Aktindsigt i bl.a. interne dokumenter hos P&T. Organer selvstændige myndigheder?
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Aktindsigt i bl.a. interne dokumenter hos P&T. Organer
selvstændige myndigheder?
A klagede i skrivelse af 10.
april 1992 over, at Generaldirektoratet for Post- og Telegrafvæsenet havde
afslået at give aktindsigt i nogle dokumenter.
Det fremgik af sagen, at A i
skrivelse af 3. februar 1992 anmodede generaldirektoratet om aktindsigt i
nogle
nærmere angivne journaler og dokumenter. Generaldirektoratet fremsendte med
skrivelse af 13. februar 1992 kopi af journalerne samt af visse af de ønskede
dokumenter. Om de øvrige dokumenter anførtes bl.a. følgende i skrivelsen:
"Der vedlægges kopi af
de ønskede skrivelser fra KTAS af 16. februar 1989 og fra JT af 3. marts 1989
til generaldirektoratet. Ligesom ved aktindsigten i 1990 falder visse afsnit
inden for § 12 i offentlighedsloven, hvorfor disse afsnit er tildækket.
...
Hvad angår de øvrige ønsker
om materiale kan følgende oplyses:
ad. - KTAS' notat af 10. januar 1989
Generaldirektoratet har ikke
modtaget det pågældende notat fra KTAS.
..."
Generaldirektoratet
fremsendte med skrivelse af 17. februar 1992 til A kopi af KTAS' notat af 10.
januar 1989. I skrivelsen anførtes bl.a. følgende:
"I fortsættelse af
generaldirektoratets brev af 13. februar 1992 vedlægges kopi af KTAS-notatet
af
10. januar 1989, som på grund af en beklagelig fejl ikke var medsendt brevet.
Visse afsnit af notatet
Læs alt
indeholder oplysninger om drifts- og forretningsforhold, som det er af
væsentlig økonomisk betydning for KTAS, at der ikke gives aktindsigt i,
hvorfor
disse afsnit i henhold til § 12, stk. 1, nr. 2, og stk. 2, i
offentlighedsloven
er tildækket."
Den 19. februar 1992 klagede
A over, at generaldirektoratet ved skrivelserne af 13. og 17. februar 1992
delvist havde afslået at give A aktindsigt i visse dokumenter.
Den 19. marts 1992 besvarede
generaldirektoratet A's klage af 19. februar 1992. Generaldirektoratet
anførte
bl.a. følgende:
"I Deres brev af 19.
februar klager De over, at dele af visse dokumenter vedrørende
televirksomhedernes hybridnetregnskaber i generaldirektoratets brev af 13.
februar 1992 er blevet tildækket og således unddraget aktindsigt, hvilket De
mener er i strid med offentlighedslovens bestemmelser.
Det drejer sig om KTAS' brev
af 16. februar 1989 og Jydsk Telefons brev af 3. marts 1989 til
generaldirektoratet,
som De modtog vedlagt brevet af 13. februar 1992, samt et KTAS-notat af 10.
januar 1989, som De modtog ved brev af 17. februar 1992.
...
Endelig klager De over, at
generaldirektoratet fejlagtigt har oplyst, at KTAS' notat af 10. januar 1989
ikke var modtaget i generaldirektoratet.
Efter at have gennemgået
sagens akter er det generaldirektoratets opfattelse, at Deres anmodning om
aktindsigt af 3. februar 1992 er blevet behandlet i overensstemmelse med
gældende regler på området.
De pågældende afsnit i de
omtalte dokumenter var blevet tildækket - og således unddraget aktindsigt - i
henhold til § 12 i offentlighedsloven, hvorefter oplysninger, der er af
væsentlig økonomisk betydning for televirksomhederne, kan undtages
aktindsigt.
De pågældende dokumenter har alle været sendt til høring i
televirksomhederne,
og tildækningen er sket på begæring fra disse. Dette er helt i
overensstemmelse
med loven.
Deres klagepunkt vedrørende
det manglende notat af 10. januar 1989 fra KTAS er helt korrekt. Fejlen blev
imidlertid erkendt af sagsbehandleren og beklaget mundtligt den 14. februar
1992 og skriftligt den 17. februar 1992, hvor De modtog det pågældende
notat."
A anmodede ved skrivelse af
14. februar 1992 generaldirektoratet om aktindsigt i nogle yderligere,
nærmere
angivne dokumenter. Ved skrivelse af 26. februar 1992 meddelte
generaldirektoratet A, at man forventede at kunne sende materiale til A om
ca.
to uger, da der var tale om et betydeligt antal dokumenter, der først skulle
vurderes enkeltvis.
Generaldirektoratet meddelte
A ved skrivelse af 17. marts 1992 aktindsigt i nogle af de omhandlede
dokumenter og afslog at give aktindsigt - enten helt eller delvist - i de
øvrige dokumenter. Generaldirektoratet anførte bl.a. følgende i skrivelsen:
"I fortsættelse af
generaldirektoratets brev af 26. februar 1992 vedrørende Deres anmodning om
aktindsigt den 14. februar 1992 vedlægges kopi af følgende dokumenter i
journal
nr. 9351-4 vedrørende televirksomhedernes regnskabsreglementer:
Brev af 4.1.1984 fra Ministeriet for
Offentlige Arbejder vedlagt notits af 19.11.85 fra T-Ø, der er et internt
dokument, som er unddraget aktindsigt, jf. nedenfor.
Brev af 14.11.85 fra Statens Teleråd, vedlagt
notits af 20.11. 1985, der er et internt dokument, som er unddraget
aktindsigt,
jf. nedenfor.
Breve til Statens Teletjeneste og
Teleinspektionen af 9.2. 1988, vedlagt notits fra ST II, der er et internt
dokument, som er unddraget aktindsigt, jf. nedenfor. Bilaget til brevene er
ikke medsendt, da det indeholder oplysninger, som det er af væsentlig
økonomisk
betydning for televirksomhederne, at der ikke gives aktindsigt i, hvorfor det
i
henhold til § 12, stk. 1, nr. 2, i offentlighedsloven er unddraget
aktindsigt.
Brev af 29.2.1988 fra ST. Bilaget er ikke
medsendt, da det indeholder oplysninger, som det er af væsentlig økonomisk
betydning for televirksomhederne, at der ikke gives aktindsigt i, jf. pkt. 7.
Brev af
6.5.1988 til Finansministeriet vedlagt notits af 6.5.1988 fra FØ, der er et
internt dokument, som er unddraget aktindsigt, jf. nedenfor. Bilaget er ikke
medsendt, da det indeholder oplysninger, som det er af væsentlig økonomisk
betydning for televirksomhederne, at der ikke gives aktindsigt i, jf. pkt. 7.
Breve af
1.3.1989 til Fyns Telefon, Jydsk Telefon og Tele Sønderjylland. Et afsnit i
brevene indeholder oplysninger om drifts- og forretningsforhold, som det er
af
væsentlig økonomisk betydning for televirksomhederne, at der ikke gives
aktindsigt i, hvorfor dette afsnit i henhold til § 12, stk. 1, nr. 2, og stk.
2, i offentlighedsloven er tildækket.
Breve af
14.3.1989 til KTAS, Jydsk Telefon, Fyns Telefon og Tele Sønderjylland. I
anmodningen om aktindsigt er anført ønske om at modtage kopi af skrivelse af
14.3.1989 til ST II 860. Som det fremgår af den tilsendte journal findes kun
de
ovenfor anførte breve til televirksomhederne på denne dato, hvorfor disse
fremsendes, da generaldirektoratet formoder, at det drejer sig om en
fejlskrivning i anmodningen. Det kan i den forbindelse oplyses, at det i
journalen opførte dokument
20.4.1989
,
ST II 860, er et internt dokument, som er unddraget aktindsigt, jf. nedenfor.
Vedrørende aktindsigt i interne dokumenter
Ad. anmodninger om aktindsigt
i følgende dokumenter:
Dokumenterne 19.11.1985 fra
T-Ø, ST I notits af 20.11.1985, 18.12.1985 fra T-Ø, 5.8.1986 til FØ og ST II,
8.8.1986 fra FØ, 9.3.1987 fra ST II, 30.10.1987 fra H.P. ST II, 19.1.1988 fra
HP, 9.2.1988 fra ST II, 29.2.1988 fra ST II, 10.3.1988 fra ST II, 6.5.1988
fra
FØ, 20.6.1988 til ST II og FØ, 27.2.1989 til TM og FØ, 3.3.1989 fra FØ og
22.4.
1989 til ST II er alle interne dokumenter mellem afdelinger i
generaldirektoratet (og fra før 1986 i den daværende Telestyrelse). I henhold
til offentlighedslovens § 7 omfatter retten til aktindsigt ikke en myndigheds
interne arbejdsdokumenter såsom dokumenter, der udarbejdes af en myndighed
til
eget brug, eller brevveksling mellem forskellige enheder inden for samme
myndighed.
Da de ovenfor anførte
dokumenter er omfattet heraf, kan begæringen om aktindsigt ikke imødekommes.
I
enkelte tilfælde, jf. punkterne 2, 7 og 11, er dokumenterne vedlagt breve til
eller fra generaldirektoratet, hvorfor der i disse tilfælde er imødekommet
aktindsigt efter de i øvrigt gældende regler."
Generaldirektoratet oplyste
over for mig, at det beroede på en fejl, at 2. Styringsafdelings notits af
12.
april 1989 til Telefonkontoret i skrivelsen af 17. marts 1992 omtaltes som
dokumenter af 20. og 22. april 1989.
I A's klage til mig anførte
A, at klagen særligt vedrørte afslaget på aktindsigt i visse dele af KTAS'
notat af 10. januar 1989, KTAS' skrivelse af 16. februar 1989 og Jydsk
Telefons
skrivelse af 3. marts 1989, men klagen angik dog også de øvrige afslag på
aktindsigt.
A gjorde gældende, at det er
klart i strid med reglerne, at der gives afslag på anmodning om aktindsigt i
dokumenter, som åbenlyst handler om regnskabsprincipper og regnskabsregler
for
hybridnettet, idet disse allerede burde være fuldt belyst i de officielle
regnskaber for hybridnettet, der hvert år offentliggøres i
telefonselskabernes
årsregnskaber. A fremhævede i den forbindelse, at det er entydigt fastlagt i
reglerne for hybridnettet, at hybridnettet skal betragtes som en særskilt
økonomisk enhed med fuld omkostningsdækning, og A spurgte, hvilket formål de
særlige regnskaber for hybridnettet tjener, når grundlaget for regnskaberne
ikke er kendt. Da hybridnettet er et monopol for telefonselskaberne, er
argumentet om, at det kan være økonomisk skadeligt for telefonselskaberne,
hvis
visse af oplysningerne offentliggøres, efter A's opfattelse "helt hen i
vejret". A fandt således, at det var tvivlsomt, om det kunne
sandsynliggøres, at offentliggørelsen ville være økonomisk skadelig for
telefonselskaberne.
Angående de dokumenter, der
efter generaldirektoratets opfattelse er interne arbejdsdokumenter, gjorde A
gældende, at en lang række af dem er modtaget fra eller sendt til f.eks.
Statens Teletjeneste, som er en anden myndighed end generaldirektoratet, og
derfor er de ikke interne arbejdsdokumenter.
Endelig klagede A over, at
generaldirektoratet i sin første skrivelse oplyste, at man ikke havde
modtaget
KTAS' notat af 10. januar 1989, selv om det klart fremgik af
generaldirektoratets egne journaler, at man faktisk havde modtaget notatet.
Generaldirektoratet anførte i
skrivelsen af 4. maj 1992 bl.a. følgende:
"Vedrørende klagen over
vor behandling af anmodningen om aktindsigt af 3. februar 1992 henvises til
brev herfra til (A) af 19. marts 1992.
Med hensyn til unddragelsen
af aktindsigt i interne dokumenter i forbindelse med anmodningen om
aktindsigt
af 14. februar 1992 skal det i tilknytning til brev herfra af 17. marts 1992
oplyses, at de anvendte forkortelser T-Ø, ST I, ST II, FØ og TM er
forkortelser
for afdelinger i generaldirektoratet (og fra før 1986 i den daværende
Telestyrelse).
Når (A) i sit brev til
ombudsmanden anfører, at en lang række af afslagene vedrører dokumenter
modtaget fra og afsendt til f.eks. Statens Teletjeneste, må dette bero på en
misforståelse. ST I og ST II er forkortelser for "Styringsafdeling
I"
og "Styringsafdeling II", T-Ø er forkortelse for økonomiafdelingen
i
den daværende Telestyrelse, medens FØ og TM er forkortelserne for henholdsvis
Finans- og Økonomiafdelingen og Trafik- og Markedsafdelingen i det daværende
generaldirektorat.
(A) anfører yderligere, at
telefonselskabernes hybridnetsleverance ikke er udsat for konkurrence fra
anden
side, hvorfor en anvendelse af offentlighedslovens undtagelsesbestemmelser
betegnes som helt hen i vejret.
Generaldirektoratet kan i den
anledning oplyse, at fællesantenneanlægs egen modtagning af programmer - det
være sig danske programmer, nabolandenes programmer eller satellitprogrammer
-
i allerhøjeste grad er udtryk for en konkurrence på området.
Konkurrencesituationen illustreres af vedlagte statistiske materiale, der
viser
udviklingen i antallet af husstande tilknyttet fællesantenneanlæg tilsluttet
hybridnettet og husstande tilknyttet fællesantenneanlæg med egen modtagning
af
programmer fra kommunikationssatellitter."
A anførte i skrivelsen af 21.
maj 1992 bl.a. følgende:
"1. Vedr. interne
dokumenter, som er undtaget aktindsigt:
Generaldirektoratet omtaler i
sin skrivelse af 4. maj 1992, at mange af de nævnte dokumenter stammer fra
det
daværende generaldirektorat og fra den daværende Telestyrelse. Idet hele to
instanser nævnes, må der i dag være aktindsigt til mindst det ene sted, da
det
drejer sig om to forskellige administrative enheder.
2. Vedr. afslag på aktindsigt
begrundet med hensyn til konkurrencen og økonomisk skadeforvoldende
oplysninger:
Jeg kan ikke forestille mig,
at generaldirektoratet kan sandsynliggøre, at offentliggørelse af oplysninger
vil være skadeforvoldende af følgende årsager:
De ønskede oplysninger drejer
sig
ikke
om konkurrencerelaterede
forhold, som f.eks. takst-strukturer, takst-beregninger, beregninger af
rentabilitet i særskilte, afgrænsede projekter, som ligger i direkte
konkurrence, eller om detaljerede talmæssige økonomiske oplysninger.
De oplysninger, jeg har søgt
om aktindsigt i, drejer sig alene om overordnede oplysninger om regnskabs-
principper. Forhold, som allerede burde
være fuldt belyst i de regnskaber, telefonselskaberne offentliggør. De
indeholder særskilte regnskaber for hybridnettet. Uden en forklaring af
regnskabsprincipper er disse regnskaber intetsigende og opfylder ydermere på
udvalgte punkter ikke ord og ånd i årsregnskabsloven.
Desuden indeholder nogle af
dokumenterne måske overordnede økonomiske oplysninger om den totale økonomi i
hybridnettet, som alligevel mere eller mindre oplyses i de officielle
regnskaber. Ydermere er hybridnettet netop ikke et normalt konkurrenceområde.
Telefonselskaberne opdeler netop selv hybridnettet i to dele, monopoldelen og
konkurrencedelen. De oplysninger, jeg har søgt om aktindsigt i, omhandler
alene
monopoldelen, hvor der skal være fuld brugerbetaling og
omkostningsdækning."
Generaldirektoratet fremsatte
i skrivelsen af 3. juni 1992 følgende bemærkninger til A's skrivelse af 21.
maj
1992:
"
ad 1
Det kan oplyses, at
betegnelserne "det daværende generaldirektorat" og "den
daværende Telestyrelse" i generaldirektoratets brev af 4. maj 1992
udelukkende havde det formål at give et billede af de omtalte afdelingers
organisatoriske tilhørsforhold. Telestyrelsen var betegnelsen for
telekommunikationssiden af generaldirektoratet før 1. juni 1986. Herefter
blev
generaldirektoratet organiseret i en række nye afdelinger. I forbindelse med
dannelsen af Tele Danmark A/S blev generaldirektoratet pr. 1. januar 1991
omorganiseret til det nuværende generaldirektorat.
De foretagne
organisationsændringer har således alle været ændringer inden for samme
organisatoriske enhed - Generaldirektoratet for P&T - og har derfor ikke
haft indflydelse på adgangen til aktindsigt i internt materiale.
ad 2
Der henvises til
generaldirektoratets brevveksling med (A) samt vort brev af 4. maj
1992."
Jeg udtalte herefter
følgende:
"Efter § 4, stk. 1, i
lov nr. 572 af 19. december 1985 om offentlighed i forvaltningen
(offentlighedsloven) kan enhver forlange at blive gjort bekendt med
dokumenter
i sager, der er indgået til eller oprettet af en forvaltningsmyndighed.
Undtagelser fra adgangen til aktindsigt følger af lovens kapitel 3.
Afslagene på (A's) begæringer
om aktindsigt blev givet under henvisning til § 7 og § 12, stk. 1, nr. 2.
Efter § 7 omfatter retten til
aktindsigt ikke en myndigheds interne arbejdsdokumenter. Som interne
arbejdsdokumenter anses bl.a. dokumenter, der udarbejdes af en myndighed til
eget brug, og brevveksling mellem forskellige enheder inden for samme
myndighed, jf. § 7, nr. 1 og 2.
Ministeriet for offentlige
Arbejders cirkulære nr. 149 af 14. september 1981 om styrelsen af Post- og
Telegrafvæsenet indeholdt følgende bestemmelse i § 2, stk. 2:
"Generaldirektoratet er
sammensat af en anlægsafdeling, en drifts- og markedsafdeling, en økonomi- og
planlægningsafdeling, en administrations- og personaleafdeling, en
telestyrelse
samt en revisionstjeneste. Telestyrelsen ledes af en teledirektør, medens de
øvrige afdelinger ledes af hver sin direktør. Revisionstjenesten ledes af en
revisionschef. Teledirektøren og direktørerne samt revisionschefen har
direkte
referat til generaldirektøren og er over for denne ansvarlig for ledelsen af
deres respektive ansvarsområder."
Cirkulæret blev ophævet ved
Ministeriet for offentlige Arbejders cirkulære nr. 69 af 30. maj 1986 om
Post-
og Telegrafvæsenets organisation. I dette cirkulæres § 1 er det fastlagt, at
Post- og Telegrafvæsenet består af et generaldirektorat og følgende
statsvirksomheder: Teleinspektionen, Statens Teletjeneste, Tele
Sønderjylland,
Postvæsenet, Postgiro og Anlægs- og Forsyningstjenesten. Denne ordning er
siden
blevet ændret ved stiftelsen af teleDanmark A/S i 1990 og stiftelsen af
GiroBank A/S i 1991.
Som det fremgår, blev
Telestyrelsen nedlagt ved cirkulæret af 30. maj 1986. I 1991 blev
Telestyrelsen
genoprettet som et direktorat under generaldirektoratet.
På denne baggrund kan det
ikke give mig anledning til bemærkninger, at generaldirektoratet betragter
den
daværende Telestyrelse som en integreret del af generaldirektoratet.
Følgende dokumenter må efter
min opfattelse betragtes som brevveksling mellem forskellige enheder inden
for
generaldirektoratet og dermed omfattet af offentlighedslovens § 7, nr. 2:
notits af 19. november 1985 fra Telestyrelsens
økonomiafdeling til Telestyrelsen.
notits af 20. november 1985 fra 1. Styringsafdeling til
Telestyrelsen.
skrivelse af 5. august 1986 fra Telefonkontoret til
Finans- og Økonomiafdelingen samt
Afdelingen
vedrørende styring af statsvirksomhederne.
Finans- og Økonomiafdelingens skrivelse af 8. august
1986 til Telefonkontoret.
skrivelse af 9. marts 1987 fra 2. Styringsafdeling til
1. Styringsafdeling.
notits af 9. februar 1988 fra 2. Styringsafdeling til
Telefonkontoret.
skrivelse af 10. marts 1988 fra 2. Styringsafdeling til
Telefonkontoret.
notits af 6. maj 1988 fra Finans- og Økonomiafdelingen
til Telefonkontoret.
skrivelse af 20. juni 1988 fra 1. Styringsafdeling til
2. Styringsafdeling og Finans- og Økonomiafdelingen.
skrivelse
af 27. februar 1989 fra 1. Styringsafdeling til Trafik- og Markedsafdelingen
og
Finans- og Økonomiafdelingen.
skrivelse
af 3. marts 1989 fra Finans- og Økonomiafdelingen til 1. Styringsafdeling.
notits
af 12. april 1989 fra 2. Styringsafdeling til Telefonkontoret.
Offentlighedslovens § 11,
stk. 1, indeholder følgende bestemmelse:
"Oplysninger i
dokumenter, der er omfattet af § 7 og § 10, nr. 1-4, om faktiske
omstændigheder, der er af væsentlig betydning for sagsforholdet, skal uanset
disse bestemmelser meddeles i overensstemmelse med lovens almindelige
regler."
Sagen indeholder ikke
oplysninger om, at generaldirektoratet har undersøgt, om de dokumenter, der
er
omfattet af § 7, indeholder oplysninger, der er af væsentlig betydning for
det
pågældende sagsforhold, og som derfor er undergivet aktindsigt efter § 11,
stk.
1.
I henhold til
offentlighedslovens § 4, stk. 1, 2. pkt., kan en forvaltningsmyndighed give
aktindsigt i videre omfang end efter lovens almindelige regler, medmindre
andet
følger af reglerne om tavshedspligt m.v. Som anført i Justitsministeriets
vejledning om lov om offentlighed i forvaltningen, pkt. 8, følger det af
dette
princip om meroffentlighed, at en myndighed, der behandler en begæring om
aktindsigt, ikke alene bør overveje, om begæringen kan afslås efter
offentlighedslovens undtagelsesbestemmelser, men også, om der navnlig efter
reglerne om tavshedspligt er noget til hinder for, at der meddeles
aktindsigt.
Hvis oplysningerne i et dokument ikke er fortrolige, bør myndigheden i
almindelighed imødekomme en begæring om aktindsigt, selv om myndigheden ikke
er
forpligtet til det.
Der foreligger ikke i sagen
oplysninger om, at generaldirektoratet har overvejet, om der i kraft af
meroffentlighedsprincippet burde meddeles (A) aktindsigt i de dokumenter, der
er omfattet af § 7.
To af de dokumenter, der er
søgt aktindsigt i - skrivelserne af 30. oktober 1987 og 19. januar 1988 - er
sendt til generaldirektoratet fra ad hoc-gruppen vedrørende revision af
telefonselskabernes regnskabsreglementer. Det fremgår af sagen, at ad
hoc-gruppen blev nedsat ved generaldirektoratets skrivelser af 14. maj 1987
til
KTAS, Jydsk Telefon og Fyns Telefon. Ved skrivelserne anmodede
generaldirektoratet
de tre selskaber om at deltage ved udarbejdelsen af forslag til ændringer i
selskabernes regnskabsreglementer. I skrivelsen af 30. oktober 1987 afgav ad
hoc-gruppen en statusrapport om gruppens arbejde. Ved skrivelsen af 19.
januar
1988 fremsendte ad hoc-gruppen forslag til nye regnskabsreglementer. Det
fremgår af denne skrivelse, at ad hoc-gruppen havde bestået af repræsentanter
for de tre selskaber samt generaldirektoratet. Desuden havde en repræsentant
for Tele Sønderjylland deltaget i gruppens arbejde.
Sagen rejser spørgsmål om,
hvorvidt ad hoc-gruppen var en selvstændig myndighed eller en del af
generaldirektoratet. Såfremt ad hoc-gruppen må anses som en selvstændig
myndighed, kan brevveksling mellem ad hoc-gruppen og generaldirektoratet ikke
betragtes som brevveksling inden for samme myndighed og er derfor ikke
omfattet
af § 7, nr. 2.
Bestemmelsen i § 7, nr. 2,
indeholder ikke nogen nærmere angivelse af, hvad der skal anses for
forskellige
enheder inden for samme myndighed. Det er imidlertid forudsat i lovens
forarbejder, at den hidtidige praksis herom fortsat er gældende.
Det må på denne baggrund
antages, at der er en forholdsvis fri adgang til at oprette særlige organer
til
at varetage koordinerende funktioner i centraladministrationen, herunder
varetagelse
af interministerielt samarbejde i særlige henseender. Sådanne organer må i
forhold til offentlighedsloven ofte anses for selvstændige myndigheder i
forhold til andre myndigheder, jf. Folketingets Ombudsmands beretning, 1989,
s.
175.
Efter min opfattelse måtte ad
hoc-gruppen vedrørende revision af telefonselskabernes regnskabsreglementer
betragtes som en selvstændig myndighed med en emne- og tidsmæssigt begrænset
opgave. Jeg har herved lagt vægt på,
at
et flertal af ad hoc-gruppens medlemmer var repræsentanter for
telefonselskaberne, der var private selskaber, bortset fra Fyns Telefon, som
på
daværende tidspunkt var et kommunalt andelsselskab,
at
ad hoc-gruppens opgaver var klart afgrænset i forhold til
generaldirektoratets opgaver, og
at
ad hoc-gruppen ikke i sit arbejde kan antages at have været undergivet
generaldirektoratets instruktionsbeføjelse.
På denne baggrund er det min
opfattelse, at skrivelserne af 30. oktober 1987 og 19. januar 1988 med bilag
ikke er omfattet af offentlighedslovens § 7.
Et andet af de dokumenter,
der er søgt aktindsigt i, er en skrivelse af 18. december 1985 fra et medlem
af
Økonomi- og Planlægningsudvalget til udvalgets øvrige medlemmer.
Generaldirektoratet har oplyst, at Økonomi- og Planlægningsudvalget var et
udvalg nedsat under Statens Teleråd.
Spørgsmålet om, hvorvidt der
var tale om en selvstændig myndighed, opstår således også i forbindelse med
Statens Teleråd.
Statens Teleråd blev nedsat
ved Ministeriet for offentlige Arbejders skrivelse af 25. juni 1982.
Telerådets
formand var udpeget af ministeren for offentlige arbejder. Herudover skulle
et
medlem repræsentere Ministeriet for offentlige Arbejder, og et medlem skulle
repræsentere generaldirektoratet. Endvidere beskikkedes et medlem efter
indstilling fra hver af følgende: bestyrelsen for KTAS, bestyrelsen for Jydsk
Telefon, bestyrelsen for Fyns Telefon, abonnentrepræsentationerne ved KTAS og
Jydsk Telefon, Industrirådet og Finansministeriet. Endvidere beskikkedes to
medlemmer efter indstilling fra medarbejderne ved de koncessionerede
telefonselskaber og to medlemmer efter indstilling fra medarbejderne i
generaldirektoratets teledivision.
Det fremgår af Ministeriet
for offentlige Arbejders skrivelse af 25. juni 1982, at Telerådet skulle
sikre
den fornødne koordination mellem de fire teleadministrationer og
generaldirektoratets teledivision, og at disse skulle forelægge Telerådet
alle
sager af væsentlig betydning for de øvrige teleadministrationer. Derudover
skulle Telerådet i et vist omfang udøve tilsyn med telefonselskaberne i
overensstemmelse med koncessionernes bestemmelser herom, og i
tilsynsspørgsmål,
der afgjordes af ministeren, skulle Telerådet afgive indstilling til denne.
Endvidere påhvilede det Telerådet at afgive indstilling til ministeren med
henblik på indhentelse af endelig godkendelse fra finansministeren om
ændringer
i de kollektive overenskomster for telefonselskabernes personale samt om
klassificering af nye stillinger og omklassificering af bestående stillinger.
Oprettelse og nedlæggelse af stillinger ved telefonselskaberne skulle
godkendes
af Telerådet. Endelig varetog Telerådet en række opgaver i forbindelse med
fastsættelsen af telefontaksterne, koordinering af langtidsplanlægning og
årsbudgetterne for de fire teleadministrationer og gennemgang af
telefonselskabernes regnskaber. Bindende beslutninger truffet af Telerådet
kunne indbringes for ministeren for offentlige arbejder af den
teleadministration, som beslutningen angik, af formanden eller af
repræsentanten for ministeriet.
I 1986 blev Telerådet
væsentligt omdannet.
Efter min opfattelse måtte
Statens Teleråd og de af Telerådet nedsatte udvalg betragtes som en
selvstændig
myndighed. Jeg har herved lagt vægt på,
at
der i Telerådet indgik repræsentanter for andre myndigheder, private
selskaber,
disse selskabers abonnenter og medarbejdere samt en privat organisation,
at
Telerådet varetog omfattende og klart
afgrænsede administrative opgaver,
at
Telerådet ikke kan antages at have været undergivet andre myndigheders
instruktionsbeføjelse, og
at
Telerådets
bindende afgørelser kunne indbringes for ministeren for offentlige arbejder.
Som anført i Folketingets
Ombudsmands beretning, 1989, s. 175, må det antages, at dokumenter, der
udarbejdes af og alene til brug for en særlig oprettet myndighed samt
brevveksling
mellem myndighedens forskellige dele og medlemmer, må anses for internt
arbejdsmateriale og således som udgangspunkt undtaget fra aktindsigt i medfør
af offentlighedslovens § 7. Omvendt følger det af den særlige
myndighedskonstruktion, at brevveksling mellem på den ene side den særligt
oprettede myndighed og dele af denne og på den anden side de ministerier og
andre myndigheder, der er repræsenteret i den særligt oprettede myndighed, må
betragtes som ekstern i forhold til offentlighedsloven og dermed som
udgangspunkt undergivet aktindsigt.
I den foreliggende sag er
skrivelsen af 18. december 1985 sendt af et medlem af det af Telerådet
nedsatte
Økonomi- og Planlægningsudvalg til udvalgets øvrige medlemmer. Skrivelsen var
således formentlig et internt arbejdsdokument. Det fremgår imidlertid af en
påtegning på skrivelsen, at en kopi af skrivelsen var blevet givet til
Telefonkontoret, der var et kontor under generaldirektoratet.
Det er fast antaget, at
bestemmelsen i § 7 kun er anvendelig i det omfang, de pågældende dokumenter
og
eventuelle kopier heraf forbliver i den udfærdigende myndigheds besiddelse,
jf.
Justitsministeriets vejledning om lov om offentlighed i forvaltningen, pkt.
30.
Dog bevirker ikke enhver afgivelse til en anden myndighed, at bestemmelsen i
§
7 mister sin betydning. Hverken materiale, som har været afgivet til
Folketingets Ombudsmand til brug for dennes undersøgelser af en sag, eller
akter, der er blevet videregivet som et led i en anden myndigheds behandling
af
en klage over et afslag på aktindsigt, bliver derved undergivet aktindsigt.
Videregivelsen af skrivelsen
af 18. december 1985 til Telefonkontoret er ikke omfattet af disse
undtagelsesregler. Skrivelsen kan således efter min opfattelse ikke unddrages
aktindsigt efter § 7.
Offentlighedslovens § 12,
stk. 1, nr. 2, og stk. 2, har følgende indhold:
"Retten til aktindsigt
omfatter ikke oplysninger om
...
tekniske indretninger eller fremgangsmåder eller om
drifts- eller forretningsforhold eller lignende, for så vidt det er af
væsentlig
økonomisk betydning for den person eller virksomhed, oplysningen angår, at
begæringen ikke imødekommes.
Stk. 2. Omfattes kun en del
af et dokument af bestemmelsen i stk. 1, skal den pågældende gøres bekendt
med
dokumentets øvrige indhold."
Efter lovens forarbejder er
bestemmelsen i stk. 1, nr. 2, kun anvendelig, hvis der efter en konkret
vurdering er nærliggende fare for, at de nævnte interesser vil lide skade af
betydning, hvis oplysningerne udleveres.
I tvivlstilfælde bør der
indhentes en udtalelse fra den, hvis interesse kan være til hinder for, at
begæringen om aktindsigt imødekommes, jf. pkt. 42 i Justitsministeriets
vejledning om lov om offentlighed i forvaltningen.
En udtalelse, hvorefter den
pågældende virksomhed modsætter sig, at oplysningerne bliver udleveret, er
ikke
i sig selv tilstrækkelig til, at aktindsigt kan nægtes. Det er den offentlige
myndighed, som har ansvaret for offentlighedslovens overholdelse, og som
træffer afgørelse herom. En udtalelse fra virksomheden kan alene indgå som et
moment
i myndighedens konkrete vurdering af, om oplysningerne er af den type, der er
omhandlet i § 12, stk. 1, samt af om det er af væsentlig økonomisk betydning
for den person eller virksomhed, oplysningen angår, at begæringen ikke
imødekommes.
Det fremgår af sagen, at (A)
med skrivelse af 21. september 1990 modtog kopi af bl.a. KTAS' skrivelse af
16.
februar 1989 og Jydsk Telefons skrivelse af 3. marts 1989. Visse afsnit i de
to
skrivelser var tildækket under henvisning til offentlighedslovens § 12. De
samme
afsnit var tildækket, da (A) modtog aktindsigt i skrivelserne den 13. februar
1992.
Det fremgår af et notat
udfærdiget på baggrund af (A's) anmodning om aktindsigt, at de to skrivelser
efter generaldirektoratets opfattelse indeholder flere oplysninger af
virksomhedsøkonomisk art. På den baggrund anmodede generaldirektoratet den
30.
august 1990 KTAS og Jydsk Telefon om bemærkninger til (A's) anmodning om
aktindsigt i bl.a. de to skrivelser. Det fremgår af svarene fra de to
telefonselskaber, at de to skrivelser efter telefonselskabernes opfattelse
burde undtages fra aktindsigt i deres helhed. I svaret fra KTAS af 11.
september 1990 er der ikke nærmere redegjort for denne opfattelse, mens det i
Jydsk Telefons svar af 7. september 1990 er anført, at skrivelsen af 3. marts
1989 næppe er omfattet af offentlighedsloven. Generaldirektoratet fastholdt
imidlertid sin opfattelse, hvorefter de to skrivelser ikke som helhed kunne
unddrages aktindsigt.
Som nævnt ovenfor, kan afslag
på aktindsigt efter undtagelsesbestemmelsen i § 12, stk. 1, nr. 2, kun
meddeles, såfremt der efter en konkret vurdering er nærliggende fare for, at
de
i bestemmelsen nævnte interesser vil lide skade af betydning, hvis
oplysningerne udleveres, jf. Folketingstidende 1985/86, tillæg A, spalte
226 f., betænkning nr. 857/1978 om
offentlighedslovens revision, s. 254, og John Vogter: Offentlighedsloven med
kommentarer, 1992, s. 193 ff.
For at godtgøre, at der er
grundlag for at anvende undtagelsesbestemmelsen i § 12, stk. 1, nr. 2, vil
det
være nødvendigt at foretage en konkretisering af, hvilke økonomiske
skadevirkninger for den person eller virksomhed oplysningerne angår, der er
tale om, og det skal fremgå, hvorledes det økonomiske tab vil eller kan
indtræde som en følgevirkning af, at begæringen om aktindsigt imødekommes.
Det er ikke tilstrækkeligt
blot at henvise til undtagelsesbestemmelsens ordlyd, til konkurrencemæssige
hensyn eller tilsvarende abstrakte angivelser af beskyttelsesbehovet.
Der er ikke i skrivelserne
til (A) eller i udtalelserne til mig foretaget en sådan nærmere angivelse af
den økonomiske tabsrisiko, og der er i det foreliggende materiale i øvrigt
intet konkret til støtte for en antagelse om, at aktindsigt i de tildækkede
afsnit af de to skrivelser vil medføre sådanne økonomiske skadevirkninger for
KTAS og Jydsk Telefon, at bestemmelsen i § 12, stk. 1, nr. 2, er anvendelig.
Det fremgår af sagen, at
generaldirektoratet i en skrivelse fremsendt via telefax den 17. februar 1992
anmodede KTAS om at afgive en udtalelse om, hvorvidt selskabet var enig med
generaldirektoratet i, at visse afsnit i selskabets notat af 10. januar 1989
var omfattet af offentlighedslovens § 12, stk. 1, nr. 2. KTAS erklærede sig
enig i generaldirektoratets opfattelse, og på den baggrund modtog (A)
aktindsigt i notatet - bortset fra de tildækkede afsnit - med skrivelse af
17.
februar 1992.
I generaldirektoratets
skrivelse af 17. februar 1992 er der som begrundelse for at tildække visse
afsnit af notatet blot anført, at afsnittene indeholder oplysninger om
drifts- og
forretningsforhold, som det er af væsentlig betydning for KTAS, at der ikke
gives aktindsigt i. Der er ikke i udtalelserne til mig foretaget en uddybning
af dette spørgsmål. Der er således ikke i skrivelsen til (A) eller
udtalelserne
til mig foretaget den nødvendige konkretisering af den økonomiske tabsrisiko
for KTAS, jf. det ovenfor anførte.
Det anføres i
generaldirektoratets skrivelse af 17. marts 1992, at visse dokumenter
indeholder oplysninger, som det er af væsentlig økonomisk betydning for
televirksomhederne,
at der ikke gives aktindsigt, hvorfor de er unddraget aktindsigt i henhold
til
§ 12, stk. 1, nr. 2. Det gælder bilaget til brevene af 9. februar 1988,
bilaget
til brevet af 29. februar 1988, bilaget til brevet af 6. maj 1988 og et
afsnit
i brevene af 1. marts 1989. Der er ikke i udtalelserne til mig foretaget en
uddybning af begrundelsen. Der er således ikke foretaget den nødvendige
konkretisering af den økonomiske tabsrisiko for televirksomhederne, jf. det
ovenfor anførte.
Det fremgår i øvrigt af
sagen, at generaldirektoratet ikke har indhentet en udtalelse fra de berørte
televirksomheder angående risikoen for økonomisk tab i forbindelse med en
imødekommelse af anmodningen om aktindsigt i de nævnte dokumenter. Dog er der
for så vidt angår bilaget til skrivelsen af 6. maj 1988 foretaget høring af
en
anden afdeling - Finans- og Økonomiafdelingen - inden for
generaldirektoratet.
Finans- og Økonomiafdelingens høringssvar indeholder ikke den nødvendige
konkretisering af den økonomiske tabsrisiko for televirksomhederne.
(A) har klaget over, at det i
generaldirektoratets skrivelse af 13. februar 1992 anførtes, at
generaldirektoratet ikke var i besiddelse af KTAS' notat af 10. januar 1989.
(A) modtog kopi af notatet med generaldirektoratets skrivelse af 17. februar
1992. I den forbindelse bemærkes det, at det fremgår af sagens akter, at en
af
generaldirektoratets medarbejdere den 14. februar 1992 beklagede telefonisk
over for (A), at det var blevet overset, at notatet fandtes på
generaldirektoratets sag, og at generaldirektoratet i skrivelsen af 17.
februar
1992 ligeledes beklagede fejlen. Herefter finder jeg ikke anledning til at
foretage videre angående dette spørgsmål.
Jeg har gjort
Generaldirektoratet for Post- og Telegrafvæsenet bekendt med min opfattelse
og
har samtidig henstillet til generaldirektoratet at tage sagen op til fornyet
overvejelse for så vidt angår ad hoc-gruppens skrivelser af 30. oktober 1987
og
19. januar 1988 med bilag, Økonomi- og Planlægningsudvalgets skrivelse af 18.
december 1985, KTAS' skrivelse af 16. februar 1989, Jydsk Telefons skrivelse
af
3. marts 1989, KTAS' notat af 10. januar 1989, bilaget til brevene af 9.
februar 1988, bilaget til brevet af 29. februar 1988, bilaget til brevet af
6.
maj 1988 og brevene af 1. marts 1989. Jeg har endvidere henstillet til
generaldirektoratet at undersøge, om de dokumenter, der er omfattet af
offentlighedslovens § 7, indeholder oplysninger, der er af væsentlig
betydning
for det pågældende sagsforhold og derfor undergivet aktindsigt i henhold til
lovens § 11, stk. 1. Endelig har jeg henstillet til generaldirektoratet at
overveje, om der i medfør af meroffentlighedsprincippet bør meddeles (A)
aktindsigt i de øvrige dokumenter, hvori aktindsigt er blevet afslået under
henvisning til lovens § 7."
NOTER: (*1)
Jf.
FOB 1989, s. 175
Lignende dokumenter
- Aktindsigt i dokumenter vedrørende Post- og Telegrafvæsenets Jetposttjeneste. Retsinformation · 28. oktober 2003
- Partsindsigt i Kammeradvokatens redegørelse i sag (* 1) Retsinformation · 24. september 1997
- Aktindsigt i sagsjournaler. Interne arbejdsdokumenter. Retsinformation · 25. juni 2003
- Aktindsigt i sag om Øresundsforbindelsen. Sagsbehandlingstid, begrundelse m.m. Retsinformation · 25. juni 2003
- A. Undersøgelse angående 130 sager om uansøgt afsked fra DSB og P&T Retsinformation · 6. november 2003
- Manglende partshøring forud for afskedigelse (*1) Retsinformation · 25. juni 2003