Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 43/1999
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Kendelse fra Pressenævnet i sag nr.
43/1999
Hamburg-Mannheimer Forsikringsservice A/S /
Hamburg-Mannheimer Danmark har ved advokat K.L. Németh klaget til
Pressenævnet over udsendelsen Rapporten bragt i Danmarks Radio den 1.
marts 1999 og genudsendt flere gange, idet selskabet mener, at god presseskik
er tilsidesat.
Udsendelsen satte fokus på de salgsmetoder, nogle
sælgere anvender i forbindelse med salg af forsikringer. Dette blev
belyst med skjulte optagelser og rekonstruktioner af salgsmøder,
forestået af sælgere fra Hamburg-Mannheimer.
Indledningen til udsendelsen lød:
"Speak: Det kan blive din dør, de ringer
på næste gang. Supersælgerne. Og det kan blive dig, der
bliver offer for deres psykologiske spil.
(Musik)
(Kunde):
Det er jo en form for trance at gå
ind i.
Anonym sælger:
Nu skal du se. Nu skal du
gøre sådan, så gør den sådan. Det, jeg er i
gang med her, det er at placere kunden.
Allan Holmgren, psykolog, ekspert i
kommunikation:
Det er så groft, man kan sammenligne det med mental
voldtægt.
(Musik)
Speak:
Det her kunne være din gade
Læs alt
(Musik)
Speak:
Det her kunne være din trappe. Det her
kunne være din dør. Og det her det kunne være dig. Det kan
nemlig blive dig, der får besøg af en supersælger. En
sælger, der kun ser dig som et bytte. Kun ser dig som et offer for alle
de salgsteknikker, slagsvåben, som sælgeren er trænet i at
bruge i et nøje tilrettelagt psykisk spil.
Allan Holmgren er psykolog og har studeret de
salgsvåben, som vi alle kan blive ofre for, selv om vi tror, at vi er
kritiske og fornuftige mennesker.
A.H.:
Man får folk til at gøre noget,
som er egentlig .., er imod deres interesser. Men hvor folk har været
ført på sporet hen ad vejen, så folk har sagt ja på
samme måde som voldtægt, "vil du med op at se mit værelse?"
"Nå ja, det kan jeg godt." "Vil du have en drink?" "Synes du da ikke,
vi hygger os?" "Nå jo, det gør vi." "Vil du have en drink
mere?"
Så folk siger ja et langt stykke hen ad vejen, og
pludselig så er der ikke nogen vej ud.
Speak:
Mental voldtægt siger psykologen.
Når først sælgeren har fået foden inden for
døren, ja så skal man være stærk for ikke at skrive
under. Men hvad er det for et psykologisk spil, som sælgerne bliver
trænede i?
Jo, i dag i Danmark så er nogle af de mest aktive
supersælgere tilknyttet det kontor, der ligger deroppe.
Hamburg-Mannherimer, det er et tysk forsikringsselskab.
Der har allerede i pressen været alvorlig kritik af
sælgernes metoder, den administrerende direktør han lovede bod
og bedring, og så gik han af.
Rapporten har haft en medarbejder inde i
Hamburg-Mannheimers organisation for at se, hvad det er for salgsvåben,
sælgerne bliver udstyret med. For at se, hvad det er for et psykologisk
spil, de bliver trænede i, og hvor kunderne er ofrene.
(Musik)
Speak:
Her er Rapportens skjulte kamera til et
møde et sted i København. Mødet er et kursus for
Hamburg-Mannheimer sælgere, og ham, der står op, er deres
lærer. Han skal lære dem, hvad de skal gøre for at komme
ind i folks stuer og så få dem til at skrive under på en
forsikring.
Han skal lære dem den rigtige salgsteknik, eller
som han selv konstaterer:
Anonym sælger:
Hvis man skal helt down to
bottom, så er salgsteknik, det er egentlig manipulation. Og det vil jeg
give dem ret i, fordi det er det, hvis man bruger salgsteknik konsekvent.
Så er det en manipulation af kunden, og er man superhamrende god og ..,
til virkelig at bruge salgsteknikker, så kan man næsten få
folk til at købe hvad som helst."
Herefter viser udsendelsen skiftevis uddrag af de skjulte
optagelser fra et autentisk sælgerkursus hos Hamburg-Mannheimer,
rekonstruktioner, der viser et salgsmøde set med sælgerens
øjne og psykolog Allan Holmgrens kommentarer til salgsmetoderne.
Senere i udsendelsen hed det:
"Speak: Hamburg-Mannheimer har forsøgt at
forsvare sig imod kritikken af sælgerne. De har indrykket en annonce i
danske aviser: "Vi er helt sikre", skriver de, og de skriver, at de i
Tyskland har seks millioner tilfredse kunder. Det ville de ikke kunne
få, hvis de snød eller bondefangede folk, skriver de her.
Rapporten tog til Tyskland for at undersøge
sagen.
(Musik)
Speak:
Det er her i bygningen bag mig, at alle
forsikringsmillionerne ender. Det her, det er det tyske hovedkvarter for
Hamburg-Mannheimer. Tysklands næststørste forsikringsselskab.
Men hvordan er så Hamburg-Mannheimers ry her i Tyskland?
Hamborg centrum. Her sidder de tyske forbrugeres
forsikringsekspert.
Edda Castello, Verbraucher Zentrale, Hamborg:
(Fra den danske tekst): Hamburg-Mannheimer har et skidt ry i Tyskland.
De bruger aggressive metoder. Deres forsikringer er alt for dyre, og de
sælger falske (oversat fra "falsch" på tysk)
forsikringer.
Speak:
Edda Castello arbejder for en slags
forbrugerråd i Hamburg, Verbraucher Zentrale, og her kender man
undersøgelser, der viser, at over 20% af Hamburg-Mannheimers kunder
springer fra deres forsikringer i utide og efter ganske få år.
Det er de aggressive sælgers skyld, mener man her hos det tyske
forbrugerråd. Hamburg-Mannheimer sælger sine forsikringer
uforsvarligt, mener Edda Castello. De bliver solgt til folk, der ikke har
brug for dem eller ikke har råd til dem derfor falder så mange
fra.
E.C.:
(Fra den danske tekst) Tallene viser,
at sælgerne er aggressive og kontrakterne dårlige. Efter få
år føler kunderne, at de ikke vil eller kan betale. Det var
særligt slemt efter Murens fald, da Hamburg-Mannheimer og andre kastede
sig over det nye marked og solgte millioner af falske (oversat fra
"falsch" på tysk) forsikringer til folk uden
opsparinger.
(Musik)
Speak:
Den danske avisannonce igen.
Hamburg-Mannheimer har altid stået for seriøsitet, står
der. Og der står også, at firmaet giver sine sælgere en
uddannelse, som er meget anerkendt i Tyskland. Rapporten spurgte Edda
Castello, om det er sandt. Får de tyske sælgere fra
Hamburg-Mannheimer en meget anerkendt uddannelse?
E.C.:
Jeg ved ikke, hvor de har det fra. Vi kender
intet til uddannelsen. Tværtimod kender vi til flere tilfælde,
hvor en uddannelse er påkrævet, hvor de nøjes med et
weekendkursus. Det er ikke nogen kvalitetsuddannelse.
Speak:
Det her er altså løgn?
(oversat fra "falsch" på tysk).
E.C.:
Ja, det er løgn (oversat fra
"falsch" på tysk). Hamburg-Mannheimer har ikke noget anerkendt
uddannelsessystem. Det er grebet ud af luften.
Speak:
Sælgerne får dog nogen
undervisning.
E.C.:
Faktisk er der ingen skoling, hvad
angår produktet, men en skoling i salgsteknik, hvor sælgeren
lærer fiduser, der får folk til at skrive under."
I slutningen af udsendelsen hed det:
"Speak: Her er forsikringsbranchens regler, og her
står der altså ikke noget direkte om, at det skulle være
forkert at drive et psykologisk spil med kunderne. Branchen har dog skrevet
til Hamburg-Mannheimer og bedt dem om at komme til møde. Et
møde om Hamburg-Mannheimers metoder, de metoder, der er blevet kaldt
for "mental voldtægt".
Men indtil der bliver grebet ind, ja så kan
sælgerne altså fortsætte med at drive det psykologiske
spil. Det ville vi godt have talt med Hamburg-Mannheimer om, de har sagt nej
til et interview, de er modstandere af, at vi har haft en medarbejder ansat i
deres organisation for at kigge dem i kortene.
(Musik)
Speak:
Pressemeddelelse fra Hamburg-Mannheimer. Den
er lige kommet, og nu skal man sikre, at kvaliteten er i top, skriver
selskabets ny danske ledelse. I fremtiden vil det få "alvorlige
konsekvenser" for sælgere at overtræde reglerne, forsikrer man nu
om.
Igen lover selskabet altså at forbedre sig.
Fremtiden vil vise, om det så vil stoppe de psykologiske
salgsspil."
Endelig var der følgende tale, mens rulleteksterne
blev vist på skærmen:
"Vi skal lige rette en oversættelsesfejl. Flere
gange blev ordet "falsch" oversat med "falsk". Det skulle have været
oversat med ordet "forkert"."
Klageren har anført, at en af Danmarks Radios
medarbejdere søgte tilknytning til klageren under falsk navn og med en
forfalsket straffeattest. Klageren har i den forbindelse anført, at
spørgsmålet om straffeattestens forfalskning efterforskes af
politiet og ikke skal indgå i klagen, bortset fra, at det ved klagens
vurdering må lægges til grund, at udsendelsens
tilrettelæggere var vidende om, at journalisten tog kontakt til
klageren og afleverede en forfalsket straffeattest.
Klageren har videre anført, at
salgstræningskurset varede knap 4 timer, men der blev i udsendelsen kun
bragt ganske få udpluk, der løsrevet fra sammenhængen
kunne anvendes til udsendelsens formål.
Klageren har vedrørende arbejdsmetoderne forud for
udsendelsen anført, at det er i strid med god presseskik, når
Danmarks Radio anvender en agent provocateur i forbindelse med sit arbejde og
efter forgodtbefindende anvender skjult kamera.
Klageren har i den forbindelse bestridt, at der foreligger
sådanne samfundsmæssige interesser, at Danmarks Radio kan tillade
sig at anvende skjult kamera, og klageren har yderligere anført, at
dokumentationen kunne skaffes på anden måde. Det er netop i
udsendelsen dokumenteret, at oplysninger kunne skaffes på anden vis,
bl.a. ved samtale med tidligere sælgere. Klageren her herudover
anført, at det i afslutningen af udsendelsen anføres, at intet
af det, der er vist i udsendelsen, er udtryk for overtrædelse af
hverken regler eller lovgivning. Dermed bortfalder argumentationen for brugen
af agent provocateur og skjult kamera.
Klageren har yderligere anført, at Danmarks Radio
foretager en for vidtgående fortolkning af Pressenævnets
tidligere afgørelse om skjult kamera, som er gengivet i nævnets
årsberetning for 1997, side 10-12.
Klageren har vedrørende anvendelse af agent
provocateur nærmere anført, at dette hidtil stort set har
været ukendt inden for dansk presse og af gode grunde. I realiteten
risikerer man, at journalisterne selv skaber situationer, som de derefter
bruger i deres udsendelser, hvilket også er tilfældet i den
foreliggende sag.
Klageren har herudover anført, at
oversættelsen af samtalen med repræsentanten for den
selvbestaltede tyske forbrugergruppe var efter klagerens opfattelse bevidst
behæftet med væsentlige fejl, idet det tyske ord "falsch" blev
oversat med henholdsvis "falske" (forsikringer) og "løgn". Rettelsen
blev ikke foretaget under redigeringen af udsendelsen, men først efter
afslutning af udsendelsen på et tidspunkt, hvor der er væsentlig
risiko for, at mange seere allerede har forladt udsendelsen eller ikke
lægger mærke til berigtigelsen.
Klageren har desuden anført, at Danmarks Radio i
genudsendelser efter den 1. marts 1999 ikke har korrigeret
oversættelsesfejlen og ikke engang efterfølgende således
som det skete i den første udsendelse henledte seernes
opmærksomhed på fejlen.
Klageren har endelig anført, at Pressenævnet
må tage stilling til, hvor langt Danmarks Radio må gå i
betræbelserne på at kunne sende sensationsprægede
udsendelser.
Danmarks Radio har anført, at det ved den
indledende research til udsendelsen blev klart, at nye sælgere direkte
blev trænet i metoder, der strider mod den salgsetik, som man kan
forvente af store finansselskaber. For at få dokumentation herfor
valgte Danmarks Radio at foretage optagelser med skjult kamera ved at lade en
journalist søge ansættelse som sælger hos klageren.
Danmarks Radio har videre anført, at den
samfundsmæssige interesse i at afdække uetisk optræden hos
en af de p.t. mest succesfulde udbydere af pensionsforsikringer står i
et rimeligt forhold til krænkelsen af enkeltpersoner i dette
tilfælde kursusinstruktøren.
Danmarks Radio har herudover anført, at den
nødvendige dokumentation ikke eller kun meget vanskelig kunne skaffes
på anden vis. Danmarks Radio har i den forbindelse anført, at
klagerens særlige system med, at sælgerne instrueres til at
opsøge personlige venner og bekendte betyder, at det er meget
vanskeligt at få tidligere sælgere og kunder til at stå
frem. Efter en nøje afvejning af disse forhold er det derfor Danmarks
Radios vurdering, at det var i overensstemmelse med god presseskik at
foretage og offentliggøre de skjulte optagelser.
Danmarks Radio har yderligere anført, at ethvert
produkt i et medie er et udsnit af en virkelighed. Det er derfor uden mening
at sige, at netop skjult kamera giver større eller mindre muligheder
for manipulation end andre typer optagelser. Klageren er heller ikke
fremkommet med konkrete eksempler på de påståede
manipulationer.
Danmarks Radio har bestridt, at journalisten har
fremprovokeret nogen af de udtalelser, som afdækker salgsmetoderne hos
selskabet. Det er derfor ikke korrekt at betegne journalisten som agent
provocateur.
Danmarks Radio har vedrørende
oversættelsesfejlen anført, at der var tale om en beklagelig
fejl, der skyldes, at teksterne lægges på udsendelsen under
afviklingen efter en diskette, som en translatør har udarbejdet.
Fejlen blev ved førsteudsendelsen rettet så hurtigt, som det var
muligt, idet en speakerstemme rettede denne allerede under rulleteksten.
Vedrørende genudsendelserne har Danmarks Radio dybt
beklaget, at disse blev foretaget uden den nødvendige rettelse. Der
var her tale om en fejl, som ikke burde kunne ske. Fejlen var imidlertid ikke
forsætlig, og Danmarks Radio oplæste en beklagelse såvel
før som efter udsendelsen af de følgende genudsendelser af
Rapporten. Dette skete på begge kanaler.
I sagens behandling har følgende
nævnsmedlemmer deltaget: Axel Kierkegaard, Bo Maltesen, Tage Clausen og
Erling Fugl.
Pressenævnet udtaler:
Pressenævnet bemærker indledningsvis, at
nævnet ikke kan tage stilling til, om journalisten har anvendt et
forfalsket dokument som grundlag for sin ansøgning til klageren, og at
nævnet derfor heller ikke som anført af klageren kan lægge
dette til grund.
Det er Pressenævnets opfattelse, at der som
udgangspunkt ikke bør bringes optagelser med skjult kamera uden
efterfølgende samtykke. En sådan fremgangsmåde kan kun
undtagelsesvis være berettiget efter en nøje afvejning i hvert
enkelt tilfælde af den samfundsmæssige interesse i forhold til
den enkeltes krav på beskyttelse.
Pressenævnet finder, at der er en klar
samfundsmæssig interesse i offentlig omtale af de metoder, der af nogle
af klagerens forsikringssælgere anvendes for at øge salg af
bestemte produkter.
Da Danmarks Radio imidlertid ikke i tilstrækkelig
grad har antageliggjort, at oplysningerne om forsikringssælgernes
metoder kun kunne komme frem ved anvendelse af skjult kamera, finder
Pressenævnet, at Danmarks Radio har tilsidesat god presseskik, og
nævnet udtaler sin kritik heraf.
Vedrørende oversættelsesfejlen udtaler
Pressenævnet, at nævnet ikke har grundlag for at bedømme,
om det er korrekt som anført af Danmarks Radio, at man først
under udsendelsen fik mulighed for at konstatere, at det tyske ord "falsch"
ikke blev oversat korrekt.
Hvad angår genudsendelserne finder nævnet
imidlertid, at der som erkendt af Danmarks Radio skete en
tilsidesættelse af god presseskik, idet den urigtige oversættelse
ikke var blevet rettet. Pressenævnet udtaler derfor også på
dette punkt sin kritik af Danmarks Radio.
I medfør af medieansvarslovens § 49
pålægges det herefter den ansvarshavende redaktør af
Danmarks Radio at offentliggøre følgende:
"Kendelse fra Pressenævnet:
Pressenævnet har udtalt kritik af Danmarks Radio i
anledning af udsendelsen "Rapporten" bragt første gang den 1. marts
1999 og genudsendt flere gange på såvel DR 1 som DR 2.
Udsendelsen satte fokus på de salgsmetoder, nogle sælgere
anvender i forbindelse med salg af forsikringer, og dette blev belyst med
skjulte optagelser og rekonstruktioner af salgsmøder, forestået
af sælgere fra Hamburg-Mannheimer.
Hamburg-Mannheimer har klaget over udsendelsen, som
firmaet har anset for at være i strid med god presseskik.
Pressenævnet har udtalt, at der som udgangspunkt
ikke bør bringes optagelser med skjult kamera uden
efterfølgende samtykke. En sådan fremgangsmåde kan kun
undtagelsesvis være berettiget efter en nøje afvejning i hvert
enkelt tilfælde af den samfundsmæssige interesse i forhold til
den enkeltes krav på beskyttelse.
Pressenævnet finder, at der er en klar
samfundsmæssig interesse i offentlig omtale af de metoder, der af nogle
af klagerens forsikringssælgere anvendes for at øge salg af
bestemte produkter.
Da Danmarks Radio imidlertid ikke i tilstrækkelig
grad har antageliggjort, at oplysningerne om forsikringssælgernes
metoder kun kunne komme frem ved anvendelse af skjult kamera, finder
Pressenævnet, at Danmarks Radio har tilsidesat god presseskik, og
nævnet udtaler sin kritik heraf.
København, den 26. maj 1999.
Axel Kierkegaard, Bo Maltesen, Tage Clausen og Erling
Fugl."
Afsagt den 26. maj 1999.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Sag om bl.a. strafansvar og erstatningsansvar for påståede ærefornærmende krænkelser i forbindelse med offentliggørelse og omtale i landsdækkende medier m.m. Domsdatabasen · 17. juni 2020
- Om en advokats udtalelser i en tv-udsendelse Advokatnævnet · 28. november 2014
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 121/1996 Retsinformation · 6. maj 1999
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 12-70-00267 Retsinformation · 19. juni 2012
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2025-04751 Retsinformation · 14. maj 2026
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 2003-6-133 Retsinformation · 29. januar 2004
Lignende dokumenter
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 69/1999 Retsinformation · 18. juni 1999
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 21/1998 Retsinformation · 15. marts 1999
- Sag om, hvorvidt TV2 ved at sende et dokumentarprogram og senere - efter der var indgivet en klage til Pressenævnet - at genudsende programmet, hvor en 16-årige piges selvmord blev omtalt uden samtykke fra hendes forældre og søskende, har krænket de pårørende på en så grov måde, at de er berettiget til en godtgørelse for tort efter erstatningsansvarslovens § 26. Domsdatabasen · 10. december 2018
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 22/1999 Retsinformation · 16. april 1999
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 47/1998 Retsinformation · 15. marts 1999
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 12-70-00351 Retsinformation · 20. december 2012