Spring til indhold

Retsinformation

Bekendtgørelse af lov om arbejdsgiverens pligt til at underrette lønmodtageren om vilkårene for ansættelsesforholdet

Ikke gældende siden 27. august 2007 LBK nr 692 af 20/08/2002LovbekendtgørelseBeskæftigelses- og Ligestillingsministeriet30. august 2002

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Anvendt i 60 afgørelser

Retsinformation 24, Domsdatabasen 15, Klagenævn (Nævnenes Hus) 8, Arbejdsretten m.fl. 7, Landsskatteretten 6

De nyeste afgørelser

Tallene tæller afgørelser, der nævner bestemmelsen.

Teksten

Bekendtgørelse af

lov om arbejdsgiverens pligt til at underrette lønmodtageren om

vilkårene for ansættelsesforholdet

1)

Herved bekendtgøres lov om arbejdsgiverens pligt til at

underrette lønmodtageren om vilkårene for ansættelsesforholdet, jf.

lovbekendtgørelse nr. 385 af 11. maj 1994 med de ændringer, der følger af lov

nr. 138 af 25. marts 2002.

Anvendelsesområde

§ 1.

Denne

lov gælder for alle lønmodtagere, hvis ansættelsesforhold har en varighed på

mere end 1 måned, og hvis gennemsnitlige ugentlige arbejdstid overstiger 8

timer. Loven gælder ikke for personer, som er omfattet af sømandsloven.

Stk. 2.

Som

lønmodtagere anses personer, der modtager vederlag for personligt arbejde i

tjenesteforhold.

Stk. 3.

Loven

finder ikke anvendelse, i det omfang en pligt for arbejdsgiveren til at give

lønmodtageren oplysninger om ansættelsesforholdet følger af kollektiv

overenskomst og denne indeholder regler, der som minimum svarer til

bestemmelserne i direktiv nr. 91/533 om arbejdsgiverens pligt til at

underrette

arbejdstageren om vilkårene for arbejdskontrakten eller ansættelsesforholdet.

Stk. 4.

Loven kan

ikke ved aftale fraviges til ugunst for lønmodtageren, jf. dog stk. 3.

Stk. 5.

Læs alt

Beskæftigelsesministeren

kan bestemme, at lønmodtagere, som har lejlighedsvist arbejde eller arbejde

af

særlig karakter, ikke skal være omfattet af denne lov.

Arbejdsgiverens oplysningspligt

§ 2.

Arbejdsgiveren

skal give lønmodtageren oplysninger om alle væsentlige vilkår for

ansættelsesforholdet, herunder mindst de oplysninger, der er opregnet i

stk. 2, nr. 1-10. Oplysningerne skal gives senest en måned efter, at

ansættelsesforholdet er påbegyndt. Hvis lønmodtageren ikke fra

ansættelsesforholdets begyndelse har en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid,

der

overstiger 8 timer, indtræder arbejdsgiverens oplysningspligt, når

lønmodtageren inden for de seneste 4 uger har haft en gennemsnitlig ugentlig

arbejdstid, der overstiger 8 timer.

Stk. 2.

Arbejdsgiverens

oplysningspligt omfatter mindst følgende oplysninger:

1)

Arbejdsgiverens og

lønmodtagerens navn og adresse.

2)

Arbejdsstedets

beliggenhed eller i mangel af et fast arbejdssted eller et sted, hvor

arbejdet

hovedsagelig udføres, oplysning om, at lønmodtageren er beskæftiget på

forskellige steder, og om hovedsæde eller arbejdsgiverens adresse.

3)

Beskrivelse af

arbejdet eller angivelse af lønmodtagerens titel, rang, stilling eller

jobkategori.

4)

Ansættelsesforholdets

begyndelsestidspunkt.

5)

Ansættelsesforholdets

forventede varighed, hvor der ikke er tale om tidsubestemt ansættelse.

6)

Lønmodtagerens

rettigheder med hensyn til betalt ferie, herunder om der udbetales løn under

ferie.

7)

Varigheden af

lønmodtagerens og arbejdsgiverens opsigelsesvarsler eller reglerne herom.

8)

Den gældende eller

aftalte løn, som lønmodtageren har ret til ved ansættelsesforholdets

påbegyndelse, og tillæg og andre løndele, der ikke er indeholdt heri, f.eks.

pensionsbidrag og eventuel kost og logi. Endvidere skal der oplyses om

lønnens

udbetalingsterminer.

9)

Den normale daglige

eller ugentlige arbejdstid.

10)

Angivelse af, hvilke

kollektive overenskomster eller aftaler der regulerer arbejdsforholdet. Hvis

der er tale om overenskomster eller aftaler indgået af parter uden for

virksomheden, skal det endvidere oplyses, hvem disse parter er.

Stk. 3.

Oplysningerne

kan gives i følgende dokumenter:

1)

en skriftlig

erklæring, som indeholder oplysning om alle væsentlige vilkår for

ansættelsesforholdet bortset fra de oplysninger, der eventuelt er givet i et

af

de nedenfor i nr. 2-4 nævnte dokumenter,

2)

en skriftlig

arbejdskontrakt,

3)

et ansættelsesbrev

eller

4)

et eller flere andre

dokumenter, forudsat at mindst eet af disse indeholder samtlige oplysninger

nævnt i stk. 2, nr. 1-4, 8 og 9.

Stk. 4.

Bortset fra

de oplysninger, der er nævnt i stk. 2, nr. 1-5 samt 10, anses pligten

til

at oplyse lønmodtageren om de væsentlige vilkår for ansættelsesforholdet for

at

være opfyldt, hvis der i de dokumenter, som er omtalt i stk. 3, henvises

til love, administrative bestemmelser, vedtægtsmæssige bestemmelser eller

kollektiv overenskomst, der gælder for de pågældende forhold.

Udstationerede arbejdstagere

§ 3.

Hvis

lønmodtageren skal udføre sit arbejde i et eller flere andre lande, og

arbejdets varighed overstiger en måned, skal det eller de i § 2,

stk. 3, nævnte dokumenter være lønmodtageren i hænde inden afrejsen. Ud

over de oplysninger, der skal gives lønmodtageren efter § 2, stk. 1

og 2, skal dokumentet eller dokumenterne for udstationerede lønmodtageres

vedkommende mindst indeholde følgende supplerende oplysninger:

1)

varigheden af det

arbejde, der udføres i udlandet,

2)

den valuta, som

lønnen udbetales i,

3)

i givet fald de

fordele i kontanter og naturalier, der er forbundet med opholdet i udlandet,

4)

i givet fald

vilkårene for lønmodtagerens tilbagevenden til hjemlandet, og

5)

om der er taget

skridt til at få udstedt de nødvendige attester i forbindelse med

udstationeringen.

Stk. 2.

For så vidt

angår oplysninger, der er omfattet af stk. 1, nr. 2 og 3, kan de gives i

det eller de i § 2, stk. 3, nævnte dokumenter ved en henvisning til

de love, administrative bestemmelser, vedtægtsmæssige bestemmelser eller

kollektive overenskomster, der gælder for de pågældende forhold.

Ændring af ansættelsesvilkårene

§ 4.

Arbejdsgiveren

skal ved enhver ændring af de i § 2, stk. 1 og 2, og § 3,

stk. 1,

omhandlede forhold hurtigst muligt og senest 1 måned efter den dato, hvor

ændringen træder i kraft, give lønmodtageren skriftlig besked herom. Det

gælder

dog ikke, hvis ændringen skyldes ændringer i de love, administrative

bestemmelser, vedtægtsmæssige bestemmelser eller kollektive overenskomster,

som

arbejdsgiveren efter § 2, stk. 4, eller § 3, stk. 2, kan

henvise til.

Manglende overholdelse af oplysningspligten

§ 5.

Spørgsmål

om, hvorvidt arbejdsgiveren har overholdt sin oplysningspligt efter loven,

afgøres

af Arbejdsmarkedets Ankenævn.

Stk. 2.

Beskæftigelsesministeren

fastsætter efter forhandling med arbejdsmarkedets parter nærmere regler om

Arbejdsmarkedets Ankenævns sammensætning og kompetence i forbindelse med

nævnets behandling af sager efter loven.

§ 6.

Hvis

arbejdsgiveren ikke har overholdt sin oplysningspligt, kan lønmodtageren

tilkendes en godtgørelse ved domstolene. Beskæftigelsesministeren fastsætter

efter forhandling med arbejdsmarkedets parter regler om godtgørelsens

størrelse.

Ikrafttræden

§ 7.

Loven

træder i kraft den 1. juli 1993 og har virkning for aftaler om

ansættelsesforhold, som indgås den 1. juli 1993 eller senere.

Stk. 2.

Loven

gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Overgangsbestemmelse

§ 8.

For

så vidt angår aftaler om ansættelsesforhold, som er indgået før 1. juli 1993,

og som fortsat består efter den 1. juli 1993, er arbejdsgiveren på

lønmodtagerens anmodning forpligtet til senest 2 måneder efter anmodningen at

give lønmodtageren de oplysninger, som lønmodtageren ikke i forvejen har fået

skriftligt, vedrørende de i § 2, stk. 1 og 2, nr. 1-10, nævnte

forhold, i givet fald suppleret med oplysninger om de i § 3,

stk. 1,

nr. 1-5, nævnte forhold.

Stk. 2.

For så vidt

angår aftaler om ansættelsesforhold, som er indgået før 1. juli 2002, og som

fortsat består efter 1. juli 2002, skal arbejdsgiveren senest en måned efter

1.

juli 2002 skriftligt oplyse lønmodtageren om eventuelle væsentlige vilkår for

ansættelsesforholdet, som lønmodtageren ikke i forvejen har fået oplysning om

skriftligt, jf. dog stk. 1.

Lov nr. 1061 af 22. december 1993, hvis § 1 har ændret

§ 2, stk. 1, og § 8, indeholder følgende

ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 2

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i

Lovtidende.

2)

Lov nr. 138 af 25. marts 2002, hvis § 1 har ændret

§ 2, stk. 1-4, § 3, stk. 1, § 4, 1. pkt. og

§ 8, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 2

Loven træder i kraft den 1. juli 2002.

<>

Beskæftigelsesministeriet, den 20. august

2002

Claus Hjort Frederiksen

/E. Edelberg

Officielle noter

1)

Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører Rådets direktiv nr. 91/533,

EF-Tidende 1991 L 288, s. 32.

<>

2) Loven blev bekendtgjort den

23. december 1993 i

Lovtidende.

Lignende dokumenter