Spring til indhold

Retsinformation

Selvstændig væsentligt omfang, beskæftigelseskrav, ikke sammen lægge med lønarbejde før 1/7 2003, skattefri præmie, tidspunkt for ophør

KEN nr 9849 af 14/02/2005Endelig adm. afgørelseBeskæftigelses- og Ligestillingsministeriet1. februar 2006

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Selvstændig

væsentligt omfang, beskæftigelseskrav, ikke sammen lægge med lønarbejde før

1/7

2003, skattefri præmie, tidspunkt for ophør

Ankenævnet har behandlet Deres klage på møde.

Nævnet traf denne

A F G Ø R E L S

E

Deres arbejdstimer med lønarbejde fra den 1. april 2001

kan medregnes til optjening af beskæftigelseskravet og dermed til optjening

til

skattefri præmie.

B E G R U N D E L S E

Ankenævnet lægger til grund, at De efter at have fået

efterlønsbevis den 5. marts 1999 drev selvstændig virksomhed i væsentligt

omfang indtil den 31. marts 2001, og at De den 1. april 2001 påbegyndte

lønarbejde på fuld tid.

Ankenævnet lægger videre til grund, at De fortsatte med

lønarbejdet indtil den 1. juli 2004, hvor De overgik til efterløn.

Ankenævnet finder, at det ved Deres ophør med

lønarbejde ved overgangen til efterløn skal vurderes, om De har omdannet

Deres

selvstændige virksomhed til alene at være bibeskæftigelse.

Det er ikke en betingelse for påbegyndelse af optjening

til skattefri præmie, at der har været tale om tilmelding som ledig før

overgangen til efterløn.

I relation til optjening til skattefri præmie må

overgang fra lønarbejde til efterløn således sidestilles med ophør med

lønarbejde og tilmelding som ledig.

Derfor skal der ved overgang til efterløn i denne

Læs alt

situation tages stilling til anvendelse af bestemmelserne om ophør med

udøvelse

af selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse.

Ankenævnet finder, at da De havde lønarbejde på fuld

tid fra den 1. april 2001 til den 1. juli 2004, opfylder De betingelsen om at

have haft lønarbejde i en tid, der sammenlagt svarer til fagets fulde,

sædvanlige arbejdstid i mindst 52 uger inden for de seneste 65 uger

umiddelbart

forud for ophøret med lønarbejdet.

Ankenævnet finder således, at Deres selvstændige

virksomhed er omdannet til alene at være bibeskæftigelse på baggrund af Deres

lønarbejde på fuld tid fra den 1. april 2001, hvilket indebærer, at

lønarbejdet

kan medregnes til optjening af beskæftigelseskravet og dermed optjening til

skattefri præmie.

Da den selvstændige virksomhed anses for omdannet til

alene at være bibeskæftigelse, kan det forhold, at virksomheden først ophørte

ved likvidation den 9. december 2002, ikke få den betydning, at arbejdstimer

ved lønarbejde først kan medregnes fra denne dato.

R E G L E R

Ankenævnet henviser til lov om arbejdsløshedsforsikring

m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 712 af 19. juli 2000 § 74 k, stk. 1,

Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 594 af 22. juni 2001 om fleksibel

efterløn som ændret ved bekendtgørelse nr. 1208 af 18. december 2002 § 11,

stk.

1 og 2, Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 1355

af

20. december 2000 om beskæftigelseskrav, dagpengeperiode og aktivperiode § 2,

stk. 1, og § 5, stk. 1, samt Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 165 af

13.

marts 2001 om ophør med udøvelse af selvstændig virksomhed som

hovedbeskæftigelse

§ 3, stk. 1, og § 18.

Ankenævnet ændrer således Arbejdsdirektoratets

afgørelse af 21. september 2004.

På ankenævnets vegne

Eva L. Danielsen

fuldmægtig

De kan læse om afgørelsens faktiske og retlige grundlag

på de følgende sider.

Kopi til:

Arbejdsløshedskassen

Arbejdsdirektoratet

1. Sagsforløb

Arbejdsdirektoratet fremstillede sagen på denne måde:

”Det fremgår af sagen, at De fik udstedt efterlønsbevis

med virkning fra den 5. marts 1999.

De oplyste den 7. maj 2004 på en blanket om omfanget af

arbejdet i den selvstændige virksomhed, at De havde drevet selvstændig

virksomhed som hovederhverv fra 1970 til 31. marts 2001. De oplyste, at

virksomheden havde været et ApS. De havde arbejdet i virksomheden i 37 timer

om

ugen.

Det fremgår af Deres lønsedler, at De har været ansat

på X på fuld tid siden 1. april 2001.

Det fremgår af en udskrift fra Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen om virksomheden ApS, at der blev vedtaget likvidation den

4. januar 2002, at advokat tiltrådte som likvidator, og at selskabet blev

tegnet af likvidator. Selskabet blev opløst efter likvidation den 9. december

2002.

De ansøgte den 7. maj 2004 om at overgå til efterløn

fra den 1. juli 2004.

A-kassen traf den 13. juli 2004 afgørelse om, at

løntimerne for perioden fra den 1. april 2001 til den 8. december 2002 ikke

kunne tælle med til beskæftigelseskravet, da De først var endeligt og varigt

ophørt som selvstændig erhvervsdrivende den 9. december 2002, hvor Deres

selskab blev tvangsopløst.

De klagede med brev af 22. juli 2004 over a-kassens

afgørelse. De skrev, at De havde været lønmodtager i Deres eget ApS i 15 år

indtil den 31. marts 2001, hvor et stort firma tog Deres kunder, hvorefter

der

ikke mere var indtjeningsmuligheder i Deres ApS. De søgte arbejde som

lønmodtager

fra den 1. april 2001 til den 1. juli 2004. Da der ikke havde været

indtjening

i Deres ApS fra den 1. april 2001 til den 1. juli 2004, mente De Dem

berettiget

til 12 præmieportioner, da det umuligt kan være rigtigt, at Deres ApS, der

var

sendt til likvidation, kan være Deres hovederhverv.

A-kassen skrev den 29. juli 2004 til Dem med en uddybet

begrundelse for afgørelsen.

A-kassen oversendte den 29. juli 2004 sagen til

direktoratet.”

Sekretariatet er enig i fremstillingen.

2.

Arbejdsdirektoratets afgørelse

Direktoratet traf den 21. september 2004 denne

afgørelse:

”Timer fra lønarbejde fra den 1. april 2001 til den 9.

december 2002 kan ikke regnes med til optjening af beskæftigelseskravet.

Begrundelse

Det er en konsekvens af afgørelsen, at løntimerne i

perioden fra den 1. april 2001 til den 9. december 2002 dermed ikke kan

bruges

til optjening af timer til 2-års-kravet og til den skattefri præmie.

Grunden til, at løntimerne i den nævnte periode ikke

kan bruges til optjening af beskæftigelseskravet, er, at De ikke har opfyldt

betingelserne for ophør med Deres selvstændige virksomhed før den 9. december

2002.

Reglerne om ophør står i bekendtgørelse nr. 850 af 16.

oktober 2002 om ophør med udøvelse af selvstændig virksomhed som

hovedbeskæftigelse.

Det fremgår af bekendtgørelsens § 3, stk. 1, at man kan

anses for ophørt, når virksomheden er endeligt overdraget eller lukket.

Deres virksomhed kan først anses for endeligt lukket på

det tidspunkt, hvor ApS’et er blevet likvideret og dermed ikke længere

eksisterer.

Det forhold, at der ikke har været aktivitet i virksomheden siden den 1.

april

2001, gør ikke, at De kan anses for ophørt fra et tidligere tidspunkt end den

9. december 2002. Først når man opfylder betingelserne for ophør i ovennævnte

bekendtgørelse,

kan man anses for ophørt i arbejdsløshedsforsikringslovens forstand.

Vedrørende medregning af arbejdstimer til

beskæftigelseskravet fremgår det af den dagældende bekendtgørelse nr. 1355 af

20. december 2000 om beskæftigelseskrav, dagpengeperiode og aktivperiode § 5,

stk. 1, at selvstændig virksomhed kan medregnes til opfyldelse af

beskæftigelseskravet, hvis virksomheden har været udøvet i væsentligt omfang.

Af samme bekendtgørelses § 2, stk. 1, fremgår det, at beregning af

beskæftigelseskravet foretages på baggrund af løntimer i et sædvanligt

beskæftigelsesforhold.

Ifølge praksis kunne man ikke medregne lønarbejde til

opfyldelse af beskæftigelseskravet, så længe man ikke var ophørt med

virksomheden. Denne praksis fremgår modsætningsvis af vejledningen til

ovennævnte bekendtgørelse punkt 1.4., hvor der står, at beskæftigelseskravet

kan opfyldes ved at sammenlægge arbejde ved selvstændig hovedbeskæftigelse

med

lønarbejde, der ligger forud for eller efter ophøret med

virksomhedsudøvelsen.

Da De først den 9. december 2002 opfyldte betingelserne

for at være ophørt med den selvstændige virksomhed, kunne De først fra dette

tidspunkt medregne Deres løntimer til opfyldelse af beskæftigelseskravet og

dermed til opfyldelse af 2-års-reglen og timer til den skattefri

præmie.”

3. Klagen til

ankenævnet

De skrev den 23. september 2004:

”Jeg ønsker at anke afgørelsen fra Arbejdsdirektoratet,

der siger, at jeg ikke kan optjene timer til den skattefri præmie fra den 1.

april 2001 til den 9. december 2002.

Jeg er bekendt med A-kassens synspunkter.”

Arbejdsløshedskassen sendte den 30. september 2004

Deres klage til Arbejdsdirektoratet og skrev:

”Vort medlem påklager Arbejdsdirektoratets afgørelse.

Arbejdsløshedskassen medsender medlemmets klage.

Medlemmet har anmodet Arbejdsløshedskassen om at være

behjælpelig med klagen, idet Arbejdsdirektoratet i deres afgørelse af 21.

september 2004 ikke kommenterer a-kassens bemærkninger/indstilling til at

dispensere fra gældende regelsæt

Arbejdsdirektoratet fastholder, at medlemmet tidligst

anses for ophørt som selvstændig erhvervsdrivende pr. den dato, hvor den

selvstændige virksomhed er tvangsopløst, jf. fuldstændig rapport fra

Erhvervs-

og Selskabsstyrelsen.

Ifølge Erhvervs- og Selskabsstyrelsen er selskabet

opløst efter likvidation pr. 9/12 2002.

Arbejdsløshedskassen har i sin oversendelsesskrivelse

til Arbejdsdirektoratet henledt opmærksomheden på, at medlemmet for perioden

1.

april 2001 til den 9. december 2002 kan dokumentere mere end 1924

arbejdstimer

inden for en isoleret periode på 65 uger.

I skrivelse af 29/7 2004 fremfører Arbejdsløshedskassen

følgende synspunkter, som vi anmoder Arbejdsdirektoratet om at medtage i

deres

afgørelse/vurdering:

1. Arbejdsomfanget i den selvstændige virksomhed

reduceres væsentligt pr. 1. april 2001, hvor medlemmet påbegynder

lønmodtagerbeskæftigelse. Momsregnskab fra Told og Skat vil kunne bekræfte

påstanden om, at arbejdsomfanget i den selvstændige virksomhed reduceres.

2. Medlemmet kan dokumentere 1924 lønmodtagertimer

inden for en isoleret periode på 65 uger. Kan derfor fremføre påstand om, at

det væsentligste indtægtsgrundlag efter den 1. april 2001 findes via

lønindkomsten.

3. Medlemmet har ikke råderet over anpartsselskabet pr.

4. januar 2002, hvor advokat tiltræder som likvidator for selskabet.

4. Det er arbejdsløshedskassens opfattelse, at

medlemmet ud fra en konkret vurdering har ændret status (fra hoved- til

bibeskæftigelse), idet medlemmet kan dokumentere 1924 lønmodtagertimer

indenfor

perioden 1. april 2001 og frem til den 9. december 2002, hvor selskabet

likvideres.

Arbejdsdirektoratet har i skrivelse af 21/9 2004

redegjort for, hvorfor løntimerne for perioden 1. april 2001 til den 9.

december 2002 ikke kan bruges til optjening af timer til 2 års kravet og

dermed

den skattefri præmie. Baggrunden herfor er, at medlemmet ikke opfylder

betingelserne for ophør med den selvstændige virksomhed før den 9. december

2002.

Arbejdsdirektoratet tager ikke stilling til, hvorvidt

beskæftigelsesperioden kan bruges til at omgøre den selvstændige virksomhed

fra

hoved- til bibeskæftigelse!

Arbejdsløshedskassen er bekendt med, at omdannelsen af

den selvstændige virksomhed (fra hoved- til bibeskæftigelse) først anses for

en

realitet på det tidspunkt, hvor medlemmet melder sig ledig og samtidig

opfylder

beskæftigelseskravet på 52 uger inden for de seneste 65 uger. Heraf

konkluderes, at beskæftigelsen

aldrig

anses for opfyldt på andre tidspunkter

end i de seneste 65 uger, der ligger umiddelbart forud for ledigmeldelsen.

Idet

medlemmet ikke anmoder om dagpenge den 9. december 2002, vil

Arbejdsdirektoratet ikke anse virksomheden for omgjort fra hoved- til

bibeskæftigelse.

Det faktum, at medlemmet ikke søger om dagpenge den 9.

december 2002, bør ikke føre til anden konklusion end den, at virksomheden

anses for omgjort fra hoved- til bibeskæftigelse, hvilket vil medføre, at

samtlige lønmodtagertimer kan medtages til beskæftigelseskravet samt

opgørelse

af den skattefri præmie.

Det er vores opfattelse, at vægten ikke bør lægges på,

hvornår (hvilket tidspunkt) medlemmet anmoder om dagpenge, men derimod

hvorvidt

det kan sandsynliggøres, at aktivitetsniveauet i den selvstændige virksomhed

ikke har været stigende efter perioden, hvor medlemmet kan dokumentere 1924

lønmodtagertimer indenfor en isoleret periode på 65 uger. Det er vores

opfattelse, at tidspunktet for anmodning om dagpenge skævvrider

retsgrundlaget for vore medlemmer.

Det medlem, som anmoder om dagpenge umiddelbart efter

perioden på 1924 lønmodtagertimer indenfor 65 uger, har omgjort sin status

(fra

hoved- til bibeskæftigelse).

Vælger medlemmet derimod at vente med ansøgning om

dagpenge til et senere tidspunkt, vil han fortsat bevare sin status som

selvstændig erhvervsdrivende (hovedbeskæftigelse). Derved bliver det ikke

lønmodtagertimerne, som vægter mest, når medlemmet (ved hjælp af

lønmodtagertimer) dokumenterer, at der er sket et skift i medlemmets

indtjeningsgrundlag (eksistensgrundlag) fra selvstændig virksomhedsdrift til

lønmodtagerbeskæftigelse.

Håber, at Arbejdsmarkedets Ankenævn vil medtage

vurdering af, om medlemmet har omgjort den selvstændige virksomhed, således

at

lønmodtagertimerne kan medgå til opgørelse af beskæftigelseskravet og dermed

den skattefri præmie.”

4.

Arbejdsdirektoratets bemærkninger til klagen

Arbejdsdirektoratet skrev den 5. oktober 2004:

”Direktoratet sender klage over afgørelse af 21.

september 2004.

Der er ikke kommet nye oplysninger, der giver

direktoratet anledning til at ændre afgørelsen.

For så vidt angår a-kassens oversendelsesbrev af 30.

september 2004 skal det bemærkes, at direktoratet

har

medtaget de 4

punkter, som a-kassen nævner nederst på side 1, i den vurdering, som ligger

til

grund for direktoratets afgørelse af 21. september 2004. Dette fremgår da

også

af begrundelsen for afgørelsen. For fuldstændighedens skyld skal direktoratet

her tage stilling til de enkelte punkter:

Pkt.1.

Det forhold, at arbejdsomfanget i virksomheden

reduceres væsentligt pr. 1. april 2001, er ikke i sig selv en ophørsgrund.

For

at anses for ophørt skal medlemmet opfylde en af ophørsgrundene i

bekendtgørelse

nr. 850 af 16. oktober 2002 om ophør med udøvelse af selvstændig virksomhed

som

hovedbeskæftigelse.

Pkt. 2.

Hvis et medlem skal anses for at have omdannet sin

hovedbeskæftigelse til bibeskæftigelse, skal medlemmet opfylde § 20, stk. 2,

i

ovennævnte bekendtgørelse. Dette er ikke tilfældet, idet medlemmet ikke har

været ledigt i perioden.

Det skal bemærkes at bestemmelsen i § 20, stk. 2, er en

undtagelse fra hovedreglen om, at virksomheden skal være endeligt lukket

eller

afhændet, før medlemmet kan anses for ophørt. Betingelserne i bestemmelsen er

klare, idet medlemmet

umiddelbart forud for ledigheden

skal have haft

lønarbejde i tilsammen 52 uger inden for 65 uger. Hvis dette er tilfældet,

kan

virksomheden anses for at være omdannet til bibeskæftigelse. Bestemmelsen kan

således anvendes i forbindelse med medlemmets ledighed og ikke i alle andre

situationer.

Pkt. 3.

Hvis et medlem, der har drevet selvstændig virksomhed

som hovedbeskæftigelse, skal anses for ledig, skal virksomheden som

hovedregel

enten være overdraget eller lukket, jf. § 2 i ovennævnte bekendtgørelse.

Dette

sker for medlemmets virksomheds vedkommende først den 9. december 2002, hvor

selskabet bliver likvideret.

Det er direktoratets opfattelse, at medlemmet ikke kan

anses for afskåret fra fortsat at drive virksomheden (jf. undtagelsen i § 2,

stk. 2, i ovennævnte bekendtgørelse) fra et tidligere tidspunkt end den 9.

december 2002, fx fra den 4. januar 2002, hvor ledelsen fratrådte, og

selskabet

herefter blev tegnet af en advokat, idet likvidationen først er endelig, når

selskabet er opløst. Det er under en igangværende likvidation muligt at

ophæve

likvidationen og genoptage driften af virksomheden, jf. § 62 i lov om

anpartsselskaber.

Pkt. 4.

Se ovenfor under pkt. 2.

Om a-kassens bemærkninger om dispensation

Direktoratet har ikke truffet en egentlig afgørelse om

dispensation, idet vi har læst den pågældende passus i a-kassens

oversendelsesbrev af 29. juli 2004 som en anmodning om at ændre a-kassens

egen

afgørelse til gunst for medlemmet.

Bilagsfortegnelse og alle bilag i sagen vedlægges.

Kopi af brevet er sendt til medlemmet og a-kassen.”

5. Nyt efter

klagen

Intet nyt.

6. Regler

Lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 712 af 19. juli 2000

§ 53.

Ret

til dagpenge opnås efter 1 års medlemskab af en anerkendt

arbejdsløshedskasse.

Stk. 2.

Retten til at opnå dagpenge i den i § 52 a, stk. 1, og § 55, stk. 1 og 5,

nævnte periode er endvidere betinget af,

at et fuldtidsforsikret medlem har haft beskæftigelse

som lønmodtager i en tid, som sammenlagt svarer til beskæftigelse i fagets

fulde, sædvanlige arbejdstid i mindst 52 uger inden for de sidste 3 år, eller

i

en tilsvarende periode har udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i væsentligt

omfang,

Ved lov nr. 1035 af 17. december 2002 udgår

henvisningen til § 52 a, stk.1, hvorefter der alene henvises til § 55, stk. 1

og 3.

§ 57.

Stk. 3.

En

selvstændig erhvervsdrivende anses for ledig, når hans personlige arbejde i

virksomheden er ophørt mere end midlertidigt. Nærmere regler om, hvornår en

selvstændig erhvervsdrivendes personlige arbejde i virksomheden anses for

ophørt mere end midlertidigt, fastsættes af direktøren for

Arbejdsløshedsforsikringen efter forhandling med Landsarbejdsrådet (nu:

direktøren for Arbejdsdirektoratet efter forhandling med

Beskæftigelsesrådet).

§ 74 k.

Et

medlem, som tidligst overgår til efterløn mindst 2 år efter, at

efterlønsbeviset har virkning, og som i denne periode har haft lønarbejde i

mindst 3.120 timer, et deltidsforsikret medlem dog mindst 2.496 timer, eller

har drevet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang, optjener ved arbejde

herudover i mindst 481 timer ret til en skattefri præmie, når medlemmet

fylder

65 år eller afgår ved døden. Det er en betingelse, at medlemmet ikke har fået

udbetalt delpension efter lov om delpension. Det er endvidere en betingelse,

at

der ikke er sket tilbagebetaling af efterlønsbidraget efter § 77 a.

Stk. 2. Præmien ydes for hver 481 timer, dog højst

for 12 gange 481 timer.

Bestemmelserne er uændrede.

Stk. 5.

Direktøren

for Arbejdsløshedsforsikringen fastsætter efter forhandling med

Landsarbejdsrådet

nærmere regler om anvendelsen af denne bestemmelse, herunder om opgørelse af

arbejde efter stk. 1 og 2, samt om opgørelse af arbejde efter § 74 i, stk. 7,

og § 74 j, stk. 5, og om udbetaling af præmien.

Ved lov nr. 278 af 25. april 2001 blev § 74 k, stk. 5,

til stk. 8, men teksten forblev uændret.

Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 594 af 22. juni

2001 om fleksibel efterløn som ændret ved bekendtgørelse nr. 1208 af 18.

december 2002

§ 11.

Et

medlem, som tidligst overgår til efterløn mindst 2 år efter bevistidspunktet,

og som i den periode har haft lønarbejde eller selvstændig virksom hed som

kombinationsforsikret i mindst 3.120 timer, et deltidsforsikret medlem dog

mindst 2.496 timer, eller drevet selvstændig virksomhed i

æsentligt omfang, har ret til:

1)

at få efterløn med

den dagpengesats, medlemmet ville være berettiget til i tilfælde af ledighed,

dog mindst satsen i efterlønsbeviset,

2)

at få fradrag for pension

m.v. i efterlønnen udelukkende efter § 22, og

3)

at optjene en

skattefri præmie efter § 12.

Stk. 2.

Arbejde til at opfylde kravet i stk. 1 gøres op og dokumenteres efter

reglerne

om optjening af beskæftigelseskravet i bekendtgørelse om beskæftigelseskrav

og

dagpengeperiode samt i bekendtgørelse om kombinationsforsikring, jf. dog stk.

3

og 4. Medlemmets status som fuldtids- eller deltidsforsikret medlem på

bevistidspunktet er afgørende for opgørelsen af kravet i stk. 1.

Direktoratet for

Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 1355 af 20. december 2000 om

beskæftigelseskrav, dagpengeperiode og aktivperiode

§ 2.

Beregning af beskæftigelseskravet foretages på baggrund af opgjorte løntimer

i

et sædvanligt beskæftigelsesforhold, der er i overensstemmelse med gældende

overenskomster eller i øvrigt er udført på almindelige løn- og arbejdsvilkår,

jf. dog stk. 2-8 og § 4.

§ 5.

Selvstændig virksomhed medregnes til opfyldelse af beskæftigelseskravet, hvis

medlemmet godtgør at have udøvet virksomheden i væsentligt omfang. Ved

væsentligt omfang forstås, at beskæftigelsen i den selvstændige

virksomhed har haft et omfang, der kan sidestilles med

lønarbejde i over 30 timer pr. uge.

Arbejdsdirektoratets

bekendtgørelse nr. 504 af 16. juni 2003 om beskæftigelseskrav og

dagpengeperiode

§ 2.

Beregning af beskæftigelseskravet foretages på baggrund af opgjorte

løntimer i et sædvanligt beskæftigelsesforhold, der er

i overensstemmelse

med gældende overenskomster eller i øvrigt er udført på

almindelige løn- og

arbejdsvilkår, jf. dog stk. 2-8 og § 4. Alle løntimer

kan medregnes, jf. dog §

5, stk. 5.

§ 5.

Selvstændig virksomhed medregnes til opfyldelse af beskæftigelseskravet, hvis

medlemmet godtgør at have udøvet virksomheden i væsentligt omfang. Ved

væsentligt omfang forstås, at beskæftigelsen i den selvstændige virksomhed

har

haft et omfang, der kan sidestilles med lønarbejde i over 30 timer pr. uge.

Stk. 5.

For

medlemmer, der er forsikret efter lovens § 45 (kombinationsforsikring), og

medlemmer, der udøver selvstændig virksomhed i væsentligt omfang, kan der for

en uge højst medregnes et timetal, der svarer til den almindeligt gældende,

fulde arbejdstid inden for det offentlige område.

§ 15.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2003.

Stk. 2.

§ 2,

stk. 1, 2. pkt., har virkning for lønarbejde, der fra og med den 1. juli 2003

udføres sideløbende med, at medlemmet udøver selvstændig virksomhed som

hovedbeskæftigelse.

Arbejdsdirektoratets

bekendtgørelse nr. 165 af 13. marts 2001 om ophør med udøvelse af selvstændig

virksomhed som hovedbeskæftigelse

§ 3.

Et

medlem anses for ophørt mere end midlertidigt med det personlige arbejde i

virksomheden, når medlemmet dokumenterer, at virksomheden endeligt er

overdraget eller lukket.

§ 18.

Et

medlem, der fortsætter med sit personlige arbejde i virksomheden efter at

have

påbegyndt lønarbejde, kan ikke anses for ledig, før betingelserne i kapitel 1

og 2 er opfyldt, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

Ved

ledighed fra lønarbejdet vurderes retten til dagpenge efter reglerne for

medlemmer, der under ledighed har bibeskæftigelse ved selvstændig virksomhed,

når medlemmet dokumenterer umiddelbart forud for ledigheden enten

1)

at have haft

lønarbejde i en tid, der sammenlagt svarer til fagets fulde, sædvanlige

arbejdstid i mindst 52 uger inden for de seneste 65 uger, eller

2)

at have haft

lønarbejde i en tid, der sammenlagt svarer til fagets fulde, sædvanlige

arbejdstid i mindst 26 uger inden for de seneste 35 uger, når der i

umiddelbar

tilknytning til påbegyndelsen af lønarbejdet er sket en væsentlig omlægning

af

driften, der har medført en reduktion af arbejdsmængden i virksomheden.

Stk. 3.

Opgørelsen af medlemmets lønarbejde inden for henholdsvis 65 uger og 35 uger

foretages efter reglerne om beregning af beskæftigelseskravet i lovens § 53,

stk.

2.

Arbejdsdirektoratets

bekendtgørelse nr. 850 af 16. oktober 2002 om ophør med udøvelse af

selvstændig

virksomhed som hovedbeskæftigelse

§ 3.

Et

medlem anses for ophørt mere end midlertidigt med det personlige arbejde i

virksomheden, når medlemmet dokumenterer, at virksomheden endeligt er

overdraget eller lukket.

§ 20.

Et

medlem, der fortsætter med sit personlige arbejde i virksomheden efter at

have

påbegyndt lønarbejde, kan ikke anses for ledig, før betingelserne i kapitel 1

og 2 er opfyldt, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

Ved

ledighed fra lønarbejdet vurderes retten til dagpenge efter reglerne for

medlemmer, der under ledighed har bibeskæftigelse ved selvstændig virksomhed,

når medlemmet dokumenterer umiddelbart forud for ledigheden enten

3)

at have haft

lønarbejde i en tid, der sammenlagt svarer til fagets fulde, sædvanlige

arbejdstid i mindst 52 uger inden for de seneste 65 uger, eller

4)

at have haft

lønarbejde i en tid, der sammenlagt svarer til fagets fulde, sædvanlige

arbejdstid i mindst 26 uger inden for de seneste 35 uger, når der i

umiddelbar

tilknytning til påbegyndelsen af lønarbejdet er sket en væsentlig omlægning

af

driften, der har medført en reduktion af arbejdsmængden i virksomheden.

Stk. 3.

Opgørelsen af medlemmets lønarbejde inden for henholdsvis 65 uger og 35 uger

foretages efter reglerne om beregning af beskæftigelseskravet i lovens § 53,

stk. 2.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter