Kommunes forslag til formand for huslejenævnet. Inddragelse af hensynet til kandidatens partipolitiske tilhørsforhold. Oplysningsgrundlag
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Kommunes forslag til formand for huslejenævnet. Inddragelse
af hensynet til kandidatens partipolitiske tilhørsforhold. Oplysningsgrundlag
Af de
foreliggende akter fremgår bl.a. at denne sag angår Hvidovre
Kommunalbestyrelses indstilling af formand for huslejenævnet i perioden fra
den
1. januar 1998 til den 31. december 2001.
A’s beskikkelse som formand
for huslejenævnet udløb den 31. december 1997. A ønskede at fortsætte som
formand i perioden fra den 1. januar 1998 til den 31. december 2001 hvilket
nævnets sekretær i efteråret 1997 i et notat oplyste kommunaldirektøren om.
Københavns Statsamt (nu
Statsamtet København) bad den 12. november 1997 kommunen om forslag med
henblik
på besættelse af hvervet i den kommende 4-års-periode.
Den 9. december 1997 afholdt
Hvidovre Kommunalbestyrelse konstituerende møde. I den forbindelse besluttede
kommunalbestyrelsen at indstille B som formand for huslejenævnet.
A hørte herom hvorfor han
samme dag skrev til statsamtet. Af brevet fremgår:
”Jeg er formand for Hvidovre
Huslejenævn og har været dette siden 1980. I forbindelse med indeværende
periodes snarlige udløb, har jeg for nogen tid siden meddelt forvaltningen,
at
jeg er indstillet på at fortsætte - denne meddelelse gav såvel udlejer som
lejerrepræsentant anledning til at udtrykke deres tilfredshed.
I dag har der været
konstitueringsmøde i Hvidovre Kommunalbestyrelse, og det er kommet mig for
øre,
at jeg ikke indgår i konstitueringen ved indstilling som formand for
Læs alt
huslejenævnet for en ny periode. Det er jeg naturligvis forundret over, men
hvis jeg skal prøve med en forklaring, så kan det have med sagen at gøre, at
jeg i perioden har udmeldt mig af Socialdemokratiet, fordi der fra ledende
personer dér på et tidspunkt blev opstillet som forudsætning, at
huslejenævnet
er et politisk nævn. Det er jeg ikke enig i og mener i øvrigt at det er
’gift’
for huslejenævnenes virke hvis det skulle være tilfældet. Jeg tog
konsekvensen
og meldte mig ud i det mindste indtil udtalelsen blev dementeret og det blev
den ikke. Endvidere har jeg som borger i en sag om noget helt andet
’talt Rom
imod’ og måske kan det have haft en betydning for nogen i denne
forbindelse.
Nu forholder det sig
imidlertid sådan, at det jfr. MBL § 36, stk. 2, er amtmanden der beskikker
formanden og jeg skal derfor tillade mig at anbefale mig til en ny periode.
Om
fornødent vil jeg kunne få anbefalinger fra lejer- og udlejerrepræsentant og
skulle der i øvrigt være behov for oplysninger eller andet står jeg selvsagt
til rådighed.”
Den 10. december 1997 bekræftede
statsamtet modtagelsen af brevet og meddelte samtidig at statsamtet afventede
kommunens indstilling hvorefter statsamtet ville vende tilbage til A.
Kommunen sendte den 19.
december 1997 sin indstilling til statsamtet.
Den 18. februar 1998 beskikkede
statsamtet B som formand for huslejenævnet.
I brev af 19. februar 1998
meddelte A statsamtet at han forventede at få et skriftligt og begrundet
afslag
med ankevejledning.
Stiftamtmanden besvarede den
24. marts 1998 A’s henvendelse af 9. december 1997 og senere
henvendelser om
beskikkelse af formand for huslejenævnet. Af svaret fremgår:
”
Jeg skal i den forbindelse
oplyse, at det er fast praksis ved beskikkelse af medlemmer til
huslejenævnene,
at statsamtet følger indstillingen fra kommunen, medmindre åbenbare hensyn
taler imod dette. Statsamtet fandt ikke i den aktuelle sag grundlag for at
tilsidesætte kommunens indstilling, som derfor blev fulgt.
Ved statsamtets afgørelse lå
der ikke nogen vurdering af de indstillede personers politiske
tilhørsforhold, men
alene en vurdering af, om disse personer ud fra en generel vurdering måtte
vurderes som egnede til hvervet. Der lå således heller ikke i forbindelse med
afgørelsen en stillingtagen til Deres egnethed, herunder om De var medlem
eller
ikke medlem af et politisk parti. Jeg vil endvidere gerne klart understrege,
at
statsamtet i forbindelse med beskikkelsen ikke på nogen måde er indgået i
overvejelser om eller drøftelser med kommunen om Deres og kommunens
eventuelle
modsætningsforhold.
Som oplyst fulgte statsamtet
den mangeårige praksis, hvorefter kommunens indstilling følges, medmindre
konkrete forhold taler herimod.
Statsamtets afgørelse kan
ikke indbringes for en anden myndighed.
Statsamtet ville umiddelbart
efter meddelelsen af beskikkelsen orientere Dem herom, men umiddelbart efter
modtog statsamtet Deres brev af 19. februar 1998, hvori De udtrykte
forundring
over beskikkelsen (som De må være blevet orienteret om ad anden vej), og
endvidere oplyste, at beskikkelsen også var en overraskelse for den
nybeskikkede
formand.
”
A skrev til boligministeren
den 12. marts 1998, og boligministeren svarede den 26. marts 1998. Af
ministerens svar fremgår:
”
Jeg kan i denne forbindelse
om boligreguleringslovens regler om udpegning af nævnsformand oplyse, at
formanden beskikkes af amtmanden, at formanden skal have bestået juridisk
embedseksamen og ikke må have særlig tilknytning til grundejer- eller
lejerorganisationer eller være erhvervsmæssigt interesseret i
ejendomshandler.
Formanden skal endvidere have dansk indfødsret, være myndig og uberygtet, han
må ikke være under værgemål efter værgemålslovens § 5 eller § 7, og endelig
må
hans bo ikke være under konkursbehandling.
Der er ikke i
boligreguleringsloven fastsat regler om påklage af amtmandens udpegning af
nævnsformand til anden administrativ myndighed.
Det er på denne baggrund min
opfattelse, at sådanne klager i henhold til almindelige retsgrundsætninger om
ulovbestemt rekurs kan indbringes for Indenrigsministeriet som overordnet
myndighed.
”
Den 26. og 27. marts 1998
kommenterede A statsamtets svar af 24. marts 1998.
Af stiftamtmandens brev af
30. marts 1998 - som besvarede A’s kommentarer - fremgår:
”
Med hensyn til spørgsmålet om
der er foretaget et tilstrækkeligt skøn, skal jeg henvise til mit brev af 24.
marts 1998, hvori jeg nærmere har redegjort for baggrunden for, hvorfor
statsamtet beskikkede (B) som formand for nævnet.
Der er som anført ikke i
forbindelse med beskikkelsen af ovennævnte foretaget et konkret skøn mellem
to
indstillede. Statsamtet valgte efter fast praksis at følge kommunens
indstilling i sagen, idet der ikke var åbenbare hensyn, der talte herimod. På
den baggrund er der som nævnt i mit tidligere brev til Dem, således slet ikke
foretaget et konkret skøn i forhold til Deres person, herunder af Deres
egnethed eller medlemskab/ikke medlemskab af et politisk parti.
I forbindelse med
henvisningen til statsamtets faste praksis omkring formandsbeskikkelser skal
jeg oplyse, at statsamtet, når ny formand og medlemmer hvert 4 år skal
udnævnes, jfr. lov om midlertidig regulering af boligforholdene, § 36, stk.
2,
skriver til kommunalbestyrelserne og udbeder sig forslag med henblik på
besættelse af hvervene.
Denne faste praksis går i
hvert fald tilbage til 1967, på hvilket tidspunkt Københavns Amt stod for
beskikkelsen
af formand og næstformand for huslejenævnet. Siden den tid har amtet og,
efter
at kompetencen til at udpege formanden og næstformanden overgik til
statsamtet,
statsamtet, i samtlige sager om beskikkelse af formand og næstformand i
Hvidovre kommunes huslejenævn, udpeget de af kommunalbestyrelsen indstillede
personer.
Jeg mener med ovenstående at
have givet den fornødne dokumentation for statsamtets mangeårige praksis, som
jeg ikke har fundet anledning til at fravige.
Med hensyn til Deres spørgsmål
om, i hvor mange tilfælde der har været indstillet mere end én person, kan
jeg
oplyse, at der statsamtet bekendt ikke har været fortilfælde, hvor en
privatperson har indstillet/anbefalet sig selv. Det følger formentlig af den
ovenfor nævnte praksis, hvorefter amtet og senere statsamtet har overladt
indstillingsretten til kommunalbestyrelserne.
Til Deres spørgsmål om,
hvorvidt § 36, stk. 2, med denne praksis har nogen fornuftig mening,
bemærkes,
at bestemmelsen har den mening, at statsamtet står som garant for, at de
beskikkede medlemmer af huslejenævnene opfylder lovens betingelser.
”
Den 2. april 1998 skrev A til
Hvidovre Kommune og bad om aktindsigt. Kommunaldirektøren svarede A den 8.
april 1998. Af brevet fremgår:
”I brev af 2. april 1998 om
aktindsigt i sag om konstituering af huslejenævnet i Hvidovre Kommune har De
efterlyst et notat fra huslejenævnets møde i oktober/november 1997, hvor De
som
formand og nævnsmedlemmerne meddeler at medlemmerne og formanden stiller op
til
en ny periode.
Endvidere ønsker De en
redegørelse for, hvad der fra forvaltningens side er foretaget i anledning af
notatet, herunder kopi af eventuelle ekspeditioner vedrørende notatet.
I den anledning skal det
bekræftes, at undertegnede fra huslejenævnets sekretær har modtaget et
håndskrevet notat med det ovenfor nævnte indhold og at notatets indhold er
videregivet til borgmesteren.
Imidlertid er noten gået
tabt, så det er ikke muligt at imødekomme Deres ønske om kopi.
Udpegning til huslejenævnet
er sket på kommunalbestyrelsens konstituerende møde den 9. december 1997 i
henhold til reglerne i §§ 36 og 37 i lov om midlertidig regulering af
boligforholdene og den kommunale styrelseslovs §§ 25 og 26.”
A skrev den 14. april 1998
til borgmesteren. A anførte bl.a. at kommunens involvering i sagen strengt
taget ikke var fornøden, og at der derfor burde været tilgået statsamtet
meddelelse dels om at A ønskede at fortsætte, dels om kommunens begrundelse
for
at indstille den ene frem for den anden. A ønskede en forklaring på hvorfor
han
ikke blev genindstillet af kommunen, og at udtrykke sin skuffelse over at
borgmesteren ikke havde takket ham for hans indsats gennem mange år. A sendte
en kopi af brevet til medlemmerne af kommunalbestyrelsen med anmodning om
stillingtagen.
Med brev af 17. april 1998
besvarede jeg A’s henvendelser af 1. og 14. april 1998 om at statsamtet
havde
beskikket B - og ikke A - som formand for huslejenævnet. I A’s
henvendelser
skrev han også om den indstilling som kommunen havde afgivet i sagen. I
svaret
meddelte jeg A at jeg, da Indenrigsministeriet og By- og Boligministeriet
havde
A’s sager under behandling, fandt det mest hensigtsmæssigt at jeg ikke
på
daværende tidspunkt tog stilling til sagen (mit j.nr. 1998-0997-161).
Den 21. april 1998 svarede
borgmesteren på A’s brev af 14. april 1998. Af svaret fremgår:
”
Jeg må præcisere - som også
kommunaldirektøren har gjort - at han har modtaget notatet fra huslejenævnets
sekretær, og at notatets indhold er videregivet til mig.
Det er amtet, der udpeger
formand og stedfortræder for formanden. Det sker efter fast praksis på
grundlag
af en indstilling fra kommunalbestyrelsen. Denne indstilling foretages på det
konstituerende møde, og kommunalbestyrelsen er i sin indstilling kun bundet
af
lovens bestemmelser om, at de der indstilles, skal have bestået juridisk
kandidateksamen, og ikke må have særlig tilknytning til grundejer- eller
lejerforeninger eller være erhvervsmæssigt interesseret i ejendomshandler.
Jeg skal beklage, at kommunen
ikke har takket dig for din indsats som formand for huslejenævnet. Det er en
ren og skær forglemmelse, som jeg ikke kan beklage tilstrækkeligt. Den skete
skade, vil jeg straks sørge for at få rettet op.”
I brev af 24. april 1998 bad
A om at blive fritaget for forsøget på genopretning af den skete skade.
Samtidig spurgte A borgmesteren om hvorfor han tidligere var blevet
indstillet,
men ikke denne gang. A spurgte også om hvad der havde kvalificeret B frem for
ham idet både han og B opfyldte de formelle krav. A spurgte medlemmerne af
kommunalbestyrelsen om det samme.
Den 7. maj 1998 svarede
borgmesteren på et brev af 1. maj 1998 fra A. Af svaret fremgår:
”Som svar på dit brev af 1.
maj 1998 kan jeg oplyse, at dine 2 breve var omdelt til samtlige
kommunalbestyrelsesmedlemmer forud for kommunalbestyrelsens møde tirsdag den
28. april 1998.
Ved mødets start gjorde jeg
kommunalbestyrelsens medlemmer opmærksom på brevene og bad de
kommunalbestyrelsesmedlemmer, der måtte have bemærkninger eller kommentarer
om
at fremkomme med disse skriftligt inden for de nærmeste dage.
Da der ikke er indkommet
bemærkninger eller kommentarer, må det konstateres, at kommunalbestyrelsen
har
taget brevene til efterretning.”
Med brev af 8. maj 1998
svarede S, medlem af Hvidovre Kommunalbestyrelse og formand for en lokal
afdeling af Socialdemokratiet, på A’s henvendelser til medlemmerne af
kommunalbestyrelsen. Af brevet fremgår:
”
Tillad mig at svare i min
egenskab af formand for Socialdemokratiet Hvidovre (X).
Når Hvidovre Kommune ansætter
personale sker udvælgelsen helt efter kvalifikationer i relation til
stillingen. Alt andet ville være forkert.
Heroverfor står, at når
befolkningen i Hvidovre vælger kommunalbestyrelsens medlemmer sker det ud fra
politisk tilhørsforhold, og der er såmænd ingen garanti for eller formelt
krav
om, at vi er egnede til jobbet. Sådan virker det repræsentative demokrati.
Jobbet som formand for
Hvidovre huslejenævn er lidt af en mellemting mellem ovenstående.
Udvælgelsen sker politisk af
kommunalbestyrelsen efter indstilling, men der er samtidigt et formelt krav
om
juridisk embedseksamen.
Konkret er der sket det, at
Socialdemokratiet i Hvidovre blandt sine medlemmer har fundet en egnet
person,
der opfyldte det formelle krav, og indstillet vedkommende.
Det er vel ikke unaturligt at
kommunalbestyrelsen herefter vælger vedkommende, når det betænkes, at
Socialdemokratiet besætter 11 ud af 21 pladser.
Samme procedure blev - så
vidt jeg er orienteret - også anvendt for 4 år siden, da du blev valgt.
”
A kommenterede brevet den 11.
maj 1998. A anførte i den forbindelse at han var nødsaget til at træde ud af
Socialdemokratiet fordi den nuværende borgmester på trods af opfordring fra
ham
ikke ville dementere en udtalelse om at huslejenævnet var et politisk udvalg.
For at bevare troværdigheden blev A nødsaget til at melde sig ud. A var
heller
ikke vidende om at han for 4 år siden var blevet indstillet på den i brevet
af
8. maj 1998 anførte måde. Samme dag skrev A til medlemmerne af
kommunalbestyrelsen.
I brev af 13. maj 1998
besvarede S A’s kommentarer. Af svaret fremgår:
”
Når jeg valgte at besvare
Deres henvendelse iført min kasket som formand for Socialdemokratiet Hvidovre
(X), var det fordi jeg følte, at jeg så mere frit og uformelt kunne fortælle
hvordan verdenen ser ud i praksis.
Jeg fornemmer på Deres breve,
at det, der fra min side var ment som en venlig oplysning, er kommet galt i
halsen og jeg skal derfor gerne trække mig ud af denne sag, i sikker
forvisning
om, at De nok skal finde andre udveje for at komme af med Deres frustration
over, at Socialdemokraterne ikke kunne gå ind for Deres kandidatur til posten
som formand for huslejenævnet.”
Af borgmesterens brev af 19.
maj 1998 fremgår:
”
Med hensyn til indstillingen
af formand for huslejenævnet er dette sket på forslag af valggruppe, AFTC, da
det efter mandatfordelingen i kommunalbestyrelsen tilkommer denne gruppe at
foretage indstilling vedr. dette hverv.
Ved behandlingen af
indstillingen fremkom ingen bemærkninger, der nærmere begrundede
indstillingen.
Der er heller ikke krav om, at indstillingen begrundes.”
Den 27. maj 1998 spurgte A
borgmesteren bl.a. om hvorfor borgmesteren ikke havde fremsendt hans
indstilling om eget kandidatur til statsamtet så statsamtet selv kunne prøve
kandidaternes baggrund.
Borgmesteren svarede A den
28. maj 1998. Af svaret fremgår:
”Jeg skal hermed blot
tilføje, at det er den d’Hondtske metode i den kommunale styrelseslov,
der
afgør, hvem der udpeger til hvilke poster.
Jeg anser hverken huslejenævn
eller vurderingsråd osv. for politiske, selv om det er politikere, der har
udpeget medlemmerne.
Jeg har ikke yderligere at
tilføje til denne sag.
”
A skrev den 1. juni 1998 på
ny til borgmesteren. A bad i den forbindelse om en forklaring på hvorfor
borgmesteren havde smidt notatet fra efteråret 1997 væk, og hvorfor
proceduren
for indstilling af formand for huslejenævnet skulle ændres. A henviste til at
han aldrig var blevet indstillet af Socialdemokratiet Hvidovre X - A var
blevet
indstillet via meddelelse fra forvaltningen efter at han selv havde udtrykt
ønske om at fortsætte.
Den 2. juni 1998 klagede A
til Tilsynsrådet for Københavns Amt over sagsforløbet i kommunen vedrørende
indstillingen.
By- og Boligministeriet
(tidligere Bolig- og Byministeriet) meddelte A den 3. juni 1998 at det
fortsat
var ministeriets opfattelse at der ikke var mulighed for at klage til By- og
Boligministeriet over statsamtets beskikkelse af ny formand for
huslejenævnet.
Samme dag skrev borgmesteren
på ny til A. Af brevet fremgår:
”Til berigtigelse.
Jeg har intet notat smidt i
papirkurven, men har mundtligt meddelt, at De havde fremsat ønske om at
fortsætte.
”
A kommenterede borgmesterens
brev med brev af 5. juni 1998 idet A anførte at hans indstilling kunne og
burde
havde været fremlagt på mødet den 9. december 1997.
I brev af 11. juni 1998 bad
tilsynsrådet kommunalbestyrelsen om en udtalelse, herunder om hvorvidt og i
bekræftende fald på hvilken måde kommunalbestyrelsen havde været underrettet
om
A’s ønske om genbeskikkelse.
Borgmesteren svarede A den
15. juni 1998, hvilket A fremkom med bemærkninger til den 24. juni 1998.
Indenrigsministeriet
besvarede den 19. juni 1998 A’s klage af 12. marts 1998 over dels
sagsbehandlingen i Københavns Statsamt i forbindelse med beskikkelse af
formanden for huslejenævnet, dels over sagsbehandlingstiden i statsamtet.
Af By- og Boligministeriets
brev af 2. juli 1998 fremgår:
”I brev af 5.6.1998 har De på
ny rettet henvendelse til Bolig- og Byministeriet, idet De har præciseret, at
De ønsker en vejledende udtalelse vedrørende fortolkning af reglerne om
beskikkelse af formand for huslejenævnet i relation til de problemstillinger,
som De har markeret i de medsendte bilag.
De markerede afsnit drejer
sig om amtmandens praksis, hvorefter kommunen anmodes om at pege på mulige
kandidater til posterne som henholdsvis formand og suppleant for formanden
for
huslejenævnet. Det fremgår endvidere, at det er fast praksis, at amtmanden
udpeger de kandidater, som kommunen har peget på, med mindre ’åbenbare
hensyn’
eller ’konkrete forhold taler herimod’.
Bolig- og Byministeriet skal
i denne anledning fremkomme med en vejledende udtalelse.
Det fremgår af
boligreguleringslovens § 36, stk. 2, at formanden beskikkes af amtmanden.
Reglerne om amtmandens
kompetence til at udpege formanden for huslejenævnet kom ind i lejeloven
sammen
med reglerne om nedsættelse af huslejenævn i kommunerne ved lov om leje nr.
251
af 14.6.1951.
Det fremgår af betænkning
angående leje- og boliganvisningslovgivningen samt lovgivningen om statens
støtte til boligbyggeriet, afgivet af udvalget vedrørende lejeforhold,
boliganvisning og statens støtte til boligbyggeriet i forbindelse [med]
tilblivelsen af lov om leje nr. 251 af 14.6.1951, p. 88 vedrørende lovens §
70,
at reglerne om valget af nævnets formand tilsigter at sikre, at valget sker
efter rent saglige upartiske linier, således at nævnet kan nyde ubetinget
tillid i befolkningen.
Det er på denne baggrund
Bolig- og Byministeriets opfattelse, at det ikke kan anses for at stride mod
boligreguleringslovens § 36, stk. 2, at amtmanden i forbindelse med
beskikkelse
af formand og suppleant for formanden for huslejenævnet anmoder kommunen om
at
pege på mulige kandidater til posterne. Der er således efter ministeriets
opfattelse tale om en almindelig udbredt og hensigtsmæssig praksis.
Amtmanden skal selvsagt,
såfremt der beskikkes kandidater, som kommunen har peget på, påse, at de
pågældende opfylder de almindelige habilitetskrav i boligreguleringslovens §
36, stk. 2, 2. og 3. pkt.
Det er samtidig Bolig- og
Byministeriets opfattelse, at amtmanden er forpligtet til at påse, at de
kandidater, som kommunen har peget på, er udvalgt efter saglige kriterier,
idet
der i modsat fald vil opstå risiko for, at amtmandens beskikkelse ikke vil
opfylde de almindelige forvaltningsretlige krav til en sådan afgørelse.
Endelig følger det af
almindelige forvaltningsmæssige principper, at amtmanden blandt de mulige
emner
skal beskikke den person, som amtmanden skønner vil være bedst egnet til at
varetage formandshvervet.”
A skrev den 6. juli 1998 til
mig at der nu forelå endelige svar fra begge ministerier. Den 17. juli 1998
svarede jeg A (mit j.nr. 1998-1991- 161). Af svaret fremgår bl.a. at
tilsynsrådet for Københavns Amt havde A’s klage over kommunens
indstilling om
beskikkelse af formand for huslejenævnet under behandling, og at jeg ikke på
daværende tidspunkt fandt det hensigtsmæssigt at behandle klagen over at
statsamtet den 18. februar 1998 ikke beskikkede A som formand.
Den 7. september 1998 udtalte
kommunalbestyrelsen sig til tilsynsrådet. Af udtalelsen fremgår:
”
Det bemærkes, at
indstillingen er besluttet af Kommunalbestyrelsen i enighed og at
indstillingen
ikke er begrundet. Kommunalbestyrelsen finder ikke, at indstillingen efter
gældende regler skal begrundes.
Huslejenævnets formand
beskikkes, for så vidt angår Hvidovre Kommune, af amtmanden jf. § 36 stk. 2 i
lov om midlertidig boligregulering. Formanden skal have bestået juridisk
kandidateksamen og må ikke have særlig tilknytning til grundejer- eller
lejerforeninger eller være erhvervsmæssigt interesseret i ejendomshandler jf.
samme bestemmelse.
Der er ikke, som det er sket
for de to andre medlemmer af huslejenævnet, foretaget indkaldelse af
emner/kandidater til formandsposten og der ses ikke at eksistere regler herom
eller regler om opstilling af kandidater.
Til (A)’s bemærkninger
vedrørende et notat om, at han og de to nævnsmedlemmer ønskede at fortsætte
for
en ny periode, skal det oplyses, at kommunaldirektøren i et brev af 8. april
1998 til (A) har bekræftet, at kommunaldirektøren fra huslejenævnets sekretær
har modtaget et håndskrevet notat med det ovenfor nævnte indhold.
Notatet er gået tabt, men
kommunaldirektøren har mundtligt videregivet indholdet til Borgmesteren.
Borgmesteren har i skrivelse
af 3. juni 1998 til (A) til berigtigelse af dennes skrivelse af 2. juni 1998
meddelt, at hun ikke har ’smidt noget notat i papirkurven’, men
mundtligt har
fået meddelt, at (A) havde fremsat ønske om at fortsætte.
På ovenstående baggrund
finder Kommunalbestyrelsen således ikke, at der er sket fejl ved
indstillingen
af (B) til formand for Huslejenævnet i Hvidovre, eller, at (A) skulle have
haft
krav på at blive indstillet.
De nævnte skrivelser af 8.
april 1998 og 3. juni vedlagt i kopi.
I Kommunalbestyrelsens møde
d. 25. august 1998 er det fra Venstre bemærket, at Venstre kan godkende
udkast
til skrivelse til Tilsynsrådet med følgende mindretalsudtalelse, der bedes
medsendt til Tilsynsrådet: ’Venstre havde
undladt
at stemme for
den af Socialdemokratiet indstillede nye formand for
huslejenævnet ved det konstituerende kommunalbestyrelsesmøde den 9. december
1997,
der i øvrigt skete efter forholdsvalgsmetoden, såfremt der på daværende
tidspunkt var blevet rejst berettiget tvivl om sagligheden i ikke at
indstille
(A) til posten.
Der henvises til skrivelse af
8. maj 1998 fra et kommunalbestyrelsesmedlem og formand for Socialdemokratiet
Hvidovre (X), stilet til (A).’”
Med brev af 14. september
1998 kommenterede A kommunalbestyrelsens udtalelse. A gjorde i den
forbindelse
gældende at hans ønske om genbeskikkelse burde have været forelagt for
kommunalbestyrelsen, og at der i den udstrækning det ikke skete, var sket en
ulovlig forvaltningsretlig handling.
Af kommunens udtalelse af 7.
oktober 1998 fremgår:
”Ved telefonisk henvendelse
d. 18. september 1998 vedrørende klage fra (A) over behandling af sag
vedrørende indstilling om beskikkelse af formand for Hvidovre Huslejenævn er
der fra Tilsynsrådet anmodet om, at det oplyses
- hvornår
kommunaldirektøren har underrettet borgmesteren om indholdet af det notat,
som
er omtalt i Kommunalbestyrelsens brev af 7. september 1998 samt
- om det i
Kommunalbestyrelsens konstituerende møde d. 9. december 1997 er nævnt, at (A)
havde fremsat ønske om at fortsætte som formand for huslejenævnet.
I den anledning skal det
meddeles, at videregivelsen af indholdet af notatet er sket i fortsættelse af
modtagelsen og inden det konstituerende møde.
Endvidere skal det oplyses,
at ønsket ikke er nævnt i mødet.
”
Tilsynsrådet for Københavns
Amt afgav udtalelse den 23. december 1998. Af udtalelsen fremgår:
”
Som det fremgår af
nedenstående omtale af lovgrundlaget, er det en almindelig udbredt praksis,
at
der til brug for Statsamtets beskikkelse af formand for huslejenævnet
indhentes
en indstilling fra den pågældende kommune. Denne fremgangsmåde er ikke
foreskrevet i reglerne om nedsættelse af huslejenævn i lov om midlertidig
boligregulering, og der er ikke fastsat særlige regler om
kommunalbestyrelsens
behandling af en sådan anmodning om en indstilling. Der er således heller
ikke
bestemmelser om, at personer, som måtte være interesseret i at blive
beskikket
som formand, kan eller skal rette henvendelse til kommunalbestyrelsen herom.
Tilsynsrådet har på denne baggrund ikke fundet tilstrækkeligt grundlag for at
udtale, at borgmesterens undladelse af at nævne Deres ønske om genbeskikkelse
på kommunalbestyrelsens møde den 9. december 1997 var i strid med
lovgivningen.
Det er imidlertid
Tilsynsrådets opfattelse, at det var i strid med den kommunale styrelseslov,
at
beslutningen om, hvem der skulle indstilles til hvervet som formand for
huslejenævnet, blev truffet efter forholdstalsvalgmetoden.
Der henvises herved til, at
anvendelse af forholdstalsvalgmetoden ifølge styrelseslovens § 25, stk. 1
forudsætter, at kommunalbestyrelsen skal vælge mindst 2 personer til samme
udvalg, kommission, bestyrelse m.v.
Den omstændighed at der
tillige skal udpeges en suppleant for formanden medfører ikke, at
forholdstalsvalgmetoden kan anvendes, idet valg af formand og valg af
suppleant
betragtes som to selvstændige valg.
Det fremgår endvidere af
bestemmelsen, at forholdstalsvalg kun anvendes i de situationer, hvor
kommunalbestyrelsen selv skal vælge medlemmer til udvalg, kommissioner,
bestyrelser m.v. Bestemmelsen omfatter derimod ikke de situationer, hvor
kommunalbestyrelsen blot skal afgive indstilling om, hvem der skal vælges.
Beslutningen om, hvem der
skulle indstilles til hvervet som formand for huslejenævnet burde derfor
efter
Tilsynsrådets opfattelse være foretaget ved almindelig flertalsafstemning,
jfr.
styrelseslovens § 11, stk. 3, hvorefter beslutninger træffes ved
stemmeflertal,
hvor intet andet særligt er bestemt.
Tilsynsrådet finder ikke
tilstrækkeligt grundlag for i medfør af styrelseslovens § 61 at annullere
kommunalbestyrelsens beslutning. Der er herved lagt vægt på, at ingen af
kommunalbestyrelsens medlemmer protesterede mod den anvendte fremgangsmåde.
Tilsynsrådet har ikke fundet
tilstrækkeligt grundlag for at anse kommunalbestyrelsens beslutning om
indstilling af cand.jur. (B) for usaglig.
Der er herved lagt vægt på,
at
den omstændighed, at en person er
medlem af et bestemt politisk parti, ikke i sig selv er afgørende for
bedømmelsen af den pågældendes egnethed til hvervet, og
at
der ikke er fremkommet andre oplysninger, der kan give anledning
til tvivl om, at den pågældende vil kunne udføre hvervet på tilfredsstillende
måde.
”
A klagede til mig den 29.
december 1998. A anførte bl.a. at tilsynsrådet havde undladt at inddrage det
forhold at kommunalbestyrelsen ikke havde fået forelagt hans ønske om
genbeskikkelse. A anførte også at han i god tid havde gjort statsamtet
opmærksom på kommunens sagsbehandling, og at kommunens sagsbehandling var af
en
sådan karakter at det netop var i en sådan situation at amtmanden havde
betydning. Den 22. januar 1999 sendte jeg klagen videre til
Indenrigsministeriet med henblik på at ministeriet fik lejlighed til at
udtale
sig om sagen (mit j.nr. 1998-3919-161).
Den 26. januar 1999
besluttede kommunalbestyrelsen at tage tilsynsrådets udtalelse til
efterretning.
I brev af 21. maj 1999 bad
Indenrigsministeriet tilsynsrådet om en udtalelse, herunder bl.a. om hvorvidt
tilsynsrådet fandt at det beslutningsgrundlag hvorpå Hvidovre
Kommunalbestyrelse traf beslutning på mødet den 9. december 1997 om
indstilling
til statsamtet, var tilstrækkeligt.
Jeg sendte den 26. maj 1999
A’s brev af 14. maj 1999 videre til Indenrigsministeriet som en
anmodning fra A
om at sagen blev fremskyndet (mit j.nr. 1999-1514-100).
Tilsynsrådets udtalte den 24.
juni 1999 følgende til Indenrigsministeriet:
”
Tilsynsrådet finder ikke
grundlag for at anse det beslutningsgrundlag, hvorpå Hvidovre Byråd traf
beslutning, for utilstrækkeligt.
Der henvises herved til, at
der ikke er fastsat særlige regler for kommunens behandling af sager om
indstilling til hvervet som huslejenævnsformand, og at det inden for vide
grænser er byrådet selv, der afgør, om der foreligger et tilstrækkeligt
beslutningsgrundlag. Der henvises endvidere til Tilsynsrådets udtalelse af
23.
december 1998, hvoraf fremgår, at rådet ikke fandt tilstrækkeligt grundlag
for
at udtale, at borgmesterens undladelse af at nævne den hidtidige formands
ønske
om genbeskikkelse, var i strid med lovgivningen.
Tilsynsrådet kan i øvrigt
henholde sig til sin udtalelse af 23. december 1998.
”
Den 4. oktober 1999 sendte
jeg A’s breve af 3. og 29. september 1999 videre til
Indenrigsministeriet som
en anmodning fra A om at han modtog svar på sine henvendelser (mit j.nr.
1999-
1514-100).
I brev af 22. oktober 1999
oplyste Indenrigsministeriet A om at der måtte forventes at gå endnu to til
fire måneder før ministeriet afgav udtalelse i sagen, hvilket skyldtes at der
for tiden var et stort antal sager under behandling i ministeriet. Samme dag
sendte Indenrigsministeriet tilsynsrådets udtalelse til A.
A fremkom med kommentarer til
Indenrigsministeriets brev den 27. oktober 1999 idet han bl.a. skrev om
årsagen
til at hans ønske om genbeskikkelse ikke blev nævnt for kommunalbestyrelsen.
A
fik intet officielt at vide herom eller svar på ønsket om at blive
indstillet.
Samme dag klagede A til mig
over Indenrigsministeriets sagsbehandlingstid. Den 30. november 1999
afsluttede
jeg min behandling af sagen idet jeg ikke mente at der på daværende tidspunkt
var tilstrækkeligt grundlag for at kritisere Indenrigsministeriets
sagsbehandlingstid, jf. § 16, stk. 1, i ombudsmandsloven (mit j.nr.
1999-1514-100).
Af Indenrigsministeriets
udtalelse af 23. februar 2000 fremgår:
”
I. Tilsynsrådet for Københavns Amts udtalelse af 23. december 1998 om
Hvidovre Kommunes indstilling om beskikkelse af formand for huslejenævnet
Det tilsyn, som de kommunale tilsynsmyndigheder
udøver over for kommunerne, er et retligt tilsyn. Tilsynet omfatter kun
spørgsmål om, hvorvidt der er sket en tilsidesættelse af lovgivningen,
herunder
offentligretlige retsgrundsætninger, jf. § 61 i lov om kommunernes styrelse
(lovbekendtgørelse nr. 810 af 28. oktober 1999).
De kommunale
tilsynsmyndigheder kan ikke tage stilling til, om kommunernes sagsbehandling
er
rimelig eller hensigtsmæssig, eller til spørgsmål vedrørende skønsudøvelsen,
så
længe skønnet udøves inden for de rammer, der er fastsat i lovgivningen.
Indenrigsministeriet er ikke
almindelig klageinstans i forhold til tilsynsrådene, men ministeriet fører
tilsyn med, at tilsynsrådene ikke tilsidesætter lovgivningen, og at
tilsynsrådenes udtalelser ikke er udtryk for en urigtig retsopfattelse eller
hviler på et urigtigt faktisk grundlag, jf. § 61 a i lov om kommunernes
styrelse.
1. Hvidovre Kommunes sagsbehandling i forbindelse med indstilling om
beskikkelse af formand for huslejenævnet
Det er en almindelig
kommunalretlig grundsætning, at der til brug for en kommunalbestyrelses
stillingtagen til en sag skal foreligge det materiale, der er nødvendigt for,
at kommunalbestyrelsens medlemmer kan træffe deres beslutning på et
forsvarligt
grundlag.
Spørgsmålet om, hvorvidt
materialet må anses som tilstrækkeligt, afgøres inden for vide rammer
endeligt
af kommunalbestyrelsen.
Der kan henvises til Lov om
kommunernes styrelse med kommentarer, 3. udgave, 2000, side 30 og 299 ff.
Indenrigsministeriet finder
på denne baggrund ikke grundlag for at fastslå, at kommunalbestyrelsens
beslutningsgrundlag i sagen har været utilstrækkeligt som følge af den
manglende oplysning om, at De ønskede at blive indstillet som formand for
huslejenævnet i en ny periode.
De har anført, at Hvidovre
Kommune ved beslutningen om indstilling af en kandidat til hvervet som
formand
for huslejenævnet har lagt vægt på, at den pågældende var medlem af
Socialdemokratiet, og at grunden til, at De ikke på ny blev indstillet til
formandshvervet var, at De havde meldt Dem ud af partiet.
§ 36, stk. 1 og 2, i lov om
midlertidig boligregulering (lovbekendtgørelse nr. 913 af 17. oktober 1996
som
senest ændret ved lov nr. 970 af 17. december 1997) havde, da statsamtet den
18. februar 1998 beskikkede formanden for Huslejenævnet i Hvidovre, følgende
ordlyd:
’§ 36. Et huslejenævn skal
bestå af en formand og to andre medlemmer.
Stk. 2. Formanden beskikkes
af amtmanden, i København af overpræsidenten. Formanden skal have bestået
juridisk kandidateksamen. Han må ikke have særlig tilknytning til grundejer-
eller lejerorganisationer eller være erhvervsmæssigt interesseret i
ejendomshandler.’
Den oprindelige bestemmelse
om amtmandens beskikkelse af formanden for huslejenævnet fandtes i § 70, stk.
2, i lov nr. 251 af 14. juli 1951 om leje. Bestemmelsen havde følgende
ordlyd:
’Stk. 2. Nævnet skal bestå af
en formand og 2 andre medlemmer. Formanden, der ikke må have særlig
tilknytning
til grundejer- eller lejerorganisationer eller være erhvervsmæssigt
interesseret i ejendomshandel, vælges af amtmanden (i København
overpræsidenten). ’
Af bemærkningerne hertil
(Rigsdagstidende 1950-51, tillæg A. sp. 7685) fremgår bl.a. følgende:
’Reglerne om valget af
nævnets formand og øvrige medlemmer tilsigter at sikre, at valget sker efter
rent saglige, upartiske linier, således at nævnet kan nyde ubetinget tillid i
befolkningen.’
Tilsvarende fremgår det af
udkast til lejelov med bemærkninger, som findes i betænkning af 25. maj 1951
angående leje- og boliganvisningslovgivningen samt lovgivningen om statens
støtte til boligbyggeriet.
Af betænkningen fremgår
endvidere bl.a. følgende (side 12):
’Med hensyn til nævnets
sammensætning mener udvalget, at denne bør være således, at der sikres
ligelig
repræsentation af grundejere og lejere. Endvidere tillægger udvalget det
betydelig
vægt, at nævnene bliver i stand til at arbejde med fornøden smidighed og
hurtighed, og man foreslår derfor, at det enkelte nævn kun kommer til at
bestå
af en formand og 2 andre medlemmer. For at nævnene kan arbejde uden unødige
gnidninger, er det af største betydning, at valget af medlemmer sker på en
sådan måde, at nævnet kan nyde tillid i befolkningen. Det foreslås derfor at
lade formanden udpege af amtmanden og således at det sikres, at der ikke som
følge af tilknytning til grundejer- eller lejerorganisationer eller i kraft
af
erhvervsmæssige interesser kan rejses tvivl om hans upartiskhed.’
Kravet om at formanden for
huslejenævnet skal have juridisk embedseksamen, blev indføjet i loven ved lov
nr. 77 af 31. marts 1965.
Det fremgår således af bemærkningerne
til den bestemmelse i lejeloven fra 1951, der svarede til § 36 i lov om
midlertidig boligregulering, at reglerne om valg af nævnets formand og øvrige
medlemmer skal sikre, at valget sker efter rent saglige, upartiske linier,
således at nævnet kan nyde ubetinget tillid i befolkningen. Det fremgår af
den
betænkning, der lå til grund for loven, at tilliden til formanden for
huslejenævnet blev foreslået sikret ved, at der ikke som følge af tilknytning
til grundejer- eller lejerorganisationer eller i kraft af erhvervsmæssig
interesse i ejendomshandel, kunne rejses tvivl om formandens upartiskhed.
Når kommunalbestyrelsen
foretager valg og indstilling til forskellige hverv, skal kommunalbestyrelsen
lægge vægt på, hvorvidt den, der vælges eller indstilles, opfylder de krav,
der
efter den relevante lovgivning stilles til den, der skal varetage det
pågældende hverv.
Ved indstillingen til hvervet
som formand for Huslejenævnet i Hvidovre skulle Hvidovre Kommunalbestyrelse
således lægge vægt på, om vedkommende opfyldte kravene i § 36, stk. 2, i lov
om
midlertidig boligregulering, dvs. han skulle være jurist og måtte ikke have
særlig tilknytning til grundejer- eller lejerorganisationer eller være
erhvervsmæssigt interesseret i ejendomshandler.
Bolig- og Byministeriet har i
sin udtalelse i sagen anført, at reglerne om valget af huslejenævnets formand
tilsigter at sikre, at valget sker efter rent saglige, upartiske linier, og
at
det på denne baggrund ikke kan anses for at være i strid med § 36, stk. 2, i
lov om midlertidig boligregulering, at statsamtsmanden i forbindelse med
beskikkelse af formand for huslejenævnet anmoder kommunen om at pege på
mulige
kandidater, samt at dette er en almindeligt udbredt og hensigtsmæssig
praksis.
Indenrigsministeriet har
forstået Bolig- og Byministeriets udtalelse således, at det ikke i sig selv
anses for at være usagligt, at der i forbindelse med indstilling af en person
som formand for huslejenævnet lægges vægt på den pågældendes
partitilhørsforhold.
Indenrigsministeriet har herved
lagt vægt på, at kommunalbestyrelsen er et politisk valgt organ, og at det
derfor er nærliggende, at de politiske partier, der er repræsenteret i
kommunalbestyrelsen, med henblik på kommunalbestyrelsens beslutning om
indstilling til hvervet som formand for huslejenævnet, peger på kandidater,
der
er medlemmer af eller på anden måde har tilknytning til det enkelte parti.
Efter de foreliggende
oplysninger, herunder navnlig formanden for Socialdemokratiet Hvidovre (X) og
medlem af Hvidovre Kommunalbestyrelse, (S)’s brev af 8. maj 1998 til
Dem, lagde
Socialdemokratiet vægt på, at partiets kandidat til hvervet som formand for
huslejenævnet var medlem af Socialdemokratiet.
På denne baggrund finder
Indenrigsministeriet ikke grundlag for at antage, at Hvidovre
Kommunalbestyrelse,
der ved indstillingen om beskikkelse til hvervet som formand for
huslejenævnet
kun fik forelagt en kandidat, har inddraget usaglige hensyn i forbindelse med
beslutningen om indstilling.
Indenrigsministeriet har ikke
herved taget stilling til statsamtsmandens afgørelse om beskikkelse af
formanden for huslejenævnet.
Indenrigsministeriet er
endvidere enigt med Tilsynsrådet for Københavns Amt i, dels at Hvidovre
Kommunalbestyrelses beslutning om indstilling til hvervet som formand for
huslejenævnet burde være foretaget ved almindelig flertalsafstemning og ikke
ved forholdstalsvalg, dels at der ikke som følge heraf var grundlag for at
annullere Hvidovre Kommunalbestyrelses beslutning. Indenrigsministeriet kan
herved henholde sig til den af tilsynsrådet anførte begrundelse.
2. Spørgsmålet om inhabilitet i forbindelse med Tilsynsrådet for
Københavns Amts behandling af sagen vedrørende Hvidovre Kommunes indstilling
om
beskikkelse af formand for huslejenævnet
Sammenfattende finder
Indenrigsministeriet således ikke grundlag for at antage, at Tilsynsrådet for
Københavns Amt har tilsidesat lovgivningen, eller at tilsynsrådets udtalelse
er
udtryk for en urigtig retsopfattelse eller hviler på et urigtigt faktisk
grundlag.
II. Københavns Statsamts afgørelse af 18. februar 1998 om beskikkelse
af ny formand for Huslejenævnet i Hvidovre Kommune og sagsbehandlingen i
forbindelse hermed.
Statsamternes afgørelser kan
således som udgangspunkt, med mindre andet er fastsat i loven, påklages til
det
ministerium, hvorunder den pågældende lovgivning henhører.
Det er imidlertid på baggrund
af det ovenfor anførte Indenrigsministeriets opfattelse, at
Indenrigsministeriet ikke kan behandle Deres klage over statsamtets afgørelse
om beskikkelse af formanden for huslejenævnet.
”
Samme dag rettede A på ny
henvendelse til mig. A mente at hans klage måtte føre til at
kommunalbestyrelsens indstilling var ugyldig fordi kommunalbestyrelsen ikke
var
oplyst om hans ønske om genbeskikkelse. A mente også at amtmandens
beskikkelse
af B måtte være ugyldig fordi A’s brev af 9. december 1997 til
statsamtet ikke
blev taget i betragtning.
Hvidovre Kommunalbestyrelse
tog den 21. marts 2000 Indenrigsministeriets udtalelse til efterretning.
Med brev af 31. maj 2000
klagede A på ny til mig.
Den 14. juni 2000 meddelte
By- og Boligministeriet at ministeriet havde taget Indenrigsministeriets
udtalelse til efterretning og på den baggrund besluttet at tage A’s
klage over
statsamtets beskikkelse af ny formand for huslejenævnet op til
realitetsbehandling.
I brev af 19. juni 2000
henviste jeg A til - for så vidt angik hans klage over afsnit II i
Indenrigsministeriets udtalelse af 23. februar 2000 - at afvente By- og
Boligministeriets afgørelse. Jeg mente ikke at det var hensigtsmæssigt at jeg
på daværende tidspunkt indledte en egentlig ombudsmandsundersøgelse i
anledning
af A’s klage over den resterende del af A’s klage (afsnit I i
Indenrigsministeriets udtalelse) på grund af den tætte sammenhæng mellem de
forhold der klagedes over (mit j.nr. 2000-0771-161).
A skrev igen til mig den 28.
august 2000 og den 8. september 2000. Den 13. september 2000 bad jeg A i
tilslutning til mit brev af 19. juni 2000 om på ny at afvente By- og
Boligministeriets afgørelse (j.nr. 2000-2653-161).
Af By- og Boligministeriets
afgørelse af 21. september 2000 fremgår at statsamtets afgørelse om
beskikkelse
led af en væsentlig retlig mangel. Ministeriet mente dog ikke at manglen
burde
føre til ugyldighed.
Den 25. september 2000
klagede A til mig over Indenrigsministeriets udtalelse af 23. februar 2000 og
By- og Boligministeriets afgørelse af 21. september 2000.
Jeg bad den 1. november 2000
Indenrigsministeriet om en udtalelse i anledning af klagen over udtalelsen af
23. februar 2000. Af mit brev fremgår bl.a.:
”Jeg beder om at Indenrigsministeriet
forinden indhenter en udtalelse fra Tilsynsrådet for Københavns Amt og
Hvidovre
Kommune.
Jeg beder særligt om en
uddybning af ministeriets udtalelse om Hvidovre Kommunes oplysningsgrundlag i
forbindelse med indstillingen om beskikkelse af formand for huslejenævnet.
Jeg
henviser i den forbindelse til det som er anført i Lov om kommunernes
styrelse
med kommentarer, 3. udgave, 2000, s. 122, om oplysningsgrundlaget i
ansættelsessager.
Jeg beder desuden særligt om
en udtalelse om ministeriets opfattelse hvorefter kommunen ikke inddrog
usaglige hensyn i forbindelse med indstillingen. Indenrigsministeriet har
anført at ministeriet har forstået Bolig- og Byministeriets udtalelse således
at det ikke i sig selv anses for at være usagligt at der i forbindelse med
indstilling af en person som formand for huslejenævnet lægges vægt på den
pågældendes partitilhørsforhold. Jeg beder om at Indenrigsministeriet
indhenter
en udtalelse fra By- og Boligministeriet om hvorvidt denne forståelse er
korrekt, før Indenrigsministeriet selv afgiver sin udtalelse.”
Samtidig afsluttede jeg min
behandling af A’s klage over By- og Boligministeriets afgørelse idet der
ikke
var udsigt til at jeg kunne kritisere denne afgørelse, jf. § 16, stk. 1, i
ombudsmandsloven.
Af By- og Boligministeriets
udtalelse af 8. december 2000 fremgår:
”
By- og Boligministeriet kan
tilføje, at det fremgår af den i udtalelsen citerede betænkning nr. 251 af
14.6.1951, s. 12, 2. afsnit:
’Det må sikkert erkendes, at
den hidtidige behandling af sagerne om fastsættelse af husleje ikke har været
fuldt tilfredsstillende.’ ’Hertil kommer, at kendskab til de
lokale forhold
efter udvalgets opfattelse er af særlig betydning i sager af denne art,
’
Det må efter By- og
Boligministeriets opfattelse således anses i god overensstemmelse med
forarbejderne, at kommunalbestyrelsen, som via sit virke i lokalområdet må
antages at have et bredt kendskab til personer med lokalkendskab, foretager
indstilling til amtmanden.
Det kan tilføjes at
boligreguleringslovens regler om beskikkelse af formand for huslejenævnet i
forbindelse med indførelse af huslejenævn i hele landet med virkning fra
1.1.2001 er ændret således, at formanden - i overensstemmelse med hidtidig
sædvanlig praksis - beskikkes efter indstilling fra kommunalbestyrelsen.
Side 12, sidste afsnit i
betænkningen fremgår endvidere:
’For at nævnene kan arbejde
uden unødige gnidninger, er det af største betydning, at valget af
medlemmerne
sker på en sådan måde, at nævnet kan nyde tillid i befolkningen. Det foreslås
derfor
at lade formanden udpege af amtmanden og således, at det sikres, at der ikke
som følge af tilknytning til grundejer eller lejerorganisationer eller i
kraft
af erhvervsmæssige interesser kan rejses tvivl om hans upartiskhed.’
Upartiskheden går således
efter By- og Boligministeriets opfattelse på, at det ved valget skal sikres,
at
formanden for huslejenævnet er uafhængig af såvel lejer-, som
udlejerinteresser. Det kan således ikke anses i strid med lovgivningen, at
der
finder en kommunal indstilling sted, der, som følge af de kommunale
afstemningsregler, afspejler kommunalbestyrelsens politiske sammensætning.
Amtmanden er imidlertid som
nævnt i By- og Boligministeriets udtalelse forpligtet til at sikre, at de
kandidater, som kommunen har peget på, er udvalgt efter saglige kriterier i
forhold til stillingen, og amtmanden er endvidere forpligtet til at udnævne
den, som amtmanden efter et generelt skøn finder er bedst egnet. By- og
Boligministeriet skal i denne forbindelse endvidere henvise til By- og
Boligministeriets
afgørelse af 21.9.2000 side 7, 2. og 3. afsnit:
’I forbindelse med
sagsbehandlingen af sager om ansættelser eller om afslag på ansøgning om
ansættelse i offentlig forvaltning gælder der et almindeligt princip om, at
stillinger indenfor det offentlige skal besættes med den mest kvalificerede
ansøger. Se forvaltningsret Gammeltoft- Hansen m.fl. 1. udg. 1994 s. 143, C.
2.
Det følger endvidere af
almindelige forvaltningsretlige grundsætninger, at der ved bedømmelse af
ansøgere til stillinger i den offentlige forvaltning alene kan lægges vægt på
hensyn, der kan anses for saglige i relation til den pågældende stilling. Se
Forvaltningsret Gammeltoft- Hansen m.fl. 1. udg. 1994 s. 145, D,
hjemmelsspørgsmål.’
På denne baggrund er det By-
og Boligministeriets opfattelse, at et partipolitisk tilhørsforhold ikke i
sig
selv kan anses for at være et sagligt kriterie for en indstilling til formand
for huslejenævnet.”
Af Hvidovre Kommunes udtalelse af 2. februar
2001 fremgår:
”
I den anledning skal det
bemærkes, at kommunalbestyrelsen finder, at en sag om beskikkelse af
formanden
for huslejenævnet ikke skal behandles som en sag om ansættelse i kommunens
tjeneste, idet kommunen eller statsamtet f.eks. ikke har
afskedigelseskompetence.
Endvidere skal det bemærkes,
at sagen ikke hidtil er blevet behandlet eller opfattet som en
ansættelsessag.
Der har således ikke været indrykket stillingsopslag eller afholdt
ansættelsessamtaler, og der er ikke udfærdiget ansættelsesbrev.
Den beskikkede formand har
blot i brev af 15. april 1998, der vedlægges i kopi, fået oplysninger om
vederlaget for hvervet, hvorfor kommunalbestyrelsen finder, at der ikke nu,
delvist, kan inddrages principper og regler om ansættelse i offentlig
forvaltning i sagen.”
Tilsynsrådet henholdt sig den
6. februar 2001 til sin udtalelse af 23. december 1998.
Af Indenrigsministeriets
udtalelse af 15. juni 2001 fremgår:
”
1.
For så vidt angår spørgsmålet om Hvidovre Kommunes
oplysningsgrundlag i forbindelse med indstillingen om beskikkelse af formand
for huslejenævnet skal Indenrigsministeriet bemærke følgende:
Som anført i
Indenrigsministeriets udtalelse af 23. februar 2000 er det en almindelig
kommunalretlig grundsætning, at der til brug for en kommunalbestyrelses
stillingtagen til en sag skal foreligge det materiale, der er nødvendigt for,
at kommunalbestyrelsens medlemmer kan træffe deres beslutning på et
forsvarligt
grundlag. Spørgsmålet om, hvorvidt materialet må anses som tilstrækkeligt,
afgøres inden for vide rammer endeligt af kommunalbestyrelsen.
Boligreguleringslovens regler
om beskikkelse indeholdt på tidspunktet for Hvidovre Kommunes indstilling om
beskikkelse af formand for huslejenævnet ikke regler om statsamtets
indhentelse
af en indstilling fra den pågældende kommune, idet sådanne regler først blev
indsat med virkning fra den 1. januar 2001. Boligreguleringsloven indeholdt
følgelig heller ikke regler om, at personer, som måtte være interesseret i at
blive beskikket som formand, kan eller skal rette henvendelse til
kommunalbestyrelsen herom.
Af By- og Boligministeriets
udtalelse af 8. december 2000 fremgår, at det må anses for at være i god
overensstemmelse med forarbejderne til boligreguleringsloven, at amtmanden
indhenter en indstilling fra kommunalbestyrelsen, som via sit virke i
lokalområdet må antages at have bredt kendskab til personer med
lokalkendskab,
og at der efter By- og Boligministeriets opfattelse var tale om en almindelig
udbredt og hensigtsmæssig praksis.
På denne baggrund finder
ministeriet ikke grundlag for at fastslå, at kommunalbestyrelsens
beslutningsgrundlag har været utilstrækkeligt som følge af den manglende
oplysning om, at (A) ønskede at blive indstillet som formand for
huslejenævnet
i en ny periode.
Indenrigsministeriet finder i
den forbindelse ikke, at der på andet grundlag påhviler kommunalbestyrelsen
en
pligt til at fastsætte en procedure, hvorefter regler om, at personer, som
måtte være interesseret i at blive beskikket som formand, kan eller skal
rette
henvendelse til kommunalbestyrelsen herom.
Indenrigsministeriet er i den
forbindelse opmærksomt på det i den kommenterede kommunale styrelseslov,
2000,
side 122, anførte om, at der som grundlag for kommunalbestyrelsens behandling
af en sag om ansættelse i kommunens tjeneste må foreligge oplysninger om
samtlige ansøgere.
Indenrigsministeriet finder
imidlertid ikke, at Hvidovre Kommunalbestyrelses behandling af sagen om
indstilling af statsamtet kan sidestilles med behandlingen af en sag om
ansættelse i kommunens tjeneste.
2.
Vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt Hvidovre Kommunalbestyrelse
har inddraget usaglige hensyn i forbindelse med beslutningen om indstilling
om
beskikkelse af formand for huslejenævnet, har ombudsmanden henvist til, at
Indenrigsministeriet har anført, at ministeriet har forstået By- og
Boligministeriets udtalelse således, at det ikke i sig selv anses for at være
usagligt, at der i forbindelse med indstilling af en person som formand for
huslejenævnet lægges vægt på den pågældendes partitilhørsforhold.
I den anledning skal
Indenrigsministeriet bemærke følgende:
Som det fremgår af
Indenrigsministeriets udtalelse af 23. februar 2000 har ministeriet efter de
foreliggende oplysninger lagt til grund, at Socialdemokratiet lagde vægt på,
at
partiets kandidat til hvervet som formand for huslejenævnet i Hvidovre
Kommune
var medlem af Socialdemokratiet.
By- og Boligministeriet har
oplyst, at det har været en almindelig og udbredt praksis, at
kommunalbestyrelsen foretager indstilling om beskikkelse af
huslejenævnsformand.
Kommunalbestyrelsen er et
politisk valgt organ, og der er derfor ? medmindre der i lovgivningen er
holdepunkter for det modsatte ? grund til at antage, at kommunalbestyrelsen i
sine beslutninger kan lægge vægt på (parti)politiske interesser, herunder ved
valg og indstilling til forskellige hverv lægge vægt på kandidaternes
politiske
holdninger, herunder deres partitilhørsforhold.
Det er således efter
Indenrigsministeriets opfattelse som udgangspunkt lovligt og dermed sagligt,
at
kommunalbestyrelsen ved valg og indstilling af kandidater til forskellige
hverv
lægger vægt på deres politiske holdninger, herunder deres
partitilhørsforhold.
Det fremgår af forarbejderne
til bestemmelsen om, at huslejenævnsformanden udpeges af amtmanden, at
reglerne
om valget af nævnets formand og de øvrige medlemmer af huslejenævnet
tilsigter
at sikre, at valget sker efter rent saglige, upartiske linier.
Det fremgår af By- og
Boligministeriets udtalelse til sagen, at upartiskhed i denne forbindelse går
på, at det ved valget skal sikres, at formanden for huslejenævnet er
uafhængig
af såvel lejer- som udlejerinteresser, jf. herved bestemmelsens ordlyd og det
i
By- og Boligministeriets udtalelse citerede fra sidste afsnit på side 12 i
betænkning 251/1951. Det kan således efter By- og Boligministeriets
opfattelse
ikke anses i strid med lovgivningen, at der finder en kommunal indstilling
sted, der som følge af de kommunale afstemningsregler afspejler
kommunalbestyrelsens politiske sammensætning.
Indenrigsministeriet kan
henholde sig til By- og Boligministeriets forståelse af forarbejderne til
loven, og finder således ikke, at loven udelukker, at kommunalbestyrelsen ved
indstilling til hvervet som formand for huslejenævnet kan lægge vægt på
partitilhørsforhold.
Indenrigsministeriet finder
således fortsat ikke grundlag for at antage, at Hvidovre Kommunalbestyrelse
har
inddraget usaglige hensyn i forbindelse med beslutningen om indstilling.
Som anført i
Indenrigsministeriets udtalelse af 23. februar 2000 skal kommunalbestyrelsen,
når den foretager valg og indstilling til forskellige hverv, lægge vægt på,
hvorvidt den der vælges eller indstilles, opfylder de krav, der efter den
relevante lovgivning stilles til den, der skal varetage det pågældende hverv.
Ved indstillingen til hvervet
som formand for Huslejenævnet i Hvidovre skulle Hvidovre Kommunalbestyrelse
således lægge vægt på, om vedkommende opfyldte kravene i § 36, stk. 2, i lov
om
midlertidig boligregulering, dvs. han skulle være jurist og måtte ikke have
særlig tilknytning til grundejer- eller lejerorganisationer eller være
erhvervsmæssigt
interesseret i ejendomshandler.
Indenrigsministeriet finder
ikke grundlag for at antage, at Hvidovre Kommunalbestyrelse ved beslutningen
om
indstilling til hvervet som huslejenævnsformand ikke har inddraget disse
hensyn.
Indenrigsministeriet kan i øvrigt
henholde sig til ministeriets udtalelse af 23. februar 2000.
”
Den 16. juni 2001
kommenterede A udtalelserne.
Sager vedrørende lov om
midlertidig boligregulering blev ved Statsministeriets bekendtgørelse nr.
1107
af 20. december 2001 overført fra By- og Boligministeriet til
Socialministeriet. Samtidig blev Indenrigsministeriet og Sundhedsministeriet
sammenlagt til et Indenrigs- og Sundhedsministerium.
Ombudsmandens udtalelse
”Indledningsvis gør jeg opmærksom på at jeg ved min behandling af sagen
har koncentreret mig
dels
om hvorvidt kommunalbestyrelsen ved sin beslutning på mødet den 9. december
1997 om hvem kommunen skulle indstille som formand for huslejenævnet, var
berettiget til at lægge vægt på kandidatens partipolitiske tilhørsforhold,
dels
om oplysningsgrundlaget på mødet var utilstrækkeligt som følge af at
kommunalbestyrelsen ikke fik forelagt oplysningen om at De ønskede at
fortsætte som formand for huslejenævnet.
Hensynet til partipolitisk tilhørsforhold
På baggrund af min gennemgang af sagen har jeg - ligesom Indenrigsministeriet
- lagt til grund at Socialdemokratiet lagde vægt på at den som partiet
ønskede at indstille som formand for huslejenævnet, var medlem af
Socialdemokratiet. Spørgsmålet er på den baggrund om kommunalbestyrelsen var
berettiget til at inddrage hensynet til kandidatens partipolitiske
tilhørsforhold ved beslutningen om hvem der skulle indstilles som formand for
huslejenævnet.
Statsamtet beskikkede den 18. februar 1998 (B) som formand for huslejenævnet,
jf. § 36, stk. 2, i den dagældende boligreguleringslov (bekendtgørelse nr.
913 af 17. oktober 1996 af lov om midlertidig regulering af boligforholdene
som senest ændret ved lov nr. 970 af 17. december 1997).
Reglen i § 36, stk. 2, stammer oprindelig fra § 70, stk. 2, 2. pkt., i lov
nr. 251 af 14. juni 1951om leje. § 70, stk. 2, havde følgende ordlyd:
’Stk. 2.
Nævnet skal bestå af en formand og 2 andre medlemmer. Formanden, der ikke må
have særlig tilknytning til grundejer- eller lejerorganisationer eller være
erhvervsmæssigt interesseret i ejendomshandel, vælges af amtmanden (i
København overpræsidenten). De 2 andre medlemmer, der begge skal være kendt
med huslejeforhold såvel for boliger som for forretningslokaler, og hvoraf
det ene skal være en grundejer, der tillige er udlejer,
det andet en lejer, vælges af kommunalbestyrelsen, dog således at mindst ¾ af
den samlede kommunalbestyrelses stemmer skal være afgivet for valget af de
pågældende. Opnås sådan stemmeflerhed ikke, foretager amtmanden (i København
overpræsidenten) valget. Der vælges samtidig efter samme regler en suppleant
for formanden og hvert af de øvrige 2 medlemmer. Den, der første gang vælges,
afgiver til amtmanden (overpræsidenten) skriftlig forsikring om, at han vil
udføre sit hverv efter bedste evne og overbevisning.’
Af bemærkningerne til
lovforslagets § 70 (Rigsdagstidende 1950-51, tillæg A, sp. 7685) fremgår:
’
Som anført i betænkningen er
udvalget af den opfattelse, at der bør gennemføres bestemmelser, der giver
udlejerne mulighed for at opnå en lejeforhøjelse også i bestående
lejeforhold.
Til gennemførelse af kontrollen med bestemmelserne herom vil imidlertid
forslaget om nævn i L. F. 1948-50 være utilstrækkeligt, idet antallet af
sager
må forventes at blive så stort, at der må et betydeligt større antal nævn
til,
hvis opgaven skal kunne klares på tilfredsstillende måde. Udvalget lægger
vægt
på, at nævnene sammensættes således at det sikres, at nævnet kommer til at
rumme den fornødne kendskab til begge parters forhold, at det kan arbejde med
rimelig hurtighed. Udvalget har derfor ment det rigtigst, at nævnet kun
kommer
til at bestå af 3 medlemmer, og at der nedsættes et i hver kommune, således
at
nævnsmedlemmerne kan være i besiddelse af tilstrækkelig indsigt i de lokale
forhold. Af samme grund og fordi et enkelt nævn næppe vil kunne overkomme
arbejdet i de største kommuner, foreslås der tillagt kommunalbestyrelserne i
kommunerne med over 30.000 indbyggere beføjelse til at lade nedsætte flere
nævn.
Reglerne om valget af nævnets
formand og øvrige medlemmer tilsigter at sikre, at valget sker efter rent
saglige, upartiske linier, således at nævnet kan nyde ubetinget tillid i
befolkningen. Nævnsmedlemmernes funktionstid foreslås fastsat til 3 år
svarende
til lovens gyldighedsperiode.
’
Forslaget om lov om leje var
udarbejdet på grundlag af betænkning af 25. maj 1951 angående leje- og
boliganvisningslovgivningen samt lovgivningen om statens støtte til
boligbyggeriet afgivet af udvalget vedrørende lejeforhold, boliganvisning og
statens støtte til boligbyggeriet. Lovforslaget er enslydende med udvalgets
forslag (jf. Rigsdagstidende 1950-51, tillæg A, sp. 7674). Udvalget anfører
bl.a. følgende, s. 12f, i betænkningens afsnit om nedsættelse af huslejenævn:
’
Hertil kommer, at kendskab
til de lokale forhold efter udvalgets opfattelse er af særlig betydning i
sager
af denne art, ligesom det sikkert i mange tilfælde vil være hensigtsmæssigt
at
foretage besigtigelse.
Med hensyn til nævnets
sammensætning mener udvalget, at denne bør være således, at nævnene dels
kommer
til at rumme den fornødne sagkundskab, dels udpeges således, at der sikres
ligelig repræsentation af grundejere og lejere. Endvidere tillægger udvalget
det betydelig vægt, at nævnene bliver i stand til at arbejde med fornøden
smidighed og hurtighed, og man foreslår derfor, at det enkelte nævn kun
kommer
til at bestå af en formand og 2 andre medlemmer. For at nævnene kan arbejde
uden unødige gnidninger, er det af største betydning, at valget af
medlemmerne
sker på en sådan måde, at nævnet kan nyde tillid i befolkningen. Det foreslås
derfor at lade formanden udpege af amtmanden og således, at det sikres, at
der
ikke som følge af tilknytning til grundejer- eller lejerorganisationer eller
i
kraft af erhvervsmæssige interesser kan rejses tvivl om hans upartiskhed.
Også
valget af nævnets øvrige medlemmer bør foregå på en sådan måde, at der
normalt
ikke skulle kunne rejses berettiget kritik mod pågældende medlemmers saglige
kvalifikationer og egnethed til hvervet. Udvalget har derfor ment, at
kommunalbestyrelserne som følge af deres lokalkendskab burde have adgang til
at
foretage valget, men at det på den anden side bør sikres, at et bestemt,
måske
knebent flertal indenfor kommunalbestyrelsen ikke uden videre skulle kunne
blive enebestemmende ved valget, der udfra de anførte grunde ikke bør have
karakter af et politisk valg. Udvalget foreslår derfor, at valget skal
træffes
med mindst ¾ majoritet. Kan en sådan ikke opnås, skal udnævnelsen foretages
af
amtmanden.
’
Bestemmelserne om
huslejenævnets sammensætning (på daværende tidspunkt § 101, stk. 3) udgik ved
lov nr. 77 af 31. marts 1965 om ændringer i lov om leje. I stedet blev der
indsat nye bestemmelser om nævnets sammensætning. Bestemmelsen om beskikkelse
af nævnets formand blev herefter § 101, stk. 4, og fik følgende ordlyd:
’Stk. 4.
Formanden beskikkes af amtmanden, i København
overpræsidenten. Han skal have bestået juridisk embedseksamen og må ikke have
særlig tilknytning til grundejer- eller lejerorganisationer eller være
erhvervsmæssigt interesseret i ejendomshandler.’
Ved samme lovændring udgik
reglen om at amtmanden valgte de to andre medlemmer af huslejenævnet i
tilfælde
af at der ikke blev afgivet mindst ¾ af den samlede kommunalbestyrelses
stemmer
for valget af de pågældende.
Af bemærkningerne til de
ændrede bestemmelser om huslejenævnets sammensætning fremgår
(Folketingstidende
1964-65, tillæg A, sp. 1776):
’Med henblik på at styrke
huslejenævnenes autoritet blandt ejere og lejere og øge disses tillid til
nævnsafgørelsernes rigtighed foreslås fastsat ændrede bestemmelser om valg af
formand og medlemmer til huslejenævnene. Ændringerne går ud på, at formanden
skal have juridisk embedseksamen, hvilket krav anses for rimeligt, når henses
til nævnsafgørelsernes karakter. Dog vil personer, der ikke opfylder denne
betingelse, men som hidtil har varetaget hvervet som huslejenævnsformand og
derigennem har erhvervet sig særlig sagkundskab, kunne genvælges. Endvidere
indebærer ændringerne, at nævnets medlemmer i lighed med medlemmer af
boliganvisningsudvalg og lægdommere i boligretterne udpeges blandt personer,
der er indstillet af større grundejer- og lejerforeninger i vedkommende
område
og således må forudsættes at have nøje kendskab til lejeforhold og parternes
interesser heri.’
Ved lov nr. 238 af 8. juni
1979 om midlertidig regulering af boligforholdene fastholdtes bestemmelsens
ordlyd stort set uændret idet følgende fremgår af denne lovs § 36, stk. 2:
’Stk. 2.
Formanden beskikkes af amtmanden, i København af
overpræsidenten. Formanden skal have bestået juridisk kandidateksamen. Han må
ikke have særlig tilknytning til grundejer- eller lejerorganisationer eller
være erhvervsmæssigt interesseret i ejendomshandeler.’
Bestemmelsen om at den der
første gang blev valgt til medlem af et huslejenævn, skulle afgive en
skriftlig
forsikring til amtmanden (overpræsidenten) om at ville udføre sit hverv efter
bedste evne og overbevisning, udgik ved lov nr. 238 af 8. juni 1979.
Den affattelse som
bestemmelsen i § 36, stk. 2, fik ved lov nr. 238 af 8. juni 1979, var også
gældende på tidspunktet for Hvidovre Kommunalbestyrelses behandling af sagen,
jf. lovbekendtgørelse nr. 913 af 17. oktober 1996 som senest ændret ved lov
nr.
230 af 2. april 1997.
Af punkt 43 (der angår
huslejenævnenes sammensætning m.v.) i Boligstyrelsens cirkulære nr. 212 af 4.
december 1979 om boligreguleringsloven fremgår:
’
43.
Et huslejenævn skal bestå af en formand og 2 andre medlemmer.
Formanden må ikke have særlig tilknytning til grundejer- og
lejerorganisationer
eller være erhvervsmæssigt interesseret i ejendomshandel. Han kan derfor ikke
være medlem af bestyrelsen af grundejer- eller lejerorganisationer, men der
kan
næppe være noget til hinder for, at han er menigt medlem af en sådan
organisation. Formanden skal endvidere have juridisk kandidateksamen.
Formanden
vælges af amtmanden (i København overpræsidenten).
Ved reglerne om valg af
nævnsmedlemmer har man tilstræbt at gøre huslejenævnet til en instans, som
kan
nyde almindelig tillid og autoritet i de kredse, med hvis forhold nævnet skal
beskæftige sig, ligesom man har villet sikre, at nævnet gennem sine medlemmer
sidder inde med det fornødne kendskab til de forhold, det skal tage sig af.
Nævnet har ikke karakter af en voldgiftsret, hvor grundejerrepræsentanten og
lejerrepræsentanten udelukkende skal varetage grundejernes og lejernes
interesser, medens formanden skal søge at forlige de modstridende
synspunkter.
Alle 3 medlemmer skal i fællesskab søge at finde frem til en i vedkommende
sag
rimelig løsning inden for de givne rammer.
’
§ 36, stk. 2, er efterfølgende
blevet ændret ved lov nr. 406 af 31. maj 2000 hvorved ordene ’efter
indstilling
fra kommunalbestyrelsen’ blev indsat i bestemmelsens 1. pkt. Formålet
med
ændringen var at præcisere at det påhvilede kommunalbestyrelsen at foretage
indstilling vedrørende formand for huslejenævn (Folketingstidende 1999-2000,
tillæg A, s. 6276). Den gældende boligreguleringslov fremgår nu af
lovbekendtgørelse nr. 348 af 14. maj 2001 som ændret ved lov nr. 402 af 6.
juni
2002.
Som det fremgår ovenfor, var
der på tidspunktet for Hvidovre Kommunalbestyrelses behandling af spørgsmålet
om hvem kommunen skulle indstille som formand for huslejenævnet i perioden
fra
den 1. januar 1998 til den 31. december 2001, ingen regler om at kommunen
kunne
eller skulle afgive en sådan indstilling. Derimod var der praksis for at
kommunalbestyrelsen på statsamtets anmodning afgav en indstilling til brug
for
statsamtets beskikkelse af formand for nævnet.
Jeg har ingen bemærkninger
til denne - nu lovfæstede - praksis hvorefter statsamtet til brug for
beskikkelsen af formand for huslejenævnet indhentede indstilling fra
kommunalbestyrelsen. Jeg henviser bl.a. til det som By- og Boligministeriet
har
anført om at det efter By- og Boligministeriets opfattelse er i god
overensstemmelse med forarbejderne at kommunalbestyrelsen som via sit virke i
lokalområdet må antages at have et bredt kendskab til personer med
lokalkendskab, foretog indstilling til statsamtet.
Boligreguleringslovens § 36,
stk. 2, angår således statsamtets beskikkelse af formand for huslejenævnet -
og
ikke kommunens indstilling til statsamtet herom. Det må antages at
kommunalbestyrelsen ved sin indstilling i hvert fald kan varetage de samme
hensyn som statsamtet kan varetage efter § 36, stk. 2.
Jeg er enig med By- og
Boligministeriet i at den upartiskhed som er nævnt i forarbejderne til
boligreguleringslovens § 36, stk. 2, refererer til at det ved valget af
formand
for huslejenævnet skal sikres at formanden er uafhængig af såvel lejer- som
udlejerinteresser. Det skal i samme forbindelse sikres at formanden ikke er
erhvervsmæssigt interesseret i ejendomshandler, jf. bestemmelsens ordlyd. Den
upartiskhed som følger af forarbejderne til § 36, stk. 2, vedrører således
ikke
(umiddelbart) spørgsmålet om formandens partipolitiske tilhørsforhold.
Om sagligheden af hensynet
til partipolitisk tilhørsforhold anfører By- og Boligministeriet at et
partipolitisk tilhørsforhold ikke i sig selv kan anses for at være et sagligt
kriterium for indstilling af formand for huslejenævnet. Samtidig mener By- og
Boligministeriet
at det ikke er i strid med lovgivningen at der finder en kommunal indstilling
sted der som følge af de kommunale afstemningsregler afspejler
kommunalbestyrelsens politiske sammensætning.
Indenrigsministeriet mener at
boligreguleringsloven ikke udelukker at kommunalbestyrelsen ved indstilling
til
hvervet som formand for huslejenævnet kan lægge vægt på kandidatens
partitilhørsforhold.
I Forvaltningsret, Almindelige Emner, 3.
udgave, 1997, s. 193, anfører Jens Garde mfl. at det gælder som en almindelig
regel at en myndighed ikke uden lovhjemmel må varetage partipolitiske formål.
Lignende skriver Jon Andersen mfl. i Forvaltningsret, 1994, s. 232, idet det
her anføres at heller ikke partipolitiske hensyn må indgå i skønsudøvelsen
medmindre det har særlig lovstøtte. Jens Garde og Jørgen Mathiassen nævner i
Kommunalret, 1991, s. 39, at det i almindelighed gælder at en kommune ikke må
forfølge partipolitiske formål med en ydelse. Det gælder i princippet for
enhver kommunal ydelse, og partipolitiske formål skal ikke afgrænses alt for
snævert. Jeg kan også henvise til de sager som er nævnt i Folketingets
Ombudsmands beretninger for 1974, s. 156f*, og for 1981, s. 168ff*. Efter lov
nr. 459 af 12. juni 1996 - som angår et tilgrænsende område - gælder der i
øvrigt et forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv. på grund af
politisk anskuelse.
Jeg mener ikke at der er
holdepunkter for at antage at hensynet til kandidatens partipolitiske
tilhørsforhold kan inddrages efter boligreguleringslovens § 36, stk. 2. Jeg
er
således enig med By- og Boligministeriet i denne henseende. Jeg har navnlig
lagt vægt på at § 36, stk. 2, og dens forarbejder ikke giver støtte for at
antage at partipolitiske hensyn kan tillægges betydning ved beskikkelse af
formand for huslejenævnet, og at det antages at partipolitiske hensyn ikke
kan
varetages medmindre dette har støtte i loven.
Det kan overvejes om
kommunalbestyrelsen, fordi den er et politisk valgt organ, sagligt kan
varetage
hensynet til kandidatens partipolitiske tilhørsforhold. I den forbindelse kan
jeg bl.a. henvise til det som Bent Christensen har anført i Forvaltningsret -
opgaver, hjemmel, organisation (1997), s. 132f, og til den sag som er
gengivet
i Folketingets Ombudsmands beretning for 1971, s. 116ff*. Jeg kan også
henvise
til en af mine sager, der blev afsluttet den 22. november 1988, om en
kommunalbestyrelses valg af medlemmer til kommunens sociale forbrugerråd (mit
j.nr. 1987- 1042-42). Sagen er nævnt i Lov om kommunernes styrelse med
kommentarer af Emil le Maire og Niels Preisler, 3. udgave (2000), s. 126. I
denne sag tilkendegav Indenrigsministeriet at en kommunalbestyrelse, når den
er
udpegelsesforum og skal vælge personer til kommunale hverv - i modsætning til
ved besættelse af kommunale stillinger mv. - ikke var afskåret fra at
inddrage
politiske synspunkter i valget. Ministeriets opfattelse gav mig ikke
anledning
til bemærkninger. Samtidig mente jeg at grundsætningen om saglig forvaltning
dog satte visse grænser for hvilke hensyn der kunne tillægges vægt ved
valget.
Jeg bemærkede i den forbindelse bl.a. at et hensyn der bestod i ønsket om at
foretage en ’straffeaktion’, ikke kunne anses som sagligt.
Efter Indenrigsministeriets
opfattelse er det som udgangspunkt sagligt at kommunalbestyrelsen ved valg og
indstilling til forskellige hverv lægger vægt på kandidatens politiske
holdninger, herunder vedkommendes partitilhørsforhold, medmindre der i loven
er
holdepunkter for det modsatte. Indenrigsministeriet mener - som nævnt ovenfor
-
ikke at boligreguleringsloven udelukker at kommunalbestyrelsen ved
indstilling
af formand for huslejenævnet kan lægge vægt på partitilhørsforhold.
Ministeriets konklusion er derfor at kommunalbestyrelsen ikke er afskåret fra
at tillægge kandidatens partipolitiske tilhørsforhold betydning ved
indstilling
af formand for huslejenævnet.
For så vidt angår valg af
f.eks. borgmester og tilsvarende hverv, er jeg selvsagt enig med
Indenrigsministeriet i at kommunalbestyrelsen kan lægge og faktisk lægger
vægt
på kandidatens partipolitiske tilhørsforhold. Jeg mener imidlertid ikke at
kommunalbestyrelsens valg af borgmester og tilsvarende valg kan sidestilles
med
kommunalbestyrelsens indstilling af formand for huslejenævnet. Ud over at
selve
beskikkelsen foretages af statsamtet efter reglen i boligreguleringslovens §
36, stk. 2, har jeg lagt vægt på at huslejenævnet er et administrativt nævn
der
træffer afgørelse i tvister mellem private.
Samlet set må jeg derfor være
betænkelig ved at hensynet til kandidatens partipolitiske tilhørsforhold
indgik
i Hvidovre Kommunalbestyrelses beslutning om hvem kommunalbestyrelsen skulle
indstille som formand for huslejenævnet for perioden fra den 1. januar 1998
til
den 31. december 2001 - også ud over dette at den kommunale indstilling som
følge af de kommunale afstemningsregler afspejler kommunalbestyrelsens
politiske sammensætning. Om det sidstnævnte forhold deler jeg By- og
Boligministeriets opfattelse.
Jeg har gjort Hvidovre
Kommune, Tilsynsrådet for Københavns Amt og Indenrigs- og Sundhedsministeriet
bekendt med min opfattelse.
Oplysningsgrundlaget
Hvidovre
Kommunalbestyrelse fik ikke på mødet den 9. december 1997 oplysning om at De
ønskede at fortsætte som formand for huslejenævnet. Spørgsmålet er om
kommunalbestyrelsens oplysningsgrundlag på mødet som følge af denne manglende
oplysning var utilstrækkeligt.
Tilsynsrådet for Københavns
Amt og Indenrigsministeriet mener ikke at kommunalbestyrelsens
oplysningsgrundlag var utilstrækkeligt.
Ifølge official- eller
undersøgelsesprincippet påhviler det den enkelte forvaltningsmyndighed selv
at
fremskaffe de fornødne oplysninger om de foreliggende sager. Afgørelse må
således først træffes når de nødvendige oplysninger foreligger.
Officialprincippet er et grundlæggende princip inden for forvaltningsretten,
og
princippet gælder på ulovbestemt grundlag. Som udgangspunkt gælder princippet
ved siden af eventuelle udtrykkeligt angivne regler om sagsoplysning i de
enkelte love. Jeg henviser til Kaj Larsen mfl. i Forvaltningsret (1994), s.
297ff. Officialprincippet gælder også i sager der behandles af
kommunalbestyrelsen, jf. f.eks. den sag der er gengivet i Folketingets
Ombudsmands beretning for 1999, s. 170ff*.
De rettede i efteråret 1997 -
før kommunalbestyrelsesmødet den 9. december 1997 - via huslejenævnets
sekretær
henvendelse til kommunaldirektøren om at De ønskede at fortsætte som formand
for huslejenævnet. Kommunaldirektøren videregav oplysningen til borgmesteren.
Kommunaldirektøren og borgmesteren var således i besiddelse af oplysningen
før
mødet den 9. december 1997, jf. kommunens brev af 7. oktober 1998. De havde
på
dette tidspunkt været formand for huslejenævnet i ca. 18 år, og der er ikke i
sagen oplysninger om problemer i huslejenævnet i denne periode.
Efter min opfattelse burde
oplysningen om at De ønskede at fortsætte som formand for nævnet, i den
foreliggende situation have været forelagt for kommunalbestyrelsen på mødet
den
9. december 1997. Ud over det som jeg har nævnt ovenfor, har jeg lagt vægt på
at der i den foreliggende situation var tale om en relevant oplysning. Dertil
kommer at det antages at der som grundlag for kommunalbestyrelsens behandling
af en ansættelsessag må foreligge oplysning om samtlige ansøgere, og at
afstemningen i en ansættelsessag ikke uden at der er enighed herom, kan
begrænses til alene at vedrøre en del af ansøgerne, f.eks. dem som er
omfattet
af udvalgets indstilling. Jeg henviser til Lov om kommunernes styrelse med
kommentarer af Emil le Maire og Niels Preisler, 2000, 3. udgave, s. 122. Jeg
mener at det er nærliggende at antage at tilsvarende gælder i det
foreliggende
tilfælde. Det forhold at der efter boligreguleringsloven hverken er fastsat
eller er pligt til at fastsætte regler om at personer der er interesserede i
at
blive formand for huslejenævnet, kan eller skal rette henvendelse til
kommunalbestyrelsen, mener jeg ikke kan tillægges særlig betydning under de
foreliggende omstændigheder. Jeg henviser til at kommunen i Deres sag forud
for
mødet allerede var i besiddelse af den pågældende oplysning.
Jeg har gjort Hvidovre
Kommune, Tilsynsrådet for Københavns Amt og Indenrigs- og Sundhedsministeriet
bekendt med min opfattelse.
Herefter mener jeg ikke at
jeg har tilstrækkeligt grundlag for at foretage en nærmere vurdering af
spørgsmålet om kommunalbestyrelsens oplysningsgrundlag ud fra den af
Indenrigsministeriet nævnte kommunalretlige grundsætning.
Sammenfatning
Jeg har
overvejet om jeg på baggrund af min kritik ovenfor har grundlag for at
henstille til Indenrigs- og Sundhedsministeriet at sagen genoptages. Jeg
mener
ikke at jeg har grundlag for at afgive en sådan henstilling. Jeg har navnlig
lagt vægt på at der - som det er Dem bekendt - ikke er udsigt til at jeg kan
kritisere By- og Boligministeriets afgørelse af 21. september 2000 om
statsamtets beskikkelse af (B) som formand for huslejenævnet i perioden fra
den
1. januar 1998 til den 31. december 2001, jf. mit brev af 1. november 2000
til
Dem.
I forbindelse med min
endelige, afsluttende behandling af sagen har jeg i øvrigt gjort mig følgende
overvejelser:
Som det fremgår ovenfor, fik
statsamtet i december 1997 oplysning om at kommunen havde indstillet (B) som
formand for huslejenævnet i perioden fra den 1. januar 1998 til den 31.
december 2001, og dermed at kommunen ikke havde indstillet Dem. De var på
dette
tidspunkt formand for huslejenævnet, og De ønskede at fortsætte som formand
hvilket statsamtet på samme tidspunkt fik oplysning om. Statsamtet fik også -
fra Dem - oplysning om de mulige årsager til at kommunen ikke havde
indstillet
Dem.
På baggrund heraf har jeg
overvejet om jeg har grundlag for at rejse en særskilt undersøgelse af
spørgsmålet om hvorvidt statsamtet i denne situation burde have iværksat en
ekstra høring af kommunen før statsamtet tog stilling til hvem der skulle
beskikkes som formand for huslejenævnet.
Ud fra en samlet vurdering af
sagen mener jeg ikke at jeg har tilstrækkeligt grundlag for at indlede en
sådan
særskilt undersøgelse. Jeg har bl.a. lagt vægt på at sagen angår beskikkelse
af
formand for huslejenævnet i perioden fra den 1. januar 1998 til den 31.
december
2001, og på at der fortsat ikke er udsigt til at jeg kan kritisere resultatet
af By- og Boligministeriets afgørelse af 21. september 2000 om statsamtets
beskikkelse af formand for huslejenævnet i denne periode.”
NOTER: (*) FOB 1971, s. 116, FOB 1974, s. 156, FOB 1981, s.
168, og
FOB 1999, s. 170.
Lignende dokumenter
- 2009 4-4. Valg til huslejenævn og beboerklagenævn. Officialprincippet. Notatpligt. Retsinformation · 5. oktober 2010
- Beskikkelse af formand for huslejenævn Skøn under regel. Begrundelse. Klagevejledning. Rekurs Retsinformation · 28. februar 2005
- Sag om, hvorvidt parterne har aftalt, at Arla Foods ikke skal betale tilslutningsbidrag til kloak, hvis køberetten udnyttes for område 2, og om Fredericia Kommune før og efter underskrivelsen af deklarationen har handlet på en sådan måde, at kommunen har været afskåret fra at kræve bidraget betalt Domsdatabasen · 9. marts 2007
- Hjemvisning til fornyet behandling på grund af mangelfuld sagsbehandling. Subsidiært godkendelse af fradrag i forbindelse med indtægter som formand for… Landsskatteretten · 10. januar 2011
- KOMMISSIONENS BESLUTNING af 30. januar 2008 om statsstøtte C 35/06 (ex NN 37/06) som Sverige har indført til fordel for Konsum Jämtland Ekonomisk Förening (meddelt under nummer K(2008) 311) (Kun den svenske udgave er autentisk) (EØS-relevant tekst) (2008/366/EF) EU-lovgivning · 30. januar 2008
- Tilsynsråds stillingtagen til kommunalbestyrelses afgørelse. Oplysningsgrundlag. Partshøring Retsinformation · 18. september 2001