Kommunes svar på spørgsmål fra borger
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Kommunes svar på spørgsmål fra borger
I den sag som er gengivet i Folketingets Ombudsmands
beretning for 2004, s. 517*, genoptog Hvalsø Kommune sin behandling af sagen,
og det affødte et brev af
19.
oktober 2004
fra Hvalsø Kommune til A. I dette brev var der
gengivet 17 spørgsmål som A’s brev af
13. november 2002
indeholdt, sammen med Hvalsø Kommunes
svar på disse spørgsmål. Om de øvrige spørgsmål i brevet af
13. november 2002
anførte kommunen i
brevet af
19. oktober 2004
at disse efter kommunens vurdering var gentagelser, uddybning eller
omskrivning
af de gengivne spørgsmål. Hvalsø Kommune tilføjede at A’s breve af 12.
og
14. december 2002
omhandlede god forvaltningsskik, og at kommunen ikke var i stand til at
vurdere
om der var handlet i overensstemmelse med god forvaltningsskik da den
pågældende sagsbehandler var afgået ved døden.
A klagede over kommunens svar i et brev som jeg modtog
den 27. oktober 2004. I
brevet anførte A at visse af de spørgsmål som han tidligere havde stillet,
ikke
var blevet besvaret. Herudover stillede A et antal yderligere spørgsmål.
Hovedparten af disse spørgsmål havde karakter af kritik af Hvalsø Kommunes
Læs alt
handlinger eller undladelser dels i sagen angående bebyggelse på ejendommen
( ), dels i sagen angående besvarelsen af A’s spørgsmål.
Med brev af
5. november 2004
sendte jeg A’s brev videre til Hvalsø
Kommune som en anmodning fra ham om at kommunen tog stilling til det han
havde
anført. Jeg henviste bl.a. til at ombudsmanden efter praksis normalt ikke
tager
stilling til forhold som den myndighed der klages over, ikke selv har haft
lejlighed til at tage stilling til.
Som svar herpå sendte Hvalsø Kommune mig et brev af
13. januar 2005
hvori
kommunen bl.a. anførte følgende:
”Hvalsø Kommune er ikke forpligtet til at besvare spørgsmål
der er fremsat som en kritik af sagsbehandlingen, og har derfor ikke
yderligere
kommentarer til disse spørgsmål.
Kommunen anser derfor brevene af 12. og
14. december 2002
for besvaret.
Folketingets Ombudsmand har i skrivelse af
12. maj 2004
anmodet
kommunen om at genoptage ovenstående sag med henblik på at fastslå i hvilket
omfang kommunen har besvaret spørgsmål i breve fra (A) af
13. november 2002
samt 12. og
14. december 2002. Det
samme gælder de i brevene nævnte tidligere breve.
Kommunen har således ikke taget stilling til hvilke breve
der er besvaret, men har koncentreret sig om at besvare de i brevene
fremsatte
spørgsmål.
I kommunens skrivelse af
19. oktober 2005
[2004; min rettelse] besvares
spørgsmål fremsat i skrivelse af
13. november 2002, samt i de breve der henvises til
heri. Efter vores opfattelse er spørgsmålene i de breve der henvises til, for
hovedparten genfremsat i brevet af
13. november 2002.
Kommunen beklager, at der er breve der ikke er blevet
besvaret. Ved endnu en gennemgang af sagen mener vi, at alle de fremsatte
spørgsmål er besvaret, selvom ikke alle breve er besvaret. Såfremt (A) mener
at
der er spørgsmål der ikke er besvaret, eller forsøgt besvaret, må vi bede ham
genfremsætte disse spørgsmål.
I (A)’s brev dateret
den 11. oktober 2004
fremsættes en række kommentarer og
spørgsmål til kommunens skrivelse af
19. oktober 2004. Kommunen anser de fremsatte spørgsmål
for en gentagelse af tidligere fremsatte spørgsmål.”
Hvalsø Kommune sendte A en kopi af svaret til mig. A klagede
over svaret i et brev af
14.
januar 2005. I brevet gentog A det han havde anført i det brev som
jeg modtog
den 27. oktober
2004, og A tilføjede herudover kommentarer til det som var anført i
Hvalsø Kommunes brev af
13.
januar 2005.
I anledning af A’s klage anmodede jeg Hvalsø Kommune om
udlån af sagens akter, og senere anmodede jeg kommunen om en udtalelse
angående
sagen. Kommunen afgav en udtalelse i et brev af
16. juni 2005. I dette brev oplyste Hvalsø
Kommune bl.a. at den medarbejder som tidligere behandlede sagen, var
sagsbehandler på sagen frem til sin død
den 30. april 2002. Forinden var han sygemeldt fra
den 5. marts 2002
og inden
da delvist sygemeldt.
Den 16.
august 2005
sendte jeg A en kopi af Hvalsø Kommunes udtalelse af
16. juni 2005
og anmodede
om hans eventuelle bemærkninger til udtalelsen. A svarede herpå i et brev af
5. september 2005.
Ombudsmandens udtalelse
”Sagen rejser spørgsmål om hvorvidt Hvalsø Kommunes svar i brevene af
19. oktober 2004
og
13. januar 2005
kan anses for at være i overensstemmelse med de forpligtelser som påhviler
offentlige myndigheder. Om myndighedernes forpligtelser til at besvare
spørgsmål fra borgerne anførte jeg følgende i brevet af
12. maj 2004
:
’Det skal understreges at den omstændighed at kommunen efter reglerne
for god forvaltningsskik burde have undersøgt hvilke breve og spørgsmål fra
Dem som ikke var blevet besvaret, ikke indebærer at kommunen havde pligt til
at besvare samtlige spørgsmål som De har stillet.
Forvaltningsloven (lov nr. 571 af
19. december 1985
som senest ændret ved lov nr. 382 af
6. juni 2002
) indeholder følgende bestemmelser i § 7:
’§ 7. En forvaltningsmyndighed skal i fornødent omfang yde
vejledning og bistand til personer, der retter henvendelse om spørgsmål inden
for myndighedens sagsområde.
Stk. 2. Modtager en forvaltningsmyndighed en skriftlig
henvendelse, som ikke vedrører dens sagsområde, videresendes henvendelsen så
vidt muligt til rette myndighed.’
Derudover indeholder loven bestemmelser om bl.a. begrundelse
og aktindsigt. Også offentlighedsloven og lov om aktindsigt i
miljøoplysninger
indeholder bestemmelser om aktindsigt. Disse bestemmelser suppleres af
ulovbestemte regler og af reglerne for god forvaltningsskik.
En anmodning fra en borger om at blive bekendt med
oplysninger i bestemte sager eller dokumenter skal efterkommes af den
pågældende myndighed medmindre den er omfattet af en af
undtagelsesbestemmelserne
i lovgivningen om aktindsigt. Reglerne om aktindsigt tager ikke sigte på de
tilfælde hvor en borgers ønske om oplysninger ikke er udformet som en
anmodning
om indsigt i bestemte sager eller dokumenter, men de vil i et vist omfang
være
omfattet af bestemmelsen i forvaltningslovens § 7, stk. 1, om
vejledningspligt.
Det må imidlertid efter min opfattelse anses for bedst stemmende med god
forvaltningsskik at en myndighed – også i tilfælde som ikke er omfattet
af
lovgivningens regler om aktindsigt og vejledningspligt – så vidt muligt
besvarer de spørgsmål som den modtager fra borgerne. Dette udgangspunkt må
dog
begrænses eller fraviges i en række tilfælde. Således er en myndighed
naturligvis ikke berettiget til at tilsidesætte lovgivningens regler om
tavshedspligt
og om behandling af personoplysninger. På samme måde kan det ikke forlanges
at
en myndighed besvarer et spørgsmål der ikke angår den pågældende myndighed,
da
sådanne spørgsmål bør oversendes til den relevante myndighed i
overensstemmelse
med princippet i forvaltningslovens § 7, stk. 2.
Udgangspunktet må også fraviges i andre tilfælde. Det vil
således normalt ikke kunne kræves at en myndighed besvarer et spørgsmål hvis
myndigheden for nylig har besvaret et tilsvarende spørgsmål fra den samme
borger. Normalt vil det heller ikke kunne kræves at en myndighed giver et
indholdsmæssigt
fuldt dækkende svar på et spørgsmål hvis dette forudsætter at myndigheden
udfolder en ganske betydelig indsats for at klarlægge bestemte forhold. Dette
gælder navnlig hvis spørgsmålet kun har ringe betydning for den pågældende
borger eller for offentligheden.
Ved bedømmelsen af i hvilket omfang en myndighed bør svare
på spørgsmål fra en borger, må spørgsmålets karakter også tages i
betragtning.
Hvis spørgsmålet efter sit indhold ikke er en anmodning om at få oplysninger
om
et bestemt forhold, men derimod angår begrundelsen for bestemte handlinger
eller undladelser fra myndighedens side, må der således ved vurderingen af
myndighedens svar lægges vægt på om den har fulgt de begrundelsesregler der
følger af forvaltningsloven og af reglerne for god forvaltningsskik. Er der
tale om et spørgsmål som efter sit indhold må anses for en kritik af
myndigheden snarere end en anmodning om at få oplysninger om et bestemt
forhold, må det ved bedømmelsen af svaret indgå om myndigheden i rimeligt
omfang har besvaret denne kritik. Såfremt en borger stiller en myndighed et
spørgsmål der vedrører den pågældendes retsstilling i forhold til
myndigheden,
må myndigheden besvare spørgsmålet i overensstemmelse med bestemmelsen om
vejledningspligt i forvaltningslovens § 7, stk. 1, og de uskrevne regler om
vejledningspligt.
På visse forvaltningsområder gælder der særlige regler om
myndighedernes pligt til at informere og vejlede borgerne, og myndighederne
må
naturligvis sikre sig at disse regler følges. Som et eksempel på en sådan
regel
kan nævnes § 5 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale
område.
På miljøområdet må særlig bestemmelserne i Århuskonventionen (konvention om
adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt
adgang
til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet) tages i betragtning.
Konventionens formål er bl.a. at fastslå myndighedernes aktive
oplysningspligt
over for borgerne og at sikre offentlighedens mulighed for at deltage i
myndighedernes
beslutningsproces.
Der kan ikke opstilles bestemte regler for hvor hurtigt en
myndighed bør besvare en henvendelse fra en borger, men generelt bør sager
der
behandles af offentlige myndigheder, behandles så hurtigt som muligt.’
Forvaltningsloven (lov nr. 571 af
19. december 1985
med senere
ændringer) indeholder i kapitel 6 følgende regler om begrundelse:
’§ 22. En afgørelse skal, når den meddeles skriftligt, være
ledsaget af en begrundelse, medmindre afgørelsen fuldt ud giver den
pågældende
part medhold.
§ 23. Den, der har fået en afgørelse meddelt mundtligt, kan
forlange at få en skriftlig begrundelse for afgørelsen, medmindre afgørelsen
fuldt ud giver den pågældende part medhold. En begæring herom skal fremsættes
over for myndigheden inden 14 dage efter, at parten har modtaget underretning
om afgørelsen.
Stk. 2. En begæring om skriftlig begrundelse efter stk. 1
skal besvares snarest muligt. Hvis begæringen ikke er besvaret inden 14 dage
efter, at begæringen er modtaget af vedkommende myndighed, skal denne
underrette parten om grunden hertil samt om, hvornår begæringen kan forventes
besvaret.
§ 24. En begrundelse for en afgørelse skal indeholde en
henvisning til de retsregler, i henhold til hvilke afgørelsen er truffet. I
det
omfang, afgørelsen efter disse regler beror på et administrativt skøn, skal
begrundelsen tillige angive de hovedhensyn, der har været bestemmende for
skønsudøvelsen.
Stk. 2. Begrundelsen skal endvidere om fornødent indeholde
en kort redegørelse for de oplysninger vedrørende sagens faktiske
omstændigheder, som er tillagt væsentlig betydning for afgørelsen.
Stk. 3. Begrundelsens indhold kan begrænses, i det omfang
partens interesse i at kunne benytte kendskab til denne til varetagelse af
sit
tarv findes at burde vige for afgørende hensyn til den pågældende selv eller
til
andre private eller offentlige interesser, jfr. §
15.’
Disse regler suppleres af reglerne for god forvaltningsskik
som bl.a. indebærer at den pågældende myndighed i forbindelse med
begrundelsen
i sager hvor der træffes afgørelse, skal oplyse hvordan den forholder sig til
partens retligt relevante anbringender.
1. Hvalsø Kommune har i brevet af
19. oktober 2004
gengivet og
besvaret en række af de spørgsmål som fremgik af Deres brev af
13. november 2002.
Herudover har kommunen anført at de spørgsmål som fremgår af Deres brev af
13. november 2002, men
som ikke er gengivet i kommunens brev af
19. oktober 2004, efter kommunens vurdering er
gentagelser, uddybning eller omskrivning af de spørgsmål som er gengivet i
dette brev.
Efter at have gennemgået sagen er det min opfattelse at i
hvert fald en betydelig del af de spørgsmål i Deres brev af
13. november 2002
som ikke er
gengivet i Hvalsø Kommunes brev af
19. oktober 2004, må betragtes som gentagelser,
uddybning eller omskrivning af de spørgsmål som er gengivet i dette brev. For
visse af spørgsmålene kan der dog rejses tvivl om hvorvidt dette er
tilfældet.
Jeg har imidlertid ikke ment at der var tilstrækkeligt grundlag for at
undersøge dette forhold nærmere da kommunen efter min opfattelse ikke kan
anses
som forpligtet i henhold til forvaltningsloven og reglerne om god
forvaltningsskik til at besvare disse spørgsmål.
Som nævnt ovenfor er det min opfattelse at myndighederne så
vidt muligt skal besvare de spørgsmål som de modtager fra borgerne, men at
dette udgangspunkt må begrænses eller fraviges i en række tilfælde. Hvis et
spørgsmål til en myndighed efter sit indhold ikke er en anmodning om at få
oplysninger om et bestemt forhold, men derimod angår begrundelsen for
bestemte
handlinger eller undladelser fra myndighedens side, må der således ved
vurderingen af myndighedens svar lægges vægt på om den har fulgt de
begrundelsesregler der følger af forvaltningsloven og af reglerne for god
forvaltningsskik.
Visse af de nævnte spørgsmål i brevet af
13. november 2002
angår begrundelsen
for kommunens vurdering hvorefter der ikke krævedes landzonetilladelse til
byggeriet´, samt sagsbehandlingen i forbindelse med Deres anke af kommunens
afgørelse. De har oplyst at Naturklagenævnet har fastslået at afgørelsen af
det
nævnte spørgsmål henhørte under amtet som landzonemyndighed, og det fremgår
af
Hovedstadens Udviklingsråds brev af
13. september 2000
at Hovedstadens Udviklingsråd overtog
denne kompetence fra
1. juli
2000. Jeg må forstå det sådan at Naturklagenævnet ikke behandlede
Deres klage fordi spørgsmålet lå uden for kommunens kompetenceområde. På den
baggrund
er der efter min opfattelse ikke grundlag for at kræve at Hvalsø Kommune
uddyber begrundelsen for sin vurdering hvorefter der ikke krævedes
landzonetilladelse til byggeriet, eller at kommunen redegør nærmere for
sagsbehandlingen i forbindelse med Deres anke. I den forbindelse har jeg også
lagt vægt på det nedenfor anførte hvorefter kommunens daværende sagsbehandler
senere er afgået ved døden.
Nogle af de nævnte spørgsmål i brevet af
13. november 2002
angår ikke
kommunens stillingtagen til byggeriet, men begrundelsen for visse af
kommunens
sagsbehandlingsskridt. Ved min vurdering af kommunens besvarelse af disse
spørgsmål har jeg lagt vægt på at der efter reglerne om god forvaltningsskik
i
almindelighed ikke kan stilles krav om at en forvaltningsmyndighed meddeler
en
begrundelse for enkelte sagsbehandlingsskridt. Der kan heller ikke stilles et
sådant krav i henhold til begrundelsesreglerne i forvaltningslovens kapitel
6.
2. Hvad angår spørgsmålene i Deres breve af 12. og
14. december 2002, har
Hvalsø Kommune anført at de angår reglerne for god forvaltningsskik, og at
kommunen ikke er i stand til at vurdere om der er handlet i overensstemmelse
med god forvaltningsskik da den pågældende sagsbehandler er afgået ved døden.
Hvalsø Kommune har oplyst at den pågældende var sagsbehandler på sagen frem
til
sin død
den 30. april 2002,
men at den pågældende var sygemeldt fra
den 5. marts 2002
og inden da delvis sygemeldt.
I den forbindelse bemærker jeg at den omstændighed at en
medarbejder som har været sagsbehandler på en sag hos en myndighed, er afgået
ved døden, efter min opfattelse ikke fritager den pågældende myndighed for at
tage stilling til om myndigheden ved sin behandling af sagen har fulgt
reglerne
for god forvaltningsskik. Derimod må det efter omstændighederne accepteres at
myndigheden undlader at besvare spørgsmål fra en borger om den nærmere
baggrund
for bestemte sagsbehandlingsskridt som myndigheden har foretaget, når disse
spørgsmål ikke kan besvares på grundlag af myndighedens notater i sagen eller
den viden om sagen som myndigheden i øvrigt har.
Hvalsø Kommune burde derfor ikke have inddraget den
omstændighed at den tidligere sagsbehandler var afgået ved døden, i
forbindelse
med sin stillingtagen til Deres kritik af at kommunen havde overtrådt
reglerne
for god forvaltningsskik. Kommunen burde desuden have undersøgt nærmere i
hvilket omfang denne omstændighed afskar kommunen fra at besvare Deres
spørgsmål om den nærmere baggrund for visse sagsbehandlingsskridt i sagen.
Jeg
har gjort Hvalsø Kommune bekendt med min opfattelse.
På det foreliggende grundlag er det vanskeligt at fastslå
med sikkerhed i hvilket omfang spørgsmålene i Deres breve af 12. og
14. december 2002
angår
sagsbehandlingsskridt som kan henføres til den pågældende sagsbehandler. Det
kan dog ikke afvises at der er visse af disse spørgsmål som kommunen ikke har
mulighed for at besvare efter at den pågældende sagsbehandler er afgået ved
døden. Det gælder eksempelvis spørgsmålet om hvorfor nogle af Deres tidligere
breve var blevet udtaget af sagen. Det giver mig ikke anledning til
bemærkninger at kommunen har undladt at besvare spørgsmål af denne karakter.
Nogle af spørgsmålene i Deres breve af 12. og
14. december 2002
angår
imidlertid forhold om hvilke det må antages at de kan henføres til andre af
kommunens ansatte. Det gælder bl.a. de spørgsmål som angår det møde som De
holdt med afdelingsingeniør ( )
den 28. juli 2000, og den aftale om adgang til
aktindsigt som De har oplyst at De indgik med ( )
den 17. oktober 2002.
Jeg har på denne baggrund foretaget en gennemgang af sagen,
og det er herefter min opfattelse at der ikke er grundlag for at kritisere
Hvalsø Kommune for ikke i tilstrækkeligt omfang at have besvaret de spørgsmål
som fremgik af Deres breve af 12. og
14. december 2002. Jeg har i den forbindelse lagt vægt
på flere forskellige forhold. Jeg har således for det første lagt vægt på at
nogle af de spørgsmål som de to breve indeholdt, havde karakter af rykkere
for
svar på tidligere breve fra Dem til kommunen. I Justitsministeriets
vejledning
om forvaltningsloven, pkt. 208, er det anført at rykkerskrivelser fra den der
er part i sagen, og som er rimeligt begrundet i sagsbehandlingstiden, i
almindelighed
bør besvares med det samme, og at besvarelsen bør indeholde oplysning om
hvorpå
sagen beror, og så vidt muligt oplysning om hvornår myndigheden regner med at
afgørelsen kan foreligge. Da Hvalsø Kommune i et brev af
20. december 2002
til Dem bekræftede
at kommunen havde modtaget Deres breve af 12. og
14. december 2002, og oplyste at De ville
modtage svar på brevene medio januar 2003, har kommunen efter min opfattelse
opfyldt sin forpligtelse til at besvare de nævnte rykkere.
Herudover har jeg lagt vægt på at et af spørgsmålene i
brevet af
14. december
2002
angik Tilsynsrådet for Roskilde Amts kompetence til at
behandle spørgsmål om overtrædelse af reglerne for god forvaltningsskik. Da
et
spørgsmål om en anden myndigheds kompetence ikke kan anses for omfattet af
kommunens vejledningsforpligtelse efter forvaltningslovens § 7, stk. 1, og da
tilsynsrådet i et brev af
27.
september 2002, som Hvalsø Kommune havde modtaget i kopi, havde
orienteret Dem om at tilsynsrådet ikke kunne tage stilling til spørgsmål om
god
forvaltningsskik, kan det ikke give mig anledning til bemærkninger at
kommunen
ikke besvarede dette spørgsmål eller oversendte det til tilsynsrådet til
besvarelse.
Flere af de spørgsmål som fremgik af brevene af 12. og
14. december 2002, er
kendetegnet ved at de indeholdt en anmodning om at kommunen meddelte en
begrundelse for visse nærmere angivne handlinger eller undladelser fra
kommunens side, og at de herudover indeholdt en kritik af disse handlinger
eller undladelser. Det gælder eksempelvis Deres anmodning i brevet af
14. december 2002
om at
kommunen oplyser dels hvorfor kommunen ikke havde udfærdiget et notat om
aftalen om at De fra
den
21. oktober 2002
kunne få adgang til kommunens sag, dels oplyser om
kommunen finder det i overensstemmelse med god forvaltningsskik ikke i en sag
at notere at aktindsigt i sagen er aftalt.
Som nævnt ovenfor er det min opfattelse at i tilfælde hvor
en borger stiller en myndighed et spørgsmål som efter sit indhold ikke er en
anmodning om at få oplysninger om et bestemt forhold, men derimod angår
begrundelsen for bestemte handlinger eller undladelser fra myndighedens side,
må der ved vurderingen af myndighedens svar lægges vægt på om myndigheden har
fulgt de begrundelsesregler der følger af forvaltningsloven og af reglerne
for
god forvaltningsskik. Efter min opfattelse er der i den foreliggende sag ikke
grundlag for at antage at besvarelse af de nævnte spørgsmål må anses som
nødvendig for at Hvalsø Kommune opfylder de begrundelsesregler der følger af
forvaltningsloven og af reglerne for god forvaltningsskik. Som nævnt kan der
efter reglerne om god forvaltningsskik i almindelighed ikke stilles krav om
at
en forvaltningsmyndighed meddeler en begrundelse for enkelte
sagsbehandlingsskridt som myndigheden har taget i en sag. Heller ikke
reglerne
i forvaltningslovens kapitel 6 giver grundlag for at stille krav herom.
Flere af spørgsmålene i brevene af 12. og
14. december 2002
må som
nævnt anses for at indeholde en kritik af visse af Hvalsø Kommunes handlinger
og undladelser i sagen. Hvalsø Kommune har anført i udtalelsen af
13. januar 2005
at
kommunen ikke er forpligtet til at besvare spørgsmål der er fremsat som
kritik
af sagsbehandlingen, og at kommunen derfor ikke har yderligere bemærkninger
til
disse spørgsmål. Kommunen har tilføjet at den derfor anser Deres breve af 12.
og
14. december 2002
for besvaret.
Denne opfattelse kan jeg ikke tiltræde. Som nævnt ovenfor er
det min opfattelse at myndighederne så vidt muligt skal besvare de spørgsmål
som de modtager fra borgerne, men at dette udgangspunkt må begrænses eller
fraviges i en række tilfælde. Ved bedømmelsen af en myndigheds svar på
spørgsmål fra en borger som rummer kritik af den pågældende myndighed, må det
således indgå om myndigheden i rimeligt omfang har besvaret den fremførte
kritik.
I den forbindelse må der efter min opfattelse foretages en samlet bedømmelse
af
myndighedens reaktion i anledning af den fremsatte kritik, men der kan næppe
stilles krav om at myndigheden skal svare særskilt på hvert kritikpunkt.
Ved bedømmelsen af den foreliggende sag må der lægges vægt
på at visse af spørgsmålene i Deres breve af 12. og
14. december 2002
til Hvalsø Kommune
som rummede kritik af kommunen, blev besvaret enkeltvis i kommunens breve af
28. november og
13.
december 2002, herunder spørgsmålet om hvorfor sagen angående
bebyggelsen ikke var tilgængelig for aktindsigt
den 21. november 2002. Endvidere må det
tillægges betydning at de spørgsmål som ikke kan anses for besvaret, angår
visse proceduremæssige forhold i forbindelse med behandlingen af Deres
indsigelser over for kommunens beslutninger i denne sag. Det er min
opfattelse
at disse spørgsmål næppe kan anses for at have så væsentlig betydning at det
kan kræves at kommunen svarer særskilt på hvert enkelt spørgsmål.
Jeg foretager mig herefter ikke yderligere i sagen.”
NOTER: (*)
FOB 2004, s. 517.
Lignende dokumenter
- Undladelse af at besvare spørgsmål fra borger Retsinformation · 8. november 2005
- Gebyr ved anmodning om genoptagelse Retsinformation · 7. oktober 2008
- Over-/underordnelsesbeføjelser mellem Socialministeriet og Den Sociale Sikringsstyrelse Retsinformation · 8. november 2005
- 2010 4-1. Statsforvaltnings kompetence vedrørende spørgsmål om kommunes notatpligt – retsgrundsætning eller god forvaltningsskik? Retsinformation · 17. december 2010
- Ordblind forbudt at rette telefonisk henvendelse til Familiestyrelsen Retsinformation · 13. juni 2008
- 2011 20-1. Kommunes krav om tilbagebetaling af erstatning for tabt arbejdsfortjeneste til kommunalbestyrelsesmedlem Retsinformation · 25. februar 2011