Overflytning af en lærer på en kommuneskole til en anden skole i kommunen. Afgørelsesbegrebet. Partshøring.
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Overflytning af en lærer på en kommuneskole til en anden
skole i kommunen. Afgørelsesbegrebet. Partshøring.
A, der var lærer på en
kommuneskole, klagede over, at hun uansøgt var blevet overflyttet til en
anden
skole i kommunen.
Det fremgik af de
foreliggende oplysninger, at A efter at have været tjenestemandsansat
overlærer
i 34 år ved Y skole ved skrivelse af 26. marts 1991 fik meddelelse om, at hun
i
skoleåret 91/92 var udpeget som overtallig og derfor skulle flyttes til en
anden skole i K Kommune. I skrivelsen anførte skoleinspektøren bl.a.
følgende:
"...
Du er i skoleåret 91/92
udpeget som overtallig.
Vil du godt læse dette og
derefter tale med mig.
Det har været et af de
sværeste valg i min tid på (Y) skole.
Vi ved alle at (K) Byråd har
bestemt at SIFU ikke eksisterer, og at SIFU derfor ikke må anvendes direkte.
På
skolen er der to der går af ved naturlig afgang (...). Vi har en vikar der
forlader os. Resten af personalet er tjenestemænd.
På skolen har vi undersøgt om
der er nogen der frivilligt ville lade sig forflytte - ingen ønsker dette.
Med hensyn til udpegningen
har jeg anlagt den betragtning, at fag og funktioner skal kunne dækkes på
Læs alt
kort
og på langt sigt og anvendt de af bestyrelsen vedtagne
fagfordelingsprincipper.
Bestyrelsen har vægtet
klasselærerfunktionen meget højt - dog er ingen klasselærer fredet, idet der
altid kan findes et sted/tidspunkt at udskifte en sådan. Det har imidlertid
netop i år været meget, meget svært at pege på en oplagt mulighed.
Nogle kolleger er beskyttet
mod forflyttelse, fordi de er valgt til forskellige tillidsposter
(Sikkerhedsrepr. SU, TR, og suppleanter herfor). Et par kolleger blev
overflyttet sidste år og bør derfor ikke i år indgå i mulighederne. Til sidst
er der meget få tilbage, hvor der er reel mulighed for overflyttelse. Derfor
var det oplagt, at et af de områder der gav en mulighed var støttecentret.
Timetallet har været kraftigt nedskåret gennem årene, i år er der bevilget
66,38 løntimer i 91/92 55 løntimer.
I støttecentret har der været
en ophobning af folk til at varetage denne funktion. Så selv om du er meget
kvalificeret har jeg ikke kunnet bruge det i denne situation, da der i
støttecentret ikke var mange der kunne overflyttes.
Jeg besluttede at det skulle
være en fra støttecentret og det blev altså dig.
..."
A meldte sig herefter syg.
I skrivelse af 27. marts 1991
bad hun om oplysning om hvem fra støttecentret, der ikke kunne overflyttes,
og
hvorfor valget var faldet på hende.
Skoleinspektøren svarede, at
enhver lærer principielt kunne overflyttes, men at vurderinger ud fra fag- og
funktionsdækning og skolebestyrelsens fagfordelingsprincipper havde ført til
udpegningen. Han vedlagde en meget fin udtalelse om A vedrørende såvel hendes
faglige som hendes kollegiale indsats.
I skrivelse af 29. marts 1991
klagede A's ægtefælle B til undervisningsministeren, idet han gjorde
gældende,
at beslutningen om flytningen var vilkårlig, og at begrundelsen ikke var
holdbar og objektiv.
A klagede i skrivelse af 2.
april 1991 til K Kommunes skoleforvaltning over manglende begrundelse for
udpegningen af hende som overtallig. Hun anførte bl.a., at hun var særdeles
kvalificeret og derfor opfyldte kriteriet om at dække fag og funktioner på
kort
og langt sigt, at det ikke var relevant at lægge vægt på
klasselærerfunktionen,
når denne alligevel ikke kunne "frede" nogen, at det var meget få,
der ikke kunne forflyttes, at der manglede oplysning om hvilke kriterier, der
var grundlag for udvælgelsen blandt de personer, der var i støttecentret, og
at
hun ville blive erstattet af en anden lærer i støttecentret.
I skrivelse af 4. april 1991
bad K Kommunes Lærerkreds som partsrepræsentant for A skoleinspektøren om en
uddybende begrundelse. Skoleinspektøren svarede i skrivelse af 8. april 1991,
hvori det anførtes:
"...
På (Y) Skole er der i
skoleåret 91/92 25 lærere, som alle er tjenestemænd.
3 lærere er omfattet af
regler mod forflyttelse.
2 lærere er overflyttere fra
sidste år og bør derfor ikke overflyttes - i øvrigt er begge lærere målrettet
mod at forestå undervisningen i skolens specialklasse.
Skolebestyrelsen har vægtet
klasselærerfunktionen særdeles meget i deres fastsættelse af skolens
fagfordelingsprincipper. I første punkt for fagfordelingsprincipper hedder
det:
"Det skal tilstræbes, at
klasselæreren følger klassen i en årrække, begrundet i begreber som
stabilitet,
tryghed og kontinuitet."
Mine vurderinger har gået på,
at det på nuværende tidspunkt ikke har været hensigtsmæssigt, at nogen
klasselærer skulle forflyttes. I 91/92 er der sat navn på 14 klasselærere,
hvoraf 1 i forvejen er omfattet af regler mod forflyttelse.
Efter disse vurderinger er
der 7 lærere tilbage. 1 har biblioteksfunktion, hermed er 6 lærere tilbage.
Når jeg skal have fag som
drengeidræt, fysik, musik og foto dækket, bliver antallet af lærere
yderligere
reduceret. En lærer står med en masse fortsætterhold i bl.a. historie og
matematik, derfor blev det også udelukket. Tilbage er der to lærere, som
begge
underviser i skolens støttecenter. Da antallet af timer til støttecentret har
været nedadgående, vil lærerbehovet også mindskes. På støttecentret har vi
diskuteret, hvor mange lærere der skal dække centrets timer. Vi (6 lærere,
undertegnede og skolepsykologen) er enige om, at antallet af lærere skulle
nedskæres fra nuværende 6 til 5. 3 lærere af disse 6 er sat til en
klasselærerfunktion i 91/92, og 1 underviser bl.a. i fysik. Blandt de to
sidste
lærere er udpegningen sket.
Jeg har klart og i enighed
med min souschef arbejdet ud fra, at skolen skal fungere totalt set. Enhver
lærer, ethvert fag og enhver funktion er nøje overvejet og vurderet.
..."
Endvidere gav
skoleinspektøren i skrivelse af 8. april 1991 til skoleforvaltningen bl.a.
følgende yderligere oplysninger:
"...
Jeg har objektivt og i samråd
og enighed med skolens souschef arbejdet ud fra, at skolens fag og funktioner
skal kunne dækkes på kort og på langt sigt samt brugt de af skolebestyrelsen
vedtagne fagfordelingsprincipper.
Ovenstående ordvalg har jeg
brugt i min skriftlige argumentation over for (A). Jeg vil ikke ret gerne
bruge
en mere specificeret tekst, men har dog gjort det i brev til (K Kommunes)
Lærerkreds, som repræsenterer (A) i sagen. Hvis der skal anvendes skriftlig
nøjagtig argumentation, vil personer fremstå tydeligt, og det mener jeg er
uheldigt, idet man så klart kan se, hvordan forskellige lærere er prioriteret
med hensyn til overtallighed.
Situationen kan se anderledes
ud næste år, derfor har jeg anvendt forsigtige vendinger.
Det første, der er set på, er
klasselærerne. Hver eneste af disse er vendt og drejet. De enkelte
muligheder,
der fremstod, blev droppet, og samtlige klasselærere blev udelukket som
flytbare.
Tilbage er 6 personer. De 4
lærere er mænd. (L 1) forestår drengeidræt, foto, fysik m.m. (L 2) er skolens
musikskoleleder og forestår den væsentligste musikundervisning. (L 3)
underviser i data, fysik, matematik m.m. (L 4) har mange fortsætterhold i
historie og matematik. Disse 4 lærere vurderer jeg, skolen vil have brug for
næste år, og 3 ud af disse 4 lærere skal bruges de kommende år.
Tilbage er der to lærere, der
begge underviser i støttecentret. De har desuden henholdsvis 1. klasse og 3.
klasse til matematik. Da støttecentret er overbemandet, og da mine
vurderinger
på alle øvrige lærere m.v. er gjort, kom beslutningen, at det måtte blive en
fra støttecentret.
De to resterende lærere er,
(L 5) og (A). Begge underviser dygtigt. Menneskelige hensyn er overvejet, og
disse kører på, at (L 5) ikke er så robust som (A). (A) vil efter min
vurdering
have lettere ved at klare en omstilling. (A) har fuld skematid, (L 5) har
nedsat timetal.
Min beslutning blev altså
(A).
Selv om (A) har forestået en
del af holdundervisningen på støttecentret, så er der andre, der også kan
klare
dette.
Jeg har ønsket at forklare
(A) hele problemstillingen mundtligt, men det har (A) ikke kunnet eller
ønsket.
(A's) kvalifikationer
anfægtes ikke på noget tidspunkt snarere tværtimod.
(A) nævner, at en anden lærer
skal erstatte hende i støttecentret. Det er ikke rigtigt. (L 6) og (L 7) skal
danne makkerpar i kommende 1. klasse. Vi (skolepsykolog, 6 støttecenterlærere
og undertegnede) er enige om, at der i 91/92 skal bruges timer til
forebyggende
specialundervisning i 1. klasse, og at disse timer skal dækkes af klassens
lærere. Sagen vedrørende forebyggende specialundervisning er også fremlagt på
lærermøde og på skolebestyrelsesmøde.
(A's) konklusion om
usandheder og vilkårlighed er urigtig.
Utrolig mange timer er
medgået til at overveje og vurdere alle aspekter.
Jeg er skolens
forvaltningschef, og jeg har handlet objektivt og efter gældende regler.
..."
Herefter meddelte
skoleforvaltningen i skrivelse af 10. april 1991 (A) følgende:
"...
Udpegningen af overtallige
lærere ved de enkelte skoler foretages af skolelederen. Udpegningen beror på
et
skøn, der skal foretages i overensstemmelse med den personalepolitik, der er
fastsat
af byrådet og de principper, som skolens samarbejdsudvalg evt. har kunnet
opnå
enighed om. Skønsmæssige afgørelser skal desuden være meddelt på en sådan
måde,
at det kan efterprøves, om afgørelsen er båret af saglige hensyn.
Ifølge de aftalte principper
for udpegning af overtallige lærere kan skolelederens afgørelse ankes til
skoleforvaltningen, idet det dog skal bemærkes, at det ikke er indholdet og
kvaliteten af skønnet, der kan ankes, men alene spørgsmålet om, hvorvidt
skønnet er båret af saglige hensyn.
Efter at have modtaget
skoleinspektør (C's) redegørelse for omstændighederne ved udpegningen af dig
som overtallig, skal jeg meddele, at jeg ikke finder anledning til at omgøre
skoleinspektørens afgørelse.
Begrundelsen herfor er,
at hovedsamarbejdsudvalgets
principper er overholdt,
at skoleinspektøren har fulgt
de principper, som han i samarbejdsudvalget har oplyst, at han ville følge,
at der ikke foreligger tegn
på, at der har været inddraget usaglige hensyn ved udpegningen.
Jeg er opmærksom på, at
Lærerkredsen på dine vegne har anmodet om en mere udtømmende og konkret
begrundelse for udpegningen af netop dig. Denne udvidede begrundelse har jeg
kendskab til, og den er også indgået i min vurdering.
..."
Den 29. april 1991 afholdtes,
efter ønske fra A, et møde mellem viceskoledirektøren, skoleinspektøren, A og
en tillidsrepræsentant. Årsagen var, at A og inspektøren ikke havde talt
sammen
om overflyttelsen hverken før eller efter, at beskeden herom var givet. Af
A's
referat af mødet fremgår, at dette ikke fik det af hende forventede forløb.
Skoleinspektøren udtalte sig ikke, og viceskoledirektøren fastslog, at både
forflyttelsen og formen for meddelelsen var velovervejet. Han nævnte, at
inspektøren måske havde set på aldersfordelingen.
Ved skrivelse af 26. maj 1991
fremsendte B yderligere akter til undervisningsministeren og gjorde gældende,
at forvaltningsloven var tilsidesat, idet det ikke var muligt at efterprøve,
om
afgørelsen var båret af saglige hensyn, og idet der heller ikke i
samarbejdsudvalget
var redegjort for, hvad der var lagt til grund for beslutningen. Endvidere
anførte B, at viceskoleinspektøren, der havde taget del i beslutningen, havde
udtrykt aversion mod skolens lærebogsforfattere, til hvilke A hørte. Endelig
fandt B, at skoleinspektørens vurdering af de impliceredes
"robusthed" var sket på et løst grundlag. I et selvstændigt bilag
kommenterede B skoleinspektørens skrivelse af 8. april 1991 til
skoleforvaltningen. B gjorde bl.a. opmærksom på, at en klasselærer typisk
også
var dansklærer, og at A havde særlige kvalifikationer på dette område, at der
manglede oplysning om hvilke kriterier, der var anvendt ved vurderingen af de
enkelte klasselærere, og at der - ligesom for de øvrige lærere - kunne have
været lagt vægt på A's funktion som leder af læseklinikken gennem 20 år.
Som svar på
Undervisningsministeriets høringsskrivelse udtalte K Kommune i skrivelse af
20.
juni 1991 bl.a. følgende:
"...
Skoleforvaltningen har ved
sin afgørelse lagt vægt på, at skoleinspektøren i sit brev til (A) (...) og
det
efterfølgende brev til (K Kommunes) Lærerkreds (...) både har gjort rede for
de
hovedhensyn, der har været lagt til grund for skønsudøvelsen, og de forhold
af
faktisk karakter, der er tillagt betydning for afgørelsen samt, at skønnet
har
medført, at det konkret var (A), der blev overtallig. Det generelle skøn, at
der ville blive en overtallig lærer på skolen, er meddelt skoleforvaltningen
på
et langt tidligere tidspunkt.
Kun på et enkelt punkt kan
begrundelsen siges at være begrænset, hvis man sammenligner med skolelederens
redegørelse til forvaltningen (...), idet skoleinspektøren åbenbart har
fundet,
at en konkret beskrivelse af dette punkt har burdet vige for afgørende hensyn
til, at vurderingen angik (A's) søster. Skoleforvaltningen var, da
anmodningen
om aktindsigt fremkom også i tvivl om dette forhold, hvorfor man lod
kommunens
juridiske rådgiver vurdere sagen. Efter at have modtaget denne vurdering, har
man givet fuld aktindsigt, så denne del af begrundelsen er således også
efterfølgende
oplyst til (A).
Efter forvaltningens
opfattelse er beslutningen om, at (A) udpeges som overtallig, således såvel
konkret som fyldestgørende begrundet.
Afslutningsvis skal
skoleforvaltningen supplerende kort knytte nogle kommentarer til de fire
punkter
i (B's) brev til ministeren af 26. maj 1991.
Ad 1 Er omtalt ovenfor.
Ad 2 Samarbejdsudvalget på
(Y) skole har ikke kunnet opnå enighed om, hvilke principper, der skulle
lægges
til grund for udvælgelsen af overtallige lærere, hvorfor der ikke foreligger
bindende regler i henhold til bestemmelserne om samarbejdsudvalg. Årsagen
hertil er, at medarbejdersiden fastholdt, at man skulle følge
SIFU-princippet,
hvilket skolelederen måtte afvise, da kommunalbestyrelsen har vedtaget, at
dette princip ikke må bruges i (K Kommune). Skoleinspektøren har i
samarbejdsudvalget gjort rede for, hvilke principper, han har fulgt, men har
naturligvis måttet afstå fra at diskutere konkrete personalesager i
samarbejdsudvalget.
Ad 3 Der ses ikke at være
noget grundlag for at antage, at den af (B) citerede tilfældige udtalelse fra
viceskoleinspektøren skulle have haft indflydelse på sagen. Citatet er
desuden
totalt løsrevet fra sin sammenhæng både indholdsmæssigt og med hensyn til de
omstændigheder, hvorunder udtalelsen skulle være faldet.
Ad 4 Endelig finder
skoleforvaltningen, at det ikke alene er skoleinspektørens ret, men også
pligt
som personaleleder at inddrage sine lægmandsvurderinger af personalets
muligheder for at kunne klare en forflyttelse, idet det efter forvaltningens
skøn ville tendere magtfordrejning, hvis en skoleleder på trods af en sådan
vurdering udpegede en person som overtallig, for evt. derved at tvinge den
pågældende til at søge sin afsked eller fremprovokere en helbredsbetinget
afsked.
..."
Samme dag, den 20. juni 1991
kl. ca. 17.00, ringede viceskoledirektøren til B og foreslog, at A blev
overflyttet til Z skole. Der skulle gives besked næste dag inden kl. 9.00.
Ved skrivelse af 9. august
1991 fik A meddelelse om, at hun pr. 1. august 1991 var overflyttet til Z
skole. I skrivelse af 12. august 1991 meddelte B Undervisningsministeriet
følgende:
"...
Til min store undren meddelte
min skoleinspektør, (C) i dag d. 12.8. på skoleårets første dag, at en
kollega,
(L 8) d. 21.6.91 havde indgivet sin afskedsansøgning til fratrædelse 1.9.91.
Det vil i praksis betyde, at 12.8.91, det nye skoleårs første dag samtidig er
(L 8's) sidste skoledag, da optjent ferie skal afvikles.
(A) har ikke anet, at der fra
skoleårets sidste dag altså ikke har været tale om overtallighed på den
skole,
hvor hun ifølge (K Kommunes) Skolevæsens egne papirer var ansat til og med d.
31.7.91, altså ca. 6 uger efter at overtalligheden ophørte, idet
Skolevæsenets
ledelse har tilbageholdt denne oplysning.
Det forekommer derfor at være
mere end påfaldende, at viceskoledirektør (D) trods indsendte klager fra (A)
og
forespørgsel fra Undervisningsministeriet telefonisk ønskede svar netop denne
dato, om (A) ville acceptere at blive overflyttet til (Z) Skole på grund af
overtallighed på hendes hidtidige arbejdsplads, (Y) Skole.
Skoleforvaltningen har nu
overraskende placeret lærer (L 9), overflytter fra (V) Skole, i ovennævnte (L
8's) skema.
Bortforklaringer vedrørende
skemaproblemer må på forhånd afvises som irrelevante, idet begge fuldtfærdige
skemaer passer helt ind i (A's) fagkreds.
Det viser sig altså, at
skoleinspektør (C) bakket op af viceskoledirektør (D) ikke blot har ladet
hånt
om "Forvaltningslovens kapitel 6 om begrundelse mv. af afgørelser",
men også har brugt (A's) tvangsoverflyttelse som en disciplinær
straffeforanstaltning.
..."
A meldte sig syg fra den 13.
august 1991.
Såvel K Kommunes Lærerkreds
som Danmarks Lærerforening rettede i skrivelser af henholdsvis 13. og 14.
august 1991 henvendelse til K Kommune med anmodning om, at A fik tilbudt, at
overflytningen blev trukket tilbage, idet grundlaget for beslutningen,
arbejdsmangel, ikke længere var til stede.
Kommunen svarede i skrivelse
af 21. august 1991 Danmarks Lærerforening, at kommunen ikke for øjeblikket
fandt anledning til at ændre beslutningen, men ville afvente ministeriets
reaktion.
I skrivelse af 25. august
1991 til Undervisningsministeriet kommenterede B kommunens udtalelse af 20.
juni 1991. Han anførte bl.a., at skoleinspektøren ikke havde taget saglige
hensyn ved beslutningen om at friholde L 6 fra overflyttelse, idet hun var
hans
personlige ven, og idet der ikke kunne være tale om at sikre kontinuiteten
som
klasselærer i forhold til elever, hun aldrig før havde haft. B oplyste
desuden,
at det havde været nødvendigt at bryde L 8's skema op for at tilpasse det til
den nyansatte, skønt A kunne have overtaget skemaet, som det var.
Danmarks Lærerforening bad i
skrivelse af 28. august 1991 Undervisningsministeriet om at sørge for, at
beslutningen om overflytningen blev trukket tilbage.
K Kommune udtalte i skrivelse
af 4. september 1991 bl.a. følgende:
"...
Det har ikke i forvaltningen
været antaget, at (B's) første klage vedrørende forholdene omkring den
konkrete
udpegning af (A) som overtallig, havde opsættende virkning. Man har derfor
uanset klagen gennemført sin administration af forflyttelse af overtallige
m.v.
efter hidtidig praksis. Denne praksis har der i øvrigt indtil nu været fuld
enighed med den lokale lærerkreds om.
Denne praksis er følgende:
Der fastsættes en dato, hvor skolerne udmelder
overtallige og ledige stillinger, og en dato, hvor forflyttelser svarende til
antallet af ledige stillinger skal være foretaget.
Eventuelle ændringer i overtallighed og ledige
stillinger inden den sidste dato indgår i forflyttelsesproceduren, idet der
først oplyses om forflyttelser efter periodens afslutning.
Tjenestemænd placeres principielt først, men de kan
efter eget ønske, hvis de ikke skønner, at de kendte ledige stillinger er
passende, d.v.s. at de og skolerne trods mulighed for deltagelse i
fagfordeling
ikke skønner, at der er mulighed for at udnytte uddannelse og aktuel
undervisningserfaring på skolen, vælge at afvente muligheden for en senere
placering.
NB! Man har i (K Kommune) en
tryghedsordning, der sikrer, at ingen umiddelbart afskediges.
Derefter påbegynder skolerne fagfordeling og
skemalægning.
De allerede placerede og de eventuelt restovertallige
opfattes fra dette tidspunkt som henholdsvis endeligt forflyttede og de facto
overtallige pr. 31. juli.
De restovertallige tilbydes herefter placering i
eventuelt nyopståede ledige stillinger "efter tur" og så vidt
muligt
efter drøftelse og i overensstemmelse mellem skole og den overtallige lærer,
idet der tages hensyn til skolens fagbehov (skemaet) og den overtallige
lærers
undervisningskvalifikationer.
Disse principper har været
fulgt, fordi der hidtil har været enighed mellem lærerkreds, skolerne og
forvaltningen om, at man efter disse principper på bedst mulig måde kan
tilgodese både de overtalliges og skolernes ønsker. For de overtallige
indebærer proceduren, enten at de får mulighed for at deltage i fagfordeling
og
øvrig planlægning på det nye tjenestested og kan regne med, at det er
tjenestestedet, eller at de først placeres efter en drøftelse af mulighederne
på det eventuelle nye tjenestested.
For skolerne betyder det, at
der kan tages hensyn til behovet for særlige lærerkvalifikationer på både
kort
og langt sigt.
Denne praksis har også været
fulgt ved forflyttelsen af (A). Forvaltningen må derfor på det bestemteste
afvise, at der har været nogen som helst sammenhæng mellem det forhold, at
der
var klaget over udpegningen og fastholdelsen af forflyttelsen trods en senere
opstået ledighed på (Y) skole.
Til yderligere belysning af
dette forhold skal man her gøre rede for forløbet af (A's) forflyttelse.
Umiddelbart efter udpegningen
af overtallige og inden forflyttelserne blev der som tidligere år afholdt et
informationsmøde for de overtallige.
På dette møde blev der
orienteret om, hvilke ledige stillinger der var til umiddelbar besættelse.
Desuden blev der gjort rede for de ovenfor nævnte principper.
(A) deltog ikke personligt i
mødet, men var repræsenteret ved sin mand, (B). Han oplyste efterfølgende, at
(A) ikke ønskede at blive placeret umiddelbart.
Derefter gennemførtes første
forflyttelsesrunde.
Så kom der en periode, hvor
der ikke var nogen særlig bevægelse, idet man netop da var midt i
forhandlingerne om en fratrædelsesaftale.
Efter aftalens indgåelse
begyndte der igen at indkomme afskedsansøgninger.
Den 17. juni modtog
forvaltningen en afskedsansøgning fra en kvindelig lærer på (Z) skole. Samme
dag kontaktede forvaltningen skolen for at få oplyst, hvilke fagønsker, der
var
til den pågældende stilling. Jeg skønnede umiddelbart, at (A) både med hensyn
til uddannelse og aktuel undervisningserfaring ville passe til stillingen,
også
uden at skolen skulle igennem større ændringer i skemaer m.v.
Jeg kontaktede derpå omgående
skolen og (A og B) og bad dem om at tage kontakt, for at drøfte denne
mulighed.
Jeg anmodede om tilbagemelding senest den 21. juni om formiddagen, for at
skolen kunne nå at forberede sig på eventuelle nødvendige skemaændringer.
Den 21. juni om formiddagen
ringede (B) og meddelte, at (A) accepterede overflytningen til (Z) skole,
hvilket
(Z) skole omgående blev orienteret om.
Senere samme dag modtog man i
løn- og personaleafdelingen en afskedsansøgning fra en mandlig lærer på (Y)
skole. Jeg kontaktede skolen og fik oplyst, at man der også lige havde fået
kendskab til afskedsansøgningen, der var kommet som en stor overraskelse,
idet
den pågældende de foregående dage havde deltaget særdeles aktivt i
planlægningen af det kommende skoleår, og at skoleinspektøren var til sin
datters studenterdimission, hvorfor det ikke var muligt at drøfte den ændrede
situation med ham. Jeg forlod herefter forvaltningen for at gå til et aftalt
møde.
Da jeg fra mandag morgen og
hele ugen skulle på tjenesterejse i udlandet, skønnede jeg, at det på dette
tidspunkt ville være uhensigtsmæssigt i forhold til både (Z) og (Y) skolers
planlægning at overveje en fravigelse fra principperne.
På grund af ferie på skolerne
og i forvaltningen blev der først igen arbejdet med forflyttelser i
skoleferiens sidste uge.
I løbet af denne uge lykkedes
det at få placeret de sidste overtallige, herunder en meget vanskeligt
placerbar mandlig overlærer, der med mindre ændringer af fag og skema kunne
placeres på (Y) skole, idet ændringerne kun berørte viceskoleinspektøren,
hvorimod det måtte skønnes, at en placering andet steds, herunder en bytning
med (A) og (Z) skole ville betyde omfattende ændringer af både fagfordeling
og
ugeskema.
Afslutningsvis skal man
derfor fastholde, at forvaltningen i sin administration af (A's) forflyttelse
udelukkende har fulgt sin sædvanlige praksis, der efter forvaltningens
opfattelse er den eneste brugbare, når der på samme tid skal tages hensyn
til,
at skolerne skal have rimelige planlægningsmuligheder for næste skoleår, at
skolerne og lærerne skal kunne drage nytte af den enkelte lærers uddannelse
og
undervisningserfaring i hvert af folkeskolens fag, og at lærerne er ansat ved
det samlede skolevæsen.
..."
I skrivelse af 11. september
1991 kommenterede B kommunens udtalelse. Han kritiserede bl.a., at kommunen
ikke, da den fik kendskab til, at der ikke længere var overtallighed, havde
kontaktet skolens viceinspektør med henblik på tilbagekaldelse af
overflytningen. Desuden oplyste B, at den nye lærer på Y skole først var
blevet
kontaktet af viceskoledirektøren den 7. august 1991 og derefter flyttet til
skolen uden tillidsmandens vidende. Endvidere oplyste B, at
viceskoledirektøren
på et møde den 10. april 1991 med de overtallige lærere havde sagt, at man
altid havde ret til at komme tilbage til egen skole, hvis der opstod
ledighed.
Den 12. september 1991 blev A
sygemeldt på ubestemt tid.
I skrivelse af 10. oktober
1991 til Undervisningsministeriet udtalte K Kommune supplerende bl.a.
følgende:
"...
Vedrørende udpegningen af (A)
som overtallig skal man udtale, at det fortsat er forvaltningens opfattelse,
at
udpegningen er konkret og sagligt begrundet. På den anden side skal man
medgive, at skoleinspektørens ad flere omgange meget detaljerede og
vidtfavnende begrundelse kunne give anledning til uklarhed og fortolkning.
Skoleforvaltningen har derfor også allerede foreholdt skoleinspektøren det
problematiske i en sådan form.
Det er dog fortsat
forvaltningens opfattelse, at der ikke er fremdraget oplysninger, der giver
anledning til formodning om, at skoleinspektøren ikke udelukkende har handlet
ud fra et ønske om grundighed og akkuratesse.
Hvad det andet spørgsmål
angår, skal man indledningsvis henvise til praksisbeskrivelsen med
kommentarer
i forvaltningens brev af 4. september.
Forvaltningen må derfor
fastholde sin ledelsesmæssige ret til at administrere i overensstemmelse med
de
anførte principper, idet det ellers ville være umuligt at gennemføre
skoleårets
planlægning på et fornuftigt grundlag.
I den konkrete situation har
der været administreret i overensstemmelse med denne praksis, og i de
forhold,
hvor praksis forudsætter et skøn, har man i forvaltningen foretaget dette ud
fra et alment ledelsesmæssigt hensyn til, at skolerne på dette tidspunkt er
så
langt med planlægningen af det kommende skoleår, at større ændringer bør
undgås, og ud fra en konkret og aktuel vurdering af de foreliggende
muligheder,
som de er oplyst for forvaltningen.
Der er således ikke på nogen
måde tale om, at forvaltningen har skjult oplysninger for (A) eller senere
afvist, at hun kvalificeret skulle kunne udfylde det ledigblevne skema på (Y)
skole. Denne vurdering har ikke været foretaget, idet (A) på det tidspunkt,
hvor det var aktuelt, efter forvaltningens opfattelse var endeligt placeret
på
(Z) skole.
Det springende punkt er
naturligvis datosammenfaldet, men ikke tidsmæssig overlapning. Det har ikke i
sig selv haft nogen indflydelse på administrationen, idet man skønnede, at
det
tidligere fremførte forhold i den konkrete situation vægtede tungere.
..."
I sin afgørelse af 18.
november 1991 anførte Undervisningsministeriet følgende:
"...
1) Spørgsmålet om uansøgt forflyttelse til (Z) Skole pr. 1. august 1991
Indledningsvis bemærkes, at
kommunens afgørelse er truffet ud fra et skøn, som ministeriet kun kan
tilsidesætte, hvis dette er udøvet på en usaglig måde eller på et
utilstrækkeligt sagligt grundlag.
Vi finder herfra ikke
grundlag for at antage, at der ikke skulle være benyttet et konkret,
individuelt skøn som grundlag for skolelederens indstilling til kommunen om,
hvilken lærer der på grund af arbejdsmangel i skoleåret 1991/92 måtte fragå
skolen.
Vi lægger endvidere til
grund, at dette grundlag har været Deres hustru bekendt i sin helhed ved
skoleforvaltningens efterfølgende udfyldende orientering af hende om
skolelederens overvejelser om andre løsningsmuligheder.
Vi finder ikke, at det er
sandsynliggjort, at afgørelsen har været påvirket af usaglige hensyn, ligesom
vi ikke finder at kunne tilsidesætte den trufne afgørelse ud fra det forhold,
at skolelederen som et moment i skønnet har inddraget, hvem der efter hans
opfattelse bedst kunne tåle en overflytning.
Undervisningsministeriet
finder herefter ikke grundlag for at ændre den af (K) Kommune trufne
afgørelse
om uansøgt forflyttelse af Deres hustru pr. 1. august 1991.
2) Spørgsmålet om tilbagegang til den ledige stilling ved (Y) Skole pr.
1. september 1991
Vi finder, at det må lægges
til grund, at (K) Kommune ud fra sagligt begrundede overvejelser har fundet,
at
hensynet til den faglige dækning ved (Z) Skole medfører, at (A) forbliver i
den
stilling, hun var overført til ved skoleårets begyndelse, uanset at hun også
ville have været egnet til at varetage den ledigblevne stilling ved (Y)
Skole.
Efter ministeriets opfattelse
bør der ved et ledigt skema ved kommunens skolevæsen foretages en vurdering
af,
hvilken lærer skemaet bør tillægges. Hensynet til undervisningens kvalitet
tilsiger, at der lægges faglige vurderinger til grund ved afgørelsen af dette
spørgsmål.
Undervisningsministeriet
finder således heller ikke grundlag for at ændre (K) Kommunes afgørelse på
dette punkt.
Vi har dog forståelse for, at
De har fundet anledning til at indbringe sagen for ministeriet, henset til
dennes komplekse problemstilling.
Vi har i forbindelse med
sagens afgørelse over for kommunen givet udtryk for, at ministeriet finder,
at
der - som også af kommunen erkendt - af skolelederen burde være givet Deres
hustru en mere éntydig begrundelse for, at hun blev udpeget som overtallig,
ligesom der af forvaltningen burde være givet Deres hustru en uddybende
begrundelse for, at hun ikke blev tilbageført til den senere ledigblevne
stilling ved (Y) Skole.
..."
B klagede for A til mig over
Undervisningsministeriets afgørelse i skrivelse af 18. november 1991.
I en udtalelse til mig i
anledning af klagen henholdt K Kommune sig til sine tidligere afgivne
udtalelser angående forflyttelsen.
I skrivelse af 20. juli 1992
kommenterede B kommunens udtalelser.
Undervisningsministeriet
henholdte sig i sin udtalelse i anledning af klagen til sine tidligere
udtalelser og afgav følgende uddybende bemærkninger:
"...
Indledningsvis skal
ministeriet udtale, at den uansøgte forflyttelse af (A) alene var en følge af
arbejdsmangel ved (Y) Skole - et problem, som mange skoler og kommuner er ude
for i disse år.
Vedrørende spørgsmålet om begrundelsen for udpegningen af (A) som
overtallig
Ministeriet har flere gange
anført over for klageren, at vi finder, at beslutningen om udpegning af en
lærer som overtallig skal være såvel konkret som fyldestgørende begrundet.
Vi finder i den forbindelse,
at skoleinspektøren ved (Y) Skole over for (A) har gjort rede for såvel de
hovedhensyn, der blev lagt til grund for skønsudøvelsen, som de faktiske
forhold, der blev tillagt betydning for afgørelsen. Vi finder imidlertid
ikke,
at det forhold, at begrundelsen burde have været udformet mere éntydigt, kan
føre til et andet resultat.
Vi finder endvidere, at når
de nødvendige omflytninger i kommunens lærerkorps var så omfattende som i
dette
tilfælde, må der, for at en samlet løsning kan tilvejebringes, anlægges noget
videre rammer for kommunens skønsudøvelse i den forbindelse. Som vi anførte i
skrivelsen af 18. november 1991 til klageren, har vi ikke fundet grundlag for
at anfægte kommunens skøn over, hvem der som følge af arbejdsmangel i
skoleåret
1991/92 måtte forflyttes fra (Y) Skole pr. 1. august 1991.
Vedrørende spørgsmålet om tilbagegang til den senere ledigblevne
stilling ved (Y) Skole pr. 1. september 1991
Vi finder, at det ud fra det
oplyste i sagen må antages, at (A) kunne have været tilbageført til en
stilling
ved (Y) Skole, idet der blev en stilling ledig ved en anden lærers afgang pr.
1. september 1991.
Som vi imidlertid anførte i
skrivelsen af 18. november 1991 til klageren, finder vi ikke grundlag for at
kritisere, at kommunen ud fra sagligt begrundede overvejelser om hensynet til
den faglige dækning ved (Z) Skole ønskede, at (A) forblev ved denne skole,
uanset om hun også ville have været egnet til at varetage den ledigblevne
stilling ved (Z) Skole.
...
Sammenfattende vurdering
(B's) klage til ombudsmanden giver
således ikke Undervisningsministeriet anledning til en ændret opfattelse af
sagen.
..."
I en skrivelse til B udtalte
jeg herefter følgende:
"1.
Afgørelsen om flytning af Deres hustru.
Afgørelsen blev truffet på
baggrund af tjenestemandslovens § 12, stk. 1, der lyder således:
"
§ 12.
Inden for sit ansættelsesområde har en tjenestemand pligt til
at underkaste sig sådanne forandringer i sine tjenesteforretningers omfang og
beskaffenhed, der ikke ændrer tjenestens karakter, og som ikke medfører, at
stillingen
ikke længere kan anses for passende for ham. I samme omfang kan det pålægges
ham at overtage en anden stilling."
Som det ses, beror
beslutningen, om der skal gennemføres ændringer i de ansattes
ansættelsesvilkår, herunder af tjenestestedet, på en skønsmæssigt præget
vurdering.
En sådan afgørelse kan jeg -
efter de regler, der gælder for min virksomhed - ikke kritisere, medmindre
der
foreligger særlige omstændigheder.
Jeg har ikke ved min
gennemgang af sagen fundet, at der foreligger sådanne særlige omstændigheder,
at det giver mig grundlag for at kritisere beslutningen om at flytte Deres
hustru fra (Y) Skole til (Z) Skole.
Jeg har herved lagt vægt på,
at det efter det oplyste må lægges til grund, at der på
beslutningstidspunktet
forelå arbejdsmangel på (Y) Skole, samt at beslutningen blev truffet på
grundlag af konkrete og individuelle overvejelser af, hvem blandt skolens
lærere der herefter burde flyttes.
Der er efter min opfattelse
intet i de foreliggende oplysninger, der giver grundlag for at antage, at
beslutningen blev truffet på grund af antipati mod Deres hustru eller for at
antage, at der i øvrigt skulle være lagt usaglige hensyn til grund ved
udvælgelsen af Deres hustru.
Jeg finder herefter ikke
grundlag for at kritisere afgørelsen om at flytte Deres hustru til (Z) Skole.
Kommunens beslutning om at
fastholde overflytningen til (Z) skole blev truffet i overensstemmelse med
kommunens hidtidige principper for placering af overtallige.
Kommunen fandt, at det som
følge af viceskoledirektørens fravær i den første uge af skoleferien af
hensyn
til både (Z) og (Y) skoles planlægning ville være uhensigtsmæssigt på dette
tidspunkt at overveje en fravigelse af disse principper. Desuden fandt
kommunen, at det af hensyn til placeringen af "en meget vanskeligt
placerbar" lærer var nødvendigt at fastholde overflytningen.
De har anført, at grundlaget
for flytningen - arbejdsmangel - bortfaldt den 21. juni 1991, og at Deres
hustru uden problemer kunne overtage det ledige skema på (Y) skole, hvorimod
det var nødvendigt at opbryde skemaet som følge af den anden lærers
ansættelse.
Jeg må lægge til grund, at
Deres hustrus accept af overflytning til (Z) skole blev givet samme dag, som
en
anden lærer ved (Y) skole indgav sin afskedsansøgning, dvs. den 21. juni
1991,
og at der for så vidt ikke længere forelå arbejdsmangel.
Jeg må desuden lægge til
grund, at kommunen først i begyndelsen af august 1991 traf beslutning om
placering af den anden lærer på (Y) skole, samt at der først ved skrivelse af
9. august 1991 blev givet Deres hustru meddelelse om overflytningen af hende.
Som sagen foreligger oplyst
for mig, var der således praktisk mulighed for, at kommunen ændrede
flytningsbeslutningen og lod Deres hustru fortsætte på (Y) Skole.
Kommunen har oplyst, at flytningen
blev fastholdt, fordi De på vegne af Deres hustru den 21. juni 1991 havde
accepteret flytningen, og at de to skoler derfor i deres skemaplanlægning
havde
indrettet sig på, at Deres hustru skulle gøre tjeneste på (Z) skole fra det
nye
skoleår.
Denne beslutning - i lighed
med flytningsbeslutningen - var af skønsmæssig karakter og kan derfor kun i
begrænset omfang undergives vurdering fra min side.
Inden for denne ramme har jeg
ikke fundet grundlag for kritik af beslutningen.
2. Sagsbehandlingen i forbindelse med beslutningen om at flytte Deres
hustru.
Sagen rejser spørgsmålet, om
kommunen i forbindelse med flytningsbeslutningen burde have iagttaget
sagsbehandlingsreglerne i forvaltningsloven.
Ifølge § 2, stk. 1, i
forvaltningsloven gælder loven for "behandlingen af sager, hvori der er
eller vil blive truffet afgørelse af en forvaltningsmyndighed". Ifølge
lovens forarbejder (Folketingstidende 1985/86, tillæg A, sp. 115) sigtes ved
udtrykket "afgørelse" til udtalelser, der går ud på at fastsætte,
hvad
der er eller skal være ret i et foreliggende tilfælde. Uden for
afgørelsesbegrebet falder bl.a. beslutninger, der har karakter af konkrete
tjenestebefalinger.
Pålægget til Deres hustru om,
at hun skulle gøre tjeneste på en anden skole, må efter min mening anses for
en
tjenestebefaling og dermed ikke for en afgørelse i forvaltningslovens
forstand.
Følgen heraf er, at beslutningen ikke var omfattet af forvaltningslovens
sagsbehandlingsregler, og der gjaldt derfor ikke samme krav med hensyn til
partshøring, klagevejledning, begrundelse, m.v., som er indeholdt i
forvaltningsloven.
Skoleinspektøren gav i
skrivelsen af 26. marts 1991 Deres ægtefælle en begrundelse for flytningen,
som
i flere henseender var mindre klar. Under den senere brevveksling og de
efterfølgende
forhandlinger om flytningen ændredes og uddybedes begrundelsen på nogle
punkter. Dette forhold er blevet påtalt af kommunens skoleforvaltning over
for
inspektøren, og jeg har derfor ikke grundlag for kritik vedrørende dette
forhold.
Efter det oplyste blev Deres
ægtefælle ikke inddraget i forhandlinger eller fik lejlighed til at udtale
sig,
inden skoleinspektøren i skrivelsen af 26. marts 1991 meddelte, at hun var
udpeget som overtallig. Som anført findes ikke et formelt krav om partshøring
forud for en beslutning som den foreliggende. Det havde dog efter min mening
været mere hensynsfuldt og bedst stemmende med god forvaltningsskik, om
skoleinspektøren inden beslutningen havde underrettet Deres ægtefælle om, at
der skulle udpeges en overtallig, samt - da det blev klart, at hun var blandt
dem, der blev overvejet - havde givet hende lejlighed til at udtale sig om
spørgsmålet.
Jeg har gjort (K) Kommune og
Undervisningsministeriet bekendt med min opfattelse.
..."
Lignende dokumenter
- Sagen omhandler, hvorvidt sagsøger har bevaret sin ansættelsesanciennitet i forbindelse med skiftet fra én skole til en anden skole i samme kommune, således at sagsøger ikke kan anses for afskediget i prøvetiden Domsdatabasen · 16. december 2011
- Aktindsigt, begrundelse og partshøring ved afskedigelse af folkeskolelærer Retsinformation · 25. juni 2003
- Afskedigelse af organist på grund af bibeskæftigelse Retsinformation · 2. oktober 2002
- Sag om, hvorvidt der er foretaget forskelsbehandling på grund af alder i forbindelse med afskedigelse af en skolelærer Domsdatabasen · 3. marts 2020
- Ligebehandlingsnævnets afgørelse om køn - afskedigelse efter orlov - arbejdsvilkår - ej medhold Retsinformation · 2. december 2015
- 2015-19. Skoles beslutning om overflytning af elev til en anden skole var en afgørelse. Sagsbehandlingsregler ikke overholdt Retsinformation · 9. maj 2015