Spring til indhold

Retsinformation

Vejledning til bekendtgørelse om opgørelse af aktiveringsperioder i forbindelse med afgivelse af supplerende aktiveringstilbud

Gældende VEJ nr 27 af 18/03/2002VejledningBeskæftigelses- og Ligestillingsministeriet27. marts 2002

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Vejledning til bekendtgørelse om

opgørelse af

aktiveringsperioder i forbindelse med afgivelse af supplerende

aktiveringstilbud

Indledning

Arbejdsmarkedsstyrelsen har i bekendtgørelse nr.

153 af 18. marts 2002 fastsat regler om opgørelse af

aktiveringsperioder i forbindelse med afgivelse af supplerende

aktiveringstilbud. Til brug herfor har Arbejdsmarkedsstyrelsen udarbejdet

denne vejledning.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. april

2002.

Til § 1

Bekendtgørelsen er en udmøntning af lov nr.

(lovforslag nr. L 68) om supplerende aktiveringstilbud til visse ledige

medlemmer af en arbejdsløshedskasse (lov om supplerende

aktiveringstilbud). Loven giver Arbejdsformidlingen hjemmel til at give

tilbud om supplerende aktivering til de forsikrede ledige, der har

påbegyndt aktivperioden den 1. januar 1999 eller senere, og hvis ret

til dagpenge udløber inden udgangen af 2002, uden at de har

været aktiveret i 75 pct. af aktivperioden.

Opgørelsen af, om den ledige har ret til

supplerende aktivering, fremkommer ved at sammenholde det samlede antal uger,

hvori den ledige har været aktiveret, med det antal uger, hvori

den ledige skulle have været aktiveret.

Til § 2

Bestemmelsen svarer til lovens § 3, hvori det er

fastsat, at den ledige anses for at have været i tilbud i 75 pct. af

aktivperioden, hvis den ledige har været aktiveret i aktivperioden i 96

henholdsvis 106 uger.

Læs alt

De 96 henholdsvis 106 uger er fastsat under hensyn til

dels "indfasningsbestemmelserne" i 1999, jf. neden for, og dels, at

den ledige ikke har ret og pligt til aktivering i perioder med ferie.

Pr. 1. januar 1999 blev aktivperioden fremrykket fra efter

2 år til efter 1 års ledighed. Der blev samtidig fastsat

overgangsbestemmelser i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., der

indebar, at ledige i 1999 overgik til aktivperioden, når de havde

været ledige i 1 3/4 år.

For de ledige, der således fik fremrykket deres

aktivperiode i 1999, blev der fastsat nogle

"indfasningsbestemmelser", der indebar, at ledige, der overgik til

aktivperioden i 1. halvår af 1999, blev omfattet af ret og pligt til

aktivering senest 3 måneder efter overgangen til aktivperioden. Ledige,

der overgik til aktivperioden i 2. halvår af 1999, blev omfattet af ret

og pligt til aktivering umiddelbart ved overgang til aktivperioden.

I opgørelsen af, hvorvidt den ledige har

været aktiveret i 75 pct. af aktivperioden, medregnes alene perioder,

hvor den ledige er omfattet af ret og pligt til aktivering, hvorfor f.eks.

perioder med ferie fraregnes.

Ovenstående indebærer at:

1) Ledige, der overgik til aktivperioden i 1. halvår af 1999, i

alt har ret til 75 pct. aktivering i 3 år (156 uger) fratrukket 3

måneders indfasning (13 uger) og fratrukket ferie for 3 år (15

uger), d.v.s. i alt 96 ugers aktivering (75 pct. * (156 uger-13 uger-15

uger)).

2) Ledige, der overgik til aktivperioden i 2. halvår af 1999, i

alt har ret til 75 pct. aktivering i 3 år fratrukket ferie. I alt 106

ugers aktivering (75 pct. * (156 uger-15 uger)).

Fra de 96 uger henholdsvis 106 uger fratrækkes det

antal uger, hvor den ledige har været i aktivering, jf. § 5, og

Arbejdsformidlingen skal give tilbud om supplerende aktivering til de ledige,

der anmoder herom, og som opfylder de opstillede betingelser.

Til § 3

Bestemmelsen svarer til § 3, stk. 2, i lov om

supplerende aktiveringstilbud.

Ifølge § 33, stk. 3, i lov om en aktiv

arbejdsmarkedspolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 54 af 29. januar

2001, kan de regionale arbejdsmarkedsråd ud fra en konkret vurdering af

målgruppen og behovene på det regionale arbejdsmarked

fastsætte retningslinier for fravigelse af pligten til tilbud for

ledige på 58 og 59 år, som vil kunne opfylde betingelserne for at

gå på efterløn ved det fyldte 60. år.

Arbejdsformidlingen vurderer på baggrund af retningslinierne konkret,

hvem der kan fritages for pligten.

Det er i § 3, stk. 2, lov om supplerende

aktiveringstilbud fastsat, at perioder, hvor den ledige selv har

ønsket at blive fritaget for pligten til tilbud, fratrækkes det

antal uger (96 henholdsvis 106), hvor den ledige skulle have været

aktiveret.

Opgørelsen af perioder, hvor den ledige har

været fritaget for aktivering, foretages på ugebasis,

således at en uge, hvor den ledige eksempelvis er påbegyndt en

periode med fritagelse for aktivering midt i en uge, medregnes som en uge.

Dette gælder dog ikke, hvis den ledige i samme uge har været

aktiveret, idet ugen i så fald medregnes i opgørelsen af

antallet af aktiveringsuger efter § 5.

Til § 4

Bestemmelsen er en præcisering af, at de

nævnte perioder ikke fratrækkes det antal uger (96 henholdsvis

106), hvor den ledige skulle have været aktiveret. Således vil

f.eks. en periode, hvor en ledig har været beskæftiget i mere end

20 timer, ikke nedsætte antallet af uger, hvor den ledige skulle have

været aktiveret. Dette gælder uanset, at den ledige i denne

periode har været fritaget for pligten til aktivering.

Som yderligere eksempler kan nævnes karantæne

på grund af selvforskyldt ledighed samt perioder, hvor den ledige har

været på børnepasningsorlov efter lov om orlov eller lov

om børnepasningsorlov. Bekendtgørelsens § 3 er

således udtømmende.

For så vidt angår perioder med ferie, henvises

til, at disse er fratrukket ved fastsættelsen af de 96 henholdsvis 106

uger, jf. bemærkningerne til § 2.

Til § 5

Bestemmelsen fastsætter, hvordan det opgøres,

i hvilket omfang den ledige har været aktiveret. I opgørelsen

medregnes - som aktiveringsuger - de uger, hvor den ledige har været

helt eller delvist aktiveret. Opgørelsen foretages således

på ugebasis, hvilket indebærer, at aktivering i f.eks. én

dag medregnes som aktivering i en uge.

I opgørelsen medregnes perioder med

uddannelsesorlov for ledige (men derimod ikke uddannelsesorlov for

beskæftigede). Opgørelsen af perioder med uddannelsesorlov

foretages ligeledes på ugebasis.

Klage over Arbejdsformidlingens opgørelse af, i

hvilket omfang den ledige har været aktiveret, kan inden 4 uger

indbringes for Arbejdsmarkedsstyrelsen, jf. § 19 i lov om supplerende

aktiveringstilbud.

Arbejdsmarkedsstyrelsen, den 18. marts

2002

Lars Goldschmidt

/Niels Kristoffersen

Lignende dokumenter