Meraktindsigt i personalesag
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Meraktindsigt i personalesag
Det fremgik af sagen at A i
brev af
6. september 2004
rettede henvendelse til Biskoppen over B Stift om status i en klagesag rejst
af
nogle lokale menighedsråd over for biskoppen vedrørende sognepræst C’s
varetagelse af sine opgaver. A bad biskoppen om at oplyse om han havde afvist
klagen, om de pågældende menighedsråd havde trukket klagen tilbage, eller om
klagesagen fortsat var til behandling hos biskoppen.
I sit svar af
29. september 2004
afviste
biskoppen at udtale sig om de stillede spørgsmål med henvisning til at der
var
tale om en personsag. Biskoppen tilføjede at dette beskyttelseshensyn
skyldtes
den berørte sognepræst.
Den 22. oktober 2004
indbragte A
biskoppens afgørelse for Kirkeministeriet. A gjorde gældende at afgørelsen
var
udtryk for en klar overfortolkning af tavshedspligten, idet han udelukkende
spurgte til status i sagen og ikke om selve sagens indhold.
Ministeriet stadfæstede
afgørelsen ved brev af
3.
november 2004. Som begrundelse anførte ministeriet følgende med
henvisning til biskoppens brev af
29. september 2004
Læs alt
:
”
I anledning heraf anmoder De
om en bekræftelse fra Kirkeministeriet på, at tavshedspligt ikke er aktuel i
relation til et spørgsmål om status i denne konkrete sag.
Hertil skal det oplyses, at
forvaltningslovens § 27 foreskriver, at den, der virker indenfor den
offentlige
forvaltning, har tavshedspligt, når det er nødvendigt for at varetage
væsentlige hensyn til private interesser, herunder navnlig til: nr. 6)
enkeltpersoners interesse i at beskytte oplysninger om deres personlige eller
interne forhold.
Oplysninger om en persons
arbejds- og ansættelsesforhold vil efter omstændighederne også være
fortrolige,
og dermed være omfattet af reglen om tavshedspligt.
Henset til at der er tale om
en klagesag rejst mod vedkommende præst, må det antages, at oplysning om
status
på sagen vil være omfattet af forvaltningslovens § 27 om tavshedspligt,
hvorfor
ministeriet finder, at biskoppen med henvisning til reglen om tavshedspligt
har
været berettiget til at afvise en besvarelse af Deres spørgsmål.”
Den 20. december 2004
skrev A til
ministeriet på ny. Han anførte at de stillede spørgsmål hverken vedrørte
sognepræstens personlige eller arbejdsmæssige forhold, men udelukkende selve
klagesagens fortsatte eksistens, og derfor ikke var omfattet af
tavshedspligten.
Ministeriet svarede i brev af
12. januar 2005
at det henholdt sig til sin tidligere besvarelse af
3. november 2004.
Den 17. januar 2005
klagede A til mig over
ministeriets afgørelser af
3.
november 2004
og
12.
januar 2005. A oplyste at han ikke havde nogen direkte interesse i
sagen, men at han som ”medklager” via sit menighedsråd anså sig for
principielt
berettiget til at blive gjort bekendt med klagesagens forløb.
I brev af
21. januar 2005
bad jeg
Kirkeministeriet og Biskoppen over B Stift om en udtalelse. Jeg bad endvidere
om udlån dels af ministeriets og biskoppens akter vedrørende A’s
anmodning om
aktindsigt, dels af akterne på den sag som A havde bedt om aktindsigt i.
Jeg modtog udtalelserne og
akterne med brev fra ministeriet af
19. maj 2005.
Biskoppen anførte i sin
udtalelse af
31. marts 2005
at han af de grunde han tidligere havde anført over for A, ikke fandt at der
kunne gives aktindsigt i sagen. Der var tale om en personsag vedrørende en
sognepræst.
I sit brev af
19. maj 2005
udtalte
Kirkeministeriet følgende:
”
Da (A) ikke er part i sagen,
skal anmodningen om aktindsigt vurderes efter offentlighedsloven.
Sagen, der anmodes om
aktindsigt i, er en personsag, som ifølge § 2, stk. 2, i lov om offentlighed
i
forvaltningen er undtaget fra loven og undtaget aktindsigt. Undtaget fra
loven
er herunder også klagesager over den ansatte (sager om enkeltpersoners
ansættelsesforhold i det offentliges tjeneste).
Hensigten med at undtage
visse oplysninger (sager) fra aktindsigt må være, at disse (oftest meget
personfølsomme) oplysninger skal være underlagt tavshedspligt og dermed ikke
skal komme andre end de til den pågældende sags berørte parter til kendskab
–
et beskyttelseshensyn til sagsparterne.
Der er, som det fremgår af
sagens akter, tale om en så omfattende, meget personrelateret og følsom
klagesag vedrørende sognepræsten, at både oplysninger om selve indholdet, men
også status på klagesagen vedr. sognepræsten må antages at være undtaget
aktindsigt.
Ministeriet er derfor af den
opfattelse, at biskoppen retteligt har fastholdt beskyttelseshensynet til
sognepræsten og med henvisning til, at der er tale om en personsag, der
(efter
offentlighedsloven) er undtaget aktindsigt, retteligt har afvist en
besvarelse
af spørgsmål fra (A) til såvel selve indholdet som status på
klagesagen.”
Ombudsmandens udtalelse
”Oplysninger om en sags aktuelle status – herunder om på hvilken
myndighed eller part sagens videre behandling beror, og om sagen fortsat
verserer eller tværtimod må anses for afsluttet – vil normalt fremgå af
sagens akter.
En person der ikke er part i sagen, har i dette omfang ret til at blive gjort
bekendt med sådanne oplysninger gennem aktindsigt i henhold til
offentlighedsloven (lov nr. 572 af
19. december 1985
med senere ændringer). Selv oplysninger som fremgår af dokumenter der på
grund af deres interne karakter eller af andre årsager måtte være undtaget
fra adgangen til aktindsigt, skal myndigheden således gøre tilgængelige for
aktindsigt. Det følger af den såkaldte ekstraheringspligt i lovens § 11, stk.
1.
Ud over den ved offentlighedsloven lovfæstede adgang til aktindsigt findes
der imidlertid ikke nogen almindelig pligt for myndighederne til at gøre
offentligheden bekendt med
oplysninger som fremgår af dokumenterne i en konkret sag, eller med
oplysninger
vedrørende sagen i øvrigt. Før lov nr. 280 af
10. juni 1970
om offentlighed i forvaltningen
som nu er afløst af offentlighedsloven fra 1985, gjaldt der i dansk ret
således
ingen almindelig regel om offentlighed inden for forvaltningen. Jeg henviser
til Jens Garde mfl., Forvaltningsret, Sagsbehandling, 5. udgave (2001), s.
223.
Som anden end part i
klagesagen vedrørende sognepræst (C) har De således kun ret til at blive
gjort
bekendt med sagens oplysninger i det omfang det følger af offentlighedslovens
bestemmelser om aktindsigt.
Kirkeministeriet har i sin
udtalelse af
19. maj 2005
som begrundelse for at afslå aktindsigt i sagen over for Dem peget på
offentlighedslovens § 2, stk. 2. Denne bestemmelse og den tilhørende
bestemmelse
i § 2, stk. 3, har følgende ordlyd:
’§ 2.
Stk. 2. Bortset fra
bestemmelsen i § 6 gælder loven endvidere ikke for sager om ansættelse eller
forfremmelse i det offentliges tjeneste. Det samme gælder for andre sager om
enkeltpersoners ansættelsesforhold i det offentliges tjeneste, jf. dog stk. 3
og § 4, stk. 2.
Stk. 3. I sager som nævnt i
stk. 2, 2. pkt., gælder loven for oplysninger om den ansattes navn, stilling,
uddannelse, arbejdsopgaver, lønmæssige forhold og tjenesterejser. For så vidt
angår ansatte i chefstillinger, gælder loven endvidere for oplysninger om
disciplinære reaktioner af advarsel eller derover. Det gælder dog kun for et
tidsrum af to år efter, at den endelige afgørelse herom er truffet.’
Undtagelsen i § 2, stk. 2, 2.
pkt., blev indført ved lov nr. 276 af
13. maj 1998
og har baggrund i betænkning nr. 1349/1997
som blev afgivet af en arbejdsgruppe under Justitsministeriet. Sager om
tjenstlige forhold var som sådan tidligere kun undtaget fra aktindsigt i det
omfang de vedrørte ansættelse eller forfremmelse i det offentliges tjeneste,
jf. den stadigvæk gældende bestemmelse i 1. pkt.
Med den udvidede undtagelse i
2. pkt. er enhver sag om tjenstlige forhold som udgangspunkt nu undtaget fra
aktindsigt i det hele. Det gælder bl.a. klagesager over den enkelte ansattes
adfærd eller udførelsen af den pågældendes hverv, uanset om klagesagen
behandles af ansættelsesmyndigheden eller et særligt klageorgan. Der vil
alene
være adgang til aktindsigt i visse oplysninger i sådanne sager for så vidt
det
følger af § 2, stk. 3. Jeg henviser til John Vogter, Offentlighedsloven med
kommentarer, 3. udgave (1998), s. 94 ff.
Ved min gennemgang af
Kirkeministeriets og Biskoppen over (B) Stifts akter i klagesagen vedrørende
(C) har jeg måtte konstatere at sagen, som den foreligger for begge
myndigheder, i realiteten drejer sig om tjenstlige forhold som ovenfor
anført.
Sagen er som sådan derfor undtaget fra aktindsigt efter § 2, stk. 2, 2. pkt.
Samtlige dokumenter og
oplysninger i sagen er som udgangspunkt således også undtaget fra aktindsigt.
Jeg bemærker herved at ekstraheringspligten i § 11, stk. 1, alene gælder i
forhold til undtagne dokumenter og ikke i forhold til sager der undtages fra
lovens anvendelsesområde i det hele. De ønskede oplysninger om klagesagens
aktuelle status vedrører endvidere hverken (C)’s navn, stilling,
uddannelse,
arbejdsopgaver, lønmæssige forhold eller tjenesterejser, jf. § 2, stk. 3.
De har derfor ikke krav på
aktindsigt i disse oplysninger, idet jeg endvidere bemærker at bestemmelserne
i
§ 6 og § 4, stk. 2, som der henvises til i § 2, stk. 2, ikke finder
anvendelse
i den konkrete sag.
Derfor er jeg for så vidt
også enig i ministeriets udtalelse af
19. maj 2005
hvorefter De ikke har adgang til aktindsigt
efter offentlighedsloven. Det havde dog været ønskeligt om disse overvejelser
allerede var fremgået af ministeriets oprindelige afgørelse i sagen. Det var
således først i sin udtalelse til mig at ministeriet bedømte Deres
forespørgsel
som en anmodning om aktindsigt i henhold til offentlighedsloven.
Som følge heraf har
ministeriet i sin afgørelse af
3. november 2004
desuden ikke taget stilling til om
oplysningerne – uagtet at selve sagen er undtaget fra aktindsigt efter §
2,
stk. 2, 2. pkt. – kan udleveres i henhold til bestemmelsen om
meroffentlighed i
§ 4, stk. 1, 2. pkt. Ministeriet har heller ikke forholdt sig til dette
spørgsmål
i sin udtalelse af
19. maj
2005.
Efter den nævnte bestemmelse
i offentlighedslovens § 4, stk. 1, 2. pkt., begrænses adgangen til at give
meroffentlighed imidlertid af reglerne om tavshedspligt mv. Da ministeriet
netop har anført at oplysningerne om klagesagens aktuelle status er omfattet
af
tavshedspligten i forvaltningslovens § 27, stk. 1, må jeg herefter gå ud fra
at
ministeriet på det foreliggende grundlag ikke vil være indstillet på at
meddele
Dem meroffentlighed.
Tavshedspligten efter
forvaltningslovens § 27, stk. 1, omfatter bl.a. oplysninger hvis
hemmeligholdelse
er nødvendig for at varetage væsentlige hensyn til enkeltpersoners interesse
i
at beskytte oplysninger om deres personlige forhold.
I sin afgørelse af
19. maj 2005
har
ministeriet til støtte for sin opfattelse hvorefter oplysningerne må anses
for
tavshedsbelagt, imidlertid alene anført at der er tale om en
’omfattende, meget
personrelateret og følsom klagesag’, og har ikke i øvrigt peget på nogen
hensyn
der kunne begrunde hemmeligholdelse, ud over det generelle forhold at sagen
er
undtaget fra aktindsigt efter offentlighedslovens § 2, stk. 2, nr. 2.
Ministeriets begrundelse
giver mig anledning til overvejelser om hvorvidt oplysninger der indgår i
sager
som er undtaget fra aktindsigt efter § 2, stk. 2, nr. 2, generelt må anses
for
tavshedsbelagte og dermed unddraget meroffentlighed. I betænkning nr.
1349/1997, s.72, anføres herom følgende:
’
Arbejdsgruppens lovudkast
indebærer en begrænsning af adgangen til aktindsigt i personalesager, således
at
en række oplysninger, der i dag er undergivet aktindsigt, efter lovudkastet
ikke er omfattet af loven.
Der kan på den baggrund være
anledning til at understrege, at der ikke fra arbejdsgruppens side tilsigtes
nogen ændringer for så vidt angår spørgsmålet om meroffentlighed. Der vil
således – i det omfang, reglerne om tavshedspligt tillader det –
ikke være
noget til hinder for at give aktindsigt i oplysninger, som efter lovudkastet
ikke er omfattet af loven, eller i oplysninger, som er omfattet af loven, men
som kan undtages efter de almindelige bestemmelser i §§ 7-14.
Bliver der spørgsmål om at
give aktindsigt efter meroffentlighedsprincippet, er det samtidig
arbejdsgruppens
opfattelse, at der altid bør gives den ansatte lejlighed til at fremkomme med
sine
bemærkninger, således at disse kan indgå i afvejningen af de hensyn, der
taler
henholdsvis for og imod meroffentlighed.’
Som det fremgår, berøres
adgangen til meraktindsigt og dermed omfanget af tavshedspligten efter
forvaltningslovens § 27, stk. 1, ikke af undtagelsesbestemmelsen i
offentlighedslovens § 2, stk. 2, nr. 2. Der kan således ikke uden videre
drages
den slutning, som ministeriet synes at være inde på, at hvis en oplysning
indgår i en sag der er omfattet af undtagelsesbestemmelsen, er denne
oplysning
tavshedsbelagt. Jeg henviser endvidere til Jens Garde mfl., Forvaltningsret,
Sagsbehandling, 5. udgave (2001), s. 263, note 153, som bl.a. anfører
følgende:
’Således er en række
(tjenstlige) oplysninger om enkeltpersoner i den offentlige forvaltning, der
i
medfør af offentlighedslovens § 2 ikke er omfattet af adgangen til
aktindsigt,
ikke nødvendigvis omfattet af tavshedspligten.’
De hensyn der varetages ved
de almindelige tavshedspligtsregler, vil i sager om aktindsigt efter
offentlighedsloven i stedet typisk være reguleret i lovens §§ 12 og 13 som
vedrører undtagelse af konkrete oplysninger. Jeg henviser til
Jon
Andersen
mfl., Forvaltningsret, 2. udgave (2002), s. 438.
Jeg mener på denne baggrund
ikke at der efter § 4, stk. 1, 2. pkt., som udgangspunkt er noget til hinder
for at meddele meroffentlighed i oplysninger der alene undtages fra
aktindsigt
fordi de indgår i sager omfattet af § 2, stk. 2, 2. pkt.
I den forbindelse bemærker
jeg at eksempelvis oplysninger vedrørende påståede eller konstaterede
disciplinærforseelser som udgangspunkt ikke er undtaget fra aktindsigt efter
§
12, stk. 1, nr. 1. Denne bestemmelse, hvorefter retten til aktindsigt ikke
omfatter oplysninger om enkeltpersoners private, herunder økonomiske forhold,
antages således ikke at omfatte oplysninger om disciplinærforseelser,
medmindre
disse udspringer af den ansattes privatliv eller af strafbare forhold. Jeg
henviser til betænkning nr. 1349/1997, s.
34
f, og
Jon Andersen,
Forvaltningsret, 2. udgave (2002), s. 424.
Adgangen til at undtage
sådanne oplysninger efter undtagelsesbestemmelsen i § 13, stk. 1, nr. 6,
hvorefter retten til aktindsigt kan begrænses i det omfang det er nødvendigt
til beskyttelse af væsentlige hensyn til private og offentlige interesser
hvor
hemmeligholdelse efter forholdets karakter er særligt påkrævet, er herefter
ganske snæver. Af forarbejderne til denne bestemmelse følger det således at
aktindsigt kun kan afslås med hjemmel heri hvor der er nærliggende fare for
at
de nævnte interesser vil lide skade af betydning. Jeg henviser til John
Vogter,
Offentlighedsloven med kommentarer, 3. udgave (1998), s. 233, med henvisning
til forarbejderne.
Når der bortses fra
undtagelsen i § 2, stk. 2, vil de her eksempelvis nævnte oplysninger som
udgangspunkt
derfor ikke være undtaget fra aktindsigt; der synes for så vidt heller ikke
at
være noget til hinder for at overveje meroffentlighed i sådanne oplysninger.
Jeg har imidlertid ikke
grundlag for at vurdere om de personrelaterede og følsomme forhold
ministeriet
nævner i sin udtalelse af
19.
maj 2005, må antages at vedrøre disciplinærforseelser af den
ovenfor nævnte karakter eller andre forhold som alene er undtaget fra
aktindsigt fordi den sag de indgår i, er omfattet af § 2, stk. 2.
Jeg har derfor henstillet
over for ministeriet at det i lyset af det ovenfor anførte og efter en
konkret
vurdering af hvilke hensyn der eventuelt kunne begrunde hemmeligholdelse af
de
ønskede oplysninger efter bl.a. forvaltningslovens § 27, stk. 1, tager
stilling
til om der overhovedet kan meddeles Dem meroffentlighed i oplysningerne efter
offentlighedslovens § 4, stk. 1, 2. pkt.
Endvidere har jeg henstillet
over for ministeriet at det, inden det tager endelig stilling til spørgsmålet
om meroffentlighed, giver (C) lejlighed til at fremkomme med sine
bemærkninger
således at disse kan indgå i afvejningen af de hensyn der taler henholdsvis
for
og imod meroffentlighed.”
Lignende dokumenter
- Mindretals forslag til ansættelse af sognepræst. Retsinformation · 3. november 2003
- Forslag til Lov om ændring af lov om trossamfund uden for folkekirken, lov om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v. og Valgmenighedsloven (Afskaffelse af 3-årigt tilsyn med anerkendte trossamfund, decentralisering af præsteansættelser m.v. og administrative opgaver m.v. i folkekirken som følge af opgavebortfald) Retsinformation · 7. november 2024
- 2010 6-1 Afskedigelse af sognepræst. Tjenestemandslovens § 43 Retsinformation · 7. januar 2011
- Afskedigelse af præst som disciplinær straf Retsinformation · 16. februar 2019
- Mindretalsbeskyttelse ved præsteansættelse. Sognebåndsløseres status Retsinformation · 11. januar 2002
- Afskedigelse af sognepræst Retsinformation · 7. oktober 2008