Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til Lov om supplerende aktiveringstilbud til visse ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse

2001/2 LSF 68Lovforslag som fremsatBeskæftigelsesministeriet30. januar 2002

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 29. januar 2002 af

beskæftigelsesministeren (Claus Hjort Frederiksen)

Forslag

til

Lov om supplerende aktiveringstilbud til visse

ledige

medlemmer af en arbejdsløshedskasse

Kapitel 1

Lovens formål

§ 1.

Loven har til formål at give tilbud om supplerende

aktivering til de i § 2, jf. § 3, nævnte ledige ud fra den

lediges ønsker og forudsætninger samt arbejdsmarkedets behov med

henblik på at forbedre den lediges mulighed for at opnå

ordinær beskæftigelse.

§ 2.

Loven omfatter ledige medlemmer af en

arbejdsløshedskasse, der er overgået til aktivperioden den 1.

januar 1999 eller senere, hvis deres ret til dagpenge, jf. § 55,

stk. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., udløber i

2002, og som ikke har været aktiveret i 75 pct. af aktivperioden, jf.

dog stk. 2.

Stk. 2.

Loven omfatter ikke ledige, der modtager dagpenge

efter § 55, stk. 4, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

eller ledige, der er fyldt 60 år.

§ 3.

Den ledige anses for at have været i tilbud i 75

pct. af aktivperioden, når den ledige har været aktiveret i

aktivperioden i

Læs alt

1) 96 uger for ledige, der er overgået til aktivperioden i

perioden 1. januar - 30. juni 1999, og

2) 106 uger for ledige, der er overgået til aktivperioden i

perioden 1. juli - 31. december 1999.

Stk. 2.

Perioder, hvor ledige har været fritaget for

aktivering, jf. § 33, stk. 3, i lov om en aktiv

arbejdsmarkedspolitik, nedsætter antallet af de i stk. 1

nævnte aktiveringsuger.

Stk. 3.

I opgørelsen af, i hvilket omfang den ledige

har været aktiveret, medregnes som hele uger, de uger, hvor den ledige

helt eller delvist har været aktiveret.

Stk. 4.

Beskæftigelsesministeren kan fastsætte

nærmere regler om, hvorledes perioderne efter stk. 1

opgøres.

Kapitel 2

Betingelser

§ 4.

Til de i § 2 nævnte ledige, skal

arbejdsformidlingen efter anmodning, jf. dog stk. 2, give tilbud om

supplerende aktivering, hvis den ledige ved bortfald af retten til dagpenge,

jf. § 55, stk. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring

m.v.,

1) senest 3 måneder efter udløbet af aktivperioden anmoder

arbejdsformidlingen om tilbud om supplerende aktivering,

2) fortsat er medlem af en arbejdsløshedskasse og opretholder

medlemskabet under deltagelse i tilbud om supplerende aktivering,

3) fra anmodningen om supplerende tilbud og i hele perioden med

supplerende aktivering er tilmeldt arbejdsformidlingen som

arbejdssøgende, og

4) vil kunne opfylde kravene om at stå til rådighed for at

være berettiget til dagpenge, jf. §§ 62-65 i lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v.

Stk. 2.

Arbejdsformidlingen kan ikke give tilbud om

supplerende aktivering udover de i § 6 opgjorte uger.

Stk. 3.

Hvis den ledige har generhvervet retten til dagpenge,

jf. § 53, stk. 5, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,

eller deltager i aktivering efter lov om aktiv socialpolitik, vil der ikke

kunne gives tilbud om supplerende aktivering.

Kapitel 3

Administration

§ 5.

Arbejdsformidlingen og arbejdsløshedskassen

oplyser og vejleder om retten til og betingelserne for at få tilbud om

supplerende aktivering ved den lediges anmodning herom i forbindelse med

bortfald af retten til dagpenge, jf. § 55, stk. 2, i lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v.

§ 6.

Arbejdsformidlingen skal give ledige, der senest 3

måneder efter bortfald af dagpengeretten anmoder om tilbud om

supplerende aktivering, en opgørelse over, hvor mange uger den ledige

kan få tilbud om supplerende aktivering.

§ 7.

Arbejdsløshedskassen træffer

afgørelse om

1) den lediges rådighed, jf. § 4, stk. 1, nr. 4,

2) fradrag i ydelsen, jf. § 10, stk. 3,

3) bortfald af retten til supplerende aktivering, jf. § 12, og

4) udbetaling m.v. af ydelser, jf. § 14.

§ 8.

Reglerne i kapitel 14 om tilvejebringelse af tilbud og i

kapitel 15 om gennemførelse af tilbud i lov om en aktiv

arbejdsmarkedspolitik og de i medfør heraf fastsatte regler finder

tilsvarende anvendelse.

Kapitel 4

Tilbud, rettigheder og pligter

§ 9.

Arbejdsformidlingen kan som supplerende aktivering

anvende og kombinere følgende tilbud:

1) individuel handlingsplan og uddannelsesplan,

2) jobtræning,

3) uddannelse,

4) arbejdspraktik,

5) individuel jobtræning,

6) intensiv jobsøgningsindsats og

7) særlig formidlingsindsats.

Stk. 2.

Ved arbejdsformidlingens afgivelse af tilbud efter

stk. 1 finder reglerne i kapitel 4-9a, samt § 32 a, stk. 2, og

§ 34 i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik og de i medfør heraf

fastsatte regler tilsvarende anvendelse.

Stk. 3.

Ledige har ret til tilbud om supplerende aktivering i

op til fuld tid. Reglen i § 33, stk. 2, i lov om en aktiv

arbejdsmarkedspolitik om nedsættelse af retten til tilbud og de i

medfør heraf fastsatte regler finder tilsvarende anvendelse.

§ 10.

Under deltagelse i tilbud om supplerende aktivering, jf.

§ 9, udbetales en ydelse til den ledige, der svarer til den ydelse, som

den ledige ville være berettiget til, såfremt aktivperioden, jf.

§ 55, stk. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., ikke

var udløbet.

Stk. 2.

Reglerne om befordringsgodtgørelse, jf.

§ 27, stk. 3, i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik og de i

medfør heraf fastsatte regler, finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 3

. Reglerne om fradrag i ydelsen for arbejde og

indtægter, jf. § 58, stk. 1, nr. 3, litra d, i lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v. og de i medfør heraf fastsatte

regler, finder tilsvarende anvendelse.

§ 11.

Den ledige skal under deltagelse i tilbud om supplerende

aktivering være aktivt arbejdssøgende.

§ 12.

Retten til tilbud om supplerende aktivering bortfalder

ved:

1) den lediges afslag på eller ophør i tilbud om

supplerende aktivering,

2) den lediges udeblivelse fra samtaler, som arbejdsformidlingen

skriftligt indkalder til med henblik på formidling, udarbejdelse af

handlingsplan eller afgivelse af konkret supplerende tilbud,

3) den lediges afslag på arbejde formidlet af arbejdsformidlingen

efter afgivelse af tilbud om og under deltagelse i supplerende

aktivering.

Stk. 2.

Retten bortfalder dog ikke,

1) hvis den ledige har klaget over tilbudet til det regionale

arbejdsmarkedsråd, jf. § 18, og den ledige får medhold i sin

klage, eller

2) arbejdsløshedskassen vurderer, at den ledige har haft en

fyldestgørende grund til udeblivelsen, afslaget eller ophøret,

jf. reglerne fastsat i medfør af § 63, stk. 1, nr. 1 og 4, i

lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., og de i medfør af samme

lovs § 63, stk. 5, fastsatte regler.

§ 13.

Retten til supplerende aktivering bortfalder, hvis den

ledige generhverver retten til dagpenge, jf. § 53, stk. 5, i lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v.

Kapitel 5

Udbetaling af ydelser under tilbud om supplerende

aktivering, refusion, tilsyn, regnskab m.v.

§ 14.

Reglerne i kapitel 16 om udbetaling af ydelser,

refusion, tilsyn, regnskab m.v. og i kapitel 16 a om bidrag til

Arbejdsmarkedets Tillægspension i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik

og de i medfør heraf fastsatte regler finder tilsvarende

anvendelse.

Kapitel 6

Ansvarlige for indsatsen

§ 15.

De regionale arbejdsmarkedsråd fastsætter

nærmere retningslinier for indsatsen med supplerende aktivering.

Kapitel 7

Udveksling og videregivelse af oplysninger m.v.

§ 16.

Til brug for vejledningen af ledige samt

arbejdsformidlingens opgørelse af, hvor mange uger den ledige har ret

til tilbud om supplerende aktivering, skal arbejdsløshedskasserne

inden 4 uger efter, at arbejdsformidlingen har anmodet herom, underrette

arbejdsformidlingen om,

1) hvorvidt den ledige fortsat er medlem af

arbejdsløshedskassen,

2) hvornår den lediges ydelsesperiode er opbrugt, jf. § 55,

stk. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,

3) hvorvidt den ledige har genoptjent retten til dagpenge, jf.

§ 53, stk. 5, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., og

4) hvorvidt den ledige vil kunne opfylde de i §§ 62-65 i lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v. fastsatte krav om at stå til

rådighed for arbejdsmarkedet i forbindelse med afgivelse af tilbud om

supplerende aktivering.

§ 17.

Reglerne i kapitel 13 om underretningspligt ved afslag

m.v. på tilbud og i kapitel 17 om udveksling og videregivelse af

oplysninger m.v. i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik og de i

medfør heraf fastsatte regler finder tilsvarende anvendelse.

Kapitel 8

Klageadgang

§ 18.

Klage over arbejdsformidlingens afgivelse af eller

afslag på at give tilbud om supplerende aktivering, jf. § 9,

stk. 2, hvor afgørelsen er begrundet i den lediges ønsker

og forudsætninger samt arbejdsmarkedets behov, kan inden 2 uger

indbringes for Arbejdsmarkedsrådet af den, som afgørelsen

vedrører. Arbejdsmarkedsrådet træffer inden 2 uger fra

klagens modtagelse afgørelse i sagen.

Stk. 2.

Arbejdsmarkedsrådets afgørelser efter

stk. 1 kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

§ 19.

Klage over arbejdsformidlingens afgørelser efter

denne lov, bortset fra afgørelser omfattet af § 18, kan inden 4

uger indbringes for Arbejdsmarkedsstyrelsen af den, som afgørelsen

vedrører. Klagen indgives til vedkommende regionschef, der, hvis

afgørelsen helt eller delvist fastholdes, videresender klagen til

Arbejdsmarkedsstyrelsen.

Stk. 2.

Afgørelser efter stk. 1 kan ikke

indbringes for anden administrativ myndighed.

§ 20.

Arbejdsløshedskassernes afgørelser, jf.

§ 7 kan inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt, indbringes

for Arbejdsdirektoratet, jf. § 98 i lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v. Klagen indgives til

arbejdsløshedskassen, der, hvis afgørelsen fastholdes helt

eller delvis, videresender klagen til Arbejdsdirektoratet.

Stk. 2.

Afgørelser truffet af Arbejdsdirektoratet efter

stk.1 kan inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt, indbringes for

Arbejdsmarkedets Ankenævn, jf. § 100 i lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v., af den, som afgørelsen

vedrører. Ankenævnets afgørelse kan ikke indbringes for

anden administrativ myndighed.

Kapitel 9

Ikrafttræden m.v.

§ 21.

Loven træder i kraft den 1. marts 2002.

Stk. 2.

Ledige, hvor retten til dagpenge, jf. § 55,

stk. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., udløber i

perioden 1. januar 28. februar 2002 , kan, uanset bestemmelsen i § 4,

stk. 1, nr. 1, indtil 31. maj 2002 anmode arbejdsformidlingen om tilbud

om supplerende aktivering.

§ 22.

Loven gælder ikke for Grønland og

Færøerne.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Lovforslaget giver arbejdsformidlingen hjemmel til at give

tilbud om supplerende aktivering til de forsikrede ledige, der har

påbegyndt aktivperioden den 1. januar 1999 eller senere, og hvis ret

til dagpenge udløber i 2002, uden at de har været aktiveret i 75

pct. af aktivperioden.

Siden 1. januar 1999 har ledige i aktivperioden, det vil

sige de sidste 3 år af den samlede ydelsesperiode med dagpenge,

været omfattet af et krav om aktivering i mindst 75 pct. af denne

3-årige periode. Kravet kan først opgøres, når den

ledige er ved udgangen af aktivperioden og står overfor udløbet

af aktivperioden.

Kravet om mindst 75 pct. aktivering i aktivperioden, der

er fastsat i § 164, stk. 4, i bekendtgørelse nr. 1338 af 18.

december 2000 om en aktiv arbejdsmarkedsindsats, er en del af

arbejdsmarkedsreform 3, og er en følge af et krav om større

kvalitet og effektivitet i aktiveringsindsatsen.

Kravet omfatter alene ledige, der har påbegyndt

aktivperioden den 1. januar 1999 eller senere. Da aktivperioden for disse

ledige er på 3 år, vil der fra 1. januar 2002 og frem være

ledige, der opbruger den samlede ydelsesperiode og har været omfattet

af kravet om 75-pct. aktivering.

Opgørelser viser, at der kan være ledige, der

i 2002 ved udløbet af den samlede ydelsesperiode, ikke er blevet

aktiveret i 75 pct. af tiden i aktivperioden.

For at give disse ledige den aktivering, som var

tiltænkt med 75 pct.-kravet, foreslås det, at arbejdsformidlingen

får mulighed for at give de ledige, der mister retten til dagpenge i

2002, tilbud om supplerende aktivering efter ydelsesperiodens

ophør.

Opgørelsen af 75 pct.-kravet fremkommer ved at

sammenholde det samlede antal uger, hvori den ledige har været

aktiveret, med det antal uger, hvori arbejdsformidlingen skal sikre den

ledige aktivering i henhold til 75 pct.-kravet. Med hensyn til

sidstnævnte foreslås, at der i loven fastsættes det samlede

antal aktiveringsuger, som arbejdsformidlingen skal sikre den ledige

aktivering. Ugerne fastsættes under hensyn til dels

indfasningsbestemmelserne i 1999 og dels, at den ledige ikke har ret og pligt

til aktivering i perioder med ferie.

Baggrunden for, at ordningen alene vil være

gældende for de nævnte ledige, hvis ydelsesperiode udløber

i 2002, er, at regeringen i efteråret 2002 vil fremlægge en

handlingsplan »Flere i arbejde« for en reform af den samlede

beskæftigelsespolitik. Målet hermed er at sikre, at ledige

opnår ustøttet beskæftigelse frem for at blive fastholdt i

støttede job og anden aktivering.

Reglerne i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik og de i

medfør heraf fastsatte regler om bl.a. handlingsplan, tilbud og

udbetaling af ydelser, finder tilsvarende anvendelse, når

arbejdsformidlingen giver tilbud om supplerende aktivering. Endvidere stilles

der med forslaget krav om, at adgangen til supplerende tilbud er betinget af,

at den ledige forbliver medlem af en arbejdsløshedskasse efter

udløbet af aktivperioden og under deltagelse i det supplerende

tilbud.

For at kunne modtage supplerende tilbud skal den ledige

stå til rådighed for arbejdsmarkedet, svarende til de regler, der

er fastsat om rådighed i arbejdsløshedsforsikringen.

De ledige vil alene modtage en ydelse, når de er i

aktivering, og der er ikke ret til yderligere dagpenge efter lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v. I perioder uden aktivering vil de ledige

dog kunne modtage kontanthjælp, såfremt de er berettiget hertil

efter de herfor gældende regler.

Under deltagelse i supplerende aktiveringstilbud skal den

ledige være aktivt arbejdssøgende.

Der er i lovforslaget henvist til følgende love og

bekendtgørelser:

1) Lovbekendtgørelse nr. 54 af 29. januar 2001 af lov om en

aktiv arbejdsmarkedspolitik.

2) Bekendtgørelse nr. 1338 af 18. december 2000 om en aktiv

arbejdsmarkedsindsats.

3) Lovbekendtgørelse nr. 603 af 25. juni 2001 af lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v.

4) Bekendtgørelse nr. 670 af 11. juli 2000 om fradrag i

dagpenge, orlovsydelse, praktikydelse, uddannelsesgodtgørelse og

etableringsydelse med senere ændringer i bekendtgørelse nr. 1358

af 20. december 2000.

Samtidig med fremsættelsen af lov forslaget er dette

sendt til høring i Landsarbejdsrådet, og Rådets

bemærkninger vil kunne indgå i Folketingets behandling af

lovforslaget.

Økonomiske og administrative konsekvenser for det

offentlige

Udgifterne til den supplerende aktivering dækkes af

midler fra aktivrammen. Af forslaget til finansloven for 2002, konto

§ 17.47.01., fremgår det således, at der videreføres

og øremærkes 200 mio. kr. af mindreforbruget i 2001 til tilbud

om supplerende aktivering. Eventuelle yderligere udgifter til supplerende

aktivering vil blive afholdt af bevillingen til Aktiv

arbejdsmarkedspolitik.

Forslaget vil betyde en mindre administrativ merbelastning

for arbejdsformidlingerne, der skal give supplerende tilbud om aktivering til

ledige. Erfaringer viser, at mange ledige finder arbejde i forbindelse med,

at dagpengeretten ophører, og med det beløb, der afsættes

til ordningen, vil der kunne gives supplerende aktivering til omkring 1.000

ledige (på helårsbasis). Det skønnes, at der vil blive

tale om supplerende aktivering af et væsentlig lavere antal ledige.

Forslaget vil betyde mindreudgifter for kommunerne til

ledige kontanthjælpsmodtagere, der deltager i supplerende

aktivering.

Økonomiske og administrative konsekvenser for

erhvervslivet m.v.

Forslaget vil blive forelagt for Økonomi- og

erhvervsministeriets testpanel, med henblik på, at bemærkningerne

herfra kan indgå i Folketingets behandling af lovforslaget.

Forholdet til EU-retten

Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Miljømæssige konsekvenser

Forslaget har ikke miljømæssige

konsekvenser.

Vurdering af konsekvenser af lovforslaget

Positive

konsekvenser/mindreudgifter

Negative

konsekvenser/udgifter

Økonomiske konsekvenser for stat, kommune og

amtskommuner

Mindreudgifter for kommunerne til ledige, der er i

supplerende aktivering

Merudgifter på omkring 200 mio. kr. for staten til

supplerende aktiveringstilbud

Administrative konsekvenser for stat, kommuner og

amtskommuner

Ingen

Mindre merbelastning af arbejdsformidlingen ved supplerende

aktiveringstilbud.

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

Ingen

Miljømæssige konsekvenser

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for borgerne

Ingen

Ingen

Forholdet til EU-retten

Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter

Bemærkninger til de enkelte

bestemmelser

Til § 1 og § 2

Loven har til formål at give forsikrede ledige, der

har påbegyndt en aktivperiode (de sidste 3 år af den

4-årige ydelsesperiode) den 1. januar 1999 eller senere, og som i 2002

ophører i aktivperioden, jf. § 55, stk. 2, i

arbejdsløshedsforsikringsloven, tilbud om supplerende aktivering, hvis

bestemmelsen i § 164, stk. 4, i bekendtgørelse nr. 1338 af

18. december 2000 om en aktiv arbejdsmarkedsindsats om aktivering i 75 pct.

af den 3-årige aktivperiode ikke er blevet opfyldt.

Efter reglerne i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik og

bekendtgørelse om en aktiv arbejdsmarkedsindsats har ledige i

aktivperioden ret og pligt til tilbud op til fuld tid. Arbejdsformidlingen

skal påse, at den samlede aktivering for den enkelte ledige

udgør mindst 75 pct. af aktivperioden og tilrettelægge den

videre aktivering under hensyn hertil.

Lovforslaget pålægger arbejdsformidlingen at

give tilbud om supplerende aktivering til de forsikrede ledige, som

fremsætter ønske herom, og som har været omfattet af

reglen om 75 pct. aktivering, men ikke har været i aktivering i dette

omfang og i 2002 mister retten til dagpenge, fordi den samlede ydelsesperiode

udløber.

Med lovforslaget sikres det, at disse ledige kan få

den opkvalificering, som var tiltænkt med kravet om 75 pct. aktivering

i aktivperioden.

Om opgørelsen af, hvor mange uger den ledige kan

få tilbud om supplerende aktivering, henvises til bemærkningerne

til § 3.

Til § 3

I bestemmelsen fastsættes, i hvor mange uger den

ledige skal have været i aktivering, for at 75 pct.- kravet kan anses

for opfyldt.

Fra dette antal uger, skal fratrækkes det antal

uger, den ledige har været i aktivering, og arbejdsformidlingen skal

til de ledige, der anmoder herom og opfylder de opstillede betingelser, give

tilbud om supplerende aktivering.

Ledige, der påbegyndte aktivperioden i 1999, var

omfattet af fremrykningen af aktivperioden fra efter 2 års ledighed til

efter 1 3/4 års ledighed. De særlige indfasningsbestemmelser

vedrørende fremrykningen indebærer, at ledige, der

påbegyndte aktivperioden i 1. halvår af 1999, senest blev

omfattet af ret og pligt til aktivering 3 måneder efter overgangen til

aktivperioden. Ledige, der påbegyndte aktivperioden i 2. halvår

af 1999, var omfattet af ret og pligt til aktivering umiddelbart efter

overgang til aktivperioden.

75 pct.-kravet gælder alene den periode, hvor den

ledige er omfattet af ret og pligt til aktivering, hvorfor fx perioder med

ferie fraregnes.

Det indebærer på baggrund af

ovenstående, at:

1) Ledige, der overgik til aktivperioden i 1. halvår af 1999, i

alt har ret til 75 pct. aktivering i 3 år fratrukket 3 måneders

indfasning og fratrukket 15 ugers ferie. I alt 96 ugers aktivering (75 pct. *

(156 uger-13 uger-15 uger)).

2) Ledige, der overgik til aktivperioden i 2. halvår af 1999, i

alt har ret til 75 pct. aktivering i 3 år fratrukket 15 ugers ferie. I

alt 106 ugers aktivering (75 pct. * (156 uger-15 uger)).

I opgørelsen medregnes som aktiveringsuger, de

uger, hvor der har været tale om hel eller delvis aktivering, ligesom

de uger, hvor den ledige har været på uddannelsesorlov,

medtælles heri.

Det foreslås, at beskæftigelsesministeren

får hjemmel til at fastsætte de nærmere regler om,

hvorledes perioder efter stk. 1 opgøres.

Til § 4

Bestemmelsen fastsætter nærmere, hvilke

betingelser der skal være opfyldt, for at arbejdsformidlingen skal give

tilbud om supplerende aktivering.

Det foreslås, at arbejdsformidlingen alene skal give

tilbud om supplerende aktivering til de ledige, der selv retter henvendelse

herom til arbejdsformidlingen senest 3 måneder efter udløbet af

aktivperioden. Baggrunden for denne afgrænsning er, at det anses for

hensigtsmæssigt at give supplerende tilbud til de ledige, som

ønsker et sådant tilbud. Såvel arbejdsformidlingen som

arbejdsløshedskasserne kan oplyse og vejlede om ordningen med

supplerende aktiveringstilbud

En frist på 3 måneder for den ledige til at

vurdere, om der er ønske om og behov for et supplerende

aktiveringstilbud, giver den ledige mulighed for i en periode, inden

anmodningen fremsættes, at intensivere indsatsen for at få

ordinært arbejde. Samtidig muliggør fristen, at supplerende

aktivering kan gives i en vis tidsmæssig sammenhæng med den

aktivering, den ledige har modtaget inden udløbet af ydelsesperioden.

Det foreslås, at de ledige fortsat skal være

medlem af en arbejdsløshedskasse, da administrationen af ordningen

inddrager arbejdsløshedskasserne, og som udgangspunkt følger

reglerne i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, herunder reglerne for

beregning og udbetaling af ydelser under aktivering i ydelsesperioden.

Ledige skal for at få supplerende aktivering ved

anmodningen herom være tilmeldt eller tilmelde sig arbejdsformidlingen

som arbejdssøgende og skal opfylde kravene i lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v. om at stå til rådighed for

arbejdsmarkedet, når der gives tilbud om supplerende aktivering. Denne

betingelse skal ses i sammenhæng med, at hensigten med

aktiveringstilbuddet er at forbedre deres muligheder for at komme i

ordinær beskæftigelse.

Betingelsen om, at supplerende tilbud forudsætter,

at den ledige opfylder arbejdsløshedsforsikringslovens

rådighedsregler, betyder, at fx personer i fleksjob eller personer

under uddannelse ikke kan modtage supplerende aktiveringstilbud. Under

deltagelse i de supplerende aktiveringstilbud stilles der efter forslagets

§ 11 krav om, at den ledige skal være aktivt arbejdssøgende

samt overtage formidlet arbejde, jf. forslagets § 12. Der vil ikke

generelt blive stillet krav om »rådighed« i perioden før eller

mellem deltagelse i supplerende aktivering, hvor disse ledige ikke er

berettiget til ydelser.

Det foreslås endelig, at ledige, der har

generhvervet retten til en ny dagpengeperiode, jf. også § 13, det

vil sige ledige, der har haft 26 ugers arbejde inden for de seneste 3

år, jf. § 53, stk. 5, i lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v., ikke kan få supplerende

aktiveringstilbud. Baggrunden er, at disse ledige vil være omfattet af

de almindelige regler for aktivering i lov om en aktiv

arbejdsmarkedspolitik.

Svarende hertil vil ledige, der deltager i aktivering

efter lov om aktiv socialpolitik, ikke kunne få tilbud om supplerende

aktivering fra arbejdsformidlingen.

Til § 5

Det foreslås, at såvel

arbejdsløshedskasserne som arbejdsformidlingen skal oplyse og vejlede

om ordningen til de ledige, der anmoder herom i forbindelse med, at retten

til dagpenge udløber. Arbejdsformidlingen skal give den ledige, der

anmoder om supplerende aktivering, en opgørelse over, hvor mange uger

den ledige kan få tilbud om supplerende aktivering.

Til § 6

Det foreslås, at den ledige skal anmode

arbejdsformidlingen om et supplerende tilbud om aktivering senest 3

måneder efter, at aktivperioden er udløbet. Det giver den ledige

mulighed for at forsøge at finde ordinær beskæftigelse

efter udløbet af aktivperioden, og inden der anmodes om supplerende

aktiveringstilbud.

Til § 7

Bestemmelsen er en følge af, at det foreslås,

at arbejdsløshedskasserne indgår i administrationen af

ordningen, og at reglerne i arbejdsløshedsforsikringsloven finder

tilsvarende anvendelse. De vurderinger, der skal foretages af

arbejdsløshedskasserne, svarer til de vurderinger, kassen foretager i

relation til ledige, der modtager dagpenge.

Til § 8

Bestemmelsen betyder, at de i lov om en aktiv

arbejdsmarkedspolitik fastsatte bestemmelser om bl.a.

arbejdsløshedskassernes forpligtelser til at vurdere den lediges

rådighed samt til at give arbejdsformidlingen oplysninger om den

lediges ledighedsforløb finder tilsvarende anvendelse ved supplerende

aktivering.

Til § 9

Det foreslås, at tilbud om supplerende aktivering

gives efter de regler, der gælder for aktivering i aktivperioden efter

lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik. Det betyder, at tilbud skal gives i en

handlingsplan, at der kan gives tilbud om jobtræning hos offentlige og

private arbejdsgivere, tilbud om uddannelse, om arbejdspraktik, om individuel

jobtræning, intensiv jobsøgningsindsats samt særlig

formidlingsindsats.

Til § 10

Det foreslås, at den ledige under supplerende

aktivering får ret til at modtage en ydelse, der svarer til den ydelse

den ledige ville være berettiget til, hvis der var tale om aktivering i

aktivperioden. Reglerne om en indkomstgaranti - på maksimale dagpenge -

og indkomstloft - ligeledes på maksimale dagpenge - ved tilbud om

offentlig jobtræning, der knytter sig til pligten til aktivering,

foreslås at gælde også ved supplerende tilbud.

Det foreslås, at de regler om fradrag for arbejde og

indtægter, som foretages i ydelser, der udbetales under lediges

deltagelse i aktivering efter lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik,

også skal gælde for ydelser under supplerende aktivering.

Endvidere giver bestemmelsen mulighed for tilskud til befordring efter de

herfor gældende regler i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik.

De ledige vil ikke kunne modtage ydelser efter lov om

arbejdsløshedsforsikring m.v. i perioder mellem tilbud, da der ikke er

tale om en forlængelse af retten til dagpenge, men de vil kunne modtage

kontanthjælp, såfremt de er berettiget hertil efter de herfor

gældende regler.

Til § 11

Under aktivering i aktivperioden kan den ledige formidles

til ordinært arbejde af arbejdsformidlingen, men skal ikke selv

være aktivt arbejdssøgende. For at intensivere den lediges

bestræbelser på at opnå ordinært arbejde, og da

tilbud om supplerende aktivering alene er et tilbud og ikke en pligt,

foreslås det, at den ledige skal være aktivt

arbejdssøgende under deltagelse i supplerende aktiveringstilbud.

Til § 12

Ved afslag på udarbejdelse af en individuel

handlingsplan eller et konkret tilbud i aktivperioden mister den ledige

retten til dagpenge, med mindre den ledige havde en gyldig grund for

afslaget. Tilsvarende pålægges medlemmer, der uden en gyldig

grund udebliver fra eller ophører i et konkret tilbud, en

karantæne. De nærmere regler om sanktionerne fremgår af

§ 55, stk. 3, og § 63 i lov om arbejdsløshedsforsikring

m.v. Endvidere er der i medfør af § 63, stk. 5, fastsat

nærmere administrative regler herom.

De ledige, der deltager i supplerende aktivering, har ikke

ret til en ydelse i perioder mellem aktivering. Da der ikke er pligt til at

deltage i supplerende aktivering og for at lette administrationen i

arbejdsformidlingen i forbindelse med opgørelser af retten til

supplerende aktivering og etablering af aktiveringstilbud, foreslås

det, at den ledige mister retten til yderligere supplerende aktivering, hvis

den pågældende uden en gyldig begrundelse, jf. ovennævnte

regler, afslår, udebliver fra eller ophører i et tilbud, eller i

øvrigt ikke medvirker i forbindelse med afgivelse af tilbud eller

formidling.

Endvidere betyder forslaget, at retten til yderligere

supplerende aktivering bortfalder, hvis den ledige afslår formidlet

arbejde.

Til § 13

Bestemmelsen fastsætter, at der ikke kan gives

tilbud om supplerende aktivering ud over den tid, hvor kravet om aktivering

svarende til 75 pct. af aktivperioden er opfyldt. Samtidig foreslås

det, at ledige, der efter at have anmodet om supplerende aktivering, eller

som deltager i supplerende aktivering, og som uden at have opbrugt retten til

supplerende aktivering generhverver retten til en ny dagpengeperiode, og

dermed bliver omfattet af aktiveringsreglerne i lov om en aktiv

arbejdsmarkedspolitik, samtidig mister adgangen til yderligere supplerende

aktivering.

Generhvervelsen af retten til dagpenge er i denne

situation betinget af, at et fuldtidsforsikret medlem har haft arbejde som

lønmodtager i en tid.

Til § 14

I kapitel 16 i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik er

det fastsat, at arbejdsløshedskassen udbetaler

uddannelsesgodtgørelse og aktiveringsydelse til ledige

dagpengemodtagere samt befordringsgodtgørelse til ledige

dagpengemodtagere, der deltager i uddannelse, i en intensiv

jobsøgningsindsats, i en særlig formidlingsindsats eller er i

jobtræning hos offentlige arbejdsgivere i aktivperioden.

Det er endvidere fastsat, at staten yder

arbejdsløshedskasserne refusion af de udgifter, som afholdes, samt at

ministeren fastsætter nærmere regler om beregning og udbetaling

samt om administration, regnskab, revision, tilsyn m.v.

Det er endelig fastsat, at arbejdsformidlingen eller

(amts)kommunen udbetaler løntilskud i forbindelse med jobtræning

og tilskud i forbindelse med individuel jobtræning, samt at

arbejdsformidlingen udbetaler jobrotationsydelsen.

I kapitel 16 a i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik er

fastsat regler om bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Det foreslås, at disse regler finder anvendelse ved

udbetaling af ydelser i forbindelse med supplerende aktiveringstilbud, da det

vil gøre ordningen lettest at administrere. Der henvises til bilag til

lovforslaget med kopi af de nævnte kapitler.

Til § 15

Det er Arbejdsmarkedsrådene, der efter lov om en

aktiv arbejdsmarkedspolitik varetager opgaver i forbindelse med styringen af

arbejdsmarkedsindsatsen. Det er derfor arbejdsmarkedsrådene, der

tilrettelægger arbejdsmarkedsindsatsen, bl.a. ved en løbende

overvågning af den arbejdsmarkedspolitiske indsats i regionen og ved

planlægning af den arbejdsmarkedspolitiske indsats i regionen, herunder

fastsættelse af mål og resultatkrav for indsatsen.

Efter forslaget vil arbejdsmarkedsrådene også

få ansvaret for indsatsen overfor ledige, der ikke har fået

opfyldt 75 pct.-kravet og derfor kan få tilbud om supplerende

aktivering.

Til § 16

Inden arbejdsformidlingen kan give tilbud om supplerende

aktivering, skal der foreligge oplysninger fra arbejdsløshedskassen

til brug for en vurdering af om betingelserne i forslagets § 2 og

§ 3 er opfyldte. Det foreslås derfor, at

arbejdsløshedskasserne indenfor en frist på 4 uger skal give

arbejdsformidlingen de nødvendige oplysninger.

Til § 17

Bestemmelsen er en konsekvens af, at ordningen

forudsætter arbejdsløshedskassernes medvirken. Reglerne om

arbejdsløshedskassernes underretningspligt og om udveksling og

videregivelse af oplysninger foreslås derfor at finde tilsvarende

anvendelse.

Til §§ 18, 19 og 20

Reglerne for supplerende aktiveringstilbud svarer

grundlæggende til reglerne om aktivering efter lov om en aktiv

arbejdsmarkedspolitik. Det foreslås derfor, at klagereglerne bliver i

overensstemmelse med de gældende regler i kapitel 24 om Klageadgang i

lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik. Det betyder, at klage over afgivelse

af eller afslag på tilbud skal indgives til Arbejdsmarkedsrådet,

mens andre klager efter loven fx arbejdsformidlingens opgørelse af

retten til supplerende aktivering kan påklages til

Arbejdsmarkedsstyrelsen. Arbejdsløshedskassernes afgørelser om

rådighed og selvforskyldt ledighed, om fradrag i ydelsen og om

udbetaling kan indbringes for Arbejdsdirektoratet.

Til § 21

Det foreslås, at loven træder i kraft samtidig

med finansloven, idet hjemmelen til dækning af udgifterne ved denne

særlige ordning søges etableret på finansloven for

2002.

Dette betyder, at ledige, der i perioden fra 1. januar

2002 til lovens ikrafttræden ophører i aktivperioden uden at

have generhvervet dagpengeretten, først vil kunne få tilbud om

supplerende aktivering efter finanslovens vedtagelse.

Det foreslås på denne baggrund, at fristen for

anmodning om supplerende aktivering for disse ledige bliver til og med den

31. maj 2002, således at de pågældende fra lovens

ikrafttræden vil få en frist på 3 måneder til at

anmode om supplerende aktiveringstilbud.

Til § 22

Loven gælder ikke for Færøerne og

Grønland.

Lignende dokumenter