Spring til indhold

Retsinformation

Aktindsigt i bl.a. interne dokumenter hos P&T. Organer selvstændige myndigheder?

FOU nr 1992.206UdtalelserFolketinget6. november 2003

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Aktindsigt i bl.a. interne dokumenter hos P&T. Organer

selvstændige myndigheder?

A klagede i skrivelse af 10.

april 1992 over, at Generaldirektoratet for Post- og Telegrafvæsenet havde

afslået at give aktindsigt i nogle dokumenter.

Det fremgik af sagen, at A i

skrivelse af 3. februar 1992 anmodede generaldirektoratet om aktindsigt i

nogle

nærmere angivne journaler og dokumenter. Generaldirektoratet fremsendte med

skrivelse af 13. februar 1992 kopi af journalerne samt af visse af de ønskede

dokumenter. Om de øvrige dokumenter anførtes bl.a. følgende i skrivelsen:

"Der vedlægges kopi af

de ønskede skrivelser fra KTAS af 16. februar 1989 og fra JT af 3. marts 1989

til generaldirektoratet. Ligesom ved aktindsigten i 1990 falder visse afsnit

inden for § 12 i offentlighedsloven, hvorfor disse afsnit er tildækket.

...

Hvad angår de øvrige ønsker

om materiale kan følgende oplyses:

ad. - KTAS' notat af 10. januar 1989

Generaldirektoratet har ikke

modtaget det pågældende notat fra KTAS.

..."

Generaldirektoratet

fremsendte med skrivelse af 17. februar 1992 til A kopi af KTAS' notat af 10.

januar 1989. I skrivelsen anførtes bl.a. følgende:

"I fortsættelse af

generaldirektoratets brev af 13. februar 1992 vedlægges kopi af KTAS-notatet

af

10. januar 1989, som på grund af en beklagelig fejl ikke var medsendt brevet.

Visse afsnit af notatet

Læs alt

indeholder oplysninger om drifts- og forretningsforhold, som det er af

væsentlig økonomisk betydning for KTAS, at der ikke gives aktindsigt i,

hvorfor

disse afsnit i henhold til § 12, stk. 1, nr. 2, og stk. 2, i

offentlighedsloven

er tildækket."

Den 19. februar 1992 klagede

A over, at generaldirektoratet ved skrivelserne af 13. og 17. februar 1992

delvist havde afslået at give A aktindsigt i visse dokumenter.

Den 19. marts 1992 besvarede

generaldirektoratet A's klage af 19. februar 1992. Generaldirektoratet

anførte

bl.a. følgende:

"I Deres brev af 19.

februar klager De over, at dele af visse dokumenter vedrørende

televirksomhedernes hybridnetregnskaber i generaldirektoratets brev af 13.

februar 1992 er blevet tildækket og således unddraget aktindsigt, hvilket De

mener er i strid med offentlighedslovens bestemmelser.

Det drejer sig om KTAS' brev

af 16. februar 1989 og Jydsk Telefons brev af 3. marts 1989 til

generaldirektoratet,

som De modtog vedlagt brevet af 13. februar 1992, samt et KTAS-notat af 10.

januar 1989, som De modtog ved brev af 17. februar 1992.

...

Endelig klager De over, at

generaldirektoratet fejlagtigt har oplyst, at KTAS' notat af 10. januar 1989

ikke var modtaget i generaldirektoratet.

Efter at have gennemgået

sagens akter er det generaldirektoratets opfattelse, at Deres anmodning om

aktindsigt af 3. februar 1992 er blevet behandlet i overensstemmelse med

gældende regler på området.

De pågældende afsnit i de

omtalte dokumenter var blevet tildækket - og således unddraget aktindsigt - i

henhold til § 12 i offentlighedsloven, hvorefter oplysninger, der er af

væsentlig økonomisk betydning for televirksomhederne, kan undtages

aktindsigt.

De pågældende dokumenter har alle været sendt til høring i

televirksomhederne,

og tildækningen er sket på begæring fra disse. Dette er helt i

overensstemmelse

med loven.

Deres klagepunkt vedrørende

det manglende notat af 10. januar 1989 fra KTAS er helt korrekt. Fejlen blev

imidlertid erkendt af sagsbehandleren og beklaget mundtligt den 14. februar

1992 og skriftligt den 17. februar 1992, hvor De modtog det pågældende

notat."

A anmodede ved skrivelse af

14. februar 1992 generaldirektoratet om aktindsigt i nogle yderligere,

nærmere

angivne dokumenter. Ved skrivelse af 26. februar 1992 meddelte

generaldirektoratet A, at man forventede at kunne sende materiale til A om

ca.

to uger, da der var tale om et betydeligt antal dokumenter, der først skulle

vurderes enkeltvis.

Generaldirektoratet meddelte

A ved skrivelse af 17. marts 1992 aktindsigt i nogle af de omhandlede

dokumenter og afslog at give aktindsigt - enten helt eller delvist - i de

øvrige dokumenter. Generaldirektoratet anførte bl.a. følgende i skrivelsen:

"I fortsættelse af

generaldirektoratets brev af 26. februar 1992 vedrørende Deres anmodning om

aktindsigt den 14. februar 1992 vedlægges kopi af følgende dokumenter i

journal

nr. 9351-4 vedrørende televirksomhedernes regnskabsreglementer:

Brev af 4.1.1984 fra Ministeriet for

Offentlige Arbejder vedlagt notits af 19.11.85 fra T-Ø, der er et internt

dokument, som er unddraget aktindsigt, jf. nedenfor.

Brev af 14.11.85 fra Statens Teleråd, vedlagt

notits af 20.11. 1985, der er et internt dokument, som er unddraget

aktindsigt,

jf. nedenfor.

Breve til Statens Teletjeneste og

Teleinspektionen af 9.2. 1988, vedlagt notits fra ST II, der er et internt

dokument, som er unddraget aktindsigt, jf. nedenfor. Bilaget til brevene er

ikke medsendt, da det indeholder oplysninger, som det er af væsentlig

økonomisk

betydning for televirksomhederne, at der ikke gives aktindsigt i, hvorfor det

i

henhold til § 12, stk. 1, nr. 2, i offentlighedsloven er unddraget

aktindsigt.

Brev af 29.2.1988 fra ST. Bilaget er ikke

medsendt, da det indeholder oplysninger, som det er af væsentlig økonomisk

betydning for televirksomhederne, at der ikke gives aktindsigt i, jf. pkt. 7.

Brev af

6.5.1988 til Finansministeriet vedlagt notits af 6.5.1988 fra FØ, der er et

internt dokument, som er unddraget aktindsigt, jf. nedenfor. Bilaget er ikke

medsendt, da det indeholder oplysninger, som det er af væsentlig økonomisk

betydning for televirksomhederne, at der ikke gives aktindsigt i, jf. pkt. 7.

Breve af

1.3.1989 til Fyns Telefon, Jydsk Telefon og Tele Sønderjylland. Et afsnit i

brevene indeholder oplysninger om drifts- og forretningsforhold, som det er

af

væsentlig økonomisk betydning for televirksomhederne, at der ikke gives

aktindsigt i, hvorfor dette afsnit i henhold til § 12, stk. 1, nr. 2, og stk.

2, i offentlighedsloven er tildækket.

Breve af

14.3.1989 til KTAS, Jydsk Telefon, Fyns Telefon og Tele Sønderjylland. I

anmodningen om aktindsigt er anført ønske om at modtage kopi af skrivelse af

14.3.1989 til ST II 860. Som det fremgår af den tilsendte journal findes kun

de

ovenfor anførte breve til televirksomhederne på denne dato, hvorfor disse

fremsendes, da generaldirektoratet formoder, at det drejer sig om en

fejlskrivning i anmodningen. Det kan i den forbindelse oplyses, at det i

journalen opførte dokument

20.4.1989

,

ST II 860, er et internt dokument, som er unddraget aktindsigt, jf. nedenfor.

Vedrørende aktindsigt i interne dokumenter

Ad. anmodninger om aktindsigt

i følgende dokumenter:

Dokumenterne 19.11.1985 fra

T-Ø, ST I notits af 20.11.1985, 18.12.1985 fra T-Ø, 5.8.1986 til FØ og ST II,

8.8.1986 fra FØ, 9.3.1987 fra ST II, 30.10.1987 fra H.P. ST II, 19.1.1988 fra

HP, 9.2.1988 fra ST II, 29.2.1988 fra ST II, 10.3.1988 fra ST II, 6.5.1988

fra

FØ, 20.6.1988 til ST II og FØ, 27.2.1989 til TM og FØ, 3.3.1989 fra FØ og

22.4.

1989 til ST II er alle interne dokumenter mellem afdelinger i

generaldirektoratet (og fra før 1986 i den daværende Telestyrelse). I henhold

til offentlighedslovens § 7 omfatter retten til aktindsigt ikke en myndigheds

interne arbejdsdokumenter såsom dokumenter, der udarbejdes af en myndighed

til

eget brug, eller brevveksling mellem forskellige enheder inden for samme

myndighed.

Da de ovenfor anførte

dokumenter er omfattet heraf, kan begæringen om aktindsigt ikke imødekommes.

I

enkelte tilfælde, jf. punkterne 2, 7 og 11, er dokumenterne vedlagt breve til

eller fra generaldirektoratet, hvorfor der i disse tilfælde er imødekommet

aktindsigt efter de i øvrigt gældende regler."

Generaldirektoratet oplyste

over for mig, at det beroede på en fejl, at 2. Styringsafdelings notits af

12.

april 1989 til Telefonkontoret i skrivelsen af 17. marts 1992 omtaltes som

dokumenter af 20. og 22. april 1989.

I A's klage til mig anførte

A, at klagen særligt vedrørte afslaget på aktindsigt i visse dele af KTAS'

notat af 10. januar 1989, KTAS' skrivelse af 16. februar 1989 og Jydsk

Telefons

skrivelse af 3. marts 1989, men klagen angik dog også de øvrige afslag på

aktindsigt.

A gjorde gældende, at det er

klart i strid med reglerne, at der gives afslag på anmodning om aktindsigt i

dokumenter, som åbenlyst handler om regnskabsprincipper og regnskabsregler

for

hybridnettet, idet disse allerede burde være fuldt belyst i de officielle

regnskaber for hybridnettet, der hvert år offentliggøres i

telefonselskabernes

årsregnskaber. A fremhævede i den forbindelse, at det er entydigt fastlagt i

reglerne for hybridnettet, at hybridnettet skal betragtes som en særskilt

økonomisk enhed med fuld omkostningsdækning, og A spurgte, hvilket formål de

særlige regnskaber for hybridnettet tjener, når grundlaget for regnskaberne

ikke er kendt. Da hybridnettet er et monopol for telefonselskaberne, er

argumentet om, at det kan være økonomisk skadeligt for telefonselskaberne,

hvis

visse af oplysningerne offentliggøres, efter A's opfattelse "helt hen i

vejret". A fandt således, at det var tvivlsomt, om det kunne

sandsynliggøres, at offentliggørelsen ville være økonomisk skadelig for

telefonselskaberne.

Angående de dokumenter, der

efter generaldirektoratets opfattelse er interne arbejdsdokumenter, gjorde A

gældende, at en lang række af dem er modtaget fra eller sendt til f.eks.

Statens Teletjeneste, som er en anden myndighed end generaldirektoratet, og

derfor er de ikke interne arbejdsdokumenter.

Endelig klagede A over, at

generaldirektoratet i sin første skrivelse oplyste, at man ikke havde

modtaget

KTAS' notat af 10. januar 1989, selv om det klart fremgik af

generaldirektoratets egne journaler, at man faktisk havde modtaget notatet.

Generaldirektoratet anførte i

skrivelsen af 4. maj 1992 bl.a. følgende:

"Vedrørende klagen over

vor behandling af anmodningen om aktindsigt af 3. februar 1992 henvises til

brev herfra til (A) af 19. marts 1992.

Med hensyn til unddragelsen

af aktindsigt i interne dokumenter i forbindelse med anmodningen om

aktindsigt

af 14. februar 1992 skal det i tilknytning til brev herfra af 17. marts 1992

oplyses, at de anvendte forkortelser T-Ø, ST I, ST II, FØ og TM er

forkortelser

for afdelinger i generaldirektoratet (og fra før 1986 i den daværende

Telestyrelse).

Når (A) i sit brev til

ombudsmanden anfører, at en lang række af afslagene vedrører dokumenter

modtaget fra og afsendt til f.eks. Statens Teletjeneste, må dette bero på en

misforståelse. ST I og ST II er forkortelser for "Styringsafdeling

I"

og "Styringsafdeling II", T-Ø er forkortelse for økonomiafdelingen

i

den daværende Telestyrelse, medens FØ og TM er forkortelserne for henholdsvis

Finans- og Økonomiafdelingen og Trafik- og Markedsafdelingen i det daværende

generaldirektorat.

(A) anfører yderligere, at

telefonselskabernes hybridnetsleverance ikke er udsat for konkurrence fra

anden

side, hvorfor en anvendelse af offentlighedslovens undtagelsesbestemmelser

betegnes som helt hen i vejret.

Generaldirektoratet kan i den

anledning oplyse, at fællesantenneanlægs egen modtagning af programmer - det

være sig danske programmer, nabolandenes programmer eller satellitprogrammer

-

i allerhøjeste grad er udtryk for en konkurrence på området.

Konkurrencesituationen illustreres af vedlagte statistiske materiale, der

viser

udviklingen i antallet af husstande tilknyttet fællesantenneanlæg tilsluttet

hybridnettet og husstande tilknyttet fællesantenneanlæg med egen modtagning

af

programmer fra kommunikationssatellitter."

A anførte i skrivelsen af 21.

maj 1992 bl.a. følgende:

"1. Vedr. interne

dokumenter, som er undtaget aktindsigt:

Generaldirektoratet omtaler i

sin skrivelse af 4. maj 1992, at mange af de nævnte dokumenter stammer fra

det

daværende generaldirektorat og fra den daværende Telestyrelse. Idet hele to

instanser nævnes, må der i dag være aktindsigt til mindst det ene sted, da

det

drejer sig om to forskellige administrative enheder.

2. Vedr. afslag på aktindsigt

begrundet med hensyn til konkurrencen og økonomisk skadeforvoldende

oplysninger:

Jeg kan ikke forestille mig,

at generaldirektoratet kan sandsynliggøre, at offentliggørelse af oplysninger

vil være skadeforvoldende af følgende årsager:

De ønskede oplysninger drejer

sig

ikke

om konkurrencerelaterede

forhold, som f.eks. takst-strukturer, takst-beregninger, beregninger af

rentabilitet i særskilte, afgrænsede projekter, som ligger i direkte

konkurrence, eller om detaljerede talmæssige økonomiske oplysninger.

De oplysninger, jeg har søgt

om aktindsigt i, drejer sig alene om overordnede oplysninger om regnskabs-

principper. Forhold, som allerede burde

være fuldt belyst i de regnskaber, telefonselskaberne offentliggør. De

indeholder særskilte regnskaber for hybridnettet. Uden en forklaring af

regnskabsprincipper er disse regnskaber intetsigende og opfylder ydermere på

udvalgte punkter ikke ord og ånd i årsregnskabsloven.

Desuden indeholder nogle af

dokumenterne måske overordnede økonomiske oplysninger om den totale økonomi i

hybridnettet, som alligevel mere eller mindre oplyses i de officielle

regnskaber. Ydermere er hybridnettet netop ikke et normalt konkurrenceområde.

Telefonselskaberne opdeler netop selv hybridnettet i to dele, monopoldelen og

konkurrencedelen. De oplysninger, jeg har søgt om aktindsigt i, omhandler

alene

monopoldelen, hvor der skal være fuld brugerbetaling og

omkostningsdækning."

Generaldirektoratet fremsatte

i skrivelsen af 3. juni 1992 følgende bemærkninger til A's skrivelse af 21.

maj

1992:

"

ad 1

Det kan oplyses, at

betegnelserne "det daværende generaldirektorat" og "den

daværende Telestyrelse" i generaldirektoratets brev af 4. maj 1992

udelukkende havde det formål at give et billede af de omtalte afdelingers

organisatoriske tilhørsforhold. Telestyrelsen var betegnelsen for

telekommunikationssiden af generaldirektoratet før 1. juni 1986. Herefter

blev

generaldirektoratet organiseret i en række nye afdelinger. I forbindelse med

dannelsen af Tele Danmark A/S blev generaldirektoratet pr. 1. januar 1991

omorganiseret til det nuværende generaldirektorat.

De foretagne

organisationsændringer har således alle været ændringer inden for samme

organisatoriske enhed - Generaldirektoratet for P&T - og har derfor ikke

haft indflydelse på adgangen til aktindsigt i internt materiale.

ad 2

Der henvises til

generaldirektoratets brevveksling med (A) samt vort brev af 4. maj

1992."

Jeg udtalte herefter

følgende:

"Efter § 4, stk. 1, i

lov nr. 572 af 19. december 1985 om offentlighed i forvaltningen

(offentlighedsloven) kan enhver forlange at blive gjort bekendt med

dokumenter

i sager, der er indgået til eller oprettet af en forvaltningsmyndighed.

Undtagelser fra adgangen til aktindsigt følger af lovens kapitel 3.

Afslagene på (A's) begæringer

om aktindsigt blev givet under henvisning til § 7 og § 12, stk. 1, nr. 2.

Efter § 7 omfatter retten til

aktindsigt ikke en myndigheds interne arbejdsdokumenter. Som interne

arbejdsdokumenter anses bl.a. dokumenter, der udarbejdes af en myndighed til

eget brug, og brevveksling mellem forskellige enheder inden for samme

myndighed, jf. § 7, nr. 1 og 2.

Ministeriet for offentlige

Arbejders cirkulære nr. 149 af 14. september 1981 om styrelsen af Post- og

Telegrafvæsenet indeholdt følgende bestemmelse i § 2, stk. 2:

"Generaldirektoratet er

sammensat af en anlægsafdeling, en drifts- og markedsafdeling, en økonomi- og

planlægningsafdeling, en administrations- og personaleafdeling, en

telestyrelse

samt en revisionstjeneste. Telestyrelsen ledes af en teledirektør, medens de

øvrige afdelinger ledes af hver sin direktør. Revisionstjenesten ledes af en

revisionschef. Teledirektøren og direktørerne samt revisionschefen har

direkte

referat til generaldirektøren og er over for denne ansvarlig for ledelsen af

deres respektive ansvarsområder."

Cirkulæret blev ophævet ved

Ministeriet for offentlige Arbejders cirkulære nr. 69 af 30. maj 1986 om

Post-

og Telegrafvæsenets organisation. I dette cirkulæres § 1 er det fastlagt, at

Post- og Telegrafvæsenet består af et generaldirektorat og følgende

statsvirksomheder: Teleinspektionen, Statens Teletjeneste, Tele

Sønderjylland,

Postvæsenet, Postgiro og Anlægs- og Forsyningstjenesten. Denne ordning er

siden

blevet ændret ved stiftelsen af teleDanmark A/S i 1990 og stiftelsen af

GiroBank A/S i 1991.

Som det fremgår, blev

Telestyrelsen nedlagt ved cirkulæret af 30. maj 1986. I 1991 blev

Telestyrelsen

genoprettet som et direktorat under generaldirektoratet.

På denne baggrund kan det

ikke give mig anledning til bemærkninger, at generaldirektoratet betragter

den

daværende Telestyrelse som en integreret del af generaldirektoratet.

Følgende dokumenter må efter

min opfattelse betragtes som brevveksling mellem forskellige enheder inden

for

generaldirektoratet og dermed omfattet af offentlighedslovens § 7, nr. 2:

notits af 19. november 1985 fra Telestyrelsens

økonomiafdeling til Telestyrelsen.

notits af 20. november 1985 fra 1. Styringsafdeling til

Telestyrelsen.

skrivelse af 5. august 1986 fra Telefonkontoret til

Finans- og Økonomiafdelingen samt

Afdelingen

vedrørende styring af statsvirksomhederne.

Finans- og Økonomiafdelingens skrivelse af 8. august

1986 til Telefonkontoret.

skrivelse af 9. marts 1987 fra 2. Styringsafdeling til

1. Styringsafdeling.

notits af 9. februar 1988 fra 2. Styringsafdeling til

Telefonkontoret.

skrivelse af 10. marts 1988 fra 2. Styringsafdeling til

Telefonkontoret.

notits af 6. maj 1988 fra Finans- og Økonomiafdelingen

til Telefonkontoret.

skrivelse af 20. juni 1988 fra 1. Styringsafdeling til

2. Styringsafdeling og Finans- og Økonomiafdelingen.

skrivelse

af 27. februar 1989 fra 1. Styringsafdeling til Trafik- og Markedsafdelingen

og

Finans- og Økonomiafdelingen.

skrivelse

af 3. marts 1989 fra Finans- og Økonomiafdelingen til 1. Styringsafdeling.

notits

af 12. april 1989 fra 2. Styringsafdeling til Telefonkontoret.

Offentlighedslovens § 11,

stk. 1, indeholder følgende bestemmelse:

"Oplysninger i

dokumenter, der er omfattet af § 7 og § 10, nr. 1-4, om faktiske

omstændigheder, der er af væsentlig betydning for sagsforholdet, skal uanset

disse bestemmelser meddeles i overensstemmelse med lovens almindelige

regler."

Sagen indeholder ikke

oplysninger om, at generaldirektoratet har undersøgt, om de dokumenter, der

er

omfattet af § 7, indeholder oplysninger, der er af væsentlig betydning for

det

pågældende sagsforhold, og som derfor er undergivet aktindsigt efter § 11,

stk.

1.

I henhold til

offentlighedslovens § 4, stk. 1, 2. pkt., kan en forvaltningsmyndighed give

aktindsigt i videre omfang end efter lovens almindelige regler, medmindre

andet

følger af reglerne om tavshedspligt m.v. Som anført i Justitsministeriets

vejledning om lov om offentlighed i forvaltningen, pkt. 8, følger det af

dette

princip om meroffentlighed, at en myndighed, der behandler en begæring om

aktindsigt, ikke alene bør overveje, om begæringen kan afslås efter

offentlighedslovens undtagelsesbestemmelser, men også, om der navnlig efter

reglerne om tavshedspligt er noget til hinder for, at der meddeles

aktindsigt.

Hvis oplysningerne i et dokument ikke er fortrolige, bør myndigheden i

almindelighed imødekomme en begæring om aktindsigt, selv om myndigheden ikke

er

forpligtet til det.

Der foreligger ikke i sagen

oplysninger om, at generaldirektoratet har overvejet, om der i kraft af

meroffentlighedsprincippet burde meddeles (A) aktindsigt i de dokumenter, der

er omfattet af § 7.

To af de dokumenter, der er

søgt aktindsigt i - skrivelserne af 30. oktober 1987 og 19. januar 1988 - er

sendt til generaldirektoratet fra ad hoc-gruppen vedrørende revision af

telefonselskabernes regnskabsreglementer. Det fremgår af sagen, at ad

hoc-gruppen blev nedsat ved generaldirektoratets skrivelser af 14. maj 1987

til

KTAS, Jydsk Telefon og Fyns Telefon. Ved skrivelserne anmodede

generaldirektoratet

de tre selskaber om at deltage ved udarbejdelsen af forslag til ændringer i

selskabernes regnskabsreglementer. I skrivelsen af 30. oktober 1987 afgav ad

hoc-gruppen en statusrapport om gruppens arbejde. Ved skrivelsen af 19.

januar

1988 fremsendte ad hoc-gruppen forslag til nye regnskabsreglementer. Det

fremgår af denne skrivelse, at ad hoc-gruppen havde bestået af repræsentanter

for de tre selskaber samt generaldirektoratet. Desuden havde en repræsentant

for Tele Sønderjylland deltaget i gruppens arbejde.

Sagen rejser spørgsmål om,

hvorvidt ad hoc-gruppen var en selvstændig myndighed eller en del af

generaldirektoratet. Såfremt ad hoc-gruppen må anses som en selvstændig

myndighed, kan brevveksling mellem ad hoc-gruppen og generaldirektoratet ikke

betragtes som brevveksling inden for samme myndighed og er derfor ikke

omfattet

af § 7, nr. 2.

Bestemmelsen i § 7, nr. 2,

indeholder ikke nogen nærmere angivelse af, hvad der skal anses for

forskellige

enheder inden for samme myndighed. Det er imidlertid forudsat i lovens

forarbejder, at den hidtidige praksis herom fortsat er gældende.

Det må på denne baggrund

antages, at der er en forholdsvis fri adgang til at oprette særlige organer

til

at varetage koordinerende funktioner i centraladministrationen, herunder

varetagelse

af interministerielt samarbejde i særlige henseender. Sådanne organer må i

forhold til offentlighedsloven ofte anses for selvstændige myndigheder i

forhold til andre myndigheder, jf. Folketingets Ombudsmands beretning, 1989,

s.

175.

Efter min opfattelse måtte ad

hoc-gruppen vedrørende revision af telefonselskabernes regnskabsreglementer

betragtes som en selvstændig myndighed med en emne- og tidsmæssigt begrænset

opgave. Jeg har herved lagt vægt på,

at

et flertal af ad hoc-gruppens medlemmer var repræsentanter for

telefonselskaberne, der var private selskaber, bortset fra Fyns Telefon, som

på

daværende tidspunkt var et kommunalt andelsselskab,

at

ad hoc-gruppens opgaver var klart afgrænset i forhold til

generaldirektoratets opgaver, og

at

ad hoc-gruppen ikke i sit arbejde kan antages at have været undergivet

generaldirektoratets instruktionsbeføjelse.

På denne baggrund er det min

opfattelse, at skrivelserne af 30. oktober 1987 og 19. januar 1988 med bilag

ikke er omfattet af offentlighedslovens § 7.

Et andet af de dokumenter,

der er søgt aktindsigt i, er en skrivelse af 18. december 1985 fra et medlem

af

Økonomi- og Planlægningsudvalget til udvalgets øvrige medlemmer.

Generaldirektoratet har oplyst, at Økonomi- og Planlægningsudvalget var et

udvalg nedsat under Statens Teleråd.

Spørgsmålet om, hvorvidt der

var tale om en selvstændig myndighed, opstår således også i forbindelse med

Statens Teleråd.

Statens Teleråd blev nedsat

ved Ministeriet for offentlige Arbejders skrivelse af 25. juni 1982.

Telerådets

formand var udpeget af ministeren for offentlige arbejder. Herudover skulle

et

medlem repræsentere Ministeriet for offentlige Arbejder, og et medlem skulle

repræsentere generaldirektoratet. Endvidere beskikkedes et medlem efter

indstilling fra hver af følgende: bestyrelsen for KTAS, bestyrelsen for Jydsk

Telefon, bestyrelsen for Fyns Telefon, abonnentrepræsentationerne ved KTAS og

Jydsk Telefon, Industrirådet og Finansministeriet. Endvidere beskikkedes to

medlemmer efter indstilling fra medarbejderne ved de koncessionerede

telefonselskaber og to medlemmer efter indstilling fra medarbejderne i

generaldirektoratets teledivision.

Det fremgår af Ministeriet

for offentlige Arbejders skrivelse af 25. juni 1982, at Telerådet skulle

sikre

den fornødne koordination mellem de fire teleadministrationer og

generaldirektoratets teledivision, og at disse skulle forelægge Telerådet

alle

sager af væsentlig betydning for de øvrige teleadministrationer. Derudover

skulle Telerådet i et vist omfang udøve tilsyn med telefonselskaberne i

overensstemmelse med koncessionernes bestemmelser herom, og i

tilsynsspørgsmål,

der afgjordes af ministeren, skulle Telerådet afgive indstilling til denne.

Endvidere påhvilede det Telerådet at afgive indstilling til ministeren med

henblik på indhentelse af endelig godkendelse fra finansministeren om

ændringer

i de kollektive overenskomster for telefonselskabernes personale samt om

klassificering af nye stillinger og omklassificering af bestående stillinger.

Oprettelse og nedlæggelse af stillinger ved telefonselskaberne skulle

godkendes

af Telerådet. Endelig varetog Telerådet en række opgaver i forbindelse med

fastsættelsen af telefontaksterne, koordinering af langtidsplanlægning og

årsbudgetterne for de fire teleadministrationer og gennemgang af

telefonselskabernes regnskaber. Bindende beslutninger truffet af Telerådet

kunne indbringes for ministeren for offentlige arbejder af den

teleadministration, som beslutningen angik, af formanden eller af

repræsentanten for ministeriet.

I 1986 blev Telerådet

væsentligt omdannet.

Efter min opfattelse måtte

Statens Teleråd og de af Telerådet nedsatte udvalg betragtes som en

selvstændig

myndighed. Jeg har herved lagt vægt på,

at

der i Telerådet indgik repræsentanter for andre myndigheder, private

selskaber,

disse selskabers abonnenter og medarbejdere samt en privat organisation,

at

Telerådet varetog omfattende og klart

afgrænsede administrative opgaver,

at

Telerådet ikke kan antages at have været undergivet andre myndigheders

instruktionsbeføjelse, og

at

Telerådets

bindende afgørelser kunne indbringes for ministeren for offentlige arbejder.

Som anført i Folketingets

Ombudsmands beretning, 1989, s. 175, må det antages, at dokumenter, der

udarbejdes af og alene til brug for en særlig oprettet myndighed samt

brevveksling

mellem myndighedens forskellige dele og medlemmer, må anses for internt

arbejdsmateriale og således som udgangspunkt undtaget fra aktindsigt i medfør

af offentlighedslovens § 7. Omvendt følger det af den særlige

myndighedskonstruktion, at brevveksling mellem på den ene side den særligt

oprettede myndighed og dele af denne og på den anden side de ministerier og

andre myndigheder, der er repræsenteret i den særligt oprettede myndighed, må

betragtes som ekstern i forhold til offentlighedsloven og dermed som

udgangspunkt undergivet aktindsigt.

I den foreliggende sag er

skrivelsen af 18. december 1985 sendt af et medlem af det af Telerådet

nedsatte

Økonomi- og Planlægningsudvalg til udvalgets øvrige medlemmer. Skrivelsen var

således formentlig et internt arbejdsdokument. Det fremgår imidlertid af en

påtegning på skrivelsen, at en kopi af skrivelsen var blevet givet til

Telefonkontoret, der var et kontor under generaldirektoratet.

Det er fast antaget, at

bestemmelsen i § 7 kun er anvendelig i det omfang, de pågældende dokumenter

og

eventuelle kopier heraf forbliver i den udfærdigende myndigheds besiddelse,

jf.

Justitsministeriets vejledning om lov om offentlighed i forvaltningen, pkt.

30.

Dog bevirker ikke enhver afgivelse til en anden myndighed, at bestemmelsen i

§

7 mister sin betydning. Hverken materiale, som har været afgivet til

Folketingets Ombudsmand til brug for dennes undersøgelser af en sag, eller

akter, der er blevet videregivet som et led i en anden myndigheds behandling

af

en klage over et afslag på aktindsigt, bliver derved undergivet aktindsigt.

Videregivelsen af skrivelsen

af 18. december 1985 til Telefonkontoret er ikke omfattet af disse

undtagelsesregler. Skrivelsen kan således efter min opfattelse ikke unddrages

aktindsigt efter § 7.

Offentlighedslovens § 12,

stk. 1, nr. 2, og stk. 2, har følgende indhold:

"Retten til aktindsigt

omfatter ikke oplysninger om

...

tekniske indretninger eller fremgangsmåder eller om

drifts- eller forretningsforhold eller lignende, for så vidt det er af

væsentlig

økonomisk betydning for den person eller virksomhed, oplysningen angår, at

begæringen ikke imødekommes.

Stk. 2. Omfattes kun en del

af et dokument af bestemmelsen i stk. 1, skal den pågældende gøres bekendt

med

dokumentets øvrige indhold."

Efter lovens forarbejder er

bestemmelsen i stk. 1, nr. 2, kun anvendelig, hvis der efter en konkret

vurdering er nærliggende fare for, at de nævnte interesser vil lide skade af

betydning, hvis oplysningerne udleveres.

I tvivlstilfælde bør der

indhentes en udtalelse fra den, hvis interesse kan være til hinder for, at

begæringen om aktindsigt imødekommes, jf. pkt. 42 i Justitsministeriets

vejledning om lov om offentlighed i forvaltningen.

En udtalelse, hvorefter den

pågældende virksomhed modsætter sig, at oplysningerne bliver udleveret, er

ikke

i sig selv tilstrækkelig til, at aktindsigt kan nægtes. Det er den offentlige

myndighed, som har ansvaret for offentlighedslovens overholdelse, og som

træffer afgørelse herom. En udtalelse fra virksomheden kan alene indgå som et

moment

i myndighedens konkrete vurdering af, om oplysningerne er af den type, der er

omhandlet i § 12, stk. 1, samt af om det er af væsentlig økonomisk betydning

for den person eller virksomhed, oplysningen angår, at begæringen ikke

imødekommes.

Det fremgår af sagen, at (A)

med skrivelse af 21. september 1990 modtog kopi af bl.a. KTAS' skrivelse af

16.

februar 1989 og Jydsk Telefons skrivelse af 3. marts 1989. Visse afsnit i de

to

skrivelser var tildækket under henvisning til offentlighedslovens § 12. De

samme

afsnit var tildækket, da (A) modtog aktindsigt i skrivelserne den 13. februar

1992.

Det fremgår af et notat

udfærdiget på baggrund af (A's) anmodning om aktindsigt, at de to skrivelser

efter generaldirektoratets opfattelse indeholder flere oplysninger af

virksomhedsøkonomisk art. På den baggrund anmodede generaldirektoratet den

30.

august 1990 KTAS og Jydsk Telefon om bemærkninger til (A's) anmodning om

aktindsigt i bl.a. de to skrivelser. Det fremgår af svarene fra de to

telefonselskaber, at de to skrivelser efter telefonselskabernes opfattelse

burde undtages fra aktindsigt i deres helhed. I svaret fra KTAS af 11.

september 1990 er der ikke nærmere redegjort for denne opfattelse, mens det i

Jydsk Telefons svar af 7. september 1990 er anført, at skrivelsen af 3. marts

1989 næppe er omfattet af offentlighedsloven. Generaldirektoratet fastholdt

imidlertid sin opfattelse, hvorefter de to skrivelser ikke som helhed kunne

unddrages aktindsigt.

Som nævnt ovenfor, kan afslag

på aktindsigt efter undtagelsesbestemmelsen i § 12, stk. 1, nr. 2, kun

meddeles, såfremt der efter en konkret vurdering er nærliggende fare for, at

de

i bestemmelsen nævnte interesser vil lide skade af betydning, hvis

oplysningerne udleveres, jf. Folketingstidende 1985/86, tillæg A, spalte

226 f., betænkning nr. 857/1978 om

offentlighedslovens revision, s. 254, og John Vogter: Offentlighedsloven med

kommentarer, 1992, s. 193 ff.

For at godtgøre, at der er

grundlag for at anvende undtagelsesbestemmelsen i § 12, stk. 1, nr. 2, vil

det

være nødvendigt at foretage en konkretisering af, hvilke økonomiske

skadevirkninger for den person eller virksomhed oplysningerne angår, der er

tale om, og det skal fremgå, hvorledes det økonomiske tab vil eller kan

indtræde som en følgevirkning af, at begæringen om aktindsigt imødekommes.

Det er ikke tilstrækkeligt

blot at henvise til undtagelsesbestemmelsens ordlyd, til konkurrencemæssige

hensyn eller tilsvarende abstrakte angivelser af beskyttelsesbehovet.

Der er ikke i skrivelserne

til (A) eller i udtalelserne til mig foretaget en sådan nærmere angivelse af

den økonomiske tabsrisiko, og der er i det foreliggende materiale i øvrigt

intet konkret til støtte for en antagelse om, at aktindsigt i de tildækkede

afsnit af de to skrivelser vil medføre sådanne økonomiske skadevirkninger for

KTAS og Jydsk Telefon, at bestemmelsen i § 12, stk. 1, nr. 2, er anvendelig.

Det fremgår af sagen, at

generaldirektoratet i en skrivelse fremsendt via telefax den 17. februar 1992

anmodede KTAS om at afgive en udtalelse om, hvorvidt selskabet var enig med

generaldirektoratet i, at visse afsnit i selskabets notat af 10. januar 1989

var omfattet af offentlighedslovens § 12, stk. 1, nr. 2. KTAS erklærede sig

enig i generaldirektoratets opfattelse, og på den baggrund modtog (A)

aktindsigt i notatet - bortset fra de tildækkede afsnit - med skrivelse af

17.

februar 1992.

I generaldirektoratets

skrivelse af 17. februar 1992 er der som begrundelse for at tildække visse

afsnit af notatet blot anført, at afsnittene indeholder oplysninger om

drifts- og

forretningsforhold, som det er af væsentlig betydning for KTAS, at der ikke

gives aktindsigt i. Der er ikke i udtalelserne til mig foretaget en uddybning

af dette spørgsmål. Der er således ikke i skrivelsen til (A) eller

udtalelserne

til mig foretaget den nødvendige konkretisering af den økonomiske tabsrisiko

for KTAS, jf. det ovenfor anførte.

Det anføres i

generaldirektoratets skrivelse af 17. marts 1992, at visse dokumenter

indeholder oplysninger, som det er af væsentlig økonomisk betydning for

televirksomhederne,

at der ikke gives aktindsigt, hvorfor de er unddraget aktindsigt i henhold

til

§ 12, stk. 1, nr. 2. Det gælder bilaget til brevene af 9. februar 1988,

bilaget

til brevet af 29. februar 1988, bilaget til brevet af 6. maj 1988 og et

afsnit

i brevene af 1. marts 1989. Der er ikke i udtalelserne til mig foretaget en

uddybning af begrundelsen. Der er således ikke foretaget den nødvendige

konkretisering af den økonomiske tabsrisiko for televirksomhederne, jf. det

ovenfor anførte.

Det fremgår i øvrigt af

sagen, at generaldirektoratet ikke har indhentet en udtalelse fra de berørte

televirksomheder angående risikoen for økonomisk tab i forbindelse med en

imødekommelse af anmodningen om aktindsigt i de nævnte dokumenter. Dog er der

for så vidt angår bilaget til skrivelsen af 6. maj 1988 foretaget høring af

en

anden afdeling - Finans- og Økonomiafdelingen - inden for

generaldirektoratet.

Finans- og Økonomiafdelingens høringssvar indeholder ikke den nødvendige

konkretisering af den økonomiske tabsrisiko for televirksomhederne.

(A) har klaget over, at det i

generaldirektoratets skrivelse af 13. februar 1992 anførtes, at

generaldirektoratet ikke var i besiddelse af KTAS' notat af 10. januar 1989.

(A) modtog kopi af notatet med generaldirektoratets skrivelse af 17. februar

1992. I den forbindelse bemærkes det, at det fremgår af sagens akter, at en

af

generaldirektoratets medarbejdere den 14. februar 1992 beklagede telefonisk

over for (A), at det var blevet overset, at notatet fandtes på

generaldirektoratets sag, og at generaldirektoratet i skrivelsen af 17.

februar

1992 ligeledes beklagede fejlen. Herefter finder jeg ikke anledning til at

foretage videre angående dette spørgsmål.

Jeg har gjort

Generaldirektoratet for Post- og Telegrafvæsenet bekendt med min opfattelse

og

har samtidig henstillet til generaldirektoratet at tage sagen op til fornyet

overvejelse for så vidt angår ad hoc-gruppens skrivelser af 30. oktober 1987

og

19. januar 1988 med bilag, Økonomi- og Planlægningsudvalgets skrivelse af 18.

december 1985, KTAS' skrivelse af 16. februar 1989, Jydsk Telefons skrivelse

af

3. marts 1989, KTAS' notat af 10. januar 1989, bilaget til brevene af 9.

februar 1988, bilaget til brevet af 29. februar 1988, bilaget til brevet af

6.

maj 1988 og brevene af 1. marts 1989. Jeg har endvidere henstillet til

generaldirektoratet at undersøge, om de dokumenter, der er omfattet af

offentlighedslovens § 7, indeholder oplysninger, der er af væsentlig

betydning

for det pågældende sagsforhold og derfor undergivet aktindsigt i henhold til

lovens § 11, stk. 1. Endelig har jeg henstillet til generaldirektoratet at

overveje, om der i medfør af meroffentlighedsprincippet bør meddeles (A)

aktindsigt i de øvrige dokumenter, hvori aktindsigt er blevet afslået under

henvisning til lovens § 7."

NOTER: (*1)

Jf.

FOB 1989, s. 175

Lignende dokumenter