Pligt til partshøring over høringssvar fra 1. instansen i klagesag.
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Pligt til partshøring over høringssvar fra 1. instansen i
klagesag.
A klagede over, at
Trafikministeriet havde opretholdt Statens Bilinspektions afslag på A's
ansøgning om godkendelse som taksameterkontrollant. A havde tidligere klaget
over, at Trafikministeriet havde afslået at behandle hans klage over
bilinspektionens afgørelse. Ombudsmanden henstillede dengang til
Trafikministeriet, at ministeriet tog A's klage under realitetsbehandling, se
nærmere Folketingets Ombudsmands Beretning, 1990.284.
Det fremgik af sagen, at
Trafikministeriet traf afgørelse efter at have indhentet høringssvar af 2.
oktober 1990 fra Statens Bilinspektion. I høringssvaret anførtes følgende:
"I den anledning kan det
udtales, at Statens Bilinspektion kan henholde sig til det i brev af 14.
december 1989 til (A) anførte. Til uddybning heraf kan følgende anføres:
Taksameterkontrollantordningen
må antages at have til formål at sikre, at taksameteret og kontrolapparatet
fungerer, uden at der kan gøres indgreb i udstyret, og uden at udstyret kan
sættes ud af drift.
Taksameterkontrollanter er
godkendt til at foretage indgreb i hyrevognes taksametre og kontrolapparater
og
til at foretage plombering heraf. Den enkelte hyrevognmands og -chaufførs
afregning med skattevæsenet sker i overensstemmelse med taksameterets og
kontrolapparatets
tællerværkers udvisende.
Bilinspektionen finder, at
det vil virke imod hensigten med kontrolordningen, såfremt hyrevognmænd eller
disses ansatte kan opnå godkendelse som kontrollanter af hyrevognserhvervet.
Bilinspektionen er desuden bekymret for den præcedens en godkendelse i denne
Læs alt
sag vil kunne danne, idet andre hyrevognmænd, som opfylder vilkårene i
øvrigt,
tilsvarende vil kunne opnå godkendelse som taksameterkontrollant."
Trafikministeriets afgørelse
blev meddelt A i skrivelse af 11. december 1990. I skrivelsen anførtes bl.a.
følgende:
"Ifølge § 13, stk. 2, i
bekendtgørelse nr. 401 af 14. september 1979 (med senere ændringer) om
hyrekørsel skal taksametret og dets forbindelse til vognen (transmission)
være
kontrolleret og plomberet af en af Statens Bilinspektion godkendt person.
Ifølge samme bestemmelse fastsættes reglerne herfor af trafikministeren.
Den nævnte bemyndigelse er
ikke udmøntet af trafikministeren. Derimod har Justitsministeriet, hvorunder
Statens Bilinspektion hører, i Vejledning for Justitsministeriets
Bilinspektion, fastsat retningslinjer for godkendelse af
taksameterkontrollanter. Det anføres i pkt. 1.11.69.4.0 heri:
"Det må tilstræbes, at
der fortrinsvis godkendes personer med udpræget kendskab til omhandlede
problematik og med personlige forhold, der gør dem egnede til at udøve
offentlig kontrolfunktion. Det vil således være naturligt, hvis andet ikke
taler herimod, at de af taxameterimportørerne allerede autoriserede
forhandlere,
der har gennemgået særlige kurser i reparation, montering, takstændring etc.
fortrinsvis godkendes som kontrollanter. Kun når særlige hensyn taler herfor,
bør andre med kendskab til omhandlede eller lignende områder godkendes."
Ministeriet er enig med
Statens Bilinspektion i, at det forhold, at taksameterkontrolfunktionen skal
udøves af private personer, tilsiger, at der alene bør godkendes personer,
hvis erhvervsmæssige og øvrige interesser på forhånd ikke antages at være i
modstrid med kontrollantvirksomheden.
Ministeriet er endvidere enig
i, at en udvidelse af kredsen af taksameterkontrollanter til også at omfatte
hyrevognmænd - hvis virksomhed er direkte afhængig af en
taksameterkontrollants
virksomhed - ikke er hensigtsmæssig og tillige i modstrid med
godkendelsesordningens
forudsætninger.
Ministeriet stadfæster
herefter den af Statens Bilinspektion trufne afgørelse om ikke at meddele (A)
godkendelse som taksameterkontrollant. Ministeriet stadfæster endvidere
bilinspektionens tilsvarende afgørelse vedrørende (B), der er ansat hos (A)
og
således underlagt dennes instruktionsbeføjelse."
Ved skrivelse af 18. december
1990 til Trafikministeriet gjorde A opmærksom på, at ministeriets afgørelse i
det væsentligste byggede på den ovennævnte udtalelse fra Statens
Bilinspektion,
som han ikke havde modtaget kopi af. A anmodede om at få en forklaring på, at
han ikke havde modtaget kopi af udtalelsen, inden afgørelsen blev truffet.
Ved skrivelse af 28. december
1990 til A fremsendte Trafikministeriet kopi af Statens Bilinspektions
skrivelse af 2. oktober 1990 til ministeriet.
I klagen til mig gjorde A
bl.a. gældende, at de foreliggende regler ikke giver baggrund for at udelukke
en person fra godkendelse som taksameterkontrollant, blot fordi han er
hyrevognmand.
Det afgørende var, om man konkret kunne have tillid til den pågældende
ansøger,
fagligt såvel som vandelsmæssigt, og i den henseende var der intet påvist,
der
skulle kunne diskvalificere ham. A henviste til, at man altid havde godkendt
importører og hoveddistributører af taxametre som taksameterkontrollanter.
Dette skyldtes dels, at disse besidder de fornødne kvalifikationer, og dels
at
der tages hensyn til bevarelsen af forretningshemmeligheder angående
indretningen af de enkelte taksametre. Hertil kommer, at man har ønsket at
imødekomme den enkelte importørs eller distributørs naturlige ønske om at
kunne
yde sine kunder den optimale service. På denne baggrund var det A's
opfattelse,
at han, der var generalagent for (x) taksametre, burde godkendes som
taksameterkontrollant.
Jeg udtalte herefter
følgende:
"Det spørgsmål, der
foreligger til bedømmelse, er, om (A) på grund af det samtidige erhverv som
hyrevognmand kan udelukkes fra at blive godkendt som taksameterkontrollant.
Da
lov om hyrekørsel og de regler, der er udstedt i medfør af denne lov, ikke
indeholder regler om, i hvilket omfang hvervet som taksameterkontrollant er
foreneligt med erhverv inden for hyrevognsbranchen, må dette spørgsmål
afgøres
på baggrund af almindelige retsgrundsætninger om (generel) inhabilitet.
Det følger af den almindelige
retsgrundsætning om generel inhabilitet, at der til offentlige hverv ikke kan
udpeges personer, der jævnligt vil være udelukket fra at deltage i
enkeltsagernes behandling på grund af interessekonflikt i de foreliggende
enkeltsager. Retsgrundsætningens indhold kan ikke angives helt præcist og må
derfor afgrænses på baggrund af de hensyn, som grundsætningen skal varetage.
Hensigten med reglen er bl.a. at undgå det organisatorisk uheldige i, at
indehaveren af et hverv meget hyppigt må undlade at beskæftige sig med
konkrete
sager, fordi der foreligger speciel inhabilitet, jf. forvaltningslovens § 3.
Et andet hensyn er at forebygge, at uvedkommende interesser indvirker på
afgørelsen
i tilfælde, der ikke omfattes af reglerne om speciel inhabilitet. Det kan
navnlig være betænkeligt at lade et hverv, hvortil der er knyttet
tilsynsopgaver eller kontrolopgaver, beklæde af en person, der på anden måde
er
knyttet til de personer, som tilsynet eller kontrollen omfatter. Endelig skal
retsgrundsætningen generelt medvirke til at styrke almenhedens tillid til, at
forvaltningens afgørelser træffes uden hensyntagen til uvedkommende
interesser. (Jeg henviser til afsnittet om generel inhabilitet i Juridisk
Grundbog, bind 4, s. 91 ff).
Det kan herefter ikke give
mig anledning til bemærkninger, at Statens Bilinspektion og Trafikministeriet
har afslået at godkende (A) som taksameterkontrollant under henvisning til,
at
der ikke bør godkendes personer, hvis erhvervsmæssige interesser som
hyrevognmand - eller ansat i en hyrevognsvirksomhed - kan være i modstrid med
de hensyn, kontrollantvirksomheden skal varetage.
I sagen foreligger der
desuden spørgsmål om, hvorvidt udtalelsen af 2. oktober 1990 fra Statens
Bilinspektion er omfattet af partshøringsbestemmelsen i forvaltningslovens
§ 19, stk. 1.
Denne bestemmelses
anvendelsesområde er beskrevet i motiverne og fastlagt i praksis, jf. bl.a.
sagen omtalt i Folketingets Ombudsmands Beretning 1989, s.
188 f. Udtrykket "oplysninger
vedrørende sagens faktiske omstændigheder" skal herefter forstås i
relativ
bred forstand. Det omfatter enhver oplysning, der bidrager til at skabe
klarhed
om en (påtænkt) afgørelses faktiske og bevismæssige grundlag og vil således
også kunne omfatte vurderinger og bemærkninger vedrørende faktiske forløb og
omstændigheder, uanset at der ikke herved i sig selv bringes nye faktiske
oplysninger frem.
I klagesager vil klageren
ofte have den opfattelse, at der er tale om en partstvist mellem ham og den
indklagede myndighed. Det er der da i en vis forstand også. Når forvaltningen
træffer afgørelse i tvister mellem private parter, er der en videregående
forpligtelse - baseret på almindelige retsgrundsætninger - til at foretage
partshøring, jf. Juridisk Grundbog, bind 4, s. 158. Der foreligger på den
baggrund efter min opfattelse gode grunde til at anlægge en lidt videregående
fortolkning af partshøringspligtens omfang i klagesager - navnlig således, at
"parternes" synspunkter og argumenter i forbindelse med sagens
indbringelse for klageinstansen forelægges for den anden part.
Hvis myndigheden således, som
i det foreliggende tilfælde, i høringssvaret ikke alene henholder sig til
den trufne afgørelse, men også kommenterer den indgivne klage eller på anden
måde uddyber begrundelsen for afgørelsen, vil der efter min opfattelse som
udgangspunkt bestå en pligt til at foretage partshøring. Hvis på den anden
side
den indklagede myndighed, som svar på en anmodning om at afgive en udtalelse
i anledning
af klagen, blot henholder sig til den trufne afgørelse, vil der efter min
mening normalt ikke foreligge partshøringspligt.
Under henvisning til
ovenstående burde Trafikministeriet efter min mening have sendt Dem en kopi
af
udtalelsen af 2. oktober 1990 fra Statens Bilinspektion og anmodet om Deres
eventuelle bemærkninger hertil, inden ministeriet traf afgørelse i sagen.
Jeg har gjort
Trafikministeriet bekendt med min opfattelse. Jeg har dog ikke fundet
tilstrækkeligt grundlag for at henstille til Trafikministeriet at optage
sagen til fornyet behandling."
NOTER: (1) Jf. Folketingets
Ombudsmands Beretning,
1989.188
og
1990.284.
Lignende dokumenter
- Rekursadgang ved afslag på godkendelse som taksameterkontrollant. Retsinformation · 3. november 2003
- Erstatning for tyveri af knallert Retsinformation · 6. marts 2019
- Tilbagekaldelse af godkendelse som taksameterkontrolant Retsinformation · 1. oktober 1997
- Klage over afgørelse om, at en klage ikke skal have opsættende virkning Retsinformation · 1. februar 2019
- Partsstatus - Afgørelsesbegrebet i sag om forlængelse af Hillerød-motorvejen Retsinformation · 23. juni 2003
- Forbud mod forhandling af et slankemiddel Retsinformation · 7. februar 2019