Dispensation, attest E 303, ægtefælleflytning
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Dispensation, attest E 303,
ægtefælleflytning
Direktoratet modtog den 21. april 1998 en ansøgning fra medlemmet
om en attest E 303 til brug for bevarelsen af hendes danske dagpenge under
arbejdssøgning i Frankrig. Hun ønskede at rejse den 31. maj
1998. Ved sin ansøgning anmodede medlemmet samtidig om dispensation
fra kravet om at stå tilmeldt Arbejdsformidlingen som ledig og
arbejdssøgende i mindst 4 uger inden afrejsen.
Direktoratet anmodede ved brev af 23. april 1998 medlemmet om at fremsende
dokumentation for hendes ægtefælles ansættelse i Frankrig -
herunder oplysninger om fra hvilken dato stillingen blev påbegyndt.
Medlemmets ægtefælle anførte i telefax af 27. april
1998, at han havde arbejdet i virksomheden siden maj 1997. Der fandtes ingen
formel ansættelseskontrakt. Efter det oplyste skulle ansættelsen
oprindelig have været af 8-10 måneders varighed.
Medlemmet oplyste på annsøgningen, at hun havde opsagt sin
stilling i en af kommunens daginstitutioner til fratræden pr. 31. maj
1998 for at følge sin ægtefælle. Afrejsetidspunktet blev
ligeledes angivet til den 31. maj 1998. Dette var begrundelsen for
ønsket om dispensation.
I ansøgningen var det endvidere oplyst, at medlemmet selv havde
opsagt stillingen med begrundelsen " Ægtefælles arbejde i
Frankrig".
Af bilagene til ansøgningen havde ægtefællens
arbejdsgiver bekræftet, at Medlemmets ægtefælle var ansat i
virksomhedens hovedkontor i Frankrig. Erklæringen var dateret den 2.
april 1998.
Tilsvarende havde medlemmets ægtefælle anført, at
stillingen nu havde udviklet sig til varigt arbejde.
Hendes ægtefælle havde suppleret oplysningerne med, at det
Læs alt
ikke ville have tjent noget formål, hvis medlemmet var flyttet til
Frankrig fra begyndelsen, idet ægtefællen havde været
på rejse i forretningsmæssigt øjemed i mere end halvdelen
af tiden.
Medlemmet havde siden - ved brev af 18. juli 1998 - kommenteret
direktoratets indberetning i sagen af 26. juni 1998.
Hun havde blandt andet anført, at hendes ægtefælles
nuværende arbejde blev til et varigt ansættelsesforhold i marts
1998, og at det var den direkte årsag til hendes opsigelse. I perioden
frem til den 31. maj skulle hun således afvikle praktiske
gøremål med afhændelse af bil og bolig samt flytning i
øvrigt.
Medlemmet fremførte endvidere, at hun ikke så noget
formål med at følge sin ægtefælle til Frankrig,
førend hun var sikker på, at han havde varig ansættelse.
I brev af 23. juli 1998 svarede kassen på direktoratets
indberetning. Kassen anså medlemmet for at have en gyldig grund til at
bringe ansættelsesforholdet ved kommunen til ophør.
Kassen havde derved ikke fundet anledning til at træffe
afgørelse i sagen.
Direktoratet traf afgørelse den 12. august 1998. Direktoratet
anså medlemmet for at være selvforskyldt ledig, idet hun opsagde
sit job ved kommune uden en gyldig grund.
Hun blev derfor pålagt 5 ugers effektiv karantæne fra den 1.
juni 1998.
Endvidere var hun ikke berettiget til at modtage dagpenge i perioden fra
sit arbejdsophør frem til sin udrejse.
Direktoratet henviste til § 14, § 21, stk. 1, § 23, stk. 1, nr. 12, § 25
og § 28, stk. 1, i direktoratets dagældende bekendtgørelse nr.
667 af 10. juli 1996 om rådighed og selvforskyldt ledighed samt
vejledningen hertil.
Det var direktoratets vurdering, at medlemmet måtte anses for
selvforskyldt ledig som følge af sin opsigelse af
ansættelsesforholdet ved kommunen.
Ved vurderingen heraf havde direktoratet lagt vægt på, at
medlemmet ikke havde en gyldig grund til at bringe ansættelsesforholdet
til ophør ved opsigelsen.
Medlemmet havde på ledighedserklæringen anført, at hun
selv opsagde stillingen, og at hun som årsag anførte
"Ægtefælles arbejde i Frankrig". Hun havde ved sit brev af 18.
september 1998 kommenteret direktoratets indberetning, idet hun fortsat var
af den opfattelse, at hun opfyldte betingelserne for anvendelse af den
gyldige grund "ægtefælleflytning".
Direktoratet bemærkede, at den gyldige grund
"ægtefælleflytning" - som nævnt i
rådighedsbekendtgørelsens § 23, stk. 1, nr. 12 - forudsatte, at
der var såvel årsagssammenhæng som en tidsmæssig
sammenhæng mellem ægtefællens flytning og det aktuelle
ophør.
Direktoratet havde lagt vægt på, at medlemmets
ægtefælle påbegyndte arbejde i og flyttede til Frankrig i
maj måned 1997. Direktoratet havde endvidere lagt vægt på,
at medlemmet først var ophørt med arbejdet pr. 31. maj 1998.
Det var i den forbindelse oplyst, at hendes ægtefælle oprindeligt
fik midlertidig ansættelse i 8-10 måneder, men at
ansættelsen udviklede sig til et varigt arbejde, og at det ikke ville
have tjent noget formål at medlemmet flyttede, idet hendes
ægtefælle var på forretningsrejse mere end halvdelen af
tiden.
Det var derfor direktoratets opfattelse, at hun havde bragt sit
ansættelsesforhold til ophør uden en gyldig grund.
Dette indebar, at hun blev anset for at være selvforskyldt
ledig.
Direktoratet bemærkede endvidere, at virkningen af at opsige sit
ansættelsesforhold med den begrundelse - at man flyttede fordi ens
ægtefælle overtog varigt arbejde eksempelvis i udlandet - var, at
en såkaldt mellemperiode indtrådte. Det fulgte af
rådighedsbekendtgørelsens § 14, stk. 2, jf. stk. 1 g).
Det indebar, at medlemmet ikke kunne få dagpenge fra ledighedens
indtræden og frem til det tidspunkt, hvor hun flyttede.
Kassen klagede i brev af 25. september på vegne af medlemmet over
direktoratets afgørelse af 12. august 1998.
Kassen anførte, at baggrunden for medlemmets opsigelse den 31. maj
1998 var, at hun ønskede at følge med sin
ægtefælle, som fra maj 1997 havde boet og arbejdet i
Frankrig.
Ægtefællens franske arbejdsgiver havde bekræftet, at
ægtefællen var ansat i virksomheden. Arbejdsgiveren havde ikke
udtalt sig om omfanget af ansættelsen, samt fra hvilken dato denne
fandt sted.
Det var kassens opfattelse, at direktoratet ikke automatisk kunne
lægge til grund, at stillingen ikke var af varig karakter, da
arbejdsgiveren ikke havde afkræftet, at der var tale om en midlertidig
ansættelse. Kassen bemærkede i den forbindelse, at varigt arbejde
normalt defineres som "arbejde i Danmark eller udlandet, der forventedes at
blive af mere end 5 ugers varighed". Dette var opfyldt i denne sag.
Baggrunden for, at medlemmet først fulgte efter den 31. maj 1998,
skyldtes, at hendes ægtefælle de første 10 måneder
af ansættelsen i Frankrig var på forretningsrejse mere end
halvdelen af tiden.
Det var således kassens opfattelse, at medlemmet havde haft en
fyldestgørende grund til at opsige sit arbejde til fratrædelse
den 31. maj 1998.
Direktoratet fandt ved oversendelsen af sagen til ankenævnet den 29.
september 1998 ikke grundlag for at ændre afgørelsen af 27.
august 1998.
Direktoratet bemærkede, at det fremgik af
rådighedsbekendtgørelsens § 23, stk. 1, nr. 12, at et medlem
kunne opsige arbejdet senest 2 år efter en flytning, der skyldtes, at
ægtefællen eller samleveren overtog varigt arbejde, begyndte
længevarende uddannelse eller begyndte eller flyttede selvstændig
virksomhed uden for det hidtidige hjemsted.
Bestemmelsen betød, at medlemmet kunne opsige sit arbejde med en
fyldestgørende grund senest 2 år efter sin egen - ikke
ægtefællens/samleverens - flytning.
Ankenævnet ændrede Direktoratet for
Arbejdsløshedsforsikringens afgørelse.
Lignende dokumenter
- Forslag til afgørelse fra generaladvokat Geelhoed fremsat den 25. oktober 2001. - Arbetsmarknadsstyrelsen mod Petra Rydergård. - Anmodning om præjudiciel afgørelse: Regeringsrätten - Sverige. - Social sikring - ydelser ved arbejdsløshed - betingelser for bevarelse af retten til ydelser for en arbejdsløs, der rejser til en anden medlemsstat. - Sag C-215/00 EU-domme · 25. oktober 2001
- EØS, E 303, ægtefælleflytning, medlemmet fik ret til attest E 303, selvom hun var rejst sidste dag i sin beskæftigelsesperiode, dvs. inden hun formelt blev dagpengeberettiget. Dette skyldtes utilstrækkelig vejledning Retsinformation · 16. august 2006
- EØS. Attest E 303. Genoptagelse. Fortolkning af 4-ugers-kravet i artikel 69, stk. 1, litra a. 1, litra a. Medlemmet M var berettiget til en attest E 303, selvom hun havde arbejdet 49 timer i 4-ugers-perioden forud for afrejsen til Frankrig. Dispensation i medfør af forordningens artikel 69, stk. 2, sidste led, for for sen hjemkomst til Danmark efter udløb af attest E 303 Retsinformation · 1. februar 2006
- Betingelser for ret til attest E 303 - 4-ugerskravet og mellemperiode Retsinformation · 10. oktober 2002
- Domstolens Dom (Femte Afdeling) af 21. februar 2002. - Arbetsmarknadsstyrelsen mod Petra Rydergård. - Anmodning om præjudiciel afgørelse: Regeringsrätten - Sverige. - Social sikring - ydelser ved arbejdsløshed - betingelser for bevarelse af retten til ydelser for en arbejdsløs, der rejser til en anden medlemsstat. - Sag C-215/00 EU-domme · 21. februar 2002
- AFGØRELSE Nr. 199 af 13. oktober 2004 om de blanketter, der skal benyttes ved anvendelsen af Rådets forordning (EØF) nr. 1408/71 og (EØF) nr. 574/72 (serien E 300) (Teksten er relevant for EØS og for EF/CH-aftalen) (2005/204/EF) EU-lovgivning · 13. oktober 2004