Spring til indhold

Retsinformation

Aktivering i individuel jobtræning, nu omfattet af overenskomst SID, derfor nævnet ikke kompetent, praksisændring

KEN nr 10020 af 28/11/2005Endelig adm. afgørelseBeskæftigelses- og Ligestillingsministeriet8. maj 2006

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Aktivering

i individuel jobtræning, nu omfattet af overenskomst SID, derfor nævnet ikke

kompetent, praksisændring

Arbejdsmarkedets

Ankenævn har behandlet Deres klage på møde

den 23. november 2005.

Nævnet traf denne

A F G Ø R E L S E

Ifølge

Arbejdsministeriets lovbekendtgørelse nr. 385 af 11. maj 1994 om

arbejdsgiverens pligt til at underrette lønmodtageren om vilkårene for

ansættelsesforholdet § 5 afgøres spørgsmål om, hvorvidt arbejdsgiveren har

opfyldt sin oplysningspligt efter loven, af ankenævnet.

Ifølge lovens § 1, stk.

3, finder loven ikke anvendelse i det omfang, en pligt for arbejdsgiveren til

at give lønmodtageren oplysning om ansættelsesforholdet følger af kollektiv

overenskomst, og denne indeholder regler, der som minimum svarer til

bestemmelserne i direktiv nr. 91/533 om arbejdsgiverens pligt til at

underrette

lønmodtageren om vilkårene for arbejdskontrakten eller ansættelsesforholdet.

Det er nu uomtvisteligt

dokumenteret for nævnet ved brev af 5. september 2005 fra Kommunale

Tjenestemænd og Overenskomstansatte (KTO) om anvendelsesområde for

KTO-aftalen

om ansættelsesbreve og brev af 12. september 2005 fra Fagligt Fælles Forbund

om

dækningsområde for overenskomsten mellem Fagligt Fælles Forbund og

Kommunernes

Landsforening, at De er omfattet af overenskomst indgået mellem Kommunernes

Landsforening og Specialarbejderforbundet i Danmark, hvori der er henvist til

Læs alt

aftalen af 9. juni 1993 om ansættelsesbreve mellem Kommunernes Landsforening

og

Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte.

Det bemærkes i den

forbindelse, at denne aftale findes at indeholde regler, der som minimum

svarer

til bestemmelserne i direktiv 91/533 om arbejdsgiverens pligt til at

underrette

arbejdstageren om vilkårene for ansættelsen.

Ankenævnet kan derfor

ikke behandle sagen, jf. lovens § 5, jf. § 1, stk. 3.

På ankenævnets vegne

XX

Fuldmægtig

De kan læse om

afgørelsens faktiske og retlige grundlag på de følgende sider.

Kopi til:

X Kommune

1. Sagsforløb

De har ved brev af 24.

februar 2005 anmodet Arbejdsmarkedets Ankenævn tage stilling til, om X

Kommune

har overholdt sin oplysningspligt efter lov om ansættelsesbeviser i

forbindelse

med Deres aktivering i individuel jobtræning i X Kommune.

De har efterfølgende

overfor sekretariatet oplyst, at De ikke er medlem af en

lønmodtagerorganisation.

I Deres brev af 24.

februar 2005 var vedlagt kopi af Deres brev af 7. februar 2005, hvori De

begærer godtgørelse på 5.000 kr. for mangelfuldt ansættelsesbevis.

Der var endvidere

vedlagt kopi af Deres ansættelsesbevis, dateret den 3. august 1999. Det

fremgår

af aktiveringsaftalen, at De påbegyndte aktiveringen den 26. juli 1999 og at

aktiveringen ophørte den 25. januar 2000. Det fremgår videre af

aktiveringsaftalen, at De var aktiveret i individuel jobtræning som

specialarbejder på Y institution 37 timer om ugen, og at De modtog

kontanthjælp

samt et beskæftigelsestillæg. På bagsiden af aktiveringsaftalen fremgår

hvilke

rettigheder De havde i forbindelse med ferie. Aktiveringsaftalen er

underskrevet

af Dem og X Kommune den 3. august 1999.

Kommunernes Landsforening

(KL) har tilstillet sekretariatet kopi af brev af 5. september 2005 fra

Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte (KTO) og kopi af brev af 12.

september 2005 fra Fagligt Fælles Forbund om dækningsområde for henholdsvis

KTO-aftalen og KL og overenskomsten mellem Fagligt Fælles Forbund og KL. Det

fremgår af disse breve, at alle ansatte, herunder kontanthjælpsmodtagere i

individuel jobtræning, er omfattet af overenskomsten og KTO-aftalen.

2. Regler

Lov om arbejdsgiverens pligt

til at underrette lønmodtageren om vilkårene for ansættelsesforholdet, jf .

lovbek. Nr. 385 af 11. maj 1994

§ 1.

Denne lov

gælder for alle lønmodtagere, hvis ansættelsesforhold har en varighed på mere

end 1 måned, og hvis gennemsnitlige ugentlige arbejdstid overstiger 8 timer.

Loven gælder ikke for personer, som er omfattet af sømandsloven.

Stk. 2.

Som

lønmodtagere anses personer, der modtager vederlag for personligt arbejde i

tjenesteforhold.

Stk. 3.

Loven finder

ikke anvendelse, i det omfang en pligt for arbejdsgiveren til at give

lønmodtageren

oplysninger om ansættelsesforholdet følger af kollektiv overenskomst og denne

indeholder regler, der som minimum svarer til bestemmelserne i direktiv nr.

91/533 om arbejdsgiverens pligt til at underrette arbejdstageren om vilkårene

for arbejdskontrakten eller ansættelsesforholdet.

Stk. 4.

Loven kan

ikke ved aftale fraviges til ugunst for lønmodtageren, jf. dog stk. 3.

Stk. 5.

Arbejdsministeren kan bestemme, at lønmodtagere, som har lejlighedsvist

arbejde

eller arbejde af særlig karakter, ikke skal være omfattet af denne lov.

.

§ 5.

Spørgsmål om,

hvorvidt arbejdsgiveren har overholdt sin oplysningspligt efter loven,

afgøres

af Arbejdsmarkedets Ankenævn.

Stk. 2.

..

§ 6.

Hvis

arbejdsgiveren ikke har overholdt sin oplysningspligt, kan lønmodtageren

tilkendes en godtgørelse ved domstolene. Arbejdsministeren fastsætter efter

forhandling med arbejdsmarkedets parter regler om godtgørelsens størrelse.

§ 7.

Loven træder i

kraft den 1. juli 1993 og har virkning for aftaler om ansættelsesforhold, som

indgås den 1. juli 1993 eller senere.

.

Lignende dokumenter