Det Danske Filminstituts importudvalg. Habilitet og sagsoplysning.
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Det Danske Filminstituts importudvalg. Habilitet og
sagsoplysning.
A klagede til mig over
sammensætningen af Det Danske Filminstituts importudvalg i forbindelse med et
afslag, han havde fået på importstøtte.
Det fremgik af sagens
oplysninger, at A den 7. januar 1991 klagede til filminstituttet over
sagsbehandlingen af hans ansøgning om importstøtte til filmen
"...".
Filminstituttet svarede A i
skrivelse af 8. januar 1991 bl.a. følgende:
"Da bestyrelsen
tidligere har truffet afgørelse i denne sag, og da henvendelsen ikke
indeholder
nye momenter, vil sagen ikke blive optaget påny på det foreliggende grundlag.
Med hensyn til dine
kommmentarer om importudvalgets funktion skal jeg gøre opmærksom på, at
bestyrelsen i forbindelse med dens behandling af importansøgninger pr. 1. 7.
1989 har nedsat et rådgivende - ikke indstillende eller besluttende - udvalg,
bestående af repræsentanter indstillet af Sammmenslutningen af Danske
Filmkritikere, Sammenslutningen af Danske Filmklubber og Danmarks Biografers
Fællesforening."
Herefter klagede A den 31.
marts 1991 til Kulturministeriet over filminstituttets afslag på importstøtte
og over sammensætningen af importudvalget. A henviste bl.a. til, at
filmloven,
som ikke opererer med et importudvalg, kræver, at beslutningstagere og
indstillende personer skal være uafhængige af den kommercielle filmbranche,
og
at et af udvalgets medlemmer, B, ikke opfyldte denne betingelse, idet han var
Læs alt
biografdirektør og varetog tillidsposter i biografbranchen. B skulle
endvidere
i branchebladet Biografnyt have gjort sig til talsmand for, at der i det
aktuelle filmbillede ikke var plads til form- og stileksperimenter.
Kulturministeriet henviste i
skrivelser af 17. april og 30. juli 1991 til, at ministeriet på grund af
filmlovens § 4, hvoraf det fremgår, at filminstituttets bestyrelse har den
endelige administrative afgørelse vedrørende tildeling af importstøtte, var
afskåret fra at prøve filminstituttets vurderinger. Vedrørende importudvalget
udtalte ministeriet i skrivelsen af 30. juli 1991:
"...
Af vilkårene fremgår
endvidere, at importudvalgets medlemmer hver især vurderer den enkelte films
støtteværdighed, og at filminstituttets medarbejdere på baggrund af
importudvalgsmedlemmernes udtalelser foretager en indstilling til
filminstituttets bestyrelse, som træffer den endelige administrative
afgørelse.
På denne baggrund skal man
meddele, at ministeriet ikke finder, at der er grund til at antage, at der
ved
behandlingen af ansøgningen om importstøtte til "(...)" skulle have
forekommet inhabilitet.
..."
Derudover henviste
ministeriet til en udtalelse fra filminstituttet i skrivelse af 2. maj 1991,
hvori filminstituttet bl.a. anførte følgende:
"Importudvalget er et
rådgivende, ikke indstillende udvalg, hvor de enkelte medlemmer på baggrund
af
deres professionelle position afgiver individuel vurdering af filmene.
Filminstituttets filmfaglige afdeling indstiller på grundlag af udvalgets
vurdering ansøgninger til bestyrelsens bevilling/afslag.
Denne model for behandling af
importstøtteansøgninger har fungeret siden 1.juli 1989 uden, at (A) tidligere
har stillet spørgsmål ved udvalgets sammensætning og kompetence."
Den 26. oktober 1991 rettede
A på ny henvendelse til Kulturministeriet, idet A ikke mente, at skrivelsen
af
30. juli 1991 indeholdt en dækkende besvarelse af hans klagepunkter. A gentog
de tidligere klagepunkter. Derudover klagede A over det konkrete afslag på
importstøtte til filmen "..." samt over, at importudvalget i sin
helhed var ukvalificeret. Til støtte herfor pegede A endvidere på udvalgets
negative indstilling til C's film "...".
Kulturministeren svarede A i skrivelse
af 12. december 1991 bl.a. følgende:
"Jeg er uforstående
overfor din påstand om, at du ikke har fået svar på kritikpunkterne i dit
brev
af 31. marts 1991.
I mit brev af 17. april 1991
synes jeg, at jeg med henvisningen til filmlovens § 4 ganske klart beskriver
det grundlæggende princip for bevilling af filmstøtte og kulturministerens
forhold til bevilling af importstøtte.
...
Lad mig for at lette
forståelsen tilføje følgende:
I dit brev klager du over, at
et medlem af importudvalget er inhabil. Importudvalgets medlemmer er som
nævnt
i ministeriets brev af 30. juli 1991 udpegede af interesseorganisationer til
at
rådgive Filminstituttets bestyrelse. Denne konstruktion kendes også fra
filmlovens bestemmelse om bestyrelsens tilforordnede (jf. § 3, stk. 4). Jeg
mener på den baggrund ikke, at man her kan tale om inhabilitet."
I skrivelse af 19. december
1991 til kulturministeren vendte A tilbage til importudvalgets inhabilitet. A
anførte bl.a.:
"Du forsvarer udvalgets
habilitet med at drage en parallel til de af branchens
interesseorganisationer
udpegede tilforordnede ved bestyrelsen.
Denne parallel mener jeg ikke
kan drages, for de tilforordnede har ingen stemmeret eller indstillingsret.
Det
har importudvalget, og den forskel er fuldstændig fundamental. Importudvalget
har, hvad angår valget af de spillefilm, der skal have importstøtte, i
praksis
samme status som de konsulenter, der udvælger, hvilke film der skal have
produktionsstøtte. Derfor bør udvalget også have en kunstnerisk integritet og
en uafhængighed af den kommercielle branche, som det i øjeblikket ikke har!
Hvis importudvalget kun havde
samme "rådgivende" funktion som de tilforordnede
brancherepræsentanter i bestyrelsen, måtte det forudsætte, at der var andre
kunstnerisk kvalificerede mennesker, der foretog en selvstændig vurdering af
de
støtteværdige film og på dette grundlag afgav den endelige indstilling til
bestyrelsen. Dette er ikke tilfældet. Det fremgår også af (D's) orientering
af
1. 1. 1991. For selv om han ganske vist hævder, at udvalget er
"rådgivende, ikke indstillende", så forekommer dette mig at være en
strid om ord, når han tilføjer om praksis, at "filminstituttets
filmfaglige afdeling indstiller på
grundlag
af udvalgets vurdering
ansøgninger til bestyrelsens bevilling/afslag".
Grundlaget for indstilling er altså udtrykkeligt ikke de forelagte film, men
importudvalgets vurdering af disse film. Den indstilling, der foretages af
den
filmfaglige afdeling, er højst en renskrivning af importudvalgets flertals
mening.
...
Og som yderligere et eksempel
på inhabilitet må jeg desuden fremhæve, at et andet af udvalgets medlemmer,
(E), gennem flere år har været samlever med direktøren for (X) Film, som er
et
af de firmaer, der har fået flest importstøtter."
A rykkede i brev af 27. marts
1992 for svar på skrivelse af 19. december 1991. Kulturministeriet forelagde
brevet for Filminstituttet. Bestyrelsen for Filminstituttet meddelte A den 1.
maj 1992 bl.a. følgende:
"Bestyrelsen skal i den
anledning henvise til en række breve til Dem fra Filminstituttet og
Kulturministeriet, hvori de samme punkter tidligere er besvaret.
Det skal imidlertid hermed
understreges, at bestyrelsen for Filminstituttet i forbindelse med behandling
af importansøgninger har vedtaget, at lade sagsbehandling og indstilling
foretage på baggrund af importudvalgets gennemsyn. Bestyrelsen ønsker ikke at
afvige fra denne praksis."
A klagede herefter til mig i
skrivelse af 12. maj
1992. A
fastholdt heri det, han tidligere havde gjort gældende over for
Kulturministeriet.
Det Danske Filminstitut
fremsatte i en udtalelse af 17. juni 1992 bemærkninger til klagen.
Filminstituttet anførte bl.a.
følgende:
"I klagen anføres det,
at "importstøtten suverænt afgøres af importudvalgets flertal".
Det skal i den forbindelse
understreges, at importudvalget ifølge vilkårene - og i praksis - er
rådgivende
i forhold til Filminstituttets sekretariat. Det er således ikke udvalget, men
Filminstituttets filmfaglige konsulent, som indstiller de enkelte ansøgninger
til bevilling/afslag i Filminstituttets bestyrelse.
Importudvalgets vurdering vil
imidlertid helt naturligt være en væsentlig faktor i forbindelse med
indstillingen til bestyrelsen, men der er eksempler på indstillinger, som
ikke
har fulgt importudvalgets vurdering."
Kulturministeriet fastholdt i
en udtalelse af 29. september 1992 ministeriets tidligere synspunkter i
sagen.
A fik disse skrivelser sendt
til høring og kommenterede dem bl.a. således i brev af 26. oktober 1992:
"...
Man nøjes med en påstand om,
at importudvalgets medlemmer kun er "rådgivende", hvilket jo ikke
er
en imødegåelse af min påstand om inhabilitet, jf. forvaltningslovens
"almindelige regler om forvaltning" kap. 2, § 3,
...
Det er da muligt, at
indstillingerne til bestyrelsen skrives af filminstituttets sekretariat, men
afgørende er, at sekretariatet (og herunder den filmfaglige konsulent) ikke
foretager nogen selvstændig vurdering af de film, man søger importstøtte til.
Konsulent (D) har endda telefonisk oplyst overfor mig, at han eller det
øvrige
sekretariat end ikke i alle tilfælde har set de pågældende film. Det er altså
ubestridt importudvalgets vurdering, der ligger til grund for indstillingen.
Sekretariatets opgave synes at være, at man renskriver disse indstillinger.
..."
Kulturministeriets svar på A's
skrivelse forelå den 23. april 1993. Ministeriet vedlagde en udtalelse af 20.
november 1992 fra Det Danske Filminstitut. I denne stod bl.a.:
"...
(A's) bemærkning om, at
sekretariatet ((D)) ikke i alle tilfælde selv har set filmen var sand under
det
importstøttesystem, som var gældende før 1. 1. 1991. Under det nuværende
system
gennemses og vurderes alle film af både importudvalget og
sekretariatet..."
Ministeriet beklagede i
øvrigt, at det ikke havde besvaret A's henvendelse af 19. december 1991
vedrørende
E's habilitet. Vedrørende B's habilitet omtalte ministeriet filmlovens
revision
i 1989, hvor sammensætningen af Filminstituttets bestyrelse blev ændret,
således at bestyrelsen ikke længere rummer de såkaldte filmfaglige
repræsentanter. Angående importudvalget anførte ministeriet følgende:
"...
Filmlovens § 3, stk. 2,
omhandler alene bestyrelsens sammensætning og hindrer - efter ministeriets
vurdering - ikke nedsættelse af et importudvalg med en sammensætning, hvor
der
netop er lagt vægt på branchekendskab.
Ministeriet er i øvrigt af
den holdning, at udvalget skal opfylde forvaltningslovens regler om
inhabilitet
m.m. (B) er valgt som Danske Biografers Fællesforenings repræsentant
(tidligere
Danmarks Biografteaterforening). Den af (A) citerede sætning i brev af 31.
marts 1991, hvor (B) i branchebladet "Biografnyt" angiveligt skulle
have gjort sig til talsmand for, at der i det aktuelle filmbillede "ikke
er plads til form- og stileksperimenter, genreoverskridelser, skæve
indfaldsvinkler på kendt stof" anses i denne sammenhæng ikke for
"uvedkommende", jf. forvaltningslovens § 3, stk. 2.
..."
I A's høringssvar af 4. maj
1993 på ministeriets udtalelse anmodede A om, at klagen over B's inhabilitet
blev udsat, indtil ministeriet havde truffet afgørelse vedrørende E, således
at
de to klager kunne behandles samlet. Vedrørende importudvalgets funktion
anførte A:
"...
Direktør (F) fastholder i
brev af 20.11.1992 til Kulturministeriet, at importudvalget kun er
rådgivende.
Dette er ikke rigtigt, hvad angår tidsrummet for min klage, og det fremgår da
også af den modtagne fotokopi af Vilkår for Det danske Filminstituts støtte
til
import af udenlandske film med ikrafttræden 1.7.1989. Her står udtrykkeligt:
Importudvalget indstiller
normalt bevilling af importstøtte til bestyrelsen to gange årligt.
Min fotokopi indeholder en
håndskreven kommentar af (G) fra Kulturministeriet: "Gældende for den
periode, som (A) klager over."
Så hvis det overhovedet har
nogen praktisk betydning for min klage over udvalgsmedlemmers inhabilitet, om
man definerer udvalget som indstillende eller rådgivende, turde dets funktion
som indstillende altså være indiskutabelt fastslået.
Af vedlagte afslag fra FI af
1.5.1992 fremgår det desuden om de regler, der gælder i dag (men som altså er
min
klage uvedkommende), at "indstilling foretages på baggrund af
importudvalgets gennemsyn", hvilket for mit sprogøre siger, at
sekretariatet ikke foretager nogen selvstændig vurdering af filmene, men
forlader sig på importudvalgets.
..."
Kulturministeriet tog
stilling til E's habilitet i skrivelse af 28. juni 1993. I denne skrivelse
henviste ministeriet til, at E havde meddelt, at hun "hverken har fælles
adresse eller fælles økonomi med nogen."
Til denne udtalelse havde A i
skrivelse af 11. juli 1993 følgende kommentarer:
"...
Dette svar tager på ingen
måde stilling til min klage, alene af den grund, at det er formuleret i
nutid,
mens min klage jo handler om den periode, da (E) sad i importudvalget.
Det er muligt, at hun heller
ikke i sin tid i importudvalget havde fælles adresse eller fælles økonomi med
nogen, men at konstatere dette vil fortsat være irrelevant i forhold til min
klage:
...
I vore dage er et fast
samlivsforhold ikke nødvendigvis defineret ved fælles bopæl eller fælles
økonomi. Det er et ægteskab jo iøvrigt heller ikke. Derfor kan jeg ikke se,
at
Filminstituttets svar er relevant, hvad der naturligvis er gode grunde til:
det
er nemlig ubestrideligt, at (E) i mange år havde et fast samlivsforhold med
direktør (...), også mens hun sad i importudvalget.
..."
I en skrivelse til A udtalte
jeg herefter følgende:
"1)
(B's) habilitet.
Det Danske Filminstituts
afgørelser om importstøtte træffes på grundlag af § 2, nr. 5, i filmloven.
Ifølge denne bestemmelse har instituttet til opgave "at yde støtte til
import, distribution og forevisning af kunstneriske værdifulde film og film,
der skønnes særligt egnede for børn og unge m.m.".
Ifølge lovens § 4 har
instituttets bestyrelse den overordnede ledelse af filminstituttet samt
fordeler de midler, som er til rådighed, på de formål, der er nævnt i lovens
§
2. Bestyrelsen har den endelige administrative afgørelse med hensyn til
dispositioner efter § 2.
Den daglige ledelse af
instituttet forestås af en direktør, hvorunder ansættelse af instituttets
personale
hører, jf. § 5.
Det gælder dog ikke de
særlige konsulenter, som ifølge § 6 foretager den endelige kunstneriske
vurdering og afgiver forslag til bestyrelsen, for så vidt angår anvendelsen
af
midler til støtteproduktion af danske spillefilm.
Konsulenterne ansættes for
tre år ad gangen af filminstituttets bestyrelse. Ifølge § 6, stk. 1, 2. pkt.,
må konsulenterne "ikke være repræsentanter for eller ansat i eller
økonomisk interesseret i virksomheder for produktion, udlejning eller
forevisning af film".
Det her omhandlede
importudvalg er ikke omtalt i filmloven. Udvalget er nedsat af instituttets
bestyrelse. Det består af tre medlemmer, som udpeges af henholdsvis
Sammenslutningen af Danske Filmklubber, Sammenslutningen af Danske
Filmkritikere og Danmarks Biografers Fællesforening.
Ifølge "vilkår for Det
Danske Filminstituts støtte til import af udenlandske film" af 28. marts
1989 havde importudvalget til opgave at vurdere "på grundlag af
indsendte
ansøgninger, hvilke film, der skal gennemses med henblik på bevilling af
importstøtte". Udvalget skulle ifølge de dagældende regler normalt
indstille bevilling af importstøtte til bestyrelsen to gange årligt. Ifølge
vilkårene kunne udvalget anmode støtteansøgere om at stille en kopi af filmen
til rådighed for udvalget.
De har gjort gældende, at et
af udvalgets daværende medlemmer, (B) var generelt inhabil til at sidde i
udvalget, da han som biografdirektør var knyttet til en virksomhed med
økonomisk interesse i forevisning af film, jf. § 6 i filmloven, for så vidt
angår filmkonsulenter.
§ 6 vedrører alene de ansatte
filmkonsulenter, og der er ikke i bestemmelsernes ordlyd eller forarbejder
holdepunkter for at antage, at bestemmelsen er udtryk for et generelt
gældende
princip. Der er efter min mening heller ikke mulighed for at anvende
bestemmelsen analogt på medlemmer af importudvalget. Jeg har herved lagt vægt
på, at § 6 vedrører personer, der er tilknyttet instituttet i et egentligt
ansættelsesforhold, samt på, at konsulenternes udtalelse forudsættes at være
meget
afgørende for støttebeslutningerne.
(B's) stilling som
biografdirektør kan ikke forventes at føre til, at han på grund af speciel
inhabilitet må afstå fra at deltage i behandlingen af enkeltsager i et
særligt
stort antal tilfælde. Der er derfor heller ikke grundlag for at antage, at
almindelige forvaltningsretlige synspunkter ville føre til, at (B) måtte
betragtes som udelukket fra at være medlem af importstøtteudvalget.
Udvalget fungerer som
rådgivende for filminstituttets bestyrelse og repræsenterer gennem sin
sammensætning forskellige relevante branche-interesser. (B's) tilknytning til
biografinteresser var således tilsigtet og kendt for bestyrelsen. Det
forhold,
at denne interesse i højere grad end hos de øvrige udvalgsmedlemmer har
kommerciel karakter, kan efter min mening ikke begrunde, at (B) skulle være
afskåret fra medlemskab af udvalget.
Sammenfattende er det således
min opfattelse, at (B's) medlemskab af importudvalget ikke kan siges at være
i
strid med de generelle habilitetsregler.
2
) Officialprincippet.
Filminstituttet har i
udtalelsen af 20. november 1992 til mig oplyst, at instituttet før 1. januar
1991 fulgte den praksis, at behandlingen i importudvalget i en del
støttesager
i realiteten var eneste sagsbehandling forud for bestyrelsens
støtteafgørelse.
Denne praksis er nu ændret, således at instituttets sekretariat i alle
tilfælde
gennemser filmene og fremkommer med en vurdering af støtteansøgningerne.
Det følger af det almindelige
officialprincip, at en offentlig forvaltningsmyndighed har pligt til at påse,
at en sag er forsvarligt oplyst og belyst, inden der træffes afgørelse. Jeg
må
anse det for tvivlsomt, om den tidligere praksis var forenelig med
officialprincippet. Det må anses for betænkeligt, at instituttet på den
beskrevne måde i realiteten overlod sagsbehandlingen forud for
støtteafgørelsen
til et rådgivende udvalg bestående af interessenter fra dele af den berørte
branche.
Jeg har gjort
Kulturministeriet og Det Danske Filminstitut bekendt med min opfattelse.
Den praksis er efter det
oplyste nu ændret, og jeg finder herefter ikke at burde foretage videre
vedrørende dette spørgsmål.
3)
(E's) habilitet.
Kulturministeriet meddelte
Dem i skrivelse af 28. juni 1993, at ministeriet havde besluttet at henholde
sig til oplysningerne i filminstituttets skrivelse af 17. maj 1993 vedrørende
(E's) inhabilitet.
Jeg beder Dem meddele mig, om
Deres skrivelse af 11. juli 1993 skal forstås som en klage over ministeriets
svar af 28. juni 1993. Hvis ikke jeg hører fra Dem, foretager jeg ikke videre
vedrørende dette spørgsmål.
..."
A meddelte mig i skrivelse af
14. oktober 1993, at hans skrivelse af 11. juli 1993 skulle forstås som en
klage over ministeriets svar vedrørende E's habilitet.
Jeg iværksatte herefter en
undersøgelse af dette klagepunkt i en selvstændig sag.
Lignende dokumenter
- 1996 LSF 43 FORSLAG TIL LOV OM FILM Retsinformation · 13. marts 1997
- 2014-25. Afslag på aktindsigt i afvigelsesforklaring til produktionsregnskab for spillefilm Retsinformation · 12. september 2014
- 1987 LSF 30 FORSLAG TIL FILMLOV Retsinformation · 21. maj 1988
- 1986 LSF 239 FORSLAG TIL FILMLOV Retsinformation · 21. maj 1988
- 1996 BTL 43 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM FILM NR L 43 1996-97, 1. SAMLING Retsinformation · 25. februar 1997
- 1988 LSF 41 FORSLAG TIL FILMLOV Retsinformation · 17. maj 1989