Spring til indhold

Retsinformation

Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 113/1996

KEN nr 9521 af 27/02/1997Endelig adm. afgørelseJustitsministeriet6. maj 1999

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Kendelse fra Pressenævnet i sag nr.

113/1996

Midas Fondsmæglerselskab A/S har klaget til

Pressenævnet over en artikel bragt i Penge & Privatøkonomi

nr. 11/1996, idet selskabet anser god presseskik for overtrådt.

Selskabet har endvidere klaget over, at bladet har afvist at bringe et

genmæle.

Artiklen havde overskriften: "Midas lod investorer

spille for andres penge", og artiklen havde bl.a. følgende

indhold:

"Fondsmæglerselskabet Midas har igennem de sidste 12

måneder brandulovligt ladet en gruppe investorer spille for andres

penge.

En lang række danskere har via puljeindskud i

selskabets såkaldte programmer investeret i aktier, obligationer,

futures og optioner. Men hvad de ikke vidste var, at nogle af deltagerne blev

tilbudt at geare deres investering endnu mere end de andre deltagere,

så den ville udløse dobbelt gevinst.

Det ekstra tab, som de samtidig risikerede med den ekstra

gearing, kunne kun komme et sted fra: Den fælles pulje. Nogle deltagere

kunne derfor uden deres vidende komme til at finansiere andre deltageres tab.

Det ville ske, hvis hele indskuddet blev ædt op.

Det pikante ved det ulovlige og umoralske arrangement er,

at det tilsyneladende er foregået hen over hovedet på selskabets

revisor, store og anerkendte Deloitte & Touche, samt Finanstilsynet.

Ud fra selskabets informationsmateriale har investorerne i

Midas ikke haft nogen som helst mulighed for at gennemskue, at kunder kunne

deltage med forskellig gearing, og dermed forskellig risiko.

Der stod ikke i noget af det officielle materiale, som

deltagerne fik udleveret, at nogle investorer fik lov til at deltage med

Læs alt

dobbelt gearing, og at de derfor ville få en dobbelt så stor

andel af gevinsterne. Der stod heller ikke, at disse heldige investorer

alligevel kun ville deltage med den samme totale risiko som de investorer,

der ikke blev tilbudt dobbelt gearing.

Penge & Privatøkonomi har bedt Midas'

direktør og selskabets advokat om en kommentar. Begge bekræfter,

at det er korrekt, at nogle kunder blev tilbudt dobbelt gearing, mens andre

ikke fik tilbuddet.

"Forvaltningen af midlerne er sket fra samme pulje"

erkender direktør Lars Seier Christensen. "Men hvis situationen

skulle opstå, ville Midas dække kundernes tab."

Det har dog ikke været muligt at få

dokumentation i firmaets forretningsgang for, at Midas selv ville dække

det tab, som kunderne med dobbelt bonus ellers ville bebyrde de andre

deltagere med.

Endnu er det ikke sket, at en uheldig investering har

fået hele puljens indestående til at forsvinde, og ingen

deltagere har derfor mistet penge på andres tilbud om dobbelt

bonus.

Alligevel er der ingen tvivl om, at pulje-arrangementet er

ulovligt. Det fastslår flere eksperter og advokater overfor Penge &

Privatøkonomi.

"Investorer, som ikke har fået tilbudt dobbelt

gearing, har bristede forudsætninger," siger advokat Bjarne

Rasmussen.

"Såfremt de kommer til at lide et tab som

følge af forskelsbehandlingen, er der grundlag for at rejse et

erstatningskrav mod Midas."

Samtidig siger formanden for

Børsmæglerforeningen, Klaus Struwe, at han aldrig har

hørt om tilsvarende puljer før.

"Umiddelbart bryder jeg mig ikke om den type kontrakt, som

I her beskriver. Den kan give en mistanke om, at alle kunderne ikke har kendt

alle vilkårene," siger han.

....

Sådan kan det gå galt

Midas' håndtering af de seneste tre puljer - eller

programmer, som man kalder det her - har alle enten resulteret i, at stort

set alle kundernes penge er tabt eller blevet ædt op af kurtagen til

Midas.

Dermed kan puljerne ikke siges at have levet op til deres

navne: Save Fund, Obligationsprogrammet og Bonusprogrammet.

Det er sidstnævnte pulje, som Penge &

Privatøkonomi har afsløret de alvorlige uregelmæssigheder

i.

Bonusprogrammet har gennemført

investeringsstrategier, hvor man har haft en gearing på op til 50 gange

det indskudte beløb i f.eks. tyske Bund Futures.

Denne gearing er vel at mærke, hvis man ikke

deltager med dobbelt "bonus".

De deltagere, der uden de andre kunders vidende blev

tilbudt denne ekstra gearing, har fået en gearing på ikke mindre

end 100 gange.

Selv ved den almindelige gearing på f.eks 50 gange,

skal kurserne ved obligationsinvestering i f.eks. bund futures blot falde med

to procentpoint, før hele kundens indskud er tabt.

Falder kursen med to procentpoint er det med andre ord

ganske ligegyldigt, om man har gearet investeringen dobbelt så

hårdt - i begge tilfælde har man mistet hele sit indskud.

Det er på denne måde, at nogle deltagere kan

komme til at betale for de andre deltageres dobbelte bonus: Forsvinder hele

indskuddet, og erstatter Midas ikke selv det ekstra tab, som deltagerne med

dobbelt bonus har tilført puljen, kommer de almindelige deltagere i

realiteten til at dække tabet.

Puljen findes endnu

"Bonusprogrammet eksisterer stadig," siger Ove Lindberg.

Han er en af de kunder hos Midas, der blev tilbudt dobbelt gearing af sin

investering i forhold til de andre deltagere i samme pulje.

....

Ove Lindberg har forgæves forsøgt at komme

i kontakt med Kurt Carlson siden august måned, fortæller han.

Ved redaktionen slutning var det endnu ikke lykkedes."

Klageren har ved skrivelse af 25. november 1996 anmodet

bladet om at optage følgende genmæle:

"Vedr. Penge & Privatøkonomis artikel "Midas

lod investorerne spille for andres penge".

Månedsmagasinet Penge & Privatøkonomi

bragte i november udgaven en artikel, der beskriver Midas

Fondsmæglerselskab A/S' investeringsprogram, BonusProgrammet.

I artiklen anfægtes det, at det har været

muligt for kunder at tage del med såkaldt dobbelt gearing. Dette

betyder, at de pågældende kunder - efter eget valg - kunne

vælge at investere i programmet med hhv. dobbelt risiko og dobbelt

afkastningsmulighed.

For alle investeringsprogrammer, hvor forvaltning af

kundens indskud er overladt til Midas, gælder det, at et eventuelt tab

ikke vil kunne overstige det pågældende indskud, medmindre dette

specifikt fremgår af kontraktgrundlaget. Selskabets interne

risikostyringer naturligvis lagt an på, at det maksimale tab holdes

indenfor den aftalte ramme, men skulle denne i en exceptionel situation

overskrides, afholder Midas af egne midler tabet udover indskuddet.

Penge & Privatøkonomis argumentation er bygget

på den opfattelse, at et eventuelt tab på dobbeltgearede kunder,

der overstiger de pågældende kunders indskud, ville blive

dækket af normalt gearede kunders indskud i BonusProgrammet. Dette er

fuldstændigt ukorrekt.

Det faktiske forhold er, at hver investor har en

individuel sikkerhedskonto, hvorpå der månedligt tilskrives eller

fradrages månedens resultat i programmet. Har en investor valgt at

deltage med dobbelt gearing, deltager hans indskud med dobbelt vægtning

og afkasttilskrivningen sker derfor med dobbelt styrke, altså

simpelthen to gange den pågældende måneds afkast, dette

værende negativt eller positivt.

Såfremt et månedligt tab i BonusProgrammet

således oversteg 50%, eksempelvis 55%, ville investorer i dobbelt

gearingssituationen få et tab, der oversteg 100% - i dette

tilfælde to gange 55%, hvilket ville medføre et tab på

110%. I henhold til kontraktgrundlaget har Midas som selskab forpligtet sig

til at dække de 10 % af egne midler. En kunde, der deltog i

BonusProgrammet med normalgearing, ville således få

nøjagtig det tab, han hæfter for, nemlig 55%.

Der ville således aldrig kunne blive tale om, at

kunden med sit indskud hæftede for andre investorer.

Det er i øvrigt - såvidt Midas er orienteret

- gængs praksis i lignende programmer forvaltet af hovedparten af de

øvrige udbydere i Danmark, at kunden udelukkende hæfter med sit

indskud. Det er således vor afgørelse, hvorvidt vi ønsker

med egne midler at stille en garanti mod tab udover indskuddet, og muligheden

for dette er et forhold, der løbende kontrolleres af vore interne

styringssystemer.

Det understreges i øvrigt, at denne situation

aldrig er opstået i BonusProgrammets historie, og ethvert angreb -

uanset hvor uberettiget og grundløst dette i øvrigt måtte

være - er således af rent teoretisk karakter.

Det insinueres endvidere i artiklen, at det skulle

være forkert eller odiøst, såfremt ikke alle kunder blev

tilbudt dobbelt gearing. Da hver kunde som ovenfor beskrevet har en separat

sikkerhedskonto og ikke på nogen måde hæfter for andres

investeringer, står vi uforstående overfor denne påstand.

Det bygger naturligvis på en individuel vurdering af kundens forhold og

risikoprofil, hvilke produkter han bliver tilbudt.

I artiklen citeres Lars Seier Christensen for at have

"erkendt... (at) forvaltningen af midlerne er sket fra samme pulje". Dette

citat er forkert, som det fremgår af ovenstående forklaring.

Forklaringen blev i øvrigt fremført overfor Penge &

Privatøkonomis journalist Martin Bundgaard før artiklens

offentliggørelse, men ignoreret.

En kunde citeres i samme artikel for, at en navngiven

kunderådgiver i Midas var umulig at træffe i en længere

periode. Samme kunde har skriftligt overfor Midas erklæret, at dette

citat ikke er korrekt, samt at han finder den service, han har modtaget fra

den pågældende kunderådgiver, god og på intet

tidspunkt vildledende, heller ikke hvad angår deltagelse i

BonusProgrammet med dobbelt gearing.

Artiklen er præget af et stærkt

tendentiøst og til tider direkte injurierende ordvalg. Der er intet

belæg for udtryk som "eklatante ulovligheder", "dybt ulovligt

arrangement", "brandulovligt", "ulovlige og umoralske arrangement" m.v. Vi

opfatter Penge & Privatøkonomi's offentliggørelse af dette

genmæle som en erkendelse af, at de i artiklen nævnte

påstande er grundløse."

Klageren har bl.a. fremlagt

skrivelse fra Ove L. Eriksen, dateret den 15.

november 1996,

skrivelse af 25. november 1996 fra statsautoriseret

revisionsaktieselskab Deloitte & Touche,

telefax fra Klaus Struwe, sekretariatschef i

Børsmæglerforeningen, dateret den 3. januar 1997, og

skrivelse af 15. januar 1997 fra advokat Bjarne

Rasmussen til advokat Peter Lerbrandt.

Klageren har anført, at klageren af egne midler

afholder tabet udover indskuddet, såfremt det maksimale tab i en

exceptionel situation overskrider den aftalte ramme.

Klageren har videre anført, at hver investor har en

individuel sikkerhedskonto, hvorpå der månedligt tilskrives eller

fradrages månedens resultat i programmet, og at dette er

bekræftet ved den fremlagte skrivelse af 25. november 1996 fra

revisionsfirmaet.

Klageren har gjort gældende, at artiklen indeholdt

gentagne forkerte, injurierende og ærekrænkende påstande

vedrørende selskabets aktiviteter, og at der intet belæg er for

udtryk som "eklatante ulovligheder", "dybt ulovligt arrangement",

"brandulovligt" og "ulovlige og umoralske arrangement".

Bladet har i en udtalelse anført, at udgangspunktet

for bladets artikel er den situation, hvor klageren ikke har

tilstrækkelig egenkapital til at dække tab, så enkelt-

risikokunder undgår hæfte for dobbeltrisikokunders tab - f.eks.

ved en konkurs eller betalingsstandsning.

Bladet har herefter gennemgået et eksempel, hvor

enkeltrisikokunders tab bliver 3 mio. kr. mindre, når de investerer for

sig selv, end når de investerer sammen med dobbeltrisikokunderne.

Bladet har videre anført, at bladet har forelagt

problemstillingen for en række specialister: advokat Bjarne

Rasmussen, formanden for Børsmæglerforeningen, Klaus Struwe,

samt to revisorer, som ikke vil stå frem med navns nævnelse i

artiklen. Disse var alle betænkelige ved Midas-konstruktionen.

Bladet har endelig anført, at bladet sammenfattede

advokat Bjarne Rasmussens vurdering af konstruktionen som "ulovlig". Dette

var en lægmands fortolkning af, at når investorer har fået

bristende forudsætninger, og forholdet er erstatningspådragende,

er der sket en ulovlighed. Forholdet kan imidlertid ikke kaldes ulovligt

efter strikt juridisk terminologi.

Følgende nævnsmedlemmer har deltaget i sagens

behandling: Axel Kierkegaard, Finn Rowold, Ole Askvig og Tage Clausen.

Pressenævnet udtaler:

Pressenævnet bemærker indledningsvis, at

nævnet ikke har mulighed for at foranstalte en egentlig

bevisførelse vedrørende spørgsmålet om gearingens

størrelse og størrelsen af kundernes eventuelle tab.

I mediernes behandling af erhvervslivets forhold, herunder

finansverdenen, må indrømmes vide rammer for omtale og

vurderinger. De udtalelser, der af bladet er indhentet fra sagkyndige, som

for tos vedkommende har ønsket alene at fremstå med anonyme

vurderinger, berettiger imidlertid i mangel af dokumentation ikke udtrykkene

"eklatante ulovligheder", "dybt ulovligt arrangement", "brandulovligt" og

"ulovlige og umoralske arrangement". Pressenævnet finder, at bladet ved

at anvende disse udtryk har overtrådt god presseskik, og

Pressenævnet udtaler sin kritik.

Pressenævnet finder, at oplysningerne om, at alle

kundernes indskud blev administreret fra en fælles pulje, er en faktisk

oplysning. På grundlag af udtalelsen af 25. november 1996 fra klagerens

revisionsfirma finder Pressenævnet det ikke godtgjort, at denne

oplysnings rigtighed er utvivlsom. Pressenævnet finder derfor, at

klageren er berettiget til et genmæle over for artiklens oplysninger

herom.

I medfør af medieansvarslovens § 49

pålægges det den ansvarshavende redaktør af Penge &

Privatøkonomi at offentliggøre følgende:

"Kendelse fra Pressenævnet.

Penge & Privatøkonomi bragte i nr. 11/1996 en

artikel med overskriften "Midas lod investorer spille for andres penge". I

artiklen beskrev bladet, hvorledes nogle af deltagerne i

Fondsmæglerselskabet Midas' bonusprogrammer blev tilbudt at geare deres

investering mere end andre deltagere.

Artiklen omtalte bonusprogrammet som "eklatante

ulovligheder", "dybt ulovligt arrangement", "brand ulovligt" og "ulovlige og

umoralske arrangement".

Fondsmæglerselskabet Midas har klaget til

Pressenævnet over, at god presseskik er overtrådt og over, at

Penge & Privatøkonomi ikke som krævet har bragt et

genmæle.

Pressenævnet udtaler i anledning af sagen, at der i

mediernes behandling af erhvervslivets forhold, herunder finansverdenen,

må indrømmes vide rammer for omtale og vurderinger. De

udtalelser, der af bladet er indhentet fra sagkyndige, som for tos

vedkommende har ønsket alene at fremstå med anonyme vurderinger,

berettiger imidlertid i mangel af dokumentation ikke udtrykkene "eklatante

ulovligheder", "dybt ulovligt arrangement", "brandulovligt" og "ulovlige og

umoralske arrangement". Pressenævnet finder, at bladet ved at anvende

disse udtryk har overtrådt god presseskik, og Pressenævnet

udtaler sin kritik.

Pressenævnet finder, at oplysningerne om, at alle

kundernes indskud blev administreret fra en fælles pulje, er en faktisk

oplysning. På grundlag af udtalelsen af 25. november 1996 fra klagerens

revisionsfirma finder Pressenævnet det ikke godtgjort, at denne

oplysnings rigtighed er utvivlsom. Pressenævnet finder derfor, at

klageren er berettiget til et genmæle over for artiklens oplysninger

herom.

København, den 27. februar 1997.

Axel Kierkegaard, Finn Rowold, Ole Askvig og Tage

Clausen."

Afsagt den 27. februar 1997.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter