Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 113/1996
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Kendelse fra Pressenævnet i sag nr.
113/1996
Midas Fondsmæglerselskab A/S har klaget til
Pressenævnet over en artikel bragt i Penge & Privatøkonomi
nr. 11/1996, idet selskabet anser god presseskik for overtrådt.
Selskabet har endvidere klaget over, at bladet har afvist at bringe et
genmæle.
Artiklen havde overskriften: "Midas lod investorer
spille for andres penge", og artiklen havde bl.a. følgende
indhold:
"Fondsmæglerselskabet Midas har igennem de sidste 12
måneder brandulovligt ladet en gruppe investorer spille for andres
penge.
En lang række danskere har via puljeindskud i
selskabets såkaldte programmer investeret i aktier, obligationer,
futures og optioner. Men hvad de ikke vidste var, at nogle af deltagerne blev
tilbudt at geare deres investering endnu mere end de andre deltagere,
så den ville udløse dobbelt gevinst.
Det ekstra tab, som de samtidig risikerede med den ekstra
gearing, kunne kun komme et sted fra: Den fælles pulje. Nogle deltagere
kunne derfor uden deres vidende komme til at finansiere andre deltageres tab.
Det ville ske, hvis hele indskuddet blev ædt op.
Det pikante ved det ulovlige og umoralske arrangement er,
at det tilsyneladende er foregået hen over hovedet på selskabets
revisor, store og anerkendte Deloitte & Touche, samt Finanstilsynet.
Ud fra selskabets informationsmateriale har investorerne i
Midas ikke haft nogen som helst mulighed for at gennemskue, at kunder kunne
deltage med forskellig gearing, og dermed forskellig risiko.
Der stod ikke i noget af det officielle materiale, som
deltagerne fik udleveret, at nogle investorer fik lov til at deltage med
Læs alt
dobbelt gearing, og at de derfor ville få en dobbelt så stor
andel af gevinsterne. Der stod heller ikke, at disse heldige investorer
alligevel kun ville deltage med den samme totale risiko som de investorer,
der ikke blev tilbudt dobbelt gearing.
Penge & Privatøkonomi har bedt Midas'
direktør og selskabets advokat om en kommentar. Begge bekræfter,
at det er korrekt, at nogle kunder blev tilbudt dobbelt gearing, mens andre
ikke fik tilbuddet.
"Forvaltningen af midlerne er sket fra samme pulje"
erkender direktør Lars Seier Christensen. "Men hvis situationen
skulle opstå, ville Midas dække kundernes tab."
Det har dog ikke været muligt at få
dokumentation i firmaets forretningsgang for, at Midas selv ville dække
det tab, som kunderne med dobbelt bonus ellers ville bebyrde de andre
deltagere med.
Endnu er det ikke sket, at en uheldig investering har
fået hele puljens indestående til at forsvinde, og ingen
deltagere har derfor mistet penge på andres tilbud om dobbelt
bonus.
Alligevel er der ingen tvivl om, at pulje-arrangementet er
ulovligt. Det fastslår flere eksperter og advokater overfor Penge &
Privatøkonomi.
"Investorer, som ikke har fået tilbudt dobbelt
gearing, har bristede forudsætninger," siger advokat Bjarne
Rasmussen.
"Såfremt de kommer til at lide et tab som
følge af forskelsbehandlingen, er der grundlag for at rejse et
erstatningskrav mod Midas."
Samtidig siger formanden for
Børsmæglerforeningen, Klaus Struwe, at han aldrig har
hørt om tilsvarende puljer før.
"Umiddelbart bryder jeg mig ikke om den type kontrakt, som
I her beskriver. Den kan give en mistanke om, at alle kunderne ikke har kendt
alle vilkårene," siger han.
....
Sådan kan det gå galt
Midas' håndtering af de seneste tre puljer - eller
programmer, som man kalder det her - har alle enten resulteret i, at stort
set alle kundernes penge er tabt eller blevet ædt op af kurtagen til
Midas.
Dermed kan puljerne ikke siges at have levet op til deres
navne: Save Fund, Obligationsprogrammet og Bonusprogrammet.
Det er sidstnævnte pulje, som Penge &
Privatøkonomi har afsløret de alvorlige uregelmæssigheder
i.
Bonusprogrammet har gennemført
investeringsstrategier, hvor man har haft en gearing på op til 50 gange
det indskudte beløb i f.eks. tyske Bund Futures.
Denne gearing er vel at mærke, hvis man ikke
deltager med dobbelt "bonus".
De deltagere, der uden de andre kunders vidende blev
tilbudt denne ekstra gearing, har fået en gearing på ikke mindre
end 100 gange.
Selv ved den almindelige gearing på f.eks 50 gange,
skal kurserne ved obligationsinvestering i f.eks. bund futures blot falde med
to procentpoint, før hele kundens indskud er tabt.
Falder kursen med to procentpoint er det med andre ord
ganske ligegyldigt, om man har gearet investeringen dobbelt så
hårdt - i begge tilfælde har man mistet hele sit indskud.
Det er på denne måde, at nogle deltagere kan
komme til at betale for de andre deltageres dobbelte bonus: Forsvinder hele
indskuddet, og erstatter Midas ikke selv det ekstra tab, som deltagerne med
dobbelt bonus har tilført puljen, kommer de almindelige deltagere i
realiteten til at dække tabet.
Puljen findes endnu
"Bonusprogrammet eksisterer stadig," siger Ove Lindberg.
Han er en af de kunder hos Midas, der blev tilbudt dobbelt gearing af sin
investering i forhold til de andre deltagere i samme pulje.
....
Ove Lindberg har forgæves forsøgt at komme
i kontakt med Kurt Carlson siden august måned, fortæller han.
Ved redaktionen slutning var det endnu ikke lykkedes."
Klageren har ved skrivelse af 25. november 1996 anmodet
bladet om at optage følgende genmæle:
"Vedr. Penge & Privatøkonomis artikel "Midas
lod investorerne spille for andres penge".
Månedsmagasinet Penge & Privatøkonomi
bragte i november udgaven en artikel, der beskriver Midas
Fondsmæglerselskab A/S' investeringsprogram, BonusProgrammet.
I artiklen anfægtes det, at det har været
muligt for kunder at tage del med såkaldt dobbelt gearing. Dette
betyder, at de pågældende kunder - efter eget valg - kunne
vælge at investere i programmet med hhv. dobbelt risiko og dobbelt
afkastningsmulighed.
For alle investeringsprogrammer, hvor forvaltning af
kundens indskud er overladt til Midas, gælder det, at et eventuelt tab
ikke vil kunne overstige det pågældende indskud, medmindre dette
specifikt fremgår af kontraktgrundlaget. Selskabets interne
risikostyringer naturligvis lagt an på, at det maksimale tab holdes
indenfor den aftalte ramme, men skulle denne i en exceptionel situation
overskrides, afholder Midas af egne midler tabet udover indskuddet.
Penge & Privatøkonomis argumentation er bygget
på den opfattelse, at et eventuelt tab på dobbeltgearede kunder,
der overstiger de pågældende kunders indskud, ville blive
dækket af normalt gearede kunders indskud i BonusProgrammet. Dette er
fuldstændigt ukorrekt.
Det faktiske forhold er, at hver investor har en
individuel sikkerhedskonto, hvorpå der månedligt tilskrives eller
fradrages månedens resultat i programmet. Har en investor valgt at
deltage med dobbelt gearing, deltager hans indskud med dobbelt vægtning
og afkasttilskrivningen sker derfor med dobbelt styrke, altså
simpelthen to gange den pågældende måneds afkast, dette
værende negativt eller positivt.
Såfremt et månedligt tab i BonusProgrammet
således oversteg 50%, eksempelvis 55%, ville investorer i dobbelt
gearingssituationen få et tab, der oversteg 100% - i dette
tilfælde to gange 55%, hvilket ville medføre et tab på
110%. I henhold til kontraktgrundlaget har Midas som selskab forpligtet sig
til at dække de 10 % af egne midler. En kunde, der deltog i
BonusProgrammet med normalgearing, ville således få
nøjagtig det tab, han hæfter for, nemlig 55%.
Der ville således aldrig kunne blive tale om, at
kunden med sit indskud hæftede for andre investorer.
Det er i øvrigt - såvidt Midas er orienteret
- gængs praksis i lignende programmer forvaltet af hovedparten af de
øvrige udbydere i Danmark, at kunden udelukkende hæfter med sit
indskud. Det er således vor afgørelse, hvorvidt vi ønsker
med egne midler at stille en garanti mod tab udover indskuddet, og muligheden
for dette er et forhold, der løbende kontrolleres af vore interne
styringssystemer.
Det understreges i øvrigt, at denne situation
aldrig er opstået i BonusProgrammets historie, og ethvert angreb -
uanset hvor uberettiget og grundløst dette i øvrigt måtte
være - er således af rent teoretisk karakter.
Det insinueres endvidere i artiklen, at det skulle
være forkert eller odiøst, såfremt ikke alle kunder blev
tilbudt dobbelt gearing. Da hver kunde som ovenfor beskrevet har en separat
sikkerhedskonto og ikke på nogen måde hæfter for andres
investeringer, står vi uforstående overfor denne påstand.
Det bygger naturligvis på en individuel vurdering af kundens forhold og
risikoprofil, hvilke produkter han bliver tilbudt.
I artiklen citeres Lars Seier Christensen for at have
"erkendt... (at) forvaltningen af midlerne er sket fra samme pulje". Dette
citat er forkert, som det fremgår af ovenstående forklaring.
Forklaringen blev i øvrigt fremført overfor Penge &
Privatøkonomis journalist Martin Bundgaard før artiklens
offentliggørelse, men ignoreret.
En kunde citeres i samme artikel for, at en navngiven
kunderådgiver i Midas var umulig at træffe i en længere
periode. Samme kunde har skriftligt overfor Midas erklæret, at dette
citat ikke er korrekt, samt at han finder den service, han har modtaget fra
den pågældende kunderådgiver, god og på intet
tidspunkt vildledende, heller ikke hvad angår deltagelse i
BonusProgrammet med dobbelt gearing.
Artiklen er præget af et stærkt
tendentiøst og til tider direkte injurierende ordvalg. Der er intet
belæg for udtryk som "eklatante ulovligheder", "dybt ulovligt
arrangement", "brandulovligt", "ulovlige og umoralske arrangement" m.v. Vi
opfatter Penge & Privatøkonomi's offentliggørelse af dette
genmæle som en erkendelse af, at de i artiklen nævnte
påstande er grundløse."
Klageren har bl.a. fremlagt
skrivelse fra Ove L. Eriksen, dateret den 15.
november 1996,
skrivelse af 25. november 1996 fra statsautoriseret
revisionsaktieselskab Deloitte & Touche,
telefax fra Klaus Struwe, sekretariatschef i
Børsmæglerforeningen, dateret den 3. januar 1997, og
skrivelse af 15. januar 1997 fra advokat Bjarne
Rasmussen til advokat Peter Lerbrandt.
Klageren har anført, at klageren af egne midler
afholder tabet udover indskuddet, såfremt det maksimale tab i en
exceptionel situation overskrider den aftalte ramme.
Klageren har videre anført, at hver investor har en
individuel sikkerhedskonto, hvorpå der månedligt tilskrives eller
fradrages månedens resultat i programmet, og at dette er
bekræftet ved den fremlagte skrivelse af 25. november 1996 fra
revisionsfirmaet.
Klageren har gjort gældende, at artiklen indeholdt
gentagne forkerte, injurierende og ærekrænkende påstande
vedrørende selskabets aktiviteter, og at der intet belæg er for
udtryk som "eklatante ulovligheder", "dybt ulovligt arrangement",
"brandulovligt" og "ulovlige og umoralske arrangement".
Bladet har i en udtalelse anført, at udgangspunktet
for bladets artikel er den situation, hvor klageren ikke har
tilstrækkelig egenkapital til at dække tab, så enkelt-
risikokunder undgår hæfte for dobbeltrisikokunders tab - f.eks.
ved en konkurs eller betalingsstandsning.
Bladet har herefter gennemgået et eksempel, hvor
enkeltrisikokunders tab bliver 3 mio. kr. mindre, når de investerer for
sig selv, end når de investerer sammen med dobbeltrisikokunderne.
Bladet har videre anført, at bladet har forelagt
problemstillingen for en række specialister: advokat Bjarne
Rasmussen, formanden for Børsmæglerforeningen, Klaus Struwe,
samt to revisorer, som ikke vil stå frem med navns nævnelse i
artiklen. Disse var alle betænkelige ved Midas-konstruktionen.
Bladet har endelig anført, at bladet sammenfattede
advokat Bjarne Rasmussens vurdering af konstruktionen som "ulovlig". Dette
var en lægmands fortolkning af, at når investorer har fået
bristende forudsætninger, og forholdet er erstatningspådragende,
er der sket en ulovlighed. Forholdet kan imidlertid ikke kaldes ulovligt
efter strikt juridisk terminologi.
Følgende nævnsmedlemmer har deltaget i sagens
behandling: Axel Kierkegaard, Finn Rowold, Ole Askvig og Tage Clausen.
Pressenævnet udtaler:
Pressenævnet bemærker indledningsvis, at
nævnet ikke har mulighed for at foranstalte en egentlig
bevisførelse vedrørende spørgsmålet om gearingens
størrelse og størrelsen af kundernes eventuelle tab.
I mediernes behandling af erhvervslivets forhold, herunder
finansverdenen, må indrømmes vide rammer for omtale og
vurderinger. De udtalelser, der af bladet er indhentet fra sagkyndige, som
for tos vedkommende har ønsket alene at fremstå med anonyme
vurderinger, berettiger imidlertid i mangel af dokumentation ikke udtrykkene
"eklatante ulovligheder", "dybt ulovligt arrangement", "brandulovligt" og
"ulovlige og umoralske arrangement". Pressenævnet finder, at bladet ved
at anvende disse udtryk har overtrådt god presseskik, og
Pressenævnet udtaler sin kritik.
Pressenævnet finder, at oplysningerne om, at alle
kundernes indskud blev administreret fra en fælles pulje, er en faktisk
oplysning. På grundlag af udtalelsen af 25. november 1996 fra klagerens
revisionsfirma finder Pressenævnet det ikke godtgjort, at denne
oplysnings rigtighed er utvivlsom. Pressenævnet finder derfor, at
klageren er berettiget til et genmæle over for artiklens oplysninger
herom.
I medfør af medieansvarslovens § 49
pålægges det den ansvarshavende redaktør af Penge &
Privatøkonomi at offentliggøre følgende:
"Kendelse fra Pressenævnet.
Penge & Privatøkonomi bragte i nr. 11/1996 en
artikel med overskriften "Midas lod investorer spille for andres penge". I
artiklen beskrev bladet, hvorledes nogle af deltagerne i
Fondsmæglerselskabet Midas' bonusprogrammer blev tilbudt at geare deres
investering mere end andre deltagere.
Artiklen omtalte bonusprogrammet som "eklatante
ulovligheder", "dybt ulovligt arrangement", "brand ulovligt" og "ulovlige og
umoralske arrangement".
Fondsmæglerselskabet Midas har klaget til
Pressenævnet over, at god presseskik er overtrådt og over, at
Penge & Privatøkonomi ikke som krævet har bragt et
genmæle.
Pressenævnet udtaler i anledning af sagen, at der i
mediernes behandling af erhvervslivets forhold, herunder finansverdenen,
må indrømmes vide rammer for omtale og vurderinger. De
udtalelser, der af bladet er indhentet fra sagkyndige, som for tos
vedkommende har ønsket alene at fremstå med anonyme vurderinger,
berettiger imidlertid i mangel af dokumentation ikke udtrykkene "eklatante
ulovligheder", "dybt ulovligt arrangement", "brandulovligt" og "ulovlige og
umoralske arrangement". Pressenævnet finder, at bladet ved at anvende
disse udtryk har overtrådt god presseskik, og Pressenævnet
udtaler sin kritik.
Pressenævnet finder, at oplysningerne om, at alle
kundernes indskud blev administreret fra en fælles pulje, er en faktisk
oplysning. På grundlag af udtalelsen af 25. november 1996 fra klagerens
revisionsfirma finder Pressenævnet det ikke godtgjort, at denne
oplysnings rigtighed er utvivlsom. Pressenævnet finder derfor, at
klageren er berettiget til et genmæle over for artiklens oplysninger
herom.
København, den 27. februar 1997.
Axel Kierkegaard, Finn Rowold, Ole Askvig og Tage
Clausen."
Afsagt den 27. februar 1997.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Sag om bl.a. strafansvar og erstatningsansvar for påståede ærefornærmende krænkelser i forbindelse med offentliggørelse og omtale i landsdækkende medier m.m. Domsdatabasen · 17. juni 2020
- Om en advokats udtalelser i en tv-udsendelse Advokatnævnet · 28. november 2014
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 121/1996 Retsinformation · 6. maj 1999
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 12-70-00267 Retsinformation · 19. juni 2012
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2025-04751 Retsinformation · 14. maj 2026
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 2003-6-133 Retsinformation · 29. januar 2004
Lignende dokumenter
- Pressenævnets kendelse i sag 2007-6-499 Retsinformation · 2. juli 2007
- Konkrete certifikater kunne ikke sidestilles med erhvervsobligationer efter puljebekendtgørelsen. (2012-0031919) Klagenævn (Nævnenes Hus) · 1. februar 2013
- 02-169.019 - overtrædelse af værdipapirhandleres eneret (09. september 2004) Klagenævn (Nævnenes Hus) · 9. november 2004
- Inddragelse af selskabets tilladelse til at drive virksomhed som fondsmæglerselskab. (2013-0033906) Klagenævn (Nævnenes Hus) · 2. oktober 2013
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 11-70/76 Retsinformation · 26. august 2011
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 51/1999 Retsinformation · 18. juni 1999