Selvforskyldt ledighed, karantæne, supplerende dagpenge
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Selvforskyldt
ledighed, karantæne, supplerende dagpenge
Ankenævnet har behandlet Deres klage på møde den 17.
marts 2005.
Nævnet traf denne
A F G Ø R E L S E
De er selvforskyldt ledig. De idømmes derfor en
karantæne på 3 uger regnet fra den 1. marts 2004.
Der er ikke grundlag for at udtale kritik af a-kassens
vejledning af Dem.
Nævnet har lagt til grund at
De ved flere lejligheder har rettet henvendelse til
a-kassen vedrørende spørgsmålet om supplerende dagpenge,
De var ansat i et vikariat frem til 7. april 2004 på
Maribo Sygehus,
De opsagde Deres stilling ved Maribo Sygehus den 23.
januar 2004 med virkning fra den 29. februar 2004, og
De blev fastansat i en deltidsstilling ved Filadelfia
med virkning fra 1. marts 2004.
Nævnet har lagt vægt på, at det ikke er en gyldig grund
til at opsige en midlertidig fuldtidsstilling ved Maribo Sygehus, at De var
blevet tilbudt en fastansættelse på deltid ved Filadelfia. De gyldige grunde
er
udtømmende opregnet i bekendtgørelse nr. 514 af 17. juni 2003 og gengivet
nedenfor. Der henvises specielt til § 28, stk. 3, hvoraf det fremgår, at det
kun er en gyldig grund til opsigelsen, hvis det arbejde, som medlemmet
overtager, er på samme eller højere ugentligt timetal, eller af et omfang,
der
ikke kan give ret til supplerende dagpenge.
Ankenævnet har videre lagt vægt på, at det ikke kan
Læs alt
anses for godtgjort, at De den 14. januar 2004 rettede henvendelse til
a-kassen
vedrørende opsigelse af vikariatet.
Ankenævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at der
ifølge a-kassen ikke foreligger notat vedrørende samtalen den 14. januar
2004.
Ankenævnet er opmærksom på, at a-kassen ikke kan
afvise, at a-kassen evt. har talt med Dem den pågældende dag. Ankenævnet har
imidlertid lagt vægt på a-kassens oplysninger om, at årsagen til, at der ikke
er taget notat fra en evt. samtale den 14. januar 2004 måtte være, at
samtalen
havde handlet om samme problemstilling som ved tidligere samtaler, fra hvilke
der forelå notater, nemlig mulighederne for at få supplerende dagpenge i en
deltidsstilling efter udløbet af den oprindelige tidsbegrænsede ansættelse.
Ankenævnet finder det således ikke godtgjort, at
a-kassen fik oplysninger, der gjorde det klart, at De havde behov for
vejledning om, at De ville blive anset for selvforskyldt ledig med deraf
følgende
karantæne, hvis De opsagde Deres fuldtidsvikariat.
Ankenævnet henviser til lov om arbejdsløshedsforsikring
mv. jf. lovbekendtgørelse nr. 708 af 13. august 2003, § 63 og § 65,
bekendtgørelse nr. 514 af 17. juni 2003 om selvforskyldt ledighed, § 4, §§
12-26, § 28 og § 36 samt bekendtgørelse nr. 481 af 10. juni 2003 om a-kassens
pligt til at vejlede, § 1, § 5 og § 28.
Ankenævnet tiltræder således direktoratets afgørelse af
den13. september 2003.
På ankenævnets
vegne
De kan læse om afgørelsens faktiske og retlige grundlag
på de følgende sider.
Kopi til:
Direktoratet
FTF-A
1. Sagsforløb
Arbejdsdirektoratet
fremstillede sagen på denne måde:
” De blev ansat
som ergoterapeut i en tidsbegrænset stilling fra 1. september 2003 til 7.
april
2004 på Maribo Sygehus. Arbejdstiden var på 37 timer om ugen.
Den 9. februar
2004 bekræftede arbejdsgiveren, at De havde opsagt stillingen til fratræden
med
udgangen af februar måned.
Kolonien
Filadelfia bekræftede den 20. februar, at De var ansat som ergoterapeut fra
1.
marts 2004 med en ugentlig arbejdstid på 29 timer.
De blev ifølge
en ledighedserklæring tilmeldt Arbejdsformidlingen den 1. marts 2004.
A-kassen traf
den 8. marts 2004 afgørelse om, at De fortsat havde ret til dagpenge. De
skulle
dog have en karantæne på 3 uger, og kunne derfor ikke få udbetalt dagpenge i
de
første 111,00 timer, som De ellers skulle havde supplerende dagpenge for.
De fik nævnte
karantæne, fordi De havde opsagt et fuldtidsvikariat, og i stedet blev ansat
i
en fast stilling på 29 timer om ugen.
Den 28. marts
2004 klagede De over afgørelsen. Det var Deres opfattelse, at De havde ret
til
supplerende dagpenge straks fra påbegyndelsen af det nye job på Filadelfia.
De havde
således truffet Deres dispositioner på baggrund af den vejledning, som De
havde
modtaget fra FTF-A i Ringsted.
Der er om
vejledningen oplyst følgende:
A-kassen
noterede den 9. december 2003, at De ringede om supplerende dagpenge. Det
blev
under samtalen oplyst, at vikariatet udløb den 7. april 2004, at De derefter
måske skulle arbejde på nedsat tid. De blev vejledt om tilmelding til
Arbejdsformidlingen, frigørelsesattest mv.
A-kassen
noterede den 2. februar 2004, at De telefonisk oplyste, at De havde fået fast
arbejde på nedsat tid fra 1. marts 2004. De blev igen vejledt om til melding
til Arbejdsformidlingen, frigørelsesattest mv. Der står yderligere i notatet,
at De havde misforstået forklaringen fra a-kassen om varigheden af perioden
med
supplerende dagpenge. A-kassen sendte samme dag en pjece om supplerende
dagpenge.
A-kassen
noterede den 1. marts 2004, at De samme dag kom med ledighedserklæring,
lønsedler, ansættelsesbreve mv. Det blev i den forbindelse konstateret, at
den
tidligere ansættelse på fuld tid først sluttede den 7. april 2004. De kunne
under samtalen ikke forstå, at De skulle have en karantæne, når De tidligere
havde ringet om supplerende dagpenge. A-kassen meddelte, at hvis De dengang
havde oplyst om, at De ville opsige et fuldtidsjob for at begynde på et
deltidsarbejde, ville a-kassen også have vejledt om selvforskyldt ledighed.
Den 26. april 2004 blev der holdt et møde mellem Dem og
a-kassen mfl. De fastholdt efter mødet klagen, og anførte bl.a. følgende:
Som begrundelse skal jeg henvise til, at mine
dispositioner i denne sag udelukkende er truffet på baggrund af vejledning
modtaget fra FTF-A i Ringsted.
Som dokumentation for kontakterne mellem A-kassen og
jeg vedlægger jeg kopi af “forløbsbeskrivelse”.
Som jeg oplyste ved mødet den 26-4-04 var min eneste
begrundelse for at rette henvendelse til A-kassen netop den, at jeg i
tilknytning til jobskifte ville undersøge mulighederne for supplerende
dagpenge. Jeg gjorde i den forbindelse udtrykkeligt opmærksom på, at jeg var
i
et tidsbegrænset ansættelsesforhold og nu havde mulighed for et fast
ansættelsesforhold.
Jeg har i den forbindelse fremlagt alle de nødvendige
og tilstrækkelige oplysninger, der burde sætte a-kassen i stand til at yde
mig
den korrekte rådgivning i forhold til min dagpengestatus. Der henvises til
retspraksis vedr. rådgiveransvar. Jeg tillader mig i den forbindelse at
erindre
om, at det ved mødet den 26-4-04 blev oplyst, at denne sag har givet
anledning
til visse præciseringer vedr. sagsgangen internt. ...“
Det fremgår bl.a. af nævnte forløbsbeskrivelse, at De
fik tilbud om jobbet ved Filadelfia den 13. januar 2004, at De ringede til
a-kassen om rådgivning vedrørende retten til supplerende dagpenge den 14.
januar 2004, og
at De skrev opsigelsen til fuldtidsjobbet den 23.
januar 2004.
Afdelingen skrev den 10. maj 2004, på baggrund af et
referat fra mødet, til forsikringsafdelingen bl.a.:
Det er korrekt at vi har talt med medlemmet flere
gange. Der foreligger sagsnotater i FIE.
Disse sagsnotater, sammenholdt med de forskellige
sagsbehandleres erindring, indeholder oplysning om at vi har svaret på det,
som
medlemmet har spurgt om - nemlig supplerende dagpenge. Medlemmet har fået
svar
på – oven i købet af flere omgange - alle aspekter omkring
frigørelsesattest -
supplerende dagpenge - 52-ugers regel mm.
På et tidspunkt sendes pjecen om supplerende dagpenge
til medlemmet. Dette fik ikke medlemmet til at reagere (der står tydeligt at
man får karantæne hvis man selv siger op).
Der har aldrig været tale om at vejledningen skulle
tage udgangspunkt i at medlemmet selv sagde op og fratrådte en stilling. Det
har vi ikke været klar over.
Først da medlemmets ledighedserklæring modtages fremgår
det, at medlemmet har sagt op inden vikariatets udløb for at overtage andet
arbejde og samtidig søger supplerende dagpenge.
I den samtale vi holder her på kontoret den 26. april
spurgte jeg medlemmet hvorfor hun ikke havde reageret på den pjece vi har
sendt
til hende. Det fik jeg ikke noget konkret svar på, men medlemmet havde selv
læst andre pjecer mens hun ventede i receptionen den 26. april, og her kunne
hun jo læse om gyldige grunde. Set i bakspejlet mener hun, at hun jo havde en
”gyldig grund” i og med at det nye arbejde varede længere tid end
det
tidsbegrænsede.
I medlemmets redegørelse om samtalen den 26.04.04
skriver hun, at denne sag har givet anledning til visse præciseringer vedr.
sagsgangen internt.
Det er korrekt at vi som konklusion på samtalen kom ind
på, at vi altid kan lære af en sag. Denne sag er ikke nogen undtagelse. Vi
tager læring i mange situationer og også af denne sag. Det, som vi oplyste
medlemmet, var af generel karakter, og havde ikke egentlig adresse på denne
specifikke sag.”
Hovedkontoret tiltrådte afgørelsen om karantæne den 22.
juni. Der blev givet denne begrundelse:
“... Vi kan se i sagens notater og din
forløbsbeskrivelse, at du har været i kontakt med vores kontor i Ringsted en
del gange omkring din situation, dvs, primært om supplerende dagpenge og
senere
den pålagte karantæne.
I disse notater er det tydeligt, at du har talt med
kontoret i Ringsted omkring hvilke regler der gælder omkring supplerende
dagpenge (bl.a. tilmelding til Arbejdsformidlingen, frigørelsesattest, højest
supplerende dagpenge i 52 uger). Vi har også sendt en pjece til dig om
supplerende dagpenge.
Du mener, at der i forbindelse med regionskontorets
vejledning burde være nævnt, at du ville få en karantæne på 3 uger, hvis du
sagde dit fuldtidsarbejde op, for at starte andet arbejde på nedsat tid med
supplerende dagpenge.
Vi mener, at regionskontoret har svaret korrekt på dine
spørgsmål omkring supplerende dagpenge, men ikke var klar over, at du ville
opsige dit tidsbestemte vikararbejde på fuld tid for, at gå til en fast
stilling på 29 timer pr. uge med supplerende dagpenge. Som skrevet i
regionskontorets brev af 8. marts 2004, så kan din karantæne afvikles enten
ved
at have 185 timers arbejde eller ved at du bliver trukket i 111 timers
dagpenge. Da du har fast 29 timer pr. uge vil du hurtigst afvikle din
karantæne
ved at have 185 timers arbejde.
Din karantæne kan dog aldrig vare længere end til den
dato, hvor din fuldtidsansættelse oprindeligt gik til, dvs, til 7. april
2004,
jf. § 36, stk. 2, i bekendtgørelse om selvforskyldt ledighed.
I praksis giver det dog ikke anledning til ændringer i
udbetalingen af supplerende dagpenge.”
Det fremgik af sagsfremstillingen til afgørelsen, at
der i afdelingen ikke var et notat i sagen om en samtale den 14. januar 2004,
hvortil De havde refereret.
Den 6. august 2004 fastholdt hovedledelsen sin
afgørelse, hvorfor sagen blev sendt til direktoratet.
De fik samtidig tilsendt alt materiale i sagen fra
a-kassen. Den 21. august 2004 modtog direktoratet Deres supplerende
bemærkninger. De skrev bl.a., at a-kassen afviste, at De den 14. januar, før
opsigelsen
af vikariatet den 23. januar, havde telefonisk kontakt med a-kassen med
henblik
på rådgivning omkring opsigelse af vikariatet i forbindelse med overtagelse
af
den anden faste stilling.
De rettede henvendelse til a-kassen ene og alene af den
grund, fordi De ville være sikker på, at De handlede korrekt ved opsigelse af
det tidsbegrænsede vikariat i forhold til retten til supplerende dagpenge.
Den 14. januar gjorde De udtrykkeligt rede for Deres
daværende ansættelsesforhold og det nye ansættelsesforhold. Det blev på intet
tidspunkt under samtalen oplyst om, at Deres egen opsigelse af vikariatet
ville
have konsekvenser for Deres ret til supplerende dagpenge.
A-kassen har endvidere henvist til den udsendt pjece.
Pjecen blev efterfølgende tilsendt i henhold til en aftale af 2. februar.
De havde således handlet i god tro. Den omstændighed,
at der generelt var publiceret en pjece med de relevante oplysninger, kunne
efter Deres opfattelse ikke fritage a-kassen for ansvar.
Direktoratet sendte brevet til høring i a-kassen den
23. august 2004. A kassen svarede den 3. september 2004, at regionskontoret
ikke havde notater i sagen om en telefonsamtale den 14. januar 2004, og at
ingen på kontoret kunne huske den nævnte samtale. Hovedledelsen ville dog
ikke
afvise, at De havde talt med regionskontoret den 14. januar 2004. Det var dog
a-kassens opfattelse, at når der ikke blev skrevet notat om samtalen, måtte
det
skyldes at samtalen havde handlet om samme problemstilling som ved samtalen
9.
december 2003, nemlig mulighederne for at få supplerende dagpenge i en
deltidsstilling efter udløbet af den oprindelige tidsbegrænsede
ansættelse.”
Sekretariatet er enig i fremstillingen.
2. Arbejdsdirektoratets
afgørelse
Direktoratet traf den 13. september 2004 denne
afgørelse:
” De er selvforskyldt ledig, og De skal have en
karantæne på 3 uger fra den 1. marts 2004.
Der er ikke grundlag for at udtale kritik af den
vejledning, som a-kassen har
givet.
Begrundelse
De opsagde vikariatet som fuldtidsansat ergoterapeut på
Maribo Sygehus, fordi De havde fået en fast deltidsstillingen på 29 timer om
ugen på Filadelfia.
De søgte og fik på grund af opsigelsen ret til at få
udbetalt supplerende dag penge. Der var ingen gyldig grunde til at opsige
stillingen på Maribo Syge hus, før ansættelsen alligevel ville være ophørt
den
7. april 2004.
Det er således ikke en gyldig grund at opsige et
vikariat for at begynde i en fast stilling, når ansættelsen i den faste
stilling
udløser en dagpengeret.
Om reglerne kan det oplyses, at det er hovedreglen, at man
anses for at være selvforskyldt ledig, når man selv har opsagt et arbejde,
medmindre der er en gyldig grund til at opsige arbejdet. Se § 4, stk. 1, i
bekendtgørelse nr. 514 af 17. juni 2003 om selvforskyldt ledighed. Gyldige
grunde har som hovedregel relation til arbejdsmarkedet og vil ikke være
personlige grunde.
Alle
de gyldige grunde for
at opsige et arbejde er nævnt i § 12—26, § 28, § 30 og 31 og § 34 og 35.
Reglerne om selve karantænen står i § 36 og § 37, stk.
i, i bekendtgørelsen. mv.
Der henvises i øvrigt til § 63, stk. 1, nr. 2, i lov om
arbejdsløshedsforsikring mv., jf. lovbekendtgørelse nr. 708 af 13. august
2003.
Vejledning
Direktoratet har ikke fundet, at der grundlag for at
udtale kritik af den vejledning, som a-kassen har givet.
I vurderingen indgår,
at De rettede henvendelse til a-kassen flere gange før
opsigelsen,
at a-kassen skrev samtalerapporter om den vejledning,
som De efterspurgte om udbetaling af supplerende dagpenge,
at De fik den relevante vejledning i relation til dette
spørgsmål,
at a-kassen ifølge notaterne ikke havde fået oplysninger
om, at De agtede at ophører i vikariatet før ansættelsen udløb,
at a-kassen først modtog ansættelsesbreve den 1. marts
2004, hvoraf det kunne ses, at den tidligere ansættelse på fuld tid først
sluttede den 7. april 2004, og
at a-kassen meddelte, at den ville have vejledt om
selvforskyldt ledighed, hvis De tidligere havde oplyst om, at De ville opsige
et fuldtidsjob for at begynde på et deltidsarbejde.
A-kassen har ikke afvist, at De måske talte med
regionskontoret den 14. januar 2004, men ingen kan huske det. Når der ikke
blev
skrevet notat om samtalen, måtte det skyldes, at samtalen havde handlet om
samme problemstilling som ved de tidligere samtaler, nemlig mulighederne for
at
få supplerende dagpenge i en deltidsstilling efter udløbet af den oprindelige
tidsbegrænsede ansættelse.
Direktoratet har således ikke fundet det godtgjort, at
a-kassen fik oplysninger, hvorefter det stod klart for a-kassen, at De havde
behov for at få vejledning om, at De ville få en karantæne for selvforskyldt,
hvis De opsagde stillingen på Maribo Sygehus før udløbet af vikariatet.
Der henvises til § 65, stk. 1, loven og § 5 og § 19,
stk. 1, i bekendtgørelse nr. 481 af 10. juni 2003 om en a-kasses pligt til at
vejlede mv.”
3. Klagen til
ankenævnet
De har i klagen anført:
”Arbejdsdirektoratet har med brev af 13. september 2004
afvist at give mig medhold i en anke vedr. FTF-A. Kopi af
Arbejdsdirektoratets
brev vedlægges. Som begrundelse anføres, at man ikke finder det godtgjort, at
A-kassen fik oplysninger, hvorefter det stod klart for A-kassen, at jeg havde
behov for at få vejledning om, at jeg ville få karantæne for selvforskyldt
ledighed, hvis jeg opsagde stillingen på Maribo Sygehus før udløbet af
vikariatet.
Med brev af 18. august 2004 fremsendte jeg til
Arbejdsdirektoratet supplerende bemærkninger vedr. A-kassens fremstilling af
sagen. Kopi al’ mit brev vedlægges.
Jeg skal hermed anke Arbejdsdirektoratets afgørelse med
anmodning om, at beslutningen omgøres. Begrundelsen herfor er følgende:
1)
Jeg har ved samtlige
samtaler med A-kassen fremlagt alle relevante oplysninger og planer vedr. min
beskæftigelsessituation.
2)
Jeg har afgivet
korrekte svar i relation til spørgsmål vedr. min beskæftigelsessituation.
3)
Jeg har handlet
aktivt i forhold til min beskæftigelsessituation og søgt råd hos den
kompetente
instans på området - FTF-A.
4)
Jeg har ikke modtaget
de relevante informationer fra A-kassen, der på den baggrund har et
rådgiveransvar.
Arbejdsdirektoratet gør gældende, at A-kassens
manglende notater fra en evt. samtale med mig den 14. januar 2004 må skyldes,
at samtalen havde handlet om samme problemstilling som ved de tidligere
samtaler, nemlig muligheden for at få supplerende dagpenge i en
deltidsstilling
efter udløbet af den oprindelige tidsbegrænsede ansættelse.
Samtalen den 14. januar 2004 omhandlede konkret alle
spørgsmål om opsigelse af et vikariat i til knytning til overtagelse af en
fast
stilling, herunder retten til supplerende dagpenge. Jeg må fastholde, at
A-kassen
ikke har givet mig et fyldestgørende beslutningsgrundlag. Da A-kassen
herudover
ikke i tilstrækkeligt omfang har ført fyldestgørende notater fra samtalen gør
jeg endvidere gælden de, at A-kassen ikke har handlet forsvarligt i forhold
til
rådgiverrollen og at dette forhold påvirker bevisbyrden i min favør.
Jeg har under hele forløbet handlet i god tro ud fra de
givne oplysninger og jeg må derfor fastholde, at A-kassen som følge af
ufyldestgørende rådgivning ikke er berettiget til at give mig karantæne. A-
kassen må derfor påtage sig det økonomiske ansvar i forhold til den konkrete
mangelfulde rådgivning.”
I Deres brev af 18. august 2004, som De har henvist til
ovenfor, skrev De således:
”Vedr. klage al 9. august 04— Deres journalnummer
Med henvisning til Deres brev af 10. august 2004
fremsender jeg hermed supplerende bemærkninger til A-kassens fremstilling af
sagen.
Sagens kerne er, at A-kassen afviser, at jeg forinden
min opsigelse af et vikariat den 23. januar 04 havde en telefonisk kontakt
til
A-kassen den 14. januar04 netop med henblik på rådgivning omkring opsigelse
af
vikariat i forbindelse med overtagelse af anden stilling (fast).
Jeg rettede henvendelse til A-kassen ene og alene af
den grund, at ville være helt sikker på, at jeg handlede korrekt ved
opsigelsen
af mit tidsbegrænsede vikariat i forhold til retten til supplerende dagpenge.
Jeg har i alle situationer, hvor jeg har været i tvivl
altid kontaktet A-kassen.
Ved min telefoniske henvendelse til A-kassen den 14.
januar 04 gjorde jeg udtrykkeligt rede for mine daværende ansættelsesforhold
og
mit nye ansættelsesforhold. I den forbindelse gjorde jeg udtrykkelig
opmærksom
på, at der var et 1,5 måned tilbage af mit vikariat. På intet tidspunkt under
samtalen blev jeg oplyst om, at min egen opsigelse af vikariatet ville have
konsekvenser for sup
plerende dagpenge.
Jeg mener, at denne information er basal og burde have
været meddelt mig under samtalen. A kassen henhold4r sig til, at det af en
udsendt pjece fremgår, at man ikke selv må opsige et vikariat, hvis karantæne
skal undgås. Pjecen blev efterfølgende tilsendt mig i henhold til aftale af
2.
februar 04 med A-kassen.
Jeg har handlet som jeg skulle og søgt rådgivning. Jeg
har været i god tro og den omstændighed, at der generelt er publiceret en
pjece
med de relevante oplysninger mener jeg ikke fritager A-kassen for ansvar.
A-kassen gav mig ikke ved henvendelsen den 14. januar 04 de korrekte
informationer eller henvisninger til relevant udsendt materiale.
Da A-kassen har et rådgiveransvar må jeg fastholde, at
A-kassen som følge af ufyldestgørende rådgivning ikke er berettiget til at
give
mig karantæne og jeg skal på den baggrund anmode om, at Arbejdsdirektoratet
omgør A-kassens beslutning herom.”
Arbejdsdirektoratets
bemærkninger til klagen
Oplysningerne i klagen har ikke givet direktoratet
anledning til at ændre afgørelsen.
4. Nyt efter
klagen
Intet.
5. Regler
Lov om arbejdsløshedsforsikring mv. jf.
lovbekendtgørelse nr. 708 af 13. august 2003.
§ 63. Dagpenge må ikke udbetales, jf. stk. 4, til et medlem,
hvis ledighed skyldes,
..
2) at medlemmet uden fyldestgørende grund ophører med
sit arbejde,
..
Stk. 4. Ved selvforskyldt ledighed efter stk. 1
pålægges medlemmet en karantæne på 3 uger. Ved selvforskyldt ledighed to
gange
inden for 12 måneder bortfalder retten til dagpenge, indtil
1) et fuldtidsforsikret medlem har haft mere end 300
timers arbejde inden for 10 uger,
2) et deltidsforsikret medlem har haft mindst 150
timers arbejde inden for 10 uger eller
3) et medlem i mindst 26 uger uafbrudt har drevet
selvstændig virksomhed i væsentligt omfang.
Stk. 5. Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter
efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler for anvendelsen af
bestemmelserne i stk. 1-4.
§ 65. Arbejdsløshedskassen skal vejlede medlemmet om de
rettigheder og pligter, der følger af lovens kapitel 7-16, samt om medlemmets
rettigheder og pligter i øvrigt efter arbejdsmarkedslovgivningen.
..
Stk. 5. Nærmere regler om anvendelse af bestemmelserne
i stk. 1-4 fastsættes af direktøren for Arbejdsdirektoratet efter forhandling
med Beskæftigelsesrådet.
..
Bekendtgørelse
nr. 514 af 17. juni 2003 om selvforskyldt ledighed
§ 4. Et medlem er selvforskyldt ledig, hvis medlemmet
opsiger et arbejde uden en gyldig grund, .
..
§ 12. En gyldig grund skal foreligge på det tidspunkt,
hvor et medlem afslår eller opsiger et arbejde eller et tilbud efter en
jobplan.
Stk. 2. Det er ikke en gyldig grund, hvis årsagen til
afslaget eller opsigelsen er en afledt følge af en handling, som medlemmet
har
foretaget efter eget valg.
Helbred
§ 13. Et medlem kan afslå eller opsige et arbejde, hvis
der er dokumentation fra en læge for:
1) at medlemmet på grund af sit helbred ikke eller kun
med vanskelighed kan udføre arbejdet, eller
2) at arbejdet vil medføre, at der opstår eller sker en
forværring af helbredsmæssige problemer, herunder problemer ved graviditet.
Stk. 2. Ved opsigelse er det et krav, at medlemmet har
prøvet at få et andet arbejde på arbejdspladsen.
Stk. 3. Stk. 1 gælder også ved afslag på et tilbud
efter en jobplan.
Stk. 4. Stk. 1 og 2 gælder også ophør i et tilbud efter
en jobplan.
Transport
§ 14. Et medlem kan afslå eller opsige et arbejde, hvis
afstanden mellem bopæl og arbejdssted medfører, at den tid, der går til
transport, er mere end, hvad der skal accepteres efter § 9 i bekendtgørelse
om
rådighed.
Stk. 2. Ved opsigelse er det et krav, at medlemmet har
prøvet at få en anden arbejdstid, og at opsigelsen sker i umiddelbar
tilknytning til:
1) omlægning af offentlige transportmidler,
2) ændring af arbejdstidens placering, eller
3) bortfald af en privat aftale om samkørsel med
personer uden for medlemmets husstand, hvor medlemmet ikke har råderet over
transportmidlet.
Stk. 3. Stk. 1 gælder også ved afslag på et tilbud
efter en jobplan.
Stk. 4. Stk. 1 og 2 gælder også ved ophør i et tilbud
efter en jobplan.
Pasning af familie
§ 15. Et medlem kan afslå eller opsige et arbejde, hvis
medlemmet ikke har pasningsmulighed for børn eller andre familiemedlemmer af
husstanden, der kræver pleje.
Stk. 2. Ved opsigelse er det et krav, at medlemmet har
prøvet at få en anden arbejdstid, og at medlemmet har gjort rimelige forsøg
på
at skaffe en pasningsmulighed.
Stk. 3. Stk. 1 gælder også ved:
1) afslag på at være med til at udarbejde eller
revidere en jobplan, og
2) afslag på et tilbud efter en jobplan.
Stk. 4. Stk. 1 og 2 gælder også ved ophør i et tilbud
efter en jobplan.
Efterløn
§ 16. Et medlem kan afslå eller opsige et arbejde, hvis
medlemmet ønsker at gå på efterløn, og medlemmet rent faktisk går på
efterløn.
Stk. 2. Ved afslag er det et krav, at medlemmet har
søgt om at gå på efterløn i umiddelbar tilknytning til afslaget og med
virkning
fra ansøgningen.
Stk. 3. Stk. 1 og 2 gælder også ved:
1) afslag på at være med til at udarbejde eller
revidere en jobplan, og
2) afslag på et tilbud efter en jobplan.
Stk. 4. Stk. 1 gælder også ved ophør i et tilbud efter
en jobplan.
Deltidsforsikredes arbejdstid
§ 17. Et deltidsforsikret medlem kan afslå eller opsige
et arbejde, hvis arbejdstiden er på over 6 timer i døgnet eller beregnet i
gennemsnit for 1 måned er på over 30 timer om ugen.
Stk. 2. Ved opsigelse er det et krav, at den ændrede
arbejdstid er pålagt medlemmet af arbejdsgiveren, og at medlemmet ikke har
accepteret arbejdstiden.
Stk. 3. Stk. 1 gælder også ved:
1) afslag på at være med til at udarbejde eller
revidere en jobplan, og
2) afslag på et tilbud efter en jobplan.
Stk. 4. Stk. 1 og 2 gælder også ved ophør i et tilbud
efter en jobplan.
Tab af supplerende dagpenge
§ 18. Et medlem kan afslå eller opsige et arbejde, hvis
medlemmet mister retten til supplerende dagpenge, jf. § 60, stk. 1, og § 73,
stk. 2, i loven.
Stk. 2. Et medlem kan opsige et arbejde og fratræde
inden for 26 uger efter, at retten til supplerende dagpenge er faldet bort.
Frigørelsesattest
§ 19. Et medlem kan afslå eller opsige et arbejde, hvis
medlemmet mister retten til supplerende dagpenge, fordi arbejdsgiveren ikke
vil
udstede en frigørelsesattest eller kalder en frigørelsesattest tilbage.
Stk. 2. Ved opsigelse er det et krav, at medlemmet ikke
har accepteret at fortsætte i arbejdet uden samtidig at få supplerende
dagpenge.
Stk. 3. Stk. 1 gælder også ved afslag på et tilbud
efter en jobplan.
Stk. 4. Stk. 1 og 2 gælder også ved ophør i et tilbud
efter en jobplan.
Arbejde i udlandet
§ 20. Et medlem kan opsige et arbejde, hvis arbejdet
bliver udført i udlandet eller i Grønland, medmindre medlemmet:
1) under ansættelsen har bopæl i Danmark,
2) er udsendt af den danske stat, eller
3) er ansat hos en arbejdsgiver, der er skattemæssigt
registreret i Danmark.
Stk. 2. Et medlem kan afslå et formidlet arbejde, hvis
arbejdet skal udføres i udlandet, på Færøerne eller i Grønland.
Produktion af krigsmateriel
§ 21. Et medlem kan afslå eller opsige et arbejde, hvis
medlemmet ikke vil være med til at udvikle eller producere krigsmateriel, jf.
lov om krigsmateriel m.v.
Stk. 2. A-kassen skal indhente en skriftlig erklæring
fra Justitsministeriet om, at den pågældende virksomhed er omfattet af lov om
krigsmateriel m.v.
Stk. 3. Stk. 1 og 2 gælder også ved:
1) afslag på et tilbud efter en jobplan, og
2) ophør i et tilbud efter en jobplan.
Støtte efter lov om social service til pasning af
handicappet barn eller døende nærtstående og efter lov om dagpenge ved sygdom
eller fødsel til pasning af alvorligt sygt barn
§ 22. Et medlem kan afslå eller opsige et arbejde, hvis
medlemmet får eller straks efter begynder at få:
1) støtte efter lov om social service til at passe et
handicappet barn eller nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem, eller
2) støtte efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel
til at passe et alvorligt sygt barn.
Stk. 2. Ved opsigelse er det et krav, at medlemmet har
fået afslag på at få orlov fra arbejdet.
Stk. 3. Stk. 1 gælder også ved:
1) afslag på at være med til at udarbejde eller
revidere en jobplan, og
2) afslag på et tilbud efter en jobplan.
Stk. 4. Stk. 1 og 2 gælder også ved ophør i et tilbud
efter en jobplan.
Arbejdspladsen
§ 23. Et medlem kan opsige et arbejde, hvis almindelige
arbejdsretlige principper gør, at medlemmet ikke skal fortsætte med arbejdet.
Stk. 2. Det er et krav, at medlemmet har henvendt sig
til arbejdsgiveren for at få løst de opståede problemer eventuelt gennem den
faglige organisation.
Stk. 3. Stk. 1 og 2 gælder også ved ophør i et tilbud
efter en jobplan.
Flytning som skyldes, at ægtefællen eller samleveren
flytter for at overtage arbejde m.v.
§ 24. Et medlem kan opsige et arbejde i forbindelse med
en flytning, hvis det skyldes, at ægtefællen eller samleveren er flyttet for
at:
1) overtage et arbejde af mere end 5 ugers varighed,
2) begynde på en uddannelse af mindst 18 måneders
varighed, eller fortsætte i et uddannelsesforløb, hvor der er mindst 18
måneder
tilbage af uddannelsesforløbet, eller
3) begynde eller flytte en selvstændig virksomhed, der
udøves mere end midlertidigt og i et omfang, der kan sidestilles med
lønarbejde
i over 30 timer om ugen.
Stk. 2. Det er et krav:
1) at medlemmets opsigelse og flytning sker inden 1 år
efter, at ægtefællen eller samleveren er flyttet,
2) at ægtefællens eller samleverens daglige
transporttid fra den hidtidige bopæl til det nye arbejde m.v. er mere end,
hvad
der skal accepteres efter § 9 i bekendtgørelse om rådighed, og
3) at medlemmets daglige transporttid fra ægtefællens
eller samleverens nye bopæl til arbejdet er mere end, hvad der skal
accepteres
efter § 9 i bekendtgørelse om rådighed.
Stk. 3. Stk. 1-2 gælder også ved ophør i et tilbud
efter en jobplan.
Fratrædelsesgodtgørelse
§ 25. Et medlem kan opsige et arbejde, hvis medlemmet
ved en fratrædelse får en godtgørelse fra arbejdsgiveren, der medfører
fradrag
i dagpengene efter bekendtgørelse om fradrag i arbejdsløshedsdagpenge m.v.
Stk. 2. Det er et krav:
1) at godtgørelsen gives som et led i en
fratrædelsesordning, og
2) at godtgørelsen sammen med løn i den periode, hvor
medlemmets opsigelsesvarsel løber, mindst svarer til løn for den periode, der
svarer til arbejdsgiverens opsigelsesvarsel.
Fysisk vold
§ 26. Et medlem kan opsige et arbejde, hvis en flytning
fra en hidtidig bopæl skyldes, at en samboende ægtefælle eller samlever
udøver
fysisk vold mod medlemmet, når:
1) ophøret og flytningen sker inden for 2 måneder
efter, at den fysiske vold er udøvet, og
2) det ved en lægeattest eller en politianmeldelse
dokumenteres, at medlemmet har været udsat for fysisk vold.
Stk. 2. Et medlem kan opsige et arbejde, selv om
medlemmet ikke kan dokumentere fysisk vold, hvis det kan dokumenteres ved en
politianmeldelse, at flytningen og opsigelsen skyldes en overhængende fare
for
medlemmets liv på grund af trusler om fysisk vold fra samboende ægtefælle
eller
samlevers side.
Stk. 3. Stk. 1 og 2 gælder også ved ophør i et tilbud
efter en jobplan.
§ 28. Et medlem kan afslå eller opsige et arbejde, hvis
det skyldes, at medlemmet skal:
1) overtage et arbejde af mere end 5 ugers varighed,
2) begynde på en uddannelse af mindst 1 års varighed,
eller
3) begynde som selvstændig erhvervsdrivende mere end
midlertidigt og i et omfang, der kan sidestilles med lønarbejde i over 30
timer
om ugen.
Stk. 2. Et medlem kan opsige et arbejde, hvis medlemmet
er blevet afskediget af en grund, der ikke væsentligst skyldes medlemmet, for
at overtage andet arbejde, der på opsigelsestidspunktet forventes at
fortsætte
udover det tidspunkt, hvor medlemmet ellers skulle have været fratrådt.
Stk. 3. Ved opsigelse af arbejde efter stk. 1, nr. 1,
og stk. 2, er det et krav, at det arbejde, som medlemmet overtager, er på
samme
eller højere ugentligt timetal, eller af et omfang, der ikke kan give ret til
supplerende dagpenge.
Stk. 4. Et medlem kan ophøre i et tilbud efter en
jobplan, hvis det skyldes, at medlemmet skal:
1) overtage et arbejde af mere end 5 ugers varighed,
2) begynde på en uddannelse af mindst 1 års varighed,
eller
3) begynde som selvstændig erhvervsdrivende mere end
midlertidigt og i et omfang, der kan sidestilles med lønarbejde i over 30
timer
om ugen.
§ 36. Et medlem skal have 3 ugers karantæne, hvis
medlemmet er selvforskyldt ledig efter bestemmelserne i kapitel 2,
Bekendtgørelse
nr. 481 af 10. juni 2003 om en a-kasses pligt til at vejlede m.v.
§ 5. En a-kasse skal altid give det enkelte medlem
individuel og personlig vejledning, hvis medlemmet har særligt behov herfor.
Stk. 2. Vejledningen kan under hensyntagen til et
medlems behov gives skriftligt eller ved en personlig samtale.
..
§ 19. Når en a-kasse bliver bekendt med, at et ledigt
medlem begynder arbejde på nedsat tid og er omfattet af et opsigelsesvarsel,
skal den vejlede medlemmet om betingelserne for at få supplerende dagpenge.
Stk. 2. A-kassen skal i god tid, før den begrænsede
periode med ret til supplerende dagpenge udløber, informere medlemmet herom.
..
§ 28. A-kassen skal notere alle oplysninger, der kan
have betydning for vejledningen af medlemmet, herunder de oplysninger, som
medlemmet selv giver, jf. § 27.
Stk. 2. A-kassen skal notere, hvad medlemmet er blevet
informeret og vejledt om efter bekendtgørelsen.
Lignende dokumenter
- Rådighed afskadigelse fra jobtræning medlemmets adfærd Retsinformation · 1. februar 2006
- 5 ugers karantæne selvforskyldt ledighed Retsinformation · 17. juni 2002
- Et medlem, der havde afbrudt et jobsøgningsforløb for at tage et vikariat på fem uger, var ikke selvforskyldt ledig Retsinformation · 1. november 2006
- Selvforskyldt ledighed Retsinformation · 1. februar 2006
- Medlem ikke anset for selvforskyldt ledig afvist tilbud om arbejde med løntilskud der forelå ikke en jobplan Retsinformation · 9. november 2006
- Ikke selvforskyldt ledig, ingen karantæne, medlem afslog formidlet job, afslag skyldes transporttid, påklædning, uniform med lange ærmer. Retsinformation · 5. juni 2008