Spring til indhold

Retsinformation

1988 LSF 41 FORSLAG TIL FILMLOV

1988/1 LSF 41Lovforslag som fremsatFolketinget17. maj 1989

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Kapitel 1

Formål

§ 1. Lovens formål er at fremme filmkunst og filmkultur i Danmark.

Stk. 2. Ved film forstås i denne lov levende billeder af enhver art uanset

optagelses- og forevisningsform, herunder fotografiske film og videogrammer,

bortset fra fjernsynsudsendelser.

Kapitel 2

Det Danske Filminstitut

§ 2. Det Danske Filminstitut har for så vidt angår spillefilm følgende

opgaver:

1) at yde støtte til udarbejdelse af manuskripter til danske film,

2) at yde støtte til produktion af danske spillefilm,

3) i særlige tilfælde at producere eller være medproducent af danske film,

4) at yde hel eller delvis udligning af tab ved produktion af danske film

af kunstnerisk kvalitet,

5) at yde støtte til import, distribution og forevisning af kunstnerisk

værdifulde film og film, der skønnes særligt egnede for børn og unge, og

6) at træffe foranstaltninger, der kan fremme salget af og i øvrigt tjene

til udbredelsen af kendskabet til danske film i udlandet.

Stk. 2. Herudover kan instituttets midler anvendes til følgende formål:

1) støtte til den selvejende institution Det Danske Filmstudie og anden

filmstudievirksomhed,

2) drift af filmværksteder,

3) støtte til indretning eller modernisering af biografer,

4) ydelse af stipendier inden for filmkunstneriske og filmtekniske

områder,

5) støtte til udgivelse af publikationer vedrørende film og

6) støtte til andre aktiviteter til fremme af filmkunst og filmkultur i

Danmark.

§ 3. Det Danske Filminstitut ledes af en bestyrelse bestående af fem

Læs alt

medlemmer, der beskikkes af kulturministeren. Tre medlemmer beskikkes efter

forslag fra repræsentantskabet, jf. § 7, og to medlemmer udpeges af

ministeren. Blandt medlemmerne beskikker ministeren en formand og en

næstformand. Beskikkelserne gælder for fire år. Umiddelbar genbeskikkelse kan

kun ske for een periode. Der skal ved bestyrelsens sammensætning lægges vægt

på, at medlemmerne tilsammen repræsenterer kulturel, mediemæssig og økonomisk

indsigt.

Stk. 2. Medlemmer af bestyrelsen udpeges blandt personer, der ikke er

repræsentanter for eller ansat i eller økonomisk interesseret i virksomheder

for produktion, udlejning eller forevisning af film eller beklæder

filmfaglige tillidsposter. Kulturministeren kan i særlige tilfælde fravige

denne bestemmelse.

Stk. 3. Medlemmer af bestyrelsen kan ikke være medlemmer af

repræsentantskabet eller beklæde de konsulentstillinger, der er nævnt i § 6

og § 17, stk. 3.

Stk. 4. Kulturministeren beskikker to filmfaglige repræsentanter til

bestyrelsen som tilforordnede uden stemmeret. For hver af de tilforordnede

udpeges en suppleant. De tilforordnede beskikkes efter forslag fra de

organisationer, der repræsenterer filmproducenterne, filminstruktørerne,

filmteknikerne, biografindehaverne og filmudlejerne.

§ 4. Bestyrelsen har den overordnede ledelse af Filminstituttets

virksomhed og fordeler de midler, som er til rådighed, på de formål, der er

nævnt i § 2. Bestyrelsen træffer den endelige administrative afgørelse med

hensyn til dispositioner efter § 2.

§ 5. Filminstituttets daglige ledelse forestås af en direktør, som efter

forslag fra bestyrelsen ansættes af kulturministeren.

Stk. 2. Direktøren ansætter instituttets personale bortset fra de

konsulenter, der er nævnt i § 6, samt den børnefilmkonsulent, der er nævnt i

§ 17, stk. 3.

§ 6. Filminstituttets bestyrelse ansætter indtil tre filmkonsulenter.

Konsulenterne må ikke være repræsentanter for eller ansat i eller økonomisk

interesseret i virksomheder for produktion, udlejning eller forevisning af

film.

Stk. 2. Konsulenterne ansættes for indtil tre år. Umiddelbar genansættelse

kan ske for et år ad gangen, maksimalt tre gange. Ved ansættelse af nye

konsulenter skal den nødvendige kontinuitet sikres ved at lade ansættelserne

ske tidsmæssigt forskudt.

Stk. 3. Konsulenterne foretager den endelige kunstneriske vurdering og

afgiver forslag til bestyrelsen om anvendelsen af de midler, som bestyrelsen

stiller til rådighed for de formål, der er nævnt i § 2, stk. 1, nr. 1-3.

Stk. 4. Filminstituttets bestyrelse kan efter bestemmelser fastsat af

kulturministeren yde støtte til halvdelen af omkostningerne til produktion af

spillefilm uden forudgående konsulentbehandling efter stk. 3.

§ 7. Filminstituttets repræsentantskab har til opgave at følge

instituttets virksomhed, fremkomme med forslag til tre medlemmer til

bestyrelsen, jf. § 3, modtage beretning og regnskab fra bestyrelsen og

forelægge disse for kulturministeren med de bemærkninger, det ønsker at

knytte dertil.

Stk. 2. Repræsentantskabet består af indtil tyve medlemmer, som beskikkes

af kulturministeren for fire år efter forslag fra de betydende institutioner,

organisationer og interessegrupper inden for dansk spillefilm.

Repræsentantskabet vælger blandt sine medlemmer en formand og en næstformand.

Medlemmer af repræsentantskabet kan ikke beklæde de konsulentstillinger, der

er nævnt i § 6 og § 17, stk. 3.

§ 8. Kulturministeren fastsætter efter forslag fra henholdsvis bestyrelsen

og repræsentantskabet forretningsordenen for de pågældende organer og efter

forslag fra bestyrelsen nærmere regler for filmkonsulenternes virksomhed.

Kapitel 3

Statens Filmcentral

§ 9. Statens Filmcentrals opgave er at fremme oplysning, uddannelse og

kunstnerisk og kulturel aktivitet ved at producere danske kortfilm og i

øvrigt indkøbe kortfilm og distribuere sådanne til

undervisningsinstitutioner, biblioteker og andre institutioner, foreninger og

enkeltpersoner.

Stk. 2. Filmcentralen fremskaffer information og materiale om kortfilm til

de lånere, der er nævnt i stk. 1, samt udgiver eller støtter udgivelsen af

oplysende materiale.

Stk. 3. Filmcentralen kan efter anmodning yde statslige og kommunale

institutioner samt institutioner, der overvejende drives for offentlige

midler, bistand til produktion af kortfilm.

Stk. 4. Filmcentralen kan i særlige tilfælde distribuere spillefilm,

herunder spillefilm for børn og unge, spillefilm, der er produceret af Det

Danske Filminstitut eller med støtte af dette, samt udenlandske spillefilm,

der er importeret med støtte af Filminstituttet.

§ 10. Statens Filmcentral ledes af en bestyrelse bestående af fem

medlemmer, som beskikkes af kulturministeren. Tre medlemmer beskikkes efter

forslag fra repræsentantskabet, jf. § 14. Eet medlem beskikkes efter forslag

fra Amtsrådsforeningen i Danmark og Kommunernes Landsforening, og eet medlem

udpeges af ministeren. Blandt medlemmerne beskikker ministeren en formand og

en næstformand. Beskikkelserne gælder for fire år. Umiddelbar genbeskikkelse

kan kun ske for een periode. Der skal ved bestyrelsens sammensætning lægges

vægt på, at medlemmerne tilsammen repræsenterer kulturel, mediemæssig og

økonomisk indsigt.

Stk. 2. Medlemmerne af bestyrelsen udpeges blandt personer, der ikke er

repræsentanter for eller ansat i eller økonomisk interesseret i virksomheder

for produktion, udlejning eller forevisning af film eller beklæder

filmfaglige tillidsposter. Kulturministeren kan i særlige tilfælde fravige

denne bestemmelse.

Stk. 3. Medlemmer af bestyrelsen må ikke være medlemmer af

repræsentantskabet eller programredaktionen, jf. § 13, eller beklæde den

konsulentstilling, der er nævnt i § 17, stk. 4.

Stk. 4. Kulturministeren beskikker to filmfaglige repræsentanter til

bestyrelsen som tilforordnede uden stemmeret. For hver af disse tilforordnede

udpeges en suppleant. De filmfaglige repræsentanter beskikkes efter

indstilling fra de organisationer, der repræsenterer filmproducenterne,

filminstruktørerne og filmteknikerne.

§ 11. Bestyrelsen har den overordnede ledelse af Filmcentralens virksomhed

og fordeler de midler, som er til rådighed, på de formål, der er nævnt i § 9,

stk. 1, og træffer den endelige administrative afgørelse om midlernes

anvendelse.

§ 12. Filmcentralens daglige ledelse forestås af en direktør, som efter

forslag fra bestyrelsen ansættes af kulturministeren.

Stk. 2. Direktøren ansætter Filmcentralens personale bortset fra

medlemmerne af programredaktionen, jf. § 13, og børnefilmkonsulenten, jf. §

17, stk. 4.

§ 13. Filmcentralens bestyrelse ansætter indtil tre medlemmer af en

programredaktion. Medlemmerne må ikke være repræsentanter for eller ansat i

eller økonomisk interesseret i virksomheder for produktion, udlejning eller

forevisning af film.

Stk. 2. Programredaktørerne ansættes for indtil tre år. Umiddelbar

genansættelse kan ske for et år ad gangen, maksimalt tre gange. Ved

ansættelse af nye programredaktører skal den nødvendige kontinuitet sikres

ved at lade ansættelserne ske tidsmæssigt forskudt.

Stk. 3. Programredaktionen foretager den endelige kunstneriske vurdering

og afgiver forslag til bestyrelsen om anvendelse af de midler, som

bestyrelsen stiller til rådighed for produktion og indkøb af kortfilm.

§ 14. Filmcentralens repræsentantskab har til opgave at følge

Filmcentralens virksomhed, fremkomme med forslag til tre medlemmer af

bestyrelsen, jf. § 10, modtage beretning og regnskab fra bestyrelsen og

forelægge disse for kulturministeren med de bemærkninger, det ønsker at

knytte dertil.

Stk. 2. Repræsentantskabet består af indtil tyve medlemmer, som beskikkes

af kulturministeren for fire år efter forslag fra de betydende brugergrupper,

forskningsorganisationer samt organisationer og interessegrupper inden for

dansk kortfilm. Repræsentantskabet vælger blandt sine medlemmer en formand og

en næstformand. Medlemmer af repræsentantskabet kan ikke være medlemmer af

den programredaktion, der er nævnt i § 13, eller beklæde den

konsulentstilling, der er nævnt i § 17, stk. 4.

§ 15. Kulturministeren fastsætter efter forslag fra henholdsvis

bestyrelsen og repræsentantskabet forretningsorden for de pågældende organer

og efter forslag fra bestyrelsen nærmere regler for programredaktionens

virksomhed.

Kapitel 4

Film for børn og unge

§ 16. Af de midler, som Det Danske Filminstituts bestyrelse efter § 2,

stk. 1, nr. 2, 3 og 5, afsætter til produktion, import, distribution og

forevisning af spillefilm, og af de midler, som Statens Filmcentrals

bestyrelse efter § 9, stk. 1, afsætter til produktion og indkøb af kortfilm,

afsættes mindst 25 pct. til film for børn og unge. Såfremt der ikke

fremkommer et tilstrækkeligt antal egnede projekter hertil, kan de ledige

midler anvendes til Filminstituttets og Filmcentralens øvrige formål.

§ 17. Bestyrelserne for Filminstituttet og for Filmcentralen ansætter hver

en børnefilmkonsulent, der ikke må være repræsentant for eller ansat i eller

økonomisk interesseret i virksomheder for produktion, udlejning eller

forevisning af film.

Stk. 2. Konsulenterne ansættes for indtil tre år. Umiddelbar genansættelse

kan ske for et år ad gangen, maksimalt tre gange.

Stk. 3. For så vidt angår spillefilm for børn og unge foretager

børnefilmkonsulenten den endelige kunstneriske vurdering og afgiver forslag

til bestyrelsen for Filminstituttet om anvendelsen af de midler, der er nævnt

i § 16. For så vidt angår midler til filmproduktion afgives forslag efter

drøftelse med de konsulenter, der er nævnt i § 6.

Stk. 4. For så vidt angår kortfilm for børn og unge foretager

børnefilmkonsulenten den endelige kunstneriske vurdering og afgiver efter

drøftelse med den programredaktion, der er nævnt i § 13, forslag til

bestyrelsen for Statens Filmcentral om anvendelsen af de midler, der er nævnt

i § 16.

Stk. 5. Børnefilmkonsulenterne virker i øvrigt som initiativtagende på

børnefilmområdet.

§ 18. Kulturministeren fastsætter nærmere regler for

børnefilmkonsulenternes virksomhed efter forslag fra bestyrelserne for

Filminstituttet og Filmcentralen.

Kapitel 5

Det Danske Filmmuseum

§ 19. Det Danske Filmmuseum har til opgave at sikre bevarelsen af film,

filmbilleder og andet materiale vedrørende film, at indsamle og udlåne film-

og tv-litteratur og at udbrede kendskabet til filmens historie, bl.a. ved

forevisning af film.

Stk. 2. Museet ledes af en direktør, som ansættes af kulturministeren.

§ 20. Af enhver dansk film, der forevises offentligt, skal producenten på

begæring aflevere en ubrugt kopi til Filmmuseet og et fuldstændigt sæt af de

til reklamebrug fremstillede billeder fra filmen. Såfremt der efter denne lov

er ydet støtte til filmens produktion, skal afleveringen ske vederlagsfrit.

Stk. 2. To år efter en dansk films første offentlige forevisning i Danmark

skal producenten vederlagsfrit deponere en god brugt kopi af filmen på

museet.

Stk. 3. Negativer til danske film, der har været forevist offentligt, og

negativer til de til reklamebrug fremstillede billeder fra film må ikke

tilintetgøres, forinden de vederlagsfrit har været tilbudt museet og dette

har erklæret ikke at ville overtage dem.

Stk. 4. Reglerne i stk. 1 og 3 finder tilsvarende anvendelse på danske

film, der ikke har været forevist offentligt, men som har været sat i

distribution med henblik på at nå ud til bredere kredse.

Stk. 5. Af enhver dansk film, der distribueres og sælges i Danmark i

videokassetteform i over 50 eksemplarer, skal der mod godtgørelse afleveres

en ubrugt kopi til museet.

Stk. 6. Kopierne, billederne og negativerne må ikke udnyttes

forretningsmæssigt af museet.

Stk. 7. Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om afleverings-,

deponerings- og tilbudspligten, herunder om undtagelse fra disse pligter.

Kapitel 6

Danske og koproducerede film

§ 21. Ved en dansk film forstås i denne lov en film, der har dansk

producent. Endvidere skal filmen være indspillet på dansk eller rumme en

særlig kunstnerisk eller teknisk indsats, som medvirker til fremme af

filmkunst og filmkultur i Danmark.

Stk. 2. Ved en dansk producent forstås

1) en person, der har dansk statsborgerskab eller har bopæl her i landet,

2) et aktieselskab eller anpartsselskab, der er registreret her i landet,

3) en statslig eller kommunal institution,

4) et andet her i landet hjemmehørende selskab med begrænset ansvar,

herunder fonde og foreninger, hvis direktørerne og flertallet af

bestyrelsesmedlemmerne har dansk statsborgerskab eller har bopæl her i

landet, eller

5) et udenlandsk aktieselskab eller anpartsselskab, der har indregistreret

filial hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, eller et andet udenlandsk selskab

med begrænset ansvar, for så vidt filialbestyreren har dansk statsborgerskab

eller har bopæl her i landet.

Stk. 3. En film, der er optaget ved samarbejde med en eller flere

udenlandske producenter og mindst een dansk producent (koproduktion), kan

betragtes som dansk under forudsætning af, at der er et rimeligt forhold

mellem den danske og den udenlandske økonomiske indsats og indflydelse på

produktionen og mellem indsatsen fra hver side af arbejdet i kunstnerisk

eller i teknisk henseende.

Stk. 4. Kravet om bopæl, statsborgerskab, hjemsted m.v. her i landet efter

stk. 2 finder ikke anvendelse, såfremt internationale aftaler, herunder

Traktaten om Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Overenskomsten om

Fællesnordisk Arbejdsmarked, gør det nødvendigt.

Kapitel 7

Den Danske Filmskole

§ 22. Den Danske Filmskole varetager kunstnerisk og teknisk uddannelse til

film-, tv- og videoproduktion.

Stk. 2. Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om Den Danske

Filmskoles virksomhed.

Kapitel 8

Forskellige bestemmelser

§ 23. Kommuner og amtskommuner kan drive virksomhed for filmproduktion,

filmforevisning og filmudlejning og kan yde støtte i form af tilskud, lån

eller garanti for lån til filmproduktion, filmudlejning og biografvirksomhed.

Kapitel 9

Straffebestemmelser

§ 24. Overtrædelse af § 20 straffes med bøde.

Stk. 2. I forskrifter, der udstedes af kulturministeren i medfør af § 20,

stk. 7, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i

forskrifterne.

Stk. 3. For overtrædelser, der begås af aktieselskaber, anpartsselskaber,

andelsselskaber eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant

bødeansvar.

Stk. 4. Er overtrædelsen begået af en kommune eller et kommunalt

fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan der pålægges kommunen

eller det kommunale fællesskab bødeansvar.

Kapitel 10

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

§ 25. Loven træder i kraft den 1. maj 1989.

Stk. 2. Lov om film, jf. lovbekendtgørelse nr. 997 af 19. december 1986,

ophæves.

Stk. 3. Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om

beskikkelsesperioders udløb i forbindelse med ikrafttrædelsen af denne lov.

§ 26. I forbindelse med omlægningen af støtten til produkton af danske

spillefilm fra udlån til tilskud, jf. § 2, stk. 1, nr. 2, omlægges også

tidligere udbetalte statslån til tilskud.

§ 27. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Oprindeligt fremsat forslag

Kapitel 1

Formål

§ 1. Lovens formål er at fremme filmkunst og filmkultur i Danmark.

Stk. 2. Ved film forstås i denne lov levende billeder af enhver art uanset

optagelses- og forevisningsform, herunder fotografiske film og videogrammer,

bortset fra fjernsynsudsendelser.

Kapitel 2

Det Danske Filminstitut

§ 2. Det Danske Filminstitut har, for så vidt angår spillefilm, følgende

opgaver:

1) at yde støtte til udarbejdelse af manuskripter til danske film,

2) at yde lån, garanti for lån eller tilskud til produktion af danske

film,

3) i særlige tilfælde at producere eller være medproducent af danske film,

4) at yde hel eller delvis udligning af tab ved produktion af danske film

af kunstnerisk kvalitet,

5) at yde støtte til import, distribution og forevisning af kunstnerisk

værdifulde film og film, der skønnes særligt egnede for børn og unge, og

6) at træffe foranstaltninger, der kan fremme salget af og i øvrigt tjene

til udbredelsen af kendskabet til danske film i udlandet.

Stk. 2. Herudover kan instituttets midler anvendes til følgende formål:

1) støtte til den selvejende institution Det Danske Filmstudie og anden

filmstudievirksomhed,

2) drift af filmværksteder,

3) støtte til indretning eller modernisering af biografer,

4) ydelse af stipendier inden for filmkunstneriske og filmtekniske

områder,

5) støtte til udgivelse af publikationer vedrørende film og

6) støtte til andre aktiviteter til fremme af filmkunst og filmkultur i

Danmark.

§ 3. Det Danske Filminstitut ledes af en bestyrelse bestående af fem

medlemmer, der beskikkes af kulturministeren. Tre medlemmer beskikkes efter

forslag fra repræsentantskabet, jf. § 7, og to medlemmer udpeges af

ministeren. Blandt medlemmerne beskikker ministeren en formand og en

næstformand. Beskikkelserne gælder for fire år. Umiddelbar genbeskikkelse kan

kun ske for een periode. Der skal ved bestyrelsens sammensætning lægges vægt

på, at medlemmerne tilsammen repræsenterer kulturel, mediemæssig og økonomisk

indsigt.

Stk. 2. Medlemmer af bestyrelsen udpeges blandt personer, der ikke er

repræsentanter for eller ansat i eller økonomisk interesseret i virksomheder

for produktion, udlejning eller forevisning af film eller beklæder

filmfaglige tillidsposter. Kulturministeren kan i særlige tilfælde fravige

denne bestemmelse.

Stk. 3. Medlemmer af bestyrelsen kan ikke være medlem af

repræsentantskabet eller beklæde de konsulentstillinger, der er nævnt i § 6

og § 17, stk. 3.

§ 4. Bestyrelsen har den overordnede ledelse af Filminstituttets

virksomhed og fordeler de midler, som er til rådighed på de formål, der er

nævnt i § 2. Bestyrelsen træffer den endelige administrative afgørelse med

hensyn til dispositioner efter § 2.

§ 5. Filminstituttets daglige ledelse forestås af en direktør, som efter

forslag fra bestyrelsen ansættes af kulturministeren.

Stk. 2. Direktøren ansætter instituttets personale bortset fra de

konsulenter, der er nævnt i § 6, samt den børnefilmkonsulent, der er nævnt i

§ 17, stk. 3.

§ 6. Filminstituttets bestyrelse ansætter indtil tre filmkonsulenter.

Konsulenterne må ikke være repræsentanter for eller ansat i eller økonomisk

interesseret i virksomheder for produktion, udlejning eller forevisning af

film.

Stk. 2. Konsulenterne ansættes for indtil tre år. Umiddelbar genansættelse

kan ske for et år ad gangen, maksimalt tre gange. Ved ansættelse af nye

konsulenter skal den nødvendige kontinuitet sikres ved at lade ansættelserne

ske tidsmæssigt forskudt.

Stk. 3. Konsulenterne foretager den endelige kunstneriske vurdering og

afgiver forslag til bestyrelsen om anvendelsen af de midler, som bestyrelsen

stiller til rådighed for de formål, der er nævnt i § 2, stk. 1, nr. 1-3.

Stk. 4. Filminstituttets bestyrelse kan efter bestemmelser fastsat af

kulturministeren yde støtte til halvdelen af omkostningerne til produktion af

spillefilm uden forudgående konsulentbehandling efter stk. 3.

§ 7. Filminstituttets repræsentantskab har til opgave at følge

instituttets virksomhed, fremkomme med forslag til tre medlemmer til

bestyrelsen, jf. § 3, modtage beretning og regnskab fra bestyrelsen og

forelægge disse for kulturministeren med de bemærkninger, det ønsker at

knytte dertil.

Stk. 2. Repræsentantskabet består af indtil tyve medlemmer, som beskikkes

af kulturministeren for fire år efter forslag fra de betydende institutioner,

organisationer og interessegrupper inden for dansk spillefilm.

Repræsentantskabet vælger blandt sine medlemmer en formand og en næstformand.

Medlemmer af repræsentantskabet kan ikke beklæde de konsulentstillinger, der

er nævnt i § 6 og § 17, stk. 3.

§ 8. Kulturministeren fastsætter efter forslag fra henholdsvis bestyrelsen

og repræsentantskabet forretningsordenen for de pågældende organer og efter

forslag fra bestyrelsen nærmere regler for filmkonsulenternes virksomhed.

Kapitel 3

Statens Filmcentral

§ 9. Statens Filmcentrals opgave er at fremme oplysning, uddannelse og

kunstnerisk og kulturel aktivitet ved at producere danske kortfilm og i

øvrigt indkøbe kortfilm og distribuere sådanne til

undervisningsinstitutioner, biblioteker og andre institutioner, foreninger og

til enkeltpersoner.

Stk. 2. Filmcentralen fremskaffer information og materiale om kortfilm til

de lånere, der er nævnt i stk. 1, samt udgiver eller støtter udgivelsen af

oplysende materiale.

Stk. 3. Filmcentralen kan efter anmodning yde statslige og kommunale

institutioner samt institutioner, der overvejende drives for offentlige

midler, bistand til produktion af kortfilm.

Stk. 4. Filmcentralen kan i særlige tilfælde distribuere spillefilm,

herunder spillefilm for børn og unge, spillefilm, der er produceret af Det

Danske Filminstitut eller med støtte af dette, samt udenlandske spillefilm,

der er importeret med støtte af Filminstituttet.

§ 10. Statens Filmcentral ledes af en bestyrelse bestående af fem

medlemmer, som beskikkes af kulturministeren. Tre medlemmer beskikkes efter

forslag fra repræsentantskabet, jf. § 14. Et medlem beskikkes efter forslag

fra Amtsrådsforeningen i Danmark og Kommunernes Landsforening og et medlem

udpeges af ministeren. Blandt medlemmerne beskikker ministeren en formand og

en næstformand. Beskikkelserne gælder for fire år. Umiddelbar genbeskikkelse

kan kun ske for een periode. Der skal ved bestyrelsens sammensætning lægges

vægt på, at medlemmerne tilsammen repræsenterer kulturel, medimæssig og

økonomisk indsigt.

Stk. 2. Medlemmerne af bestyrelsen udpeges blandt personer, der ikke er

repræsentanter for eller ansat i eller økonomisk interesseret i virksomheder

for produktion, udlejning eller forevisning af film eller beklæder

filmfaglige tillidsposter. Kulturministeren kan i særlige tilfælde fravige

denne bestemmelse.

Stk. 3. Medlemmer af bestyrelsen må ikke være medlem af repræsentantskabet

eller programredaktionen, jf. § 13, eller beklæde den konsulentstilling, der

er nævnt i § 17, stk. 4.

§ 11. Bestyrelsen har den overordnede ledelse af Filmcentralens virksomhed

og fordeler de midler, som er til rådighed på de formål, der er nævnt i § 9,

stk. 1, og træffer den endelige administrative afgørelse om midlernes

anvendelse.

§ 12. Filmcentralens daglige ledelse forestås af en direktør, som efter

forslag fra bestyrelsen ansættes af kulturministeren.

Stk. 2. Direktøren ansætter Filmcentralens personale, bortset fra

medlemmerne af programredaktionen, jf. § 13 og børnefilmkonsulenten, jf. §

17, stk. 4.

§ 13. Filmcentralens bestyrelse ansætter indtil tre medlemmer af en

programredaktion. Medlemmerne må ikke være repræsentanter for eller ansat i

eller økonomisk interesseret i virksomheder for produktion, udlejning eller

forevisning af film.

Stk. 2. Programredaktørerne ansættes for indtil tre år. Umiddelbar

genansættelse kan ske for et år ad gangen, maksimalt tre gange. Ved

ansættelse af nye programredaktører skal den nødvendige kontinuitet sikres

ved at lade ansættelserne ske tidsmæssigt forskudt.

Stk. 3. Programredaktionen foretager den endelige kunstneriske vurdering

og afgiver forslag til bestyrelsen om anvendelse af de midler, som

bestyrelsen stiller til rådighed for produktion og indkøb af kortfilm.

§ 14. Filmcentralens repræsentantskab har til opgave at følge

Filmcentralens virksomhed, fremkomme med forslag til tre medlemmer af

bestyrelsen, jf. § 10, modtage beretning og regnskab fra bestyrelsen og

forelægge disse for kulturministeren med de bemærkninger, det ønsker at

knytte dertil.

Stk. 2. Repræsentantskabet består af indtil tyve medlemmer, som beskikkes

af kulturministeren for fire år efter forslag fra de betydende brugergrupper,

forskningsorganisationer samt organisationer og interessegrupper inden for

dansk kortfilm. Repræsentantskabet vælger blandt sine medlemmer en formand og

en næstformand. Medlemmer af repræsentantskabet kan ikke være medlemmer af

den programredaktion, der er nævnt i § 13, eller beklæde den

konsulentstilling, der er nævnt i § 17, stk. 4.

§ 15. Kulturministeren fastsætter efter forslag fra henholdsvis

bestyrelsen og repræsentantskabet forretningsorden for de pågældende organer

og efter forslag fra bestyrelsen nærmere regler for programredaktionens

virksomhed.

Kapitel 4

Film for børn og unge

§ 16. Af de midler, som Det Danske Filminstituts bestyrelse efter § 2,

stk. 1, nr. 2, 3 og 5, afsætter til produktion, import, distribution og

forevisning af spillefilm, og af de midler, som Statens Filmcentrals

bestyrelse efter § 9, stk. 1, afsætter til produktion og indkøb af kortfilm,

afsættes mindst 25 pct. til film for børn og unge. Såfremt der ikke

fremkommer et tilstrækkeligt antal egnede projekter hertil, kan de ledige

midler anvendes til Filminstituttets og Filmcentralens øvrige formål.

§ 17. Bestyrelserne for Filminstituttet og for Filmcentralen ansætter hver

en børnefilmkonsulent, der ikke må være repræsentant for eller ansat i eller

økonomisk interesseret i virksomheder for produktion, udlejning eller

forevisning af film.

Konsulenterne ansættes for indtil tre år. Umiddelbar genansættelse kan ske

for et år ad gangen, maksimalt tre gange.

Stk. 3. For så vidt angår spillefilm for børn og unge foretager

børnefilmkonsulenten den endelige kunstneriske vurdering og afgiver forslag

til bestyrelsen for Filminstituttet om anvendelsen af de midler, der er nævnt

i § 16. For så vidt angår midler til filmproduktion afgives forslag efter

drøftelse med de konsulenter, der er nævnt i § 6.

Stk. 4. For så vidt angår kortfilm for børn og unge foretager

børnefilmkonsulenten den endelige kunstneriske vurdering og afgiver, efter

drøftelse med den programredaktion, der er nævnt i § 13, forslag til

bestyrelsen for Statens Filmcentral om anvendelsen af de midler, der er nævnt

i § 16.

Stk. 5. Børnefilmkonsulenterne virker i øvrigt som initiativtagende på

børnefilmområdet.

§ 18. Kulturministeren fastsætter nærmere regler for

børnefilmkonsulenternes virksomhed efter forslag fra bestyrelserne for

Filminstituttet og Filmcentralen.

Kapitel 5

Det Danske Filmmuseum

§ 19. Det Danske Filmmuseum har til opgave at sikre bevarelsen af film,

filmbilleder og andet materiale vedrørende film, at indsamle og udlåne film-

og tv-litteratur og at udbrede kendskabet til filmens historie, bl.a. ved

forevisning af film.

Stk. 2. Museet ledes af en direktør, som ansættes af kulturministeren.

§ 20. Af enhver dansk film, der forevises offentligt, skal producenten på

begæring aflevere en ubrugt kopi til Filmmuseet og et fuldstændigt sæt af de

til reklamebrug fremstillede billeder fra filmen. Såfremt der efter denne lov

er ydet støtte til filmens produktion, skal afleveringen ske vederlagsfrit.

Stk. 2. To år efter en dansk films første offentlige forevisning i Danmark

skal producenten vederlagsfrit deponere en god brugt kopi af filmen på

museet.

Stk. 3. Negativer til danske film, der har været forevist offentligt, og

negativer til de til reklamebrug fremstillede billeder fra film, må ikke

tilintetgøres, forinden de vederlagsfrit har været tilbudt museet, og dette

har erklæret ikke at ville overtage dem.

Stk. 4. Reglerne i stk. 1 og 3 finder tilsvarende anvendelse på danske

film, der ikke har været forevist offentligt, men som har været sat i

distribution med henblik på at nå ud til bredere kredse.

Stk. 5. Af enhver dansk film, der distribueres og sælges i Danmark i

video-kassetteform i over 50 eksemplarer, skal der mod godtgørelse afleveres

en ubrugt kopi til museet.

Stk. 6. Kopierne, billederne og negativerne må ikke udnyttes

foretningsmæssigt af museet.

Stk. 7. Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om afleverings-,

deponerings- og tilbudspligten, herunder om undtagelse fra disse pligter.

Kapitel 6

Danske og koproducerede film

§ 21. Ved en dansk film forstås i denne lov en film, der har dansk

producent. Endvidere skal filmen være indspillet på dansk eller rumme en

særlig kunstnerisk eller teknisk indsats, som medvirker til fremme af

filmkunst og filmkultur i Danmark.

Stk. 2. Ved en dansk producent forstås

1) en person, der har dansk statsborgerskab eller har bopæl her i landet,

2) et aktieselskab eller anpartsselskab, der er registreret her i landet,

3) en statslig eller kommunal institution,

4) et andet her i landet hjemmehørende selskab med begrænset ansvar,

herunder fonde og foreninger, hvis direktørerne og flertallet af

bestyrelsesmedlemmerne har dansk statsborgerskab eller har bopæl her i

landet, eller

5) et udenlandsk aktieselskab eller anpartsselskab, der har indregistreret

filial i Aktieselskabs-Registret, eller et andet udenlandsk selskab med

begrænset ansvar, for så vidt filialbestyreren har dansk statsborgerskab

eller har bopæl her i landet.

Stk. 3. En film, der er optaget ved samarbejde med en eller flere

udenlandske producenter og mindst een dansk producent (koproduktion), kan

betragtes som dansk under forudsætning af, at der er et rimeligt forhold

mellem den danske og den udenlandske økonomiske indsats, indflydelse på

produktionen og mellem indsatsen fra hver side af arbejdet i kunstnerisk

eller i teknisk henseende.

Stk. 4. Kravet om bopæl, statsborgerskab, hjemsted m.v. her i landet efter

stk. 2, finder ikke anvendelse, såfremt internationale aftaler, herunder

Traktaten om Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Overenskomsten om

Fællesnordisk Arbejdsmarked, gør det nødvendigt.

Kapitel 7

Den Danske Filmskole

§ 22. Den Danske Filmskole varetager kunstnerisk og teknisk uddannelse til

film-, tv- og videoproduktion.

Stk. 2. Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om Den Danske

Filmskoles virksomhed.

Kapitel 8

Forskellige bestemmelser

§ 23. Kommuner og amtskommuner kan drive virksomhed for filmproduktion,

filmforevisning og filmudlejning og kan yde støtte i form af tilskud, lån

eller garanti for lån til filmproduktion, filmudlejning og biografvirksomhed.

Kapitel 9

Straffebestemmelser

§ 24. Overtrædelse af § 20 straffes med bøde.

Stk. 2. I forskrifter, der udstedes af kulturministeren i medfør af § 20,

stk. 7, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i

forskrifterne.

Stk. 3. For overtrædelser, der begås af aktieselskaber, anpartsselskaber,

andelsselskaber eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant

bødeansvar.

Stk. 4. Er overtrædelsen begået af en kommune eller et kommunalt

fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan der pålægges kommunen

eller det kommunale fællesskab bødeansvar.

Kapitel 10

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

§ 25. Loven træder i kraft . . . . . . 1989.

Stk. 2. Lov om film, jf. lovbekendtgørelse nr. 997 af 19. december 1986,

ophæves.

Stk. 3. Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om

beskikkelsesperioders udløb i forbindelse med ikrafttrædelsen af denne lov.

§ 26. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Lovforslaget er, bortset fra mindre redaktionelle ændringer, stort set

identisk med det filmlovforslag (L 30), der blev fremsat for Folketinget i

folketingssamlingen 1987-88 den 7. oktober 1987, og som var til 1. behandling

den 27. oktober 1987 (se Folketingstidende 1987-88, sp. 718-733). Dette

lovforslag var i øvrigt en genfremsættelse af lovforslag nr. 239 af 13. maj

1987.

Inden lovforslag nr. L 30 bortfaldt på grund af udskrivelsen af

Folketingsvalg havde Folketingets kulturudvalg den 7. april 1988 afgivet

betænkning over lovforslaget (se Folketingstidende 1987-88, B, sp. 675).

Den gældende lov om film (lov nr. 306 af 9. juni 1982) blev vedtaget af

Folketinget den 1. juni 1982 og trådte i kraft den 1. august 1982 (se

Folketingstidende 1981-82, 2. samling, sp. 4024-4053, sp. 8549-8574 og sp.

8739-8740).

Baggrunden for lovgivningen var den krise for dansk filmproduktion, som

udvalget vedrørende revision af loven om film og biografer, der var blevet

nedsat af kulturministeren i 1979, havde redegjort for i betænkning nr. 943

af 1982.

Med vedtagelsen af loven fulgte en bevillingsforøgelse med det primære

formål at øge den danske filmproduktion og dermed sikre opretholdelsen af et

produktionsapparat.

Ved lov om ændring af lov om film (lov nr. 243 af 8. juni 1983), der blev

vedtaget af Folketinget den 26. maj 1983 og trådte i kraft den 15. juni 1983

(se Folketingstidende 1982-83, 2. samling, sp. 10185-10212, sp. 11617-11620

og sp. 11882), ændredes §§ 5, 6, 13, 14 og 19 i lov om film af 1982. Disse

bestemmelser vedrører dels ansættelse af filmkonsulenter og programredaktører

dels ansættelse af direktører for institutionerne.

Loven blev med de af ændringsloven følgende ændringer optrykt som

bekendtgørelse nr. 997 af 19. december 1986 (vedlagt som bilag nr. 3).

I 1982-lovens § 34 er indsat en revisionsbestemmelse, hvorefter forslag

til revision af loven skulle fremsættes for Folketinget senest i

Folketingsåret 1986-87.

Med henblik på denne revision af loven indhentede Ministeriet for

Kulturelle Anliggender i foråret 1986 udtalelser fra de berørte

institutioner, Det Danske Filminstitut, Statens Filmcentral og Det Danske

Filmmuseum, om de erfaringer, der var indhøstet under den gældende

lovgivning, og om de forslag og synspunkter, som disse måtte give anledning

til.

I institutionernes svar udtrykkes en overvejende tilfredshed med den

gældende lovgivning for så vidt angår de organisatoriske forhold. Dog

udtrykker både Filminstituttet og Filmcentralen deres skepsis overfor

organiseringen af børnefilmstøtten og anbefaler samstemmende en opløsning af

Børnefilmrådet. Derudover udtrykkes generelt et ønske om øgede bevillinger

til filmområdet med henblik på at muliggøre en højere grad af opfyldelse af

filmlovens mål. Endelig foreslår institutionerne forskellige detailændringer

af lovgivningen.

I juni 1986 afgav Rigsrevisionen en beretning til statsrevisorerne om

statsstøtten til spillefilmproduktion for perioden 1979-83. På baggrund af

undersøgelsen påpeger Rigsrevisionen, at det i lovgivningen forudsatte

produktionsmål på 15-20 film årligt ikke er nået i perioden, hvilket kædes

sammen med iagttagelsen af en særdeles kraftig omkostningsudvikling for

spillefilmproduktion i perioden.

Den statslige støtte pr. solgt biografbillet opgøres af Rigsrevisionen til

at have varieret fra 0 kr. til 939 kr. for periodens i alt 46 spillefilm.

På denne baggrund fandt ministeriet det hensigtsmæssigt at få foretaget en

uafhængig undersøgelse af den offentlige filmstøtteordning, hvad angik

støtten til såvel spillefilm som kortfilm. Man indgik derfor i september 1986

med bistand fra Administrationsdepartementet, og efter at den fornødne

bevilling hertil var tilvejebragt, jf. aktstykke nr. 337 af 16. september

1986, kontrakt med konsulentfirmaet T. Bak-Jensen A/S om gennemførelse af en

sådan undersøgelse. Opgaven lød på en undersøgelse af hensigtsmæssigheden af

de gældende støtteordninger på filmområdet, idet undersøgelsen skulle vedrøre

såvel den statslige (økonomiske) indsats på filmområdet og dennes betydning

for filmbranchen som de organisatoriske og administrative forudsætninger for

at opnå filmlovens formål. Undersøgelsen af den statslige økonomiske indsats

skulle belyse de forhold, der har bevirket, at de bevillingsmæssige

forudsætninger for filmloven med hensyn til antallet af film ikke er blevet

opfyldt.

Ved indgåelsen af kontrakten blev det fundet hensigtsmæssigt at opdele den

anden del af undersøgelsen i to, således at undersøgelsen af de

organisatoriske rammer, dvs. analysen af institutionernes opbygning, blev

udskudt til eventuel senere behandling.

Konsulentfirmaet afgav herefter i februar 1987 sin rapport om den

offentlige filmstøtteordning. Rapporten bygger dels på analyser af regnskaber

og rapporter m.v. dels på interviews med diverse interessenter fra området,

dvs. repræsentanter for institutioner, virksomheder, interesseorganisationer

foruden en række enkeltpersoner. Der er i forbindelse med undersøgelsen

foretaget i alt 88 interviews med 66 personer fra filmområdet, m.v.

Undersøgelsens hovedpunkter er sammenfattet i bilag nr. 2.

Undersøgelsens resultater har været drøftet med Det Danske Filminstitut og

Statens Filmcentral. Ministeriet har i øvrigt i forbindelse med lovrevisionen

modtaget henvendelser bl.a. fra organisationer inden for filmbranchen. Blandt

disse skal særligt fremhæves Filmbranchens Samarbejds- og Ideudvalgs

henvendelser vedrørende oprettelsen af en alternativ procedure for

tildelingen af supplerende statslig støtte til spillefilmproduktion.

Filmbranchens Samarbejds- og Ideudvalg foreslår, at der etableres en ordning,

hvorefter der ydes støtte til spillefilmproduktion under forudsætning af, at

en filmproducent på budgetteringstidspunktet har dækning for 50 pct. af

filmens forventede omkostninger. Herefter skal Filminstituttet efter

forslaget yde de resterende 50 pct. i støtte, dog ikke over et vist maksimum.

Filmprojektet skal opfylde visse kriterier, herunder at det skal have appel

til et bredt biografpublikum, men skal i øvrigt gennemføres uden medvirken af

Filminstituttets konsulenter.

De erfaringer, som er indhøstet siden lovrevisionen i 1982, og de

undersøgelser, der er foretaget af den stedfundne udvikling, efterlader det

indtryk, at det vil være hensigtsmæssigt at gennemføre visse justeringer af

det gældende system.

Den bevillingsforhøjelse til såvel spille- som kortfilmproduktion, der

blev gennemført i forbindelse med revisionen i 1982 havde, som tidligere

nævnt, den baggrund, at man ønskede at skabe grundlag for en produktion af en

sådan størrelse, at man kunne opretholde et dansk produktionsapparat med en

kunstnerisk og teknisk stab af et rimeligt omfang, et distributionsapparat og

et passende antal biografer.

Udviklingen med hensyn til spillefilmproduktionens omfang set i forhold

til den statslige støtte siden lovrevisionen i 1982 er opgjort nedenfor i

tabel 1.

Tabel 1: Støtten til filmproduktion gennem Det Danske Filminstitut (FI) og

antal spillefilmpremierer i perioden 1982-87: Mill. kr. Fi-støtte1)

DR-bidrag2) Antal film

1982 37,5 4,0 7

1983 45,3 4,5 11

1984 48,3 5,5 15

1985 54,4 6,0 10

1986 55,6 6,0 14

1987 55,9 6,5 11

1) I form af lån og garanti for lån, inkl. manuskript- og

projektudviklingsstøtte og Filminstituttets bidrag til koproduktionsfonden

med Danmarks Radio.

2) Danmark Radios bidrag til koproduktionsfonden med Det Danske

Filminstitut. I filmlovudvalgets betænkning fra 1982 var det antaget, at man,

som forudsætning for at kunne bevare en dansk filmproduktionskapacitet, måtte

have en årlig produktion på mellem 15 og 20 spillefilm. Da dette mål generelt

ikke er blevet nået i perioden, fastslog bestyrelsen for Filminstituttet i

1984, at målsætningen med den givne bevilling måtte være at nå en produktion

på 12 film årligt.

Udviklingen i kortfilmproduktionens omfang ved Statens Filmcentral set i

forhold til den statslige bevilling i perioden fra 1982 frem til i dag er

opgjort nedenfor i tabel 2.

Tabel 2: Bevillingen til kortfilmproduktion ved Statens Filmcentral og

antallet af kortfilmproduktioner i perioden 1982-1987:

Mill. kr. SFC1) DR2) LFU3) Antal film4) Heraf uden støtte fra DR og LFU

1982 11,8 0,85 1,6 27 1) 17

1983 10,0 0,85 3,2 22 1) 16

1984 10,3 0,85 3,0 22 1) 14

1985 10,9 0,85 1,6 27 5) 16

1986 10,3 0,95 1,6 16 1) 16

1987 11,0 0,95 1,7 26 6) 19

1) Finanslovsbevilling + tillægsbevilling

2) Danmarks Radios bidrag til koproduktioner med SFC

3) Landscentralen for Undervisningsmidler's bevilling til

kortfilmproduktion

4) Opgjort efter dato for underskrivelse af produktionskontrakt

5) Heri indgår 7 novellefilm (»Ung 85«) produceret i samarbejde

med Filminstituttet og med særlig støtte fra Danmarks Radio.

6) Heri indgår en serie på 10 korte børnefilm produceret i samarbejde med

DR udenfor den almindelige koproduktionspulje. Produktionen af kortfilm har

således, som det fremgår af tabel 2, ikke været konstant. Faldet i 1986

skyldes dog først og fremmest halveringen af Landscentralens tilskud til

filmproduktion.

For så vidt angår filmproduktionens omfang kan det konstateres, at

udviklingen siden lovrevisionen i 1982 i almindelighed har været præget af en

øget ressourceanvendelse i forbindelse med produktionens gennemførelse,

hvilket har været medvirkende til, at de ønskede produktionsmål ikke har

kunnet opnås.

Konsulentfirmaet T. Bak-Jensen A/S peger i den forbindelse på, at

tendensen til budgetoverskridelser medfører, at en stigende del af

omkostningerne ved filmproduktion må dækkes af de private producenter. I

forlængelse heraf foreslår konsulentfirmaet, at planlægningen af

filmprojekterne forbedres. Dette kan efter konsulentfirmaets opfattelse

blandt andet sikres ved, at de private filmproducenter inddrages på det

tidligst mulige tidspunkt i projektudviklingen, hvorved producenten

efterfølgende har bedre mulighed for at gribe ind i produktionsfasen med

nødvendige eller ønskelige justeringer af økonomiske årsager. (Se i øvrigt

bilag nr. 2 til lovforslaget)

Ministeriet finder i den forbindelse, at der vil være behov for at styrke

den økonomiske styring af filmproduktionen ved ændringer af de administrative

forhold på de statslige institutioner.

Da filmproduktion i Danmark er forbundet med stor økonomisk risiko, bygger

lovforslaget for så vidt angår såvel spillefilm- som kortfilmproduktionen på

den forudsætning, at det vil være nødvendigt at opretholde de gældende

støtteordninger for at skabe grundlag for en fortsat udvikling af den danske

filmkunst og filmkultur.

Hensynet til bevarelse af biograferne som spillefilmenes primære

forevisningssted indgår også i disse overvejelser, idet der må lægges vægt på

det forhold, at danske film med bred publikumsappel er af afgørende betydning

for biografernes indtjening.

På spillefilmområdet er det ministeriets opfattelse, at støtteordningen

fortsat må baseres på et samvirke mellem den private filmbranche og det

statslige støtteorgan. Der synes i denne forbindelse at være behov for at

muliggøre nye støtteformer og dermed en tilpasning af støttereglerne efter

den løbende udviklings behov. Lovforslaget tilsigter derfor at skabe grundlag

for en supplerende støtteordning med udgangspunkt i det tidligere omtalte

forslag fra Filmbranchens Samarbejds- og Ideudvalg.

Det forudsættes endvidere, at Filminstituttets bestyrelse ved

fastsættelsen af støttepolitikken kan udforme nærmere retningslinier, f.eks.

for at muliggøre, at en producent får støtte til produktion af et vist antal

film (»sæsonstøtte«). »Sæsonstøtteprincippet« indebærer

blandt andet, at de producenter, der opnår støtte til at producere et vist

antal film, får mulighed for at skabe en kontinuitet i produktionsforløbet,

således at filmene kan fremstille og prioriteres ud fra en

helhedsbetragtning. Herved kan produktionsmiljøets ressourceindsats

optimeres, og der tilvejebringes mulighed for, at produktionsomkostningerne

kan begrænses. Såvel det i 1979 nedsatte filmlovrevisionsudvalg som

konsulentfirmaet T. Bak-Jensen A/S har blandt andet ud fra disse synspunkter

anbefalet, at »sæsonstøtteprincippet« blev afprøvet som et

supplement til de øvrige støtteprincipper.

På kortfilmområdet vil der efter ministeriets opfattelse primært være

behov for at muliggøre en øget indsats fra Statens Filmcentrals side på

videoområdet.

Det tilstræbes at styrke det danske udbud på videoområdet gennem at skabe

øgede økonomiske muligheder for, at Statens Filmcentral bliver i stand til at

udvide sine aktiviteter med hensyn til produktion og indkøb, udlejning og

deponering samt distribution til enkeltpersoner eventuelt gennem

folkebibliotekerne.

Ved bedømmelsen af de fremtidige vilkår for filmproduktionen er det

nødvendigt at tage hensyn til samspillet med udviklingen på tv-området og den

betydning, som denne udvikling har dels for den egentlige filmproduktion og

dels for filmbranchens vilkår i almindelighed. Igangsætningen af TV 2 med

vægt på entrepriseprincippet - i sammenhæng med Danmarks Radio's

entrepriseproduktion - har medført en forøgelse af efterspørgslen efter de

ydelser, som filmbranchen kan levere og derved medvirket til opretholdelsen

af produktionsapparatet og en professionel medarbejderstab.

Udviklingen på tv-området medfører, at der er opstået supplerende

finansieringskilder for den egentlige filmproduktion. Dette forhold vil

således have en gavnlig virkning ved at medvirke til en større åbenhed i

filmmiljøet, således at projekter i højere grad vil kunne gennemføres ad

andre kanaler end de statslige støtteordninger.

Muligheden for koproduktioner på nordisk og europæisk plan må også

formodes at kunne få større betydning i de kommende år. Således kan det

nævnes, at oprettelsen af en europæisk filmfond i Europarådets regi

(»Eurimage«) forventes at få effekt allerede for 1989. Også i

nordisk sammenhæng arbejdes der med planer om oprettelse af en filmfond.

Idet der henvises til bemærkningerne til de enkelte bestemmelser, skal om

forslaget særligt bemærkes:

For så vidt angår bestyrelserne for henholdsvis Filminstituttet og Statens

Filmcentral, foreslås disse sammensat således, at medlemmerne ikke længere

kan udpeges blandt personer, der er repræsentanter for eller ansat i eller

økonomisk interesseret i virksomheder for produktion, udlejning eller

forevisning af film eller beklæder filmfaglige tillidsposter.

Filmjuryen, som ifølge gældende lov § 7 fordeler de midler, der af

bestyrelsen for Filminstituttet afsættes til tabsudligning, foreslås nedlagt,

jf. bemærkningerne til lovforslagets § 2, stk. 1, nr. 4.

Børnefilmrådet, der ifølge gældende lov § 18, stk. 2, består af en af

Filminstituttets filmkonsulenter, et medlem af Filmcentralens

programredaktion og børnefilmkonsulenten, foreslås ligeledes nedlagt.

Samtidig foreslås oprettet en ekstra stilling som børnefilmkonsulent, hvorved

Filminstituttet og Filmcentralen får hver sin børnefilmkonsulent. Herved

søges opnået en styrkelse af området for film for børn og unge.

Børnefilmkonsulenterne har herefter en mere direkte tilknytning til

henholdsvis Filminstituttet og Filmcentralen, jf. bemærkningerne til

lovforslagets § 17.

Lovforslaget indebærer en række tekniske ændringer af kapitlet om danske

og koproducerede film. Forslaget muliggør anvendelse af mere tidssvarende og

fleksible kriterier ved bedømmelsen af en films karakter af dansk samt ved

bedømmelsen af hensigtsmæssigheden af støtte til en koproduceret film. Der er

herved taget hensyn til behovet for en smidiggørelse af administrationen af

bestemmelserne, jf. i øvrigt bemærkningerne til lovforslagets § 21.

I den gældende lov kapitel 7 findes regler om tilladelsessystemet for

offentlig filmforevisning. Foranlediget af Finansministeriets initiativer

vedrørende regelsanering er spørgsmålet om ophævelse af tilladelsessystemet

blevet rejst af Kulturministeriet overfor Justitsministeriet.

Justitsministeriet har efter høring af Politimesterforeningen meddelt, at man

ikke har bemærkninger til en ophævelse af systemet, idet hensynet til

færdselsloven m.v. kan sikres ved en mindre udvidelse af området for

normalpolitivedtægtens § 49.

Det er endvidere ministeriets opfattelse, at hensynet til

ophavsrettigheder og til filmcensurlovgivning kan sikres ad anden vej.

I det foreliggende lovforslag er kapitlet om offentlig filmforevisning

derfor udeladt.

Bestemmelserne vedrørende Det Danske Filmmuseum foreslås ændret, således

at man drager konsekvenserne af, at museets område også vedrører

videogrammer, blandt andet ved indføring af en deponeringsordning for danske

videogrammer.

Den Danske Filmskole, som ifølge gældende lov § 2, stk. 2, indgår som et

af Filminstituttets opgaveområder, foreslås under hensyn til det øgede behov

for medieuddannelser udskilt til en særlig paragraf, jf. bemærkningerne til

lovforslagets § 2, stk. 2 og § 22.

I lys af de indhøstede erfaringer tilsigtes endelig med forslaget en

ændring af kompetenceforholdet mellem ministerium og institutioner.

Den ministerielle kompetence fastholdes ved beskikkelser, udnævnelse af

direktører samt ved fastsættelse af generelle regelsæt, medens følgende

bestemmelser i den gældende lov udgår: § 2, stk. 3 og 4 (godkendelse af

forsøgsordninger m.v.), § 23, stk. 2 og 3 (vedrørende en films karakter af

dansk) og § 24 (vedrørende betingelserne for støtte til en koproduceret

film).

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til Kapitel 1. Formål

Til § 1

Uændret i forhold til gældende lov.

Til kapitel 2. Det Danske Filminstitut

Til § 2

Til stk. 1:

Uændret i forhold til gældende lov, jf. dog bemærkningerne nedenfor til

nr. 4.

Til nr. 4:

Fordelingen af de midler, som bestyrelsen for Filminstituttet afsætter til

tabsudligning, varetages ifølge gældende lov § 7 af en filmjury. Filmjuryen

består af 3 medlemmer, som beskikkes af kulturministeren efter indstilling

fra Filminstituttets bestyrelse. Filmjuryen fungerer i øvrigt som et

uafhængigt organ ved fordelingen af tabsudligningen.

Tabsudligningsordningen og Filmjuryen blev oprettet i 1972 som erstatning

for den indtil da fungerende præmieringsordning, der blev administreret af

Filmrådet. Siden oprettelsen i 1972 af ordningen har de afsatte midler til

tabsudligning imidlertid undergået en forholdsvis stærk reduktion og har

siden lovændringen i 1982 kun udgjort ca. 1 mill. kr. årligt.

På baggrund af denne nedprioritering fra bestyrelsens side af

tabsudligningsordningen i forhold til den egentlige filmproduktionsstøtte

foreslås det, at Filmjuryen nedlægges som et selvstændigt administrativt

organ.

Det foreslås dog samtidig, at bestyrelsens hjemmel til at afsætte midler

til tabsudligning til danske film af kunstnerisk kvalitet bibeholdes under

hensyn til, at tabsudligningsordningen kan have betydning som middel til

anerkendelse af kunstnerisk værdifulde filmproduktioner.

Tabsudligningen foreslås herefter fordelt af bestyrelsen for

Filminstituttet.

Til stk. 2.

I stk. 2 opregnes de af Filminstituttets formål, der ikke er knyttet til

produktion m.v. af spillefilm. Under stk. 2 opregnedes tidligere Den Danske

Filmskole. Ministeriet finder det hensigtsmæssigt, at Filmskolen på linje med

andre uddannelsesinstitutioner under ministeriet kan fungere som en

selvstændig statsinstitution, og det foreslås derfor, at skolen udskilles fra

Filminstituttets område og behandles i en særskilt bestemmelse (se § 22).

Bestemmelserne i nr. 1-5 er identiske med bestemmelserne i gældende lov §

2, stk. 2 nr. 2-6.

Til nr. 6.

Bestemmelsens indhold svarer til gældende lov § 2, stk. 4, men

beslutningskompetencen foreslås, i lys af de indhøstede erfaringer, henlagt

til bestyrelsen.

Til § 3

Bestemmelsen er identisk med gældende lov § 3, for så vidt angår

bestyrelsens størrelse, beskikkelsen af formand og næstformand og

beskikkelsesperiodens længde.

Forslaget indebærer den ændring, at bestyrelsen ikke længere rummer de

såkaldte filmfaglige repræsentanter. Ifølge gældende lov § 3 indgår i

bestyrelsen 2 medlemmer, der beskikkes som filmfaglige repræsentanter efter

indstilling af de organisationer, der udgør den almindelige repræsentation

for filmproducenterne, filminstruktørerne, filmteknikerne, biografindehaverne

og filmudlejerne.

Den gældende ordning har betydet, at man for at undgå habilitetsproblemer

i bestyrelsesarbejdet, til stadighed har måttet inddrage suppleanterne for de

filmfaglige repræsentanter i arbejdet. Denne løbende ændring af bestyrelsens

sammensætning besværliggør arbejdet i bestyrelsen og virker hæmmende på

muligheden for at opnå kontinuitet i bestyrelsens beslutninger. Dette forhold

er også blevet påpeget i T. Bak-Jensen A/S' rapport om den offentlige

filmstøtteordning.

Lovforslaget er således baseret på ønsket om at forbedre vilkårene for

bestyrelsens arbejde og dermed styrke bestyrelsens muligheder for at opfylde

sin opgave.

Ifølge forslaget skal repræsentantskabet for Filminstituttet foreslå tre

medlemmer af bestyrelsen. De to resterende medlemmer foreslås udpeget af

ministeren. Ifølge forslaget skal det for samtlige medlemmer af bestyrelsen

gælde, at de ikke må være repræsentanter for eller ansat i eller økonomisk

interesseret i virksomheder for produktion, udlejning eller forevisning af

film. Derudover foreslås det som en tilføjelse, at medlemmer af bestyrelsen

ikke må beklæde filmfaglige tillidsposter. Dette sidste forslag svarer til

bestemmelser vedrørende andre lignende organer inden for kulturområdet. I

stk. 2 er dog tilføjet en hjemmel for ministeren til at dispensere fra denne

bestemmelse.

Til § 4

Bestemmelsen svarer stort set til gældende lov § 4. Det fastslås således,

at bestyrelsen fortsat har kompetence til at fordele de til Filminstituttets

rådighed værende midler på de formål, der er nævnt i § 2, og at bestyrelsen

træffer den endelige administrative afgørelse med hensyn til dispositionerne

efter § 2.

Med den foreslåede formulering søges imidlertid understreget, at

bestyrelsen har den fulde ledelseskompetence til at fastlægge

Filminstituttets virksomhed.

Behovet for en styrkelse af bestyrelsens funktion er blevet påpeget af

konsulentfirmaet T. Bak-Jensen A/S, bl.a. ud fra ønsket om at opnå

kontinuitet i filmpolitikken med henblik på at styrke muligheden for med en

given bevilling at opnå filmlovens formål. I den forbindelse er det fundet

ønskeligt at forbedre bestyrelsens beslutningsgrundlag ved at oprette en

stilling for en medarbejder med produktionsøkonomisk ekspertise i

sekretariatet, jf. bilag nr. 1.

Endelig skal henvises til forslagets § 6, stk. 4, hvorefter bestyrelsen

bemyndiges til, indenfor en særlig fastsat bevillingsramme, at tildele midler

til filmproduktion uden forudgående vurdering af filmkonsulenterne.

Til § 5

Bestemmelsen svarer til gældende lov § 5 bortset fra, at den nye

bestemmelse ikke indeholder udtrykkelig åremålsansættelse af direktøren. Det

vil således ved fremtidige ansættelser bero på en konkret afgørelse, der

træffes af kulturministeren efter forslag fra bestyrelsen, hvorledes

ansættelsesforholdet nærmere skal udformes. Endvidere er bestemmelsen

forenklet, idet det er præciseret, at ansættelsen sker efter forslag fra

bestyrelsen.

Til § 6

Til stk. 1 og 2:

Uændrede i forhold til gældende lov.

Til stk. 3:

Bestemmelsen foreslås ændret således, at det præciseres, at

filmkonsulenterne foretager den endelig kunstneriske vurdering og afgiver

forslag til bestyrelsen om anvendelsen af midler til filmproduktion m.v. Det

i det tidligere lovforslag (L 30) indeholdte forslag om, at filmkonsulenterne

skulle arbejde kollektivt, er udeladt.

Til stk. 4:

Bestemmelsen er ny. Med forslaget søges tilvejebragt grundlag for at

afprøve alternative former for støtte til filmproduktion. Man er i denne

forbindelse navnlig opmærksom på det forslag, der er fremsat af et bredt

udsnit af filmbranchen vedrørende en særlig støtteordning til fremme af film,

der kan tiltrække et større publikum og derved medvirke til at opretholde

biografernes eksistensgrundlag og biografindtægterne som finansieringskilde.

Ifølge filmbranchens forslag skal den offentlige støtte til

spillefilmproduktionen udgøre 50 pct. af de budgetterede

produktionsomkostninger, dog maksimalt 3,5 mill. kr. pr. film. Støtten

uddeles halvårligt efter ansøgning, der behandles af Filminstituttets

sekretariat efter visse nærmere angivne kriterier. Såfremt bestyrelsen ikke

finder, at der er indkommet kvalificerede ansøgninger kan bevillingen hertil

benyttes til anden produktionsstøtte.

Bestemmelsen tilvejebringer hjemmel for en ordning for ydelsen af en vis

del af den offentlige støtte til spillefilmproduktion, der ikke indebærer

konsulentbedømmelse og -medvirken efter hidtil gældende regler, men som ikke

udelukker, at Filminstituttets bestyrelse/sekretariat efter behov kan søge

bistand - enten internt eller eksternt - ved bedømmelsen af de foreliggende

ansøgninger. Støtten, der foreslås at andrage indtil 15 mill. kr. årligt (jf.

bilag nr. 1), skal ydes i form af garantier for lån i lighed med den gældende

produktionsgarantiordning.

Det er tanken, at ordningen skal animere til investering af øget

privatkapital i overensstemmelse med lovgivningens blandingsøkonomiske

intention. Ordningen indebærer endvidere en fleksibilitet i det offentlige

støttesystem, som kan være ønskelig for at modvirke det gældende systems

risiko for en smagmæssig snæverhed i en given konsulentperiode.

Ved bestemmelsen fastslås den ministerielle kompetence til at fastsætte

nærmere regler for ordningen.

Til § 7

Til stk. 1:

Bestemmelsen er uændret i forhold til gældende lov § 8 bortset fra den

ændring, der følger af repræsentantskabets kompetence til at fremkomme med

forslag til tre medlemmer til bestyrelsen, jf. den foreslåede ændring af § 3.

Til stk. 2:

Uændret i forhold til gældende lov.

Til § 8

Bestemmelsen er uændret i forhold til gældende lov § 9. Fastsættelsen af

forretningsordner for henholdsvis bestyrelsen og repræsentantskabet og af de

nærmere regler for filmkonsulenternes virksomhed foreslås fastholdt som en

ministeriel kompetence.

Til kapitel 3. Statens Filmcentral

Til § 9

Til stk. 1:

I forslaget er tilføjet, at Statens Filmcentral også har til opgave at

distribuere film til enkeltpersoner. Det antages, at der allerede er hjemmel

hertil i den gældende lov, men man har fundet det hensigtsmæssigt at

præcisere denne hjemmel ved nærværende lovforslag. Baggrunden herfor er, at

udviklingen på videoområdet kan gøre spørgsmålet om distribution til

enkeltpersoner mere aktuelt, bl.a. ved at åbne op for distribution af

videogrammer i samarbejde med folkebibliotekerne.

Et sådant initiativ blev anbefalet af et flertal i Mediekommissionen, jf.

Mediekommissionens betænkning om video (betænkning nr. 954 af 1982).

Flertallet i mediekommissionen var således af den opfattelse, at der allerede

da var et stort behov for et dansk supplement på videoområdet, både for så

vidt angår produktion som distribution af videoprogrammer. Dette spørgsmål er

siden i forbindelse med forslag fremsat af SF i folketingsårene 1982-83,

1983-84, 1984-85 og 1985-86 (jf. Folketingstidende 1982/83, 2. samling, sp.

7508-7527; 1983/84, 2. samling, sp. 4304-4316; 1984/85, 1. samling, sp.

3028-3042 og 1985/86, 2. samling, sp. 8327-8339) blevet gjort til genstand

for drøftelser i Folketinget. Ved disse lejligheder blev det fundet

hensigtsmæssigt at tage problemet op i forbindelse med den generelle revision

af filmloven (jf. Folketingstidende 1985/86, 2. samling, sp. 8328).

Spørgsmålet om en afklaring af de rettighedsmæssige problemer i

forbindelse med distribution gennem folkebibliotekerne er under overvejelse i

ministeriet og afventer bl.a. evalueringen af de igangværende forsøg med

udlån af videogrammer på 3 udvalgte biblioteker (Esbjerg, Herning og Herlev).

Til stk. 3:

Bestemmelsen foreslås ændret således, at hovedsigtet - at Statens

Filmcentral fungerer som den statslige rådgiver m.v. på kortfilmområdet -

fastholdes, men at der samtidig åbnes mulighed for, at statslige myndigheder

kan forestå produktion af kortfilm uden nødvendigvis at indhente bistand hos

Filmcentralen. Herved overflødiggøres samtidig den gældende lovs adskillelse

af Filmcentralens forhold til statslige og andre offentlige institutioner.

Til § 10

Ændringen er parallel med ændringen i § 3. Også med hensyn til Statens

Filmcentral kan brancherepræsentationen i bestyrelsen forekomme problematisk.

Til § 11

Ændringen er parallel til ændringen i § 4, og skal også her ses som et

udtryk for ønsket om at understrege bestyrelsens ledelsesfunktion.

Også for så vidt angår Statens Filmcentral foreslås oprettet en stilling

for en medarbejder med produktionsøkonomisk ekspertise for at bedre

bestyrelsens beslutningsgrundlag, jf. bilag nr. 1. Samtidig søges der i

forbindelse med ændringen af Filmcentralens ledelsesstruktur oprettet en

stilling som informationschef ved institutionen, jf. bilag nr. 1.

Til § 12

Ændringen er parallel til ændringen i § 5.

Til § 13

Til stk. 1 og 2:

Uændrede i forhold til gældende lov.

Til stk. 3:

Ændringen er parallel til ændringen af § 6, stk. 3.

Til § 14

Uændret i forhold til gældende lov.

Til § 15

Uændret i forhold til gældende lov.

Til kapitel 4. Film for børn og unge

Til § 16

Bestemmelsen er uændret og svarer til bestemmelsen i gældende lov § 17.

Til § 17

Til stk. 1-2.

Bestemmelserne er uændrede, bortset fra den ændring, der følger af, at der

i forslaget forudsættes oprettet endnu en stilling som børnefilmkonsulent,

således at der herefter er en konsulent ved hver af de to institutioner.

Forslaget følger herved institutionernes påpegning af behovet for at styrke

området for film for børn og unge.

Til stk. 3:

Ifølge gældende lov § 18 nedsætter kulturministeren et Børnefilmråd, som

består af en af filmkonsulenterne ved ved Filminstituttet og et medlem af

programredaktionen ved Filmcentralen. Med de foreslåede ændringer bortfalder

dette råd, og det overlades til børnefilmkonsulenten, for så vidt angår

spillefilmproduktion, at afgive forslag direkte til bestyrelsen for

Filminstituttet om anvendelse af de i § 16 nævnte midler efter drøftelse med

Filminstituttets konsulenter.

Ændringen er begrundet i det forhold, at børnefilmrådet hidtil har haft

vanskeligt ved at fungere på hensigtsmæssig måde, dels på grund af dets

administrative placering mellem to forskelligt arbejdende institutioner og

mellem konsulent og bestyrelse, dels fordi det for medlemmerne af rådet ofte

har været vanskeligt at afsætte den fornødne arbejdskraft til denne opgave

ved siden af opgaverne som henholdsvis filmkonsulent og medlem af

Filmcentralens programredaktion.

For at sikre det bedst mulige beslutningsgrundlag foreslås det, at forslag

om støtte til filmproduktion skal fremsættes overfor bestyrelsen efter

drøftelse med filmkonsulenterne.

Til stk. 4:

Ændringen er parallel til ændringen i stk. 4, idet det dog følger af

Filmcentralens virke og funktionsområde, at børnefilmkonsulentens drøftelser

med programredaktionen vedrører anvendelsen af samtlige midler, der her

afsættes til film for børn og unge.

Til stk. 5:

Bestemmelsen svarer til sidste del af bestemmelsen i gældende lov § 19,

stk. 4, bortset fra den ændring, der følger af, at der ifølge forslaget skal

være to børnefilmkonsulenter.

Til § 18

Bestemmelsen er ændret således, at der nu kun vedrører instrukser for

børnefilmkonsulenter, idet Børnefilmrådet foreslås nedlagt, jf. bemærkningen

til § 17, stk. 3.

Til kapitel 5. Det Danske Filmmuseum

Til § 19

Bestemmelsen svarer til gældende lov § 21, idet det dog er blevet

tilføjet, at Filmmuseet også varetager indsamling og udlån af tv-litteratur.

Tilføjelsen bringer bestemmelsen i overensstemmelse med praksis. Museets

bibliotek er således af Rigsbibliotekarembedet anerkendt som

forskningsbibliotek med speciale i og forpligtelse til at indsamle litteratur

om film og tv.

Til § 20

Til stk. 1:

Bestemmelsen svarer stort set til gældende lov, idet det dog, under hensyn

til den betydelige statslige støtte til dansk producerede film og for at

forbedre Filmmuseets mulighed for at erhverve ubrugte kopier af danske film,

foreslås tilføjet, at kopier af film, der har modtaget produktionsstøtte

efter denne lov, skal afleveres vederlagsfrit.

Til stk. 2-4:

Uændrede i forhold til gældende lov.

Til stk. 5:

Bestemmelsen er ny og tager sigte på at drage konsekvensen af, at museets

område også vedrører videogrammer, jf. § 1. Den foreslåede bestemmelse er af

begrænset karakter.

Videogramspørgsmålet indeholder en række ophavsretlige problemer, hvorfor

iværksættelse af en indsats på dette område bl.a. ikke kan omfatte

udenlandske film.

Til stk. 6 og 7:

Uændrede i forhold til gældende lov.

Til kapitel 6. Danske og koproducerede film

Til § 21

Med den foreslåede bestemmelse tilsigtes en sammenfatning af

bestemmelserne vedrørende de områder, der i gældende lov dækkes af §§ 23 og

24.

Til stk. 1:

Bestemmelsen er ændret i forhold til gældende lov, idet det nu præciseres,

at en dansk film skal have dansk producent. Kriteriet gøres udtrykkeligt i

forslaget under hensyn til sammenhængen med bestemmelsen om koproducerede

film, jf. bemærkningerne til stk. 3 nedenfor.

Den gældende lov § 23 fastsætter endvidere, at en film udover at

skulle være indspillet på dansk også skal være indspillet med overvejende

dansk kunstnerisk og teknisk personale. Samtidig rummer den gældende lov § 23

bestemmelse om, at kulturministeren har den endelige afgørelse af, om en film

kan anses som dansk, og at ministeren endelig kan dispensere fra

bestemmelsens krav.

For det første foreslås det, som led i det generelle ønske om at

uddelegere ansvar for konkrete afgørelser fra ministeriet til

institutionerne, at den ministerielle kompetence vedrørende konkrete

filmprojekters karakter ophæves.

I forlængelse af, at dispensationsmuligheden hermed bortfalder, foreslås

det, at kravet om indspilning på dansk og kravet om kunstnerisk og teknisk

indsats i projektet gøres sideordnet, således at alle kravene ikke

nødvendigvis skal opfyldes samtidig.

Endvidere indebærer forslaget, at der indføres større fleksibilitet med

hensyn til kriterierne for bestyrelsens vurdering af, om et givet projekt

opfylder lovens formålsbestemmelse ved at medvirke til fremme af filmkunst og

filmkultur i Danmark. Antallet af danske medvirkende er således ikke et

afgørende kriterium for, hvorvidt filmen kan karakteriseres som dansk.

Til stk. 2:

Bestemmelsen svarer stort set til gældende lov § 24, stk. 2, pkt. a-e.

Til stk. 3:

Bestemmelsen vedrører støtte til film, der produceres i et samarbejde

mellem danske og udenlandske producenter og erstatter gældende lov § 24 om

koproducerede film.

En bestemmelse vedrørende støtte til koproducerede film har indgået i

filmlovene siden 1972 under henvisning til, at dette område måtte forudses at

blive stadig vigtigere.

Udviklingen på internationalt plan indenfor filmbranchen peger på et øget

behov for koproduktion for at kunne imødegå omkostningsudviklingen og

tendensen til vigende biografmarkeder. Hertil kommer, at internationale

koproduktioner kan få betydning i forbindelse med den stigende

tv-efterspørgsel og vil kunne åbne op for en bredere erfaringsudveksling

mellem landene og dermed bedre mulighed for kunstnerisk udvikling. Denne

udvikling belyses bl.a. af initiativet til oprettelse af en fælles filmfond i

Europarådets regi (»Eurimage«) og af lignende initiativer på

nordisk plan.

Ministeriet har i denne forbindelse fundet det hensigtsmæssigt at udforme

bestemmelsen således, at der skabes større fleksibilitet med hensyn til

kriterierne for bestyrelsens vurdering af, om en given koproduktion opfylder

lovens formålsbestemmelse.

Til stk. 4:

Bestemmelsen er ændret således, at der udtrykkeligt tages højde for

reglerne i den nordiske arbejdsmarkedsoverenskomst og eventuelle øvrige

internationale aftaler foruden for reglerne i EØF-traktaten.

Til kapitel 7. Den Danske Filmskole

Til § 22

Bestemmelsen er ny.

Filmskolen har hidtil været drevet i henhold til den gældende lovs § 2,

stk. 2, som henhørende under Det Danske Filminstitut. Med den nye § 22 er det

imidlertid fundet hensigtsmæssigt at udskille Den danske Filmskole som en

selvstændig institution med ledelsesmæssigt ansvar direkte overfor

Kulturministeriet.

Den Danske Filmskole blev oprettet i 1964. Uddannelsen er i dag

organiseret omkring tre aktiviteter, der omfatter en fireårig grunduddannelse

med normalt i alt ca. 50 elever, en videreuddannelse med 200-250 kursister

pr. år samt seminarvirksomhed, der retter sig mod hele det audiovisuelle

miljø.

Der er i dag et påtrængende behov for en forøget indsats inden for

uddannelse til arbejdet med de elektroniske medier.

Der findes en række uddannelsesinstitutioner, som har til opgave at

uddanne til medierne. Dette gælder navnlig Danmarks Journalisthøjskole. Den

Danske Filmskole, Danmarks Radios personalekursus m.fl.

Behovet for uddannelse til de elektroniske medier vil efter ministeriets

opfattelse kunne dækkes af de allerede eksisterende institutioner, såfremt

disse udbygges, og der sikres den fornødne koordination og fordeling af

opgaverne.

Filmskolen vil få en central placering i den udbygning af

medieuddannelserne, som nødvendigvis må gennemføres i de kommende år, og

ministeriet finder derfor, at der snarest muligt må tages skridt til en

udvidelse af Filmskolens uddannelsestilbud. Det foreslås, at skolens

bevillinger forøges med 2 mill. kr. og 7 årsværk, jf. bilag nr. 1.

Til kapitel 8. Forskellige bestemmelser

Til § 23

Bestemmelsen svarer til gældende lov § 29, idet biografdrift dog tilføjes

som en kommunal kompetence. Denne kompetence fremgår af gældende lov § 26,

stk. 4, som foreslås ophævet som en særskilt bestemmelse i lighed med resten

af afsnittet om biograftilladelser.

Der er tidligere overfor Kulturministeriet blevet rejst spørgsmål om,

hvorvidt den i bestemmelsen angivne hjemmel kunne siges at være underlagt den

almindelige administrative lighedsgrundsætning, således at en kommune f.eks.

ikke kunne vælge at yde støtte til en ud af flere - eller drive virksomhed i

konkurrence med andre - i kommunen beliggende virksomheder indenfor

filmområdet. Ministeriet udtalte i denne forbindelse, at filmlovens

kulturpolitiske formål indebærer, at kommuner på biograf- og filmområdet, som

på andre kulturelle områder, bør kunne yde støtte til bestemte virksomheder

som led i en kommunal kulturpolitik.

Til kapitel 9. Straffebestemmelser

Bestemmelserne er stort set uændret, bortset fra den ændring, der følger

af bortfaldet af biograftilladelsessystemet. Samtidig er der som stk. 4

tilføjet en bestemmelse om kommunalt strafansvar.

Til kapitel 10. Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

Til § 26

Bestemmelsen fastslår i modsætning til gældende lov, at loven ikke kan

sættes i kraft for Grønland, da filmområdet må betragtes som overgået til det

grønlandske hjemmestyre i lighed med de øvrige kulturelle områder ved

hjemmestyrelovens ikrafttræden i 1979.

Bilag 1

Lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser

(prisniveau januar 1987) 1989 ff.

Til spillefilmproduktion (Det Danske Filminstitut) 15,0

Til videoformål (Statens Filmcentral) 7,2

Til børnefilmkonsulent m.v. 0,8

Til udbygning af Den Danske Filmskole 2,0 25,0

Til bevillingen på 0,8 mill. kr. til oprettelse af en stilling som

børnefilmkonsulent samt økonomisk bistand til Det Danske Filminstitut og

Statens Filmcentral knytter sig 3 årsværk. Stillingerne som økonomisk

medarbejder ved Det Danske Filminstitut og Statens Filmcentral normeres til

lønniveau svarende til lønramme 35. Samtidig oprettes endnu en stilling ved

Statens Filmcentral i lønniveau svarende til lønramme 35 som informationschef

i forbindelse med omlægning af ledelsesstrukturen ved institutionen.

Til bevillingen på 2 mill. kr. til udbygning af Den Danske Filmskole

knytter sig 7 årsværk. Bilag 2

Resume og hovedkonklusioner fra konsulentfirmaet T. Bak-Jensen A/S'

rapport om den offentlige filmstøtteordning Konsulentfirmaets undersøgelse

bygger dels på indsamlede regnskabsoplysninger m.v. fra Det Danske

Filminstitut og Statens Filmcentral (herunder produktionsregnskaber for

filmproduktion i årene 1980-1986), dels på en række interviews, foretaget med

filmområdets interessenter, dvs. personer fra institutioner, organisationer

og virksomheder foruden diverse enkeltpersoner.

Endvidere er inddraget tidligere undersøgelser af filmbranchens forhold,

herunder Rigsrevisionens beretning afgivet den 26. juni 1986 til

statsrevisorerne om en undersøgelse af statsstøtten til spillefilmproduktion

i en 5-årig periode fra 1979-1983.

Følgende er en kort opsummerende gennemgang af hovedkonklusionerne i

rapporten:

1. Af konsulentfirmaets undersøgelse fremgår, at omkostningerne ved

filmproduktion i Danmark er steget kraftigt i perioden 1980-1986. Stigningen

har været stærkest for spillefilmproduktion, hvor stigningen i perioden har

været på gennemsnitlig 20 pct. pr. år målt i faste priser. Denne

omkostningsstigning kan således ikke henføres til generelle prisstigninger,

men skyldes et stadigt stigende ressourceforbrug og i særlig grad stigende

lønudgifter. Omkostningsstigningen medfører, at man ikke har nået det

kvantitative produktionsmål, som blev sat ved bevillingsforøgelsen i 1982, og

at der med uændret bevillingsniveau produceres stadig færre film.

I den samme periode kan der iagttages et stadigt fald i tilskuertallet til

spillefilm i biograferne. Dette medfører, at en spillefilmproduktion næppe

vil kunne opretholdes uden offentlig støtte. Ud af biografernenes samlede

omsætning tegner danske film sig i dag for op imod 20 pct. Denne omsætning er

imidlertid særdeles vigtig for producenterne af danske spillefilm, idet ca.

65-70 pct. af producenternes mulige indspilningsindtægter kommer fra det

danske biografled.

Endvidere er der i den undersøgte periode foregået en meget kraftig

udvikling på videomarkedet, idet såvel antallet af videovisnings-muligheder

som antallet af film på video, herunder danske film, er steget stærkt.

Antallet af seere til danske film på dette marked udgjorde i 1984 ca. 7,5

mill., hvor der til sammenligning blev solgt 2,7 mill. biografbilletter til

danske film.

Udviklingen på videomarkedet understreger, at det samlede antal tilskuere

til danske spillefilm er stærkt stigende. Videoudviklingen sammenholdt med

den hastige teknologiske udvikling inden for elektroniske visningsmuligheder

af film peger på, at der formentlig endnu er et uudnyttet indtægtspotentiale

for spillefilm.

Blandt de kortfilm, der produceres i dag, er der et stort antal, som

produceres uden offentlig støtte. Det må imidlertid slås fast, at kortfilm af

visse typer ikke vil kunne eksistere uden statsstøtte.

TV 2-udviklingen må, under hensyn til det entrepriseprincip, som skal

anvendes for en væsentlig del af egenproduktionen, antages at medføre en

betydelig forøgelse af efterspørgslen efter tjenester inden for film og

videoområdet. I denne forbindelse må man også være opmærksom på spørgsmålet

om produktion af reklameindslag.

Filmbranchen og filmproduktion er kendetegnet ved et stærkt engagement,

men beskæftigelsen er ofte kun periodisk, hvilket begrænser muligheden for at

opnå større effektivitet og økonomisk rationel adfærd. Filmbranchen er

endvidere kendetegnet ved, at enkelte virksomheder har interesse i flere led

af branchens funktioner og aktiviteter og herved kan mindske risiko og

sårbarhed overfor resultatet af et utilfredsstillende forløb af et enkelt

projekt eller utilfredsstillende vilkår i enkelte funktioner eller

aktiviteter.

2. Særligt vedrørende spillefilm:

Den væsentlige vækst i produktionsomkostningerne for danske spillefilm

skyldes især stigning i gager til teknisk hold og stigning i udgifter til

optagelser i udlandet.

I Sverige kan der iagttages en mere afdæmpet omkostningsudvikling for

filmproduktion og en større produktivitet.

Samtidig kan det konstateres, at de udarbejdede budgetter ikke overholdes.

Konsulentfirmaet har således fundet, at der næsten konsekvent for

spillefilmproduktion er et overforbrug på 10-15 pct. i forhold til det

budgetterede beløb. Budgetoverskridelserne indikerer, at der er

styringsvanskeligheder ved produktion af danske spillefilm. Disse

styringsvanskeligheder skyldes ifølge konsulentfirmaet bl.a., at der ofte

sker en stigning i ambitionsniveauet under et produktionsforløb.

Tendensen til budgetoverskridelser medfører, at en stigende andel af

omkostningerne ved filmproduktion må dækkes af de private producenter, idet

Filminstituttet ikke længere dækker budgetoverskrivelser. Filminstituttets

støtteindsats er derfor reduceret i perioden målt med Filminstituttets andel

af den totale finansiering. Det fremgår således af konsulentfirmaets

beregninger, at hvor ca. en trediedel af de realiserede

produktionsomkostninger i 1980 var dækket af de private producenter, er

tallet i 1985 oppe på over 43 pct. Dette betyder, at hvor det offentliges

andel i finansieringen i 1980 i gennemsnit androg ca. 65 pct., var tallet i

1985 nede på godt 56 pct.

For biografernes vedkommende viser analysen, at interessen for

premierefilm er stigende. Det karakteristiske indspilningsmønster for danske

spillefilm er således i dag, at de betydende indtægter fra

biografindspilninger opnås i filmenes første to kalenderår. Det påpeges

derfor, at den danske produktion af spillefilm har haft stor betydning for

omsætningen i de danske biografer. Der peges således på, at selvom

biografernes indtægter for danske film er faldet fra 1980, hvor de udgjorde

21 pct. til 1985, hvor de udgjorde 17,6 pct. af de samlede indtægter, er de

danske premierefilms andel af biografindtægterne steget med 36 pct. i den

samme periode.

3. Særligt vedrørende kortfilm:

Omkostningerne ved produktion af kortfilm er i perioden 1980-1986 ifølge

konsulentfirmaets beregninger steget 8,6 pct. årligt målt i faste priser.

Omkostningsstigningen skyldes først og fremmest en stadig øgning af filmenes

længde.

Den lavere stigningstakt for omkostningerne til kortfilmproduktion

sammenholdt med omkostningerne til spillefilmproduktion skal dog ses i

forhold til, at der i den undersøgte periode samtidig er sket en reduktion af

det såkaldte overhead til producenterne, dvs. den del af de budgetterede

omkostninger, der afsættes til administration m.v.

Også for så vidt angår kortfilmproduktion, kan der iagttages en tendens

til fejl- og underbudgettering. Budgetteringen synes særlig vanskelig for

produktionsselskaberne på posterne vedrørende mandskab samt råfilm og

laboratoriearbejde, som med enkelte års undtagelser synes konsekvent

underbudgetteret i størrelsesorden 10-35 pct. Udviklingen synes at kunne

forklares ved, at filmene ofte bliver længere end planlagt samtidig med, at

råfilmforbruget er steget relativt mere end den færdige films længde. Da

Statens Filmcentral indgår en produktionsaftale med produktionsselskaberne på

et fast beløb, har konsekvensen af budgetoverskridelserne som nævnt været, at

overhead'et til produktionsselskaberne er blevet udhulet gennem perioden.

Det stigende omkostningsniveau ved produktion af kortfilm har betydet, at

en stigende andel af kortfilmproduktionerne har måttet finansieres med støtte

af andre end Statens Filmcentral for, at produktionsniveauet har kunnet

opretholdes. Statens Filmcentrals finansieringsandel i egne film er således

faldet fra 89 pct. i 1983 til 62 pct. i 1986. Samtidig er

produktionsselskabernes andel steget fra 3 pct. til 16 pct. i samme periode.

Ses der bort fra produktionsselskaberne, er sponsorstøtten til filmene fra

både offentlige og private institutioner steget fra 8 pct. i 1983 til 22 pct.

i 1986.

Resultatet af den øgede eksterne finansiering af kortfilm har derfor været

et markant fald i antallet af fuldfinansierede film fra Statens Filmcentral.

Denne udvikling aktualiserer spørgsmålet om Filmcentralens andel i

rettigheder til filmene i forhold til Filmcentralens finansieringsandel.

Rettighedsspørgsmålet aktualiseres endvidere af behovet for distribution

af kortfilm på video, eventuelt via bibliotekerne.

På området for indkøb og færdiggørelse af såvel danske som udenlandske

kortfilm viser udviklingen, at Statens Filmcentral anvender en stadig mindre

del af sin bevilling til dette formål. Filmcentralen har således med det

nuværende bevillingsniveau prioriteret produktionen af danske kortfilm højere

end indkøb af film.

4. På baggrund af konsulentfirmaets undersøgelser af den offentlige

støtteordning, herunder den økonomiske analyse og den omfattende

interviewundersøgelse som konsulentfirmaet har gennemført i filmbranchen,

fremkommer firmaet med en række generelle iagttagelser og vurderinger af det

nuværende filmstøttesystem og endvidere en række forslag til forbedringer af

systemet. Generelt konkluderer konsulentfirmaet, at filmproduktion er en

kompliceret og langvarig proces med periodevis hektiske arbejdsvilkår, hvor

processen, for at forløbe hensigtsmæssig, kræver et effektivt og snævert

samarbejde mellem mange mennesker. Produktionsplanlægningen er kompliceret,

og produktionsforløbet kræver ledere med overblik og motivationsevne, der kan

formidle en kunstnerisk ide, og som samtidig har økonomisk og finansiel

indsigt.

Mange andre forhold, især af interessebetonet, emotionel karakter, kan på

tilsvarende måde påvirke vilkårene i branchen, således at man ved vurderingen

af filmlovens virkningsgrad og -måde ikke kan forvente, at alle i dette

erhverv altid handler eller vil kunne bringes til at handle rationelt og

økonomisk ud fra en langsigtet effektivitetsmodel.

Vedrørende spillefilmstøttens organisering finder konsulentfirmaet, at

Filminstituttets bestyrelses begrænsede kompetence overfor filmkonsulenterne

stiller store krav om fasthed i målfastholdelse og politik på de områder,

hvor man har den fulde kompetence, idet det ellers vil være vanskeligt at få

skabt tillid til og respekt om bestyrelsens arbejde. I forbindelse hermed

peger konsultentfirmaet på det uheldige i den kraftige brancherepræsentation

i bestyrelsen. Dels påpeger konsulentfirmaet, at bestyrelsen ikke selv

behøver at dække alle de faglige områder, idet sagkyndig bistand vil kunne

indhentes fra f.eks. Filminstituttets sekretariat. Derudover peger

konsulentfirmaet på, at bestyrelsens bestræbelser på at undgå situationer,

hvor et eller flere medlemmer kan blive inhabile på grund af personlig

interesse i de behandlede sager, som løses ved at indsætte suppleanter,

medfører forringede arbejdsvilkår.

Konsulentfirmaet peger endvidere på, at med den nuværende arbejdsdeling på

Filminstituttet tvinges filmkonsulenterne ind i en række økonomiske

vurderinger, der ikke automatisk forudsættes behersket ved deres ansættelse,

og som kan virke forstyrrende på deres øvrige arbejde. Der peges i samme

forbindelse på, at det på baggrund af den rejste kritik af

filmkonsulentordningen kunne overvejes, om andre indstillingsmetoder vil være

at foretrække som supplement eller erstatning for det nuværende

konsulentsystem. Firmaet peger her på muligheden for at anvende den på

Statens Filmcentral benyttede kollektive afgørelsesform, idet man bl.a.

herved undgår en al for stærk personfiksering omkring konsulentfunktionen.

Den kollektive indstillingsproces kunne samtidig skabe en kontinuitet i

konsulenternes virke og dermed i filmprojekternes udviklingsforløb, under

forudsætning af, at konsulenterne, der indgår i det kollektive organ, ikke

udskiftes på samme tid.

Sikringen af kontinuitet er endvidere af væsentlig betydning i

bestræbelsen på at undgå budgetoverskridelser ved filmproduktion.

Konsulentfirmaet finder det således ønskeligt at forbedre planlægningen af

filmprojekterne og peger her på vigtigheden af at inddrage filmproducenten på

det tidligst mulige tidspunkt i projektudviklingen. Det er således firmaets

indtryk, at producenten under den nuværende organisering af filmstøtten for

ofte først bliver inddraget i projektet på et tidspunkt, hvor konsulent og

instruktør har dannet sig en relativ fast mening om projektet, hvorved der er

en risiko for, at producentens erfaring og faglige viden ikke udnyttes

effektivt på planlægningsstadiet.

Resultatet af denne proces bliver, ifølge konsulentfirmaet, at producenten

får sværere ved at gribe ind i produktionsfasen med nødvendige eller

ønskelige justeringer af økonomiske årsager.

Generelt fremhæves det, at en række forhold taler for et system, hvor

beslutning om støtte træffes i god tid, før den planlagte produktionsperiode.

I denne forbindelse påpeges det, at det ikke kan anbefales at inddrage de

statslige institutioner i indgåelse af overenskomster på filmområdet. Dette

skyldes, at producenterne i dag har væsentlige egeninteresser i såvel

overenskomst som styring af løntimeforbrug ved filmproduktion, idet det er

producenten, der skal dække eventuelle budgetoverskridelser. Dette element af

økonomisk rationalitet ville muligvis bortfalde, hvis kompetencen til

indgåelsen af overenskomster på området blev overdraget til de statslige

myndigheder.

5. For kortfilmområdet gælder såvel som for spillefilmområdet, at der er

behov for en række ændringer af de organisatoriske forudsætninger for

støttetildelingen. Ligesom på spillefilmområdet er der behov for at styrke

bestyrelsen på Statens Filmcentral, bl.a. ved at fjerne de filmfaglige

repræsentanter i bestyrelsen og ved at styrke bestyrelsens økonomiske

beslutningsgrundlag.

Derudover peges der på, at rettighedsspørgsmål og spørgsmål om forbedring

og udvidelse af distributionssystemet snarest må afklares for at sikre

Filmcentralens betydning for produktionen og distributionen af kortfilm til

fremme af oplysning, uddannelse og kunstnerisk og kulturel aktivitet.

6. På det særlige område, der vedrører film for børn og unge påpeger

konsulentfirmaet, at børnefilmrådets og børnefilmkonsulentens funktion for

både Filminstituttet og Statens Filmcentral indebærer en tilpasning til to

systemer og arbejdsvilkår, som er så forskellige, at det kan føre til

konflikter i systemet. Konsulentfirmaet foreslår derfor en styrkelse af

børnefilmfunktionen såvel på Filminstituttet som på Filmcentralen, ved at

indføre selvstændig behandling indenfor de to systemer uden et fælles organ.

Samtidig findes det væsentligt at opretholde separate bevillinger til

formålet i de to institutioner.

7. Konsulentfirmaet beskæftiger sig endelig i sin rapport med mulighederne

for alternative ordninger for tildelingen af statsstøtte til

spillefilmproduktion.

Firmaet peger her på de svenske støttesystemer med tildeling af støtte fra

forskellige fonde og med finansiering af filmproduktion på anparter. Det

svenske system gøres dog ikke i rapporten til genstand for en nærmere

vurdering.

Derimod fremkommer konsulentfirmaet med en vurdering af filmbranchens 50

pct.-forslag og det såkaldte sæsonstøtteprincip.

De to støtteprincipper vurderes positivt af konsulentfirmaet ud fra

behovet for, at den offentlige filmstøtte i fremtiden organiseres som et

flerstrenget system, der i højere grad end det eksisterende kan tilgodese de

forskelligartede krav, der stilles til produktion af kunstneriske spillefilm

og film med en bredere publikumsappel.

Filmbranchens 50 pct.-forslag vurderes som et relevant bidrag i debatten.

Konsulentfirmaet finder dog ikke, at forslaget er et alternativ til det

eksisterende system, men at det anviser en måde, som det nuværende system kan

udbygges på. Firmaet anbefaler derfor, at 50 pct.-forslaget fremmes som et

forsøg, blandt andet under henvisning til, at det kan være med til at

fastholde blandingsøkonomien i filmproduktion, idet forslaget tager

udgangspunkt i projekter igangsat af producenterne.

Sæsonstøtteprincippet vurderes ligeledes som en mulighed for supplering af

den nugældende støtteordning, men det understreges, at en sæsonstøtteordning

ikke kan stå alene som støtteprincip. Konsulentfirmaet fremhæver, at det til

fordel for forslaget taler, at de produktionsmiljøer, der opnår støtte til at

producere et vist antal film, får mulighed for at skabe en vis kontinuitet i

produktionsforløbet og således kan tilvirke og prioritere filmene ud fra en

helhedsbetragtning. Herved skabes der mulighed for at optimere

produktionsmiljøets ressourceindsats, hvilket måske kan medvirke til et fald

i produktionsomkostningerne. Det påpeges endvidere, at sæsonstøtten med

fordel vil kunne anvendes til udvikling af alternative produktionsmiljøer og

-former, herunder filmproduktion ud fra en værkstedstankegang.

Bilag 3

Kulturministeriets bekendtgørelse nr. 997 af 19. december 1986

Bekendtgørelse af lov om film

Herved bekendtgøres lov nr. 306 af 9. juni 1982 med de ændringer,

der følger af lov nr. 243 af 8. juni 1983.

Kapitel 1

Formål

§ 1. Lovens formål er at fremme filmkunst og filmkultur i Danmark.

Stk. 2. Ved film forstås i denne lov levende billeder af enhver art uanset

optagelses- og forevisningsform, herunder fotografiske film og videogrammer,

bortset fra fjernsynsudsendelser.

Kapitel 2

Det Danske Filminstitut

§ 2. Det Danske Filminstitut har for så vidt angår spillefilm følgende

opgaver:

1) at yde støtte til udarbejdelse af manuskripter til danske film,

2) at yde lån, garanti for lån eller tilskud til produktion af danske

film,

3) i særlige tilfælde at producere eller være medproducent af danske film,

4) at yde hel eller delvis udligning af tab ved produktion af danske film

af kunstnerisk kvalitet,

5) at yde støtte til import, distribution og forevisning af kunstnerisk

værdifulde film og film, der skønnes særligt egnede for børn og unge, og

6) at træffe foranstaltninger, der kan fremme salget og i øvrigt tjene til

udbredelse af kendskabet til danske film i udlandet.

Stk. 2. Herudover kan instituttets midler anvendes til følgende formål:

1) drift af Den Danske Filmskole eller etablering af anden uddannelse og

forskning på filmkunstneriske og filmtekniske områder,

2) støtte til den selvejende institution Det Danske Filmstudie og anden

filmstudievirksomhed,

3) drift af filmværksteder,

4) støtte til indretning eller modernisering af biografer,

5) ydelse af stipendier inden for filmkunstneriske og filmtekniske områder

og

6) støtte til udgivelse af publikationer vedrørende film.

Stk. 3. Kulturministeren kan i særlige tilfælde godkende forsøgsordninger

for ydelsen af produktionsstøtten og forsøgsordninger for støtte til import,

distribution og forevisning af kunstnerisk værdifulde film og film, der

skønnes egnede for børn og unge.

Stk. 4. Kulturministeren kan i særlige tilfælde godkende, at der af

instituttets midler ydes støtte til andre formål end de i stk. 1-3 nævnte til

fremme af filmkunst og filmkultur.

§ 3. Det Danske Filminstitut ledes af en bestyrelse, bestående af 5

medlemmer, der beskikkes af kulturministeren. 2 medlemmer beskikkes som

filmfaglige repræsentanter efter indstilling fra de organisationer, der udgør

den almindelige repræsentation for filmproducenterne, filminstruktørerne,

filmteknikerne, biografindehaverne og filmudlejerne. For hvert af disse

medlemmer udpeges en suppleant. 2 medlemmer beskikkes efter indstilling fra

repræsentantskabet, jf. § 8, og 1 medlem udpeges af ministeren. De

sidstnævnte 3 medlemmer udpeges blandt personer, der ikke er repræsentanter

for eller ansat i eller økonomisk interesseret i virksomheder for produktion,

udlejning eller forevisning af film. Blandt medlemmerne beskikker ministeren

en formand og en næstformand. Beskikkelserne gælder for 4 år. Umiddelbar

genbeskikkelse kan kun ske for een periode. Medlemmer af bestyrelsen og

suppleanter kan ikke være medlem af repræsentantskabet eller af filmjuryen,

jf. § 7, eller beklæde de konsulentstillinger, der er nævnt i §§ 6 og 19.

§ 4. Bestyrelsen har den almindelige ledelse af Filminstituttets

virksomhed og fordeler de til rådighed værende midler på de formål, der er

nævnt i § 2. Bestyrelsen træffer den endelige administrative afgørelse med

hensyn til dispositioner efter § 2, stk. 1, nr. 1-3 og nr. 5-6, samt stk. 2.

§ 5. Filminstituttets daglige ledelse forestås af en direktør, som efter

indstilling fra bestyrelsen ansættes af kulturministeren for 4 år ad gangen.

Genansættelse kan finde sted. Bestyrelsens indstilling om ansættelse skal

omfatte mindst 3 ansøgere. Såfremt der ikke kan indstilles 3 kvalificerede

ansøgere, skal der foretages genopslag. Finder bestyrelsen ikke - efter

genopslag - at kunne indstille 3 personer, kan bestyrelsen indstille et

mindre antal.

Stk. 2. Direktøren ansætter instituttets personale bortset fra de i § 6

nævnte konsulenter.

§ 6. Filminstituttets bestyrelse ansætter indtil 3 filmkonsulenter.

Konsulenterne må ikke være repræsentanter for eller ansat i eller økonomisk

interesseret i virksomheder for produktion, udlejning eller forevisning af

film.

Stk. 2. Konsulenterne ansættes for indtil 3 år. Umiddelbart genansættelse

kan ske for et år ad gangen, maksimalt 3 gange. Ved ansættelse af nye

konsulenter skal den nødvendige kontinuitet sikres ved at lade ansættelserne

ske tidsmæssigt forskudt.

Stk. 3. Konsulenterne træffer den kunstneriske afgørelse og afgiver

indstilling til bestyrelsen om anvendelse af de midler, som bestyrelsen

stiller til rådighed for de formål, som er nævnt i § 2, stk. 1, nr. 1-3.

§ 7. De midler, der af Filminstituttets bestyrelse stilles til rådighed

til anvendelse efter § 2, stk. 1, nr. 4, fordeles af en filmjury.

Stk. 2. Filmjuryen består af 3 filmkyndige medlemmer, der beskikkes af

kulturministeren efter indstilling fra Filminstituttets bestyrelse og

repræsentantskab. Medlemmer må ikke være repræsentanter for eller ansat i

eller økonomisk interesseret i virksomheder for produktion, udlejning eller

forevisning af film. Blandt medlemmerne beskikker kulturministeren en

formand. Medlemmerne beskikkes for 2 år. Umiddelbar genbeskikkelse kan ikke

finde sted. Medlemmer af filmjuryen kan ikke være medlem eller suppleant i

instituttets bestyrelse, medlem af repræsentantskabet eller beklæde de

konsulentstillinger, der er nævnt i §§ 6 og 19.

§ 8. Filminstituttets repræsentantskab har til opgave at følge

instituttets virksomhed, foretage indstilling af 2 medlemmer til bestyrelsen,

jf. § 3, foretage indstilling af medlemmer til filmjuryen, jf. § 7, modtage

beretninger og regnskaber fra bestyrelsen og filmjuryen og forelægge disse

for kulturministeren med de bemærkninger, det ønsker at knytte dertil.

Stk. 2. Repræsentantskabet består af indtil 20 medlemmer, som beskikkes af

ministeren for 4 år efter indstilling fra de betydende institutioner,

organisationer og interessegrupper inden for dansk spillefilm.

Repræsentantskabet vælger blandt sine medlemmer en formand og en næstformand.

Medlemmer af repræsentantskabet kan ikke beklæde de konsulentstillinger, der

er nævnt i §§ 6 og 19.

§ 9. Kulturministeren fastsætter, efter indstilling fra henholdsvis

bestyrelsen, filmjuryen og repræsentantskabet forretningsordener for de

pågældende organer og efter indstilling fra bestyrelsen en instruks for

filmkonsulenternes virksomhed.

Kapitel 3

Statens Filmcentral

§ 10. Statens Filmcentrals opgave er at fremme oplysning, uddannelse og

kunstnerisk og kulturel aktivitet ved at producere og indkøbe kortfilm og at

distribuere sådanne film til undervisningsinstitutioner, biblioteker og andre

institutioner, foreninger m.v.

Stk. 2. Filmcentralen virker som central for de i stk. 1 nævnte lånere ved

at hjælpe med at fremskaffe informaion og materiale om kortfilm samt ved at

udgive eller støtte udgivelsen af oplysende materiale.

Stk. 3. Kortfilmproduktion, som finansieres af statslige institutioner

eller institutioner som overvejende drives for de statslige midler, skal

forestås af Filmcentralen eller gennemføres i samråd med denne efter nærmere

regler fastsat af kulturministeren.

Stk. 4. Filmcentralen kan efter anmodning yde kommuner og kommunale

institutioner bistand til produktion af kortfilm.

Stk. 5. Filmcentralen kan i særlige tilfælde distribuere spillefilm,

herunder spillefilm for børn og unge, spillefilm, som er produceret af Det

Danske Filminstitut eller med støtte af dette, samt udenlandske spillefilm,

som er importeret med støtte af filminstituttet.

§ 11. Statens Filmcentral ledes af en bestyrelse bestående af 5 medlemmer,

der beskikkes af kulturministeren. 3 medlemmer beskikkes efter indstilling

fra repræsentantskabet, jf. § 15, således at 2 medlemmer skal besidde

filmfagligt sagkundskab og 1 medlem skal have indsigt i brugerforhold. 1

medlem med indsigt i brugerforhold beskikkes efter indstilling fra

Amtsrådsforeningen i Danmark og Kommunernes Landsforening. 1 medlem udpeges

af ministeren. For hvert af de 2 førstnævnte medlemmer udpeges en suppleant.

De sidstnævnte 3 medlemmer udpeges blandt personer, der ikke er

repræsentanter for eller ansat i eller økonomisk interesseret i virksomheder

for produktion, udlejning eller forevisning af film. Blandt medlemmerne

beskikker ministeren en formand og en næstformand. Beskikkelserne gælder for

4 år. Umiddelbar genbeskikkelse kan kun ske for een periode. Medlemmer af

bestyrelsen og suppleanter kan ikke være medlem af repræsentantskabet eller

programredaktionen, jf. § 14, eller beklæde den konsulentstilling, der er

nævnt i § 19.

§ 12. Bestyrelsen har den almindelige ledelse af Filmcentralens

virksomhed, fordeler de til rådighed værende midler på de formål, der er

nævnt i § 10, stk. 1, og træffer den endelige administrative afgørelse om

midlernes anvendelse.

§ 13. Filmcentralens daglige ledelse forestås af en direktør, som efter

indstilling fra bestyrelsen ansættes af kulturministeren for 4 år ad gangen.

Genansættelse kan finde sted. Bestyrelsens indstilling om ansættelse skal

omfatte mindst 3 ansøgere. Såfremt der ikke kan indstilles 3 kvalificerede

ansøgere, skal der foretages genopslag. Finder bestyrelsen ikke - efter

genopslag - at kunne indstille 3 personer, kan bestyrelsen indstille et

mindre antal.

Stk. 2. Direktøren ansætter Filmcentralens personale, bortset fra

medlemmerne af programredaktionen, jf. § 14.

§ 14. Filmcentralens bestyrelse ansætter indtil 3 medlemmer af en

programredaktion. Medlemmerne må ikke være repræsentanter for eller ansat i

eller økonomisk interesseret i virksomheder for produktion, udlejning eller

forevisning af film.

Stk. 2. Programredaktørerne ansættes for indtil 3 år. Umiddelbar

genansættelse kan ske for 1 år ad gangen, maksimalt 3 gange. Ved ansættelse

af nye programredaktører skal den nødvendige kontinuitet sikres ved at lade

ansættelserne ske tidsmæssigt forskudt.

Stk. 3. Programredaktionen træffer den kunstneriske afgørelse og afgiver

indstilling til bestyrelsen om anvendelse af de midler, som bestyrelsen

stiller til rådighed for produktion og indkøb af kortfilm.

§ 15. Filmcentralens repræsentantskab har til opgave at følge

Filmcentralens virksomhed, foretage indstilling af 3 medlemmer til

bestyrelsen, jf. § 11, modtage beretninger og regnskaber fra bestyrelsen og

forelægge disse for kulturministeren med de bemærkninger, det ønsker at

knytte dertil.

Stk. 2. Repræsentantskabet består af indtil 20 medlemmer, som beskikkes af

ministeren for 4 år efter indstilling fra de betydende brugergrupper,

forskningsorganisationer samt organisationer og interessegrupper indenfor

dansk kortfilm. Repræsentantskabet vælger blandt sine medlemmer en formand og

en næstformand. Medlemmer af repræsentantskabet kan ikke være medlemmer af

programredaktionen eller beklæde den i § 19 nævnte konsulentstilling.

§ 16. Kulturministeren fastsætter efter indstilling fra henholdsvis

bestyrelsen og repræsentantskabet forretningsordener for de pågældende

organer og efter indstilling fra bestyrelsen en instruks for

programredaktionens virksomhed.

Kapitel 4

Film for børn og unge

§ 17. Af de midler, som Det Danske Filminstituts bestyrelse efter § 2,

stk. 1, nr. 2, 3 og 5, afsætter til produktion, import, distribution og

forevisning af spillefilm, og af de midler, som Statens Filmcentrals

bestyrelse efter § 10 afsætter til produktion og indkøb af kortfilm, afsættes

ikke under 25 pct. til film for børn og unge. Såfremt der ikke fremkommer et

tilstrækkeligt antal egnede projekter hertil, kan de ledige midler anvendes

til Filminstituttets og Filmcentralens øvrige formål.

§ 18. Der nedsættes af kulturministeren et børnefilmråd, som træffer den

kunstneriske afgørelse og afgiver indstilling til vedkommende bestyrelse om

anvendelsen af de midler, der er nævnt i § 17, og af de midler, som

Filminstituttets og Filmcentralens bestyrelser i øvrigt afsætter til

børnefilmformål.

Stk. 2. Børnefilmrådet består af en af de i § 6 nævnte filmkonsulenter,

udpeget af Filminstituttets bestyrelse, et medlem af den i § 14 nævnte

programredaktion, udpeget af Filmcentralens bestyrelse, og af den i § 19

nævnte børnefilmkonsulent.

§ 19. Bestyrelserne for Filminstituttet og Filmcentralen ansætter en

børnefilmkonsulent, der ikke må være repræsentant for eller ansat i eller

økonomisk interesseret i virksomheder for produktion, udlejning eller

forevisning af film.

Stk. 2. Konsulenten ansættes for indtil 3 år. Umiddelbar genansættelse kan

ske for 1 år ad gangen, maksimalt 3 gange.

Stk. 3. I tilfælde af uenighed mellem bestyrelserne om ansættelse i

henhold til stk. 1, kan sagen af en bestyrelse indbringes for

kulturministeren til afgørelse.

Stk. 4. Konsulenten afgiver indstilling til det i § 18 nævnte børnefilmråd

og fungerer i øvrigt som initiativtagende på børnefilmområdet.

§ 20. Kulturministeren fastsætter efter indstilling fra bestyrelserne for

Filminstituttet og Filmcentralen en forretningsorden for børnefilmrådets og

en instruks for børnefilmkonsulentens virksomhed.

Kapitel 5

Det Danske Filmmuseum

§ 21. Det Danske Filmmuseum har til opgave at sikre bevarelsen af film,

filmbilleder og andet materiale vedrørende film, at indsamle og udlåne

filmlitteratur og at udbrede kendskabet til filmens historie, bl.a. ved

forevisning af film.

Stk. 2. Museet ledes af en direktør, som ansættes af kulturministeren.

§ 22. Af enhver dansk film, der forevises offentligt, skal producenten på

begæring aflevere en ubrugt kopi til Filmmuseet og et fuldstændigt sæt af de

til reklamebrug fremstillede billeder fra filmen mod godtgørelse af

fremstillingsudgifterne.

Stk. 2. To år efter en dansk films første offentlige forevisning i Danmark

skal producenten vederlagsfrit deponere en god brugt kopi af filmen på

museet.

Stk. 3. Negativer til danske film, der har været forevist offentligt, og

negativer til de til reklamebrug fremstillede billeder fra filmene må ikke

tilintetgøres, forinden de vederlagsfrit har været tilbudt museet og dette

har erklæret ikke at ville overtage dem.

Stk. 4. Reglerne i stk. 1 og 3 finder tilsvarende anvendelse på danske

film, som ikke har været forevist offentligt, men som har været sat i

distribution med henblik på at nå ud til bredere kredse.

Stk. 5. Kopierne, billederne og negativerne må ikke udnyttes

forretningsmæssigt af museet.

Stk. 6. Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om afleverings-,

deponerings- og tilbudspligten, herunder om undtagelser fra disse pligter.

Kapitel 6

Danske og co-producerede film

§ 23. Ved en dansk film forstås i denne lov en film, der er indspillet på

dansk med overvejende dansk kunstnerisk og teknisk personale.

Stk. 2. Afgørelsen af, om en film opfylder betingelserne i stk. 1, træffes

af kulturministeren efter indhentet udtalelse fra Filminstituttets

bestyrelse.

Stk. 3. Ministeren kan undtage fra betingelserne i stk. 1, når særlige

omstændigheder taler derfor.

§ 24. Kulturministeren kan efter indhentet udtalelse fra Filminstituttets

bestyrelse godkende en spillefilm som delvis sidestillet med en dansk film

(co-produceret film).

Stk. 2. Godkendelse af en co-produceret spillefilm som delvis sidestillet

med en dansk film kan meddeles, såfremt:

1) filmen er optaget ved et samarbejde mellem en eller flere udenlandske

producenter og mindst een dansk producent, hvorved forstås

a) en person, der har bopæl her i landet,

b)et aktieselskab eller anpartsselskab, der er registreret her i landet,

c)en statslig eller kommunal institution,

d)et andet her i landet hjemmehørende selskab med begrænset ansvar,

herunder selskaber med vekslende kapital, foreninger, stiftelser og andre

selvejende institutioner, hvis direktørerne og flertallet af

bestyrelsesmedlemmerne har bopæl her i landet, eller

e)et udenlandsk aktieselskab eller anpartsselskab, der har indregistreret

filial i aktieselskabs-registeret, eller et andet udenlandsk selskab med

begrænset ansvar, for så vidt filialbestyrelsen har bopæl her i landet,

2) den danske producents kapitalindsats udgør mindst 25 pct. af de samlede

omkostninger ved filmens produktion,

3) den danske producents andel i filmens indtægter svarer til

kapitalindsatsen og

4) der er et rimeligt forhold mellem den danske og den udenlandske

producents indflydelse på produktionen og mellem indsatsen fra hver side af

arbejdet såvel i kunstnerisk som teknisk henseende.

Stk. 3. Til en co-produceret film kan der ydes støtte efter § 2, stk. 1,

nr. 2 og 4, dog kun i forhold til den danske producents kapitalindsats. Til

sådanne film kan der endvidere ydes støtte efter bestemmelsen i § 2, stk. 1,

nr. 6.

Stk. 4. Ministeren kan undtage fra bestemmelsen i stk. 2, nr. 2, når

særlige omstændigheder taler derfor.

Stk. 5. Kravet om bopæl eller hjemsted m.v. her i landet efter stk. 2

bortfalder i det omfang, De europæiske Fællesskabers regler gør det

nødvendigt.

Kapitel 7

Offentlig filmforevisning

§ 25. Offentlig forevisning af film må kun ske efter tilladelse.

Tilladelse gives af politimesteren på det sted, hvor offentlig forevisning

agtes gennemført, i København af politidirektøren. Tilladelsen giver ret til

offentlig forevisning i politikredsen.

Stk. 2. Tilladelsen gives enten til enkeltforestillinger eller til fast

biografdrift.

Stk. 3. Tilladelsen gives på vilkår af, at indehaveren overholder

bestemmelserne i lov om filmcensur.

Stk. 4. Den af politimesteren, i København politidirektøren, trufne

afgørelse af, om en filmforevisning må anses for offentlig, kan indbringes

for kulturministeren.

Stk. 5. Ministeren kan bestemme, at visse former for offentlig

filmforevisning kræver tilladelse, og fastsætte vilkårene herfor.

§ 26. Personer har ret til at få tilladelse, hvis de:

1) har bopæl her i landet,

2) er myndige og

3) ikke er under konkurs.

Stk. 2. Ansvarlige interessentselskaber og kommanditselskaber har ret til

at få tilladelse, hvis hver enkelt personligt ansvarlig deltager opfylder

betingelserne i stk. 1.

Stk. 3. Aktieselskaber og anpartsselakber, der er registreret her i

landet, har ret til at få tilladelse, når direktørerne og flertallet af

bestyrelsesmedlemmerne opfylder betingelserne i stk. 1. Det samme gælder

andre her i landet hjemmehørende selskaber med begrænset ansvar, herunder

selskaber med vekslende medlemstal eller vekslende kapital, foreninger,

stiftelser og andre selvejende institutioner, hvis direktørerne og flertallet

af bestyrelsesmedlemmerne opfylder betingelserne i stk. 1.

Stk. 4. Kommuner samt statslige og kommunale institutioner har ret til at

få tilladelse.

Stk. 5. Kravet om bopæl eller hjemsted m.v. her i landet, jf. stk. 1-3,

bortfalder i det omfang, De europæiske Fællesskabers regler gør det

nødvendigt.

§ 27. Tilladelse til andre end personer betinges af, at der antages en

leder, som opfylder betingelserne i § 26, stk. 1, jf. stk. 5.

Stk. 2. Der skal gives politimesteren, i København politidirektøren,

meddelelse om, hvem der antages som leder.

§ 28. Tilladelsen bortfalder, hvis betingelserne i § 26, stk. 1-3, jf.

stk. 5, ikke længere er opfyldt.

Stk. 2. Tilladelsen kan tilbagekaldes af politimesteren, i København

politidirektøren, såfremt indehaveren af tilladelsen ikke overholder

bestemmelserne i § 27.

Stk. 3. Tilladelsen kan af kulturministeren for en periode af indtil 5 år

fratages indehaveren, såfremt denne ikke overholder vilkår, som er stillet

efter § 25, stk. 3.

Kapitel 8

Forskellige bestemmelser

§ 29. Kommuner og amtskommuner kan drive virksomhed for filmproduktion og

filmudlejning og kan yde støtte i form af tilskud, lån eller garanti for lån

til filmproduktion, filmudlejning og biografvirksomhed.

Kapitel 9

Straffebestemmelser

§ 30. Overtrædelse af § 22, stk. 3, og § 25, stk. 1, 1. pkt., straffes med

bøde.

Stk. 2. I forskrifter, der udstedes af kulturministeren i medfør af § 22,

stk. 6, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i

forskrifterne.

Stk. 3. For overtrædelser, der begås af aktieselskaber, anpartsselskaber,

andelsselskaber eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant

bødeansvar.

Kapitel 10

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

§ 31. Loven træder i kraft den 1. august 1982.

Stk. 2. Lov om film og biografer, jf. lovbekendtgørelse nr. 517 af 22.

september 1977, som ændret ved lov nr. 585 af 19. december 1980, ophæves.

Stk. 3. Kulturministeren bemyndiges til i finansåret 1982 at anvende 22

mill. kr. til de i loven angivne formål.

§ 32. De i medfør af §§ 13 og 14 i lov nr. 155 af 27. maj 1964 om film og

biografer og de i medfør af §§ 28 og 29 i lov nr. 236 af 7. juni 1972 om film

og biografer tildelte pensioner og understøttelser udredes fortsat af

statskassen.

§ 33. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig

anordning sættes i kraft i Grønland med de afvigelser, som de særlige

grønlandske forhold tilsiger.

§ 34. Forslag til revision af loven fremsættes for Folketinget senest i

folketingsåret 1986-87.

Lov nr. 243 af 8. juni 1983 om ændring af lov om film indeholder følgende

bestemmelse:

§ 1

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. Loven

finder anvendelse på ansættelsessager, hvori ansættelse ikke er foretaget på

tidspunktet for lovens ikrafttræden.

Kulturministeriet, den 19. december 1986

H. P. Clausen

/ C. Kofoed-Enevoldsen

Efter 2. behandling den 28. marts 1989

Kapitel 1

Formål

§ 1. Lovens formål er at fremme filmkunst og filmkultur i Danmark.

Stk. 2. Ved film forstås i denne lov levende billeder af enhver art uanset

optagelses- og forevisningsform, herunder fotografiske film og videogrammer,

bortset fra fjernsynsudsendelser.

Kapitel 2

Det Danske Filminstitut

§ 2. Det Danske Filminstitut har for så vidt angår spillefilm følgende

opgaver:

1) at yde støtte til udarbejdelse af manuskripter til danske film,

2) at yde støtte til produktion af danske spillefilm,

3) i særlige tilfælde at producere eller være medproducent af danske film,

4) at yde hel eller delvis udligning af tab ved produktion af danske film

af kunstnerisk kvalitet,

5) at yde støtte til import, distribution og forevisning af kunstnerisk

værdifulde film og film, der skønnes særligt egnede for børn og unge, og

6) at træffe foranstaltninger, der kan fremme salget af og i øvrigt tjene

til udbredelsen af kendskabet til danske film i udlandet.

Stk. 2. Herudover kan instituttets midler anvendes til følgende formål:

1) støtte til den selvejende institution Det Danske Filmstudie og anden

filmstudievirksomhed,

2) drift af filmværksteder,

3) støtte til indretning eller modernisering af biografer,

4) ydelse af stipendier inden for filmkunstneriske og filmtekniske

områder,

5) støtte til udgivelse af publikationer vedrørende film og

6) støtte til andre aktiviteter til fremme af filmkunst og filmkultur i

Danmark.

§ 3. Det Danske Filminstitut ledes af en bestyrelse bestående af fem

medlemmer, der beskikkes af kulturministeren. Tre medlemmer beskikkes efter

forslag fra repræsentantskabet, jf. § 7, og to medlemmer udpeges af

ministeren. Blandt medlemmerne beskikker ministeren en formand og en

næstformand. Beskikkelserne gælder for fire år. Umiddelbar genbeskikkelse kan

kun ske for een periode. Der skal ved bestyrelsens sammensætning lægges vægt

på, at medlemmerne tilsammen repræsenterer kulturel, mediemæssig og økonomisk

indsigt.

Stk. 2. Medlemmer af bestyrelsen udpeges blandt personer, der ikke er

repræsentanter for eller ansat i eller økonomisk interesserede i virksomheder

for produktion, udlejning eller forevisning af film eller beklæder

filmfaglige tillidsposter. Kulturministeren kan i særlige tilfælde fravige

denne bestemmelse.

Stk. 3. Medlemmer af bestyrelsen kan ikke være medlemmer af

repræsentantskabet eller beklæde de konsulentstillinger, der er nævnt i § 6

og § 17, stk. 3.

Stk. 4. Kulturministeren beskikker to filmfaglige repræsentanter til

bestyrelsen som tilforordnede uden stemmeret. For hver af de tilforordnede

udpeges en suppleant. De tilforordnede beskikkes efter forslag fra de

organisationer, der repræsenterer filmproducenterne, filminstruktørerne,

filmteknikerne, biografindehaverne og filmudlejerne.

§ 4. Bestyrelsen har den overordnede ledelse af Filminstituttets

virksomhed og fordeler de midler, som er til rådighed, på de formål, der er

nævnt i § 2. Bestyrelsen træffer den endelige administrative afgørelse med

hensyn til dispositioner efter § 2.

§ 5. Filminstituttets daglige ledelse forestås af en direktør, som efter

forslag fra bestyrelsen ansættes af kulturministeren.

Stk. 2. Direktøren ansætter instituttets personale bortset fra de

konsulenter, der er nævnt i § 6, samt den børnefilmkonsulent, der er nævnt i

§ 17, stk. 3.

§ 6. Filminstituttets bestyrelse ansætter indtil tre filmkonsulenter.

Konsulenterne må ikke være repræsentanter for eller ansat i eller økonomisk

interesserede i virksomheder for produktion, udlejning eller forevisning af

film.

Stk. 2. Konsulenterne ansættes for indtil tre år. Umiddelbar genansættelse

kan ske for et år ad gangen, maksimalt tre gange. Ved ansættelse af nye

konsulenter skal den nødvendige kontinuitet sikres ved at lade ansættelserne

ske tidsmæssigt forskudt.

Stk. 3. Konsulenterne foretager den endelige kunstneriske vurdering og

afgiver forslag til bestyrelsen om anvendelsen af de midler, som bestyrelsen

stiller til rådighed for de formål, der er nævnt i § 2, stk. 1, nr. 1-3.

Stk. 4. Filminstituttets bestyrelse kan efter bestemmelser fastsat af

kulturministeren yde støtte til halvdelen af omkostningerne til produktion af

spillefilm uden forudgående konsulentbehandling efter stk. 3.

§ 7. Filminstituttets repræsentantskab har til opgave at følge

instituttets virksomhed, fremkomme med forslag til tre medlemmer til

bestyrelsen, jf. § 3, modtage beretning og regnskab fra bestyrelsen og

forelægge disse for kulturministeren med de bemærkninger, det ønsker at

knytte dertil.

Stk. 2. Repræsentantskabet består af indtil tyve medlemmer, som beskikkes

af kulturministeren for fire år efter forslag fra de betydende institutioner,

organisationer og interessegrupper inden for dansk spillefilm.

Repræsentantskabet vælger blandt sine medlemmer en formand og en næstformand.

Medlemmer af repræsentantskabet kan ikke beklæde de konsulentstillinger, der

er nævnt i § 6 og § 17, stk. 3.

§ 8. Kulturministeren fastsætter efter forslag fra henholdsvis bestyrelsen

og repræsentantskabet forretningsordenen for de pågældende organer og efter

forslag fra bestyrelsen nærmere regler for filmkonsulenternes virksomhed.

Kapitel 3

Statens Filmcentral

§ 9. Statens Filmcentrals opgave er at fremme oplysning, uddannelse og

kunstnerisk og kulturel aktivitet ved at producere danske kortfilm og i

øvrigt indkøbe kortfilm og distribuere sådanne til

undervisningsinstitutioner, biblioteker og andre institutioner, foreninger og

enkeltpersoner.

Stk. 2. Filmcentralen fremskaffer information og materiale om kortfilm til

de lånere, der er nævnt i stk. 1, samt udgiver eller støtter udgivelsen af

oplysende materiale.

Stk. 3. Filmcentralen kan efter anmodning yde statslige og kommunale

institutioner samt institutioner, der overvejende drives for offentlige

midler, bistand til produktion af kortfilm.

Stk. 4. Filmcentralen kan i særlige tilfælde distribuere spillefilm,

herunder spillefilm for børn og unge, spillefilm, der er produceret af Det

Danske Filminstitut eller med støtte af dette, samt udenlandske spillefilm,

der er importeret med støtte af Filminstituttet.

§ 10. Statens Filmcentral ledes af en bestyrelse bestående af fem

medlemmer, som beskikkes af kulturministeren. Tre medlemmer beskikkes efter

forslag fra repræsentantskabet, jf. § 14. Eet medlem beskikkes efter forslag

fra Amtsrådsforeningen i Danmark og Kommunernes Landsforening, og eet medlem

udpeges af ministeren. Blandt medlemmerne beskikker ministeren en formand og

en næstformand. Beskikkelserne gælder for fire år. Umiddelbar genbeskikkelse

kan kun ske for een periode. Der skal ved bestyrelsens sammensætning lægges

vægt på, at medlemmerne tilsammen repræsenterer kulturel, mediemæssig og

økonomisk indsigt.

Stk. 2. Medlemmerne af bestyrelsen udpeges blandt personer, der ikke er

repræsentanter for eller ansat i eller økonomisk interesserede i virksomheder

for produktion, udlejning eller forevisning af film eller beklæder

filmfaglige tillidsposter. Kulturministeren kan i særlige tilfælde fravige

denne bestemmelse.

Stk. 3. Medlemmer af bestyrelsen må ikke være medlemmer af

repræsentantskabet eller programredaktionen, jf. § 13, eller beklæde den

konsulentstilling, der er nævnt i § 17, stk. 4.

Stk. 4. Kulturministeren beskikker to filmfaglige repræsentanter til

bestyrelsen som tilforordnede uden stemmeret. For hver af disse tilforordnede

udpeges en suppleant. De filmfaglige repræsentanter beskikkes efter

indstilling fra de organisationer, der repræsenterer filmproducenterne,

filminstruktørerne og filmteknikerne.

§ 11. Bestyrelsen har den overordnede ledelse af Filmcentralens virksomhed

og fordeler de midler, som er til rådighed, på de formål, der er nævnt i § 9,

stk. 1, og træffer den endelige administrative afgørelse om midlernes

anvendelse.

§ 12. Filmcentralens daglige ledelse forestås af en direktør, som efter

forslag fra bestyrelsen ansættes af kulturministeren.

Stk. 2. Direktøren ansætter Filmcentralens personale bortset fra

medlemmerne af programredaktionen, jf. § 13, og børnefilmkonsulenten, jf. §

17, stk. 4.

§ 13. Filmcentralens bestyrelse ansætter indtil tre medlemmer af en

programredaktion. Medlemmerne må ikke være repræsentanter for eller ansat i

eller økonomisk interesserede i virksomheder for produktion, udlejning eller

forevisning af film.

Stk. 2. Programredaktørerne ansættes for indtil tre år. Umiddelbar

genansættelse kan ske for et år ad gangen, maksimalt tre gange. Ved

ansættelse af nye programredaktører skal den nødvendige kontinuitet sikres

ved at lade ansættelserne ske tidsmæssigt forskudt.

Stk. 3. Programredaktionen foretager den endelige kunstneriske vurdering

og afgiver forslag til bestyrelsen om anvendelse af de midler, som

bestyrelsen stiller til rådighed for produktion og indkøb af kortfilm.

§ 14. Filmcentralens repræsentantskab har til opgave at følge

Filmcentralens virksomhed, fremkomme med forslag til tre medlemmer af

bestyrelsen, jf. § 10, modtage beretning og regnskab fra bestyrelsen og

forelægge disse for kulturministeren med de bemærkninger, det ønsker at

knytte dertil.

Stk. 2. Repræsentantskabet består af indtil tyve medlemmer, som beskikkes

af kulturministeren for fire år efter forslag fra de betydende brugergrupper,

forskningsorganisationer samt organisationer og interessegrupper inden for

dansk kortfilm. Repræsentantskabet vælger blandt sine medlemmer en formand og

en næstformand. Medlemmer af repræsentantskabet kan ikke være medlemmer af

den programredaktion, der er nævnt i § 13, eller beklæde den

konsulentstilling, der er nævnt i § 17, stk. 4.

§ 15. Kulturministeren fastsætter efter forslag fra henholdsvis

bestyrelsen og repræsentantskabet forretningsorden for de pågældende organer

og efter forslag fra bestyrelsen nærmere regler for programredaktionens

virksomhed.

Kapitel 4

Film for børn og unge

§ 16. Af de midler, som Det Danske Filminstituts bestyrelse efter § 2,

stk. 1, nr. 2, 3 og 5, afsætter til produktion, import, distribution og

forevisning af spillefilm, og af de midler, som Statens Filmcentrals

bestyrelse efter § 9, stk. 1, afsætter til produktion og indkøb af kortfilm,

afsættes mindst 25 pct. til film for børn og unge. Såfremt der ikke

fremkommer et tilstrækkeligt antal egnede projekter hertil, kan de ledige

midler anvendes til Filminstituttets og Filmcentralens øvrige formål.

§ 17. Bestyrelserne for Filminstituttet og for Filmcentralen ansætter hver

en børnefilmkonsulent, der ikke må være repræsentant for eller ansat i eller

økonomisk interesseret i virksomheder for produktion, udlejning eller

forevisning af film.

Stk. 2. Konsulenterne ansættes for indtil tre år. Umiddelbar genansættelse

kan ske for et år ad gangen, maksimalt tre gange.

Stk. 3. For så vidt angår spillefilm for børn og unge foretager

børnefilmkonsulenten den endelige kunstneriske vurdering og afgiver forslag

til bestyrelsen for Filminstituttet om anvendelsen af de midler, der er nævnt

i § 16. For så vidt angår midler til filmproduktion afgives forslag efter

drøftelse med de konsulenter, der er nævnt i § 6.

Stk. 4. For så vidt angår kortfilm for børn og unge foretager

børnefilmkonsulenten den endelige kunstneriske vurdering og afgiver efter

drøftelse med den programredaktion, der er nævnt i § 13, forslag til

bestyrelsen for Statens Filmcentral om anvendelsen af de midler, der er nævnt

i § 16.

Stk. 5. Børnefilmkonsulenterne virker i øvrigt som initiativtagende på

børnefilmområdet.

§ 18. Kulturministeren fastsætter nærmere regler for

børnefilmkonsulenternes virksomhed efter forslag fra bestyrelserne for

Filminstituttet og Filmcentralen.

Kapitel 5

Det Danske Filmmuseum

§ 19. Det Danske Filmmuseum har til opgave at sikre bevarelsen af film,

filmbilleder og andet materiale vedrørende film, at indsamle og udlåne film-

og tv-litteratur og at udbrede kendskabet til filmens historie, bl.a. ved

forevisning af film.

Stk. 2. Museet ledes af en direktør, som ansættes af kulturministeren.

§ 20. Af enhver dansk film, der forevises offentligt, skal producenten på

begæring aflevere en ubrugt kopi til Filmmuseet og et fuldstændigt sæt af de

til reklamebrug fremstillede billeder fra filmen. Såfremt der efter denne lov

er ydet støtte til filmens produktion, skal afleveringen ske vederlagsfrit.

Stk. 2. To år efter en dansk films første offentlige forevisning i Danmark

skal producenten vederlagsfrit deponere en god brugt kopi af filmen på

museet.

Stk. 3. Negativer til danske film, der har været forevist offentligt, og

negativer til de til reklamebrug fremstillede billeder fra film må ikke

tilintetgøres, forinden de vederlagsfrit har været tilbudt museet og dette

har erklæret ikke at ville overtage dem.

Stk. 4. Reglerne i stk. 1 og 3 finder tilsvarende anvendelse på danske

film, der ikke har været forevist offentligt, men som har været sat i

distribution med henblik på at nå ud til bredere kredse.

Stk. 5. Af enhver dansk film, der distribueres og sælges i Danmark i

videokassetteform i over 50 eksemplarer, skal der mod godtgørelse afleveres

en ubrugt kopi til museet.

Stk. 6. Kopierne, billederne og negativerne må ikke udnyttes

forretningsmæssigt af museet.

Stk. 7. Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om afleverings-,

deponerings- og tilbudspligten, herunder om undtagelse fra disse pligter.

Kapitel 6

Danske og koproducerede film

§ 21. Ved en dansk film forstås i denne lov en film, der har dansk

producent. Endvidere skal filmen være indspillet på dansk eller rumme en

særlig kunstnerisk eller teknisk indsats, som medvirker til fremme af

filmkunst og filmkultur i Danmark.

Stk. 2. Ved en dansk producent forstås

1) en person, der har dansk statsborgerskab eller har bopæl her i landet,

2) et aktieselskab eller anpartsselskab, der er registreret her i landet,

3) en statslig eller kommunal institution,

4) et andet her i landet hjemmehørende selskab med begrænset ansvar,

herunder fonde og foreninger, hvis direktørerne og flertallet af

bestyrelsesmedlemmerne har dansk statsborgerskab eller har bopæl her i

landet, eller

5) et udenlandsk aktieselskab eller anpartsselskab, der har indregistreret

filial i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, eller et andet udenlandsk selskab

med begrænset ansvar, for så vidt filialbestyreren har dansk statsborgerskab

eller har bopæl her i landet.

Stk. 3. En film, der er optaget ved samarbejde med en eller flere

udenlandske producenter og mindst een dansk producent (koproduktion), kan

betragtes som dansk under forudsætning af, at der er et rimeligt forhold

mellem den danske og den udenlandske økonomiske indsats og indflydelse på

produktionen og mellem indsatsen fra hver side af arbejdet i kunstnerisk

eller i teknisk henseende.

Stk. 4. Kravet om bopæl, statsborgerskab, hjemsted m.v. her i landet efter

stk. 2 finder ikke anvendelse, såfremt internationale aftaler, herunder

Traktaten om Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Overenskomsten om

Fællesnordisk Arbejdsmarked, gør det nødvendigt.

Kapitel 7

Den Danske Filmskole

§ 22. Den Danske Filmskole varetager kunstnerisk og teknisk uddannelse til

film-, tv- og videoproduktion.

Stk. 2. Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om Den Danske

Filmskoles virksomhed.

Kapitel 8

Forskellige bestemmelser

§ 23. Kommuner og amtskommuner kan drive virksomhed for filmproduktion,

filmforevisning og filmudlejning og kan yde støtte i form af tilskud, lån

eller garanti for lån til filmproduktion, filmudlejning og biografvirksomhed.

Kapitel 9

Straffebestemmelser

§ 24. Overtrædelse af § 20 straffes med bøde.

Stk. 2. I forskrifter, der udstedes af kulturministeren i medfør af § 20,

stk. 7, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i

forskrifterne.

Stk. 3. For overtrædelser, der begås af aktieselskaber, anpartsselskaber,

andelsselskaber eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant

bødeansvar.

Stk. 4. Er overtrædelsen begået af en kommune eller et kommunalt

fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan der pålægges kommunen

eller det kommunale fællesskab bødeansvar.

Kapitel 10

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

§ 25. Loven træder i kraft den 1. maj 1989.

Stk. 2. Lov om film, jf. lovbekendtgørelse nr. 997 af 19. december 1986,

ophæves.

Stk. 3. Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om

beskikkelsesperioders udløb i forbindelse med ikrafttrædelsen af denne lov.

§ 26. I forbindelse med omlægningen af støtten til produkton af danske

spillefilm fra udlån til tilskud, jf. § 2, stk. 1, nr. 2, omlægges også

tidligere udbetalte statslån til tilskud.

§ 27. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter