Undladelse af at besvare spørgsmål fra borger
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Undladelse af at besvare spørgsmål fra borger
Roskilde Amt modtog i marts 2000 en anmeldelse fra A om
anvendelse af affaldsforbrændingsslagger til bundsikring af en ny lade og
plads på en landbrugsejendom. Amtet oplyste i breve af 28. og 29. marts 2000
til anmelderen at det var amtets vurdering at slaggerne kunne udlægges som
beskrevet i anmeldelsen og i en senere telefonisk henvendelse. Det fremgår
videre at Hvalsø Kommune over for anmelderen gav udtryk for at opførelsen af
bygningen ikke krævede landzonetilladelse, og denne vurdering blev
efterfølgende tiltrådt af Hovedstadens Udviklingsråd. Sagen om
landzonetilladelse blev indbragt for Naturklagenævnet som imidlertid afviste
at
behandle sagen. A klagede til Tilsynsrådet for Roskilde Amt over at Hvalsø
Kommune ikke levede op til kravene til god forvaltningsskik, men tilsynsrådet
afviste i brev af 29. august 2000 at behandle klagen. Denne sag indbragte A
for Indenrigsministeriet, men i brev af 6. oktober 2000 meddelte ministeriet
A
at ministeriet ikke fandt grundlag for at antage at tilsynsrådets brev var
udtryk for en urigtig retsopfattelse eller hvilede på et urigtigt faktisk
grundlag.
I 2000-2002 fandt der en brevveksling sted mellem A og Hvalsø
Kommune om sagen. I den forbindelse stillede A kommunen 12 spørgsmål i et
brev
af 3. juli 2000, og A rykkede flere gange siden kommunen for svar på disse
spørgsmål.
Den 19. september 2002 klagede A til Tilsynsrådet for Roskilde
Amt over kommunens tilsyn med anvendelsen af affaldsslagger på den nævnte
landbrugsejendom. I den anledning anmodede tilsynsrådet kommunen om en
udtalelse.
I et andet brev af 19. september 2002 klagede A til mig
angående det samme spørgsmål. Jeg svarede A i et brev af 27. september 2002.
Læs alt
Jeg meddelte at jeg ikke ville foretage mig noget i anledning af A’s
henvendelse da sagen var under behandling hos tilsynsrådet, og jeg bad derfor
A afvente tilsynsrådets svar før han tog stilling til om der var grundlag for
at klage til mig.
I et brev af 13. november 2002 til Hvalsø Kommune rykkede A for
svar på en række henvendelser fra ham til kommunen. I et samtidigt brev til
mig
klagede A over Hvalsø Kommunes sagsbehandling, og i den forbindelse stillede
han en række spørgsmål. Spørgsmålene var markeret med punktopstilling og
skrevet i kursiv. Brevet indeholdt 32 spørgsmål og var på otte sider, men jeg
modtog kun de første syv sider. Dem sendte jeg ved brev af 22. november 2002
videre i kopi til borgmesteren i Hvalsø Kommune som en anmodning fra A om at
kommunen besvarede de spørgsmål som han stillede i brevet. Jeg bad samtidig A
om selv at sende den sidste side af brevet til kommunen hvilket han gjorde
med
et brev af 24. november 2002. På denne side havde A bl.a. skrevet følgende:
”Jeg er fortsat uden svar fra kommunen på mine breve af 3. juli,
14. juli, 6. august, 12. august, 19. august, 26. august, 3. september, 8.
september, 17. september 2000, 23. september 2001 og 19. september 2002
tillige med mine breve af 18. oktober 2002, 24. oktober 2002, 31. oktober
2002
(sidstnævnte 3 breve er tilsendt Folketingets Ombudsmand i kopi).”
I et brev af 24. november 2002 til Hvalsø Kommune kommenterede A
sagen angående sin klage idet sagen var optaget på dagsordenen for
kommunalbestyrelsens næstkommende møde. Efter en omtale af en tidligere
henvendelse til Miljø- og Energiministeriet skrev A bl.a. følgende:
”Den 19. september 2002 afholdtes – i anden anledning – møde
mellem repræsentanter for (V)-vej
i
(B)-by, Hvalsø Kommunes Tekniske
Forvaltning og kommunens Social- og Miljøudvalg. I mødet oplyser jeg
forvaltningen
og udvalget om klagerne til tilsynsråd og ombudsmand. Teknisk forvaltning
fastholdt
imidlertid på mødet, at kommunen ingen tilsynsforpligtelse havde ved
anvendelsen
af affaldsslagger. Jeg gav derfor forvaltningen en kopi af førnævnte
skrivelse
fra Miljø- og Energiministeriet, ligesom forvaltningen fik udleveret kopi af
mit brev af 19. september 2002 til kommunen samt kopier af mine klager til
ombudsmand og tilsynsråd. Formanden for udvalget medgav mig i mødet, at jeg i
relation til kommunens behandling af sagskomplekset omkring
udlejningslagerhallen
havde fået en urimelig behandling. (Kopier af mine breve af 19. september
2002 er vedlagt).
En uge efter (26. september 2002) afholdtes – på (C)’s
initiativ et møde mellem afdelingsingeniør (D), (C) og undertegnede. I dette
møde blev jeg lovet skriftligt svar på alle mine ubesvarede breve og
spørgsmål
til kommunen inden 10. oktober 2002.
Jeg er pr. dags dato fortsat uden svar på mine breve til
kommunen af 3. juli 2000, 14. juli 2000, 6. august 2000, 12. august 2000, 19.
august 2000, 26. august 2000, 3. september 2000, 7. september 2002, 8.
september 2000, 17. september 2000, 23. september 2001 og 19. september 2002,
18. oktober 2002, 24. oktober 2002, 31. oktober 2002, 13. november 2002 og
21.
november
2002.”
I et brev af 26. november 2002 afgav kommunen en udtalelse til
Tilsynsrådet for Roskilde Amt. Kommunen skrev bl.a. følgende:
”Klager (A) fremførte på et møde mellem (B)-by Bylaug og Social-
og miljøudvalget den 19. september 2002, at han havde fremsendt skrivelser,
der ikke var besvaret af Hvalsø Kommune. På mødet aftaltes et nyt møde den
26.
september.
Formanden for Social- og miljøudvalget (C) afholdt den 26.
september 2002 et møde med klager (A). I mødet deltog desuden forv.chef (D).
På
mødet forsikrede kommunen, at klager skulle have svar på de spørgsmål, der
ikke måtte være besvaret. Kommunen anmodede klager om at opgøre, hvilke
spørgsmål der manglede svar på. Dette fandt klager ikke anledning til at
gøre,
men svarede, at det måtte kommunen selv vurdere. Endvidere fremførte klager,
at mange af hans spørgsmål var polemiske og ikke mulige at svare på.”
Brevvekslingen mellem A og Hvalsø Kommune fortsatte i den
følgende periode. Bl.a. rykkede A i et brev af 12. december 2002 for svar på
tidligere henvendelser til kommunen, herunder brevet af 3. juli 2000, og i et
brev af 14. december 2002 anmodede A kommunen om at besvare nogle spørgsmål i
forbindelse med en tidligere anmodning om aktindsigt, og han rykkede for svar
på tidligere henvendelser til kommunen.
I et brev af 20. december 2002 bekræftede Hvalsø Kommune at
kommunen havde modtaget A’s breve af 12. og 14. december 2002, og
oplyste at
han ville modtage svar på brevene medio januar 2003.
I breve af 23. december 2002 samt 3., 10. og 16. januar 2003
rykkede A for svar på sin klage af 13. november 2002.
Hvalsø Kommune bekræftede i et brev af 16. januar 2003 at
kommunen havde modtaget A’s breve af 23. december 2002 samt 3. og 10.
januar
2003. Desuden oplyste kommunen at den desværre ikke som lovet i brevet af 20.
december 2002 så sig i stand til at give A svar på hans henvendelser medio
januar 2003, men kommunen oplyste at A kunne forvente at få svar ultimo
januar/primo februar, også på hans klage af 13. november 2002.
I et brev af 17. januar 2003 besvarede kommunen A’s brev af 16.
januar 2003 med en henvisning til sit eget brev af 16. januar 2003, og
kommunen
tilføjede at den forventede at kunne give ham et svar ultimo januar/primo
februar.
A henvendte sig til mig i breve af 16. og 17. januar 2003. Det
fremgik af A’s klage at han var utilfreds med at kommunen ikke havde
oplyst
hvornår hans henvendelse af 13. november 2002 ville blive besvaret, og A
spurgte
om jeg kunne udvirke at kommunen besvarede hans henvendelser.
Jeg meddelte A i et brev af 23. januar 2003 at jeg havde
besluttet ikke at foretage mig mere i sagen. I den forbindelse henviste jeg
bl.a. til at kommunen havde oplyst at A kunne forvente svar i slutningen af
januar eller begyndelsen af februar 2003.
I brev af 10. februar 2003 meddelte Hvalsø Kommune A at kommunen
efter en gennemgang af hans skrivelser var af den opfattelse at alle forhold
var blevet belyst og besvaret i den pågældende sag. Hvalsø Kommune tilføjede
at kommunen havde vist vilje til at besvare de spørgsmål som A mente måtte
restere
ubesvarede, men det havde ikke været muligt for kommunen at få disse
spørgsmål
præciseret. Da kommunen ikke så muligheder for at tilvejebringe
besvarelser/beslutninger som A fandt tilfredsstillende, meddelte kommunen ham
at den ikke så sig i stand til at besvare yderligere henvendelser fra ham i
denne sag.
A klagede til mig på ny den 11. februar 2003, og den 2.
september 2003 bad jeg Hvalsø Kommune om en udtalelse i anledning af hans
klage. I den forbindelse bad jeg bl.a. kommunen om i udtalelsen at komme ind
på
spørgsmålet om i hvilket omfang kommunen havde besvaret A’s brev af 3.
juli
2000. Under henvisning til Hvalsø Kommunes breve af 20. december 2002 samt
16.
januar og 10. februar 2003 bad jeg desuden kommunen om i udtalelsen at komme
ind på hvad kommunen havde foretaget sig for at få præciseret de spørgsmål
som
A mente måtte restere ubesvarede. Jeg bad endvidere kommunen om i udtalelsen
at komme ind på spørgsmålet om på hvilken måde kommunen havde besvaret de
klager og spørgsmål som fremgik af A’s breve af 13. november samt 12. og
14.
december 2002. Endelig bad jeg kommunen om i udtalelsen at komme ind på den
nærmere forståelse af det i brevet af 10. februar 2003 anførte hvorefter
kommunen
ikke så sig i stand til at besvare yderligere henvendelser fra A i den
pågældende sag.
I et brev af 29. juli 2003 tog Tilsynsrådet for Roskilde Amt
stilling til den klage som A havde indbragt for tilsynsrådet i brevet af 19.
september 2002. Tilsynsrådet udtalte at det var en mangel at der ikke forelå
notater som dokumenterede at kommunen havde ført tilsyn med at byggearbejdet,
herunder anvendelsen af 1600 tons affaldsslagger, skete i overensstemmelse
med
de dagældende regler. Tilsynsrådet gav endvidere udtryk for at kommunen ved
en
senere besigtigelse og udarbejdelse af tilsynsrapport havde rettet op på det
mangelfulde tilsyn. Tilsynsrådet fandt i øvrigt at kommunen ikke havde
handlet
i strid med lovgivningen, men tilføjede at det lå uden for tilsynsrådets
kompetence
at tage stilling til om kommunen havde levet op til god forvaltningsskik.
I et brev af 2. december 2003 afgav Hvalsø Kommune en udtalelse
i anledning af A’s klage til mig. Kommunen skrev følgende:
”
Ombudsmanden anmoder specielt om, at Hvalsø Kommune i udtalelsen
kommer ind på spørgsmålet om i hvilket omfang kommunen har besvaret
(A)’s brev
af 3. juli 2000.
I skrivelsen stiller klager flere spørgsmål vedrørende
planstatus (punkterne 1-5) for arealet (del af matr.nr. (X)), hvorpå
bygningen
er opført. I henhold til klager, har der været givet forskellige modstridende
oplysninger om ejendommens planstatus. Det pågældende areal er beliggende i
landzone og udenfor lokalplanens områdeafgrænsning, dermed er amtet
zonemyndighed. Hvis bygningen var opført på areal indenfor lokalplanens
områdeafgrænsning havde Hvalsø Kommune været zonemyndighed. I øvrigt skal der
til bygninger, som er nødvendige for landbrugets drift ikke indhentes
tilladelse,
når de er beliggende sammen med eller i nærheden af eksisterende
landbrugsbygninger – i sådanne tilfælde skal bygningen alene anmeldes
til kommunen.
Denne bygning er vurderet til at være nødvendig for landbrugets drift og
kræver derfor ikke en tilladelse i h.t. planloven.
Skrivelsens punkt 6 omhandler støjproblemer fra hallen. Klager
fremfører at det ikke er eventuel støj fra hallen, spørgsmålet angår, men
reflekteret støj fra trafikken på amtsvejen gennem (B)-by med henvisning til
lov om planlægning. Hvalsø Kommune kan ikke behandle sagen i forhold til lov
om
planlægning, idet samtlige ejendomme i (B)- by er beliggende i landzone, og
at
kompetencen i henhold til denne lovgivning på det pågældende tidspunkt
henhørte under Roskilde Amt og HUR.
Punkt 7 om eksisterende bygningers rummelighed.
Landsbrugsejendommes rummelighed drejer sig ikke alene om frihøjder, men
snarere om bygningernes kapacitet i forhold til landbrugsdriften.
Punkt 8 om udlejning af driftsbygninger. Spørgsmålet om udlejede
bygninger er irrelevant i kommunens sagsbehandling. Der henvises i øvrigt til
svaret under punkterne 1-5.
Punkt 9 om amtets intervenering i sagen. Kommunen finder ikke at
spørgsmålet har nogen relevans i sagsbehandlingen og at spørgsmålet er
polemisk.
Punkt 10 om ankeskrivelse af 23. april 2000. Kommunen finder
ikke at spørgsmålet har nogen relevans i sagsbehandlingen og at spørgsmålet
er
polemisk.
Punkt 11 om kendelse fra Fredningsnævnet. Fredningskendelsen er
ikke til hinder for opførelse af landbrugsbygninger. Formålet er netop at
sikre landbrugsdriften i området og begrænse antallet af boligbebyggelser.
Det samme forhold er gældende for eventuel naturpark. I henhold til fredning
og
naturpark er det mere hensigtsmæssigt at placere landbrugsbygninger i
umiddelbar tilknytning til eksisterende bebyggelse end at placere dem i det
åbne land.
Punkt 12 om tilladelse til at udlægge affaldsslagger.
Tilladelsen kræver, at affaldsslagger forsegles, således at regnvand ikke kan
sive gennem det udlagte affaldsslagger og videre ned til grundvandet. Der kan
således udlægges affaldsslagger uden for hallen, når arealet forsegles, hvis
vandgennemtrængning i slagger-laget hindres.
Hvalsø Kommune mener, at klager tidligere har fået disse
spørgsmål besvaret af Hvalsø Kommune skriftligt og/eller mundtligt i
forbindelse med de møder udvalgsformanden og forvaltningen har afholdt med
klager. Endvidere er mange spørgsmål besvaret af andre myndigheder, samt en
del spørgsmål er udenfor kommunens myndighedsområde og andre af polemisk
karakter, som det ikke er kommunen muligt at svare på, hvilket klager i
øvrigt
personligt har tilkendegivet overfor udvalgsformanden.
Da kommunen mener at have svaret på alle spørgsmål, har
udvalgsformanden anmodet klager om at formulere de ubesvarede spørgsmål,
hvilket klager ikke har ønsket, men svaret at det kunne kommunen selv gøre.
Hvalsø Kommune finder derfor, at det ikke er muligt at hjælpe
klager yderligere i denne sag.”
A kommenterede Hvalsø Kommunes udtalelse i et brev af 25.
december
2003. A
skrev bl.a. følgende:
”1. Kommentarer til
konkrete afsnit i kommunens besvarelse.
Til besvarelsens afsnit 11
(’Hvalsø Kommune mener ’)
Jeg har ingen spørgsmål fået besvaret ved den ene lejlighed hvor
jeg har haft mulighed for at drøfte sagen med udvalgsformanden og ingeniør (
)
Hvalsø Kommune.
Lejligheden var et meget kort møde, hvor jeg udtalte, at jeg var
af den opfattelse, at enkelte af de spørgsmål jeg havde stillet kommunen
ville kommunen få endog meget svært ved at besvare tilfredsstillende. Ved
samme
møde udtalte jeg, at en velfungerende kommunal administration ikke behøvede
spørge en klager hvilke klagepunkter kommunen ikke havde besvaret. På mødet,
der fandt sted den 26. september 2002, lovede kommunen mig at have besvaret
alle udestående spørgsmål inden 14 dage!
Jeg har – efterfølgende – overfor kommunen helt præcist i flere
skrivelser til kommunen angivet hvilke spørgsmål kommunen ikke har besvaret.
(Der er til Folketingets Ombudsmand tilgået kopier af disse
skrivelser.)”
Jeg bad den 5. januar 2004 Hvalsø Kommune om eventuelle
bemærkninger til det som A havde anført i brevet af 25. december 2003.
Kommunen
meddelte mig i brev af 2. januar [skal være februar; min bemærkning] 2004 at
kommunen ingen bemærkninger havde til A’s brev.
Ombudsmandens udtalelse
”Jeg har begrænset min undersøgelse til spørgsmålet om Hvalsø Kommunes
besvarelse af Deres breve af 3. juli 2000 samt 13. november og 12. og 14.
december 2002. Ombudsmanden afgør selv om en klage giver tilstrækkelig
anledning til undersøgelse (§ 16, stk. 1, i lov nr. 473 af 12. juni 1996 om
Folketingets Ombudsmand).
Hvalsø Kommune har anført at de spørgsmål som fremgik af Deres brev af 3.
juli 2000, er blevet besvaret tidligere, herunder i forbindelse med de møder
formanden for social- og miljøudvalget og forvaltningen har afholdt med Dem.
De har bestridt at kommunen på et møde med Dem har besvaret spørgsmålene.
Ombudsmandsinstitutionen er ikke egnet til at afklare et bevisspørgsmål som
det foreliggende fordi ombudsmanden i almindelighed ikke har mulighed for at
afhøre vidner i sagen, men behandler klager på et skriftligt grundlag. En
endelig konstatering af i hvilket omfang de spørgsmål
som fremgik af Deres brev af 3. juli 2000, er blevet besvaret mundtligt under
et møde, vil derfor ikke kunne gennemføres inden for rammerne af min
undersøgelse. Jeg foretager mig derfor ikke yderligere angående dette
forhold.
Hvalsø Kommune bekræftede i brevet af 20. december 2002 til Dem
at kommunen havde modtaget Deres breve af 12. og 14. december 2002, og
kommunen oplyste samtidig at De ville modtage svar på brevene medio januar
2003. I brevet af 16. januar 2003 oplyste kommunen at den desværre ikke som
lovet så sig i stand til at give Dem svar på Deres henvendelser medio januar
2003, men kommunen oplyste at De kunne forvente at få svar ultimo
januar/primo
februar, også på Deres klage af 13. november 2002. Kommunen bekræftede dette
tilsagn i brevet af 17. januar 2003. I brev af 10. februar 2003 meddelte
kommunen Dem imidlertid at den efter en gennemgang af Deres skrivelser var af
den opfattelse at alle forhold var blevet belyst og besvaret i den pågældende
sag. Kommunen tilføjede at den havde vist vilje til at besvare de spørgsmål
som De mente måtte restere ubesvarede, men det havde ikke været muligt for
kommunen at få disse spørgsmål præciseret. Da kommunen ikke så muligheder for
at tilvejebringe besvarelser/beslutninger som De fandt tilfredsstillende,
meddelte
kommunen Dem at den ikke så sig i stand til at besvare yderligere
henvendelser
fra Dem i denne sag.
I min henvendelse til Hvalsø Kommune bad jeg kommunen om en
udtalelse om sagen, og jeg bad kommunen om i den forbindelse bl.a. at oplyse
hvad kommunen havde foretaget sig for at få præciseret de spørgsmål som De
mente måtte restere ubesvarede. Jeg bad endvidere kommunen om i udtalelsen at
komme ind på spørgsmålet om på hvilken måde kommunen havde besvaret de klager
og spørgsmål som fremgik af Deres breve af 13. november samt 12. og 14.
december 2002. Endelig bad jeg kommunen om i udtalelsen at komme ind på den
nærmere forståelse af det i brevet af 10. februar 2003 anførte hvorefter
kommunen ikke så sig i stand til at besvare yderligere henvendelser fra Dem i
den pågældende sag. Hvalsø Kommune har ikke besvaret denne del af min
henvendelse.
Brevet af 13. november 2002 indeholder 32 spørgsmål som er
markeret ved hjælp af punktopstilling og anvendelsen af kursivskrift. Jeg må
lægge til grund at Hvalsø Kommune var i tvivl om i hvilket omfang disse
spørgsmål tidligere var blevet besvaret, og det ville derfor have været bedst
stemmende med god forvaltningsskik hvis kommunen havde undersøgt om de
spørgsmål som dette brev indeholdt, var blevet besvaret tidligere. En sådan
undersøgelse kunne være foretaget i perioden mellem den 13. november 2002 og
den 16. januar 2003 hvor kommunen gav tilsagn om at besvare Deres brev af 13.
november 2002, og den kunne være gennemført ved en gennemgang af de breve som
kommunen tidligere havde sendt. I det omfang de nævnte spørgsmål var blevet
besvaret mundtligt, burde der i overensstemmelse med god forvaltningsskik
have
været foretaget notat herom, og et sådant notat kunne indgå i den nævnte
undersøgelse. Hvis der ikke var taget de fornødne notater og der af denne
grund ikke var sikkerhed for at bestemte spørgsmål var blevet besvaret
mundtligt, måtte kommunen enten anse disse spørgsmål for ubesvarede eller
rette henvendelse til Dem for at få afklaret om De anså disse nærmere angivne
spørgsmål for ubesvarede. Det er således min opfattelse at når der trods
nærmere undersøgelser er tvivl om hvorvidt en myndighed har besvaret de
spørgsmål den har modtaget fra en borger, kan myndigheden anmode den
pågældende borger om at bistå med at afklare hvilke spørgsmål der ikke er
blevet besvaret; men myndigheden kan i almindelighed ikke undlade at foretage
de her nævnte undersøgelser med henvisning til at den pågældende borger ikke
har ønsket at medvirke til at præcisere hvilke spørgsmål der må anses for
ubesvaret.
Ud over de nævnte spørgsmål indeholder Deres brev af 13.
november 2002 en opremsning af 14 tidligere breve fra Dem til kommunen som De
anså for ubesvarede. Hovedparten af disse breve havde De også tidligere
rykket
for svar på. Efter min opfattelse havde det været bedst stemmende med god
forvaltningsskik hvis kommunen ved en gennemgang af sin journal havde sikret
sig at den havde modtaget de pågældende breve, og at de var blevet besvaret.
Deres breve af 12. og 14. december 2002 er væsentligt kortere og
indeholder færre spørgsmål end brevet af 13. november 2002. Også i disse
breve
bliver det oplyst at en række tidligere breve fra Dem til Hvalsø Kommune ikke
er blevet besvaret, men det er kun delvist præciseret hvilke breve det drejer
sig om. Kommunen meddelte Dem i brevene af 20. december 2002 og 16. januar
2003 at De ville modtage svar på Deres breve af 12. og 14. december 2002. Det
ville derfor have været bedst stemmende med god forvaltningsskik hvis
kommunen
på samme måde som nævnt ovenfor havde undersøgt nærmere hvilke af de
spørgsmål
som disse to breve indeholdt, der allerede var blevet besvaret. Endvidere
burde kommunen på samme måde som nævnt ovenfor have undersøgt nærmere om
kommunen havde modtaget og besvaret de tidligere breve fra Dem til kommunen
der i brevene af 12. og 14. december 2002 var omtalt som ubesvarede, og som
samtidig var tilstrækkeligt identificerede.
Det skal understreges at den omstændighed at kommunen efter reglerne
for god forvaltningsskik burde have undersøgt hvilke breve og spørgsmål fra
Dem som ikke var blevet besvaret, ikke indebærer at kommunen havde pligt til
at besvare samtlige spørgsmål som De har stillet.
Forvaltningsloven (lov nr. 571 af 19. december 1985 som senest
ændret ved lov nr. 382 af 6. juni 2002) indeholder følgende bestemmelser i §
7:
’
§ 7.
En
forvaltningsmyndighed skal i fornødent omfang yde vejledning og bistand til
personer, der retter henvendelse om spørgsmål inden for myndighedens
sagsområde.
Stk. 2.
Modtager en
forvaltningsmyndighed en skriftlig henvendelse, som ikke vedrører dens
sagsområde,
videresendes henvendelsen så vidt muligt til rette myndighed.’
Derudover indeholder loven bestemmelser om bl.a. begrundelse og
aktindsigt. Også offentlighedsloven og lov om aktindsigt i miljøoplysninger
indeholder bestemmelser om aktindsigt. Disse bestemmelser suppleres af
ulovbestemte regler og af reglerne for god forvaltningsskik.
En anmodning fra en borger om at blive bekendt med oplysninger i
bestemte sager eller dokumenter skal efterkommes af den pågældende myndighed
medmindre den er omfattet af en af undtagelsesbestemmelserne i lovgivningen
om
aktindsigt. Reglerne om aktindsigt tager ikke sigte på de tilfælde hvor en
borgers ønske om oplysninger ikke er udformet som en anmodning om indsigt i
bestemte
sager eller dokumenter, men de vil i et vist omfang være omfattet af
bestemmelsen i forvaltningslovens § 7, stk. 1, om vejledningspligt. Det må
imidlertid efter min opfattelse anses for bedst stemmende med god
forvaltningsskik at en myndighed – også i tilfælde som ikke er omfattet
af lovgivningens
regler om aktindsigt og vejledningspligt – så vidt muligt besvarer de
spørgsmål
som den modtager fra borgerne. Dette udgangspunkt må dog begrænses eller
fraviges i en række tilfælde. Således er en myndighed naturligvis ikke
berettiget til at tilsidesætte lovgivningens regler om tavshedspligt og om
behandling af personoplysninger. På samme måde kan det ikke forlanges at en
myndighed besvarer et spørgsmål der ikke angår den pågældende myndighed, da
sådanne spørgsmål bør oversendes til den relevante myndighed i
overensstemmelse med princippet i forvaltningslovens § 7, stk. 2.
Udgangspunktet må også fraviges i andre tilfælde. Det vil således
normalt ikke kunne kræves at en myndighed besvarer et spørgsmål hvis
myndigheden for nylig har besvaret et tilsvarende spørgsmål fra den samme
borger. Normalt vil det heller ikke kunne kræves at en myndighed giver et
indholdsmæssigt
fuldt dækkende svar på et spørgsmål hvis dette forudsætter at myndigheden
udfolder en ganske betydelig indsats for at klarlægge bestemte forhold. Dette
gælder navnlig hvis spørgsmålet kun har ringe betydning for den pågældende
borger eller for offentligheden.
Ved bedømmelsen af i hvilket omfang en myndighed bør svare på
spørgsmål fra en borger, må spørgsmålets karakter også tages i betragtning.
Hvis spørgsmålet efter sit indhold ikke er en anmodning om at få oplysninger
om
et bestemt forhold, men derimod angår begrundelsen for bestemte handlinger
eller undladelser fra myndighedens side, må der således ved vurderingen af
myndighedens svar lægges vægt på om den har fulgt de begrundelsesregler der
følger af forvaltningsloven og af reglerne for god forvaltningsskik. Er der
tale
om et spørgsmål som efter sit indhold må anses for en kritik af myndigheden
snarere end en anmodning om at få oplysninger om et bestemt forhold, må det
ved bedømmelsen af svaret indgå om myndigheden i rimeligt omfang har besvaret
denne kritik. Såfremt en borger stiller en myndighed et spørgsmål der
vedrører
den pågældendes retsstilling i forhold til myndigheden, må myndigheden
besvare
spørgsmålet i overensstemmelse med bestemmelsen om vejledningspligt i
forvaltningslovens § 7, stk. 1, og de uskrevne regler om vejledningspligt.
På visse forvaltningsområder gælder der særlige regler om
myndighedernes pligt til at informere og vejlede borgerne, og myndighederne
må
naturligvis sikre sig at disse regler følges. Som et eksempel på en sådan
regel
kan nævnes § 5 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale
område.
På miljøområdet må særlig bestemmelserne i Århuskonventionen (konvention om
adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt
adgang
til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet) tages i betragtning.
Konventionens formål er bl.a. at fastslå myndighedernes aktive
oplysningspligt
over for borgerne og at sikre offentlighedens mulighed for at deltage i
myndighedernes
beslutningsproces.
Der kan ikke opstilles bestemte regler for hvor hurtigt en
myndighed bør besvare en henvendelse fra en borger, men generelt bør sager
der behandles af offentlige myndigheder, behandles så hurtigt som muligt.
Jeg har gjort Hvalsø Kommune bekendt med min opfattelse, og jeg
har henstillet til kommunen at den genoptager behandlingen af sagen med
henblik på at fastslå i hvilket omfang kommunen allerede har besvaret de
spørgsmål som brevene af 13. november samt 12. og 14. december 2002
indeholder,
og i hvilket omfang kommunen allerede har besvaret de nærmere angivne breve
om hvilke det i disse tre breve er anført at de ikke er blevet besvaret, og
at
kommunen herefter tager stilling til i hvilket omfang de spørgsmål og breve
som
ikke tidligere er blevet besvaret, bør besvares.”
Lignende dokumenter
- Kommunes svar på spørgsmål fra borger Retsinformation · 5. oktober 2006
- Afslag på opførelse af svinestald. Hjemmel. Begrundelse. Klagevejledning Retsinformation · 21. oktober 2005
- Vejledning om administration af transportkorridorerne i hovedstadsområdet Retsinformation · 25. juni 2011
- Naturklagenævnets sagsbehandlingstid i sager om indvinding af råstoffer Retsinformation · 7. oktober 2008
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om planlægning og lov om Hovedstadens Udviklingsråd (Ændring af reglerne om landzoneadministrationen og reglerne om planlægning til butiksformål) Retsinformation · 3. januar 2003
- Afgørelse om byggeri truffet efter lokalplan og ikke efter landzoneregler Retsinformation · 7. oktober 2008