Spring til indhold

Retsinformation

Forholdene i grønlandske detentioner.

FOU nr 1990.90UdtalelserFolketinget3. november 2003

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Forholdene i grønlandske detentioner.

Den 23. oktober 1990 skrev jeg således til Justitsministeriet:

"Med hjemmel i ombudsmandslovens § 6, stk. 5, anmodede jeg

i skrivelse af 28. juli 1989 - i anledning af et dødsfald i Arresthuset

(detentionen)

i Godhavn/Qeqertarsuaq - Justitsministeriet om underretning om resultatet af

den undersøgelse, som jeg gik ud fra, at sagen gav Justitsministeriet

anledning

til.

I skrivelse af 20. marts 1990 modtog jeg Justitsministeriets udtalelse

i sagen. Udtalelsen vedrørte hovedsageligt spørgsmålet om disciplinære

reaktioner over for den politiassistent, der var vagthavende på tidspunktet

for

dødsfaldet. Det fremgik af udtalelsen, at den pågældende politiassistent

havde modtaget en irettesættelse.

I skrivelse af 23. april 1990 anmodede jeg herefter Justitsministeriet

om en supplerende udtalelse i sagen.

Jeg anførte følgende:

"...

Jeg har forstået, at rigspolitichefens særlige bygningskyndige

i september 1989 besøgte Grønland, hvor han besigtigede detentioner.

Til brug for mine videre overvejelser af, hvad jeg bør foretage,

og idet jeg henviser til bestemmelsen i ombudsmandslovens § 6, stk. 5,

anmoder

jeg Justitsministeriet om at fremkomme med en redegørelse,

(1)

om

hvad der er

foretaget vedrørende de bygningsmæssige forhold i detentionen i Godhavn,

(2)

Læs alt

om

hvad der er

sket - agtes foretaget - på baggrund af den bygningsagkyndiges undersøgelse

af

detentioner i Grønland; jeg anmoder i den forbindelse om at modtage

oplysninger

om, hvilke detentioner der blev besøgt, og jeg anmoder om at modtage den

rapport, som jeg går ud fra er udarbejdet. Øvrigt foreliggende materiale om

bygningsmæssige

forhold vedrørende detentioner i Grønland udbeder jeg mig tillige,

(3)

om

Justitsministeriet overvejer eller er indstillet på at overveje en revision

af

bestemmelserne af 11. april 1984 vedrørende arrester og detentioner bl.a. med

henblik på en præcisering af punkt B. 6 om tilsyn med indsatte.

..."

Jeg modtog herefter en udtalelse af 29. juni 1990 fra

Justitsministeriet tillige med et notat udfærdiget af rigspolitichefens

bygningsafdeling.

Endvidere modtog jeg billedmateriale vedrørende flere grønlandske detentioner

og et byggeprogram, som er udfærdiget for en detentionsbygning i

Egedesminde/Aasiaat. Notatet er udfærdiget efter besøg i de nedenfor nævnte

detentioner i Grønland og efter indhentede skriftlige oplysninger fra

samtlige

politidistrikter i Grønland.

Ad 1:

Justitsministeriet har i udtalelsen af 29. juni 1990 for så vidt

angår dette punkt oplyst følgende:

"Rigspolitichefen har over for Justitsministeriet oplyst,

at man har foranlediget, at radiatorerne i detentionen i Godhavn er blevet

udskiftet. De nye radiatorer er blevet forsynet med termostatregulering. Der

er endvidere blevet etableret et ventilationssystem i detentionen."

Ad 2:

Af notatet af 30. oktober 1989 fra rigspolitichefens bygningsafdeling

og det fremsendte billedmateriale fremgår følgende om forholdene i de enkelte

(eksisterende) detentioner:

Godhavn/Qeqertarsuaq:

"Detentionsafsnittet er beliggende i et støbt kælderafsnit

under politistationen.

Adgangen til afsnittet sker ad udvendig trætrappe. Den udvendige

dør er forsynet med

1,5 mm

stålplader på begge sider og med 3 stk. Rukolåse.

Døren fører ind til en lille forgang på 90x270 cm. De 2 celler

er beliggende på hver side af gangen. For enden af gangen findes et toilet

med

tørkloset. Ingen bademulighed.

Cellerne er hver på ca.

3,35

m²

- lofthøjden

203

cm.

De er ikke forsynet med vinduer, og der er ikke luftindtag

bortset fra, hvad der kan komme ind ved utætheder omkring døren.

Der er ingen form for ventilationsanlæg.

Oprindelig har der været boret ventilationshuller i væggene

mellem cellerne og gangen, men de er blevet dækket til i forbindelse med

opsætning af finérplader på væggene i cellerne.

I disse er der fastskruede træbrikse med tremmeforside og

oplukkelig liggeflade, der er sikret mod oplukning ved hængelås.

Opvarmningen sker ved pladeradiatorer anbragt liggende på gulvet

under briksene.

Efter dødsfaldet i den ene af cellerne er begge radiatorer

blevet forsynet med termostatventiler.

Som radiatorerne er placeret kan en indsat nå termostatventilen

ved at stikke en hånd ind mellem tremmerne på briksens forside.

Ingen tekniske sikkerhedsforanstaltninger og ingen bademulighed.

Forholdene må i alle henseender betegnes som dårlige.

En ændring af varmeanlægget og etablering af ventilation af hele

detentionsafsnittet er iværksat efter tilkaldelse af håndværkere."

Af det materiale, som jeg modtog med Justitsministeriets første

udtalelse i sagen, fremgik det, at det detentionslokale, hvori dødsfaldet

skete, har en længde på

238 cm,

en bredde på

140 cm

og en loftshøjde på

203 cm,

rumindholdet er således på

6,7

m³. Der er ingen vinduer i rummet, og der var på

tidspunktet for dødsfaldet ingen form for ventilation; døren slutter helt

tæt;

rummets radiator var uden termostat; regulering af radiatoren kunne ikke

foretages af en person, der er påsat håndjern. Radiatoren var på tidspunktet

for dødsfaldet indstillet til maksimal varme.

Egedesminde/Aasiaat:

"Detentionsafsnittet er sammenbygget med tjenesteboligen B.

186.

Afsnittet består af 2 celler på henholdsvis 6 og

3,5 m², et lille toilet med

tørkloset, en lille gang og et opbevaringsskab til mad, kaffemaskine m.m.

Der er ikke tilstrækkelig ventilation, ingen bademulighed, og

ingen tekniske sikkerhedsforanstaltninger.

Forholdene må i såvel bygnings- som sikkerhedsmæssig henseende

betegnes som dårlige.

Der foreligger projekt til opførelse af en ny detentionsbygning

i tilknytning til politistationen.

Vedligeholdelsen er ringe."

Af det byggeprogram, der foreligger for detentionsbygningen i

denne by, fremgår det, at der foreligger 2 forslag til byggeprogram, hvoraf

det ene "ikke (kan) anbefales". Det fremgår endvidere, at

samtaleanlæg

fra de enkelte detentionsceller til vagthavende, TV-overvågning af de enkelte

celler og cellekald, så en indsat kan tilkalde eventuel hjælp, påtænkes

etableret.

Narssak/Narsaq:

Detentionen i denne by er ikke omtalt i notatets beskrivelse af

detentionsforholdene. Derimod foreligger der billeder af detentionen.

Sukkertoppen/Maniitsoq:

"Detentionsafsnittet er sammenbygget med tjenestebolig B.

510, der for tiden er ubeboet.

Afsnittet består af 2 meget små celler, en lille forgang, et

lille toilet med tørkloset og et lille rum med håndvask og vaskemaskine.

Der er ingen ventilation eller aftræk fra cellerne.

Der er ingen sikkerhedsmæssige foranstaltninger (såsom røg/brandmelder,

kalde/samtaleanlæg el. andet).

Forholdene må såvel i bygnings- som i sikkerhedsmæssig

henseende betegnes som dårlige.

Vedligeholdelsen er i øvrigt meget ringe."

Upernavik:

Detentionen i denne by er ikke omtalt i notatets beskrivelse af

detentionsforholdene. Billeder foreligger heller ikke.

Umanak/Uummannaq:

"Detentionsafsnittet er sammenbygget med stationslederboligen

B. 133. Der er adgang såvel udefra som fra stationslederboligen. Døren udefra

er forsynet med Rukolås og fører ind til en lille mellemgang, hvorfra der i

hver ende er adgang til en celle. Fra gangen er der også adgang til et lille

toilet med tørkloset og håndvask. Der er ikke afløb fra håndvasken - vandet

opsamles i en stor spand.

Cellerne er henholdsvis 4,35 og

5,25 m². Opvarmningen sker ved

afskærmede radiatorer uden termostatsventiler.

Påsætning af termostatventiler er iværksat på stedet.

Der forefindes ikke mekanisk ventilation. Eneste frisklufttilførsel

sker gennem en 22x22 cm murstensrist i den ene celle. Over dørene fra gangen

til cellerne findes en åbning med en diameter på ca.

17 cm

(eneste cirkulationsmulighed). I

hullerne har der formentlig siddet en mindre ventilator, som er blevet

ødelagt

af de indsatte.

El-ledningerne forefindes stadig.

Ingen tekniske sikkerhedsforanstaltninger og ingen bademulighed.

Hele afsnittet trænger til en gennemgribende istandsættelse.

Forholdene må i alle henseender betegnes som dårlige."

Julianehåb/Qaqortog:

Detentionen i denne by er ikke omtalt i notatets beskrivelse af

detentionsforholdene. Billeder foreligger heller ikke.

Kangatsiak:

Detentionen i denne by er ikke omtalt i notatets beskrivelse af

detentionsforholdene. I forbindelse med beskrivelsen af politistationerne og

tjenesteboligerne omtales det, at der er tale om en detentionsbygning

indeholdende "standarddetention", kontor/op-

holdsrum med sovemulighed, et detentionsrum, et fyrrum og et

toilet med håndvask. Det fremgår endvidere, at de politimæssige opgaver

varetages

af Egedesminde politidistrikt.

Der foreligger billeder af detentionsbygningen, hvoraf det bl.a.

fremgår, at der er toilet/baderum i tilknytning til detentionslokalet.

Angmagssalik/Ammassalik:

Detentionen i denne by er ikke omtalt i notatets beskrivelse af

detentionsforholdene. Derimod foreligger der billeder af detentionslokalerne

med enkelte beskrivende bemærkninger. Heraf fremgår det bl.a., at der er 2

detentionslokaler,

og at i hvert fald det ene lokale er forsynet med udluftningsventil og kighul

i

døren.

Christianshåb/Qasigiannguit:

"Detentionsafsnittet er sammenbygget med tjenestebolig B.

152 og indeholder 2 celler af rimelig størrelse. Ventilationsanlægget var

uvirksomt, og der var problemer med varmekedlen. Håndværker tilkaldt med

henblik på afgivelse af tilbud på reparation. Tilbudet sendes til

politimesteren.

Ingen tekniske sikkerhedsforanstaltninger.

Afsnittet er i meget fin vedligeholdelsesmæssig stand.

Må betegnes som rimelig god."

Jakobshavn/Ilulissat:

"Detentionsafsnittet er beliggende i en tilbygning til

politistationen. Afsnittet indeholder 3 celler af rimelig størrelse og et

toilet med bad. Der er adgang til afsnittet såvel ude- som indefra.

Indretningen er i det væsentlige i overensstemmelse med de danske

retningslinier

og må betegnes som rimeligt tilfredsstillende i bygningsmæssig henseende.

Vedligeholdelsen er tilsvarende god.

Udsugningen var ude af drift på grund af skader forårsaget af

indsatte. Cellevinduerne er afblændet udvendig med plader (ingen lystilgang).

Hulpladerne er bevaret indvendig. Ingen luftindtag.

Det blev aftalt med stationslederen, at der snarest etableres

luftindtag i de afblændede vinduer, og at ventilationsanlægget retableres.

Ingen tekniske sikkerhedsforanstaltninger."

Holsteinsborg/Sisimiut:

"Detentionsafsnittet er placeret i selve politistationen.

Indretningen er i det væsentlige i overensstemmelse med de danske

retningslinier.

Der forefindes 4 celler af rimelig størrelse.

Der er installeret røg/brandmelder og samtaleanlæg med

forbindelse til nærliggende tjenestebolig, hvorfra detentionsgangen også er

TV-overvåget, samt til ekspeditionen og spisestuen.

Forholdene må betegnes som tilfredsstillende."

Søndre

Strømfjord/Kangerlussuaq:

"Detentionsafsnittet er sammenbygget med politistationen og

stationslederboligen.

2 celler - god standard.

Der klages over støjproblemer. Det ville derfor være ønskeligt,

at detentionen var adskilt fra den øvrige bygning (overdækket gang

imellem)."

Godthåb/Nuuk:

"Detentionsafsnittet er beliggende i forbindelse med politistationen

og indrettet efter danske retningslinier.

Varmeanlægget er forsynet med udendørs føler. Ventilationsanlægget

har indblæsning med forvarmet luft. Cellerne er forsynet

med samtaleanlæg og røg/brandmelder med

signal direkte til brandstationen og aktivering af udvendig klokke på

politigården. Detentionsgangen er TV-overvåget fra vagthavendes kontor."

Notatet fra rigspolitichefens bygningsafdeling indeholder

følgende generelle indledning til beskrivelsen af forholdene i detentionerne:

"Til forståelse af afsnittet om detentionsforholdene i

Grønland må det indledningsvis understreges, at detentionsafsnittene, hvad

enten de er beliggende i eller ved politistationerne eller i tilknytning til

en

tjenestebolig ikke blot anvendes til ophold for berusede personer, men også i

vid udstrækning til sikring af langtidsanbragte (varetægtsfængslede), idet

der

ikke findes andre steder at anbringe dem (anstalt for domfældte el. lign.).

Opholdet for sidstnævnte personkreds kan have en varighed af op

til 1 måned eller måske mere, hvilket er ensbetydende med, at man ikke kan

holde de indsatte konstant indelukket i deres celle eller, når der er tale om

længere ophold, i detentionsafsnittet. Når der er politipersonale på

stationen, vil de derfor normalt færdes frit rundt i lokalerne (dagtimerne).

Almindelige berusere holdes derimod indelukket, indtil de efter

kort tid kan løslades.

Under den stedfundne besigtigelse af detentionsafsnittene har

det kunnet konstateres, at antallet af detentionsrum (celler) i flere

tilfælde

har været for få og for små. Bl.a. er det ikke ualmindeligt, at 2 personer må

dele en celle på ca.

4 m².

Det har også måttet konstateres, at der ved indretningen af

nyere detentionsafsnit ikke er taget tilstrækkeligt hensyn til

opholdsmulighed

for de langtidsanbragte, herunder også muligheden for at kunne vaske sit tøj.

Det har ført til, at de som nævnt færdes frit på politistationen i dagtimerne

uden konstant opsyn.

Politiet i distrikterne udenfor Godthåb har lært at leve med

disse forhold, og problemet er vel også begrænset i dagtimerne, når der er

personale til stede, men i aften-og nattetimerne er tilsynet et absolut

problem

- ikke mindst, hvis detentionen er beliggende i tilknytning til en

tjenestebolig udenfor politistationen.

På politistationen i Godthåb er der døgnvagt, medens der i de

øvrige politidistrikter er hjemmevagt i aften- og nattetimerne.

Da politistyrken i distrikterne udenfor Godthåb er begrænset,

og hjemmevagten bestrides af een mand, er det vanskeligt at føre et løbende

tilsyn med de indsatte i politistationens detention.

Tilsvarende er gældende i de tilfælde, hvor detentionen er

placeret i forbindelse med en tjenestebolig. Det kan ikke forventes, at

polititjenestemanden eller dennes hustru er til stede i boligen hele døgnet

året rundt. I så tilfælde må tilsynet med de indsatte overlades til det

tjenestegørende personale, herunder hjemmevagten.

Tilsynsproblemet sammenholdt med den omstændighed, at

detentionerne på Grønland for langt de flestes vedkommende ikke er forsynet

med

røg/brandmelder - lytte/kalde/samtaleanlæg eller TV-overvåget, er et så

alvorligt sikkerhedsmæssigt problem, at der snarest må tages skridt til en

undersøgelse af, hvorledes det kan løses på en efter forholdene

tilfredsstillende måde.

Til brug herfor har Politimesteren i Grønland indhentet

skriftlige oplysninger fra samtlige politidistrikter vedrørende de

sikkerhedsmæssige

forhold, herunder tekniske installationer eller mangelen på samme.

Materialet beror hos rigspolitichefen."

Endvidere indeholder notatet følgende konklusion og henstilling:

"Konklusion:

...

Hvad angår detentionsforholdene må de i Sukkertoppen,

Egedesminde, Godhavn og Umanak betegnes som absolut utilfredsstillende,

medens

de i Godthåb er gode. I Holsteinsborg, Kangatsiak, Christianshåb og

Jakobshavn

er de rimelig gode.

I sikkerhedsmæssig henseende må forholdene - bortset fra Godthåb

og Holsteinsborg - betegnes som utilfredsstillende.

Som generel betragtning bør anføres det ønskelige i, at der på

længere sigt søges indrettet opholdsfaciliteter til de langtidsanbragte,

såfremt politiet fortsat skal have dem i sin varetægt.

Endvidere bør toilet- og badeforholdene løbende forbedres.

For at skabe større sikkerhed for de indsatte har rigspolitichefen

iværksat en gennemgang af de fra politidistrikterne indhentede oplysninger

vedrørende etablerede sikkerhedsanlæg (røg/brandmelder, samtaleanlæg m.v.)

eller

mangel på samme. Når det i løbet af nogle måneder vil være afklaret,

hvorledes

og i hvilket omfang sådanne installationer skal/kan installeres, vil

rigspolitichefen anmode Politimesteren på Grønland om at lade arbejderne

iværksætte.

Henstilling:

1.

Detentionsbyggeriet i Grønland bør søges fremmet mest muligt.

2.

Justitsministeriets prioritering af anlægsopgaver for de

nærmeste år bør tages op til fornyet vurdering. En ny detention eller en

udvidelse af den eksisterende i Godhavn bør indpasses i denne prioritering.

3.

Projektet til ny detentionsbygning i Egedesminde bør revurderes.

Afhændelse af stationslederboligen B. 615 i Sukkertoppen og erhvervelse

af en ny af samme standard som i de øvrige besøgte distrikter bør nærmere

undersøges, før en renovering iværksættes."

I udtalelsen af 29. juni 1990 har Justitsministeriet anført

følgende om de generelle forhold i de grønlandske detentioner:

"Justitsministeriet overtog pr. 1. januar 1989 bygge- og

anlægssagerne vedrørende justitsvæsenet i Grønland fra Statsministeriet,

Grønlandsdepartementet (tidligere Grønlandsministeriet). Forud herfor deltog

Justitsministeriet i anlægsplanlægningen ved at fremkomme med prioriterede

ønsker til Grønlandsministeriets/

Grønlandsdepartementets bygge- og anlægsprogram. For så vidt

angår bygge- og anlægsarbejder til brug for politiet skete dette efter samråd

med Politimesteren i Grønland og rigspolitichefen.

Ved overtagelsen af sagsområdet var en ny politikutter under

bygning og blev afleveret fra værftet i maj 1989. Endvidere var en ny

politistation med detentionsafsnit i Angmagssalik under hovedprojektering.

Projekteringen er nu afsluttet, hvorefter Justitsministeriet den 7. maj 1990

har bemyndiget Grønlands Byggevæsen til at afholde licitation.

Næst efter disse arbejder havde detentionsbyggeri i Egedesminde,

Narsaq, Sukkertoppen, Upernavik, Uumannaq og Julianehåb siden 1987 været de

højest prioriterede bygge- og anlægsarbejder.

I september 1989 besigtigede lederen af rigspolitichefens

bygningsafdeling en række bygninger og lokaler, herunder detentioner, i

Grønland. I et notat til Justitsministeriet henstillede han herefter på

baggrund af besigtigelserne, at detentionsbyggeriet i Grønland blev søgt

fremmet mest muligt. Han henstillede videre, at Justitsministeriets

prioritering af anlægsopgaver for de nærmeste år blev taget op til fornyet

vurdering, og at en ny detention eller en udvidelse af den eksisterende

detention i Godhavn måtte blive indpasset i prioriteringen. Endelig

henstillede

han, at et tidligere udarbejdet skitseprojekt til ny detentionsbygning i

Egedesminde

måtte blive revurderet.

På baggrund heraf har Justitsministeriet anmodet Grønlands

Byggevæsen om at udarbejde et byggeprogram for detentionen i Egedesminde.

Byggeprogrammet forelå i slutningen af april 1990 og er i overensstemmelse

med sædvanlig praksis sendt til udtalelse hos Politimesteren i Grønland,

rigspolitichefen og Boligministeriet, Slots- og Ejendomsstyrelsen.

Projekteringen vil blive fremmet mest muligt, og udbud og igangsættelse af

byggeriet vil ske, så snart projekteringen er tilendebragt. Udgiften er

foreløbigt anslået til ca. 2,2 mio. kr. og vil blive afholdt over

anlægskontoen

for mindre byggearbejder.

Justitsministeriet har endvidere anmodet rigspolitichefen om i

samarbejde med Politimesteren i Grønland at fremkomme med et forslag til en

revideret prioritering af de anlægsopgaver som i de kommende år følger efter

politistationen Angmagssalik og detentionsbyggeriet i Egedesminde.

Politimesteren har herefter anbefalet en prioritering, hvor opførelse af en

ny

detention i Godhavn prioriteres højst sideordnet med ny detention i

Egedesminde, hvorefter detentioner i Narsaq, Sukkertoppen, Upernavik,

Uumannaq og Julianehåb fortsat følger i nævnte rækkefølge. Rigspolitichefen

har

tiltrådt politimesterens prioriteringsforslag.

Under det halvårlige "Grønlandsmøde" mellem Justitsministeriet,

rigspolitichefen, politimesterembedet og politiets organisationer, som blev

afholdt den 17. maj 1990, tilkendegav Justitsministeriet, at man kunne

tiltræde

den af politimesteren og rigspolitichefen anbefalede prioritering.

Justitsministeriet har herefter den 21. maj 1990 anmodet

Grønlands Byggevæsen om snarest belejligt at udarbejde et byggeprogram for en

detentionstilbygning i Godhavn i samarbejde med rigspolitichefen.

Justitsministeriet har samme dag anmodet Grønlands Byggevæsen

om i samarbejde med rigspolitichefen at udarbejde byggeprogrammer for

detentionstilbygninger i Narsaq, Sukkertoppen og Upernavik på grundlag af en

tidligere udarbejdet skitse for en standarddetentionstilbygning til de

pågældende bygninger. Efter projektering af tilbygningerne vil byggerierne

blive sat i gang i takt med de bevillingsmæssige muligheder herfor.

Af hensyn til ikke at få en for lang mellemliggende periode

mellem projekteringen og igangsættelsen af byggerierne har Justitsministeriet

ikke fundet det hensigtsmæssigt allerede nu at lade projektering af

detentionstilbygninger

i Uumannaq og Julianehåb påbegynde, men medmindre ændrede forhold bevirker,

at

anlægsplanen ændres, kan dette forventes at ske inden for en overskuelig

fremtid.

Det ovenfor nævnte notat, som er udarbejdet af lederen af rigspolitichefens

bygningsafdeling, vedlægges. Endvidere vedlægges 4 billedmapper. Endelig

vedlægges et eksemplar af byggeprogrammet for ny detentionstilbygning i

Egedesminde.

Det kan tilføjes, at sager vedrørende drift, reparation og

vedligeholdelse af de bygninger, som politiet i Grønland benytter, hører

under rigspolitichefembedet. Rigspolitichefen har i den forbindelse oplyst,

at

man er i færd med at undersøge de tekniske og praktiske muligheder for

etablering af brandovervågning m.v. af de grønlandske detentioner. De særlige

grønlandske forhold, herunder politistationernes beliggenhed, distrikternes

personalemæssige forhold og rent tekniske forhold, vil imidlertid i et vist

omfang forlænge den tid, der vil gå, inden endelige løsninger kan forventes

udført.

Rigspolitichefen har endvidere oplyst, at man i samarbejde med

Politimesteren i Grønland har søgt at eliminere de værste fejl og mangler ved

detentionerne. Rigspolitiet har under et nyligt afholdt møde med Grønlands

politi drøftet en praktisk løsning på de foreliggende problemer, og der er

enighed om at fremskynde sagsbehandlingen mest muligt. I første omgang søges

problemet løst i Grønland mellem det lokale politi og hjemmehørende private

virksomheder. Viser det sig ikke muligt at løse problemerne på denne måde,

vil

tekniske eksperter fra Rigspolitiet og/eller danske virksomheder ved

besigtigelser

i Grønland søge udviklet egnede løsningsmodeller."

Ad 3:

Justitsministeriet har om dette punkt udtalt følgende:

"I anledning af Deres henvendelse har Justitsministeriet

indhentet en udtalelse fra Politimesteren i Grønland og fra rigspolitichefen

om

behovet for at revidere bestemmelserne af 11. april 1984 vedrørende arrester

og detentioner med henblik på en præcisering af pkt. B. 6 om tilsyn med

indsatte.

Politimesteren har ved skrivelse af 6. maj 1990 oplyst følgende:

"...min dagsbefaling I, nr. 45 af 11. april 1984 vedrørende

arrest-og detentionsreglement, pkt. B. 6, om tilsyn med indsatte er

udarbejdet

på baggrund af de særlige personale- og detentionsmæssige forhold og

betingelser,

der er gældende i den grønlandske politikreds.

Således er kun politistationen i Godthåb bemandet døgnet rundt.

I de øvrige distrikter varetages polititjenesten uden for almindelig

tjenestetid i form af rådighedsvagt fra politimandens private bopæl.

Flere politidistrikter har kun en eller to tjenestegørende

polititjenestemænd til døgnet rundt at varetage alle politimæssige opgaver,

herunder at føre tilsyn med detentionsanbragte berusere og arrestanter.

Supplerende kan jeg tilføje, at de grønlandske detentioner

nogle steder er opført adskilt fra politistation eller tjenestebolig.

I flere bygder er der endvidere opført detentioner, der alene

betjenes af reservepolitibetjente med civil hovedbeskæftigelse ved siden af

hvervet som reservepolitibetjent.

Det vil således adskillige steder ikke være praktisk muligt at

føre tilsyn med faste tidsintervaller, og det er min opfattelse, at det ikke

er

hensigtsmæssigt at præcisere bestemmelsen om tilsyn med indsatte, der også

fremover generelt bør gælde for samtlige tjenestesteder, uanset de

forskellige forudsætninger, der karakteriserer det enkelte distrikt.

Statistisk kan det oplyses, at der i 1989 var indsat ialt 1.949

berusere i de grønlandske detentioner, ligesom disse ialt 6.218 dage blev

anvendt til anholdte/tilbageholdte som led i kriminalretsplejen."

Rigspolitichefen har ved skrivelse af 17. maj 1990 henholdt sig

til politimesterens udtalelse.

På baggrund af de indhentede udtalelser og under hensyn til, at

politiassistenten i den konkrete sag den 11. januar 1990 modtog en

irettesættelse for tjenstlig forseelse for ikke i fornødent omfang af have

ført tilsyn, finder Justitsministeriet ikke, at det i forbindelse med en

revision af de nævnte bestemmelser om tilsyn med detentionsanbragte vil være

muligt generelt at præcisere tilsynspligten yderligere. Det er imidlertid

oplyst, at Politimesteren i Grønland efter det omhandlede dødsfald har

indskærpet over for politidistrikterne, at der skal føres fornødent tilsyn

med

de indsatte."

Jeg skal herefter udtale følgende:

"

Ad 1).

Som nævnt ovenfor har Justitsministeriet oplyst, at

rigspolitichefen har foranlediget, at radiatorerne i detentionen i Godhavn er

blevet udskiftet med radiatorer, som er forsynet med termostatregulering.

Endvidere

er der nu etableret ventilationssystem i detentionen.

Jeg har noteret mig, at de værste sikkerhedsmæssige mangler ved

detentionen i Godhavn - som var den direkte årsag til dødsfaldet i sommeren

1989 - således nu er afhjulpet.

Ad 2).

Det er uden videre klart, at forholdene i de grønlandske

detentioner - med nogle få undtagelser - er så ringe, at det må betegnes som

uforsvarligt. Det gælder i henseende til varetagelsen af de indsattes

sikkerhed, hvorved også de særlige forhold vedrørende overvågning m.v. kommer

i betragtning (jf. nærmere nedenfor under Ad 3). Det gælder endvidere i

henseende til kravet om, at lokalerne skal være tålelige at opholde sig i.

Jeg

tænker her på lokalernes størrelse, lys- og frisk-lufttilførsel, sanitære

forhold og lignende.

Det forhold, at der undertiden opholder sig flere indsatte i

det samme lokale, og det forhold, at der kan være tale om længerevarende

ophold

for varetægtsfængslede, skærper naturligvis kravene til lokalernes standard.

Rigspolitichefens retningslinier for standardindretning af

detentioner i forbindelse med nybyggeri indeholder bl.a. følgende:

"5.6. Detention.

Detentionen placeres således, at der er adgang gennem korridor

fra visitationen og til toilet med bad.

...

Cellerne skal have en rumbredde på mindst

2,1 m. Gulvfladen skal være

7 m²

og indvendigt rumfang mindst

16,1 m³.

Vinduesarealet skal svare til 10% af gulvarealet.

Gulv, loft og vægge udføres af brand- og brudsikre materialer

(beton, mur). Overfladerne skal være sammenhængende, glatte, malede og

afvaskelige. Gulvet skal have fald til afløb med sikret rist.

Døren - der forsynes med en rude af slagfast glas - placeres

således, at cellen, herunder samtlige vægge, kan holdes under observation fra

korridoren gennem ruden. Døren udføres af brand- og brudsikkert materiale og

den indvendige side beklædes med jernplade. Døren skal være udadgående.

Aflåsning sker med et enkelt udvendigt greb. Åbning foretages i to tempi. Den

indvendige side udføres uden dørhåndtag.

Vinduer anbringes efter forholdene enten over terræn eller ud

imod lyskasser. De skal være faste, uigennemsigtige og brudsikre. Skal

vinduet

kunne lukkes op, må det ske udadgående, og der må være afspærret mod rummet

med

perforeret jernplade.

Ved korridoren indrettes toiletrum med WC, håndvask, spejl,

bruser til bad og gulvafløb med sikret rist. WC-cisterne skal aktiveres uden

for toiletrummet. Der opsættes hane med særlig slangeforskruning af hensyn

til rengøring. Gulv, loft, vægge, dør og el-installationer indrettes i normal

udførelse.

Døren må dog ikke kunne låses. Varme og ventilation sammenkobles med de

tilsvarende

anlæg i den øvrige del af detentionen. Omfatter detentionen mere end 4

celler,

adskilles bad og WC.

... I detentionen installeres endvidere lytteanlæg,

røgdetektorer

og ringeanlæg...ventilation

..."

Jeg er opmærksom på, at disse retningslinier for

nybyggeri

ikke uden videre er

anvendelige som sammenligningsgrundlag ved bedømmelsen af forholdene i de

eksisterende

grønlandske detentioner.

Jeg finder imidlertid at måtte pege på, at retningslinierne - som må være

udtryk for en overordnet målsætning for standarden af detentionsbyggeri -

foreskriver en standard, der er endog meget højere, end den aktuelle standard

i de grønlandske detentioner.

Jeg går ud fra, at Justitsministeriet er enig i, at der ikke er

nogen begrundelse for, at de forhold, der bydes befolkningen i Grønland på

dette område, skal være ringere end de forhold, der bydes befolkningen i

Danmark. På grund af den meget ringe standard, som de eksisterende

grønlandske

detentioner har, må det dog formentlig accepteres, at det først er på længere

sigt, at en standard som den, der tilstræbes i Danmark, kan opnås.

Justitsministeriet har i sin udtalelse redegjort for, at

ministeriet efter indstilling fra rigspolitichefen har prioriteret

detentionsbyggeriet

i Godhavn, Egedesminde, Narssak, Sukkertoppen, Upernavik, Umanak og

Julianehåb

højest.

Denne prioritering kan ikke give mig anledning til bemærkninger.

Det er mig dog ikke muligt ud fra det foreliggende materiale at danne mig et

(fuldstændigt) indtryk af forholdene i detentionerne i Narssak, Upernavik og

Julianehåb.

Med hensyn til de øvrige detentioner viser det foreliggende

materiale, at forholdene i Christianshåb, Jakobshavn, Kangatsiak og til dels

Søndre Strømfjord er uacceptable, i hvert fald i relation til varetagelsen af

de indsattes sikkerhed. Jeg henviser herved til, at rigspolitichefens

bygningsafdeling alene har bedømt forholdene i Godthåb og Holsteinsborg som

sikkerhedsmæssigt tilfredsstillende.

De oplysninger, der foreligger om de nuværende detentionsforhold

i Angmagssalik, gør det ikke muligt for mig at danne mig et indtryk af denne

detention. Detentionen er ikke beskrevet i notatet fra rigspolitichefens

bygningsafdeling.

Justitsministeriet har imidlertid i sin udtalelse oplyst, at opførelse af en

ny detention i Angmagssalik nu er udbudt i licitation.

For så vidt angår tidsrammen, inden for hvilken detentionsforholdene

kan forventes udbedret, kan Justitsministeriets udtalelse af 29. juni 1990

vedrørende de 7 højest prioriterede detentioner, sammenfattes således:

Godhavn og Egedesminde

:

Projekteringen af den ny detention i Egedesminde vil blive fremskyndet

mest muligt. Udbud og igangsættelse af byggeriet vil ske, så snart

projekteringen

er tilendebragt. Udgifterne hertil vil blive afholdt over anlægskontoen for

mindre byggearbejder. Opførelsen af en ny detention i Godhavn prioriteres

sideordnet med en ny detention i Egedesminde. Udfærdigelse af byggeprogram

for en ny detention i Godhavn er iværksat.

Narssak, Sukkertoppen og

Upernavik:

Udarbejdelse af byggeprogram for detentionstilbygninger i disse

byer er iværksat. Efter projektering vil byggerierne blive sat i gang i takt

med de bevillingsmæssige muligheder herfor.

Umanak og Julianehåb:

Projektering af detentionstilbygninger i disse byer forventes

at ske inden for en overskuelig fremtid.

Som nævnt har jeg ikke et nærmere kendskab til forholdene i

Narssak, Upernavik og Julianehåb. På baggrund af den prioritering, som

Justitsministeriet

har foretaget, må jeg imidlertid gå ud fra, at lokalerne i disse byer har en

tilsvarende meget ringe standard, som lokalerne i Godhavn, Egedesminde,

Sukkertoppen og Umanak.

Det er herefter min opfattelse, at forholdene i de omtalte 7

detentioner er så uforsvarlige, at en udbedring af forholdene, både i

relation

til de sikkerhedsmæssige krav og i relation til kravene til lokalernes

egnethed

som opholdssted, må iværksættes omgående. Det er uacceptabelt, at der ikke

allerede nu foreligger faste planer om, at en forbedring af forholdene i f.

eks. Sukkertoppen

vil ske snarest.

For så vidt angår de øvrige detentioner fremgår det ikke af det

materiale, som jeg har modtaget, hvornår forholdene kan forventes udbedret.

Efter min opfattelse er forholdene i disse detentioner (bortset fra Godthåb,

Holsteinsborg og til dels Søndre Strømfjord) - i hvert fald i

sikkerhedsmæssig

henseende - så ringe, at en højnelse af standarden bør iværksættes hurtigst

muligt.

Jeg henleder i denne forbindelse opmærksomheden på, at der synes

at være behov for, at det indskærpes, at detentionerne skal holdes vedlige,

således at standarden ikke falder.

Justitsministeriet har i udtalelsen af 29. juni 1990 oplyst, at

en (midlertidig) afhjælpning af "de værste fejl og mangler" er

iværksat.

Jeg går ud fra, at dette bl.a. omfatter en afhjælpning af de værste

sikkerhedsmæssige problemer i alle detentioner, hvor der er behov herfor, og

at

Justitsministeriet påser, at dette arbejde skrider hurtigt frem.

På baggrund af ovenstående skal jeg anmode om - inden årets

udgang -fra Justitsministeriet at modtage en redegørelse for:

- hvornår detentionsforholdene i Godhavn, Egedesminde, Narssak,

Sukkertoppen, Umanak, Upernavik og Juliane-

håb vil være bragt op på en forsvarlig standard, og

- hvornår manglerne ved de øvrige detentioner vil være

afhjulpet.

Udover de beskrevne detentioner findes der tillige detentionslokaler

i Thule, Scoresbysund, Nanortalik, Frederikshåb, Sydprøven, Kap Dan, Kungmiut

og Narssasuak. Efter min opfattelse bør der snarest muligt tilvejebringes en

beskrivelse af forholdene også vedrørende disse detentioner.

Jeg henstiller til Justitsministeriet, at ministeriet

foranlediger en sådan redegørelse udarbejdet. Jeg anmoder om at modtage et

eksemplar af redegørelsen, så snart den foreligger og senest inden udgangen

af

april 1991.

Jeg kan oplyse, at jeg påtænker at foretage en inspektion af de

grønlandske detentioner i sommeren 1991 dels for på stedet at danne mig et

indtryk af forholdene, dels for at konstatere om de mest akutte problemer er

løst, og dels for at tage stilling til om der er forhold i øvrigt, som bør

tages op til nærmere undersøgelse.

Ad 3).

For tilsyn af detentionsanbragte spirituspåvirkede personer

gælder i Danmark rigspolitichefens kundgørelse II, nr. 55 af 24. november

1987,

der i § 17 indeholder følgende bestemmelse:

"Stationens vagthavende har ansvaret for, at der føres et

effektivt tilsyn med benyttede detentionsrum.

Stk. 2.

Tilsyn med

benyttede detentionsrum skal ske så hyppigt, som den indsattes tilstand gør

det

nødvendigt. Tilsyn skal så vidt muligt ske mindst 1 gang hver halve time.

Stk. 3.

Overvågning af

detentionsrum med tekniske hjælpemidler kan anvendes som supplement til det i

stk. 2 foreskrevne tilsyn, men kan ikke træde i stedet herfor.

Stk. 4.

Opstår der i

forbindelse med tilsynet med den tilbageholdte mistanke om, at den pågældende

er syg, skal der straks træffes foranstaltninger med henblik på

lægeundersøgelse."

For indsatte i arrester og detentionslokaler i Grønland gælder

den ovennævnte dagsbefaling I, nr. 45 af 11. april 1984, pkt. B 6, hvorefter

der skal ske tilsyn "efter behov".

Ved bedømmelsen af, hvilke regler der bør gælde med hensyn til

tilsyn i grønlandske arrester/detentioner, bør efter min opfattelse følgende

forhold tages i betragtning:

Arresterne/detentionerne er som det fremgår af det, der er

anført ovenfor - også efter udbedring af de værste mangler - for hovedpartens

vedkommende af en standard, der er væsentligt dårligere end tilsvarende

lokaler

i Danmark; det gælder både med hensyn til sikkerhed, indretning og

faciliteter. I nogle tilfælde er der flere personer, der opholder sig

samtidigt

i disse lokaler. I nogle tilfælde er lokalet beliggende helt adskilt fra

steder, hvor der opholder sig personale (uden for kontortid).

Jeg er opmærksom på, at der må tages hensyn til de særlige forhold,

der er gældende i Grønland; problemet knytter sig navnlig til steder, hvor

der

ikke er en vagttjeneste døgnet rundt fra lokaler, der er beliggende tæt ved

arrest/detentionslokalet. Der vil i disse tilfælde ikke kunne praktiseres et

tilsyn svarende til de danske regler (d.v.s. f. eks. tilsyn med anbragte

spirituspåvirkede

personer så vidt muligt 1 gang hver halve time). Også de steder, hvor

arresten/detentionslokalet

er beliggende i tilslutning til den vagthavendes bolig, vil et sådant tilsyn

vanskeligt lade sig praktisere.

De hensyn i forhold til den indsatte, der ligger bag de danske

regler om tilsyn, gør sig imidlertid gældende i mindst samme omfang i

Grønland

som i Danmark.

Jeg henstiller til Justitsministeriet - på baggrund af det jeg

har anført - at undergive spørgsmålet om regler for tilsyn m.v. med indsatte

fornyet overvejelse. Jeg bemærker i denne forbindelse, at det vel ikke er

udelukket, at reglerne kan være forskellige fra sted til sted, alt efter hvad

forholdene det enkelte sted tilsiger.

Hvilke regler og ordninger, der bør gennemføres, finder jeg ikke

at burde gå nærmere ind på. Jeg vil dog pege på, at en mere udstrakt brug af

tekniske sikkerhedsforanstaltninger, som f. eks. TV-overvågning,

tilkaldeordninger,

røgalarm og lignende, vel bør indgå i overvejelserne.

Jeg anmoder om at modtage underretning om resultatet af Justitsministeriets

overvejelser.

Jeg har fundet at burde gøre Folketingets Retsudvalg bekendt

med denne skrivelse."

I en udtalelse af 28. december 1990 anførte Justitsministeriet

følgende:

"Ved skrivelse af 23. oktober 1990... har Folketingets

Ombudsmand anmodet om en redegørelse inden årets udgang for visse forhold

vedrørende

de grønlandske detentioner.

I den anledning skal man meddele følgende vedrørende

Justitsministeriets anlægsprogram for politiet i Grønland:

Anlægsprogrammet vil blive gennemført så hurtigt, som den

bevillingsmæssige situation tillader. Da finansloven for 1991 endnu ikke er

vedtaget, er nedenstående tider til dels angivet under den forudsætning, at

der

vedtages en finanslov med et i det væsentlige uændret indhold i forhold til

det

tidligere fremsatte forslag for så vidt angår Justitsministeriets

anlægsbevillinger,

og at finansloven for 1991 ikke kommer til at indeholde afgørende ændringer i

forhold til tidligere med hensyn til Justitsministeriets anlægsbudget.

Opførelse af en politistation med detentionsafsnit i

Angmagssalik er igangsat og forventes færdig i august 1991.

Opførelsen af detentionstilbygning i Egedesminde er igangsat.

Byggeriet forventes færdigt i august 1991.

En detentionstilbygning i Godhavn er under hovedprojektering.

Byggeriet forventes færdigt i anden halvdel af 1991.

Byggeprogrammer vedrørende detentionstilbygninger i Narssak,

Sukkertoppen og Umanak er til høring hos politiet og Boligministeriet, Slots-

og Ejendomsstyrelsen. Byggerierne forventes at kunne igangsættes i anden

halvdel

af 1991, således at de kan være afsluttede i første halvdel af 1992.

Justitsministeriet har bestilt byggeprogrammer vedrørende

detentionstilbygninger i Upernavik og Julianehåb. Byggerierne forventes at

kunne igangsættes i begyndelsen af 1991 og færdiggøres senere samme år.

Med hensyn til spørgsmålet om forholdene i de eksisterende

detentioner har Justitsministeriet indhentet en udtalelse fra

rigspolitichefen,

som har meddelt, at der er udarbejdet projekt til teknisk løsning af de

sikkerhedsmæssige

problemer vedrørende brandalarmering, tilkaldeordning samt TV-overvågning.

Løsningsforslaget blev forelagt for Politimesteren i Grønland ved et møde hos

rigspolitichefembedet den 29. november 1990, hvorunder der var enighed om, at

den foreslåede løsning, der er udarbejdet under hensyn til de særlige

grønlandske

forhold, i ganske væsentlig grad vil øge sikkerheden for de

detentionsanbragte. Yderligere er lederen af Radio/Motorsektionen, hvorunder

tekniske og elektroniske installationer henhører, den 10. december 1990

afrejst til Jakobshavn og Egedesminde med det formål at skabe grundlag for

etablering af to pilotprojekter.

Med hensyn til reglerne for tilsyn mv. med de indsatte i

detentionerne kan oplyses, at Justitsministeriet har anmodet rigspolitichefen

om efter indhentet udtalelse fra Politimesteren i Grønland på ny at overveje

spørgsmålet om ændrede regler, og at rigspolitichefen har oplyst, at

politimesteren efter forhandling på det ovenfor nævnte møde den 29. november

1990 vil udarbejde udkast til regler om tilsyn mv. med detentionerne.

Justitsministeriet vil senere vende tilbage til sagen for så

vidt angår en beskrivelse af detentionslokalerne i Thule, Scoresbysund,

Nanortalik, Frederikshåb, Sydprøven, Kap Dan, Kungimut og Narssasuak."

I forlængelse heraf anførte Justitsministeriet i en udtalelse

af 1. maj 1991 følgende:

"

1. Ad beskrivelse af

yderligere detentioner:

For så vidt angår en beskrivelse af detentionslokalerne i Thule,

Scoresbysund, Nanortalik, Frederikshåb, Sydprøven, Kap Dan, Kungimiut og

Narssasuak henvises til vedlagte to af rigspolitichefembedet udarbejdede

notater af 26. marts 1991 vedrørende besigtigelse af de lokale- og

sikkerhedsmæssige forhold i detentionerne i de grønlandske politidistrikter

Julianehåb, Nanortalik, Narssaq, Upernavik og Egedesminde og af april 1991

vedrørende de lokale- og sikkerhedsmæssige forhold i detentionerne

Frederikshåb, Scoresbysund, Thule Air Base samt i de ikke politibemandede

bygder Kungmiut, Kulusuk (Kap Dan), Qaanaq og Sydprøven.

2. Ad anlægsplanen:

Sagerne følger stadig den tidsplan, der er skitseret i

skrivelsen af 28. december 1990.

3. Ad de sikkerhedsmæssige

forhold:

I fortsættelse af det i skrivelsen af 28. december 1990 anførte

kan oplyses, at repræsentanter for rigspolitichefembedet på et møde den 8.

januar d.å. over for Justitsministeriet redegjorde nærmere for de

overvågningssystemer,

embedet havde projekteret. På mødet besluttedes det, at rigspolitichefen

skulle fremkomme med en skriftlig redegørelse, hvilket skete ved

rigspolitichefens

skrivelse af 16. januar 1991, hvoraf kopi vedlægges. Som det fremgår, er der

tale om tre af hinanden uafhængige overvågningssystemer, nemlig

TV-overvågning,

lytte- og samtaleanlæg samt brandalarmeringsanlæg. Der vedlægges en tegning,

som illustrerer funktionen af de tre overvågningssystemer.

Efter Justitsministeriets opfattelse opfylder disse

overvågningssystemer på bedst mulig måde de sikkerhedsmæssige krav, der må

stilles, og ved skrivelse af 29. januar 1991 har Justitsministeriet tiltrådt,

at overvågningssystemerne etableres i overensstemmelse med rigspolitichefens

skrivelse af 16. januar 1991.

Der vedlægges notat af april 1991 udarbejdet af rigspolitichefembedet

bl.a. med en status over, hvor langt man indtil nu er nået med etableringen

af

systemerne, og en plan for det kommende arbejde. Det fremgår af notatet, at

de

første anlæg er etableret ultimo februar d.å., og at der indtil nu

udelukkende

er indhøstet positive erfaringer ved brug af udstyret. Det kan tilføjes, at

også de ovenfor under pkt. 1 nævnte to notater indeholder oplysninger om, i

hvilket omfang overvågningssystemerne vil blive etableret ved de enkelte

detentioner.

4. Ad regler for tilsyn

mv. med de indsatte i detentionerne:

Med hensyn til reglerne for tilsyn mv. med de indsatte i

detentionerne kan Justitsministeriet oplyse, at Politimesteren i Grønland har

udfærdiget et oplæg til en ny dagsbefaling vedrørende arrest- og

detentionsreglementet. I oplægget er tilsynspligtens omfang - når bortses fra

den døgnbemandede politistation i Nuuk - detaljeret fastlagt afhængig af

detentionens

beliggenhed i forhold til politistation eller tjenestebolig.

Rigspolitichefen har ved skrivelse af 29. april 1991 meddelt, at

han som udgangspunkt finder, at reglerne for tilsyn med detentionsanbragte på

den døgnbemandede politistation i Nuuk bør være i overensstemmelse med

reglerne

for andre politistationer i Danmark, jf. rigspolitichefens Kundgørelse II nr.

55 om detentionsanbringelse af spirituspåvirkede personer. På de steder, hvor

der ikke er vagttjeneste døgnet rundt fra lokaler i forbindelse med arresten

eller detentionslokalet, kan han imidlertid tilslutte sig, at reglerne

fastsættes under hensyntagen til de særlige forhold, der gør sig gældende i

Grønland. Han finder dog, at det bør overvejes at fastlægge tilsynspligten og

herunder især hyppigheden af tilsyn generelt, ligesom den efter hans

opfattelse

bør være afhængig af, om den indsatte er afsoner, anholdt for et kriminelt

forhold eller indsat på grund af beruselse. På den baggrund indstiller

rigspolitichefen, at der optages nærmere drøftelser med Politimesteren i

Grønland om den endelige fastlæggelse af tilsynspligtens omfang.

I den anledning vil Justitsministeriet nærmere drøfte

politimesterens udkast til nyt arrest- og detentionsreglement med

rigspolitichefen og Politimesteren i Grønland. Justitsministeriet vil vende

tilbage til sagen, når disse drøftelser er tilendebragt."

Jeg meddelte Justitsministeriet, at jeg havde taget det oplyste

til efterretning.

Jeg oplyste, at den bebudede inspektion af de grønlandske

detentioner ville finde sted i september måned 1991.

Lignende dokumenter