Manglende rådgivning vedrørende ret til bør netil skud.
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Manglende rådgivning vedrørende ret til børnetilskud.
A klagede over Amtsankenævnet
i Y Amts afslag på en begæring om ekstra og ordinært børnetilskud.
Det fremgik af de
foreliggende oplysninger, at A blev separeret i juli 1987 og fik
forældremyndigheden
over et barn født den 13. marts 1972. Efter separationen flyttede A til X
Kommune. Den 25. november 1987 rettede A efter samtale med sin praktiserende
læge henvendelse til Socialforvaltningen i X Kommune for at søge om økonomisk
hjælp til konsultationer hos en psykolog til behandling af psykiske problemer
i tilknytning til separationen. A oplyste, at hun under samtalen orienterede
sagsbehandleren om sin økonomiske situation, herunder at hun udover sit
mindreårige barn havde et voksent hjemmeboende barn, der var under
uddannelse.
A oplyste endvidere, at hun arbejdede på halv tid som lærer på
Børnehaveseminariet
i X by og derudover modtog supplerende arbejdsløshedsdagpenge fra en
arbejdsløshedskasse
og i alt havde ca. 7.000 kr. netto pr. måned.
Social- og
sundhedsforvaltningen besluttede at yde A hjælp i henhold til bistandslovens
§
46 a
til betaling af 10 timers psykologbehandling.
Senere blev bevillingen udvidet til at omfatte halvdelen af maksimalt 12
timers
yderligere psykologbehandling.
Under en samtale den 12. juli
1988 i social- og sundhedsforvaltningen fik A underretning om, at hun siden
juli 1987 havde været berettiget til ordinært og ekstra børnetilskud, såfremt
Læs alt
hun havde indgivet ansøgning herom.
I et brev af 7. august 1988 anmodede
A under henvisning hertil socialforvaltningen om at få børnetilskud med
virkning fra juli kvartal
1987. A
anførte, at kommunen burde have vejledt hende på et tidligere tidspunkt om,
at hun havde mulighed for at indgive ansøgning om børnetilskud.
Socialforvaltningen afslog
det ansøgte i skrivelse af 20. oktober 1988 til A og henviste til, at
kommunen
ikke havde haft anledning til at oplyse A om hendes adgang til at søge
børnetilskud. Kommunen pegede på, at samtalen den 25. november 1987 drejede
sig om trangsbestemt hjælp i henhold til bistandslovens §
46 a, og at børnetilskud ikke indgår i
beregningen af hjælp efter denne bestemmelse.
Denne afgørelse klagede A
over til Amtsankenævnet for Y Amt, som i skrivelse af 21. marts 1989 meddelte
A, at der hverken i lov om børnetilskud eller bistandsloven er hjemmel til at
pålægge det sociale udvalg at udbetale ordinært eller ekstra børnetilskud med
tilbagevirkende kraft, uanset at A klart havde været berettiget til disse
tilskud.
Nævnet beklagede samtidig,
"at De ikke har modtaget relevant rådgivning ved Deres henvendelser til
socialforvaltningen."
I klagen til mig fastholdt A,
at kommunen burde have vejledt hende om hendes adgang til at søge
børnetilskud,
og at hun derfor burde have børnetilskud udbetalt med tilbagevirkende kraft.
X Kommune fastholdt i en
udtalelse i anledning af klagen af 5. juli 1989 til mig afslaget og uddybede
baggrunden for afgørelsen på følgende måde:
"...
Den 25.11.1987 rettede
pågældende, efter samtale med sin praktiserende læge, henvendelse til
socialforvaltningen
i (X) by, hvor hun søger om økonomisk hjælp til betaling af
psykologbehandling
hos psykolog (B) i (Y) by på grund af psykiske problemer i forbindelse med
separationen. Pågældende arbejdede på daværende tidspunkt på halvtid som
timelærer på Børnehaveseminariet i (X) by, og modtager ud over lønnen som
lærer supplerende understøttelse fra A-kassen, ialt kr. 7.000,00 netto pr.
måned.
Der foretages en beregning i
henhold til bistandslovens § 37, stk. 5, for udmåling af eventuel supplerende
underhold i henhold til bistandslovens bestemmelser. Beregningen viser, at
pågældendes indtægt overstiger en udmåling efter bistandsloven, og pågældende
vil således ikke umiddelbart være berettiget til økonomisk hjælp til betaling
af psykologbehandling.
Ud fra en vurdering af lægens
henvisning, drøftes sagen med afdelingsleder (C), hvor det besluttes at yde
pågældende økonomisk hjælp til betaling af 10 timers psykologbehandling i
henhold til bistandslovens §46a.
Efterfølgende den 18.3.1988
søges der fra psykolog (B), (Y) by, på pågældendes vegne, om økonomisk hjælp
til yderligere 12 timers psykologbehandling, da man anser disse yderligere
behandlinger
som en væsentlig begrundelse for, at pågældende fremover vil kunne klare sin
dagligdag og sit daglige arbejde.
Det besluttes efter aftale
med afdelingsleder (C), at der bevilges halvdelen af max. 12 timers
yderligere
psykologbehandling, da pågældende i henhold til en beregning efter
bistandslovens § 37, stk. 5, selv har en vis betalingsevne i form af månedlig
deltidsløn og supplerende understøttelse, ialt kr. 7.000,00 pr. måned,
hvilket
accepteres af pågældende.
Det kan for en ordens skyld
nævnes, at udbetaling af ordinær og ekstra børnetilskud ikke indgår i, eller
har nogen indflydelse på udmåling af økonomisk hjælp efter bistandslovens
bestemmelser i det konkrete tilfælde eller i andre sammenhænge i
bistandsloven.
Ved en henvendelse i
børnetilskudsafdelingen bliver pågældende opmærksom på, at hun ved ansøgning
efter børnetilskudsloven ville være berettiget til ordinær og ekstra
børnetilskud fra førstkommende kvartal efter separationen, hvorefter hun
søger socialforvaltningen om efterbetaling af ordinær og ekstra børnetilskud
med tilbagevirkning fra separationstidspunktet i juli 1987. Da der efter
bistandsloven ikke er hjemmel til efterbetaling af disse ydelser, gives der
afslag på ansøgningen, da man efter socialforvaltningens vurdering ikke har
tilsidesat de almindelige regler om rådgivning i henhold til bistandslovens §
28, da det i henhold til bistandslovens § 28 fremgår, at målet for
vejledningsarbejdet er at hjælpe de pågældende over øjeblikkelige
vanskeligheder,
og på længere sigt sætte dem i stand til at løse opstående problemer ved egen
hjælp, hvilket i pågældendes tilfælde vil sige psykologbehandling, og man
måtte herfra på daværende tidspunkt i november måned med rimelighed gå ud
fra, at spørgsmålet omkring det økonomiske i forbindelse med separationen i
juli ville være afklaret."
I en skrivelse til A udtalte
jeg følgende:
"Lov om børnetilskud og
forskudsvis udbetaling af børnebidrag (lov nr. 350 af 4. juni 1986 med senere
ændringer) §§ 2, 3 og 6 indeholder følgende bestemmelser:
"§ 2. Ordinært børnetilskud
udgør 3.640 kr. årlig for hvert barn. Det ydes:
1) når den, der alene har
forældremyndigheden, eller som har del i forældremyndigheden over et barn, er
enlig forsørger, ..."
"§ 3. Der ydes endvidere
et ekstra børnetilskud, som udgør 2.784 kr. årlig, hvis der ydes ordinært
børnetilskud efter § 2, nr. 1, eller nr. 2, og indehaveren af
forældremyndigheden
har barnet hos sig. Der ydes kun eet ekstra børnetilskud uanset antallet af
børn."
"§ 6. Ordinært
børnetilskud efter § 2, nr. 1 og 2, og ekstra børnetilskud efter § 3
udbetales
efter ansøgning herom.
Stk. 2.
Betingelserne
for retten til at modtage børnetilskud skal være opfyldt ved begyndelsen af
det første døgn i kvartalet."
§ 28 i lov om social bistand
(lovbekendtgørelse nr. 637 af 27. september 1989 med senere ændringer) har
følgende indhold:
"§ 28.
Kommunalbestyrelsen kan tilbyde enlige og familier vederlagsfri løbende
vejledning og rådgivning og er forpligtet til ved opsøgende virksomhed at
rette sådant tilbud til enhver, som må antages at trænge hertil. Målet for
vejledningsarbejdet er at hjælpe de pågældende over øjeblikkelige
vanskeligheder og på længere sigt sætte dem i stand til at løse opstående
problemer ved egen hjælp. Vejledningen kan ydes alene eller i forbindelse med
anden hjælp eller bistand."
Bestemmelsen må betragtes som
en lovfæstelse og samtidig en skærpelse på det sociale område af en
almindelig
pligt for forvaltningsmyndigheder til at vejlede parterne om deres
rettigheder, jf. herved forvaltningslovens § 7 og Justitsministeriets
Vejledning om Forvaltningsloven (1986) pkt. 29-31.
Socialministeriet har i
cirkulære nr. 145 af 12. december 1986 om rådgivning og tilsyn efter
bistandsloven
uddybet rækkevidden af rådgivningsforpligtelsen i bistandslovens § 28.
I cirkulærets pkt. 33 er
bl.a. anført følgende:
"§ 33. Som eksempler på
hyppigt forekommende problemer inden for området for vejledning og rådgivning
kan nævnes:
a. Økonomiske problemer.
Hvis der er tale om klienter, der er kørt
fast i økonomiske vanskeligheder, kan vejlederen være behjælpelig med at
opstille et budget og eventuelt optage forhandlinger med de forskellige
kreditorer
med henblik på at opnå holdbare afdragsordninger - eventuelt vil bistand fra
en juridisk konsulent være hensigtsmæssig. Giver klientens egne
indtægtsforhold
ikke mulighed for at opstille et realistisk budget, vil hjælp til sanering af
gælden eventuelt kunne ydes i medfør af bistandslovens § 40, stk. 1, men det
må
herved påses, at klienten herefter så vidt muligt selv klarer
forpligtelserne.
Med hensyn til økonomiske problemer, der
vedrører familiens børn eller unge, må vejlederen være opmærksom på de
særlige
hjælpebestemmelser i bistandslovens §§ 32 og 33, jfr. § 46, stk. 2, § 40,
stk. 2, om hjælp, der bevirker, at børns anbringelse uden for hjemmet kan
undgås,
eller deres hjemgivelse kan fremskyndes, og § 48 om hjælp til den, der i
hjemmet forsørger et handicappet barn, hvis forsørgelse medfører særlige
udgifter.
..."
Ombudsmanden har i flere
sager givet udtryk for, at det følger af den almindeligt gældende
vejledningspligt,
at de sociale myndigheder har pligt til, når en sags omstændigheder peger i
retning af, at en klient kan være berettiget til at modtage en ydelse, der
forudsætter indgivelse af en ansøgning, underretter klienten om denne
mulighed, jf. herved Folketingets Ombudsmands Beretning 1976.245 og
Folketingets
Ombudsmands Beretning 1978.564 og 649. Jeg skal i denne forbindelse også
henvise
til Sociale Meddelelser SM O-44-88 og B-meddelelse nr. 1/1989.
Ved bedømmelsen af den
foreliggende sag må det lægges til grund, at De først i juli 1988 i
forbindelse
med en henvendelse i (X) Kommunes børnetilskudsafdeling blev gjort opmærksom
på, at De ved indgivelse af ansøgning ville være berettiget til ordinært og
ekstra børnetilskud, og at der således ikke blev givet Dem underretning herom
under samtalen den 25. november 1987.
I betragtning af,
at
samtalen den 25. november 1987 drejede sig om hjælp i henhold til §
46 a
til betaling af psykologkonsultationer,
dvs. trangsbestemt hjælp,
at
der i denne forbindelse blev foretaget en
mere almindelig gennemgang af Deres økonomiske situation, herunder foretaget
en beregning af, om der kunne ydes Dem supplerende hjælp i henhold til
bistandslovens § 37,
samt at
baggrunden for Deres henvendelse var
psykiske problemer i tilknytning til Deres separation, må det efter min
mening
anses for en fejl, at muligheden for, at De var berettiget til ordinært og
ekstra børnetilskud ikke blev undersøgt eller dog inddraget i samtalen.
Jeg må forstå amtsankenævnets
bemærkning i skrivelsen af 21. marts 1989 således, at nævnet for så vidt er
enig i, at kommunen ikke ydede Dem fornøden vejledning, men at det på
baggrund
af børnetilskudslovens § 6 ikke kunne tillægges betydning for Deres ret til
at modtage børnetilskud, idet De først indgav ansøgning herom i juli 1988.
Hertil skal jeg bemærke, at
det følger af almindelige forvaltningsretlige principper, at manglende eller
mangelfuld vejledning efter omstændighederne får den retlige virkning, at den
pågældende stilles, som om behørig vejledning var givet. Jeg skal herved
udover til de ovenfor anførte afgørelser henvise til min sag Folketingets
Ombudsmands Beretning 1986.99 og Østre Landsrets dom gengivet i Ugeskrift for
Retsvæsen 1990 s. 263 Ø.
Amtsankenævnets afgørelse må
herefter anses for truffet på grundlag af en urigtig retsopfattelse, og jeg
har
samtidig hermed henstillet til amtsankenævnet at genoptage sagen til fornyet
behandling på baggrund af det, jeg har anført ovenfor. Jeg har udbedt mig
underretning om amtsankenævnets fornyede afgørelse."
Lignende dokumenter
- Forståelsen af begrebet "husstand" i ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1 Landsskatteretten · 15. maj 2009
- Afslag på ydelse af forskud på pension Retsinformation · 25. januar 2019
- Bofællesskab ikke ægteskabslignende forhold i relation til børnetilskudsloven. Retsinformation · 3. november 2003
- Tidspunktet for ophør af faders bidragspligt Retsinformation · 8. marts 2019
- Børnetilskud under samlevers afsoning Retsinformation · 6. marts 2019
- Børnetilskud - ikke tilbagebetaling - god tro (* 1) Retsinformation · 1. oktober 1997