Spring til indhold

Retsinformation

Selvforskyldt ledighed

KEN nr 10404 af 26/01/2004Endelig adm. afgørelseBeskæftigelses- og Ligestillingsministeriet16. januar 2006

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Selvforskyldt

ledighed

Ankenævnet har behandlet Deres klage på møde den 22.

januar 2004.

Nævnet traf denne

A F G Ø R E L S

E

De er ikke selvforskyldt ledig i forbindelse med Deres

afslag på et formidlet arbejde ved xx den 19. mart 2003.

B E M Æ R K N I

N G E R

Ankenævnet har ved afgørelsen lagt til grund, at

-

De blev ledigmeldt den

3. marts 2003,

-

De med offentlige

transportmidler ville have en daglig transporttid på mindst 3 timer og 43

minutter i hverdagene, 2 timer og 49 minutter på lørdage og 1 time og 24

minutter på søndage,

-

De herudover ville

skulle bruge anslået 20 minutter om dagen på turen til og fra

busstoppestederne,

-

Deres arbejdstid var

fra kl. 7 til kl. 15, herunder hver anden weekend,

-

De ifølge oplysninger

fra xx Rutebilstation tidligst ville kunne være på arbejde kl. 8.40 i

Læs alt

hverdagene, kl. 13.00 på lørdage og kl. 16.00 på søndage, hvis De skulle

benytte offentlige transportmidler, og

-

De om søndagen ikke

ville kunne nå at møde på arbejde, før De havde fri, ligesom De om lørdagen

kun

ville kunne nå at være på arbejdet i højst 1 time, før De havde fri.

Et medlem er selvforskyldt ledig, hvis medlemmet uden

en gyldig grund afslår et formidlet arbejde, jf. § 9 i bekendtgørelse om

selvforskyldt ledighed.

De gyldige grunde er udtømmende opregnet i

bekendtgørelsens kapitel 3 og omfatter bl.a. transport, jf. § 16, hvorefter

et

medlem kan afslå eller opsige et arbejde, hvis afstanden mellem bopæl og

arbejdssted

medfører, at den tid, der går til transport, er mere end, hvad der skal

accepteres efter § 8 i bekendtgørelse om rådighed.

Et medlem, der ikke har været ledig i længere tid end

sammenlagt 3 måneder, skal ifølge § 8 i bekendtgørelse om rådighed som

udgangspunkt kunne overtage arbejde med en samlet daglig transporttid på op

til

3 timer med offentlige transportmidler.

Såfremt medlemmet er bosat i et område, hvor det er

nødvendigt med en længere transporttid end sædvanligt, må medlemmet acceptere

denne transporttid.

Ankenævnet har ved afgørelsen lagt vægt på, at

mødetidspunktet var kl. 7 alle dage, og at De hverken på hverdage eller

lørdage

og søndage kunne nå frem til dette tidspunkt med offentlige transportmidler.

Samtidig ville tiderne for de offentlige transportmidler i øvrigt ikke gøre

det

muligt for Dem at varetage det formidlede arbejde med arbejdstiden 7-15 i

weekenderne.

Ankenævnet har i denne forbindelse lagt til grund, at

De ved benyttelse af offentlige transportmuligheder tidligst ville kunne være

fremme på arbejdspladsen ca. kl. 8.40 på hverdage, ca. kl. 13 på lørdage og

på

søndage tilsvarende ca. kl. 16.

I øvrigt ville den daglige transporttid, inkl. turen

til og fra busstoppesteder, antages at ville have udgjort over 4 timer i

hverdagene, over 3 timer om lørdagen og 1 time og 45 minutter om søndagen.

Ankenævnet har i denne forbindelse lagt vægt på, at De

ifølge oplysninger fra AF ikke er bosat i et område, hvor det er nødvendigt

med

en længere transporttid end sædvanligt.

Ankenævnet finder således, at De havde en gyldig grund

til at afslå det formidlede arbejde ved xx den 19. marts 2003.

De skal således ikke skal anses for selvforskyldt ledig.

Ankenævnet henviser til § 63 i

arbejdsløshedsforsikringsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 799 af 24.

september

2002, § 1, nr. 11 og § 5 i lov nr. 1035 af 17. december 2002 om ændring af

lov

om arbejdsløshedsforsikring m.v., §§ 9, 14, 16 og 39 i direktoratets

bekendtgørelse nr. 826 af 19. september 2001 om selvforskyldt ledighed, § 1,

nr. 20 og § 2 i direktoratets bekendtgørelse nr. 1202 af 18. december 2002 om

ændring af bekendtgørelse om selvforskyldt ledighed, §§ 2 og 8 i

direktoratets

bekendtgørelse nr. 1353 af 20. december 2000 om rådighed, og § 1, nr. 8 og §

2

i direktoratets bekendtgørelse nr. 1194 af 18. december 2002 om ændring af

bekendtgørelse om rådighed.

Ankenævnet ændrer således direktoratets afgørelse af

31. juli 2003.

På ankenævnets

vegne

xxx

xx

De kan læse om afgørelsens faktiske og retlige grundlag

på de følgende sider.

Kopi til:

xx Arbejdsløshedskasse

Arbejdsdirektoratet

1. Sagsforløb

Arbejdsdirektoratet fremstillede sagen på denne måde:

” Den 9. april 2003 skrev Deres a-kasse til Dem, at

a-kassen havde fået underretning om, at De havde afslået et formidlet

arbejde.

De blev derfor indkaldt til en rådighedssamtale i a-kassen den 15. april

2003.

Den 9. april 2003 skrev AF til a-kassen, at Deres mand

den 18. marts 2003 havde kontaktet AF, efter at De var blevet formidlet til

en

stilling som social- og sundhedshjælper ved xx i xx. Deres mand havde oplyst

over for AF, at De ikke havde råd til at påtage sig det formidlede arbejde,

som

skulle påbegyndes den 19. marts 2003. Deres mand oplyste videre, at De

formentlig

ikke ville møde op til formidlingssamtalen hos arbejdsgiver.

Det fremgår videre af brevet fra AF til a-kassen, at AF

gjorde Deres mand opmærksom på, at man fastholdt formidlingen, og AF bad

Deres

mand om at give arbejdsgiver besked, hvis De ikke mødte op. AF skrev til

a-kassen, at AF ikke havde fået oplyst, at De ingen bil havde, og ved

formidlingssamtalen på AF havde De ikke oplyst, at der var forbehold.

Den 10. april 2003 skrev AF til a-kassen, at AF ikke på

noget tidspunkt havde givet udtryk for, at det var i orden, at De ikke sagde

ja

til det formidlede arbejde. Deres mand havde kontaktet AF den 18. marts 2003,

og AF oplyste over for Deres mand, at AF fastholdt formidlingen. Samme dag

ringede Deres mand til xx og meddelte, at De ikke ønskede jobbet.

Den 14. april 2003 oplyste De i en redegørelse til

a-kassen, at AF havde henvist Dem til en samtale om et formidlet arbejde ved

xx. Der var tale om en stilling på 32 timer, hvor arbejdstiden lå i

tidsrummet

fra kl. 7.00 til kl. 15.00.

De oplyste, at De mødte op til samtalen hos

arbejdsgiver og fik arbejdet. De fik udleveret et vagtskema, og De skulle

starte den 19. marts 2003. Da De kom hjem snakkede De imidlertid med Deres

mand

om arbejdet, og De ville få økonomiske problemer, når De skulle så langt.

Dette

ville medføre, at De var nødt til at sælge Deres bil, da Deres mands bil var

en

skolevogn.

De oplyste videre i redegørelsen, at De ved henvendelse

til AF, a-kassen og Arbejdsdirektoratet havde fået oplyst, at De ikke havde

pligt til at benytte egen bil, men at De skulle klare transporten til og fra

arbejde med offentlige transportmidler. De havde derfor undersøgt

transportmulighederne, og De havde fundet ud af, at De først kunne være i xx

kl. 10.00 på hverdage, kl. 13.45 på lørdage og kl. 15.55 på søndage. I

weekenderne ville De endvidere have problemer med at komme tilbage, idet De

kun

ville kunne være i xx i 10-15 minutter, før De skulle hjem igen.

De oplyste i redegørelsen til a-kassen, at det derfor

ikke ville hjælpe meget at lave vagtplanen om, da De ifølge vagtplanen skulle

arbejde hver anden weekend på plejehjemmet. Dette meddelte De AF, og AF ville

så give besked til xx.

Den 28. april 2003 traf a-kassen afgørelse om, at De

uden en gyldig grund havde afslået et formidlet arbejde. A-kassen pålagde Dem

derfor en effektiv karantæne på 3 uger med virkning fra den 19. marts 2003.

A-kassen lagde ved afgørelsen vægt på, at De ikke på forhånd havde oplyst, at

De ikke havde bil til rådighed, og at De ikke over for AF eller a-kassen

havde

oplyst nogen form for forbehold.

Den 30. april 2003 klagede De over denne afgørelse. De

oplyste blandt andet, at De ikke på noget tidspunkt havde gjort opmærksom på,

at De havde bil til rådighed, og De ville gerne vide, med hvilken hjemmel det

kunne forlanges, at De brugte Deres egen bil.

De anførte, at De ikke havde sagt, at De ikke ville

tage det formidlede arbejde, da De så ville sætte penge til. De havde derimod

sagt, at De ikke havde råd til at benytte Deres egen bil, og De havde ved

henvendelse til Arbejdsdirektoratet fået at vide, at det ikke kunne kræves,

at

De brugte Deres egen bil.

De havde herefter undersøgt transportmulighederne med

offentlige transportmidler for at se, om det kunne passe med arbejdstiderne i

det formidlede arbejde. Da De fandt ud af, at De først kunne være på

arbejdsstedet kl. 10.00 på hverdage, kl. 13.45 på lørdage og kl. 15.55 på

søndage, når De benyttede offentlige transportmidler, kontaktede De AF og

a-kassen og gjorde dem opmærksom på dette. De anførte endelig i Deres klage,

at

De skulle arbejde hver anden weekend, og at der ikke var mulighed for at

ændre

på dette.

Det fremgår af et notat fra AF den 8. maj 2003, at

Deres mand efter formidlingen til xx oplyste, at De ingen bil havde til

rådighed. Det udtalte De Dem ikke om under formidlingssamtalen på AF.

Den 11. juni 2003 sendte a-kassen Deres klage til

Arbejdsdirektoratet, idet

a-kassen fandt at måtte fastholde afgørelsen af 28.

april 2003. A-kassen oplyste i forbindelse med oversendelsen, at De havde

fået

arbejde med 22,5 om ugen pr. 10. april 2003, og at De fra 1. maj 2003 havde

fået arbejde på fuld tid.

Den 19. juni 2003 skrev direktoratet til Dem og

anmodede om yderligere oplysninger til brug for behandlingen af Deres klage.

Den 29. juli 2003 ringede Deres mand til direktoratet.

Deres mand oplyste over for direktoratet, at De ikke længere var i besiddelse

af det vagtskema, som De havde fået udleveret under samtalen hos

arbejdsgiver.

Deres mand oplyste, at De efter vagtskemaet skulle møde alle dage kl. 7.00,

og

at De skulle arbejde hver anden weekend.

Deres mand oplyste videre, at det slet ikke kunne lade

sig gøre for Dem at nå frem til arbejdsstedet til kl. 7.00, hvis De skulle

benytte offentlige transportmidler. De ville tidligst kunne være fremme kl.

9.30, og andre dage ville De først kunne være fremme langt senere.

Deres mand oplyste, at det ikke til samtalen hos

arbejdsgiver blev diskuteret, om De kunne få andre vagter, da De ikke på

dette

tidspunkt var klar over, at der var problemer med at komme frem til tiden med

offentlige transportmidler. Dette fandt De først ud af efterfølgende, da De

undersøgte busforbindelserne fra xx til xx. Da De fandt ud af, at det var

umuligt

at komme frem til tiden, ringede De straks til a-kassen for at spørge, hvad

De

skulle gøre.

Den 31. juli 2003 oplyste AF telefonisk over for

direktoratet, at De havde været registreret i AF’s system med egen

transport,

da AF formidlede Dem til arbejdet ved xx. AF oplyste videre, at der blev

afholdt en telefonisk formidlingssamtale mellem Dem og AF, inden AF henviste

Dem til samtalen hos arbejdsgiver.

AF oplyste, at De ikke under denne samtale gjorde AF

opmærksom på, at De ikke havde egen bil til rådighed, eller at De ikke havde

råd til at bruge Deres bil til transporten mellem Deres hjem og arbejdsstedet

i

xx. Dette gjorde Deres mand først AF opmærksom på efterfølgende, da De havde

været

til samtalen hos arbejdsgiver om det formidlede arbejde.

Sekretariatet er enig i fremstillingen.

2. Arbejdsdirektoratets

afgørelse

Direktoratet traf den 31. juli 2003 denne afgørelse:

”

De erselvforskyldt ledig den 19. marts

2003, hvor De afslog et formidlet arbejdetved xx.

De skal derforhave en karantæne på 3

uger.

Karantænen harvirkning fra den 19. marts

2003.

Begrundelse

Når De har afslåetet formidlet arbejde,

anses De som hovedregel for selv at være skyld i, at Defortsat er ledig. Det

gælder også i situationer, der kan sidestilles med etafslag.

Det fremgår af §63, stk. 1, nr. 1, i lov

om arbejdsløshedsforsikring, jf. lovbekendtgørelse nr.799 af 24. september

2002, og af § 9, stk. 1, i den dagældende bekendtgørelsenr. 826 af 19.

september 2001 om selvforskyldt ledighed (bekendtgørelsen).

De er dog ikkeselv skyld i ledigheden,

hvis der har været en gyldig grund til afslaget. Gyldigegrunde har som

hovedregel relation til arbejdsmarkedet og vil ikke værepersonlige grunde.

Det fremgår af §14, stk. 1 i

bekendtgørelsen, at den gyldige grund skal foreligge på det tidspunkt,hvor De

afslår det formidlede arbejde.

Det fremgårendvidere af § 14, stk. 2 i

bekendtgørelsen, at det ikke er en gyldig grund,hvis årsagen til afslaget er

en afledt følge af en handling, som De harforetaget efter eget valg.

Alle de gyldigegrunde er nævnt i kap. 3

i bekendtgørelsen. Efter § 16 i bekendtgørelsen er detsåledes en gyldig grund

at afslå et formidlet arbejde, hvis afstanden mellembopæl og arbejdssted

medfører, at transporttiden overskrider, hvad der skalaccepteres efter § 8 i

bekendtgørelse om rådighed, jf. § 1, nr. 8 idirektoratets dagældende

bekendtgørelse nr. 1194 af 18. december 2002 omændring af bekendtgørelse om

rådighed.

Det fremgår afovennævnte bestemmelse, at

De som udgangspunkt skal kunne overtage arbejde meden samlet daglig

transporttid på op til 3 timer med offentlige transportmidler.Hvis De bor i

et område, hvor det er nødvendigt med længere transporttid, må Dedog

acceptere denne transporttid.

På denne baggrunder det direktoratets

vurdering, at De er selvforskyldt ledig den 19. marts2003, hvor De over for

xx afslog et formidlet arbejde.

Direktoratet har iden forbindelse lagt

vægt på, at De på baggrund af oplysningerne om transporttidenmellem Deres

bopæl og arbejdsstedet må anses for at bo i et område, hvor De måacceptere en

længere transporttid end normalt, jf. § 8, stk. 4 i den

dagældendebekendtgørelse om rådighed.

Det er derfordirektoratets vurdering, at

det formidlede arbejde lå inden for Deres geografiskeområde.

Direktoratet harendvidere lagt vægt på,

at det på formidlingstidspunktet var registreret i AF’ssystem, at De

havde egen transport, og at AF på baggrund af disse oplysningerformidlede Dem

til stillingen ved xx.

Direktoratet harlagt vægt på, at De

hverken under den telefoniske formidlingssamtale med AFeller til samtalen hos

arbejdsgiver gjorde opmærksom på, at De ikke havde biltil rådighed, eller at

De ikke havde råd til at benytte Deres bil tiltransporten mellem Deres bopæl

og arbejdsstedet i xx.

Det er derfordirektoratets vurdering, at

De ud fra forudsætningerne på formidlingstidspunktetsom oplyst over for AF

havde mulighed for at nå frem til arbejdsstedet tilarbejdstids begyndelse ved

at benytte Deres bil.

Selv om De haroplyst til sagen, at det

slet ikke ville være muligt for Dem at komme frem tiltiden med offentlige

transportmidler, er det direktoratets vurdering, at De somnævnt ovenfor ikke

havde en gyldig grund til at afslå det formidlede arbejdeved xx.

Det er såledesdirektoratets vurdering,

at Deres afslag på det formidlede arbejde er en afledtfølge af, at De

efterfølgende af personlige og økonomiske grunde ikke mente, atDe kunne eller

ville benytte Deres bil til transporten mellem Deres bopæl ogarbejdsstedet.

De skal derfor have en karantæne på 3 uger fra den 19.

marts 2003, jf. § 9, stk. 1, og § 42, stk. 1, i den dagældende bekendtgørelse

nr. 826 af 19. september 2001 om selvforskyldt ledighed og § 1, nr. 20, i den

dagældende bekendtgørelse nr. 1202 af 18. december 2002 om ændring af

bekendtgørelse om selvforskyldt ledighed”.

3. Klagen til

ankenævnet

Deres ægtefælle rettede telefonisk henvendelse til

direktoratet den 7. august 2003, idet Deres ægtefælle ønskede aktindsigt i

sagen, ligesom han ønskede at klage over direktoratets afgørelse.

Direktoratet ringede til Deres ægtefælle den 1. oktober

2003 og spurgte, om han havde yderligere bemærkninger til klage.

Deres ægtefælle oplyste, at han ikke mente, at der

kunne lægges vægt på registreringen hos AF om, at De havde bil til rådighed,

da

denne registrering var foretaget for 10 år siden. Deres ægtefælle oplyste

videre, at De ikke havde været bekendt med al materiale i sagen.

4. Arbejdsdirektoratets

bemærkninger til klagen

Ved oversendelse af sagen til ankenævnet den 6. oktober

2003 fandt direktoratet ikke, at der var fremkommet nye oplysninger, der gav

anledning til at ændre direktoratets afgørelse af 31. juli 2003.

Direktoratet bemærkede dog endvidere bl.a. følgende:

På baggrund af oplysninger om busforbindelserne mellem

arbejdsstedet og medlemmets bopæl er det direktoratets opfattelse, at der var

tale om et formidlet arbejde med en daglig transporttid med offentlige

transportmidler på mindre end 3 timer, og at det formidlede arbejde derfor lå

inden for medlemmets geografiske område.

Det er endvidere direktoratets opfattelse, at medlemmet

ikke med henvisning til den lange transporttid havde en gyldig grund til at

afslå det formidlede arbejde ved xx.

Direktoratet har lagt vægt på, at det på tidspunktet

for formidlingen var registreret hos AF, at medlemmet havde egen transport,

og

at AF derfor med føje kunne antage, at medlemmet kunne nå frem til

arbejdsstedet ved at benytte egen bil.

Det er i den forbindelse direktoratets opfattelse, at

det er medlemmets ansvar at sørge for at registreringerne hos AF er korrekte,

og at medlemmet ikke kan undskylde sig med, at registreringen er 10 år

gammel.

Direktoratet har endvidere lagt vægt på, at medlemmet

som begrundelse for afslaget blandt andet anførte, at hun ikke havde råd til

at

benytte egen bil til transporten mellem bopæl og arbejdsstedet.

5. Nyt efter

klagen

Intet nyt.

6. Regler

Lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 799 af 24. september

2002

§ 63.

Dagpenge må ikke udbetales til et medlem, hvis ledighed skyldes,

1) at medlemmet uden fyldestgørende grund afslår et

passende arbejde, der formidles af Arbejdsformidlingen eller

arbejdsløshedskassen,

Lov nr. 1035 af 17. december 2002 om ændring af lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v. , lov om statens voksenuddannelsestøtte (SVU),

lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse

og lov om arbejdsmarkedsuddannelser

§ 1.

I lov

om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 799 af 24.

september 2002, foretages følgende ændringer:

11.

§ 63

affattes således:

”§ 63.

Dagpenge må ikke udbetales, jf. stk. 4, til et medlem, hvis ledighed skyldes,

at medlemmet uden en fyldestgørende grund afslår et

rimeligt arbejde, der er formidlet af arbejdsformidlingen,

arbejdsløshedskasse

eller andre efter kapitel 2 i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik,

Stk. 4. Ved selvforskyldt ledighed efter stk. 1

pålægges medlemmet en karantæne på 3 uger

Direktoratets

bekendtgørelse nr. 826 af 19. september 2001 om selvforskyldt ledighed

§ 9. Et

medlem er selvforskyldt ledig, hvis medlemmet uden en gyldig grund, jf. kap.

3,

afslår et formidlet arbejde

§ 14.

En gyldig grund skal foreligge på det tidspunkt, hvor et

medlem afslår eller opsiger et arbejde, et tilbud efter en handlingsplan

eller

en uddannelsesplan eller et tilbud om omskoling mv.

Stk. 2.

Det er ikke en gyldig grund,

hvis årsagen til afslaget eller opsigelsen er en afledt følge af en handling,

som medlemmet har foretaget efter eget valg.

§ 16.

Et medlem kan afslå eller opsige et arbejde, hvis afstanden

mellem bopæl og arbejdssted medfører, at den tid, der går til transport, er

mere end, hvad der skal accepteres efter § 8 i bekendtgørelse om rådighed.

Stk. 2.

Ved opsigelse er det et krav, at

medlemmet har prøvet at få en anden arbejdstid, og at opsigelsen sker i

umiddelbar tilknytning til:

1)

omlægning af offentlige transportmidler,

2)

ændring af arbejdstidens placering, eller

3)

bortfald af en privat aftale om samkørsel med personer uden for medlemmets

husstand, hvor medlemmet ikke har råderet over transportmidlet.

Stk. 3.

Stk. 1 gælder også ved:

1)

afslag på et tilbud om omskoling mv., og

2)

afslag på et tilbud efter en handlingsplan eller en uddannelsesplan

i dagpengeperioden.

Stk. 4.

Stk. 1 og 2 gælder også ved

ophør i et tilbud om omskoling mv. eller ophør i et tilbud efter en

handlingsplan eller en uddannelsesplan.

§ 39.

Et medlem skal have 1 uges karantæne, hvis medlemmet er selvforskyldt

ledig efter §§ 9-11. jf. dog § 44.

Direktoratets bekendtgørelse nr. 1202 af

18. december 2002 om ændring af bekendtgørelse om selvforskyldt ledighed

§ 1. I bekendtgørelse nr. 826 af 19.

september 2001 om selvforskyldt ledighed foretages efter forhandling med

Landsarbejdsrådet

følgende ændringer:

20.

§

39

affattes således:

»

§ 39.

Et medlem skal have 3 ugers

karantæne, hvis medlemmet er selvforskyldt ledig efter bestemmelserne i

kapitel

2, jf. dog § 44.

§ 2.

Bekendtgørelsen træder i kraft den

1. januar 2003.

Direktoratets bekendtgørelse nr. 1353 af

20. december 2000 om rådighed

§ 2.

Et ledigt medlem kan kun få

dagpenge, hvis medlemmet står til rådighed for arbejdsmarkedet.

§ 8.

Et medlem skal som udgangspunkt

kunne overtage arbejde med en samlet daglig transporttid på op til 3 timer

med

offentlige transportmidler.

Stk. 2. Et medlem,

som er omfattet af § 7 om rimeligt arbejde, skal kunne overtage arbejde med

en

samlet daglig transporttid på mere end 3 timer med offentlige

transportmidler.

Stk. 3. Et medlem

skal i særlige situationer kunne formidles arbejde med en samlet daglig

transporttid på op til 4 timer med offentlige transportmidler.

Stk. 4. Hvis et

medlem bor i et område, hvor det er nødvendigt med længere transporttid end

sædvanligt, må medlemmet acceptere denne transporttid

.

Direktoratets

bekendtgørelse nr. 1194 af 18. december 2002 om ændring af bekendtgørelse om

rådighed

§ 1, nr. 8.

§ 8

affattes

således:

»

§ 8.

Et

medlem skal som udgangspunkt kunne overtage arbejde med en samlet daglig

transporttid

på op til 3 timer med offentlige transportmidler. Efter 3 måneders sammenlagt

ledighed skal medlemmet kunne overtage arbejde med en samlet daglig

transporttid på mere end 3 timer med offentlige transportmidler.

Stk. 2.

Et

medlem skal i særlige situationer kunne overtage arbejde med en samlet daglig

transporttid på op til 4 timer med offentlige transportmidler.

Stk. 3.

Et

medlem, der er mellem- eller højtuddannet, skal uanset daglig transporttid

kunne overtage arbejde, hvis det er nødvendigt for at få ledige stillinger

besat med kvalificeret arbejdskraft.

Stk. 4.

Hvis

et medlem bor i et område, hvor det er nødvendigt med længere transporttid

end

sædvanligt, må medlemmet acceptere denne transporttid.«

§ 2.

Bekendtgørelsen

træder i kraft den 1. januar 2003.

Vejledning nr.

141 af 18. december 2002 om ændring af vejledning om rådighed

Til § 8

I opgørelsen af transporttiden indgår al den tid, som

medlemmet bruger fra hjemmet forlades, og til medlemmet igen er hjemme,

herunder også ventetid ved fx togskifte.

Et medlem, der efter § 8, stk. 1, 2. pkt., skal

overtage arbejde med en samlet transporttid på mere end 3 timer med

offentlige

transportmidler, skal kun overtage arbejdet, hvis der er tale om en mindre

overskridelse, som medlemmet skal tåle, afhænger bl.a. af ledighedens længde.

Lignende dokumenter