Sociale ydelsers ophør. Samlivsforhold
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Sociale ydelsers ophør. Samlivsforhold
Det fremgik af de
foreliggende oplysninger at A, der er født den 17. august 1959, og som har
tre
af sine fem børn (født i henholdsvis 1981, 1983 og 1992) boende hos sig,
modtager flere sociale ydelser fra Fredericia Kommune. I 1994 modtog hun
bl.a.
delvis friplads til barn i daginstitution, boligstøtte og ordinært og ekstra
børnetilskud. I september 1994 modtog Fredericia Kommune en anonym telefonisk
henvendelse om at A boede sammen med B og derfor modtog sociale ydelser med
urette. Ifølge oplysningerne boede A og B sammen på adressen X.
Den 30. september 1994 sendte
Fredericia Kommune A meddelelse om at "ordinært og ekstra børnetilskud
er
stoppet med virkning fra den 20. oktober 1994. De anses ikke for reelt enlig
i
henhold til børnetilskudslovens § 2, nr. 1".
I sagen har kommunen noteret
følgende om de oplysninger kommunen støttede afgørelsen på:
"12.09.94.Anonym
henvendelse pr. telf. pgl. oplyser at (A) og (B) har boet sammen ca 1 år på
adressen
(X) og (B) bare står tilmeldt på adressen (Y) i et havehus - pgl. oplyser at
de
har bil sammen og tager på ferie sammen.
Det oplyses nu at (A) er
tilflyttet adressen (Z) fra 27.09.94 hvor (B) også bor.
30.09.94.(En ansat) Teknisk
forvaltning oplyser at (B) ikke må bo og være tilmeldt (adressen Y) hele året
-
Læs alt
der er taget kontakt til Elværket der oplyser at der på (adressen Y) er brugt
127 KVT. i 1993 normalt for en 1 vær. bliver der brugt 1oooKVT. om året - så
der er intet der tyder på at (B) opholder sig der - men på adressen (Z).
Skrivelse sendt til
klienten."
Den 3. oktober 1994 henvendte
A sig personligt i socialforvaltningen som på journalarket har refereret
samtalen
således:
"03.10.94.(A) henvender
sig d.d. vedr. stop af ordinært og ekstra børnetilskud okt. 1994 - hun
oplyser
at hun er alene og det vil hun gerne underskrive på tro og love om hun så
skal
gå rettens vej, da det vil betyde meget for hendes økonomi, hvis hun ikke kan
få ordinært og ekstra børnetilskud mere - hun taler meget om hendes økonomi,
og kun økonomi, hvis vi stopper børnetilskudet.
(A) oplyser at (B) har købt
huset på (adressen Z) - og hun lejer det - (A) oplyser at (B) bor (på
adressen
Y) som er et havehus det oplyser jeg hende om at der må han ikke stå tilmeldt
iflg. teknisk forvaltnings (ansatte) (se ovenfor) - (A) oplyser at hun vasker
hans tøj.
Efter (A) modtog brevet
lørdag den 01.10.94 var både (B) og pgl. meget vrede, hun udtaler at (B) var
på
nippet til at ville ringe til undertegnede i weekenden, men valgte at vente
med
at (ringe) om sagen til om mandagen.
Hun bliver ved med at
fortælle at hun ikke kan få økonomien til at hænge sammen så hun siger at hun
er nødt til at få det ordinært og ekstra børnetilskud og boligsikring.
oplyser efter at hun har læst anmeldelsen, at hun ikke
har fortalt ret mange at hun har været på ferie med (B) - oplyser at (B) har
skifteholdsarbejde og at han opholder sig meget på en båd."
Den 10. oktober 1994
henvendte hun sig på ny, og forvaltningen har refereret samtalen således:
"...
Pgl. fortæller, at hun siden
maj 1994 har haft seksuelt samvær med (B). De er sammen hver onsdag og går i
biografen (uden børn). Desuden er de sammen hver anden weekend, når (B) har
fri. De har fælles venskabskreds. (B) og hans tidligere kone er kommet i
(A)'s
hjem. (B) og hans hustru er blevet skilt sidste efterår. Hustruen er gift
igen,
iflg. (A).
(A) vasker (B)'s tøj.
(A) oplyser, at hun ikke har
købt noget indbo sammen med (B) og han ikke har noget indbo stående hos
hende.
(B) sælger sin ejendom 1.3.94
(adressen Æ), hvor han angiver at have boet fra 1.12.79, i flg.
folkeregisteroplysninger.
(B) køber hus på (adressen
Z), hvor (A) flytter ind pr. 1.10.94. (B) har meldt adresse fra 1.3.94 til:
(adressen Y) (et havehus - ejet af (B)'s mor).
(A) påstår at han bor i
havehuset.
Den anonyme anmel. oplyser
hertil, at de har været på ferie sammen i Tyrkiet i sommeren 1994. Hertil
svarer (A), at det kun er ganske få, som ved det, og at hun nok ved, hvem der
har anmeldt hende.
Endvidere fortæller
anmelderen, at de har boet sammen det sidste år og at (B) skulle have betalt
10.000 til (A)'s bil. (A) oplyser, at hun selv har købt og betalt bilen.
Ved møde med (A) og (B) på
gaden observeres det af en ansat at (A)'s barn på 2 år siger far til (B).
(A) er d.d. orienteret om at
ordinært og ekstra børnetilskud er stoppet fra 1.10.94 (20.10.94). Er
orienteret om at der ankemulighed og ankefrist på 4 uger fra datoen for
modtagelsen af skrivelsen herfra (30.9.94).
Ud fra en samlet vurdering af
pgl's oplysninger vurderes pgl. som samboende med (B) i h.t.
Børnetilskudlovens
bestemmelser."
Den 13. oktober 1994
afleverede A en klage til det sociale ankenævn i Vejle Amt over at
børnetilskuddet var blevet standset. Hun anførte bl.a.:
"Jeg modtog den 30.9.94
en skrivelse fra bidragsafdelingen om at man stoppede mine tilskud den
20.10.94
- idet De ikke anså mig for at være enlig forsørger - denne afgørelse ønsker
jeg at klage over idet følgende kan oplyses:
Jeg har siden 1990 været
enlig forsørger, efter en seperation, og er forsat dette.
Den 1.10.94 fraflyttede jeg
min daværende bolig beliggende (adressen X) - idet jeg af økonomiske grunde
ikke havde råd til at blive boende.
En bekendt fra min mands og
mit ægteskab, tilbød mig en bolig pr. 1.10.94, idet han havde fået et afbud
til
denne bolig - som er hans eget hus, men ikke selv bebor huset. Lejemålet er
tidsbegrænset på 2 år, idet udlejeren skal ud og sejle, og først skal bruge
boligen selv om 2 år.
..."
Vedlagt klagen var bl.a. en
erklæring underskrevet af A om "at jeg sammen med mine børn bor alene på
adressen (Z) og har boet der siden 1/10-94". Endvidere vedlagde hun en
kopi af en lejekontrakt dateret 2. september 1994 mellem hende og B om leje
af
ejendommen. Desuden medfulgte en erklæring underskrevet af B om at han på
intet
tidspunkt havde boet sammen med A eller haft husførelse med hende. Han
forklarede endvidere i brevet at han havde købt ejendommen Z som en
investering
og udlejet den til en ven, som imidlertid på grund af arbejde i udlandet var
sprunget fra. B oplyste videre at han tidligere havde boet sammen med vennen
på
en adresse Æ, og at han havde solgt dette hus den 15. juli 1994.
Under en samtale den 11.
oktober 1994 med en medarbejder i statsamtet oplyste A følgende om sit
forhold
til B:
"Klager oplyser som
baggrund for sagen, at hun er fraskilt og har 5 børn. Klagers fraskilte
ægtefælle er far til de 4 af børnene; til det 5 barn, (...), er faderskabet
med
statsamtets godkendelse ikke fastslået. Tre børn bor hos klager.
Det oplyses videre, at (B) og
dennes tidligere ægtefælle har været bekendte igennem en årrække. Klager
oplyser yderligere, at hun og (B) har haft et seksuelt forhold, men på intet
tidspunkt har boet sammen. Forholdet er nu ophørt, idet klager ikke af
økonomiske grunde tør fortsætte dette.
(B) købte omkring august
måned dette år klagers nuværende bolig, idet det var hensigten, at han og (en
ven) skulle dele huset. (Vennen) har tidligere boet hos (B), også medens
denne
var gift. (Vennen) 'sprang imidlertid fra', og (B) havde ikke selv økonomisk
mulighed for at bo i huset.
Huset blev derfor lejet ud
til klager. Der er betalt indskud med 12.000 kr. og flytning med 3.700 kr.
Klager havde behov for at leje en anden bolig, idet hun var blevet opsagt på
grund af manglende huslejebetaling; klager havde desuden 2 hunde.
Vedrørende (B)'s nuværende
bolig oplyses, at han p.t. bor i et sommerhus, som han har ejet i længere
tid.
Han bor her, medens han sætter en båd i stand med henblik på en længere
rejse.
Under denne rejse er det meningen, at han skal have orlov (...). Klager skal
ikke deltage i denne rejse. Sommerhuset er efter det oplyste på ca. 45 kvm.
og
har køkken og toilet. Sommerhuset er møbleret fra tidligere, og (B)'s
tidligere
hustru fik i forbindelse med skilsmissen de fleste af møblerne.
Klager oplyser, at hun vil
have vanskeligt ved at afholde sine udgifter af sine arbejdsløshedsdagpenge
alene uden ordinært og ekstra børnetilskud til børnene. Vedrørende udgifterne
oplyses, at huslejen udgør 4.200 kr. pr. måned; hertil kommer varme.
På forespørgsel oplyses, at
der udbetales boligsikring med 2.193 kr. pr. måned, og at klager har en
vuggestueplads til datteren (...). Begge disse ydelser er beregnet
udelukkende
på grundlag af klagers indtægt.
Vedrørende baggrunden for
standsningen af børneydelserne oplyser klager videre, at dette skulle være
sket
efter en anonym henvendelse den 12/9-94 til kommunen. Der kan evt. være
tale om en hævnakt fra (det 5. barns fars) side. Klager oplyser, at der var
tale om et voldeligt forhold."
Den 12. oktober 1994 oplyste
A supplerende under en telefonsamtale med amtets medarbejder følgende:
"Klager oplyser, at
kommunen nu også har standset boligsikring og ændret på betalingen af
vuggestuepladser. Denne ændring er sket fra 1/10-94, men vil muligvis
ske
med tilbagevirkende kraft. Dette er der endnu ikke truffet afgørelse om.
Klager oplyser vedrørende det
af kommunen påståede samliv med (B), at hun har overnattet en del hos ham i
sommerhuset i juli måned, og at han har overnattet hos hende i juni. Samværet
har ikke fundet sted, når de ældste børn var hjemme. Klager forklarer denne
ordning med, at hun endnu ikke har energi til en ny mand.
Klager fastholder, at hendes
forhold til (B) var (er nu ophørt) af uforpligtende karakter uden et
økonomisk
fællesskab. Der har ikke været tale om deling af udgifter, ej heller til
kost,
idet (B) har spist på sin arbejdsplads eller parterne har spist ude. De har
da
betalt skiftevis.
Klager fremhæver yderligere,
at det er meningen, at (B) skal ud at sejle, evt. til sommer, og at han i
mellemtiden bor i sit sommerhus. Han er tilmeldt folkeregistret på denne
adresse uden indvendinger fra folkeregistrets side."
Med virkning fra 1. november
1994 anså Fredericia Kommune på ny A for enlig hvorefter boligsikring og
friplads på ny blev tildelt hende, ligesom hun fra januar kvartal 1995 på ny
fik forhøjet og ekstra børnetilskud.
Fredericia Kommune afgav 2.
december 1994 udtalelse til ankenævnet. Kommunen anførte bl.a.:
"Sagen starter med at
der bliver indgivet en anonym anmeldelse til Dagpenge- og
bidragsafsnittet den 12.09.94. Denne går ud på at (A) skulle have boet sammen
med (B) i ca. 1 år, at (B) skulle have investeret 10.000 kr. i en bil til (A)
samt at de har holdt ferie sammen i Tyrkiet i sommer.
Da (B) har købt huset på
(adressen Z) og udlejer huset til (A) samt at (B) har tilmeldt sig en adresse
i
et havehus, hvor han ikke må stå tilmeldt, stoppes udbetalingen af ordinært
og
ekstra børnetilskud med virkning fra 1.10.94. Der sendes skriftlig meddelelse
til (A) den 30.9.94 med ankevejledning.
(A) klager pr. tlf. direkte
til Det sociale ankenævn.
Den 10.10.94 er (A) til
samtale med undertegnede. Pgl. fortæller ved denne lejlighed, at hun siden
maj
måned 1994 har haft seksuelt samvær med (B). De er sammen hver onsdag og går
i
biografen (uden børn). Desuden er de sammen hver anden weekend, når (B) har
fri. De har fælles venskabskreds.
(A) vasker (B)'s tøj.
De har været på ferie sammen
i Tyrkiet i sommeren 1994.
Med hensyn til anmeldelsen om
at de skulle have boet sammen det sidste år og at (B) skulle have betalt et
beløb til bilen, nægter (A) dette.
(A) har til Det sociale
ankenævn den 12.10.94 oplyst at have overnattet en del hos (B) i juli måned
og
at (B) har overnattet hos hende i juni. De har betalt skiftevis til de fælles
udgifter. De har fælles venner og udadtil anses de for et par.
Efter at Teknisk forvaltning
har tilskrevet (B) om at flytte sin adresse, har (B) meldt flytning til
(adressen Ø), hvor der står flere tilmeldt.
Ved tlf. samtale med (B) den
24.10.94 bekræfter han at der har eksisteret et seksuelt samvær, men at dette
er ophørt.
Parret er set sammen tirsdag
den 4.10.94, hvor (B) sad ved rattet i (A)'s bil sammen med (A). Det er
forklaret hertil, at (B) havde ordnet have på (adressen Z) og at han skulle
køres hjem til havehuset på (adressen Y).
Derudover har et
familiemedlem hertil bekræftet, at parret boede sammen.
(A) har 5 børn, hvoraf de 2
opholder sig hos den tidligere ægtefælle. Det yngste barn udbetales der
særligt børnetilskud til, idet amtet har givet tilladelse til at barnefaderen
er ukendt. (A) har dog 2 gange hertil nævnt barnefaderens navn. Han skulle
være
voldelig.
Der har været udbetalt
ordinært og ekstra børnetilskud, boligsikring samt friplads til 1 barn,
hvilket er stoppet i oktober måned. Det drejer sig om i alt kr. 4.761 pr.
måned. Boligsikring og friplads er startet op igen fra 1.11.94, idet man har
vurderet,
at (A) er alene fra den 1.11.94. (A) har været indlagt i en kort periode i
november 1994 og børnene har været anbragt på institution. Der er den 2.12.94
udleveret nyt ansøgningsskema til ordinært og ekstra børnetilskud.
I flg. en udregning skulle
(A) have haft 7.899 kr. at leve for pr. måned, når de oplyste faste udgifter
var betalt. Hertil kommer udgift til vægtafgift, bilforsikring,
vedligeholdelse
af bil samt benzin. Derudover skulle (A) have haft penge til at betale
indskud
med 12.000 kr. den 27.9.94, flytteudgift med kr. 3.700, købt bil ((...)
årgang
1985) i april 1994 samt været på ferie i Tyrkiet i sommeren 1994. Der stilles
i
den forbindelse et stort spørgsmålstegn ved, hvordan (A) har kunnet afholde
disse udgifter uden at have modtaget ydelser fra en anden person.
(A) har til ankenævnet
oplyst, at hun flyttede til (adressen Z) af økonomiske grunde. Huslejen er
dog
kun 200 kr. billigere end (adressen X).
Sagen er sendt til politiet
til nærmere undersøgelse. Der er ikke indgivet politianmeldelse på socialt
bedrageri på nuværende tidspunkt.
Sagen er blevet vurderet
påny. Det skønnes godtgjort, at (A) ikke har været enlig i h.t.
børnetilskudslovens
§ 2 fra juni 1994 til udgangen af oktober måned 1994, idet der skønnes at
have
eksisteret et samliv. De har været sammen det meste af sommeren, været
sammen,
ikke kun om onsdagen og hver anden weekend, men jævnligt. I følge et
familiemedlem
skulle (A) og (B) bo sammen. Dette er oplyst til Dagpenge- og
bidragsafsnittet flere gange i løbet af foråret og sommeren 1994. Færdes i
byen
sammen og har fælles venner. (A) vasker hans tøj og (B) kører i hendes bil.
Været på udlandsferie sammen. Desuden tyder (A)'s økonomi på, at hun ikke
selv
har været i stand til at klare alle de udgifter, som har været det sidste
halve år, uden økonomisk støtte fra en anden.
Det vurderes herefter, at (A)
ikke har været berettiget til ordinært og ekstra børnetilskud fra 1.6.94 til
31.10.94, og det for meget udbetalte vil blive krævet tilbagebetalt jfr.
Børnetilskudslovens § 24 stk.2.
Det er samtidig vurderet, at
(A) ikke har været berettiget til friplads og boligsikring i oktober måned
1994, idet (A) ikke anses for enlig i h.t. lov om boligsikring samt
friplads."
Denne udtalelse kommenterede
A og en socialrådgiver i et brev af 12. december 1994. De anførte:
"Med hensyn til de
omtalte overnatninger, så har (A) oplyst sin sagsbehandler om, at hun har
haft
et forhold til (B).
Desuden har de i mange år
været nære venner, og er det fortsat, uden der er noget seksuelt i dette.
Både (A) og (B) går til
bowling og håndbold, og det kan derfor ikke undgås, at de mødes de steder.
Vedrørende (A)'s økonomi, så
var der nogle penge fri fra hussalget, så (A) er ikke underholdt. (se kopi).
Yderligere er der fra
kontoret for familiepolitiske ydelser forsøgt at få oplysninger om (A)'s
økonomi i banken, men banken stoppede det.
Med hensyn til (A)'s
indlæggelse, så var det på psyk. i (...), da hendes situation ikke længere,
var
til at bære.
Der er nu sket en ændring i
sagen, så det nu er et familiemedlem, der har anmeldt (A). Det har ikke været
nævnt før.
Sager som disse griber ind i
de 'anmeldtes' netværk, det vil ikke kunne undgås, at mange i familien kommer
under mistanke, og smuldres netværket først, bliver det endnu sværere at være
enlig mor.
Det er også vigtigt i sådanne
sager, uanset om politiet mener reglerne er klare, så mener jeg som
socialrådgiver
at reglerne er ret uklare for hvad man må som enlig m/k.
(A) er uforstående overfor,
hvorfor sagen først blev anmeldt 5 måneder senere, end hvor sagen
'opdages'."
A indleverede brevet
personligt og supplerede under en samtale med en af statsamtets medarbejdere
med følgende oplysninger:
"Hun afleverer brev af
12. december 1994 underskrevet af (en socialrådgiver) og klager, brev af 14.
december 1994 fra klager, brev af 9. december 1994, kopi af notater om klager
optaget af nævnssekretariatet henholdsvis den 11. oktober og 12. oktober
1994,
kopi af kvitteringer for flytning, huslejebetaling for december 94, betaling
af 7. december 94 for skyldig husleje til Advokatgruppen, Unibank oversigt
vedr. hussalg, meddelelsesskrivelse fra Fredericia K. vedr. ordinært og
ekstra
børnetilskud, betalingsaftale og faktura af 5. jan. 94 vedr. møbelkøb,
opstilling over indtægter og udgifter samt kopi af breve fra Advokatgruppen,
Fredericia af 4. og 11. november 1994.
Henvendelsen er reaktion på
udsendt partshøringsskrivelse af 7. december 1994.
(C) anfører, at der skulle
have været flere henvendelser til kommunen i foråret og sommeren om
samlivsforhold mellem klager og (B) uden at der fremgår noget herom i
journalnotatet
fra kommunen.
Endvidere anfører klager, at hun
er flyttet fra tidligere bopæl i september 1994 på grund af huslejerestance
og
ulovligt hundehold og ikke på grund af økonomiske forhold.
Endvidere anfører klager, at
kommunen i forbindelse med sagen kun har været interesseret i, hvor meget hun
har været sammen med klager og om, hvorvidt hun har klaret hans vasketøj og
ikke så meget om hendes økonomiske forhold.
Klager udtrykker endvidere
utilfredshed med, at kommunen har haft en medarbejder stående uden for hendes
bopæl og spørger, hvordan kommunen kan have ressourcer til dette samt hvordan
den kan tillade sig dette.
Med hensyn til tøjvask for
(B) oplyser hun, at hun kun har vasket hans sportstøj, når de har spillet
bowling sammen.
Det oplyses, at der udbetales
ordinært og ekstra børnetilskud fra januar kvartal 1994 men at der ikke er
foretaget en regulering af boligsikring og friplads i henhold til oplyste om
berettigelse hertil på ny i udtalelse af 2. december 1994."
I et brev af 14. december
1994 til statsamtet fremsatte A yderligere kommentarer. Hun henviste bl.a.
til
følgende:
"Jeg modtager brev fra
Fredericia Kommune 30.9. Brevet var adresseret til min adresse, men til min
søster (...). Derefter henvender jeg mig sammen med min søster på
bidragskontoret til (en sagsbehandler, D) den 3.10. kl.9.00. (Sagsbehandler
D)
forklarer at brevet er til mig og at hun er kommet til at skrive forkert
navn.
Hun oplyser at hun har modtaget den anonyme henvendelse d.12.9. at det var en
kvinde med fordrejet stemme og en mand i baggrunden der dikterede. (Søsteren)
kan
bevidne dette.
Den 10.10. er jeg til samtale
med (en sagsbehandler, E). Jeg fortæller her, at have første seksuelle
kontakt
med (B) ca. 12.6. Jeg oplyser vi er sammen om onsdagen til div.
arrangementer,
biograf, sport mv., samt ca. hver anden week-end. Vi har haft fælles
venskabskreds i 10-12år og har haft vores gang i hinandens hjem. Jeg
har
oplyst at jeg ind i mellem har vasket (B)'s sportstøj, dette bliver tolket
som
om jeg konstant vasker (B)'s tøj, hvilket er usandt. (B) får vasket på sin
bopæl, hvilket (C) kan bevidne.
Den 12.10. Min oplysning til
(en ansat), Vejle Amt, om at have overnattet hos (B) bliver omtalt som en del
(hvor meget er det). Jeg oplyser at vi skiftes til at betale biografbill. mv.
I
samtalen den 12.10. har vi ikke på noget tidspunkt talt om at vi skulle anses
for et par. Dette har (sagsbehandler E) spurgt om den 10.10., hvortil jeg
svarer at det ved jeg ikke, men at vore venner ikke betragter os som par.
Den 24.10. ringer (B) til
(sagsbehandler E), da jeg viser ham mine journalark. Han forespørger om det
er
(sagsbehandler D) der har sat sagen igang, da hun havde en privat samtale med
ham på gaden i juli md. (Sagsbehandler D) er samboende med en af (B)'s
sportskammerater gennem mange år. (Sagsbehandler D) svarer at hun ikke er den
ansatte nævnt i journalarkene. Der er indhentet oplysninger om el i 1993 i
sommerhuset. (B) flyttede først ind i 1994 og desuden blev der først indlagt
el i efteråret 1993. Huset ejes ikke af (B)'s mor, men af (...), (B)'s
forhenværende kone. (B) spørger hvorfor der er videregivet oplysninger til
skattevæsenet om en tidl. logerende i en tidl. bolig. Dette svares der ikke
på. (B) bekræfter at have haft seksuelt samvær med mig, men at dette er
ophørt
i aug.md. (B) oplyser endvidere at han aldrig har underholdt mig eller
børnene.
(B) tilmeldte sig på adressen
(Y) 1.3.94 i god tro, da der bor mange andre hele året. Kommunen gjorde da
heller ikke indsigelse, selv om man først må bo der fra 15.5. I forbindelse
med denne sag har (B), måttet finde anden bolig.
Det er ikke lykkedes mig at
finde et familiemedlem der har henvendt sig til kommunen om mig.
Min tidl. svigerinde (...) er
ansat i socialforvaltningen (p.t. orlov) og var beskæftiget i den pgl.
afdeling
i foråret. Hun kan bekræfte at hun ikke har modtaget en henvendelse om mig og
har ikke oplyst at jeg skulle være samboende. Hun har dog i privat samtale
med
(sagsbehandler D) som hun er gode venner med og kollega, i al fortrolighed
sagt
at have set mig og (B) sammen på gaden og ved private sammenkomster.
Det skal tilsidst bemærkes,
at havde (sagsbehandler E) henvendt sig telefonisk eller skriftligt til mig,
havde hun fået accept på at få de ønskede oplysninger i banken, da jeg intet
har at skjule. Hun har overfor mig kun været interesseret i tøjvask og
seksuelt
samvær. Endvidere har (sagsbehandler E) gentagne gange udtalt at hun ville
vinde denne sag, da hun netop har vundet en lignende sag. Jeg føler mig
utroligt dårligt behandlet i denne sag i bidragsafd. Den har ført mig til
akut
indlæggelse på psykiatrisk Afd. i (...) og givet børnene en traumatisk
oplevelse ved akut anbringelse i familiepleje, der vil mærke dem resten af
livet."
Vedlagt brevet var en
erklæring fra viceværten i ejendommen adressen X hvor A tidligere boede. I
erklæringen bekræftedes det at A havde haft hundehold, og at hun - hvis ikke
hun selv havde sagt op - ville være blevet opsagt fra dette lejemål.
Det sociale ankenævn
stadfæstede på møde den 24. januar 1995 kommunens afgørelse om ikke at
udbetale ordinært og ekstra børnetilskud for oktober kvartal 1994. I et brev
af
26. januar 1995 til A om afgørelsen refererede nævnet det retlige grundlag
for
afgørelsen således:
"Efter
børnetilskudslovens § 2, nr. 1, ydes ordinært børnetilskud når den, der alene
har forældremyndigheden over et barn, eller som har del i forældremyndigheden
over et barn, er enlig forsørger.
Bestemmelsen om ordinært
børnetilskud er uddybet i punkt 8 i Sikringsstyrelsens vejledning af 18.
december 1986. Det fremhæves i denne bestemmelse, at det er en betingelse, at
forsørgeren er reelt enlig.
Det anføres yderligere, at en
person, der ikke er gift, kun anses for enlig, hvis pågældende ikke lever i
et
ægteskabslignende forhold med den anden af forældrene, eller med en anden
person. Der foreligger et ægteskabslignende forhold, når parterne gennem
kontante bidrag, arbejde i hjemmet eller på anden måde bidrager til den
fælles
husførelse, og der er tale om et samlivsforhold, der kan føre til ægteskab
efter dansk ret. Det vil i almindelighed være en forudsætning, at parterne
har samme
bopæl, men den formelle tilmelding til folkeregisteret er ikke afgørende.
Afgørelsen om udbetaling af
ordinært børnetilskud må således træffes ud fra en konkret vurdering af, om
der
består et ægteskabslignende forhold."
Som begrundelse for afgørelsen
henviste nævnet til følgende:
"Nævnet tiltrådte
kommunens afgørelse.
Nævnet fandt ud fra de
faktiske oplysninger, at der havde foreligget et ægteskabslignende forhold
mellem Dem og (B) af en sådan karakter, at kommunen havde været berettiget
til
at afslå udbetaling af børnetilskud for det nævnte kvartal."
I et brev af 21. februar 1995
indbragte A's advokat sagen for Den Sociale Ankestyrelse. Han gjorde bl.a.
følgende gældende:
"...
Sagen har efter min klients
opfattelse absolut principiel karakter, idet min klient som det fremgår af
sagsakterne har oplyst, at hun har haft et forhold med omtalte (B), men at
hun
på intet tidspunkt har boet sammen med denne endsige haft økonomisk samvær
med
denne.
Min klient er som det fremgår
enlig mor med tre hjemmeboende børn, og min klient er efter afgørelserne fra
Det Sociale Ankenævn i Vejle Amt meget forvirret over, om hun skal forstå
afgørelserne således, at hun herefter ikke så længe hun får udbetalt ordinær
og
ekstraordinær børnetilskud samt boligsikring er berettiget til at have
seksuelle forhold.
Min klient, der er 35 år, har
selvfølgelig som andre behov for at kunne have seksuelle forhold, og det kan
vel ikke være samfundets opfattelse, at det er utilladeligt at have seksuelle
forhold, når man modtager sociale ydelser.
Min klient fastholder, som
det også fremgår af sagsakterne, at hun udelukkende har haft seksuelle
forhold
med (B) men aldrig har haft fælles bopæl, økonomi eller lignende med denne.
Hvor går grænsen for, hvad
enlige mødre/fædre må og ikke må i min klients situation?
..."
Den Sociale Ankestyrelse
afviste i skrivelse af 8. marts 1995 at optage sagen til realitetsbehandling,
da Ankestyrelsen ikke fandt at sagen var af principiel eller generel
betydning.
Ankestyrelsen henviste herved til at "retstilstanden er tilstrækkeligt
afklaret", og til at "nævnets afgørelse er truffet efter en konkret
vurdering og ikke på det foreliggende grundlag synes at stride mod
Ankestyrelsens
praksis på området".
Den 1. oktober 1994 stoppede
Fredericia Kommune A's boligsikring under henvisning til at A ikke havde
imødekommet en anmodning fra boligstøttekontoret om at kontakte kommunen, da
den havde erfaret at der var ændringer i husstandens sammensætning. Denne
afgørelse påklagede A telefonisk den 12. oktober 1994 til Det Sociale
Ankenævn
for Vejle Amt. Med virkning fra den 1. november 1994 genoptog kommunen
udbetalingen af boligsikring. Nævnet traf den 24. januar 1995 følgende
afgørelse som blev meddelt A ved brev af 26. januar 1995:
Om sagens baggrund oplyste
nævnet følgende:
"Nævnet fandt efter det
oplyste, at indkomsten for (B) skulle indgå i husstandsindkomsten ved
beregningen af oktober måneds boligsikring.
Nævnet tiltrådte derfor, at
Fredericia Kommune havde krævet tilbagebetaling for denne måned.
Nævnet lagde vægt på, at De
efter det oplyste ikke havde reageret på kommunens anmodning i november 1994
om
at henvende Dem vedrørende ændrede husstandsforhold samt at De ved
fremsendelse
af kommunens udtalelse af 2. december 1994 fra ankenævnet den 7. december
1994
var orienteret om, at De var berettiget til boligsikring fra 1. november
1994.
Nævnet fandt derfor, at De
måtte indse, at De ikke kunne være berettiget til udbetalinger for oktober
1994, da reguleringen med den fejlagtige udbetaling for oktober 1994 fandt
sted
1. januar 1995.
Der er ikke ved afgørelsen
taget stilling til størrelsen af tilbagebetalingen af boligsikring for
oktober
måned 1994."
Nævnet henviste til følgende
lovbestemmelser:
"Det fremgår af
boligstøttelovens § 6, at beregningen af boligstøtte sker på grundlag af
husstandsindkomsten.
Ifølge samme lovs § 7
medregnes som medlemmer af husstanden ansøgeren, dennes ægtefælle,
hjemmeværende børn og andre der har fast ophold i lejligheden uden at være
logerende.
Ifølge samme bestemmelses §
43, stk. 3, skal ansøgeren oplyse kommunen om alle forhold, der kan medføre
nedsættelse eller bortfald af boligstøtten.
Af boligstøttelovens § 47,
stk. 6 fremgår det, at har ansøgeren undladt at give meddelelse som omhandlet
i
§ 43, stk. 3 eller mod bedre vidende uberettiget oppebåret boligstøtte, skal
det beløb der er oppebåret med urette tilbagebetales."
I skrivelse af 6. juni 1995
indgav A's advokat klage til mig over Den Sociale Ankestyrelses og det
sociale
ankenævns afgørelser i sagen. Han henviste til den stedfundne brevveksling
mellem myndighederne og A.
I brev af 11. juli 1995 bad
jeg Det Sociale Ankenævn for Vejle Amt og Fredericia Kommune om udtalelser.
Jeg
bad specifikt om følgende:
"Det kan oplyses at jeg
ved min afsluttende gennemgang af sagerne vil tage stilling til om de trufne
afgørelser opfylder begrundelseskravet i forvaltningslovens §§ 22 og 24. Jeg
skal således bede om at ankenævnet og Fredericia Kommune i udtalelserne
redegør
for hvilke faktiske oplysninger myndighederne har lagt til grund ved
vurderingen
af at (A) i relation til børnetilskudsreglerne levede i et ægteskabslignende
forhold på det pågældende tidspunkt, og at (B)'s indtægt skulle indgå i
husstandsindkomsten
ved beregning af boligsikringen."
Fredericia Kommune
kommenterede klagen i et brev af 17. juli 1995. Kommunen anførte:
"(A) skønnes ikke at
have været enlig i h.t. børnetilskudslovens § 2 fra den 1.6.94 til den
31.10.94, idet ved samtale med undertegnede den 10.10.94, oplyser (A):
at hun siden maj måned 1994
har haft seksuelt samvær med (B),
at hun er sammen med (B) hver
onsdag og hver anden weekend,
at de har fælles
venskabskreds,
at (A) vasker (B)'s tøj,
at (A) har lejet (B)'s hus,
at de har været på ferie
sammen til Tyrkiet i sommeren 1994.
Desuden har (A) til Det
Sociale Ankenævn den 12.10.94 oplyst at have overnattet en del hos (B) i juli
måned 1994 og at (B) har overnattet hos hende i juni måned 1994.
De har betalt skiftevis til
de fælles udgifter.
(B) har ved tlf. samtale
hertil den 24.10.94 bekræftet, at der har eksisteret et seksuelt samvær, men
at
dette er ophørt.
Desuden har (B) stået
tilmeldt en adresse, som er et havehus og som kun må anvendes til
kolonihaveformål. (B) flytter først sin adresse den 1.11.94 efter at Teknisk
Forvaltning anmoder om det med frist til den 7.11.94."
Ankenævnet udtalte sig i et
brev af 29. august 1995 således:
"Ankenævnet skal anføre,
at afgørelserne i nævnte sager er resultatet af en konkret vurdering og
afvejning af de foreliggende faktiske oplysninger i sagerne.
Det kan oplyses, at forhold
som parternes indbyrdes tjenesteydelser, hyppigheden og karakteren af
samværet
parterne imellem samt de pågældendes bolig- og bopælsmæssige forhold i den
relevante periode er elementer, som har indgået ved sagernes afgørelse i
ankenævnet."
Den 1. september 1995 sendte
A's advokat mig en kopi af et brev af 25. august 1995 fra Fredericia Kommune
til A hvori kommunen oplyser hende om at politiet havde sendt sagen tilbage,
og
at der ikke havde været fundet grundlag for at rejse sigtelse mod hende.
Ombudsmandens udtalelse
"Forvaltningslovens § 19, stk. 1, indeholder følgende bestemmelse:
'
§ 19.
Kan en part i en sag ikke antages at være bekendt med, at myndigheden er i
besiddelse af bestemte oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder,
må der ikke træffes afgørelse, før myndigheden har gjort parten bekendt med
oplysningerne og givet denne lejlighed til at fremkomme med en udtalelse. Det
gælder dog kun, hvis oplysningerne er til ugunst for den pågældende part og
er af væsentlig betydning for sagens afgørelse. Myndigheden kan fastsætte en
frist for afgivelsen af den nævnte udtalelse.'
Skriftlige afgørelser der ikke giver en part fuldt ud medhold, skal ifølge
forvaltningslovens § 22 ledsages af en begrundelse. Begrundelsen efter § 22
skal ifølge § 24 som minimum indeholde følgende:
'
§ 24.
En begrundelse for en afgørelse skal indeholde en henvisning til de
retsregler, i henhold til hvilke afgørelsen er truffet. I det omfang,
afgørelsen efter disse regler beror på et administrativt skøn, skal
begrundelsen tillige angive de hovedhensyn, der har været bestemmende for
skønsudøvelsen.
Stk. 2.
Begrundelsen skal endvidere om fornødent indeholde en kort redegørelse for de
oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder, som er tillagt
væsentlig betydning for afgørelsen.
Stk. 3.
Begrundelsens indhold kan begrænses, i det omfang partens interesse i at
kunne benytte kendskab til denne til varetagelse af sit tarv findes at burde
vige for afgørende hensyn til den pågældende selv eller til andre private
eller offentlige interesser, jf. § 15.'
Fredericia Kommunes afgørelse af 30. september 1994
Afgørelsen i kommunens brev af 30. september 1994 til (A) blev truffet uden
at Fredericia Kommune forinden havde givet (A) lejlighed til at udtale sig om
den anonyme henvendelse af 12.
september 1994 eller om de oplysninger forvaltningen i den anledning
indhentede
om (A)'s og (B)'s folkeregisteradresser samt om elforbruget på ejendommen
(adressen Y).
Kommunen tilsidesatte herved
§ 19, stk. 1, i forvaltningsloven.
Brevet til (A) af 30.
september 1994 indeholdt ingen angivelse af hvilke oplysninger eller forhold
kommunen byggede afgørelsen på. Dermed tilsidesatte kommunen kravet i § 24 i
forvaltningsloven om en angivelse af de hovedhensyn afgørelsen bygger på,
samt
en redegørelse for hvilke oplysninger vedrørende sagens faktiske
omstændigheder
der var tillagt væsentlig betydning for afgørelsen.
Tilsidesættelsen af disse to
centrale sagsbehandlingsregler må jeg anse for beklagelig.
Reelt blev afgørelsen truffet
på grundlag af de anonymt meddelte oplysninger, oplysninger der viste at (A)
og
(B) ikke havde samme folkeregisteradresse, samt oplysninger om elforbruget på
den ene af adresserne. Jeg anser disse oplysninger for utilstrækkelige som
bevis for at der var etableret et fast samlivsforhold mellem (A) og (B), og
finder det uheldigt at kommunen fandt at kunne træffe en så vidtgående
afgørelse som sket på dette spinkle bevismæssige grundlag.
Jeg har gjort Fredericia
Kommune bekendt med min opfattelse.
Det Sociale Ankenævn for Vejle Amts brev af 26. januar 1995 om børnetilskud
Nævnet beskrev i brevet til
(A) retsgrundlaget for afgørelsen og henviste herved bl.a. til pkt. 8 i
Sikringsstyrelsens vejledning af 18. december 1986 om afgrænsningen af
begrebet
'enlig forsørger'. I brevet af 26. januar 1995 henviste nævnet til at (A) og
(B) ansås at leve i et 'ægteskabslignende forhold'. Af styrelsens vejledning
ses at afgørende ved denne vurdering er om parterne bidrager til fælles
husførelse gennem kontante bidrag, arbejde eller på anden måde, samt om der
er
tale om et samlivsforhold der kan føre til ægteskab.
På tidspunktet for
ankenævnets afgørelse forelå langt flere og detaljerede oplysninger til
belysning af dette spørgsmål end da kommunen traf afgørelse. Hovedparten af
oplysningerne fremkom ved at (A) under samtaler med sagsbehandlere i
henholdsvis
Fredericia Kommune og statsamtet oplyste nærmere om forholdet mellem hende og
(B). Derudover blev spørgsmålet belyst ved erklæringer og breve fra (A) og
(B).
I forbindelse hermed modsagde såvel (A) som (B) en række af de oplysninger
kommunen oplyste at have lagt til grund; det gjaldt navnlig oplysningerne om
samlivets karakter og om fælles økonomi. En del af oplysningerne er i
forbindelse med nævnets behandling af sagen under forløbet blevet uddybet og
nuanceret, f.eks. oplysningerne om baggrunden for (B)'s køb af ejendommen
(adressen Z) samt oplysningerne om at (A) og (B) havde fælles vennekreds. Om
den første oplysning blev det forklaret at ejendommen blev købt som en
investering, og at en bekendt skulle bo i den, men at bekendten sprang fra.
Om
den fælles vennekreds blev det oplyst at (A) og (B) havde kendt hinanden i
mange år - også da de begge var gift med andre personer - og at der var tale
om
fælles venner fra denne tid.
Andre oplysninger er delvist
blevet korrigeret af (A), bl.a. oplysningen om at (A) vaskede (B)'s tøj. (A)
har anført at hun vaskede hans tøj efter at de havde bowlet sammen, og at der
ikke var tale om at hun jævnligt vaskede hans tøj.
Efter min mening er det en
forudsætning for at nævnet kunne opfylde begrundelsespligten i § 24, at det i
afgørelsesskrivelsen blev præciseret hvilke forhold der efter nævnets
opfattelse begrundede at parret i perioden juni til november 1994 kunne anses
at leve i et ægteskabslignende samliv. Yderligere følger det efter min mening
af kravet i § 24, stk. 2, om at begrundelsen 'om fornødent (skal) indeholde
en
kort redegørelse for de oplysninger vedrørende sagens faktiske
omstændigheder,
som er tillagt væsentlig betydning for afgørelsen', at nævnet angav hvilke af
de bevismæssigt set usikre oplysninger nævnet havde lagt til grund for
afgørelsen. Eksempelvis - hvis dette har været tilfældet - at nævnet antog at
de havde boet på samme adresse trods det at de havde forskellige
folkeregistertilmeldinger,
at (A) jævnligt vaskede tøj for (B) og ikke kun når de havde bowlet. Som
sagen
foreligger nu - også efter nævnets udtalelse til mig - er det ikke muligt at
se
hvilke af de ikke samstemmende oplysninger der har været lagt til grund for
afgørelsen.
Jeg finder det beklageligt at
nævnet på den beskrevne måde har tilsidesat begrundelsespligten i § 24 i
forvaltningsloven. Jeg har gjort Det Sociale Ankenævn for Vejle Amt bekendt
med
min opfattelse, og jeg har henstillet til nævnet at genoptage sagen til
fornyet
behandling med henblik på at der meddeles (A) en ny afgørelse ledsaget af en
fyldestgørende begrundelse.
Ifølge den sociale
styrelseslovs § 17, stk. 1, kan nævnets afgørelse gå ud på 'afvisning,
stadfæstelse, hjemvisning, ophævelse eller ændring af den påklagede
afgørelse'.
Jeg har overvejet om nævnet
burde have hjemvist sagen til fornyet behandling i Fredericia Kommune.
Det er ikke i § 17, stk. 1,
nærmere bestemt hvorledes nævnet bør reagere over for fejlagtige afgørelser,
men blot anført at det kan ske ved hjemvisning, ophævelse eller ændring. I et
tilfælde som det foreliggende, hvor den påklagede afgørelse lider af meget
væsentlige formelle mangler - manglende partshøring, meget mangelfuld
begrundelse
og utilstrækkeligt oplysningsgrundlag - må udgangspunktet være hjemvisning.
Det
er dog ikke udelukket i et sådant tilfælde at nævnet ved sin egen oplysning
af
sagen retter fejlen og i stedet ændrer afgørelsen. I det foreliggende
tilfælde
bør det efter min mening tillægges væsentlig betydning at sagen straks ved
klagens modtagelse var blevet oplyst mere fyldestgørende end da kommunen traf
afgørelse den 30. september 1994, at en hjemvisning kunne føre til yderligere
forhaling af sagen, samt at nævnet modtog oplysning om at kommunen med
virkning
fra 1. november 1994 ændrede sin vurdering af (A)'s forsørgerstatus.
Herefter finder jeg ikke at
det kan kritiseres at nævnet ikke hjemviste sagen.
Det Sociale Ankenævn for Vejle Amts brev af 26. januar 1995 vedrørende
tilbagebetaling af boligsikring
Nævnets afgørelse om at (A)
skulle tilbagebetale boligstøtten for oktober måned 1994, bygger - i lighed
med børnetilskudsafgørelsen - på en antagelse om at (B) og (A) i denne
periode
havde fælles husstand. Heller ikke i forbindelse med denne afgørelse har
nævnet
redegjort for hvilke oplysninger og forhold denne opfattelse bygger på. Denne
afgørelse er således heller ikke blevet begrundet i overensstemmelse med
forvaltningslovens § 24. Jeg finder dette forhold beklageligt. Samtidig
hermed
har jeg meddelt ankenævnet min opfattelse og henstillet at også denne
afgørelse bliver genoptaget med henblik på at der meddeles (A) en ny
afgørelse
med en fyldestgørende begrundelse.
..."
Den 2. juli 1997 traf Det
Sociale Ankenævn for Vejle Amt nye afgørelser i sagen. Nævnet fandt efter en
fornyet vurdering at måtte ændre de tidligere afgørelser. Fredericia Kommune
blev herefter bedt om at udbetale børnetilskud for oktober kvartal 1994 samt
boligsikring for oktober måned 1994 i overensstemmelse hermed.
Lignende dokumenter
- Ankestyrelsens principafgørelse 11-13 om reelt enlig - ægteskabslignende forhold - fælles husførelse Retsinformation · 4. december 2013
- Ankestyrelsens principafgørelse 9-13 om reelt enlig - ægteskabslignende forhold - fælles husførelse - facebook - partshøring Retsinformation · 4. december 2013
- 2012-8 Utilstrækkelig sagsoplysning i sag om muligt socialt bedrageri Retsinformation · 4. maj 2012
- Ankestyrelsens principmeddelelse 40-20 om børnetilskud - enlig forsørger - sammenblandet økonomi - fælles konto - købt bolig sammen Retsinformation · 19. december 2020
- 2013-4. Tilbagebetaling af sociale ydelser Retsinformation · 26. marts 2013
- Ankestyrelsens principafgørelse 10-13 om reelt enlig - ægteskabslignende forhold - fælles husførelse - delebil Retsinformation · 4. december 2013