Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til Lov om ændring af lov om børnepasningsorlov (Tilmelding til børnepasningsorlov)

2003/1 LSF 118Lovforslag som fremsatBeskæftigelsesministeriet17. december 2003

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 17. december 2003 af

beskæftigelsesministeren (Claus Hjort Frederiksen)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om børnepasningsorlov

(Tilmelding til

børnepasningsorlov)

§ 1

I lov nr. 402 af 31. maj 2000 om børnepasningsorlov,

som ændret ved § 3 i lov nr. 440 af 7. juni 2001, § 2 i lov nr. 446

af 7. juni 2001, og § 2 i lov nr. 141 af 25. marts 2002, foretages

følgende ændring:

1.

I

§ 1

indsættes efter stk. 2 som nye

stykker:

»Stk. 3.

Personer,

der ønsker at opnå orlov til børnepasning efter denne lov, skal skriftligt

give

meddelelse herom til Arbejdsformidlingen inden den 1. april 2004.

Betingelserne

for at opnå orlov til børnepasning i øvrigt skal være opfyldt på det

tidspunkt,

hvor børnepasningsorloven afholdes.

Stk. 4.

Arbejdsformidlingen kan i ganske særlige tilfælde tillade, at en person, der

er

omfattet af stk. 3, og som af årsager, der ikke kan tilregnes den pågældende,

Læs alt

har været forhindret i at give meddelelse til Arbejdsformidlingen inden den

1.

april 2004, kan bevare muligheden for at udnytte adgangen til

børnepasningsorlov. Det er en betingelse, at pågældende giver meddelelse til

Arbejdsformidlingen umiddelbart efter forhindringens bortfald og senest den

31.

december 2004.

Stk. 5.

Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om meddelelsen til

Arbejdsformidlingen efter stk. 3 samt om dispensation efter stk. 4.«

Stk. 3 bliver herefter stk. 6.

§ 2

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i

Lovtidende.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Lov nr. 402 af 31. maj 2000 om børnepasningsorlov er ændret

ved lov nr. 440 af 7. juni 2001, lov nr. 446 af 7. juni 2001 og lov nr. 141

af

25. marts 2002.

I. Indledning

Der er den 2. december 2003 indgået aftale mellem

regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet,

Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Kristendemokraterne om

adgangen til det danske arbejdsmarked efter udvidelsen af EU pr. 1. maj 2004.

Socialistisk Folkeparti står uden for den del af aftalen, der vedrører

ændringer af lov om børnepasningsorlov, jf. afsnit 3 i aftalen, samt afsnit 4

i

bilag 3 til aftalen.

Det indre markeds fri bevægelighed for varer, kapital,

serviceydelser og arbejdskraft er en hjørnesten i EU-samarbejdet. Et åbent,

fleksibelt arbejdsmarked er afgørende for at sikre en veluddannet

arbejdskraft,

økonomisk udvikling og overførsel af viden mellem de enkelte europæiske

lande.

Dermed er det et centralt mål for det europæiske samarbejde at fjerne

hindringer for den frie bevægelighed mellem medlemslandene.

Den kommende EU-udvidelse vil formentlig kun give anledning

til begrænsede vandringer af arbejdskraft. Forventningen er, at den kommende

EU-udvidelse, i lighed med tidligere udvidelser, vil øge den nuværende

økonomiske vækst og derved forbedre beskæftigelsesmulighederne i de nye

EU-lande.

Aftalepartierne er enige om, at der er en række hensyn at

tage, når EU udvides, og det danske arbejdsmarked åbnes for arbejdstagere som

legal arbejdskraft fra de nye medlemslande. Bl.a. skal det sikres, at de

danske

velfærdsordninger forbliver robuste, og at der ikke sker utilsigtet brug af

de

danske sociale ordninger.

Som led i aftalen er der bl.a. enighed om at foretage

målrettede justeringer af udvalgte sociale ydelser med henblik på at

forberede

de danske velfærdsydelser på EU-udvidelsen og åbningen af det danske

arbejdsmarked.

Med lovforslaget udmøntes den del af aftalen, der vedrører

lov om børnepasningsorlov.

Lovforslaget skal ses i sammenhæng med de øvrige tiltag som

følge af udvidelsen af EU og aftalen om adgang til det danske arbejdsmarked

efter udvidelse af EU pr. 1. maj 2004. Disse tiltag forventes fremsat januar

2004.

Indførelse af krav om tilmelding til

børnepasningsorlov

Ved lov nr. 141 af 25. marts 2002 blev den udvidede

barselorlov indført, og lov om børnepasningsorlov blev ophævet for børn født

efter den 1. januar 2002. Børn født før dette tidspunkt og adoptivbørn

modtaget

i hjemmet før dette tidspunkt, er fortsat omfattet af lov om

børnepasningsorlov. Forældre til børn født efter dette tidspunkt og til

adoptivbørn modtaget i hjemmet efter dette tidspunkt, men inden lovens

ikrafttræden den 27. marts 2002, er som udgangspunkt også omfattet af lov om

børnepasningsorlov, men kan som følge af en særlig overgangsordning i stedet

have valgt at være omfattet af den udvidede barselsorlov, jf. § 5,

stk. 1-3, i lov nr. 141 af 25. marts 2002. Det er en betingelse herfor,

at

forældrene inden den 1. juni 2002 over for Arbejdsformidlingen skriftligt har

tilkendegivet, at de ønskede at være omfattet af den udvidede barselsorlov

mod

modregning af eventuelt afholdt børnepasningsorlov. For adoptivforældre

gælder

tillige, at de adoptionsundersøgende myndigheder har bestemt, at den

adoptionssøgende eller den ene af de adoptionssøgende forældre i en periode

skal være i hjemmet.

Lov om orlov til børnepasning gælder således som

udgangspunkt for begge forældre til børn, der er født før den 27. marts 2002,

og for forældre til adoptivbørn, der er modtaget før den 27. marts 2002. Lov

om

børnepasningsorlov ophæves den 1. juni 2011, hvilket betyder, at forældre,

der

er omfattet af reglerne, har mulighed for at gøre den fulde adgang til

børnepasningsorlov gældende, dvs. indtil barnet/børnene fylder 9 år.

Orlovsperioden for hver af forældrene er op til 52 uger pr. barn. Orloven kan

deles op i perioder af 13 ugers varighed (for lønmodtagere er den mindste

orlovsperiode dog 8 uger).

Børnepasningsorloven kan afholdes i udlandet.

Orlovsydelsen udgør som hovedregel 60 pct. af

arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb for henholdsvis fuldtids- og

deltidsforsikrede efter reglerne i arbejdsløshedsforsikringsloven. For

kontanthjælpsmodtagere svarer orlovsydelsen til den kontanthjælp, som

kontanthjælpsmodtageren på orlov er berettiget til, dog maksimalt 60 pct. af

arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb for fuldtidsforsikrede. For personer

på

ledighedsydelse svarer orlovsydelsen til den ledighedsydelse, som pågældende

er

berettiget til, dog maksimalt 60 pct. af arbejdsløshedsdagpengenes højeste

beløb for fuldtidsforsikrede.

Efter de gældende regler vil EU-borgere, der kommer til

Danmark, og som efter de EU-retlige regler omfattes af de danske regler, på

samme måde som danske statsborgere kunne gå på børnepasningsorlov, hvis

betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt. Der stilles ikke krav om, at

barnet,

der søges om orlov til, er født i Danmark eller har dansk cpr.nr.

EU-udvidelsen vil imidlertid have den virkning, at retten

til at gå på børnepasningsorlov udvides til også at omfatte statsborgerne i

de

nye EU-lande, uanset at disse ikke kunne have indrettet sig på de tidligere

regler.

På baggrund af ovenstående foreslås, at personer, der

ønsker at udnytte deres adgang til børnepasningsorlov, skal tilkendegive

dette

inden den 1. april 2004. Orloven kan efterfølgende afholdes, hvis

betingelserne

herfor i øvrigt er opfyldt på det tidspunkt, orloven afholdes.

Det vil herefter være en betingelse for at få adgang til

børnepasningsorlov, at forældrene inden den 1. april 2004 afgiver en

skriftlig

tilkendegivelse til Arbejdsformidlingen, hvis de ønsker at udnytte adgangen

til

børnepasningsorlov. Hver af forældrene skal sende en skriftlig

tilkendegivelse.

Ved tilmeldingen skal forældrene ikke tilkendegive, hvornår orloven eventuelt

ønskes afholdt, eller hvor lang en orlovsperiode, der ønskes.

Der er tale om en generel justering af ordningen, der

berører alle, der vil kunne gøre brug af ordningen, uanset nationalitet.

Justeringen er således i overensstemmelse med EU-retten.

Arbejdsformidlingen modtager og registrerer modtagelsen af

tilkendegivelserne samt sender et kvitteringsbrev til forældrene for

modtagelse

af tilmeldingen til børnepasningsorloven. Der skal således ikke foretages

nogen

materiel vurdering af, om pågældende måtte have adgang til

børnepasningsorlov.

Denne foretages først på det tidspunkt, hvor pågældende måtte ønske at overgå

til børnepasningsorlov. På dette tidspunkt undersøges videre, om pågældende

har

tilmeldt sig ordningen inden den 1. april 2004.

For at sikre, at forældre, der potentielt vil kunne afholde

børnepasningsorlov efter den 1. april 2004, bliver orienteret om de nye

regler,

vil forældrene blive informeret direkte via brev, herunder om konsekvensen af

ikke at tilmelde sig børnepasningsorloven.

2-4 uger før fristudløbet vil der blive gennemført en

annoncekampagne i landsdækkende aviser m.v. for at skabe bred opmærksomhed

om,

at de, der har glemt at tilmelde sig, mister muligheden for at opnå

børnepasningsorlov.

Det foreslås videre, at der i ganske særlige tilfælde gives

adgang til at dispensere fra tilmeldingsfristen den 1. april 2004.

Dispensationsadgangen omfatter de forældre, der i forbindelse med indførelsen

af den udvidede barselsorlov, jf. lov nr. 141 af 25. marts 2002, har en

berettiget forventning om at kunne udnytte deres adgang til

børnepasningsorlov.

Adgangen til dispensation foreslås begrænset til situationer, hvor den

manglende tilmelding inden fristens udløb ikke kan tilregnes pågældende. Der

tænkes fx på situationer, hvor det kan dokumenteres, at orienteringsbrevet

til

forældrene er gået tabt, eller at pågældende har været undskyldeligt

forhindret

i at fremsende tilmeldingen til Arbejdsformidlingen inden fristens udløb, fx

som følge af alvorlig sygdom hos pågældende eller i den allernærmeste

familie.

Dispensationsadgangen foreslås yderligere begrænset til ansøgninger indgivet

senest den 31. december 2004, og den kan kun gives, hvis Arbejdsformidlingen

modtager meddelelsen umiddelbart i forlængelse af forhindringens bortfald.

Hermed anses de ovennævnte hensyn tilgodeset.

Arbejdsformidlingens afgørelse om dispensation vil i

overensstemmelse med lovens § 19, stk. 4, ikke kunne indbringes for anden

administrativ myndighed.

Det foreslås, at beskæftigelsesministeren kan udstede

nærmere regler om tilmeldingen og dispensationsadgangen.

Under henvisning til implementeringen af lovforslaget

foreslås, at lovforslaget træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i

Lovtidende. Derved sikres, at lovforslaget træder i kraft hurtigst muligt

efter

vedtagelsen i Folketinget.

II. Økonomiske konsekvenser for det offentlige

Forslaget forventes ikke at medføre øgede udgifter til

børnepasningsorlov. Det kan ikke udelukkes, at forslaget kan medføre mindre

ændringer i forhold til anvendelsen af børnepasningsorlov. Der vil være

forældre, som allerede nu vælger ikke at melde sig til, ligesom andre vil

blive

mere opmærksomme på muligheden for orlov. Nettoeffekten vurderes imidlertid

samlet set at medføre uændrede økonomiske udgifter til børnepasningsorlov.

Udgifterne til implementeringen vurderes til ca. 7,7 mio. kr.

III. Administrative konsekvenser for det offentlige

I forbindelse med implementeringen af kravet om

tilmeldingen til børnepasningsorlov vil der blive udsendt et brev til de

berørte forældre om, at de skal tilmelde sig skriftligt. Registreringen af

tilmeldingerne automatiseres i videst mulig udstrækning. Når tilmeldingen er

registreret hos en udvalgt leverandør, genereres der automatisk et

kvitteringsbrev til den tilmeldte. Desuden gennemføres en informationsindsats

i

form af annoncering i landsdækkende dagblade m.v.

Arbejdsformidlingen antages at få en mindre merbelastning

med behandlingen af dispensationssager i perioden fra 1. april 2004 til 31.

december 2004.

IV. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget har ingen økonomiske konsekvenser for

erhvervslivet.

V. Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget har ikke har administrative konsekvenser for

erhvervslivet.

VI. Miljømæssige konsekvenser

Forslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

VII. Administrative konsekvenser for borgerne

Forslaget skønnes at have yderst begrænsede administrative

konsekvenser for borgerne.

VIII. Ligestillingsmæssige konsekvenser

Forslaget har ikke ligestillingsmæssige konsekvenser.

IX. Forholdet til EU-retten

Der henvises til de almindelige bemærkninger ovenfor under

pkt. I.

X. Høringer

Forslaget har ikke været sendt i høring forud for

fremsættelsen.

Forslaget vil samtidig med fremsættelsen blive sendt til

høring i Beskæftigelsesrådet.

Vurdering af

konsekvenser af lovforslaget

Positive konsekvenser/mindreudgifter

Negative konsekvenser/merudgifter

Økonomiske konsekvenser for stat, amter og kommuner

Ingen

Ca. 7,7 mio. kr. til implementering.

Administrative konsekvenser for stat, amter og kommuner

Ingen

Meradministration i forbindelse med udsendelse af brev

til forældrene, registrering af tilmeldinger, udsendelse af kvitteringsbrev

m.v.

Dispensationsadgang:

Mindre merbelastning af Arbejdsformidlingen.

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

Ingen

Miljømæssige konsekvenser

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for borgerne

Ingen

Yderst begrænsede konsekvenser.

Forholdet til EU-retten

Forslaget om tilmelding til børnepasningsorlov er en

generel justering af ordningen, der berører alle, der vil kunne gøre brug af

ordningen, uanset deres nationalitet. Justeringen er således i

overensstemmelse med EU-retten.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det foreslås, at personer, der ønsker at udnytte deres

adgang til børnepasningsorlov, skriftligt skal tilkendegive dette over for

Arbejdsformidlingen inden den 1. april 2004. Betingelserne for orlov skal i

øvrigt være opfyldt på det tidspunkt, orloven afholdes.

I forhold til håndteringen af tilmeldinger etableres en

løsning, hvor en leverandør modtager tilmeldingerne. Tilmelding skal således

ikke sendes direkte til Arbejdsformidlingen, men vil via leverandøren bliver

overført til Arbejdsformidlingens edb-system AMANDA med de nødvendige data.

Det foreslås videre, at der i ganske særlige tilfælde gives

adgang til at dispensere for tilmeldingsfristen den 1. april 2004.

Det foreslås endeligt, at Beskæftigelsesministeren kan

udstede nærmere regler om meddelelsen til Arbejdsformidlingen og om

dispensationsadgangen.

Der henvises endvidere til de almindelige bemærkninger.

Til § 2

Under henvisning til implementeringen af tilmeldingskravet

foreslås, at loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Bilag

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Lov om børnepasningsorlov

Gældende formulering

Lovforslagets § 1

§ 1.

Loven

har til formål at tilgodese

arbejdsmarkedspolitiske

og social- og familiepolitiske behov ved at skabe økonomisk grundlag for, at

personer med tilknytning til arbejdsmarkedet kan opnå orlov til børnepasning.

Stk. 2.

Loven

gælder ikke for personer i forhold til egne børn, der er født efter den 31.

december 2001, og i forhold til adoptivbørn, der er modtaget i hjemmet efter

denne dato, og hvor de adoptionsundersøgende myndigheder bestemmer, at den

adoptionssøgende eller den ene af de adoptionssøgende ægtefæller i en periode

skal være i hjemmet.

1.

I

§ 1

indsættes efter stk. 2 som nye

stykker:

Stk. 3.

Loven

gælder ikke for indkaldte værnepligtige.

»Stk. 3.

Personer, der ønsker at opnå orlov til børnepasning efter denne lov, skal

skriftligt give meddelelse herom til Arbejdsformidlingen inden den 1. april

2004. Betingelserne for at opnå orlov til børnepasning i øvrigt skal være

opfyldt på det tidspunkt, hvor børnepasningsorloven afholdes.

Stk. 4.

Arbejdsformidlingen kan i ganske særlige tilfælde tillade, at en person, der

er omfattet af stk. 3, og som af årsager, der ikke kan tilregnes den

pågældende, har været forhindret i at give meddelelse til Arbejdsformidlingen

inden den 1. april 2004, kan bevare muligheden for at udnytte adgangen til

børnepasningsorlov. Det er en betingelse, at pågældende giver meddelelse

til Arbejdsformidlingen umiddelbart efter forhindringens bortfald og senest

den 31. december 2004.

Stk. 5.

Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om meddelelsen til

Arbejdsformidlingen efter stk. 3 samt om dispensation efter stk. 4.«

Stk. 3 bliver herefter stk. 6.

Lignende dokumenter