Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 22/1999
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Kendelse fra Pressenævnet i sag nr.
22/1999
K og K har ved advokat Per Håkon Schmidt klaget til
Pressenævnet over et indslag bragt i Søndagsavisen i Danmarks
Radio den 17. januar 1999 samt efterfølgende kortere indslag i
TV-Avisen den 18. januar 1999, den 2., 7. og 8. februar 1999, idet de mener,
at god presseskik er tilsidesat.
Indslaget den 17. januar 1999 omhandlede det tyske
forsikringsselskab Hamburg-Mannheimer, og forsikringsselskabets
markedsføring blev fremstillet i en stærkt kritisk form. Som en
del af indslagene blev anvendt digitalt slørede optagelser af
klagerne, der er partnere i Hamburg-Mannheimer. Optagelserne var foretaget
med skjult kamera, mens klagerne hver især besøgte samme
potentielle kunde. De kortere indslag de øvrige dage viste klip fra
den første udsendelse.
Klagerne har anført, at de i forbindelse med
kundebesøgene er at betragte som provisionslønnede
sælgere.
Klagerne har videre anført, at de uden deres
vidende og uden efterfølgende orientering måtte se sig selv
udhængt i fjernsynet som løgnere og bondefangere. Klagerne har i
den forbindelse anført, at de helt uberettiget blev hængt ud
gennem brugen af skjult kamera, idet Danmarks Radio ikke slørede de
pågældende tydeligt, og i et klip blev den ene af klagerne
praktisk taget ikke sløret. Hertil kommer, at stemmerne var let
genkendelige, og det var helt unødigt for udsendelsens formål og
indhold, at klagerne uden videre kunne identificeres.
Klagerne har yderligere anført, at de begge er
blevet genkendt i vidt omfang.
Klagerne har herudover anført, at Danmarks Radios
Læs alt
dokumentation består af ganske korte citater fra de to samtaler, der
varede henholdsvis ca. 30 minutter og ca. 1½ time.
Klagerne har endelig anført, at der for udsendelse
af optagelser med skjult kamera må gælde den yderste
påpasselighed fra mediernes side af hensyn til objektiv orientering af
seerne om de faktiske omstændigheder og en loyal behandling af de
optagende personers indsats både indholdsmæssigt og for så
vidt angår en sløring af de pågældende identitet,
hvor denne ikke er absolut nødvendiggjort af indslagets indhold.
Danmarks Radio har valgt ikke at foretage tilstrækkelig sløring,
selv om det ikke havde forringet indholdet af udsendelsen, og man har ikke
overholdt et rimeligt krav om tilstrækkelig orientering af seerne om
optagelsernes forudsætninger.
Danmarks Radio har i en udtalelse om klagen anført,
at det må være korrekt at anføre, at klagerne lyver over
for kunderne, idet klagerne ved fortielser gav indtryk af, at de indbetalte
penge på et givet tidspunkt bliver tilbagebetalt til kunden, og dette
er ikke tilfældet.
Danmarks Radio har videre anført, at
forudsætningerne for at bringe optagelser foretaget med skjult kamera
har været overholdt, idet offentliggørelsen tjente en
samfundsmæssig interesse, der klart oversteg hensynet til de personer,
der blev optaget med skjult kamera, og idet den fornødne
journalistiske dokumentation ikke kunne skaffes uden brug af skjult
kamera.
Danmarks Radio har endelig anført, at
anonymiseringen havde en sådan karakter, at kun den nærmeste
familie og den nærmeste omgangskreds kunne genkende de medvirkende,
mens den tilfældige seer, som ikke i forvejen kendte de
pågældende, ikke ville kunne genkende dem.
I sagens behandling har følgende
nævnsmedlemmer deltaget: Per Sørensen, Aage Lundgaard, Ulrik
Holmstrup og Erling Fugl.
Pressenævnet udtaler:
Pressenævnet bemærker indledningsvis, at
klagerne ikke har bestridt, at der var grundlag for at offentliggøre
de optagelser, der var fortaget med skjult kamera. Pressenævnet
bemærker i den forbindelse, at det også efter nævnets
opfattelse i denne sag var berettiget at anvende de optagelser, der var
foretaget med skjult kamera.
Pressenævnet finder imidlertid, at det var
unødvendigt for udsendelsens formål og indhold, at klagerne
der var tilfældigt valgte medarbejdere i det firma, Danmarks Radio
ønskede at undersøge - kunne identificeres, og nævnet
lægger på grundlag af klagernes oplysninger til grund, at
klagerne blev genkendt af andre end blot deres nærmeste familie og
nærmeste omgangskreds.
Pressenævnet finder derfor, at Danmarks Radio burde
have foretaget en mere effektiv sløring af klagernes identitet. Da
dette ikke skete, har Danmarks Radio tilsidesat god presseskik, og
Pressenævnet udtaler sin kritik af Danmarks Radio.
I medfør af medieansvarslovens § 49
pålægges det herefter den ansvarshavende redaktør af
Danmarks Radio at offentliggøre følgende:
"Kendelse fra Pressenævnet.
Pressenævnet har udtalt kritik af Danmarks Radio i
anledning af et indslag bragt i Søndagsavisen den 17. januar 1999 og
senere klip herfra.
Indslaget viste to sælgere fra det tyske
forsikringsselskab Hamburg-Mannheimer, optaget med skjult kamera mens de
besøgte en potentiel kunde.
Sælgerne, der var sløret digitalt, har klaget
til Pressenævnet over, at sløringen var
utilstrækkelig.
Pressenævnet har i anledning af klagen udtalt, at
det var berettiget at anvende de optagelser, der var foretaget med skjult
kamera. Imidlertid var det unødvendigt for udsendelsens formål
og indhold, at klagerne der var tilfældigt valgte medarbejdere i det
firma, Danmarks Radio ønskede at undersøge - kunne
identificeres. Nævnet lægger på grundlag af klagernes
oplysninger til grund, at de blev genkendt af andre end blot deres
nærmeste familie og nærmeste omgangskreds.
Pressenævnet finder derfor, at Danmarks Radio burde
have foretaget en mere effektiv sløring af klagernes identitet. Da
dette ikke skete, har Danmarks Radio tilsidesat god presseskik, og
Pressenævnet udtaler sin kritik af Danmarks Radio.
København, den 14. april 1999.
Per Sørensen, Aage Lundgaard, Ulrik Holmstrup og
Erling Fugl."
Afsagt den 14. april 1999.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Sag om bl.a. strafansvar og erstatningsansvar for påståede ærefornærmende krænkelser i forbindelse med offentliggørelse og omtale i landsdækkende medier m.m. Domsdatabasen · 17. juni 2020
- Om en advokats udtalelser i en tv-udsendelse Advokatnævnet · 28. november 2014
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 121/1996 Retsinformation · 6. maj 1999
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 12-70-00267 Retsinformation · 19. juni 2012
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2025-04751 Retsinformation · 14. maj 2026
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 2003-6-133 Retsinformation · 29. januar 2004
Lignende dokumenter
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 69/1999 Retsinformation · 18. juni 1999
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 43/1999 Retsinformation · 27. maj 1999
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2019-80-0373 Retsinformation · 9. juni 2020
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2010-6-1062 Retsinformation · 20. januar 2011
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2019-80-0374 Retsinformation · 9. juni 2020
- Pressenævnets kendelse i sag 2007-6-518 Retsinformation · 29. august 2007