Forvaltningsmyndigheders vejledningspligt/pligt til at oversætte skrivelser til udlændinge
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Forvaltningsmyndigheders vejledningspligt/pligt til at
oversætte skrivelser til udlændinge
Et fagforbund
klagede over Den Sociale Ankestyrelses afgørelse af 16. oktober 1989 i A's
arbejdsskadesag. Ved afgørelsen havde ankestyrelsen tiltrådt en afgørelse af
29. november 1988 "med den af Sikringsstyrelsen givne begrundelse".
Sikringsstyrelsen (nu Arbejdsskadestyrelsen) havde den 29. november 1988
meddelt A, at styrelsen ikke kunne genoptage hans arbejdsskadesag, idet denne
var blevet henlagt ved kendelse af 19. september 1979 "p.g.a. forhold
der
skyldes skadelidte", og ved en sådan henlæggelse bortfalder krav efter
loven 3 år fra dagen for tilfældets indtræden, jf. lov om
arbejdsskadeforsikring,
§ 34, stk. 2. Styrelsen kan ikke selv dispensere fra denne frist.
Det fremgår af akterne, at A
den 15. januar 1979 var ude for en arbejdsskade. Sikringsstyrelsen blev
opmærksom på arbejdsskaden gennem et registerudskrivningskort om
dagpengeudbetaling, og styrelsen (som ikke havde modtaget en anmeldelse om
arbejdsskaden fra arbejdsgiveren) anmodede i den anledning kommunen om
oplysninger om arbejdsskaden.
Fra skadelidtes
forsikringsselskab modtog Sikringsstyrelsen en anmeldelse efter loven om
arbejdsskadeforsikring.
I den anledning skrev
Sikringsstyrelsen den 9. august 1979 til A og anmodede ham om nærmere
oplysninger om arbejdsskaden.
Efter at have rykket for svar
i sagen meddelte Sikringsstyrelsen den 19. september
1979 A, at da styrelsen var uden svar
på sin henvendelse, var sagen udgået af behandling og henlagt. Det
Læs alt
tilføjedes,
at sagen herefter kunne genoptages inden for 3 år fra dagen for tilfældets
indtræden. Herefter ville krav efter loven bortfalde, jf. lov om
arbejdsskadeforsikring, § 34, stk. 2.
Der skete herefter ikke
videre i sagen, før Sikringsstyrelsen modtog en anmeldelse af 27. april 1987
fra A's egen læge om arbejdsskaden i 1979.
Efter at have indhentet
forskellige udtalelser afviste Sikringsstyrelsen den 6. juni 1988 at behandle
sagen med den begrundelse, at anmeldelsen var for sent indgivet.
Senere blev Sikringsstyrelsen
opmærksom på den gamle sag, og i skrivelse af 29. november 1988 traf
Sikringsstyrelsen en fornyet afgørelse i sagen, dog således at afvisningen
blev
fastholdt, men nu med den begrundelse at sagen efter at være henlagt ikke
senere end 3 år efter henlæggelsen kunne genoptages af styrelsen, jf.
arbejdsskadeforsikringslovens § 34, stk. 2.
I skrivelse af 20. december
1988 klagede A's egen læge til ankestyrelsen over Sikringsstyrelsens
afgørelse
af 29. november 1988. Egen læge gjorde opmærksom på, at A, hans hustru og
nærmeste voksne familie i 1979 havde meget dårlige danskkundskaber, og alle
var
ude af stand til at forstå selv letlæselige danske breve. Familiens eneste
medlem, der var i stand til at læse dansk, var deres dengang 10-årige datter,
som ikke forstod, hvad Sikringsstyrelsens breve drejede sig om. A reagerede
derfor ikke på henvendelserne.
Egen læge oplyste videre, at
A efter arbejdsskaden var langvarigt sygemeldt, og at han siden da havde haft
rygproblemer. Han havde været forsøgt genoptrænet på revalideringsværksted,
og
der var nu søgt om førtidspension. A havde været undersøgt på ortopædisk
hospital og hos fysiurgisk speciallæge, uden at man havde kunnet bringe ham i
en sådan helbredsmæssig tilstand, at han kunne klare et arbejde. En
røntgenundersøgelse
af A's ryg i forbindelse med arbejdsskaden viste, bortset fra lumbalisation
af
første sacralhvirvel, intet abnormt, men ved efterfølgende undersøgelser,
senest i oktober 1988, fandtes afsmalning af ledbåndsskiverne mellem 4. og 5.
lændehvirvel "fuldstændigt svarende til det sted i rygsøjlen, hvor pt.'s
symptomer var lokaliseret ved skaden i 1979". For egen læge var der ikke
tvivl om, at det var overordentlig sandsynligt, at A i forbindelse med
ulykkestilfældet den 15. januar 1979 havde fået en varig rygskade, som havde
påvirket hans muligheder væsentligt for siden at få et arbejde. Samtidig
viste
røntgenundersøgelser nu, at der var kommet betydelige forandringer svarende
til det sted i ryggen, hvor arbejdsskaden var sket. Lægen anmodede derfor
ankestyrelsen
om at genoptage sagens behandling, og han oplyste, at han lå inde med
udskrivningskort, speciallægeundersøgelser og endvidere vurderinger fra
revalideringsopholdet i Århus.
Som nævnt tiltrådte
ankestyrelsen Sikringsstyrelsens afgørelse af 29. november 1988 med den af
Sikringsstyrelsen givne begrundelse.
I klagen til mig anmodede A's
fagforbund om en vurdering af, hvorvidt sagen kunne siges at have fået en
korrekt og rimelig sagsbehandling. Forbundet ønskede også en stillingtagen
til
det forhold, at sagen drejer sig om en tyrkisk familie med manglende
sproglige
forudsætninger for at forstå de tilsendte standardskrivelser. Endelig har
forbundet rejst spørgsmål om, hvorvidt der bør tages skridt til at undgå
diskrimination af medborgere, f.eks. således at
standardskrivelser/spørgeskemaer oversættes til f.eks. tyrkisk, "således
at indvandrere får den samme behandling som danskere".
I anledning af klagen har
Arbejdsskadestyrelsen i skrivelse af 18. maj 1990 bemærket, at hvis styrelsen
havde været vidende om skadelidtes manglende muligheder for at forstå/få
oversat styrelsens spørgeskema, ville styrelsen have foranlediget, at brevet
var blevet oversat til tyrkisk. Skadelidte ville dog fra
Arbejdsskadestyrelsen
- dengang Sikringsstyrelsen - have kunnet få den fornødne hjælp til at
besvare
forespørgslen, hvis han havde rettet henvendelse til styrelsen.
Ankestyrelsen har henholdt
sig til Arbejdsskadestyrelsens udtalelse af 18. maj 1990 samt til sin
afgørelse
af 16. oktober 1989.
Efter min gennemgang af sagen
udtalte jeg følgende i en skrivelse til Den Sociale Ankestyrelse:
"Efter
forvaltningsloven, som trådte i kraft den 1. januar 1987, har myndighederne
en
vejlednings- og bistandspligt over for personer, der retter henvendelse om
spørgsmål inden for myndighedens sagsområde, jf. § 7, stk. 1.
Ifølge Justitsministeriets
vejledning om forvaltningsloven, pkt. 32, må det antages at følge af
bestemmelsen om vejledningspligten og den almindelige forvaltningsretlige
grundsætning om forvaltningers undersøgelsespligt, at forvaltningsmyndigheder
i
almindelighed må sikre sig, at de er i stand til at forstå og blive forstået
af
udlændinge, der retter henvendelse om sager, der skal tages under behandling
af
myndighederne. Efter omstændighederne må myndighederne således om fornødent
stille tolke- og oversættelsesbistand til rådighed for den pågældende.
Forvaltningsloven var ikke
trådt i kraft i 1979, da Sikringsstyrelsen første gang blev bekendt med (A's)
arbejdsskade. Imidlertid må det som nævnt antages, at der også efter
almindelige forvaltningsretlige grundsætninger påhviler myndighederne en vis
forpligtelse til at sikre sig, at de bliver forstået af udlændinge.
Når det gælder ydelser efter
arbejdsskadeforsikringsloven, kommer der det særlige forhold i betragtning,
at
initiativet til sagens rejsning normalt ikke tages af den berettigede.
Det forhold, at den eventuelt
berettigede således ikke nødvendigvis har kendskab til, at en sag verserer,
taler efter min opfattelse med yderligere vægt for, at myndighederne må sikre
sig, at de bliver forstået, når de henvender sig til en udlænding.
Arbejdsskadestyrelsen har
selv bemærket, at hvis styrelsen havde været vidende om skadelidtes manglende
muligheder for at forstå/få oversat styrelsens spørgeskema, ville styrelsen
have foranlediget, at brevet var blevet oversat til tyrkisk.
Efter min opfattelse burde
Arbejdsskadestyrelsen, da den ikke fik nogen reaktion på sine henvendelser
til
en person med et åbenbart udenlandsk klingende navn, af egen drift have
undersøgt, om den pågældende havde mulighed for at forstå/få oversat
styrelsens henvendelser. (Dette kunne formentlig have været gjort ved
henvendelse
til den pågældendes bopælskommune, som havde behandlet dagpengesagen).
Ved sin passivitet har
styrelsen efter min opfattelse begået en vejledningsfejl. Jeg kan på den
baggrund ikke være enig i, at afgørelse om tilkendelse af ydelse efter
arbejdsskadeforsikringsloven ikke har kunnet træffes på grund af forhold, der
(i det væsentlige) skyldtes skadelidte - og jeg finder derfor heller ikke, at
Arbejdsskadestyrelsen og Den Sociale Ankestyrelse kunne afvise at genoptage
behandlingen af sagen i henhold til arbejdsskadeforsikringslovens § 34, stk.
2.
Det følger af almindelige
forvaltningsretlige principper, at manglende eller mangelfuld vejledning
efter
omstændighederne bør tillægges den retlige virkning, at den pågældende
stilles
på den måde, som behørig vejledning ville have medført. Jeg henviser herved
bl.a. til Folketingets Ombudsmands beretning, 1989, side 21 og side 168 ff,
til
Jon Andersen, Juristen, 1990, side 311 ff, samt til Jens Vedsted-Hansen i
Nyhedsbrev for Social- og Sundhedssektor nr. 2/1991, side 16-19. I artiklerne
er der nærmere redegjort for praksis på området.
På baggrund af det anførte
henstiller jeg derfor til Den Sociale Ankestyrelse, at styrelsen genoptager
sagen til fornyet behandling med henblik på, at der nu kan meddeles (A) en
afgørelse i realiteten.
Det tilføjes, at jeg ikke har
fundet anledning til at komme nærmere ind på, om andre grunde kunne tale for,
at styrelsen ikke i 1979 burde have afsluttet sagen som sket. Jeg henviser
herved til, at jeg i en undersøgelse af 105 erhvervssygdomssager i
Arbejdsskadestyrelsen vil fremkomme med nogle mere indgående bemærkninger om
styrelsens henlæggelsespraksis.
Jeg udbeder mig underretning
om ankestyrelsens fornyede afgørelse."
Lignende dokumenter
- Arbejdsgiveres klageberettigelse i forhold til Arbejds skadestyrelsens afgørelser om anerkendelse af arbejds skader. Retsinformation · 3. november 2003
- Bevisbedømmelse efter arbejdsskadeforsikringslovens § 13. Begrundelse. Retsinformation · 25. juni 2003
- 2006-0008068 - klage afvist, da Finanstilsynets skrivelse ikke kunne anses som en afgørelse i forhold til klager (08. januar 2007) Klagenævn (Nævnenes Hus) · 8. januar 2007
- A.A.7.4.1 Vejledningspligt Den juridiske vejledning · 1. juli 2026
- B. Undersøgelse angående 105 erhvervssygdomssager fra Arbejdsskadestyrelsen Retsinformation · 6. november 2003
- Fradrag for udgifter til advokatbistand i klagerens arbejdsskadesag Landsskatteretten · 18. februar 2010