Besøg på Sct. Hans Hospital.
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Besøg på Sct. Hans Hospital.
Den 15. februar 1995 afgav
jeg følgende redegørelse om mit besøg på Sct. Hans Hospital:
"I. Besøgenes forløb:
Møde med hospitalsledelsen:
Under mine møder med
hospitalets ledelse fik jeg lejlighed til at høre om visse af hospitalets
problemer.
Man havde igennem længere tid
iagttaget dannelsen af en særlig gruppe patienter som udnyttede andre
indlagte.
Ved forskellige former for tvang, som ofte kan være svære at beskrive
konkret,
og anden kriminalitet, berigede gruppen sig. Pengene blev brugt til stoffer.
Gruppen, som var meget resursekrævende, var kendt af hospitalet, og de
særligt
belastede afdelinger kunne udpeges. Der er i overvejende grad tale om en
gruppe
af "velbehandlede" retslige patienter - patienter der ikke længere
lider af vrangforestillinger.
Hospitalet havde ingen
sanktionsmuligheder, og følte sig ude af stand til at beskytte den i forvejen
meget svage gruppe af patienter på hospitalet. Den "hårde kerne"
forringer i høj grad hospitalets terapeutiske miljø og muligheder.
Hospitalet havde overvejet
forskellige muligheder for at løse problemet, og man havde allerede været i
kontakt med forskellige personer og institutioner. Man havde bl.a. brugt
"fortyndingsprincippet" og spredt gruppens medlemmer på så mange
afdelinger
som muligt. Men alle tidligere tiltag var endt resultatløse. I den senere tid
Læs alt
havde man derfor undersøgt mulighederne for at oprette en særlig, lukket
afdeling.
Man havde svært ved at finde
beskæftigelsestilbud til de langtidsindlagte yngre mænd. Årsagen består bl.a.
i
at næsten alle ergoterapeuter er kvinder - og der er således snarere tale om
et
kønsproblem end et normeringsproblem.
Før besøget havde hospitalet
sendt mig sit "idégrundlag". Heri opstiller hospitalet sine
overordnede målsætninger. Ledelsen oplyste nærmere om baggrunden for
idégrundlaget, at man havde følt et behov for større samhørighed mellem
ledelse
og de enkelte afdelinger.
Idégrundlaget var et
diskussionsoplæg som skulle tilvejebringe større overensstemmelse og
sammenhæng
i hospitalets struktur. Idégrundlaget kunne også bruges i personalets videre
arbejde med at opstille krav til uddannelse og forudsætninger.
Jeg henledte ledelsens
opmærksomhed på Kriminalforsorgens tilsvarende bestræbelser som de var kommet
til udtryk i "Kriminalforsorgens handlingsprogram".
Hospitalet lagde stor vægt på
kontakten til de indlagtes pårørende. Man har udgivet et blad for de
pårørende
og man afholder informationsmøder. På bl.a. denne måde håber hospitalet at
kunne oplyse mere målrettet om medicin, udviklingen indenfor forskningen,
o.s.v.
Jeg omtalte det tilsvarende
arbejde på Risskov, og den dér oprettede "Psyk.-Info" (se FOB 1993
s.
407).
Københavns Biblioteksvæsen
driver et bibliotek på hospitalet, men ledelsens opfattelse var at de
pårørende
i høj grad søgte denne form for oplysning i København.
Om de fysiske rammer oplyste
ledelsen at hospitalet nu var brandsikret og at antallet af 3-4 sengsstuer
var
reduceret til ca. 14% af den samlede kapacitet.
Det er svært at skaffe
tilstrækkeligt personale, og hospitalet har derfor midlertidigt måttet
nedsætte
antallet af sengepladser på forskellige afdelinger.
Rundgang:
Besøg på M9
(det tidligere M11): Afdelingen er nu gennemrenoveret
og fremtrådte lys og imødekommende. Køkkenet er nyindrettet med
spiseafdeling,
og det kan benyttes af patienterne. Der er nyt bad, toiletter,
undervisningsrum
og aktivitetsrum.
M9 fungerer som et
genoptræningscenter for hjerneskadede patienter. Et behandlingsforløb
strækker
sig over 3 måneder, og der arbejdes med hold af 9 patienter. Alle patienter
forvisiteres
og afdelingen sammensætter de enkelte hold. Efter et behandlingsforløb
opretter
holdene som regel et netværk, men afdelingen tilbyder også individuel
ambulant
kontakt. Patienterne er mellem 18 og 60 år. pårørende inddrages og man lægger
vægt på at patienterne skal hjem i weekender under opholdet på afdelingen.
Afdelingen har virket i 2½ år
og har indtil nu behandlet omkring 100 patienter.
Jeg fik indtryk af en venlig
og velfungerende afdeling med gode behandlingsresultater.
Besøg på R1:
Afdelingen har siden mit sidste besøg fået indrettet
to enestuer mere. Der er terapirum, et radiorum, besøgsrum og opholdsstue med
adgang til en indhegnet have. Afdelingen vil gerne have indhegnet et større
stykke ud mod skoven, således at der bliver mere bevægelsesfrihed udendørs.
Der er endvidere et rum til
bæltefiksering, og vinduet er nu beklædt med film. Udefra kan man ikke
længere
se ind i værelset, og udsigten er bevaret. Bæltefiksering bruges ca. 3 gange
om måneden og der er altid fast vagt. Fikseringen kan vare i op til 2 dage,
men
det er undtagelsen. Afdelingen er i gang med at indrette kælderen til fælles
opholdsrum med køkken, og kondirum.
Man har forsøgt at udsmykke
afdelingen på forskellig vis, men det har vist sig vanskeligt at bevare.
Der er i øjeblikket 10
patienter på afdelingen. Afdelingen er normeret til 14 patienter, men på
grund
af de før omtalte problemer med at skaffe personale, er antallet af patienter
midlertidigt nedsat til de 10. Jeg oplevede afdelingen mere rolig end første
gang jeg var her.
Afdelingen har fast
tilknyttet en ergoterapeut.
Under en efterfølgende
samtale med personalet spurgte jeg til problemet med ventetiden på overførsel
til Sikringsanstalten, som blev berørt under mit sidste besøg, omtalt i FOB
1989, s. 237. Problemet er løst nu, og der er ikke praktiske problemer på
grund af ventetid ved overførsel til Sikringsanstalten.
Som under mødet med ledelsen,
kom jeg under samtalen med personalet på R1 ind på problemet med visse
patienters forbrug af stoffer. Afdelingen henledte min opmærksomhed på
ændringen af pensionsreglerne i januar 1994.
Om ændringerne oplyste
afdelingen bl.a. at de indebar, at de hidtidige regler for pensionsophør for
langvarigt indlagte psykiatriske patienter bortfaldt. Kun for patienter der
er
varetægtsfængslede eller dømt til ophold i hospitalet, findes der nu regler
om
at pensionsudbetalingen skal standses og erstattes af et mindre
lommepengebeløb
der udbetales af hospitalet. For patienter med dom til behandling er der ikke
regler om pensionsophør. I forbindelse med domfældelse af varetægtsfængslede
og hvor der afsiges en behandlingsdom er der almindeligvis tale om betydelige
efterbetalinger af pensionsbeløb, der har været standset under sagens
behandling. Efter de nye regler er trådt i kraft, er der efter afdelingens
oplysninger kommet betydeligt flere penge i omløb. Afdelingen har ingen
praktiske
muligheder for at gribe regulerende ind i patienternes forbrug af penge, og
udbetalingen af de mange penge kan derfor medvirke til at fastholde visse
patienter i et stort stofmisbrug.
Afdelingen har meget få
økonomiske midler til fælles aktiviteter, nu hvor patienterne får pensionen
direkte udbetalt. Man forsøger at arrangere ture for 3-4 patienter ad gangen.
Hertil søger afdelingen legater.
Besøg i sportshal:
I et område af det tidligere centralkøkken er
der nu indrettet en sportshal med plads til alle former for boldspil.
Hallen var lys og godt
indrettet, og bliver brugt meget af både personale og patienter.
Besøg på K1:
Afdelingen har 4 enestuer og 5 2-sengsstuer.
2-sengsstuerne er ca.
20 m2
store, lange og smalle. Sengene, der er lave hospitalssenge på hjul, er
anbragt
på tværs ud fra væggene, og der er således ikke meget plads til andre møbler
end et skab til hver patient. Pladsforholdene på afdelingen kan nødvendiggøre
flytning af patienter, og afdelingen anser derfor de mobile senge som en
fordel.
Der er normalt 14 patienter
på afdelingen plus to i fast overbelægning. På grund af problemerne med at
skaffe medarbejdere, er antallet i øjeblikket sat ned til 9 plus 2.
Der er en dagligstue med
fjernsyn og video på ca. 7 gange
4 m.
Afdelingens personale udtrykte utilfredshed med indeklimaet. Patienterne
ryger
meget og der er dårlig ventilation. Man har derfor forsøgt at indrette
afdelingen således at tobaksrygning foregår i særlige lokaler, og at holde fx
spisestuen røgfri. Spisestuen er ca. 25-
30
m2
stor, og der er borde og stole til 16 patienter.
Afdelingen har et samtalerum
som inddrages til værelse ved overbelægning. I samme værelse anbringes en
madras på gulvet, når afdelingen anvendes fuldt ud.
Der er et mindre køkken på
ca. 4 gange 2½ m med et køleskab til hele afdelingen. Personalet forsøger at
inddrage patienterne i madlavningen.
Der er 2 toiletter et
handicaptoilet og et baderum med kar og to brusere.
Afdelingen har et værelse som
kun bruges til bæltefiksering. Fikseringer anvendes i gennemsnit 2 gange om
måneden. Fikseringen varer normalt til næste dags morgen, og der er altid
fast vagt.
Afdelingen har fast
tilknyttet en ergoterapeut ca. 20 timer om ugen. Ergoterapien er anbragt i et
værelse med udgang til en aflukket have. En gang om ugen forsøger man at
arrangere en mindre udflugt om formiddagen, og der er en fast ugentlig
bagedag.
Afdelingen har endvidere et
besøgsrum med en briks og et bord.
Personalenormeringen er 6 i
dagvagt, 4 i aftenvagt og 3 i nattevagt. På grund af den midlertidige
nedsættelse i belægningen er der kun 5 i dagvagt. Afdelingen har tilknyttet
en
afdelingslæge og en reservelæge.
Afdelingen oplyste at der er
planer om at brandsikre og renovere afdelingen for ca. 40 mio. kroner. Der er
dog ikke fastsat terminer for arbejdets påbegyndelse eller afslutning.
Andre spørgsmål:
- En patient rejste overfor
mig bl.a spørgsmål om specifikation af lønsedlerne som bruges ved udbetaling
af
løn til de patienter, der arbejder i erhvervsterapien. Jeg bragte spørgsmålet
frem for ledelsen som undersøgte sagen, og i løbet af ganske kort tid
meddelte
mig, at lønsedlerne blev ændret. Fra december 1994 ville patienterne
umiddelbart kunne se hvilke timesatser og hvilke timetal der ligger til grund
for udbetalingen.
- En samtale med en ansat
medførte at jeg overfor ledelsen rejste spørgsmål om forholdene for patienter
på afdelingerne P7 (og P8). Afdelingen er et låst afsnit for langvarigt
indlagte. I brev af 2.december 1994 meddelte ledelsen mig at den havde
besluttet at forbedre forholdene for patienterne på afdeling P7 på en måde,
der stort set svarede til afdelingsledelsens tidligere fremsatte forslag.
- Jeg var blevet opmærksom på
at patienter fra de lukkede afsnits telefonautomater undertiden ringede til
alarmcentralen på 112 og blokerede for yderligere opkald. Den 14. november
bad
jeg derfor Forskningsministeriet overveje mulighederne for at meddele den
fornødne tilladelse til at spærre patienttelefonerne for opkald til
112."
Den 22. marts 1995 meddelte
Forskningsministeriet mig at ministeriet havde meddelt den af
hospitalsledelsen
ønskede dispensation.
NOTER: (*1) Jf.
FOB 1989, s. 234ff
Lignende dokumenter
- Besøg på Sankt Hans Hospital. Retsinformation · 3. november 2003
- Inspektion af Sct. Hans Hospital Retsinformation · 11. december 2009
- Inspektion af Sct. Hans Hospital den 18. og 24. februar 2004 - Opfølgning Retsinformation · 16. juli 2013
- 1989 BR 9 BERETNING VEDRØRENDE TILSYNETS VIRKSOMHED I FOLKETINGSÅRET 1989-90 NR 9 1989-90, 1. SAMLING Retsinformation · 15. maj 1991
- Inspektion af Hvidovre Hospital, Psykiatrisk Afdeling Retsinformation · 27. februar 2010
- Inspektion af Psykiatrisk Afdeling, Hvidovre Hospital den 8. december 2004 - Opfølgning Retsinformation · 20. juni 2012