Forholdene i grønlandske detentioner.
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Forholdene i grønlandske detentioner.
Den 23. oktober 1990 skrev jeg således til Justitsministeriet:
"Med hjemmel i ombudsmandslovens § 6, stk. 5, anmodede jeg
i skrivelse af 28. juli 1989 - i anledning af et dødsfald i Arresthuset
(detentionen)
i Godhavn/Qeqertarsuaq - Justitsministeriet om underretning om resultatet af
den undersøgelse, som jeg gik ud fra, at sagen gav Justitsministeriet
anledning
til.
I skrivelse af 20. marts 1990 modtog jeg Justitsministeriets udtalelse
i sagen. Udtalelsen vedrørte hovedsageligt spørgsmålet om disciplinære
reaktioner over for den politiassistent, der var vagthavende på tidspunktet
for
dødsfaldet. Det fremgik af udtalelsen, at den pågældende politiassistent
havde modtaget en irettesættelse.
I skrivelse af 23. april 1990 anmodede jeg herefter Justitsministeriet
om en supplerende udtalelse i sagen.
Jeg anførte følgende:
"...
Jeg har forstået, at rigspolitichefens særlige bygningskyndige
i september 1989 besøgte Grønland, hvor han besigtigede detentioner.
Til brug for mine videre overvejelser af, hvad jeg bør foretage,
og idet jeg henviser til bestemmelsen i ombudsmandslovens § 6, stk. 5,
anmoder
jeg Justitsministeriet om at fremkomme med en redegørelse,
(1)
om
hvad der er
foretaget vedrørende de bygningsmæssige forhold i detentionen i Godhavn,
(2)
Læs alt
om
hvad der er
sket - agtes foretaget - på baggrund af den bygningsagkyndiges undersøgelse
af
detentioner i Grønland; jeg anmoder i den forbindelse om at modtage
oplysninger
om, hvilke detentioner der blev besøgt, og jeg anmoder om at modtage den
rapport, som jeg går ud fra er udarbejdet. Øvrigt foreliggende materiale om
bygningsmæssige
forhold vedrørende detentioner i Grønland udbeder jeg mig tillige,
(3)
om
Justitsministeriet overvejer eller er indstillet på at overveje en revision
af
bestemmelserne af 11. april 1984 vedrørende arrester og detentioner bl.a. med
henblik på en præcisering af punkt B. 6 om tilsyn med indsatte.
..."
Jeg modtog herefter en udtalelse af 29. juni 1990 fra
Justitsministeriet tillige med et notat udfærdiget af rigspolitichefens
bygningsafdeling.
Endvidere modtog jeg billedmateriale vedrørende flere grønlandske detentioner
og et byggeprogram, som er udfærdiget for en detentionsbygning i
Egedesminde/Aasiaat. Notatet er udfærdiget efter besøg i de nedenfor nævnte
detentioner i Grønland og efter indhentede skriftlige oplysninger fra
samtlige
politidistrikter i Grønland.
Ad 1:
Justitsministeriet har i udtalelsen af 29. juni 1990 for så vidt
angår dette punkt oplyst følgende:
"Rigspolitichefen har over for Justitsministeriet oplyst,
at man har foranlediget, at radiatorerne i detentionen i Godhavn er blevet
udskiftet. De nye radiatorer er blevet forsynet med termostatregulering. Der
er endvidere blevet etableret et ventilationssystem i detentionen."
Ad 2:
Af notatet af 30. oktober 1989 fra rigspolitichefens bygningsafdeling
og det fremsendte billedmateriale fremgår følgende om forholdene i de enkelte
(eksisterende) detentioner:
Godhavn/Qeqertarsuaq:
"Detentionsafsnittet er beliggende i et støbt kælderafsnit
under politistationen.
Adgangen til afsnittet sker ad udvendig trætrappe. Den udvendige
dør er forsynet med
1,5 mm
stålplader på begge sider og med 3 stk. Rukolåse.
Døren fører ind til en lille forgang på 90x270 cm. De 2 celler
er beliggende på hver side af gangen. For enden af gangen findes et toilet
med
tørkloset. Ingen bademulighed.
Cellerne er hver på ca.
3,35
m²
- lofthøjden
203
cm.
De er ikke forsynet med vinduer, og der er ikke luftindtag
bortset fra, hvad der kan komme ind ved utætheder omkring døren.
Der er ingen form for ventilationsanlæg.
Oprindelig har der været boret ventilationshuller i væggene
mellem cellerne og gangen, men de er blevet dækket til i forbindelse med
opsætning af finérplader på væggene i cellerne.
I disse er der fastskruede træbrikse med tremmeforside og
oplukkelig liggeflade, der er sikret mod oplukning ved hængelås.
Opvarmningen sker ved pladeradiatorer anbragt liggende på gulvet
under briksene.
Efter dødsfaldet i den ene af cellerne er begge radiatorer
blevet forsynet med termostatventiler.
Som radiatorerne er placeret kan en indsat nå termostatventilen
ved at stikke en hånd ind mellem tremmerne på briksens forside.
Ingen tekniske sikkerhedsforanstaltninger og ingen bademulighed.
Forholdene må i alle henseender betegnes som dårlige.
En ændring af varmeanlægget og etablering af ventilation af hele
detentionsafsnittet er iværksat efter tilkaldelse af håndværkere."
Af det materiale, som jeg modtog med Justitsministeriets første
udtalelse i sagen, fremgik det, at det detentionslokale, hvori dødsfaldet
skete, har en længde på
238 cm,
en bredde på
140 cm
og en loftshøjde på
203 cm,
rumindholdet er således på
6,7
m³. Der er ingen vinduer i rummet, og der var på
tidspunktet for dødsfaldet ingen form for ventilation; døren slutter helt
tæt;
rummets radiator var uden termostat; regulering af radiatoren kunne ikke
foretages af en person, der er påsat håndjern. Radiatoren var på tidspunktet
for dødsfaldet indstillet til maksimal varme.
Egedesminde/Aasiaat:
"Detentionsafsnittet er sammenbygget med tjenesteboligen B.
186.
Afsnittet består af 2 celler på henholdsvis 6 og
3,5 m², et lille toilet med
tørkloset, en lille gang og et opbevaringsskab til mad, kaffemaskine m.m.
Der er ikke tilstrækkelig ventilation, ingen bademulighed, og
ingen tekniske sikkerhedsforanstaltninger.
Forholdene må i såvel bygnings- som sikkerhedsmæssig henseende
betegnes som dårlige.
Der foreligger projekt til opførelse af en ny detentionsbygning
i tilknytning til politistationen.
Vedligeholdelsen er ringe."
Af det byggeprogram, der foreligger for detentionsbygningen i
denne by, fremgår det, at der foreligger 2 forslag til byggeprogram, hvoraf
det ene "ikke (kan) anbefales". Det fremgår endvidere, at
samtaleanlæg
fra de enkelte detentionsceller til vagthavende, TV-overvågning af de enkelte
celler og cellekald, så en indsat kan tilkalde eventuel hjælp, påtænkes
etableret.
Narssak/Narsaq:
Detentionen i denne by er ikke omtalt i notatets beskrivelse af
detentionsforholdene. Derimod foreligger der billeder af detentionen.
Sukkertoppen/Maniitsoq:
"Detentionsafsnittet er sammenbygget med tjenestebolig B.
510, der for tiden er ubeboet.
Afsnittet består af 2 meget små celler, en lille forgang, et
lille toilet med tørkloset og et lille rum med håndvask og vaskemaskine.
Der er ingen ventilation eller aftræk fra cellerne.
Der er ingen sikkerhedsmæssige foranstaltninger (såsom røg/brandmelder,
kalde/samtaleanlæg el. andet).
Forholdene må såvel i bygnings- som i sikkerhedsmæssig
henseende betegnes som dårlige.
Vedligeholdelsen er i øvrigt meget ringe."
Upernavik:
Detentionen i denne by er ikke omtalt i notatets beskrivelse af
detentionsforholdene. Billeder foreligger heller ikke.
Umanak/Uummannaq:
"Detentionsafsnittet er sammenbygget med stationslederboligen
B. 133. Der er adgang såvel udefra som fra stationslederboligen. Døren udefra
er forsynet med Rukolås og fører ind til en lille mellemgang, hvorfra der i
hver ende er adgang til en celle. Fra gangen er der også adgang til et lille
toilet med tørkloset og håndvask. Der er ikke afløb fra håndvasken - vandet
opsamles i en stor spand.
Cellerne er henholdsvis 4,35 og
5,25 m². Opvarmningen sker ved
afskærmede radiatorer uden termostatsventiler.
Påsætning af termostatventiler er iværksat på stedet.
Der forefindes ikke mekanisk ventilation. Eneste frisklufttilførsel
sker gennem en 22x22 cm murstensrist i den ene celle. Over dørene fra gangen
til cellerne findes en åbning med en diameter på ca.
17 cm
(eneste cirkulationsmulighed). I
hullerne har der formentlig siddet en mindre ventilator, som er blevet
ødelagt
af de indsatte.
El-ledningerne forefindes stadig.
Ingen tekniske sikkerhedsforanstaltninger og ingen bademulighed.
Hele afsnittet trænger til en gennemgribende istandsættelse.
Forholdene må i alle henseender betegnes som dårlige."
Julianehåb/Qaqortog:
Detentionen i denne by er ikke omtalt i notatets beskrivelse af
detentionsforholdene. Billeder foreligger heller ikke.
Kangatsiak:
Detentionen i denne by er ikke omtalt i notatets beskrivelse af
detentionsforholdene. I forbindelse med beskrivelsen af politistationerne og
tjenesteboligerne omtales det, at der er tale om en detentionsbygning
indeholdende "standarddetention", kontor/op-
holdsrum med sovemulighed, et detentionsrum, et fyrrum og et
toilet med håndvask. Det fremgår endvidere, at de politimæssige opgaver
varetages
af Egedesminde politidistrikt.
Der foreligger billeder af detentionsbygningen, hvoraf det bl.a.
fremgår, at der er toilet/baderum i tilknytning til detentionslokalet.
Angmagssalik/Ammassalik:
Detentionen i denne by er ikke omtalt i notatets beskrivelse af
detentionsforholdene. Derimod foreligger der billeder af detentionslokalerne
med enkelte beskrivende bemærkninger. Heraf fremgår det bl.a., at der er 2
detentionslokaler,
og at i hvert fald det ene lokale er forsynet med udluftningsventil og kighul
i
døren.
Christianshåb/Qasigiannguit:
"Detentionsafsnittet er sammenbygget med tjenestebolig B.
152 og indeholder 2 celler af rimelig størrelse. Ventilationsanlægget var
uvirksomt, og der var problemer med varmekedlen. Håndværker tilkaldt med
henblik på afgivelse af tilbud på reparation. Tilbudet sendes til
politimesteren.
Ingen tekniske sikkerhedsforanstaltninger.
Afsnittet er i meget fin vedligeholdelsesmæssig stand.
Må betegnes som rimelig god."
Jakobshavn/Ilulissat:
"Detentionsafsnittet er beliggende i en tilbygning til
politistationen. Afsnittet indeholder 3 celler af rimelig størrelse og et
toilet med bad. Der er adgang til afsnittet såvel ude- som indefra.
Indretningen er i det væsentlige i overensstemmelse med de danske
retningslinier
og må betegnes som rimeligt tilfredsstillende i bygningsmæssig henseende.
Vedligeholdelsen er tilsvarende god.
Udsugningen var ude af drift på grund af skader forårsaget af
indsatte. Cellevinduerne er afblændet udvendig med plader (ingen lystilgang).
Hulpladerne er bevaret indvendig. Ingen luftindtag.
Det blev aftalt med stationslederen, at der snarest etableres
luftindtag i de afblændede vinduer, og at ventilationsanlægget retableres.
Ingen tekniske sikkerhedsforanstaltninger."
Holsteinsborg/Sisimiut:
"Detentionsafsnittet er placeret i selve politistationen.
Indretningen er i det væsentlige i overensstemmelse med de danske
retningslinier.
Der forefindes 4 celler af rimelig størrelse.
Der er installeret røg/brandmelder og samtaleanlæg med
forbindelse til nærliggende tjenestebolig, hvorfra detentionsgangen også er
TV-overvåget, samt til ekspeditionen og spisestuen.
Forholdene må betegnes som tilfredsstillende."
Søndre
Strømfjord/Kangerlussuaq:
"Detentionsafsnittet er sammenbygget med politistationen og
stationslederboligen.
2 celler - god standard.
Der klages over støjproblemer. Det ville derfor være ønskeligt,
at detentionen var adskilt fra den øvrige bygning (overdækket gang
imellem)."
Godthåb/Nuuk:
"Detentionsafsnittet er beliggende i forbindelse med politistationen
og indrettet efter danske retningslinier.
Varmeanlægget er forsynet med udendørs føler. Ventilationsanlægget
har indblæsning med forvarmet luft. Cellerne er forsynet
med samtaleanlæg og røg/brandmelder med
signal direkte til brandstationen og aktivering af udvendig klokke på
politigården. Detentionsgangen er TV-overvåget fra vagthavendes kontor."
Notatet fra rigspolitichefens bygningsafdeling indeholder
følgende generelle indledning til beskrivelsen af forholdene i detentionerne:
"Til forståelse af afsnittet om detentionsforholdene i
Grønland må det indledningsvis understreges, at detentionsafsnittene, hvad
enten de er beliggende i eller ved politistationerne eller i tilknytning til
en
tjenestebolig ikke blot anvendes til ophold for berusede personer, men også i
vid udstrækning til sikring af langtidsanbragte (varetægtsfængslede), idet
der
ikke findes andre steder at anbringe dem (anstalt for domfældte el. lign.).
Opholdet for sidstnævnte personkreds kan have en varighed af op
til 1 måned eller måske mere, hvilket er ensbetydende med, at man ikke kan
holde de indsatte konstant indelukket i deres celle eller, når der er tale om
længere ophold, i detentionsafsnittet. Når der er politipersonale på
stationen, vil de derfor normalt færdes frit rundt i lokalerne (dagtimerne).
Almindelige berusere holdes derimod indelukket, indtil de efter
kort tid kan løslades.
Under den stedfundne besigtigelse af detentionsafsnittene har
det kunnet konstateres, at antallet af detentionsrum (celler) i flere
tilfælde
har været for få og for små. Bl.a. er det ikke ualmindeligt, at 2 personer må
dele en celle på ca.
4 m².
Det har også måttet konstateres, at der ved indretningen af
nyere detentionsafsnit ikke er taget tilstrækkeligt hensyn til
opholdsmulighed
for de langtidsanbragte, herunder også muligheden for at kunne vaske sit tøj.
Det har ført til, at de som nævnt færdes frit på politistationen i dagtimerne
uden konstant opsyn.
Politiet i distrikterne udenfor Godthåb har lært at leve med
disse forhold, og problemet er vel også begrænset i dagtimerne, når der er
personale til stede, men i aften-og nattetimerne er tilsynet et absolut
problem
- ikke mindst, hvis detentionen er beliggende i tilknytning til en
tjenestebolig udenfor politistationen.
På politistationen i Godthåb er der døgnvagt, medens der i de
øvrige politidistrikter er hjemmevagt i aften- og nattetimerne.
Da politistyrken i distrikterne udenfor Godthåb er begrænset,
og hjemmevagten bestrides af een mand, er det vanskeligt at føre et løbende
tilsyn med de indsatte i politistationens detention.
Tilsvarende er gældende i de tilfælde, hvor detentionen er
placeret i forbindelse med en tjenestebolig. Det kan ikke forventes, at
polititjenestemanden eller dennes hustru er til stede i boligen hele døgnet
året rundt. I så tilfælde må tilsynet med de indsatte overlades til det
tjenestegørende personale, herunder hjemmevagten.
Tilsynsproblemet sammenholdt med den omstændighed, at
detentionerne på Grønland for langt de flestes vedkommende ikke er forsynet
med
røg/brandmelder - lytte/kalde/samtaleanlæg eller TV-overvåget, er et så
alvorligt sikkerhedsmæssigt problem, at der snarest må tages skridt til en
undersøgelse af, hvorledes det kan løses på en efter forholdene
tilfredsstillende måde.
Til brug herfor har Politimesteren i Grønland indhentet
skriftlige oplysninger fra samtlige politidistrikter vedrørende de
sikkerhedsmæssige
forhold, herunder tekniske installationer eller mangelen på samme.
Materialet beror hos rigspolitichefen."
Endvidere indeholder notatet følgende konklusion og henstilling:
"Konklusion:
...
Hvad angår detentionsforholdene må de i Sukkertoppen,
Egedesminde, Godhavn og Umanak betegnes som absolut utilfredsstillende,
medens
de i Godthåb er gode. I Holsteinsborg, Kangatsiak, Christianshåb og
Jakobshavn
er de rimelig gode.
I sikkerhedsmæssig henseende må forholdene - bortset fra Godthåb
og Holsteinsborg - betegnes som utilfredsstillende.
Som generel betragtning bør anføres det ønskelige i, at der på
længere sigt søges indrettet opholdsfaciliteter til de langtidsanbragte,
såfremt politiet fortsat skal have dem i sin varetægt.
Endvidere bør toilet- og badeforholdene løbende forbedres.
For at skabe større sikkerhed for de indsatte har rigspolitichefen
iværksat en gennemgang af de fra politidistrikterne indhentede oplysninger
vedrørende etablerede sikkerhedsanlæg (røg/brandmelder, samtaleanlæg m.v.)
eller
mangel på samme. Når det i løbet af nogle måneder vil være afklaret,
hvorledes
og i hvilket omfang sådanne installationer skal/kan installeres, vil
rigspolitichefen anmode Politimesteren på Grønland om at lade arbejderne
iværksætte.
Henstilling:
1.
Detentionsbyggeriet i Grønland bør søges fremmet mest muligt.
2.
Justitsministeriets prioritering af anlægsopgaver for de
nærmeste år bør tages op til fornyet vurdering. En ny detention eller en
udvidelse af den eksisterende i Godhavn bør indpasses i denne prioritering.
3.
Projektet til ny detentionsbygning i Egedesminde bør revurderes.
Afhændelse af stationslederboligen B. 615 i Sukkertoppen og erhvervelse
af en ny af samme standard som i de øvrige besøgte distrikter bør nærmere
undersøges, før en renovering iværksættes."
I udtalelsen af 29. juni 1990 har Justitsministeriet anført
følgende om de generelle forhold i de grønlandske detentioner:
"Justitsministeriet overtog pr. 1. januar 1989 bygge- og
anlægssagerne vedrørende justitsvæsenet i Grønland fra Statsministeriet,
Grønlandsdepartementet (tidligere Grønlandsministeriet). Forud herfor deltog
Justitsministeriet i anlægsplanlægningen ved at fremkomme med prioriterede
ønsker til Grønlandsministeriets/
Grønlandsdepartementets bygge- og anlægsprogram. For så vidt
angår bygge- og anlægsarbejder til brug for politiet skete dette efter samråd
med Politimesteren i Grønland og rigspolitichefen.
Ved overtagelsen af sagsområdet var en ny politikutter under
bygning og blev afleveret fra værftet i maj 1989. Endvidere var en ny
politistation med detentionsafsnit i Angmagssalik under hovedprojektering.
Projekteringen er nu afsluttet, hvorefter Justitsministeriet den 7. maj 1990
har bemyndiget Grønlands Byggevæsen til at afholde licitation.
Næst efter disse arbejder havde detentionsbyggeri i Egedesminde,
Narsaq, Sukkertoppen, Upernavik, Uumannaq og Julianehåb siden 1987 været de
højest prioriterede bygge- og anlægsarbejder.
I september 1989 besigtigede lederen af rigspolitichefens
bygningsafdeling en række bygninger og lokaler, herunder detentioner, i
Grønland. I et notat til Justitsministeriet henstillede han herefter på
baggrund af besigtigelserne, at detentionsbyggeriet i Grønland blev søgt
fremmet mest muligt. Han henstillede videre, at Justitsministeriets
prioritering af anlægsopgaver for de nærmeste år blev taget op til fornyet
vurdering, og at en ny detention eller en udvidelse af den eksisterende
detention i Godhavn måtte blive indpasset i prioriteringen. Endelig
henstillede
han, at et tidligere udarbejdet skitseprojekt til ny detentionsbygning i
Egedesminde
måtte blive revurderet.
På baggrund heraf har Justitsministeriet anmodet Grønlands
Byggevæsen om at udarbejde et byggeprogram for detentionen i Egedesminde.
Byggeprogrammet forelå i slutningen af april 1990 og er i overensstemmelse
med sædvanlig praksis sendt til udtalelse hos Politimesteren i Grønland,
rigspolitichefen og Boligministeriet, Slots- og Ejendomsstyrelsen.
Projekteringen vil blive fremmet mest muligt, og udbud og igangsættelse af
byggeriet vil ske, så snart projekteringen er tilendebragt. Udgiften er
foreløbigt anslået til ca. 2,2 mio. kr. og vil blive afholdt over
anlægskontoen
for mindre byggearbejder.
Justitsministeriet har endvidere anmodet rigspolitichefen om i
samarbejde med Politimesteren i Grønland at fremkomme med et forslag til en
revideret prioritering af de anlægsopgaver som i de kommende år følger efter
politistationen Angmagssalik og detentionsbyggeriet i Egedesminde.
Politimesteren har herefter anbefalet en prioritering, hvor opførelse af en
ny
detention i Godhavn prioriteres højst sideordnet med ny detention i
Egedesminde, hvorefter detentioner i Narsaq, Sukkertoppen, Upernavik,
Uumannaq og Julianehåb fortsat følger i nævnte rækkefølge. Rigspolitichefen
har
tiltrådt politimesterens prioriteringsforslag.
Under det halvårlige "Grønlandsmøde" mellem Justitsministeriet,
rigspolitichefen, politimesterembedet og politiets organisationer, som blev
afholdt den 17. maj 1990, tilkendegav Justitsministeriet, at man kunne
tiltræde
den af politimesteren og rigspolitichefen anbefalede prioritering.
Justitsministeriet har herefter den 21. maj 1990 anmodet
Grønlands Byggevæsen om snarest belejligt at udarbejde et byggeprogram for en
detentionstilbygning i Godhavn i samarbejde med rigspolitichefen.
Justitsministeriet har samme dag anmodet Grønlands Byggevæsen
om i samarbejde med rigspolitichefen at udarbejde byggeprogrammer for
detentionstilbygninger i Narsaq, Sukkertoppen og Upernavik på grundlag af en
tidligere udarbejdet skitse for en standarddetentionstilbygning til de
pågældende bygninger. Efter projektering af tilbygningerne vil byggerierne
blive sat i gang i takt med de bevillingsmæssige muligheder herfor.
Af hensyn til ikke at få en for lang mellemliggende periode
mellem projekteringen og igangsættelsen af byggerierne har Justitsministeriet
ikke fundet det hensigtsmæssigt allerede nu at lade projektering af
detentionstilbygninger
i Uumannaq og Julianehåb påbegynde, men medmindre ændrede forhold bevirker,
at
anlægsplanen ændres, kan dette forventes at ske inden for en overskuelig
fremtid.
Det ovenfor nævnte notat, som er udarbejdet af lederen af rigspolitichefens
bygningsafdeling, vedlægges. Endvidere vedlægges 4 billedmapper. Endelig
vedlægges et eksemplar af byggeprogrammet for ny detentionstilbygning i
Egedesminde.
Det kan tilføjes, at sager vedrørende drift, reparation og
vedligeholdelse af de bygninger, som politiet i Grønland benytter, hører
under rigspolitichefembedet. Rigspolitichefen har i den forbindelse oplyst,
at
man er i færd med at undersøge de tekniske og praktiske muligheder for
etablering af brandovervågning m.v. af de grønlandske detentioner. De særlige
grønlandske forhold, herunder politistationernes beliggenhed, distrikternes
personalemæssige forhold og rent tekniske forhold, vil imidlertid i et vist
omfang forlænge den tid, der vil gå, inden endelige løsninger kan forventes
udført.
Rigspolitichefen har endvidere oplyst, at man i samarbejde med
Politimesteren i Grønland har søgt at eliminere de værste fejl og mangler ved
detentionerne. Rigspolitiet har under et nyligt afholdt møde med Grønlands
politi drøftet en praktisk løsning på de foreliggende problemer, og der er
enighed om at fremskynde sagsbehandlingen mest muligt. I første omgang søges
problemet løst i Grønland mellem det lokale politi og hjemmehørende private
virksomheder. Viser det sig ikke muligt at løse problemerne på denne måde,
vil
tekniske eksperter fra Rigspolitiet og/eller danske virksomheder ved
besigtigelser
i Grønland søge udviklet egnede løsningsmodeller."
Ad 3:
Justitsministeriet har om dette punkt udtalt følgende:
"I anledning af Deres henvendelse har Justitsministeriet
indhentet en udtalelse fra Politimesteren i Grønland og fra rigspolitichefen
om
behovet for at revidere bestemmelserne af 11. april 1984 vedrørende arrester
og detentioner med henblik på en præcisering af pkt. B. 6 om tilsyn med
indsatte.
Politimesteren har ved skrivelse af 6. maj 1990 oplyst følgende:
"...min dagsbefaling I, nr. 45 af 11. april 1984 vedrørende
arrest-og detentionsreglement, pkt. B. 6, om tilsyn med indsatte er
udarbejdet
på baggrund af de særlige personale- og detentionsmæssige forhold og
betingelser,
der er gældende i den grønlandske politikreds.
Således er kun politistationen i Godthåb bemandet døgnet rundt.
I de øvrige distrikter varetages polititjenesten uden for almindelig
tjenestetid i form af rådighedsvagt fra politimandens private bopæl.
Flere politidistrikter har kun en eller to tjenestegørende
polititjenestemænd til døgnet rundt at varetage alle politimæssige opgaver,
herunder at føre tilsyn med detentionsanbragte berusere og arrestanter.
Supplerende kan jeg tilføje, at de grønlandske detentioner
nogle steder er opført adskilt fra politistation eller tjenestebolig.
I flere bygder er der endvidere opført detentioner, der alene
betjenes af reservepolitibetjente med civil hovedbeskæftigelse ved siden af
hvervet som reservepolitibetjent.
Det vil således adskillige steder ikke være praktisk muligt at
føre tilsyn med faste tidsintervaller, og det er min opfattelse, at det ikke
er
hensigtsmæssigt at præcisere bestemmelsen om tilsyn med indsatte, der også
fremover generelt bør gælde for samtlige tjenestesteder, uanset de
forskellige forudsætninger, der karakteriserer det enkelte distrikt.
Statistisk kan det oplyses, at der i 1989 var indsat ialt 1.949
berusere i de grønlandske detentioner, ligesom disse ialt 6.218 dage blev
anvendt til anholdte/tilbageholdte som led i kriminalretsplejen."
Rigspolitichefen har ved skrivelse af 17. maj 1990 henholdt sig
til politimesterens udtalelse.
På baggrund af de indhentede udtalelser og under hensyn til, at
politiassistenten i den konkrete sag den 11. januar 1990 modtog en
irettesættelse for tjenstlig forseelse for ikke i fornødent omfang af have
ført tilsyn, finder Justitsministeriet ikke, at det i forbindelse med en
revision af de nævnte bestemmelser om tilsyn med detentionsanbragte vil være
muligt generelt at præcisere tilsynspligten yderligere. Det er imidlertid
oplyst, at Politimesteren i Grønland efter det omhandlede dødsfald har
indskærpet over for politidistrikterne, at der skal føres fornødent tilsyn
med
de indsatte."
Jeg skal herefter udtale følgende:
"
Ad 1).
Som nævnt ovenfor har Justitsministeriet oplyst, at
rigspolitichefen har foranlediget, at radiatorerne i detentionen i Godhavn er
blevet udskiftet med radiatorer, som er forsynet med termostatregulering.
Endvidere
er der nu etableret ventilationssystem i detentionen.
Jeg har noteret mig, at de værste sikkerhedsmæssige mangler ved
detentionen i Godhavn - som var den direkte årsag til dødsfaldet i sommeren
1989 - således nu er afhjulpet.
Ad 2).
Det er uden videre klart, at forholdene i de grønlandske
detentioner - med nogle få undtagelser - er så ringe, at det må betegnes som
uforsvarligt. Det gælder i henseende til varetagelsen af de indsattes
sikkerhed, hvorved også de særlige forhold vedrørende overvågning m.v. kommer
i betragtning (jf. nærmere nedenfor under Ad 3). Det gælder endvidere i
henseende til kravet om, at lokalerne skal være tålelige at opholde sig i.
Jeg
tænker her på lokalernes størrelse, lys- og frisk-lufttilførsel, sanitære
forhold og lignende.
Det forhold, at der undertiden opholder sig flere indsatte i
det samme lokale, og det forhold, at der kan være tale om længerevarende
ophold
for varetægtsfængslede, skærper naturligvis kravene til lokalernes standard.
Rigspolitichefens retningslinier for standardindretning af
detentioner i forbindelse med nybyggeri indeholder bl.a. følgende:
"5.6. Detention.
Detentionen placeres således, at der er adgang gennem korridor
fra visitationen og til toilet med bad.
...
Cellerne skal have en rumbredde på mindst
2,1 m. Gulvfladen skal være
7 m²
og indvendigt rumfang mindst
16,1 m³.
Vinduesarealet skal svare til 10% af gulvarealet.
Gulv, loft og vægge udføres af brand- og brudsikre materialer
(beton, mur). Overfladerne skal være sammenhængende, glatte, malede og
afvaskelige. Gulvet skal have fald til afløb med sikret rist.
Døren - der forsynes med en rude af slagfast glas - placeres
således, at cellen, herunder samtlige vægge, kan holdes under observation fra
korridoren gennem ruden. Døren udføres af brand- og brudsikkert materiale og
den indvendige side beklædes med jernplade. Døren skal være udadgående.
Aflåsning sker med et enkelt udvendigt greb. Åbning foretages i to tempi. Den
indvendige side udføres uden dørhåndtag.
Vinduer anbringes efter forholdene enten over terræn eller ud
imod lyskasser. De skal være faste, uigennemsigtige og brudsikre. Skal
vinduet
kunne lukkes op, må det ske udadgående, og der må være afspærret mod rummet
med
perforeret jernplade.
Ved korridoren indrettes toiletrum med WC, håndvask, spejl,
bruser til bad og gulvafløb med sikret rist. WC-cisterne skal aktiveres uden
for toiletrummet. Der opsættes hane med særlig slangeforskruning af hensyn
til rengøring. Gulv, loft, vægge, dør og el-installationer indrettes i normal
udførelse.
Døren må dog ikke kunne låses. Varme og ventilation sammenkobles med de
tilsvarende
anlæg i den øvrige del af detentionen. Omfatter detentionen mere end 4
celler,
adskilles bad og WC.
... I detentionen installeres endvidere lytteanlæg,
røgdetektorer
og ringeanlæg...ventilation
..."
Jeg er opmærksom på, at disse retningslinier for
nybyggeri
ikke uden videre er
anvendelige som sammenligningsgrundlag ved bedømmelsen af forholdene i de
eksisterende
grønlandske detentioner.
Jeg finder imidlertid at måtte pege på, at retningslinierne - som må være
udtryk for en overordnet målsætning for standarden af detentionsbyggeri -
foreskriver en standard, der er endog meget højere, end den aktuelle standard
i de grønlandske detentioner.
Jeg går ud fra, at Justitsministeriet er enig i, at der ikke er
nogen begrundelse for, at de forhold, der bydes befolkningen i Grønland på
dette område, skal være ringere end de forhold, der bydes befolkningen i
Danmark. På grund af den meget ringe standard, som de eksisterende
grønlandske
detentioner har, må det dog formentlig accepteres, at det først er på længere
sigt, at en standard som den, der tilstræbes i Danmark, kan opnås.
Justitsministeriet har i sin udtalelse redegjort for, at
ministeriet efter indstilling fra rigspolitichefen har prioriteret
detentionsbyggeriet
i Godhavn, Egedesminde, Narssak, Sukkertoppen, Upernavik, Umanak og
Julianehåb
højest.
Denne prioritering kan ikke give mig anledning til bemærkninger.
Det er mig dog ikke muligt ud fra det foreliggende materiale at danne mig et
(fuldstændigt) indtryk af forholdene i detentionerne i Narssak, Upernavik og
Julianehåb.
Med hensyn til de øvrige detentioner viser det foreliggende
materiale, at forholdene i Christianshåb, Jakobshavn, Kangatsiak og til dels
Søndre Strømfjord er uacceptable, i hvert fald i relation til varetagelsen af
de indsattes sikkerhed. Jeg henviser herved til, at rigspolitichefens
bygningsafdeling alene har bedømt forholdene i Godthåb og Holsteinsborg som
sikkerhedsmæssigt tilfredsstillende.
De oplysninger, der foreligger om de nuværende detentionsforhold
i Angmagssalik, gør det ikke muligt for mig at danne mig et indtryk af denne
detention. Detentionen er ikke beskrevet i notatet fra rigspolitichefens
bygningsafdeling.
Justitsministeriet har imidlertid i sin udtalelse oplyst, at opførelse af en
ny detention i Angmagssalik nu er udbudt i licitation.
For så vidt angår tidsrammen, inden for hvilken detentionsforholdene
kan forventes udbedret, kan Justitsministeriets udtalelse af 29. juni 1990
vedrørende de 7 højest prioriterede detentioner, sammenfattes således:
Godhavn og Egedesminde
:
Projekteringen af den ny detention i Egedesminde vil blive fremskyndet
mest muligt. Udbud og igangsættelse af byggeriet vil ske, så snart
projekteringen
er tilendebragt. Udgifterne hertil vil blive afholdt over anlægskontoen for
mindre byggearbejder. Opførelsen af en ny detention i Godhavn prioriteres
sideordnet med en ny detention i Egedesminde. Udfærdigelse af byggeprogram
for en ny detention i Godhavn er iværksat.
Narssak, Sukkertoppen og
Upernavik:
Udarbejdelse af byggeprogram for detentionstilbygninger i disse
byer er iværksat. Efter projektering vil byggerierne blive sat i gang i takt
med de bevillingsmæssige muligheder herfor.
Umanak og Julianehåb:
Projektering af detentionstilbygninger i disse byer forventes
at ske inden for en overskuelig fremtid.
Som nævnt har jeg ikke et nærmere kendskab til forholdene i
Narssak, Upernavik og Julianehåb. På baggrund af den prioritering, som
Justitsministeriet
har foretaget, må jeg imidlertid gå ud fra, at lokalerne i disse byer har en
tilsvarende meget ringe standard, som lokalerne i Godhavn, Egedesminde,
Sukkertoppen og Umanak.
Det er herefter min opfattelse, at forholdene i de omtalte 7
detentioner er så uforsvarlige, at en udbedring af forholdene, både i
relation
til de sikkerhedsmæssige krav og i relation til kravene til lokalernes
egnethed
som opholdssted, må iværksættes omgående. Det er uacceptabelt, at der ikke
allerede nu foreligger faste planer om, at en forbedring af forholdene i f.
eks. Sukkertoppen
vil ske snarest.
For så vidt angår de øvrige detentioner fremgår det ikke af det
materiale, som jeg har modtaget, hvornår forholdene kan forventes udbedret.
Efter min opfattelse er forholdene i disse detentioner (bortset fra Godthåb,
Holsteinsborg og til dels Søndre Strømfjord) - i hvert fald i
sikkerhedsmæssig
henseende - så ringe, at en højnelse af standarden bør iværksættes hurtigst
muligt.
Jeg henleder i denne forbindelse opmærksomheden på, at der synes
at være behov for, at det indskærpes, at detentionerne skal holdes vedlige,
således at standarden ikke falder.
Justitsministeriet har i udtalelsen af 29. juni 1990 oplyst, at
en (midlertidig) afhjælpning af "de værste fejl og mangler" er
iværksat.
Jeg går ud fra, at dette bl.a. omfatter en afhjælpning af de værste
sikkerhedsmæssige problemer i alle detentioner, hvor der er behov herfor, og
at
Justitsministeriet påser, at dette arbejde skrider hurtigt frem.
På baggrund af ovenstående skal jeg anmode om - inden årets
udgang -fra Justitsministeriet at modtage en redegørelse for:
- hvornår detentionsforholdene i Godhavn, Egedesminde, Narssak,
Sukkertoppen, Umanak, Upernavik og Juliane-
håb vil være bragt op på en forsvarlig standard, og
- hvornår manglerne ved de øvrige detentioner vil være
afhjulpet.
Udover de beskrevne detentioner findes der tillige detentionslokaler
i Thule, Scoresbysund, Nanortalik, Frederikshåb, Sydprøven, Kap Dan, Kungmiut
og Narssasuak. Efter min opfattelse bør der snarest muligt tilvejebringes en
beskrivelse af forholdene også vedrørende disse detentioner.
Jeg henstiller til Justitsministeriet, at ministeriet
foranlediger en sådan redegørelse udarbejdet. Jeg anmoder om at modtage et
eksemplar af redegørelsen, så snart den foreligger og senest inden udgangen
af
april 1991.
Jeg kan oplyse, at jeg påtænker at foretage en inspektion af de
grønlandske detentioner i sommeren 1991 dels for på stedet at danne mig et
indtryk af forholdene, dels for at konstatere om de mest akutte problemer er
løst, og dels for at tage stilling til om der er forhold i øvrigt, som bør
tages op til nærmere undersøgelse.
Ad 3).
For tilsyn af detentionsanbragte spirituspåvirkede personer
gælder i Danmark rigspolitichefens kundgørelse II, nr. 55 af 24. november
1987,
der i § 17 indeholder følgende bestemmelse:
"Stationens vagthavende har ansvaret for, at der føres et
effektivt tilsyn med benyttede detentionsrum.
Stk. 2.
Tilsyn med
benyttede detentionsrum skal ske så hyppigt, som den indsattes tilstand gør
det
nødvendigt. Tilsyn skal så vidt muligt ske mindst 1 gang hver halve time.
Stk. 3.
Overvågning af
detentionsrum med tekniske hjælpemidler kan anvendes som supplement til det i
stk. 2 foreskrevne tilsyn, men kan ikke træde i stedet herfor.
Stk. 4.
Opstår der i
forbindelse med tilsynet med den tilbageholdte mistanke om, at den pågældende
er syg, skal der straks træffes foranstaltninger med henblik på
lægeundersøgelse."
For indsatte i arrester og detentionslokaler i Grønland gælder
den ovennævnte dagsbefaling I, nr. 45 af 11. april 1984, pkt. B 6, hvorefter
der skal ske tilsyn "efter behov".
Ved bedømmelsen af, hvilke regler der bør gælde med hensyn til
tilsyn i grønlandske arrester/detentioner, bør efter min opfattelse følgende
forhold tages i betragtning:
Arresterne/detentionerne er som det fremgår af det, der er
anført ovenfor - også efter udbedring af de værste mangler - for hovedpartens
vedkommende af en standard, der er væsentligt dårligere end tilsvarende
lokaler
i Danmark; det gælder både med hensyn til sikkerhed, indretning og
faciliteter. I nogle tilfælde er der flere personer, der opholder sig
samtidigt
i disse lokaler. I nogle tilfælde er lokalet beliggende helt adskilt fra
steder, hvor der opholder sig personale (uden for kontortid).
Jeg er opmærksom på, at der må tages hensyn til de særlige forhold,
der er gældende i Grønland; problemet knytter sig navnlig til steder, hvor
der
ikke er en vagttjeneste døgnet rundt fra lokaler, der er beliggende tæt ved
arrest/detentionslokalet. Der vil i disse tilfælde ikke kunne praktiseres et
tilsyn svarende til de danske regler (d.v.s. f. eks. tilsyn med anbragte
spirituspåvirkede
personer så vidt muligt 1 gang hver halve time). Også de steder, hvor
arresten/detentionslokalet
er beliggende i tilslutning til den vagthavendes bolig, vil et sådant tilsyn
vanskeligt lade sig praktisere.
De hensyn i forhold til den indsatte, der ligger bag de danske
regler om tilsyn, gør sig imidlertid gældende i mindst samme omfang i
Grønland
som i Danmark.
Jeg henstiller til Justitsministeriet - på baggrund af det jeg
har anført - at undergive spørgsmålet om regler for tilsyn m.v. med indsatte
fornyet overvejelse. Jeg bemærker i denne forbindelse, at det vel ikke er
udelukket, at reglerne kan være forskellige fra sted til sted, alt efter hvad
forholdene det enkelte sted tilsiger.
Hvilke regler og ordninger, der bør gennemføres, finder jeg ikke
at burde gå nærmere ind på. Jeg vil dog pege på, at en mere udstrakt brug af
tekniske sikkerhedsforanstaltninger, som f. eks. TV-overvågning,
tilkaldeordninger,
røgalarm og lignende, vel bør indgå i overvejelserne.
Jeg anmoder om at modtage underretning om resultatet af Justitsministeriets
overvejelser.
Jeg har fundet at burde gøre Folketingets Retsudvalg bekendt
med denne skrivelse."
I en udtalelse af 28. december 1990 anførte Justitsministeriet
følgende:
"Ved skrivelse af 23. oktober 1990... har Folketingets
Ombudsmand anmodet om en redegørelse inden årets udgang for visse forhold
vedrørende
de grønlandske detentioner.
I den anledning skal man meddele følgende vedrørende
Justitsministeriets anlægsprogram for politiet i Grønland:
Anlægsprogrammet vil blive gennemført så hurtigt, som den
bevillingsmæssige situation tillader. Da finansloven for 1991 endnu ikke er
vedtaget, er nedenstående tider til dels angivet under den forudsætning, at
der
vedtages en finanslov med et i det væsentlige uændret indhold i forhold til
det
tidligere fremsatte forslag for så vidt angår Justitsministeriets
anlægsbevillinger,
og at finansloven for 1991 ikke kommer til at indeholde afgørende ændringer i
forhold til tidligere med hensyn til Justitsministeriets anlægsbudget.
Opførelse af en politistation med detentionsafsnit i
Angmagssalik er igangsat og forventes færdig i august 1991.
Opførelsen af detentionstilbygning i Egedesminde er igangsat.
Byggeriet forventes færdigt i august 1991.
En detentionstilbygning i Godhavn er under hovedprojektering.
Byggeriet forventes færdigt i anden halvdel af 1991.
Byggeprogrammer vedrørende detentionstilbygninger i Narssak,
Sukkertoppen og Umanak er til høring hos politiet og Boligministeriet, Slots-
og Ejendomsstyrelsen. Byggerierne forventes at kunne igangsættes i anden
halvdel
af 1991, således at de kan være afsluttede i første halvdel af 1992.
Justitsministeriet har bestilt byggeprogrammer vedrørende
detentionstilbygninger i Upernavik og Julianehåb. Byggerierne forventes at
kunne igangsættes i begyndelsen af 1991 og færdiggøres senere samme år.
Med hensyn til spørgsmålet om forholdene i de eksisterende
detentioner har Justitsministeriet indhentet en udtalelse fra
rigspolitichefen,
som har meddelt, at der er udarbejdet projekt til teknisk løsning af de
sikkerhedsmæssige
problemer vedrørende brandalarmering, tilkaldeordning samt TV-overvågning.
Løsningsforslaget blev forelagt for Politimesteren i Grønland ved et møde hos
rigspolitichefembedet den 29. november 1990, hvorunder der var enighed om, at
den foreslåede løsning, der er udarbejdet under hensyn til de særlige
grønlandske
forhold, i ganske væsentlig grad vil øge sikkerheden for de
detentionsanbragte. Yderligere er lederen af Radio/Motorsektionen, hvorunder
tekniske og elektroniske installationer henhører, den 10. december 1990
afrejst til Jakobshavn og Egedesminde med det formål at skabe grundlag for
etablering af to pilotprojekter.
Med hensyn til reglerne for tilsyn mv. med de indsatte i
detentionerne kan oplyses, at Justitsministeriet har anmodet rigspolitichefen
om efter indhentet udtalelse fra Politimesteren i Grønland på ny at overveje
spørgsmålet om ændrede regler, og at rigspolitichefen har oplyst, at
politimesteren efter forhandling på det ovenfor nævnte møde den 29. november
1990 vil udarbejde udkast til regler om tilsyn mv. med detentionerne.
Justitsministeriet vil senere vende tilbage til sagen for så
vidt angår en beskrivelse af detentionslokalerne i Thule, Scoresbysund,
Nanortalik, Frederikshåb, Sydprøven, Kap Dan, Kungimut og Narssasuak."
I forlængelse heraf anførte Justitsministeriet i en udtalelse
af 1. maj 1991 følgende:
"
1. Ad beskrivelse af
yderligere detentioner:
For så vidt angår en beskrivelse af detentionslokalerne i Thule,
Scoresbysund, Nanortalik, Frederikshåb, Sydprøven, Kap Dan, Kungimiut og
Narssasuak henvises til vedlagte to af rigspolitichefembedet udarbejdede
notater af 26. marts 1991 vedrørende besigtigelse af de lokale- og
sikkerhedsmæssige forhold i detentionerne i de grønlandske politidistrikter
Julianehåb, Nanortalik, Narssaq, Upernavik og Egedesminde og af april 1991
vedrørende de lokale- og sikkerhedsmæssige forhold i detentionerne
Frederikshåb, Scoresbysund, Thule Air Base samt i de ikke politibemandede
bygder Kungmiut, Kulusuk (Kap Dan), Qaanaq og Sydprøven.
2. Ad anlægsplanen:
Sagerne følger stadig den tidsplan, der er skitseret i
skrivelsen af 28. december 1990.
3. Ad de sikkerhedsmæssige
forhold:
I fortsættelse af det i skrivelsen af 28. december 1990 anførte
kan oplyses, at repræsentanter for rigspolitichefembedet på et møde den 8.
januar d.å. over for Justitsministeriet redegjorde nærmere for de
overvågningssystemer,
embedet havde projekteret. På mødet besluttedes det, at rigspolitichefen
skulle fremkomme med en skriftlig redegørelse, hvilket skete ved
rigspolitichefens
skrivelse af 16. januar 1991, hvoraf kopi vedlægges. Som det fremgår, er der
tale om tre af hinanden uafhængige overvågningssystemer, nemlig
TV-overvågning,
lytte- og samtaleanlæg samt brandalarmeringsanlæg. Der vedlægges en tegning,
som illustrerer funktionen af de tre overvågningssystemer.
Efter Justitsministeriets opfattelse opfylder disse
overvågningssystemer på bedst mulig måde de sikkerhedsmæssige krav, der må
stilles, og ved skrivelse af 29. januar 1991 har Justitsministeriet tiltrådt,
at overvågningssystemerne etableres i overensstemmelse med rigspolitichefens
skrivelse af 16. januar 1991.
Der vedlægges notat af april 1991 udarbejdet af rigspolitichefembedet
bl.a. med en status over, hvor langt man indtil nu er nået med etableringen
af
systemerne, og en plan for det kommende arbejde. Det fremgår af notatet, at
de
første anlæg er etableret ultimo februar d.å., og at der indtil nu
udelukkende
er indhøstet positive erfaringer ved brug af udstyret. Det kan tilføjes, at
også de ovenfor under pkt. 1 nævnte to notater indeholder oplysninger om, i
hvilket omfang overvågningssystemerne vil blive etableret ved de enkelte
detentioner.
4. Ad regler for tilsyn
mv. med de indsatte i detentionerne:
Med hensyn til reglerne for tilsyn mv. med de indsatte i
detentionerne kan Justitsministeriet oplyse, at Politimesteren i Grønland har
udfærdiget et oplæg til en ny dagsbefaling vedrørende arrest- og
detentionsreglementet. I oplægget er tilsynspligtens omfang - når bortses fra
den døgnbemandede politistation i Nuuk - detaljeret fastlagt afhængig af
detentionens
beliggenhed i forhold til politistation eller tjenestebolig.
Rigspolitichefen har ved skrivelse af 29. april 1991 meddelt, at
han som udgangspunkt finder, at reglerne for tilsyn med detentionsanbragte på
den døgnbemandede politistation i Nuuk bør være i overensstemmelse med
reglerne
for andre politistationer i Danmark, jf. rigspolitichefens Kundgørelse II nr.
55 om detentionsanbringelse af spirituspåvirkede personer. På de steder, hvor
der ikke er vagttjeneste døgnet rundt fra lokaler i forbindelse med arresten
eller detentionslokalet, kan han imidlertid tilslutte sig, at reglerne
fastsættes under hensyntagen til de særlige forhold, der gør sig gældende i
Grønland. Han finder dog, at det bør overvejes at fastlægge tilsynspligten og
herunder især hyppigheden af tilsyn generelt, ligesom den efter hans
opfattelse
bør være afhængig af, om den indsatte er afsoner, anholdt for et kriminelt
forhold eller indsat på grund af beruselse. På den baggrund indstiller
rigspolitichefen, at der optages nærmere drøftelser med Politimesteren i
Grønland om den endelige fastlæggelse af tilsynspligtens omfang.
I den anledning vil Justitsministeriet nærmere drøfte
politimesterens udkast til nyt arrest- og detentionsreglement med
rigspolitichefen og Politimesteren i Grønland. Justitsministeriet vil vende
tilbage til sagen, når disse drøftelser er tilendebragt."
Jeg meddelte Justitsministeriet, at jeg havde taget det oplyste
til efterretning.
Jeg oplyste, at den bebudede inspektion af de grønlandske
detentioner ville finde sted i september måned 1991.
Lignende dokumenter
- Overfald på medindsat og overvågningsproblemer i detentionen på Københavns Hovedbanegård. Retsinformation · 3. november 2003
- Opfølgning til inspektion af arresten/detentionen i Qeqertarsuaq Retsinformation · 4. august 2015
- Disciplinær afskedigelse af polititjenestemand som følge af tyveri Retsinformation · 18. september 2001
- Disciplinær bøde. Manglende partshøring, begrundelse, bekendtgørelse. Retsinformation · 25. juni 2003
- Inspektion af arresten/detentionen i Qeqertarsuaq Retsinformation · 29. juli 2009
- Disciplinær irettesættelse. Manglende partshøring, mangelfuld begrundelse, bekendtgørelse. Retsinformation · 26. juni 2003