Spring til indhold

Retsinformation

Manglende rådgivning vedrørende ret til bør netil skud.

FOU nr 1989.168UdtalelserFolketinget3. november 2003

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Manglende rådgivning vedrørende ret til børnetilskud.

A klagede over Amtsankenævnet

i Y Amts afslag på en begæring om ekstra og ordinært børnetilskud.

Det fremgik af de

foreliggende oplysninger, at A blev separeret i juli 1987 og fik

forældremyndigheden

over et barn født den 13. marts 1972. Efter separationen flyttede A til X

Kommune. Den 25. november 1987 rettede A efter samtale med sin praktiserende

læge henvendelse til Socialforvaltningen i X Kommune for at søge om økonomisk

hjælp til konsultationer hos en psykolog til behandling af psykiske problemer

i tilknytning til separationen. A oplyste, at hun under samtalen orienterede

sagsbehandleren om sin økonomiske situation, herunder at hun udover sit

mindreårige barn havde et voksent hjemmeboende barn, der var under

uddannelse.

A oplyste endvidere, at hun arbejdede på halv tid som lærer på

Børnehaveseminariet

i X by og derudover modtog supplerende arbejdsløshedsdagpenge fra en

arbejdsløshedskasse

og i alt havde ca. 7.000 kr. netto pr. måned.

Social- og

sundhedsforvaltningen besluttede at yde A hjælp i henhold til bistandslovens

§

46 a

til betaling af 10 timers psykologbehandling.

Senere blev bevillingen udvidet til at omfatte halvdelen af maksimalt 12

timers

yderligere psykologbehandling.

Under en samtale den 12. juli

1988 i social- og sundhedsforvaltningen fik A underretning om, at hun siden

juli 1987 havde været berettiget til ordinært og ekstra børnetilskud, såfremt

Læs alt

hun havde indgivet ansøgning herom.

I et brev af 7. august 1988 anmodede

A under henvisning hertil socialforvaltningen om at få børnetilskud med

virkning fra juli kvartal

1987. A

anførte, at kommunen burde have vejledt hende på et tidligere tidspunkt om,

at hun havde mulighed for at indgive ansøgning om børnetilskud.

Socialforvaltningen afslog

det ansøgte i skrivelse af 20. oktober 1988 til A og henviste til, at

kommunen

ikke havde haft anledning til at oplyse A om hendes adgang til at søge

børnetilskud. Kommunen pegede på, at samtalen den 25. november 1987 drejede

sig om trangsbestemt hjælp i henhold til bistandslovens §

46 a, og at børnetilskud ikke indgår i

beregningen af hjælp efter denne bestemmelse.

Denne afgørelse klagede A

over til Amtsankenævnet for Y Amt, som i skrivelse af 21. marts 1989 meddelte

A, at der hverken i lov om børnetilskud eller bistandsloven er hjemmel til at

pålægge det sociale udvalg at udbetale ordinært eller ekstra børnetilskud med

tilbagevirkende kraft, uanset at A klart havde været berettiget til disse

tilskud.

Nævnet beklagede samtidig,

"at De ikke har modtaget relevant rådgivning ved Deres henvendelser til

socialforvaltningen."

I klagen til mig fastholdt A,

at kommunen burde have vejledt hende om hendes adgang til at søge

børnetilskud,

og at hun derfor burde have børnetilskud udbetalt med tilbagevirkende kraft.

X Kommune fastholdt i en

udtalelse i anledning af klagen af 5. juli 1989 til mig afslaget og uddybede

baggrunden for afgørelsen på følgende måde:

"...

Den 25.11.1987 rettede

pågældende, efter samtale med sin praktiserende læge, henvendelse til

socialforvaltningen

i (X) by, hvor hun søger om økonomisk hjælp til betaling af

psykologbehandling

hos psykolog (B) i (Y) by på grund af psykiske problemer i forbindelse med

separationen. Pågældende arbejdede på daværende tidspunkt på halvtid som

timelærer på Børnehaveseminariet i (X) by, og modtager ud over lønnen som

lærer supplerende understøttelse fra A-kassen, ialt kr. 7.000,00 netto pr.

måned.

Der foretages en beregning i

henhold til bistandslovens § 37, stk. 5, for udmåling af eventuel supplerende

underhold i henhold til bistandslovens bestemmelser. Beregningen viser, at

pågældendes indtægt overstiger en udmåling efter bistandsloven, og pågældende

vil således ikke umiddelbart være berettiget til økonomisk hjælp til betaling

af psykologbehandling.

Ud fra en vurdering af lægens

henvisning, drøftes sagen med afdelingsleder (C), hvor det besluttes at yde

pågældende økonomisk hjælp til betaling af 10 timers psykologbehandling i

henhold til bistandslovens §46a.

Efterfølgende den 18.3.1988

søges der fra psykolog (B), (Y) by, på pågældendes vegne, om økonomisk hjælp

til yderligere 12 timers psykologbehandling, da man anser disse yderligere

behandlinger

som en væsentlig begrundelse for, at pågældende fremover vil kunne klare sin

dagligdag og sit daglige arbejde.

Det besluttes efter aftale

med afdelingsleder (C), at der bevilges halvdelen af max. 12 timers

yderligere

psykologbehandling, da pågældende i henhold til en beregning efter

bistandslovens § 37, stk. 5, selv har en vis betalingsevne i form af månedlig

deltidsløn og supplerende understøttelse, ialt kr. 7.000,00 pr. måned,

hvilket

accepteres af pågældende.

Det kan for en ordens skyld

nævnes, at udbetaling af ordinær og ekstra børnetilskud ikke indgår i, eller

har nogen indflydelse på udmåling af økonomisk hjælp efter bistandslovens

bestemmelser i det konkrete tilfælde eller i andre sammenhænge i

bistandsloven.

Ved en henvendelse i

børnetilskudsafdelingen bliver pågældende opmærksom på, at hun ved ansøgning

efter børnetilskudsloven ville være berettiget til ordinær og ekstra

børnetilskud fra førstkommende kvartal efter separationen, hvorefter hun

søger socialforvaltningen om efterbetaling af ordinær og ekstra børnetilskud

med tilbagevirkning fra separationstidspunktet i juli 1987. Da der efter

bistandsloven ikke er hjemmel til efterbetaling af disse ydelser, gives der

afslag på ansøgningen, da man efter socialforvaltningens vurdering ikke har

tilsidesat de almindelige regler om rådgivning i henhold til bistandslovens §

28, da det i henhold til bistandslovens § 28 fremgår, at målet for

vejledningsarbejdet er at hjælpe de pågældende over øjeblikkelige

vanskeligheder,

og på længere sigt sætte dem i stand til at løse opstående problemer ved egen

hjælp, hvilket i pågældendes tilfælde vil sige psykologbehandling, og man

måtte herfra på daværende tidspunkt i november måned med rimelighed gå ud

fra, at spørgsmålet omkring det økonomiske i forbindelse med separationen i

juli ville være afklaret."

I en skrivelse til A udtalte

jeg følgende:

"Lov om børnetilskud og

forskudsvis udbetaling af børnebidrag (lov nr. 350 af 4. juni 1986 med senere

ændringer) §§ 2, 3 og 6 indeholder følgende bestemmelser:

"§ 2. Ordinært børnetilskud

udgør 3.640 kr. årlig for hvert barn. Det ydes:

1) når den, der alene har

forældremyndigheden, eller som har del i forældremyndigheden over et barn, er

enlig forsørger, ..."

"§ 3. Der ydes endvidere

et ekstra børnetilskud, som udgør 2.784 kr. årlig, hvis der ydes ordinært

børnetilskud efter § 2, nr. 1, eller nr. 2, og indehaveren af

forældremyndigheden

har barnet hos sig. Der ydes kun eet ekstra børnetilskud uanset antallet af

børn."

"§ 6. Ordinært

børnetilskud efter § 2, nr. 1 og 2, og ekstra børnetilskud efter § 3

udbetales

efter ansøgning herom.

Stk. 2.

Betingelserne

for retten til at modtage børnetilskud skal være opfyldt ved begyndelsen af

det første døgn i kvartalet."

§ 28 i lov om social bistand

(lovbekendtgørelse nr. 637 af 27. september 1989 med senere ændringer) har

følgende indhold:

"§ 28.

Kommunalbestyrelsen kan tilbyde enlige og familier vederlagsfri løbende

vejledning og rådgivning og er forpligtet til ved opsøgende virksomhed at

rette sådant tilbud til enhver, som må antages at trænge hertil. Målet for

vejledningsarbejdet er at hjælpe de pågældende over øjeblikkelige

vanskeligheder og på længere sigt sætte dem i stand til at løse opstående

problemer ved egen hjælp. Vejledningen kan ydes alene eller i forbindelse med

anden hjælp eller bistand."

Bestemmelsen må betragtes som

en lovfæstelse og samtidig en skærpelse på det sociale område af en

almindelig

pligt for forvaltningsmyndigheder til at vejlede parterne om deres

rettigheder, jf. herved forvaltningslovens § 7 og Justitsministeriets

Vejledning om Forvaltningsloven (1986) pkt. 29-31.

Socialministeriet har i

cirkulære nr. 145 af 12. december 1986 om rådgivning og tilsyn efter

bistandsloven

uddybet rækkevidden af rådgivningsforpligtelsen i bistandslovens § 28.

I cirkulærets pkt. 33 er

bl.a. anført følgende:

"§ 33. Som eksempler på

hyppigt forekommende problemer inden for området for vejledning og rådgivning

kan nævnes:

a. Økonomiske problemer.

Hvis der er tale om klienter, der er kørt

fast i økonomiske vanskeligheder, kan vejlederen være behjælpelig med at

opstille et budget og eventuelt optage forhandlinger med de forskellige

kreditorer

med henblik på at opnå holdbare afdragsordninger - eventuelt vil bistand fra

en juridisk konsulent være hensigtsmæssig. Giver klientens egne

indtægtsforhold

ikke mulighed for at opstille et realistisk budget, vil hjælp til sanering af

gælden eventuelt kunne ydes i medfør af bistandslovens § 40, stk. 1, men det

må

herved påses, at klienten herefter så vidt muligt selv klarer

forpligtelserne.

Med hensyn til økonomiske problemer, der

vedrører familiens børn eller unge, må vejlederen være opmærksom på de

særlige

hjælpebestemmelser i bistandslovens §§ 32 og 33, jfr. § 46, stk. 2, § 40,

stk. 2, om hjælp, der bevirker, at børns anbringelse uden for hjemmet kan

undgås,

eller deres hjemgivelse kan fremskyndes, og § 48 om hjælp til den, der i

hjemmet forsørger et handicappet barn, hvis forsørgelse medfører særlige

udgifter.

..."

Ombudsmanden har i flere

sager givet udtryk for, at det følger af den almindeligt gældende

vejledningspligt,

at de sociale myndigheder har pligt til, når en sags omstændigheder peger i

retning af, at en klient kan være berettiget til at modtage en ydelse, der

forudsætter indgivelse af en ansøgning, underretter klienten om denne

mulighed, jf. herved Folketingets Ombudsmands Beretning 1976.245 og

Folketingets

Ombudsmands Beretning 1978.564 og 649. Jeg skal i denne forbindelse også

henvise

til Sociale Meddelelser SM O-44-88 og B-meddelelse nr. 1/1989.

Ved bedømmelsen af den

foreliggende sag må det lægges til grund, at De først i juli 1988 i

forbindelse

med en henvendelse i (X) Kommunes børnetilskudsafdeling blev gjort opmærksom

på, at De ved indgivelse af ansøgning ville være berettiget til ordinært og

ekstra børnetilskud, og at der således ikke blev givet Dem underretning herom

under samtalen den 25. november 1987.

I betragtning af,

at

samtalen den 25. november 1987 drejede sig om hjælp i henhold til §

46 a

til betaling af psykologkonsultationer,

dvs. trangsbestemt hjælp,

at

der i denne forbindelse blev foretaget en

mere almindelig gennemgang af Deres økonomiske situation, herunder foretaget

en beregning af, om der kunne ydes Dem supplerende hjælp i henhold til

bistandslovens § 37,

samt at

baggrunden for Deres henvendelse var

psykiske problemer i tilknytning til Deres separation, må det efter min

mening

anses for en fejl, at muligheden for, at De var berettiget til ordinært og

ekstra børnetilskud ikke blev undersøgt eller dog inddraget i samtalen.

Jeg må forstå amtsankenævnets

bemærkning i skrivelsen af 21. marts 1989 således, at nævnet for så vidt er

enig i, at kommunen ikke ydede Dem fornøden vejledning, men at det på

baggrund

af børnetilskudslovens § 6 ikke kunne tillægges betydning for Deres ret til

at modtage børnetilskud, idet De først indgav ansøgning herom i juli 1988.

Hertil skal jeg bemærke, at

det følger af almindelige forvaltningsretlige principper, at manglende eller

mangelfuld vejledning efter omstændighederne får den retlige virkning, at den

pågældende stilles, som om behørig vejledning var givet. Jeg skal herved

udover til de ovenfor anførte afgørelser henvise til min sag Folketingets

Ombudsmands Beretning 1986.99 og Østre Landsrets dom gengivet i Ugeskrift for

Retsvæsen 1990 s. 263 Ø.

Amtsankenævnets afgørelse må

herefter anses for truffet på grundlag af en urigtig retsopfattelse, og jeg

har

samtidig hermed henstillet til amtsankenævnet at genoptage sagen til fornyet

behandling på baggrund af det, jeg har anført ovenfor. Jeg har udbedt mig

underretning om amtsankenævnets fornyede afgørelse."

Lignende dokumenter