Vejledning til bekendtgørelse om opgørelse af aktiveringsperioder i forbindelse med afgivelse af supplerende aktiveringstilbud
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Vejledning til bekendtgørelse om
opgørelse af
aktiveringsperioder i forbindelse med afgivelse af supplerende
aktiveringstilbud
Indledning
Arbejdsmarkedsstyrelsen har i bekendtgørelse nr.
153 af 18. marts 2002 fastsat regler om opgørelse af
aktiveringsperioder i forbindelse med afgivelse af supplerende
aktiveringstilbud. Til brug herfor har Arbejdsmarkedsstyrelsen udarbejdet
denne vejledning.
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. april
2002.
Til § 1
Bekendtgørelsen er en udmøntning af lov nr.
(lovforslag nr. L 68) om supplerende aktiveringstilbud til visse ledige
medlemmer af en arbejdsløshedskasse (lov om supplerende
aktiveringstilbud). Loven giver Arbejdsformidlingen hjemmel til at give
tilbud om supplerende aktivering til de forsikrede ledige, der har
påbegyndt aktivperioden den 1. januar 1999 eller senere, og hvis ret
til dagpenge udløber inden udgangen af 2002, uden at de har
været aktiveret i 75 pct. af aktivperioden.
Opgørelsen af, om den ledige har ret til
supplerende aktivering, fremkommer ved at sammenholde det samlede antal uger,
hvori den ledige har været aktiveret, med det antal uger, hvori
den ledige skulle have været aktiveret.
Til § 2
Bestemmelsen svarer til lovens § 3, hvori det er
fastsat, at den ledige anses for at have været i tilbud i 75 pct. af
aktivperioden, hvis den ledige har været aktiveret i aktivperioden i 96
henholdsvis 106 uger.
Læs alt
De 96 henholdsvis 106 uger er fastsat under hensyn til
dels "indfasningsbestemmelserne" i 1999, jf. neden for, og dels, at
den ledige ikke har ret og pligt til aktivering i perioder med ferie.
Pr. 1. januar 1999 blev aktivperioden fremrykket fra efter
2 år til efter 1 års ledighed. Der blev samtidig fastsat
overgangsbestemmelser i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., der
indebar, at ledige i 1999 overgik til aktivperioden, når de havde
været ledige i 1 3/4 år.
For de ledige, der således fik fremrykket deres
aktivperiode i 1999, blev der fastsat nogle
"indfasningsbestemmelser", der indebar, at ledige, der overgik til
aktivperioden i 1. halvår af 1999, blev omfattet af ret og pligt til
aktivering senest 3 måneder efter overgangen til aktivperioden. Ledige,
der overgik til aktivperioden i 2. halvår af 1999, blev omfattet af ret
og pligt til aktivering umiddelbart ved overgang til aktivperioden.
I opgørelsen af, hvorvidt den ledige har
været aktiveret i 75 pct. af aktivperioden, medregnes alene perioder,
hvor den ledige er omfattet af ret og pligt til aktivering, hvorfor f.eks.
perioder med ferie fraregnes.
Ovenstående indebærer at:
1) Ledige, der overgik til aktivperioden i 1. halvår af 1999, i
alt har ret til 75 pct. aktivering i 3 år (156 uger) fratrukket 3
måneders indfasning (13 uger) og fratrukket ferie for 3 år (15
uger), d.v.s. i alt 96 ugers aktivering (75 pct. * (156 uger-13 uger-15
uger)).
2) Ledige, der overgik til aktivperioden i 2. halvår af 1999, i
alt har ret til 75 pct. aktivering i 3 år fratrukket ferie. I alt 106
ugers aktivering (75 pct. * (156 uger-15 uger)).
Fra de 96 uger henholdsvis 106 uger fratrækkes det
antal uger, hvor den ledige har været i aktivering, jf. § 5, og
Arbejdsformidlingen skal give tilbud om supplerende aktivering til de ledige,
der anmoder herom, og som opfylder de opstillede betingelser.
Til § 3
Bestemmelsen svarer til § 3, stk. 2, i lov om
supplerende aktiveringstilbud.
Ifølge § 33, stk. 3, i lov om en aktiv
arbejdsmarkedspolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 54 af 29. januar
2001, kan de regionale arbejdsmarkedsråd ud fra en konkret vurdering af
målgruppen og behovene på det regionale arbejdsmarked
fastsætte retningslinier for fravigelse af pligten til tilbud for
ledige på 58 og 59 år, som vil kunne opfylde betingelserne for at
gå på efterløn ved det fyldte 60. år.
Arbejdsformidlingen vurderer på baggrund af retningslinierne konkret,
hvem der kan fritages for pligten.
Det er i § 3, stk. 2, lov om supplerende
aktiveringstilbud fastsat, at perioder, hvor den ledige selv har
ønsket at blive fritaget for pligten til tilbud, fratrækkes det
antal uger (96 henholdsvis 106), hvor den ledige skulle have været
aktiveret.
Opgørelsen af perioder, hvor den ledige har
været fritaget for aktivering, foretages på ugebasis,
således at en uge, hvor den ledige eksempelvis er påbegyndt en
periode med fritagelse for aktivering midt i en uge, medregnes som en uge.
Dette gælder dog ikke, hvis den ledige i samme uge har været
aktiveret, idet ugen i så fald medregnes i opgørelsen af
antallet af aktiveringsuger efter § 5.
Til § 4
Bestemmelsen er en præcisering af, at de
nævnte perioder ikke fratrækkes det antal uger (96 henholdsvis
106), hvor den ledige skulle have været aktiveret. Således vil
f.eks. en periode, hvor en ledig har været beskæftiget i mere end
20 timer, ikke nedsætte antallet af uger, hvor den ledige skulle have
været aktiveret. Dette gælder uanset, at den ledige i denne
periode har været fritaget for pligten til aktivering.
Som yderligere eksempler kan nævnes karantæne
på grund af selvforskyldt ledighed samt perioder, hvor den ledige har
været på børnepasningsorlov efter lov om orlov eller lov
om børnepasningsorlov. Bekendtgørelsens § 3 er
således udtømmende.
For så vidt angår perioder med ferie, henvises
til, at disse er fratrukket ved fastsættelsen af de 96 henholdsvis 106
uger, jf. bemærkningerne til § 2.
Til § 5
Bestemmelsen fastsætter, hvordan det opgøres,
i hvilket omfang den ledige har været aktiveret. I opgørelsen
medregnes - som aktiveringsuger - de uger, hvor den ledige har været
helt eller delvist aktiveret. Opgørelsen foretages således
på ugebasis, hvilket indebærer, at aktivering i f.eks. én
dag medregnes som aktivering i en uge.
I opgørelsen medregnes perioder med
uddannelsesorlov for ledige (men derimod ikke uddannelsesorlov for
beskæftigede). Opgørelsen af perioder med uddannelsesorlov
foretages ligeledes på ugebasis.
Klage over Arbejdsformidlingens opgørelse af, i
hvilket omfang den ledige har været aktiveret, kan inden 4 uger
indbringes for Arbejdsmarkedsstyrelsen, jf. § 19 i lov om supplerende
aktiveringstilbud.
Arbejdsmarkedsstyrelsen, den 18. marts
2002
Lars Goldschmidt
/Niels Kristoffersen
Lignende dokumenter
- Forslag til Lov om supplerende aktiveringstilbud til visse ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse Retsinformation · 30. januar 2002
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik Retsinformation · 20. januar 1999
- 1992 LSF 315 FORSLAG TIL LOV OM KOMMUNAL AKTIVERING Retsinformation · 6. juli 1993
- Betænkning over Forslag til lov om supplerende aktiveringstilbud til visse ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse Retsinformation · 7. marts 2002
- Vejledning om Lov om aktiv socialpolitik Retsinformation · 20. marts 1998
- Skriftlig fremsættelse (29. januar 2002) - L 68 Retsinformation · 29. januar 2002