Spring til indhold

Retsinformation

Overflytning af en lærer på en kommuneskole til en anden skole i kommunen. Afgørelsesbegrebet. Partshøring.

FOU nr 1993.348UdtalelserFolketinget25. juni 2003

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Overflytning af en lærer på en kommuneskole til en anden

skole i kommunen. Afgørelsesbegrebet. Partshøring.

A, der var lærer på en

kommuneskole, klagede over, at hun uansøgt var blevet overflyttet til en

anden

skole i kommunen.

Det fremgik af de

foreliggende oplysninger, at A efter at have været tjenestemandsansat

overlærer

i 34 år ved Y skole ved skrivelse af 26. marts 1991 fik meddelelse om, at hun

i

skoleåret 91/92 var udpeget som overtallig og derfor skulle flyttes til en

anden skole i K Kommune. I skrivelsen anførte skoleinspektøren bl.a.

følgende:

"...

Du er i skoleåret 91/92

udpeget som overtallig.

Vil du godt læse dette og

derefter tale med mig.

Det har været et af de

sværeste valg i min tid på (Y) skole.

Vi ved alle at (K) Byråd har

bestemt at SIFU ikke eksisterer, og at SIFU derfor ikke må anvendes direkte.

På

skolen er der to der går af ved naturlig afgang (...). Vi har en vikar der

forlader os. Resten af personalet er tjenestemænd.

På skolen har vi undersøgt om

der er nogen der frivilligt ville lade sig forflytte - ingen ønsker dette.

Med hensyn til udpegningen

har jeg anlagt den betragtning, at fag og funktioner skal kunne dækkes på

Læs alt

kort

og på langt sigt og anvendt de af bestyrelsen vedtagne

fagfordelingsprincipper.

Bestyrelsen har vægtet

klasselærerfunktionen meget højt - dog er ingen klasselærer fredet, idet der

altid kan findes et sted/tidspunkt at udskifte en sådan. Det har imidlertid

netop i år været meget, meget svært at pege på en oplagt mulighed.

Nogle kolleger er beskyttet

mod forflyttelse, fordi de er valgt til forskellige tillidsposter

(Sikkerhedsrepr. SU, TR, og suppleanter herfor). Et par kolleger blev

overflyttet sidste år og bør derfor ikke i år indgå i mulighederne. Til sidst

er der meget få tilbage, hvor der er reel mulighed for overflyttelse. Derfor

var det oplagt, at et af de områder der gav en mulighed var støttecentret.

Timetallet har været kraftigt nedskåret gennem årene, i år er der bevilget

66,38 løntimer i 91/92 55 løntimer.

I støttecentret har der været

en ophobning af folk til at varetage denne funktion. Så selv om du er meget

kvalificeret har jeg ikke kunnet bruge det i denne situation, da der i

støttecentret ikke var mange der kunne overflyttes.

Jeg besluttede at det skulle

være en fra støttecentret og det blev altså dig.

..."

A meldte sig herefter syg.

I skrivelse af 27. marts 1991

bad hun om oplysning om hvem fra støttecentret, der ikke kunne overflyttes,

og

hvorfor valget var faldet på hende.

Skoleinspektøren svarede, at

enhver lærer principielt kunne overflyttes, men at vurderinger ud fra fag- og

funktionsdækning og skolebestyrelsens fagfordelingsprincipper havde ført til

udpegningen. Han vedlagde en meget fin udtalelse om A vedrørende såvel hendes

faglige som hendes kollegiale indsats.

I skrivelse af 29. marts 1991

klagede A's ægtefælle B til undervisningsministeren, idet han gjorde

gældende,

at beslutningen om flytningen var vilkårlig, og at begrundelsen ikke var

holdbar og objektiv.

A klagede i skrivelse af 2.

april 1991 til K Kommunes skoleforvaltning over manglende begrundelse for

udpegningen af hende som overtallig. Hun anførte bl.a., at hun var særdeles

kvalificeret og derfor opfyldte kriteriet om at dække fag og funktioner på

kort

og langt sigt, at det ikke var relevant at lægge vægt på

klasselærerfunktionen,

når denne alligevel ikke kunne "frede" nogen, at det var meget få,

der ikke kunne forflyttes, at der manglede oplysning om hvilke kriterier, der

var grundlag for udvælgelsen blandt de personer, der var i støttecentret, og

at

hun ville blive erstattet af en anden lærer i støttecentret.

I skrivelse af 4. april 1991

bad K Kommunes Lærerkreds som partsrepræsentant for A skoleinspektøren om en

uddybende begrundelse. Skoleinspektøren svarede i skrivelse af 8. april 1991,

hvori det anførtes:

"...

På (Y) Skole er der i

skoleåret 91/92 25 lærere, som alle er tjenestemænd.

3 lærere er omfattet af

regler mod forflyttelse.

2 lærere er overflyttere fra

sidste år og bør derfor ikke overflyttes - i øvrigt er begge lærere målrettet

mod at forestå undervisningen i skolens specialklasse.

Skolebestyrelsen har vægtet

klasselærerfunktionen særdeles meget i deres fastsættelse af skolens

fagfordelingsprincipper. I første punkt for fagfordelingsprincipper hedder

det:

"Det skal tilstræbes, at

klasselæreren følger klassen i en årrække, begrundet i begreber som

stabilitet,

tryghed og kontinuitet."

Mine vurderinger har gået på,

at det på nuværende tidspunkt ikke har været hensigtsmæssigt, at nogen

klasselærer skulle forflyttes. I 91/92 er der sat navn på 14 klasselærere,

hvoraf 1 i forvejen er omfattet af regler mod forflyttelse.

Efter disse vurderinger er

der 7 lærere tilbage. 1 har biblioteksfunktion, hermed er 6 lærere tilbage.

Når jeg skal have fag som

drengeidræt, fysik, musik og foto dækket, bliver antallet af lærere

yderligere

reduceret. En lærer står med en masse fortsætterhold i bl.a. historie og

matematik, derfor blev det også udelukket. Tilbage er der to lærere, som

begge

underviser i skolens støttecenter. Da antallet af timer til støttecentret har

været nedadgående, vil lærerbehovet også mindskes. På støttecentret har vi

diskuteret, hvor mange lærere der skal dække centrets timer. Vi (6 lærere,

undertegnede og skolepsykologen) er enige om, at antallet af lærere skulle

nedskæres fra nuværende 6 til 5. 3 lærere af disse 6 er sat til en

klasselærerfunktion i 91/92, og 1 underviser bl.a. i fysik. Blandt de to

sidste

lærere er udpegningen sket.

Jeg har klart og i enighed

med min souschef arbejdet ud fra, at skolen skal fungere totalt set. Enhver

lærer, ethvert fag og enhver funktion er nøje overvejet og vurderet.

..."

Endvidere gav

skoleinspektøren i skrivelse af 8. april 1991 til skoleforvaltningen bl.a.

følgende yderligere oplysninger:

"...

Jeg har objektivt og i samråd

og enighed med skolens souschef arbejdet ud fra, at skolens fag og funktioner

skal kunne dækkes på kort og på langt sigt samt brugt de af skolebestyrelsen

vedtagne fagfordelingsprincipper.

Ovenstående ordvalg har jeg

brugt i min skriftlige argumentation over for (A). Jeg vil ikke ret gerne

bruge

en mere specificeret tekst, men har dog gjort det i brev til (K Kommunes)

Lærerkreds, som repræsenterer (A) i sagen. Hvis der skal anvendes skriftlig

nøjagtig argumentation, vil personer fremstå tydeligt, og det mener jeg er

uheldigt, idet man så klart kan se, hvordan forskellige lærere er prioriteret

med hensyn til overtallighed.

Situationen kan se anderledes

ud næste år, derfor har jeg anvendt forsigtige vendinger.

Det første, der er set på, er

klasselærerne. Hver eneste af disse er vendt og drejet. De enkelte

muligheder,

der fremstod, blev droppet, og samtlige klasselærere blev udelukket som

flytbare.

Tilbage er 6 personer. De 4

lærere er mænd. (L 1) forestår drengeidræt, foto, fysik m.m. (L 2) er skolens

musikskoleleder og forestår den væsentligste musikundervisning. (L 3)

underviser i data, fysik, matematik m.m. (L 4) har mange fortsætterhold i

historie og matematik. Disse 4 lærere vurderer jeg, skolen vil have brug for

næste år, og 3 ud af disse 4 lærere skal bruges de kommende år.

Tilbage er der to lærere, der

begge underviser i støttecentret. De har desuden henholdsvis 1. klasse og 3.

klasse til matematik. Da støttecentret er overbemandet, og da mine

vurderinger

på alle øvrige lærere m.v. er gjort, kom beslutningen, at det måtte blive en

fra støttecentret.

De to resterende lærere er,

(L 5) og (A). Begge underviser dygtigt. Menneskelige hensyn er overvejet, og

disse kører på, at (L 5) ikke er så robust som (A). (A) vil efter min

vurdering

have lettere ved at klare en omstilling. (A) har fuld skematid, (L 5) har

nedsat timetal.

Min beslutning blev altså

(A).

Selv om (A) har forestået en

del af holdundervisningen på støttecentret, så er der andre, der også kan

klare

dette.

Jeg har ønsket at forklare

(A) hele problemstillingen mundtligt, men det har (A) ikke kunnet eller

ønsket.

(A's) kvalifikationer

anfægtes ikke på noget tidspunkt snarere tværtimod.

(A) nævner, at en anden lærer

skal erstatte hende i støttecentret. Det er ikke rigtigt. (L 6) og (L 7) skal

danne makkerpar i kommende 1. klasse. Vi (skolepsykolog, 6 støttecenterlærere

og undertegnede) er enige om, at der i 91/92 skal bruges timer til

forebyggende

specialundervisning i 1. klasse, og at disse timer skal dækkes af klassens

lærere. Sagen vedrørende forebyggende specialundervisning er også fremlagt på

lærermøde og på skolebestyrelsesmøde.

(A's) konklusion om

usandheder og vilkårlighed er urigtig.

Utrolig mange timer er

medgået til at overveje og vurdere alle aspekter.

Jeg er skolens

forvaltningschef, og jeg har handlet objektivt og efter gældende regler.

..."

Herefter meddelte

skoleforvaltningen i skrivelse af 10. april 1991 (A) følgende:

"...

Udpegningen af overtallige

lærere ved de enkelte skoler foretages af skolelederen. Udpegningen beror på

et

skøn, der skal foretages i overensstemmelse med den personalepolitik, der er

fastsat

af byrådet og de principper, som skolens samarbejdsudvalg evt. har kunnet

opnå

enighed om. Skønsmæssige afgørelser skal desuden være meddelt på en sådan

måde,

at det kan efterprøves, om afgørelsen er båret af saglige hensyn.

Ifølge de aftalte principper

for udpegning af overtallige lærere kan skolelederens afgørelse ankes til

skoleforvaltningen, idet det dog skal bemærkes, at det ikke er indholdet og

kvaliteten af skønnet, der kan ankes, men alene spørgsmålet om, hvorvidt

skønnet er båret af saglige hensyn.

Efter at have modtaget

skoleinspektør (C's) redegørelse for omstændighederne ved udpegningen af dig

som overtallig, skal jeg meddele, at jeg ikke finder anledning til at omgøre

skoleinspektørens afgørelse.

Begrundelsen herfor er,

at hovedsamarbejdsudvalgets

principper er overholdt,

at skoleinspektøren har fulgt

de principper, som han i samarbejdsudvalget har oplyst, at han ville følge,

at der ikke foreligger tegn

på, at der har været inddraget usaglige hensyn ved udpegningen.

Jeg er opmærksom på, at

Lærerkredsen på dine vegne har anmodet om en mere udtømmende og konkret

begrundelse for udpegningen af netop dig. Denne udvidede begrundelse har jeg

kendskab til, og den er også indgået i min vurdering.

..."

Den 29. april 1991 afholdtes,

efter ønske fra A, et møde mellem viceskoledirektøren, skoleinspektøren, A og

en tillidsrepræsentant. Årsagen var, at A og inspektøren ikke havde talt

sammen

om overflyttelsen hverken før eller efter, at beskeden herom var givet. Af

A's

referat af mødet fremgår, at dette ikke fik det af hende forventede forløb.

Skoleinspektøren udtalte sig ikke, og viceskoledirektøren fastslog, at både

forflyttelsen og formen for meddelelsen var velovervejet. Han nævnte, at

inspektøren måske havde set på aldersfordelingen.

Ved skrivelse af 26. maj 1991

fremsendte B yderligere akter til undervisningsministeren og gjorde gældende,

at forvaltningsloven var tilsidesat, idet det ikke var muligt at efterprøve,

om

afgørelsen var båret af saglige hensyn, og idet der heller ikke i

samarbejdsudvalget

var redegjort for, hvad der var lagt til grund for beslutningen. Endvidere

anførte B, at viceskoleinspektøren, der havde taget del i beslutningen, havde

udtrykt aversion mod skolens lærebogsforfattere, til hvilke A hørte. Endelig

fandt B, at skoleinspektørens vurdering af de impliceredes

"robusthed" var sket på et løst grundlag. I et selvstændigt bilag

kommenterede B skoleinspektørens skrivelse af 8. april 1991 til

skoleforvaltningen. B gjorde bl.a. opmærksom på, at en klasselærer typisk

også

var dansklærer, og at A havde særlige kvalifikationer på dette område, at der

manglede oplysning om hvilke kriterier, der var anvendt ved vurderingen af de

enkelte klasselærere, og at der - ligesom for de øvrige lærere - kunne have

været lagt vægt på A's funktion som leder af læseklinikken gennem 20 år.

Som svar på

Undervisningsministeriets høringsskrivelse udtalte K Kommune i skrivelse af

20.

juni 1991 bl.a. følgende:

"...

Skoleforvaltningen har ved

sin afgørelse lagt vægt på, at skoleinspektøren i sit brev til (A) (...) og

det

efterfølgende brev til (K Kommunes) Lærerkreds (...) både har gjort rede for

de

hovedhensyn, der har været lagt til grund for skønsudøvelsen, og de forhold

af

faktisk karakter, der er tillagt betydning for afgørelsen samt, at skønnet

har

medført, at det konkret var (A), der blev overtallig. Det generelle skøn, at

der ville blive en overtallig lærer på skolen, er meddelt skoleforvaltningen

på

et langt tidligere tidspunkt.

Kun på et enkelt punkt kan

begrundelsen siges at være begrænset, hvis man sammenligner med skolelederens

redegørelse til forvaltningen (...), idet skoleinspektøren åbenbart har

fundet,

at en konkret beskrivelse af dette punkt har burdet vige for afgørende hensyn

til, at vurderingen angik (A's) søster. Skoleforvaltningen var, da

anmodningen

om aktindsigt fremkom også i tvivl om dette forhold, hvorfor man lod

kommunens

juridiske rådgiver vurdere sagen. Efter at have modtaget denne vurdering, har

man givet fuld aktindsigt, så denne del af begrundelsen er således også

efterfølgende

oplyst til (A).

Efter forvaltningens

opfattelse er beslutningen om, at (A) udpeges som overtallig, således såvel

konkret som fyldestgørende begrundet.

Afslutningsvis skal

skoleforvaltningen supplerende kort knytte nogle kommentarer til de fire

punkter

i (B's) brev til ministeren af 26. maj 1991.

Ad 1 Er omtalt ovenfor.

Ad 2 Samarbejdsudvalget på

(Y) skole har ikke kunnet opnå enighed om, hvilke principper, der skulle

lægges

til grund for udvælgelsen af overtallige lærere, hvorfor der ikke foreligger

bindende regler i henhold til bestemmelserne om samarbejdsudvalg. Årsagen

hertil er, at medarbejdersiden fastholdt, at man skulle følge

SIFU-princippet,

hvilket skolelederen måtte afvise, da kommunalbestyrelsen har vedtaget, at

dette princip ikke må bruges i (K Kommune). Skoleinspektøren har i

samarbejdsudvalget gjort rede for, hvilke principper, han har fulgt, men har

naturligvis måttet afstå fra at diskutere konkrete personalesager i

samarbejdsudvalget.

Ad 3 Der ses ikke at være

noget grundlag for at antage, at den af (B) citerede tilfældige udtalelse fra

viceskoleinspektøren skulle have haft indflydelse på sagen. Citatet er

desuden

totalt løsrevet fra sin sammenhæng både indholdsmæssigt og med hensyn til de

omstændigheder, hvorunder udtalelsen skulle være faldet.

Ad 4 Endelig finder

skoleforvaltningen, at det ikke alene er skoleinspektørens ret, men også

pligt

som personaleleder at inddrage sine lægmandsvurderinger af personalets

muligheder for at kunne klare en forflyttelse, idet det efter forvaltningens

skøn ville tendere magtfordrejning, hvis en skoleleder på trods af en sådan

vurdering udpegede en person som overtallig, for evt. derved at tvinge den

pågældende til at søge sin afsked eller fremprovokere en helbredsbetinget

afsked.

..."

Samme dag, den 20. juni 1991

kl. ca. 17.00, ringede viceskoledirektøren til B og foreslog, at A blev

overflyttet til Z skole. Der skulle gives besked næste dag inden kl. 9.00.

Ved skrivelse af 9. august

1991 fik A meddelelse om, at hun pr. 1. august 1991 var overflyttet til Z

skole. I skrivelse af 12. august 1991 meddelte B Undervisningsministeriet

følgende:

"...

Til min store undren meddelte

min skoleinspektør, (C) i dag d. 12.8. på skoleårets første dag, at en

kollega,

(L 8) d. 21.6.91 havde indgivet sin afskedsansøgning til fratrædelse 1.9.91.

Det vil i praksis betyde, at 12.8.91, det nye skoleårs første dag samtidig er

(L 8's) sidste skoledag, da optjent ferie skal afvikles.

(A) har ikke anet, at der fra

skoleårets sidste dag altså ikke har været tale om overtallighed på den

skole,

hvor hun ifølge (K Kommunes) Skolevæsens egne papirer var ansat til og med d.

31.7.91, altså ca. 6 uger efter at overtalligheden ophørte, idet

Skolevæsenets

ledelse har tilbageholdt denne oplysning.

Det forekommer derfor at være

mere end påfaldende, at viceskoledirektør (D) trods indsendte klager fra (A)

og

forespørgsel fra Undervisningsministeriet telefonisk ønskede svar netop denne

dato, om (A) ville acceptere at blive overflyttet til (Z) Skole på grund af

overtallighed på hendes hidtidige arbejdsplads, (Y) Skole.

Skoleforvaltningen har nu

overraskende placeret lærer (L 9), overflytter fra (V) Skole, i ovennævnte (L

8's) skema.

Bortforklaringer vedrørende

skemaproblemer må på forhånd afvises som irrelevante, idet begge fuldtfærdige

skemaer passer helt ind i (A's) fagkreds.

Det viser sig altså, at

skoleinspektør (C) bakket op af viceskoledirektør (D) ikke blot har ladet

hånt

om "Forvaltningslovens kapitel 6 om begrundelse mv. af afgørelser",

men også har brugt (A's) tvangsoverflyttelse som en disciplinær

straffeforanstaltning.

..."

A meldte sig syg fra den 13.

august 1991.

Såvel K Kommunes Lærerkreds

som Danmarks Lærerforening rettede i skrivelser af henholdsvis 13. og 14.

august 1991 henvendelse til K Kommune med anmodning om, at A fik tilbudt, at

overflytningen blev trukket tilbage, idet grundlaget for beslutningen,

arbejdsmangel, ikke længere var til stede.

Kommunen svarede i skrivelse

af 21. august 1991 Danmarks Lærerforening, at kommunen ikke for øjeblikket

fandt anledning til at ændre beslutningen, men ville afvente ministeriets

reaktion.

I skrivelse af 25. august

1991 til Undervisningsministeriet kommenterede B kommunens udtalelse af 20.

juni 1991. Han anførte bl.a., at skoleinspektøren ikke havde taget saglige

hensyn ved beslutningen om at friholde L 6 fra overflyttelse, idet hun var

hans

personlige ven, og idet der ikke kunne være tale om at sikre kontinuiteten

som

klasselærer i forhold til elever, hun aldrig før havde haft. B oplyste

desuden,

at det havde været nødvendigt at bryde L 8's skema op for at tilpasse det til

den nyansatte, skønt A kunne have overtaget skemaet, som det var.

Danmarks Lærerforening bad i

skrivelse af 28. august 1991 Undervisningsministeriet om at sørge for, at

beslutningen om overflytningen blev trukket tilbage.

K Kommune udtalte i skrivelse

af 4. september 1991 bl.a. følgende:

"...

Det har ikke i forvaltningen

været antaget, at (B's) første klage vedrørende forholdene omkring den

konkrete

udpegning af (A) som overtallig, havde opsættende virkning. Man har derfor

uanset klagen gennemført sin administration af forflyttelse af overtallige

m.v.

efter hidtidig praksis. Denne praksis har der i øvrigt indtil nu været fuld

enighed med den lokale lærerkreds om.

Denne praksis er følgende:

Der fastsættes en dato, hvor skolerne udmelder

overtallige og ledige stillinger, og en dato, hvor forflyttelser svarende til

antallet af ledige stillinger skal være foretaget.

Eventuelle ændringer i overtallighed og ledige

stillinger inden den sidste dato indgår i forflyttelsesproceduren, idet der

først oplyses om forflyttelser efter periodens afslutning.

Tjenestemænd placeres principielt først, men de kan

efter eget ønske, hvis de ikke skønner, at de kendte ledige stillinger er

passende, d.v.s. at de og skolerne trods mulighed for deltagelse i

fagfordeling

ikke skønner, at der er mulighed for at udnytte uddannelse og aktuel

undervisningserfaring på skolen, vælge at afvente muligheden for en senere

placering.

NB! Man har i (K Kommune) en

tryghedsordning, der sikrer, at ingen umiddelbart afskediges.

Derefter påbegynder skolerne fagfordeling og

skemalægning.

De allerede placerede og de eventuelt restovertallige

opfattes fra dette tidspunkt som henholdsvis endeligt forflyttede og de facto

overtallige pr. 31. juli.

De restovertallige tilbydes herefter placering i

eventuelt nyopståede ledige stillinger "efter tur" og så vidt

muligt

efter drøftelse og i overensstemmelse mellem skole og den overtallige lærer,

idet der tages hensyn til skolens fagbehov (skemaet) og den overtallige

lærers

undervisningskvalifikationer.

Disse principper har været

fulgt, fordi der hidtil har været enighed mellem lærerkreds, skolerne og

forvaltningen om, at man efter disse principper på bedst mulig måde kan

tilgodese både de overtalliges og skolernes ønsker. For de overtallige

indebærer proceduren, enten at de får mulighed for at deltage i fagfordeling

og

øvrig planlægning på det nye tjenestested og kan regne med, at det er

tjenestestedet, eller at de først placeres efter en drøftelse af mulighederne

på det eventuelle nye tjenestested.

For skolerne betyder det, at

der kan tages hensyn til behovet for særlige lærerkvalifikationer på både

kort

og langt sigt.

Denne praksis har også været

fulgt ved forflyttelsen af (A). Forvaltningen må derfor på det bestemteste

afvise, at der har været nogen som helst sammenhæng mellem det forhold, at

der

var klaget over udpegningen og fastholdelsen af forflyttelsen trods en senere

opstået ledighed på (Y) skole.

Til yderligere belysning af

dette forhold skal man her gøre rede for forløbet af (A's) forflyttelse.

Umiddelbart efter udpegningen

af overtallige og inden forflyttelserne blev der som tidligere år afholdt et

informationsmøde for de overtallige.

På dette møde blev der

orienteret om, hvilke ledige stillinger der var til umiddelbar besættelse.

Desuden blev der gjort rede for de ovenfor nævnte principper.

(A) deltog ikke personligt i

mødet, men var repræsenteret ved sin mand, (B). Han oplyste efterfølgende, at

(A) ikke ønskede at blive placeret umiddelbart.

Derefter gennemførtes første

forflyttelsesrunde.

Så kom der en periode, hvor

der ikke var nogen særlig bevægelse, idet man netop da var midt i

forhandlingerne om en fratrædelsesaftale.

Efter aftalens indgåelse

begyndte der igen at indkomme afskedsansøgninger.

Den 17. juni modtog

forvaltningen en afskedsansøgning fra en kvindelig lærer på (Z) skole. Samme

dag kontaktede forvaltningen skolen for at få oplyst, hvilke fagønsker, der

var

til den pågældende stilling. Jeg skønnede umiddelbart, at (A) både med hensyn

til uddannelse og aktuel undervisningserfaring ville passe til stillingen,

også

uden at skolen skulle igennem større ændringer i skemaer m.v.

Jeg kontaktede derpå omgående

skolen og (A og B) og bad dem om at tage kontakt, for at drøfte denne

mulighed.

Jeg anmodede om tilbagemelding senest den 21. juni om formiddagen, for at

skolen kunne nå at forberede sig på eventuelle nødvendige skemaændringer.

Den 21. juni om formiddagen

ringede (B) og meddelte, at (A) accepterede overflytningen til (Z) skole,

hvilket

(Z) skole omgående blev orienteret om.

Senere samme dag modtog man i

løn- og personaleafdelingen en afskedsansøgning fra en mandlig lærer på (Y)

skole. Jeg kontaktede skolen og fik oplyst, at man der også lige havde fået

kendskab til afskedsansøgningen, der var kommet som en stor overraskelse,

idet

den pågældende de foregående dage havde deltaget særdeles aktivt i

planlægningen af det kommende skoleår, og at skoleinspektøren var til sin

datters studenterdimission, hvorfor det ikke var muligt at drøfte den ændrede

situation med ham. Jeg forlod herefter forvaltningen for at gå til et aftalt

møde.

Da jeg fra mandag morgen og

hele ugen skulle på tjenesterejse i udlandet, skønnede jeg, at det på dette

tidspunkt ville være uhensigtsmæssigt i forhold til både (Z) og (Y) skolers

planlægning at overveje en fravigelse fra principperne.

På grund af ferie på skolerne

og i forvaltningen blev der først igen arbejdet med forflyttelser i

skoleferiens sidste uge.

I løbet af denne uge lykkedes

det at få placeret de sidste overtallige, herunder en meget vanskeligt

placerbar mandlig overlærer, der med mindre ændringer af fag og skema kunne

placeres på (Y) skole, idet ændringerne kun berørte viceskoleinspektøren,

hvorimod det måtte skønnes, at en placering andet steds, herunder en bytning

med (A) og (Z) skole ville betyde omfattende ændringer af både fagfordeling

og

ugeskema.

Afslutningsvis skal man

derfor fastholde, at forvaltningen i sin administration af (A's) forflyttelse

udelukkende har fulgt sin sædvanlige praksis, der efter forvaltningens

opfattelse er den eneste brugbare, når der på samme tid skal tages hensyn

til,

at skolerne skal have rimelige planlægningsmuligheder for næste skoleår, at

skolerne og lærerne skal kunne drage nytte af den enkelte lærers uddannelse

og

undervisningserfaring i hvert af folkeskolens fag, og at lærerne er ansat ved

det samlede skolevæsen.

..."

I skrivelse af 11. september

1991 kommenterede B kommunens udtalelse. Han kritiserede bl.a., at kommunen

ikke, da den fik kendskab til, at der ikke længere var overtallighed, havde

kontaktet skolens viceinspektør med henblik på tilbagekaldelse af

overflytningen. Desuden oplyste B, at den nye lærer på Y skole først var

blevet

kontaktet af viceskoledirektøren den 7. august 1991 og derefter flyttet til

skolen uden tillidsmandens vidende. Endvidere oplyste B, at

viceskoledirektøren

på et møde den 10. april 1991 med de overtallige lærere havde sagt, at man

altid havde ret til at komme tilbage til egen skole, hvis der opstod

ledighed.

Den 12. september 1991 blev A

sygemeldt på ubestemt tid.

I skrivelse af 10. oktober

1991 til Undervisningsministeriet udtalte K Kommune supplerende bl.a.

følgende:

"...

Vedrørende udpegningen af (A)

som overtallig skal man udtale, at det fortsat er forvaltningens opfattelse,

at

udpegningen er konkret og sagligt begrundet. På den anden side skal man

medgive, at skoleinspektørens ad flere omgange meget detaljerede og

vidtfavnende begrundelse kunne give anledning til uklarhed og fortolkning.

Skoleforvaltningen har derfor også allerede foreholdt skoleinspektøren det

problematiske i en sådan form.

Det er dog fortsat

forvaltningens opfattelse, at der ikke er fremdraget oplysninger, der giver

anledning til formodning om, at skoleinspektøren ikke udelukkende har handlet

ud fra et ønske om grundighed og akkuratesse.

Hvad det andet spørgsmål

angår, skal man indledningsvis henvise til praksisbeskrivelsen med

kommentarer

i forvaltningens brev af 4. september.

Forvaltningen må derfor

fastholde sin ledelsesmæssige ret til at administrere i overensstemmelse med

de

anførte principper, idet det ellers ville være umuligt at gennemføre

skoleårets

planlægning på et fornuftigt grundlag.

I den konkrete situation har

der været administreret i overensstemmelse med denne praksis, og i de

forhold,

hvor praksis forudsætter et skøn, har man i forvaltningen foretaget dette ud

fra et alment ledelsesmæssigt hensyn til, at skolerne på dette tidspunkt er

så

langt med planlægningen af det kommende skoleår, at større ændringer bør

undgås, og ud fra en konkret og aktuel vurdering af de foreliggende

muligheder,

som de er oplyst for forvaltningen.

Der er således ikke på nogen

måde tale om, at forvaltningen har skjult oplysninger for (A) eller senere

afvist, at hun kvalificeret skulle kunne udfylde det ledigblevne skema på (Y)

skole. Denne vurdering har ikke været foretaget, idet (A) på det tidspunkt,

hvor det var aktuelt, efter forvaltningens opfattelse var endeligt placeret

på

(Z) skole.

Det springende punkt er

naturligvis datosammenfaldet, men ikke tidsmæssig overlapning. Det har ikke i

sig selv haft nogen indflydelse på administrationen, idet man skønnede, at

det

tidligere fremførte forhold i den konkrete situation vægtede tungere.

..."

I sin afgørelse af 18.

november 1991 anførte Undervisningsministeriet følgende:

"...

1) Spørgsmålet om uansøgt forflyttelse til (Z) Skole pr. 1. august 1991

Indledningsvis bemærkes, at

kommunens afgørelse er truffet ud fra et skøn, som ministeriet kun kan

tilsidesætte, hvis dette er udøvet på en usaglig måde eller på et

utilstrækkeligt sagligt grundlag.

Vi finder herfra ikke

grundlag for at antage, at der ikke skulle være benyttet et konkret,

individuelt skøn som grundlag for skolelederens indstilling til kommunen om,

hvilken lærer der på grund af arbejdsmangel i skoleåret 1991/92 måtte fragå

skolen.

Vi lægger endvidere til

grund, at dette grundlag har været Deres hustru bekendt i sin helhed ved

skoleforvaltningens efterfølgende udfyldende orientering af hende om

skolelederens overvejelser om andre løsningsmuligheder.

Vi finder ikke, at det er

sandsynliggjort, at afgørelsen har været påvirket af usaglige hensyn, ligesom

vi ikke finder at kunne tilsidesætte den trufne afgørelse ud fra det forhold,

at skolelederen som et moment i skønnet har inddraget, hvem der efter hans

opfattelse bedst kunne tåle en overflytning.

Undervisningsministeriet

finder herefter ikke grundlag for at ændre den af (K) Kommune trufne

afgørelse

om uansøgt forflyttelse af Deres hustru pr. 1. august 1991.

2) Spørgsmålet om tilbagegang til den ledige stilling ved (Y) Skole pr.

1. september 1991

Vi finder, at det må lægges

til grund, at (K) Kommune ud fra sagligt begrundede overvejelser har fundet,

at

hensynet til den faglige dækning ved (Z) Skole medfører, at (A) forbliver i

den

stilling, hun var overført til ved skoleårets begyndelse, uanset at hun også

ville have været egnet til at varetage den ledigblevne stilling ved (Y)

Skole.

Efter ministeriets opfattelse

bør der ved et ledigt skema ved kommunens skolevæsen foretages en vurdering

af,

hvilken lærer skemaet bør tillægges. Hensynet til undervisningens kvalitet

tilsiger, at der lægges faglige vurderinger til grund ved afgørelsen af dette

spørgsmål.

Undervisningsministeriet

finder således heller ikke grundlag for at ændre (K) Kommunes afgørelse på

dette punkt.

Vi har dog forståelse for, at

De har fundet anledning til at indbringe sagen for ministeriet, henset til

dennes komplekse problemstilling.

Vi har i forbindelse med

sagens afgørelse over for kommunen givet udtryk for, at ministeriet finder,

at

der - som også af kommunen erkendt - af skolelederen burde være givet Deres

hustru en mere éntydig begrundelse for, at hun blev udpeget som overtallig,

ligesom der af forvaltningen burde være givet Deres hustru en uddybende

begrundelse for, at hun ikke blev tilbageført til den senere ledigblevne

stilling ved (Y) Skole.

..."

B klagede for A til mig over

Undervisningsministeriets afgørelse i skrivelse af 18. november 1991.

I en udtalelse til mig i

anledning af klagen henholdt K Kommune sig til sine tidligere afgivne

udtalelser angående forflyttelsen.

I skrivelse af 20. juli 1992

kommenterede B kommunens udtalelser.

Undervisningsministeriet

henholdte sig i sin udtalelse i anledning af klagen til sine tidligere

udtalelser og afgav følgende uddybende bemærkninger:

"...

Indledningsvis skal

ministeriet udtale, at den uansøgte forflyttelse af (A) alene var en følge af

arbejdsmangel ved (Y) Skole - et problem, som mange skoler og kommuner er ude

for i disse år.

Vedrørende spørgsmålet om begrundelsen for udpegningen af (A) som

overtallig

Ministeriet har flere gange

anført over for klageren, at vi finder, at beslutningen om udpegning af en

lærer som overtallig skal være såvel konkret som fyldestgørende begrundet.

Vi finder i den forbindelse,

at skoleinspektøren ved (Y) Skole over for (A) har gjort rede for såvel de

hovedhensyn, der blev lagt til grund for skønsudøvelsen, som de faktiske

forhold, der blev tillagt betydning for afgørelsen. Vi finder imidlertid

ikke,

at det forhold, at begrundelsen burde have været udformet mere éntydigt, kan

føre til et andet resultat.

Vi finder endvidere, at når

de nødvendige omflytninger i kommunens lærerkorps var så omfattende som i

dette

tilfælde, må der, for at en samlet løsning kan tilvejebringes, anlægges noget

videre rammer for kommunens skønsudøvelse i den forbindelse. Som vi anførte i

skrivelsen af 18. november 1991 til klageren, har vi ikke fundet grundlag for

at anfægte kommunens skøn over, hvem der som følge af arbejdsmangel i

skoleåret

1991/92 måtte forflyttes fra (Y) Skole pr. 1. august 1991.

Vedrørende spørgsmålet om tilbagegang til den senere ledigblevne

stilling ved (Y) Skole pr. 1. september 1991

Vi finder, at det ud fra det

oplyste i sagen må antages, at (A) kunne have været tilbageført til en

stilling

ved (Y) Skole, idet der blev en stilling ledig ved en anden lærers afgang pr.

1. september 1991.

Som vi imidlertid anførte i

skrivelsen af 18. november 1991 til klageren, finder vi ikke grundlag for at

kritisere, at kommunen ud fra sagligt begrundede overvejelser om hensynet til

den faglige dækning ved (Z) Skole ønskede, at (A) forblev ved denne skole,

uanset om hun også ville have været egnet til at varetage den ledigblevne

stilling ved (Z) Skole.

...

Sammenfattende vurdering

(B's) klage til ombudsmanden giver

således ikke Undervisningsministeriet anledning til en ændret opfattelse af

sagen.

..."

I en skrivelse til B udtalte

jeg herefter følgende:

"1.

Afgørelsen om flytning af Deres hustru.

Afgørelsen blev truffet på

baggrund af tjenestemandslovens § 12, stk. 1, der lyder således:

"

§ 12.

Inden for sit ansættelsesområde har en tjenestemand pligt til

at underkaste sig sådanne forandringer i sine tjenesteforretningers omfang og

beskaffenhed, der ikke ændrer tjenestens karakter, og som ikke medfører, at

stillingen

ikke længere kan anses for passende for ham. I samme omfang kan det pålægges

ham at overtage en anden stilling."

Som det ses, beror

beslutningen, om der skal gennemføres ændringer i de ansattes

ansættelsesvilkår, herunder af tjenestestedet, på en skønsmæssigt præget

vurdering.

En sådan afgørelse kan jeg -

efter de regler, der gælder for min virksomhed - ikke kritisere, medmindre

der

foreligger særlige omstændigheder.

Jeg har ikke ved min

gennemgang af sagen fundet, at der foreligger sådanne særlige omstændigheder,

at det giver mig grundlag for at kritisere beslutningen om at flytte Deres

hustru fra (Y) Skole til (Z) Skole.

Jeg har herved lagt vægt på,

at det efter det oplyste må lægges til grund, at der på

beslutningstidspunktet

forelå arbejdsmangel på (Y) Skole, samt at beslutningen blev truffet på

grundlag af konkrete og individuelle overvejelser af, hvem blandt skolens

lærere der herefter burde flyttes.

Der er efter min opfattelse

intet i de foreliggende oplysninger, der giver grundlag for at antage, at

beslutningen blev truffet på grund af antipati mod Deres hustru eller for at

antage, at der i øvrigt skulle være lagt usaglige hensyn til grund ved

udvælgelsen af Deres hustru.

Jeg finder herefter ikke

grundlag for at kritisere afgørelsen om at flytte Deres hustru til (Z) Skole.

Kommunens beslutning om at

fastholde overflytningen til (Z) skole blev truffet i overensstemmelse med

kommunens hidtidige principper for placering af overtallige.

Kommunen fandt, at det som

følge af viceskoledirektørens fravær i den første uge af skoleferien af

hensyn

til både (Z) og (Y) skoles planlægning ville være uhensigtsmæssigt på dette

tidspunkt at overveje en fravigelse af disse principper. Desuden fandt

kommunen, at det af hensyn til placeringen af "en meget vanskeligt

placerbar" lærer var nødvendigt at fastholde overflytningen.

De har anført, at grundlaget

for flytningen - arbejdsmangel - bortfaldt den 21. juni 1991, og at Deres

hustru uden problemer kunne overtage det ledige skema på (Y) skole, hvorimod

det var nødvendigt at opbryde skemaet som følge af den anden lærers

ansættelse.

Jeg må lægge til grund, at

Deres hustrus accept af overflytning til (Z) skole blev givet samme dag, som

en

anden lærer ved (Y) skole indgav sin afskedsansøgning, dvs. den 21. juni

1991,

og at der for så vidt ikke længere forelå arbejdsmangel.

Jeg må desuden lægge til

grund, at kommunen først i begyndelsen af august 1991 traf beslutning om

placering af den anden lærer på (Y) skole, samt at der først ved skrivelse af

9. august 1991 blev givet Deres hustru meddelelse om overflytningen af hende.

Som sagen foreligger oplyst

for mig, var der således praktisk mulighed for, at kommunen ændrede

flytningsbeslutningen og lod Deres hustru fortsætte på (Y) Skole.

Kommunen har oplyst, at flytningen

blev fastholdt, fordi De på vegne af Deres hustru den 21. juni 1991 havde

accepteret flytningen, og at de to skoler derfor i deres skemaplanlægning

havde

indrettet sig på, at Deres hustru skulle gøre tjeneste på (Z) skole fra det

nye

skoleår.

Denne beslutning - i lighed

med flytningsbeslutningen - var af skønsmæssig karakter og kan derfor kun i

begrænset omfang undergives vurdering fra min side.

Inden for denne ramme har jeg

ikke fundet grundlag for kritik af beslutningen.

2. Sagsbehandlingen i forbindelse med beslutningen om at flytte Deres

hustru.

Sagen rejser spørgsmålet, om

kommunen i forbindelse med flytningsbeslutningen burde have iagttaget

sagsbehandlingsreglerne i forvaltningsloven.

Ifølge § 2, stk. 1, i

forvaltningsloven gælder loven for "behandlingen af sager, hvori der er

eller vil blive truffet afgørelse af en forvaltningsmyndighed". Ifølge

lovens forarbejder (Folketingstidende 1985/86, tillæg A, sp. 115) sigtes ved

udtrykket "afgørelse" til udtalelser, der går ud på at fastsætte,

hvad

der er eller skal være ret i et foreliggende tilfælde. Uden for

afgørelsesbegrebet falder bl.a. beslutninger, der har karakter af konkrete

tjenestebefalinger.

Pålægget til Deres hustru om,

at hun skulle gøre tjeneste på en anden skole, må efter min mening anses for

en

tjenestebefaling og dermed ikke for en afgørelse i forvaltningslovens

forstand.

Følgen heraf er, at beslutningen ikke var omfattet af forvaltningslovens

sagsbehandlingsregler, og der gjaldt derfor ikke samme krav med hensyn til

partshøring, klagevejledning, begrundelse, m.v., som er indeholdt i

forvaltningsloven.

Skoleinspektøren gav i

skrivelsen af 26. marts 1991 Deres ægtefælle en begrundelse for flytningen,

som

i flere henseender var mindre klar. Under den senere brevveksling og de

efterfølgende

forhandlinger om flytningen ændredes og uddybedes begrundelsen på nogle

punkter. Dette forhold er blevet påtalt af kommunens skoleforvaltning over

for

inspektøren, og jeg har derfor ikke grundlag for kritik vedrørende dette

forhold.

Efter det oplyste blev Deres

ægtefælle ikke inddraget i forhandlinger eller fik lejlighed til at udtale

sig,

inden skoleinspektøren i skrivelsen af 26. marts 1991 meddelte, at hun var

udpeget som overtallig. Som anført findes ikke et formelt krav om partshøring

forud for en beslutning som den foreliggende. Det havde dog efter min mening

været mere hensynsfuldt og bedst stemmende med god forvaltningsskik, om

skoleinspektøren inden beslutningen havde underrettet Deres ægtefælle om, at

der skulle udpeges en overtallig, samt - da det blev klart, at hun var blandt

dem, der blev overvejet - havde givet hende lejlighed til at udtale sig om

spørgsmålet.

Jeg har gjort (K) Kommune og

Undervisningsministeriet bekendt med min opfattelse.

..."

Lignende dokumenter