Beskæftigelseskrav, selvstændig, efterløn, Spanien, massage, zoneterapi
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Beskæftigelseskrav, selvstændig, efterløn, Spanien, massage,
zoneterapi
Ankenævnet har behandlet
Deres klage på møde den 12. juni 2003.
Nævnet traf denne
A F G Ø R E L S E
De anses for at have udøvet
selvstændig virksomhed i væsentligt omfang inden for perioden 1. oktober 1999
til 31. maj 2001 i et sådant omfang, at beskæftigelseskravet som betingelse
for
ret til efterløn var opfyldt, da De søgte om overgang til efterløn pr. 9.
juni
2001.
B E G R U N D E L S E
Det er en betingelse for ret
til efterløn, at medlemmet ved ledighed vil kunne opfylde betingelserne for
ret
til dagpenge.
En betingelse for ret til
dagpenge er, at et fuldtidsforsikret medlem har haft lønarbejde i en tid, som
sammenlagt svarer til beskæftigelse i fagets fulde, sædvanlige arbejdstid i
mindst 52 uger inden for de sidste 3 år, eller i en tilsvarende periode har
udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i væsentligt omfang.
Ankenævnet har lagt til
grund, at Deres lønarbejde indtil 31. marts 1999 kan medregnes til opfyldelse
af beskæftigelseskravet med 37 timer pr. uge, og at De har ret til at få
genoprettet Deres medlemskab af ... Arbejdsløshedskasse med virkning fra 1.
april
1999 mod efterbetaling af medlemsbidrag.
Ankenævnet har lagt vægt på,
Læs alt
at De drev en nystartet virksomhed, som således anses for at have været i
opstartfasen.
På denne baggrund finder
ankenævnet tilstrækkeligt grundlag for at antage, at De opfylder kravet om at
have udøvet selvstændig virksomhed i et omfang, der sammenlagt med Deres
lønarbejde indtil 31. marts 1999 opfylder beskæftigelseskravet som betingelse
for
overgang til efterløn.
R E G L E R
Reglerne findes i
Lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 712 af 19. juli 2000
§
53, stk. 2 a, og § 74 a, stk. 1, nr. 4, og
Direktoratet for
Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 1355 af 20. december 2000 om
beskæftigelseskrav, dagpengeperiode og aktivperiode § 5, stk. 1.
Ankenævnet ændrer således
Arbejdsdirektoratets afgørelse af 6. december 2002.
På ankenævnets vegne
De kan læse om afgørelsens
faktiske og retlige grundlag på de følgende sider.
Kopi til:
Arbejdsdirektoratet
... Arbejdsløshedskasse
1. Sagsforløb
Arbejdsdirektoratet
fremstillede sagen på denne måde:
"Det fremgår af sagen,
at De ved brev af 17. marts 1999 skrev til ... a-kasse, at De havde opsagt
Deres arbejde som ... med virkning fra den 1. april 1999. De skrev i brevet,
at
årsagen var Deres kones gigtsygdom, som fik Dem til at flytte til spanien. De
spurgte i brevet blandt andet, om De kunne få understøttelse i en periode, og
om De kunne få efterløn i udlandet fra Deres fyldte 60. år.
De skrev den 22. april 1999,
at De ikke havde fået svar på Deres tidligere brev, og at De nu ville meldes
ud
med øjeblikkelig virkning.
A-kassen skrev den 29. april
1999 til Dem, at det kun var muligt at opretholde retten til dagpenge i en
tidsbegrænset periode under ophold i udlandet, hvis betingelserne herfor var
opfyldt. A-kassen skrev også, at efterlønsordningen var en rent dansk
ordning,
og at man kun kunne få udbetalt efterløn i Danmark.
De skrev i et udateret brev
i maj måned 1999, at De ønskede at opretholde Deres udmeldelse af [a-kassen].
De blev herefter udmeldt af a-kassen med virkning fra den 1. april 1999.
De skrev i brev af 18. april
2001 til direktoratet, at De og Deres kone flyttede til Spanien den 28. april
1999. De havde fået at vide af Deres a-kasse, at når den tid kom, ville De
ikke
kunne få efterløn i udlandet. De meldte Dem derfor ud af a-kassen. Grunden
hertil var, at De på grund af Deres kones sygdom ikke kunne komme tilbage til
Danmark. Deres kone lider af fibromyalgi og leddegigt og kan derfor leve et
tåleligt liv i den spanske solvarme. De havde nu erfaret, at det var blevet
muligt at få efterløn i udlandet, og De søgte om at få bevilget efterløn fra
den 9. juni 2001, hvor De fyldte 60 år.
Direktoratet sendte den 15.
maj 2001 sagen videre til Deres a-kasse.
De oplyste den 12. februar
2002 på blanket AR 256, at virksomhedens navn var..., og at branchen var
massage og zoneterapi. De havde drevet virksomheden fra den 1. oktober 1999
til
den 31. maj 2001. Deres gennemsnitlige ugentlige arbejdstid var på 45 timer.
De oplyste den 12. februar
2002 på "Erklæring om arbejde i selvstændig virksomhed", at Deres
selvstændige virksomheds branche havde været massage og zoneterapi, at det
havde været en mobilklinik, hvor De kørte ud til klienterne og behandlede dem
i
deres hjem, at Deres arbejdsfunktioner bestod i behandling, telefonpasning,
kørsel,
rengøring, fakturering, bogføring, regnskab, drift og ledelse. De havde ingen
ansatte i virksomheden, og Deres daglige åbningstid var fra kl. 8.00 til kl.
20.00, lørdag fra 8.00 til 15.00. De oplyste, at De ikke inden for de seneste
3
år havde haft perioder, hvor De ikke havde drevet virksomheden på grund af
barsel, sygdom eller lønarbejde. De oplyste, at virksomheden ikke var
sæsonvirksomhed, men at hovedvægten af behandlingen lå mellem den 1.10. og
1.4.
De oplyste Deres gennemsnitlige ugentlige arbejdstid til 45 timer og Deres
omsætning i de sidste 12 måneder til 1.608.000 pts.
De skrev i brev af 12.
februar 2002, at De havde været fuldtidsansat på 37 timer om ugen i Deres
tidligere lønmodtagerarbejde. De skrev, at der hermed var gjort rede for
1.570
timer for perioden den 9.6.1998 til den 1.4. 1999. De skrev, at en meget stor
procentdel af arbejdsindsatsen ligger i perioden fra den 1.10. til den 1.4.,
hvilket giver en ujævn arbejdsgang og en minimering af antal arbejdsdage. De
oplyste, at De i 2000 havde haft 231 arbejdsdage og i 2001 76 arbejdsdage. De
var til rådighed fra kl. 8 til 20, lørdag 8 til 15, altså 75 timer pr. uge.
De
oplyste, at Deres behandlinger varede 1 time. De havde beregnet Deres
ugentlige
arbejdstid til 45 timer, hvilket ville give en vis spildtid.
Deres beregning af
arbejdstiden så således ud:
2000
2001
antal behandlinger
579,0
207
kørsel mellem behandlinger
- 1/2 time pr behandling
289,4
103,5
rengøring af bil,
massagebriks m.m. - 1 time pr. arbejdsdag
231
76
regnskab, fakturering m.m.
- 1/2 time pr. arbejdsdag
115,5
38
andet forefaldende
arbejde, bl.a. telefon - 1 time pr. arbejdsdag
231
76
Totalt timeforbrug i
perioden 1.1.00 til 31.5.01
1446,0
500,5
[Totalt timeforbrug i 2000 skal være 1445,9,
AMAs rettelse]
De oplyste, at man i Spanien
skal tilmeldes momsregisteret, men at man først skal betale moms, når
omsætningen når en vis størrelse. En sådan omsætning har De ikke nået, så
Deres
firma har været momsfritaget.
A-kassen skrev den 7. maj
2002 til Dem, at De i 2000 og 2001 havde haft i gennemsnit 2 - 3 behandlinger
pr. dag à 1 times varighed, og at dette ikke var nok til, at virksomheden
kunne
anses for at være drevet i væsentligt omfang.
De skrev den 14. maj 2002
til a-kassen vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt De havde drevet selvstændig
virksomhed i væsentligt omfang, at De prøvede at oparbejde et nyt firma med
det
indhold, som tidligere var beskrevet. Det betyder, at man skal være der, når
kunderne har behov, og dette kan man ikke selv styre. De gav nogle eksempler
fra Deres aftalebog, der viste, hvor mange timer De måtte stå stand-by mellem
behandlingerne uden at kunne få penge ind og uden at kunne bruge tiden til
noget andet. De skrev, at det er relativt simpelt at bevise, at Deres
tidsforbrug ikke har stået mål med Deres indtjening, men at De klart opfylder
tidskravet på 30 timer om ugen.
A-kassen traf den 14. juni
2002 afgørelse om, at Deres selvstændige virksomhed ved zoneterapi ikke havde
været drevet i væsentligt omfang, og at den derfor ikke kunne medregnes ved
opgørelsen af beskæftigelseskravet. A-kassen begrundede afgørelsen med, at
tidsforbruget til behandlinger havde ligget væsentligt under 30 timer i
gennemsnit om ugen, og ventetid mellem bestillinger af behandlinger kunne
ikke
medregnes ved opgørelsen af tidsforbruget.
A-kassen oversendte sagen
til direktoratet den 14. juni 2002. A-kassen oplyste, at De ikke havde haft
lønarbejde i Spanien, og at De derfor ikke havde været omfattet af den
spanske
arbejdsløshedsforsikring. A-kassen oplyste, at De ikke ville kunne opfylde
beskæftigelseskravet for ret til efterløn på Deres 60-årsdag den 9. juni
2001.
De klagede den 20. juni 2002
over afgørelsen. De skrev, at da De flyttede til Spanien, var det nærliggende
at starte selvstændig virksomhed med det formål at give massage og
zoneterapi,
da De havde en del erfaring inden for disse områder. Men som ved alle nye
virksomheder tager det tid at oparbejde en kundekreds. De har brugt meget tid
på at køre rundt til næsten alle hoteller i Deres arbejdsområde og fortælle
om
Deres eksistens; De har opsat skilte de fleste steder og udleveret visitkort.
De har også et par måneder haft en aftale med et hotel, hvor De 2 gange om
ugen
kom og stillede Deres massagebriks op. De har desuden brugt tiden imellem
kunderne til de mange andre gøremål, der er som selvstændig, såsom
telefonpasning, fakturering og regnskab, rengøring af bil og massagebriks
osv.
De har videre skrevet, at
Deres timeløn har været virkelig høj efter canariske forhold, idet en udlært
håndværker tjener cirka 45 kr. i timen, og en ansat i et supermarked har fra
27
til 36 kr. i timen.
A-kassen skrev den 21. juni
2002 til direktoratet, at den ikke havde fundet grundlag for at ændre sin
afgørelse.
De skrev den 17. september
2002 til direktoratet, at som De læser loven, har De ret til at genindtræde i
a-kassen og til at blive efterlønsmodtager, uanset Deres selvstændige
virksomhed i Spanien. Helt bortset herfra har Deres selvstændige virksomhed i
Spanien så rigeligt givet Dem det totale timeantal, som loven kræver, også
uden
at medtage de "sidetimer" - regnskab, kørsel, rengøring m.m. - som
følger med at være selvstændig, og som det var et krav fra a-kassen, at De
prøvede at lave en opgørelse over.
De har den 20. november 2002
skrevet til direktør Jesper Hartvig Pedersen for at få en afgørelse på Deres
sag."
Sekretariatet er enig i
fremstillingen.
2. Arbejdsdirektoratets afgørelse
Direktoratet traf den 6.
december 2002 denne afgørelse:
"1.
De kan få genoprettet Deres
medlemskab fra den 1. april 1999.
Det er en betingelse, at De
efterbetaler medlemsbidraget for perioden siden den 1. april 1999.
2.
De kan ikke overgå til
efterløn med virkning fra den 9. juni 2001.
Begrundelse
Ad 1.
Begrundelsen for, at De kan
få genoprettet Deres medlemskab, er, at lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
(loven)
blev ændret med virkning fra den 1. juli 2000 ved lov nr. 397 af 31. maj
2000.
Ved lovændringen blev lovens § 75 b, stk. 1, nr. 4, udvidet til hele
EØS-området, således at der efter den 1. juli 2000 kan udbetales efterløn
under
ophold i hele EØS-området uden nogen tidsmæssig begrænsning.
Det er forudsat i
bemærkningerne til lovforslaget, at loven skulle have en vis tilbagevirkende
kraft, idet den også skulle gælde for personer, der havde fået afslag på
efterløn på grund af bopælskravet, og hvor kravet ikke var forældet efter
dansk
rets almindelige regler.
Dette indebærer, at
medlemmer, der meldte sig ud af a-kassen i forbindelse med en flytning til et
EØS-land, og hvor udmeldelsen var begrundet i den manglende ret til efterløn,
ville kunne få genoprettet deres medlemskab fra udmeldelsestidspunktet.
Direktoratet har vurderet,
at De er omfattet af bestemmelsen om tilbagevirkende kraft. Begrundelsen
herfor
er, at Deres udmeldelse af a-kassen var begrundet i, at De ikke kunne få
efterløn, når De var flyttet til Spanien.
Ad 2. Retten til
efterløn
Grunden til, at De ikke kan
overgå til efterløn den 9. juni 2001, er, at De ikke opfylder
beskæftigelseskravet i arbejdsløshedsforsikringslovens (lovens) § 53, stk. 2,
litra a, jf. lovbekendtgørelse nr. 799 af 24. september 2002.
En af betingelserne for at
kunne overgå til efterløn er, at man ved ledighed ville kunne opfylde
betingelserne for ret til dagpenge. Dette står i lovens § 74 a, stk. 1, nr.
4.
Det er en betingelse for at
få ret til dagpenge, at et medlem har haft arbejde, der svarer til 52 ugers
beskæftigelse på fuld tid inden for de seneste 3 år (normalt svarende til
1924
timers lønarbejde) eller i en tilsvarende periode har udøvet selvstændig
virksomhed i væsentligt omfang. Det står i lovens § 53, stk. 2, litra a.
Reglerne om
beskæftigelseskravet står i bekendtgørelse nr. 1355 af 20. december 2000 om
beskæftigelseskrav, dagpengeperiode og aktivperiode.
Da De har søgt om at gå på
efterløn fra Deres 60-årsdag den 9. juni 2001, skal beskæftigelseskravet på
52
uger derfor være opfyldt inden for perioden fra 10. juni 1998 til den 9. juni
2001.
Lønarbejde
For så vidt angår perioden
forud for den 1. april 1999 har De efter det oplyste været
fuldtidsbeskæftiget
som lønmodtager i denne periode. Perioden fra den 10. juni 1998 til den 31.
marts 1999 kan derfor medregnes med 37 timer pr. uge.
Selvstændig
virksomhed
Selv om perioden fra den 10.
juni 1998 til den 31. marts 1999 kan medregnes til beskæftigelseskravet,
"mangler" De fortsat 10 uger med beskæftigelse i Deres selvstændige
virksomhed i væsentligt omfang for at kunne opfylde beskæftigelseskravet i
lovens § 53, stk. 2, litra a.
Selvstændig virksomhed kan
medregnes til beskæftigelseskravet, hvis virksomheden har været udøvet i
væsentligt omfang. Det betyder, at virksomheden skal have haft et omfang, der
kan sidestilles med lønarbejde i over 30 timer pr. uge. Det fremgår af
bekendtgørelsens
§ 5, stk. 1. Opgørelsen foretages uge for uge, og kun uger, hvor De har haft
beskæftigelse i væsentligt omfang, kan medregnes til beskæftigelseskravet.
Når direktoratet vurderer,
om virksomheden har været drevet i væsentligt omfang, lægger vi ikke alene
vægt
på arbejdsindsatsen i virksomheden, men også på oplysninger om virksomhedens
art, omfang, omsætning, åbningstider, kundegrundlag, priser m.v.
Virksomhedens omsætning,
moms- og skatteregnskaber samt virksomhedens handelsmæssige aktiviteter ses
bl.a. som udtryk for en virksomheds økonomiske aktiviteter. Disse forhold
skal
være af en sådan størrelse, at arbejdet i virksomheden samlet set kan
sammenlignes med arbejde som lønmodtager i mere end 30 timer pr. uge.
Direktoratet finder ikke, at
det er dokumenteret, at De ved drift af Deres zoneterapi- og
massagevirksomhed
har haft uger, hvor beskæftigelsen kan sidestilles med lønarbejde i over 30
timer pr. uge.
Direktoratet har lagt vægt
på det beskedne antal klienter i virksomheden. Direktoratet har gennemgået
Deres kassekladder for 2000 og 2001 og har konstateret, at det højeste
ugentlige antal klienter i virksomheden har været 18. Direktoratet har også
lagt vægt på Deres oplysning om, at hver behandling varer en time.
Det er også indgået i
direktoratets vurdering, at De har brugt tid på kørsel rengøring, regnskab og
telefonpasning. Det bemærkes hertil, at selv om der er tale om en mobil
klinik,
skal de ikke indtægtsgivende funktioner i virksomheden stå i et rimeligt
forhold
til selve massage- og zone-terapiarbejdet.
Det forhold, at De har haft
en lang åbningstid i virksomheden og været til disposition for kunder, er
ikke
ensbetydende med, at De kan anses for at have drevet virksomheden i
væsentligt
omfang.
Det er samlet set
direktoratets opfattelse, at der ikke har været uger i Deres selvstændige
virksomhed, der kunne medregnes til beskæftigelseskravet.
Deres manglende ret til
efterløn er således ikke begrundet i reglerne om ret til efterløn inden for
EØS, men i at De ikke opfylder de almindelige betingelser for ret til
efterløn.
Det skal bemærkes, at
direktoratet med denne afgørelse kun har taget stilling til, at De ikke kan
gå
på efterløn, fordi De ikke opfylder beskæftigelseskravet. Direktoratet har
ikke
taget stilling til, om De opfylder de øvrige betingelser for at kunne gå på
efterløn."
3. Klagen til ankenævnet
De skrev den 19. december
2002:
"Klagepunkt 1
Loven stiller krav om 1924
arbejdstimer inden for de sidste 3 år før mit fyldte 60. år. Inden jeg
flyttede
fra Danmark havde jeg 1570 timer, og i Spanien har jeg haft 786 timer, i alt
2356 timer, altså mere end nok til at opfylde lovens krav.
Hvis en pakistaner flytter
til Danmark og nedsætter sig som massør og zoneterapeut, hvem vil en dansker
så
vælge, hvis man har behovet for en sådan?
Vælger man en af de mange
danskere, der står i telefonbogen, eller vælger man pakistaneren?
Selvfølgelig
vælger man danskeren, for der er der ingen sprogvanskeligheder, hvilket man
jo
kan risikere ved pakistaneren.
Det samme gør sig
selvfølgelig gældende her i Spanien, hvor det er mig, der er
fremmedarbejderen.
Her er der også mange spanske massører og zoneterapister, hvilket er en af
grundene til min relativt langsomme start. Jeg har dog hjulpet en del spanske
klienter.
I Spanien stiller
skattemyndighederne krav om, at man i kassekladden for min type forretning
skal
opføre hver enkelt kunde med navn og adresse. Det er noget, som i mit
tilfælde
kommer mig til skade, for jeg har haft en arbejdsdag fra kl. 8.00 til kl.
20.00
på hverdage og fra kl. 8.00 til 15.00 på lørdage. Jeg har stået stand-by hele
tiden og har i ventetiden bl.a. beskæftiget mig med de mange andre gøremål,
der
følger med at være selvstændig.
Hvis jeg havde åbnet en
souvenirbutik med en åbningstid fra kl. 10. til kl. 21.00, skulle jeg kun i
mit
regnskab gøre rede for dagens salg og ikke hvor mange arbejdstimer. Min
indtjening kunne i sådan en situation sagtens have været meget mindre, men
min
arbejdstid i forretningen ville da have været på 11 timer hver dag.
Jeg kan heller ikke undlade
at spørge, hvordan min sag havde stillet sig, såfremt jeg havde lejet eller
købt et lokale og havde oprettet en "rigtig" klinik? Arbejdstiden
havde været den samme, men ventetiden ville så have været på klinikken.
Hvor kan man se, om disse
forretninger har været drevet i væsentligt omfang?
Hvad er forskellen?
Jeg har drevet en
virksomhed, som har givet mig utrolig mange glæder med de mennesker, som jeg
har hjulpet, og det ikke mindst væsentlige i denne forbindelse - det har
været
min eneste indtjening, og vi har klaret dagen og vejen med den uden at bede
om
eller have modtaget hjælp.
Eksempelvis havde jeg en
opringning fra lufthavnen en fredag aften kl. 19.00. Et fly var lige landet
fra
Stockholm med bl.a. et par med to mindreårige børn, som for første gang
skulle
til udlandet. Turen til Spanien havde ikke været så spændende, da der havde
været meget turbulens, og mens familiefaderen var på toilettet, var der lige
et
lufthul, der bevirkede, at maskinen faldt mange meter med det resultat, at
manden røg op i loftet og slog nakken, så han ikke kunne røre sig. Da guiden
fik denne historie, ringede hun straks til mig, og jeg stod på hotellet, da
de
kom frem. Jeg måtte løfte manden op på min massagebriks, men efter en omgang
med zoneterapi og en let massage på nakken kunne han selv kravle ned igen.
Jeg
fulgte det op de 2 næste dage med et kvarters behandling, som jeg ikke tog
noget for, men manden var frisk og ferien reddet, som var det vigtigste for
mig.
Klagepunkt 2
Det er absolut ... a-kasse
og deres håndtering - eller mangel på samme - af min sag.
Havde man gået ind for
medlemspleje hos [a-kassen], havde de meget hurtigt svaret på mit brev af 17.
marts 1999. Mine spørgsmål var alle nogle, som stod i lovene, så en
kontorelev
kunne såmænd hurtigt have besvaret dem. Jeg kan slet ikke se, at en
fuldmægtig,
der åbenbart i forvejen havde for meget at se til, skulle belastes med mine
spørgsmål.
Havde jeg fået et hurtigt
svar, havde jeg haft den mulighed, at jeg kunne have ventet med at flytte
til
Spanien til efter den 9. juni 1999,
for så havde mit problem været løst med hensyn til 1924 arbejdstimer inden
for
3 år før mit fyldte 60. år.
Jeg havde selvfølgelig taget
de 10 uger med, som jeg i dag mangler, og som jeg også havde manglet, såfremt
jeg var vendt tilbage til Danmark. Det var muligt, da den brancheforening,
der
beskæftigede mig, havde flere "løse" ender i forbindelse med min
afrejse.
Det er også tankevækkende,
at de 10 uger i dag bliver erstattet med et års arbejde, såfremt jeg vil
modtage efterløn, hvilket jo kan være svært nok at skaffe sig, når man er 61
år
og bor i et fremmed land, hvor arbejdsløsheden blandt de indfødte er meget
høj.
Ja selv i Danmark ville det være svært for ikke at sige umuligt at finde et
arbejde som 61-årig.
Endvidere kan man vel
bemærke, at når [a-kassen] har fået at vide, at jeg rejser fra Danmark den
28.
april 1999, er det meget flot at svare mig dagen efter, jeg er kommet til
Spanien!!!!
Efter min klage til
Arbejdsdirektoratets direktør er det tankevækkende, at de kun skulle bruge 2
uger til at komme til den afgørelse, at mit firma ikke var drevet i
væsentligt
omfang. Hvorfor skulle [a-kassen] så bruge 57 uger til at komme til samme
konklusion
?
Jeg læste i Fyns
Stiftstidende i december 2001, at en direktør var gået lidt for vidt over for
en kvindelig ansat til en julefrokost. Det medførte, at jurister m.v. hos
[a-kassen] var sat på sagen for at redde denne direktør. Her synes jeg,
medlemsplejen gik for vidt, når man har så travlt, som [a-kassen] har. Den
sag
måtte direktøren vist selv have klaret.
Klagepunkt 3
Hvorfor måtte jeg, 5 måneder
efter at Arbejdsdirektoratet havde modtaget mit afslag fra [a-kassen] - efter
at have sendt 2 e-mails, ringet 2 gange og sendt et anbefalet brev, uden én
eneste reaktion - til sidst skrive til dir. Jesper Hartvig Pedersen for at
gøre
opmærksom på, at der var kommet et afslag fra [a-kassen] den 14. juni 2002 ?
Jeg har fået at vide, at når
min sag var afgjort hos direktoratet, ville man tage fat på sagens lange
varighed først hos [a-kassen] og nu senest, hvor min sagsbehandler glemte at
læse sin post, før den blev arkiveret.
Det kan jeg ikke bruge til
ret meget, for havde alle i denne sag passet deres arbejde, havde jeg i dag
modtaget min efterløn, som jeg har haft udsigt til det meste af mit liv.
Jeg håber med denne klage at
have sat fokus på nogle af de problemer, der har været i behandlingen af min
sag, samtidig med at jeg mener, der er grundlag for at ændre den trufne
afgørelse."
4. Arbejdsdirektoratets bemærkninger til klagen
Direktoratet skrev den 2.
januar 2003:
"Direktoratet sender
klage over afgørelse af 6. december 2002.
Der er ikke kommet nye
oplysninger, der giver direktoratet anledning til at ændre afgørelsen.
Vedrørende Klagepunkt 1 har
direktoratet vurderet, om der har været uger, hvor der har været drift af
selvstændig virksomhed i væsentligt omfang. Dette har der efter direktoratets
opfattelse ikke.
Vedrørende [medlemmets]
betragtninger om, hvordan sagen ville have stillet sig, hvis han havde
oprettet
en "rigtig" klinik, er det direktoratets opfattelse, at en lang
åbningstid ikke i sig selv er dokumentation for, at virksomheden skulle være
drevet i væsentligt omfang. Også i denne situation ville antallet af
behandlinger være et væsentligt moment i vurderingen.
Vedrørende Klagepunkt 2 skal
direktoratet bemærke, at der for så vidt angår retten til efterløn alene er
taget stilling til, om [medlemmet] ville kunne opfylde beskæftigelseskravet.
Der er ikke taget stilling til, om [medlemmet] opfylder de øvrige betingelser
for efterløn.
Det skal desuden bemærkes,
at i marts 1999, hvor [medlemmet] skrev til a-kassen om sin flytning til
Spanien, kunne efterløn ikke modtages i udlandet. Dette blev først muligt fra
den 1. juli 2000. Der ville derfor ikke i marts/april 1999 have været noget
formål - i relation til retten til efterløn - i at træffe beslutning om at
vente med at flytte til efter den 9. juni 1999.
Vedrørende Klagepunkt 3 skal
direktoratet henvise til brev af 21. november 2002, hvorefter tilsynskontor
T2
har lovet at vende tilbage til en vurdering af sagsbehandlingen.
Bilagsfortegnelse og alle
bilag i sagen vedlægges.
Kopi af dette brev er sendt
til medlemmet og a-kassen."
5. Nyt efter klagen
De skrev den 10. februar
2003:
"Tak for orienteringen,
dateret den 3. februar 2003, om det forventede tidsforløb af behandlingen af
min klage over Arbejdsdirektoratets afgørelse.
Da vi efterhånden nærmer os
2 års dagen for det tidspunkt, hvor jeg anmodede om at kunne genindtræde i
A-kassen og opnå min efterløn ved mit fyldte 60. år, er der ikke mange
kommentarer, der stadig kan knyttes til denne sag, men ...
I forbindelse med min
ansøgning skulle jeg udfylde en formular: Erklæring om arbejde i selvstændig
virksomhed (dateret den 12.02.2002). I denne erklæring opgav jeg det
tidsforbrug, der var i en virksomhed af den art, jeg havde valgt at oprette,
nemlig tidsforbruget i et enkeltmandsfirma, der samtidig var en
"mobilklinik", hvor det var mig, der kom ud til kunden.
I den periode, der er tale
om, kommer jeg, når jeg anvender de satser og tider, der er medregnet i denne
erklæring, frem til en ugentlig arbejdstid på 45 timer. Dette tal er udtryk
for
den reelle arbejdstid, og der er ikke medregnet nogen ventetid mellem
behandlingerne. Skulle ventetiden medregnes, ville min ugentlige arbejdstid
komme væsentligt højere op.
De tider, der er medregnede,
er reelle, idet de fortæller om et faktisk tidsforbrug, som jeg blev bedt om
at
beskrive på nævnte formular. Det, at der er lavet en formular til sådanne
tider
og opgaver, fortæller mig, at det er noget, man skal regne med, og jeg finder
det derfor meget mærkeligt, at Arbejdsdirektoratet i en kendelse med så store
konsekvenser for mig helt kan se bort fra denne ikke uvæsentlige del af min
arbejdstid.
Den kendelse er jeg
utilfreds med. Når man starter noget nyt, skal man begynde et sted og må være
klar til at klare sig med en mindre indkomst. Jeg valgte at anvende mine
sparepenge på det projekt, som man nu siger er uvæsentligt, og jeg valgte at
bruge min tid på det lønnet og ulønnet, som der var kunder til. Og jeg finder
det vanskeligt at acceptere, at man kan sige, at en 45 timers arbejdsuge er
uvæsentlig."
6. Regler
Lov om
arbejdsløshedsforsikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 712 af 19. juli 2000
§ 53. Ret til dagpenge opnås
efter 1 års medlemskab af en anerkendt arbejdsløshedskasse.
Stk. 2. Retten til at opnå
dagpenge i den i § 52 a, stk. 1, og § 55, stk. 1 og 5, nævnte periode er
endvidere betinget af,
a)
at et
fuldtidsforsikret medlem har haft beskæftigelse som lønmodtager i en tid, som
sammenlagt svarer til beskæftigelse i fagets fulde, sædvanlige arbejdstid i
mindst 52 uger inden for de sidste 3 år, eller i en tilsvarende periode har
udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i væsentligt omfang,
b) ...
§ 74 a. Ret til efterløn har
et medlem af en anerkendt arbejdsløshedskasse, som
1)
...
2)
...
3)
...
4)
ved ledighed vil
kunne opfylde betingelserne for ret til dagpenge ...
5)
...
6)
har bopæl her i
riget, bortset fra Færøerne og Grønland, eller i et andet EØS-land.
Bestemmelsen i lovens § 74
a, stk. 1, nr. 6, blev affattet som anført ved lov nr. 397 af 31. maj 2000 om
ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. med ikrafttræden den 1. juli
2000. Indtil denne dato var formuleringen
§ 74 a, stk. 1, nr. 6) har
bopæl her i riget, bortset fra Færøerne og Grønland.
Direktoratet for
Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 1355 af 20. december 2000 om
beskæftigelseskrav, dagpengeperiode og aktivperiode
§ 5. Selvstændig virksomhed
medregnes til opfyldelse af beskæftigelseskravet, hvis medlemmet godtgør at
have udøvet virksomheden i væsentligt omfang. Ved væsentligt omfang forstås,
at
beskæftigelsen i den selvstændige virksomhed har haft et omfang, der kan
sidestilles med lønarbejde i over 30 timer pr. uge.
Direktoratet for
Arbejdsløshedsforsikringens vejledning nr. 191 af 20. december 2000 om
beskæftigelseskrav, dagpengeperiode og aktivperiode udtaler bl.a.:
Ved ophør eller udtræden af
selvstændig virksomhed med ansøgning om arbejdsløshedsdagpenge eller overgang
til efterløn skal der ske en egentlig efterprøvelse af, om medlemmet har
drevet
selvstændig virksomhed i væsentligt omfang.
Efterprøvelsen vil i langt
de fleste tilfælde ikke volde problemer, når medlemmets oplysninger om det
personlige arbejde i virksomheden sammenholdes med virksomhedens karakter og
omfang. I tvivlstilfælde skal den ledige fremlægge yderligere dokumentation
for, at væsentlighedskravet har været opfyldt.
Sådan dokumentation kan for
eksempel være annoncer med angivelse af åbningstid, dokumentation for
omsætningen (momsregnskab), skatteregnskaber, kassekladder, ordrebøger eller
erklæringer fra virksomhedens revisor eller advokat om virksomheden og den
selvstændiges
aktiviteter. Medlemmets oplysninger om priser eller betaling pr. ydelse kan
sammenholdes med oplysninger om arbejdsopgavernes tidsmæssige omfang eller
udstrækning og indgå i vurderingen af, om beskæftigelseskravet er opfyldt.
Lignende dokumenter
- Efterløn, selvstændig erhvervsdrivende, deltidsforsikret, beskæftigelseskravet ej opfyldt Retsinformation · 6. november 2009
- Beskæftigelseskravet, selvstændig virksomhed, arbejde i udlandet, EØS, a-kassens vejledning Retsinformation · 2. februar 2006
- Spørgsmål om drift af selvstændig virksomhed i væsentligt omfang i 3 år mindstesatsen Retsinformation · 24. juli 2003
- Kan check anvendes som dokumentation for om medlemmet opfylder beskæftigelseskrav Retsinformation · 3. april 2007
- Artikel 67, medregning af forsikringsperioder fra andet EØS-land, ikke yderligere forlængelse af 8-ugers-fristen, ikke særlige omstændigheder, ikke dokumenteret oplysninger om røg i anvist dagplejehjem Retsinformation · 16. april 2007
- Beregning af timer til skattefri præmie, når medlemmet er omfattet af en overenskomst, hvori det er fastsat, at 35 ugentlige arbejdstimer svarer til fuldtidsansættelse Retsinformation · 22. marts 2007