagpenge i de første 2 uger af et sygefravær.
Staten afholder kommunens udgifter til sygedagpenge i de første 4 uger af
fraværsperioden, og herefter 50 pct. af kommunens udgifter fra uge 5 til og
med
uge 52. Kommunen afholder de fulde udgifter til sygedagpenge efter den 52.
uge.
Til § 63
Efter gældende regler udbetaler staten refusionen
forskudsvis til kommunerne. Denne ordning fortsætter.
Til kapitel 25
Regulering af sygedagpengebeløb
Til § 64
Bestemmelsen om regulering af sygedagpengenes maksimumbeløb
med satsreguleringsprocenten erstatter gældende lovs § 9, stk. 2.
Det
anses for hensigtsmæssigt at koordinere de administrative sagsgange ved
satsreguleringen
af henholdsvis sygedagpenge og arbejdsløshedsdagpenge, og det foreslås derfor
i
stk. 1
, at reguleringen af
sygedagpenge sker efter samme regler som for arbejdsløshedsdagpenge.
Forslaget
betyder, at der i stedet for en regulering med virkning fra den mandag, der
ligger nærmest 1. januar, fremover vil ske en regulering med virkning fra den
første mandag i januar. Samtidig foreslås afrundingsreglerne ændret, således
at
det regulerede beløb – på samme måde som det regulerede beløb for
arbejdsløshedsdagpengene – afrundes til det nærmeste hele kronebeløb,
der kan
deles med 5. Med hensyn til satsreguleringen pr. 1. januar 2007 henvises til
overgangsbestemmelsen i lovforslagets § 80, stk. 4.
Med bemyndigelsesreglen i
stk. 2
foreslås det, at de satsregulerede beløb bliver
offentliggjort af direktøren for Arbejdsdirektoratet.
Til kapitel 26
Bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension
Til §§ 65-67
Bestemmelserne om indbetaling af bidrag til
Arbejdsmarkedets Tillægspension af sygedagpenge
viderefører
gældende lovs §§ 30 a - 30 c.
Til kapitel 27
Administration mv.
Til § 68
Med bestemmelsen fastlægges det, at det er kommunen, der
varetager administrationen af loven. Imidlertid har det i gældende lovs
§ 31, stk. 1, alene været udtrykkeligt fastlagt, at kompetencen til
at afgøre spørgsmål om ret til sygedagpenge ligger hos kommunen. Derimod er
det
ikke tilstrækkelig klart fremgået, at ansvaret som opholds- og handlekommune
i
den enkelte sygedagpengesag skal placeres ved anvendelse af de processuelle
regler herom i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.
I
bestemmelsens
stk. 1
foreslås
der derfor nu indsat en henvisning til opholds- og handlekommunereglerne i
kapitel 3 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.
Med
stk. 2
bemyndiges beskæftigelsesministeren til at fastsætte regler om, hvilken
kommune
der skal behandle sager om sygedagpenge til personer, som opholder sig eller
har bopæl i udlandet. Efter § 9, stk. 5, i lov om retssikkerhed og
administration på det sociale område er beskæftigelsesministeren bemyndiget
til
at fastsætte regler om, hvilken kommune der har handleforpligtelsen i sager
efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel. Med hjemmel i denne
bestemmelse
er der i § 3 i sygedagpengebekendtgørelsen fastsat regler om, hvilken
kommune der har handleforpligtelsen i udlandssager, dvs. de sager hvor
sygedagpengemodtageren ikke har nogen dansk opholdskommune. Det er hensigten
med den nye bemyndigelsesbestemmelse at fastsætte regler i overensstemmelse
med
de nuværende regler i § 3 i sygedagpengebekendtgørelsen.
Til § 69
Bestemmelsen svarer til gældende lovs § 37 og
omhandler regler om sygedagpengemodtageres og arbejdsgiveres oplysningspligt
i
sygedagpengesager samt regler om tilbagebetaling af beløb, der er modtaget
med
urette.
Det bemærkes, at det i bestemmelsens
stk. 2
i overensstemmelse med praksis og efter henstilling fra
Folketingets Ombudsmand er præciseret, at bestemmelsen også omfatter
juridiske
personer. Der er med henvisningen til § 11 i lov om retssikkerhed og
administration på det sociale område tale om den oplysningspligt, der gælder
over for kommunen.
Som noget nyt foreslås det i bestemmelsens
stk. 3,
at kommunens opkrævning af
tilbagebetalingskrav sker efter regler fastsat af beskæftigelsesministeren i
samråd med skatteministeren.
Til § 70
Bestemmelsen om udbetaling af forskud på sygedagpenge
viderefører
med redaktionelle
ændringer gældende lovs § 31 og § 32, stk. 2, hvorefter
kommunen
kan udbetale sygedagpenge forskudsvis i tilfælde, hvor en arbejdsgiver
uberettiget undlader at udbetale sygedagpenge til lønmodtageren.
Til § 71
Bestemmelsen svarer til gældende lovs § 39,
stk. 1, hvorefter krav på sygedagpenge som udgangspunkt ikke kan gøres
til
genstand for udlæg eller anden retsforfølgning.
Til §§ 72-74
Bestemmelserne vedrører reglerne om ophør af sygedagpenge
til personer, der er undergivet strafafsoning mv. eller som unddrager sig
strafforfølgning eller straffuldbyrdelse. Der er tale om en videreførelse af
gældende
lovs §§ 36-36 b, der blev indsat i loven med virkning fra 1. juli 2005.
Lovforslaget (L 31) blev vedtaget i folketingsåret 2004/2005, 2. samling.
Til kapitel 28
Klageregler
Til § 75
Bestemmelsen om adgangen til at klage over kommunens
afgørelser efter sygedagpengeloven
viderefører
gældende lovs § 32, stk. 1.
Til kapitel 29
Regreskrav over for ansvarlig skadevolder
Til § 76
Bestemmelsen om kommunernes adgang til i sygedagpengesager
at rejse regreskrav over for en ansvarlig skadevolder svarer til gældende
lovs
§ 39, stk. 2 og 3. Der foreslås dog en begrænsning i
regresadgangen,
således at kommunen ikke længere kan gøre regres gældende over for
arbejdsgiveren i sager, hvor en person ansat hos den pågældende arbejdsgiver
er
ramt af en arbejdsskade, jf. de almindelige bemærkninger pkt. 3 a.
Endvidere er der i
stk. 2
indsat en frist på 4 uger for forsikringsselskabernes orientering af
skadelidtes opholdskommune, regnet fra tidspunktet for forsikringsselskabets
udbetaling af erstatning til den skadelidte. Manglende overholdelse af
fristen
medfører, at forældelsesfristen for regreskravet suspenderes i tidsrummet fra
orienteringen af kommunen skulle være sket og frem til orienteringen rent
faktisk
sker.
Reglen om begrænsning af kommunens regresadgang betyder
sammenholdt med lovens ikrafttræden den 3. juli 2006, at regreskrav over for
arbejdsgiveren i den ovennævnte situation kun kan rejses for så vidt angår
skader, der er sket indtil denne dato, og kun for sygedagpenge udbetalt før
den
3. juli 2006.
Til kapitel 30
Beskæftigelsesrådet
Til § 77
Bestemmelsen
viderefører
gældende lovs § 40 a, hvorefter Beskæftigelsesrådet er rådgivende over
for
beskæftigelsesministeren i spørgsmål om sygedagpenge.
Til kapitel 31
Forsøgsordninger
Til § 78
Bestemmelsen svarer bortset fra redaktionelle ændringer til
gældende lovs § 41 a, hvorefter beskæftigelsesministeren kan give en
kommune tilladelse til at gennemføre en forsøgsordning om bl.a. fravigelse af
lovens regler om anmeldelse og dokumentation af sygefravær og om kommunens
opfølgning i sygedagpengesager.
Til kapitel 32
Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser
Til § 79
Det foreslås, at loven træder i kraft den 3. juli 2006.
Samtidig ophæves bestemmelserne om sygedagpenge i lov om dagpenge ved sygdom
eller fødsel, jf. lovbekendtgørelse nr. 1047 af 28. oktober 2004 med senere
ændringslove.
Til § 80
Det foreslås i
stk. 1
,
at loven finder anvendelse på de sygdomstilfælde, hvor 1. fraværsdag er den
3.
juli 2006 eller senere.
Med bestemmelsen i
stk. 2
skal også beskæftigelsesperioder, der ligger forud for lovens ikrafttræden,
medregnes,
når kommunen skal tage stilling til, om beskæftigelseskravet for at opnå ret
til sygedagpenge er opfyldt i det enkelte tilfælde.
Med bestemmelsen i
stk. 3
fastlægges det, at de hidtil gældende regler i lov om dagpenge ved sygdom
eller
fødsel finder anvendelse på de sygdomstilfælde, hvor 1. fraværsdag er før den
3. juli 2006, og hvor fraværet fortsætter ud over denne dato.
I bestemmelsen i
stk. 4
fastsættes det, at satsreguleringen af det sygedagpengebeløb, der er nævnt i
lovens § 50, stk. 1, sker den første mandag i januar 2007 på
grundlag
af satsen pr. 1. januar 2006 for arbejdsløshedsdagpenge. Baggrunden for
bestemmelsen er, at satsen pr. 1. januar 2006 er forskellig for sygedagpenge
og
arbejdsløshedsdagpenge, nemlig henholdsvis 3.332 kr. og 3.335 kr. Med
bestemmelsen sikres det, at der ikke ved satsreguleringen den første mandag i
januar 2007 som følge af afrundingsreglerne fremkommer forskellige satser for
sygedagpenge og arbejdsløshedsdagpenge.
Til § 81
Bestemmelsen vedrører lovens territoriale gyldighedsområde
og svarer til gældende lovs § 43.
Lignende dokumenter
- Vejledning om sygedagpenge Retsinformation · 3. juli 2008
- Sag om prøvelse af to afgørelser fra Ankestyrelsen om henholdsvis vurderingen af uarbejdsdygtighed efter sygedagpengeloven og rådighedsvurderingen efter arbejdsløshedssikringsloven Domsdatabasen · 5. januar 2023
- Bekendtgørelse af lov om sygedagpenge Retsinformation · 17. oktober 2025
- Vejledning om sygedagpengeperioden og forlængelse Retsinformation · 1. juli 2026
- Vejledning om beskæftigelseskravet for lønmodtagere for ret til sygedagpenge fra kommunen Retsinformation · 6. januar 2015
- Bekendtgørelse om sygedagpenge til søfarende Retsinformation · 21. december 2023