Spring til indhold

Retsinformation

Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 43/1999

KEN nr 9650 af 26/05/1999Endelig adm. afgørelseJustitsministeriet27. maj 1999

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Kendelse fra Pressenævnet i sag nr.

43/1999

Hamburg-Mannheimer Forsikringsservice A/S /

Hamburg-Mannheimer Danmark har ved advokat K.L. Németh klaget til

Pressenævnet over udsendelsen Rapporten bragt i Danmarks Radio den 1.

marts 1999 og genudsendt flere gange, idet selskabet mener, at god presseskik

er tilsidesat.

Udsendelsen satte fokus på de salgsmetoder, nogle

sælgere anvender i forbindelse med salg af forsikringer. Dette blev

belyst med skjulte optagelser og rekonstruktioner af salgsmøder,

forestået af sælgere fra Hamburg-Mannheimer.

Indledningen til udsendelsen lød:

"Speak: Det kan blive din dør, de ringer

på næste gang. Supersælgerne. Og det kan blive dig, der

bliver offer for deres psykologiske spil.

(Musik)

(Kunde):

Det er jo en form for trance at gå

ind i.

Anonym sælger:

Nu skal du se. Nu skal du

gøre sådan, så gør den sådan. Det, jeg er i

gang med her, det er at placere kunden.

Allan Holmgren, psykolog, ekspert i

kommunikation:

Det er så groft, man kan sammenligne det med mental

voldtægt.

(Musik)

Speak:

Det her kunne være din gade

Læs alt

(Musik)

Speak:

Det her kunne være din trappe. Det her

kunne være din dør. Og det her det kunne være dig. Det kan

nemlig blive dig, der får besøg af en supersælger. En

sælger, der kun ser dig som et bytte. Kun ser dig som et offer for alle

de salgsteknikker, slagsvåben, som sælgeren er trænet i at

bruge i et nøje tilrettelagt psykisk spil.

Allan Holmgren er psykolog og har studeret de

salgsvåben, som vi alle kan blive ofre for, selv om vi tror, at vi er

kritiske og fornuftige mennesker.

A.H.:

Man får folk til at gøre noget,

som er egentlig .., er imod deres interesser. Men hvor folk har været

ført på sporet hen ad vejen, så folk har sagt ja på

samme måde som voldtægt, "vil du med op at se mit værelse?"

"Nå ja, det kan jeg godt." "Vil du have en drink?" "Synes du da ikke,

vi hygger os?" "Nå jo, det gør vi." "Vil du have en drink

mere?"

Så folk siger ja et langt stykke hen ad vejen, og

pludselig så er der ikke nogen vej ud.

Speak:

Mental voldtægt siger psykologen.

Når først sælgeren har fået foden inden for

døren, ja så skal man være stærk for ikke at skrive

under. Men hvad er det for et psykologisk spil, som sælgerne bliver

trænede i?

Jo, i dag i Danmark så er nogle af de mest aktive

supersælgere tilknyttet det kontor, der ligger deroppe.

Hamburg-Mannherimer, det er et tysk forsikringsselskab.

Der har allerede i pressen været alvorlig kritik af

sælgernes metoder, den administrerende direktør han lovede bod

og bedring, og så gik han af.

Rapporten har haft en medarbejder inde i

Hamburg-Mannheimers organisation for at se, hvad det er for salgsvåben,

sælgerne bliver udstyret med. For at se, hvad det er for et psykologisk

spil, de bliver trænede i, og hvor kunderne er ofrene.

(Musik)

Speak:

Her er Rapportens skjulte kamera til et

møde et sted i København. Mødet er et kursus for

Hamburg-Mannheimer sælgere, og ham, der står op, er deres

lærer. Han skal lære dem, hvad de skal gøre for at komme

ind i folks stuer og så få dem til at skrive under på en

forsikring.

Han skal lære dem den rigtige salgsteknik, eller

som han selv konstaterer:

Anonym sælger:

Hvis man skal helt down to

bottom, så er salgsteknik, det er egentlig manipulation. Og det vil jeg

give dem ret i, fordi det er det, hvis man bruger salgsteknik konsekvent.

Så er det en manipulation af kunden, og er man superhamrende god og ..,

til virkelig at bruge salgsteknikker, så kan man næsten få

folk til at købe hvad som helst."

Herefter viser udsendelsen skiftevis uddrag af de skjulte

optagelser fra et autentisk sælgerkursus hos Hamburg-Mannheimer,

rekonstruktioner, der viser et salgsmøde set med sælgerens

øjne og psykolog Allan Holmgrens kommentarer til salgsmetoderne.

Senere i udsendelsen hed det:

"Speak: Hamburg-Mannheimer har forsøgt at

forsvare sig imod kritikken af sælgerne. De har indrykket en annonce i

danske aviser: "Vi er helt sikre", skriver de, og de skriver, at de i

Tyskland har seks millioner tilfredse kunder. Det ville de ikke kunne

få, hvis de snød eller bondefangede folk, skriver de her.

Rapporten tog til Tyskland for at undersøge

sagen.

(Musik)

Speak:

Det er her i bygningen bag mig, at alle

forsikringsmillionerne ender. Det her, det er det tyske hovedkvarter for

Hamburg-Mannheimer. Tysklands næststørste forsikringsselskab.

Men hvordan er så Hamburg-Mannheimers ry her i Tyskland?

Hamborg centrum. Her sidder de tyske forbrugeres

forsikringsekspert.

Edda Castello, Verbraucher Zentrale, Hamborg:

(Fra den danske tekst): Hamburg-Mannheimer har et skidt ry i Tyskland.

De bruger aggressive metoder. Deres forsikringer er alt for dyre, og de

sælger falske (oversat fra "falsch" på tysk)

forsikringer.

Speak:

Edda Castello arbejder for en slags

forbrugerråd i Hamburg, Verbraucher Zentrale, og her kender man

undersøgelser, der viser, at over 20% af Hamburg-Mannheimers kunder

springer fra deres forsikringer i utide og efter ganske få år.

Det er de aggressive sælgers skyld, mener man her hos det tyske

forbrugerråd. Hamburg-Mannheimer sælger sine forsikringer

uforsvarligt, mener Edda Castello. De bliver solgt til folk, der ikke har

brug for dem eller ikke har råd til dem derfor falder så mange

fra.

E.C.:

(Fra den danske tekst) Tallene viser,

at sælgerne er aggressive og kontrakterne dårlige. Efter få

år føler kunderne, at de ikke vil eller kan betale. Det var

særligt slemt efter Murens fald, da Hamburg-Mannheimer og andre kastede

sig over det nye marked og solgte millioner af falske (oversat fra

"falsch" på tysk) forsikringer til folk uden

opsparinger.

(Musik)

Speak:

Den danske avisannonce igen.

Hamburg-Mannheimer har altid stået for seriøsitet, står

der. Og der står også, at firmaet giver sine sælgere en

uddannelse, som er meget anerkendt i Tyskland. Rapporten spurgte Edda

Castello, om det er sandt. Får de tyske sælgere fra

Hamburg-Mannheimer en meget anerkendt uddannelse?

E.C.:

Jeg ved ikke, hvor de har det fra. Vi kender

intet til uddannelsen. Tværtimod kender vi til flere tilfælde,

hvor en uddannelse er påkrævet, hvor de nøjes med et

weekendkursus. Det er ikke nogen kvalitetsuddannelse.

Speak:

Det her er altså løgn?

(oversat fra "falsch" på tysk).

E.C.:

Ja, det er løgn (oversat fra

"falsch" på tysk). Hamburg-Mannheimer har ikke noget anerkendt

uddannelsessystem. Det er grebet ud af luften.

Speak:

Sælgerne får dog nogen

undervisning.

E.C.:

Faktisk er der ingen skoling, hvad

angår produktet, men en skoling i salgsteknik, hvor sælgeren

lærer fiduser, der får folk til at skrive under."

I slutningen af udsendelsen hed det:

"Speak: Her er forsikringsbranchens regler, og her

står der altså ikke noget direkte om, at det skulle være

forkert at drive et psykologisk spil med kunderne. Branchen har dog skrevet

til Hamburg-Mannheimer og bedt dem om at komme til møde. Et

møde om Hamburg-Mannheimers metoder, de metoder, der er blevet kaldt

for "mental voldtægt".

Men indtil der bliver grebet ind, ja så kan

sælgerne altså fortsætte med at drive det psykologiske

spil. Det ville vi godt have talt med Hamburg-Mannheimer om, de har sagt nej

til et interview, de er modstandere af, at vi har haft en medarbejder ansat i

deres organisation for at kigge dem i kortene.

(Musik)

Speak:

Pressemeddelelse fra Hamburg-Mannheimer. Den

er lige kommet, og nu skal man sikre, at kvaliteten er i top, skriver

selskabets ny danske ledelse. I fremtiden vil det få "alvorlige

konsekvenser" for sælgere at overtræde reglerne, forsikrer man nu

om.

Igen lover selskabet altså at forbedre sig.

Fremtiden vil vise, om det så vil stoppe de psykologiske

salgsspil."

Endelig var der følgende tale, mens rulleteksterne

blev vist på skærmen:

"Vi skal lige rette en oversættelsesfejl. Flere

gange blev ordet "falsch" oversat med "falsk". Det skulle have været

oversat med ordet "forkert"."

Klageren har anført, at en af Danmarks Radios

medarbejdere søgte tilknytning til klageren under falsk navn og med en

forfalsket straffeattest. Klageren har i den forbindelse anført, at

spørgsmålet om straffeattestens forfalskning efterforskes af

politiet og ikke skal indgå i klagen, bortset fra, at det ved klagens

vurdering må lægges til grund, at udsendelsens

tilrettelæggere var vidende om, at journalisten tog kontakt til

klageren og afleverede en forfalsket straffeattest.

Klageren har videre anført, at

salgstræningskurset varede knap 4 timer, men der blev i udsendelsen kun

bragt ganske få udpluk, der løsrevet fra sammenhængen

kunne anvendes til udsendelsens formål.

Klageren har vedrørende arbejdsmetoderne forud for

udsendelsen anført, at det er i strid med god presseskik, når

Danmarks Radio anvender en agent provocateur i forbindelse med sit arbejde og

efter forgodtbefindende anvender skjult kamera.

Klageren har i den forbindelse bestridt, at der foreligger

sådanne samfundsmæssige interesser, at Danmarks Radio kan tillade

sig at anvende skjult kamera, og klageren har yderligere anført, at

dokumentationen kunne skaffes på anden måde. Det er netop i

udsendelsen dokumenteret, at oplysninger kunne skaffes på anden vis,

bl.a. ved samtale med tidligere sælgere. Klageren her herudover

anført, at det i afslutningen af udsendelsen anføres, at intet

af det, der er vist i udsendelsen, er udtryk for overtrædelse af

hverken regler eller lovgivning. Dermed bortfalder argumentationen for brugen

af agent provocateur og skjult kamera.

Klageren har yderligere anført, at Danmarks Radio

foretager en for vidtgående fortolkning af Pressenævnets

tidligere afgørelse om skjult kamera, som er gengivet i nævnets

årsberetning for 1997, side 10-12.

Klageren har vedrørende anvendelse af agent

provocateur nærmere anført, at dette hidtil stort set har

været ukendt inden for dansk presse og af gode grunde. I realiteten

risikerer man, at journalisterne selv skaber situationer, som de derefter

bruger i deres udsendelser, hvilket også er tilfældet i den

foreliggende sag.

Klageren har herudover anført, at

oversættelsen af samtalen med repræsentanten for den

selvbestaltede tyske forbrugergruppe var efter klagerens opfattelse bevidst

behæftet med væsentlige fejl, idet det tyske ord "falsch" blev

oversat med henholdsvis "falske" (forsikringer) og "løgn". Rettelsen

blev ikke foretaget under redigeringen af udsendelsen, men først efter

afslutning af udsendelsen på et tidspunkt, hvor der er væsentlig

risiko for, at mange seere allerede har forladt udsendelsen eller ikke

lægger mærke til berigtigelsen.

Klageren har desuden anført, at Danmarks Radio i

genudsendelser efter den 1. marts 1999 ikke har korrigeret

oversættelsesfejlen og ikke engang efterfølgende således

som det skete i den første udsendelse henledte seernes

opmærksomhed på fejlen.

Klageren har endelig anført, at Pressenævnet

må tage stilling til, hvor langt Danmarks Radio må gå i

betræbelserne på at kunne sende sensationsprægede

udsendelser.

Danmarks Radio har anført, at det ved den

indledende research til udsendelsen blev klart, at nye sælgere direkte

blev trænet i metoder, der strider mod den salgsetik, som man kan

forvente af store finansselskaber. For at få dokumentation herfor

valgte Danmarks Radio at foretage optagelser med skjult kamera ved at lade en

journalist søge ansættelse som sælger hos klageren.

Danmarks Radio har videre anført, at den

samfundsmæssige interesse i at afdække uetisk optræden hos

en af de p.t. mest succesfulde udbydere af pensionsforsikringer står i

et rimeligt forhold til krænkelsen af enkeltpersoner i dette

tilfælde kursusinstruktøren.

Danmarks Radio har herudover anført, at den

nødvendige dokumentation ikke eller kun meget vanskelig kunne skaffes

på anden vis. Danmarks Radio har i den forbindelse anført, at

klagerens særlige system med, at sælgerne instrueres til at

opsøge personlige venner og bekendte betyder, at det er meget

vanskeligt at få tidligere sælgere og kunder til at stå

frem. Efter en nøje afvejning af disse forhold er det derfor Danmarks

Radios vurdering, at det var i overensstemmelse med god presseskik at

foretage og offentliggøre de skjulte optagelser.

Danmarks Radio har yderligere anført, at ethvert

produkt i et medie er et udsnit af en virkelighed. Det er derfor uden mening

at sige, at netop skjult kamera giver større eller mindre muligheder

for manipulation end andre typer optagelser. Klageren er heller ikke

fremkommet med konkrete eksempler på de påståede

manipulationer.

Danmarks Radio har bestridt, at journalisten har

fremprovokeret nogen af de udtalelser, som afdækker salgsmetoderne hos

selskabet. Det er derfor ikke korrekt at betegne journalisten som agent

provocateur.

Danmarks Radio har vedrørende

oversættelsesfejlen anført, at der var tale om en beklagelig

fejl, der skyldes, at teksterne lægges på udsendelsen under

afviklingen efter en diskette, som en translatør har udarbejdet.

Fejlen blev ved førsteudsendelsen rettet så hurtigt, som det var

muligt, idet en speakerstemme rettede denne allerede under rulleteksten.

Vedrørende genudsendelserne har Danmarks Radio dybt

beklaget, at disse blev foretaget uden den nødvendige rettelse. Der

var her tale om en fejl, som ikke burde kunne ske. Fejlen var imidlertid ikke

forsætlig, og Danmarks Radio oplæste en beklagelse såvel

før som efter udsendelsen af de følgende genudsendelser af

Rapporten. Dette skete på begge kanaler.

I sagens behandling har følgende

nævnsmedlemmer deltaget: Axel Kierkegaard, Bo Maltesen, Tage Clausen og

Erling Fugl.

Pressenævnet udtaler:

Pressenævnet bemærker indledningsvis, at

nævnet ikke kan tage stilling til, om journalisten har anvendt et

forfalsket dokument som grundlag for sin ansøgning til klageren, og at

nævnet derfor heller ikke som anført af klageren kan lægge

dette til grund.

Det er Pressenævnets opfattelse, at der som

udgangspunkt ikke bør bringes optagelser med skjult kamera uden

efterfølgende samtykke. En sådan fremgangsmåde kan kun

undtagelsesvis være berettiget efter en nøje afvejning i hvert

enkelt tilfælde af den samfundsmæssige interesse i forhold til

den enkeltes krav på beskyttelse.

Pressenævnet finder, at der er en klar

samfundsmæssig interesse i offentlig omtale af de metoder, der af nogle

af klagerens forsikringssælgere anvendes for at øge salg af

bestemte produkter.

Da Danmarks Radio imidlertid ikke i tilstrækkelig

grad har antageliggjort, at oplysningerne om forsikringssælgernes

metoder kun kunne komme frem ved anvendelse af skjult kamera, finder

Pressenævnet, at Danmarks Radio har tilsidesat god presseskik, og

nævnet udtaler sin kritik heraf.

Vedrørende oversættelsesfejlen udtaler

Pressenævnet, at nævnet ikke har grundlag for at bedømme,

om det er korrekt som anført af Danmarks Radio, at man først

under udsendelsen fik mulighed for at konstatere, at det tyske ord "falsch"

ikke blev oversat korrekt.

Hvad angår genudsendelserne finder nævnet

imidlertid, at der som erkendt af Danmarks Radio skete en

tilsidesættelse af god presseskik, idet den urigtige oversættelse

ikke var blevet rettet. Pressenævnet udtaler derfor også på

dette punkt sin kritik af Danmarks Radio.

I medfør af medieansvarslovens § 49

pålægges det herefter den ansvarshavende redaktør af

Danmarks Radio at offentliggøre følgende:

"Kendelse fra Pressenævnet:

Pressenævnet har udtalt kritik af Danmarks Radio i

anledning af udsendelsen "Rapporten" bragt første gang den 1. marts

1999 og genudsendt flere gange på såvel DR 1 som DR 2.

Udsendelsen satte fokus på de salgsmetoder, nogle sælgere

anvender i forbindelse med salg af forsikringer, og dette blev belyst med

skjulte optagelser og rekonstruktioner af salgsmøder, forestået

af sælgere fra Hamburg-Mannheimer.

Hamburg-Mannheimer har klaget over udsendelsen, som

firmaet har anset for at være i strid med god presseskik.

Pressenævnet har udtalt, at der som udgangspunkt

ikke bør bringes optagelser med skjult kamera uden

efterfølgende samtykke. En sådan fremgangsmåde kan kun

undtagelsesvis være berettiget efter en nøje afvejning i hvert

enkelt tilfælde af den samfundsmæssige interesse i forhold til

den enkeltes krav på beskyttelse.

Pressenævnet finder, at der er en klar

samfundsmæssig interesse i offentlig omtale af de metoder, der af nogle

af klagerens forsikringssælgere anvendes for at øge salg af

bestemte produkter.

Da Danmarks Radio imidlertid ikke i tilstrækkelig

grad har antageliggjort, at oplysningerne om forsikringssælgernes

metoder kun kunne komme frem ved anvendelse af skjult kamera, finder

Pressenævnet, at Danmarks Radio har tilsidesat god presseskik, og

nævnet udtaler sin kritik heraf.

København, den 26. maj 1999.

Axel Kierkegaard, Bo Maltesen, Tage Clausen og Erling

Fugl."

Afsagt den 26. maj 1999.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter