Spring til indhold

Retsinformation

Sociale ydelsers ophør. Samlivsforhold

FOU nr 1997.273UdtalelserFolketinget6. marts 2003

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Sociale ydelsers ophør. Samlivsforhold

Det fremgik af de

foreliggende oplysninger at A, der er født den 17. august 1959, og som har

tre

af sine fem børn (født i henholdsvis 1981, 1983 og 1992) boende hos sig,

modtager flere sociale ydelser fra Fredericia Kommune. I 1994 modtog hun

bl.a.

delvis friplads til barn i daginstitution, boligstøtte og ordinært og ekstra

børnetilskud. I september 1994 modtog Fredericia Kommune en anonym telefonisk

henvendelse om at A boede sammen med B og derfor modtog sociale ydelser med

urette. Ifølge oplysningerne boede A og B sammen på adressen X.

Den 30. september 1994 sendte

Fredericia Kommune A meddelelse om at "ordinært og ekstra børnetilskud

er

stoppet med virkning fra den 20. oktober 1994. De anses ikke for reelt enlig

i

henhold til børnetilskudslovens § 2, nr. 1".

I sagen har kommunen noteret

følgende om de oplysninger kommunen støttede afgørelsen på:

"12.09.94.Anonym

henvendelse pr. telf. pgl. oplyser at (A) og (B) har boet sammen ca 1 år på

adressen

(X) og (B) bare står tilmeldt på adressen (Y) i et havehus - pgl. oplyser at

de

har bil sammen og tager på ferie sammen.

Det oplyses nu at (A) er

tilflyttet adressen (Z) fra 27.09.94 hvor (B) også bor.

30.09.94.(En ansat) Teknisk

forvaltning oplyser at (B) ikke må bo og være tilmeldt (adressen Y) hele året

-

Læs alt

der er taget kontakt til Elværket der oplyser at der på (adressen Y) er brugt

127 KVT. i 1993 normalt for en 1 vær. bliver der brugt 1oooKVT. om året - så

der er intet der tyder på at (B) opholder sig der - men på adressen (Z).

Skrivelse sendt til

klienten."

Den 3. oktober 1994 henvendte

A sig personligt i socialforvaltningen som på journalarket har refereret

samtalen

således:

"03.10.94.(A) henvender

sig d.d. vedr. stop af ordinært og ekstra børnetilskud okt. 1994 - hun

oplyser

at hun er alene og det vil hun gerne underskrive på tro og love om hun så

skal

gå rettens vej, da det vil betyde meget for hendes økonomi, hvis hun ikke kan

få ordinært og ekstra børnetilskud mere - hun taler meget om hendes økonomi,

og kun økonomi, hvis vi stopper børnetilskudet.

(A) oplyser at (B) har købt

huset på (adressen Z) - og hun lejer det - (A) oplyser at (B) bor (på

adressen

Y) som er et havehus det oplyser jeg hende om at der må han ikke stå tilmeldt

iflg. teknisk forvaltnings (ansatte) (se ovenfor) - (A) oplyser at hun vasker

hans tøj.

Efter (A) modtog brevet

lørdag den 01.10.94 var både (B) og pgl. meget vrede, hun udtaler at (B) var

på

nippet til at ville ringe til undertegnede i weekenden, men valgte at vente

med

at (ringe) om sagen til om mandagen.

Hun bliver ved med at

fortælle at hun ikke kan få økonomien til at hænge sammen så hun siger at hun

er nødt til at få det ordinært og ekstra børnetilskud og boligsikring.

oplyser efter at hun har læst anmeldelsen, at hun ikke

har fortalt ret mange at hun har været på ferie med (B) - oplyser at (B) har

skifteholdsarbejde og at han opholder sig meget på en båd."

Den 10. oktober 1994

henvendte hun sig på ny, og forvaltningen har refereret samtalen således:

"...

Pgl. fortæller, at hun siden

maj 1994 har haft seksuelt samvær med (B). De er sammen hver onsdag og går i

biografen (uden børn). Desuden er de sammen hver anden weekend, når (B) har

fri. De har fælles venskabskreds. (B) og hans tidligere kone er kommet i

(A)'s

hjem. (B) og hans hustru er blevet skilt sidste efterår. Hustruen er gift

igen,

iflg. (A).

(A) vasker (B)'s tøj.

(A) oplyser, at hun ikke har

købt noget indbo sammen med (B) og han ikke har noget indbo stående hos

hende.

(B) sælger sin ejendom 1.3.94

(adressen Æ), hvor han angiver at have boet fra 1.12.79, i flg.

folkeregisteroplysninger.

(B) køber hus på (adressen

Z), hvor (A) flytter ind pr. 1.10.94. (B) har meldt adresse fra 1.3.94 til:

(adressen Y) (et havehus - ejet af (B)'s mor).

(A) påstår at han bor i

havehuset.

Den anonyme anmel. oplyser

hertil, at de har været på ferie sammen i Tyrkiet i sommeren 1994. Hertil

svarer (A), at det kun er ganske få, som ved det, og at hun nok ved, hvem der

har anmeldt hende.

Endvidere fortæller

anmelderen, at de har boet sammen det sidste år og at (B) skulle have betalt

10.000 til (A)'s bil. (A) oplyser, at hun selv har købt og betalt bilen.

Ved møde med (A) og (B) på

gaden observeres det af en ansat at (A)'s barn på 2 år siger far til (B).

(A) er d.d. orienteret om at

ordinært og ekstra børnetilskud er stoppet fra 1.10.94 (20.10.94). Er

orienteret om at der ankemulighed og ankefrist på 4 uger fra datoen for

modtagelsen af skrivelsen herfra (30.9.94).

Ud fra en samlet vurdering af

pgl's oplysninger vurderes pgl. som samboende med (B) i h.t.

Børnetilskudlovens

bestemmelser."

Den 13. oktober 1994

afleverede A en klage til det sociale ankenævn i Vejle Amt over at

børnetilskuddet var blevet standset. Hun anførte bl.a.:

"Jeg modtog den 30.9.94

en skrivelse fra bidragsafdelingen om at man stoppede mine tilskud den

20.10.94

- idet De ikke anså mig for at være enlig forsørger - denne afgørelse ønsker

jeg at klage over idet følgende kan oplyses:

Jeg har siden 1990 været

enlig forsørger, efter en seperation, og er forsat dette.

Den 1.10.94 fraflyttede jeg

min daværende bolig beliggende (adressen X) - idet jeg af økonomiske grunde

ikke havde råd til at blive boende.

En bekendt fra min mands og

mit ægteskab, tilbød mig en bolig pr. 1.10.94, idet han havde fået et afbud

til

denne bolig - som er hans eget hus, men ikke selv bebor huset. Lejemålet er

tidsbegrænset på 2 år, idet udlejeren skal ud og sejle, og først skal bruge

boligen selv om 2 år.

..."

Vedlagt klagen var bl.a. en

erklæring underskrevet af A om "at jeg sammen med mine børn bor alene på

adressen (Z) og har boet der siden 1/10-94". Endvidere vedlagde hun en

kopi af en lejekontrakt dateret 2. september 1994 mellem hende og B om leje

af

ejendommen. Desuden medfulgte en erklæring underskrevet af B om at han på

intet

tidspunkt havde boet sammen med A eller haft husførelse med hende. Han

forklarede endvidere i brevet at han havde købt ejendommen Z som en

investering

og udlejet den til en ven, som imidlertid på grund af arbejde i udlandet var

sprunget fra. B oplyste videre at han tidligere havde boet sammen med vennen

på

en adresse Æ, og at han havde solgt dette hus den 15. juli 1994.

Under en samtale den 11.

oktober 1994 med en medarbejder i statsamtet oplyste A følgende om sit

forhold

til B:

"Klager oplyser som

baggrund for sagen, at hun er fraskilt og har 5 børn. Klagers fraskilte

ægtefælle er far til de 4 af børnene; til det 5 barn, (...), er faderskabet

med

statsamtets godkendelse ikke fastslået. Tre børn bor hos klager.

Det oplyses videre, at (B) og

dennes tidligere ægtefælle har været bekendte igennem en årrække. Klager

oplyser yderligere, at hun og (B) har haft et seksuelt forhold, men på intet

tidspunkt har boet sammen. Forholdet er nu ophørt, idet klager ikke af

økonomiske grunde tør fortsætte dette.

(B) købte omkring august

måned dette år klagers nuværende bolig, idet det var hensigten, at han og (en

ven) skulle dele huset. (Vennen) har tidligere boet hos (B), også medens

denne

var gift. (Vennen) 'sprang imidlertid fra', og (B) havde ikke selv økonomisk

mulighed for at bo i huset.

Huset blev derfor lejet ud

til klager. Der er betalt indskud med 12.000 kr. og flytning med 3.700 kr.

Klager havde behov for at leje en anden bolig, idet hun var blevet opsagt på

grund af manglende huslejebetaling; klager havde desuden 2 hunde.

Vedrørende (B)'s nuværende

bolig oplyses, at han p.t. bor i et sommerhus, som han har ejet i længere

tid.

Han bor her, medens han sætter en båd i stand med henblik på en længere

rejse.

Under denne rejse er det meningen, at han skal have orlov (...). Klager skal

ikke deltage i denne rejse. Sommerhuset er efter det oplyste på ca. 45 kvm.

og

har køkken og toilet. Sommerhuset er møbleret fra tidligere, og (B)'s

tidligere

hustru fik i forbindelse med skilsmissen de fleste af møblerne.

Klager oplyser, at hun vil

have vanskeligt ved at afholde sine udgifter af sine arbejdsløshedsdagpenge

alene uden ordinært og ekstra børnetilskud til børnene. Vedrørende udgifterne

oplyses, at huslejen udgør 4.200 kr. pr. måned; hertil kommer varme.

På forespørgsel oplyses, at

der udbetales boligsikring med 2.193 kr. pr. måned, og at klager har en

vuggestueplads til datteren (...). Begge disse ydelser er beregnet

udelukkende

på grundlag af klagers indtægt.

Vedrørende baggrunden for

standsningen af børneydelserne oplyser klager videre, at dette skulle være

sket

efter en anonym henvendelse den 12/9-94 til kommunen. Der kan evt. være

tale om en hævnakt fra (det 5. barns fars) side. Klager oplyser, at der var

tale om et voldeligt forhold."

Den 12. oktober 1994 oplyste

A supplerende under en telefonsamtale med amtets medarbejder følgende:

"Klager oplyser, at

kommunen nu også har standset boligsikring og ændret på betalingen af

vuggestuepladser. Denne ændring er sket fra 1/10-94, men vil muligvis

ske

med tilbagevirkende kraft. Dette er der endnu ikke truffet afgørelse om.

Klager oplyser vedrørende det

af kommunen påståede samliv med (B), at hun har overnattet en del hos ham i

sommerhuset i juli måned, og at han har overnattet hos hende i juni. Samværet

har ikke fundet sted, når de ældste børn var hjemme. Klager forklarer denne

ordning med, at hun endnu ikke har energi til en ny mand.

Klager fastholder, at hendes

forhold til (B) var (er nu ophørt) af uforpligtende karakter uden et

økonomisk

fællesskab. Der har ikke været tale om deling af udgifter, ej heller til

kost,

idet (B) har spist på sin arbejdsplads eller parterne har spist ude. De har

da

betalt skiftevis.

Klager fremhæver yderligere,

at det er meningen, at (B) skal ud at sejle, evt. til sommer, og at han i

mellemtiden bor i sit sommerhus. Han er tilmeldt folkeregistret på denne

adresse uden indvendinger fra folkeregistrets side."

Med virkning fra 1. november

1994 anså Fredericia Kommune på ny A for enlig hvorefter boligsikring og

friplads på ny blev tildelt hende, ligesom hun fra januar kvartal 1995 på ny

fik forhøjet og ekstra børnetilskud.

Fredericia Kommune afgav 2.

december 1994 udtalelse til ankenævnet. Kommunen anførte bl.a.:

"Sagen starter med at

der bliver indgivet en anonym anmeldelse til Dagpenge- og

bidragsafsnittet den 12.09.94. Denne går ud på at (A) skulle have boet sammen

med (B) i ca. 1 år, at (B) skulle have investeret 10.000 kr. i en bil til (A)

samt at de har holdt ferie sammen i Tyrkiet i sommer.

Da (B) har købt huset på

(adressen Z) og udlejer huset til (A) samt at (B) har tilmeldt sig en adresse

i

et havehus, hvor han ikke må stå tilmeldt, stoppes udbetalingen af ordinært

og

ekstra børnetilskud med virkning fra 1.10.94. Der sendes skriftlig meddelelse

til (A) den 30.9.94 med ankevejledning.

(A) klager pr. tlf. direkte

til Det sociale ankenævn.

Den 10.10.94 er (A) til

samtale med undertegnede. Pgl. fortæller ved denne lejlighed, at hun siden

maj

måned 1994 har haft seksuelt samvær med (B). De er sammen hver onsdag og går

i

biografen (uden børn). Desuden er de sammen hver anden weekend, når (B) har

fri. De har fælles venskabskreds.

(A) vasker (B)'s tøj.

De har været på ferie sammen

i Tyrkiet i sommeren 1994.

Med hensyn til anmeldelsen om

at de skulle have boet sammen det sidste år og at (B) skulle have betalt et

beløb til bilen, nægter (A) dette.

(A) har til Det sociale

ankenævn den 12.10.94 oplyst at have overnattet en del hos (B) i juli måned

og

at (B) har overnattet hos hende i juni. De har betalt skiftevis til de fælles

udgifter. De har fælles venner og udadtil anses de for et par.

Efter at Teknisk forvaltning

har tilskrevet (B) om at flytte sin adresse, har (B) meldt flytning til

(adressen Ø), hvor der står flere tilmeldt.

Ved tlf. samtale med (B) den

24.10.94 bekræfter han at der har eksisteret et seksuelt samvær, men at dette

er ophørt.

Parret er set sammen tirsdag

den 4.10.94, hvor (B) sad ved rattet i (A)'s bil sammen med (A). Det er

forklaret hertil, at (B) havde ordnet have på (adressen Z) og at han skulle

køres hjem til havehuset på (adressen Y).

Derudover har et

familiemedlem hertil bekræftet, at parret boede sammen.

(A) har 5 børn, hvoraf de 2

opholder sig hos den tidligere ægtefælle. Det yngste barn udbetales der

særligt børnetilskud til, idet amtet har givet tilladelse til at barnefaderen

er ukendt. (A) har dog 2 gange hertil nævnt barnefaderens navn. Han skulle

være

voldelig.

Der har været udbetalt

ordinært og ekstra børnetilskud, boligsikring samt friplads til 1 barn,

hvilket er stoppet i oktober måned. Det drejer sig om i alt kr. 4.761 pr.

måned. Boligsikring og friplads er startet op igen fra 1.11.94, idet man har

vurderet,

at (A) er alene fra den 1.11.94. (A) har været indlagt i en kort periode i

november 1994 og børnene har været anbragt på institution. Der er den 2.12.94

udleveret nyt ansøgningsskema til ordinært og ekstra børnetilskud.

I flg. en udregning skulle

(A) have haft 7.899 kr. at leve for pr. måned, når de oplyste faste udgifter

var betalt. Hertil kommer udgift til vægtafgift, bilforsikring,

vedligeholdelse

af bil samt benzin. Derudover skulle (A) have haft penge til at betale

indskud

med 12.000 kr. den 27.9.94, flytteudgift med kr. 3.700, købt bil ((...)

årgang

1985) i april 1994 samt været på ferie i Tyrkiet i sommeren 1994. Der stilles

i

den forbindelse et stort spørgsmålstegn ved, hvordan (A) har kunnet afholde

disse udgifter uden at have modtaget ydelser fra en anden person.

(A) har til ankenævnet

oplyst, at hun flyttede til (adressen Z) af økonomiske grunde. Huslejen er

dog

kun 200 kr. billigere end (adressen X).

Sagen er sendt til politiet

til nærmere undersøgelse. Der er ikke indgivet politianmeldelse på socialt

bedrageri på nuværende tidspunkt.

Sagen er blevet vurderet

påny. Det skønnes godtgjort, at (A) ikke har været enlig i h.t.

børnetilskudslovens

§ 2 fra juni 1994 til udgangen af oktober måned 1994, idet der skønnes at

have

eksisteret et samliv. De har været sammen det meste af sommeren, været

sammen,

ikke kun om onsdagen og hver anden weekend, men jævnligt. I følge et

familiemedlem

skulle (A) og (B) bo sammen. Dette er oplyst til Dagpenge- og

bidragsafsnittet flere gange i løbet af foråret og sommeren 1994. Færdes i

byen

sammen og har fælles venner. (A) vasker hans tøj og (B) kører i hendes bil.

Været på udlandsferie sammen. Desuden tyder (A)'s økonomi på, at hun ikke

selv

har været i stand til at klare alle de udgifter, som har været det sidste

halve år, uden økonomisk støtte fra en anden.

Det vurderes herefter, at (A)

ikke har været berettiget til ordinært og ekstra børnetilskud fra 1.6.94 til

31.10.94, og det for meget udbetalte vil blive krævet tilbagebetalt jfr.

Børnetilskudslovens § 24 stk.2.

Det er samtidig vurderet, at

(A) ikke har været berettiget til friplads og boligsikring i oktober måned

1994, idet (A) ikke anses for enlig i h.t. lov om boligsikring samt

friplads."

Denne udtalelse kommenterede

A og en socialrådgiver i et brev af 12. december 1994. De anførte:

"Med hensyn til de

omtalte overnatninger, så har (A) oplyst sin sagsbehandler om, at hun har

haft

et forhold til (B).

Desuden har de i mange år

været nære venner, og er det fortsat, uden der er noget seksuelt i dette.

Både (A) og (B) går til

bowling og håndbold, og det kan derfor ikke undgås, at de mødes de steder.

Vedrørende (A)'s økonomi, så

var der nogle penge fri fra hussalget, så (A) er ikke underholdt. (se kopi).

Yderligere er der fra

kontoret for familiepolitiske ydelser forsøgt at få oplysninger om (A)'s

økonomi i banken, men banken stoppede det.

Med hensyn til (A)'s

indlæggelse, så var det på psyk. i (...), da hendes situation ikke længere,

var

til at bære.

Der er nu sket en ændring i

sagen, så det nu er et familiemedlem, der har anmeldt (A). Det har ikke været

nævnt før.

Sager som disse griber ind i

de 'anmeldtes' netværk, det vil ikke kunne undgås, at mange i familien kommer

under mistanke, og smuldres netværket først, bliver det endnu sværere at være

enlig mor.

Det er også vigtigt i sådanne

sager, uanset om politiet mener reglerne er klare, så mener jeg som

socialrådgiver

at reglerne er ret uklare for hvad man må som enlig m/k.

(A) er uforstående overfor,

hvorfor sagen først blev anmeldt 5 måneder senere, end hvor sagen

'opdages'."

A indleverede brevet

personligt og supplerede under en samtale med en af statsamtets medarbejdere

med følgende oplysninger:

"Hun afleverer brev af

12. december 1994 underskrevet af (en socialrådgiver) og klager, brev af 14.

december 1994 fra klager, brev af 9. december 1994, kopi af notater om klager

optaget af nævnssekretariatet henholdsvis den 11. oktober og 12. oktober

1994,

kopi af kvitteringer for flytning, huslejebetaling for december 94, betaling

af 7. december 94 for skyldig husleje til Advokatgruppen, Unibank oversigt

vedr. hussalg, meddelelsesskrivelse fra Fredericia K. vedr. ordinært og

ekstra

børnetilskud, betalingsaftale og faktura af 5. jan. 94 vedr. møbelkøb,

opstilling over indtægter og udgifter samt kopi af breve fra Advokatgruppen,

Fredericia af 4. og 11. november 1994.

Henvendelsen er reaktion på

udsendt partshøringsskrivelse af 7. december 1994.

(C) anfører, at der skulle

have været flere henvendelser til kommunen i foråret og sommeren om

samlivsforhold mellem klager og (B) uden at der fremgår noget herom i

journalnotatet

fra kommunen.

Endvidere anfører klager, at hun

er flyttet fra tidligere bopæl i september 1994 på grund af huslejerestance

og

ulovligt hundehold og ikke på grund af økonomiske forhold.

Endvidere anfører klager, at

kommunen i forbindelse med sagen kun har været interesseret i, hvor meget hun

har været sammen med klager og om, hvorvidt hun har klaret hans vasketøj og

ikke så meget om hendes økonomiske forhold.

Klager udtrykker endvidere

utilfredshed med, at kommunen har haft en medarbejder stående uden for hendes

bopæl og spørger, hvordan kommunen kan have ressourcer til dette samt hvordan

den kan tillade sig dette.

Med hensyn til tøjvask for

(B) oplyser hun, at hun kun har vasket hans sportstøj, når de har spillet

bowling sammen.

Det oplyses, at der udbetales

ordinært og ekstra børnetilskud fra januar kvartal 1994 men at der ikke er

foretaget en regulering af boligsikring og friplads i henhold til oplyste om

berettigelse hertil på ny i udtalelse af 2. december 1994."

I et brev af 14. december

1994 til statsamtet fremsatte A yderligere kommentarer. Hun henviste bl.a.

til

følgende:

"Jeg modtager brev fra

Fredericia Kommune 30.9. Brevet var adresseret til min adresse, men til min

søster (...). Derefter henvender jeg mig sammen med min søster på

bidragskontoret til (en sagsbehandler, D) den 3.10. kl.9.00. (Sagsbehandler

D)

forklarer at brevet er til mig og at hun er kommet til at skrive forkert

navn.

Hun oplyser at hun har modtaget den anonyme henvendelse d.12.9. at det var en

kvinde med fordrejet stemme og en mand i baggrunden der dikterede. (Søsteren)

kan

bevidne dette.

Den 10.10. er jeg til samtale

med (en sagsbehandler, E). Jeg fortæller her, at have første seksuelle

kontakt

med (B) ca. 12.6. Jeg oplyser vi er sammen om onsdagen til div.

arrangementer,

biograf, sport mv., samt ca. hver anden week-end. Vi har haft fælles

venskabskreds i 10-12år og har haft vores gang i hinandens hjem. Jeg

har

oplyst at jeg ind i mellem har vasket (B)'s sportstøj, dette bliver tolket

som

om jeg konstant vasker (B)'s tøj, hvilket er usandt. (B) får vasket på sin

bopæl, hvilket (C) kan bevidne.

Den 12.10. Min oplysning til

(en ansat), Vejle Amt, om at have overnattet hos (B) bliver omtalt som en del

(hvor meget er det). Jeg oplyser at vi skiftes til at betale biografbill. mv.

I

samtalen den 12.10. har vi ikke på noget tidspunkt talt om at vi skulle anses

for et par. Dette har (sagsbehandler E) spurgt om den 10.10., hvortil jeg

svarer at det ved jeg ikke, men at vore venner ikke betragter os som par.

Den 24.10. ringer (B) til

(sagsbehandler E), da jeg viser ham mine journalark. Han forespørger om det

er

(sagsbehandler D) der har sat sagen igang, da hun havde en privat samtale med

ham på gaden i juli md. (Sagsbehandler D) er samboende med en af (B)'s

sportskammerater gennem mange år. (Sagsbehandler D) svarer at hun ikke er den

ansatte nævnt i journalarkene. Der er indhentet oplysninger om el i 1993 i

sommerhuset. (B) flyttede først ind i 1994 og desuden blev der først indlagt

el i efteråret 1993. Huset ejes ikke af (B)'s mor, men af (...), (B)'s

forhenværende kone. (B) spørger hvorfor der er videregivet oplysninger til

skattevæsenet om en tidl. logerende i en tidl. bolig. Dette svares der ikke

på. (B) bekræfter at have haft seksuelt samvær med mig, men at dette er

ophørt

i aug.md. (B) oplyser endvidere at han aldrig har underholdt mig eller

børnene.

(B) tilmeldte sig på adressen

(Y) 1.3.94 i god tro, da der bor mange andre hele året. Kommunen gjorde da

heller ikke indsigelse, selv om man først må bo der fra 15.5. I forbindelse

med denne sag har (B), måttet finde anden bolig.

Det er ikke lykkedes mig at

finde et familiemedlem der har henvendt sig til kommunen om mig.

Min tidl. svigerinde (...) er

ansat i socialforvaltningen (p.t. orlov) og var beskæftiget i den pgl.

afdeling

i foråret. Hun kan bekræfte at hun ikke har modtaget en henvendelse om mig og

har ikke oplyst at jeg skulle være samboende. Hun har dog i privat samtale

med

(sagsbehandler D) som hun er gode venner med og kollega, i al fortrolighed

sagt

at have set mig og (B) sammen på gaden og ved private sammenkomster.

Det skal tilsidst bemærkes,

at havde (sagsbehandler E) henvendt sig telefonisk eller skriftligt til mig,

havde hun fået accept på at få de ønskede oplysninger i banken, da jeg intet

har at skjule. Hun har overfor mig kun været interesseret i tøjvask og

seksuelt

samvær. Endvidere har (sagsbehandler E) gentagne gange udtalt at hun ville

vinde denne sag, da hun netop har vundet en lignende sag. Jeg føler mig

utroligt dårligt behandlet i denne sag i bidragsafd. Den har ført mig til

akut

indlæggelse på psykiatrisk Afd. i (...) og givet børnene en traumatisk

oplevelse ved akut anbringelse i familiepleje, der vil mærke dem resten af

livet."

Vedlagt brevet var en

erklæring fra viceværten i ejendommen adressen X hvor A tidligere boede. I

erklæringen bekræftedes det at A havde haft hundehold, og at hun - hvis ikke

hun selv havde sagt op - ville være blevet opsagt fra dette lejemål.

Det sociale ankenævn

stadfæstede på møde den 24. januar 1995 kommunens afgørelse om ikke at

udbetale ordinært og ekstra børnetilskud for oktober kvartal 1994. I et brev

af

26. januar 1995 til A om afgørelsen refererede nævnet det retlige grundlag

for

afgørelsen således:

"Efter

børnetilskudslovens § 2, nr. 1, ydes ordinært børnetilskud når den, der alene

har forældremyndigheden over et barn, eller som har del i forældremyndigheden

over et barn, er enlig forsørger.

Bestemmelsen om ordinært

børnetilskud er uddybet i punkt 8 i Sikringsstyrelsens vejledning af 18.

december 1986. Det fremhæves i denne bestemmelse, at det er en betingelse, at

forsørgeren er reelt enlig.

Det anføres yderligere, at en

person, der ikke er gift, kun anses for enlig, hvis pågældende ikke lever i

et

ægteskabslignende forhold med den anden af forældrene, eller med en anden

person. Der foreligger et ægteskabslignende forhold, når parterne gennem

kontante bidrag, arbejde i hjemmet eller på anden måde bidrager til den

fælles

husførelse, og der er tale om et samlivsforhold, der kan føre til ægteskab

efter dansk ret. Det vil i almindelighed være en forudsætning, at parterne

har samme

bopæl, men den formelle tilmelding til folkeregisteret er ikke afgørende.

Afgørelsen om udbetaling af

ordinært børnetilskud må således træffes ud fra en konkret vurdering af, om

der

består et ægteskabslignende forhold."

Som begrundelse for afgørelsen

henviste nævnet til følgende:

"Nævnet tiltrådte

kommunens afgørelse.

Nævnet fandt ud fra de

faktiske oplysninger, at der havde foreligget et ægteskabslignende forhold

mellem Dem og (B) af en sådan karakter, at kommunen havde været berettiget

til

at afslå udbetaling af børnetilskud for det nævnte kvartal."

I et brev af 21. februar 1995

indbragte A's advokat sagen for Den Sociale Ankestyrelse. Han gjorde bl.a.

følgende gældende:

"...

Sagen har efter min klients

opfattelse absolut principiel karakter, idet min klient som det fremgår af

sagsakterne har oplyst, at hun har haft et forhold med omtalte (B), men at

hun

på intet tidspunkt har boet sammen med denne endsige haft økonomisk samvær

med

denne.

Min klient er som det fremgår

enlig mor med tre hjemmeboende børn, og min klient er efter afgørelserne fra

Det Sociale Ankenævn i Vejle Amt meget forvirret over, om hun skal forstå

afgørelserne således, at hun herefter ikke så længe hun får udbetalt ordinær

og

ekstraordinær børnetilskud samt boligsikring er berettiget til at have

seksuelle forhold.

Min klient, der er 35 år, har

selvfølgelig som andre behov for at kunne have seksuelle forhold, og det kan

vel ikke være samfundets opfattelse, at det er utilladeligt at have seksuelle

forhold, når man modtager sociale ydelser.

Min klient fastholder, som

det også fremgår af sagsakterne, at hun udelukkende har haft seksuelle

forhold

med (B) men aldrig har haft fælles bopæl, økonomi eller lignende med denne.

Hvor går grænsen for, hvad

enlige mødre/fædre må og ikke må i min klients situation?

..."

Den Sociale Ankestyrelse

afviste i skrivelse af 8. marts 1995 at optage sagen til realitetsbehandling,

da Ankestyrelsen ikke fandt at sagen var af principiel eller generel

betydning.

Ankestyrelsen henviste herved til at "retstilstanden er tilstrækkeligt

afklaret", og til at "nævnets afgørelse er truffet efter en konkret

vurdering og ikke på det foreliggende grundlag synes at stride mod

Ankestyrelsens

praksis på området".

Den 1. oktober 1994 stoppede

Fredericia Kommune A's boligsikring under henvisning til at A ikke havde

imødekommet en anmodning fra boligstøttekontoret om at kontakte kommunen, da

den havde erfaret at der var ændringer i husstandens sammensætning. Denne

afgørelse påklagede A telefonisk den 12. oktober 1994 til Det Sociale

Ankenævn

for Vejle Amt. Med virkning fra den 1. november 1994 genoptog kommunen

udbetalingen af boligsikring. Nævnet traf den 24. januar 1995 følgende

afgørelse som blev meddelt A ved brev af 26. januar 1995:

Om sagens baggrund oplyste

nævnet følgende:

"Nævnet fandt efter det

oplyste, at indkomsten for (B) skulle indgå i husstandsindkomsten ved

beregningen af oktober måneds boligsikring.

Nævnet tiltrådte derfor, at

Fredericia Kommune havde krævet tilbagebetaling for denne måned.

Nævnet lagde vægt på, at De

efter det oplyste ikke havde reageret på kommunens anmodning i november 1994

om

at henvende Dem vedrørende ændrede husstandsforhold samt at De ved

fremsendelse

af kommunens udtalelse af 2. december 1994 fra ankenævnet den 7. december

1994

var orienteret om, at De var berettiget til boligsikring fra 1. november

1994.

Nævnet fandt derfor, at De

måtte indse, at De ikke kunne være berettiget til udbetalinger for oktober

1994, da reguleringen med den fejlagtige udbetaling for oktober 1994 fandt

sted

1. januar 1995.

Der er ikke ved afgørelsen

taget stilling til størrelsen af tilbagebetalingen af boligsikring for

oktober

måned 1994."

Nævnet henviste til følgende

lovbestemmelser:

"Det fremgår af

boligstøttelovens § 6, at beregningen af boligstøtte sker på grundlag af

husstandsindkomsten.

Ifølge samme lovs § 7

medregnes som medlemmer af husstanden ansøgeren, dennes ægtefælle,

hjemmeværende børn og andre der har fast ophold i lejligheden uden at være

logerende.

Ifølge samme bestemmelses §

43, stk. 3, skal ansøgeren oplyse kommunen om alle forhold, der kan medføre

nedsættelse eller bortfald af boligstøtten.

Af boligstøttelovens § 47,

stk. 6 fremgår det, at har ansøgeren undladt at give meddelelse som omhandlet

i

§ 43, stk. 3 eller mod bedre vidende uberettiget oppebåret boligstøtte, skal

det beløb der er oppebåret med urette tilbagebetales."

I skrivelse af 6. juni 1995

indgav A's advokat klage til mig over Den Sociale Ankestyrelses og det

sociale

ankenævns afgørelser i sagen. Han henviste til den stedfundne brevveksling

mellem myndighederne og A.

I brev af 11. juli 1995 bad

jeg Det Sociale Ankenævn for Vejle Amt og Fredericia Kommune om udtalelser.

Jeg

bad specifikt om følgende:

"Det kan oplyses at jeg

ved min afsluttende gennemgang af sagerne vil tage stilling til om de trufne

afgørelser opfylder begrundelseskravet i forvaltningslovens §§ 22 og 24. Jeg

skal således bede om at ankenævnet og Fredericia Kommune i udtalelserne

redegør

for hvilke faktiske oplysninger myndighederne har lagt til grund ved

vurderingen

af at (A) i relation til børnetilskudsreglerne levede i et ægteskabslignende

forhold på det pågældende tidspunkt, og at (B)'s indtægt skulle indgå i

husstandsindkomsten

ved beregning af boligsikringen."

Fredericia Kommune

kommenterede klagen i et brev af 17. juli 1995. Kommunen anførte:

"(A) skønnes ikke at

have været enlig i h.t. børnetilskudslovens § 2 fra den 1.6.94 til den

31.10.94, idet ved samtale med undertegnede den 10.10.94, oplyser (A):

at hun siden maj måned 1994

har haft seksuelt samvær med (B),

at hun er sammen med (B) hver

onsdag og hver anden weekend,

at de har fælles

venskabskreds,

at (A) vasker (B)'s tøj,

at (A) har lejet (B)'s hus,

at de har været på ferie

sammen til Tyrkiet i sommeren 1994.

Desuden har (A) til Det

Sociale Ankenævn den 12.10.94 oplyst at have overnattet en del hos (B) i juli

måned 1994 og at (B) har overnattet hos hende i juni måned 1994.

De har betalt skiftevis til

de fælles udgifter.

(B) har ved tlf. samtale

hertil den 24.10.94 bekræftet, at der har eksisteret et seksuelt samvær, men

at

dette er ophørt.

Desuden har (B) stået

tilmeldt en adresse, som er et havehus og som kun må anvendes til

kolonihaveformål. (B) flytter først sin adresse den 1.11.94 efter at Teknisk

Forvaltning anmoder om det med frist til den 7.11.94."

Ankenævnet udtalte sig i et

brev af 29. august 1995 således:

"Ankenævnet skal anføre,

at afgørelserne i nævnte sager er resultatet af en konkret vurdering og

afvejning af de foreliggende faktiske oplysninger i sagerne.

Det kan oplyses, at forhold

som parternes indbyrdes tjenesteydelser, hyppigheden og karakteren af

samværet

parterne imellem samt de pågældendes bolig- og bopælsmæssige forhold i den

relevante periode er elementer, som har indgået ved sagernes afgørelse i

ankenævnet."

Den 1. september 1995 sendte

A's advokat mig en kopi af et brev af 25. august 1995 fra Fredericia Kommune

til A hvori kommunen oplyser hende om at politiet havde sendt sagen tilbage,

og

at der ikke havde været fundet grundlag for at rejse sigtelse mod hende.

Ombudsmandens udtalelse

"Forvaltningslovens § 19, stk. 1, indeholder følgende bestemmelse:

'

§ 19.

Kan en part i en sag ikke antages at være bekendt med, at myndigheden er i

besiddelse af bestemte oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder,

må der ikke træffes afgørelse, før myndigheden har gjort parten bekendt med

oplysningerne og givet denne lejlighed til at fremkomme med en udtalelse. Det

gælder dog kun, hvis oplysningerne er til ugunst for den pågældende part og

er af væsentlig betydning for sagens afgørelse. Myndigheden kan fastsætte en

frist for afgivelsen af den nævnte udtalelse.'

Skriftlige afgørelser der ikke giver en part fuldt ud medhold, skal ifølge

forvaltningslovens § 22 ledsages af en begrundelse. Begrundelsen efter § 22

skal ifølge § 24 som minimum indeholde følgende:

'

§ 24.

En begrundelse for en afgørelse skal indeholde en henvisning til de

retsregler, i henhold til hvilke afgørelsen er truffet. I det omfang,

afgørelsen efter disse regler beror på et administrativt skøn, skal

begrundelsen tillige angive de hovedhensyn, der har været bestemmende for

skønsudøvelsen.

Stk. 2.

Begrundelsen skal endvidere om fornødent indeholde en kort redegørelse for de

oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder, som er tillagt

væsentlig betydning for afgørelsen.

Stk. 3.

Begrundelsens indhold kan begrænses, i det omfang partens interesse i at

kunne benytte kendskab til denne til varetagelse af sit tarv findes at burde

vige for afgørende hensyn til den pågældende selv eller til andre private

eller offentlige interesser, jf. § 15.'

Fredericia Kommunes afgørelse af 30. september 1994

Afgørelsen i kommunens brev af 30. september 1994 til (A) blev truffet uden

at Fredericia Kommune forinden havde givet (A) lejlighed til at udtale sig om

den anonyme henvendelse af 12.

september 1994 eller om de oplysninger forvaltningen i den anledning

indhentede

om (A)'s og (B)'s folkeregisteradresser samt om elforbruget på ejendommen

(adressen Y).

Kommunen tilsidesatte herved

§ 19, stk. 1, i forvaltningsloven.

Brevet til (A) af 30.

september 1994 indeholdt ingen angivelse af hvilke oplysninger eller forhold

kommunen byggede afgørelsen på. Dermed tilsidesatte kommunen kravet i § 24 i

forvaltningsloven om en angivelse af de hovedhensyn afgørelsen bygger på,

samt

en redegørelse for hvilke oplysninger vedrørende sagens faktiske

omstændigheder

der var tillagt væsentlig betydning for afgørelsen.

Tilsidesættelsen af disse to

centrale sagsbehandlingsregler må jeg anse for beklagelig.

Reelt blev afgørelsen truffet

på grundlag af de anonymt meddelte oplysninger, oplysninger der viste at (A)

og

(B) ikke havde samme folkeregisteradresse, samt oplysninger om elforbruget på

den ene af adresserne. Jeg anser disse oplysninger for utilstrækkelige som

bevis for at der var etableret et fast samlivsforhold mellem (A) og (B), og

finder det uheldigt at kommunen fandt at kunne træffe en så vidtgående

afgørelse som sket på dette spinkle bevismæssige grundlag.

Jeg har gjort Fredericia

Kommune bekendt med min opfattelse.

Det Sociale Ankenævn for Vejle Amts brev af 26. januar 1995 om børnetilskud

Nævnet beskrev i brevet til

(A) retsgrundlaget for afgørelsen og henviste herved bl.a. til pkt. 8 i

Sikringsstyrelsens vejledning af 18. december 1986 om afgrænsningen af

begrebet

'enlig forsørger'. I brevet af 26. januar 1995 henviste nævnet til at (A) og

(B) ansås at leve i et 'ægteskabslignende forhold'. Af styrelsens vejledning

ses at afgørende ved denne vurdering er om parterne bidrager til fælles

husførelse gennem kontante bidrag, arbejde eller på anden måde, samt om der

er

tale om et samlivsforhold der kan føre til ægteskab.

På tidspunktet for

ankenævnets afgørelse forelå langt flere og detaljerede oplysninger til

belysning af dette spørgsmål end da kommunen traf afgørelse. Hovedparten af

oplysningerne fremkom ved at (A) under samtaler med sagsbehandlere i

henholdsvis

Fredericia Kommune og statsamtet oplyste nærmere om forholdet mellem hende og

(B). Derudover blev spørgsmålet belyst ved erklæringer og breve fra (A) og

(B).

I forbindelse hermed modsagde såvel (A) som (B) en række af de oplysninger

kommunen oplyste at have lagt til grund; det gjaldt navnlig oplysningerne om

samlivets karakter og om fælles økonomi. En del af oplysningerne er i

forbindelse med nævnets behandling af sagen under forløbet blevet uddybet og

nuanceret, f.eks. oplysningerne om baggrunden for (B)'s køb af ejendommen

(adressen Z) samt oplysningerne om at (A) og (B) havde fælles vennekreds. Om

den første oplysning blev det forklaret at ejendommen blev købt som en

investering, og at en bekendt skulle bo i den, men at bekendten sprang fra.

Om

den fælles vennekreds blev det oplyst at (A) og (B) havde kendt hinanden i

mange år - også da de begge var gift med andre personer - og at der var tale

om

fælles venner fra denne tid.

Andre oplysninger er delvist

blevet korrigeret af (A), bl.a. oplysningen om at (A) vaskede (B)'s tøj. (A)

har anført at hun vaskede hans tøj efter at de havde bowlet sammen, og at der

ikke var tale om at hun jævnligt vaskede hans tøj.

Efter min mening er det en

forudsætning for at nævnet kunne opfylde begrundelsespligten i § 24, at det i

afgørelsesskrivelsen blev præciseret hvilke forhold der efter nævnets

opfattelse begrundede at parret i perioden juni til november 1994 kunne anses

at leve i et ægteskabslignende samliv. Yderligere følger det efter min mening

af kravet i § 24, stk. 2, om at begrundelsen 'om fornødent (skal) indeholde

en

kort redegørelse for de oplysninger vedrørende sagens faktiske

omstændigheder,

som er tillagt væsentlig betydning for afgørelsen', at nævnet angav hvilke af

de bevismæssigt set usikre oplysninger nævnet havde lagt til grund for

afgørelsen. Eksempelvis - hvis dette har været tilfældet - at nævnet antog at

de havde boet på samme adresse trods det at de havde forskellige

folkeregistertilmeldinger,

at (A) jævnligt vaskede tøj for (B) og ikke kun når de havde bowlet. Som

sagen

foreligger nu - også efter nævnets udtalelse til mig - er det ikke muligt at

se

hvilke af de ikke samstemmende oplysninger der har været lagt til grund for

afgørelsen.

Jeg finder det beklageligt at

nævnet på den beskrevne måde har tilsidesat begrundelsespligten i § 24 i

forvaltningsloven. Jeg har gjort Det Sociale Ankenævn for Vejle Amt bekendt

med

min opfattelse, og jeg har henstillet til nævnet at genoptage sagen til

fornyet

behandling med henblik på at der meddeles (A) en ny afgørelse ledsaget af en

fyldestgørende begrundelse.

Ifølge den sociale

styrelseslovs § 17, stk. 1, kan nævnets afgørelse gå ud på 'afvisning,

stadfæstelse, hjemvisning, ophævelse eller ændring af den påklagede

afgørelse'.

Jeg har overvejet om nævnet

burde have hjemvist sagen til fornyet behandling i Fredericia Kommune.

Det er ikke i § 17, stk. 1,

nærmere bestemt hvorledes nævnet bør reagere over for fejlagtige afgørelser,

men blot anført at det kan ske ved hjemvisning, ophævelse eller ændring. I et

tilfælde som det foreliggende, hvor den påklagede afgørelse lider af meget

væsentlige formelle mangler - manglende partshøring, meget mangelfuld

begrundelse

og utilstrækkeligt oplysningsgrundlag - må udgangspunktet være hjemvisning.

Det

er dog ikke udelukket i et sådant tilfælde at nævnet ved sin egen oplysning

af

sagen retter fejlen og i stedet ændrer afgørelsen. I det foreliggende

tilfælde

bør det efter min mening tillægges væsentlig betydning at sagen straks ved

klagens modtagelse var blevet oplyst mere fyldestgørende end da kommunen traf

afgørelse den 30. september 1994, at en hjemvisning kunne føre til yderligere

forhaling af sagen, samt at nævnet modtog oplysning om at kommunen med

virkning

fra 1. november 1994 ændrede sin vurdering af (A)'s forsørgerstatus.

Herefter finder jeg ikke at

det kan kritiseres at nævnet ikke hjemviste sagen.

Det Sociale Ankenævn for Vejle Amts brev af 26. januar 1995 vedrørende

tilbagebetaling af boligsikring

Nævnets afgørelse om at (A)

skulle tilbagebetale boligstøtten for oktober måned 1994, bygger - i lighed

med børnetilskudsafgørelsen - på en antagelse om at (B) og (A) i denne

periode

havde fælles husstand. Heller ikke i forbindelse med denne afgørelse har

nævnet

redegjort for hvilke oplysninger og forhold denne opfattelse bygger på. Denne

afgørelse er således heller ikke blevet begrundet i overensstemmelse med

forvaltningslovens § 24. Jeg finder dette forhold beklageligt. Samtidig

hermed

har jeg meddelt ankenævnet min opfattelse og henstillet at også denne

afgørelse bliver genoptaget med henblik på at der meddeles (A) en ny

afgørelse

med en fyldestgørende begrundelse.

..."

Den 2. juli 1997 traf Det

Sociale Ankenævn for Vejle Amt nye afgørelser i sagen. Nævnet fandt efter en

fornyet vurdering at måtte ændre de tidligere afgørelser. Fredericia Kommune

blev herefter bedt om at udbetale børnetilskud for oktober kvartal 1994 samt

boligsikring for oktober måned 1994 i overensstemmelse hermed.

Lignende dokumenter