Spring til indhold

Retsinformation

Besøg på Sct. Hans Hospital.

ISP nr 1994.459InspektionssagerFolketinget25. juni 2003

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Besøg på Sct. Hans Hospital.

Den 15. februar 1995 afgav

jeg følgende redegørelse om mit besøg på Sct. Hans Hospital:

"I. Besøgenes forløb:

Møde med hospitalsledelsen:

Under mine møder med

hospitalets ledelse fik jeg lejlighed til at høre om visse af hospitalets

problemer.

Man havde igennem længere tid

iagttaget dannelsen af en særlig gruppe patienter som udnyttede andre

indlagte.

Ved forskellige former for tvang, som ofte kan være svære at beskrive

konkret,

og anden kriminalitet, berigede gruppen sig. Pengene blev brugt til stoffer.

Gruppen, som var meget resursekrævende, var kendt af hospitalet, og de

særligt

belastede afdelinger kunne udpeges. Der er i overvejende grad tale om en

gruppe

af "velbehandlede" retslige patienter - patienter der ikke længere

lider af vrangforestillinger.

Hospitalet havde ingen

sanktionsmuligheder, og følte sig ude af stand til at beskytte den i forvejen

meget svage gruppe af patienter på hospitalet. Den "hårde kerne"

forringer i høj grad hospitalets terapeutiske miljø og muligheder.

Hospitalet havde overvejet

forskellige muligheder for at løse problemet, og man havde allerede været i

kontakt med forskellige personer og institutioner. Man havde bl.a. brugt

"fortyndingsprincippet" og spredt gruppens medlemmer på så mange

afdelinger

som muligt. Men alle tidligere tiltag var endt resultatløse. I den senere tid

Læs alt

havde man derfor undersøgt mulighederne for at oprette en særlig, lukket

afdeling.

Man havde svært ved at finde

beskæftigelsestilbud til de langtidsindlagte yngre mænd. Årsagen består bl.a.

i

at næsten alle ergoterapeuter er kvinder - og der er således snarere tale om

et

kønsproblem end et normeringsproblem.

Før besøget havde hospitalet

sendt mig sit "idégrundlag". Heri opstiller hospitalet sine

overordnede målsætninger. Ledelsen oplyste nærmere om baggrunden for

idégrundlaget, at man havde følt et behov for større samhørighed mellem

ledelse

og de enkelte afdelinger.

Idégrundlaget var et

diskussionsoplæg som skulle tilvejebringe større overensstemmelse og

sammenhæng

i hospitalets struktur. Idégrundlaget kunne også bruges i personalets videre

arbejde med at opstille krav til uddannelse og forudsætninger.

Jeg henledte ledelsens

opmærksomhed på Kriminalforsorgens tilsvarende bestræbelser som de var kommet

til udtryk i "Kriminalforsorgens handlingsprogram".

Hospitalet lagde stor vægt på

kontakten til de indlagtes pårørende. Man har udgivet et blad for de

pårørende

og man afholder informationsmøder. På bl.a. denne måde håber hospitalet at

kunne oplyse mere målrettet om medicin, udviklingen indenfor forskningen,

o.s.v.

Jeg omtalte det tilsvarende

arbejde på Risskov, og den dér oprettede "Psyk.-Info" (se FOB 1993

s.

407).

Københavns Biblioteksvæsen

driver et bibliotek på hospitalet, men ledelsens opfattelse var at de

pårørende

i høj grad søgte denne form for oplysning i København.

Om de fysiske rammer oplyste

ledelsen at hospitalet nu var brandsikret og at antallet af 3-4 sengsstuer

var

reduceret til ca. 14% af den samlede kapacitet.

Det er svært at skaffe

tilstrækkeligt personale, og hospitalet har derfor midlertidigt måttet

nedsætte

antallet af sengepladser på forskellige afdelinger.

Rundgang:

Besøg på M9

(det tidligere M11): Afdelingen er nu gennemrenoveret

og fremtrådte lys og imødekommende. Køkkenet er nyindrettet med

spiseafdeling,

og det kan benyttes af patienterne. Der er nyt bad, toiletter,

undervisningsrum

og aktivitetsrum.

M9 fungerer som et

genoptræningscenter for hjerneskadede patienter. Et behandlingsforløb

strækker

sig over 3 måneder, og der arbejdes med hold af 9 patienter. Alle patienter

forvisiteres

og afdelingen sammensætter de enkelte hold. Efter et behandlingsforløb

opretter

holdene som regel et netværk, men afdelingen tilbyder også individuel

ambulant

kontakt. Patienterne er mellem 18 og 60 år. pårørende inddrages og man lægger

vægt på at patienterne skal hjem i weekender under opholdet på afdelingen.

Afdelingen har virket i 2½ år

og har indtil nu behandlet omkring 100 patienter.

Jeg fik indtryk af en venlig

og velfungerende afdeling med gode behandlingsresultater.

Besøg på R1:

Afdelingen har siden mit sidste besøg fået indrettet

to enestuer mere. Der er terapirum, et radiorum, besøgsrum og opholdsstue med

adgang til en indhegnet have. Afdelingen vil gerne have indhegnet et større

stykke ud mod skoven, således at der bliver mere bevægelsesfrihed udendørs.

Der er endvidere et rum til

bæltefiksering, og vinduet er nu beklædt med film. Udefra kan man ikke

længere

se ind i værelset, og udsigten er bevaret. Bæltefiksering bruges ca. 3 gange

om måneden og der er altid fast vagt. Fikseringen kan vare i op til 2 dage,

men

det er undtagelsen. Afdelingen er i gang med at indrette kælderen til fælles

opholdsrum med køkken, og kondirum.

Man har forsøgt at udsmykke

afdelingen på forskellig vis, men det har vist sig vanskeligt at bevare.

Der er i øjeblikket 10

patienter på afdelingen. Afdelingen er normeret til 14 patienter, men på

grund

af de før omtalte problemer med at skaffe personale, er antallet af patienter

midlertidigt nedsat til de 10. Jeg oplevede afdelingen mere rolig end første

gang jeg var her.

Afdelingen har fast

tilknyttet en ergoterapeut.

Under en efterfølgende

samtale med personalet spurgte jeg til problemet med ventetiden på overførsel

til Sikringsanstalten, som blev berørt under mit sidste besøg, omtalt i FOB

1989, s. 237. Problemet er løst nu, og der er ikke praktiske problemer på

grund af ventetid ved overførsel til Sikringsanstalten.

Som under mødet med ledelsen,

kom jeg under samtalen med personalet på R1 ind på problemet med visse

patienters forbrug af stoffer. Afdelingen henledte min opmærksomhed på

ændringen af pensionsreglerne i januar 1994.

Om ændringerne oplyste

afdelingen bl.a. at de indebar, at de hidtidige regler for pensionsophør for

langvarigt indlagte psykiatriske patienter bortfaldt. Kun for patienter der

er

varetægtsfængslede eller dømt til ophold i hospitalet, findes der nu regler

om

at pensionsudbetalingen skal standses og erstattes af et mindre

lommepengebeløb

der udbetales af hospitalet. For patienter med dom til behandling er der ikke

regler om pensionsophør. I forbindelse med domfældelse af varetægtsfængslede

og hvor der afsiges en behandlingsdom er der almindeligvis tale om betydelige

efterbetalinger af pensionsbeløb, der har været standset under sagens

behandling. Efter de nye regler er trådt i kraft, er der efter afdelingens

oplysninger kommet betydeligt flere penge i omløb. Afdelingen har ingen

praktiske

muligheder for at gribe regulerende ind i patienternes forbrug af penge, og

udbetalingen af de mange penge kan derfor medvirke til at fastholde visse

patienter i et stort stofmisbrug.

Afdelingen har meget få

økonomiske midler til fælles aktiviteter, nu hvor patienterne får pensionen

direkte udbetalt. Man forsøger at arrangere ture for 3-4 patienter ad gangen.

Hertil søger afdelingen legater.

Besøg i sportshal:

I et område af det tidligere centralkøkken er

der nu indrettet en sportshal med plads til alle former for boldspil.

Hallen var lys og godt

indrettet, og bliver brugt meget af både personale og patienter.

Besøg på K1:

Afdelingen har 4 enestuer og 5 2-sengsstuer.

2-sengsstuerne er ca.

20 m2

store, lange og smalle. Sengene, der er lave hospitalssenge på hjul, er

anbragt

på tværs ud fra væggene, og der er således ikke meget plads til andre møbler

end et skab til hver patient. Pladsforholdene på afdelingen kan nødvendiggøre

flytning af patienter, og afdelingen anser derfor de mobile senge som en

fordel.

Der er normalt 14 patienter

på afdelingen plus to i fast overbelægning. På grund af problemerne med at

skaffe medarbejdere, er antallet i øjeblikket sat ned til 9 plus 2.

Der er en dagligstue med

fjernsyn og video på ca. 7 gange

4 m.

Afdelingens personale udtrykte utilfredshed med indeklimaet. Patienterne

ryger

meget og der er dårlig ventilation. Man har derfor forsøgt at indrette

afdelingen således at tobaksrygning foregår i særlige lokaler, og at holde fx

spisestuen røgfri. Spisestuen er ca. 25-

30

m2

stor, og der er borde og stole til 16 patienter.

Afdelingen har et samtalerum

som inddrages til værelse ved overbelægning. I samme værelse anbringes en

madras på gulvet, når afdelingen anvendes fuldt ud.

Der er et mindre køkken på

ca. 4 gange 2½ m med et køleskab til hele afdelingen. Personalet forsøger at

inddrage patienterne i madlavningen.

Der er 2 toiletter et

handicaptoilet og et baderum med kar og to brusere.

Afdelingen har et værelse som

kun bruges til bæltefiksering. Fikseringer anvendes i gennemsnit 2 gange om

måneden. Fikseringen varer normalt til næste dags morgen, og der er altid

fast vagt.

Afdelingen har fast

tilknyttet en ergoterapeut ca. 20 timer om ugen. Ergoterapien er anbragt i et

værelse med udgang til en aflukket have. En gang om ugen forsøger man at

arrangere en mindre udflugt om formiddagen, og der er en fast ugentlig

bagedag.

Afdelingen har endvidere et

besøgsrum med en briks og et bord.

Personalenormeringen er 6 i

dagvagt, 4 i aftenvagt og 3 i nattevagt. På grund af den midlertidige

nedsættelse i belægningen er der kun 5 i dagvagt. Afdelingen har tilknyttet

en

afdelingslæge og en reservelæge.

Afdelingen oplyste at der er

planer om at brandsikre og renovere afdelingen for ca. 40 mio. kroner. Der er

dog ikke fastsat terminer for arbejdets påbegyndelse eller afslutning.

Andre spørgsmål:

- En patient rejste overfor

mig bl.a spørgsmål om specifikation af lønsedlerne som bruges ved udbetaling

af

løn til de patienter, der arbejder i erhvervsterapien. Jeg bragte spørgsmålet

frem for ledelsen som undersøgte sagen, og i løbet af ganske kort tid

meddelte

mig, at lønsedlerne blev ændret. Fra december 1994 ville patienterne

umiddelbart kunne se hvilke timesatser og hvilke timetal der ligger til grund

for udbetalingen.

- En samtale med en ansat

medførte at jeg overfor ledelsen rejste spørgsmål om forholdene for patienter

på afdelingerne P7 (og P8). Afdelingen er et låst afsnit for langvarigt

indlagte. I brev af 2.december 1994 meddelte ledelsen mig at den havde

besluttet at forbedre forholdene for patienterne på afdeling P7 på en måde,

der stort set svarede til afdelingsledelsens tidligere fremsatte forslag.

- Jeg var blevet opmærksom på

at patienter fra de lukkede afsnits telefonautomater undertiden ringede til

alarmcentralen på 112 og blokerede for yderligere opkald. Den 14. november

bad

jeg derfor Forskningsministeriet overveje mulighederne for at meddele den

fornødne tilladelse til at spærre patienttelefonerne for opkald til

112."

Den 22. marts 1995 meddelte

Forskningsministeriet mig at ministeriet havde meddelt den af

hospitalsledelsen

ønskede dispensation.

NOTER: (*1) Jf.

FOB 1989, s. 234ff

Lignende dokumenter