Selvstændig virksomhed i væsentligt omfang, 52 uger, 3 år, beskæftigelseskrav, dagpengeret, efterløn
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Selvstændig virksomhed i væsentligt omfang, 52 uger, 3 år,
beskæftigelseskrav, dagpengeret, efterløn
Ankenævnet har behandlet
Deres sag på møde den 3. april 2003.
Nævnet traf følgende
A F G Ø R E L S E
Ankenævnet hjemviser på
denne baggrund sagen til afgørelse i direktoratet idet nævnet finder at De
opfylder betingelsen om at have oplyst skattevæsenet om overskud eller
underskud fra virksomheden og om at have anmeldt lovpligtige momsangivelser.
Ankenævnet lægger vægt på at
De - efterfølgende - indgav selvangivelser til skattevæsenet for 1996, 1997
og
1998 om overskud af virksomheden. Nævnet lægger også vægt på at De ikke var
momsregistreret på grund af gæld hvorfor De ikke kunne anmelde
momsangivelser.
Direktoratet anmodes
herefter om at tage stilling til spørgsmålet om hvorvidt De
anses for at have udøvet selvstændig virksomhed
i væsentligt omfang i mindst 52 uger inden for de sidste 3 år som betingelse
for dagpengeret og dermed for overgang til efterløn pr. 1. januar 1999.
Såfremt
direktoratet ikke finder at De opfylder denne betingelse, anmodes
direktoratet
om at tage stilling til Deres krav om tilbagebetaling af kontingent.
BEGRUNDELSE
Ankenævnet lægger til grund
at
i
Deres advokatbestalling blev deponeret
Læs alt
den 15. februar 1996,
i
Deres advokatvirksomhed som De havde
drevet som hovedbeskæftigelse, gik konkurs den 29. februar 1996,
i
De blev momsafmeldt den 29. februar 1996
på grund af konkursen,
i
De ansøgte om efterløn fra den 1. januar
1999,
i
De i 1996, 1997 og 1998 havde indtægter
fra xxx på henholdsvis kr. 47.000,-, kr. 107.000,- og kr. 134.000,-,
i
De herudover i 1997 og 1998 havde haft
en arbejdsopgave hvert af disse år der havde givet Dem en indtægt på
henholdsvis kr. 57.500,- og kr. 70.000,-,
i
der var ingen ansættelseskontrakt og
ingen lønsedler vedrørende arbejdsopgaverne for xxx,
i
der var ikke betalt skat af
indkomsterne,
i
De havde ikke indgivet selvangivelse for
1996, 1997 og 1998 og var blevet skønsmæssigt ansat, og at
i
De siden har indleveret selvangivelser for
1996, 1997 og 1998 og oplyst de ovenfor nævnte beløb.
Det fremgår af reglerne i
arbejdsløshedsforsikringsloven og i bekendtgørelsen om beskæftigelseskrav,
dagpengeperiode og aktivperiode at det er en betingelse for overgang til
efterløn at medlemmet er dagpengeberettiget. For at være dagpengeberettiget
skal et medlem opfylde beskæftigelseskravet. En selvstændig erhvervsdrivende
skal have udøvet selvstændig virksomhed i væsentligt omfang i mindst 52 uger
inden for de sidste 3 år. Ved væsentligt omgang forstås at beskæftigelsen i
den
selvstændige virksomhed har haft et omgang der kan sidestilles med lønarbejde
i
over 30 timer pr. uge. Selvstændig virksomhed kan kun medregnes til
opfyldelse
af beskæftigelseskravet hvis over- eller underskud fra virksomheden er oplyst
til skattevæsenet, og hvis virksomheden har anmeldt lovpligtige
momsangivelser.
Ankenævnet har ved
afgørelsen lagt vægt på at xxx Kommune, Skatteafdelingen, den 17. januar 2003
har oplyst: "...Skatteafdelingen har anset xxx for at være selvstændig
erhvervsdrivende for alle årene...Skatteafdelingen har ikke på noget
tidspunkt
betvivlet validiteten af de oplysninger som advokat xxx, har bekræftet, men
har
udelukkende foretaget et konkret skøn over indkomsterne for hvert af årene
1996-1998. Oplysningerne fra advokat xxx, er indgået efter at
Skatteafdelingen
har foretaget de skønsmæssige ansættelser for indkomstårene 1996-1998, men
dette har ikke bevirket at der er foretaget ændringer i de tidligere skøn,
idet
honorarerne kan indeholdes i de foretagne skøn..."
Ankenævnet finder på den
baggrund at De opfylder betingelsen om at have oplyst skattevæsenet om
overskud
eller underskud af virksomheden og om at have anmeldt lovpligtige
momsangivelser, som krævet i direktoratets bekendtgørelse nr. 1077 af 23.
december 1998 om beskæftigelseskrav, dagpengeperiode og aktivperiode § 5,
stk.
og stk. 4.
Ankenævnet henviser til
Arbejdsministeriets
bekendtgørelse nr. 587 af 10. august 1998 af lov om arbejdsløshedsforsikring
m.v. - som ændret ved lov nr. 1000 af 23. december 1998 - § 53, stk. 2, litra
a, og § 75 b, stk. 1, nr. 3, og
Direktoratet for
Arbejdsløshedsforsikringens bekendtgørelse nr. 1077 af 23. december 1998 om
beskæftigelseskrav, dagpengeperiode og aktivperiode § 5, stk. 1 og stk. 4.
Ankenævnet ændrer således
direktoratets afgørelse af 2. maj 2002.
På ankenævnets vegne
xxx
fuldmægtig
De kan læse om afgørelsens
faktiske og retlige grundlag på de følgende sider.
Kopi til:
Arbejdsløshedskassen xxx
Arbejdsdirektoratet
+ akter
1. Sagsforløb
Direktoratet fremstiller
sagen på følgende måde:
"Det fremgår af sagen,
at De er født den xxx, og at De har søgt om at overgå til efterløn pr. 1.
januar 1999.
På blanket AR256
underskrevet af Dem den 30. december 1998 har De blandt andet oplyst,
at
virksomhedens navn er Advokatfirma xxx,
at
virksomhedens branche er advokatvirksomhed,
at
De ønsker at overgå til efterløn den 1. januar 1999,
at
Deres ophør med drift af selvstændig virksomhed er endeligt,
at
virksomheden har været drevet som enkeltmandsfirma,
at
ophøret er sket ved konkurs pr. 29. februar 1996, og
at
virksomheden i hele perioden har været Deres hovedbeskæftigelse.
Den 26. marts 1999 var De i
telefonisk kontakt med Deres a-kasse. Det fremgår af telefonnotatet, at De
har
drøftet beregning af efterløn med a-kassen. Det fremgår også af notatet, at
De
arbejdsmæs-sigt ikke har lavet noget i ca. to måneder efter virksomhedens
konkurs den 29. februar 1996. Det fremgår, at De efter de to måneder begyndte
at lave små opgaver som selvstændig. De anførte, at De siden en gang i 1997
har
haft arbejde som selvstændig konsulent for xxx. De anførte også, at De i 1998
har
haft en omsætning på ca. 150.000 kr. Det fremgår yderligere af
telefonnotatet,
at a-kassen bad Dem indsende dokumentation for omsætningen samt en
beskrivelse
af, hvad De har haft af beskæftigelse i perioden efter februar 1996.
A-kassen skrev til Dem ved brev
af 15. juni 1999. I brevet henviste a-kassen til telefonsamtale af 26. marts
1999 og mindede Dem om at indsende materiale til brug for
efterlønsansøgningen.
De blev også bedt om at redegøre for Deres beskæftigelsesmæssige forhold fra
den 29. februar 1996 til den 1. januar 1999.
A-kassen skrev til Dem ved
brev af 1. juli 1999. A-kassen anførte i brevet blandt andet, at såfremt De
ikke inden 14 dage har indsendt det af a-kassen udbedte materiale, vil Deres
ansøgning om efterløn blive henlagt. Kopi af a-kassens brev af 15. juni 1999
til Dem var vedlagt.
A-kassen skrev til Dem igen
ved brev af 6. september 1999. I brevet er det blandt andet anført, at
såfremt
De ikke inden 14 dage fremsender det af a-kassen udbedte materiale, vil Deres
ansøgning om efterløn blive henlagt. Kopi af a-kassens brev af 1. juli 1999
til
Dem var vedlagt.
De kontaktede Deres a-kasse
telefonisk den 30. september 1999. Af telefonnotatet fremgår det, at De ikke
ønsker sagen henlagt. De anførte at De ville fremsende kopi af regnskaber for
1996, 1997 og 1998 samt et beregningsskema i underskrevet stand.
Den 12. oktober 1999 mødte
De frem personligt i a-kassen. Af mødenotatet fremgår det, at De medio 1996
påbegyndte med ny selvstændig virksomhed som konsulent for xxx. Denne
virksomhed har De drevet i perioden medio 1996 og frem til 31. december 1998,
hvorefter De søgte om efterløn. De anførte, at De ikke kan fremlægge
regnskaber
eller kassekladder for virksomheden, men at De sandsynligvis kan få xxx til
at
dokumentere arbejdsperioden og udbetaling af honorar.
A-kassen skrev til Dem ved
brev af 13. oktober 1999. I brevet blev De bedt om snarest muligt at
fremsende
supplerende materiale, som a-kassen har bedt om.
A-kassen henlagde Deres sag
den 19. december 1999.
...
A-kassen modtog den 19.
september 2001 Deres anmodning af 17. september 2001 om at få genoptaget
behandlingen af Deres efterlønsansøgning - samt noget materiale. Blandt det
materiale De fremsendte var en erklæring fra advokat xxx, som på vegne af xxx
bekræfter, at De i perioden 1996-1999 har fået udbetalt 316.000 kr.
A-kassen skrev til Dem ved
brev af 19. september 2001. I brevet anføres det, at man har modtaget
materiale
fra Dem, men at man stadig mangler noget af det udbedte materiale for at
kunne
tage stilling til Deres ansøgning.
De skrev til a-kassen ved
brev dateret den 1. oktober 2001. I brevet gentager De Deres ønske om at gå
på
efterløn pr. 1. januar 1999. Herudover redegør De blandt andet for De
vanskeligheder, som De har haft med at fremsende det materiale, som a-kassen
har
bedt Dem om.
Den 2. oktober 2001 modtog
a-kassen noget yderligere materiale fra Dem -
herunder en maskinskreven oversigt med fire udbetalinger på sammenlagt i
alt 316.000 kr. fra xxx til Dem vedrørende juridisk konsulentarbejde.
Udbetalingerne har fundet sted i perioden fra 1996-1999.
A-kassen skrev til Dem ved
brev af 8. oktober 2001. A-kassen anførte i brevet, at a-kassen den 19.
september 2001 har modtaget Deres ansøgning om at få genoptaget Deres sag om
efterløn efter a-kassens henlæggelse den 19. december 1999. Herudover blev De
bedt om at udfylde en blanket til beregning af efterlønssats. Det blev også
anført i brevet, at a-kassen på baggrund af det af Dem indsendte materiale
har
truffet afgørelse om, at De ikke opfylder betingelserne for mindstesatsen.
A-kassen skrev yderligere et
brev til Dem dateret den 8. oktober 2001. I brevet gør a-kassen Dem opmærksom
på, at man har modtaget noget materiale fra Dem, men at man fortsat mangler
materiale, som De bedes indsende hurtigst muligt.
Den 5. december 2001 mødte
De personligt frem i a-kassen. Af mødenotatet fremgår det blandt andet, at De
ikke har kunnet drive selvstændig virksomhed siden De gik konkurs den 29.
februar 1996. De har på grund af gæld ikke kunnet få et momsnummer. Det
fremgår
også, at De ikke har nogen ansættelseskontrakt med xxx, og at De ingen
lønsedler får for det arbejde De udfører. De oplyste også, at grunden til at
De
kunne lave fakturaer for det udførte arbejde uden at være selvstændig er, at
de
opgaver De har lavet er momsfrie. De oplyste også, at De ikke har betalt skat
af de beløb, som De har modtaget fra xxx.
Den 10. december 2001 modtog
a-kassen dokumentation fra Dem i form af kopi af tre stk. fakturaer på
henholdsvis 57.500 kr., 70.000 kr. og 24.000 kr. for arbejde De har udført i
årene 1997,1998 og 1999.
Den 8. januar 2002 modtog
a-kassen dokumentation fra Dem i form af kopi af årsopgørelser for 1996, 1997
og 1998. Af årsopgørelserne fremgår det, at skattemyndighederne ikke har
modtaget Deres selvsangivelser, og at den skattepligtige indkomst og formue
derfor i alle årene er fastsat efter et skøn.
Den 10. januar 2002
kontaktede De a-kassen telefonisk for at høre til sagen. Af telefonnotatet
fremgår det, at a-kassen over for Dem tilkendegav at man måtte give et afslag
på Deres ansøgning om efterløn.
A-kassen skrev til Dem ved
brev af 10. januar 2002. I brevet meddeler a-kassen Dem afslag på Deres
ansøgning om efterløn. A-kassens begrundelse var, at De ikke opfyldte
beskæftigelseskravet pr. 1. januar 1999.
Ved brev af 6. februar 2002
klagede De til a-kassen over a-kassens afgørelse af 10. januar 2002.
A-kassen oversendte Deres
klage til Arbejdsdirektoratet ved brev af 14. marts 2002. A-kassen anførte i
brevet, at man gennem længere tid har forsøgt at tilvejebringe det fornødne
dokumen-tationsmateriale for at kunne konstatere, at De opfylder alle
betingelser
for at overgå til efterløn pr. 1. januar 1999. A-kassen anførte videre, at
man
primo 2002 modtog kopier af Deres årsopgørelser for de tre seneste år forud
for
den 1. januar 1999. Det fremgår af årsopgørelserne, at De ikke har indgivet
selvangivelser, og at den skattepligtige indkomst og formue derfor er
skønsmæssigt ansat for alle årene. A-kassen anførte endelig, at man på ny har
gennemgået sagen, men må fastholde afgørelsen af 10. januar 2002.
Den 11. april 2002 kontakte
De telefonisk Arbejdsdirektoratet. Af samtale-rapporten fremgår det, at De
anmoder direktoratet om at afvente en uge med at træffe afgørelse i sagen,
idet
De ønsker at fremsende et skriftligt indlæg til sagen."
Sekretariatet er enig i
fremstillingen.
2. Direktoratets afgørelse
Direktoratet traf den 2. maj
2002 følgende afgørelse:
"Den 18. marts 2002 har
direktoratet modtaget Deres klage over en afgørelse, som Arbejdsløshedskassen
xxx (a-kassen) har truffet den 10. januar 2002.
Afgørelse
De har ikke ret til at
overgå til efterløn pr. 1. januar 1999.
Begrundelse
Grunden til at De ikke kan
overgå til efterløn pr. 1. januar 1999 er, at De på dette tidspunkt ikke
opfyldte betingelsen for ret til efterløn, jf. § 75 b, stk. 1, nr. 3, i
arbejdsløshedsforsikringsloven. Det fremgår af nævnte bestemmelse, at et
medlem
skal opfylde betingelserne for ret til dagpenge for at kunne overgå til
efterløn.
Direktoratet er af den
opfattelse, at De ikke opfyldte betingelserne for ret til dagpenge pr. 1.
januar 1999.
For at være berettiget til
dagpenge skal et medlem opfylde beskæftigelseskravet i
arbejdsløsheds-forsikringslovens § 53, stk. 2, litra a. Det vil sige, at et
fuldtidsforsikret medlem skal have haft beskæftigelse som lønmodtager i en
tid,
som sammenlagt svarer til fagets fulde, sædvanlige arbejdstid i mindst 52
uger
inden for de sidste 3 år, eller i en tilsvarende periode har udøvet
selvstændig
virksomhed i væsentligt omfang.
De nærmere regler om
beskæftigelseskravet, herunder reglerne om hvad der forstås ved udøvelse af
selvstændig virksomhed i væsentligt omfang, står i den dagældende
bekendtgørelse nr. 532 af 8. juli 1998 om beskæftigelseskrav, dagpengeperiode
og aktivperiode. Det fremgår blandt andet af bekendtgørelsens § 5, stk. 1, at
selvstændig virksomhed medregnes til beskæftigelseskravet hvis medlemmet
godtgør at have udøvet virksomheden i væsentligt omfang. Ved væsentligt
omfang
forstås, at beskæftigelsen i den selvstændige virksomhed har et omfang, der
kan
sidestilles med lønarbejde i over 30 timer pr. uge.
Det fremgår dog af § 5, stk.
4, i bekendtgørelsen, at det er en forudsætning for anvendelsen af § 5, stk.
1,
at overskud eller underskud fra virksomheden oplyses til skattevæsenet, og at
virksomheden har anmeldt lovpligtige momsangivelser.
Direktoratet har ved
afgørelsen lagt vægt på, at De ikke har indgivet selvangivelser til
skattemyn-dighederne for 1996, 1997 og 1998. Det fremgår af sagen, at
skattemyndighederne skønsmæssigt har ansat den skattepligtige indkomst og
formue for disse år.
De nævnte år 1996, 1997 og
1998 kan derfor ikke medregnes til opfyldelsen af beskæftigelses-kravet.
De opfylder således ikke
betingelserne for ret til dagpenge den 1. januar 1999 og har dermed ikke ret
til at overgå til efterløn pr. denne dato.
Direktoratet henviser til §
53, stk. 2, litra a, og til § 75b, stk. 1, nr. 3, i lov om
arbejdsløshedsfor-sikring m.v., som blev bekendtgjort ved lovbekendtgørelse
nr.
587 af 10. august 1998. Desuden henvises til § 5, stk. 1, og § 5, stk. 4, i
direktoratets bekendtgørelse nr. 532 af 8. juli 1998 om beskæftigelseskrav,
dagpengeperiode og aktivperiode."
3. Klagen til ankenævnet
Ved indankningen den 29. maj 2002 anførte De:
"Som meddelt telefonisk
d.d. påklager jeg ved nærværende til Arbejdsmarkedets Ankenævn den af
direktoratet trufne afgørelse indeholdt i skrivelse dateret 2. ds.
Samtidig skal jeg som nævnt
anmode om, at sagens akter ikke fremsendes til ankenævnet førend
førstkommende
tirsdag, til hvilket tidspunkt en supplerende redegørelse fra undertegnede
senest vil være direktoratet i hænde..."
De meddelte den 3. juni 2002 direktoratet:
"I fortsættelse af min
klageskrivelse af 29. f.m. fremkommer hermed supplerende redegørelse til brug
for sagens behandling i Arbejdsmarkedets Ankenævn.
Min påstand under sagens
behandling i ankeinstansen er, at der bør tilkendes undertegnede efterløn med
virkning fra 1. januar 1999 i overensstemmelse med den pr. nævnte dato
indgivne
ansøgning og med det beløb, der skal beregnes på grundlag af de af
undertegnede
tilvejebragte oplysninger vedrørende indkomstårene 1991 og 1992, hvorefter
efterlønsbeløbet efter det for mig oplyste vil overstige mindstebeløbet.
Samtidig skal der ske
regulering (delvis tilbagebetaling ) af kontingent erlagt efter 1. januar
1999.
Subsidiært påstår jeg sagen
henvist til fornyet behandling hos xxx, idet xxx's afgørelse blev truffet
uden,
at der var levnet mig mulighed for at tilvejebringe sådanne yderligere
dokumentationer, at det efter min opfattelse ville være åbenlyst for xxx, at
beskæftigelseskravet er opfyldt af undertegnede i nærværende sag.
Baggrunden for klagen skal
således søges i, at sagen efter min opfattelse er afgjort på et ufuldstændigt
grundlag og efter min opfattelse også efter en uhensigtsmæssig
sagsbehandling,
hvilket jeg nærmere skal redegørelse for nedenfor.
En sammenhængende
gennemlæsning af de bilag der har foreligget for xxx, da afgørelsen blev
truffet, vil vise, at helt ekstraordinære omstændigheder, for hvilke jeg ikke
bærer ansvaret, har været årsag til, at jeg først sent under ansøgningens
forløb har kunnet dokumentere de ret betydelige indtægter, jeg i de for
ansøgningen relevante indkomstår har oppebåret ved at arbejde for xxx.
Jeg fremsendte dette
materiale med min skrivelse af 1/10 2001 og ved skrivelse af 8/10 2001 udbad
xxx sig yderligere materiale tilsendt, hvilket materiale jeg leverede ved
personligt fremmøde hos xxx den 5/12 2001.
Ved samme lejlighed forsøgte
jeg at bibringe sagsbehandleren en forståelse for sammenhængen i sagen, idet
jeg blandt andet påpegede de ekstraordinære omstændigheder, der forelå i
denne.
Herefter modtog jeg
skrivelse af 12/12 2001 fra xxx, hvori for første gang rejses krav om
endelige
årsopgørelser fra Told og Skat for årene 1996, 1997 og 1998.
Fraset at jeg bestrider
kravets berettigelse, jfr. nedenfor, burde kravet være rejst på et langt
tidligere tidspunkt henset til, at sagsbehandlingen i meget lang tid alene
havde drejet sig om dokumentation for beskæftigelseskravet.
Det skal bemærkes, at kopi
af skrivelsen ikke medfulgte de bilag, som xxx oplyser at have forelagt
Arbejdsdirektoratet, hvorfor jeg vedlægger kopi af nævnte skrivelse.
Ved skrivelse af 27/12 2001
rykkede xxx på ny for det i førnævnte skrivelse omtalte materiale.
Kopi af sidstnævnte
skrivelse vedlægges ligeledes.
Ved telefonisk henvendelse
til xxx den 10/1 2002 forespurgte jeg til sagen og fik de oplysninger, som er
indeholdt i telefonnotat af 10/12002 antageligt udarbejdet af xxx.
Det var herefter min
forventning, at jeg ville få mulighed for, om fornødent at indhente
dokumentation for, at det materiale jeg for længst havde forelagt xxx, er
identisk med det materiale, jeg har tilsendt xxx Kommune, men ved skrivelse
af
10/1 2002 meddelte xxx uden videre, at der var truffet afgørelse om, at jeg
ikke var berettiget til efterløn, og som begrundelse blev anført, at jeg ikke
opfyldte beskæftigelseskravet.
Jeg skal herefter i det hele
henvise til min skrivelse af 6/2 2002 til xxx, hvilken skrivelse blot affødte
meddelelse i skrivelse af 14/3 2002 fra xxx om, at man fastholdt afslaget og
havde videresendt min klage til Arbejdsdirektoratet.
Jeg gør herefter gældende,
at min sag har fået en uhensigtsmæssig og muligvis direkte forkert behandling
og i hvert fald, at xxx's afgørelse er truffet på et ufuldstændigt grundlag.
Med den begrundelse xxx har
anvendt og som i realiteten uændret er anført af Arbejdsdirektoratet (for
hvilken instans jeg beklageligvis ikke nåede at tilvejebringe et supplerende
indlæg) er fremhævet, hvilke lovregler, der regulerer en vurdering af
beskæftigelseskravet.
Da de nævnte lovregler ikke
positivt anfører eller nøje foreskriver, på hvilket grundlag vurdering skal
foretages, må det antages, at der foreligger en rimelig fri adgang til at
vurdere på et sagligt forsvarligt grundlag, hvorved selvsagt
indkomstopgørelser
vil indtage en fremtrædende plads.
Det burde være indlysende,
at det er oplysninger om oppebårne indtægter (arbejdsindtægter), der er
relevante for en sådan bedømmelse, medens kapitalforklaringer i denne
sammenhæng er og må være irrelevante, jfr. herved blandt andet, at
arbejdskravet tilsyneladende kan opfyldes uanset, at den drevne virksomhed
har
været underskudsgivende.
Jeg har tilbudt ASE at søge
tilvejebragt erklæring fra xxx kommune om, at det forelagte materiale er
identisk med det til xxx indgivne, hvilket jeg fortsat finder er særdeles
relevant og, jeg vedlægger til orientering kopi af skrivelse af 4/10 2001 fra
Skatteafdelingen i nævnte kommune til undertegnede.
Af indledningen til nævnte
skrivelse fremgår ganske klart, hvori mit problem består, nemlig at
Skattekontrollovens § 3, stk. 4, medfører, at en selvangivelse ikke er
behørig,
såfremt der ikke medfølger en tilfredsstillende og fyldig kapitalforklaring
og,
jeg har allerede ved sagens indledning klart redegjort for xxx, hvorfor jeg
ikke er i stand til selv dags dato at levere en sådan.
Specielt på denne baggrund
burde det være tilstrækkelig dokumentation, såfremt jeg tilvejebringer bevis
for, at de beløb jeg har selvangivet i de respektive indkomstår er oplyst
identisk overfor min skattekommune og xxx, hvilket er tilfældet.
Det skal samtidig fremhæves,
at de 3 selvstændige konsulentopgaver, jeg har løst for 3 forskellige
opdragsgivere, alle har været særdeles omfattende og meget tidskrævende og
har
affødt ganske tykke sager med korrespondance, referater og møder etc. og især
bør det fremhæves, at der i alle 3 tilfælde er tale om virksomhed, der
fuldstændig lovligt er udøvet uden momsregistrering, idet de pågældende
arbejdsopgaver er undtaget den almindelig gældende momsforpligtelse.
Den af undertegnede udøvede
virksomhed rammes således ikke på nogen måde af bestemmelsen i
Bekendtgørelsens
§ 5, stk. 4, hvorefter virksomheden skal have anmeldt lovpligtig
momsangivelse,
idet der selvsagt ikke er eller nogen sinde har bestået en pligt til at
indberette momsfri aktiviteter i specielle momsangivelser, når de pågældende
beløb i nøje overensstemmelse med loven er selvangivet i de respektive
indkomstår.
Såfremt det efter aftale
dokumenteres, at alle disse tal og i øvrigt de 3 bilag xxx er i besiddelse af
også er forelagt Skattevæsenet, hvilket er tilfældet, står jeg uforstående
over
for kravet om, at jeg skal tilstræbe at indhente oplysning fra Told og Skat
om
momsfrihed.
Endelig har jeg som nævnt
tilbudt at søge indhentet en supplerende erklæring fra min
"hovedarbejdsgiver",
xxx, idet en sådan erklæring vil kunne bestyrke den opfattelse, mit materiale
gerne skulle have affødt, nemlig at jeg har udført et ganske betydeligt
arbejde
for nævnte selskab og, det bør bemærkes, at jeg i en periode på over 1 år kom
dagligt på selskabets kontor og var der hele dagen, havde selvstændig nøgle,
eget kontor m.v. og, at jeg alle forhold taget i betragtning har oppebåret et
ganske betragteligt beløb som vederlag for det udførte arbejde.
Af ovenanførte grunde finder
jeg, at jeg har dokumenteret at opfylde beskæftigelseskravet allerede ved det
af mig tilvejebragte grundlag, men kan dette ikke tiltrædes, bør
konse-kvensen
ikke være et afslag på min ansøgning, men derimod at sagen som anført i min
subsidiære påstand henvises til fornyet behandling i xxx, til hvilken instans
jeg herefter kan tilvejebringe det materiale, jeg har lovet, til yderligere
og
formentlig endelig doku-mentation af berettigelsen i min påstand om, at
nævnte
krav er opfyldt.
Af praktiske grunde vil jeg
finde det hensigtsmæssigt, om en grundig gennemgang af det foreliggende
materiale blev foretaget af en kompetent sagsbehandler i xxx med henblik på,
at
det yderligere materiale, der måtte skønnes fornødent, kunne blive
tilvejebragt
efter aftale, og jeg tilbyder at komme til stede under mødet, såfremt dette
måtte ønskes.
På tilsvarende måde er jeg
helt indforstået med, såfremt det ønskes, at komme til stede for Ankenævnet,
respektive tilvejebringe sådant yderligere materiale, som Nævnet måtte ønske.
Sagen er af overordentlig
stor betydning for undertegnede (et afslag er direkte velfærdstruende),
hvorfor
jeg nødvendigvis må og vil fastholde de ovenfor anførte synspunkter og,
endelig
må jeg i al stilfærdighed slutte med at fremhæve, at det ikke kan og bør være
afgørende, at mit levnedsløb siden 1996 ikke har fulgt et forløb, der uden
vanskeligheder lader sig indpasse i de af xxx udarbejdede skemaer."
4. Direktoratets bemærkninger til klagen
Direktoratet udtalte den 20.
juni 2002 at der ikke var kommet nye oplysninger, der gav direktoratet
anledning til at ændre afgørelsen.
5. Nyt efter klagen
Ankenævnets sekretariat meddelte Dem den 23. oktober
2002:
"Ankenævnets
sekretariat skal bede Dem om tilladelse til at kontakte skattevæsenet om
Deres
opgørelser for 1996-1998."
Ankenævnets sekretariat meddelte Dem den 29.
november 2002:
"Da ankenævnets
sekretariat er uden svar på sit brev til Dem af 23. oktober 2002 om
tilladelse
til at kontakte skattevæsenet om Deres årsopgørelser for 1996-1998, vil sagen
blive behandlet på det foreliggende grundlag."
De meddelte den 3. december 2002 ankenævnets
sekretariat:
"Med henvisning til
Ankenævnets skrivelse af 23. ds. meddeler jeg herved tilladelse til, at
Ankenævnet indhenter alle oplysninger hos skattemyndighederne i xxx Kommune
vedrørende mine årsopgørelser for årene 1996-1998 incl."
Ankenævnets sekretariat meddelte den 9. december
2002 xxx Kommune, Skatteafdelingen:
"Til brug for
ankenævnets sekretariats behandling af en sag vedrørende ovennævnte skal
sekretariatet forespørge om årsopgørelserne for 1996-1998. Efter de
foreliggende oplysninger er der tale om skønsmæssig ansættelse af indtægt og
formue for de pågældende år da der ikke er modtaget selvangivelse. Er der
sket
nogen ændring heri siden da ? Er der taget noget hensyn til senere
oplysninger
om indtægter, og i bekræftende fald hvad har konsekvensen været ?
Fuldmagt vedlægges."
xxx Kommune, Skatteafdelingen, meddelte den 17.
januar 2003 ankenævnets sekretariat:
"Det kan oplyses Dem,
at selvangivelserne for indkomstårene 1996-1998 er indgået, men der er
fortsat
tale om skønsmæssige ansættelser for alle årene.
Skatteafdelingen har anset
xxx for at være selvstændig erhvervsdrivende for alle årene og har på grund
af
manglende oplysninger om formuen samt manglende kapitalforklaringer, ikke
anset
de indsendte selvangivelser for at være fyldestgørende. På den baggrund er
der
foretaget en skønsmæssig ansættelse for hvert af indkomstårene 1996-1998.
Skatteafdelingen har
modtaget en bekræftigelse fra advokat xxx, hvoraf det fremgår at xxx har fået
udbetalt kr. 316.000 i honorar fra xxx, i perioden 1996-1999.
Skatteafdelingen har ikke på
noget tidspunkt betvivlet validiteten af de oplysninger som xxx, har
bekræftet,
men har udelukkende foretaget et konkret skøn over indkomsterne for hvert af
årene 1996-1998. Oplysningerne fra advokat xxx, er indgået efter at
Skatteafdelingen
har foretaget de skønsmæssige ansættelser for indkomstårene 1996-1998, men
dette har ikke bevirket at der er foretaget ændringer i de tidligere skøn,
idet
honorarerne kan indeholdes i de foretagne skøn.
Håber at ovennævnte besvarer
Deres spørgsmål. Såfremt der er forhold De ønsker uddybet, så er De velkommen
til at rette henvendelse på telefon nr. xxx.
Kopi af dette brev er sendt
til xxx."
Ankenævnets sekretariat meddelte Dem den 29. januar
2003:
"De har fået tilsendt
kopi af xxx Kommunes Skatteafdelings brev af 17. januar 2003. Ankenævnets
sekretariat skal derfor bede om Deres endelige bemærkninger i sagen.
Bemærkningerne bedes fremsendt inden 10 dage. Såfremt sekretariatet ikke
hører
fra Dem, vil sagen blive behandlet på det foreliggende grundlag."
De
anmodede den 14. februar 2003 ankenævnets sekretariat om at
fristen for svar blev forlænget.
De meddelte den 17. marts 2003 ankenævnets
sekretariat:
"Til brug for
Ankenævnets behandling af klagesagen, overbringer jeg efter aftale vedlagte
endelige supplerende redegørelse med de i redegørelsen omtalte i alt 6 bilag.
Til det herefter for
Ankenævnet foreliggende materiale, har jeg blot en bemærkning, nemlig at det
i
den foreliggende sagsfremstilling (formentlig udarbejdet af
Arbejdsdirektoratet) på side 6 af 8 sider, 3. afsnit i slutningen upræcist er
anført, at jeg ikke har betalt skat af de beløb, som jeg har modtaget fra
xxx.
Jeg har oplyst, at der ikke
var trukket A-skat af beløbet i tilslutning til dettes udbetaling til
undertegnede fra nævnte selskab af årsager, som vil fremgå af den supplerende
redegørelse.
Jeg beklager, at det har
taget tid at tilvejebringe det yderligere materiale, men håber herefter på en
hurtig og positiv sagsbehandling, og jeg er selvsagt til rådighed, såfremt
yderligere oplysninger måtte skønnes fornødne.
Jeg anmoder om, at
nærværende skrivelse med den deri indeholdte beklagelse tillige forelægges
Ankenævnet, idet jeg som tidligere anført ikke finder, at jeg alene bærer
ansvaret for sagens meget langsommelige forløb - et forløb, der har medført
en
betydelig og særdeles uønsket voldsom yderligere belastning af min i forvejen
stærkt anstrengte økonomi."
De meddelte endvidere den 17. marts 2003 ankenævnets
sekretariat:
"Ifølge aftale skal jeg
ved nærværende fremkomme med en endelig supplerende redegørelse til det for
Ankenævnet foreliggende materiale, idet bemærkes, at jeg ved skrivelse af 3.
juni 2002 til brug for sagens behandling for Nævnet til Arbejdsdirektoratet
har
fremsendt en første supplerende redegørelse på 4 sider med bilag, i alt 5
sider.
Idet jeg udgår fra, at
skrivelse af 17. januar d.å. fra Skatteafdelingen i xxx Kommune forelægges
Ankenævnet, gør jeg indledningsvis gældende, at det er dokumenteret, at de af
undertegnede i indkomstårene 1996 til 1998 incl. oppebårne arbejdsindtægter,
dels er behørigt selvangivet, og dels er oplyst identisk over for mit lokale
Skattevæsen samt xxx.
Jeg fastholder samtidig, at
der ikke under de foreliggende omstændigheder kan stilles krav om, at der
skulle indgives momsangivelser, om hvilket spørgsmål jeg i øvrigt henviser
til
min førnævnte første supplerende redegørelse.
Jeg vedlægger herefter kopi
af skrivelse af 5. marts d.å. til undertegnede fra advokat xxx, der tidligere
på vegne xxx har bekræftet rigtigheden af mine henholdsvis til Skattevæsenet
og
xxx meddelte oplysninger om mine oppebårne indkomster i årene 1996 til 1999,
hvor jeg i varierende omfang arbejdede for ovennævnte selskab. Nævnte
erklæring
er dateret 28. august 2001.
I tilslutning til den nyeste
erklæring fra advokat xxx, skal jeg oplyse, at jeg i en mangeårig periode var
advokat for xxx, i hvilken periode jeg nøje blev bekendt med og delvis ven
med
selskabets eneaktionær og direktør, xxx. Dette samarbejde ophørte omkring
1990,
væsentligst fordi jeg fandt det ganske vanskeligt at opnå en rimelig
honorering
af mit arbejde, hvilket skyldtes, at xxx var meget økonomisk bevidst.
I 1996 rettede xxx, der
havde erfaret min daværende situation, henvendelse til mig omkring sommeren,
hvorefter et fornyet samarbejde gik i gang, og selskabet havde på daværende
tidspunkt ophobet anselige mængder af juridiske problemer, herunder flere
store
retssager, der tiltrængte en rimelig hurtig behandling, og selskabet havde i
en
periode været uden fast advokatforbindelse, idet direktør xxx havde brudt
samarbejdet med en anden advokat, formentlig ligeledes af økonomiske årsager.
Den arbejdsmulighed der opstod herved passede mig glimrende, under de
foreliggende omstændigheder, og efter en beskeden start i 1996 arbejdede jeg
i
1997 og i særdeleshed i 1998 i et meget stort omfang for nævnte selskab, og
efter opfordring fra xxx, hvis sygdom allerede fra starten af 1997 svækkede
hans arbejdsindsats, tilflyttede jeg i begyndelsen af 1998 selskabets lokaler
som anført i advokatens erklæring. Nævnte erklæring rummer i øvrigt en enkelt
uklarhed, idet den i 2. afsnit omtalte flytning alene vedrørte min flytning
fra
et kontorlokale, der var gårdvendt, til det hidtil af selskabets nu afdøde
direktør
anvendte kontor, der var placeret ud mod xxx.
Som anført var arbejdet
særdeles omfattende, og da det allerede omkring medio 1997 var kendt, at
selskabets direktør var ramt af en xxx sygdom (xxx), bestod meget af arbejdet
i
at bortsælge aktiviteter, skræddersy virksomhedens organisation og
aktivbeholdning m.v. med henblik på, at virksomheden i stærkt reduceret form
kunne videreføres af direktørens ægtefælle. Denne opgave var i alt væsentligt
løst i efteråret 1998 og, at jeg som erklæringen rigtigt beskriver det
forblev
i lokalerne skyldes især, at det gav mig en bekvem mulighed for at søge at
oppebære indtægter ved at løse andre konsulentopgaver, hvilket var fornødent,
da jeg hos xxx alene tjente kr. 28.000,-.
I hele dette forløb var det
mig ikke gørligt at opnå nogen egentlig ansættelsesaftale, hvorfor de
udbetalte
beløb blev udbetalt til undertegnede uden skattetræk, hvilket ifølge
rådgivning
af selskabets statsaut. revisor var en lovlig fremgangsmåde under de givne
omstændigheder, og fremgangsmåden blev selvsagt valgt af direktør xxx, der
ikke
ønskede, at selskabet i sin reducerede form skulle bindes af en efter hans
skøn
ufornøden økonomisk omkostning til yderligere en funktionær. At jeg under de
givne omstændigheder var nødt til at acceptere dette arrangement, turde være
overflødigt at fremhæve.
Jeg erindrer herefter om, at
det er dokumenteret, at jeg hos xxx i 1996 tjente kr. 47.000,-, i 1997 kr.
107.000,- og i 1998 kr. 134.000,-, eller i alt i de nævnte 3 indkomstår kr.
288.000,-. Henset til, at langt den væsentligste del af nævnte indtjening
fandt
sted uden sekretærudgift for undertegnede (i starten af samarbejdet kom jeg
efter forudgående aftale til stede på selskabets kontor til møder af kortere
eller længere varighed i tilslutning til hvilke møder, jeg dikterede til en
af
selskabet antaget sekretær) og henset til, at jeg senere som foran anført
tilflyttede selskabets lokaler, fik selvstændigt kontor, nøgle til
lokaliteterne, adgang til at ekspedere eventuelle egne sager, jfr. nedenfor,
til at benytte telefon, sekretærbistand og i øvrigt arbejdede uden
portoudgifter eller andre udgifter, må det forekomme indlysende, at jeg har
præsteret en særdeles omfattende arbejdsindsats (timeindsats) for at oppebære
de dokumenterede indtægter.
Hertil skal lægges, at jeg
på fuldt legal vis i 1997 vedrørende 1 sag, der med rette er karaktiseret som
momsfri, oppebar et konsulenthonorar på kr. 57.500,- og i 1998 i en anden
tilsvarende sag oppebar et momsfrit konsulenthonorar på kr. 70.000,-.
Begge disse sager har
medført et særdeles omfattende timeforbrug, idet begge sager som forudsætning
for at oppebære de ret betydelige honorarer har medført en væsentlig
mødeaktivitet med gennemgang af de respektive virksomheder (den ene lå på
Bornholm) samt omfattende korrespondance, talrige telefonsamtaler m.v.. Det
relevante samlede indtjente selvangivne beløb i de 3 relevante indkomstår
udgør
således kr. 415.500,- og når samtlige her foreliggende oplysninger tages i
betragtning, gør jeg gældende, at det må fremstå som helt klart og
dokumenteret, at jeg inden for de sidste 3 år før 1/1 1999 har arbejdet på de
i
såvel lov som bekendtgørelse beskrevne måder i et omfang, der langt
overstiger
de i lovens § 53, stk. 2, litra A, anførte 52 uger.
Den i indledningen omtalte
skrivelse af 17/1 2003 fra xxx Skattevæsen dokumenterer, at de hermed anførte
indtjeningsbeløb er korrekt selvangivet og identisk oplyst overfor xxx og
dermed kan og skal lægges til grund for en vurdering af det med den samlede
indtjening forbundne medgåede timeforbrug.
Som anført i den første
supplerende redegørelse må og skal det i denne sammenhæng være uden relevans,
at mine selvangivelser i de 3 relevante år ikke, grundet de foreliggende
vanskeligheder med at udarbejde kapitalforklaringer (åbningstallene mangler -
et
forhold der i øvrigt nu er søgt og formentlig er afhjulpet ved indgivelse af
kapitalforklaringer for hele perioden 1996-2002) har været behørige i henhold
til Skattekontrollovens bestemmelser.
For en fuldstændigheds skyld
vedlægger jeg kopi af 3 sider af indkomstopgørelser for årene 1996 - 1998
incl.
(1996 på en uautoriseret blanket), hvoraf fremgår de ovenfor anførte
indtægter,
der under et er beskrevet som konsulenthonorarer, ligesom jeg vedlægger kopi
af
mine 2 afregninger fra indkomstårene 1997 og 1998 til henholdsvis
bagerivirksomheden xxx og xxx, idet jeg endeligt og afsluttende skal
fastholde
den i min skrivelse af 3. juni 2002 indeholdte påstand, hvorefter der skal
tilkendes undertegnede efterløn med virkning fra l. januar 1999 og i øvrigt
beregnet på grundlag af de af undertegnede tilvejebragte oplysninger
vedrørende
indkomstårene 1991 og 1992, ligesom regulering af de efter 1/1 1999 betalte
kontingenter skal finde sted."
6. Regler
Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 587 af 10.
august 1998 af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. - som ændret ved lov nr.
1000 af 23. december 1998
§ 53...
Stk. 2.
Retten til at opnå dagpenge i den i § 55, stk. 1 og 5,
nævnte periode er endvidere betinget af,
a) at et fuldtidsforsikret
medlem har haft beskæftigelse som lønmodtager i en tid, som sammenlagt svarer
til beskæftigelse i fagets fulde, sædvanlige arbejdstid i mindst 52 uger
inden
for de sidste 3 år, eller i en tilsvarende periode har udøvet selvstændig
erhvervsvirksomhed i væsentligt omfang,
...
§ 75 b.
Ret til efterløn har medlemmer af anerkendte
arbejdsløshedskasser,
...
3) som opfylder
betingelserne for ret til dagpenge, modtager dagpenge efter § 55, stk. 4,
modtager delefterløn eller modtager overgangsydelse, og
...
Stk. 2...
Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringens
bekendtgørelse nr. 1077 af 23. december 1998 om beskæftigelseskrav,
dagpengeperiode og aktivperiode
§ 5.
Selvstændig virksomhed medregnes til opfyldelse af
beskæftigelseskravet, hvis medlemmet godtgør at have udøvet virksomheden i
væsentligt omfang. Ved væsentligt omfang forstås, at beskæftigelsen i den
selvstændige virksomhed har haft et omfang, der kan sidestilles med
lønarbejde
i over 30 timer pr. uge.
Stk. 2...
Stk. 4.
Det er en forudsætning for anvendelsen af stk. 1-2, at
overskud eller underskud fra virksomheden oplyses til skattevæsenet, og at
virksomheden har anmeldt lovpligtige momsangivelser.
Lignende dokumenter
- Om beskæftigelseskravet er opfyldt ved drift af frisørsalon "ude i byen" Retsinformation · 5. maj 2003
- Efterløn, selvstændig erhvervsdrivende, deltidsforsikret, beskæftigelseskravet ej opfyldt Retsinformation · 6. november 2009
- Spørgsmål om drift af selvstændig virksomhed i væsentligt omfang i 3 år mindstesatsen Retsinformation · 24. juli 2003
- Selvstændig væsentligt omfang, beskæftigelseskrav, ikke sammen lægge med lønarbejde før 1/7 2003, skattefri præmie, tidspunkt for ophør Retsinformation · 1. februar 2006
- Beskæftigelseskravet ved overgang til efterløn Retsinformation · 20. maj 2003
- Selvstændig bibeskæftigelse, omfang, skønsmæssig, 37 timer, 962 timer, sanktion, karantæne, uagtsomhed, svig, rengøring Retsinformation · 1. marts 2004