Dansk fremmedpas. Krav til ansøger om dokumentation. Officialprincippet
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Dansk fremmedpas. Krav til ansøger om dokumentation.
Officialprincippet
En advokat (B) klagede på
vegne af en jugoslav med dansk opholdstilladelse (A) over at
Indenrigsministeriet afslog A's ansøgning om dansk fremmedpas.
I anledning af klagen udtalte
Udlændingestyrelsen den 29. april 1996 følgende:
"...
Udlændingestyrelsen (skal)
herved oplyse, at (A) indrejste til Danmark den 04.01.1993, hvorefter han ved
henvendelse til de danske myndigheder indgav ansøgning om asyl her i landet.
Den 28.04.1993 indgik (A)
ægteskab med en dansk statsborger, på hvilket grundlag han den 16.08.1993
blev
meddelt opholdstilladelse med henblik på varigt ophold efter udlændingelovens
§
9, stk. 1, nr. 2.
Den 07.07.1993 frafaldt (A)
sin ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7.
Den 31.08.1993 indgav (A)
ansøgning om rejselegitimation med henvisning til, at han ikke havde mulighed
for ved sit hjemlands myndigheder at få udstedt pas, idet han ikke havde
aftjent sin værnepligt.
Ved brev af 03.11.1993
anmodede styrelsen (A) om at fremsende skriftlig dokumentation for, at han
ikke
kunne få udstedt nationalitetspas ved sit hjemlands herboende repræsentation.
Den 02.03.1994 indgav (A)
påny ansøgning om rejselegitimation for udlændinge, i hvilken forbindelse han
oplyste, at det ikke var muligt at opnå den ønskede dokumentation, idet den
Læs alt
jugoslaviske ambassade over for ham havde tilkendegivet, at man ikke ville
udstede sådanne erklæringer.
Ved brev af 14.03.1994
meddelte styrelsen (A) afslag på ansøgningen om rejselegitimation, idet han
ikke havde fremlagt dokumentation for ikke at kunne få udstedt
nationalitetspas.
Ved forkyndelsen den
21.03.1994 klagede (A) over den trufne afgørelse til Indenrigsministeriet,
der
ved brev af 04.05.1994 stadfæstede afgørelsen med samme begrundelse som
styrelsen.
Den 25.07.1994 indgav (A)
atter ansøgning om rejselegitimation, idet ansøgningen var vedlagt brev fra
den
jugoslaviske ambassade, hvoraf det angiveligt skulle fremgå, at ambassaden
ikke
ville udstede nationalitetspas til den pågældende på grund af manglende
aftjening af værnepligt.
Ved brev af 27.02.1995
meddelte styrelsen (A), at hans ansøgning ikke kunne imødekommes, idet det
ikke
fremgik af det fremlagte brev, at det vedrørte ham. Styrelsen fandt det
herefter fortsat ikke godtgjort, at (A) ikke ved henvendelse til den
jugoslaviske ambassade ville kunne få udstedt nationalitetspas.
Den 28.04.1995 fremsendte
advokat (B) på (A)'s vegne kopi af brev af 16.03.1995 til den jugoslaviske
ambassade, idet advokat (B) oplyste, at det ikke havde været muligt at formå
ambassaden til at besvare henvendelser om udstedelse af nationalitetspas til
(A).
Ved brev af 22.05.1995
oplyste advokat (B) endvidere, at (A)'s ægtefælle ved telefonisk henvendelse
til den jugoslaviske ambassade havde fået oplyst, at der ikke kunne udstedes
nationalitetspas til (A), idet denne havde ansøgt om asyl her i landet.
Styrelsen meddelte herefter
den 28.08.1995 (A) afslag på ansøgningen om rejselegitimation, idet man
henviste til, at denne ikke havde været i stand til at fremlægge skriftlig
dokumentation for, at han ikke kunne opnå nationalitetspas.
Ved brev af 11.09.1995 påklagede
advokat (B) på (A)'s vegne denne afgørelse til Indenrigsministeriet, der den
16.02.1996 stadfæstede afgørelsen med henvisning til styrelsens begrundelse
herfor.
Styrelsen skal herefter
oplyse, at man fortsat kan henholde sig til sin afgørelse af 28.08.1995.
Der henvises herved til, at
det efter styrelsens faste praksis er en forudsætning for at imødekomme en
ansøgning om rejselegitimation for udlændinge, at der fremlægges skriftlig
dokumentation for, at ansøgeren ikke er i stand til at skaffe sig pas eller
anden rejselegitimation.
Idet (A) ikke har været i
stand til at fremlægge dokumentation for, at det ved henvendelse til den
jugoslaviske ambassade i København eller direkte til de pasudstedende
myndigheder i Jugoslavien ikke er muligt at få udstedt nationalitetspas,
finder
styrelsen således ikke grundlag for at ændre afgørelsen af 28.08.1995.
..."
Det fremgik af sagens akter
at A havde forsøgt at fremme sagen om rejselegitimation fra de jugoslaviske
myndigheder på følgende måde:
I ansøgning om rejselegitimation
modtaget i Direktoratet for Udlændinge den 3. marts 1994 oplyste A at han
ikke
havde aftjent værnepligt. Han oplyste at han havde talt med ambassaden, men
havde fået oplyst at de ikke giver dokumentation. (Jeg har forstået denne
oplysning således at ambassaden efter A's oplysning ikke gav skriftligt
afslag
på ansøgninger om rejselegitimation). Ved forkyndelsen af direktoratets
afslag den 21. marts 1994 oplyste A at man ikke havde kunnet formå ambassaden
til at give skriftligt svar på forespørgsler.
Den 28. juli 1994 modtog
Direktoratet for Udlændinge A's nye ansøgning om rejselegitimation. Som
begrundelse for at han ikke kunne få nationalitetspas, henviste han til at
han
ikke havde aftjent værnepligt. A vedlagde et brev af 5. juli 1994 fra den
jugoslaviske republik. (Jeg formodede at brevet er skrevet på serbokroatisk).
Ifølge et håndskrevet notat i sagen står der i dette brev at ambassaden ikke
vil udstede pas idet A i hjemlandet ikke havde arbejde og ikke var under
uddannelse. A kunne få pas hvis han ville rejse tilbage til Jugoslavien.
Der er i sagen også et notat
af 16. december 1994 om en telefonsamtale som en medarbejder i Direktoratet
for Udlændinge har haft med en medarbejder på den jugoslaviske ambassade som
stod som underskriver på brevet fra ambassaden. Ifølge dette notat oplyste
ambassaden at man ikke, i hvert fald ikke officielt, skriver til folk om
muligheden for at få pas. Direktoratets medarbejder opfattede i øvrigt på
baggrund af samtalen at ambassaden alene er et ekspeditionskontor for
pasansøgninger. Det meste ambassaden oplyser når der indgives pasanmodninger,
er vedrørende sagsbehandlingstiden. Ambassademedarbejderen kunne ikke afvise
at
en af hans medarbejdere havde skrevet et sådant brev på eget initiativ, men
ham
bekendt var der ikke udgået breve fra ambassaden med afslag på pasanmodning.
Den 28. april 1995 sendte A's
advokat, advokat B, til Direktoratet for Udlændinge kopi af et brev af 16.
marts 1995 fra ham til den jugoslaviske ambassade. I brevet til ambassaden
skrev advokaten følgende:
"Som advokat for (A),
der er jugoslavisk statsborger og nu er bosiddende i Danmark, efter at have
indgået ægteskab med dansk statsborger, skal jeg herved tillade mig at ansøge
om, at der udstedes nationalitetspas til min klient.
Jeg tillader mig at vedlægge
bekræftede kopi af fødselsattest, idet jeg endvidere vedlægger ansøgning i 2
eksemplarer underskrevet af min klient samt 2 pasfotos i sort/hvidt.
Endvidere
vedlægges bekræftet kopi af erklæring fra arbejdsgiver samt kopi af min
klients opholds- og arbejdstilladelse, hvoraf hans personnummer fremgår.
Jeg skal oplyse, at min
klient ankom til Danmark uden pas, som han ikke medbragte på grund af
problemerne i Deres land. Af hensyn til min klients 'bevægelighed' er det
nødvendigt med udstedelse af passet, hvorfor dette venligst snarest bedes
fremsendt.
Måtte De ønske yderligere
oplysninger, er jeg til tjeneste, idet eventuelt gebyr for udstedelsen bedes
oplyst."
Advokaten oplyste at han
havde rykket for svar den 4. april 1995, men ikke havde fået svar. Derfor bad
han om at der nu blev udstedt dansk fremmedpas til A.
Den 22. maj 1995 oplyste
advokaten i et brev til Direktoratet for Udlændinge at A's ægtefælle
telefonisk
havde været i forbindelse med den jugoslaviske ambassade. Ambassaden havde
meddelt hende at advokatens brev af 16. marts 1995 ikke ville blive besvaret,
og at nationalitetspas ikke ville blive udstedt da A havde ansøgt om asyl.
Under en telefonsamtale den
21. juni 1995 mellem A's ægtefælle og en medarbejder i Direktoratet for
Udlændinge spurgte ægtefællen til ansøgningen om fremmedpas. Under
telefonsamtalen gentog ægtefællen de ovenfor nævnte oplysninger fra
ambassaden,
og medarbejderen i direktoratet lovede at overveje sagen.
Advokat B opfordrede i sin
klage af 11. september 1995 over Direktoratet for Udlændinges afslag
Indenrigsministeriet til selv at rette henvendelse til den jugoslaviske
ambassade for ad denne vej at få A's fremstilling verificeret.
I Indenrigsministeriets
afslag af 16. februar 1996 skrev ministeriet følgende:
"Efter
udlændingebekendtgørelsen § 6, stk. 2, udstedes dansk fremmedpas til
udlændinge, der har tidsubegrænset opholdstilladelse eller opholdstilladelse
i
medfør af udlændingelovens § 7 og 8, såfremt udlændingen ikke er i stand til
at
skaffe pas eller anden rejselegitimation og ikke er berettiget til dansk
rejsedokument for flygtninge. Til andre udlændinge kan dansk fremmedpas
udstedes under tilsvarende betingelser.
I den anledning skal man
meddele, at Indenrigsministeriet efter en gennemgang af sagen ikke finder
grundlag for at ændre Direktoratet for Udlændinges afgørelse af 28. august
1995.
Indenrigsministeriet kan i
den forbindelse tiltræde Direktoratet for Udlændinges begrundelse for
afgørelsen. Indenrigsministeriet har i den forbindelse lagt vægt på, at der
fortsat ikke foreligger skriftlig dokumentation for, at Deres klient ikke vil
kunne få udstedt gyldigt nationalitetspas.
Det, De har anført i Deres
brev af 11. september 1995, kan efter Indenrigsministeriets opfattelse ikke
føre til et andet resultat."
I en skrivelse til
Indenrigsministeriet skrev jeg følgende:
"På baggrund af dette
sagsforløb beder jeg Indenrigsministeriet om at udtale sig om myndighedernes
erfaringer og oplysninger med hensyn til mulighederne for statsborgere fra
det
tidligere Jugoslavien for at få udstedt nationalitetspas. Herunder beder jeg
om
myndighedernes erfaringer og oplysninger om mulighederne for at fremlægge
skriftlig dokumentation for at det ved henvendelse til den jugoslaviske
ambassade i København eller direkte til de pasudstedende myndigheder i
Jugoslavien ikke har været muligt at få udstedt nationalitetspas. Jeg
henviser
herved til den nuværende situation i det tidligere Jugoslavien.
Jeg beder om at
Indenrigsministeriet forinden indhenter Udlændingestyrelsens udtalelse om
disse
spørgsmål.
..."
Lignende dokumenter
- Genoptagelse. Officialprincippet Retsinformation · 18. september 2001
- Spørgsmål om genoptagelse af klagerens skatteansættelser med henblik på godkendelse af personfradrag Landsskatteretten · 6. september 2011
- Forslag til afgørelse fra generaladvokat G. Pitruzzella fremsat den 8. september 2022. — X mod Udlændingenævnet. EU-domme · 8. september 2022
- Opholdstilladelse for uledsaget flygtningebarn efter udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 4 Retsinformation · 2. oktober 2002
- Forslag til afgørelse fra generaladvokat G. Pitruzzella fremsat den 14. marts 2019. — A mod Udlændinge- og Integrationsministeriet. EU-domme · 14. marts 2019
- Udlændingenævnets afgørelse af 2. april 2014 – Ægtefællesammenføring – Nægtelse af forlængelse – Genoplivelse af betingelserne for opholdstilladelse Retsinformation · 10. september 2014