Spring til indhold

Retsinformation

Selvforskyldt ledighed, karantæne, supplerende dagpenge

KEN nr 9848 af 18/03/2005Endelig adm. afgørelseBeskæftigelses- og Ligestillingsministeriet1. februar 2006

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Selvforskyldt

ledighed, karantæne, supplerende dagpenge

Ankenævnet har behandlet Deres klage på møde den 17.

marts 2005.

Nævnet traf denne

A F G Ø R E L S E

De er selvforskyldt ledig. De idømmes derfor en

karantæne på 3 uger regnet fra den 1. marts 2004.

Der er ikke grundlag for at udtale kritik af a-kassens

vejledning af Dem.

Nævnet har lagt til grund at

De ved flere lejligheder har rettet henvendelse til

a-kassen vedrørende spørgsmålet om supplerende dagpenge,

De var ansat i et vikariat frem til 7. april 2004 på

Maribo Sygehus,

De opsagde Deres stilling ved Maribo Sygehus den 23.

januar 2004 med virkning fra den 29. februar 2004, og

De blev fastansat i en deltidsstilling ved Filadelfia

med virkning fra 1. marts 2004.

Nævnet har lagt vægt på, at det ikke er en gyldig grund

til at opsige en midlertidig fuldtidsstilling ved Maribo Sygehus, at De var

blevet tilbudt en fastansættelse på deltid ved Filadelfia. De gyldige grunde

er

udtømmende opregnet i bekendtgørelse nr. 514 af 17. juni 2003 og gengivet

nedenfor. Der henvises specielt til § 28, stk. 3, hvoraf det fremgår, at det

kun er en gyldig grund til opsigelsen, hvis det arbejde, som medlemmet

overtager, er på samme eller højere ugentligt timetal, eller af et omfang,

der

ikke kan give ret til supplerende dagpenge.

Ankenævnet har videre lagt vægt på, at det ikke kan

Læs alt

anses for godtgjort, at De den 14. januar 2004 rettede henvendelse til

a-kassen

vedrørende opsigelse af vikariatet.

Ankenævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at der

ifølge a-kassen ikke foreligger notat vedrørende samtalen den 14. januar

2004.

Ankenævnet er opmærksom på, at a-kassen ikke kan

afvise, at a-kassen evt. har talt med Dem den pågældende dag. Ankenævnet har

imidlertid lagt vægt på a-kassens oplysninger om, at årsagen til, at der ikke

er taget notat fra en evt. samtale den 14. januar 2004 måtte være, at

samtalen

havde handlet om samme problemstilling som ved tidligere samtaler, fra hvilke

der forelå notater, nemlig mulighederne for at få supplerende dagpenge i en

deltidsstilling efter udløbet af den oprindelige tidsbegrænsede ansættelse.

Ankenævnet finder det således ikke godtgjort, at

a-kassen fik oplysninger, der gjorde det klart, at De havde behov for

vejledning om, at De ville blive anset for selvforskyldt ledig med deraf

følgende

karantæne, hvis De opsagde Deres fuldtidsvikariat.

Ankenævnet henviser til lov om arbejdsløshedsforsikring

mv. jf. lovbekendtgørelse nr. 708 af 13. august 2003, § 63 og § 65,

bekendtgørelse nr. 514 af 17. juni 2003 om selvforskyldt ledighed, § 4, §§

12-26, § 28 og § 36 samt bekendtgørelse nr. 481 af 10. juni 2003 om a-kassens

pligt til at vejlede, § 1, § 5 og § 28.

Ankenævnet tiltræder således direktoratets afgørelse af

den13. september 2003.

På ankenævnets

vegne

De kan læse om afgørelsens faktiske og retlige grundlag

på de følgende sider.

Kopi til:

Direktoratet

FTF-A

1. Sagsforløb

Arbejdsdirektoratet

fremstillede sagen på denne måde:

” De blev ansat

som ergoterapeut i en tidsbegrænset stilling fra 1. september 2003 til 7.

april

2004 på Maribo Sygehus. Arbejdstiden var på 37 timer om ugen.

Den 9. februar

2004 bekræftede arbejdsgiveren, at De havde opsagt stillingen til fratræden

med

udgangen af februar måned.

Kolonien

Filadelfia bekræftede den 20. februar, at De var ansat som ergoterapeut fra

1.

marts 2004 med en ugentlig arbejdstid på 29 timer.

De blev ifølge

en ledighedserklæring tilmeldt Arbejdsformidlingen den 1. marts 2004.

A-kassen traf

den 8. marts 2004 afgørelse om, at De fortsat havde ret til dagpenge. De

skulle

dog have en karantæne på 3 uger, og kunne derfor ikke få udbetalt dagpenge i

de

første 111,00 timer, som De ellers skulle havde supplerende dagpenge for.

De fik nævnte

karantæne, fordi De havde opsagt et fuldtidsvikariat, og i stedet blev ansat

i

en fast stilling på 29 timer om ugen.

Den 28. marts

2004 klagede De over afgørelsen. Det var Deres opfattelse, at De havde ret

til

supplerende dagpenge straks fra påbegyndelsen af det nye job på Filadelfia.

De havde

således truffet Deres dispositioner på baggrund af den vejledning, som De

havde

modtaget fra FTF-A i Ringsted.

Der er om

vejledningen oplyst følgende:

A-kassen

noterede den 9. december 2003, at De ringede om supplerende dagpenge. Det

blev

under samtalen oplyst, at vikariatet udløb den 7. april 2004, at De derefter

måske skulle arbejde på nedsat tid. De blev vejledt om tilmelding til

Arbejdsformidlingen, frigørelsesattest mv.

A-kassen

noterede den 2. februar 2004, at De telefonisk oplyste, at De havde fået fast

arbejde på nedsat tid fra 1. marts 2004. De blev igen vejledt om til melding

til Arbejdsformidlingen, frigørelsesattest mv. Der står yderligere i notatet,

at De havde misforstået forklaringen fra a-kassen om varigheden af perioden

med

supplerende dagpenge. A-kassen sendte samme dag en pjece om supplerende

dagpenge.

A-kassen

noterede den 1. marts 2004, at De samme dag kom med ledighedserklæring,

lønsedler, ansættelsesbreve mv. Det blev i den forbindelse konstateret, at

den

tidligere ansættelse på fuld tid først sluttede den 7. april 2004. De kunne

under samtalen ikke forstå, at De skulle have en karantæne, når De tidligere

havde ringet om supplerende dagpenge. A-kassen meddelte, at hvis De dengang

havde oplyst om, at De ville opsige et fuldtidsjob for at begynde på et

deltidsarbejde, ville a-kassen også have vejledt om selvforskyldt ledighed.

Den 26. april 2004 blev der holdt et møde mellem Dem og

a-kassen mfl. De fastholdt efter mødet klagen, og anførte bl.a. følgende:

Som begrundelse skal jeg henvise til, at mine

dispositioner i denne sag udelukkende er truffet på baggrund af vejledning

modtaget fra FTF-A i Ringsted.

Som dokumentation for kontakterne mellem A-kassen og

jeg vedlægger jeg kopi af “forløbsbeskrivelse”.

Som jeg oplyste ved mødet den 26-4-04 var min eneste

begrundelse for at rette henvendelse til A-kassen netop den, at jeg i

tilknytning til jobskifte ville undersøge mulighederne for supplerende

dagpenge. Jeg gjorde i den forbindelse udtrykkeligt opmærksom på, at jeg var

i

et tidsbegrænset ansættelsesforhold og nu havde mulighed for et fast

ansættelsesforhold.

Jeg har i den forbindelse fremlagt alle de nødvendige

og tilstrækkelige oplysninger, der burde sætte a-kassen i stand til at yde

mig

den korrekte rådgivning i forhold til min dagpengestatus. Der henvises til

retspraksis vedr. rådgiveransvar. Jeg tillader mig i den forbindelse at

erindre

om, at det ved mødet den 26-4-04 blev oplyst, at denne sag har givet

anledning

til visse præciseringer vedr. sagsgangen internt. ...“

Det fremgår bl.a. af nævnte forløbsbeskrivelse, at De

fik tilbud om jobbet ved Filadelfia den 13. januar 2004, at De ringede til

a-kassen om rådgivning vedrørende retten til supplerende dagpenge den 14.

januar 2004, og

at De skrev opsigelsen til fuldtidsjobbet den 23.

januar 2004.

Afdelingen skrev den 10. maj 2004, på baggrund af et

referat fra mødet, til forsikringsafdelingen bl.a.:

Det er korrekt at vi har talt med medlemmet flere

gange. Der foreligger sagsnotater i FIE.

Disse sagsnotater, sammenholdt med de forskellige

sagsbehandleres erindring, indeholder oplysning om at vi har svaret på det,

som

medlemmet har spurgt om - nemlig supplerende dagpenge. Medlemmet har fået

svar

på – oven i købet af flere omgange - alle aspekter omkring

frigørelsesattest -

supplerende dagpenge - 52-ugers regel mm.

På et tidspunkt sendes pjecen om supplerende dagpenge

til medlemmet. Dette fik ikke medlemmet til at reagere (der står tydeligt at

man får karantæne hvis man selv siger op).

Der har aldrig været tale om at vejledningen skulle

tage udgangspunkt i at medlemmet selv sagde op og fratrådte en stilling. Det

har vi ikke været klar over.

Først da medlemmets ledighedserklæring modtages fremgår

det, at medlemmet har sagt op inden vikariatets udløb for at overtage andet

arbejde og samtidig søger supplerende dagpenge.

I den samtale vi holder her på kontoret den 26. april

spurgte jeg medlemmet hvorfor hun ikke havde reageret på den pjece vi har

sendt

til hende. Det fik jeg ikke noget konkret svar på, men medlemmet havde selv

læst andre pjecer mens hun ventede i receptionen den 26. april, og her kunne

hun jo læse om gyldige grunde. Set i bakspejlet mener hun, at hun jo havde en

”gyldig grund” i og med at det nye arbejde varede længere tid end

det

tidsbegrænsede.

I medlemmets redegørelse om samtalen den 26.04.04

skriver hun, at denne sag har givet anledning til visse præciseringer vedr.

sagsgangen internt.

Det er korrekt at vi som konklusion på samtalen kom ind

på, at vi altid kan lære af en sag. Denne sag er ikke nogen undtagelse. Vi

tager læring i mange situationer og også af denne sag. Det, som vi oplyste

medlemmet, var af generel karakter, og havde ikke egentlig adresse på denne

specifikke sag.”

Hovedkontoret tiltrådte afgørelsen om karantæne den 22.

juni. Der blev givet denne begrundelse:

“... Vi kan se i sagens notater og din

forløbsbeskrivelse, at du har været i kontakt med vores kontor i Ringsted en

del gange omkring din situation, dvs, primært om supplerende dagpenge og

senere

den pålagte karantæne.

I disse notater er det tydeligt, at du har talt med

kontoret i Ringsted omkring hvilke regler der gælder omkring supplerende

dagpenge (bl.a. tilmelding til Arbejdsformidlingen, frigørelsesattest, højest

supplerende dagpenge i 52 uger). Vi har også sendt en pjece til dig om

supplerende dagpenge.

Du mener, at der i forbindelse med regionskontorets

vejledning burde være nævnt, at du ville få en karantæne på 3 uger, hvis du

sagde dit fuldtidsarbejde op, for at starte andet arbejde på nedsat tid med

supplerende dagpenge.

Vi mener, at regionskontoret har svaret korrekt på dine

spørgsmål omkring supplerende dagpenge, men ikke var klar over, at du ville

opsige dit tidsbestemte vikararbejde på fuld tid for, at gå til en fast

stilling på 29 timer pr. uge med supplerende dagpenge. Som skrevet i

regionskontorets brev af 8. marts 2004, så kan din karantæne afvikles enten

ved

at have 185 timers arbejde eller ved at du bliver trukket i 111 timers

dagpenge. Da du har fast 29 timer pr. uge vil du hurtigst afvikle din

karantæne

ved at have 185 timers arbejde.

Din karantæne kan dog aldrig vare længere end til den

dato, hvor din fuldtidsansættelse oprindeligt gik til, dvs, til 7. april

2004,

jf. § 36, stk. 2, i bekendtgørelse om selvforskyldt ledighed.

I praksis giver det dog ikke anledning til ændringer i

udbetalingen af supplerende dagpenge.”

Det fremgik af sagsfremstillingen til afgørelsen, at

der i afdelingen ikke var et notat i sagen om en samtale den 14. januar 2004,

hvortil De havde refereret.

Den 6. august 2004 fastholdt hovedledelsen sin

afgørelse, hvorfor sagen blev sendt til direktoratet.

De fik samtidig tilsendt alt materiale i sagen fra

a-kassen. Den 21. august 2004 modtog direktoratet Deres supplerende

bemærkninger. De skrev bl.a., at a-kassen afviste, at De den 14. januar, før

opsigelsen

af vikariatet den 23. januar, havde telefonisk kontakt med a-kassen med

henblik

på rådgivning omkring opsigelse af vikariatet i forbindelse med overtagelse

af

den anden faste stilling.

De rettede henvendelse til a-kassen ene og alene af den

grund, fordi De ville være sikker på, at De handlede korrekt ved opsigelse af

det tidsbegrænsede vikariat i forhold til retten til supplerende dagpenge.

Den 14. januar gjorde De udtrykkeligt rede for Deres

daværende ansættelsesforhold og det nye ansættelsesforhold. Det blev på intet

tidspunkt under samtalen oplyst om, at Deres egen opsigelse af vikariatet

ville

have konsekvenser for Deres ret til supplerende dagpenge.

A-kassen har endvidere henvist til den udsendt pjece.

Pjecen blev efterfølgende tilsendt i henhold til en aftale af 2. februar.

De havde således handlet i god tro. Den omstændighed,

at der generelt var publiceret en pjece med de relevante oplysninger, kunne

efter Deres opfattelse ikke fritage a-kassen for ansvar.

Direktoratet sendte brevet til høring i a-kassen den

23. august 2004. A kassen svarede den 3. september 2004, at regionskontoret

ikke havde notater i sagen om en telefonsamtale den 14. januar 2004, og at

ingen på kontoret kunne huske den nævnte samtale. Hovedledelsen ville dog

ikke

afvise, at De havde talt med regionskontoret den 14. januar 2004. Det var dog

a-kassens opfattelse, at når der ikke blev skrevet notat om samtalen, måtte

det

skyldes at samtalen havde handlet om samme problemstilling som ved samtalen

9.

december 2003, nemlig mulighederne for at få supplerende dagpenge i en

deltidsstilling efter udløbet af den oprindelige tidsbegrænsede

ansættelse.”

Sekretariatet er enig i fremstillingen.

2. Arbejdsdirektoratets

afgørelse

Direktoratet traf den 13. september 2004 denne

afgørelse:

” De er selvforskyldt ledig, og De skal have en

karantæne på 3 uger fra den 1. marts 2004.

Der er ikke grundlag for at udtale kritik af den

vejledning, som a-kassen har

givet.

Begrundelse

De opsagde vikariatet som fuldtidsansat ergoterapeut på

Maribo Sygehus, fordi De havde fået en fast deltidsstillingen på 29 timer om

ugen på Filadelfia.

De søgte og fik på grund af opsigelsen ret til at få

udbetalt supplerende dag penge. Der var ingen gyldig grunde til at opsige

stillingen på Maribo Syge hus, før ansættelsen alligevel ville være ophørt

den

7. april 2004.

Det er således ikke en gyldig grund at opsige et

vikariat for at begynde i en fast stilling, når ansættelsen i den faste

stilling

udløser en dagpengeret.

Om reglerne kan det oplyses, at det er hovedreglen, at man

anses for at være selvforskyldt ledig, når man selv har opsagt et arbejde,

medmindre der er en gyldig grund til at opsige arbejdet. Se § 4, stk. 1, i

bekendtgørelse nr. 514 af 17. juni 2003 om selvforskyldt ledighed. Gyldige

grunde har som hovedregel relation til arbejdsmarkedet og vil ikke være

personlige grunde.

Alle

de gyldige grunde for

at opsige et arbejde er nævnt i § 12—26, § 28, § 30 og 31 og § 34 og 35.

Reglerne om selve karantænen står i § 36 og § 37, stk.

i, i bekendtgørelsen. mv.

Der henvises i øvrigt til § 63, stk. 1, nr. 2, i lov om

arbejdsløshedsforsikring mv., jf. lovbekendtgørelse nr. 708 af 13. august

2003.

Vejledning

Direktoratet har ikke fundet, at der grundlag for at

udtale kritik af den vejledning, som a-kassen har givet.

I vurderingen indgår,

at De rettede henvendelse til a-kassen flere gange før

opsigelsen,

at a-kassen skrev samtalerapporter om den vejledning,

som De efterspurgte om udbetaling af supplerende dagpenge,

at De fik den relevante vejledning i relation til dette

spørgsmål,

at a-kassen ifølge notaterne ikke havde fået oplysninger

om, at De agtede at ophører i vikariatet før ansættelsen udløb,

at a-kassen først modtog ansættelsesbreve den 1. marts

2004, hvoraf det kunne ses, at den tidligere ansættelse på fuld tid først

sluttede den 7. april 2004, og

at a-kassen meddelte, at den ville have vejledt om

selvforskyldt ledighed, hvis De tidligere havde oplyst om, at De ville opsige

et fuldtidsjob for at begynde på et deltidsarbejde.

A-kassen har ikke afvist, at De måske talte med

regionskontoret den 14. januar 2004, men ingen kan huske det. Når der ikke

blev

skrevet notat om samtalen, måtte det skyldes, at samtalen havde handlet om

samme problemstilling som ved de tidligere samtaler, nemlig mulighederne for

at

få supplerende dagpenge i en deltidsstilling efter udløbet af den oprindelige

tidsbegrænsede ansættelse.

Direktoratet har således ikke fundet det godtgjort, at

a-kassen fik oplysninger, hvorefter det stod klart for a-kassen, at De havde

behov for at få vejledning om, at De ville få en karantæne for selvforskyldt,

hvis De opsagde stillingen på Maribo Sygehus før udløbet af vikariatet.

Der henvises til § 65, stk. 1, loven og § 5 og § 19,

stk. 1, i bekendtgørelse nr. 481 af 10. juni 2003 om en a-kasses pligt til at

vejlede mv.”

3. Klagen til

ankenævnet

De har i klagen anført:

”Arbejdsdirektoratet har med brev af 13. september 2004

afvist at give mig medhold i en anke vedr. FTF-A. Kopi af

Arbejdsdirektoratets

brev vedlægges. Som begrundelse anføres, at man ikke finder det godtgjort, at

A-kassen fik oplysninger, hvorefter det stod klart for A-kassen, at jeg havde

behov for at få vejledning om, at jeg ville få karantæne for selvforskyldt

ledighed, hvis jeg opsagde stillingen på Maribo Sygehus før udløbet af

vikariatet.

Med brev af 18. august 2004 fremsendte jeg til

Arbejdsdirektoratet supplerende bemærkninger vedr. A-kassens fremstilling af

sagen. Kopi al’ mit brev vedlægges.

Jeg skal hermed anke Arbejdsdirektoratets afgørelse med

anmodning om, at beslutningen omgøres. Begrundelsen herfor er følgende:

1)

Jeg har ved samtlige

samtaler med A-kassen fremlagt alle relevante oplysninger og planer vedr. min

beskæftigelsessituation.

2)

Jeg har afgivet

korrekte svar i relation til spørgsmål vedr. min beskæftigelsessituation.

3)

Jeg har handlet

aktivt i forhold til min beskæftigelsessituation og søgt råd hos den

kompetente

instans på området - FTF-A.

4)

Jeg har ikke modtaget

de relevante informationer fra A-kassen, der på den baggrund har et

rådgiveransvar.

Arbejdsdirektoratet gør gældende, at A-kassens

manglende notater fra en evt. samtale med mig den 14. januar 2004 må skyldes,

at samtalen havde handlet om samme problemstilling som ved de tidligere

samtaler, nemlig muligheden for at få supplerende dagpenge i en

deltidsstilling

efter udløbet af den oprindelige tidsbegrænsede ansættelse.

Samtalen den 14. januar 2004 omhandlede konkret alle

spørgsmål om opsigelse af et vikariat i til knytning til overtagelse af en

fast

stilling, herunder retten til supplerende dagpenge. Jeg må fastholde, at

A-kassen

ikke har givet mig et fyldestgørende beslutningsgrundlag. Da A-kassen

herudover

ikke i tilstrækkeligt omfang har ført fyldestgørende notater fra samtalen gør

jeg endvidere gælden de, at A-kassen ikke har handlet forsvarligt i forhold

til

rådgiverrollen og at dette forhold påvirker bevisbyrden i min favør.

Jeg har under hele forløbet handlet i god tro ud fra de

givne oplysninger og jeg må derfor fastholde, at A-kassen som følge af

ufyldestgørende rådgivning ikke er berettiget til at give mig karantæne. A-

kassen må derfor påtage sig det økonomiske ansvar i forhold til den konkrete

mangelfulde rådgivning.”

I Deres brev af 18. august 2004, som De har henvist til

ovenfor, skrev De således:

”Vedr. klage al 9. august 04— Deres journalnummer

Med henvisning til Deres brev af 10. august 2004

fremsender jeg hermed supplerende bemærkninger til A-kassens fremstilling af

sagen.

Sagens kerne er, at A-kassen afviser, at jeg forinden

min opsigelse af et vikariat den 23. januar 04 havde en telefonisk kontakt

til

A-kassen den 14. januar04 netop med henblik på rådgivning omkring opsigelse

af

vikariat i forbindelse med overtagelse af anden stilling (fast).

Jeg rettede henvendelse til A-kassen ene og alene af

den grund, at ville være helt sikker på, at jeg handlede korrekt ved

opsigelsen

af mit tidsbegrænsede vikariat i forhold til retten til supplerende dagpenge.

Jeg har i alle situationer, hvor jeg har været i tvivl

altid kontaktet A-kassen.

Ved min telefoniske henvendelse til A-kassen den 14.

januar 04 gjorde jeg udtrykkeligt rede for mine daværende ansættelsesforhold

og

mit nye ansættelsesforhold. I den forbindelse gjorde jeg udtrykkelig

opmærksom

på, at der var et 1,5 måned tilbage af mit vikariat. På intet tidspunkt under

samtalen blev jeg oplyst om, at min egen opsigelse af vikariatet ville have

konsekvenser for sup

plerende dagpenge.

Jeg mener, at denne information er basal og burde have

været meddelt mig under samtalen. A kassen henhold4r sig til, at det af en

udsendt pjece fremgår, at man ikke selv må opsige et vikariat, hvis karantæne

skal undgås. Pjecen blev efterfølgende tilsendt mig i henhold til aftale af

2.

februar 04 med A-kassen.

Jeg har handlet som jeg skulle og søgt rådgivning. Jeg

har været i god tro og den omstændighed, at der generelt er publiceret en

pjece

med de relevante oplysninger mener jeg ikke fritager A-kassen for ansvar.

A-kassen gav mig ikke ved henvendelsen den 14. januar 04 de korrekte

informationer eller henvisninger til relevant udsendt materiale.

Da A-kassen har et rådgiveransvar må jeg fastholde, at

A-kassen som følge af ufyldestgørende rådgivning ikke er berettiget til at

give

mig karantæne og jeg skal på den baggrund anmode om, at Arbejdsdirektoratet

omgør A-kassens beslutning herom.”

Arbejdsdirektoratets

bemærkninger til klagen

Oplysningerne i klagen har ikke givet direktoratet

anledning til at ændre afgørelsen.

4. Nyt efter

klagen

Intet.

5. Regler

Lov om arbejdsløshedsforsikring mv. jf.

lovbekendtgørelse nr. 708 af 13. august 2003.

§ 63. Dagpenge må ikke udbetales, jf. stk. 4, til et medlem,

hvis ledighed skyldes,

..

2) at medlemmet uden fyldestgørende grund ophører med

sit arbejde,

..

Stk. 4. Ved selvforskyldt ledighed efter stk. 1

pålægges medlemmet en karantæne på 3 uger. Ved selvforskyldt ledighed to

gange

inden for 12 måneder bortfalder retten til dagpenge, indtil

1) et fuldtidsforsikret medlem har haft mere end 300

timers arbejde inden for 10 uger,

2) et deltidsforsikret medlem har haft mindst 150

timers arbejde inden for 10 uger eller

3) et medlem i mindst 26 uger uafbrudt har drevet

selvstændig virksomhed i væsentligt omfang.

Stk. 5. Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter

efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler for anvendelsen af

bestemmelserne i stk. 1-4.

§ 65. Arbejdsløshedskassen skal vejlede medlemmet om de

rettigheder og pligter, der følger af lovens kapitel 7-16, samt om medlemmets

rettigheder og pligter i øvrigt efter arbejdsmarkedslovgivningen.

..

Stk. 5. Nærmere regler om anvendelse af bestemmelserne

i stk. 1-4 fastsættes af direktøren for Arbejdsdirektoratet efter forhandling

med Beskæftigelsesrådet.

..

Bekendtgørelse

nr. 514 af 17. juni 2003 om selvforskyldt ledighed

§ 4. Et medlem er selvforskyldt ledig, hvis medlemmet

opsiger et arbejde uden en gyldig grund, .

..

§ 12. En gyldig grund skal foreligge på det tidspunkt,

hvor et medlem afslår eller opsiger et arbejde eller et tilbud efter en

jobplan.

Stk. 2. Det er ikke en gyldig grund, hvis årsagen til

afslaget eller opsigelsen er en afledt følge af en handling, som medlemmet

har

foretaget efter eget valg.

Helbred

§ 13. Et medlem kan afslå eller opsige et arbejde, hvis

der er dokumentation fra en læge for:

1) at medlemmet på grund af sit helbred ikke eller kun

med vanskelighed kan udføre arbejdet, eller

2) at arbejdet vil medføre, at der opstår eller sker en

forværring af helbredsmæssige problemer, herunder problemer ved graviditet.

Stk. 2. Ved opsigelse er det et krav, at medlemmet har

prøvet at få et andet arbejde på arbejdspladsen.

Stk. 3. Stk. 1 gælder også ved afslag på et tilbud

efter en jobplan.

Stk. 4. Stk. 1 og 2 gælder også ophør i et tilbud efter

en jobplan.

Transport

§ 14. Et medlem kan afslå eller opsige et arbejde, hvis

afstanden mellem bopæl og arbejdssted medfører, at den tid, der går til

transport, er mere end, hvad der skal accepteres efter § 9 i bekendtgørelse

om

rådighed.

Stk. 2. Ved opsigelse er det et krav, at medlemmet har

prøvet at få en anden arbejdstid, og at opsigelsen sker i umiddelbar

tilknytning til:

1) omlægning af offentlige transportmidler,

2) ændring af arbejdstidens placering, eller

3) bortfald af en privat aftale om samkørsel med

personer uden for medlemmets husstand, hvor medlemmet ikke har råderet over

transportmidlet.

Stk. 3. Stk. 1 gælder også ved afslag på et tilbud

efter en jobplan.

Stk. 4. Stk. 1 og 2 gælder også ved ophør i et tilbud

efter en jobplan.

Pasning af familie

§ 15. Et medlem kan afslå eller opsige et arbejde, hvis

medlemmet ikke har pasningsmulighed for børn eller andre familiemedlemmer af

husstanden, der kræver pleje.

Stk. 2. Ved opsigelse er det et krav, at medlemmet har

prøvet at få en anden arbejdstid, og at medlemmet har gjort rimelige forsøg

på

at skaffe en pasningsmulighed.

Stk. 3. Stk. 1 gælder også ved:

1) afslag på at være med til at udarbejde eller

revidere en jobplan, og

2) afslag på et tilbud efter en jobplan.

Stk. 4. Stk. 1 og 2 gælder også ved ophør i et tilbud

efter en jobplan.

Efterløn

§ 16. Et medlem kan afslå eller opsige et arbejde, hvis

medlemmet ønsker at gå på efterløn, og medlemmet rent faktisk går på

efterløn.

Stk. 2. Ved afslag er det et krav, at medlemmet har

søgt om at gå på efterløn i umiddelbar tilknytning til afslaget og med

virkning

fra ansøgningen.

Stk. 3. Stk. 1 og 2 gælder også ved:

1) afslag på at være med til at udarbejde eller

revidere en jobplan, og

2) afslag på et tilbud efter en jobplan.

Stk. 4. Stk. 1 gælder også ved ophør i et tilbud efter

en jobplan.

Deltidsforsikredes arbejdstid

§ 17. Et deltidsforsikret medlem kan afslå eller opsige

et arbejde, hvis arbejdstiden er på over 6 timer i døgnet eller beregnet i

gennemsnit for 1 måned er på over 30 timer om ugen.

Stk. 2. Ved opsigelse er det et krav, at den ændrede

arbejdstid er pålagt medlemmet af arbejdsgiveren, og at medlemmet ikke har

accepteret arbejdstiden.

Stk. 3. Stk. 1 gælder også ved:

1) afslag på at være med til at udarbejde eller

revidere en jobplan, og

2) afslag på et tilbud efter en jobplan.

Stk. 4. Stk. 1 og 2 gælder også ved ophør i et tilbud

efter en jobplan.

Tab af supplerende dagpenge

§ 18. Et medlem kan afslå eller opsige et arbejde, hvis

medlemmet mister retten til supplerende dagpenge, jf. § 60, stk. 1, og § 73,

stk. 2, i loven.

Stk. 2. Et medlem kan opsige et arbejde og fratræde

inden for 26 uger efter, at retten til supplerende dagpenge er faldet bort.

Frigørelsesattest

§ 19. Et medlem kan afslå eller opsige et arbejde, hvis

medlemmet mister retten til supplerende dagpenge, fordi arbejdsgiveren ikke

vil

udstede en frigørelsesattest eller kalder en frigørelsesattest tilbage.

Stk. 2. Ved opsigelse er det et krav, at medlemmet ikke

har accepteret at fortsætte i arbejdet uden samtidig at få supplerende

dagpenge.

Stk. 3. Stk. 1 gælder også ved afslag på et tilbud

efter en jobplan.

Stk. 4. Stk. 1 og 2 gælder også ved ophør i et tilbud

efter en jobplan.

Arbejde i udlandet

§ 20. Et medlem kan opsige et arbejde, hvis arbejdet

bliver udført i udlandet eller i Grønland, medmindre medlemmet:

1) under ansættelsen har bopæl i Danmark,

2) er udsendt af den danske stat, eller

3) er ansat hos en arbejdsgiver, der er skattemæssigt

registreret i Danmark.

Stk. 2. Et medlem kan afslå et formidlet arbejde, hvis

arbejdet skal udføres i udlandet, på Færøerne eller i Grønland.

Produktion af krigsmateriel

§ 21. Et medlem kan afslå eller opsige et arbejde, hvis

medlemmet ikke vil være med til at udvikle eller producere krigsmateriel, jf.

lov om krigsmateriel m.v.

Stk. 2. A-kassen skal indhente en skriftlig erklæring

fra Justitsministeriet om, at den pågældende virksomhed er omfattet af lov om

krigsmateriel m.v.

Stk. 3. Stk. 1 og 2 gælder også ved:

1) afslag på et tilbud efter en jobplan, og

2) ophør i et tilbud efter en jobplan.

Støtte efter lov om social service til pasning af

handicappet barn eller døende nærtstående og efter lov om dagpenge ved sygdom

eller fødsel til pasning af alvorligt sygt barn

§ 22. Et medlem kan afslå eller opsige et arbejde, hvis

medlemmet får eller straks efter begynder at få:

1) støtte efter lov om social service til at passe et

handicappet barn eller nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem, eller

2) støtte efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel

til at passe et alvorligt sygt barn.

Stk. 2. Ved opsigelse er det et krav, at medlemmet har

fået afslag på at få orlov fra arbejdet.

Stk. 3. Stk. 1 gælder også ved:

1) afslag på at være med til at udarbejde eller

revidere en jobplan, og

2) afslag på et tilbud efter en jobplan.

Stk. 4. Stk. 1 og 2 gælder også ved ophør i et tilbud

efter en jobplan.

Arbejdspladsen

§ 23. Et medlem kan opsige et arbejde, hvis almindelige

arbejdsretlige principper gør, at medlemmet ikke skal fortsætte med arbejdet.

Stk. 2. Det er et krav, at medlemmet har henvendt sig

til arbejdsgiveren for at få løst de opståede problemer eventuelt gennem den

faglige organisation.

Stk. 3. Stk. 1 og 2 gælder også ved ophør i et tilbud

efter en jobplan.

Flytning som skyldes, at ægtefællen eller samleveren

flytter for at overtage arbejde m.v.

§ 24. Et medlem kan opsige et arbejde i forbindelse med

en flytning, hvis det skyldes, at ægtefællen eller samleveren er flyttet for

at:

1) overtage et arbejde af mere end 5 ugers varighed,

2) begynde på en uddannelse af mindst 18 måneders

varighed, eller fortsætte i et uddannelsesforløb, hvor der er mindst 18

måneder

tilbage af uddannelsesforløbet, eller

3) begynde eller flytte en selvstændig virksomhed, der

udøves mere end midlertidigt og i et omfang, der kan sidestilles med

lønarbejde

i over 30 timer om ugen.

Stk. 2. Det er et krav:

1) at medlemmets opsigelse og flytning sker inden 1 år

efter, at ægtefællen eller samleveren er flyttet,

2) at ægtefællens eller samleverens daglige

transporttid fra den hidtidige bopæl til det nye arbejde m.v. er mere end,

hvad

der skal accepteres efter § 9 i bekendtgørelse om rådighed, og

3) at medlemmets daglige transporttid fra ægtefællens

eller samleverens nye bopæl til arbejdet er mere end, hvad der skal

accepteres

efter § 9 i bekendtgørelse om rådighed.

Stk. 3. Stk. 1-2 gælder også ved ophør i et tilbud

efter en jobplan.

Fratrædelsesgodtgørelse

§ 25. Et medlem kan opsige et arbejde, hvis medlemmet

ved en fratrædelse får en godtgørelse fra arbejdsgiveren, der medfører

fradrag

i dagpengene efter bekendtgørelse om fradrag i arbejdsløshedsdagpenge m.v.

Stk. 2. Det er et krav:

1) at godtgørelsen gives som et led i en

fratrædelsesordning, og

2) at godtgørelsen sammen med løn i den periode, hvor

medlemmets opsigelsesvarsel løber, mindst svarer til løn for den periode, der

svarer til arbejdsgiverens opsigelsesvarsel.

Fysisk vold

§ 26. Et medlem kan opsige et arbejde, hvis en flytning

fra en hidtidig bopæl skyldes, at en samboende ægtefælle eller samlever

udøver

fysisk vold mod medlemmet, når:

1) ophøret og flytningen sker inden for 2 måneder

efter, at den fysiske vold er udøvet, og

2) det ved en lægeattest eller en politianmeldelse

dokumenteres, at medlemmet har været udsat for fysisk vold.

Stk. 2. Et medlem kan opsige et arbejde, selv om

medlemmet ikke kan dokumentere fysisk vold, hvis det kan dokumenteres ved en

politianmeldelse, at flytningen og opsigelsen skyldes en overhængende fare

for

medlemmets liv på grund af trusler om fysisk vold fra samboende ægtefælle

eller

samlevers side.

Stk. 3. Stk. 1 og 2 gælder også ved ophør i et tilbud

efter en jobplan.

§ 28. Et medlem kan afslå eller opsige et arbejde, hvis

det skyldes, at medlemmet skal:

1) overtage et arbejde af mere end 5 ugers varighed,

2) begynde på en uddannelse af mindst 1 års varighed,

eller

3) begynde som selvstændig erhvervsdrivende mere end

midlertidigt og i et omfang, der kan sidestilles med lønarbejde i over 30

timer

om ugen.

Stk. 2. Et medlem kan opsige et arbejde, hvis medlemmet

er blevet afskediget af en grund, der ikke væsentligst skyldes medlemmet, for

at overtage andet arbejde, der på opsigelsestidspunktet forventes at

fortsætte

udover det tidspunkt, hvor medlemmet ellers skulle have været fratrådt.

Stk. 3. Ved opsigelse af arbejde efter stk. 1, nr. 1,

og stk. 2, er det et krav, at det arbejde, som medlemmet overtager, er på

samme

eller højere ugentligt timetal, eller af et omfang, der ikke kan give ret til

supplerende dagpenge.

Stk. 4. Et medlem kan ophøre i et tilbud efter en

jobplan, hvis det skyldes, at medlemmet skal:

1) overtage et arbejde af mere end 5 ugers varighed,

2) begynde på en uddannelse af mindst 1 års varighed,

eller

3) begynde som selvstændig erhvervsdrivende mere end

midlertidigt og i et omfang, der kan sidestilles med lønarbejde i over 30

timer

om ugen.

§ 36. Et medlem skal have 3 ugers karantæne, hvis

medlemmet er selvforskyldt ledig efter bestemmelserne i kapitel 2,

Bekendtgørelse

nr. 481 af 10. juni 2003 om en a-kasses pligt til at vejlede m.v.

§ 5. En a-kasse skal altid give det enkelte medlem

individuel og personlig vejledning, hvis medlemmet har særligt behov herfor.

Stk. 2. Vejledningen kan under hensyntagen til et

medlems behov gives skriftligt eller ved en personlig samtale.

..

§ 19. Når en a-kasse bliver bekendt med, at et ledigt

medlem begynder arbejde på nedsat tid og er omfattet af et opsigelsesvarsel,

skal den vejlede medlemmet om betingelserne for at få supplerende dagpenge.

Stk. 2. A-kassen skal i god tid, før den begrænsede

periode med ret til supplerende dagpenge udløber, informere medlemmet herom.

..

§ 28. A-kassen skal notere alle oplysninger, der kan

have betydning for vejledningen af medlemmet, herunder de oplysninger, som

medlemmet selv giver, jf. § 27.

Stk. 2. A-kassen skal notere, hvad medlemmet er blevet

informeret og vejledt om efter bekendtgørelsen.

Lignende dokumenter