Sagsoplysning ved sletning af tolk fra tolkefortegnelse
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Sagsoplysning ved sletning af tolk fra tolkefortegnelse
Sagens nærmere
omstændigheder var følgende:
A blev den 6. februar 1991
optaget på politiets fortegnelse over tolke i sprogene singalesisk og tamil.
Af et sagsnotat af 24.
januar 1997 fremgik det at A og hans advokat deltog i et møde den samme dag
hos
Rigspolitichefen. Under mødet blev A oplyst om at Rigspolitichefen fra flere
forskellige kilder var blevet gjort bekendt med at han skulle være involveret
i
aktiviteter der ikke var forenelige med hans virke som tolk for politiet.
Aktiviteterne skulle ifølge politiets kilder bestå i
at
han bestred en ledelsespost i de tamilske tigres organisation
i Danmark,
at
han havde fabrikeret asylforklaringer
i Danmark og havde modtaget penge herfor,
at
han havde hjulpet en asylansøger i forbindelse med den indledende afhøring af
den pågældende,
at
han havde oversat
en seddel medbragt af en asylansøger forkert i Flygtningenævnet,
at
han indsamlede penge til de tamilske
tigre, og
at
han i visse tilfælde
Læs alt
havde fremsat trusler mod personer der ikke ønskede at støtte de tamilske
tigre.
For så vidt angik påstandene
om indsamling af penge, blev det præciseret at der var tale om at han skulle
have indsamlet penge til de tamilske tigre under en fest i Holbæk.
A afviste de fremførte
påstande som usande. Han oplyste bl.a. at han var til stede ved festen i
Holbæk
fordi han spillede i et band, og at der blev indsamlet penge til
børneafdelingen på sygehuset i Jaffna. Han forklarede at der efterfølgende
var
opstået nogle uoverensstemmelser over at de mennesker som havde arrangeret
festen, ikke kunne få pengene kanaliseret til hospitalet hvorfor de tamilske
tigre havde krævet at få lov til at kanalisere pengene til hospitalet.
Rigspolitichefen gjorde
under mødet A bekendt med at politiet på baggrund af de foreliggende
oplysninger var nødt til at foretage en vurdering af om han fortsat kunne
nyde
tillid som tolk.
Under mødet anmodede A’s
advokat om aktindsigt i A’s sag.
Ved brev af 6. februar 1997
meddelte Rigspolitichefen A’s advokat følgende:
”
¼
De har som advokat for (A)
under en samtale hos Rigspolitiet den 24. januar 1997 anmodet om aktindsigt i
Deres klients tolkesag, således at der gives Dem og Deres klient mulighed for
at afgive et skriftligt indlæg til brug for Rigspolitiets afgørelse.
Rigspolitiet vil snarest
vende tilbage med svar på Deres anmodning.
¼
”
Ved brev af 26. februar 1997
fremsendte Rigspolitichefen kopi af sagens akter til A’s advokat bl.a.
med
følgende bemærkninger:
”
¼
De har som advokat for (A)
den 24. januar 1997 anmodet om aktindsigt i Deres klients tolkesag.
I den anledning sendes
vedlagt kopi af sagens akter. Det bemærkes, at der er foretaget anonymisering
i
akterne.
Deres eventuelle
bemærkninger bedes fremsat inden den 14. marts 1997.
¼
”
Blandt sagens akter befandt
sig bl.a. 4 politirapporter mv. af henholdsvis 8. oktober, 22. oktober, 22.
oktober og 31. oktober 1996.
Af rapport af 8. oktober
1996 fremgik det at en anonym person havde henvendt sig til politiet og
oplyst
at en tolk ved navn A modtog penge fra tamilske asylansøgere mod at producere
”vandtætte” asylmotiver. Oplysningerne stammede angiveligt fra en
fælles
omgangskreds.
Den ene rapport af 22.
oktober 1996 angik en asylansøger som havde oplyst over for politiet at hun
havde fået hjælp af den tolk der havde været anvendt i København i
forbindelse
med den indledende afhøring.
Den anden rapport af 22.
oktober 1996 vedrørte ”efterforskning omkring tamilsk tolk, (A)”.
Af rapporten
fremgik bl.a. følgende:
”
¼
Ang.: Anonym henvendelse.
Ukendt herboende tamilsk mand
,
rettede d.d. telefonisk henvendelse til undertegnede og oplyste, at han havde
hørt at det var mig han skulle tale med omkring nogle fortrolige oplysninger.
Han ønskede IKKE at oplyse
sit navn, hvorfor jeg gjorde ham bekendt med, at hans troværdighed ville
blive
svækket, når jeg ikke kendte hans identitet og kunne anvende den i
rapportmaterialet.
Pgl. Fastholdt at han ikke –
af frygt for repressalier – turde fremkomme med sit navn, men fastholdt,
at
hans oplysninger var ’gode nok’.
Han oplyste at ’en tolk ved
navn (A) var én af de øverste tigre i Danmark og at han forestod opkrævning
af
penge til de tamilske tigre ligesom det var ham, der stod bag de ofte
fremsatte
trusler mod familier, der ikke ville betale.
Pgl. kunne/ville ikke
fremkomme med detaljerede oplysninger, idet han mente at han i så fald bragte
sig selv og sin familie i fare.
Adspurgt hvorfra han havde
mit navn, oplyste han blot ’at han havde hørt fra en anden, der også
havde
hjulpet politiet’, at disse oplysninger var interessante.
Pgl. havde ikke umiddelbart
yderligere oplysninger, men ville når og hvis han kom i besiddelse af
yderligere oplysninger, igen rette henvendelse til undertegnede.
¼
”
Desuden indeholdt sagen en
notits af 31. oktober 1996 hvoraf bl.a. følgende fremgik:
”
¼
Klage over tamilsk tolk.
I forbindelse med udsendelse
af (
¼
)
oplyste tilstedeværende tolk (
¼
), at udsendte ønskede at klage over en anden tolk.
Denne tolk er
(A),
der er tamilsk tolk.
Udsendte, der kort forinden
havde talt med sin advokat (B), ligesom der blev forsøgt telefonisk kontakt
til
udsendtes familie på Sri Lanka, oplyste at han følte at nævnte tolk havde
tolket forkert.
Udsendte oplyste, at dette
skulle være sket under behandlingen i Flygtningenævnet, hvor udsendte havde
medbragt en seddel, som tolken havde oversat. Udsendte mener at denne seddel
er
forkert oversat.
Udsendte har gjort sin
advokat opmærksom på dette, ligesom advokaten har skrevet til
Flygtningenævnet
og gjort opmærksom på dette.
Udsendte oplyser videre, at
nævnte tolk arbejder for de Tamilske Tigre.
Udsendte oplyser, at han
spiller på orgel og i denne forbindelse er han blevet opsøgt af nævnte tolk,
der bad ham spille ved 2 sammenkomster i et forsamlingshus i Holbæk ca. den
26.
oktober 1995 og en anden gang den 26. november 1995 i Næstved.
Udsendte fornemmede ved
disse sammenkomster, at de havde det formål, at samle penge ind til de
Tamilske
Tigre.
Udsendte ønskede ikke at
støtte dette, hvorved tolken blev sur og nærmest truede udsendte med ’om
han
ikke vidste, at der kunne ske noget med hans kone og børn’, hvis han
ikke
arbejdede for tigrene. Udsendtes kone og børn bor på Sri Lanka.
Udsendte havde følt sig
truet herved.
Udsendte oplyser videre, at
det skulle dreje sig om en organisation i Danmark, der har til formål, at
samle
penge ind til ’tigrene’.
Udsendte oplyser, at
formanden skulle hedde (
C
).
Tolken (A)
skulle være næstformand og (
A)
´s lillebroder skulle være den 3.
Lillebroderen skulle hedde (
D)
og
bor formodentligt i (...).
Tolken oversatte ovennævnte,
som kunne godkendes.
¼
Udsendte ønskede ikke at
ovennævnte kom til andres kendskab end
det
danske politi
, idet han var bange for egen og families sikkerhed.
¼
”
Den 5. marts 1997 anmodede
A’s advokat Rigspolitichefen om aktindsigt i en afhøringsrapport af 22.
oktober 1996 vedrørende en afhøring hvori A havde deltaget som tolk.
Rigspolitichefen fremsendte afhøringsrapporten til A’s advokat ved
telefax af
25. marts 1997.
A’s advokat fremsendte den
11. april 1997 til Rigspolitichefen sine omfattende bemærkninger samt en
række
bilag, herunder en redegørelse fra A selv. I brevet anførte A’s advokat
bl.a.
at den opståede situation var dybt alvorlig for A, dels fordi hans
arbejdsmæssige
og økonomiske eksistens var på spil, dels fordi han følte sig groft krænket.
A’s advokat fremhævede at
klagerne imod A efter hans opfattelse måtte afvises som grundløse, og at der
ikke var noget som helst grundlag for at slette A fra politiets
tolkefortegnelse.
A’s advokat oplyste at A
inden sin flugt fra Sri Lanka var aktiv for den moderate politiske
organisation
TELO (Tamil Elam Liberation Organisation) i perioden 1983-86, og at denne
organisation blev nedkæmpet af LTTE (de tamilske tigre). Baggrunden for
A’s
flugt var frygt for LTTE og de srilankanske myndigheder. A havde siden
ankomsten til Danmark i 1986 ikke deltaget i politisk arbejde.
A’s advokat oplyste desuden
at A stort set hele perioden 1991-97 havde arbejdet hvad der svarer til fuld
tid som tolk. Herunder havde han fra 1991 været den foretrukne tamilske tolk
i
Flygtningenævnet og hos hovedparten af de advokater der havde været beskikket
i
sager om tamiler. A havde endvidere tolket for Udlændingestyrelsen, Dansk
Flygtningehjælp, politiet og domstolene. Fra begyndelsen af 1994 blev A
honoreret efter den høje takst. A’s advokat fremhævede endvidere at A er
fagligt dygtig, og at hans optræden altid havde været korrekt i enhver
henseende. A’s advokat henviste i den forbindelse til breve fra 6
advokater,
herunder advokat B, som alle udtrykte deres tilfredshed med A’s arbejde.
Desuden henviste A’s advokat til et brev fra Dansk Flygtningehjælp hvori
det
blev oplyst at der aldrig havde været indgivet klager over A’s tolkning.
For så vidt angik den
ovenfor citerede rapport af 22. oktober 1996, anførte A’s advokat
følgende:
”
¼
B. Rapport af 22. oktober 1996 vedrørende telefonisk henvendelse fra
ukendt herboende tamilsk mand
Rapporten indeholder
følgende anklager:
·
Min klient er en af de øverste Tigre i
Danmark.
·
Min klient forestod opkrævning af penge til
de Tamilske Tigre og stod bag trusler mod familier, der ikke ville betale.
Min klient oplyser,
at
han ikke er en af de øverste Tigre i
Danmark,
at
han aldrig har været med
i Tigerbevægelsen, hverken i Sri Lanka eller i Danmark,
at
han politisk er modstander af Tigerbevægelsen,
at
han aldrig har opkrævet penge til
Tigerbevægelsen, og
at
han aldrig har
fremsat trusler mod tamiler.
Jeg skal fremhæve følgende
forhold:
Der er på ny tale om en anonym henvendelse, denne gang
telefonisk. Som politiassistenten har oplyst klageren, medfører dette, at
bevisværdien af de anførte oplysninger er meget begrænset.
Bevisværdien svækkes yderligere af, at klageren (en
herboende tamilsk mand) på ingen måde har uddybet eller konkretiseret
anklagerne.
Som min klient har anført i sin redegørelse, hænger
rapportens første og sjette afsnit ikke sammen med de øvrige sagsakter. Når
man
sammenholder de to afsnit fremgår det, at klageren har hørt politiassistent
(E)’s navn fra en anden, der havde hjulpet politiet. Dette kan
imidlertid ikke
læses ud af sagsakterne, idet der på klagetidspunktet kun har været én
yderligere klage, nemlig klagen den 8. oktober 1996, som blev modtaget af
politiassistent (F).
Hvis oplysningen om trusler er sand, er der tale om
strafbare handlinger, som burde efterforskes af politiet. Der var for få år
siden meget fremme i pressen vedrørende tvangsbetaling til Tigerbevægelsen.
Så
vidt jeg erindrer, var politiet langt inde i sagen. Min klient har imidlertid
på intet tidspunkt forud for nærværende sag hørt noget fra politiet i
anledning
af tvangsbetaling til Tigerbevægelsen, trusler m.v.
¼
”
For så vidt angik notitsen
af 31. oktober 1996 anførte A’s advokat videre:
”
¼
D. Notits af 31. oktober 1996
Der er tale om en
asylansøger, som har meddelt nogle oplysninger om min klient i forbindelse
med
klagerens udsendelse fra Danmark. Oplysningerne er følgende:
·
Min klient har tolket forkert i
Flygtningenævnet og klagerens advokat (B) har skrevet til Flygtningenævnet om
dette.
·
Min klient har bedt klageren om at spille
ved to sammenkomster i henholdsvis Holbæk og Næstved i oktober og november
1995, hvor klageren
fornemmede
, at sammenkomsten havde det formål at samle penge
ind til De Tamilske Tigre.
·
Min klient er næstformand i Tigrenes
organisation i Danmark, og min klients lillebror (som er en storebror) ved
navn
(D) er nr. 3 i hierarkiet.
·
Min klient har truet asylansøgeren med ’om
han ikke vidste, at der kunne ske noget med hans kone og børn’, hvis
asylansøgeren ikke arbejdede for Tigrene.
Det bemærkes, at der ud fra notitsen af 31,
oktober 1996 er skrevet en rapport af 5. november 1996 (fejldateret den
5.10.1996) af politiassistent (E). I denne rapport fremgår klagerens navn (
¼
) to
steder. Min klient oplyser, at han uanset den ufuldstændige anonymisering
havde
været klar over den nævnte klagers identitet ud fra oplysningerne om, at
klageren spiller på orgel og deltog i de to nævnte musikarrangementer.
Vedrørende rapporten af 5.
november 1996 skal kort bemærkes, at politiassistent (E)’s referat på to
punkter er ’strammet op’ i forhold til notitsen af 31. oktober
1996. Det drejer
sig om rapportens tredje afsnit, hvoraf fremgår, at min klient var
arrangør
af
mindst
to arrangementer. Af notitsen af 31. oktober 1996 fremgår ikke noget om, at
min
klient var arrangør af arrangementerne (hvad han ikke var), og der fremgår
ikke
noget om, at der muligt var mere end nævnte to arrangementer.
Af rapportens tredje afsnit
fremgår endvidere, at arrangementernes formål skulle være
alene
at indsamle penge
til Tigrenes arbejde. Af notitsen fremgår blot, at ’udsendte
fornemmede
ved disse sammenkomster, at de havde det formål at samle penge ind til De
Tamilske Tigre’.
Jeg finder det uheldigt og
unødvendigt, at klagerne mod min klient på den måde forsøges styrket.
I det følgende vil jeg se
bort fra rapporten af 5. november 1996 og holde mig til notitsen af 31.
oktober
1996, som er det centrale dokument.
Min klient oplyser,
at det ikke er korrekt, at
han har tolket forkert i Flygtningenævnet,
at det er korrekt, at han har
spillet musik sammen med klageren ved to arrangementer i henholdsvis Holbæk
og
Næstved på nogenlunde de angivne tidspunkter,
at min klient deltog i de
nævnte arrangementer som musiker i samme orkester som klageren, men herudover
ikke havde noget med arrangementerne at gøre,
at der ikke blev samlet
penge ind ved de 2 arrangementer. Min klient oplyser dog, at der forud for
arrangementet i Holbæk havde været indsamlet penge (i forbindelse med salg af
billetter). Der henvises til min klients redegørelse. Indsamlingen vedrørte
imidlertid ikke Tigerbevægelsen, men Sygehuset i Jaffna,
at det er ukorrekt, at min
klient på noget tidspunkt har truet asylansøgeren, og
at det er ukorrekt, at min
klient skulle være næstformand i en organisation, der har til formål at samle
penge ind til Tigrene. (Ud fra de sidste to afsnit i rapporten er det ikke
klart, om min klient anklages for at være næstformand i selve
Tigerorganisationen (LTTE) i Danmark eller i en anden organisation(?), der
udelukkende har til formål at samle penge ind til Tigrene. Så vidt jeg er
bekendt, findes der ikke en sådan organisation. Derfor opfattes anklagen som
gående ud på, at min klient er næstformand i Tigrenes (LTTE’s)
organisation i
Danmark.)
Jeg skal fremhæve følgende
forhold:
(1) Vedrørende anklage om,
at min klient har oversat forkert i Flygtningenævnet bemærkes, at det er
eneste
gang nogensinde, at min klient har været anklaget for at have oversat
forkert.
Oplysningen kan naturligvis ikke kontrolleres, men asylansøgerens advokat i
Flygtningenævnet, advokat (B), har ikke fundet grundlag for at rette
henvendelse til Flygtningenævnet herom, på trods af at asylansøgeren efter
nævnsmødet har klaget over min klient vedrørende netop dette punkt. Det
fremgår
af skrivelse af 8. ds. fra advokat (B) til mig (
bilag 3
) og skrivelse af 12. marts d.å. fra Flygtningenævnet til
mig (
bilag 4
), at advokat (B) ikke
har skrevet til Flygtningenævnet vedrørende den postulerede fejloversættelse.
Klagerens oplysning herom til politirapport af 31. oktober 1996 er derfor
usand.
(2) Vedrørende de to
sammenkomster i Holbæk og Næstved og min klients ’karriere’ som
musiker
henvises til min klients redegørelse. Det fremhæves, at min klient har
spillet
i det samme orkester siden han kom til Danmark i 1986, og at orkesteret har
spillet
ved forskellige tamilske arrangementer. Som det fremgår af min klients
redegørelse, er orkesterets leder ved navn (...) LTTE-hader, og orkesteret
har
intet at gøre med LTTE, hvilket kan bekræftes i form af
vidneforklaringer/tro-
og love erklæringer, hvis politiet ønsker det.
(3) Vedrørende oplysningerne
om, at min klient er rangeret som nr. 2 i LTTE’s hierarki i Danmark og
oplysningerne om fremsættelse af trusler overfor klageren vedrørende
klagerens
kone og børn, er det
centralt, at disse
oplysninger ikke har været nævnt af klageren overfor klagerens advokat,
advokat
(B).
Det bemærkes, at der gik mere end ¾ år fra afholdelsen af de 2
musikarrangementer (i hvilken forbindelse truslerne angiveligt skulle være
fremsat) til klageren kom i Flygtningenævnet i efteråret 1996. Hvis det var
sandt, at klageren var blevet udsat for trusler fra min klient af en så
alvorlig karakter som hævdet, er det ikke sandsynligt, at klageren har
fortiet
dette over for sin advokat, dels i forbindelse med forberedelsen af klagerens
sag
forud for nævnsmødet
og dels
efter nævnsmødet
, hvor klageren rent
faktisk klagede over min klient til advokat (B), men udelukkende klagede over
min klients oversættelse af en medbragt skrivelse (ud fra advokat (B)’s
erklæring til mig er det ikke helt klart hvad klagerens utilfredshed med min
klient gik ud på).
Hvis oplysningerne om
trusler og min klients status i LTTE havde været i overensstemmelse med
sandheden, er der en række forhold i klagerens handlemåde, der ikke hænger
sammen.
For det første
havde det
været naturligt, at klageren forud for mødet i Flygtningenævnet (i
forbindelse
med advokatens forberedelse af sagen) havde orienteret advokat (B) om, at han
ikke ønskede min klient som tolk i Flygtningenævnet samt eventuelt sin
begrundelse herfor.
For det andet
er
det ikke sandsynligt, at klageren, hvis han ¾ år tidligere var blevet truet
som
anført, ville have ’lagt sig ud med’ min klient umiddelbart efter
nævnsmødet,
således som det skete.
For det tredje
forekommer det usandsynligt, at klageren ved et møde hos advokat advokat (B)
få
dage efter nævnsmødet skulle have oplyst advokat (B), at (
A)
havde tolket forkert vedrørende et medbragt dokument, men
derimod ikke have oplyst om de nævnte trusler samt min klients
LTTE-tilknytning.
For det fjerde
er
det påfaldende, at min klient først klager til politiet over de påståede
trusler mere end ¾ år efter, at truslerne er blevet fremsat og efter at
klageren er blevet uvenner med min klient i forbindelse med mødet i
Flygtningenævnet.
Det gøres gældende, at
ovennævnte forhold skaber en meget stærk formodning for, at klagerens
oplysninger til politiet er i strid med sandheden, og at klagerens reelle
motiv
for oplysningerne er et regulært uvenskab med min klient.
(4) Såfremt min klient havde
truet andre tamiler og såfremt min klient reelt var nr. 2 i LTTE’s
hierarki i
Danmark, er det usandsynligt, at dette ikke var kommet til politiets kendskab
på et langt tidligere tidspunkt.
¼
”
I advokatens videre
bemærkninger til sagen anførte han bl.a.
at
de fire klager i sagen lå inden for en periode på ca. 3 uger,
at
A havde tolket hvad der svarer til
fuld tid i 6 år uden at der havde været klaget over ham,
at
anklagerne imod A efter al sandsynlighed var falske, og
at
A som følge af hans landsmænds
forventninger om at han kunne hjælpe dem i forbindelse med tolkearbejdet fik
en
del uvenner.
A’s advokat opfordrede
herefter Rigspolitichefen til hurtigst muligt at meddele relevante instanser
at
A igen kunne anvendes som tolk, og anmodede om en udvidet partshøring såfremt
Rigspolitichefen alligevel ville træffe afgørelse om sletning fra
tolkefortegnelsen.
Den 18. april 1997
fremsendte A’s advokat kopi af Flygtningenævnets brev af 16. april 1997
til
Rigspolitichefen. I brevet bekræftede Flygtningenævnet over for A’s
advokat at
nævnet gennem en årrække ofte havde anvendt A på freelancebasis i forbindelse
med nævnets behandling af sager vedrørende ansøgning om opholdstilladelse i
medfør af udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet oplyste videre at nævnet
ikke
havde modtaget klager over A’s tolkning for nævnet.
Den 20. maj 1997 rykkede A’s
advokat Rigspolitichefen for en afgørelse i sagen.
Rigspolitichefen fremsendte
ved brev af 25. juni 1997 kopi af en notits udarbejdet af Politimesteren i
Herning til A’s advokat og anmodede om eventuelle yderligere
bemærkninger til
sagen.
Notitsen som var dateret 17.
juni 1997, havde følgende ordlyd:
”
¼
Vedrørende mulig forbindelse
mellem organisationen ’De Tamilske Tigre’ og en person, der
anvendes af
politiet som tolk.
Angående tolkenr. (...)
(Rpch.s tolkeliste) – (A), cpr. (...). (adresse).
I eftersommeren 1996 modtog
Herning politi underretning fra Hvidvasksekretariatet om økonomiske
transaktioner udført af navngivne personer fra adresser i Ikast.
På dette grundlag foretog
Herning politi den 10. oktober 1996 ransagning af flere lokaliteter i Ikast,
ligesom der blev foretaget afhøring af flere personer – alle tamiler.
På grundlag af det fundne
materiale sammenholdt med de afhørtes oplysninger er det vores opfattelse, at
ransagningen blev foretaget hos ’hovedkontoret’ for den danske
afdeling af
organisationen ’De Tamilske Tigre’, og at lederen/erne af
afdelingen er blandt
de afhørte personer.
Ved ransagningen blev der
bl.a. fundet en maskinskreven og håndskreven
’adresseliste/medlemsliste’.
Ved gennemgangen af
materialet er der på listen bemærket ’(
A)
,
(adresse)’.
Det er efterfølgende
konstateret, at nævnte (A), sandsynligvis er identisk med (A), der anvendes
som
tolk hos politiet.
¼
”
A’s advokat kommenterede
notitsen den 27. juni 1997 over for Rigspolitichefen. Advokaten skrev bl.a.:
”
¼
Jeg har forelagt notits af
17. juni 1997 fra Kriminalpolitiet i Herning for min klient, som har følgende
bemærkninger:
1. Min klient fastholder, at
han på intet tidspunkt har været medlem af LTTE (De tamilske Tigre), hverken
i
Sri Lanka eller i Danmark, og at han derfor heller ikke har sympatiseret med
LTTE. Det kan derfor ikke være rigtigt, at min klient står anført på en
’medlemsliste’ hos LTTE.
2. Min klient oplyser, at
han er registreret på en ’adresseliste’ hos LTTE, hvilket skyldes,
at han i
flere år har abonneret på 2 aviser, som udgives af LTTE. Det drejer sig om
aviserne Kalathil (som udkommer hver 14. dag) og Erimalay (som udkommer en
gang
om måneden). Der er tale om aviser, som indeholder oplysninger om udviklingen
i
situationen i det nordlige og østlige Sri Lanka, naturligvis farvet af
LTTE’s
holdninger.
Ud over de 2 LTTE-aviser
abonnerer min klient på tidsskriftet The Sri Lanka Monitor, som udgives en
gang
månedligt af British Refugee Council/London.
Endelig nævner min klient 2
tamilske aviser, benævnt henholdsvis Eelamurasu og Eelanadu, som udgives af
tamiler i Paris (og som intet har med LTTE at gøre), som min klient køber
løbende.
Min klient oplyser, at han
læser stort set alt, hvad der udkommer om udviklingen i situationen i Sri
Lanka, det være sig bøger, aviser, tidsskrifter m.v. For min klient er det
ikke
afgørende, om oplysningerne stammer fra de srilankanske myndigheder, LTTE
eller
andre. Det centrale er, at oplysningerne samlet giver min klient en god
mulighed
for at følge med i, hvad der sker i hans hjemland.
3. Min klient oplyser, at de
2 LTTE-aviser er gratis, og at de fleste tamiler i Danmark (som intet har at
gøre med LTTE og ej heller sympatiserer med LTTE) ligeledes får aviserne,
hvilket sker af helt samme (og udramatiske) grund som min klient, nemlig for
at
holde sig så godt som muligt orienteret.
4. Min klient oplyser, at
hvis hans navn er fundet på en liste, må det være en adresseliste for de
folk,
der får LTTE’s tidsskrifter.
¼
”
A’s advokat anmodede desuden
om aktindsigt i de nævnte lister og forbeholdt sig at fremkomme med
yderligere
bemærkninger når listerne var modtaget og gennemgået.
Det fremgik af sagen at
Rigspolitichefen den 30. juni 1997 kontaktede politiet i Herning telefonisk
for
at forhøre sig om muligheden for at få fremsendt de omtalte lister. Den 1.
juli
1997 oplyste politiet i Herning telefonisk Rigspolitichefen at politiet i
Herning ikke var indstillet på at udlevere kopi af listerne.
Den 17. juli 1997 bekræftede
Rigspolitichefen modtagelsen af advokatens brev af 27. juni 1997 og meddelte
samtidig at anmodningen om aktindsigt var under behandling, og at A’s
advokat
ville modtage svar ”så snart Rigspolitiets overvejelser om
aktindsigtsspørgsmålet er afsluttet”.
Den 18. august 1997 meddelte
Rigspolitichefen A’s advokat sin afgørelse i sagen. I afgørelsen anførte
Rigspolitichefen følgende:
”
¼
Ved et møde hos Rigspolitiet
den 24. januar 1997 blev Deres klient (A) gjort bekendt med, at Rigspolitiet
havde modtaget oplysninger, der gav anledning til overvejelser om at slette
ham
af politiets tolkefortegnelse. Ved mødet fik (A) lejlighed til at fremkomme
med
sine bemærkninger til disse oplysninger.
Ved skrivelse af 26. februar
1997 sendte Rigspolitiet en kopi af sagens akter til Dem med anmodning om
Deres
eventuelle bemærkninger.
Ved skrivelse af 11. april
1997 afgav De Deres bemærkninger til de fremkomne oplysninger. De anmodede
endvidere om at få adgang til at kommentere beslutningens faktiske og
juridiske
grundlag, såfremt rigspolitiet var indstillet på at slette Deres klient af
tolkefortegnelsen. Ved skrivelser af 18. april 1997 og 20. maj 1997 har De
afgivet supplerende bemærkninger.
Ved skrivelse af 25. juni
1997 sendte Rigspolitiet Dem kopi af en notits, der indeholdt oplysninger om
en
navneliste, med anmodning om Deres bemærkninger.
Ved skrivelse af 27. juni
1997 har De afgivet Deres bemærkninger til notitsen og fremsat anmodning om
aktindsigt i den omtalte navneliste.
Ved skrivelse af 17. juli
1997 har Rigspolitiet anerkendt modtagelsen af Deres begæring om aktindsigt
og
meddelt, at De ville modtage svar, så snart Rigspolitiets overvejelser om
aktindsigtspørgsmålet var afsluttet.
For så vidt angår
anmodningen om aktindsigt skal Rigspolitiet meddele, at listen ikke indgår i
tolkesagen. Rigspolitiet kan derfor ikke imødekomme anmodningen. Deres
anmodning om aktindsigt er dags dato videresendt til Politimesteren i Herning
til videre foranstaltning.
De tolke, der optages på
politiets tolkefortegnelse, har ikke et ansættelsesforhold til politiet.
Tolkene stiller sig til rådighed for politiet og andre myndigheder, der
benytter politiets tolkefortegnelse, fra tolkeopgave til tolkeopgave.
Politiet
– og andre myndigheder der benytter tolkefortegnelsen – kan således
frit vælge
mellem de tolke, som ved optagelsen har stillet sig til rådighed. Aftale om
udførelse af en tolkeopgave indgås konkret fra opgave til opgave. Omvendt
består der ikke en arbejdsforpligtelse for en tolk på tolkefortegnelsen, og
en
sådan tolk kan således frit og uden begrundelse afslå en tolkeopgave.
Tolke, der anvendes inden
for politiet og af andre, der benytter politiets tolkefortegnelse, skal
– efter
interne regler – være godkendt af Rigspolitiet.
Ved vurderingen af, om en
tolk kan godkendes, lægges der vægt på tolkens sproglige kvalifikationer, den
pågældendes vandel og øvrige adfærd og på sikkerhedsmæssige forhold.
En tolk bliver slettet af
tolkefortegnelsen, såfremt Rigspolitiet bliver bekendt med forhold, som ville
indebære, at den pågældende ikke ville kunne opnå godkendelse.
I sagen vedrørende Deres
klient har Rigspolitiet blandt andet modtaget følgende oplysninger:
En person, der ønskede at være anonym, har oplyst, at
en tolk ved navn (A) er en af de øverste tigre i Danmark, at han forestår
opkrævning af penge til de Tamilske Tigre, ligesom det var ham, der står bag
trusler mod tamilske personer, der ikke vil betale.
I forbindelse med udsendelse af en navngiven person har
den pågældende oplyst, at ’(A) arbejder for de Tamilske Tigre’. Det
skulle
dreje sig om en organisation i Danmark, der indsamler penge til tigrene.
Ved ransagning foretaget af Politimesteren i Herning
den 10. oktober 1996 i lokaler, der efter politiets opfattelse er hovedkontor
for den danske afdeling af de Tamilske Tigre, blev der fundet en navneliste,
hvorpå
der var anført ’(A), (adresse)’.
Der foreligger således fra
flere – af hinanden uafhængige – kilder oplysninger om, at Deres
klient har en
tilknytning til de Tamilske Tigre.
Selv om Deres klient har
afvist de enkelte oplysninger, er der efter Rigspolitiets opfattelse skabt en
sådan tvivl om, hvorvidt anvendelse af Deres klient som tolk – blandt
andet i
asylsager – er sikkerhedsmæssigt forsvarligt, at Rigspolitiet har
besluttet med
virkning fra dags dato at slette Deres klient af politiets tolkefortegnelse.
Rigspolitiet har ikke fundet
anledning til at imødekomme Deres begæring om udvidet partshøring.
¼
”
Den 3. oktober 1997 klagede
A’s advokat til Justitsministeriet over afgørelsen. Advokaten gentog i
alt
væsentligt sine tidligere fremførte argumenter i sagen. Advokaten henviste
til
sine tidligere breve i sagen og gentog sin begæring om aktindsigt i de
ovenfor
omtalte navnelister.
Desuden anførte advokaten
følgende:
”
¼
Det gøres gældende, at der
ikke er skabt en tvivl, der på nogen måde berettiger, at min klient slettes
som
godkendt tolk. De få klager der er fremkommet over min klient hænger
indholdsmæssigt ikke sammen og kan imødegås såvel konkret som generelt.
”
Den 6. oktober 1997
fremsendte Politimesteren i Herning en delvis anonymiseret kopi af den
ovenfor
omtalte navneliste. Politimesteren anførte bl.a. følgende:
”
¼
Jeg vedlægger hermed kopi –
i delvis anonymiseret form – af de (2 lister), Herning politi er i
besiddelse
af. Listerne er uden betydning for den efterforskning, der foregår her i
kredsen.
¼
”
Der var tale om en
håndskreven og en maskinskreven liste med henholdsvis 18 og 24 navne og
adresser. A’s navn og adresse optrådte på begge lister.
Den 14. oktober 1997
fremsendte A’s advokat kopi af brevet fra Politimesteren i Herning og de
to lister
til Justitsministeriet. Samtidig hermed anførte advokaten bl.a. følgende:
”
¼
Vedrørende den maskinskrevne
liste fremhæves, at to danskere figurerer på listen tillige med Krarup
kommunes
bibliotekar. Det forekommer således åbenbart, at listen er en almindelig
adresseliste (og ikke en medlemsliste) og sandsynligt, at der er tale om en
liste over personer/institutioner, som abonnerer på de tidsskrifter som
udgives
af LTTE. Jeg har redegjort herfor i min skrivelse af 27. juni d.å. til
Rigspolitichefen.
Under hensyn til de
forholdsvis få navne, der figurerer på listen, er det muligt at det
fremsendte
kun er et uddrag af listen.
Vedrørende den håndskrevne
liste bemærkes, at 6 navne (herunder min klients navn) er identiske med navne
på den maskinskrevne liste.
Det gøres gældende, at der
ikke er noget holdepunkt for at antage, at der er tale om en liste over
LTTE-medlemmer i Danmark. Listen kan meget vel være en ufuldstændig eller
foreløbig adresseliste, som efterfølgende er renskrevet (med senere
tilføjelse
af yderligere navne) på maskine. Det skal fremhæves, at listen ikke
indeholder
navne på personen ved navn (C), som i henhold til politirapport af 31.
oktober
1996 skulle være formand for LTTE. Listen indeholder ej heller navnet på min
klients bror (D), som i henhold til samme politirapport skulle være nr. 3 i
LTTE-hierakiet i Danmark.
Endelig indeholder listen
ikke navnet på den så vidt jeg ved eneste tamil i Danmark, der officielt er
trådt frem som LTTE-medlem (i en TV-udsendelse i forbindelse med
Chitra-sagen).
Denne person hedder efter det for mig oplyste noget i retning af (...).
Det gøres samlet gældende,
at de 2 navnelister, som er fremsendt af Politimesteren i Herning intet viser
om, at min klient har anden tilknytning til LTTE i Danmark end, at han har
abonneret
på LTTE’s tidsskrifter, hvilket han har tilfælles med mange tamiler i
Danmark,
flere danskere og Krarup kommunes bibliotek. Listerne kan under ingen forhold
anvendes til at sandsynliggøre at min klient er medlem af LTTE i Danmark.
¼
”
I udtalelsen fra
Rigspolitichefen af 25. november 1997 anførte Rigspolitichefen bl.a.
følgende:
”
¼
På grund af de meget
følsomme oplysninger, som tolken gennem sit virke kan få indsigt i, er det
for
politiet af afgørende betydning, at politiet har ubetinget tillid til, at den
pågældende tolk ikke kan tænkes at gøre uberettiget brug af oplysninger, som
han modtager gennem sit arbejde for politiet og andre myndigheder, der
benytter
politiets tolkefortegnelse, herunder Udlændingestyrelsen og Flygtningenævnet.
Rigspolitiet finder fortsat,
at der er skabt en sådan tvivl om, hvorvidt anvendelse af denne tolk er
sikkerhedsmæssigt forsvarligt, at tolken ikke bør godkendes til at tolke for
politiet.
Rigspolitiet kan på denne
baggrund henholde sig til afgørelsen af 18. august 1997.
¼
”
Ved brev af 29. december
1997 til Justitsministeriet gjorde A’s advokat gældende at politiet ikke
havde
grundlag for at være i tvivl om hvorvidt anvendelsen af A som tolk var
sikkerhedsmæssigt forsvarlig, og advokaten anførte at det præsenterede
klagemateriale
var spinkelt og usammenhængende og bar præg af at være fabrikeret af uvenner
til A.
A’s advokat anførte videre
at politiet roligt kunne have tillid til at A ikke gjorde uberettiget brug af
oplysninger idet der aldrig havde været klaget over A på dette punkt.
Justitsministeriet traf
afgørelse den 26. maj 1998. I afgørelsen anførte ministeriet følgende:
”
¼
Ved skrivelser af 3. og 14.
oktober 1997 j.nr. (
¼
)
har De klaget til Justitsministeriet over Rigspolitichefens afgørelse af 18.
august 1997, hvorefter Deres klient (A) blev slettet af politiets
tolkefortegnelse.
Justitsministeriet har
modtaget sagens akter samt en udtalelse fra Rigspolitichefen, som henholder
sig
til sin afgørelse. De har fået tilsendt en kopi af udtalelsen, og De har
afgivet supplerende bemærkninger til sagen.
De har efterfølgende ved
skrivelse af 2. februar 1998 samt ved flere telefoniske henvendelser bragt
sagen i erindring over for Justitsministeriet.
Justitsministeriet skal
indledningsvis oplyse, at Rigspolitichefen fører fortegnelsen over tolke, som
er godkendt til at udføre tolkning og oversættelse inden for
Justitsministeriets område.
Det er Rigspolitichefens
afgørelse, hvorvidt en tolk skal optages på tolkefortegnelsen, samt hvorvidt
en
allerede godkendt tolk skal slettes herfra. Kriterierne for godkendelse og
fortsat optagelse er ens, idet der lægges vægt på tolkens sproglige
kvalifikationer, den pågældendes vandel og øvrige adfærd samt på
sikkerhedsmæssige forhold.
De tolke, der er optaget på
fortegnelsen, er ikke i ansættelsesforhold til politiet og garanteret
arbejdsopgaver. Dette modsvares af, at det står de optagne tolke frit for at
antage respektive afslå eventuelle tilbudte tolkeopgaver.
Efter en gennemgang af sagen
skal Justitsministeriet meddele, at man ikke finder grundlag for at omgøre
Rigspolitichefens afgørelse i sagen.
Justitsministeriet har ved
afgørelsen lagt vægt på de samme forhold som Rigspolitichefen har anført som
begrundelse for sin afgørelse. Det er således også ministeriets vurdering, at
der er berettiget tvivl om, hvorvidt en fortsat anvendelse af Deres klient
som
tolk vil være sikkerhedsmæssig forsvarlig.
Den sene besvarelse
beklages.
¼
”
A’s advokat klagede over
Justitsministeriets afgørelse af 26. maj 1998, herunder vedrørende manglende
aktindsigt, langsommelig sagsbehandling og utilstrækkelige oplysninger.
Ombudsmandens udtalelse
Indledning
Af Rigspolitichefens kundgørelse I, nr. 11, af 11. november 1998, om en
samlet rekrutterings- og administrationsordning for tolke fremgår bl.a.
følgende:
’
¼
Justitsministeriet har ved skrivelse af 17. november 1992 tiltrådt, at der
indføres en samlet rekrutterings- og administrationsordning for tolke.
I den anledning fastsættes følgende retningslinier for politiet:
1. Politiets tolkefortegnelse
1.1. Rigspolitichefen, Afdeling E, Den centrale Politiafdeling, fører en
fortegnelse over tolke, som er godkendt til at udføre tolkning og
oversættelse inden for Justitsministeriets område.
¼
1.3. Tolkefortegnelsen ajourføres og udsendes løbende af Rigspolitiet. Den
sendes til Justitsministeriet, domstolene og samtlige institutioner under
Justitsministeriet, herunder samtlige politikredse.
¼
2. Optagelse af tolke på
tolkefortegnelsen
2.1. Tolke, der anvendes
inden for politiet, skal være godkendt af Rigspolitiet.
2.2. Rigspolitiet afgør
efter en skriftlig ansøgning på dansk samt en personlige samtale, hvorvidt en
tolk kan optages på tolkefortegnelsen, og om der skal ske honorering efter
translatørtakst eller takst for øvrige tolke. Kun enkeltpersoner kan optages
på
tolkefortegnelsen.
¼
’
Optagelse på
Rigspolitichefens tolkefortegnelse er en faktisk og altså i nogle tilfælde en
retlig forudsætning for at få tolkeopgaver for en række myndigheder. Uanset
at
der ikke består et egentligt ansættelsesforhold, fungerer tolkefortegnelsen
som
en form for autorisation til at udføre tolkeopgaver for de myndigheder som på
grund af interne regler eller af praktiske årsager udelukkende eller
overvejende anvender rigspolitiets tolkefortegnelse til at udvælge tolke.
Efter det som De har oplyst,
er optagelse på listen afgørende for at (A) kan forsørge sig selv og sin
familie som tolk.
Rigspolitichefen kan og
efter omstændighederne skal slette en tolk fra listen såfremt den pågældende
ikke længere opfylder de krav der stilles til optagelse på listen, herunder
med
hensyn til sproglige kvalifikationer, den pågældendes vandel og øvrige adfærd
samt til sikkerhedsmæssige forhold.
Jeg lægger i øvrigt til
grund for min vurdering at det vil være sikkerhedsmæssigt uforsvarligt for
politiet at anvende (A) som tolk såfremt han har den påståede tilknytning til
de tamilske tigre i Danmark.
2. Udvidet partshøring
Bestemmelsen om partshøring
i forvaltningslovens § 19 indebærer at myndighederne har pligt til ikke at
træffe afgørelse før myndigheden har gjort parten bekendt med væsentlige
oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder som er i myndighedens
besiddelse, som er til ugunst for parten, og som parten må antages ikke at
være
bekendt med. Parten skal tillige have lejlighed til at fremkomme med en
udtalelse
efter at have modtaget de nævnte oplysninger. Forvaltningslovens
partshøringsbestemmelser angår ikke uden videre oplysninger vedrørende
myndighedens vurdering af sagen, herunder med hensyn til de juridiske
elementer
i sagen.
De ulovbestemte regler om
partshøring som var gældende forud for forvaltningslovens ikrafttræden,
gælder
fortsat som supplement til lovens bestemmelser om partshøring. Efter disse
ulovbestemte regler har myndighederne i en vis udstrækning en forpligtelse
til
at meddele parten yderligere oplysninger, herunder med hensyn til de
vurderingsmæssige elementer i sagen, inden en afgørelse træffes. Disse
ulovbestemte regler gælder i forbindelse med uansøgt afsked af personale i
offentlig tjeneste og muligvis også i sager om inddragelse af næringsretlige
tilladelser og lignende, jf. Jon Andersen mfl., Forvaltningsret (1994), s.
347ff.
Det fremgår endvidere af
Justitsministeriets vejledning om forvaltningsloven, vejledning nr. 11740 af
4.
december 1986, pkt. 105, at bestemmelserne i forvaltningsloven alene
fastlægger
omfanget af den lovmæssige pligt til partshøring, og at partshøring også bør
foretages i tilfælde hvor parten skønnes at have interesse i at se og
eventuelt
kommentere afgørelsesgrundlaget.
På mødet den 24. januar 1997
orienterede Rigspolitichefen Dem og (A) om de anklager der var rettet imod
(A).
Rigspolitichefen gjorde i denne forbindelse Dem og (A) bekendt med at
rigspolitiet
på baggrund af de foreliggende oplysninger var nødt til at foretage en
vurdering af om (A) fortsat kunne nyde tillid som tolk.
De har forud for
Rigspolitichefens afgørelse af 18. august 1997 desuden modtaget sagens akter
(heraf nogle i anonymiseret form) og er i den forbindelse fremkommet med
Deres
bemærkninger hertil.
Under hensyn til det
beskrevne sagsforløb og til den usikkerhed der er forbundet med udstrækningen
af området for den ulovbestemte partshøringspligt, finder jeg ikke
tilstrækkeligt grundlag for at kritisere at Rigspolitichefen nægtede Dem
adgang
til en udvidet partshøring forud for sin afgørelse af 18. august 1997. Jeg
skal
dog bemærke at det ville have været bedst stemmende med god forvaltningsskik
såfremt Rigspolitichefen havde givet Dem en yderligere mulighed for at
fremkomme med Deres bemærkninger til sagen efter at have gjort Dem bekendt
med
sin indstilling. Jeg lægger vægt på sagens betydning for (A), Deres ønske om
en
supplerende høring, og på at spørgsmålet om Deres aktindsigt i navnelisterne
på
det tidspunkt ikke var afklaret.
Jeg har samtidig hermed
gjort Rigspolitichefen bekendt med min opfattelse.
3. Besvarelse af begæringer om aktindsigt
Forvaltningslovens § 16,
stk. 2, om afgørelse af sager om aktindsigt har følgende ordlyd:
’
Stk. 2.
Myndigheden afgør snarest, om en begæring kan imødekommes.
Er begæringen ikke imødekommet eller afslået inden 10 dage efter, at
begæringen
er modtaget af myndigheden, skal denne underrette parten om grunden hertil
samt
om, hvornår afgørelsen kan forventes at foreligge.’
De fremsatte første gang
begæring om aktindsigt på mødet hos Rigspolitichefen den 24. januar 1997.
Rigspolitichefen meddelte Dem ved brev af 6. februar 1997 at rigspolitiet
snarest ville vende tilbage til sagen. Rigspolitichefen meddelte Dem
aktindsigt
ved brev af 26. februar 1997. Jeg må konstatere at lovens 10-dages-frist ikke
blev iagttaget. Jeg finder dette beklageligt.
Jeg har samtidig hermed
gjort Rigspolitichefen bekendt med min opfattelse.
Ved telefax af 5. marts 1997
anmodede De om yderligere aktindsigt i en rapport af 22. oktober 1996.
Rigspolitichefen fremsendte rapporten til Dem ved telefax af 25. marts 1997
og
beklagede samtidig den sene besvarelse. Jeg må konstatere at lovens
10-dages-frist også i dette tilfælde blev overskredet. Jeg kan tilslutte mig
Rigspolitichefens beklagelse af det sene svar.
Det fremgår endvidere af sagen
at Rigspolitichefen modtog Deres begæring om aktindsigt i de to navnelister
den
30. juni 1997, og at rigspolitiet herefter tog kontakt til Politimesteren i
Herning den samme dag for at høre om det var muligt at få fremsendt kopi af
de
omtalte lister. Politiet i Herning meddelte telefonisk den 1. juli 1997
Rigspolitichefen at politimesteren ikke var indstillet på at udlevere kopi af
listerne, men at Rigspolitichefen kunne rette henvendelse med henblik på
nærmere drøftelse af spørgsmålet, eventuelt med fremsendelse af begæringen om
aktindsigt til udtalelse. Der fremgår ikke yderligere af sagen med hensyn til
drøftelser, overvejelser eller andet angående aktindsigt i listerne.
Ved brev af 17. juli 1997
meddelte Rigspolitichefen Dem at Deres anmodning om aktindsigt var under
behandling, og at De ville modtage svar ’så snart Rigspolitiets
overvejelser om
aktindsigtspørgsmålet er afsluttet’.
Meddelelsen om afslag på
aktindsigt begrundet i at listerne ikke befandt sig på sagen, blev givet
samtidig med Rigspolitichefens afgørelse af 18. august 1997.
Jeg finder det beklageligt
at Rigspolitichefen først den 17. juli 1997 vendte tilbage til begæringen om
aktindsigt.
Jeg har samtidig hermed
gjort Rigspolitichefen bekendt med min opfattelse.
Jeg finder desuden ikke at
indholdet af meddelelserne fra Rigspolitichefen af henholdsvis 6. februar
1997
og 17. juli 1997 er i overensstemmelse med forvaltningslovens krav om
angivelse
af begrundelse og et forventet tidspunkt for afgørelsen. Bestemmelsen
forudsætter at det fremgår hvorfor afgørelse ikke kan træffes inden for
fristen, samt at der gives en mere præcis oplysning om hvornår parten kan
forvente en afgørelse. Formuleringerne ’Rigspolitichefen vil snarest
vende
tilbage med svar på Deres anmodning’ og ’så snart Rigspolitiets
overvejelser om
aktindsigtspørgsmålet er afsluttet’ er efter min opfattelse for vage og
upræcise til at opfylde lovens krav på dette punkt. Jeg finder dette
beklageligt.
Jeg har samtidig hermed
gjort Rigspolitichefen bekendt med min opfattelse.
Jeg finder det endvidere
beklageligt at Justitsministeriet ikke konstaterede og udtalte sig om
ovennævnte forhold vedrørende besvarelse af anmodningerne om aktindsigt i
forbindelse med ministeriets afgørelse af sagen af 26. maj 1998.
Jeg har samtidig hermed
gjort Justitsministeriet bekendt med min opfattelse.
4. Begrænset aktindsigt og begrundelse herfor
Det er udgangspunktet efter
forvaltningslovens § 9, stk. 1, at en part har ret til fuldstændig aktindsigt
i
alle dokumenterne i sagen som han er part i. Begrænsninger og
undtagelsesmuligheder findes i lovens § 9, stk. 3, § 10, stk. 2, og §§ 12-15.
Ud over Rigspolitichefens
oplysning i sit brev til Dem af 26. februar 1997 om at der var foretaget
anonymisering i akterne, indeholder sagen ikke oplysninger om omfanget af den
aktindsigt som De fik. På baggrund af Deres indlæg af 11. april 1997 hvori De
på en lang række punkter imødegik væsentlige bilag i sagen, må jeg imidlertid
lægge til grund at der i hvert fald er et sagsdokument som De ikke har
modtaget
aktindsigt i. Det drejer sig om en rapport af 21. oktober 1996 som ikke ses
at
have fået betydning for Rigspolitichefens afgørelse af 18. august 1997.
Forvaltningslovens § 22 og §
24 har følgende ordlyd:
’
§ 22.
En afgørelse skal, når den meddeles skriftligt, være ledsaget
af en begrundelse, medmindre afgørelsen fuldt ud giver den pågældende part
medhold.
¼
§ 24.
En begrundelse for en afgørelse skal indeholde en henvisning
til de retsregler, i henhold til hvilke afgørelsen er truffet. I det omfang,
afgørelsen efter disse regler beror på et administrativt skøn, skal
begrundelsen tillige angive de hovedhensyn, der har været bestemmende for
skønsudøvelsen.
Stk. 2.
Begrundelsen skal
endvidere om fornødent indeholde en kort redegørelse for de oplysninger
vedrørende sagens faktiske omstændigheder, som er tillagt væsentlig betydning
for afgørelsen.
Stk. 3.
Begrundelsens indhold kan begrænses, i det omfang partens
interesse i at kunne benytte kendskab til denne til varetagelse af sit tarv
findes at burde vige for afgørende hensyn til den pågældende selv eller til
andre private eller offentlige interesser, jf. §
15.’
Begrundelsespligten omfatter
også afgørelser om partsaktindsigt, jf. hertil Justitsministeriets vejledning
om forvaltningsloven, vejledning nr. 11740 af 4. december 1986, punkt 98.
I det omfang en myndighed
undtager oplysninger eller dokumenter fra partsaktindsigt efter
forvaltningslovens regler, indebærer de nævnte bestemmelser altså at parten
skal oplyses om at dokumenter og/eller oplysninger er undtaget samt om
begrundelsen
herfor. Begrundelsen skal tillige indeholde en henvisning til de retsregler
som
myndigheden påberåber sig til støtte for undtagelsen af dokumenterne og/eller
oplysningerne.
Rigspolitichefens afgørelse
af 26. februar 1997 indeholder alene oplysning om at der er foretaget
anonymisering i akterne. Jeg finder dette beklageligt.
Jeg har samtidig hermed
gjort Rigspolitichefen bekendt med min opfattelse.
Jeg finder det endvidere
beklageligt at Justitsministeriet ikke konstaterede og udtalte sig om
ovennævnte
forhold vedrørende aktindsigtspørgsmålet i forbindelse med sin afgørelse af
sagen af 26. maj 1998.
Jeg har samtidig hermed
gjort Justitsministeriet bekendt med min opfattelse.
5. Sagsbehandlingstiden
På baggrund af
Justitsministeriets egen beklagelse af det sene svar har jeg ikke grundlag
for
at behandle dette forhold.
6. Sagens oplysning
Sagens akter indeholder en
række påstande og oplysninger vedrørende (A), herunder
at
han skulle bestride en ledelsespost i de tamilske tigres organisation
i Danmark,
at
han skulle have
fabrikeret asylforklaringer mod betaling,
at
han skulle have hjulpet en asylansøger,
at
han skulle have oversat forkert i Flygtningenævnet,
at
han skulle indsamle penge til de tamilske tigre, og
at
han i visse tilfælde skulle have fremsat
trusler mod personer der ikke ønskede at støtte de tamilske tigre.
Rigspolitichefens beslutning
af 18. august 1997 om sletning fra rigspolitiets tolkefortegnelse ses alene
at
være baseret på oplysningerne om (A)’s tilknytning til de tamilske tigre
i
Danmark, herunder at han skulle forestå opkrævning af penge til tigrene og
stå
bag trusler mod tamilske personer der ikke ville betale. Mistanken imod (A)
understøttes ifølge Rigspolitichefen af at der foreligger oplysninger fra
flere
(tre) af hinanden uafhængige kilder om at (A) har en tilknytning til de
tamilske tigre.
Der gælder i den offentlige
forvaltning et official- eller undersøgelsesprincip som indebærer at
forvaltningen har ansvaret for at de fornødne oplysninger til afgørelse af en
foreliggende sag er tilvejebragt, samt at forvaltningen har pligt til, i det
omfang det er muligt, at kontrollere at de oplysninger der indgår i
oplysningsgrundlaget, er korrekte.
I den foreliggende sag
indebærer dette princip at Rigspolitichefen havde pligt til at søge at sikre
at
der forelå tilstrækkelige oplysninger til at belyse mistanken om (A)’s
tilknytning til de tamilske tigre i Danmark.
Sådan som Rigspolitichefens
afgørelse af 18. august 1997 er formuleret, må jeg lægge til grund at den er
truffet på baggrund af oplysninger fra en anonym person og en navngiven
person
i forbindelse med dennes udsendelse af Danmark samt nogle antagelser om
betydningen af to navnelister.
Oplysninger fra anonyme
anmeldere vil ofte være svære at kontrollere og samtidig vanskelige at
imødegå.
Myndighederne bør naturligvis være varsomme med uden videre at lægge sådanne
oplysninger til grund for deres afgørelser. Dette skal også ses i lyset af at
en anonym anmelders troværdighed typisk ikke umiddelbart kan bedømmes.
Væsentlige hensyn som de
sikkerhedsmæssige hensyn der er tale om i denne sag, kan dog føre til at
myndighederne ud fra et forsigtighedsprincip er berettigede til at lægge
sådanne oplysninger til grund for deres afgørelser hvad enten oplysningerne
står alene eller suppleres med andre oplysninger.
I et tilfælde som det
foreliggende hvor myndighederne finder det forsvarligt at lægge sådanne
oplysninger til grund og samtidig lader oplysningerne understøtte af
oplysninger fra andre kilder, bør myndighederne i hvert fald sikre sig at
også
de andre bevismidler i sagen er undersøgt i det omfang det er muligt.
Kravet til bevisets styrke i
sagen, det vil sige hvornår oplysningerne er tilstrækkelige til at statuere
berettiget tvivl om hvorvidt en fortsat anvendelse af (A) som tolk vil være
sikkerhedsmæssigt forsvarlig, må nødvendigvis fastlægges under hensyn til de
interesser som den sikkerhedsmæssige vurdering skal varetage. Det betyder at
Rigspolitichefen må være berettiget til at lægge oplysninger til grund,
uanset
at disse ikke lader sig efterprøve med sikkerhed som man normalt i andre
sammenhænge må kræve. Ved bedømmelsen af sagen må det imidlertid også tages i
betragtning at en sletning af tolkefortegnelsen er af indgribende betydning
for
(A).
På denne baggrund er det min
opfattelse at oplysningerne vedrørende de to lister burde have været
undersøgt
nøjere forinden afgørelsen blev truffet. Det ville således have været
naturligt
om Rigspolitichefen havde foretaget en nærmere undersøgelse af (A)’s
oplysninger om at der måtte være tale om lister over modtagere af
tidsskrifter,
også under hensyn til at Krarup Kommunes bibliotekar optræder på listen.
Under hensyn til at
Politimesteren i Herning ifølge notitsen af 17. juni 1997 mente at lederen
eller lederne af de tamilske tigre i Danmark var blandt de afhørte, mener jeg
på samme måde at det havde været nærliggende at søge at få klarhed over
eventuelle personsammenfald mellem den leder/lederkreds som Politimesteren i
Herning mente at have afhørt, og den lederkreds som anmelderen i notits af
31.
oktober 1996 mente at kunne udpege. Herved kunne anmelderens oplysninger
delvis
have været be- eller afkræftet.
Sagen indeholder ingen
oplysninger om sådanne undersøgelser eller andre undersøgelser som kunne have
bragt klarhed over rigtigheden i antagelserne om navnelisternes betydning.
Endvidere mener jeg at
Justitsministeriet burde have søgt oplyst hvad der nærmere lå i oplysningen
fra
Politimesteren i Herning om at ’listerne er uden betydning for den
efterforskning, der foregår her i kredsen.’, jf. politimesterens brev af
6.
oktober 1997 som De fremsendte til ministeriet ved Deres brev af 14. oktober
1997.
Jeg har samtidig hermed
gjort Rigspolitichefen og Justitsministeriet bekendt med min opfattelse, og
jeg
har henstillet til Justitsministeriet at tage sagen op til fornyet
overvejelse
på baggrund af det som jeg har anført ovenfor. Jeg har ved min kritik af
Rigspolitichefen og Justitsministeriet og ved min henstilling til
Justitsministeriet ikke taget stilling til hvilket udfald sagen bør have
–
heller ikke i det tilfælde hvor de yderligere undersøgelser viser sig ikke at
bringe større klarhed over spørgsmålet om (A)’s mulige forbindelse med
de
tamilske tigre.
...”
Justitsministeriet meddelte
mig ved brev af den 4. januar 2000 at ministeriet havde noteret sig min
kritik
af ministeriets sagsbehandling i sagen, og at ministeriet havde fundet det
rigtigst at anmode Rigspolitichefen om at genoverveje sagen.
Jeg meddelte herefter
Justitsministeriet at jeg tog det oplyste til efterretning og bad ministeriet
om at underrette mig når Rigspolitichefens fornyede afgørelse foreligger.
Lignende dokumenter
- Flygtningenævnets begrundelse i sager om tamilske asylansøgere Retsinformation · 25. juni 2003
- Domstolens dom (Store Afdeling) af 14. marts 2017. — A m.fl. mod Minister van Buitenlandse Zaken. EU-domme · 14. marts 2017
- 1995 BSF 28 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM UDVISNING AF KRIMINELLE UDLÆNDINGE Retsinformation · 9. september 1996
- Selvstændig bibeskæftigelse, tolk, dagpengeret Retsinformation · 16. januar 2006
- Nævnet stadfæstede i december 2025 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Sri Lanka Flygtningenævnet · 1. december 2025
- RIGSRETSSAG: Om ulovlig behandling af ansøgninger om familiesammenføring i perioden september 1987 til januar 1989 fra tamilske flygtninge fra det borgerkrigsramte Sri Lanka, idet behandlingen af ansøgningerne i strid med udlændingeloven blev sat i bero. Tiltalte idømt 4 måneders betinget fængsel Domsdatabasen · 22. juni 1995