Spring til indhold

Retsinformation

VEU-godtgørelse

KEN nr 9877 af 08/09/2004Endelig adm. afgørelseBeskæftigelses- og Ligestillingsministeriet1. februar 2006

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

VEU-godtgørelse

Ankenævnet har behandlet Deres klage vedrørende refusion

i forbindelse med xx kursusdeltagelse på møde den 8. september 2004.

Nævnet traf denne

A F G Ø R E L S E

xx er berettiget til refusion for lønudgifter i

forbindelse med xx´s deltagelse i kurset ”xx” i dagene den 17. og

18. november

2003.

B E G R U N D

E L S E

Ankenævnet har ved afgørelsen lagt til grund, at

–

xxx er ansat i xx med

skiftende arbejdstider,

–

xxx xxx arbejder efter

en vagtplan,

–

xxx xxx arbejder og

bliver aflønnet svarende til i gennemsnit 37 timer pr. uge, og

–

xxx xxx modtog

sædvanlig løn under kursusdeltagelsen.

Ifølge § 6 i bekendtgørelse om godtgørelse ved deltagelse i

erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse har beskæftigede lønmodtagere m.v.,

som deltager i erhvervsrettet voksen – og efteruddannelse, ret til

godtgørelse

for tab af indtægt eller arbejdsmulighed som følge af kursusdeltagelsen.

Arbejdsgivere, der efter aftale med deltageren udbetaler sædvanlig

Læs alt

løn under uddannelsen, har efter § 26 i bekendtgørelsen ret til

refusion,

svarende til den godtgørelse, som deltageren ville have været berettiget til,

hvis der ikke havde været udbetalt løn under kursusdeltagelsen.

Ankenævnet har ved afgørelsen lagt vægt på, at xxx i gennemsnit

arbejder 37 timer om ugen.

Ankenævnet har videre lagt vægt på, at xxx aflønnes svarende til

37 timers arbejde pr. uge.

Ankenævnet finder, at xxx skal anses for at have deltaget i kurset

på almindelige arbejdsdage, og ikke på fridage, idet ankenævnet tager

udgangspunkt

i den gennemsnitlige arbejdstid og ikke i den konkrete vagtplan.

Ankenævnet har lagt vægt på, at xxx er ansat inden for et

arbejdsområde, hvor arbejdstiden naturligt er placeret, så arbejde på skæve

tidspunkter fremkommer med den følge, at der kan forekomme arbejdsfri dage,

selvom der er tale om et fuldtidsarbejde på 37 timer.

xxx ville herefter være berettiget til VEU-godtgørelse ved

deltagelse i kursus i dagene den 17. og 18. november 2003, hvis han ikke

havde

fået udbetalt sædvanlig løn på dagene.

xx har således ret til refusion for lønudgifter afholdt i dagene

den 17. og 18. november 2003.

Ankenævnet henviser til §§ 4 og 9 i lov om godtgørelse ved deltagelse

i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 600 af

26. juni 2002, og §§ 6, 20 og 26 i Arbejdsmarkedsstyrelsens

bekendtgørelse

nr. 1377 af 20. december 2000 med de ændringer, der følger af bekendtgørelse

nr. 475 af 18. juni 2002 om ændring af bekendtgørelse om godtgørelse ved

deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse.

Ankenævnet ændrer således a-kassens afgørelse af 24. marts 2004.

På ankenævnets vegne

Xx

xx

De kan læse om afgørelsens faktiske og retlige grundlag

på de følgende sider.

Kopi til:

Xx Arbejdsløshedskasse

1. Sagsforløb

Ved ansøgning af 2. november 2004 søgte xxx a-kassen om

VEU-godtgørelse ved deltagelse i kurset ”xx”, som foregik i

perioden uge 46 –

48/2003 (den 10. – 28. november 2003) over i alt 15 dage.

xxx oplyste på ansøgningen, at han er beskæftiget som vagt, og at

han er uddannet butiksslagter.

xx søgte som arbejdsgiver om refusion for lønudgifter i kursusperioden.

Det fremgår af en tilføjelse på ansøgningsblanketten vedrørende

godtgørelse, at xxx ifølge sin vagtplan for 3-ugers perioden, hvis ikke han

havde deltaget i kursus, skulle have arbejdet som følger:

Uge 46: mandag og tirsdag samt lørdag og søndag, i alt 42,5 timer.

Uge 47: onsdag, torsdag og fredag, i alt 27,75 timer.

Uge 48: mandag til fredag, i alt 40 timer.

2.

Arbejdsløshedskassens afgørelse

A-kassen traf den 24. marts 2004 afgørelse om, at xxx

ikke er berettiget til VEU-godtgørelse for mandag og tirsdag i uge 47/2003,

dvs. d. 17.- 18. november 2003, og at xx således ikke er berettiget til

refusion.

3. Klagen til

ankenævnet

Ved brev af 25. marts 2004 klagede xx over a-kassens

afgørelse, idet følgende blev anført:

I forbindelse med Deres brev modtaget d.d. omkring afgørelse på

vores klage over VEU-refusion har jeg følgende bemærkninger:

Først er jeg glad for at have fået medhold i, at xx er berettiget

til fuld refusion for uge 46.

Afslaget omkring refusion i uge 47 kan jeg ikke acceptere.

Kort fortalt udbetaler vi som arbejdsgiver fuld løn til vores

ansatte i de perioder, de er på kursus. Det vil sige 3 x 37 timer, i alt 111

timer. Det er de 111 timer, der søges refusion på.

Medarbejderens arbejds/vagtplan ændres altid til 3 x 37 timer,

fordelt som 15 x 7,4 timer mellem 08.00 – 15.24. Uanset tidligere

fremsendte

tjeneste/vagtplan, som annulleres, når en medarbejder skal på kursus.

Medarbejderen har altid fri weekenden op til et kursus, ligesom

medarbejderen har fri weekend efter kurset. Medarbejderen har selvfølgelig

ikke

tjeneste udover de 7,4 timer, hvor man er på kursus.

4. Arbejdsløshedskassens

bemærkninger til klagen

Ved oversendelse af sagen til ankenævnet den 31. marts

2004 fastholdt a-kassen afgørelsen af 24. marts 2004.

A-kassen bemærkede dog endvidere følgende:

Arbejdsgiveren, xx har den 25. marts 2004 anket vores afgørelse fra

dagen før. Vi fastholder afgørelsen.

xx v/ xxx har forklaret, at medlemmet mandag og tirsdag i uge

47/03 var på kursus, og ikke fik nogen andre fridage for tabet af disse

kompenserende

fridage. Vi må derfor fastholde, at kurset på de to dage har foregået på to

kompenserende fridage, og at der reelt ikke er sket en omlægning af

arbejdstiden

mandag og tirsdag i uge 47, som påstået af klager.

Om kursus på kompenserende fridag henvises til AMU-meddelelse nr.

31/97. Kravet her var, at i så fald skal arbejdsgiveren yde medlemmet nogle

andre kompenserende fridage. Er dette ikke tilfældet, kan man efter vores

forståelse ikke få VEU-godtgørelse.

5. Nyt efter

klagen

Intet nyt.

6. Regler

Lov om

godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, jf.

lovbekendtgørelse nr. 600 af 26. juni 2002

§ 4.

Under deltagelse i uddannelse,

der er omfattet af § 3, kan beskæftigede lønmodtagere, selvstændige

erhvervsdrivende og ledige med ret til selvvalgt uddannelse, jf. § 2,

stk. 1, nr. 3, opnå godtgørelse for tab af indtægt eller arbejdsmulighed

som følge af deres deltagelse, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

Der kan ikke opnås godtgørelse

efter stk. 1 i følgende tilfælde:

1)

Hvis der er ret til

løn fra en arbejdsgiver under uddannelsen som følge af en uddannelsesaftale,

indgået i henhold til lov.

2)

Hvis der er adgang

til at opnå godtgørelse fra andre godtgørelsesordninger.

Stk. 3.

Godtgørelsen udgør ved

fuldtidsundervisning pr. undervisningsuge et beløb svarende til dagpengenes

højeste beløb for en uge, jf. § 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring

m.v.

Stk. 4.

Ved deltidsundervisning beregnes

godtgørelsen i forhold til antallet af undervisningstimer.

Stk. 5.

For deltagere, der har et

delvist tab af indtægt eller arbejdsmulighed, nedsættes godtgørelsen

forholdsmæssigt. Det er en betingelse for at oppebære godtgørelse, at

deltagerens tab af indtægt eller arbejdsmulighed vedrører den pågældende

beskæftigelse.

Stk. 6.

Undervisningsministeren kan

fastsætte nærmere regler om godtgørelse.

§ 9.

For beskæftigede lønmodtagere kan

godtgørelse i henhold til §§ 4 og 5 udbetales til arbejdsgiveren i

tilfælde, hvor der er truffet aftale om, at arbejdsgiveren fortsætter med at

udbetale sædvanlig løn under uddannelsen. Beløbet svarer til den godtgørelse,

som en deltager kunne have fået udbetalt efter §§ 4 og 5. Beløbet kan

dog

højst udgøre et beløb, der svarer til arbejdsgiverens lønudgifter til en

deltager under dennes uddannelse.

Arbejdsmarkedsstyrelsens

bekendtgørelse nr. 1377 af 20. december 2000 om godtgørelse ved deltagelse i

erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse med de ændringer, der følger af

bekendtgørelse nr. 475 af 18. juni 2002 om ændring af bekendtgørelse om

godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse

§ 6.

Beskæftigede lønmodtagere,

selvstændige erhvervsdrivende og ledige med ret til selvvalgt uddannelse, jf.

§ 2, som deltager i uddannelse efter § 1, stk. 2, har ret til

godtgørelse for tab af indtægt eller arbejdsmulighed som følge af

deltagelsen,

jf. dog § 7.

Stk. 2.

Som indtægt efter stk. 1

regnes arbejdsfortjeneste som lønmodtager eller selvstændig erhvervsdrivende.

§ 20.

For deltagere i

fuldtidsundervisning udgør godtgørelsen pr. undervisningsuge et beløb

svarende

til det højeste ugentlige dagpengebeløb, jf. § 47 i lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v. og jf. dog §§ 21-22.

Stk. 2.

Fuldtidsundervisning under

Undervisningsministeriets område er undervisning, der er tilrettelagt som

heltidsundervisning i henhold til reglerne om de pågældende uddannelser.

Stk. 3.

Godtgørelsen kan pr. dag

maksimalt udbetales med 1/5 af højeste ugentlige dagpengebeløb.

§ 26.

Arbejdsgivere, der efter aftale

med deltageren udbetaler sædvanlig løn under uddannelsen, har ret til

refusion.

Refusionen svarer til den godtgørelse, som deltageren ville have været

berettiget til efter kapitlerne 3, 4, 5, 6 og 7. Refusionen kan dog ikke være

højere end den løn, arbejdsgiveren udbetaler under uddannelsen.

Stk. 2.

Hvis godtgørelsen er højere end

lønnen, udbetales forskellen til deltageren.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter