Spring til indhold

Retsinformation

Forbud mod at arbejde på en platform opstillet i frontskovlen på en rendegraver

KEN nr 10008 af 07/09/2005Endelig adm. afgørelseBeskæftigelses- og Ligestillingsministeriet2. maj 2006

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Forbud mod at arbejde på en platform opstillet i

frontskovlen på en rendegraver

Nævnet traf følgende

A F G Ø R E L S E

Arbejdsmiljøklagenævnet er enig med Arbejdstilsynet i,

at arbejdet på en arbejdsplatform, opstillet i frontskovlen på en

rendegraver,

ikke må fortsættes, før den beskæftigede er forsvarligt sikret mod

ulykkesfaren.

Begrundelsen er, at arbejdsplatformen ikke er indrettet

sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.

Arbejdsmiljøklagenævnet vurderer ligesom

Arbejdstilsynet, at der var en overhængende betydelig fare for, at den

beskæftigede

kunne styrte ned fra platformen, at arbejdsplatformen kunne bryde sammen

eller

at der kunne ske en fejlbetjening af rendegraveren.

Arbejdsmiljøklagenævnet har lagt vægt på, at en

rendegraver ikke er beregnet til personløft. Nævnet finder ikke, at den er

indrettet til personløft, idet arbejdsplatformen alene var sikret mod

nedstyrtning

med et metalgelænder i ca. en meters højde over dækket.

Arbejdsmiljøklagenævnet har endvidere lagt vægt på, at

leverandøren ikke har godkendt opstillingen af rendegraveren som

arbejdsplatform, der er ikke foretaget en belastningsprøve, og ændringen af

rendegraveren er ikke anmeldt til det lokale arbejdstilsyn inden

ibrugtagningen.

Reglerne om anvendelsen af tekniske hjælpemidler

gælder, hvad enten arbejdet udføres for en arbejdsgiver eller ikke.

Endelig har Arbejdsmiljøklagenævnet lagt vægt på, at

Læs alt

der ikke var en dertil indrettet adgangsvej til arbejdsdækket, idet

adgangsvejen var en løst opstillet stige.

Arbejdsmiljøklagenævnet henviser til § 38, § 45 og § 77

i bekendtgørelse nr. 784 af 11. oktober 1999 af lov om arbejdsmiljø, til § 13

i

bekendtgørelse nr. 559 af 17. juni 2004 om arbejdets udførelse, til § 20 og §

24 i bekendtgørelse nr. 589 af 22. juni 2001 om indretning af byggepladser og

lignende arbejdssteder og til § 1, § 4, § 5, § 6 og § 17, jf. bilag 1, pkt. 3

i

bekendtgørelse nr. 1109 af 15. december 1992 om anvendelse af tekniske

hjælpemidler, med de ændringer, som fremgår af bekendtgørelse nr. 670 af 7.

august 1995 og bekendtgørelse nr. 832 af 27. november 1998.

Arbejdsmiljøklagenævnet fastholder således

Arbejdstilsynets afgørelse af 17. december 2004.

På klagenævnets vegne

Sign.

1. Sagsforløb

Arbejdstilsynet fremstiller sagen på følgende måde:

”Da Arbejdstilsynet ankommer til byggepladsen,

konstateres det, at virksomhedsejer Xx er i færd med at tilpasse bygningens

udhæng fra en hjemmelavet personløfter/arbejdsplatform.

Arbejdsplatformen var konstrueret af stålrør og var

opstillet i frontskovlen på en rendegraver. Dækket på arbejdsplatformen var

løftet op i 4,0 meters højde og eneste rækværk var et rør ca. 1,0 meter fra

dækket. Adgangsvejen til arbejdsplatformen var en løst opstillet stige.

Arbejdstilsynet bad straks Xx om at forlade

arbejdsplatformen. Der er optaget fotos af situationen”

2. Arbejdstilsynets

afgørelse

Arbejdstilsynet traf den 17. december 2004 følgende

afgørelse: ”Der blev på stedet nedlagt forbud mod at fortsætte arbejdet,

indtil

de beskæftigede var forsvarligt sikret mod ulykkesfaren. Forbudet fastholdes

hermed.”

3. Klagen til

Arbejdsmiljøklagenævnet

De har i tilbagemelding af 21. december 2004 anført

følgende:

”Alt arbejde har været indstillet siden den 14.

december 2004 kl. 11.00 på grund af min pludselige manglende dømmekraft

(vurderet af Yy) – efterfulgt af et flovt grin.

Det er en underlig fornemmelse at have. Lige pludselig

ikke at kunne tage vare på sig selv (ellers det eneste tidspunkt man kan være

bekendt at tænke på sig selv først.) Efter at have været beskæftiget med

utallige og forskellige opgaver indenfor stålkonstruktioner i forbindelse med

byggerier og andet uden at have haft en eneste sygedag.

Først hos Aa smede- og maskinforretning fra 1969-73.

Derefter hos smedemester Bb,

1975-84 og

fra 1984-96 hos Byggefirma Cc.

Jeg kan ikke mindes at have hørt om problemer med

betydelig ulykkesrisiko i forbindelse med mit arbejde nogen af stederne (kan

undersøges).

Det eneste tilfælde jeg kan huske at være blevet rigtig

forbavset var, da den gamle og udtjente kok på Lyngsø Kirke skulle ned og

erstattes af en yngre. Spiret ville ikke uden videre give slip på sin gamle

ven

igennem så mange år, men pludselig, godt nok efter lidt lirk og rimelig meget

hjælp af kranen nede på jorden, skete det, som ingen rigtig havde regnet med.

Den gamle hane fløj, og vi i kurven prøvede faktisk at efterligne den. Denne

type arbejdsmetoder bør der aldrig eksperimenteres med på andre slags

lokaliteter.

Men det viser bare, at ikke alle mennesker kan leve livet

lige ufarligt. Nogen har et job med fuld løn betalt af systemet (kommer

automatisk) uden at have nogen form for konkurrence (sundt) – ansvar

(straffes)

– komme til skade eller have mulighed for at forurene sine omgivelser

med røg,

støj eller møg. Til gengæld bidrager de heller ikke med ret meget for at

skaffe

mad på bordet (uhørt sætning i dagens Danmark) hverken her i landet og slet

ikke hos vore medborgere andre steder på kloden. Hvad mon de mennesker i

Afrika, vi ser i TV, ville tænke, hvis de fik at vide, at de absolut største

problemer vi her i Danmark har at gøre med er ting som nytårsskyts -

liggebusser for skiturister

– rygskader

på grund af vejbump – opmåling af 2 meters dyrkningsfri bræmmer langs

vandløb –

kontrol af øremærker på dyr osv. Kunne let blive ved til grundlovsdag –

og ikke

at forglemme hvor mange love, man skal kende, for at komme 4 meter over

terræn

for lovligt at kunne montere et bræt på et udhæng. Der er rigtig mange og

ingen

i Danmark, der kan dem udenad – med garanti.

Ang. sikkerhedsrepræsentanten!

Kender ham ikke – ved ikke, hvor jeg skal lede, måske i

Libanon blandt selvmordsbombemændene?

Ang. sikkerhedsgruppen!

Skulle være nemmere at få øje på.

Ang. sikkerhedsudvalget!

Har aldring været på valg.

Ang. sikkerhedsarbejde:

Har aldrig arbejdet indenfor branchen ud over en smule

med seler og vent iler på varmeanlæg.

OBS. Ang. sikkerhed, så håber jeg, at I har været så

vågne og sørget for at underrette Zz om faren for at få udhænget på nakken,

hvis han benytter sin ladeport (måtte ikke gøres færdigt.)

Her til sidst, alt imedens jeg sidder og venter på at

få en opholds- og arbejdstilladelse eller noget andet for at komme videre med

min tilværelse, kunne jeg godt fristes til at komme med en opfordring

(opsang).

Alle vi voksne mennesker skulle finde et stille og roligt sted, hvor man

kunne

sætte sig ned og så tænke på, hvad det i grunden er for en tilværelse, man

bruger tid på. Kunne den evt. bruges anderledes, måske til mere nytte! Hvem

ved. Og når man alligevel sidder der og spekulere, husk så lige på en anden

ting, at ord og snak (støj – lyde) er noget, mennesket har fundet på, og

at det

aldrig har givet en krumme på tallerkenen. Det er udelukkende opfundet for at

blive fri for at gøre de livsnødvendige ting selv. Så tænk lige på, at ord

kun

kan tages alvorligt i forbindelse med underholdning.

Brug derfor din medfødte rene samvittighed – den giver

aldrig anledning til nogen konflikter.”

Arbejdstilsynet har den 4. januar 2005 bedt Dem

præcisere, om De ønsker at klage over afgørelsen. Samtidig har

Arbejdstilsynet

meddelt, at man har besluttet, at der skal ske anmeldelse til Politimesteren

Vv

i anledning af det konstaterede.

De har i et efterfølgende udateret brev anført

følgende:

”Kære medborgere helt der ovre hos Arbejdstilsynets

erfarne tekniske afdeling i København, for nu kan jeg se på det sidste papir,

der er kommet, at pr. 1. januar 2005 er der en ny postadresse på

Arbejdstilsynet

i Nordjylland, nemlig postboks 1228, 0900 København C. Det virker meget langt

væk for os her oppe mod nord, hvor det stadig er lovligt at tænke selv, og

hvor

det, vi siger, tænker og skriver ikke har ret meget til fælles. Til gengæld

har

vi en ualmindelig sund skepsis.

Befolkningen her i landet og for øvrigt kloden rundt

består kun af to (2) slags (såre enkelt), og som det altid har været, dem,

der

er og har været til nytte, og dem, som tror, at de er til nytte, men som i

virkeligheden er en belastning. Tro er kun fantasier (teorier), som ikke kan

sammenlignes med f.eks. viden eller erfaring men giver anledning til en

mængde

konflikter, som mange mennesker kan få al deres tid til at gå med.

”Gab”. Man

kan f.eks. sagtens gøre sig nogle fantasier om, at for at undgå ulykker med

bilerne på vejene skulle kunne afhjælpes ved at gøre disse mere sikre, når 99

%

af årsagerne skal findes mellem rattet og ryglænet på førersædet. (Mennesket

med duelighedsbeviset i baglommen.)

Man kunne også prøve at lægge flere forskellige brædder

med samme dimension ud mellem to punkter f.eks. på et stillads (rækværk) og

så

teste, hvilket et der tåler størst belastning (kan ikke beregnes på forhånd)

men læres på et kursus (duelighedsbevis). Alle og enhver, også uden erfaring,

kan lovligt leje en godkendt teleskoplift (dem man bruger til at fjerne

bilvrag

med i forbindelse med motorløb) med fjernbetjening fra arbejdsplatformen (ene

mand), og stille den på de to støtteben f.eks. på en græsplæne oppe i Store

Vildmose og så prøve, hvor langt man kan forskyde platformen op-ud i al slags

vejr, frost, tø, regn og blæst, inden den tipper (jordens bæreevne kan ikke

beregnes). Og man skal kunne vurdere, hvor meget det, der evt. læsses på

platformen, vejer. (Op til 4 meter bred) så der er plads til en hel del. I

brochuren fra f.eks. New Holland står der løftekapacitet ved max. rækkevidde

0

kg med støtteben oppe og uden mandskabskurv (vægt kendes ikke), men ca. 300

kg

+ evt. sving til mandskabskurv, som forlænger rækkevidden med ca. 1½ meter

(stort underskud) og 450 kg med støtteben nede, men nede på hvad? Måske en

idé

at støbe fundamenter nogle dage i forvejen. Der er imidlertid en ringe trøst

i

at vide, at redskabet er godkendt af specialister og eksperter, for det er

der

efterhånden ingen, der ikke kaldes længere. Har været på skole og lært at

koble

forstanden fra, så den ikke slides og dermed er blevet lettere at indpasse i

systemet (ansætter nemlig ikke folk med en brugt hjerne) på grund af faren

for

svigt, som kan resultere i, at man i sin iver for at redde andre selv kan

komme

til skade ved f.eks. at falde over sine egne ben.

Jeg ved intet om ret meget (som man siger ovre i

hovedstanden) på grund af min fortids mangel på opskoling. Gælder i særlig

udbredt grad noget, som står på et stykke papir ( ). Godt nok havde kommunen,

modsat det man hører i dag, råd til at uddele papir på skolen, men det kom

der

for mit vedkommende ikke så meget ud af. Husker en del blev brugt til

flyvemaskiner, og det har siden vist sig, at er faktisk havde været

perspektiv

i at have fortsat udviklingsarbejdet. Hørte forleden i TV, at der sidste år

alene i Kastrup Lufthavn var blevet befordret 19.000.000 mennesker. Hertil

skal

så lægges antallet fra de øvrige lufthavne, vi har. Kan man begribe, at vi er

blevet skabt uden vinger, når vi helst ville ha ve været en fugl. Se, hvor

ubesværet de kommer op og ned af et tag uden brug af diverse livliner. Det

virker utroligt, at det kan være lovligt, at man må proppe en masse mennesker

(grise - miljøsvin) op i en flyvemaskine og så flyve en 12-14 timer for at

komme over på den anden side af jordkloden, bare for at nyde at blive passet

op

af en lokalbefolkning med en lille levestandard. Men som en meget klog

kvindelig lærer sagde, de har hårdt brug for os turister, ”altså

pengene”. Så

vidt jeg kan regne ud, så kunne det med pengene fikses på en nemmere måde end

at smide de fleste ud i den blå luft til benzin. Det er helt andre toner, der

lyder, når der skal fragtes ”rigtige” grise eller heste fra et sted

til et

andet, selvfølgelig bortse fra hvis det er noget pjat. Så er der ingen

problemer med f.eks. at fragte en hest til OL i Sidney eller et stort

næsehorn

tilbage til Sydafrika, fordi det ikke ville opføre sig ordentligt.

En enkel sag, som jeg tydelig husker fra min skoletid.

Har nok været i omegnen af 4. klasse, hvor vores klasselærer ville forsøge at

forklare noget om sammenhængen mellem offentligheden og så alle os andre

(dengang i 1964 modsat i dag var vi langt de fleste). Har hørt, at 2.600.000

er

på offentlig ydelse i dag. Det kom til at handle om, at det offentlige var os

alle sammen, og at man let kunne komme til at snyde sine naboer, hvis man

bare

ville fise på hammelen og lade andre trække læsset. På den tid kunne man ikke

komme til og fra skole uden at få øje på en, oftest flere offentligt ansatte,

som var sendt ud for at lappe huller i vejene eller grave grøfter (til

nytte).

Og man kunne umuligt tage fejl af, hvor de var ansat, alene set ud fra, hvor

forsigtigt de behandlede deres skovl (trykket fra hagen lå som regel næsten

lodret ned igennem skaftet). Og som sådan nogle pr. medfødt instinkt

uundgåelig

vil komme til at tænke, når der er mange om at betale, det, vi ikke når i

dag,

kan vi fortsætte med i morgen. (Tips og lotto.)

Modsat dengang trods en kolossal forøgelse af

aktiviteterne, så er man blevet meget bedre til at gemme sig, langt de fleste

ved at bure sig inde, og har lært at holde sig fuldstændig i ro ved at stikke

hovedet ind i en plastickasse lavet i HongKong. En del er nok på afspadsering

på grund af mangel på mandskab og er kravlet op i en flyvemaskine på vej

langt

væk fra de umenneskelige arbejdsforhold, de er ansat under.

Men så pludselig og højst overraskende en mørk

decemberdag tæt op under jul sker der noget på et nedlagt husmandssted tæt

ved

Vrejlev Kloster midt i Vendsyssel, som selv i præst i frelsens hær ville have

troet var uvirkeligt. Fra et hushjørne kommer der et kraftigt lysglimt

(kommer

i første omgang til at tænke på genopstandelsen), men må efter et kort

øjeblik

trække i land og i anden omgang bare føle sig som Jeppe på bjerget. For ikke

alene et fotografiapparat og to arme dukker frem at skæret, men også resten

af

en skikkelse springer frem fra gavlen, råbende et eller andet. ”Hvem er

det”.

Arbejdstilsynet, lyder det så igen, alt imedens blitzen fortsætter sin

aktivitet, og vores alle sammens ven slår over i en latter, så man skulle

tro,

at han lige havde snydt sig ind i cirkus Benneweis.

Den nyttige aktivitet i Nordjylland havde fået et skud

for boven. For uden tag over husene ville man kunne risikere at skulle sove i

en gennemblødt seng, hvilket kan medføre en anmeldelse fra kredslægen, fordi

man under sådanne forhold ville have tendens til at klumpe sig sammen med

fare

for at kvæles. Problemerne synes uløselige på grund af fænomenet selvsving.

For at komme så langt væk fra den kunstige virkelighed

som muligt kan det oplyses, at det anvendte udstyr kun er en prototype (ikke

sat i serieproduktion), og at tømreren, der ses på billedet, er en og samme

person som fabrikanten, som til august jævnligt har kørt test med det i 10 år

under alle mulige ekstreme forhold, uden at det har medført behov for

ændringer

af hensyn til at komme til at belaste de offentlige skadestuer. Det eneste

problem, som indtil nu ikke er løst, er det med rattet, når der skal ændres

kørselsretning. Det sikreste er nok, især hvis man har mistet den sidste

smule

selvtillid, at holde næsten helt stille og så prøve sig frem.

Ak ja, fremtiden synes usikker. Man kan risikere ikke

at få den med, med mindre man lægger hele sin andel af held i hænderne på

specialuddannede eksperter uden ansvar. (Rent arbejdsmiljø.)

Jeg har aldrig fået klaget over noget i hele min voksne

tilværelse, selvom der måske nok har været en eller anden grund til det, men

jeg synes også, der er nok andet at få tiden til at gå med, og at der såmænd

er

nok, som gør det.

Men når I ligefrem opfordrer en til at gøre det, må det

jo bero på en eller anden form for betydelig usikkerhed i jeres viden, men

som

jeg meget betvivler at noget andet menneske kan overskue konsekvenserne af.

Men

prøv alligevel for en sikkerheds skyld.”

4. Arbejdstilsynets

udtalelse

Arbejdstilsynet har den 12. april 2005 udtalt følgende:

”Den tilsynsførende vurderede på baggrund af det

konstaterede under inspektionen, at der var en overhængende betydelig fare

for,

at den beskæftigede kunne styrte ned fra platformen, at arbejdsplatformen

kunne

bryde sammen eller at der kunne ske en fejlbetjening af rendegraveren. Der

blev

på denne baggrund på stedet mundtligt nedlagt forbud mod fortsat arbejde,

—

arbejdet blev standset, og Xx blev anmodet om at komme ned fra

arbejdsplatformen.

Det er fortsat Arbejdstilsynets opfattelse, at det på

baggrund af det konstaterede var korrekt at nedlægge et forbud.

Der kan i denne forbindelse henvises til

Arbejdsmiljølovens § 77, stk. 2:

Skønner

Arbejdstilsynet det nødvendigt for at afværge en overhængende, betydelig fare

for de ansattes eller andres sikkerhed eller sundhed, kan det påbyde, at

faren

straks imødegås, herunder

1)

at de tilstedeværende øjeblikkelig fjerner sig fra farezonen,

2)

at brugen af en maskine, en maskindel, en beholder, en

præfabrikeret konstruktion, at apparat, et redskab, et andet teknisk

hjælpemiddel eller et stof eller et materiale standses, eller

3)

at arbejdet i øvrigt standses.

De materielle bestemmelser der blev overtrådt var

Arbejdsmiljølovens § 38, stk. 1 og § 45, stk. 1, samt bekendtgørelse nr. 559

af

17. juni 2004 om arbejdets udførelse, § 13, nr. 1 og Arbejdstilsynets

bekendtgørelse nr. 1109 af 15. december 1992 om anvendelse af tekniske

hjælpemidler, som ændret ved bekendtgørelse nr. 670 af 7. august 1995,

bekendtgørelse nr. 832 af 27. november 1998 og bekendtgørelse nr. 727 af

29.juni 2004 § 4 og § 17, stk. 1, jfr. bilag 1, punkt 3.2.10.

Det fremgår af Arbejdsmiljølovens § 38, stk. 1, at

arbejdet skal planlægges, tilrettelægges

og udføres således, at det sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt

forsvarligt.

Arbejdsmiljølovens § 38, stk. 1 gælder ifølge lovens §

2, stk. 3, nr. 2 også for arbejde, der ikke udføres for en arbejdsgiver for

så

vidt angår de i lovens § 39, stk. 1, nr. 1 omhandlede arbejder. Det fremgår

heraf, at

Arbejdsministeren

kan fastsætte nærmere regler om, hvilke krav der skal være opfyldt, for at

arbejdet

kan anses for fuldt forsvarligt planlagt, tilrettelagt og udført, herunder om

sikkerheds- og sundhedsmæssige foranstaltninger vedrørende arbejder,

arbejdsprocesser og — metoder, f.eks. for at undgå nedstyrtning.

Dette er blandt andet udmøntet i bekendtgørelse nr. 559

af 17. juni 2004 om arbejdets udførelse. Det fremgår af denne bekendtgørelses

§

13, nr. 1, at

ved udførelsen af

arbejdet skal det sikres, at der er truffet effektive foranstaltninger til at

forebygge risiko for nedstyrtning.

Ifølge bekendtgørelse om arbejdets udførelse § 1, stk.

2, nr. 1 gælder § 13 også for arbejde, der ikke udføres for en arbejdsgiver.

Denne meget brede bestemmelse dækker alle

arbejdssituationer, hvor der er risiko for nedstyrtning. Der kunne for så

vidt

angår det forhold, at arbejdsplatformen ikke var forsynet med et rækværk

bestående

af mindst håndliste, knæliste og fodliste være henvist til bekendtgørelse nr.

589 af 22. juni 2001 om indretning af byggepladser og lignende arbejdssteder,

§

20, stk. 1, jfr. § 24, stk. 1. Der er i den konkrete situation også sket en

overtrædelse af denne bestemmelse, idet der arbejdes i mere end 2 meters

højde

på en arbejdsplatform, der kun er forsynet med håndliste.

Anvendelse af § 13, nr. i findes imidlertid at være

dækkende for hele situationen, idet

der

er tre faktorer, der hver for sig kunne begrunde et forbud.

I alle tre

situationer er der isoleret set nedstyrtningsfare for Xx.

For det første var arbejdsplatformen som ovenfor

beskrevet alene forsynet med håndliste. Det forhold, at der manglede knæliste

og fodliste, bevirkede, at der allerede derfor var en risiko for nedstyrtning

fra arbejdsplatformen.

For det andet var arbejdsplatformen bygget af Xx. Der

foreligger ikke beregninger el. lignende, der dokumenterer, at

arbejdsplatformen kan holde til de belastninger, den udsættes for, når der

arbejder en mand på platformen. Såfremt arbejdsplatformen brød sammen, medens

Xx stod på denne, ville han styrte ned.

For det tredje var arbejdsplatformen opsat på en

rendegraver. En rendegraver er ikke bygget til personløft, da den ikke er

indrettet i overensstemmelse med de meget strenge krav, der er for

arbejdsredskaber,

der anvendes til løft af personer. Se nedenfor. En fejl i teknikken ville

således kunne betyde, at rendegraverens frontskovl pludselig sænkede sig. Da

en

rendegravers frontskovl ikke sænkes til jorden i en lodret bevægelse, ville

arbejdsplatformen derfor kunne vippe. Såfremt frontskovlen på grund af en

fejl

i teknikken eller på grund af en fejlbetjening blev sænket til jorden, medens

Xx stod på arbejdsplatformen, ville platformen kunne vippe, hvorved Xx kunne

styrte ned.

Hertil kommer, at såvel arbejdsplatformen og

rendegraveren er tekniske hjælpemidler. Disse er således omfattet af

Arbejdsmiljølovens

§ 45,

stk. 1. Det fremgår af heraf, at

maskiner,

maskindele, beholdere, præfabrikerede konstruktioner, apparater, redskaber og

andre tekniske hjælpemidler skal være indrettet og skal anvendes således, at

de

sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarlige.

Arbejdsmiljølovens § 45, stk. 1 gælder ifølge lovens §

2, stk. 3, nr. 3 også for arbejde, der ikke udføres for en arbejdsgiver.

Dette er blandt andet udmøntet i Arbejdstilsynets

bekendtgørelse nr. 1109 af 15. december 1992 om anvendelse af tekniske

hjælpemidler, som ændret ved bekendtgørelse nr. 670 af 7. august 1995,

bekendtgørelse nr. 832 af 27. november 1998 og bekendtgørelse nr. 727 af 29.

juni 2004 § 4 og § 17, stk. 1, jfr. bilag 1, punkt 3.2.10. Det fremgår af

denne

bekendtgørelses § 4, at

anvendelse af

tekniske hjælpemidler skal ske på en sikkerheds- og sundhedsmæssig fuldt

forsvarlig måde.

Af bekendtgørelsens § 17, stk. 1 fremgår, at

for anvendelsen

af de i bilag 1 nævnte tekniske hjælpemidler

gælder foruden §§ 4 - 16 detailreglerne

fastsat i bilaget.

Bilag 1, punkt 3 angår

arbejdsredskaber, der anvendes til løft af byrder.

Det fremgår af

dette punkt, at der er meget strenge krav til såvel det arbejdsredskab, der

anvendes til løft af personer, som til det tilbehør, der anvendes hertil. En

rendegraver er ikke beregnet til personløft og kan ikke indrettes hertil. Af

punkt 3.2.10 fremgår, at

løfteredskaber

ikke må benyttes til persontransport, medmindre de er indrettet hertil.

Bekendtgørelse om anvendelse af tekniske hjælpemidler

gælder ifølge § 1, stk. 1

anvendelse af

tekniske hjælpemidler ved arbejde eller arbejdsprocesser, hvad enten

udførelsen

heraf sker for en arbejdsgiver eller ikke.

Bemærkninger til klagepunktet - - at klageren

jævnligt har anvendt arbejdsplatformen i gennem mere end 9 år under alle

mulige

ekstreme forhold uden at der er sket ulykker:

Det forhold, at klageren muligvis har anvendt denne arbejdsplatform gentagne

gange, bevirker ingen ændring af Arbejdstilsynets vurdering af det

konstaterede.

Som det fremgår af korrespondancen med klager har

Arbejdstilsynets jurister vurderet, at der skal ske anmeldelse af det

konstaterede til Politimesteren i Hjørring. Denne anmeldelse vil dog afvente

Arbejdsmiljøklagenævnets behandling af klagesagen.

Arbejdstilsynet

skal indstille, at Arbejdsmiljøklagenævnet fastholder det nedlagte forbud.

På trods af at der ikke er klaget over

hjemmelsangivelsen, skal Arbejdstils ynet samtidig indstille, at hjemlen til

det nedlagte forbud berigtiges, således at der ud over arbejdsmiljølovens §

77,

stk. 2 henvises til arbejdsmiljølovens § 38, stk. 1 og § 45, stk. 1, samt

bekendtgørelse nr. 559 af 17. juni 2004 om arbejdets udførelse, § 13, nr. 1

og

Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1109 af 15. december 1992 om anvendelse

af

tekniske hjælpemidler, som ændret ved bekendtgørelse nr. 670 af 7. august

1995,

bekendtgørelse nr. 832 af 27. november 1998 og bekendtgørelse nr. 727 af 29.

juni 2004 § 4 og § 17, stk. 1, jfr. bilag 1, punkt 3.2.10.”

5. Nyt efter klagen

Intet modtaget.

6. Regler

Bekendtgørelse nr.

784 af 11. oktober 1999 af lov om arbejdsmiljø

§ 38.

Arbejdet skal planlægges, tilrettelægges og udføres således, at det

sikkerheds-

og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarligt.

Stk. 2.

Anerkendte

normer eller standarder, som har sikkerheds- eller sundhedsmæssig betydning,

skal følges.

§ 45.

Maskiner, maskindele, beholdere, præfabrikerede konstruktioner, apparater,

redskaber og andre tekniske hjælpemidler skal være indrettet og skal anvendes

således, at de sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarlige.

Stk. 2.

Anerkendte normer og standarder, som har sikkerheds- eller sundhedsmæssig

betydning, skal følges

§ 77.

Arbejdstilsynet kan påbyde, at forhold, der strider mod loven eller mod

regler

eller afgørelser i medfør af loven, bringes i orden straks eller inden en

frist.

Stk. 2.

Skønner

Arbejdstilsynet det nødvendigt for at afværge en overhængende, betydelig fare

for de ansattes eller andres sikkerhed eller sundhed, kan det påbyde, at

faren

straks imødegås, herunder

1)

at de tilstedeværende

øjeblikkeligt fjerner sig fra farezonen,

2)

at brugen af en

maskine, en maskindel, en beholder, en præfabrikeret konstruktion, et

apparat,

et redskab, et andet teknisk hjælpemiddel eller et stof eller et materiale

standses, eller

3)

at arbejde i øvrigt

standses.

Stk. 3.

Direktøren

for Arbejdstilsynet kan påbyde, at den, der har leveret eller markedsført et

teknisk

hjælpemiddel, et personligt værnemiddel eller et stof eller materiale, som

anvendt i overensstemmelse med dets bestemmelse alligevel viser sig at

frembyde

fare for sikkerhed eller sundhed, træffer de nødvendige foranstaltninger til

afværgelse heraf. Det kan herunder påbydes,

1)

at levering eller

markedsføring standses,

2)

at de pågældende

tekniske hjælpemidler, personlige værnemidler eller stoffer eller materialer

tilbagekaldes fra markedet.

Bekendtgørelse nr.

559 af 17. juni 2004 om arbejdets udførelse

§ 13.

Ved udførelsen af arbejdet skal det sikres

1)

at der er truffet

effektive foranstaltninger til at forebygge risiko for sammenstyrtning,

nedstyrtning,

sammenskridning, ulykker hidrørende fra elektrisk strøm, rystelser og

lignende,

2)

at fare for

eksplosion, brand, forgiftning og kvælning m.v. er effektivt forebygget,

3)

at der træffes

effektive foranstaltninger for at forhindre udslip, lækage samt udvikling af

støv, røg, damp, lugt, gas m.v., hvor dette kan medføre fare for sikkerhed

eller sundhed,

4)

at der træffes

effektive foranstaltninger for at beskytte de ansatte, hvor arbejdsprocessen

eller de forhold, hvorunder arbejdet foregår, rummer mulighed for

sygdomssmitte

og

5)

at klima- og

belysningsforholdene er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlige,

under

hensyntagen til det arbejde, der skal udføres. Der skal herunder træffes

foranstaltninger til at beskytte de ansatte mod stærk hede eller kulde.

Bekendtgørelse nr.

589 af 22. juni 2001 om indretning af byggepladser og lignende arbejdssteder

§ 20.

Arbejdsdæk, arbejdsplatforme, stilladser, adgangsveje og lign. skal være

forsynet med rækværk eller anden effektiv afspærring overalt, hvor der kan

ske

fald på mere end 2 meter til det omgivende underlag, og tillige ved mindre

højde,

hvor der er særlig fare, jf. § 22, stk. 2.

Stk. 2.

Dette

gælder dog ikke i forbindelse med arbejdsoperationer, hvor rækværk eller

afspærring vil være til hinder for arbejdets udførelse, eller i forbindelse

med

kortvarige arbejdsopgaver, hvor faren ved etablering og fjernelse af rækværk

eller afspærring er større end den fare, der skal afværges. Der skal i så

fald

træffes andre passende sikkerhedsforanstaltninger, jf. § 23

§ 24.

Rækværker, der skal beskytte mod nedstyrtningsfare, skal mindst bestå af

håndliste, knæliste og fodliste. De skal have fornøden styrke og være

forsvarligt udført.

Stk. 2.

Overdækninger skal være af tilstrækkelig styrke og sikres mod forskydning.

Bekendtgørelse nr.

1109 af 15. december 1992 om anvendelse af tekniske hjælpemidler, med de

ændringer, som fremgår af bekendtgørelse nr. 670 af 7. august 1995 og

bekendtgørelse nr. 832 af 27. november 1998.

§ 1.

Bekendtgørelsen omfatter anvendelsen af tekniske hjælpemidler ved arbejde

eller

arbejdsprocesser, hvad enten udførelsen heraf sker for en arbejdsgiver eller

ikke.

§ 4.

Anvendelse af tekniske hjælpemidler skal ske på en sikkerheds- og

sundhedsmæssig fuldt forsvarlig måde.

§ 5.

Et

teknisk hjælpemiddel, der anvendes ved udførelsen af et arbejde, skal være

egnet eller tilpasset hertil, så anvendelsen er sikkerheds- og

sundhedsmæssigt

fuldt forsvarlig.

Stk. 2.

Valget af et

teknisk hjælpemiddel skal ske under hensyn til de forhold, hvorunder det skal

anvendes, samt de risici, der måtte opstå ved anvendelsen af det pågældende

hjælpemiddel.

Stk. 3.

Ved

efterkommelsen af gældende krav vedrørende anvendelsen af et teknisk

hjælpemiddel skal der i fuldt omfang tages hensyn til den pågældende

arbejdsplads og til arbejdsstillingen under anvendelsen samt øvrige

ergonomiske

forhold

Stk. 4.

Såfremt

anvendelsen af et teknisk hjælpemiddel desuagtet indebærer risiko for

sikkerhed

og sundhed, skal denne imødegås med egnede foranstaltninger, som f.eks.

afskærmning, udsugning og særligt sikkerhedsudstyr eller andre

sikkerhedstekniske forholdsregler, der sikrer en sikkerheds- og

sundhedsmæssigt

fuldt forsvarlig udførelse af det pågældende arbejde.

§ 6.

Et

teknisk hjælpemiddel må kun anvendes, hvis det opfylder de krav, der gælder

for

dets konstruktion, udstyr, sikring m.v. ifølge Arbejdsministeriets

bekendtgørelse nr. 694 af 7. august 1992 om indretning af tekniske

hjælpemidler

og andre særlige regler, der måtte være fastsat herom.

§ 17.

For anvendelsen af de i bilag 1 nævnte tekniske hjælpemidler gælder foruden

§§

4-16 detailreglerne fastsat i bilaget.

Stk. 2.

Desuden omfattes

visse former for tekniske hjælpemidler af særlige bekendtgørelser efter

arbejdsmiljøloven, som indeholder bestemmelser om anvendelsen. Disse

bekendtgørelser er anført i bilag 2

Stk. 3.

Ud over kravene

ifølge arbejdsmiljølovgivningen gælder for anvendelsen af tekniske

hjælpemidler

tillige de krav, der følger af anden lovgivning, som f.eks.

elektricitetslovgivningen

og gaslovgivningen.

Bilag 1

3. Arbejdsredskaber, der anvendes til løft af

byrder

3.1 Generelt

3.1.1 Et demonterbart eller mobilt arbejdsredskab, der

anvendes til løft af byrder, skal anvendes således, at det sikres, at

redskabet

under alle påregnelige forhold er stabilt under brugen under hensyntagen til

underlagets art.

3.1.2 Løft af personer må kun foretages med

arbejdsredska ber og tilbehør, der er beregnet til dette formål.

Bæremidlet på en maskine, der anvendes til løft eller

flytning af person er, skal kontrolleres hver arbejdsdag, hvis der, fx på

grund

af arbejdsstedet eller højdeforskellen, opstår en risiko for nedstyrtning af

kabine, kurv eller lignende, og det ikke er muligt ved passende anordninger

at

undgå sådan risiko.

3.2 Løfteredskaber

Disse detailregler gælder for mekanisk drevne

løfteredskaber, der kan løfte en byrde, som er understøttet af en del af

løfteredskabet. Undtaget fra bestemmelserne er dog elevatorer m.v. og

løfteredskaber

til brug for bevægelseshæmmede personer.

3.2.1 Opstilling og nedtagning af løfteredskaber må kun

foretages af kvalificerede opstillere eller under ledelse af en kvalificeret

person. Opstilling og nedtagning skal ske forsvarligt i overensstemmelse med

leverandørens anvisninger.

3.2.2 Løfteredskaber, der er indrettet til personløft,

skal underkastes en statisk belastningsprøve inden ibrugtagning efter

1)

væsentlig ombygning

eller reparation,

2)

udskiftning af

bæremidler,

3)

hvert hovedeftersyn,

og

4)

ny opstilling,

bortset fra ny opstilling for samme ejer af flytbare løfteredskaber.

3.2.3 Den, der foretager belastningsprøven, skal

udstede attest herom. Attesten skal 4 Belastningsprøver skal udføres således,

at

1)

de bærende dele

udsættes for de ugunstigste belastnin ger, og

2)

tabiliteten

(væltesikkerheden) afprøves i de ugunstigste stillinger.

3.2.5 Redskaber indrettet til personløft skal

belastningsprøves med 50 %, dog mindst 100 kg, over største tilladte

arbejdsbelastning,

medmindre særlige forhold gør sig gældende.

3.2.6 Løfteredskaber, der er indrettet til personløft,

skal anmeldes til den lokale arbejdstilsynskreds for opstillingsstedet inden

ibrugtagning efter

1)

ejerskifte,

2)

væsentlig ombygning

eller reparation, og

3)

ny opstilling,

bortset fra ny opstilling for samme ejer af flytbare løfteredskaber.

3.2.7 Pligten til at anmelde påhviler den, der forestår

opstilling af redskabet. Ved ejerskifte påhviler pligten dog ny ejer.

Anmeldelsen foretages med en særlig blanket, der udleveres af

Arbejdstilsynet.

3.2.8 For ethvert anmeldepligtigt løfteredskab skal der

findes en journal, der skal opbevares på eller i nærheden af redskabet.

Journalen skal føres af ejeren. Hvis løfteredskabet er

udlejet eller på anden måde overdraget en anden til brug, skal journalen

videreføres af brugeren.

3.2.9 Journalen skal indeholde

1)

dokumentation for

undersøgelse af den statiske og dynamiske stabilitet,

2)

dokumentation for

belastningsprøver,

3)

dokumentation for

anmeldelse,

4)

certifikater for

bæremidler,

5)

oplysninger om fejl,

mangler og eftersyn,

6)

oplysninger om reparationer

af sikkerheds- eller sundhedsmæssig betydning,

7)

oplysninger om

udskiftninger af bæremidler, og

8)

oplysninger om

Arbejdstilsynets påbud vedr. løfteredskabet.

3.2.10 Løfteredskaber må ikke benyttes til

persontransport, medmindre de er indrettet dertil.

3.2.11 Løfteredskaber, der er uden opsyn, må ikke

forlades med motoren i gang. Når redskabet forlades uden opsyn, skal

arbejdsredskabet og evt. hjælpeudstyr anbringes i forsvarlig stilling.

Motoren

skal være sikret mod, at uvedkommende kan starte den.

3.2.12 Som førere af løfteredskaber, hvortil der kræves

certifikat, må kun beskæftiges personer, der er i besiddelse af et sådant,

jf.

bekendtgørelse nr. 136 af 28. marts 1978 om gaffeltruckførercertifikat, med

senere ændringer.

3.2.13 Kun personer, der har arbejdsopgaver på

løfteredskabet, må færdes eller opholde sig på dette, og det må kun ske på de

dertil indrettede adgangsveje og arbejdsplatforme, medmindre personen på

anden

forsvarlig måde er sikret. Før føreren er varskoet, må ingen personer gå op i

et løfteredskab.

3.2.14 Mindst hver 12. måned skal der af leverandøren

eller anden sagkyndig gennemføres et hovedeftersyn.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter