Spring til indhold

Retsinformation

Brug af tekniske hjælpemidler, som ikke er stillet til rådighed af arbejdsgiveren. Arbejdsgiverens pligt til at instruere og føre tilsyn

KEN nr 9915 af 31/05/2006Endelig adm. afgørelseBeskæftigelses- og Ligestillingsministeriet1. november 2006

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Brug

af tekniske hjælpemidler, som ikke er stillet til rådighed af

arbejdsgiveren. Arbejdsgiverens pligt til at instruere og føre tilsyn

XXX

XXX

XXX

Arbejdsmiljøklagenævnet har på møde den 30. maj 2006

behandlet Deres klage på vegne af XXX over Arbejdstilsynets afgørelse af 28.

september 2005. I den afgørelse har Arbejdstilsynet givet påbud om at

arbejdet

skal udføres sikkerhedsmæssigt forsvarligt og at anvendelse af tekniske

hjælpemidler

skal ske forsvarligt.

Nævnet traf følgende

A F G Ø R E L S E

Arbejdsmiljøklagenævnet er enigt med Arbejdstilsynet i

at arbejdet skal udføres sikkerhedsmæssigt forsvarligt, og at anvendelse af

tekniske hjælpemidler skal ske forsvarligt.

Nævnets afgørelse skal efterkommes senest den 8. august

2006.

Tilbagemelding skal ske til Arbejdstilsynet senest den

15. august 2006.

Arbejdsmiljøklagenævnet fastholder således

Arbejdstilsynets afgørelse af 28. september 2005.

B E G R

U N D E L S E

Arbejdsmiljøklagenævnet lægger til grund for

afgørelsen, at viceværten, ansat af XXX, som led i udførelsen af sit arbejde,

anvendte et teknisk hjælpemiddel i form af en fejemaskine.

Arbejdsmiljøklagenævnet har endvidere lagt til grund,

Læs alt

at det er oplyst, at viceværten selv besluttede at bruge maskinen i stedet

for

kost og skovl.

Arbejdsgiveren er efter arbejdsmiljølovens bestemmelser

ansvarlig for, at arbejdet udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt

forsvarligt, og at tekniske hjælpemidler anvendes sikkerheds- og

sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. I den forbindelse er det arbejdsgiverens

opgave at give tilstrækkelig instruktion om arbejdets udførelse og at føre et

effektivt tilsyn.

Arbejdsmiljøklagenævnet har lagt vægt på, at et

ukontrolleret fald af en større maskine kan medføre personskade.

Arbejdsmiljøklagenævnet finder ikke, at den

omstændighed, at fejemaskinen ikke ejes af arbejdsgiveren har betydning for

arbejdsgiverens ansvar for, at arbejdet udføres sikkerheds- og

sundhedsmæssigt

fuldt forsvarligt, og at tekniske hjælpemidler anvendes forsvarligt.

Efter arbejdsmiljølovens regler er det ikke

tilstrækkeligt, at den ansatte kender målet for arbejdet. Den ansatte skal

også

instrueres om metoden. Endvidere skal arbejdsgiveren føre tilsyn med, at

instruksen

følges for at sikre sig, at arbejdet udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt

fuldt forsvarligt, og at anvendelsen af tekniske hjælpemidler sker

sikkerheds-

og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.

Havde den ansatte gjort, som arbejdsgiveren havde forventet

– anvendt kost og skovl – ville det ikke have fritaget

arbejdsgiveren for at

føre et effektivt tilsyn.

Arbejdsmiljøklagenævnet henviser til

§

2, § 15, § 16, § 17,

stk. 2, § 27, stk. 2, § 38, stk. 1, § 45, stk. 1 og § 46 i lov om

arbejdsmiljø,

jf. lovbekendtgørelse nr. 268 af 18. marts 2005, og

§ 4 og § 9 i

Arbejdstilsynets

bekendtgørelse nr. 1109 af 15. december 1992 om anvendelse af tekniske

hjælpemidler, som ændret ved bekendtgørelse nr. 832 af 27. november 1998 om

ændring af bekendtgørelse om anvendelse af tekniske hjælpemidler.

På klagenævnets

vegne

XXX

Kopi til:

XXX

De kan læse om afgørelsens faktiske og retlige grundlag

på de følgende sider.

1. Sagsforløb

Arbejdstilsynet fremstiller sagen på følgende måde i

udtalelsen af 28. november 2005:

»

Sagens indhold

Arbejdstilsynet, ved inspektør yyy besøgte ejendommen zzz

den 23. august 2005 og talte der med XXX.

Baggrunden for tilsynsbesøget var en arbejdsulykke den

24. februar 2005, hvor XXX ansat som vicevært ved YYY kom til skade.

Det blev oplyst, at tilskadekomne var i færd med at

flytte en Texas - fejemaskine fra ladet af en trailer og ned på jorden. Dette

foregik ved hjælp af to ramper, som fastgøres på traileren ved hjælp af en

fals,

så de ikke kan skride ned. Ramperne er forsynet med en kant på hver side.

Under nedkørsel kom et hjul op over kanten på rampen og

forårsagede, at maskinen faldt ned på jorden.

Herunder ramte styrehåndtagene XXX og slyngede ham til

jorden, hvor han ramtes på nederste del af højre ben af en afskærmning på

maskinen.

Efterfølgende søgte tilskadekomne lægehjælp, der

tilstødte alvorlige komplikationer til såret, og tilskadekomne var endnu ikke

raskmeldt.

Arbejdstilsynet vurderede, at arbejdet ikke var

tilrettelagt sikkerhedsmæssigt forsvarligt, samt at anvendelsen af teknisk

hjælpemiddel

- fejemaskinen - ikke skete forsvarligt, idet der var mulighed for afsporing

af

fejemaskinen under nedkørsel fra traileren.

I udkast pr. 6. september 2005 påbød Arbejdstilsynet

virksomheden, at sikre, at arbejdet udførtes sikkerhedsmæssigt forsvarligt,

samt at anvendelse af tekniske hjælpemidler skete forsvarligt.

Som vejledning til påbudet henvistes virksomheden til

at søge hjælp til at løse problemet hos professionel rådgiver så som BST. Et

forslag kunne være, at virksomheden fremover benyttede for eksempel en

lukket,

mindre traktor til at udføre opgaver i forbindelse med rengøring og

vedligehold

i stedet for at skulle transportere en fejemaskine rundt.

Udkast til påbudet blev den 6. september 2005 sendt i

høring.

Da virksomheden ikke reagerede indenfor høringsfristen

traf Arbejdstilsynet den 28. september 2005 afgørelse i overensstemmelse med

udkastet.

«

2. Arbejdstilsynets afgørelse

Arbejdstilsynet traf den 28. september 2005 følgende

afgørelse:

»Virksomheden har haft lejlighed til at komme med

bemærkninger til udkast til påbud af 6. september 2005 udstedt på baggrund af

tilsynsbesøg hos YYY den 23. august 2005.

Arbejdstilsynet har ikke modtaget bemærkninger fra

virksomheden.

Arbejdstilsynet har i dag truffet afgørelse.

Afgørelsens indhold fremgår af det udkast til påbud, som var vedlagt

Arbejdstilsynets brev af 6. september 2005.

Virksomheden har nu pligt til at opfylde ovennævnte

påbud

senest den 1. december 2005.

Arbejdstilsynet skal

senest den 8. december 2005

have besked om, hvad virksomheden har gjort for at efterkomme påbudet.

«.

3. Klagen til Arbejdsmiljøklagenævnet

I brev af 24. oktober 2005 har advokat xxx skrevet:

»Arbejdstilsynet har i ovennævnte sag givet påbud den

28. september 2005.

Det bemærkes, at de redskaber, som skadelidte XXX har

brugt og på baggrund af, hvilken brug han pådrog sig skaden, ikke tilhører

YYY.

XXX er ansat som vicevært, men afgør selv, hvilke redskaber han anvender og

hvornår han gør det.

Påbudet overfor YYY anses derfor at være givet med

urette.«

4. Arbejdstilsynets udtalelse

Følgende fremgår af Arbejdstilsynets udtalelse af 28.

november 2005:

»Arbejdstilsynets vurdering

Påbudet er hjemlet i Arbejdsmiljølovens § 38, stk. 1 og

§ 77, stk. 1, samt i Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1109 af 15. december

1992 om anvendelse af tekniske hjælpemidler, som ændret ved bekendtgørelse

nr.

670 af 7. august 1995, bekendtgørelse nr. 832 af 27. november 1998 og

bekendtgørelse

nr. 727 af 29. juni 2004 § 4 og § 9.

Lovens § 45, stk. 1 kunne også være nævnt.

Det fremgår af lovens § 15, at Arbejdsgiveren skal

sørge for at arbejdsforholdene er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt

forsvarlige. I den forbindelse er der henvist både til § 38 (kapitel 5) og §

45

(kapitel 7).

Tilsvarende fremgår det af bekendtgørelsens § 3, at

forpligtelserne bl.a. påhviler arbejdsgiveren.

Virksomheden synes ikke at bestride vurderingen af, at

arbejdet ikke har været udført forsvarligt mv., men argumenterer for, at

arbejdsgiveren med hovedsæde i en anden by ikke har mulighed for konkret at

gennemføre påbudet.

Dette synspunkt er helt uantageligt for

Arbejdstilsynet. Arbejdsgiverens pligter er fastlagt i lovens kapitel 4, der

bl.a.

angiver udarbejdelse af arbejdspladsvurderinger (15 a), tilsyn (16) og

instruktion (17). Virksomheden må så vælge den eller de metoder, der er

nødvendige for at sørge for, at den ansatte arbejder sikkerhedsmæssigt fuldt

forsvarligt fremover.

Formålet med Arbejdstilsynets påbud har heller ikke

været at placere et ansvar for ulykken, men at forebygge fremtidige

arbejdsulykker.

Arbejdstilsynet fastholder afgørelsen.«

5. Nyt efter klagen

På baggrund af klagen skrev Arbejdstilsynets den 7.

november 2005 følgende til advokaten:

»Arbejdstilsynet har modtaget Deres klage af 24.

oktober 2005 over Arbejdstilsynets afgørelse af 28. september 2005 om

anvendelse af tekniske hjælpemidler.

Sagen er genovervejet under hensyn til Deres

anbringende, om at det redskab virksomhedens ansatte, brugte ikke tilhører

YYY.

Der er imidlertid tale om et rent funktionskrav —

arbejdsgiveren er under alle omstændigheder ansvarlig for, at et teknisk

hjælpemiddel anvendes korrekt.

Dette fremgår af de regler påbudet henviser til.

Herefter må vi fastholde afgørelsen, og sagen forventes

oversendt til afgørelse i Arbejdsmiljøklagenævnet i løbet af en måned.«

Advokaten sendte herefter brev af 17. november 2005 til

Arbejdstilsynet:

»Jeg har modtaget Deres skrivelse af den 7. dennes.

Jeg forstår ikke Deres tilkendegivelse. Herværende

selskab har ingen arbejdsredskaber udover håndværktøj og kost/skovl. At

viceværten vælger en anden løsning, og uden at selskabet overhovedet er

orienteret herom ved at anvende driftsmidler/redskaber, der ikke er

selskabets

eller som selskabet ikke har nogen kendskab til hverken at eksistensen -

eller

funktionen deraf indebærer naturligvis, at selskabet ikke har nogen mulighed

for at påtale noget som helst overfor viceværten.

Jeg må derfor bede Dem om at tage sagen op til

genovervejelse.«

Endelig har advokaten sendt brev af 15. december 2005

til Arbejdsmiljøklagenævnet:

»

Ud over at henholde sig til det tidligere anførte, skal

jeg påpege følgende forhold:

Arbejdstilsynet anfører i sin udtalelse af 28.

november, at selskabet, YYY, argumenterer for, at

»arbejdsgiveren med

hovedsæde i en anden by ikke har mulighed for konkret at gennemføre påbudet«.

Det har selskabet ikke gjort gældende. Den angivne

opfattelse står for Arbejdstilsynets egen regning. Selskabet er i stand til

at

gennemføre påbud. Det gøres gældende, at selskabet har overholdt sine

pligter,

herunder tilsynsforpligtelsen efter arbejdsmiljølovens § 16.

–

Hvis

arbejdet var blevet udført med de redskaber, som selskabet havde stillet til

rådighed, ville ulykken ikke have fundet sted.

–

Arbejdstilsynet

anfører videre, at selskabet under alle omstændigheder er ansvarlig for, at

et

teknisk hjælpemiddel anvendes korrekt. Det bestrides, at selskabet under

alle,

herunder de foreliggende, omstændigheder er ansvarlige for, hvorledes

tekniske

hjælpemidler anvendes. I særdeleshed ikke når hjælpemidlet, der har

forårsaget

ulykken, ikke var eller burde være selskabet ved undertegnede bekendt

forinden

ulykken.

–

Det

fremgår af sagsfremstillingen, at der var en kanter på rampen, der netop

skulle

forhindre, at fejemaskinen afsporedes. Det gøres gældende, at det var en

sikkerhedsmæssigt forsvarlig indretning.«

6. Regler

Lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 268

af 18. marts 2005

Kapitel 1

Formål og område

§ 2.

Loven omfatter arbejde for en arbejdsgiver.

Stk. 2.

Undtaget er

1)

arbejde i

arbejdsgiverens private husholdning, jf. dog § 59,

2)

arbejde, der

udelukkende udføres af de medlemmer af arbejdsgiverens familie, som hører til

hans husstand, jf. dog § 59,

3)

arbejde, der udføres

af militære, og som kan henregnes til egentlig militærtjeneste.

Kapitel 4

Almindelige pligter

Arbejdsgiveren

§ 15.

Arbejdsgiveren

skal sørge for, at arbejdsforholdene sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt

forsvarlige. Der henvises her særlig til

1)

kapitel 5 om

arbejdets udførelse,

2)

kapitel 6 om

indretning af arbejdsstedet,

3)

kapitel 7 om tekniske

hjælpemidler m.v.,

4)

kapitel 8 om stoffer

og materialer.

§ 16.

Arbejdsgiveren skal sørge for, at der føres effektivt tilsyn med, at a

rbejdet

udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt.

§ 17.

Arbejdsgiveren skal gøre de ansatte bekendt med de ulykkes- og sygdomsfarer,

der eventuelt er forbundet med deres arbejde.

Stk. 2.

Arbejdsgiveren

skal endvidere sørge for, at de ansatte får nødvendig oplæring og instruktion

i

at udføre arbejdet på farefri måde.

Stk. 3.

Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om arbejdsgiverens

pligter efter stk. 1 og 2.

Ansatte

§ 27.

De

ansatte skal deltage i samarbejdet om sikkerhed og sundhed, jf. kapitel 2.

§ 28.

De

ansatte skal medvirke til, at arbejdsforholdene sikkerheds- og

sundhedsmæssigt

er fuldt forsvarlige inden for deres arbejdsområde, herunder at de

foranstaltninger, der træffes for at fremme sikkerhed og sundhed, virker

efter

deres hensigt.

Stk. 2.

Bliver de

ansatte opmærksomme på fejl eller mangler, som kan forringe sikkerheden eller

sundheden, og som de ikke selv kan rette, skal de meddele det til et medlem

af

sikkerhedsgruppen, arbejdslederen eller arbejdsgiveren.

Stk. 3.

Den, som for at

udføre et arbejde såsom reparation eller installation midlertidigt må fjerne

en

sikkerhedsforanstaltning, skal påse, at denne umiddelbart efter

arbejdsprocessens afslutning sættes på plads, eller at anden lige så sikker

beskyttelsesforanstaltning foretages.

§ 29.

De, der arbejder på et arbejdssted, hvor flere arbejdsgivere lader arbe jde

udføre, skal rette sig efter de regler, der gælder for virksomhedernes

samarbejde, jf. §§ 20 og 37, foruden efter de regler, der gælder for det

arbejde, de skal udføre.

Stk. 2.

De, der arbejder

på en fremmed virksomheds område, skal rette sig efter de regler om sikkerhed

og sundhed, der gælder for denne virksomhed, foruden efter de regler, der

gælder for det arbejde, de skal udføre.

Kapitel 5

Arbejdets udførelse

§ 38.

Arbejdet skal planlægges, tilrettelægges og udføres således, at det

sikkerheds-

og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarligt.

Stk. 2.

Anerkendte

normer eller standarder, som har sikkerheds- eller sundhedsmæssig betydning,

skal følges.

Kapitel 7

Tekniske hjælpemidler m.v.

§ 45.

Maskiner, maskindele, beholdere, præfabrikerede konstruktioner, apparater,

redskaber og andre tekniske hjælpemidler skal være indrettet og skal anvendes

således, at de sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarlige.

Stk. 2.

Anerkendte

normer og standarder, som har sikkerheds- eller sundhedsmæssig betydning,

skal

følges.

Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1109 af 15.

december 1992 om anvendelse af tekniske hjælpemidler, som ændret ved

bekendtgørelse nr. 832 af 27. november 1998 om ændring af bekendtgørelse om

anvendelse af tekniske hjælpemidler

Kapitel 2

Almindelige bestemmelser

§ 4.

Anvendelse af tekniske hjælpemidler skal ske på en sikkerheds- og

sundhedsmæssig fuldt forsvarlig måde.

Brug m.v.

§ 9.

Et

teknisk hjælpemiddel må kun anvendes til de arbejdsfunktioner og under de

betingelser, det er egnet til, så begrænsninger, der følger heraf, ikke

overskrides

til fare for sikkerhed eller sundhed.

Stk. 2.

Sikringsdele

eller andet beskyttelsesudstyr skal anvendes efter hensigten, og foreskrevne

sikkerhedsforanstaltninger skal iagttages.

Stk. 3.

Anvendelse må

ikke ske under forhold og omstændigheder, som frembyder særlig fare,

medmindre

der er truffet effektive sikkerhedsforanstaltninger herimod. Hvis det er

nødvendigt, skal der være truffet passende foranstaltninger til beskyttelse

mod

følgerne af lynnedslag.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter