Spring til indhold

Retsinformation

Beskæftigelseskrav, selvstændig, efterløn, Spanien, massage, zoneterapi

KEN nr 9572 af 18/06/2003Endelig adm. afgørelseBeskæftigelses- og Ligestillingsministeriet17. oktober 2003

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Beskæftigelseskrav, selvstændig, efterløn, Spanien, massage,

zoneterapi

Ankenævnet har behandlet

Deres klage på møde den 12. juni 2003.

Nævnet traf denne

A F G Ø R E L S E

De anses for at have udøvet

selvstændig virksomhed i væsentligt omfang inden for perioden 1. oktober 1999

til 31. maj 2001 i et sådant omfang, at beskæftigelseskravet som betingelse

for

ret til efterløn var opfyldt, da De søgte om overgang til efterløn pr. 9.

juni

2001.

B E G R U N D E L S E

Det er en betingelse for ret

til efterløn, at medlemmet ved ledighed vil kunne opfylde betingelserne for

ret

til dagpenge.

En betingelse for ret til

dagpenge er, at et fuldtidsforsikret medlem har haft lønarbejde i en tid, som

sammenlagt svarer til beskæftigelse i fagets fulde, sædvanlige arbejdstid i

mindst 52 uger inden for de sidste 3 år, eller i en tilsvarende periode har

udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i væsentligt omfang.

Ankenævnet har lagt til

grund, at Deres lønarbejde indtil 31. marts 1999 kan medregnes til opfyldelse

af beskæftigelseskravet med 37 timer pr. uge, og at De har ret til at få

genoprettet Deres medlemskab af ... Arbejdsløshedskasse med virkning fra 1.

april

1999 mod efterbetaling af medlemsbidrag.

Ankenævnet har lagt vægt på,

Læs alt

at De drev en nystartet virksomhed, som således anses for at have været i

opstartfasen.

På denne baggrund finder

ankenævnet tilstrækkeligt grundlag for at antage, at De opfylder kravet om at

have udøvet selvstændig virksomhed i et omfang, der sammenlagt med Deres

lønarbejde indtil 31. marts 1999 opfylder beskæftigelseskravet som betingelse

for

overgang til efterløn.

R E G L E R

Reglerne findes i

Lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 712 af 19. juli 2000

§

53, stk. 2 a, og § 74 a, stk. 1, nr. 4, og

Direktoratet for

Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 1355 af 20. december 2000 om

beskæftigelseskrav, dagpengeperiode og aktivperiode § 5, stk. 1.

Ankenævnet ændrer således

Arbejdsdirektoratets afgørelse af 6. december 2002.

På ankenævnets vegne

De kan læse om afgørelsens

faktiske og retlige grundlag på de følgende sider.

Kopi til:

Arbejdsdirektoratet

... Arbejdsløshedskasse

1. Sagsforløb

Arbejdsdirektoratet

fremstillede sagen på denne måde:

"Det fremgår af sagen,

at De ved brev af 17. marts 1999 skrev til ... a-kasse, at De havde opsagt

Deres arbejde som ... med virkning fra den 1. april 1999. De skrev i brevet,

at

årsagen var Deres kones gigtsygdom, som fik Dem til at flytte til spanien. De

spurgte i brevet blandt andet, om De kunne få understøttelse i en periode, og

om De kunne få efterløn i udlandet fra Deres fyldte 60. år.

De skrev den 22. april 1999,

at De ikke havde fået svar på Deres tidligere brev, og at De nu ville meldes

ud

med øjeblikkelig virkning.

A-kassen skrev den 29. april

1999 til Dem, at det kun var muligt at opretholde retten til dagpenge i en

tidsbegrænset periode under ophold i udlandet, hvis betingelserne herfor var

opfyldt. A-kassen skrev også, at efterlønsordningen var en rent dansk

ordning,

og at man kun kunne få udbetalt efterløn i Danmark.

De skrev i et udateret brev

i maj måned 1999, at De ønskede at opretholde Deres udmeldelse af [a-kassen].

De blev herefter udmeldt af a-kassen med virkning fra den 1. april 1999.

De skrev i brev af 18. april

2001 til direktoratet, at De og Deres kone flyttede til Spanien den 28. april

1999. De havde fået at vide af Deres a-kasse, at når den tid kom, ville De

ikke

kunne få efterløn i udlandet. De meldte Dem derfor ud af a-kassen. Grunden

hertil var, at De på grund af Deres kones sygdom ikke kunne komme tilbage til

Danmark. Deres kone lider af fibromyalgi og leddegigt og kan derfor leve et

tåleligt liv i den spanske solvarme. De havde nu erfaret, at det var blevet

muligt at få efterløn i udlandet, og De søgte om at få bevilget efterløn fra

den 9. juni 2001, hvor De fyldte 60 år.

Direktoratet sendte den 15.

maj 2001 sagen videre til Deres a-kasse.

De oplyste den 12. februar

2002 på blanket AR 256, at virksomhedens navn var..., og at branchen var

massage og zoneterapi. De havde drevet virksomheden fra den 1. oktober 1999

til

den 31. maj 2001. Deres gennemsnitlige ugentlige arbejdstid var på 45 timer.

De oplyste den 12. februar

2002 på "Erklæring om arbejde i selvstændig virksomhed", at Deres

selvstændige virksomheds branche havde været massage og zoneterapi, at det

havde været en mobilklinik, hvor De kørte ud til klienterne og behandlede dem

i

deres hjem, at Deres arbejdsfunktioner bestod i behandling, telefonpasning,

kørsel,

rengøring, fakturering, bogføring, regnskab, drift og ledelse. De havde ingen

ansatte i virksomheden, og Deres daglige åbningstid var fra kl. 8.00 til kl.

20.00, lørdag fra 8.00 til 15.00. De oplyste, at De ikke inden for de seneste

3

år havde haft perioder, hvor De ikke havde drevet virksomheden på grund af

barsel, sygdom eller lønarbejde. De oplyste, at virksomheden ikke var

sæsonvirksomhed, men at hovedvægten af behandlingen lå mellem den 1.10. og

1.4.

De oplyste Deres gennemsnitlige ugentlige arbejdstid til 45 timer og Deres

omsætning i de sidste 12 måneder til 1.608.000 pts.

De skrev i brev af 12.

februar 2002, at De havde været fuldtidsansat på 37 timer om ugen i Deres

tidligere lønmodtagerarbejde. De skrev, at der hermed var gjort rede for

1.570

timer for perioden den 9.6.1998 til den 1.4. 1999. De skrev, at en meget stor

procentdel af arbejdsindsatsen ligger i perioden fra den 1.10. til den 1.4.,

hvilket giver en ujævn arbejdsgang og en minimering af antal arbejdsdage. De

oplyste, at De i 2000 havde haft 231 arbejdsdage og i 2001 76 arbejdsdage. De

var til rådighed fra kl. 8 til 20, lørdag 8 til 15, altså 75 timer pr. uge.

De

oplyste, at Deres behandlinger varede 1 time. De havde beregnet Deres

ugentlige

arbejdstid til 45 timer, hvilket ville give en vis spildtid.

Deres beregning af

arbejdstiden så således ud:

2000

2001

antal behandlinger

579,0

207

kørsel mellem behandlinger

- 1/2 time pr behandling

289,4

103,5

rengøring af bil,

massagebriks m.m. - 1 time pr. arbejdsdag

231

76

regnskab, fakturering m.m.

- 1/2 time pr. arbejdsdag

115,5

38

andet forefaldende

arbejde, bl.a. telefon - 1 time pr. arbejdsdag

231

76

Totalt timeforbrug i

perioden 1.1.00 til 31.5.01

1446,0

500,5

[Totalt timeforbrug i 2000 skal være 1445,9,

AMAs rettelse]

De oplyste, at man i Spanien

skal tilmeldes momsregisteret, men at man først skal betale moms, når

omsætningen når en vis størrelse. En sådan omsætning har De ikke nået, så

Deres

firma har været momsfritaget.

A-kassen skrev den 7. maj

2002 til Dem, at De i 2000 og 2001 havde haft i gennemsnit 2 - 3 behandlinger

pr. dag à 1 times varighed, og at dette ikke var nok til, at virksomheden

kunne

anses for at være drevet i væsentligt omfang.

De skrev den 14. maj 2002

til a-kassen vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt De havde drevet selvstændig

virksomhed i væsentligt omfang, at De prøvede at oparbejde et nyt firma med

det

indhold, som tidligere var beskrevet. Det betyder, at man skal være der, når

kunderne har behov, og dette kan man ikke selv styre. De gav nogle eksempler

fra Deres aftalebog, der viste, hvor mange timer De måtte stå stand-by mellem

behandlingerne uden at kunne få penge ind og uden at kunne bruge tiden til

noget andet. De skrev, at det er relativt simpelt at bevise, at Deres

tidsforbrug ikke har stået mål med Deres indtjening, men at De klart opfylder

tidskravet på 30 timer om ugen.

A-kassen traf den 14. juni

2002 afgørelse om, at Deres selvstændige virksomhed ved zoneterapi ikke havde

været drevet i væsentligt omfang, og at den derfor ikke kunne medregnes ved

opgørelsen af beskæftigelseskravet. A-kassen begrundede afgørelsen med, at

tidsforbruget til behandlinger havde ligget væsentligt under 30 timer i

gennemsnit om ugen, og ventetid mellem bestillinger af behandlinger kunne

ikke

medregnes ved opgørelsen af tidsforbruget.

A-kassen oversendte sagen

til direktoratet den 14. juni 2002. A-kassen oplyste, at De ikke havde haft

lønarbejde i Spanien, og at De derfor ikke havde været omfattet af den

spanske

arbejdsløshedsforsikring. A-kassen oplyste, at De ikke ville kunne opfylde

beskæftigelseskravet for ret til efterløn på Deres 60-årsdag den 9. juni

2001.

De klagede den 20. juni 2002

over afgørelsen. De skrev, at da De flyttede til Spanien, var det nærliggende

at starte selvstændig virksomhed med det formål at give massage og

zoneterapi,

da De havde en del erfaring inden for disse områder. Men som ved alle nye

virksomheder tager det tid at oparbejde en kundekreds. De har brugt meget tid

på at køre rundt til næsten alle hoteller i Deres arbejdsområde og fortælle

om

Deres eksistens; De har opsat skilte de fleste steder og udleveret visitkort.

De har også et par måneder haft en aftale med et hotel, hvor De 2 gange om

ugen

kom og stillede Deres massagebriks op. De har desuden brugt tiden imellem

kunderne til de mange andre gøremål, der er som selvstændig, såsom

telefonpasning, fakturering og regnskab, rengøring af bil og massagebriks

osv.

De har videre skrevet, at

Deres timeløn har været virkelig høj efter canariske forhold, idet en udlært

håndværker tjener cirka 45 kr. i timen, og en ansat i et supermarked har fra

27

til 36 kr. i timen.

A-kassen skrev den 21. juni

2002 til direktoratet, at den ikke havde fundet grundlag for at ændre sin

afgørelse.

De skrev den 17. september

2002 til direktoratet, at som De læser loven, har De ret til at genindtræde i

a-kassen og til at blive efterlønsmodtager, uanset Deres selvstændige

virksomhed i Spanien. Helt bortset herfra har Deres selvstændige virksomhed i

Spanien så rigeligt givet Dem det totale timeantal, som loven kræver, også

uden

at medtage de "sidetimer" - regnskab, kørsel, rengøring m.m. - som

følger med at være selvstændig, og som det var et krav fra a-kassen, at De

prøvede at lave en opgørelse over.

De har den 20. november 2002

skrevet til direktør Jesper Hartvig Pedersen for at få en afgørelse på Deres

sag."

Sekretariatet er enig i

fremstillingen.

2. Arbejdsdirektoratets afgørelse

Direktoratet traf den 6.

december 2002 denne afgørelse:

"1.

De kan få genoprettet Deres

medlemskab fra den 1. april 1999.

Det er en betingelse, at De

efterbetaler medlemsbidraget for perioden siden den 1. april 1999.

2.

De kan ikke overgå til

efterløn med virkning fra den 9. juni 2001.

Begrundelse

Ad 1.

Begrundelsen for, at De kan

få genoprettet Deres medlemskab, er, at lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

(loven)

blev ændret med virkning fra den 1. juli 2000 ved lov nr. 397 af 31. maj

2000.

Ved lovændringen blev lovens § 75 b, stk. 1, nr. 4, udvidet til hele

EØS-området, således at der efter den 1. juli 2000 kan udbetales efterløn

under

ophold i hele EØS-området uden nogen tidsmæssig begrænsning.

Det er forudsat i

bemærkningerne til lovforslaget, at loven skulle have en vis tilbagevirkende

kraft, idet den også skulle gælde for personer, der havde fået afslag på

efterløn på grund af bopælskravet, og hvor kravet ikke var forældet efter

dansk

rets almindelige regler.

Dette indebærer, at

medlemmer, der meldte sig ud af a-kassen i forbindelse med en flytning til et

EØS-land, og hvor udmeldelsen var begrundet i den manglende ret til efterløn,

ville kunne få genoprettet deres medlemskab fra udmeldelsestidspunktet.

Direktoratet har vurderet,

at De er omfattet af bestemmelsen om tilbagevirkende kraft. Begrundelsen

herfor

er, at Deres udmeldelse af a-kassen var begrundet i, at De ikke kunne få

efterløn, når De var flyttet til Spanien.

Ad 2. Retten til

efterløn

Grunden til, at De ikke kan

overgå til efterløn den 9. juni 2001, er, at De ikke opfylder

beskæftigelseskravet i arbejdsløshedsforsikringslovens (lovens) § 53, stk. 2,

litra a, jf. lovbekendtgørelse nr. 799 af 24. september 2002.

En af betingelserne for at

kunne overgå til efterløn er, at man ved ledighed ville kunne opfylde

betingelserne for ret til dagpenge. Dette står i lovens § 74 a, stk. 1, nr.

4.

Det er en betingelse for at

få ret til dagpenge, at et medlem har haft arbejde, der svarer til 52 ugers

beskæftigelse på fuld tid inden for de seneste 3 år (normalt svarende til

1924

timers lønarbejde) eller i en tilsvarende periode har udøvet selvstændig

virksomhed i væsentligt omfang. Det står i lovens § 53, stk. 2, litra a.

Reglerne om

beskæftigelseskravet står i bekendtgørelse nr. 1355 af 20. december 2000 om

beskæftigelseskrav, dagpengeperiode og aktivperiode.

Da De har søgt om at gå på

efterløn fra Deres 60-årsdag den 9. juni 2001, skal beskæftigelseskravet på

52

uger derfor være opfyldt inden for perioden fra 10. juni 1998 til den 9. juni

2001.

Lønarbejde

For så vidt angår perioden

forud for den 1. april 1999 har De efter det oplyste været

fuldtidsbeskæftiget

som lønmodtager i denne periode. Perioden fra den 10. juni 1998 til den 31.

marts 1999 kan derfor medregnes med 37 timer pr. uge.

Selvstændig

virksomhed

Selv om perioden fra den 10.

juni 1998 til den 31. marts 1999 kan medregnes til beskæftigelseskravet,

"mangler" De fortsat 10 uger med beskæftigelse i Deres selvstændige

virksomhed i væsentligt omfang for at kunne opfylde beskæftigelseskravet i

lovens § 53, stk. 2, litra a.

Selvstændig virksomhed kan

medregnes til beskæftigelseskravet, hvis virksomheden har været udøvet i

væsentligt omfang. Det betyder, at virksomheden skal have haft et omfang, der

kan sidestilles med lønarbejde i over 30 timer pr. uge. Det fremgår af

bekendtgørelsens

§ 5, stk. 1. Opgørelsen foretages uge for uge, og kun uger, hvor De har haft

beskæftigelse i væsentligt omfang, kan medregnes til beskæftigelseskravet.

Når direktoratet vurderer,

om virksomheden har været drevet i væsentligt omfang, lægger vi ikke alene

vægt

på arbejdsindsatsen i virksomheden, men også på oplysninger om virksomhedens

art, omfang, omsætning, åbningstider, kundegrundlag, priser m.v.

Virksomhedens omsætning,

moms- og skatteregnskaber samt virksomhedens handelsmæssige aktiviteter ses

bl.a. som udtryk for en virksomheds økonomiske aktiviteter. Disse forhold

skal

være af en sådan størrelse, at arbejdet i virksomheden samlet set kan

sammenlignes med arbejde som lønmodtager i mere end 30 timer pr. uge.

Direktoratet finder ikke, at

det er dokumenteret, at De ved drift af Deres zoneterapi- og

massagevirksomhed

har haft uger, hvor beskæftigelsen kan sidestilles med lønarbejde i over 30

timer pr. uge.

Direktoratet har lagt vægt

på det beskedne antal klienter i virksomheden. Direktoratet har gennemgået

Deres kassekladder for 2000 og 2001 og har konstateret, at det højeste

ugentlige antal klienter i virksomheden har været 18. Direktoratet har også

lagt vægt på Deres oplysning om, at hver behandling varer en time.

Det er også indgået i

direktoratets vurdering, at De har brugt tid på kørsel rengøring, regnskab og

telefonpasning. Det bemærkes hertil, at selv om der er tale om en mobil

klinik,

skal de ikke indtægtsgivende funktioner i virksomheden stå i et rimeligt

forhold

til selve massage- og zone-terapiarbejdet.

Det forhold, at De har haft

en lang åbningstid i virksomheden og været til disposition for kunder, er

ikke

ensbetydende med, at De kan anses for at have drevet virksomheden i

væsentligt

omfang.

Det er samlet set

direktoratets opfattelse, at der ikke har været uger i Deres selvstændige

virksomhed, der kunne medregnes til beskæftigelseskravet.

Deres manglende ret til

efterløn er således ikke begrundet i reglerne om ret til efterløn inden for

EØS, men i at De ikke opfylder de almindelige betingelser for ret til

efterløn.

Det skal bemærkes, at

direktoratet med denne afgørelse kun har taget stilling til, at De ikke kan

gå

på efterløn, fordi De ikke opfylder beskæftigelseskravet. Direktoratet har

ikke

taget stilling til, om De opfylder de øvrige betingelser for at kunne gå på

efterløn."

3. Klagen til ankenævnet

De skrev den 19. december

2002:

"Klagepunkt 1

Loven stiller krav om 1924

arbejdstimer inden for de sidste 3 år før mit fyldte 60. år. Inden jeg

flyttede

fra Danmark havde jeg 1570 timer, og i Spanien har jeg haft 786 timer, i alt

2356 timer, altså mere end nok til at opfylde lovens krav.

Hvis en pakistaner flytter

til Danmark og nedsætter sig som massør og zoneterapeut, hvem vil en dansker

så

vælge, hvis man har behovet for en sådan?

Vælger man en af de mange

danskere, der står i telefonbogen, eller vælger man pakistaneren?

Selvfølgelig

vælger man danskeren, for der er der ingen sprogvanskeligheder, hvilket man

jo

kan risikere ved pakistaneren.

Det samme gør sig

selvfølgelig gældende her i Spanien, hvor det er mig, der er

fremmedarbejderen.

Her er der også mange spanske massører og zoneterapister, hvilket er en af

grundene til min relativt langsomme start. Jeg har dog hjulpet en del spanske

klienter.

I Spanien stiller

skattemyndighederne krav om, at man i kassekladden for min type forretning

skal

opføre hver enkelt kunde med navn og adresse. Det er noget, som i mit

tilfælde

kommer mig til skade, for jeg har haft en arbejdsdag fra kl. 8.00 til kl.

20.00

på hverdage og fra kl. 8.00 til 15.00 på lørdage. Jeg har stået stand-by hele

tiden og har i ventetiden bl.a. beskæftiget mig med de mange andre gøremål,

der

følger med at være selvstændig.

Hvis jeg havde åbnet en

souvenirbutik med en åbningstid fra kl. 10. til kl. 21.00, skulle jeg kun i

mit

regnskab gøre rede for dagens salg og ikke hvor mange arbejdstimer. Min

indtjening kunne i sådan en situation sagtens have været meget mindre, men

min

arbejdstid i forretningen ville da have været på 11 timer hver dag.

Jeg kan heller ikke undlade

at spørge, hvordan min sag havde stillet sig, såfremt jeg havde lejet eller

købt et lokale og havde oprettet en "rigtig" klinik? Arbejdstiden

havde været den samme, men ventetiden ville så have været på klinikken.

Hvor kan man se, om disse

forretninger har været drevet i væsentligt omfang?

Hvad er forskellen?

Jeg har drevet en

virksomhed, som har givet mig utrolig mange glæder med de mennesker, som jeg

har hjulpet, og det ikke mindst væsentlige i denne forbindelse - det har

været

min eneste indtjening, og vi har klaret dagen og vejen med den uden at bede

om

eller have modtaget hjælp.

Eksempelvis havde jeg en

opringning fra lufthavnen en fredag aften kl. 19.00. Et fly var lige landet

fra

Stockholm med bl.a. et par med to mindreårige børn, som for første gang

skulle

til udlandet. Turen til Spanien havde ikke været så spændende, da der havde

været meget turbulens, og mens familiefaderen var på toilettet, var der lige

et

lufthul, der bevirkede, at maskinen faldt mange meter med det resultat, at

manden røg op i loftet og slog nakken, så han ikke kunne røre sig. Da guiden

fik denne historie, ringede hun straks til mig, og jeg stod på hotellet, da

de

kom frem. Jeg måtte løfte manden op på min massagebriks, men efter en omgang

med zoneterapi og en let massage på nakken kunne han selv kravle ned igen.

Jeg

fulgte det op de 2 næste dage med et kvarters behandling, som jeg ikke tog

noget for, men manden var frisk og ferien reddet, som var det vigtigste for

mig.

Klagepunkt 2

Det er absolut ... a-kasse

og deres håndtering - eller mangel på samme - af min sag.

Havde man gået ind for

medlemspleje hos [a-kassen], havde de meget hurtigt svaret på mit brev af 17.

marts 1999. Mine spørgsmål var alle nogle, som stod i lovene, så en

kontorelev

kunne såmænd hurtigt have besvaret dem. Jeg kan slet ikke se, at en

fuldmægtig,

der åbenbart i forvejen havde for meget at se til, skulle belastes med mine

spørgsmål.

Havde jeg fået et hurtigt

svar, havde jeg haft den mulighed, at jeg kunne have ventet med at flytte

til

Spanien til efter den 9. juni 1999,

for så havde mit problem været løst med hensyn til 1924 arbejdstimer inden

for

3 år før mit fyldte 60. år.

Jeg havde selvfølgelig taget

de 10 uger med, som jeg i dag mangler, og som jeg også havde manglet, såfremt

jeg var vendt tilbage til Danmark. Det var muligt, da den brancheforening,

der

beskæftigede mig, havde flere "løse" ender i forbindelse med min

afrejse.

Det er også tankevækkende,

at de 10 uger i dag bliver erstattet med et års arbejde, såfremt jeg vil

modtage efterløn, hvilket jo kan være svært nok at skaffe sig, når man er 61

år

og bor i et fremmed land, hvor arbejdsløsheden blandt de indfødte er meget

høj.

Ja selv i Danmark ville det være svært for ikke at sige umuligt at finde et

arbejde som 61-årig.

Endvidere kan man vel

bemærke, at når [a-kassen] har fået at vide, at jeg rejser fra Danmark den

28.

april 1999, er det meget flot at svare mig dagen efter, jeg er kommet til

Spanien!!!!

Efter min klage til

Arbejdsdirektoratets direktør er det tankevækkende, at de kun skulle bruge 2

uger til at komme til den afgørelse, at mit firma ikke var drevet i

væsentligt

omfang. Hvorfor skulle [a-kassen] så bruge 57 uger til at komme til samme

konklusion

?

Jeg læste i Fyns

Stiftstidende i december 2001, at en direktør var gået lidt for vidt over for

en kvindelig ansat til en julefrokost. Det medførte, at jurister m.v. hos

[a-kassen] var sat på sagen for at redde denne direktør. Her synes jeg,

medlemsplejen gik for vidt, når man har så travlt, som [a-kassen] har. Den

sag

måtte direktøren vist selv have klaret.

Klagepunkt 3

Hvorfor måtte jeg, 5 måneder

efter at Arbejdsdirektoratet havde modtaget mit afslag fra [a-kassen] - efter

at have sendt 2 e-mails, ringet 2 gange og sendt et anbefalet brev, uden én

eneste reaktion - til sidst skrive til dir. Jesper Hartvig Pedersen for at

gøre

opmærksom på, at der var kommet et afslag fra [a-kassen] den 14. juni 2002 ?

Jeg har fået at vide, at når

min sag var afgjort hos direktoratet, ville man tage fat på sagens lange

varighed først hos [a-kassen] og nu senest, hvor min sagsbehandler glemte at

læse sin post, før den blev arkiveret.

Det kan jeg ikke bruge til

ret meget, for havde alle i denne sag passet deres arbejde, havde jeg i dag

modtaget min efterløn, som jeg har haft udsigt til det meste af mit liv.

Jeg håber med denne klage at

have sat fokus på nogle af de problemer, der har været i behandlingen af min

sag, samtidig med at jeg mener, der er grundlag for at ændre den trufne

afgørelse."

4. Arbejdsdirektoratets bemærkninger til klagen

Direktoratet skrev den 2.

januar 2003:

"Direktoratet sender

klage over afgørelse af 6. december 2002.

Der er ikke kommet nye

oplysninger, der giver direktoratet anledning til at ændre afgørelsen.

Vedrørende Klagepunkt 1 har

direktoratet vurderet, om der har været uger, hvor der har været drift af

selvstændig virksomhed i væsentligt omfang. Dette har der efter direktoratets

opfattelse ikke.

Vedrørende [medlemmets]

betragtninger om, hvordan sagen ville have stillet sig, hvis han havde

oprettet

en "rigtig" klinik, er det direktoratets opfattelse, at en lang

åbningstid ikke i sig selv er dokumentation for, at virksomheden skulle være

drevet i væsentligt omfang. Også i denne situation ville antallet af

behandlinger være et væsentligt moment i vurderingen.

Vedrørende Klagepunkt 2 skal

direktoratet bemærke, at der for så vidt angår retten til efterløn alene er

taget stilling til, om [medlemmet] ville kunne opfylde beskæftigelseskravet.

Der er ikke taget stilling til, om [medlemmet] opfylder de øvrige betingelser

for efterløn.

Det skal desuden bemærkes,

at i marts 1999, hvor [medlemmet] skrev til a-kassen om sin flytning til

Spanien, kunne efterløn ikke modtages i udlandet. Dette blev først muligt fra

den 1. juli 2000. Der ville derfor ikke i marts/april 1999 have været noget

formål - i relation til retten til efterløn - i at træffe beslutning om at

vente med at flytte til efter den 9. juni 1999.

Vedrørende Klagepunkt 3 skal

direktoratet henvise til brev af 21. november 2002, hvorefter tilsynskontor

T2

har lovet at vende tilbage til en vurdering af sagsbehandlingen.

Bilagsfortegnelse og alle

bilag i sagen vedlægges.

Kopi af dette brev er sendt

til medlemmet og a-kassen."

5. Nyt efter klagen

De skrev den 10. februar

2003:

"Tak for orienteringen,

dateret den 3. februar 2003, om det forventede tidsforløb af behandlingen af

min klage over Arbejdsdirektoratets afgørelse.

Da vi efterhånden nærmer os

2 års dagen for det tidspunkt, hvor jeg anmodede om at kunne genindtræde i

A-kassen og opnå min efterløn ved mit fyldte 60. år, er der ikke mange

kommentarer, der stadig kan knyttes til denne sag, men ...

I forbindelse med min

ansøgning skulle jeg udfylde en formular: Erklæring om arbejde i selvstændig

virksomhed (dateret den 12.02.2002). I denne erklæring opgav jeg det

tidsforbrug, der var i en virksomhed af den art, jeg havde valgt at oprette,

nemlig tidsforbruget i et enkeltmandsfirma, der samtidig var en

"mobilklinik", hvor det var mig, der kom ud til kunden.

I den periode, der er tale

om, kommer jeg, når jeg anvender de satser og tider, der er medregnet i denne

erklæring, frem til en ugentlig arbejdstid på 45 timer. Dette tal er udtryk

for

den reelle arbejdstid, og der er ikke medregnet nogen ventetid mellem

behandlingerne. Skulle ventetiden medregnes, ville min ugentlige arbejdstid

komme væsentligt højere op.

De tider, der er medregnede,

er reelle, idet de fortæller om et faktisk tidsforbrug, som jeg blev bedt om

at

beskrive på nævnte formular. Det, at der er lavet en formular til sådanne

tider

og opgaver, fortæller mig, at det er noget, man skal regne med, og jeg finder

det derfor meget mærkeligt, at Arbejdsdirektoratet i en kendelse med så store

konsekvenser for mig helt kan se bort fra denne ikke uvæsentlige del af min

arbejdstid.

Den kendelse er jeg

utilfreds med. Når man starter noget nyt, skal man begynde et sted og må være

klar til at klare sig med en mindre indkomst. Jeg valgte at anvende mine

sparepenge på det projekt, som man nu siger er uvæsentligt, og jeg valgte at

bruge min tid på det lønnet og ulønnet, som der var kunder til. Og jeg finder

det vanskeligt at acceptere, at man kan sige, at en 45 timers arbejdsuge er

uvæsentlig."

6. Regler

Lov om

arbejdsløshedsforsikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 712 af 19. juli 2000

§ 53. Ret til dagpenge opnås

efter 1 års medlemskab af en anerkendt arbejdsløshedskasse.

Stk. 2. Retten til at opnå

dagpenge i den i § 52 a, stk. 1, og § 55, stk. 1 og 5, nævnte periode er

endvidere betinget af,

a)

at et

fuldtidsforsikret medlem har haft beskæftigelse som lønmodtager i en tid, som

sammenlagt svarer til beskæftigelse i fagets fulde, sædvanlige arbejdstid i

mindst 52 uger inden for de sidste 3 år, eller i en tilsvarende periode har

udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i væsentligt omfang,

b) ...

§ 74 a. Ret til efterløn har

et medlem af en anerkendt arbejdsløshedskasse, som

1)

...

2)

...

3)

...

4)

ved ledighed vil

kunne opfylde betingelserne for ret til dagpenge ...

5)

...

6)

har bopæl her i

riget, bortset fra Færøerne og Grønland, eller i et andet EØS-land.

Bestemmelsen i lovens § 74

a, stk. 1, nr. 6, blev affattet som anført ved lov nr. 397 af 31. maj 2000 om

ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. med ikrafttræden den 1. juli

2000. Indtil denne dato var formuleringen

§ 74 a, stk. 1, nr. 6) har

bopæl her i riget, bortset fra Færøerne og Grønland.

Direktoratet for

Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 1355 af 20. december 2000 om

beskæftigelseskrav, dagpengeperiode og aktivperiode

§ 5. Selvstændig virksomhed

medregnes til opfyldelse af beskæftigelseskravet, hvis medlemmet godtgør at

have udøvet virksomheden i væsentligt omfang. Ved væsentligt omfang forstås,

at

beskæftigelsen i den selvstændige virksomhed har haft et omfang, der kan

sidestilles med lønarbejde i over 30 timer pr. uge.

Direktoratet for

Arbejdsløshedsforsikringens vejledning nr. 191 af 20. december 2000 om

beskæftigelseskrav, dagpengeperiode og aktivperiode udtaler bl.a.:

Ved ophør eller udtræden af

selvstændig virksomhed med ansøgning om arbejdsløshedsdagpenge eller overgang

til efterløn skal der ske en egentlig efterprøvelse af, om medlemmet har

drevet

selvstændig virksomhed i væsentligt omfang.

Efterprøvelsen vil i langt

de fleste tilfælde ikke volde problemer, når medlemmets oplysninger om det

personlige arbejde i virksomheden sammenholdes med virksomhedens karakter og

omfang. I tvivlstilfælde skal den ledige fremlægge yderligere dokumentation

for, at væsentlighedskravet har været opfyldt.

Sådan dokumentation kan for

eksempel være annoncer med angivelse af åbningstid, dokumentation for

omsætningen (momsregnskab), skatteregnskaber, kassekladder, ordrebøger eller

erklæringer fra virksomhedens revisor eller advokat om virksomheden og den

selvstændiges

aktiviteter. Medlemmets oplysninger om priser eller betaling pr. ydelse kan

sammenholdes med oplysninger om arbejdsopgavernes tidsmæssige omfang eller

udstrækning og indgå i vurderingen af, om beskæftigelseskravet er opfyldt.

Lignende dokumenter