Spring til indhold

Retsinformation

Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 22/1999

KEN nr 9323 af 14/04/1999Endelig adm. afgørelseJustitsministeriet16. april 1999

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Kendelse fra Pressenævnet i sag nr.

22/1999

K og K har ved advokat Per Håkon Schmidt klaget til

Pressenævnet over et indslag bragt i Søndagsavisen i Danmarks

Radio den 17. januar 1999 samt efterfølgende kortere indslag i

TV-Avisen den 18. januar 1999, den 2., 7. og 8. februar 1999, idet de mener,

at god presseskik er tilsidesat.

Indslaget den 17. januar 1999 omhandlede det tyske

forsikringsselskab Hamburg-Mannheimer, og forsikringsselskabets

markedsføring blev fremstillet i en stærkt kritisk form. Som en

del af indslagene blev anvendt digitalt slørede optagelser af

klagerne, der er partnere i Hamburg-Mannheimer. Optagelserne var foretaget

med skjult kamera, mens klagerne hver især besøgte samme

potentielle kunde. De kortere indslag de øvrige dage viste klip fra

den første udsendelse.

Klagerne har anført, at de i forbindelse med

kundebesøgene er at betragte som provisionslønnede

sælgere.

Klagerne har videre anført, at de uden deres

vidende og uden efterfølgende orientering måtte se sig selv

udhængt i fjernsynet som løgnere og bondefangere. Klagerne har i

den forbindelse anført, at de helt uberettiget blev hængt ud

gennem brugen af skjult kamera, idet Danmarks Radio ikke slørede de

pågældende tydeligt, og i et klip blev den ene af klagerne

praktisk taget ikke sløret. Hertil kommer, at stemmerne var let

genkendelige, og det var helt unødigt for udsendelsens formål og

indhold, at klagerne uden videre kunne identificeres.

Klagerne har yderligere anført, at de begge er

blevet genkendt i vidt omfang.

Klagerne har herudover anført, at Danmarks Radios

Læs alt

dokumentation består af ganske korte citater fra de to samtaler, der

varede henholdsvis ca. 30 minutter og ca. 1½ time.

Klagerne har endelig anført, at der for udsendelse

af optagelser med skjult kamera må gælde den yderste

påpasselighed fra mediernes side af hensyn til objektiv orientering af

seerne om de faktiske omstændigheder og en loyal behandling af de

optagende personers indsats både indholdsmæssigt og for så

vidt angår en sløring af de pågældende identitet,

hvor denne ikke er absolut nødvendiggjort af indslagets indhold.

Danmarks Radio har valgt ikke at foretage tilstrækkelig sløring,

selv om det ikke havde forringet indholdet af udsendelsen, og man har ikke

overholdt et rimeligt krav om tilstrækkelig orientering af seerne om

optagelsernes forudsætninger.

Danmarks Radio har i en udtalelse om klagen anført,

at det må være korrekt at anføre, at klagerne lyver over

for kunderne, idet klagerne ved fortielser gav indtryk af, at de indbetalte

penge på et givet tidspunkt bliver tilbagebetalt til kunden, og dette

er ikke tilfældet.

Danmarks Radio har videre anført, at

forudsætningerne for at bringe optagelser foretaget med skjult kamera

har været overholdt, idet offentliggørelsen tjente en

samfundsmæssig interesse, der klart oversteg hensynet til de personer,

der blev optaget med skjult kamera, og idet den fornødne

journalistiske dokumentation ikke kunne skaffes uden brug af skjult

kamera.

Danmarks Radio har endelig anført, at

anonymiseringen havde en sådan karakter, at kun den nærmeste

familie og den nærmeste omgangskreds kunne genkende de medvirkende,

mens den tilfældige seer, som ikke i forvejen kendte de

pågældende, ikke ville kunne genkende dem.

I sagens behandling har følgende

nævnsmedlemmer deltaget: Per Sørensen, Aage Lundgaard, Ulrik

Holmstrup og Erling Fugl.

Pressenævnet udtaler:

Pressenævnet bemærker indledningsvis, at

klagerne ikke har bestridt, at der var grundlag for at offentliggøre

de optagelser, der var fortaget med skjult kamera. Pressenævnet

bemærker i den forbindelse, at det også efter nævnets

opfattelse i denne sag var berettiget at anvende de optagelser, der var

foretaget med skjult kamera.

Pressenævnet finder imidlertid, at det var

unødvendigt for udsendelsens formål og indhold, at klagerne

der var tilfældigt valgte medarbejdere i det firma, Danmarks Radio

ønskede at undersøge - kunne identificeres, og nævnet

lægger på grundlag af klagernes oplysninger til grund, at

klagerne blev genkendt af andre end blot deres nærmeste familie og

nærmeste omgangskreds.

Pressenævnet finder derfor, at Danmarks Radio burde

have foretaget en mere effektiv sløring af klagernes identitet. Da

dette ikke skete, har Danmarks Radio tilsidesat god presseskik, og

Pressenævnet udtaler sin kritik af Danmarks Radio.

I medfør af medieansvarslovens § 49

pålægges det herefter den ansvarshavende redaktør af

Danmarks Radio at offentliggøre følgende:

"Kendelse fra Pressenævnet.

Pressenævnet har udtalt kritik af Danmarks Radio i

anledning af et indslag bragt i Søndagsavisen den 17. januar 1999 og

senere klip herfra.

Indslaget viste to sælgere fra det tyske

forsikringsselskab Hamburg-Mannheimer, optaget med skjult kamera mens de

besøgte en potentiel kunde.

Sælgerne, der var sløret digitalt, har klaget

til Pressenævnet over, at sløringen var

utilstrækkelig.

Pressenævnet har i anledning af klagen udtalt, at

det var berettiget at anvende de optagelser, der var foretaget med skjult

kamera. Imidlertid var det unødvendigt for udsendelsens formål

og indhold, at klagerne der var tilfældigt valgte medarbejdere i det

firma, Danmarks Radio ønskede at undersøge - kunne

identificeres. Nævnet lægger på grundlag af klagernes

oplysninger til grund, at de blev genkendt af andre end blot deres

nærmeste familie og nærmeste omgangskreds.

Pressenævnet finder derfor, at Danmarks Radio burde

have foretaget en mere effektiv sløring af klagernes identitet. Da

dette ikke skete, har Danmarks Radio tilsidesat god presseskik, og

Pressenævnet udtaler sin kritik af Danmarks Radio.

København, den 14. april 1999.

Per Sørensen, Aage Lundgaard, Ulrik Holmstrup og

Erling Fugl."

Afsagt den 14. april 1999.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter