Spring til indhold

Retsinformation

Selvstændig virksomhed efter 200 timers reglen

KEN nr 12573 af 12/11/2001Endelig adm. afgørelseBeskæftigelses- og Ligestillingsministeriet7. marts 2002

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Selvstændig virksomhed efter 200 timers

reglen

Ankenævnet har behandlet Deres klage på møde den 8.

november 2001.

Nævnet traf denne

A F G Ø R E L S E

De kan få tilladelse til at påbegynde selvstændig

bibeskæftigelse med rådgivning med tarotkort i periode med

overgangsydelse og efterløn efter 200 timers reglen. Det er en

betingelse for tilladelsen at rådgivningen kun udøves i Deres

eget hjem.

Det fremgår af reglerne at en modtager af

overgangsydelse/efterløn som hovedregel ikke kan udøve

selvstændig virksomhed i perioden med overgangsydelse/efterløn.

Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen kan dog

undtagelsesvis tillade at et medlem udøver selvstændig

virksomhed som bibeskæftigelse i sammenlagt 200 timer inden for et

kalenderår hvis virksomheden alene er baseret på medlemmets egen

arbejdskraft, og medlemmet har sandsynliggjort at virksomheden ikke

nødvendiggør en samlet arbejdsindsats på mere end 200

timer om året.

Afgørelsen af om der undtagelsesvis kan gives tilladelse til drift

af selvstændig virksomhed, træffes på grundlag af en

konkret vurdering af arbejdets omfang. I praksis lægges der vægt

på om virksomheden er af en sådan art at arbejdsmængden

på forhånd kan defineres, og det findes sandsynliggjort at

timegrænsen kan overholdes. F. eks. er en erklæring fra medlemmet

om at virksomheden indstilles når timegrænsen er nået, ikke

tilstrækkelig dokumentation til at dispensation kan gives.

Begrundelsen for ankenævnets afgørelse er at De efter

Læs alt

nævnets opfattelse har sandsynliggjort at Deres selvstændige

bibeskæftigelse er af en sådan karakter at den alene kan drives

inden for 200 timers grænsen.

Nævnet har ved afgørelsen lagt vægt på

- at virksomheden drives fra Deres bopæl,

- at Deres kundekreds er venner og bekendte, og

- at der ikke annonceres.

Endvidere har nævnet lagt vægt på virksomhedens

karakter, Deres oplysning om at De regner med at anvende ca. 80 timer

årligt på rådgivningsvirksomhed, administration og

rengøring samt Deres oplysninger om Deres uddannelses- og

arbejdsmæssige baggrund.

Ankenævnet ændrer således Arbejdsdirektoratets

afgørelse af 18. juli 2001, jf. arbejdsløshedsforsikringslovens

§ 75 j, stk. 1, 2 og 3, og § 74 g, stk. 1, nr.1, stk. 5 og 6, og

direktoratets dagældende bekendtgørelse nr. 562 af 22. juni 2000

om overgangsydelse og § 5 i dagældende bekendtgørelse nr. 565 af

22. juni 2000 om arbejde og indtægter mv. i efterlønsperioden.

De nævnte regler i begge bekendtgørelser er enslydende i de

tilsvarende nugældende bekendtgørelser.

På ankenævnets vegne

XXX

XX

De kan læse om afgørelsens faktiske og retlige grundlag

på de følgende sider.

Kopi til:

XXX

XXX

1. Sagsforløb

Arbejdsdirektoratet fremstillede sagen på denne måde:

"Det fremgår af sagen, at De er født 3. december 1941,

at De er på overgangsydelse indtil december 2001, og at

De herefter ønsker at gå på efterløn.

Deres a-kasse har den 26. marts 2001 indstillet til direktoratet, at De

får en tilladelse til at drive selvstændig virksomhed som

bibeskæftigelse inden for 200 timer i resten af perioden med

overgangsydelse og herefter med efterløn.

På skemaet for supplerende oplysninger dateret den 23. marts 2001

har De blandt andet oplyst, at virksomhedens art er rådgivning

ved oplæg med tarotkort, at virksomhedens ejes og drives af Dem,

og at De forventer at arbejde ca. 1 time og 35 minutter om ugen.

De har endvidere på skemaet oplyst, at virksomhedens

kundegrundlag vil være venner og bekendte, at De forventer et

samlet timeforbrug på 82,5 time pr. år, og at De forventer

en omsætning i indestående regnskabsår på 19.800

kr.

Det fremgår blandt andet af Deres brev af den 2. februar 2001, at De

højst kan tjene 20.000 kr. pr. år, idet De ikke må

være momsregistreret som lejer i privat udlejningsbolig.

I Deres brev af den 19. februar 2001 har De blandt andet oplyst, at

der ikke investeres i materialer og annoncer, at virksomheden

foregår ved "mund til mund", at der ikke vil være tale om

bestemte dage, og at De derfor må tilpasse Dem kundens

tidsmæssige muligheder.

De oplyser endvidere, at da De bor i lejet bolig, må De ikke

være momsregistreret, at der højst kan blive tale om en

indtægt på 20.000 kr., og at antallet af kunder

højst kan blive 33 pr. år, idet det tager 2 timer pr.

oplæg.

De har i Deres brev opgjort Deres timeforbrug pr. kunde således:

Arbejdsopgaver

Timeforbrug

Modtagelse af tidsbestilling

5 minutter

Rengøring

25 minutter

Rådgivning

2 timer

Tidsforbrug i alt pr. gang/behandling

2,5 timer

De oplyser endvidere, at der højst vil blive tale om 33

kunder årligt, dvs. 82,5 timer pr. år, og at betalingen

pr. gang vil være 600 kr., dvs. 19.800 kr. pr. år."

Sekretariatet er enig i fremstillingen.

2. Arbejdsdirektoratets afgørelse

Direktoratet traf den 18. juli 2001 denne afgørelse:

"De får ikke tilladelse til at drive den beskrevne virksomhed

inden for 200 timer samtidig med overgangsydelse.

De får heller ikke tilladelse til at drive den beskrevne

virksomhed, når De går på efterløn.

Begrundelse

Direktoratet har ved afgørelsen lagt til grund, at Deres

beskæftigelse med rådgivning på baggrund af tarokkort skal

anses for at være selvstændig virksomhed.

Direktoratet har herefter lagt vægt på, at virksomheden kan

drives både på fuldtidsbasis og på nedsat tid, udelukkende

afhængig af Deres beslutning om, hvilken indsats De vil lægge i

virksomheden. Der er således ingen ydre rammer, der begrænser

virksomheden og bevirker, at den kun kan udøves i ringe omfang.

Det forhold, at Deres nuværende boligsituation ikke gør det

muligt at have en større indtægt end 20.000 kr. pr. år,

gør ikke, at virksomhedens ydre rammer er begrænset på en

sådan måde, at den kun kan drives inden for 200 timer. Deres

boligforhold kan således ændre sig, således at De kan drive

virksomheden i større omfang, eller De kan vælge at

nedsætte prisen pr. behandling, så antallet af behandlinger, og

dermed det samlede timeforbrug, forøges.

Deres oplysning om, at De forventer at have 33 behandlinger pr. år

med et årligt tidsforbrug på 82,5 timer, begrænser heller

ikke virksomheden på tilstrækkelig vis.

Der henvises til, at Deres forventning om antallet af behandlinger og

dermed tidsforbruget hertil, alene er baseret på en

indtægtsbegrænsning af virksomheden på 20.000 kr. i Deres

nuværende boligsituation.

Direktoratet har også lagt vægt på Deres oplysning om,

at De ikke vil arbejde på bestemte dage, men vil tilpasse Dem kundens

tidsmæssige muligheder.

På den baggrund finder direktoratet det ikke for sandsynliggjort, at

Deres virksomhed ikke nødvendiggør en samlet indsats på

mere end 200 timer pr. år.

Der henvises til §§ 75 c, stk. 6, nr. 1 og 75 g, stk. 6, nr. 1, i lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. senest lovbekendtgørelse nr.

603 af 25. juni 2001, samt til § 6, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 562

af 22. juni 2001 om overgangsydelse og § 5 i bekendtgørelse nr. 351 af

16. maj 2001 om arbejde og indtægter mv. i efterlønsperioden

(for medlemmer, som er fyldt 60 år før 1. juli 1999) (se

regelafsnittet)."

3. Klagen til ankenævnet

De har den 13. august 2001 anført at det kræver megen

energi at tune sig ind på et andet menneske når De skal

lægge tarokkort og det derfor er udelukket at De vil bruge mange timer

på Deres virksomhed, og dette var bl.a. grunden til at De valgte at

gå på overgangsydelse

De har videre anført at det ikke er muligt at Deres boligforhold

vil ændre sig da De lever af overførselsindkomst og snart er 60.

De ville derfor ikke kunne købe et erhvervslejemål eller

anskaffe en større bolig.

De har herudover ikke noget ønske om at nedsætte prisen

således at det samlede timetal øges. De vil henvende Dem i

kassen for at få fuld klarhed over hvorledes pris og timetal skal

regnes ud for at sikre at De ikke kommer til at overtræde reglerne.

Endelig har De anført at hvis det skulle være et problem at

De ikke vil arbejde på bestemte dage vil de gerne ændre på

dette forhold og nøjes med at arbejde en bestemt ugedag.

4. Arbejdsdirektoratets bemærkninger til klagen

Direktoratet har den 10. september 2001 fastholdt den trufne

afgørelse og bemærket at Deres klagepunkter ikke giver

direktoratet anledning til give tilladelse til at drive selvstændig

virksomhed inden for 200 timers grænsen.

5. Nyt efter klagen

De oplyste den 30. oktober 2001 til ankenævnet at De har

været 5 år på overgangsydelse. Før den tid var De

beskæftiget som omsorgsmedarbejder på plejehjem. De er uddannet i

forretning og har i øvrigt arbejdet 8 år på en

restauration.

Uddannelsen som rådgiver ved tarotkort gennemgik De hos XXX fra XXX

over 3-4 weekends for 1½ år siden som eneundervisning.

De har ikke på noget tidspunkt fået 600 kr. for en sitting,

men har sat denne takst fordi den er tarifmæssig.

6. Regler

Arbejdsløshedsforsikringsloven jf. lovbekendtgørelse

nr. 712 af 19. juli 2000, og nu lovbekendtgørelse nr. 603 af 25. juni

2001:

§ 75 j. Et medlem, der modtager overgangsydelse, har ret til at arbejde

efter de regler, der er fastsat i § 74 e og § 74 f, stk. 4, jf. dog stk. 2.

Arbejde og indtægter medfører fradrag i overgangsydelsen, jf.

dog stk. 2, 2. pkt., og stk. 4.

Stk. 2. Et medlem kan vælge at drive selvstændig virksomhed som

bibeskæftigelse i sammenlagt højst 200 timer i et

kalenderår efter de regler, der er fastsat i § 74 g, stk. 6, nr. 1.

Indtægten heraf medfører ikke fradrag i overgangsydelsen.

Stk. 3. Et medlem, der driver selvstændig virksomhed som

bibeskæftigelse, og som overskrider 200-timers-grænsen, skal

overgå til at drive selvstændig virksomhed efter de regler, der

er fastsat i § 74 f, stk. 4, jf. stk. 1. Direktøren for

Arbejdsløshedsforsikringen kan dog under særlige

omstændigheder meddele tilladelse til, at et medlem, der har

overtrådt 200-timers-grænsen, kan fortsætte med at drive

selvstændig virksomhed efter reglerne i stk. 2. Til tilladelsen kan

knyttes økonomiske vilkår.

......

§ 74 g.

Et medlem, der er overgået til efterløn fra

overgangsydelse, kan vælge at

1) arbejde i sammenlagt højst 200 timer inden for et

kalenderår uden fradrag i efterlønnen eller

2) arbejde mod fradrag i efterlønnen efter de regler, der er

fastsat i § 74 e, § 74 f, stk. 4, og § 74 h.

Stk. 2-4. (udeladt).

Stk. 5. Arbejde efter reglerne i stk. 1, nr. 1, må

ikke udføres som vedvarende selvstændig virksomhed, jf. dog stk.

6, nr. 1, eller som arbejde i en selvstændig virksomhed, der ejes eller

drives af medlemmets ægtefælle. Begrænsningen gælder

dog ikke mindre jordbrug.

Stk. 6. Direktøren for Arbejdsdirektoratet

fastsætter efter forhandling med Landsarbejdsrådet nærmere

regler for arbejde, der kan udføres efter stk. 1, nr. 1. Der kan

herunder fastsættes regler om, at

1) det uanset stk. 5 i særlige tilfælde er tilladt at

udøve selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse i

sammenlagt højst 200 timer inden for et kalenderår,

2)-3) (udeladt).

Stk. 7-9. (udeladt).

Bekendtgørelse nr. 562 af 22. juni 2000, nu

bekendtgørelse nr. 566 af 20. juni 2001 om overgangsydelse:

§ 6.

I særlige tilfælde kan direktøren for

Arbejdsdirektoratet efter indstilling fra a-kassen give tilladelse til, at et

medlem udøver bibeskæftigelse ved selvstændig virksomhed.

Det er en betingelse, at virksomheden alene er baseret på medlemmets

egen arbejdskraft, og at medlemmet over for a-kassen har sandsynliggjort, at

virksomheden ikke nødvendiggør en samlet arbejdsindsats

på mere end 200 timer inden for et kalenderår.

Stk. 2-9. (udeladt).

Bekendtgørelse nr. 565 af 22. juni 2000, nu

bekendtgørelse nr. 351 af 16. juni 2001 om arbejde og indtægter

mv. i efterlønsperioden (for medlemmer, som er fyldt 60 år

før 1. juli 1999):

§ 5.

I særlige tilfælde kan direktøren for

Arbejdsløshedsforsikringen efter indstilling fra a-kassen give

tilladelse til, at et medlem begynder eller fører en selvstændig

virksomhed videre. Det er en betingelse, at virksomheden alene er baseret

på medlemmets egen arbejdskraft. Medlemmet skal også over for

a-kassen have gjort det sandsynligt, at en samlet arbejdsindsats i

virksomheden på mere end 200 timer eller det tilladte timetal i

overgangsåret ikke er nødvendig.

Lignende dokumenter