Spring til indhold

Retsinformation

Besøg på Sankt Hans Hospital.

ISP nr 1989.234InspektionssagerFolketinget3. november 2003

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Besøg på Sankt Hans Hospital.

Den 31. maj 1990 afgav jeg

følgende redegørelse om en inspektion på Sankt Hans Hospital:

"Den 18. december 1989

og den 29. januar 1990 besøgte jeg - efter invitation fra Københavns Kommune

-

Sankt Hans Hospital.

Uanset at mine besøg på Sankt

Hans Hospital ikke havde karakter af en egentlig inspektion (da hospitalet er

kommunalt), afgav jeg efter aftale med hospitalsledelsen en rapport om

besøget,

jf. § 3 i instruksen for Folketingets Ombudsmand. Rapporten vedrører alene de

afsnit og værksteder, jeg besøgte - ikke hospitalet som helhed.

Jeg besøgte følgende afsnit

på hospitalet:

Sønderhus, afsnit M 11.

Enghus, afsnit R 1.

Toftebakken, afsnit P 10.

Endvidere besøgte jeg

hospitalets centrale erhvervsterapi og en sektion af den centrale ergoterapi.

Lokaliteterne var udvalgt i

samarbejde med hospitalsledelsen, idet jeg forud for mit besøg bl.a. havde

tilkendegivet min interesse for spørgsmål som sikkerhedsforhold,

magtanvendelse

og beskæftigelse af patienter især på lukkede afsnit.

Under besøgene havde jeg

drøftelser med hospitalsledelsen, med ledelserne af afdeling M og afdeling R

og

med personalet på de besøgte afsnit og værksteder.

Endvidere havde jeg samtaler

Læs alt

med en række patienter og pårørende samt med en patientrådgiver, og jeg

gennemgik et udvalg af journaler og bæltebøger (de bøger, hvori der gøres

optegnelse om anvendelse af fiksering). Herudover havde jeg en samtale med

repræsentanter for patientforeningen, dels om foreningen og dens

arbejdsvilkår,

dels om foreningens opfattelse af hospitalet, dets rammer og tilbud til

patienterne.

Under mine besøg havde jeg i

øvrigt lejlighed til at besøge biblioteket og kirken samt til at se et ganske

nyistandsat og kunstnerisk udsmykket lukket afsnit kort før dets ibrugtagen.

Sankt Hans Hospital ligger

meget smukt op til Boserup Skov og Roskilde Fjord. Hospitalet består af en

lang

række bygninger, hvoraf flere er mere end 100 år gamle. På hospitalets ca. 50

afsnit er indlagt omkring 800 patienter.

Afsnit M 11.

Afsnittet er beliggende på 2. sal med elevator i Sønderhus, en bygning fra

1907.

Afsnittet er aflåst og har plads til 16 patienter. Patienterne er fortrinsvis

kvinder med langvarige kroniske sygdomsforløb. De er plejekrævende og

urolige. Patienterne optages i en sen alder og efter at have været forsøgt

anbragt på andre afsnit med mindre dårlige patienter.

Afsnittet beskrev sit formål på følgende måde: "At vedligeholde de

færdigheder, patienterne har, og at give dem så hjemlige forhold, som

forholdene giver mulighed for i den afsluttende livsfase."

Fysiske rammer.

Der er 6 stuer på afsnittet, fordelt med 4 2-sengsstuer og 2 4-sengsstuer.

Hver patient har på stuen et

beskedent møblement bestående af en seng, en stol, et skab og en

opslagstavle.

Af fællesarealer og

-faciliteter er der ud over gangarealet en spisestue og en dagligstue,

toilet-

og badefaciliteter samt et køkken.

Spisestuen er aflåst uden for

spisetiderne, og patienterne er for dårlige til selv at kunne benytte

køkkenet,

til f.eks. bagning.

I opholdsstuen er der 4

siddegrupper og et TV.

Der er ikke et besøgsværelse

på afsnittet, og pårørende er derfor henvist til at være i opholdsstuen eller

på stuerne sammen med patienterne.

Jeg havde lejlighed til at

være på afsnittet i et par timer og måtte konstatere, at der var megen uro.

Selv om en del af uroen må tilskrives vort besøg, var det tydeligt, at det er

et afsnit med et ganske højt støjniveau, hvilket personalet bekræftede. På et

arealmæssigt lille afsnit, som der her er tale om, er det særligt belastende,

at der ikke er mange muligheder for som patient eller pårørende at finde en

rolig krog.

Personalet oplyste, at når en

patient bliver særlig urolig, søger man at dæmpe vedkommende f.eks. ved at gå

en tur med patienten. Er der ikke tilstrækkeligt personale til dette formål,

kan alternativet være, at patienten får beroligende medicin. Der benyttes

ikke

tvangsfiksering på afsnittet.

De to toiletter og to

bruserum på afsnittet er meget smalle. Der blev givet udtryk for, at dette

var

uhensigtsmæssigt, da de fleste patienter skal have hjælp af personalet både

ved

toiletbesøg og ved badning.

Personalet har et kontor på

afsnittet, som også benyttes til konference, omklædning etc.

Afsnittet er som nævnt

beliggende på 2. sal. I haven uden for bygningen er der etableret en have med

beskyttelsesindhegning til patienterne på M 11. Da der imidlertid ikke er

direkte

adgang fra afsnittet til haven, kan patienterne ikke komme udendørs mere end

ca. 1½ time om dagen, når vejret er godt. Personalet går herudover tur med

patienterne, når vejret er til det, og når der er tid til det. Det blev

oplyst,

at patienterne i gennemsnit kommer ud at gå mere end en gang om ugen.

Afsnittet står over for at

skulle renoveres, hvilket er meget tiltrængt. Flere forhold er uacceptable,

navnlig i betragtning af patienternes høje alder. Som et eksempel kan nævnes,

at der kun er to radiatorer på gangen, hvilket betyder, at temperaturen på

kolde dage med en særlig uheldig vindretning ikke kan komme over 16 grader

Celsius.

Afsnittet er nedslidt,

malingen skaller af, og indeklimaet er dårligt. Det er dog tydeligt, at der

er

gjort en indsats for på trods heraf at søge at gøre afsnittet hyggeligt. Der

er

således gjort en del ud af at udsmykke med billeder og planter. Afsnittets

eneste mandlige patient havde en 2-sengsstue indrettet som enestue, og denne

stue var med små midler gjort betydeligt hyggeligere end de øvrige stuer.

Som et særligt problem

påpegede personalet, at afsnittet er utilstrækkeligt brandsikret, og at den

eneste flugtvej i tilfælde af brand er en smal brandtrappe.

Patienterne er for dårlige

til at gå i en almindelig ergoterapi, på værksted eller lignende. De har

derfor

mulighed for at hjælpe med tøjvask i afsnittets vaskeri, som ligger i

kælderen

i Sønderhus, eller for at være beskæftiget med samling af tøjklemmer

sammesteds. Kun én af patienterne benyttede denne mulighed.

Patienterne.

På besøgsdagen var der

indlagt 15 patienter, heraf som nævnt kun én mand.

Patienterne, som var mellem

52 år og 85 år, havde været indlagt på afsnittet fra 1 måned til 12 år. De 5

af

patienterne havde været på afsnittet i mere end 5 år.

Patienterne er overvejende

skizofrene. Enkelte er demente, og enkelte er hjerneskadede. Patienterne er

meget plejekrævende og skal have hjælp til stort set alt: hygiejne, spisning

etc. De blev af afdelingsledelsen beskrevet som nogle af de tungeste

patienter

på Sankt Hans Hospital.

Personalet.

Den lægelige stab på afdeling

M, som i alt indeholder 8 patientafsnit, herunder afsnit M 11, omfatter i alt

8,6 læger. Heraf er 2 overlæger, 2 første reservelæger, 4 reservelæger og 0,6

vikarierende læge.

Til M 11 er der sammen med to

andre afsnit knyttet en aften/nat-sygeplejerske samt en oversygeplejerske med

i

alt 5 afsnit.

Plejepersonalet

omfatter på M 11:

Personalekategori

Normering

Antal ansatte

Afdelingssygeplejerske

1

1 *)

Øvrige sygeplejersker

3

1,6

Sygehjælper

0

1

Plejere

12,6

14

*) fra 1.2.1990

Personaledækning

Dag

Aften

Nat

Hverdage

5

2

2

Weekend

4

2

2

Det har været vanskeligt for

afsnittet at få ansat sygeplejersker, og bl.a. har en førsteassistentstilling

nu været ubesat i to år.

Jeg havde lejlighed til at

tale med pårørende til 4 af de indlagte patienter på afsnittet. Flere gjorde

opmærksom på, at personalebemandingen på afsnittet er uforsvarligt ringe,

bl.a.

således at der ikke er tilstrækkelige muligheder for afløsning ved sygdom

eller

andet fravær. Samtidig understregede de pårørende, at personalet gør en meget

betydelig indsats.

Om forholdene på M 11 bemærker jeg følgende:

Det var mit generelle

indtryk, at afsnittet - på trods af, at det er utidssvarende og nedslidt -

fremtræder som venligt og imødekommende. Dette skyldes en meget stor indsats

fra personalets side. Alligevel er det efter min opfattelse af afgørende

betydning, at den planlagte re-novering af M 11 ikke udsættes.

Det blev oplyst, at det er

tanken eventuelt at flytte afsnittet til andre bygninger, hvilket formentlig

vil være det mest hensigtsmæssige, da afsnittets nuværende bygningsmæssige

rammer er utilstrækkelige. Såfremt der alene skal ske en renovering af det

nuværende afsnit, bør der i forbindelse med renoveringen etableres en lettere

adgang for patienterne til at komme udendørs (f.eks. således, at afsnittet

placeres med direkte adgang til have). Patienterne på M 11 er så dårlige, at

de

ikke har mange andre beskæftigelsesmuligheder uden for afsnittet end en tur i

haven eller en spadseretur. Disse adspredelsesmuligheder bør ikke som nu

begrænses af, at der f.eks. ikke er personale til at hjælpe dem ned fra 2.

sal

og være sammen med den i haven. I øvrigt ville det være ønskeligt, om de

patienter, der kunne have glæde af det, fik bedre og hyppigere mulighed for

at

komme udendørs, end tilfældet er nu.

Afsnit R 1.

Afsnittet er et lukket mandsafsnit, beliggende i en bygning i ét plan, opført

i 40'rne. Afsnittet havde oprindelig plads til 24 patienter, men har i sin

nuværende form fungeret siden 1. april 1989, med normering til 14 patienter.

Afsnittet er ét af tre på hospitalets retspsykiatriske afdeling, der modtager

patienter idømt foranstaltninger efter straffelovens § 68 samt

varetægtsarrestanter og fængselsafsonere med psykiatrisk behandlingsbehov.

Fysiske rammer.

På afsnittet er der 6 enestuer og 4 to-sengsstuer. Stuerne er rummelige og er

således møbleret, at hver patient har en seng, en stol, et skab og en

opslagstavle.

Patienterne på afsnittet har 3 fællesrum. Det drejer sig om en stor

spisestue, en stor dagligstue med TV og en mindre "radiostue". I

spisestuen er opstillet en kummefryser, hvor patienterne bl.a. kan opbevare

is. Patienterne færdes frit på afsnittet, når

bortses fra spisestuen, som er aflåst uden for spisetiderne. Dette skyldes,

at

spisestuen indeholder en flugtmulighed gennem serveringslemmen til køkkenet,

hvis vinduer er mindre sikrede end resten af afsnittet.

Afsnittet er generelt

velholdt, møbleret med typisk institutionsmøblement. Der er gjort meget lidt

med hensyn til udsmykning af afsnittet ved hjælp af billeder/plakater og

planter, og det generelle indtryk af afsnittet er trist og koldt.

På afsnittet er en

erhvervsterapi og en ergoterapi.

I erhvervsterapien er

patienterne beskæftiget med typisk småfagsarbejde, p.t. med samling af

centrifugerør. I ergoterapien er ansat en 20-timers beskæftigelsesvejleder,

som

gennemsnitligt har 5-6 patienter beskæftiget hver dag. Patienterne har

mulighed

for at beskæftige sig med reparation af eget tøj, med tegning/maling og -

hvad der

er stærkest efterspurgt i patientgruppen - forskellige former for

læderarbejde.

Patienterne betaler for de materialer, de bruger.

Afsnittet har herudover et

bordtennisrum. Trods det, at der på grund af rummets størrelse er meget lidt

bevægelsesfrihed omkring bordet, er spillet meget ofte i brug.

Afsnittet arbejder på at få

indrettet et motionsrum i kælderen.

På afsnittet er et

fikseringsrum, i hvilket der kun findes en fastspændingsbriks. Rummet er

beliggende i stueplan med direkte udsigt til terrænet. Langs med afsnittet

løber en vej, fra hvilken forbipasserende uden vanskelighed kan se, hvad der

foregår i rummet. Gardinerne for vinduet kan trækkes for og bliver det, hvis

den fastspændte patient beder om det. Døren til gangen er normalt åben, men

lukkes hvis patienten beder om det. Ud over en opslagstavle er der ingen

udsmykning i rummet.

Når en patient er fikseret,

fragår som vagt en tilstedeværende repræsentant for plejepersonalet. Vagten

har

ikke samtidig andre funktioner på afsnittet.

Med hensyn til varigheden

oplyste personalet, at en fiksering sædvanligvis har en varighed på mellem 10

minutter og ca. 3 timer, men at det ind imellem kan være nødvendigt at holde

en

patient fastspændt natten over. Undtagelsesvis kan ventetider på overførsel

til

Sikringsanstalten føre til længerevarende eller gentagen overfiksering. Den

ene

af overlægerne har over for Justitsministeriet stillet forslag om en

hurtigere

procedure med hensyn til udstedelse af farlighedsdekret end den nuværende,

som

kan indebære en ekspeditionstid på indtil 4 uger. I denne ventetid er

patienten

på afdelingen, hvilket indebærer jævnlig anvendelse af fiksering.

Herudover indeholder

afsnittet foruden kontorfaciliteter for personalet, bade- og

toiletfaciliteter,

køkken samt besøgs/samtaleværelse for patienterne. Patienterne på afsnittet

har, som overalt på hospitalets lukkede afsnit, adgang til mønttelefon.

Samtlige lokaliteter er

beliggende med adgang fra en meget lang gang, for enden af hvilken der er

udgang til en lukket patienthave. Haven er indhegnet af et

1,80 m

højt trådhegn. Patienterne er

aldrig i haven, uden at 2 personalemedlemmer er til stede. I haven er en

grill,

som patienterne bruger om sommeren.

Patienterne.

På besøgsdagen var indlagt 14

patienter i alderen 21 til 58 år. De fleste er diagnosticeret som skizofrene,

nogle lider af stofpsykoser, en enkelt patient er manio-depressiv, og nogle

befinder sig i pseudopsykopatiske grænsetilstande. Patienternes

kriminalitet/sigtelse er i alle tilfælde grov, navnlig i form af drab,

ildspåsættelse, voldtægt og røveri.

Indlæggelsesårsagerne er især

dom til psykiatrisk behandling efter straffelovens § 68 (behandlings- og

anbringelsesdom). Herudover var på besøgsdagen enkelte patienter indlagt til

mentalobservation og anbragt som fængselssurrogat.

En enkelt patient faldt uden

for kategorien retslige patienter, idet han har været frivilligt indlagt

siden

november 1983.

Når bortses fra en enkelt

anbringelsesdømt patient, der blev indlagt i 1984, varierer indlæggelsestiden

fra 14 dage til 9 måneder.

Patientgruppen er

karakteriseret som særligt vanskelige og personalekrævende. Foruden at være

psykotiske er de ofte tillige farlige og uberegnelige i deres adfærdsmønster.

Mange af patienterne har problemer med narkotiske stoffer.

Personale.

Den

lægelige

stab på R (1, 3 og 4) omfatter i alt 7,5 læger. Heraf er 2

overlæger, 2 1. reservelæger og 3 reservelæger samt 0,5 vikarierende læge.

Herudover er ansat 1 fuldtids

socialrådgiver

og 1 på 19 timer.

De 3 afsnit har en fælles

oversygeplejerske

og 1,6 fælles natsygeplejerske.

Plejepersonalet

på selve afsnit R 1 omfatter herudover:

Personalekategori

Normering

Antal ansatte

Afdelingssygeplejerske

1

1

Øvrige sygeplejersker

6,7

4,0

Plejere

20

18

Personaledækning

Dag

Aften

Nat

Hverdage

7

5

3

Weekend

5

5

3

Om forholdene på R 1 bemærker jeg følgende:

Afsnittet fremtræder

velholdt, velindrettet og udstyret med gode såvel fælles som private

faciliteter for patientgruppen. Det var imidlertid mit generelle indtryk, at

der med forholdsvis få midler kunne gøres meget for at mindske det noget

triste

institutionspræg, afsnittet efter min opfattelse har. Jeg finder, at der bør

tages skridt til en udsmykning, eventuelt med billeder og blomster.

I særlig grad fandt jeg

fikseringsrummet unødigt koldt og trist, ligesom jeg umiddelbart fandt det

stødende, at den fastspændte patient enten må tåle risikoen for at blive

udsat

for nysgerrige blikke eller give afkald på dagslys. Mulighederne for at

udnytte

et mere diskret beliggende rum på afsnittet til fikseringsrum bør efter min

opfattelse

undersøges.

Med hensyn til det rejste

spørgsmål om ventetider i forbindelse med overførsel til Sikringsanstalten

bemærker jeg, at høringsproceduren med ikrafttrædelsen pr. 1. oktober 1989 af

lov om frihedsberøvelse og af tvang i psykiatrien er forenklet noget.

Endvidere

har afsnittet efter mit besøg oplyst, at den faktiske anvendelse af

telefonisk

høring er øget. Det var i øvrigt mit indtryk, at personalet på afsnittet er

meget opmærksomme på, at ventetiden på overførsel til Sikringsanstalten bør

søges

gennemført under anvendelse af mindst mulig tvang.

Afsnit P 10, Toftebakken.

Afsnittet, der er låst, er beliggende i en stor 2 etagers ældre villa med

udsigt direkte over fjorden. Det er 7 år gammelt og har plads til 6

patienter. Der er tale om meget dårlige og plejekrævende patienter, som

næsten alle har været på afdelingen i adskillige år.

Fysiske rammer.

I villaens stueetage er 2 opholdsstuer, 1 spisestue samt et stort køkken og

et mindre personalerum. De to opholdsstuer er hyggeligt møbleret med

sofaarrangementer, lænestole og lave borde. Det ene af rummene er så sparsomt

møbleret, at der er gulvplads til forskellige fysiske aktiviteter såsom dans

og gymnastik.

Rummene er udsmykket med grønne planter og billeder/plakater på væggene.

I spisestuen er der et stort spisebord, der tillige fungerer som mødebord,

samt en stor opslagstavle, der

fungerer som afsnittets aktivitetsskema. Her kan man læse om hver enkelt

patients såvel faste daglige som skiftende arbejdsopgaver.

På 1. sal har hver patient

sit eget private værelse. Jeg fik forevist et enkelt patientværelse, som var

lille og hyggeligt og med udsigt over fjorden.

Hele afsnittet fremtræder

hjemligt og hyggeligt. Der er pænt malet i stuerne, som virker varme og

indbydende med kulørte gardiner og møbelstoffer. Interiøret og stemningen på

afsnittet leder i højere grad tankerne hen på et beboelsesmiljø end på en

hospitalsafdeling.

Patienterne.

For tiden er på afsnittet

indlagt 6 patienter, 2 mænd og 4 kvinder i alderen 18 til 45 år. Der er tale

om

patienter, der har været psykotiske siden deres tidligste barndom. De fleste

af

patienterne er meget dårlige og klarer kun at udføre elementære

arbejdsopgaver

og kun under løbende instruktion.

De fleste af patienterne har

været indlagt på afsnittet igennem længere tid. Generelt er der kun meget

lille

udskiftning i patientgruppen. Dette skyldes især, at patienterne har brug for

årelang, måske livslang pleje/behandling. Personalet oplyste i øvrigt, at

udslusningsmulighederne fra afsnittet er ringe, idet der er for få beskyttede

boliger, der kan give mulighed for dagpatientstatus på afsnittet.

Flere af patienterne har

meget tæt kontakt til deres forældre, hvoraf flere var til stede under mit

besøg på afsnittet. Forældrene gav udtryk for stor tilfredshed med deres

børns

daglige levevilkår på afsnittet. Personalet på afsnittet arrangerer ind

imellem

forældreaftener.

Ingen af patienterne er

beskæftiget i hospitalets erhvervs- og ergoterapier, men indgår i de daglige

gøremål på afsnittet i det omfang, deres sygdom og de personalemæssige

ressourcer tillader det. Afsnittet tilstræber, at patienterne i videst muligt

omfang trænes i almindelige huslige funktioner. Således tilbereder patienter

og

personale 3 gange om ugen deres middagsmad, mens maden på de øvrige ugedage

bliver

bragt fra hospitalets centralkøkken. På "maddagene" deltager

patienterne i planlægning, indkøb, tilberedning og afrydning. I øvrigt indgår

køkkenet i stor udstrækning i den miljøterapeutiske behandling, således bager

afsnittet f.eks. deres egne morgenboller.

Patientopgaverne er generelt

tilpasset de enkelte patienters formåen og varierer fra ansvar for at gå ud

med

skraldespanden til mere eller mindre selvstændigt ansvar for f.eks. bagning.

Ud over de funktioner, der

har at gøre med mad og rengøring, er patienterne beskæftiget udenfor selve

huset med diverse kropslige aktiviteter såsom løb og svømning.

Afsnittets

planlægningsarbejde af såvel daglige huslige gøremål som fritidsaktiviteter

planlægges i fællesskab på husmøder og opnoteres på husets fælles tavle, hvor

man uge for uge kan aflæse afsnittets fælles opgaver såvel som de enkelte

patienters egne private arbejdsopgaver.

Personalet.

Plejepersonalet omfatter på

Toftebakken 4,8 sygeplejerskestillinger og 9,5 plejere. Denne normering åbner

mulighed for følgende personaledækning:

Personalekategori

Dag

Aften

Nat

Hverdage

4

2

2

Week-end

2

2

2

Nattevagten er tillige

ansvarlig for nabohuset (Toftebakken 9), som er et tilsvarende afsnit, dog

med

mindre plejekrævende patienter. Den sygeplejefaglige ledelse varetages af en

oversygeplejerske, der foruden de 2 afsnit på Toftebakken yderligere har 6

afsnit.

Personalet på afsnittet har

vist sig at være ret stabilt. Arbejdet beskrives som krævende, men de ansatte

giver udtryk for tilfredshed med arbejdsforholdene, herunder med den tætte og

særlige kontakt, der opstår imellem patienter, personale og forældregruppen

på

et afsnit, der fungerer som Toftebakken 10. Afdelingen har i øvrigt ansat en

ergoterapeut og har derudover tilknyttet en dramaterapeut, der ca. hver 14.

dag

arbejder med patienterne.

Personalet modtager

psykologsupervision hver anden uge. Lægen (en første reservelæge tilknyttet

et

andet afsnit) er til stede på afsnittet hver mandag formiddag og onsdag

eftermiddag.

Om forholdene på Toftebakken bemærker jeg

følgende:

Mit besøg på afsnittet

efterlod indtryk af, at det er lykkedes at skabe varme og positive levevilkår

for en gruppe mennesker, som fra deres tidlige barndom har været belastet af

alvorlige psykiske lidelser.

Det var min opfattelse, at

patienter, personale og forældre indgår i gode arbejds- og fritidsrelationer

med hverandre, og at afsnittet giver patienterne gode udviklingsmuligheder.

Det

var endvidere mit indtryk, at de ekstra personalemæssige ressourcer, der er

afsat til afsnittet, udnyttes optimalt, og at afsnittet fremtræder som en

illustration af betydningen af en god personalenormering.

Centrale beskæftigelsestilbud.

Ligesom ved tidligere besøg på psykiatriske hospitaler rettede jeg også

opmærksomheden mod patienternes beskæftigelsesmuligheder. Inspektionen

omfattede derfor Sct. Hans Hospitals centrale ergoterapihus og et af

hospitalets erhvervsterapi-værksteder.

Ergoterapi.

Den centrale ergoterapi ligger i en et-plans bygning fra 1975. I

ergoterapien, som fremtræder venlig og velindrettet, er der en lang række

tilbud, såsom keramikværksted, træsløjdværksted, metalværksted, værksted,

hvor der arbejdes med stoftryk, collager, maleri etc., mørkekammer,

træningskøkken og gymnastiksal.

Der er tilmeldt ca. 100 patienter til ergoterapien; der kommer omkring 60

patienter om formiddagen og lidt færre om eftermiddagen.

Der er lange ventelister til keramikværkstedet, hvor der er 12 fast

tilmeldte. Dette betyder for mange

patienter, at de ikke når at få deres ønske om at komme på værkstedet

opfyldt, før

de bliver udskrevet. Der er ligeledes ventelister til træningskøkkenet og i

perioder til flere af de andre ergoterapier.

Den centrale ergoterapi har

åbent på hverdage fra kl. 9.00 til ca. kl. 11.30 og fra kl. 13.00-16.00

(torsdag og fredag dog kun til kl. 15.00).

For de patienter, som er

indlagt på de lukkede afsnit, kan deltagelsen i den centrale ergoterapi være

afhængig af, om der er plejepersonale, som har tid til at følge dem til

terapien.

På hele hospitalet er der

ansat 43 ergoterapeuter (svarende til 38 fuldtidsstillinger). De 14

ergoterapeuter er knyttet til det centrale ergoterapihus, andre er knyttet

til

værksteder for afdelingerne eller til de enkelte patientafsnit (f.eks. som

ovenfor nævnt om ergoterapi på det retspsykiatriske afsnit). Herudover består

personalet af 8 beskæftigelsesvejledere, 2 plejeassistenter, 1 keramiker og 1

husholdningslærer.

Det blev oplyst, at der er

nogle patientafsnit med meget dårlige patienter, som ikke har et

tilstrækkeligt

ergoterapitilbud. Dette er især et problem, fordi plejepersonalet på disse

afsnit er meget belastede af rene plejeopgaver og derfor ikke har mange

ressourcer til at stimulere patienterne mentalt.

Erhvervsterapi.

Hospitalets erhvervsterapi

har i alt 200 pladser og beskæftiger både indlagte patienter og dagpatienter.

Det blev oplyst, at der ikke er ventelister til erhvervsterapien.

Erhvervsterapien består af 4

sektioner (heraf en kontorterapi og et kunstcenter). Jeg så Lindegårdsparken,

hvor der er 100 patienter beskæftiget.

I Lindegårdsparken er der 4

faglige værksteder (udviklings- og maskinværksted og træindustri) og 4 pakke-

og montageværksteder.

Patienterne tjener mellem 5

og 25 kr i timen og er beskæftigede på halv eller fuld tid. Arbejdstiden

aftales fra dag til dag. Værkstederne er åbne fra kl. 8.00-12.00 og fra kl.

12.30 til kl. 16.00.

Om de centrale beskæftigelsesmuligheder

bemærker jeg følgende:

For patienterne, hvoraf mange

er indlagt på Sct. Hans Hospital i længere prioder, er det væsentligt, at der

er gode og varierede beskæftigelsestilbud, som patienterne finder

meningsfulde.

De centrale erhvervs- og

ergoterapier giver patienterne større valgmuligheder end f.eks. mindre

terapier

på afsnittene. Samtidig får patienterne den meget væsentlige afveksling i

hverdagens rytme og miljø, som følger af at kunne opholde sig uden for

patientafsnittene.

Jeg finder det derfor af

afgørende betydning, at disse terapier opretholdes.

Lignende dokumenter