Spring til indhold

Retsinformation

Kommunes svar på spørgsmål fra borger

FOU nr 2005.591UdtalelserFolketinget5. oktober 2006

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Kommunes svar på spørgsmål fra borger

I den sag som er gengivet i Folketingets Ombudsmands

beretning for 2004, s. 517*, genoptog Hvalsø Kommune sin behandling af sagen,

og det affødte et brev af

19.

oktober 2004

fra Hvalsø Kommune til A. I dette brev var der

gengivet 17 spørgsmål som A’s brev af

13. november 2002

indeholdt, sammen med Hvalsø Kommunes

svar på disse spørgsmål. Om de øvrige spørgsmål i brevet af

13. november 2002

anførte kommunen i

brevet af

19. oktober 2004

at disse efter kommunens vurdering var gentagelser, uddybning eller

omskrivning

af de gengivne spørgsmål. Hvalsø Kommune tilføjede at A’s breve af 12.

og

14. december 2002

omhandlede god forvaltningsskik, og at kommunen ikke var i stand til at

vurdere

om der var handlet i overensstemmelse med god forvaltningsskik da den

pågældende sagsbehandler var afgået ved døden.

A klagede over kommunens svar i et brev som jeg modtog

den 27. oktober 2004. I

brevet anførte A at visse af de spørgsmål som han tidligere havde stillet,

ikke

var blevet besvaret. Herudover stillede A et antal yderligere spørgsmål.

Hovedparten af disse spørgsmål havde karakter af kritik af Hvalsø Kommunes

Læs alt

handlinger eller undladelser dels i sagen angående bebyggelse på ejendommen

( ), dels i sagen angående besvarelsen af A’s spørgsmål.

Med brev af

5. november 2004

sendte jeg A’s brev videre til Hvalsø

Kommune som en anmodning fra ham om at kommunen tog stilling til det han

havde

anført. Jeg henviste bl.a. til at ombudsmanden efter praksis normalt ikke

tager

stilling til forhold som den myndighed der klages over, ikke selv har haft

lejlighed til at tage stilling til.

Som svar herpå sendte Hvalsø Kommune mig et brev af

13. januar 2005

hvori

kommunen bl.a. anførte følgende:

”Hvalsø Kommune er ikke forpligtet til at besvare spørgsmål

der er fremsat som en kritik af sagsbehandlingen, og har derfor ikke

yderligere

kommentarer til disse spørgsmål.

Kommunen anser derfor brevene af 12. og

14. december 2002

for besvaret.

Folketingets Ombudsmand har i skrivelse af

12. maj 2004

anmodet

kommunen om at genoptage ovenstående sag med henblik på at fastslå i hvilket

omfang kommunen har besvaret spørgsmål i breve fra (A) af

13. november 2002

samt 12. og

14. december 2002. Det

samme gælder de i brevene nævnte tidligere breve.

Kommunen har således ikke taget stilling til hvilke breve

der er besvaret, men har koncentreret sig om at besvare de i brevene

fremsatte

spørgsmål.

I kommunens skrivelse af

19. oktober 2005

[2004; min rettelse] besvares

spørgsmål fremsat i skrivelse af

13. november 2002, samt i de breve der henvises til

heri. Efter vores opfattelse er spørgsmålene i de breve der henvises til, for

hovedparten genfremsat i brevet af

13. november 2002.

Kommunen beklager, at der er breve der ikke er blevet

besvaret. Ved endnu en gennemgang af sagen mener vi, at alle de fremsatte

spørgsmål er besvaret, selvom ikke alle breve er besvaret. Såfremt (A) mener

at

der er spørgsmål der ikke er besvaret, eller forsøgt besvaret, må vi bede ham

genfremsætte disse spørgsmål.

I (A)’s brev dateret

den 11. oktober 2004

fremsættes en række kommentarer og

spørgsmål til kommunens skrivelse af

19. oktober 2004. Kommunen anser de fremsatte spørgsmål

for en gentagelse af tidligere fremsatte spørgsmål.”

Hvalsø Kommune sendte A en kopi af svaret til mig. A klagede

over svaret i et brev af

14.

januar 2005. I brevet gentog A det han havde anført i det brev som

jeg modtog

den 27. oktober

2004, og A tilføjede herudover kommentarer til det som var anført i

Hvalsø Kommunes brev af

13.

januar 2005.

I anledning af A’s klage anmodede jeg Hvalsø Kommune om

udlån af sagens akter, og senere anmodede jeg kommunen om en udtalelse

angående

sagen. Kommunen afgav en udtalelse i et brev af

16. juni 2005. I dette brev oplyste Hvalsø

Kommune bl.a. at den medarbejder som tidligere behandlede sagen, var

sagsbehandler på sagen frem til sin død

den 30. april 2002. Forinden var han sygemeldt fra

den 5. marts 2002

og inden

da delvist sygemeldt.

Den 16.

august 2005

sendte jeg A en kopi af Hvalsø Kommunes udtalelse af

16. juni 2005

og anmodede

om hans eventuelle bemærkninger til udtalelsen. A svarede herpå i et brev af

5. september 2005.

Ombudsmandens udtalelse

”Sagen rejser spørgsmål om hvorvidt Hvalsø Kommunes svar i brevene af

19. oktober 2004

og

13. januar 2005

kan anses for at være i overensstemmelse med de forpligtelser som påhviler

offentlige myndigheder. Om myndighedernes forpligtelser til at besvare

spørgsmål fra borgerne anførte jeg følgende i brevet af

12. maj 2004

:

’Det skal understreges at den omstændighed at kommunen efter reglerne

for god forvaltningsskik burde have undersøgt hvilke breve og spørgsmål fra

Dem som ikke var blevet besvaret, ikke indebærer at kommunen havde pligt til

at besvare samtlige spørgsmål som De har stillet.

Forvaltningsloven (lov nr. 571 af

19. december 1985

som senest ændret ved lov nr. 382 af

6. juni 2002

) indeholder følgende bestemmelser i § 7:

’§ 7. En forvaltningsmyndighed skal i fornødent omfang yde

vejledning og bistand til personer, der retter henvendelse om spørgsmål inden

for myndighedens sagsområde.

Stk. 2. Modtager en forvaltningsmyndighed en skriftlig

henvendelse, som ikke vedrører dens sagsområde, videresendes henvendelsen så

vidt muligt til rette myndighed.’

Derudover indeholder loven bestemmelser om bl.a. begrundelse

og aktindsigt. Også offentlighedsloven og lov om aktindsigt i

miljøoplysninger

indeholder bestemmelser om aktindsigt. Disse bestemmelser suppleres af

ulovbestemte regler og af reglerne for god forvaltningsskik.

En anmodning fra en borger om at blive bekendt med

oplysninger i bestemte sager eller dokumenter skal efterkommes af den

pågældende myndighed medmindre den er omfattet af en af

undtagelsesbestemmelserne

i lovgivningen om aktindsigt. Reglerne om aktindsigt tager ikke sigte på de

tilfælde hvor en borgers ønske om oplysninger ikke er udformet som en

anmodning

om indsigt i bestemte sager eller dokumenter, men de vil i et vist omfang

være

omfattet af bestemmelsen i forvaltningslovens § 7, stk. 1, om

vejledningspligt.

Det må imidlertid efter min opfattelse anses for bedst stemmende med god

forvaltningsskik at en myndighed – også i tilfælde som ikke er omfattet

af

lovgivningens regler om aktindsigt og vejledningspligt – så vidt muligt

besvarer de spørgsmål som den modtager fra borgerne. Dette udgangspunkt må

dog

begrænses eller fraviges i en række tilfælde. Således er en myndighed

naturligvis ikke berettiget til at tilsidesætte lovgivningens regler om

tavshedspligt

og om behandling af personoplysninger. På samme måde kan det ikke forlanges

at

en myndighed besvarer et spørgsmål der ikke angår den pågældende myndighed,

da

sådanne spørgsmål bør oversendes til den relevante myndighed i

overensstemmelse

med princippet i forvaltningslovens § 7, stk. 2.

Udgangspunktet må også fraviges i andre tilfælde. Det vil

således normalt ikke kunne kræves at en myndighed besvarer et spørgsmål hvis

myndigheden for nylig har besvaret et tilsvarende spørgsmål fra den samme

borger. Normalt vil det heller ikke kunne kræves at en myndighed giver et

indholdsmæssigt

fuldt dækkende svar på et spørgsmål hvis dette forudsætter at myndigheden

udfolder en ganske betydelig indsats for at klarlægge bestemte forhold. Dette

gælder navnlig hvis spørgsmålet kun har ringe betydning for den pågældende

borger eller for offentligheden.

Ved bedømmelsen af i hvilket omfang en myndighed bør svare

på spørgsmål fra en borger, må spørgsmålets karakter også tages i

betragtning.

Hvis spørgsmålet efter sit indhold ikke er en anmodning om at få oplysninger

om

et bestemt forhold, men derimod angår begrundelsen for bestemte handlinger

eller undladelser fra myndighedens side, må der således ved vurderingen af

myndighedens svar lægges vægt på om den har fulgt de begrundelsesregler der

følger af forvaltningsloven og af reglerne for god forvaltningsskik. Er der

tale om et spørgsmål som efter sit indhold må anses for en kritik af

myndigheden snarere end en anmodning om at få oplysninger om et bestemt

forhold, må det ved bedømmelsen af svaret indgå om myndigheden i rimeligt

omfang har besvaret denne kritik. Såfremt en borger stiller en myndighed et

spørgsmål der vedrører den pågældendes retsstilling i forhold til

myndigheden,

må myndigheden besvare spørgsmålet i overensstemmelse med bestemmelsen om

vejledningspligt i forvaltningslovens § 7, stk. 1, og de uskrevne regler om

vejledningspligt.

På visse forvaltningsområder gælder der særlige regler om

myndighedernes pligt til at informere og vejlede borgerne, og myndighederne

må

naturligvis sikre sig at disse regler følges. Som et eksempel på en sådan

regel

kan nævnes § 5 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale

område.

På miljøområdet må særlig bestemmelserne i Århuskonventionen (konvention om

adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt

adgang

til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet) tages i betragtning.

Konventionens formål er bl.a. at fastslå myndighedernes aktive

oplysningspligt

over for borgerne og at sikre offentlighedens mulighed for at deltage i

myndighedernes

beslutningsproces.

Der kan ikke opstilles bestemte regler for hvor hurtigt en

myndighed bør besvare en henvendelse fra en borger, men generelt bør sager

der

behandles af offentlige myndigheder, behandles så hurtigt som muligt.’

Forvaltningsloven (lov nr. 571 af

19. december 1985

med senere

ændringer) indeholder i kapitel 6 følgende regler om begrundelse:

’§ 22. En afgørelse skal, når den meddeles skriftligt, være

ledsaget af en begrundelse, medmindre afgørelsen fuldt ud giver den

pågældende

part medhold.

§ 23. Den, der har fået en afgørelse meddelt mundtligt, kan

forlange at få en skriftlig begrundelse for afgørelsen, medmindre afgørelsen

fuldt ud giver den pågældende part medhold. En begæring herom skal fremsættes

over for myndigheden inden 14 dage efter, at parten har modtaget underretning

om afgørelsen.

Stk. 2. En begæring om skriftlig begrundelse efter stk. 1

skal besvares snarest muligt. Hvis begæringen ikke er besvaret inden 14 dage

efter, at begæringen er modtaget af vedkommende myndighed, skal denne

underrette parten om grunden hertil samt om, hvornår begæringen kan forventes

besvaret.

§ 24. En begrundelse for en afgørelse skal indeholde en

henvisning til de retsregler, i henhold til hvilke afgørelsen er truffet. I

det

omfang, afgørelsen efter disse regler beror på et administrativt skøn, skal

begrundelsen tillige angive de hovedhensyn, der har været bestemmende for

skønsudøvelsen.

Stk. 2. Begrundelsen skal endvidere om fornødent indeholde

en kort redegørelse for de oplysninger vedrørende sagens faktiske

omstændigheder, som er tillagt væsentlig betydning for afgørelsen.

Stk. 3. Begrundelsens indhold kan begrænses, i det omfang

partens interesse i at kunne benytte kendskab til denne til varetagelse af

sit

tarv findes at burde vige for afgørende hensyn til den pågældende selv eller

til

andre private eller offentlige interesser, jfr. §

15.’

Disse regler suppleres af reglerne for god forvaltningsskik

som bl.a. indebærer at den pågældende myndighed i forbindelse med

begrundelsen

i sager hvor der træffes afgørelse, skal oplyse hvordan den forholder sig til

partens retligt relevante anbringender.

1. Hvalsø Kommune har i brevet af

19. oktober 2004

gengivet og

besvaret en række af de spørgsmål som fremgik af Deres brev af

13. november 2002.

Herudover har kommunen anført at de spørgsmål som fremgår af Deres brev af

13. november 2002, men

som ikke er gengivet i kommunens brev af

19. oktober 2004, efter kommunens vurdering er

gentagelser, uddybning eller omskrivning af de spørgsmål som er gengivet i

dette brev.

Efter at have gennemgået sagen er det min opfattelse at i

hvert fald en betydelig del af de spørgsmål i Deres brev af

13. november 2002

som ikke er

gengivet i Hvalsø Kommunes brev af

19. oktober 2004, må betragtes som gentagelser,

uddybning eller omskrivning af de spørgsmål som er gengivet i dette brev. For

visse af spørgsmålene kan der dog rejses tvivl om hvorvidt dette er

tilfældet.

Jeg har imidlertid ikke ment at der var tilstrækkeligt grundlag for at

undersøge dette forhold nærmere da kommunen efter min opfattelse ikke kan

anses

som forpligtet i henhold til forvaltningsloven og reglerne om god

forvaltningsskik til at besvare disse spørgsmål.

Som nævnt ovenfor er det min opfattelse at myndighederne så

vidt muligt skal besvare de spørgsmål som de modtager fra borgerne, men at

dette udgangspunkt må begrænses eller fraviges i en række tilfælde. Hvis et

spørgsmål til en myndighed efter sit indhold ikke er en anmodning om at få

oplysninger om et bestemt forhold, men derimod angår begrundelsen for

bestemte

handlinger eller undladelser fra myndighedens side, må der således ved

vurderingen af myndighedens svar lægges vægt på om den har fulgt de

begrundelsesregler der følger af forvaltningsloven og af reglerne for god

forvaltningsskik.

Visse af de nævnte spørgsmål i brevet af

13. november 2002

angår begrundelsen

for kommunens vurdering hvorefter der ikke krævedes landzonetilladelse til

byggeriet´, samt sagsbehandlingen i forbindelse med Deres anke af kommunens

afgørelse. De har oplyst at Naturklagenævnet har fastslået at afgørelsen af

det

nævnte spørgsmål henhørte under amtet som landzonemyndighed, og det fremgår

af

Hovedstadens Udviklingsråds brev af

13. september 2000

at Hovedstadens Udviklingsråd overtog

denne kompetence fra

1. juli

2000. Jeg må forstå det sådan at Naturklagenævnet ikke behandlede

Deres klage fordi spørgsmålet lå uden for kommunens kompetenceområde. På den

baggrund

er der efter min opfattelse ikke grundlag for at kræve at Hvalsø Kommune

uddyber begrundelsen for sin vurdering hvorefter der ikke krævedes

landzonetilladelse til byggeriet, eller at kommunen redegør nærmere for

sagsbehandlingen i forbindelse med Deres anke. I den forbindelse har jeg også

lagt vægt på det nedenfor anførte hvorefter kommunens daværende sagsbehandler

senere er afgået ved døden.

Nogle af de nævnte spørgsmål i brevet af

13. november 2002

angår ikke

kommunens stillingtagen til byggeriet, men begrundelsen for visse af

kommunens

sagsbehandlingsskridt. Ved min vurdering af kommunens besvarelse af disse

spørgsmål har jeg lagt vægt på at der efter reglerne om god forvaltningsskik

i

almindelighed ikke kan stilles krav om at en forvaltningsmyndighed meddeler

en

begrundelse for enkelte sagsbehandlingsskridt. Der kan heller ikke stilles et

sådant krav i henhold til begrundelsesreglerne i forvaltningslovens kapitel

6.

2. Hvad angår spørgsmålene i Deres breve af 12. og

14. december 2002, har

Hvalsø Kommune anført at de angår reglerne for god forvaltningsskik, og at

kommunen ikke er i stand til at vurdere om der er handlet i overensstemmelse

med god forvaltningsskik da den pågældende sagsbehandler er afgået ved døden.

Hvalsø Kommune har oplyst at den pågældende var sagsbehandler på sagen frem

til

sin død

den 30. april 2002,

men at den pågældende var sygemeldt fra

den 5. marts 2002

og inden da delvis sygemeldt.

I den forbindelse bemærker jeg at den omstændighed at en

medarbejder som har været sagsbehandler på en sag hos en myndighed, er afgået

ved døden, efter min opfattelse ikke fritager den pågældende myndighed for at

tage stilling til om myndigheden ved sin behandling af sagen har fulgt

reglerne

for god forvaltningsskik. Derimod må det efter omstændighederne accepteres at

myndigheden undlader at besvare spørgsmål fra en borger om den nærmere

baggrund

for bestemte sagsbehandlingsskridt som myndigheden har foretaget, når disse

spørgsmål ikke kan besvares på grundlag af myndighedens notater i sagen eller

den viden om sagen som myndigheden i øvrigt har.

Hvalsø Kommune burde derfor ikke have inddraget den

omstændighed at den tidligere sagsbehandler var afgået ved døden, i

forbindelse

med sin stillingtagen til Deres kritik af at kommunen havde overtrådt

reglerne

for god forvaltningsskik. Kommunen burde desuden have undersøgt nærmere i

hvilket omfang denne omstændighed afskar kommunen fra at besvare Deres

spørgsmål om den nærmere baggrund for visse sagsbehandlingsskridt i sagen.

Jeg

har gjort Hvalsø Kommune bekendt med min opfattelse.

På det foreliggende grundlag er det vanskeligt at fastslå

med sikkerhed i hvilket omfang spørgsmålene i Deres breve af 12. og

14. december 2002

angår

sagsbehandlingsskridt som kan henføres til den pågældende sagsbehandler. Det

kan dog ikke afvises at der er visse af disse spørgsmål som kommunen ikke har

mulighed for at besvare efter at den pågældende sagsbehandler er afgået ved

døden. Det gælder eksempelvis spørgsmålet om hvorfor nogle af Deres tidligere

breve var blevet udtaget af sagen. Det giver mig ikke anledning til

bemærkninger at kommunen har undladt at besvare spørgsmål af denne karakter.

Nogle af spørgsmålene i Deres breve af 12. og

14. december 2002

angår

imidlertid forhold om hvilke det må antages at de kan henføres til andre af

kommunens ansatte. Det gælder bl.a. de spørgsmål som angår det møde som De

holdt med afdelingsingeniør ( )

den 28. juli 2000, og den aftale om adgang til

aktindsigt som De har oplyst at De indgik med ( )

den 17. oktober 2002.

Jeg har på denne baggrund foretaget en gennemgang af sagen,

og det er herefter min opfattelse at der ikke er grundlag for at kritisere

Hvalsø Kommune for ikke i tilstrækkeligt omfang at have besvaret de spørgsmål

som fremgik af Deres breve af 12. og

14. december 2002. Jeg har i den forbindelse lagt vægt

på flere forskellige forhold. Jeg har således for det første lagt vægt på at

nogle af de spørgsmål som de to breve indeholdt, havde karakter af rykkere

for

svar på tidligere breve fra Dem til kommunen. I Justitsministeriets

vejledning

om forvaltningsloven, pkt. 208, er det anført at rykkerskrivelser fra den der

er part i sagen, og som er rimeligt begrundet i sagsbehandlingstiden, i

almindelighed

bør besvares med det samme, og at besvarelsen bør indeholde oplysning om

hvorpå

sagen beror, og så vidt muligt oplysning om hvornår myndigheden regner med at

afgørelsen kan foreligge. Da Hvalsø Kommune i et brev af

20. december 2002

til Dem bekræftede

at kommunen havde modtaget Deres breve af 12. og

14. december 2002, og oplyste at De ville

modtage svar på brevene medio januar 2003, har kommunen efter min opfattelse

opfyldt sin forpligtelse til at besvare de nævnte rykkere.

Herudover har jeg lagt vægt på at et af spørgsmålene i

brevet af

14. december

2002

angik Tilsynsrådet for Roskilde Amts kompetence til at

behandle spørgsmål om overtrædelse af reglerne for god forvaltningsskik. Da

et

spørgsmål om en anden myndigheds kompetence ikke kan anses for omfattet af

kommunens vejledningsforpligtelse efter forvaltningslovens § 7, stk. 1, og da

tilsynsrådet i et brev af

27.

september 2002, som Hvalsø Kommune havde modtaget i kopi, havde

orienteret Dem om at tilsynsrådet ikke kunne tage stilling til spørgsmål om

god

forvaltningsskik, kan det ikke give mig anledning til bemærkninger at

kommunen

ikke besvarede dette spørgsmål eller oversendte det til tilsynsrådet til

besvarelse.

Flere af de spørgsmål som fremgik af brevene af 12. og

14. december 2002, er

kendetegnet ved at de indeholdt en anmodning om at kommunen meddelte en

begrundelse for visse nærmere angivne handlinger eller undladelser fra

kommunens side, og at de herudover indeholdt en kritik af disse handlinger

eller undladelser. Det gælder eksempelvis Deres anmodning i brevet af

14. december 2002

om at

kommunen oplyser dels hvorfor kommunen ikke havde udfærdiget et notat om

aftalen om at De fra

den

21. oktober 2002

kunne få adgang til kommunens sag, dels oplyser om

kommunen finder det i overensstemmelse med god forvaltningsskik ikke i en sag

at notere at aktindsigt i sagen er aftalt.

Som nævnt ovenfor er det min opfattelse at i tilfælde hvor

en borger stiller en myndighed et spørgsmål som efter sit indhold ikke er en

anmodning om at få oplysninger om et bestemt forhold, men derimod angår

begrundelsen for bestemte handlinger eller undladelser fra myndighedens side,

må der ved vurderingen af myndighedens svar lægges vægt på om myndigheden har

fulgt de begrundelsesregler der følger af forvaltningsloven og af reglerne

for

god forvaltningsskik. Efter min opfattelse er der i den foreliggende sag ikke

grundlag for at antage at besvarelse af de nævnte spørgsmål må anses som

nødvendig for at Hvalsø Kommune opfylder de begrundelsesregler der følger af

forvaltningsloven og af reglerne for god forvaltningsskik. Som nævnt kan der

efter reglerne om god forvaltningsskik i almindelighed ikke stilles krav om

at

en forvaltningsmyndighed meddeler en begrundelse for enkelte

sagsbehandlingsskridt som myndigheden har taget i en sag. Heller ikke

reglerne

i forvaltningslovens kapitel 6 giver grundlag for at stille krav herom.

Flere af spørgsmålene i brevene af 12. og

14. december 2002

må som

nævnt anses for at indeholde en kritik af visse af Hvalsø Kommunes handlinger

og undladelser i sagen. Hvalsø Kommune har anført i udtalelsen af

13. januar 2005

at

kommunen ikke er forpligtet til at besvare spørgsmål der er fremsat som

kritik

af sagsbehandlingen, og at kommunen derfor ikke har yderligere bemærkninger

til

disse spørgsmål. Kommunen har tilføjet at den derfor anser Deres breve af 12.

og

14. december 2002

for besvaret.

Denne opfattelse kan jeg ikke tiltræde. Som nævnt ovenfor er

det min opfattelse at myndighederne så vidt muligt skal besvare de spørgsmål

som de modtager fra borgerne, men at dette udgangspunkt må begrænses eller

fraviges i en række tilfælde. Ved bedømmelsen af en myndigheds svar på

spørgsmål fra en borger som rummer kritik af den pågældende myndighed, må det

således indgå om myndigheden i rimeligt omfang har besvaret den fremførte

kritik.

I den forbindelse må der efter min opfattelse foretages en samlet bedømmelse

af

myndighedens reaktion i anledning af den fremsatte kritik, men der kan næppe

stilles krav om at myndigheden skal svare særskilt på hvert kritikpunkt.

Ved bedømmelsen af den foreliggende sag må der lægges vægt

på at visse af spørgsmålene i Deres breve af 12. og

14. december 2002

til Hvalsø Kommune

som rummede kritik af kommunen, blev besvaret enkeltvis i kommunens breve af

28. november og

13.

december 2002, herunder spørgsmålet om hvorfor sagen angående

bebyggelsen ikke var tilgængelig for aktindsigt

den 21. november 2002. Endvidere må det

tillægges betydning at de spørgsmål som ikke kan anses for besvaret, angår

visse proceduremæssige forhold i forbindelse med behandlingen af Deres

indsigelser over for kommunens beslutninger i denne sag. Det er min

opfattelse

at disse spørgsmål næppe kan anses for at have så væsentlig betydning at det

kan kræves at kommunen svarer særskilt på hvert enkelt spørgsmål.

Jeg foretager mig herefter ikke yderligere i sagen.”

NOTER: (*)

FOB 2004, s. 517.

Lignende dokumenter