Spring til indhold

Retsinformation

Selvstændig virksomhed i væsentligt omfang, 52 uger, 3 år, beskæftigelseskrav, dagpengeret, efterløn

KEN nr 9370 af 10/04/2003Endelig adm. afgørelseBeskæftigelses- og Ligestillingsministeriet24. juli 2003

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Selvstændig virksomhed i væsentligt omfang, 52 uger, 3 år,

beskæftigelseskrav, dagpengeret, efterløn

Ankenævnet har behandlet

Deres sag på møde den 3. april 2003.

Nævnet traf følgende

A F G Ø R E L S E

Ankenævnet hjemviser på

denne baggrund sagen til afgørelse i direktoratet idet nævnet finder at De

opfylder betingelsen om at have oplyst skattevæsenet om overskud eller

underskud fra virksomheden og om at have anmeldt lovpligtige momsangivelser.

Ankenævnet lægger vægt på at

De - efterfølgende - indgav selvangivelser til skattevæsenet for 1996, 1997

og

1998 om overskud af virksomheden. Nævnet lægger også vægt på at De ikke var

momsregistreret på grund af gæld hvorfor De ikke kunne anmelde

momsangivelser.

Direktoratet anmodes

herefter om at tage stilling til spørgsmålet om hvorvidt De

anses for at have udøvet selvstændig virksomhed

i væsentligt omfang i mindst 52 uger inden for de sidste 3 år som betingelse

for dagpengeret og dermed for overgang til efterløn pr. 1. januar 1999.

Såfremt

direktoratet ikke finder at De opfylder denne betingelse, anmodes

direktoratet

om at tage stilling til Deres krav om tilbagebetaling af kontingent.

BEGRUNDELSE

Ankenævnet lægger til grund

at

i

Deres advokatbestalling blev deponeret

Læs alt

den 15. februar 1996,

i

Deres advokatvirksomhed som De havde

drevet som hovedbeskæftigelse, gik konkurs den 29. februar 1996,

i

De blev momsafmeldt den 29. februar 1996

på grund af konkursen,

i

De ansøgte om efterløn fra den 1. januar

1999,

i

De i 1996, 1997 og 1998 havde indtægter

fra xxx på henholdsvis kr. 47.000,-, kr. 107.000,- og kr. 134.000,-,

i

De herudover i 1997 og 1998 havde haft

en arbejdsopgave hvert af disse år der havde givet Dem en indtægt på

henholdsvis kr. 57.500,- og kr. 70.000,-,

i

der var ingen ansættelseskontrakt og

ingen lønsedler vedrørende arbejdsopgaverne for xxx,

i

der var ikke betalt skat af

indkomsterne,

i

De havde ikke indgivet selvangivelse for

1996, 1997 og 1998 og var blevet skønsmæssigt ansat, og at

i

De siden har indleveret selvangivelser for

1996, 1997 og 1998 og oplyst de ovenfor nævnte beløb.

Det fremgår af reglerne i

arbejdsløshedsforsikringsloven og i bekendtgørelsen om beskæftigelseskrav,

dagpengeperiode og aktivperiode at det er en betingelse for overgang til

efterløn at medlemmet er dagpengeberettiget. For at være dagpengeberettiget

skal et medlem opfylde beskæftigelseskravet. En selvstændig erhvervsdrivende

skal have udøvet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang i mindst 52 uger

inden for de sidste 3 år. Ved væsentligt omgang forstås at beskæftigelsen i

den

selvstændige virksomhed har haft et omgang der kan sidestilles med lønarbejde

i

over 30 timer pr. uge. Selvstændig virksomhed kan kun medregnes til

opfyldelse

af beskæftigelseskravet hvis over- eller underskud fra virksomheden er oplyst

til skattevæsenet, og hvis virksomheden har anmeldt lovpligtige

momsangivelser.

Ankenævnet har ved

afgørelsen lagt vægt på at xxx Kommune, Skatteafdelingen, den 17. januar 2003

har oplyst: "...Skatteafdelingen har anset xxx for at være selvstændig

erhvervsdrivende for alle årene...Skatteafdelingen har ikke på noget

tidspunkt

betvivlet validiteten af de oplysninger som advokat xxx, har bekræftet, men

har

udelukkende foretaget et konkret skøn over indkomsterne for hvert af årene

1996-1998. Oplysningerne fra advokat xxx, er indgået efter at

Skatteafdelingen

har foretaget de skønsmæssige ansættelser for indkomstårene 1996-1998, men

dette har ikke bevirket at der er foretaget ændringer i de tidligere skøn,

idet

honorarerne kan indeholdes i de foretagne skøn..."

Ankenævnet finder på den

baggrund at De opfylder betingelsen om at have oplyst skattevæsenet om

overskud

eller underskud af virksomheden og om at have anmeldt lovpligtige

momsangivelser, som krævet i direktoratets bekendtgørelse nr. 1077 af 23.

december 1998 om beskæftigelseskrav, dagpengeperiode og aktivperiode § 5,

stk.

og stk. 4.

Ankenævnet henviser til

Arbejdsministeriets

bekendtgørelse nr. 587 af 10. august 1998 af lov om arbejdsløshedsforsikring

m.v. - som ændret ved lov nr. 1000 af 23. december 1998 - § 53, stk. 2, litra

a, og § 75 b, stk. 1, nr. 3, og

Direktoratet for

Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 1077 af 23. december 1998 om

beskæftigelseskrav, dagpengeperiode og aktivperiode § 5, stk. 1 og stk. 4.

Ankenævnet ændrer således

direktoratets afgørelse af 2. maj 2002.

På ankenævnets vegne

xxx

fuldmægtig

De kan læse om afgørelsens

faktiske og retlige grundlag på de følgende sider.

Kopi til:

Arbejdsløshedskassen xxx

Arbejdsdirektoratet

+ akter

1. Sagsforløb

Direktoratet fremstiller

sagen på følgende måde:

"Det fremgår af sagen,

at De er født den xxx, og at De har søgt om at overgå til efterløn pr. 1.

januar 1999.

På blanket AR256

underskrevet af Dem den 30. december 1998 har De blandt andet oplyst,

at

virksomhedens navn er Advokatfirma xxx,

at

virksomhedens branche er advokatvirksomhed,

at

De ønsker at overgå til efterløn den 1. januar 1999,

at

Deres ophør med drift af selvstændig virksomhed er endeligt,

at

virksomheden har været drevet som enkeltmandsfirma,

at

ophøret er sket ved konkurs pr. 29. februar 1996, og

at

virksomheden i hele perioden har været Deres hovedbeskæftigelse.

Den 26. marts 1999 var De i

telefonisk kontakt med Deres a-kasse. Det fremgår af telefonnotatet, at De

har

drøftet beregning af efterløn med a-kassen. Det fremgår også af notatet, at

De

arbejdsmæs-sigt ikke har lavet noget i ca. to måneder efter virksomhedens

konkurs den 29. februar 1996. Det fremgår, at De efter de to måneder begyndte

at lave små opgaver som selvstændig. De anførte, at De siden en gang i 1997

har

haft arbejde som selvstændig konsulent for xxx. De anførte også, at De i 1998

har

haft en omsætning på ca. 150.000 kr. Det fremgår yderligere af

telefonnotatet,

at a-kassen bad Dem indsende dokumentation for omsætningen samt en

beskrivelse

af, hvad De har haft af beskæftigelse i perioden efter februar 1996.

A-kassen skrev til Dem ved brev

af 15. juni 1999. I brevet henviste a-kassen til telefonsamtale af 26. marts

1999 og mindede Dem om at indsende materiale til brug for

efterlønsansøgningen.

De blev også bedt om at redegøre for Deres beskæftigelsesmæssige forhold fra

den 29. februar 1996 til den 1. januar 1999.

A-kassen skrev til Dem ved

brev af 1. juli 1999. A-kassen anførte i brevet blandt andet, at såfremt De

ikke inden 14 dage har indsendt det af a-kassen udbedte materiale, vil Deres

ansøgning om efterløn blive henlagt. Kopi af a-kassens brev af 15. juni 1999

til Dem var vedlagt.

A-kassen skrev til Dem igen

ved brev af 6. september 1999. I brevet er det blandt andet anført, at

såfremt

De ikke inden 14 dage fremsender det af a-kassen udbedte materiale, vil Deres

ansøgning om efterløn blive henlagt. Kopi af a-kassens brev af 1. juli 1999

til

Dem var vedlagt.

De kontaktede Deres a-kasse

telefonisk den 30. september 1999. Af telefonnotatet fremgår det, at De ikke

ønsker sagen henlagt. De anførte at De ville fremsende kopi af regnskaber for

1996, 1997 og 1998 samt et beregningsskema i underskrevet stand.

Den 12. oktober 1999 mødte

De frem personligt i a-kassen. Af mødenotatet fremgår det, at De medio 1996

påbegyndte med ny selvstændig virksomhed som konsulent for xxx. Denne

virksomhed har De drevet i perioden medio 1996 og frem til 31. december 1998,

hvorefter De søgte om efterløn. De anførte, at De ikke kan fremlægge

regnskaber

eller kassekladder for virksomheden, men at De sandsynligvis kan få xxx til

at

dokumentere arbejdsperioden og udbetaling af honorar.

A-kassen skrev til Dem ved

brev af 13. oktober 1999. I brevet blev De bedt om snarest muligt at

fremsende

supplerende materiale, som a-kassen har bedt om.

A-kassen henlagde Deres sag

den 19. december 1999.

...

A-kassen modtog den 19.

september 2001 Deres anmodning af 17. september 2001 om at få genoptaget

behandlingen af Deres efterlønsansøgning - samt noget materiale. Blandt det

materiale De fremsendte var en erklæring fra advokat xxx, som på vegne af xxx

bekræfter, at De i perioden 1996-1999 har fået udbetalt 316.000 kr.

A-kassen skrev til Dem ved

brev af 19. september 2001. I brevet anføres det, at man har modtaget

materiale

fra Dem, men at man stadig mangler noget af det udbedte materiale for at

kunne

tage stilling til Deres ansøgning.

De skrev til a-kassen ved

brev dateret den 1. oktober 2001. I brevet gentager De Deres ønske om at gå

på

efterløn pr. 1. januar 1999. Herudover redegør De blandt andet for De

vanskeligheder, som De har haft med at fremsende det materiale, som a-kassen

har

bedt Dem om.

Den 2. oktober 2001 modtog

a-kassen noget yderligere materiale fra Dem -

herunder en maskinskreven oversigt med fire udbetalinger på sammenlagt i

alt 316.000 kr. fra xxx til Dem vedrørende juridisk konsulentarbejde.

Udbetalingerne har fundet sted i perioden fra 1996-1999.

A-kassen skrev til Dem ved

brev af 8. oktober 2001. A-kassen anførte i brevet, at a-kassen den 19.

september 2001 har modtaget Deres ansøgning om at få genoptaget Deres sag om

efterløn efter a-kassens henlæggelse den 19. december 1999. Herudover blev De

bedt om at udfylde en blanket til beregning af efterlønssats. Det blev også

anført i brevet, at a-kassen på baggrund af det af Dem indsendte materiale

har

truffet afgørelse om, at De ikke opfylder betingelserne for mindstesatsen.

A-kassen skrev yderligere et

brev til Dem dateret den 8. oktober 2001. I brevet gør a-kassen Dem opmærksom

på, at man har modtaget noget materiale fra Dem, men at man fortsat mangler

materiale, som De bedes indsende hurtigst muligt.

Den 5. december 2001 mødte

De personligt frem i a-kassen. Af mødenotatet fremgår det blandt andet, at De

ikke har kunnet drive selvstændig virksomhed siden De gik konkurs den 29.

februar 1996. De har på grund af gæld ikke kunnet få et momsnummer. Det

fremgår

også, at De ikke har nogen ansættelseskontrakt med xxx, og at De ingen

lønsedler får for det arbejde De udfører. De oplyste også, at grunden til at

De

kunne lave fakturaer for det udførte arbejde uden at være selvstændig er, at

de

opgaver De har lavet er momsfrie. De oplyste også, at De ikke har betalt skat

af de beløb, som De har modtaget fra xxx.

Den 10. december 2001 modtog

a-kassen dokumentation fra Dem i form af kopi af tre stk. fakturaer på

henholdsvis 57.500 kr., 70.000 kr. og 24.000 kr. for arbejde De har udført i

årene 1997,1998 og 1999.

Den 8. januar 2002 modtog

a-kassen dokumentation fra Dem i form af kopi af årsopgørelser for 1996, 1997

og 1998. Af årsopgørelserne fremgår det, at skattemyndighederne ikke har

modtaget Deres selvsangivelser, og at den skattepligtige indkomst og formue

derfor i alle årene er fastsat efter et skøn.

Den 10. januar 2002

kontaktede De a-kassen telefonisk for at høre til sagen. Af telefonnotatet

fremgår det, at a-kassen over for Dem tilkendegav at man måtte give et afslag

på Deres ansøgning om efterløn.

A-kassen skrev til Dem ved

brev af 10. januar 2002. I brevet meddeler a-kassen Dem afslag på Deres

ansøgning om efterløn. A-kassens begrundelse var, at De ikke opfyldte

beskæftigelseskravet pr. 1. januar 1999.

Ved brev af 6. februar 2002

klagede De til a-kassen over a-kassens afgørelse af 10. januar 2002.

A-kassen oversendte Deres

klage til Arbejdsdirektoratet ved brev af 14. marts 2002. A-kassen anførte i

brevet, at man gennem længere tid har forsøgt at tilvejebringe det fornødne

dokumen-tationsmateriale for at kunne konstatere, at De opfylder alle

betingelser

for at overgå til efterløn pr. 1. januar 1999. A-kassen anførte videre, at

man

primo 2002 modtog kopier af Deres årsopgørelser for de tre seneste år forud

for

den 1. januar 1999. Det fremgår af årsopgørelserne, at De ikke har indgivet

selvangivelser, og at den skattepligtige indkomst og formue derfor er

skønsmæssigt ansat for alle årene. A-kassen anførte endelig, at man på ny har

gennemgået sagen, men må fastholde afgørelsen af 10. januar 2002.

Den 11. april 2002 kontakte

De telefonisk Arbejdsdirektoratet. Af samtale-rapporten fremgår det, at De

anmoder direktoratet om at afvente en uge med at træffe afgørelse i sagen,

idet

De ønsker at fremsende et skriftligt indlæg til sagen."

Sekretariatet er enig i

fremstillingen.

2. Direktoratets afgørelse

Direktoratet traf den 2. maj

2002 følgende afgørelse:

"Den 18. marts 2002 har

direktoratet modtaget Deres klage over en afgørelse, som Arbejdsløshedskassen

xxx (a-kassen) har truffet den 10. januar 2002.

Afgørelse

De har ikke ret til at

overgå til efterløn pr. 1. januar 1999.

Begrundelse

Grunden til at De ikke kan

overgå til efterløn pr. 1. januar 1999 er, at De på dette tidspunkt ikke

opfyldte betingelsen for ret til efterløn, jf. § 75 b, stk. 1, nr. 3, i

arbejdsløshedsforsikringsloven. Det fremgår af nævnte bestemmelse, at et

medlem

skal opfylde betingelserne for ret til dagpenge for at kunne overgå til

efterløn.

Direktoratet er af den

opfattelse, at De ikke opfyldte betingelserne for ret til dagpenge pr. 1.

januar 1999.

For at være berettiget til

dagpenge skal et medlem opfylde beskæftigelseskravet i

arbejdsløsheds-forsikringslovens § 53, stk. 2, litra a. Det vil sige, at et

fuldtidsforsikret medlem skal have haft beskæftigelse som lønmodtager i en

tid,

som sammenlagt svarer til fagets fulde, sædvanlige arbejdstid i mindst 52

uger

inden for de sidste 3 år, eller i en tilsvarende periode har udøvet

selvstændig

virksomhed i væsentligt omfang.

De nærmere regler om

beskæftigelseskravet, herunder reglerne om hvad der forstås ved udøvelse af

selvstændig virksomhed i væsentligt omfang, står i den dagældende

bekendtgørelse nr. 532 af 8. juli 1998 om beskæftigelseskrav, dagpengeperiode

og aktivperiode. Det fremgår blandt andet af bekendtgørelsens § 5, stk. 1, at

selvstændig virksomhed medregnes til beskæftigelseskravet hvis medlemmet

godtgør at have udøvet virksomheden i væsentligt omfang. Ved væsentligt

omfang

forstås, at beskæftigelsen i den selvstændige virksomhed har et omfang, der

kan

sidestilles med lønarbejde i over 30 timer pr. uge.

Det fremgår dog af § 5, stk.

4, i bekendtgørelsen, at det er en forudsætning for anvendelsen af § 5, stk.

1,

at overskud eller underskud fra virksomheden oplyses til skattevæsenet, og at

virksomheden har anmeldt lovpligtige momsangivelser.

Direktoratet har ved

afgørelsen lagt vægt på, at De ikke har indgivet selvangivelser til

skattemyn-dighederne for 1996, 1997 og 1998. Det fremgår af sagen, at

skattemyndighederne skønsmæssigt har ansat den skattepligtige indkomst og

formue for disse år.

De nævnte år 1996, 1997 og

1998 kan derfor ikke medregnes til opfyldelsen af beskæftigelses-kravet.

De opfylder således ikke

betingelserne for ret til dagpenge den 1. januar 1999 og har dermed ikke ret

til at overgå til efterløn pr. denne dato.

Direktoratet henviser til §

53, stk. 2, litra a, og til § 75b, stk. 1, nr. 3, i lov om

arbejdsløshedsfor-sikring m.v., som blev bekendtgjort ved lovbekendtgørelse

nr.

587 af 10. august 1998. Desuden henvises til § 5, stk. 1, og § 5, stk. 4, i

direktoratets bekendtgørelse nr. 532 af 8. juli 1998 om beskæftigelseskrav,

dagpengeperiode og aktivperiode."

3. Klagen til ankenævnet

Ved indankningen den 29. maj 2002 anførte De:

"Som meddelt telefonisk

d.d. påklager jeg ved nærværende til Arbejdsmarkedets Ankenævn den af

direktoratet trufne afgørelse indeholdt i skrivelse dateret 2. ds.

Samtidig skal jeg som nævnt

anmode om, at sagens akter ikke fremsendes til ankenævnet førend

førstkommende

tirsdag, til hvilket tidspunkt en supplerende redegørelse fra undertegnede

senest vil være direktoratet i hænde..."

De meddelte den 3. juni 2002 direktoratet:

"I fortsættelse af min

klageskrivelse af 29. f.m. fremkommer hermed supplerende redegørelse til brug

for sagens behandling i Arbejdsmarkedets Ankenævn.

Min påstand under sagens

behandling i ankeinstansen er, at der bør tilkendes undertegnede efterløn med

virkning fra 1. januar 1999 i overensstemmelse med den pr. nævnte dato

indgivne

ansøgning og med det beløb, der skal beregnes på grundlag af de af

undertegnede

tilvejebragte oplysninger vedrørende indkomstårene 1991 og 1992, hvorefter

efterlønsbeløbet efter det for mig oplyste vil overstige mindstebeløbet.

Samtidig skal der ske

regulering (delvis tilbagebetaling ) af kontingent erlagt efter 1. januar

1999.

Subsidiært påstår jeg sagen

henvist til fornyet behandling hos xxx, idet xxx's afgørelse blev truffet

uden,

at der var levnet mig mulighed for at tilvejebringe sådanne yderligere

dokumentationer, at det efter min opfattelse ville være åbenlyst for xxx, at

beskæftigelseskravet er opfyldt af undertegnede i nærværende sag.

Baggrunden for klagen skal

således søges i, at sagen efter min opfattelse er afgjort på et ufuldstændigt

grundlag og efter min opfattelse også efter en uhensigtsmæssig

sagsbehandling,

hvilket jeg nærmere skal redegørelse for nedenfor.

En sammenhængende

gennemlæsning af de bilag der har foreligget for xxx, da afgørelsen blev

truffet, vil vise, at helt ekstraordinære omstændigheder, for hvilke jeg ikke

bærer ansvaret, har været årsag til, at jeg først sent under ansøgningens

forløb har kunnet dokumentere de ret betydelige indtægter, jeg i de for

ansøgningen relevante indkomstår har oppebåret ved at arbejde for xxx.

Jeg fremsendte dette

materiale med min skrivelse af 1/10 2001 og ved skrivelse af 8/10 2001 udbad

xxx sig yderligere materiale tilsendt, hvilket materiale jeg leverede ved

personligt fremmøde hos xxx den 5/12 2001.

Ved samme lejlighed forsøgte

jeg at bibringe sagsbehandleren en forståelse for sammenhængen i sagen, idet

jeg blandt andet påpegede de ekstraordinære omstændigheder, der forelå i

denne.

Herefter modtog jeg

skrivelse af 12/12 2001 fra xxx, hvori for første gang rejses krav om

endelige

årsopgørelser fra Told og Skat for årene 1996, 1997 og 1998.

Fraset at jeg bestrider

kravets berettigelse, jfr. nedenfor, burde kravet være rejst på et langt

tidligere tidspunkt henset til, at sagsbehandlingen i meget lang tid alene

havde drejet sig om dokumentation for beskæftigelseskravet.

Det skal bemærkes, at kopi

af skrivelsen ikke medfulgte de bilag, som xxx oplyser at have forelagt

Arbejdsdirektoratet, hvorfor jeg vedlægger kopi af nævnte skrivelse.

Ved skrivelse af 27/12 2001

rykkede xxx på ny for det i førnævnte skrivelse omtalte materiale.

Kopi af sidstnævnte

skrivelse vedlægges ligeledes.

Ved telefonisk henvendelse

til xxx den 10/1 2002 forespurgte jeg til sagen og fik de oplysninger, som er

indeholdt i telefonnotat af 10/12002 antageligt udarbejdet af xxx.

Det var herefter min

forventning, at jeg ville få mulighed for, om fornødent at indhente

dokumentation for, at det materiale jeg for længst havde forelagt xxx, er

identisk med det materiale, jeg har tilsendt xxx Kommune, men ved skrivelse

af

10/1 2002 meddelte xxx uden videre, at der var truffet afgørelse om, at jeg

ikke var berettiget til efterløn, og som begrundelse blev anført, at jeg ikke

opfyldte beskæftigelseskravet.

Jeg skal herefter i det hele

henvise til min skrivelse af 6/2 2002 til xxx, hvilken skrivelse blot affødte

meddelelse i skrivelse af 14/3 2002 fra xxx om, at man fastholdt afslaget og

havde videresendt min klage til Arbejdsdirektoratet.

Jeg gør herefter gældende,

at min sag har fået en uhensigtsmæssig og muligvis direkte forkert behandling

og i hvert fald, at xxx's afgørelse er truffet på et ufuldstændigt grundlag.

Med den begrundelse xxx har

anvendt og som i realiteten uændret er anført af Arbejdsdirektoratet (for

hvilken instans jeg beklageligvis ikke nåede at tilvejebringe et supplerende

indlæg) er fremhævet, hvilke lovregler, der regulerer en vurdering af

beskæftigelseskravet.

Da de nævnte lovregler ikke

positivt anfører eller nøje foreskriver, på hvilket grundlag vurdering skal

foretages, må det antages, at der foreligger en rimelig fri adgang til at

vurdere på et sagligt forsvarligt grundlag, hvorved selvsagt

indkomstopgørelser

vil indtage en fremtrædende plads.

Det burde være indlysende,

at det er oplysninger om oppebårne indtægter (arbejdsindtægter), der er

relevante for en sådan bedømmelse, medens kapitalforklaringer i denne

sammenhæng er og må være irrelevante, jfr. herved blandt andet, at

arbejdskravet tilsyneladende kan opfyldes uanset, at den drevne virksomhed

har

været underskudsgivende.

Jeg har tilbudt ASE at søge

tilvejebragt erklæring fra xxx kommune om, at det forelagte materiale er

identisk med det til xxx indgivne, hvilket jeg fortsat finder er særdeles

relevant og, jeg vedlægger til orientering kopi af skrivelse af 4/10 2001 fra

Skatteafdelingen i nævnte kommune til undertegnede.

Af indledningen til nævnte

skrivelse fremgår ganske klart, hvori mit problem består, nemlig at

Skattekontrollovens § 3, stk. 4, medfører, at en selvangivelse ikke er

behørig,

såfremt der ikke medfølger en tilfredsstillende og fyldig kapitalforklaring

og,

jeg har allerede ved sagens indledning klart redegjort for xxx, hvorfor jeg

ikke er i stand til selv dags dato at levere en sådan.

Specielt på denne baggrund

burde det være tilstrækkelig dokumentation, såfremt jeg tilvejebringer bevis

for, at de beløb jeg har selvangivet i de respektive indkomstår er oplyst

identisk overfor min skattekommune og xxx, hvilket er tilfældet.

Det skal samtidig fremhæves,

at de 3 selvstændige konsulentopgaver, jeg har løst for 3 forskellige

opdragsgivere, alle har været særdeles omfattende og meget tidskrævende og

har

affødt ganske tykke sager med korrespondance, referater og møder etc. og især

bør det fremhæves, at der i alle 3 tilfælde er tale om virksomhed, der

fuldstændig lovligt er udøvet uden momsregistrering, idet de pågældende

arbejdsopgaver er undtaget den almindelig gældende momsforpligtelse.

Den af undertegnede udøvede

virksomhed rammes således ikke på nogen måde af bestemmelsen i

Bekendtgørelsens

§ 5, stk. 4, hvorefter virksomheden skal have anmeldt lovpligtig

momsangivelse,

idet der selvsagt ikke er eller nogen sinde har bestået en pligt til at

indberette momsfri aktiviteter i specielle momsangivelser, når de pågældende

beløb i nøje overensstemmelse med loven er selvangivet i de respektive

indkomstår.

Såfremt det efter aftale

dokumenteres, at alle disse tal og i øvrigt de 3 bilag xxx er i besiddelse af

også er forelagt Skattevæsenet, hvilket er tilfældet, står jeg uforstående

over

for kravet om, at jeg skal tilstræbe at indhente oplysning fra Told og Skat

om

momsfrihed.

Endelig har jeg som nævnt

tilbudt at søge indhentet en supplerende erklæring fra min

"hovedarbejdsgiver",

xxx, idet en sådan erklæring vil kunne bestyrke den opfattelse, mit materiale

gerne skulle have affødt, nemlig at jeg har udført et ganske betydeligt

arbejde

for nævnte selskab og, det bør bemærkes, at jeg i en periode på over 1 år kom

dagligt på selskabets kontor og var der hele dagen, havde selvstændig nøgle,

eget kontor m.v. og, at jeg alle forhold taget i betragtning har oppebåret et

ganske betragteligt beløb som vederlag for det udførte arbejde.

Af ovenanførte grunde finder

jeg, at jeg har dokumenteret at opfylde beskæftigelseskravet allerede ved det

af mig tilvejebragte grundlag, men kan dette ikke tiltrædes, bør

konse-kvensen

ikke være et afslag på min ansøgning, men derimod at sagen som anført i min

subsidiære påstand henvises til fornyet behandling i xxx, til hvilken instans

jeg herefter kan tilvejebringe det materiale, jeg har lovet, til yderligere

og

formentlig endelig doku-mentation af berettigelsen i min påstand om, at

nævnte

krav er opfyldt.

Af praktiske grunde vil jeg

finde det hensigtsmæssigt, om en grundig gennemgang af det foreliggende

materiale blev foretaget af en kompetent sagsbehandler i xxx med henblik på,

at

det yderligere materiale, der måtte skønnes fornødent, kunne blive

tilvejebragt

efter aftale, og jeg tilbyder at komme til stede under mødet, såfremt dette

måtte ønskes.

På tilsvarende måde er jeg

helt indforstået med, såfremt det ønskes, at komme til stede for Ankenævnet,

respektive tilvejebringe sådant yderligere materiale, som Nævnet måtte ønske.

Sagen er af overordentlig

stor betydning for undertegnede (et afslag er direkte velfærdstruende),

hvorfor

jeg nødvendigvis må og vil fastholde de ovenfor anførte synspunkter og,

endelig

må jeg i al stilfærdighed slutte med at fremhæve, at det ikke kan og bør være

afgørende, at mit levnedsløb siden 1996 ikke har fulgt et forløb, der uden

vanskeligheder lader sig indpasse i de af xxx udarbejdede skemaer."

4. Direktoratets bemærkninger til klagen

Direktoratet udtalte den 20.

juni 2002 at der ikke var kommet nye oplysninger, der gav direktoratet

anledning til at ændre afgørelsen.

5. Nyt efter klagen

Ankenævnets sekretariat meddelte Dem den 23. oktober

2002:

"Ankenævnets

sekretariat skal bede Dem om tilladelse til at kontakte skattevæsenet om

Deres

opgørelser for 1996-1998."

Ankenævnets sekretariat meddelte Dem den 29.

november 2002:

"Da ankenævnets

sekretariat er uden svar på sit brev til Dem af 23. oktober 2002 om

tilladelse

til at kontakte skattevæsenet om Deres årsopgørelser for 1996-1998, vil sagen

blive behandlet på det foreliggende grundlag."

De meddelte den 3. december 2002 ankenævnets

sekretariat:

"Med henvisning til

Ankenævnets skrivelse af 23. ds. meddeler jeg herved tilladelse til, at

Ankenævnet indhenter alle oplysninger hos skattemyndighederne i xxx Kommune

vedrørende mine årsopgørelser for årene 1996-1998 incl."

Ankenævnets sekretariat meddelte den 9. december

2002 xxx Kommune, Skatteafdelingen:

"Til brug for

ankenævnets sekretariats behandling af en sag vedrørende ovennævnte skal

sekretariatet forespørge om årsopgørelserne for 1996-1998. Efter de

foreliggende oplysninger er der tale om skønsmæssig ansættelse af indtægt og

formue for de pågældende år da der ikke er modtaget selvangivelse. Er der

sket

nogen ændring heri siden da ? Er der taget noget hensyn til senere

oplysninger

om indtægter, og i bekræftende fald hvad har konsekvensen været ?

Fuldmagt vedlægges."

xxx Kommune, Skatteafdelingen, meddelte den 17.

januar 2003 ankenævnets sekretariat:

"Det kan oplyses Dem,

at selvangivelserne for indkomstårene 1996-1998 er indgået, men der er

fortsat

tale om skønsmæssige ansættelser for alle årene.

Skatteafdelingen har anset

xxx for at være selvstændig erhvervsdrivende for alle årene og har på grund

af

manglende oplysninger om formuen samt manglende kapitalforklaringer, ikke

anset

de indsendte selvangivelser for at være fyldestgørende. På den baggrund er

der

foretaget en skønsmæssig ansættelse for hvert af indkomstårene 1996-1998.

Skatteafdelingen har

modtaget en bekræftigelse fra advokat xxx, hvoraf det fremgår at xxx har fået

udbetalt kr. 316.000 i honorar fra xxx, i perioden 1996-1999.

Skatteafdelingen har ikke på

noget tidspunkt betvivlet validiteten af de oplysninger som xxx, har

bekræftet,

men har udelukkende foretaget et konkret skøn over indkomsterne for hvert af

årene 1996-1998. Oplysningerne fra advokat xxx, er indgået efter at

Skatteafdelingen

har foretaget de skønsmæssige ansættelser for indkomstårene 1996-1998, men

dette har ikke bevirket at der er foretaget ændringer i de tidligere skøn,

idet

honorarerne kan indeholdes i de foretagne skøn.

Håber at ovennævnte besvarer

Deres spørgsmål. Såfremt der er forhold De ønsker uddybet, så er De velkommen

til at rette henvendelse på telefon nr. xxx.

Kopi af dette brev er sendt

til xxx."

Ankenævnets sekretariat meddelte Dem den 29. januar

2003:

"De har fået tilsendt

kopi af xxx Kommunes Skatteafdelings brev af 17. januar 2003. Ankenævnets

sekretariat skal derfor bede om Deres endelige bemærkninger i sagen.

Bemærkningerne bedes fremsendt inden 10 dage. Såfremt sekretariatet ikke

hører

fra Dem, vil sagen blive behandlet på det foreliggende grundlag."

De

anmodede den 14. februar 2003 ankenævnets sekretariat om at

fristen for svar blev forlænget.

De meddelte den 17. marts 2003 ankenævnets

sekretariat:

"Til brug for

Ankenævnets behandling af klagesagen, overbringer jeg efter aftale vedlagte

endelige supplerende redegørelse med de i redegørelsen omtalte i alt 6 bilag.

Til det herefter for

Ankenævnet foreliggende materiale, har jeg blot en bemærkning, nemlig at det

i

den foreliggende sagsfremstilling (formentlig udarbejdet af

Arbejdsdirektoratet) på side 6 af 8 sider, 3. afsnit i slutningen upræcist er

anført, at jeg ikke har betalt skat af de beløb, som jeg har modtaget fra

xxx.

Jeg har oplyst, at der ikke

var trukket A-skat af beløbet i tilslutning til dettes udbetaling til

undertegnede fra nævnte selskab af årsager, som vil fremgå af den supplerende

redegørelse.

Jeg beklager, at det har

taget tid at tilvejebringe det yderligere materiale, men håber herefter på en

hurtig og positiv sagsbehandling, og jeg er selvsagt til rådighed, såfremt

yderligere oplysninger måtte skønnes fornødne.

Jeg anmoder om, at

nærværende skrivelse med den deri indeholdte beklagelse tillige forelægges

Ankenævnet, idet jeg som tidligere anført ikke finder, at jeg alene bærer

ansvaret for sagens meget langsommelige forløb - et forløb, der har medført

en

betydelig og særdeles uønsket voldsom yderligere belastning af min i forvejen

stærkt anstrengte økonomi."

De meddelte endvidere den 17. marts 2003 ankenævnets

sekretariat:

"Ifølge aftale skal jeg

ved nærværende fremkomme med en endelig supplerende redegørelse til det for

Ankenævnet foreliggende materiale, idet bemærkes, at jeg ved skrivelse af 3.

juni 2002 til brug for sagens behandling for Nævnet til Arbejdsdirektoratet

har

fremsendt en første supplerende redegørelse på 4 sider med bilag, i alt 5

sider.

Idet jeg udgår fra, at

skrivelse af 17. januar d.å. fra Skatteafdelingen i xxx Kommune forelægges

Ankenævnet, gør jeg indledningsvis gældende, at det er dokumenteret, at de af

undertegnede i indkomstårene 1996 til 1998 incl. oppebårne arbejdsindtægter,

dels er behørigt selvangivet, og dels er oplyst identisk over for mit lokale

Skattevæsen samt xxx.

Jeg fastholder samtidig, at

der ikke under de foreliggende omstændigheder kan stilles krav om, at der

skulle indgives momsangivelser, om hvilket spørgsmål jeg i øvrigt henviser

til

min førnævnte første supplerende redegørelse.

Jeg vedlægger herefter kopi

af skrivelse af 5. marts d.å. til undertegnede fra advokat xxx, der tidligere

på vegne xxx har bekræftet rigtigheden af mine henholdsvis til Skattevæsenet

og

xxx meddelte oplysninger om mine oppebårne indkomster i årene 1996 til 1999,

hvor jeg i varierende omfang arbejdede for ovennævnte selskab. Nævnte

erklæring

er dateret 28. august 2001.

I tilslutning til den nyeste

erklæring fra advokat xxx, skal jeg oplyse, at jeg i en mangeårig periode var

advokat for xxx, i hvilken periode jeg nøje blev bekendt med og delvis ven

med

selskabets eneaktionær og direktør, xxx. Dette samarbejde ophørte omkring

1990,

væsentligst fordi jeg fandt det ganske vanskeligt at opnå en rimelig

honorering

af mit arbejde, hvilket skyldtes, at xxx var meget økonomisk bevidst.

I 1996 rettede xxx, der

havde erfaret min daværende situation, henvendelse til mig omkring sommeren,

hvorefter et fornyet samarbejde gik i gang, og selskabet havde på daværende

tidspunkt ophobet anselige mængder af juridiske problemer, herunder flere

store

retssager, der tiltrængte en rimelig hurtig behandling, og selskabet havde i

en

periode været uden fast advokatforbindelse, idet direktør xxx havde brudt

samarbejdet med en anden advokat, formentlig ligeledes af økonomiske årsager.

Den arbejdsmulighed der opstod herved passede mig glimrende, under de

foreliggende omstændigheder, og efter en beskeden start i 1996 arbejdede jeg

i

1997 og i særdeleshed i 1998 i et meget stort omfang for nævnte selskab, og

efter opfordring fra xxx, hvis sygdom allerede fra starten af 1997 svækkede

hans arbejdsindsats, tilflyttede jeg i begyndelsen af 1998 selskabets lokaler

som anført i advokatens erklæring. Nævnte erklæring rummer i øvrigt en enkelt

uklarhed, idet den i 2. afsnit omtalte flytning alene vedrørte min flytning

fra

et kontorlokale, der var gårdvendt, til det hidtil af selskabets nu afdøde

direktør

anvendte kontor, der var placeret ud mod xxx.

Som anført var arbejdet

særdeles omfattende, og da det allerede omkring medio 1997 var kendt, at

selskabets direktør var ramt af en xxx sygdom (xxx), bestod meget af arbejdet

i

at bortsælge aktiviteter, skræddersy virksomhedens organisation og

aktivbeholdning m.v. med henblik på, at virksomheden i stærkt reduceret form

kunne videreføres af direktørens ægtefælle. Denne opgave var i alt væsentligt

løst i efteråret 1998 og, at jeg som erklæringen rigtigt beskriver det

forblev

i lokalerne skyldes især, at det gav mig en bekvem mulighed for at søge at

oppebære indtægter ved at løse andre konsulentopgaver, hvilket var fornødent,

da jeg hos xxx alene tjente kr. 28.000,-.

I hele dette forløb var det

mig ikke gørligt at opnå nogen egentlig ansættelsesaftale, hvorfor de

udbetalte

beløb blev udbetalt til undertegnede uden skattetræk, hvilket ifølge

rådgivning

af selskabets statsaut. revisor var en lovlig fremgangsmåde under de givne

omstændigheder, og fremgangsmåden blev selvsagt valgt af direktør xxx, der

ikke

ønskede, at selskabet i sin reducerede form skulle bindes af en efter hans

skøn

ufornøden økonomisk omkostning til yderligere en funktionær. At jeg under de

givne omstændigheder var nødt til at acceptere dette arrangement, turde være

overflødigt at fremhæve.

Jeg erindrer herefter om, at

det er dokumenteret, at jeg hos xxx i 1996 tjente kr. 47.000,-, i 1997 kr.

107.000,- og i 1998 kr. 134.000,-, eller i alt i de nævnte 3 indkomstår kr.

288.000,-. Henset til, at langt den væsentligste del af nævnte indtjening

fandt

sted uden sekretærudgift for undertegnede (i starten af samarbejdet kom jeg

efter forudgående aftale til stede på selskabets kontor til møder af kortere

eller længere varighed i tilslutning til hvilke møder, jeg dikterede til en

af

selskabet antaget sekretær) og henset til, at jeg senere som foran anført

tilflyttede selskabets lokaler, fik selvstændigt kontor, nøgle til

lokaliteterne, adgang til at ekspedere eventuelle egne sager, jfr. nedenfor,

til at benytte telefon, sekretærbistand og i øvrigt arbejdede uden

portoudgifter eller andre udgifter, må det forekomme indlysende, at jeg har

præsteret en særdeles omfattende arbejdsindsats (timeindsats) for at oppebære

de dokumenterede indtægter.

Hertil skal lægges, at jeg

på fuldt legal vis i 1997 vedrørende 1 sag, der med rette er karaktiseret som

momsfri, oppebar et konsulenthonorar på kr. 57.500,- og i 1998 i en anden

tilsvarende sag oppebar et momsfrit konsulenthonorar på kr. 70.000,-.

Begge disse sager har

medført et særdeles omfattende timeforbrug, idet begge sager som forudsætning

for at oppebære de ret betydelige honorarer har medført en væsentlig

mødeaktivitet med gennemgang af de respektive virksomheder (den ene lå på

Bornholm) samt omfattende korrespondance, talrige telefonsamtaler m.v.. Det

relevante samlede indtjente selvangivne beløb i de 3 relevante indkomstår

udgør

således kr. 415.500,- og når samtlige her foreliggende oplysninger tages i

betragtning, gør jeg gældende, at det må fremstå som helt klart og

dokumenteret, at jeg inden for de sidste 3 år før 1/1 1999 har arbejdet på de

i

såvel lov som bekendtgørelse beskrevne måder i et omfang, der langt

overstiger

de i lovens § 53, stk. 2, litra A, anførte 52 uger.

Den i indledningen omtalte

skrivelse af 17/1 2003 fra xxx Skattevæsen dokumenterer, at de hermed anførte

indtjeningsbeløb er korrekt selvangivet og identisk oplyst overfor xxx og

dermed kan og skal lægges til grund for en vurdering af det med den samlede

indtjening forbundne medgåede timeforbrug.

Som anført i den første

supplerende redegørelse må og skal det i denne sammenhæng være uden relevans,

at mine selvangivelser i de 3 relevante år ikke, grundet de foreliggende

vanskeligheder med at udarbejde kapitalforklaringer (åbningstallene mangler -

et

forhold der i øvrigt nu er søgt og formentlig er afhjulpet ved indgivelse af

kapitalforklaringer for hele perioden 1996-2002) har været behørige i henhold

til Skattekontrollovens bestemmelser.

For en fuldstændigheds skyld

vedlægger jeg kopi af 3 sider af indkomstopgørelser for årene 1996 - 1998

incl.

(1996 på en uautoriseret blanket), hvoraf fremgår de ovenfor anførte

indtægter,

der under et er beskrevet som konsulenthonorarer, ligesom jeg vedlægger kopi

af

mine 2 afregninger fra indkomstårene 1997 og 1998 til henholdsvis

bagerivirksomheden xxx og xxx, idet jeg endeligt og afsluttende skal

fastholde

den i min skrivelse af 3. juni 2002 indeholdte påstand, hvorefter der skal

tilkendes undertegnede efterløn med virkning fra l. januar 1999 og i øvrigt

beregnet på grundlag af de af undertegnede tilvejebragte oplysninger

vedrørende

indkomstårene 1991 og 1992, ligesom regulering af de efter 1/1 1999 betalte

kontingenter skal finde sted."

6. Regler

Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 587 af 10.

august 1998 af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. - som ændret ved lov nr.

1000 af 23. december 1998

§ 53...

Stk. 2.

Retten til at opnå dagpenge i den i § 55, stk. 1 og 5,

nævnte periode er endvidere betinget af,

a) at et fuldtidsforsikret

medlem har haft beskæftigelse som lønmodtager i en tid, som sammenlagt svarer

til beskæftigelse i fagets fulde, sædvanlige arbejdstid i mindst 52 uger

inden

for de sidste 3 år, eller i en tilsvarende periode har udøvet selvstændig

erhvervsvirksomhed i væsentligt omfang,

...

§ 75 b.

Ret til efterløn har medlemmer af anerkendte

arbejdsløshedskasser,

...

3) som opfylder

betingelserne for ret til dagpenge, modtager dagpenge efter § 55, stk. 4,

modtager delefterløn eller modtager overgangsydelse, og

...

Stk. 2...

Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens

bekendtgørelse nr. 1077 af 23. december 1998 om beskæftigelseskrav,

dagpengeperiode og aktivperiode

§ 5.

Selvstændig virksomhed medregnes til opfyldelse af

beskæftigelseskravet, hvis medlemmet godtgør at have udøvet virksomheden i

væsentligt omfang. Ved væsentligt omfang forstås, at beskæftigelsen i den

selvstændige virksomhed har haft et omfang, der kan sidestilles med

lønarbejde

i over 30 timer pr. uge.

Stk. 2...

Stk. 4.

Det er en forudsætning for anvendelsen af stk. 1-2, at

overskud eller underskud fra virksomheden oplyses til skattevæsenet, og at

virksomheden har anmeldt lovpligtige momsangivelser.

Lignende dokumenter