Spring til indhold

Retsinformation

Dansk fremmedpas. Krav til ansøger om dokumentation. Officialprincippet

FOU nr 1996.119UdtalelserFolketinget23. juni 2003

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Dansk fremmedpas. Krav til ansøger om dokumentation.

Officialprincippet

En advokat (B) klagede på

vegne af en jugoslav med dansk opholdstilladelse (A) over at

Indenrigsministeriet afslog A's ansøgning om dansk fremmedpas.

I anledning af klagen udtalte

Udlændingestyrelsen den 29. april 1996 følgende:

"...

Udlændingestyrelsen (skal)

herved oplyse, at (A) indrejste til Danmark den 04.01.1993, hvorefter han ved

henvendelse til de danske myndigheder indgav ansøgning om asyl her i landet.

Den 28.04.1993 indgik (A)

ægteskab med en dansk statsborger, på hvilket grundlag han den 16.08.1993

blev

meddelt opholdstilladelse med henblik på varigt ophold efter udlændingelovens

§

9, stk. 1, nr. 2.

Den 07.07.1993 frafaldt (A)

sin ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7.

Den 31.08.1993 indgav (A)

ansøgning om rejselegitimation med henvisning til, at han ikke havde mulighed

for ved sit hjemlands myndigheder at få udstedt pas, idet han ikke havde

aftjent sin værnepligt.

Ved brev af 03.11.1993

anmodede styrelsen (A) om at fremsende skriftlig dokumentation for, at han

ikke

kunne få udstedt nationalitetspas ved sit hjemlands herboende repræsentation.

Den 02.03.1994 indgav (A)

påny ansøgning om rejselegitimation for udlændinge, i hvilken forbindelse han

oplyste, at det ikke var muligt at opnå den ønskede dokumentation, idet den

Læs alt

jugoslaviske ambassade over for ham havde tilkendegivet, at man ikke ville

udstede sådanne erklæringer.

Ved brev af 14.03.1994

meddelte styrelsen (A) afslag på ansøgningen om rejselegitimation, idet han

ikke havde fremlagt dokumentation for ikke at kunne få udstedt

nationalitetspas.

Ved forkyndelsen den

21.03.1994 klagede (A) over den trufne afgørelse til Indenrigsministeriet,

der

ved brev af 04.05.1994 stadfæstede afgørelsen med samme begrundelse som

styrelsen.

Den 25.07.1994 indgav (A)

atter ansøgning om rejselegitimation, idet ansøgningen var vedlagt brev fra

den

jugoslaviske ambassade, hvoraf det angiveligt skulle fremgå, at ambassaden

ikke

ville udstede nationalitetspas til den pågældende på grund af manglende

aftjening af værnepligt.

Ved brev af 27.02.1995

meddelte styrelsen (A), at hans ansøgning ikke kunne imødekommes, idet det

ikke

fremgik af det fremlagte brev, at det vedrørte ham. Styrelsen fandt det

herefter fortsat ikke godtgjort, at (A) ikke ved henvendelse til den

jugoslaviske ambassade ville kunne få udstedt nationalitetspas.

Den 28.04.1995 fremsendte

advokat (B) på (A)'s vegne kopi af brev af 16.03.1995 til den jugoslaviske

ambassade, idet advokat (B) oplyste, at det ikke havde været muligt at formå

ambassaden til at besvare henvendelser om udstedelse af nationalitetspas til

(A).

Ved brev af 22.05.1995

oplyste advokat (B) endvidere, at (A)'s ægtefælle ved telefonisk henvendelse

til den jugoslaviske ambassade havde fået oplyst, at der ikke kunne udstedes

nationalitetspas til (A), idet denne havde ansøgt om asyl her i landet.

Styrelsen meddelte herefter

den 28.08.1995 (A) afslag på ansøgningen om rejselegitimation, idet man

henviste til, at denne ikke havde været i stand til at fremlægge skriftlig

dokumentation for, at han ikke kunne opnå nationalitetspas.

Ved brev af 11.09.1995 påklagede

advokat (B) på (A)'s vegne denne afgørelse til Indenrigsministeriet, der den

16.02.1996 stadfæstede afgørelsen med henvisning til styrelsens begrundelse

herfor.

Styrelsen skal herefter

oplyse, at man fortsat kan henholde sig til sin afgørelse af 28.08.1995.

Der henvises herved til, at

det efter styrelsens faste praksis er en forudsætning for at imødekomme en

ansøgning om rejselegitimation for udlændinge, at der fremlægges skriftlig

dokumentation for, at ansøgeren ikke er i stand til at skaffe sig pas eller

anden rejselegitimation.

Idet (A) ikke har været i

stand til at fremlægge dokumentation for, at det ved henvendelse til den

jugoslaviske ambassade i København eller direkte til de pasudstedende

myndigheder i Jugoslavien ikke er muligt at få udstedt nationalitetspas,

finder

styrelsen således ikke grundlag for at ændre afgørelsen af 28.08.1995.

..."

Det fremgik af sagens akter

at A havde forsøgt at fremme sagen om rejselegitimation fra de jugoslaviske

myndigheder på følgende måde:

I ansøgning om rejselegitimation

modtaget i Direktoratet for Udlændinge den 3. marts 1994 oplyste A at han

ikke

havde aftjent værnepligt. Han oplyste at han havde talt med ambassaden, men

havde fået oplyst at de ikke giver dokumentation. (Jeg har forstået denne

oplysning således at ambassaden efter A's oplysning ikke gav skriftligt

afslag

på ansøgninger om rejselegitimation). Ved forkyndelsen af direktoratets

afslag den 21. marts 1994 oplyste A at man ikke havde kunnet formå ambassaden

til at give skriftligt svar på forespørgsler.

Den 28. juli 1994 modtog

Direktoratet for Udlændinge A's nye ansøgning om rejselegitimation. Som

begrundelse for at han ikke kunne få nationalitetspas, henviste han til at

han

ikke havde aftjent værnepligt. A vedlagde et brev af 5. juli 1994 fra den

jugoslaviske republik. (Jeg formodede at brevet er skrevet på serbokroatisk).

Ifølge et håndskrevet notat i sagen står der i dette brev at ambassaden ikke

vil udstede pas idet A i hjemlandet ikke havde arbejde og ikke var under

uddannelse. A kunne få pas hvis han ville rejse tilbage til Jugoslavien.

Der er i sagen også et notat

af 16. december 1994 om en telefonsamtale som en medarbejder i Direktoratet

for Udlændinge har haft med en medarbejder på den jugoslaviske ambassade som

stod som underskriver på brevet fra ambassaden. Ifølge dette notat oplyste

ambassaden at man ikke, i hvert fald ikke officielt, skriver til folk om

muligheden for at få pas. Direktoratets medarbejder opfattede i øvrigt på

baggrund af samtalen at ambassaden alene er et ekspeditionskontor for

pasansøgninger. Det meste ambassaden oplyser når der indgives pasanmodninger,

er vedrørende sagsbehandlingstiden. Ambassademedarbejderen kunne ikke afvise

at

en af hans medarbejdere havde skrevet et sådant brev på eget initiativ, men

ham

bekendt var der ikke udgået breve fra ambassaden med afslag på pasanmodning.

Den 28. april 1995 sendte A's

advokat, advokat B, til Direktoratet for Udlændinge kopi af et brev af 16.

marts 1995 fra ham til den jugoslaviske ambassade. I brevet til ambassaden

skrev advokaten følgende:

"Som advokat for (A),

der er jugoslavisk statsborger og nu er bosiddende i Danmark, efter at have

indgået ægteskab med dansk statsborger, skal jeg herved tillade mig at ansøge

om, at der udstedes nationalitetspas til min klient.

Jeg tillader mig at vedlægge

bekræftede kopi af fødselsattest, idet jeg endvidere vedlægger ansøgning i 2

eksemplarer underskrevet af min klient samt 2 pasfotos i sort/hvidt.

Endvidere

vedlægges bekræftet kopi af erklæring fra arbejdsgiver samt kopi af min

klients opholds- og arbejdstilladelse, hvoraf hans personnummer fremgår.

Jeg skal oplyse, at min

klient ankom til Danmark uden pas, som han ikke medbragte på grund af

problemerne i Deres land. Af hensyn til min klients 'bevægelighed' er det

nødvendigt med udstedelse af passet, hvorfor dette venligst snarest bedes

fremsendt.

Måtte De ønske yderligere

oplysninger, er jeg til tjeneste, idet eventuelt gebyr for udstedelsen bedes

oplyst."

Advokaten oplyste at han

havde rykket for svar den 4. april 1995, men ikke havde fået svar. Derfor bad

han om at der nu blev udstedt dansk fremmedpas til A.

Den 22. maj 1995 oplyste

advokaten i et brev til Direktoratet for Udlændinge at A's ægtefælle

telefonisk

havde været i forbindelse med den jugoslaviske ambassade. Ambassaden havde

meddelt hende at advokatens brev af 16. marts 1995 ikke ville blive besvaret,

og at nationalitetspas ikke ville blive udstedt da A havde ansøgt om asyl.

Under en telefonsamtale den

21. juni 1995 mellem A's ægtefælle og en medarbejder i Direktoratet for

Udlændinge spurgte ægtefællen til ansøgningen om fremmedpas. Under

telefonsamtalen gentog ægtefællen de ovenfor nævnte oplysninger fra

ambassaden,

og medarbejderen i direktoratet lovede at overveje sagen.

Advokat B opfordrede i sin

klage af 11. september 1995 over Direktoratet for Udlændinges afslag

Indenrigsministeriet til selv at rette henvendelse til den jugoslaviske

ambassade for ad denne vej at få A's fremstilling verificeret.

I Indenrigsministeriets

afslag af 16. februar 1996 skrev ministeriet følgende:

"Efter

udlændingebekendtgørelsen § 6, stk. 2, udstedes dansk fremmedpas til

udlændinge, der har tidsubegrænset opholdstilladelse eller opholdstilladelse

i

medfør af udlændingelovens § 7 og 8, såfremt udlændingen ikke er i stand til

at

skaffe pas eller anden rejselegitimation og ikke er berettiget til dansk

rejsedokument for flygtninge. Til andre udlændinge kan dansk fremmedpas

udstedes under tilsvarende betingelser.

I den anledning skal man

meddele, at Indenrigsministeriet efter en gennemgang af sagen ikke finder

grundlag for at ændre Direktoratet for Udlændinges afgørelse af 28. august

1995.

Indenrigsministeriet kan i

den forbindelse tiltræde Direktoratet for Udlændinges begrundelse for

afgørelsen. Indenrigsministeriet har i den forbindelse lagt vægt på, at der

fortsat ikke foreligger skriftlig dokumentation for, at Deres klient ikke vil

kunne få udstedt gyldigt nationalitetspas.

Det, De har anført i Deres

brev af 11. september 1995, kan efter Indenrigsministeriets opfattelse ikke

føre til et andet resultat."

I en skrivelse til

Indenrigsministeriet skrev jeg følgende:

"På baggrund af dette

sagsforløb beder jeg Indenrigsministeriet om at udtale sig om myndighedernes

erfaringer og oplysninger med hensyn til mulighederne for statsborgere fra

det

tidligere Jugoslavien for at få udstedt nationalitetspas. Herunder beder jeg

om

myndighedernes erfaringer og oplysninger om mulighederne for at fremlægge

skriftlig dokumentation for at det ved henvendelse til den jugoslaviske

ambassade i København eller direkte til de pasudstedende myndigheder i

Jugoslavien ikke har været muligt at få udstedt nationalitetspas. Jeg

henviser

herved til den nuværende situation i det tidligere Jugoslavien.

Jeg beder om at

Indenrigsministeriet forinden indhenter Udlændingestyrelsens udtalelse om

disse

spørgsmål.

..."

Lignende dokumenter