Spring til indhold

Retsinformation

Nedsættelse af kontanthjælp

FOU nr 2005.434UdtalelserFolketinget5. oktober 2006

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Nedsættelse af kontanthjælp. Begrundelse og

klagevejledning. Dispensation fra klagefrist

Det fremgår af sagen at A fra

Århus Kommune modtog en meddelelse om reduktion af sin kontanthjælp. Af

meddelelsen fremgik bl.a. følgende:

”Udskrivningsdato

27.06.03

Dispositionsdato

01.07.03

25 forsørgelsespligt for børn

01.07.03

–

31.07.03

: -

500,00”

På baggrund heraf rettede A

henvendelse til Århus Kommune for at få en forklaring på nedsættelsen af sin

kontanthjælp. Kommunen besvarede A’s henvendelse ved brev af

3. september 2003

hvori

bl.a. følgende anføres:

”Vedr. forespørgsel om nedsættelsen

af hjælpen med kr. 516,00 pr. måned, så har jeg undersøgt det nærmere.

Lovteksten ser således ud:

’ i perioder, hvor den

pågældende har modtaget støtte efter lov om social service til pasning af

handicappet barn, nærtstående med handicap eller alvorlig sygdom eller døende

nærtstående og efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel til pasning af

alvorligt sygt barn ’

Jf. ovenstående lovtekst ses

Læs alt

I ikke at være omfattet af reglerne, hvor der ses bort fra nedsættelsen,

hvorfor der fortsat trækkes kr. 516,00 af kontanthjælpen hver måned.”

Ved brev af

20. september 2003

anmodede A Århus Kommune om at revurdere afgørelsen om nedsættelse af hendes

kontanthjælp. I den forbindelse anførte A bl.a. at der efter hendes

opfattelse

ikke skulle ske nedsættelse af kontanthjælpen idet hun passede sin psykisk

syge

mand, ligesom hun havde to børn med søvn- og jalousiproblemer.

Kommunen henviste ved brev af

23. september 2003

til det tidligere brev hvor det var oplyst at A ikke var omfattet af reglerne

i

lov om aktiv socialpolitik, § 25, stk. 10.

Den 13. oktober 2003

anmodede A på

ny Århus Kommune om at vurdere sagen. A henviste igen til at hun passede sin

psykisk syge mand, og at hun havde to børn med søvn- og jalousiproblemer.

Århus

Kommune videresendte

den

16. oktober 2003

sagen til Det Sociale Nævn for Århus Amt. I

kommunens brev anføres følgende:

”Der klages over afgørelse

01.07.03

– ankefristen ses

at være overskredet.

Vedlagt skrivelser fra (A)

samt relevante breve og Journalnotater.”

Det sociale nævn afviste

den 23. oktober 2003

at

behandle sagen på grund af overskridelse af klagefristen. I nævnets afgørelse

anføres bl.a. følgende:

”Det fremgår af sagen, at

kommunens afgørelse om nedsættelse af kontanthjælpen med 516 kr. pr. måned er

meddelt (A)

den 1. juli 2003.

(A) har efter det oplyste modtaget korrekt klagevejledning.

(A)’s klage ses indgået i

kommunen

den 3. september

2003, og klagefristen på 4 uger er således ikke overholdt.

Det fremgår af § 67 i lov om

retssikkerhed og administration, at klage til Det Sociale Nævn skal indgives

inden 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen.”

Ved brev af

30. oktober 2003

til det

sociale nævn anførte A at hun ikke havde modtaget nogen skriftlig afgørelse

om

nedsættelse af kontanthjælpen pr.

1. juli 2003, og at hun heller ikke havde modtaget nogen

klagevejledning.

Endvidere mødte A’s mand op i

statsamtet og oplyste at han havde klaget umiddelbart efter at A havde

modtaget

kontanthjælpen for juli 2003.

Det sociale nævn meddelte A

den 5. november 2003

at

nævnet havde besluttet at optage sagen til behandling idet der ikke var

formodning for at klagefristen var sprunget.

Det sociale nævn stadfæstede

den 13. november 2003

kommunens afgørelse. I nævnets afgørelse anføres bl.a. følgende:

”Begrundelse.

1. Nedsættelse af

kontanthjælp.

Efter § 25, stk. 5 i

aktivloven skal kontanthjælpen til ægtepar, hvor en eller begge modtager

kontanthjælp

nedsættes med 516 kr. pr. person, når en af ægtefællerne har modtaget hjælpen

i

6 sammenhængende måneder.

Nævnet finder, at Deres kontanthjælp

skal nedsættes med 516 pr.

1.

juli 2003.

Nævnet har ved afgørelsen

lagt afgørende vægt på, at De har modtaget kontanthjælp i mere end 6 måneder.

De har således ikke i løbet af denne periode modtaget ydelser efter

serviceloven eller dagpengeloven og da der heller ikke er tale om, at De har

haft børnepasningsorlov, er der ikke mulighed for at dispensere fra

bestemmelsen.

Deres oplysninger om, at De

passer Deres syge mand i hjemmet, kan ikke føre til andet resultat, da De

ikke

modtager særlig støtte efter serviceloven.”

A anmodede ved brev af

10. december 2003

det

sociale nævn om at revurdere hendes sag idet hun fastholdt at hun var

omfattet

af persongruppen i aktivlovens § 25, stk. 10, nr. 2. Det sociale nævn

meddelte

ved brev af

16. december

2003

at nævnet fastholdt afgørelsen af

13. november 2003

med den deri

anførte begrundelse. Nævnet sendte samtidig sagen til Den Sociale

Ankestyrelse

(nu Ankestyrelsen).

Den 19. december 2003

afviste

Ankestyrelsen at behandle A’s sag da den ikke havde principiel eller

generel

betydning.

Foreningen X rettede på A’s

vegne igen henvendelse til Ankestyrelsen. Foreningen X anførte bl.a. at

aktivlovens § 25, stk. 10, burde fortolkes udvidende i A’s situation.

Ved brev

af

15. januar 2004

meddelte Ankestyrelsen at det af foreningen X anførte ikke kunne føre til et

andet resultat, og at afgørelsen derfor blev fastholdt.

Den 19. februar 2004

klagede A til mig over

myndighedernes afgørelser.

Jeg anmodede

den 10. marts 2004

Ankestyrelsen, det sociale nævn og kommunen om en udtalelse i anledning af

A’s

klage. Jeg bad særligt kommunen om at udtale sig om hvorvidt kommunen havde

meddelt A afgørelsen om nedsættelse af kontanthjælp pr.

1. juli 2003. Hvis dette ikke var

tilfældet, bad jeg kommunen, nævnet og Ankestyrelsen om at forholde sig til

konsekvensen heraf set i relation til den afgørelse som myndighederne havde

truffet.

Århus Kommune fremkom med en

udtalelse

den 20. april

2004. Heri anføres bl.a. følgende:

”Det kan til sagen oplyses,

at vi har opfattet lovændringen vedr. ægtefællereduktion således, der er tale

om et fuldt lovreguleret område med meget detaljerede retsregler, hvor vores

opgave alene har været, at foretage en konkret og praktisk udmøntning af en

given lovgivning.

Undtagelsesbestemmelserne

(’døde perioder’) i LAS § 25, stk. 10 er på tilsvarende vis

forstået som

endelige og udtømmende, og der indgår således ikke noget skøn i afgørelserne.

Dette er stadfæstet ved

efterfølgende behandling i Det Sociale Nævn.

Netop pga. af lovændringens

meget generelle karakter er der anvendt en relativ bred informationsmetode:

1) Ved lovens ikrafttrædelse

pr.

1. jan. 2003

er der via udtræk fra kommunens ydelsesregister udsendt informationsskrivelse

til alle ydelsesmodtagere. Kopi heraf vedlagt – alle skrivelser var

forsynet

med navn og adr.

2) Da lovændringen først

havde praktisk effekt efter 6 mdr. er der senere på foråret suppleret med

annonceringer i den lokale presse.

3) Endelig fremgår den

foretagne ægtefælle-reduktionen af den specifikation, som altid fremsendes

til

borgerne i forbindelse med at ydelser udbetales.

Det skal nævnes, at der så i

øvrig sker en faktuel fejl ved udbetaling i august måned, og at fejlen herfra

søges rette på en forkert måde. Dette fremgår af DSN-afgørelsen, og er

naturligvis efterfølgende korrigeret.”

Af kommunens

informationsskrivelse fremgår bl.a. følgende:

”Til kontanthjælpsmodtagere i

Århus Kommune

Folketinget har d.

11.12.02

vedtaget nogle

ændringer i Lov om Aktiv Socialpolitik, som træder i kraft d.

1. januar 2003. Ændringerne

vedrører ydelserne til kontanthjælpsmodtagere.

Vi informerer her om

ændringerne til alle kontanthjælpsmodtagere i Århus Kommune. Vær opmærksom

på,

at ændringerne har betydning for forskellige grupper af

kontanthjælpsmodtagere.

Derfor er det ikke sikkert at ændringerne berører netop dig.

Nedsættelse af ydelsen for

ægtepar.

En anden ændring gælder for

ægtepar, hvis mindst én af jer modtager kontanthjælp eller

introduktionsydelse

med voksentakst (8.172 kr. mdl.) eller med taksten for forsørgere (10.859 kr.

mdl.):

– Når en af jer har modtaget

ydelsen i 6 måneder, nedsættes den hjælp I får med 1.000 kr. pr. måned. Da

reglen træder i kraft d.

01.01.2003,

vil en evt. nedsættelse tidligst kunne ske fra

01.07.2003.

– Samtidig med at ydelsen

nedsættes, ses der bort fra 28,90 kr. pr. time ved modregning af lønnen i

kontanthjælpen, hvis en af jer har almindeligt arbejde.

Disse regler fremgår af Lov

om Aktiv Socialpolitik § 25 og

31.”

Det sociale nævn anførte

følgende i sin udtalelse af

21.

april 2004

:

”Under henvisning til

Ankestyrelsens brev af

16.

april 2004, skal Nævnet hermed udtale, at Nævnet i afgørelsen af

13. november 2003

lagde

til grund, at der var truffet afgørelse

den 1. juli 2003. Dette skete dels på baggrund af brev

af

16. oktober 2003

fra Århus Kommune, samt på baggrund af samtaler med kommunens sagsbehandler

og

klageren, (A).

Det var ikke klart for Nævnet

hvilken afgørelse, der blev klaget over og Nævnet rettede derfor henvendelse

til kommunen. Der var egentlig klaget for sent over afgørelsen af

1. juli 2003, men på grund

af klagers oplysning om, at der var rettet henvendelse til kommunen i juli

måned 2003, valgte Nævnet at realitetsbehandle klagen fuldt ud.

Nævnet lagde ved afgørelsen

vægt på, at klagers oplysninger om, at hun skulle passe sin syge mand og

derfor

måtte være omfattet af undtagelsesbestemmelsen i § 25, stk. 10, ikke kunne

føre

til et andet resultat, idet klager ikke modtog særlig støtte efter

serviceloven. Der henvises i den forbindelse til klagers breve af

20. september 2003

og

11. november 2003.

”

Ankestyrelsen henholdt sig

ved brev af

25. maj 2004

til Århus Kommunes svar af

20.

april 2004.

Ved brev af

28. juni 2004

kommenterede

A udtalelserne. A anførte i den forbindelse navnlig at kommunen ikke meddelte

hende afgørelsen om nedsættelse af kontanthjælp fra

den 1. juli 2003

før hun klagede over

afgørelsen. A anførte endvidere at udbetalingsmeddelelsen ikke indeholdt

nogen

specifikation af beregningen af hendes kontanthjælp.

Ombudsmandens udtalelse

”Afgørelsen om nedsættelse af Deres kontanthjælp er truffet efter § 25,

stk. 5, i den dagældende lov om aktiv socialpolitik (lovbekendtgørelse nr.

125 af

25. februar 2003

) der havde følgende ordlyd:

’§ 25.

Stk. 5. Ægtepar, hvor en eller begge modtager kontanthjælp efter stk. 1, nr.

1 eller 2, stk. 2 eller stk. 3, får den månedlige hjælp nedsat med 500 kr.

for hver person, når en af ægtefællerne har modtaget kontanthjælp i 6

sammenhængende måneder. I det omfang nedsættelsen ikke kan ske hos den ene

ægtefælle, sker nedsættelsen hos den anden. Ægtepar, hvor den ene ægtefælle

modtager kontanthjælp og den anden starthjælp eller introduktionsydelse, jf.

§ 26, stk. 2, og integrationslovens § 27, stk. 1, 2. pkt., omfattes ikke af

nedsættelsen.’

Beløbet satsreguleres en gang

årligt, jf. § 109, stk. 1, nr. 1.

§ 25 indeholder endvidere

nærmere regler om beregningen af kontanthjælp bl.a. i § 25, stk. 7-10.

Bestemmelserne havde på tidspunktet for afgørelsen følgende ordlyd:

’§ 25.

Stk. 7. Personer, der

modtager hjælp efter stk. 1, nr. 1 eller 2, stk. 2 eller stk. 3, og som er

gift

med en person, der modtager hjælp efter §§ 27,

27 a

og 29 eller folkepension efter lov

om social pension, får alene kontanthjælpen nedsat med 500 kr. efter stk. 5.

Stk. 8. 6-måneders-perioden i

stk. 5 beregnes fra det tidspunkt, hvorfra personen er berettiget til at

modtage kontanthjælp. Perioden afbrydes, hvis begge ægtefæller i en hel måned

ikke har modtaget kontanthjælp. 6-måneders-perioden i stk. 6 beregnes fra det

tidspunkt, hvorfra personens ret til kontanthjælp ophører. Perioden afbrydes,

hvis begge ægtefæller i en hel måned har modtaget kontanthjælp.

Stk. 9. Ved beregning af

perioder med kontanthjælp efter stk. 5-8 medregnes endvidere

1) perioder med kontanthjælp,

inden personen har modtaget hjælp efter stk. 1, nr. 1 eller 2, stk. 2 eller

stk. 3, og

2) perioder, hvor personen

har deltaget i aktivering m.v. efter kapitel 4, har modtaget engangshjælp

efter

§

25 a

eller har

modtaget kontanthjælp under forrevalidering, jf. § 47, stk. 5.

Stk. 10. Ved beregning af

perioder med kontanthjælp efter stk. 5-8 ses der bort fra

1) perioder, hvor der er

udbetalt kontanthjælp i forbindelse med graviditet, barsel eller adoption

efter

§ 13, stk. 3, nr. 4, og perioder med børnepasningsorlov,

2) perioder, hvor den

pågældende har modtaget støtte efter lov om social service til pasning af

handicappet barn, nærtstående med handicap eller alvorlig sygdom eller døende

nærtstående og efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel til pasning af

alvorligt sygt barn, samt

3) perioder, hvor den

pågældende har aftjent værnepligt.’

I bemærkningerne til

lovforslaget anføres bl.a. følgende om bestemmelsen i § 25, stk. 10:

’Det foreslås, at perioder,

hvor en person har modtaget kontanthjælp uden pligt til at stå til rådighed i

forbindelse med graviditet, barsel eller adoption, børnepasningsorlov,

pasning

af handicappet barn, nærtstående med handicap eller alvorlig sygdom eller

døende nærtstående, pasning af alvorligt sygt barn og aftjening af

værnepligt,

ikke indgår i opgørelsen af beregningsperioderne, men er ’døde

perioder’. Perioder

med kontanthjælp, herunder perioder på kontanthjælp inden pågældende er

omfattet af bestemmelserne i § 25, stk. 1, nr. 1 eller 2, stk. 2 eller 3,

perioder med ydelser og løntilskud under aktivering og forrevalidering samt

perioder, hvor pågældende har modtaget kontanthjælp på grund af problemer ud

over ledighed, foreslås medregnet i de perioder, der kan medføre nedsat

kontanthjælp.’

Det er uomtvistet at De forud

for

den 1. juli 2003

havde modtaget kontanthjælp i mindst 6 sammenhængende måneder.

Som anført af det sociale

nævn i afgørelsen af

13.

november 2003

modtog De ikke i forbindelse med pasningen af Deres

børn og ægtefælle støtte efter lov om social service. De opfyldte således

ikke

betingelserne i aktivlovens § 25, stk. 10, for perioder der kunne undtages

fra

opgørelsen af beregningsperioden.

På den baggrund mener jeg

ikke at jeg kan kritisere resultatet af myndighedernes afgørelser om

nedsættelse af Deres kontanthjælp.

Jeg har herefter koncentreret

den resterende del af min undersøgelse om myndighedernes sagsbehandling.

Afgørelsesbegrebet

Forvaltningsloven gælder for

behandlingen af sager hvori der er eller vil blive truffet en afgørelse af en

forvaltningsmyndighed, jf. lovens § 2, stk. 1.

I forarbejderne til

forvaltningsloven er det anført at afgørelsessager sigter til sager i hvilke

der udfærdiges retsakter, dvs. udtalelser der går ud på at fastslå hvad der

er

eller skal være ret i et foreliggende tilfælde, jf. Folketingstidende

1985-86,

tillæg A, sp. 115. Der er således typisk tale om beslutninger der træffes

ensidigt af myndighederne.

Ved vurderingen af om en

beslutning er en afgørelse, må det navnlig være afgørende hvor væsentlig

betydning beslutningen har for den endelige fastlæggelse af partens

retsposition.

Det antages at beslutninger

om at reducere kontanthjælp er afgørelser i forvaltningslovens forstand, jf.

Jon Andersen, Socialforvaltningsret (2004), s. 178. På den baggrund er det

min

opfattelse at Århus Kommunes beslutning om at nedsætte Deres kontanthjælp pr.

1. juli 2003

er en afgørelse

i lovens forstand.

Dette indebærer at

forvaltningslovens almindelige bestemmelser om bl.a. partshøring, begrundelse

og klagevejledning skal iagttages af myndighederne. Jeg bemærker i den

forbindelse at forvaltningslovens bestemmelser er ufravigelige.

Afgørelsens meddelelse

Det er et almindeligt

anerkendt forvaltningsretligt princip at en forvaltningsakt ikke kan have

retsvirkning

før den er kundgjort for adressaten. Det anses for at være en væsentlig

mangel

hvis kravet om at en afgørelse skal meddeles til adressaten, ikke er

overholdt.

En sådan mangel medfører normalt afgørelsens ugyldighed. Jeg henviser til

dommene i UfR 1989.442 H, UfR 1972.428 V, UfR 1953.242 H, Jørgen Steen

Sørensen, UfR 1990 B, s. 193 ff, Jens Garde mfl., Forvaltningsret,

Sagsbehandling,

5. udgave (2001), s. 306 ff, Karsten Loiborg mfl., Forvaltningsret, 2. udgave

(2002), s. 580, Bent Christensen, Forvaltningsret, Prøvelse (1994), s. 150,

og

Folketingets Ombudsmands beretning for 1998, s. 470*, og for 2000, s. 320*.

Afgørelsen om nedsættelse af

kontanthjælp fremgår af en udbetalingsmeddelelse til Dem med udskrivningsdato

den 27. juni 2003.

På den baggrund må jeg lægge

til grund at afgørelsen er blevet meddelt Dem forud for

den 1. juli 2003.

Begrundelse og

klagevejledning

Som anført ovenfor er

myndighedernes beslutning om at nedsætte Deres kontanthjælp efter min

opfattelse en afgørelse i forvaltningslovens forstand. Afgørelsen og

sagsbehandlingen i forbindelse hermed skal derfor opfylde de krav der følger

af

forvaltningsloven.

Forvaltningslovens § 22, §

24, stk. 1 og 2, og § 25, stk. 1, har følgende ordlyd:

’§ 22. En afgørelse skal, når

den meddeles skriftligt, være ledsaget af en begrundelse, medmindre

afgørelsen

fuldt ud giver den pågældende part medhold.

§ 24. En begrundelse for en afgørelse

skal indeholde en henvisning til de retsregler, i henhold til hvilke

afgørelsen

er truffet. I det omfang, afgørelsen efter disse regler beror på et

administrativt skøn, skal begrundelsen tillige angive de hovedhensyn, der har

været bestemmende for skønsudøvelsen.

Stk. 2. Begrundelsen skal

endvidere om fornødent indeholde en kort redegørelse for de oplysninger

vedrørende sagens faktiske omstændigheder, som er tillagt væsentlig betydning

for afgørelsen.

§ 25. Afgørelser, som kan

påklages til anden forvaltningsmyndighed, skal, når de meddeles skriftligt,

være ledsaget af en vejledning om klageadgang med angivelse af klageinstans

og

oplysning om fremgangsmåden ved indgivelse af klage, herunder om eventuel

tidsfrist. Det gælder dog ikke, hvis afgørelsen fuldt ud giver den pågældende

part medhold.’

Kommunens meddelelse om

nedsættelse af kontanthjælp indeholdt ingen henvisning til de retsregler i

henhold til hvilke afgørelsen var truffet, og den indeholdt ingen angivelse

af

de hovedhensyn kommunen havde lagt vægt på ved afgørelsen. Afgørelsen

indeholdt

endvidere ingen henvisning til de faktiske omstændigheder, og dermed

indeholdt

den ikke en redegørelse for de oplysninger vedrørende sagens faktiske

omstændigheder som kommunen havde tillagt væsentlig betydning ved afgørelsen.

Afgørelsen indeholdt således hverken en angivelse af retsgrundlaget for

afgørelsen eller en forklaring på reglernes anvendelse i det konkrete

tilfælde.

Jeg mener det er kritisabelt at afgørelsen ikke opfyldte begrundelseskravene

i

forvaltningslovens § 24, stk. 1 og 2.

Jeg har gjort kommunen

bekendt med min opfattelse.

Nævnet har imidlertid

efterfølgende truffet afgørelse under iagttagelse af begrundelsesreglerne.

Jeg

foretager mig på denne baggrund ikke mere vedrørende dette spørgsmål.

Kommunens meddelelse om

reduktion af Deres kontanthjælp, der blev meddelt skriftligt, kunne påklages

til det sociale nævn, jf. § 60, stk. 1, i retssikkerhedsloven

(lovbekendtgørelse nr. 72 af

6.

februar 2004

med senere ændring om retssikkerhed og administration

på det sociale område). Klagefristen var 4 uger efter at De havde fået

meddelelse om afgørelsen, jf. retssikkerhedslovens § 67, stk. 1. Ved min

gennemgang af det bilagsmateriale som jeg modtog fra Ankestyrelsen, fremgår

det

ikke at kommunens meddelelse var ledsaget af en vejledning om Deres

klagemulighed og om fristen for at klage til det sociale nævn. Dette er efter

min opfattelse i strid med forvaltningslovens § 25, stk. 1.

Jeg mener at det er

kritisabelt at afgørelsen ikke var ledsaget af en begrundelse og en

klagevejledning.

Jeg har gjort kommunen

bekendt med min opfattelse.

Det sociale nævns afvisning

af at realitetsbehandle Deres klage

Som anført ovenfor må jeg

lægge til grund at Århus Kommunes afgørelse om nedsættelse af Deres

kontanthjælp ikke var ledsaget af en klagevejledning.

Hvis der ikke er givet

klagevejledning, får det almindeligvis den konsekvens at klagefristen

suspenderes,

jf. bl.a. Hans Gammeltoft-Hansen mfl., Forvaltningsret, 2. udgave (2002), s.

569, og Jens Garde mfl., Forvaltningsret, Almindelige emner, 4. udgave

(2004),

s.

310 f, og

kendelsen i UfR 2004.2893 H.

I sit brev af

16. oktober 2003

anførte

kommunen at ankefristen syntes at være overskredet. Det sociale nævn afviste

den 23. oktober 2003

at

realitetsbehandle Deres klage idet nævnet henviste til at klagefristen var

overskredet. Nævnet anførte i afgørelsen udtrykkeligt at De efter det oplyste

havde modtaget klagevejledning.

Ud fra gennemgangen af det

materiale jeg har haft til rådighed ved min behandling af sagen, står det mig

ikke klart hvad grundlaget for det sociale nævns oplysning om at De havde

modtaget klagevejledning, har været. Det står mig heller ikke klart hvilket

materiale det sociale nævn har haft til rådighed ved nævnets afgørelse af

23. oktober 2003.

Jeg finder det på den

baggrund meget kritisabelt at det sociale nævn

den 23. oktober 2003

afviste at

realitetsbehandle Deres klage over Århus Kommunes reduktion af Deres

kontanthjælp.

Jeg har gjort nævnet bekendt

med min opfattelse.

Jeg har noteret mig at det

sociale nævn efterfølgende valgte at realitetsbehandle Deres klage idet der

ikke var formodning for at klagefristen var sprunget.

Sammenfatning

Formålet med

sagsbehandlingsreglerne, herunder reglerne om partshøring, begrundelse og

klagevejledning,

er at øge sikkerheden for at myndighederne træffer lovlige og rigtige

afgørelser, se i den forbindelse bl.a. forarbejderne til forvaltningsloven,

Folketingstidende 1985-86, tillæg A, sp. 76.

De har i forbindelse med

sagens behandling ved det sociale nævn, Ankestyrelsen og ved ombudsmanden

haft

lejlighed til at fremføre de synspunkter der støtter at Deres kontanthjælp

ikke

skulle reduceres efter aktivlovens § 25, stk. 5, men at De er omfattet af

bestemmelsens stk. 10.

Som anført ovenfor mener jeg

ikke at jeg – på baggrund af det De har anført – kan kritisere

resultatet af

den afgørelse som myndighederne har truffet. Jeg har på den baggrund ikke

fundet grundlag for at udtale mig om hvorvidt De forud for kommunens

afgørelse

burde have været partshørt, herunder partshørt over beregningen af perioder

med

kontanthjælp efter de meget detaljerede regler i § 25, stk. 5-10.

Jeg foretager mig herefter

ikke mere i sagen.”

NOTER: (*) FOB

1998, s. 470, og FOB

2000, s. 320.

Lignende dokumenter