Forbud mod at arbejde på en platform opstillet i frontskovlen på en rendegraver
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Forbud mod at arbejde på en platform opstillet i
frontskovlen på en rendegraver
Nævnet traf følgende
A F G Ø R E L S E
Arbejdsmiljøklagenævnet er enig med Arbejdstilsynet i,
at arbejdet på en arbejdsplatform, opstillet i frontskovlen på en
rendegraver,
ikke må fortsættes, før den beskæftigede er forsvarligt sikret mod
ulykkesfaren.
Begrundelsen er, at arbejdsplatformen ikke er indrettet
sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.
Arbejdsmiljøklagenævnet vurderer ligesom
Arbejdstilsynet, at der var en overhængende betydelig fare for, at den
beskæftigede
kunne styrte ned fra platformen, at arbejdsplatformen kunne bryde sammen
eller
at der kunne ske en fejlbetjening af rendegraveren.
Arbejdsmiljøklagenævnet har lagt vægt på, at en
rendegraver ikke er beregnet til personløft. Nævnet finder ikke, at den er
indrettet til personløft, idet arbejdsplatformen alene var sikret mod
nedstyrtning
med et metalgelænder i ca. en meters højde over dækket.
Arbejdsmiljøklagenævnet har endvidere lagt vægt på, at
leverandøren ikke har godkendt opstillingen af rendegraveren som
arbejdsplatform, der er ikke foretaget en belastningsprøve, og ændringen af
rendegraveren er ikke anmeldt til det lokale arbejdstilsyn inden
ibrugtagningen.
Reglerne om anvendelsen af tekniske hjælpemidler
gælder, hvad enten arbejdet udføres for en arbejdsgiver eller ikke.
Endelig har Arbejdsmiljøklagenævnet lagt vægt på, at
Læs alt
der ikke var en dertil indrettet adgangsvej til arbejdsdækket, idet
adgangsvejen var en løst opstillet stige.
Arbejdsmiljøklagenævnet henviser til § 38, § 45 og § 77
i bekendtgørelse nr. 784 af 11. oktober 1999 af lov om arbejdsmiljø, til § 13
i
bekendtgørelse nr. 559 af 17. juni 2004 om arbejdets udførelse, til § 20 og §
24 i bekendtgørelse nr. 589 af 22. juni 2001 om indretning af byggepladser og
lignende arbejdssteder og til § 1, § 4, § 5, § 6 og § 17, jf. bilag 1, pkt. 3
i
bekendtgørelse nr. 1109 af 15. december 1992 om anvendelse af tekniske
hjælpemidler, med de ændringer, som fremgår af bekendtgørelse nr. 670 af 7.
august 1995 og bekendtgørelse nr. 832 af 27. november 1998.
Arbejdsmiljøklagenævnet fastholder således
Arbejdstilsynets afgørelse af 17. december 2004.
På klagenævnets vegne
Sign.
1. Sagsforløb
Arbejdstilsynet fremstiller sagen på følgende måde:
”Da Arbejdstilsynet ankommer til byggepladsen,
konstateres det, at virksomhedsejer Xx er i færd med at tilpasse bygningens
udhæng fra en hjemmelavet personløfter/arbejdsplatform.
Arbejdsplatformen var konstrueret af stålrør og var
opstillet i frontskovlen på en rendegraver. Dækket på arbejdsplatformen var
løftet op i 4,0 meters højde og eneste rækværk var et rør ca. 1,0 meter fra
dækket. Adgangsvejen til arbejdsplatformen var en løst opstillet stige.
Arbejdstilsynet bad straks Xx om at forlade
arbejdsplatformen. Der er optaget fotos af situationen”
2. Arbejdstilsynets
afgørelse
Arbejdstilsynet traf den 17. december 2004 følgende
afgørelse: ”Der blev på stedet nedlagt forbud mod at fortsætte arbejdet,
indtil
de beskæftigede var forsvarligt sikret mod ulykkesfaren. Forbudet fastholdes
hermed.”
3. Klagen til
Arbejdsmiljøklagenævnet
De har i tilbagemelding af 21. december 2004 anført
følgende:
”Alt arbejde har været indstillet siden den 14.
december 2004 kl. 11.00 på grund af min pludselige manglende dømmekraft
(vurderet af Yy) – efterfulgt af et flovt grin.
Det er en underlig fornemmelse at have. Lige pludselig
ikke at kunne tage vare på sig selv (ellers det eneste tidspunkt man kan være
bekendt at tænke på sig selv først.) Efter at have været beskæftiget med
utallige og forskellige opgaver indenfor stålkonstruktioner i forbindelse med
byggerier og andet uden at have haft en eneste sygedag.
Først hos Aa smede- og maskinforretning fra 1969-73.
Derefter hos smedemester Bb,
1975-84 og
fra 1984-96 hos Byggefirma Cc.
Jeg kan ikke mindes at have hørt om problemer med
betydelig ulykkesrisiko i forbindelse med mit arbejde nogen af stederne (kan
undersøges).
Det eneste tilfælde jeg kan huske at være blevet rigtig
forbavset var, da den gamle og udtjente kok på Lyngsø Kirke skulle ned og
erstattes af en yngre. Spiret ville ikke uden videre give slip på sin gamle
ven
igennem så mange år, men pludselig, godt nok efter lidt lirk og rimelig meget
hjælp af kranen nede på jorden, skete det, som ingen rigtig havde regnet med.
Den gamle hane fløj, og vi i kurven prøvede faktisk at efterligne den. Denne
type arbejdsmetoder bør der aldrig eksperimenteres med på andre slags
lokaliteter.
Men det viser bare, at ikke alle mennesker kan leve livet
lige ufarligt. Nogen har et job med fuld løn betalt af systemet (kommer
automatisk) uden at have nogen form for konkurrence (sundt) – ansvar
(straffes)
– komme til skade eller have mulighed for at forurene sine omgivelser
med røg,
støj eller møg. Til gengæld bidrager de heller ikke med ret meget for at
skaffe
mad på bordet (uhørt sætning i dagens Danmark) hverken her i landet og slet
ikke hos vore medborgere andre steder på kloden. Hvad mon de mennesker i
Afrika, vi ser i TV, ville tænke, hvis de fik at vide, at de absolut største
problemer vi her i Danmark har at gøre med er ting som nytårsskyts -
liggebusser for skiturister
– rygskader
på grund af vejbump – opmåling af 2 meters dyrkningsfri bræmmer langs
vandløb –
kontrol af øremærker på dyr osv. Kunne let blive ved til grundlovsdag –
og ikke
at forglemme hvor mange love, man skal kende, for at komme 4 meter over
terræn
for lovligt at kunne montere et bræt på et udhæng. Der er rigtig mange og
ingen
i Danmark, der kan dem udenad – med garanti.
Ang. sikkerhedsrepræsentanten!
Kender ham ikke – ved ikke, hvor jeg skal lede, måske i
Libanon blandt selvmordsbombemændene?
Ang. sikkerhedsgruppen!
Skulle være nemmere at få øje på.
Ang. sikkerhedsudvalget!
Har aldring været på valg.
Ang. sikkerhedsarbejde:
Har aldrig arbejdet indenfor branchen ud over en smule
med seler og vent iler på varmeanlæg.
OBS. Ang. sikkerhed, så håber jeg, at I har været så
vågne og sørget for at underrette Zz om faren for at få udhænget på nakken,
hvis han benytter sin ladeport (måtte ikke gøres færdigt.)
Her til sidst, alt imedens jeg sidder og venter på at
få en opholds- og arbejdstilladelse eller noget andet for at komme videre med
min tilværelse, kunne jeg godt fristes til at komme med en opfordring
(opsang).
Alle vi voksne mennesker skulle finde et stille og roligt sted, hvor man
kunne
sætte sig ned og så tænke på, hvad det i grunden er for en tilværelse, man
bruger tid på. Kunne den evt. bruges anderledes, måske til mere nytte! Hvem
ved. Og når man alligevel sidder der og spekulere, husk så lige på en anden
ting, at ord og snak (støj – lyde) er noget, mennesket har fundet på, og
at det
aldrig har givet en krumme på tallerkenen. Det er udelukkende opfundet for at
blive fri for at gøre de livsnødvendige ting selv. Så tænk lige på, at ord
kun
kan tages alvorligt i forbindelse med underholdning.
Brug derfor din medfødte rene samvittighed – den giver
aldrig anledning til nogen konflikter.”
Arbejdstilsynet har den 4. januar 2005 bedt Dem
præcisere, om De ønsker at klage over afgørelsen. Samtidig har
Arbejdstilsynet
meddelt, at man har besluttet, at der skal ske anmeldelse til Politimesteren
Vv
i anledning af det konstaterede.
De har i et efterfølgende udateret brev anført
følgende:
”Kære medborgere helt der ovre hos Arbejdstilsynets
erfarne tekniske afdeling i København, for nu kan jeg se på det sidste papir,
der er kommet, at pr. 1. januar 2005 er der en ny postadresse på
Arbejdstilsynet
i Nordjylland, nemlig postboks 1228, 0900 København C. Det virker meget langt
væk for os her oppe mod nord, hvor det stadig er lovligt at tænke selv, og
hvor
det, vi siger, tænker og skriver ikke har ret meget til fælles. Til gengæld
har
vi en ualmindelig sund skepsis.
Befolkningen her i landet og for øvrigt kloden rundt
består kun af to (2) slags (såre enkelt), og som det altid har været, dem,
der
er og har været til nytte, og dem, som tror, at de er til nytte, men som i
virkeligheden er en belastning. Tro er kun fantasier (teorier), som ikke kan
sammenlignes med f.eks. viden eller erfaring men giver anledning til en
mængde
konflikter, som mange mennesker kan få al deres tid til at gå med.
”Gab”. Man
kan f.eks. sagtens gøre sig nogle fantasier om, at for at undgå ulykker med
bilerne på vejene skulle kunne afhjælpes ved at gøre disse mere sikre, når 99
%
af årsagerne skal findes mellem rattet og ryglænet på førersædet. (Mennesket
med duelighedsbeviset i baglommen.)
Man kunne også prøve at lægge flere forskellige brædder
med samme dimension ud mellem to punkter f.eks. på et stillads (rækværk) og
så
teste, hvilket et der tåler størst belastning (kan ikke beregnes på forhånd)
men læres på et kursus (duelighedsbevis). Alle og enhver, også uden erfaring,
kan lovligt leje en godkendt teleskoplift (dem man bruger til at fjerne
bilvrag
med i forbindelse med motorløb) med fjernbetjening fra arbejdsplatformen (ene
mand), og stille den på de to støtteben f.eks. på en græsplæne oppe i Store
Vildmose og så prøve, hvor langt man kan forskyde platformen op-ud i al slags
vejr, frost, tø, regn og blæst, inden den tipper (jordens bæreevne kan ikke
beregnes). Og man skal kunne vurdere, hvor meget det, der evt. læsses på
platformen, vejer. (Op til 4 meter bred) så der er plads til en hel del. I
brochuren fra f.eks. New Holland står der løftekapacitet ved max. rækkevidde
0
kg med støtteben oppe og uden mandskabskurv (vægt kendes ikke), men ca. 300
kg
+ evt. sving til mandskabskurv, som forlænger rækkevidden med ca. 1½ meter
(stort underskud) og 450 kg med støtteben nede, men nede på hvad? Måske en
idé
at støbe fundamenter nogle dage i forvejen. Der er imidlertid en ringe trøst
i
at vide, at redskabet er godkendt af specialister og eksperter, for det er
der
efterhånden ingen, der ikke kaldes længere. Har været på skole og lært at
koble
forstanden fra, så den ikke slides og dermed er blevet lettere at indpasse i
systemet (ansætter nemlig ikke folk med en brugt hjerne) på grund af faren
for
svigt, som kan resultere i, at man i sin iver for at redde andre selv kan
komme
til skade ved f.eks. at falde over sine egne ben.
Jeg ved intet om ret meget (som man siger ovre i
hovedstanden) på grund af min fortids mangel på opskoling. Gælder i særlig
udbredt grad noget, som står på et stykke papir ( ). Godt nok havde kommunen,
modsat det man hører i dag, råd til at uddele papir på skolen, men det kom
der
for mit vedkommende ikke så meget ud af. Husker en del blev brugt til
flyvemaskiner, og det har siden vist sig, at er faktisk havde været
perspektiv
i at have fortsat udviklingsarbejdet. Hørte forleden i TV, at der sidste år
alene i Kastrup Lufthavn var blevet befordret 19.000.000 mennesker. Hertil
skal
så lægges antallet fra de øvrige lufthavne, vi har. Kan man begribe, at vi er
blevet skabt uden vinger, når vi helst ville ha ve været en fugl. Se, hvor
ubesværet de kommer op og ned af et tag uden brug af diverse livliner. Det
virker utroligt, at det kan være lovligt, at man må proppe en masse mennesker
(grise - miljøsvin) op i en flyvemaskine og så flyve en 12-14 timer for at
komme over på den anden side af jordkloden, bare for at nyde at blive passet
op
af en lokalbefolkning med en lille levestandard. Men som en meget klog
kvindelig lærer sagde, de har hårdt brug for os turister, ”altså
pengene”. Så
vidt jeg kan regne ud, så kunne det med pengene fikses på en nemmere måde end
at smide de fleste ud i den blå luft til benzin. Det er helt andre toner, der
lyder, når der skal fragtes ”rigtige” grise eller heste fra et sted
til et
andet, selvfølgelig bortse fra hvis det er noget pjat. Så er der ingen
problemer med f.eks. at fragte en hest til OL i Sidney eller et stort
næsehorn
tilbage til Sydafrika, fordi det ikke ville opføre sig ordentligt.
En enkel sag, som jeg tydelig husker fra min skoletid.
Har nok været i omegnen af 4. klasse, hvor vores klasselærer ville forsøge at
forklare noget om sammenhængen mellem offentligheden og så alle os andre
(dengang i 1964 modsat i dag var vi langt de fleste). Har hørt, at 2.600.000
er
på offentlig ydelse i dag. Det kom til at handle om, at det offentlige var os
alle sammen, og at man let kunne komme til at snyde sine naboer, hvis man
bare
ville fise på hammelen og lade andre trække læsset. På den tid kunne man ikke
komme til og fra skole uden at få øje på en, oftest flere offentligt ansatte,
som var sendt ud for at lappe huller i vejene eller grave grøfter (til
nytte).
Og man kunne umuligt tage fejl af, hvor de var ansat, alene set ud fra, hvor
forsigtigt de behandlede deres skovl (trykket fra hagen lå som regel næsten
lodret ned igennem skaftet). Og som sådan nogle pr. medfødt instinkt
uundgåelig
vil komme til at tænke, når der er mange om at betale, det, vi ikke når i
dag,
kan vi fortsætte med i morgen. (Tips og lotto.)
Modsat dengang trods en kolossal forøgelse af
aktiviteterne, så er man blevet meget bedre til at gemme sig, langt de fleste
ved at bure sig inde, og har lært at holde sig fuldstændig i ro ved at stikke
hovedet ind i en plastickasse lavet i HongKong. En del er nok på afspadsering
på grund af mangel på mandskab og er kravlet op i en flyvemaskine på vej
langt
væk fra de umenneskelige arbejdsforhold, de er ansat under.
Men så pludselig og højst overraskende en mørk
decemberdag tæt op under jul sker der noget på et nedlagt husmandssted tæt
ved
Vrejlev Kloster midt i Vendsyssel, som selv i præst i frelsens hær ville have
troet var uvirkeligt. Fra et hushjørne kommer der et kraftigt lysglimt
(kommer
i første omgang til at tænke på genopstandelsen), men må efter et kort
øjeblik
trække i land og i anden omgang bare føle sig som Jeppe på bjerget. For ikke
alene et fotografiapparat og to arme dukker frem at skæret, men også resten
af
en skikkelse springer frem fra gavlen, råbende et eller andet. ”Hvem er
det”.
Arbejdstilsynet, lyder det så igen, alt imedens blitzen fortsætter sin
aktivitet, og vores alle sammens ven slår over i en latter, så man skulle
tro,
at han lige havde snydt sig ind i cirkus Benneweis.
Den nyttige aktivitet i Nordjylland havde fået et skud
for boven. For uden tag over husene ville man kunne risikere at skulle sove i
en gennemblødt seng, hvilket kan medføre en anmeldelse fra kredslægen, fordi
man under sådanne forhold ville have tendens til at klumpe sig sammen med
fare
for at kvæles. Problemerne synes uløselige på grund af fænomenet selvsving.
For at komme så langt væk fra den kunstige virkelighed
som muligt kan det oplyses, at det anvendte udstyr kun er en prototype (ikke
sat i serieproduktion), og at tømreren, der ses på billedet, er en og samme
person som fabrikanten, som til august jævnligt har kørt test med det i 10 år
under alle mulige ekstreme forhold, uden at det har medført behov for
ændringer
af hensyn til at komme til at belaste de offentlige skadestuer. Det eneste
problem, som indtil nu ikke er løst, er det med rattet, når der skal ændres
kørselsretning. Det sikreste er nok, især hvis man har mistet den sidste
smule
selvtillid, at holde næsten helt stille og så prøve sig frem.
Ak ja, fremtiden synes usikker. Man kan risikere ikke
at få den med, med mindre man lægger hele sin andel af held i hænderne på
specialuddannede eksperter uden ansvar. (Rent arbejdsmiljø.)
Jeg har aldrig fået klaget over noget i hele min voksne
tilværelse, selvom der måske nok har været en eller anden grund til det, men
jeg synes også, der er nok andet at få tiden til at gå med, og at der såmænd
er
nok, som gør det.
Men når I ligefrem opfordrer en til at gøre det, må det
jo bero på en eller anden form for betydelig usikkerhed i jeres viden, men
som
jeg meget betvivler at noget andet menneske kan overskue konsekvenserne af.
Men
prøv alligevel for en sikkerheds skyld.”
4. Arbejdstilsynets
udtalelse
Arbejdstilsynet har den 12. april 2005 udtalt følgende:
”Den tilsynsførende vurderede på baggrund af det
konstaterede under inspektionen, at der var en overhængende betydelig fare
for,
at den beskæftigede kunne styrte ned fra platformen, at arbejdsplatformen
kunne
bryde sammen eller at der kunne ske en fejlbetjening af rendegraveren. Der
blev
på denne baggrund på stedet mundtligt nedlagt forbud mod fortsat arbejde,
—
arbejdet blev standset, og Xx blev anmodet om at komme ned fra
arbejdsplatformen.
Det er fortsat Arbejdstilsynets opfattelse, at det på
baggrund af det konstaterede var korrekt at nedlægge et forbud.
Der kan i denne forbindelse henvises til
Arbejdsmiljølovens § 77, stk. 2:
Skønner
Arbejdstilsynet det nødvendigt for at afværge en overhængende, betydelig fare
for de ansattes eller andres sikkerhed eller sundhed, kan det påbyde, at
faren
straks imødegås, herunder
1)
at de tilstedeværende øjeblikkelig fjerner sig fra farezonen,
2)
at brugen af en maskine, en maskindel, en beholder, en
præfabrikeret konstruktion, at apparat, et redskab, et andet teknisk
hjælpemiddel eller et stof eller et materiale standses, eller
3)
at arbejdet i øvrigt standses.
De materielle bestemmelser der blev overtrådt var
Arbejdsmiljølovens § 38, stk. 1 og § 45, stk. 1, samt bekendtgørelse nr. 559
af
17. juni 2004 om arbejdets udførelse, § 13, nr. 1 og Arbejdstilsynets
bekendtgørelse nr. 1109 af 15. december 1992 om anvendelse af tekniske
hjælpemidler, som ændret ved bekendtgørelse nr. 670 af 7. august 1995,
bekendtgørelse nr. 832 af 27. november 1998 og bekendtgørelse nr. 727 af
29.juni 2004 § 4 og § 17, stk. 1, jfr. bilag 1, punkt 3.2.10.
Det fremgår af Arbejdsmiljølovens § 38, stk. 1, at
arbejdet skal planlægges, tilrettelægges
og udføres således, at det sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt
forsvarligt.
Arbejdsmiljølovens § 38, stk. 1 gælder ifølge lovens §
2, stk. 3, nr. 2 også for arbejde, der ikke udføres for en arbejdsgiver for
så
vidt angår de i lovens § 39, stk. 1, nr. 1 omhandlede arbejder. Det fremgår
heraf, at
Arbejdsministeren
kan fastsætte nærmere regler om, hvilke krav der skal være opfyldt, for at
arbejdet
kan anses for fuldt forsvarligt planlagt, tilrettelagt og udført, herunder om
sikkerheds- og sundhedsmæssige foranstaltninger vedrørende arbejder,
arbejdsprocesser og — metoder, f.eks. for at undgå nedstyrtning.
Dette er blandt andet udmøntet i bekendtgørelse nr. 559
af 17. juni 2004 om arbejdets udførelse. Det fremgår af denne bekendtgørelses
§
13, nr. 1, at
ved udførelsen af
arbejdet skal det sikres, at der er truffet effektive foranstaltninger til at
forebygge risiko for nedstyrtning.
Ifølge bekendtgørelse om arbejdets udførelse § 1, stk.
2, nr. 1 gælder § 13 også for arbejde, der ikke udføres for en arbejdsgiver.
Denne meget brede bestemmelse dækker alle
arbejdssituationer, hvor der er risiko for nedstyrtning. Der kunne for så
vidt
angår det forhold, at arbejdsplatformen ikke var forsynet med et rækværk
bestående
af mindst håndliste, knæliste og fodliste være henvist til bekendtgørelse nr.
589 af 22. juni 2001 om indretning af byggepladser og lignende arbejdssteder,
§
20, stk. 1, jfr. § 24, stk. 1. Der er i den konkrete situation også sket en
overtrædelse af denne bestemmelse, idet der arbejdes i mere end 2 meters
højde
på en arbejdsplatform, der kun er forsynet med håndliste.
Anvendelse af § 13, nr. i findes imidlertid at være
dækkende for hele situationen, idet
der
er tre faktorer, der hver for sig kunne begrunde et forbud.
I alle tre
situationer er der isoleret set nedstyrtningsfare for Xx.
For det første var arbejdsplatformen som ovenfor
beskrevet alene forsynet med håndliste. Det forhold, at der manglede knæliste
og fodliste, bevirkede, at der allerede derfor var en risiko for nedstyrtning
fra arbejdsplatformen.
For det andet var arbejdsplatformen bygget af Xx. Der
foreligger ikke beregninger el. lignende, der dokumenterer, at
arbejdsplatformen kan holde til de belastninger, den udsættes for, når der
arbejder en mand på platformen. Såfremt arbejdsplatformen brød sammen, medens
Xx stod på denne, ville han styrte ned.
For det tredje var arbejdsplatformen opsat på en
rendegraver. En rendegraver er ikke bygget til personløft, da den ikke er
indrettet i overensstemmelse med de meget strenge krav, der er for
arbejdsredskaber,
der anvendes til løft af personer. Se nedenfor. En fejl i teknikken ville
således kunne betyde, at rendegraverens frontskovl pludselig sænkede sig. Da
en
rendegravers frontskovl ikke sænkes til jorden i en lodret bevægelse, ville
arbejdsplatformen derfor kunne vippe. Såfremt frontskovlen på grund af en
fejl
i teknikken eller på grund af en fejlbetjening blev sænket til jorden, medens
Xx stod på arbejdsplatformen, ville platformen kunne vippe, hvorved Xx kunne
styrte ned.
Hertil kommer, at såvel arbejdsplatformen og
rendegraveren er tekniske hjælpemidler. Disse er således omfattet af
Arbejdsmiljølovens
§ 45,
stk. 1. Det fremgår af heraf, at
maskiner,
maskindele, beholdere, præfabrikerede konstruktioner, apparater, redskaber og
andre tekniske hjælpemidler skal være indrettet og skal anvendes således, at
de
sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarlige.
Arbejdsmiljølovens § 45, stk. 1 gælder ifølge lovens §
2, stk. 3, nr. 3 også for arbejde, der ikke udføres for en arbejdsgiver.
Dette er blandt andet udmøntet i Arbejdstilsynets
bekendtgørelse nr. 1109 af 15. december 1992 om anvendelse af tekniske
hjælpemidler, som ændret ved bekendtgørelse nr. 670 af 7. august 1995,
bekendtgørelse nr. 832 af 27. november 1998 og bekendtgørelse nr. 727 af 29.
juni 2004 § 4 og § 17, stk. 1, jfr. bilag 1, punkt 3.2.10. Det fremgår af
denne
bekendtgørelses § 4, at
anvendelse af
tekniske hjælpemidler skal ske på en sikkerheds- og sundhedsmæssig fuldt
forsvarlig måde.
Af bekendtgørelsens § 17, stk. 1 fremgår, at
for anvendelsen
af de i bilag 1 nævnte tekniske hjælpemidler
gælder foruden §§ 4 - 16 detailreglerne
fastsat i bilaget.
Bilag 1, punkt 3 angår
arbejdsredskaber, der anvendes til løft af byrder.
Det fremgår af
dette punkt, at der er meget strenge krav til såvel det arbejdsredskab, der
anvendes til løft af personer, som til det tilbehør, der anvendes hertil. En
rendegraver er ikke beregnet til personløft og kan ikke indrettes hertil. Af
punkt 3.2.10 fremgår, at
løfteredskaber
ikke må benyttes til persontransport, medmindre de er indrettet hertil.
Bekendtgørelse om anvendelse af tekniske hjælpemidler
gælder ifølge § 1, stk. 1
anvendelse af
tekniske hjælpemidler ved arbejde eller arbejdsprocesser, hvad enten
udførelsen
heraf sker for en arbejdsgiver eller ikke.
Bemærkninger til klagepunktet - - at klageren
jævnligt har anvendt arbejdsplatformen i gennem mere end 9 år under alle
mulige
ekstreme forhold uden at der er sket ulykker:
Det forhold, at klageren muligvis har anvendt denne arbejdsplatform gentagne
gange, bevirker ingen ændring af Arbejdstilsynets vurdering af det
konstaterede.
Som det fremgår af korrespondancen med klager har
Arbejdstilsynets jurister vurderet, at der skal ske anmeldelse af det
konstaterede til Politimesteren i Hjørring. Denne anmeldelse vil dog afvente
Arbejdsmiljøklagenævnets behandling af klagesagen.
Arbejdstilsynet
skal indstille, at Arbejdsmiljøklagenævnet fastholder det nedlagte forbud.
På trods af at der ikke er klaget over
hjemmelsangivelsen, skal Arbejdstils ynet samtidig indstille, at hjemlen til
det nedlagte forbud berigtiges, således at der ud over arbejdsmiljølovens §
77,
stk. 2 henvises til arbejdsmiljølovens § 38, stk. 1 og § 45, stk. 1, samt
bekendtgørelse nr. 559 af 17. juni 2004 om arbejdets udførelse, § 13, nr. 1
og
Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1109 af 15. december 1992 om anvendelse
af
tekniske hjælpemidler, som ændret ved bekendtgørelse nr. 670 af 7. august
1995,
bekendtgørelse nr. 832 af 27. november 1998 og bekendtgørelse nr. 727 af 29.
juni 2004 § 4 og § 17, stk. 1, jfr. bilag 1, punkt 3.2.10.”
5. Nyt efter klagen
Intet modtaget.
6. Regler
Bekendtgørelse nr.
784 af 11. oktober 1999 af lov om arbejdsmiljø
§ 38.
Arbejdet skal planlægges, tilrettelægges og udføres således, at det
sikkerheds-
og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarligt.
Stk. 2.
Anerkendte
normer eller standarder, som har sikkerheds- eller sundhedsmæssig betydning,
skal følges.
§ 45.
Maskiner, maskindele, beholdere, præfabrikerede konstruktioner, apparater,
redskaber og andre tekniske hjælpemidler skal være indrettet og skal anvendes
således, at de sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarlige.
Stk. 2.
Anerkendte normer og standarder, som har sikkerheds- eller sundhedsmæssig
betydning, skal følges
§ 77.
Arbejdstilsynet kan påbyde, at forhold, der strider mod loven eller mod
regler
eller afgørelser i medfør af loven, bringes i orden straks eller inden en
frist.
Stk. 2.
Skønner
Arbejdstilsynet det nødvendigt for at afværge en overhængende, betydelig fare
for de ansattes eller andres sikkerhed eller sundhed, kan det påbyde, at
faren
straks imødegås, herunder
1)
at de tilstedeværende
øjeblikkeligt fjerner sig fra farezonen,
2)
at brugen af en
maskine, en maskindel, en beholder, en præfabrikeret konstruktion, et
apparat,
et redskab, et andet teknisk hjælpemiddel eller et stof eller et materiale
standses, eller
3)
at arbejde i øvrigt
standses.
Stk. 3.
Direktøren
for Arbejdstilsynet kan påbyde, at den, der har leveret eller markedsført et
teknisk
hjælpemiddel, et personligt værnemiddel eller et stof eller materiale, som
anvendt i overensstemmelse med dets bestemmelse alligevel viser sig at
frembyde
fare for sikkerhed eller sundhed, træffer de nødvendige foranstaltninger til
afværgelse heraf. Det kan herunder påbydes,
1)
at levering eller
markedsføring standses,
2)
at de pågældende
tekniske hjælpemidler, personlige værnemidler eller stoffer eller materialer
tilbagekaldes fra markedet.
Bekendtgørelse nr.
559 af 17. juni 2004 om arbejdets udførelse
§ 13.
Ved udførelsen af arbejdet skal det sikres
1)
at der er truffet
effektive foranstaltninger til at forebygge risiko for sammenstyrtning,
nedstyrtning,
sammenskridning, ulykker hidrørende fra elektrisk strøm, rystelser og
lignende,
2)
at fare for
eksplosion, brand, forgiftning og kvælning m.v. er effektivt forebygget,
3)
at der træffes
effektive foranstaltninger for at forhindre udslip, lækage samt udvikling af
støv, røg, damp, lugt, gas m.v., hvor dette kan medføre fare for sikkerhed
eller sundhed,
4)
at der træffes
effektive foranstaltninger for at beskytte de ansatte, hvor arbejdsprocessen
eller de forhold, hvorunder arbejdet foregår, rummer mulighed for
sygdomssmitte
og
5)
at klima- og
belysningsforholdene er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlige,
under
hensyntagen til det arbejde, der skal udføres. Der skal herunder træffes
foranstaltninger til at beskytte de ansatte mod stærk hede eller kulde.
Bekendtgørelse nr.
589 af 22. juni 2001 om indretning af byggepladser og lignende arbejdssteder
§ 20.
Arbejdsdæk, arbejdsplatforme, stilladser, adgangsveje og lign. skal være
forsynet med rækværk eller anden effektiv afspærring overalt, hvor der kan
ske
fald på mere end 2 meter til det omgivende underlag, og tillige ved mindre
højde,
hvor der er særlig fare, jf. § 22, stk. 2.
Stk. 2.
Dette
gælder dog ikke i forbindelse med arbejdsoperationer, hvor rækværk eller
afspærring vil være til hinder for arbejdets udførelse, eller i forbindelse
med
kortvarige arbejdsopgaver, hvor faren ved etablering og fjernelse af rækværk
eller afspærring er større end den fare, der skal afværges. Der skal i så
fald
træffes andre passende sikkerhedsforanstaltninger, jf. § 23
§ 24.
Rækværker, der skal beskytte mod nedstyrtningsfare, skal mindst bestå af
håndliste, knæliste og fodliste. De skal have fornøden styrke og være
forsvarligt udført.
Stk. 2.
Overdækninger skal være af tilstrækkelig styrke og sikres mod forskydning.
Bekendtgørelse nr.
1109 af 15. december 1992 om anvendelse af tekniske hjælpemidler, med de
ændringer, som fremgår af bekendtgørelse nr. 670 af 7. august 1995 og
bekendtgørelse nr. 832 af 27. november 1998.
§ 1.
Bekendtgørelsen omfatter anvendelsen af tekniske hjælpemidler ved arbejde
eller
arbejdsprocesser, hvad enten udførelsen heraf sker for en arbejdsgiver eller
ikke.
§ 4.
Anvendelse af tekniske hjælpemidler skal ske på en sikkerheds- og
sundhedsmæssig fuldt forsvarlig måde.
§ 5.
Et
teknisk hjælpemiddel, der anvendes ved udførelsen af et arbejde, skal være
egnet eller tilpasset hertil, så anvendelsen er sikkerheds- og
sundhedsmæssigt
fuldt forsvarlig.
Stk. 2.
Valget af et
teknisk hjælpemiddel skal ske under hensyn til de forhold, hvorunder det skal
anvendes, samt de risici, der måtte opstå ved anvendelsen af det pågældende
hjælpemiddel.
Stk. 3.
Ved
efterkommelsen af gældende krav vedrørende anvendelsen af et teknisk
hjælpemiddel skal der i fuldt omfang tages hensyn til den pågældende
arbejdsplads og til arbejdsstillingen under anvendelsen samt øvrige
ergonomiske
forhold
Stk. 4.
Såfremt
anvendelsen af et teknisk hjælpemiddel desuagtet indebærer risiko for
sikkerhed
og sundhed, skal denne imødegås med egnede foranstaltninger, som f.eks.
afskærmning, udsugning og særligt sikkerhedsudstyr eller andre
sikkerhedstekniske forholdsregler, der sikrer en sikkerheds- og
sundhedsmæssigt
fuldt forsvarlig udførelse af det pågældende arbejde.
§ 6.
Et
teknisk hjælpemiddel må kun anvendes, hvis det opfylder de krav, der gælder
for
dets konstruktion, udstyr, sikring m.v. ifølge Arbejdsministeriets
bekendtgørelse nr. 694 af 7. august 1992 om indretning af tekniske
hjælpemidler
og andre særlige regler, der måtte være fastsat herom.
§ 17.
For anvendelsen af de i bilag 1 nævnte tekniske hjælpemidler gælder foruden
§§
4-16 detailreglerne fastsat i bilaget.
Stk. 2.
Desuden omfattes
visse former for tekniske hjælpemidler af særlige bekendtgørelser efter
arbejdsmiljøloven, som indeholder bestemmelser om anvendelsen. Disse
bekendtgørelser er anført i bilag 2
Stk. 3.
Ud over kravene
ifølge arbejdsmiljølovgivningen gælder for anvendelsen af tekniske
hjælpemidler
tillige de krav, der følger af anden lovgivning, som f.eks.
elektricitetslovgivningen
og gaslovgivningen.
Bilag 1
3. Arbejdsredskaber, der anvendes til løft af
byrder
3.1 Generelt
3.1.1 Et demonterbart eller mobilt arbejdsredskab, der
anvendes til løft af byrder, skal anvendes således, at det sikres, at
redskabet
under alle påregnelige forhold er stabilt under brugen under hensyntagen til
underlagets art.
3.1.2 Løft af personer må kun foretages med
arbejdsredska ber og tilbehør, der er beregnet til dette formål.
Bæremidlet på en maskine, der anvendes til løft eller
flytning af person er, skal kontrolleres hver arbejdsdag, hvis der, fx på
grund
af arbejdsstedet eller højdeforskellen, opstår en risiko for nedstyrtning af
kabine, kurv eller lignende, og det ikke er muligt ved passende anordninger
at
undgå sådan risiko.
3.2 Løfteredskaber
Disse detailregler gælder for mekanisk drevne
løfteredskaber, der kan løfte en byrde, som er understøttet af en del af
løfteredskabet. Undtaget fra bestemmelserne er dog elevatorer m.v. og
løfteredskaber
til brug for bevægelseshæmmede personer.
3.2.1 Opstilling og nedtagning af løfteredskaber må kun
foretages af kvalificerede opstillere eller under ledelse af en kvalificeret
person. Opstilling og nedtagning skal ske forsvarligt i overensstemmelse med
leverandørens anvisninger.
3.2.2 Løfteredskaber, der er indrettet til personløft,
skal underkastes en statisk belastningsprøve inden ibrugtagning efter
1)
væsentlig ombygning
eller reparation,
2)
udskiftning af
bæremidler,
3)
hvert hovedeftersyn,
og
4)
ny opstilling,
bortset fra ny opstilling for samme ejer af flytbare løfteredskaber.
3.2.3 Den, der foretager belastningsprøven, skal
udstede attest herom. Attesten skal 4 Belastningsprøver skal udføres således,
at
1)
de bærende dele
udsættes for de ugunstigste belastnin ger, og
2)
tabiliteten
(væltesikkerheden) afprøves i de ugunstigste stillinger.
3.2.5 Redskaber indrettet til personløft skal
belastningsprøves med 50 %, dog mindst 100 kg, over største tilladte
arbejdsbelastning,
medmindre særlige forhold gør sig gældende.
3.2.6 Løfteredskaber, der er indrettet til personløft,
skal anmeldes til den lokale arbejdstilsynskreds for opstillingsstedet inden
ibrugtagning efter
1)
ejerskifte,
2)
væsentlig ombygning
eller reparation, og
3)
ny opstilling,
bortset fra ny opstilling for samme ejer af flytbare løfteredskaber.
3.2.7 Pligten til at anmelde påhviler den, der forestår
opstilling af redskabet. Ved ejerskifte påhviler pligten dog ny ejer.
Anmeldelsen foretages med en særlig blanket, der udleveres af
Arbejdstilsynet.
3.2.8 For ethvert anmeldepligtigt løfteredskab skal der
findes en journal, der skal opbevares på eller i nærheden af redskabet.
Journalen skal føres af ejeren. Hvis løfteredskabet er
udlejet eller på anden måde overdraget en anden til brug, skal journalen
videreføres af brugeren.
3.2.9 Journalen skal indeholde
1)
dokumentation for
undersøgelse af den statiske og dynamiske stabilitet,
2)
dokumentation for
belastningsprøver,
3)
dokumentation for
anmeldelse,
4)
certifikater for
bæremidler,
5)
oplysninger om fejl,
mangler og eftersyn,
6)
oplysninger om reparationer
af sikkerheds- eller sundhedsmæssig betydning,
7)
oplysninger om
udskiftninger af bæremidler, og
8)
oplysninger om
Arbejdstilsynets påbud vedr. løfteredskabet.
3.2.10 Løfteredskaber må ikke benyttes til
persontransport, medmindre de er indrettet dertil.
3.2.11 Løfteredskaber, der er uden opsyn, må ikke
forlades med motoren i gang. Når redskabet forlades uden opsyn, skal
arbejdsredskabet og evt. hjælpeudstyr anbringes i forsvarlig stilling.
Motoren
skal være sikret mod, at uvedkommende kan starte den.
3.2.12 Som førere af løfteredskaber, hvortil der kræves
certifikat, må kun beskæftiges personer, der er i besiddelse af et sådant,
jf.
bekendtgørelse nr. 136 af 28. marts 1978 om gaffeltruckførercertifikat, med
senere ændringer.
3.2.13 Kun personer, der har arbejdsopgaver på
løfteredskabet, må færdes eller opholde sig på dette, og det må kun ske på de
dertil indrettede adgangsveje og arbejdsplatforme, medmindre personen på
anden
forsvarlig måde er sikret. Før føreren er varskoet, må ingen personer gå op i
et løfteredskab.
3.2.14 Mindst hver 12. måned skal der af leverandøren
eller anden sagkyndig gennemføres et hovedeftersyn.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Sag om, hvorvidt sagsøgte som arbejdsgiver er erstatningsansvarlig for en arbejdsulykke, som sagsøger var udsat for under sit arbejde for sagsøgte Domsdatabasen · 9. januar 2024
- Brug af tekniske hjælpemidler, som ikke er stillet til rådighed af arbejdsgiveren. Arbejdsgiverens pligt til at instruere og føre tilsyn Retsinformation · 1. november 2006
- Sag om, hvorvidt sagsøgte skal anerkende erstatningsansvar i forbindelse med arbejdeulykke Domsdatabasen · 1. marts 2024
- Sag om, hvorvidt sagsøgte er erstatningsansvarlig i anledning af sagsøgers ulykke, og opgørelse af et eventuelt krav Domsdatabasen · 22. januar 2021
- Sag om erstatning for tabt arbejdsfortjeneste og godtgørelse for svie og smerte samt udgifter i anledning af arbejdsulykke Domsdatabasen · 24. oktober 2023
- Den udskilte del af sagen angår, om sagsøgte A/S er erstatningsansvarlig for den sygdomssmitte med Covid-19, som de tre sagsøgere pådrog sig i sommeren 2020, mens de arbejdede på sagsøgtes slagteri i Ringsted Domsdatabasen · 10. januar 2025
Lignende dokumenter
- Hjemvisning på grund af usikkerhed om rette arbejdsgiver Retsinformation · 15. november 2011
- Arbejdsmiljøklagenævnet fastholdt afgørelse med påbud om at sikre mod personnedstyrtning ved montage af stillads (byggepladser - stillads - nedstyrtning - kollektive sikkerhedsforanstaltninger) Retsinformation · 19. november 2021
- Påbud om at sikre mod ulykkesfare i forbindelse med støbning på byggepladsen bro over motorvej. Retsinformation · 12. august 2015
- Påbud til rette modtager om straks at sikre ansatte mod at styrte ned fra et stillads Retsinformation · 26. april 2014
- Fastholdelse af strakspåbud om at sikre mod nedstyrtning Retsinformation · 19. september 2017
- AT-vejledning om bygge- og anlægsarbejde Retsinformation · 2. oktober 2026