Spring til indhold

Retsinformation

Artikel 67, medregning af forsikringsperioder fra andet EØS-land, ikke yderligere forlængelse af 8-ugers-fristen, ikke særlige omstændigheder, ikke dokumenteret oplysninger om røg i anvist dagplejehjem

KEN nr 10268 af 10/11/2006Endelig adm. afgørelseBeskæftigelses- og Ligestillingsministeriet16. april 2007

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Artikel

67, medregning af forsikringsperioder fra andet EØS-land, ikke yderligere

forlængelse af 8-ugers-fristen, ikke særlige omstændigheder, ikke

dokumenteret

oplysninger om røg i anvist dagplejehjem

Arbejdsmarkedets Ankenævn har behandlet Deres klage på

møde den 9. november 2006.

Nævnet traf denne

A F G Ø R E L S E

8-ugers-fristen kan ikke forlænges yderligere.

Ankenævnet tiltræder således Arbejdsdirektoratets

afgørelse af den 21. december 2005.

B E G R

U N D E L S E

Ankenævnet har lagt til grund, at

–

De ophørte med at

arbejde og være forsikret i Holland fra 31. december 2004,

–

De flyttede fra

Holland til Danmark i januar 2005,

–

De i februar 2005

fik tilbud fra SS Kommune om en dagplejeplads til Deres søn pr. 1. april

2005,

–

De takkede nej til

tilbudet om dagplejepladsen,

–

De den 7. april 2005

Læs alt

fik tilbud fra SS Kommune om en vuggestueplads til Deres søn fra den 1. juni

2004, som De takkede ja til,

–

De påbegyndte

arbejde i Danmark den 1. juni 2005, og

–

De søgte a-kassen om

optagelse den 15. juli 2005.

Forsikrings- og beskæftigelsesperioder som en

arbejdstager har tilbagelagt i ét EØS-land (Holland) skal medregnes i et

andet

EØS-land (Danmark), hvis retten til arbejdsløshedsydelser i dette EØS-land

(Danmark) er betinget af, at der er tilbagelagt forsikrings- og

beskæftigelsesperioder

(sammenlægningsprincippet).

Retten til dagpenge i Danmark opnås efter 1 års

uafbrudt medlemskab af en anerkendt dansk arbejdsløshedskasse. Retten til at

opnå danske dagpenge er endvidere betinget af, at et fuldtidsforsikret medlem

har haft beskæftigelse som lønmodtager, der sammenlagt svarer til

beskæftigelse

i mindst 52 uger inden for de sidste 3 år. Kun beskæftigelse i

medlemsperioder

kan medregnes til dette beskæftigelseskrav.

En person, der ikke har været medlem af en dansk

arbejdsløshedskasse inden for de sidste 5 år, men som har haft lønarbejde og

været arbejdsløshedsforsikret i et andet EØS-land (Holland) kan medregne

forsikringsperioder fra det andet EØS-land til at opfylde kravet om

medlemsperiode.

Retten er betinget af, at personen 1) skriftligt søger om optagelse i en

a-kasse, og 2) begynder arbejde i Danmark af et vist omfang inden 8 uger.

De har således ud fra ovenstående ret til at medregne

Deres forsikrings- og beskæftigelsesperioder, hvis De opfylder betingelserne

herfor.

De ophørte med at være arbejdsløshedsforsikret i

Holland den 31. december 2004, og 8-ugers-fristen for påbegyndelse af arbejde

i

Danmark udløb derfor den 25. februar 2005. Eftersom De først påbegyndte

arbejde

den 1. juni 2005, er 8-ugers-fristen som udgangspunkt overskredet.

Arbejdsdirektoratet kan i særlige tilfælde forlænge

8-ugers-fristen for påbegyndelse af arbejde i Danmark og fristen for at

opfylde

kravet om arbejde af et vist omfang inden for en nærmere specificeret

periode.

Der kan dispenseres fra 8-ugers-fristen i tilfælde af dokumenteret sygdom,

barselsorlov eller børnepasningsorlov, eller når der er tale om ganske

særlige

omstændigheder, hvor forsinkelsen ikke beror på medlemmets egne forhold. Der

skal være tale om ganske særlige omstændigheder på tidspunktet for fristens

udløb og i tiden derefter.

Arbejdsdirektoratet har i afgørelse af 21. december

2005 forlænget 8-ugers-fristen, så den løber fra 1. april 2005 til 26. maj

2005.

Ankenævnet finder ikke grundlag for en yderligere

forlængelse af 8-ugers-fristen.

Ankenævnet finder således, at 8-ugers-fristen skal løbe

fra den 1. april 2005, hvor De fik tilbudt dagplejeplads til Deres søn og

årsagen til udskydelsen for Deres påbegyndelse af arbejde i Danmark på grund

af

børnepasningsproblemer må anses for ikke længere at være til stede.

De har anført flere forhold, som De anså for

sikkerhedsmæssige problemer i dagplejehjemmet, som én af årsagerne til at De

afslog kommunens tilbud om en dagplejeplads.

Ankenævnet finder ikke, at disse forhold kan begrunde

en yderligere forlængelse af 8-ugers-fristen.

Ankenævnet har lagt vægt på, at det er kommunen, der

afgør kravene til dagplejehjem.

Ankenævnet har noteret sig Deres oplysninger til nævnet

om, at der udover de anførte sikkerhedsmæssige grunde også var en

sundhedsmæssig årsag til, at De og Deres kone takkede nej til

dagplejepladsen.

De har således oplyst, at dagplejehjemmet lugtede af røg, og at Deres søn

siden

spæd har været allergisk og har haft astmatisk bronkitis flere gange, hvorfor

De også på grund af røglugten valgte at sige nej til tilbudet om

dagplejepladsen.

Ankenævnet har anmodet Dem om at indsende lægelig

dokumentation for, at Deres søn i perioden fra 1. januar 2005 og frem led af

allergi og astma samt dokumentation for, at der blev røget i dagplejehjemmet

omkring det tidspunkt, hvor De besøgte dagplejen.

De har ikke svaret på ankenævnets henvendelse, hvorfor

Deres oplysninger til nævnet ikke er indgået i bedømmelsesgrundlaget.

Ankenævnet har således ikke taget stilling til spørgsmålet om en eventuel

yderligere forlængelse på denne baggrund.

De har i Deres klage henvist til, at De ikke har været

det danske samfund til last, mens De gik hjemme og passede Deres søn i

perioden

1. januar 2005 til 1. juni 2005, og at De alene har brug for en

dagpengeudbetaling svarende til 5½ arbejdsdag. De har ligeledes henvist til

omfanget

og varigheden af Deres arbejde i Holland, samt forholdet, at en flytning

inden

for EU er omfattende.

Ankenævnet skal hertil bemærke, at der ikke i reglerne

er hjemmel til at tillægge disse forhold betydning ved afgørelsen af

spørgsmålet om en yderligere forlængelse af 8-ugers-fristen.

Ankenævnet skal afslutningsvis beklage den lange

sagsbehandlingstid.

R E G L E R

Ankenævnet henviser til

–

Artikel 67, stk. 1

og 2, i Rådets Forordning (EØF) nr. 1408/71 af 14. juni 1971 om anvendelse af

de sociale sikringsordninger på arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende

og

deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet,

–

§ 53, stk. 1, 2 og

4, i lov om arbejdsløshedsforsikring mv., jf. lovbekendtgørelse nr. 708 af

13.

august 2003, og

–

§ 2, stk. 1, 2 og 4,

i Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 713 af 6. august 2001 om

arbejdsløshedsforsikring

ved arbejde m.v. inden for EØS og i det øvrige udland.

O P L Y S N I N G E R N E

I

S A

G E N

Sagen er afgjort på

grundlag af de akter, som ankenævnet har modtaget fra direktoratet samt Deres

brev til ankenævnet af 2. februar 2006.

På ankenævnets vegne

fuldmægtig

De kan læse om afgørelsens retlige grundlag på de

følgende sider.

Kopi til:

A-kassen

Arbejdsdirektoratet

Regler

Rådets forordning (EØF) nr. 1408/71 af den 14. juni

1971 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere,

selvstændige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter inden

for

Fællesskabet:

KAPITEL 6

ARBEJDSLØSHED

Afdeling 1

Fælles bestemmelser

Artikel 67

Sammenlægning af forsikrings- eller

beskæftigelsesperioder

1. Den kompetente institution i en medlemsstat, efter

hvis lovgivning erhvervelse, bevarelse eller generhvervelse af ret til

ydelser

er betinget af, at der er tilbagelagt forsikringsperioder, skal i fornødent

omfang medregne forsikrings- eller beskæftigelsesperioder, der er tilbagelagt

som arbejdstager efter enhver anden medlemsstats lovgivning, som om det

drejede

sig om forsikringsperioder, der var tilbagelagt efter den for denne

institution

gældende lovgivning, dog forudsat at beskæftigelsesperioderne ville være

blevet

anset for forsikringsperioder, hvis de havde været tilbagelagt efter denne

lovgivning.

2. Den kompetente institution i en medlemsstat, efter

hvis lovgivning erhvervelse, bevarelse eller generhvervelse af ret til

ydelser

er betinget af, at der er tilbagelagt beskæftigelsesperioder, skal i

fornødent

omfang medregne forsikrings- eller beskæftigelsesperioder, der er tilbagelagt

som arbejdstager efter enhver anden medlemsstats lovgivning, som om det

drejede

sig om beskæftigelsesperioder, der var tilbagelagt efter den for denne

institution gældende lovgivning.

3. Bortset fra de i artikel 71, stk. 1, litra a), nr.

ii), og litra b), nr. ii), omhandlede tilfælde, er anvendelsen af

bestemmelserne i stk. 1 og 2 betinget af, at den pågældende senest har

tilbagelagt:

–

forsikringsperioder,

i det i stk. 1 omhandlede tilfælde

–

beskæftigelsesperioder,

i det i stk. 2 omhandlede tilfælde efter den lovgivning, i henhold til

hvilken

ydelserne begæres.

4. Når det tidsrum, for hvilket ydelserne tilkendes, er

afhængigt af længden af forsikrings- eller beskæftigelsesperioder, finder

bestemmelserne i stk. 1 eller stk. 2 anvendelse, alt efter omstændighederne.

Lov om arbejdsløshedsforsikring mv., jf.

lovbekendtgørelse nr. 708 af den 13. august 2003:

Kapitel 10

Ret til dagpenge og aktiveringsydelse

§ 53.

Ret til dagpenge opnås efter 1 års medlemskab af en anerkendt

arbejdsløshedskasse.

Stk. 2.

Retten til at

opnå dagpenge i de i § 55, stk. 1 og 3, nævnte perioder er endvidere betinget

af,

a)

at et

fuldtidsforsikret medlem har haft beskæftigelse som lønmodtager i en tid, som

sammenlagt svarer til beskæftigelse i fagets fulde sædvanlige arbejdstid i

mindst 52 uger inden for de sidste 3 år, eller i en tilsvarende periode har

udøvet selvstændig erhvervsvirksomhed i væsentligt omfang,

b)

at et

deltidsforsikret medlem, jf. kapitel 11, har haft beskæftigelse som

lønmodtager

i en tid, som sammenlagt svarer til beskæftigelse i fagets fulde sædvanlige

arbejdstid i mindst 34 uger inden for de sidste 3 år.

Stk. 3.

Stk. 4.

Kun arbejde

m.v., jf. stk. 2 og stk. 3, litra a og c, i medlemsperioder medregnes ved

opgørelse af arbejdskravet i stk. 2 og 6. Beskæftigelse, hvortil der ydes

offentligt tilskud til lønnen, og beskæftigelse ved selvstændig virksomhed,

hvortil der ydes offentligt tilskud til etablering og drift, medregnes ikke.

Stk. 5.

Stk. 8.

Direktøren for

Arbejdsdirektoratet kan efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætte

nærmere regler om anvendelsen af stk. 2-4, 6 og 7, herunder regler om, at

timer, for hvilke der er udbetalt løn, kan indgå i beregningen af

beskæftigelseskravet.

Kapitel 15

Andre bestemmelser

§ 95.

Direktøren for Arbejdsdirektoratet kan efter forhandling med

Beskæftigelsesrådet fastsætte regler om ret til medlemskab af en anerkendt

arbejdsløshedskasse og om ret til dagpenge, feriedagpenge, ret til

overgangsydelse og efterløn for personer, der har haft forsikrings- eller

beskæftigelsesperioder i udlandet, på Færøerne eller i Grønland.

Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 713 af 6.

august 2001 om arbejdsløshedsforsikring ved arbejde m.v. inden for EØS og i

det

øvrige udland:

Ret til at medregne forsikrings- og arbejdsperioder

efter arbejde i et andet EØS-land og ret til at blive optaget for personer,

der

er omfattet af forordning (EØF) nr. 1408/71 eller Nordisk Konvention af 15.

juni 1992 om Social Sikring

§ 2.

En

person, som ikke har været medlem af en dansk a-kasse inden for de sidste 5

år,

men som har haft lønarbejde og været arbejdsløshedsforsikret i et andet

EØS-land, kan medregne forsikringsperioder fra det andet EØS-land til at

opfylde kravet om medlemsperiode i § 53, stk. 1, i loven. Det er et

krav, at personen

1)

skriftligt søger om

optagelse i en a-kasse, og

2)

begynder arbejde i

Danmark, jf. stk. 2, inden 8 uger, fra personen ophørte med at være

arbejdsløshedsforsikret

i det andet EØS-land.

Stk. 2.

Et

fuldtidsforsikret medlem skal arbejde i mindst 296 timer inden for 12 uger

eller 3 måneder. Et deltidsforsikret medlem skal arbejde i mindst 148 timer

inden for 12 uger eller 3 måneder. En selvstændig erhvervsdrivende skal drive

selvstændig virksomhed mere end midlertidigt og i væsentligt omfang. Arbejdet

skal kunne anerkendes efter reglerne i bekendtgørelse om beskæftigelseskrav,

dagpengeperiode og aktivperiode.

Stk. 3. Lønarbejde

i det andet EØS-land kan regnes med til at opfylde kravet om arbejde i

§ 53 i loven efter reglerne i bekendtgørelse om beskæftigelseskrav,

dagpengeperiode og aktivperiode.

Stk. 4.

Direktoratet kan i særlige tilfælde forlænge 8-ugers-fristen i stk. 1 og

fristen for at opfylde kravet om arbejde i stk. 2. Fristerne kan

forlænges

med op til 2 år.

Lignende dokumenter