Spring til indhold

Retsinformation

Sagsoplysning ved sletning af tolk fra tolkefortegnelse

FOU nr 1999.226UdtalelserFolketinget18. september 2001

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Sagsoplysning ved sletning af tolk fra tolkefortegnelse

Sagens nærmere

omstændigheder var følgende:

A blev den 6. februar 1991

optaget på politiets fortegnelse over tolke i sprogene singalesisk og tamil.

Af et sagsnotat af 24.

januar 1997 fremgik det at A og hans advokat deltog i et møde den samme dag

hos

Rigspolitichefen. Under mødet blev A oplyst om at Rigspolitichefen fra flere

forskellige kilder var blevet gjort bekendt med at han skulle være involveret

i

aktiviteter der ikke var forenelige med hans virke som tolk for politiet.

Aktiviteterne skulle ifølge politiets kilder bestå i

at

han bestred en ledelsespost i de tamilske tigres organisation

i Danmark,

at

han havde fabrikeret asylforklaringer

i Danmark og havde modtaget penge herfor,

at

han havde hjulpet en asylansøger i forbindelse med den indledende afhøring af

den pågældende,

at

han havde oversat

en seddel medbragt af en asylansøger forkert i Flygtningenævnet,

at

han indsamlede penge til de tamilske

tigre, og

at

han i visse tilfælde

Læs alt

havde fremsat trusler mod personer der ikke ønskede at støtte de tamilske

tigre.

For så vidt angik påstandene

om indsamling af penge, blev det præciseret at der var tale om at han skulle

have indsamlet penge til de tamilske tigre under en fest i Holbæk.

A afviste de fremførte

påstande som usande. Han oplyste bl.a. at han var til stede ved festen i

Holbæk

fordi han spillede i et band, og at der blev indsamlet penge til

børneafdelingen på sygehuset i Jaffna. Han forklarede at der efterfølgende

var

opstået nogle uoverensstemmelser over at de mennesker som havde arrangeret

festen, ikke kunne få pengene kanaliseret til hospitalet hvorfor de tamilske

tigre havde krævet at få lov til at kanalisere pengene til hospitalet.

Rigspolitichefen gjorde

under mødet A bekendt med at politiet på baggrund af de foreliggende

oplysninger var nødt til at foretage en vurdering af om han fortsat kunne

nyde

tillid som tolk.

Under mødet anmodede A’s

advokat om aktindsigt i A’s sag.

Ved brev af 6. februar 1997

meddelte Rigspolitichefen A’s advokat følgende:

”

¼

De har som advokat for (A)

under en samtale hos Rigspolitiet den 24. januar 1997 anmodet om aktindsigt i

Deres klients tolkesag, således at der gives Dem og Deres klient mulighed for

at afgive et skriftligt indlæg til brug for Rigspolitiets afgørelse.

Rigspolitiet vil snarest

vende tilbage med svar på Deres anmodning.

¼

”

Ved brev af 26. februar 1997

fremsendte Rigspolitichefen kopi af sagens akter til A’s advokat bl.a.

med

følgende bemærkninger:

”

¼

De har som advokat for (A)

den 24. januar 1997 anmodet om aktindsigt i Deres klients tolkesag.

I den anledning sendes

vedlagt kopi af sagens akter. Det bemærkes, at der er foretaget anonymisering

i

akterne.

Deres eventuelle

bemærkninger bedes fremsat inden den 14. marts 1997.

¼

”

Blandt sagens akter befandt

sig bl.a. 4 politirapporter mv. af henholdsvis 8. oktober, 22. oktober, 22.

oktober og 31. oktober 1996.

Af rapport af 8. oktober

1996 fremgik det at en anonym person havde henvendt sig til politiet og

oplyst

at en tolk ved navn A modtog penge fra tamilske asylansøgere mod at producere

”vandtætte” asylmotiver. Oplysningerne stammede angiveligt fra en

fælles

omgangskreds.

Den ene rapport af 22.

oktober 1996 angik en asylansøger som havde oplyst over for politiet at hun

havde fået hjælp af den tolk der havde været anvendt i København i

forbindelse

med den indledende afhøring.

Den anden rapport af 22.

oktober 1996 vedrørte ”efterforskning omkring tamilsk tolk, (A)”.

Af rapporten

fremgik bl.a. følgende:

”

¼

Ang.: Anonym henvendelse.

Ukendt herboende tamilsk mand

,

rettede d.d. telefonisk henvendelse til undertegnede og oplyste, at han havde

hørt at det var mig han skulle tale med omkring nogle fortrolige oplysninger.

Han ønskede IKKE at oplyse

sit navn, hvorfor jeg gjorde ham bekendt med, at hans troværdighed ville

blive

svækket, når jeg ikke kendte hans identitet og kunne anvende den i

rapportmaterialet.

Pgl. Fastholdt at han ikke –

af frygt for repressalier – turde fremkomme med sit navn, men fastholdt,

at

hans oplysninger var ’gode nok’.

Han oplyste at ’en tolk ved

navn (A) var én af de øverste tigre i Danmark og at han forestod opkrævning

af

penge til de tamilske tigre ligesom det var ham, der stod bag de ofte

fremsatte

trusler mod familier, der ikke ville betale.

Pgl. kunne/ville ikke

fremkomme med detaljerede oplysninger, idet han mente at han i så fald bragte

sig selv og sin familie i fare.

Adspurgt hvorfra han havde

mit navn, oplyste han blot ’at han havde hørt fra en anden, der også

havde

hjulpet politiet’, at disse oplysninger var interessante.

Pgl. havde ikke umiddelbart

yderligere oplysninger, men ville når og hvis han kom i besiddelse af

yderligere oplysninger, igen rette henvendelse til undertegnede.

¼

”

Desuden indeholdt sagen en

notits af 31. oktober 1996 hvoraf bl.a. følgende fremgik:

”

¼

Klage over tamilsk tolk.

I forbindelse med udsendelse

af (

¼

)

oplyste tilstedeværende tolk (

¼

), at udsendte ønskede at klage over en anden tolk.

Denne tolk er

(A),

der er tamilsk tolk.

Udsendte, der kort forinden

havde talt med sin advokat (B), ligesom der blev forsøgt telefonisk kontakt

til

udsendtes familie på Sri Lanka, oplyste at han følte at nævnte tolk havde

tolket forkert.

Udsendte oplyste, at dette

skulle være sket under behandlingen i Flygtningenævnet, hvor udsendte havde

medbragt en seddel, som tolken havde oversat. Udsendte mener at denne seddel

er

forkert oversat.

Udsendte har gjort sin

advokat opmærksom på dette, ligesom advokaten har skrevet til

Flygtningenævnet

og gjort opmærksom på dette.

Udsendte oplyser videre, at

nævnte tolk arbejder for de Tamilske Tigre.

Udsendte oplyser, at han

spiller på orgel og i denne forbindelse er han blevet opsøgt af nævnte tolk,

der bad ham spille ved 2 sammenkomster i et forsamlingshus i Holbæk ca. den

26.

oktober 1995 og en anden gang den 26. november 1995 i Næstved.

Udsendte fornemmede ved

disse sammenkomster, at de havde det formål, at samle penge ind til de

Tamilske

Tigre.

Udsendte ønskede ikke at

støtte dette, hvorved tolken blev sur og nærmest truede udsendte med ’om

han

ikke vidste, at der kunne ske noget med hans kone og børn’, hvis han

ikke

arbejdede for tigrene. Udsendtes kone og børn bor på Sri Lanka.

Udsendte havde følt sig

truet herved.

Udsendte oplyser videre, at

det skulle dreje sig om en organisation i Danmark, der har til formål, at

samle

penge ind til ’tigrene’.

Udsendte oplyser, at

formanden skulle hedde (

C

).

Tolken (A)

skulle være næstformand og (

A)

´s lillebroder skulle være den 3.

Lillebroderen skulle hedde (

D)

og

bor formodentligt i (...).

Tolken oversatte ovennævnte,

som kunne godkendes.

¼

Udsendte ønskede ikke at

ovennævnte kom til andres kendskab end

det

danske politi

, idet han var bange for egen og families sikkerhed.

¼

”

Den 5. marts 1997 anmodede

A’s advokat Rigspolitichefen om aktindsigt i en afhøringsrapport af 22.

oktober 1996 vedrørende en afhøring hvori A havde deltaget som tolk.

Rigspolitichefen fremsendte afhøringsrapporten til A’s advokat ved

telefax af

25. marts 1997.

A’s advokat fremsendte den

11. april 1997 til Rigspolitichefen sine omfattende bemærkninger samt en

række

bilag, herunder en redegørelse fra A selv. I brevet anførte A’s advokat

bl.a.

at den opståede situation var dybt alvorlig for A, dels fordi hans

arbejdsmæssige

og økonomiske eksistens var på spil, dels fordi han følte sig groft krænket.

A’s advokat fremhævede at

klagerne imod A efter hans opfattelse måtte afvises som grundløse, og at der

ikke var noget som helst grundlag for at slette A fra politiets

tolkefortegnelse.

A’s advokat oplyste at A

inden sin flugt fra Sri Lanka var aktiv for den moderate politiske

organisation

TELO (Tamil Elam Liberation Organisation) i perioden 1983-86, og at denne

organisation blev nedkæmpet af LTTE (de tamilske tigre). Baggrunden for

A’s

flugt var frygt for LTTE og de srilankanske myndigheder. A havde siden

ankomsten til Danmark i 1986 ikke deltaget i politisk arbejde.

A’s advokat oplyste desuden

at A stort set hele perioden 1991-97 havde arbejdet hvad der svarer til fuld

tid som tolk. Herunder havde han fra 1991 været den foretrukne tamilske tolk

i

Flygtningenævnet og hos hovedparten af de advokater der havde været beskikket

i

sager om tamiler. A havde endvidere tolket for Udlændingestyrelsen, Dansk

Flygtningehjælp, politiet og domstolene. Fra begyndelsen af 1994 blev A

honoreret efter den høje takst. A’s advokat fremhævede endvidere at A er

fagligt dygtig, og at hans optræden altid havde været korrekt i enhver

henseende. A’s advokat henviste i den forbindelse til breve fra 6

advokater,

herunder advokat B, som alle udtrykte deres tilfredshed med A’s arbejde.

Desuden henviste A’s advokat til et brev fra Dansk Flygtningehjælp hvori

det

blev oplyst at der aldrig havde været indgivet klager over A’s tolkning.

For så vidt angik den

ovenfor citerede rapport af 22. oktober 1996, anførte A’s advokat

følgende:

”

¼

B. Rapport af 22. oktober 1996 vedrørende telefonisk henvendelse fra

ukendt herboende tamilsk mand

Rapporten indeholder

følgende anklager:

·

Min klient er en af de øverste Tigre i

Danmark.

·

Min klient forestod opkrævning af penge til

de Tamilske Tigre og stod bag trusler mod familier, der ikke ville betale.

Min klient oplyser,

at

han ikke er en af de øverste Tigre i

Danmark,

at

han aldrig har været med

i Tigerbevægelsen, hverken i Sri Lanka eller i Danmark,

at

han politisk er modstander af Tigerbevægelsen,

at

han aldrig har opkrævet penge til

Tigerbevægelsen, og

at

han aldrig har

fremsat trusler mod tamiler.

Jeg skal fremhæve følgende

forhold:

Der er på ny tale om en anonym henvendelse, denne gang

telefonisk. Som politiassistenten har oplyst klageren, medfører dette, at

bevisværdien af de anførte oplysninger er meget begrænset.

Bevisværdien svækkes yderligere af, at klageren (en

herboende tamilsk mand) på ingen måde har uddybet eller konkretiseret

anklagerne.

Som min klient har anført i sin redegørelse, hænger

rapportens første og sjette afsnit ikke sammen med de øvrige sagsakter. Når

man

sammenholder de to afsnit fremgår det, at klageren har hørt politiassistent

(E)’s navn fra en anden, der havde hjulpet politiet. Dette kan

imidlertid ikke

læses ud af sagsakterne, idet der på klagetidspunktet kun har været én

yderligere klage, nemlig klagen den 8. oktober 1996, som blev modtaget af

politiassistent (F).

Hvis oplysningen om trusler er sand, er der tale om

strafbare handlinger, som burde efterforskes af politiet. Der var for få år

siden meget fremme i pressen vedrørende tvangsbetaling til Tigerbevægelsen.

Så

vidt jeg erindrer, var politiet langt inde i sagen. Min klient har imidlertid

på intet tidspunkt forud for nærværende sag hørt noget fra politiet i

anledning

af tvangsbetaling til Tigerbevægelsen, trusler m.v.

¼

”

For så vidt angik notitsen

af 31. oktober 1996 anførte A’s advokat videre:

”

¼

D. Notits af 31. oktober 1996

Der er tale om en

asylansøger, som har meddelt nogle oplysninger om min klient i forbindelse

med

klagerens udsendelse fra Danmark. Oplysningerne er følgende:

·

Min klient har tolket forkert i

Flygtningenævnet og klagerens advokat (B) har skrevet til Flygtningenævnet om

dette.

·

Min klient har bedt klageren om at spille

ved to sammenkomster i henholdsvis Holbæk og Næstved i oktober og november

1995, hvor klageren

fornemmede

, at sammenkomsten havde det formål at samle penge

ind til De Tamilske Tigre.

·

Min klient er næstformand i Tigrenes

organisation i Danmark, og min klients lillebror (som er en storebror) ved

navn

(D) er nr. 3 i hierarkiet.

·

Min klient har truet asylansøgeren med ’om

han ikke vidste, at der kunne ske noget med hans kone og børn’, hvis

asylansøgeren ikke arbejdede for Tigrene.

Det bemærkes, at der ud fra notitsen af 31,

oktober 1996 er skrevet en rapport af 5. november 1996 (fejldateret den

5.10.1996) af politiassistent (E). I denne rapport fremgår klagerens navn (

¼

) to

steder. Min klient oplyser, at han uanset den ufuldstændige anonymisering

havde

været klar over den nævnte klagers identitet ud fra oplysningerne om, at

klageren spiller på orgel og deltog i de to nævnte musikarrangementer.

Vedrørende rapporten af 5.

november 1996 skal kort bemærkes, at politiassistent (E)’s referat på to

punkter er ’strammet op’ i forhold til notitsen af 31. oktober

1996. Det drejer

sig om rapportens tredje afsnit, hvoraf fremgår, at min klient var

arrangør

af

mindst

to arrangementer. Af notitsen af 31. oktober 1996 fremgår ikke noget om, at

min

klient var arrangør af arrangementerne (hvad han ikke var), og der fremgår

ikke

noget om, at der muligt var mere end nævnte to arrangementer.

Af rapportens tredje afsnit

fremgår endvidere, at arrangementernes formål skulle være

alene

at indsamle penge

til Tigrenes arbejde. Af notitsen fremgår blot, at ’udsendte

fornemmede

ved disse sammenkomster, at de havde det formål at samle penge ind til De

Tamilske Tigre’.

Jeg finder det uheldigt og

unødvendigt, at klagerne mod min klient på den måde forsøges styrket.

I det følgende vil jeg se

bort fra rapporten af 5. november 1996 og holde mig til notitsen af 31.

oktober

1996, som er det centrale dokument.

Min klient oplyser,

at det ikke er korrekt, at

han har tolket forkert i Flygtningenævnet,

at det er korrekt, at han har

spillet musik sammen med klageren ved to arrangementer i henholdsvis Holbæk

og

Næstved på nogenlunde de angivne tidspunkter,

at min klient deltog i de

nævnte arrangementer som musiker i samme orkester som klageren, men herudover

ikke havde noget med arrangementerne at gøre,

at der ikke blev samlet

penge ind ved de 2 arrangementer. Min klient oplyser dog, at der forud for

arrangementet i Holbæk havde været indsamlet penge (i forbindelse med salg af

billetter). Der henvises til min klients redegørelse. Indsamlingen vedrørte

imidlertid ikke Tigerbevægelsen, men Sygehuset i Jaffna,

at det er ukorrekt, at min

klient på noget tidspunkt har truet asylansøgeren, og

at det er ukorrekt, at min

klient skulle være næstformand i en organisation, der har til formål at samle

penge ind til Tigrene. (Ud fra de sidste to afsnit i rapporten er det ikke

klart, om min klient anklages for at være næstformand i selve

Tigerorganisationen (LTTE) i Danmark eller i en anden organisation(?), der

udelukkende har til formål at samle penge ind til Tigrene. Så vidt jeg er

bekendt, findes der ikke en sådan organisation. Derfor opfattes anklagen som

gående ud på, at min klient er næstformand i Tigrenes (LTTE’s)

organisation i

Danmark.)

Jeg skal fremhæve følgende

forhold:

(1) Vedrørende anklage om,

at min klient har oversat forkert i Flygtningenævnet bemærkes, at det er

eneste

gang nogensinde, at min klient har været anklaget for at have oversat

forkert.

Oplysningen kan naturligvis ikke kontrolleres, men asylansøgerens advokat i

Flygtningenævnet, advokat (B), har ikke fundet grundlag for at rette

henvendelse til Flygtningenævnet herom, på trods af at asylansøgeren efter

nævnsmødet har klaget over min klient vedrørende netop dette punkt. Det

fremgår

af skrivelse af 8. ds. fra advokat (B) til mig (

bilag 3

) og skrivelse af 12. marts d.å. fra Flygtningenævnet til

mig (

bilag 4

), at advokat (B) ikke

har skrevet til Flygtningenævnet vedrørende den postulerede fejloversættelse.

Klagerens oplysning herom til politirapport af 31. oktober 1996 er derfor

usand.

(2) Vedrørende de to

sammenkomster i Holbæk og Næstved og min klients ’karriere’ som

musiker

henvises til min klients redegørelse. Det fremhæves, at min klient har

spillet

i det samme orkester siden han kom til Danmark i 1986, og at orkesteret har

spillet

ved forskellige tamilske arrangementer. Som det fremgår af min klients

redegørelse, er orkesterets leder ved navn (...) LTTE-hader, og orkesteret

har

intet at gøre med LTTE, hvilket kan bekræftes i form af

vidneforklaringer/tro-

og love erklæringer, hvis politiet ønsker det.

(3) Vedrørende oplysningerne

om, at min klient er rangeret som nr. 2 i LTTE’s hierarki i Danmark og

oplysningerne om fremsættelse af trusler overfor klageren vedrørende

klagerens

kone og børn, er det

centralt, at disse

oplysninger ikke har været nævnt af klageren overfor klagerens advokat,

advokat

(B).

Det bemærkes, at der gik mere end ¾ år fra afholdelsen af de 2

musikarrangementer (i hvilken forbindelse truslerne angiveligt skulle være

fremsat) til klageren kom i Flygtningenævnet i efteråret 1996. Hvis det var

sandt, at klageren var blevet udsat for trusler fra min klient af en så

alvorlig karakter som hævdet, er det ikke sandsynligt, at klageren har

fortiet

dette over for sin advokat, dels i forbindelse med forberedelsen af klagerens

sag

forud for nævnsmødet

og dels

efter nævnsmødet

, hvor klageren rent

faktisk klagede over min klient til advokat (B), men udelukkende klagede over

min klients oversættelse af en medbragt skrivelse (ud fra advokat (B)’s

erklæring til mig er det ikke helt klart hvad klagerens utilfredshed med min

klient gik ud på).

Hvis oplysningerne om

trusler og min klients status i LTTE havde været i overensstemmelse med

sandheden, er der en række forhold i klagerens handlemåde, der ikke hænger

sammen.

For det første

havde det

været naturligt, at klageren forud for mødet i Flygtningenævnet (i

forbindelse

med advokatens forberedelse af sagen) havde orienteret advokat (B) om, at han

ikke ønskede min klient som tolk i Flygtningenævnet samt eventuelt sin

begrundelse herfor.

For det andet

er

det ikke sandsynligt, at klageren, hvis han ¾ år tidligere var blevet truet

som

anført, ville have ’lagt sig ud med’ min klient umiddelbart efter

nævnsmødet,

således som det skete.

For det tredje

forekommer det usandsynligt, at klageren ved et møde hos advokat advokat (B)

få

dage efter nævnsmødet skulle have oplyst advokat (B), at (

A)

havde tolket forkert vedrørende et medbragt dokument, men

derimod ikke have oplyst om de nævnte trusler samt min klients

LTTE-tilknytning.

For det fjerde

er

det påfaldende, at min klient først klager til politiet over de påståede

trusler mere end ¾ år efter, at truslerne er blevet fremsat og efter at

klageren er blevet uvenner med min klient i forbindelse med mødet i

Flygtningenævnet.

Det gøres gældende, at

ovennævnte forhold skaber en meget stærk formodning for, at klagerens

oplysninger til politiet er i strid med sandheden, og at klagerens reelle

motiv

for oplysningerne er et regulært uvenskab med min klient.

(4) Såfremt min klient havde

truet andre tamiler og såfremt min klient reelt var nr. 2 i LTTE’s

hierarki i

Danmark, er det usandsynligt, at dette ikke var kommet til politiets kendskab

på et langt tidligere tidspunkt.

¼

”

I advokatens videre

bemærkninger til sagen anførte han bl.a.

at

de fire klager i sagen lå inden for en periode på ca. 3 uger,

at

A havde tolket hvad der svarer til

fuld tid i 6 år uden at der havde været klaget over ham,

at

anklagerne imod A efter al sandsynlighed var falske, og

at

A som følge af hans landsmænds

forventninger om at han kunne hjælpe dem i forbindelse med tolkearbejdet fik

en

del uvenner.

A’s advokat opfordrede

herefter Rigspolitichefen til hurtigst muligt at meddele relevante instanser

at

A igen kunne anvendes som tolk, og anmodede om en udvidet partshøring såfremt

Rigspolitichefen alligevel ville træffe afgørelse om sletning fra

tolkefortegnelsen.

Den 18. april 1997

fremsendte A’s advokat kopi af Flygtningenævnets brev af 16. april 1997

til

Rigspolitichefen. I brevet bekræftede Flygtningenævnet over for A’s

advokat at

nævnet gennem en årrække ofte havde anvendt A på freelancebasis i forbindelse

med nævnets behandling af sager vedrørende ansøgning om opholdstilladelse i

medfør af udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet oplyste videre at nævnet

ikke

havde modtaget klager over A’s tolkning for nævnet.

Den 20. maj 1997 rykkede A’s

advokat Rigspolitichefen for en afgørelse i sagen.

Rigspolitichefen fremsendte

ved brev af 25. juni 1997 kopi af en notits udarbejdet af Politimesteren i

Herning til A’s advokat og anmodede om eventuelle yderligere

bemærkninger til

sagen.

Notitsen som var dateret 17.

juni 1997, havde følgende ordlyd:

”

¼

Vedrørende mulig forbindelse

mellem organisationen ’De Tamilske Tigre’ og en person, der

anvendes af

politiet som tolk.

Angående tolkenr. (...)

(Rpch.s tolkeliste) – (A), cpr. (...). (adresse).

I eftersommeren 1996 modtog

Herning politi underretning fra Hvidvasksekretariatet om økonomiske

transaktioner udført af navngivne personer fra adresser i Ikast.

På dette grundlag foretog

Herning politi den 10. oktober 1996 ransagning af flere lokaliteter i Ikast,

ligesom der blev foretaget afhøring af flere personer – alle tamiler.

På grundlag af det fundne

materiale sammenholdt med de afhørtes oplysninger er det vores opfattelse, at

ransagningen blev foretaget hos ’hovedkontoret’ for den danske

afdeling af

organisationen ’De Tamilske Tigre’, og at lederen/erne af

afdelingen er blandt

de afhørte personer.

Ved ransagningen blev der

bl.a. fundet en maskinskreven og håndskreven

’adresseliste/medlemsliste’.

Ved gennemgangen af

materialet er der på listen bemærket ’(

A)

,

(adresse)’.

Det er efterfølgende

konstateret, at nævnte (A), sandsynligvis er identisk med (A), der anvendes

som

tolk hos politiet.

¼

”

A’s advokat kommenterede

notitsen den 27. juni 1997 over for Rigspolitichefen. Advokaten skrev bl.a.:

”

¼

Jeg har forelagt notits af

17. juni 1997 fra Kriminalpolitiet i Herning for min klient, som har følgende

bemærkninger:

1. Min klient fastholder, at

han på intet tidspunkt har været medlem af LTTE (De tamilske Tigre), hverken

i

Sri Lanka eller i Danmark, og at han derfor heller ikke har sympatiseret med

LTTE. Det kan derfor ikke være rigtigt, at min klient står anført på en

’medlemsliste’ hos LTTE.

2. Min klient oplyser, at

han er registreret på en ’adresseliste’ hos LTTE, hvilket skyldes,

at han i

flere år har abonneret på 2 aviser, som udgives af LTTE. Det drejer sig om

aviserne Kalathil (som udkommer hver 14. dag) og Erimalay (som udkommer en

gang

om måneden). Der er tale om aviser, som indeholder oplysninger om udviklingen

i

situationen i det nordlige og østlige Sri Lanka, naturligvis farvet af

LTTE’s

holdninger.

Ud over de 2 LTTE-aviser

abonnerer min klient på tidsskriftet The Sri Lanka Monitor, som udgives en

gang

månedligt af British Refugee Council/London.

Endelig nævner min klient 2

tamilske aviser, benævnt henholdsvis Eelamurasu og Eelanadu, som udgives af

tamiler i Paris (og som intet har med LTTE at gøre), som min klient køber

løbende.

Min klient oplyser, at han

læser stort set alt, hvad der udkommer om udviklingen i situationen i Sri

Lanka, det være sig bøger, aviser, tidsskrifter m.v. For min klient er det

ikke

afgørende, om oplysningerne stammer fra de srilankanske myndigheder, LTTE

eller

andre. Det centrale er, at oplysningerne samlet giver min klient en god

mulighed

for at følge med i, hvad der sker i hans hjemland.

3. Min klient oplyser, at de

2 LTTE-aviser er gratis, og at de fleste tamiler i Danmark (som intet har at

gøre med LTTE og ej heller sympatiserer med LTTE) ligeledes får aviserne,

hvilket sker af helt samme (og udramatiske) grund som min klient, nemlig for

at

holde sig så godt som muligt orienteret.

4. Min klient oplyser, at

hvis hans navn er fundet på en liste, må det være en adresseliste for de

folk,

der får LTTE’s tidsskrifter.

¼

”

A’s advokat anmodede desuden

om aktindsigt i de nævnte lister og forbeholdt sig at fremkomme med

yderligere

bemærkninger når listerne var modtaget og gennemgået.

Det fremgik af sagen at

Rigspolitichefen den 30. juni 1997 kontaktede politiet i Herning telefonisk

for

at forhøre sig om muligheden for at få fremsendt de omtalte lister. Den 1.

juli

1997 oplyste politiet i Herning telefonisk Rigspolitichefen at politiet i

Herning ikke var indstillet på at udlevere kopi af listerne.

Den 17. juli 1997 bekræftede

Rigspolitichefen modtagelsen af advokatens brev af 27. juni 1997 og meddelte

samtidig at anmodningen om aktindsigt var under behandling, og at A’s

advokat

ville modtage svar ”så snart Rigspolitiets overvejelser om

aktindsigtsspørgsmålet er afsluttet”.

Den 18. august 1997 meddelte

Rigspolitichefen A’s advokat sin afgørelse i sagen. I afgørelsen anførte

Rigspolitichefen følgende:

”

¼

Ved et møde hos Rigspolitiet

den 24. januar 1997 blev Deres klient (A) gjort bekendt med, at Rigspolitiet

havde modtaget oplysninger, der gav anledning til overvejelser om at slette

ham

af politiets tolkefortegnelse. Ved mødet fik (A) lejlighed til at fremkomme

med

sine bemærkninger til disse oplysninger.

Ved skrivelse af 26. februar

1997 sendte Rigspolitiet en kopi af sagens akter til Dem med anmodning om

Deres

eventuelle bemærkninger.

Ved skrivelse af 11. april

1997 afgav De Deres bemærkninger til de fremkomne oplysninger. De anmodede

endvidere om at få adgang til at kommentere beslutningens faktiske og

juridiske

grundlag, såfremt rigspolitiet var indstillet på at slette Deres klient af

tolkefortegnelsen. Ved skrivelser af 18. april 1997 og 20. maj 1997 har De

afgivet supplerende bemærkninger.

Ved skrivelse af 25. juni

1997 sendte Rigspolitiet Dem kopi af en notits, der indeholdt oplysninger om

en

navneliste, med anmodning om Deres bemærkninger.

Ved skrivelse af 27. juni

1997 har De afgivet Deres bemærkninger til notitsen og fremsat anmodning om

aktindsigt i den omtalte navneliste.

Ved skrivelse af 17. juli

1997 har Rigspolitiet anerkendt modtagelsen af Deres begæring om aktindsigt

og

meddelt, at De ville modtage svar, så snart Rigspolitiets overvejelser om

aktindsigtspørgsmålet var afsluttet.

For så vidt angår

anmodningen om aktindsigt skal Rigspolitiet meddele, at listen ikke indgår i

tolkesagen. Rigspolitiet kan derfor ikke imødekomme anmodningen. Deres

anmodning om aktindsigt er dags dato videresendt til Politimesteren i Herning

til videre foranstaltning.

De tolke, der optages på

politiets tolkefortegnelse, har ikke et ansættelsesforhold til politiet.

Tolkene stiller sig til rådighed for politiet og andre myndigheder, der

benytter politiets tolkefortegnelse, fra tolkeopgave til tolkeopgave.

Politiet

– og andre myndigheder der benytter tolkefortegnelsen – kan således

frit vælge

mellem de tolke, som ved optagelsen har stillet sig til rådighed. Aftale om

udførelse af en tolkeopgave indgås konkret fra opgave til opgave. Omvendt

består der ikke en arbejdsforpligtelse for en tolk på tolkefortegnelsen, og

en

sådan tolk kan således frit og uden begrundelse afslå en tolkeopgave.

Tolke, der anvendes inden

for politiet og af andre, der benytter politiets tolkefortegnelse, skal

– efter

interne regler – være godkendt af Rigspolitiet.

Ved vurderingen af, om en

tolk kan godkendes, lægges der vægt på tolkens sproglige kvalifikationer, den

pågældendes vandel og øvrige adfærd og på sikkerhedsmæssige forhold.

En tolk bliver slettet af

tolkefortegnelsen, såfremt Rigspolitiet bliver bekendt med forhold, som ville

indebære, at den pågældende ikke ville kunne opnå godkendelse.

I sagen vedrørende Deres

klient har Rigspolitiet blandt andet modtaget følgende oplysninger:

En person, der ønskede at være anonym, har oplyst, at

en tolk ved navn (A) er en af de øverste tigre i Danmark, at han forestår

opkrævning af penge til de Tamilske Tigre, ligesom det var ham, der står bag

trusler mod tamilske personer, der ikke vil betale.

I forbindelse med udsendelse af en navngiven person har

den pågældende oplyst, at ’(A) arbejder for de Tamilske Tigre’. Det

skulle

dreje sig om en organisation i Danmark, der indsamler penge til tigrene.

Ved ransagning foretaget af Politimesteren i Herning

den 10. oktober 1996 i lokaler, der efter politiets opfattelse er hovedkontor

for den danske afdeling af de Tamilske Tigre, blev der fundet en navneliste,

hvorpå

der var anført ’(A), (adresse)’.

Der foreligger således fra

flere – af hinanden uafhængige – kilder oplysninger om, at Deres

klient har en

tilknytning til de Tamilske Tigre.

Selv om Deres klient har

afvist de enkelte oplysninger, er der efter Rigspolitiets opfattelse skabt en

sådan tvivl om, hvorvidt anvendelse af Deres klient som tolk – blandt

andet i

asylsager – er sikkerhedsmæssigt forsvarligt, at Rigspolitiet har

besluttet med

virkning fra dags dato at slette Deres klient af politiets tolkefortegnelse.

Rigspolitiet har ikke fundet

anledning til at imødekomme Deres begæring om udvidet partshøring.

¼

”

Den 3. oktober 1997 klagede

A’s advokat til Justitsministeriet over afgørelsen. Advokaten gentog i

alt

væsentligt sine tidligere fremførte argumenter i sagen. Advokaten henviste

til

sine tidligere breve i sagen og gentog sin begæring om aktindsigt i de

ovenfor

omtalte navnelister.

Desuden anførte advokaten

følgende:

”

¼

Det gøres gældende, at der

ikke er skabt en tvivl, der på nogen måde berettiger, at min klient slettes

som

godkendt tolk. De få klager der er fremkommet over min klient hænger

indholdsmæssigt ikke sammen og kan imødegås såvel konkret som generelt.

”

Den 6. oktober 1997

fremsendte Politimesteren i Herning en delvis anonymiseret kopi af den

ovenfor

omtalte navneliste. Politimesteren anførte bl.a. følgende:

”

¼

Jeg vedlægger hermed kopi –

i delvis anonymiseret form – af de (2 lister), Herning politi er i

besiddelse

af. Listerne er uden betydning for den efterforskning, der foregår her i

kredsen.

¼

”

Der var tale om en

håndskreven og en maskinskreven liste med henholdsvis 18 og 24 navne og

adresser. A’s navn og adresse optrådte på begge lister.

Den 14. oktober 1997

fremsendte A’s advokat kopi af brevet fra Politimesteren i Herning og de

to lister

til Justitsministeriet. Samtidig hermed anførte advokaten bl.a. følgende:

”

¼

Vedrørende den maskinskrevne

liste fremhæves, at to danskere figurerer på listen tillige med Krarup

kommunes

bibliotekar. Det forekommer således åbenbart, at listen er en almindelig

adresseliste (og ikke en medlemsliste) og sandsynligt, at der er tale om en

liste over personer/institutioner, som abonnerer på de tidsskrifter som

udgives

af LTTE. Jeg har redegjort herfor i min skrivelse af 27. juni d.å. til

Rigspolitichefen.

Under hensyn til de

forholdsvis få navne, der figurerer på listen, er det muligt at det

fremsendte

kun er et uddrag af listen.

Vedrørende den håndskrevne

liste bemærkes, at 6 navne (herunder min klients navn) er identiske med navne

på den maskinskrevne liste.

Det gøres gældende, at der

ikke er noget holdepunkt for at antage, at der er tale om en liste over

LTTE-medlemmer i Danmark. Listen kan meget vel være en ufuldstændig eller

foreløbig adresseliste, som efterfølgende er renskrevet (med senere

tilføjelse

af yderligere navne) på maskine. Det skal fremhæves, at listen ikke

indeholder

navne på personen ved navn (C), som i henhold til politirapport af 31.

oktober

1996 skulle være formand for LTTE. Listen indeholder ej heller navnet på min

klients bror (D), som i henhold til samme politirapport skulle være nr. 3 i

LTTE-hierakiet i Danmark.

Endelig indeholder listen

ikke navnet på den så vidt jeg ved eneste tamil i Danmark, der officielt er

trådt frem som LTTE-medlem (i en TV-udsendelse i forbindelse med

Chitra-sagen).

Denne person hedder efter det for mig oplyste noget i retning af (...).

Det gøres samlet gældende,

at de 2 navnelister, som er fremsendt af Politimesteren i Herning intet viser

om, at min klient har anden tilknytning til LTTE i Danmark end, at han har

abonneret

på LTTE’s tidsskrifter, hvilket han har tilfælles med mange tamiler i

Danmark,

flere danskere og Krarup kommunes bibliotek. Listerne kan under ingen forhold

anvendes til at sandsynliggøre at min klient er medlem af LTTE i Danmark.

¼

”

I udtalelsen fra

Rigspolitichefen af 25. november 1997 anførte Rigspolitichefen bl.a.

følgende:

”

¼

På grund af de meget

følsomme oplysninger, som tolken gennem sit virke kan få indsigt i, er det

for

politiet af afgørende betydning, at politiet har ubetinget tillid til, at den

pågældende tolk ikke kan tænkes at gøre uberettiget brug af oplysninger, som

han modtager gennem sit arbejde for politiet og andre myndigheder, der

benytter

politiets tolkefortegnelse, herunder Udlændingestyrelsen og Flygtningenævnet.

Rigspolitiet finder fortsat,

at der er skabt en sådan tvivl om, hvorvidt anvendelse af denne tolk er

sikkerhedsmæssigt forsvarligt, at tolken ikke bør godkendes til at tolke for

politiet.

Rigspolitiet kan på denne

baggrund henholde sig til afgørelsen af 18. august 1997.

¼

”

Ved brev af 29. december

1997 til Justitsministeriet gjorde A’s advokat gældende at politiet ikke

havde

grundlag for at være i tvivl om hvorvidt anvendelsen af A som tolk var

sikkerhedsmæssigt forsvarlig, og advokaten anførte at det præsenterede

klagemateriale

var spinkelt og usammenhængende og bar præg af at være fabrikeret af uvenner

til A.

A’s advokat anførte videre

at politiet roligt kunne have tillid til at A ikke gjorde uberettiget brug af

oplysninger idet der aldrig havde været klaget over A på dette punkt.

Justitsministeriet traf

afgørelse den 26. maj 1998. I afgørelsen anførte ministeriet følgende:

”

¼

Ved skrivelser af 3. og 14.

oktober 1997 j.nr. (

¼

)

har De klaget til Justitsministeriet over Rigspolitichefens afgørelse af 18.

august 1997, hvorefter Deres klient (A) blev slettet af politiets

tolkefortegnelse.

Justitsministeriet har

modtaget sagens akter samt en udtalelse fra Rigspolitichefen, som henholder

sig

til sin afgørelse. De har fået tilsendt en kopi af udtalelsen, og De har

afgivet supplerende bemærkninger til sagen.

De har efterfølgende ved

skrivelse af 2. februar 1998 samt ved flere telefoniske henvendelser bragt

sagen i erindring over for Justitsministeriet.

Justitsministeriet skal

indledningsvis oplyse, at Rigspolitichefen fører fortegnelsen over tolke, som

er godkendt til at udføre tolkning og oversættelse inden for

Justitsministeriets område.

Det er Rigspolitichefens

afgørelse, hvorvidt en tolk skal optages på tolkefortegnelsen, samt hvorvidt

en

allerede godkendt tolk skal slettes herfra. Kriterierne for godkendelse og

fortsat optagelse er ens, idet der lægges vægt på tolkens sproglige

kvalifikationer, den pågældendes vandel og øvrige adfærd samt på

sikkerhedsmæssige forhold.

De tolke, der er optaget på

fortegnelsen, er ikke i ansættelsesforhold til politiet og garanteret

arbejdsopgaver. Dette modsvares af, at det står de optagne tolke frit for at

antage respektive afslå eventuelle tilbudte tolkeopgaver.

Efter en gennemgang af sagen

skal Justitsministeriet meddele, at man ikke finder grundlag for at omgøre

Rigspolitichefens afgørelse i sagen.

Justitsministeriet har ved

afgørelsen lagt vægt på de samme forhold som Rigspolitichefen har anført som

begrundelse for sin afgørelse. Det er således også ministeriets vurdering, at

der er berettiget tvivl om, hvorvidt en fortsat anvendelse af Deres klient

som

tolk vil være sikkerhedsmæssig forsvarlig.

Den sene besvarelse

beklages.

¼

”

A’s advokat klagede over

Justitsministeriets afgørelse af 26. maj 1998, herunder vedrørende manglende

aktindsigt, langsommelig sagsbehandling og utilstrækkelige oplysninger.

Ombudsmandens udtalelse

Indledning

Af Rigspolitichefens kundgørelse I, nr. 11, af 11. november 1998, om en

samlet rekrutterings- og administrationsordning for tolke fremgår bl.a.

følgende:

’

¼

Justitsministeriet har ved skrivelse af 17. november 1992 tiltrådt, at der

indføres en samlet rekrutterings- og administrationsordning for tolke.

I den anledning fastsættes følgende retningslinier for politiet:

1. Politiets tolkefortegnelse

1.1. Rigspolitichefen, Afdeling E, Den centrale Politiafdeling, fører en

fortegnelse over tolke, som er godkendt til at udføre tolkning og

oversættelse inden for Justitsministeriets område.

¼

1.3. Tolkefortegnelsen ajourføres og udsendes løbende af Rigspolitiet. Den

sendes til Justitsministeriet, domstolene og samtlige institutioner under

Justitsministeriet, herunder samtlige politikredse.

¼

2. Optagelse af tolke på

tolkefortegnelsen

2.1. Tolke, der anvendes

inden for politiet, skal være godkendt af Rigspolitiet.

2.2. Rigspolitiet afgør

efter en skriftlig ansøgning på dansk samt en personlige samtale, hvorvidt en

tolk kan optages på tolkefortegnelsen, og om der skal ske honorering efter

translatørtakst eller takst for øvrige tolke. Kun enkeltpersoner kan optages

på

tolkefortegnelsen.

¼

’

Optagelse på

Rigspolitichefens tolkefortegnelse er en faktisk og altså i nogle tilfælde en

retlig forudsætning for at få tolkeopgaver for en række myndigheder. Uanset

at

der ikke består et egentligt ansættelsesforhold, fungerer tolkefortegnelsen

som

en form for autorisation til at udføre tolkeopgaver for de myndigheder som på

grund af interne regler eller af praktiske årsager udelukkende eller

overvejende anvender rigspolitiets tolkefortegnelse til at udvælge tolke.

Efter det som De har oplyst,

er optagelse på listen afgørende for at (A) kan forsørge sig selv og sin

familie som tolk.

Rigspolitichefen kan og

efter omstændighederne skal slette en tolk fra listen såfremt den pågældende

ikke længere opfylder de krav der stilles til optagelse på listen, herunder

med

hensyn til sproglige kvalifikationer, den pågældendes vandel og øvrige adfærd

samt til sikkerhedsmæssige forhold.

Jeg lægger i øvrigt til

grund for min vurdering at det vil være sikkerhedsmæssigt uforsvarligt for

politiet at anvende (A) som tolk såfremt han har den påståede tilknytning til

de tamilske tigre i Danmark.

2. Udvidet partshøring

Bestemmelsen om partshøring

i forvaltningslovens § 19 indebærer at myndighederne har pligt til ikke at

træffe afgørelse før myndigheden har gjort parten bekendt med væsentlige

oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder som er i myndighedens

besiddelse, som er til ugunst for parten, og som parten må antages ikke at

være

bekendt med. Parten skal tillige have lejlighed til at fremkomme med en

udtalelse

efter at have modtaget de nævnte oplysninger. Forvaltningslovens

partshøringsbestemmelser angår ikke uden videre oplysninger vedrørende

myndighedens vurdering af sagen, herunder med hensyn til de juridiske

elementer

i sagen.

De ulovbestemte regler om

partshøring som var gældende forud for forvaltningslovens ikrafttræden,

gælder

fortsat som supplement til lovens bestemmelser om partshøring. Efter disse

ulovbestemte regler har myndighederne i en vis udstrækning en forpligtelse

til

at meddele parten yderligere oplysninger, herunder med hensyn til de

vurderingsmæssige elementer i sagen, inden en afgørelse træffes. Disse

ulovbestemte regler gælder i forbindelse med uansøgt afsked af personale i

offentlig tjeneste og muligvis også i sager om inddragelse af næringsretlige

tilladelser og lignende, jf. Jon Andersen mfl., Forvaltningsret (1994), s.

347ff.

Det fremgår endvidere af

Justitsministeriets vejledning om forvaltningsloven, vejledning nr. 11740 af

4.

december 1986, pkt. 105, at bestemmelserne i forvaltningsloven alene

fastlægger

omfanget af den lovmæssige pligt til partshøring, og at partshøring også bør

foretages i tilfælde hvor parten skønnes at have interesse i at se og

eventuelt

kommentere afgørelsesgrundlaget.

På mødet den 24. januar 1997

orienterede Rigspolitichefen Dem og (A) om de anklager der var rettet imod

(A).

Rigspolitichefen gjorde i denne forbindelse Dem og (A) bekendt med at

rigspolitiet

på baggrund af de foreliggende oplysninger var nødt til at foretage en

vurdering af om (A) fortsat kunne nyde tillid som tolk.

De har forud for

Rigspolitichefens afgørelse af 18. august 1997 desuden modtaget sagens akter

(heraf nogle i anonymiseret form) og er i den forbindelse fremkommet med

Deres

bemærkninger hertil.

Under hensyn til det

beskrevne sagsforløb og til den usikkerhed der er forbundet med udstrækningen

af området for den ulovbestemte partshøringspligt, finder jeg ikke

tilstrækkeligt grundlag for at kritisere at Rigspolitichefen nægtede Dem

adgang

til en udvidet partshøring forud for sin afgørelse af 18. august 1997. Jeg

skal

dog bemærke at det ville have været bedst stemmende med god forvaltningsskik

såfremt Rigspolitichefen havde givet Dem en yderligere mulighed for at

fremkomme med Deres bemærkninger til sagen efter at have gjort Dem bekendt

med

sin indstilling. Jeg lægger vægt på sagens betydning for (A), Deres ønske om

en

supplerende høring, og på at spørgsmålet om Deres aktindsigt i navnelisterne

på

det tidspunkt ikke var afklaret.

Jeg har samtidig hermed

gjort Rigspolitichefen bekendt med min opfattelse.

3. Besvarelse af begæringer om aktindsigt

Forvaltningslovens § 16,

stk. 2, om afgørelse af sager om aktindsigt har følgende ordlyd:

’

Stk. 2.

Myndigheden afgør snarest, om en begæring kan imødekommes.

Er begæringen ikke imødekommet eller afslået inden 10 dage efter, at

begæringen

er modtaget af myndigheden, skal denne underrette parten om grunden hertil

samt

om, hvornår afgørelsen kan forventes at foreligge.’

De fremsatte første gang

begæring om aktindsigt på mødet hos Rigspolitichefen den 24. januar 1997.

Rigspolitichefen meddelte Dem ved brev af 6. februar 1997 at rigspolitiet

snarest ville vende tilbage til sagen. Rigspolitichefen meddelte Dem

aktindsigt

ved brev af 26. februar 1997. Jeg må konstatere at lovens 10-dages-frist ikke

blev iagttaget. Jeg finder dette beklageligt.

Jeg har samtidig hermed

gjort Rigspolitichefen bekendt med min opfattelse.

Ved telefax af 5. marts 1997

anmodede De om yderligere aktindsigt i en rapport af 22. oktober 1996.

Rigspolitichefen fremsendte rapporten til Dem ved telefax af 25. marts 1997

og

beklagede samtidig den sene besvarelse. Jeg må konstatere at lovens

10-dages-frist også i dette tilfælde blev overskredet. Jeg kan tilslutte mig

Rigspolitichefens beklagelse af det sene svar.

Det fremgår endvidere af sagen

at Rigspolitichefen modtog Deres begæring om aktindsigt i de to navnelister

den

30. juni 1997, og at rigspolitiet herefter tog kontakt til Politimesteren i

Herning den samme dag for at høre om det var muligt at få fremsendt kopi af

de

omtalte lister. Politiet i Herning meddelte telefonisk den 1. juli 1997

Rigspolitichefen at politimesteren ikke var indstillet på at udlevere kopi af

listerne, men at Rigspolitichefen kunne rette henvendelse med henblik på

nærmere drøftelse af spørgsmålet, eventuelt med fremsendelse af begæringen om

aktindsigt til udtalelse. Der fremgår ikke yderligere af sagen med hensyn til

drøftelser, overvejelser eller andet angående aktindsigt i listerne.

Ved brev af 17. juli 1997

meddelte Rigspolitichefen Dem at Deres anmodning om aktindsigt var under

behandling, og at De ville modtage svar ’så snart Rigspolitiets

overvejelser om

aktindsigtspørgsmålet er afsluttet’.

Meddelelsen om afslag på

aktindsigt begrundet i at listerne ikke befandt sig på sagen, blev givet

samtidig med Rigspolitichefens afgørelse af 18. august 1997.

Jeg finder det beklageligt

at Rigspolitichefen først den 17. juli 1997 vendte tilbage til begæringen om

aktindsigt.

Jeg har samtidig hermed

gjort Rigspolitichefen bekendt med min opfattelse.

Jeg finder desuden ikke at

indholdet af meddelelserne fra Rigspolitichefen af henholdsvis 6. februar

1997

og 17. juli 1997 er i overensstemmelse med forvaltningslovens krav om

angivelse

af begrundelse og et forventet tidspunkt for afgørelsen. Bestemmelsen

forudsætter at det fremgår hvorfor afgørelse ikke kan træffes inden for

fristen, samt at der gives en mere præcis oplysning om hvornår parten kan

forvente en afgørelse. Formuleringerne ’Rigspolitichefen vil snarest

vende

tilbage med svar på Deres anmodning’ og ’så snart Rigspolitiets

overvejelser om

aktindsigtspørgsmålet er afsluttet’ er efter min opfattelse for vage og

upræcise til at opfylde lovens krav på dette punkt. Jeg finder dette

beklageligt.

Jeg har samtidig hermed

gjort Rigspolitichefen bekendt med min opfattelse.

Jeg finder det endvidere

beklageligt at Justitsministeriet ikke konstaterede og udtalte sig om

ovennævnte forhold vedrørende besvarelse af anmodningerne om aktindsigt i

forbindelse med ministeriets afgørelse af sagen af 26. maj 1998.

Jeg har samtidig hermed

gjort Justitsministeriet bekendt med min opfattelse.

4. Begrænset aktindsigt og begrundelse herfor

Det er udgangspunktet efter

forvaltningslovens § 9, stk. 1, at en part har ret til fuldstændig aktindsigt

i

alle dokumenterne i sagen som han er part i. Begrænsninger og

undtagelsesmuligheder findes i lovens § 9, stk. 3, § 10, stk. 2, og §§ 12-15.

Ud over Rigspolitichefens

oplysning i sit brev til Dem af 26. februar 1997 om at der var foretaget

anonymisering i akterne, indeholder sagen ikke oplysninger om omfanget af den

aktindsigt som De fik. På baggrund af Deres indlæg af 11. april 1997 hvori De

på en lang række punkter imødegik væsentlige bilag i sagen, må jeg imidlertid

lægge til grund at der i hvert fald er et sagsdokument som De ikke har

modtaget

aktindsigt i. Det drejer sig om en rapport af 21. oktober 1996 som ikke ses

at

have fået betydning for Rigspolitichefens afgørelse af 18. august 1997.

Forvaltningslovens § 22 og §

24 har følgende ordlyd:

’

§ 22.

En afgørelse skal, når den meddeles skriftligt, være ledsaget

af en begrundelse, medmindre afgørelsen fuldt ud giver den pågældende part

medhold.

¼

§ 24.

En begrundelse for en afgørelse skal indeholde en henvisning

til de retsregler, i henhold til hvilke afgørelsen er truffet. I det omfang,

afgørelsen efter disse regler beror på et administrativt skøn, skal

begrundelsen tillige angive de hovedhensyn, der har været bestemmende for

skønsudøvelsen.

Stk. 2.

Begrundelsen skal

endvidere om fornødent indeholde en kort redegørelse for de oplysninger

vedrørende sagens faktiske omstændigheder, som er tillagt væsentlig betydning

for afgørelsen.

Stk. 3.

Begrundelsens indhold kan begrænses, i det omfang partens

interesse i at kunne benytte kendskab til denne til varetagelse af sit tarv

findes at burde vige for afgørende hensyn til den pågældende selv eller til

andre private eller offentlige interesser, jf. §

15.’

Begrundelsespligten omfatter

også afgørelser om partsaktindsigt, jf. hertil Justitsministeriets vejledning

om forvaltningsloven, vejledning nr. 11740 af 4. december 1986, punkt 98.

I det omfang en myndighed

undtager oplysninger eller dokumenter fra partsaktindsigt efter

forvaltningslovens regler, indebærer de nævnte bestemmelser altså at parten

skal oplyses om at dokumenter og/eller oplysninger er undtaget samt om

begrundelsen

herfor. Begrundelsen skal tillige indeholde en henvisning til de retsregler

som

myndigheden påberåber sig til støtte for undtagelsen af dokumenterne og/eller

oplysningerne.

Rigspolitichefens afgørelse

af 26. februar 1997 indeholder alene oplysning om at der er foretaget

anonymisering i akterne. Jeg finder dette beklageligt.

Jeg har samtidig hermed

gjort Rigspolitichefen bekendt med min opfattelse.

Jeg finder det endvidere

beklageligt at Justitsministeriet ikke konstaterede og udtalte sig om

ovennævnte

forhold vedrørende aktindsigtspørgsmålet i forbindelse med sin afgørelse af

sagen af 26. maj 1998.

Jeg har samtidig hermed

gjort Justitsministeriet bekendt med min opfattelse.

5. Sagsbehandlingstiden

På baggrund af

Justitsministeriets egen beklagelse af det sene svar har jeg ikke grundlag

for

at behandle dette forhold.

6. Sagens oplysning

Sagens akter indeholder en

række påstande og oplysninger vedrørende (A), herunder

at

han skulle bestride en ledelsespost i de tamilske tigres organisation

i Danmark,

at

han skulle have

fabrikeret asylforklaringer mod betaling,

at

han skulle have hjulpet en asylansøger,

at

han skulle have oversat forkert i Flygtningenævnet,

at

han skulle indsamle penge til de tamilske tigre, og

at

han i visse tilfælde skulle have fremsat

trusler mod personer der ikke ønskede at støtte de tamilske tigre.

Rigspolitichefens beslutning

af 18. august 1997 om sletning fra rigspolitiets tolkefortegnelse ses alene

at

være baseret på oplysningerne om (A)’s tilknytning til de tamilske tigre

i

Danmark, herunder at han skulle forestå opkrævning af penge til tigrene og

stå

bag trusler mod tamilske personer der ikke ville betale. Mistanken imod (A)

understøttes ifølge Rigspolitichefen af at der foreligger oplysninger fra

flere

(tre) af hinanden uafhængige kilder om at (A) har en tilknytning til de

tamilske tigre.

Der gælder i den offentlige

forvaltning et official- eller undersøgelsesprincip som indebærer at

forvaltningen har ansvaret for at de fornødne oplysninger til afgørelse af en

foreliggende sag er tilvejebragt, samt at forvaltningen har pligt til, i det

omfang det er muligt, at kontrollere at de oplysninger der indgår i

oplysningsgrundlaget, er korrekte.

I den foreliggende sag

indebærer dette princip at Rigspolitichefen havde pligt til at søge at sikre

at

der forelå tilstrækkelige oplysninger til at belyse mistanken om (A)’s

tilknytning til de tamilske tigre i Danmark.

Sådan som Rigspolitichefens

afgørelse af 18. august 1997 er formuleret, må jeg lægge til grund at den er

truffet på baggrund af oplysninger fra en anonym person og en navngiven

person

i forbindelse med dennes udsendelse af Danmark samt nogle antagelser om

betydningen af to navnelister.

Oplysninger fra anonyme

anmeldere vil ofte være svære at kontrollere og samtidig vanskelige at

imødegå.

Myndighederne bør naturligvis være varsomme med uden videre at lægge sådanne

oplysninger til grund for deres afgørelser. Dette skal også ses i lyset af at

en anonym anmelders troværdighed typisk ikke umiddelbart kan bedømmes.

Væsentlige hensyn som de

sikkerhedsmæssige hensyn der er tale om i denne sag, kan dog føre til at

myndighederne ud fra et forsigtighedsprincip er berettigede til at lægge

sådanne oplysninger til grund for deres afgørelser hvad enten oplysningerne

står alene eller suppleres med andre oplysninger.

I et tilfælde som det

foreliggende hvor myndighederne finder det forsvarligt at lægge sådanne

oplysninger til grund og samtidig lader oplysningerne understøtte af

oplysninger fra andre kilder, bør myndighederne i hvert fald sikre sig at

også

de andre bevismidler i sagen er undersøgt i det omfang det er muligt.

Kravet til bevisets styrke i

sagen, det vil sige hvornår oplysningerne er tilstrækkelige til at statuere

berettiget tvivl om hvorvidt en fortsat anvendelse af (A) som tolk vil være

sikkerhedsmæssigt forsvarlig, må nødvendigvis fastlægges under hensyn til de

interesser som den sikkerhedsmæssige vurdering skal varetage. Det betyder at

Rigspolitichefen må være berettiget til at lægge oplysninger til grund,

uanset

at disse ikke lader sig efterprøve med sikkerhed som man normalt i andre

sammenhænge må kræve. Ved bedømmelsen af sagen må det imidlertid også tages i

betragtning at en sletning af tolkefortegnelsen er af indgribende betydning

for

(A).

På denne baggrund er det min

opfattelse at oplysningerne vedrørende de to lister burde have været

undersøgt

nøjere forinden afgørelsen blev truffet. Det ville således have været

naturligt

om Rigspolitichefen havde foretaget en nærmere undersøgelse af (A)’s

oplysninger om at der måtte være tale om lister over modtagere af

tidsskrifter,

også under hensyn til at Krarup Kommunes bibliotekar optræder på listen.

Under hensyn til at

Politimesteren i Herning ifølge notitsen af 17. juni 1997 mente at lederen

eller lederne af de tamilske tigre i Danmark var blandt de afhørte, mener jeg

på samme måde at det havde været nærliggende at søge at få klarhed over

eventuelle personsammenfald mellem den leder/lederkreds som Politimesteren i

Herning mente at have afhørt, og den lederkreds som anmelderen i notits af

31.

oktober 1996 mente at kunne udpege. Herved kunne anmelderens oplysninger

delvis

have været be- eller afkræftet.

Sagen indeholder ingen

oplysninger om sådanne undersøgelser eller andre undersøgelser som kunne have

bragt klarhed over rigtigheden i antagelserne om navnelisternes betydning.

Endvidere mener jeg at

Justitsministeriet burde have søgt oplyst hvad der nærmere lå i oplysningen

fra

Politimesteren i Herning om at ’listerne er uden betydning for den

efterforskning, der foregår her i kredsen.’, jf. politimesterens brev af

6.

oktober 1997 som De fremsendte til ministeriet ved Deres brev af 14. oktober

1997.

Jeg har samtidig hermed

gjort Rigspolitichefen og Justitsministeriet bekendt med min opfattelse, og

jeg

har henstillet til Justitsministeriet at tage sagen op til fornyet

overvejelse

på baggrund af det som jeg har anført ovenfor. Jeg har ved min kritik af

Rigspolitichefen og Justitsministeriet og ved min henstilling til

Justitsministeriet ikke taget stilling til hvilket udfald sagen bør have

–

heller ikke i det tilfælde hvor de yderligere undersøgelser viser sig ikke at

bringe større klarhed over spørgsmålet om (A)’s mulige forbindelse med

de

tamilske tigre.

...”

Justitsministeriet meddelte

mig ved brev af den 4. januar 2000 at ministeriet havde noteret sig min

kritik

af ministeriets sagsbehandling i sagen, og at ministeriet havde fundet det

rigtigst at anmode Rigspolitichefen om at genoverveje sagen.

Jeg meddelte herefter

Justitsministeriet at jeg tog det oplyste til efterretning og bad ministeriet

om at underrette mig når Rigspolitichefens fornyede afgørelse foreligger.

Lignende dokumenter