Selvstændig væsentligt omfang, beskæftigelseskrav, ikke sammen lægge med lønarbejde før 1/7 2003, skattefri præmie, tidspunkt for ophør
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Selvstændig
væsentligt omfang, beskæftigelseskrav, ikke sammen lægge med lønarbejde før
1/7
2003, skattefri præmie, tidspunkt for ophør
Ankenævnet har behandlet Deres klage på møde.
Nævnet traf denne
A F G Ø R E L S
E
Deres arbejdstimer med lønarbejde fra den 1. april 2001
kan medregnes til optjening af beskæftigelseskravet og dermed til optjening
til
skattefri præmie.
B E G R U N D E L S E
Ankenævnet lægger til grund, at De efter at have fået
efterlønsbevis den 5. marts 1999 drev selvstændig virksomhed i væsentligt
omfang indtil den 31. marts 2001, og at De den 1. april 2001 påbegyndte
lønarbejde på fuld tid.
Ankenævnet lægger videre til grund, at De fortsatte med
lønarbejdet indtil den 1. juli 2004, hvor De overgik til efterløn.
Ankenævnet finder, at det ved Deres ophør med
lønarbejde ved overgangen til efterløn skal vurderes, om De har omdannet
Deres
selvstændige virksomhed til alene at være bibeskæftigelse.
Det er ikke en betingelse for påbegyndelse af optjening
til skattefri præmie, at der har været tale om tilmelding som ledig før
overgangen til efterløn.
I relation til optjening til skattefri præmie må
overgang fra lønarbejde til efterløn således sidestilles med ophør med
lønarbejde og tilmelding som ledig.
Derfor skal der ved overgang til efterløn i denne
Læs alt
situation tages stilling til anvendelse af bestemmelserne om ophør med
udøvelse
af selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse.
Ankenævnet finder, at da De havde lønarbejde på fuld
tid fra den 1. april 2001 til den 1. juli 2004, opfylder De betingelsen om at
have haft lønarbejde i en tid, der sammenlagt svarer til fagets fulde,
sædvanlige arbejdstid i mindst 52 uger inden for de seneste 65 uger
umiddelbart
forud for ophøret med lønarbejdet.
Ankenævnet finder således, at Deres selvstændige
virksomhed er omdannet til alene at være bibeskæftigelse på baggrund af Deres
lønarbejde på fuld tid fra den 1. april 2001, hvilket indebærer, at
lønarbejdet
kan medregnes til optjening af beskæftigelseskravet og dermed optjening til
skattefri præmie.
Da den selvstændige virksomhed anses for omdannet til
alene at være bibeskæftigelse, kan det forhold, at virksomheden først ophørte
ved likvidation den 9. december 2002, ikke få den betydning, at arbejdstimer
ved lønarbejde først kan medregnes fra denne dato.
R E G L E R
Ankenævnet henviser til lov om arbejdsløshedsforsikring
m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 712 af 19. juli 2000 § 74 k, stk. 1,
Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 594 af 22. juni 2001 om fleksibel
efterløn som ændret ved bekendtgørelse nr. 1208 af 18. december 2002 § 11,
stk.
1 og 2, Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 1355
af
20. december 2000 om beskæftigelseskrav, dagpengeperiode og aktivperiode § 2,
stk. 1, og § 5, stk. 1, samt Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 165 af
13.
marts 2001 om ophør med udøvelse af selvstændig virksomhed som
hovedbeskæftigelse
§ 3, stk. 1, og § 18.
Ankenævnet ændrer således Arbejdsdirektoratets
afgørelse af 21. september 2004.
På ankenævnets vegne
Eva L. Danielsen
fuldmægtig
De kan læse om afgørelsens faktiske og retlige grundlag
på de følgende sider.
Kopi til:
Arbejdsløshedskassen
Arbejdsdirektoratet
1. Sagsforløb
Arbejdsdirektoratet fremstillede sagen på denne måde:
”Det fremgår af sagen, at De fik udstedt efterlønsbevis
med virkning fra den 5. marts 1999.
De oplyste den 7. maj 2004 på en blanket om omfanget af
arbejdet i den selvstændige virksomhed, at De havde drevet selvstændig
virksomhed som hovederhverv fra 1970 til 31. marts 2001. De oplyste, at
virksomheden havde været et ApS. De havde arbejdet i virksomheden i 37 timer
om
ugen.
Det fremgår af Deres lønsedler, at De har været ansat
på X på fuld tid siden 1. april 2001.
Det fremgår af en udskrift fra Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen om virksomheden ApS, at der blev vedtaget likvidation den
4. januar 2002, at advokat tiltrådte som likvidator, og at selskabet blev
tegnet af likvidator. Selskabet blev opløst efter likvidation den 9. december
2002.
De ansøgte den 7. maj 2004 om at overgå til efterløn
fra den 1. juli 2004.
A-kassen traf den 13. juli 2004 afgørelse om, at
løntimerne for perioden fra den 1. april 2001 til den 8. december 2002 ikke
kunne tælle med til beskæftigelseskravet, da De først var endeligt og varigt
ophørt som selvstændig erhvervsdrivende den 9. december 2002, hvor Deres
selskab blev tvangsopløst.
De klagede med brev af 22. juli 2004 over a-kassens
afgørelse. De skrev, at De havde været lønmodtager i Deres eget ApS i 15 år
indtil den 31. marts 2001, hvor et stort firma tog Deres kunder, hvorefter
der
ikke mere var indtjeningsmuligheder i Deres ApS. De søgte arbejde som
lønmodtager
fra den 1. april 2001 til den 1. juli 2004. Da der ikke havde været
indtjening
i Deres ApS fra den 1. april 2001 til den 1. juli 2004, mente De Dem
berettiget
til 12 præmieportioner, da det umuligt kan være rigtigt, at Deres ApS, der
var
sendt til likvidation, kan være Deres hovederhverv.
A-kassen skrev den 29. juli 2004 til Dem med en uddybet
begrundelse for afgørelsen.
A-kassen oversendte den 29. juli 2004 sagen til
direktoratet.”
Sekretariatet er enig i fremstillingen.
2.
Arbejdsdirektoratets afgørelse
Direktoratet traf den 21. september 2004 denne
afgørelse:
”Timer fra lønarbejde fra den 1. april 2001 til den 9.
december 2002 kan ikke regnes med til optjening af beskæftigelseskravet.
Begrundelse
Det er en konsekvens af afgørelsen, at løntimerne i
perioden fra den 1. april 2001 til den 9. december 2002 dermed ikke kan
bruges
til optjening af timer til 2-års-kravet og til den skattefri præmie.
Grunden til, at løntimerne i den nævnte periode ikke
kan bruges til optjening af beskæftigelseskravet, er, at De ikke har opfyldt
betingelserne for ophør med Deres selvstændige virksomhed før den 9. december
2002.
Reglerne om ophør står i bekendtgørelse nr. 850 af 16.
oktober 2002 om ophør med udøvelse af selvstændig virksomhed som
hovedbeskæftigelse.
Det fremgår af bekendtgørelsens § 3, stk. 1, at man kan
anses for ophørt, når virksomheden er endeligt overdraget eller lukket.
Deres virksomhed kan først anses for endeligt lukket på
det tidspunkt, hvor ApS’et er blevet likvideret og dermed ikke længere
eksisterer.
Det forhold, at der ikke har været aktivitet i virksomheden siden den 1.
april
2001, gør ikke, at De kan anses for ophørt fra et tidligere tidspunkt end den
9. december 2002. Først når man opfylder betingelserne for ophør i ovennævnte
bekendtgørelse,
kan man anses for ophørt i arbejdsløshedsforsikringslovens forstand.
Vedrørende medregning af arbejdstimer til
beskæftigelseskravet fremgår det af den dagældende bekendtgørelse nr. 1355 af
20. december 2000 om beskæftigelseskrav, dagpengeperiode og aktivperiode § 5,
stk. 1, at selvstændig virksomhed kan medregnes til opfyldelse af
beskæftigelseskravet, hvis virksomheden har været udøvet i væsentligt omfang.
Af samme bekendtgørelses § 2, stk. 1, fremgår det, at beregning af
beskæftigelseskravet foretages på baggrund af løntimer i et sædvanligt
beskæftigelsesforhold.
Ifølge praksis kunne man ikke medregne lønarbejde til
opfyldelse af beskæftigelseskravet, så længe man ikke var ophørt med
virksomheden. Denne praksis fremgår modsætningsvis af vejledningen til
ovennævnte bekendtgørelse punkt 1.4., hvor der står, at beskæftigelseskravet
kan opfyldes ved at sammenlægge arbejde ved selvstændig hovedbeskæftigelse
med
lønarbejde, der ligger forud for eller efter ophøret med
virksomhedsudøvelsen.
Da De først den 9. december 2002 opfyldte betingelserne
for at være ophørt med den selvstændige virksomhed, kunne De først fra dette
tidspunkt medregne Deres løntimer til opfyldelse af beskæftigelseskravet og
dermed til opfyldelse af 2-års-reglen og timer til den skattefri
præmie.”
3. Klagen til
ankenævnet
De skrev den 23. september 2004:
”Jeg ønsker at anke afgørelsen fra Arbejdsdirektoratet,
der siger, at jeg ikke kan optjene timer til den skattefri præmie fra den 1.
april 2001 til den 9. december 2002.
Jeg er bekendt med A-kassens synspunkter.”
Arbejdsløshedskassen sendte den 30. september 2004
Deres klage til Arbejdsdirektoratet og skrev:
”Vort medlem påklager Arbejdsdirektoratets afgørelse.
Arbejdsløshedskassen medsender medlemmets klage.
Medlemmet har anmodet Arbejdsløshedskassen om at være
behjælpelig med klagen, idet Arbejdsdirektoratet i deres afgørelse af 21.
september 2004 ikke kommenterer a-kassens bemærkninger/indstilling til at
dispensere fra gældende regelsæt
Arbejdsdirektoratet fastholder, at medlemmet tidligst
anses for ophørt som selvstændig erhvervsdrivende pr. den dato, hvor den
selvstændige virksomhed er tvangsopløst, jf. fuldstændig rapport fra
Erhvervs-
og Selskabsstyrelsen.
Ifølge Erhvervs- og Selskabsstyrelsen er selskabet
opløst efter likvidation pr. 9/12 2002.
Arbejdsløshedskassen har i sin oversendelsesskrivelse
til Arbejdsdirektoratet henledt opmærksomheden på, at medlemmet for perioden
1.
april 2001 til den 9. december 2002 kan dokumentere mere end 1924
arbejdstimer
inden for en isoleret periode på 65 uger.
I skrivelse af 29/7 2004 fremfører Arbejdsløshedskassen
følgende synspunkter, som vi anmoder Arbejdsdirektoratet om at medtage i
deres
afgørelse/vurdering:
1. Arbejdsomfanget i den selvstændige virksomhed
reduceres væsentligt pr. 1. april 2001, hvor medlemmet påbegynder
lønmodtagerbeskæftigelse. Momsregnskab fra Told og Skat vil kunne bekræfte
påstanden om, at arbejdsomfanget i den selvstændige virksomhed reduceres.
2. Medlemmet kan dokumentere 1924 lønmodtagertimer
inden for en isoleret periode på 65 uger. Kan derfor fremføre påstand om, at
det væsentligste indtægtsgrundlag efter den 1. april 2001 findes via
lønindkomsten.
3. Medlemmet har ikke råderet over anpartsselskabet pr.
4. januar 2002, hvor advokat tiltræder som likvidator for selskabet.
4. Det er arbejdsløshedskassens opfattelse, at
medlemmet ud fra en konkret vurdering har ændret status (fra hoved- til
bibeskæftigelse), idet medlemmet kan dokumentere 1924 lønmodtagertimer
indenfor
perioden 1. april 2001 og frem til den 9. december 2002, hvor selskabet
likvideres.
Arbejdsdirektoratet har i skrivelse af 21/9 2004
redegjort for, hvorfor løntimerne for perioden 1. april 2001 til den 9.
december 2002 ikke kan bruges til optjening af timer til 2 års kravet og
dermed
den skattefri præmie. Baggrunden herfor er, at medlemmet ikke opfylder
betingelserne for ophør med den selvstændige virksomhed før den 9. december
2002.
Arbejdsdirektoratet tager ikke stilling til, hvorvidt
beskæftigelsesperioden kan bruges til at omgøre den selvstændige virksomhed
fra
hoved- til bibeskæftigelse!
Arbejdsløshedskassen er bekendt med, at omdannelsen af
den selvstændige virksomhed (fra hoved- til bibeskæftigelse) først anses for
en
realitet på det tidspunkt, hvor medlemmet melder sig ledig og samtidig
opfylder
beskæftigelseskravet på 52 uger inden for de seneste 65 uger. Heraf
konkluderes, at beskæftigelsen
aldrig
anses for opfyldt på andre tidspunkter
end i de seneste 65 uger, der ligger umiddelbart forud for ledigmeldelsen.
Idet
medlemmet ikke anmoder om dagpenge den 9. december 2002, vil
Arbejdsdirektoratet ikke anse virksomheden for omgjort fra hoved- til
bibeskæftigelse.
Det faktum, at medlemmet ikke søger om dagpenge den 9.
december 2002, bør ikke føre til anden konklusion end den, at virksomheden
anses for omgjort fra hoved- til bibeskæftigelse, hvilket vil medføre, at
samtlige lønmodtagertimer kan medtages til beskæftigelseskravet samt
opgørelse
af den skattefri præmie.
Det er vores opfattelse, at vægten ikke bør lægges på,
hvornår (hvilket tidspunkt) medlemmet anmoder om dagpenge, men derimod
hvorvidt
det kan sandsynliggøres, at aktivitetsniveauet i den selvstændige virksomhed
ikke har været stigende efter perioden, hvor medlemmet kan dokumentere 1924
lønmodtagertimer indenfor en isoleret periode på 65 uger. Det er vores
opfattelse, at tidspunktet for anmodning om dagpenge skævvrider
retsgrundlaget for vore medlemmer.
Det medlem, som anmoder om dagpenge umiddelbart efter
perioden på 1924 lønmodtagertimer indenfor 65 uger, har omgjort sin status
(fra
hoved- til bibeskæftigelse).
Vælger medlemmet derimod at vente med ansøgning om
dagpenge til et senere tidspunkt, vil han fortsat bevare sin status som
selvstændig erhvervsdrivende (hovedbeskæftigelse). Derved bliver det ikke
lønmodtagertimerne, som vægter mest, når medlemmet (ved hjælp af
lønmodtagertimer) dokumenterer, at der er sket et skift i medlemmets
indtjeningsgrundlag (eksistensgrundlag) fra selvstændig virksomhedsdrift til
lønmodtagerbeskæftigelse.
Håber, at Arbejdsmarkedets Ankenævn vil medtage
vurdering af, om medlemmet har omgjort den selvstændige virksomhed, således
at
lønmodtagertimerne kan medgå til opgørelse af beskæftigelseskravet og dermed
den skattefri præmie.”
4.
Arbejdsdirektoratets bemærkninger til klagen
Arbejdsdirektoratet skrev den 5. oktober 2004:
”Direktoratet sender klage over afgørelse af 21.
september 2004.
Der er ikke kommet nye oplysninger, der giver
direktoratet anledning til at ændre afgørelsen.
For så vidt angår a-kassens oversendelsesbrev af 30.
september 2004 skal det bemærkes, at direktoratet
har
medtaget de 4
punkter, som a-kassen nævner nederst på side 1, i den vurdering, som ligger
til
grund for direktoratets afgørelse af 21. september 2004. Dette fremgår da
også
af begrundelsen for afgørelsen. For fuldstændighedens skyld skal direktoratet
her tage stilling til de enkelte punkter:
Pkt.1.
Det forhold, at arbejdsomfanget i virksomheden
reduceres væsentligt pr. 1. april 2001, er ikke i sig selv en ophørsgrund.
For
at anses for ophørt skal medlemmet opfylde en af ophørsgrundene i
bekendtgørelse
nr. 850 af 16. oktober 2002 om ophør med udøvelse af selvstændig virksomhed
som
hovedbeskæftigelse.
Pkt. 2.
Hvis et medlem skal anses for at have omdannet sin
hovedbeskæftigelse til bibeskæftigelse, skal medlemmet opfylde § 20, stk. 2,
i
ovennævnte bekendtgørelse. Dette er ikke tilfældet, idet medlemmet ikke har
været ledigt i perioden.
Det skal bemærkes at bestemmelsen i § 20, stk. 2, er en
undtagelse fra hovedreglen om, at virksomheden skal være endeligt lukket
eller
afhændet, før medlemmet kan anses for ophørt. Betingelserne i bestemmelsen er
klare, idet medlemmet
umiddelbart forud for ledigheden
skal have haft
lønarbejde i tilsammen 52 uger inden for 65 uger. Hvis dette er tilfældet,
kan
virksomheden anses for at være omdannet til bibeskæftigelse. Bestemmelsen kan
således anvendes i forbindelse med medlemmets ledighed og ikke i alle andre
situationer.
Pkt. 3.
Hvis et medlem, der har drevet selvstændig virksomhed
som hovedbeskæftigelse, skal anses for ledig, skal virksomheden som
hovedregel
enten være overdraget eller lukket, jf. § 2 i ovennævnte bekendtgørelse.
Dette
sker for medlemmets virksomheds vedkommende først den 9. december 2002, hvor
selskabet bliver likvideret.
Det er direktoratets opfattelse, at medlemmet ikke kan
anses for afskåret fra fortsat at drive virksomheden (jf. undtagelsen i § 2,
stk. 2, i ovennævnte bekendtgørelse) fra et tidligere tidspunkt end den 9.
december 2002, fx fra den 4. januar 2002, hvor ledelsen fratrådte, og
selskabet
herefter blev tegnet af en advokat, idet likvidationen først er endelig, når
selskabet er opløst. Det er under en igangværende likvidation muligt at
ophæve
likvidationen og genoptage driften af virksomheden, jf. § 62 i lov om
anpartsselskaber.
Pkt. 4.
Se ovenfor under pkt. 2.
Om a-kassens bemærkninger om dispensation
Direktoratet har ikke truffet en egentlig afgørelse om
dispensation, idet vi har læst den pågældende passus i a-kassens
oversendelsesbrev af 29. juli 2004 som en anmodning om at ændre a-kassens
egen
afgørelse til gunst for medlemmet.
Bilagsfortegnelse og alle bilag i sagen vedlægges.
Kopi af brevet er sendt til medlemmet og a-kassen.”
5. Nyt efter
klagen
Intet nyt.
6. Regler
Lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 712 af 19. juli 2000
§ 53.
Ret
til dagpenge opnås efter 1 års medlemskab af en anerkendt
arbejdsløshedskasse.
Stk. 2.
Retten til at opnå dagpenge i den i § 52 a, stk. 1, og § 55, stk. 1 og 5,
nævnte periode er endvidere betinget af,
at et fuldtidsforsikret medlem har haft beskæftigelse
som lønmodtager i en tid, som sammenlagt svarer til beskæftigelse i fagets
fulde, sædvanlige arbejdstid i mindst 52 uger inden for de sidste 3 år, eller
i
en tilsvarende periode har udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i væsentligt
omfang,
Ved lov nr. 1035 af 17. december 2002 udgår
henvisningen til § 52 a, stk.1, hvorefter der alene henvises til § 55, stk. 1
og 3.
§ 57.
Stk. 3.
En
selvstændig erhvervsdrivende anses for ledig, når hans personlige arbejde i
virksomheden er ophørt mere end midlertidigt. Nærmere regler om, hvornår en
selvstændig erhvervsdrivendes personlige arbejde i virksomheden anses for
ophørt mere end midlertidigt, fastsættes af direktøren for
Arbejdsløshedsforsikringen efter forhandling med Landsarbejdsrådet (nu:
direktøren for Arbejdsdirektoratet efter forhandling med
Beskæftigelsesrådet).
§ 74 k.
Et
medlem, som tidligst overgår til efterløn mindst 2 år efter, at
efterlønsbeviset har virkning, og som i denne periode har haft lønarbejde i
mindst 3.120 timer, et deltidsforsikret medlem dog mindst 2.496 timer, eller
har drevet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang, optjener ved arbejde
herudover i mindst 481 timer ret til en skattefri præmie, når medlemmet
fylder
65 år eller afgår ved døden. Det er en betingelse, at medlemmet ikke har fået
udbetalt delpension efter lov om delpension. Det er endvidere en betingelse,
at
der ikke er sket tilbagebetaling af efterlønsbidraget efter § 77 a.
Stk. 2. Præmien ydes for hver 481 timer, dog højst
for 12 gange 481 timer.
Bestemmelserne er uændrede.
Stk. 5.
Direktøren
for Arbejdsløshedsforsikringen fastsætter efter forhandling med
Landsarbejdsrådet
nærmere regler om anvendelsen af denne bestemmelse, herunder om opgørelse af
arbejde efter stk. 1 og 2, samt om opgørelse af arbejde efter § 74 i, stk. 7,
og § 74 j, stk. 5, og om udbetaling af præmien.
Ved lov nr. 278 af 25. april 2001 blev § 74 k, stk. 5,
til stk. 8, men teksten forblev uændret.
Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 594 af 22. juni
2001 om fleksibel efterløn som ændret ved bekendtgørelse nr. 1208 af 18.
december 2002
§ 11.
Et
medlem, som tidligst overgår til efterløn mindst 2 år efter bevistidspunktet,
og som i den periode har haft lønarbejde eller selvstændig virksom hed som
kombinationsforsikret i mindst 3.120 timer, et deltidsforsikret medlem dog
mindst 2.496 timer, eller drevet selvstændig virksomhed i
æsentligt omfang, har ret til:
1)
at få efterløn med
den dagpengesats, medlemmet ville være berettiget til i tilfælde af ledighed,
dog mindst satsen i efterlønsbeviset,
2)
at få fradrag for pension
m.v. i efterlønnen udelukkende efter § 22, og
3)
at optjene en
skattefri præmie efter § 12.
Stk. 2.
Arbejde til at opfylde kravet i stk. 1 gøres op og dokumenteres efter
reglerne
om optjening af beskæftigelseskravet i bekendtgørelse om beskæftigelseskrav
og
dagpengeperiode samt i bekendtgørelse om kombinationsforsikring, jf. dog stk.
3
og 4. Medlemmets status som fuldtids- eller deltidsforsikret medlem på
bevistidspunktet er afgørende for opgørelsen af kravet i stk. 1.
Direktoratet for
Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 1355 af 20. december 2000 om
beskæftigelseskrav, dagpengeperiode og aktivperiode
§ 2.
Beregning af beskæftigelseskravet foretages på baggrund af opgjorte løntimer
i
et sædvanligt beskæftigelsesforhold, der er i overensstemmelse med gældende
overenskomster eller i øvrigt er udført på almindelige løn- og arbejdsvilkår,
jf. dog stk. 2-8 og § 4.
§ 5.
Selvstændig virksomhed medregnes til opfyldelse af beskæftigelseskravet, hvis
medlemmet godtgør at have udøvet virksomheden i væsentligt omfang. Ved
væsentligt omfang forstås, at beskæftigelsen i den selvstændige
virksomhed har haft et omfang, der kan sidestilles med
lønarbejde i over 30 timer pr. uge.
Arbejdsdirektoratets
bekendtgørelse nr. 504 af 16. juni 2003 om beskæftigelseskrav og
dagpengeperiode
§ 2.
Beregning af beskæftigelseskravet foretages på baggrund af opgjorte
løntimer i et sædvanligt beskæftigelsesforhold, der er
i overensstemmelse
med gældende overenskomster eller i øvrigt er udført på
almindelige løn- og
arbejdsvilkår, jf. dog stk. 2-8 og § 4. Alle løntimer
kan medregnes, jf. dog §
5, stk. 5.
§ 5.
Selvstændig virksomhed medregnes til opfyldelse af beskæftigelseskravet, hvis
medlemmet godtgør at have udøvet virksomheden i væsentligt omfang. Ved
væsentligt omfang forstås, at beskæftigelsen i den selvstændige virksomhed
har
haft et omfang, der kan sidestilles med lønarbejde i over 30 timer pr. uge.
Stk. 5.
For
medlemmer, der er forsikret efter lovens § 45 (kombinationsforsikring), og
medlemmer, der udøver selvstændig virksomhed i væsentligt omfang, kan der for
en uge højst medregnes et timetal, der svarer til den almindeligt gældende,
fulde arbejdstid inden for det offentlige område.
§ 15.
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2003.
Stk. 2.
§ 2,
stk. 1, 2. pkt., har virkning for lønarbejde, der fra og med den 1. juli 2003
udføres sideløbende med, at medlemmet udøver selvstændig virksomhed som
hovedbeskæftigelse.
Arbejdsdirektoratets
bekendtgørelse nr. 165 af 13. marts 2001 om ophør med udøvelse af selvstændig
virksomhed som hovedbeskæftigelse
§ 3.
Et
medlem anses for ophørt mere end midlertidigt med det personlige arbejde i
virksomheden, når medlemmet dokumenterer, at virksomheden endeligt er
overdraget eller lukket.
§ 18.
Et
medlem, der fortsætter med sit personlige arbejde i virksomheden efter at
have
påbegyndt lønarbejde, kan ikke anses for ledig, før betingelserne i kapitel 1
og 2 er opfyldt, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
Ved
ledighed fra lønarbejdet vurderes retten til dagpenge efter reglerne for
medlemmer, der under ledighed har bibeskæftigelse ved selvstændig virksomhed,
når medlemmet dokumenterer umiddelbart forud for ledigheden enten
1)
at have haft
lønarbejde i en tid, der sammenlagt svarer til fagets fulde, sædvanlige
arbejdstid i mindst 52 uger inden for de seneste 65 uger, eller
2)
at have haft
lønarbejde i en tid, der sammenlagt svarer til fagets fulde, sædvanlige
arbejdstid i mindst 26 uger inden for de seneste 35 uger, når der i
umiddelbar
tilknytning til påbegyndelsen af lønarbejdet er sket en væsentlig omlægning
af
driften, der har medført en reduktion af arbejdsmængden i virksomheden.
Stk. 3.
Opgørelsen af medlemmets lønarbejde inden for henholdsvis 65 uger og 35 uger
foretages efter reglerne om beregning af beskæftigelseskravet i lovens § 53,
stk.
2.
Arbejdsdirektoratets
bekendtgørelse nr. 850 af 16. oktober 2002 om ophør med udøvelse af
selvstændig
virksomhed som hovedbeskæftigelse
§ 3.
Et
medlem anses for ophørt mere end midlertidigt med det personlige arbejde i
virksomheden, når medlemmet dokumenterer, at virksomheden endeligt er
overdraget eller lukket.
§ 20.
Et
medlem, der fortsætter med sit personlige arbejde i virksomheden efter at
have
påbegyndt lønarbejde, kan ikke anses for ledig, før betingelserne i kapitel 1
og 2 er opfyldt, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
Ved
ledighed fra lønarbejdet vurderes retten til dagpenge efter reglerne for
medlemmer, der under ledighed har bibeskæftigelse ved selvstændig virksomhed,
når medlemmet dokumenterer umiddelbart forud for ledigheden enten
3)
at have haft
lønarbejde i en tid, der sammenlagt svarer til fagets fulde, sædvanlige
arbejdstid i mindst 52 uger inden for de seneste 65 uger, eller
4)
at have haft
lønarbejde i en tid, der sammenlagt svarer til fagets fulde, sædvanlige
arbejdstid i mindst 26 uger inden for de seneste 35 uger, når der i
umiddelbar
tilknytning til påbegyndelsen af lønarbejdet er sket en væsentlig omlægning
af
driften, der har medført en reduktion af arbejdsmængden i virksomheden.
Stk. 3.
Opgørelsen af medlemmets lønarbejde inden for henholdsvis 65 uger og 35 uger
foretages efter reglerne om beregning af beskæftigelseskravet i lovens § 53,
stk. 2.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Fysisk faktisk afskåret fra at drive selvstændig virksomhed og dermed ophørt Retsinformation · 6. november 2009
- 98-153.288 - Klage over anpartsselskabs manglende tvangsopløsning afvist (15. juni 1999) Klagenævn (Nævnenes Hus) · 15. juni 1999
Lignende dokumenter
- Beregning af timer til skattefri præmie, når medlemmet er omfattet af en overenskomst, hvori det er fastsat, at 35 ugentlige arbejdstimer svarer til fuldtidsansættelse Retsinformation · 22. marts 2007
- Overarbejdstimer som skulle afspadseres kunne ikke tælle som løntimer da afspadsering ikke fandt sted før medlem var fyldt 65 år. Timer for arbejdsnedlæggelse kunne ej heller tælle med, da medlem ikke havde fået løn for disse timer. Retsinformation · 5. juni 2008
- Arbejde som døgnplejer kan bruges til opfyldelse af 2-års-reglen og til optjening af skattefri præmie Retsinformation · 20. maj 2009
- Skattefrie præmieportioner, opfyldelse af beskæftigelseskravet Retsinformation · 25. juli 2003
- Efterløn. Efterlønsbevis. 2-års-reglen. Lønarbejde. Grønland Retsinformation · 20. maj 2003
- Beregning af skattefri præmie, hvor medlemmet fratræder 1 uge før sit 65. år med udbetaling af den sidste ferieuge Retsinformation · 6. marts 2008