1988 LSF 41 FORSLAG TIL FILMLOV
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Kapitel 1
Formål
§ 1. Lovens formål er at fremme filmkunst og filmkultur i Danmark.
Stk. 2. Ved film forstås i denne lov levende billeder af enhver art uanset
optagelses- og forevisningsform, herunder fotografiske film og videogrammer,
bortset fra fjernsynsudsendelser.
Kapitel 2
Det Danske Filminstitut
§ 2. Det Danske Filminstitut har for så vidt angår spillefilm følgende
opgaver:
1) at yde støtte til udarbejdelse af manuskripter til danske film,
2) at yde støtte til produktion af danske spillefilm,
3) i særlige tilfælde at producere eller være medproducent af danske film,
4) at yde hel eller delvis udligning af tab ved produktion af danske film
af kunstnerisk kvalitet,
5) at yde støtte til import, distribution og forevisning af kunstnerisk
værdifulde film og film, der skønnes særligt egnede for børn og unge, og
6) at træffe foranstaltninger, der kan fremme salget af og i øvrigt tjene
til udbredelsen af kendskabet til danske film i udlandet.
Stk. 2. Herudover kan instituttets midler anvendes til følgende formål:
1) støtte til den selvejende institution Det Danske Filmstudie og anden
filmstudievirksomhed,
2) drift af filmværksteder,
3) støtte til indretning eller modernisering af biografer,
4) ydelse af stipendier inden for filmkunstneriske og filmtekniske
områder,
5) støtte til udgivelse af publikationer vedrørende film og
6) støtte til andre aktiviteter til fremme af filmkunst og filmkultur i
Danmark.
§ 3. Det Danske Filminstitut ledes af en bestyrelse bestående af fem
Læs alt
medlemmer, der beskikkes af kulturministeren. Tre medlemmer beskikkes efter
forslag fra repræsentantskabet, jf. § 7, og to medlemmer udpeges af
ministeren. Blandt medlemmerne beskikker ministeren en formand og en
næstformand. Beskikkelserne gælder for fire år. Umiddelbar genbeskikkelse kan
kun ske for een periode. Der skal ved bestyrelsens sammensætning lægges vægt
på, at medlemmerne tilsammen repræsenterer kulturel, mediemæssig og økonomisk
indsigt.
Stk. 2. Medlemmer af bestyrelsen udpeges blandt personer, der ikke er
repræsentanter for eller ansat i eller økonomisk interesseret i virksomheder
for produktion, udlejning eller forevisning af film eller beklæder
filmfaglige tillidsposter. Kulturministeren kan i særlige tilfælde fravige
denne bestemmelse.
Stk. 3. Medlemmer af bestyrelsen kan ikke være medlemmer af
repræsentantskabet eller beklæde de konsulentstillinger, der er nævnt i § 6
og § 17, stk. 3.
Stk. 4. Kulturministeren beskikker to filmfaglige repræsentanter til
bestyrelsen som tilforordnede uden stemmeret. For hver af de tilforordnede
udpeges en suppleant. De tilforordnede beskikkes efter forslag fra de
organisationer, der repræsenterer filmproducenterne, filminstruktørerne,
filmteknikerne, biografindehaverne og filmudlejerne.
§ 4. Bestyrelsen har den overordnede ledelse af Filminstituttets
virksomhed og fordeler de midler, som er til rådighed, på de formål, der er
nævnt i § 2. Bestyrelsen træffer den endelige administrative afgørelse med
hensyn til dispositioner efter § 2.
§ 5. Filminstituttets daglige ledelse forestås af en direktør, som efter
forslag fra bestyrelsen ansættes af kulturministeren.
Stk. 2. Direktøren ansætter instituttets personale bortset fra de
konsulenter, der er nævnt i § 6, samt den børnefilmkonsulent, der er nævnt i
§ 17, stk. 3.
§ 6. Filminstituttets bestyrelse ansætter indtil tre filmkonsulenter.
Konsulenterne må ikke være repræsentanter for eller ansat i eller økonomisk
interesseret i virksomheder for produktion, udlejning eller forevisning af
film.
Stk. 2. Konsulenterne ansættes for indtil tre år. Umiddelbar genansættelse
kan ske for et år ad gangen, maksimalt tre gange. Ved ansættelse af nye
konsulenter skal den nødvendige kontinuitet sikres ved at lade ansættelserne
ske tidsmæssigt forskudt.
Stk. 3. Konsulenterne foretager den endelige kunstneriske vurdering og
afgiver forslag til bestyrelsen om anvendelsen af de midler, som bestyrelsen
stiller til rådighed for de formål, der er nævnt i § 2, stk. 1, nr. 1-3.
Stk. 4. Filminstituttets bestyrelse kan efter bestemmelser fastsat af
kulturministeren yde støtte til halvdelen af omkostningerne til produktion af
spillefilm uden forudgående konsulentbehandling efter stk. 3.
§ 7. Filminstituttets repræsentantskab har til opgave at følge
instituttets virksomhed, fremkomme med forslag til tre medlemmer til
bestyrelsen, jf. § 3, modtage beretning og regnskab fra bestyrelsen og
forelægge disse for kulturministeren med de bemærkninger, det ønsker at
knytte dertil.
Stk. 2. Repræsentantskabet består af indtil tyve medlemmer, som beskikkes
af kulturministeren for fire år efter forslag fra de betydende institutioner,
organisationer og interessegrupper inden for dansk spillefilm.
Repræsentantskabet vælger blandt sine medlemmer en formand og en næstformand.
Medlemmer af repræsentantskabet kan ikke beklæde de konsulentstillinger, der
er nævnt i § 6 og § 17, stk. 3.
§ 8. Kulturministeren fastsætter efter forslag fra henholdsvis bestyrelsen
og repræsentantskabet forretningsordenen for de pågældende organer og efter
forslag fra bestyrelsen nærmere regler for filmkonsulenternes virksomhed.
Kapitel 3
Statens Filmcentral
§ 9. Statens Filmcentrals opgave er at fremme oplysning, uddannelse og
kunstnerisk og kulturel aktivitet ved at producere danske kortfilm og i
øvrigt indkøbe kortfilm og distribuere sådanne til
undervisningsinstitutioner, biblioteker og andre institutioner, foreninger og
enkeltpersoner.
Stk. 2. Filmcentralen fremskaffer information og materiale om kortfilm til
de lånere, der er nævnt i stk. 1, samt udgiver eller støtter udgivelsen af
oplysende materiale.
Stk. 3. Filmcentralen kan efter anmodning yde statslige og kommunale
institutioner samt institutioner, der overvejende drives for offentlige
midler, bistand til produktion af kortfilm.
Stk. 4. Filmcentralen kan i særlige tilfælde distribuere spillefilm,
herunder spillefilm for børn og unge, spillefilm, der er produceret af Det
Danske Filminstitut eller med støtte af dette, samt udenlandske spillefilm,
der er importeret med støtte af Filminstituttet.
§ 10. Statens Filmcentral ledes af en bestyrelse bestående af fem
medlemmer, som beskikkes af kulturministeren. Tre medlemmer beskikkes efter
forslag fra repræsentantskabet, jf. § 14. Eet medlem beskikkes efter forslag
fra Amtsrådsforeningen i Danmark og Kommunernes Landsforening, og eet medlem
udpeges af ministeren. Blandt medlemmerne beskikker ministeren en formand og
en næstformand. Beskikkelserne gælder for fire år. Umiddelbar genbeskikkelse
kan kun ske for een periode. Der skal ved bestyrelsens sammensætning lægges
vægt på, at medlemmerne tilsammen repræsenterer kulturel, mediemæssig og
økonomisk indsigt.
Stk. 2. Medlemmerne af bestyrelsen udpeges blandt personer, der ikke er
repræsentanter for eller ansat i eller økonomisk interesseret i virksomheder
for produktion, udlejning eller forevisning af film eller beklæder
filmfaglige tillidsposter. Kulturministeren kan i særlige tilfælde fravige
denne bestemmelse.
Stk. 3. Medlemmer af bestyrelsen må ikke være medlemmer af
repræsentantskabet eller programredaktionen, jf. § 13, eller beklæde den
konsulentstilling, der er nævnt i § 17, stk. 4.
Stk. 4. Kulturministeren beskikker to filmfaglige repræsentanter til
bestyrelsen som tilforordnede uden stemmeret. For hver af disse tilforordnede
udpeges en suppleant. De filmfaglige repræsentanter beskikkes efter
indstilling fra de organisationer, der repræsenterer filmproducenterne,
filminstruktørerne og filmteknikerne.
§ 11. Bestyrelsen har den overordnede ledelse af Filmcentralens virksomhed
og fordeler de midler, som er til rådighed, på de formål, der er nævnt i § 9,
stk. 1, og træffer den endelige administrative afgørelse om midlernes
anvendelse.
§ 12. Filmcentralens daglige ledelse forestås af en direktør, som efter
forslag fra bestyrelsen ansættes af kulturministeren.
Stk. 2. Direktøren ansætter Filmcentralens personale bortset fra
medlemmerne af programredaktionen, jf. § 13, og børnefilmkonsulenten, jf. §
17, stk. 4.
§ 13. Filmcentralens bestyrelse ansætter indtil tre medlemmer af en
programredaktion. Medlemmerne må ikke være repræsentanter for eller ansat i
eller økonomisk interesseret i virksomheder for produktion, udlejning eller
forevisning af film.
Stk. 2. Programredaktørerne ansættes for indtil tre år. Umiddelbar
genansættelse kan ske for et år ad gangen, maksimalt tre gange. Ved
ansættelse af nye programredaktører skal den nødvendige kontinuitet sikres
ved at lade ansættelserne ske tidsmæssigt forskudt.
Stk. 3. Programredaktionen foretager den endelige kunstneriske vurdering
og afgiver forslag til bestyrelsen om anvendelse af de midler, som
bestyrelsen stiller til rådighed for produktion og indkøb af kortfilm.
§ 14. Filmcentralens repræsentantskab har til opgave at følge
Filmcentralens virksomhed, fremkomme med forslag til tre medlemmer af
bestyrelsen, jf. § 10, modtage beretning og regnskab fra bestyrelsen og
forelægge disse for kulturministeren med de bemærkninger, det ønsker at
knytte dertil.
Stk. 2. Repræsentantskabet består af indtil tyve medlemmer, som beskikkes
af kulturministeren for fire år efter forslag fra de betydende brugergrupper,
forskningsorganisationer samt organisationer og interessegrupper inden for
dansk kortfilm. Repræsentantskabet vælger blandt sine medlemmer en formand og
en næstformand. Medlemmer af repræsentantskabet kan ikke være medlemmer af
den programredaktion, der er nævnt i § 13, eller beklæde den
konsulentstilling, der er nævnt i § 17, stk. 4.
§ 15. Kulturministeren fastsætter efter forslag fra henholdsvis
bestyrelsen og repræsentantskabet forretningsorden for de pågældende organer
og efter forslag fra bestyrelsen nærmere regler for programredaktionens
virksomhed.
Kapitel 4
Film for børn og unge
§ 16. Af de midler, som Det Danske Filminstituts bestyrelse efter § 2,
stk. 1, nr. 2, 3 og 5, afsætter til produktion, import, distribution og
forevisning af spillefilm, og af de midler, som Statens Filmcentrals
bestyrelse efter § 9, stk. 1, afsætter til produktion og indkøb af kortfilm,
afsættes mindst 25 pct. til film for børn og unge. Såfremt der ikke
fremkommer et tilstrækkeligt antal egnede projekter hertil, kan de ledige
midler anvendes til Filminstituttets og Filmcentralens øvrige formål.
§ 17. Bestyrelserne for Filminstituttet og for Filmcentralen ansætter hver
en børnefilmkonsulent, der ikke må være repræsentant for eller ansat i eller
økonomisk interesseret i virksomheder for produktion, udlejning eller
forevisning af film.
Stk. 2. Konsulenterne ansættes for indtil tre år. Umiddelbar genansættelse
kan ske for et år ad gangen, maksimalt tre gange.
Stk. 3. For så vidt angår spillefilm for børn og unge foretager
børnefilmkonsulenten den endelige kunstneriske vurdering og afgiver forslag
til bestyrelsen for Filminstituttet om anvendelsen af de midler, der er nævnt
i § 16. For så vidt angår midler til filmproduktion afgives forslag efter
drøftelse med de konsulenter, der er nævnt i § 6.
Stk. 4. For så vidt angår kortfilm for børn og unge foretager
børnefilmkonsulenten den endelige kunstneriske vurdering og afgiver efter
drøftelse med den programredaktion, der er nævnt i § 13, forslag til
bestyrelsen for Statens Filmcentral om anvendelsen af de midler, der er nævnt
i § 16.
Stk. 5. Børnefilmkonsulenterne virker i øvrigt som initiativtagende på
børnefilmområdet.
§ 18. Kulturministeren fastsætter nærmere regler for
børnefilmkonsulenternes virksomhed efter forslag fra bestyrelserne for
Filminstituttet og Filmcentralen.
Kapitel 5
Det Danske Filmmuseum
§ 19. Det Danske Filmmuseum har til opgave at sikre bevarelsen af film,
filmbilleder og andet materiale vedrørende film, at indsamle og udlåne film-
og tv-litteratur og at udbrede kendskabet til filmens historie, bl.a. ved
forevisning af film.
Stk. 2. Museet ledes af en direktør, som ansættes af kulturministeren.
§ 20. Af enhver dansk film, der forevises offentligt, skal producenten på
begæring aflevere en ubrugt kopi til Filmmuseet og et fuldstændigt sæt af de
til reklamebrug fremstillede billeder fra filmen. Såfremt der efter denne lov
er ydet støtte til filmens produktion, skal afleveringen ske vederlagsfrit.
Stk. 2. To år efter en dansk films første offentlige forevisning i Danmark
skal producenten vederlagsfrit deponere en god brugt kopi af filmen på
museet.
Stk. 3. Negativer til danske film, der har været forevist offentligt, og
negativer til de til reklamebrug fremstillede billeder fra film må ikke
tilintetgøres, forinden de vederlagsfrit har været tilbudt museet og dette
har erklæret ikke at ville overtage dem.
Stk. 4. Reglerne i stk. 1 og 3 finder tilsvarende anvendelse på danske
film, der ikke har været forevist offentligt, men som har været sat i
distribution med henblik på at nå ud til bredere kredse.
Stk. 5. Af enhver dansk film, der distribueres og sælges i Danmark i
videokassetteform i over 50 eksemplarer, skal der mod godtgørelse afleveres
en ubrugt kopi til museet.
Stk. 6. Kopierne, billederne og negativerne må ikke udnyttes
forretningsmæssigt af museet.
Stk. 7. Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om afleverings-,
deponerings- og tilbudspligten, herunder om undtagelse fra disse pligter.
Kapitel 6
Danske og koproducerede film
§ 21. Ved en dansk film forstås i denne lov en film, der har dansk
producent. Endvidere skal filmen være indspillet på dansk eller rumme en
særlig kunstnerisk eller teknisk indsats, som medvirker til fremme af
filmkunst og filmkultur i Danmark.
Stk. 2. Ved en dansk producent forstås
1) en person, der har dansk statsborgerskab eller har bopæl her i landet,
2) et aktieselskab eller anpartsselskab, der er registreret her i landet,
3) en statslig eller kommunal institution,
4) et andet her i landet hjemmehørende selskab med begrænset ansvar,
herunder fonde og foreninger, hvis direktørerne og flertallet af
bestyrelsesmedlemmerne har dansk statsborgerskab eller har bopæl her i
landet, eller
5) et udenlandsk aktieselskab eller anpartsselskab, der har indregistreret
filial hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, eller et andet udenlandsk selskab
med begrænset ansvar, for så vidt filialbestyreren har dansk statsborgerskab
eller har bopæl her i landet.
Stk. 3. En film, der er optaget ved samarbejde med en eller flere
udenlandske producenter og mindst een dansk producent (koproduktion), kan
betragtes som dansk under forudsætning af, at der er et rimeligt forhold
mellem den danske og den udenlandske økonomiske indsats og indflydelse på
produktionen og mellem indsatsen fra hver side af arbejdet i kunstnerisk
eller i teknisk henseende.
Stk. 4. Kravet om bopæl, statsborgerskab, hjemsted m.v. her i landet efter
stk. 2 finder ikke anvendelse, såfremt internationale aftaler, herunder
Traktaten om Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Overenskomsten om
Fællesnordisk Arbejdsmarked, gør det nødvendigt.
Kapitel 7
Den Danske Filmskole
§ 22. Den Danske Filmskole varetager kunstnerisk og teknisk uddannelse til
film-, tv- og videoproduktion.
Stk. 2. Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om Den Danske
Filmskoles virksomhed.
Kapitel 8
Forskellige bestemmelser
§ 23. Kommuner og amtskommuner kan drive virksomhed for filmproduktion,
filmforevisning og filmudlejning og kan yde støtte i form af tilskud, lån
eller garanti for lån til filmproduktion, filmudlejning og biografvirksomhed.
Kapitel 9
Straffebestemmelser
§ 24. Overtrædelse af § 20 straffes med bøde.
Stk. 2. I forskrifter, der udstedes af kulturministeren i medfør af § 20,
stk. 7, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i
forskrifterne.
Stk. 3. For overtrædelser, der begås af aktieselskaber, anpartsselskaber,
andelsselskaber eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant
bødeansvar.
Stk. 4. Er overtrædelsen begået af en kommune eller et kommunalt
fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan der pålægges kommunen
eller det kommunale fællesskab bødeansvar.
Kapitel 10
Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser
§ 25. Loven træder i kraft den 1. maj 1989.
Stk. 2. Lov om film, jf. lovbekendtgørelse nr. 997 af 19. december 1986,
ophæves.
Stk. 3. Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om
beskikkelsesperioders udløb i forbindelse med ikrafttrædelsen af denne lov.
§ 26. I forbindelse med omlægningen af støtten til produkton af danske
spillefilm fra udlån til tilskud, jf. § 2, stk. 1, nr. 2, omlægges også
tidligere udbetalte statslån til tilskud.
§ 27. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Oprindeligt fremsat forslag
Kapitel 1
Formål
§ 1. Lovens formål er at fremme filmkunst og filmkultur i Danmark.
Stk. 2. Ved film forstås i denne lov levende billeder af enhver art uanset
optagelses- og forevisningsform, herunder fotografiske film og videogrammer,
bortset fra fjernsynsudsendelser.
Kapitel 2
Det Danske Filminstitut
§ 2. Det Danske Filminstitut har, for så vidt angår spillefilm, følgende
opgaver:
1) at yde støtte til udarbejdelse af manuskripter til danske film,
2) at yde lån, garanti for lån eller tilskud til produktion af danske
film,
3) i særlige tilfælde at producere eller være medproducent af danske film,
4) at yde hel eller delvis udligning af tab ved produktion af danske film
af kunstnerisk kvalitet,
5) at yde støtte til import, distribution og forevisning af kunstnerisk
værdifulde film og film, der skønnes særligt egnede for børn og unge, og
6) at træffe foranstaltninger, der kan fremme salget af og i øvrigt tjene
til udbredelsen af kendskabet til danske film i udlandet.
Stk. 2. Herudover kan instituttets midler anvendes til følgende formål:
1) støtte til den selvejende institution Det Danske Filmstudie og anden
filmstudievirksomhed,
2) drift af filmværksteder,
3) støtte til indretning eller modernisering af biografer,
4) ydelse af stipendier inden for filmkunstneriske og filmtekniske
områder,
5) støtte til udgivelse af publikationer vedrørende film og
6) støtte til andre aktiviteter til fremme af filmkunst og filmkultur i
Danmark.
§ 3. Det Danske Filminstitut ledes af en bestyrelse bestående af fem
medlemmer, der beskikkes af kulturministeren. Tre medlemmer beskikkes efter
forslag fra repræsentantskabet, jf. § 7, og to medlemmer udpeges af
ministeren. Blandt medlemmerne beskikker ministeren en formand og en
næstformand. Beskikkelserne gælder for fire år. Umiddelbar genbeskikkelse kan
kun ske for een periode. Der skal ved bestyrelsens sammensætning lægges vægt
på, at medlemmerne tilsammen repræsenterer kulturel, mediemæssig og økonomisk
indsigt.
Stk. 2. Medlemmer af bestyrelsen udpeges blandt personer, der ikke er
repræsentanter for eller ansat i eller økonomisk interesseret i virksomheder
for produktion, udlejning eller forevisning af film eller beklæder
filmfaglige tillidsposter. Kulturministeren kan i særlige tilfælde fravige
denne bestemmelse.
Stk. 3. Medlemmer af bestyrelsen kan ikke være medlem af
repræsentantskabet eller beklæde de konsulentstillinger, der er nævnt i § 6
og § 17, stk. 3.
§ 4. Bestyrelsen har den overordnede ledelse af Filminstituttets
virksomhed og fordeler de midler, som er til rådighed på de formål, der er
nævnt i § 2. Bestyrelsen træffer den endelige administrative afgørelse med
hensyn til dispositioner efter § 2.
§ 5. Filminstituttets daglige ledelse forestås af en direktør, som efter
forslag fra bestyrelsen ansættes af kulturministeren.
Stk. 2. Direktøren ansætter instituttets personale bortset fra de
konsulenter, der er nævnt i § 6, samt den børnefilmkonsulent, der er nævnt i
§ 17, stk. 3.
§ 6. Filminstituttets bestyrelse ansætter indtil tre filmkonsulenter.
Konsulenterne må ikke være repræsentanter for eller ansat i eller økonomisk
interesseret i virksomheder for produktion, udlejning eller forevisning af
film.
Stk. 2. Konsulenterne ansættes for indtil tre år. Umiddelbar genansættelse
kan ske for et år ad gangen, maksimalt tre gange. Ved ansættelse af nye
konsulenter skal den nødvendige kontinuitet sikres ved at lade ansættelserne
ske tidsmæssigt forskudt.
Stk. 3. Konsulenterne foretager den endelige kunstneriske vurdering og
afgiver forslag til bestyrelsen om anvendelsen af de midler, som bestyrelsen
stiller til rådighed for de formål, der er nævnt i § 2, stk. 1, nr. 1-3.
Stk. 4. Filminstituttets bestyrelse kan efter bestemmelser fastsat af
kulturministeren yde støtte til halvdelen af omkostningerne til produktion af
spillefilm uden forudgående konsulentbehandling efter stk. 3.
§ 7. Filminstituttets repræsentantskab har til opgave at følge
instituttets virksomhed, fremkomme med forslag til tre medlemmer til
bestyrelsen, jf. § 3, modtage beretning og regnskab fra bestyrelsen og
forelægge disse for kulturministeren med de bemærkninger, det ønsker at
knytte dertil.
Stk. 2. Repræsentantskabet består af indtil tyve medlemmer, som beskikkes
af kulturministeren for fire år efter forslag fra de betydende institutioner,
organisationer og interessegrupper inden for dansk spillefilm.
Repræsentantskabet vælger blandt sine medlemmer en formand og en næstformand.
Medlemmer af repræsentantskabet kan ikke beklæde de konsulentstillinger, der
er nævnt i § 6 og § 17, stk. 3.
§ 8. Kulturministeren fastsætter efter forslag fra henholdsvis bestyrelsen
og repræsentantskabet forretningsordenen for de pågældende organer og efter
forslag fra bestyrelsen nærmere regler for filmkonsulenternes virksomhed.
Kapitel 3
Statens Filmcentral
§ 9. Statens Filmcentrals opgave er at fremme oplysning, uddannelse og
kunstnerisk og kulturel aktivitet ved at producere danske kortfilm og i
øvrigt indkøbe kortfilm og distribuere sådanne til
undervisningsinstitutioner, biblioteker og andre institutioner, foreninger og
til enkeltpersoner.
Stk. 2. Filmcentralen fremskaffer information og materiale om kortfilm til
de lånere, der er nævnt i stk. 1, samt udgiver eller støtter udgivelsen af
oplysende materiale.
Stk. 3. Filmcentralen kan efter anmodning yde statslige og kommunale
institutioner samt institutioner, der overvejende drives for offentlige
midler, bistand til produktion af kortfilm.
Stk. 4. Filmcentralen kan i særlige tilfælde distribuere spillefilm,
herunder spillefilm for børn og unge, spillefilm, der er produceret af Det
Danske Filminstitut eller med støtte af dette, samt udenlandske spillefilm,
der er importeret med støtte af Filminstituttet.
§ 10. Statens Filmcentral ledes af en bestyrelse bestående af fem
medlemmer, som beskikkes af kulturministeren. Tre medlemmer beskikkes efter
forslag fra repræsentantskabet, jf. § 14. Et medlem beskikkes efter forslag
fra Amtsrådsforeningen i Danmark og Kommunernes Landsforening og et medlem
udpeges af ministeren. Blandt medlemmerne beskikker ministeren en formand og
en næstformand. Beskikkelserne gælder for fire år. Umiddelbar genbeskikkelse
kan kun ske for een periode. Der skal ved bestyrelsens sammensætning lægges
vægt på, at medlemmerne tilsammen repræsenterer kulturel, medimæssig og
økonomisk indsigt.
Stk. 2. Medlemmerne af bestyrelsen udpeges blandt personer, der ikke er
repræsentanter for eller ansat i eller økonomisk interesseret i virksomheder
for produktion, udlejning eller forevisning af film eller beklæder
filmfaglige tillidsposter. Kulturministeren kan i særlige tilfælde fravige
denne bestemmelse.
Stk. 3. Medlemmer af bestyrelsen må ikke være medlem af repræsentantskabet
eller programredaktionen, jf. § 13, eller beklæde den konsulentstilling, der
er nævnt i § 17, stk. 4.
§ 11. Bestyrelsen har den overordnede ledelse af Filmcentralens virksomhed
og fordeler de midler, som er til rådighed på de formål, der er nævnt i § 9,
stk. 1, og træffer den endelige administrative afgørelse om midlernes
anvendelse.
§ 12. Filmcentralens daglige ledelse forestås af en direktør, som efter
forslag fra bestyrelsen ansættes af kulturministeren.
Stk. 2. Direktøren ansætter Filmcentralens personale, bortset fra
medlemmerne af programredaktionen, jf. § 13 og børnefilmkonsulenten, jf. §
17, stk. 4.
§ 13. Filmcentralens bestyrelse ansætter indtil tre medlemmer af en
programredaktion. Medlemmerne må ikke være repræsentanter for eller ansat i
eller økonomisk interesseret i virksomheder for produktion, udlejning eller
forevisning af film.
Stk. 2. Programredaktørerne ansættes for indtil tre år. Umiddelbar
genansættelse kan ske for et år ad gangen, maksimalt tre gange. Ved
ansættelse af nye programredaktører skal den nødvendige kontinuitet sikres
ved at lade ansættelserne ske tidsmæssigt forskudt.
Stk. 3. Programredaktionen foretager den endelige kunstneriske vurdering
og afgiver forslag til bestyrelsen om anvendelse af de midler, som
bestyrelsen stiller til rådighed for produktion og indkøb af kortfilm.
§ 14. Filmcentralens repræsentantskab har til opgave at følge
Filmcentralens virksomhed, fremkomme med forslag til tre medlemmer af
bestyrelsen, jf. § 10, modtage beretning og regnskab fra bestyrelsen og
forelægge disse for kulturministeren med de bemærkninger, det ønsker at
knytte dertil.
Stk. 2. Repræsentantskabet består af indtil tyve medlemmer, som beskikkes
af kulturministeren for fire år efter forslag fra de betydende brugergrupper,
forskningsorganisationer samt organisationer og interessegrupper inden for
dansk kortfilm. Repræsentantskabet vælger blandt sine medlemmer en formand og
en næstformand. Medlemmer af repræsentantskabet kan ikke være medlemmer af
den programredaktion, der er nævnt i § 13, eller beklæde den
konsulentstilling, der er nævnt i § 17, stk. 4.
§ 15. Kulturministeren fastsætter efter forslag fra henholdsvis
bestyrelsen og repræsentantskabet forretningsorden for de pågældende organer
og efter forslag fra bestyrelsen nærmere regler for programredaktionens
virksomhed.
Kapitel 4
Film for børn og unge
§ 16. Af de midler, som Det Danske Filminstituts bestyrelse efter § 2,
stk. 1, nr. 2, 3 og 5, afsætter til produktion, import, distribution og
forevisning af spillefilm, og af de midler, som Statens Filmcentrals
bestyrelse efter § 9, stk. 1, afsætter til produktion og indkøb af kortfilm,
afsættes mindst 25 pct. til film for børn og unge. Såfremt der ikke
fremkommer et tilstrækkeligt antal egnede projekter hertil, kan de ledige
midler anvendes til Filminstituttets og Filmcentralens øvrige formål.
§ 17. Bestyrelserne for Filminstituttet og for Filmcentralen ansætter hver
en børnefilmkonsulent, der ikke må være repræsentant for eller ansat i eller
økonomisk interesseret i virksomheder for produktion, udlejning eller
forevisning af film.
Konsulenterne ansættes for indtil tre år. Umiddelbar genansættelse kan ske
for et år ad gangen, maksimalt tre gange.
Stk. 3. For så vidt angår spillefilm for børn og unge foretager
børnefilmkonsulenten den endelige kunstneriske vurdering og afgiver forslag
til bestyrelsen for Filminstituttet om anvendelsen af de midler, der er nævnt
i § 16. For så vidt angår midler til filmproduktion afgives forslag efter
drøftelse med de konsulenter, der er nævnt i § 6.
Stk. 4. For så vidt angår kortfilm for børn og unge foretager
børnefilmkonsulenten den endelige kunstneriske vurdering og afgiver, efter
drøftelse med den programredaktion, der er nævnt i § 13, forslag til
bestyrelsen for Statens Filmcentral om anvendelsen af de midler, der er nævnt
i § 16.
Stk. 5. Børnefilmkonsulenterne virker i øvrigt som initiativtagende på
børnefilmområdet.
§ 18. Kulturministeren fastsætter nærmere regler for
børnefilmkonsulenternes virksomhed efter forslag fra bestyrelserne for
Filminstituttet og Filmcentralen.
Kapitel 5
Det Danske Filmmuseum
§ 19. Det Danske Filmmuseum har til opgave at sikre bevarelsen af film,
filmbilleder og andet materiale vedrørende film, at indsamle og udlåne film-
og tv-litteratur og at udbrede kendskabet til filmens historie, bl.a. ved
forevisning af film.
Stk. 2. Museet ledes af en direktør, som ansættes af kulturministeren.
§ 20. Af enhver dansk film, der forevises offentligt, skal producenten på
begæring aflevere en ubrugt kopi til Filmmuseet og et fuldstændigt sæt af de
til reklamebrug fremstillede billeder fra filmen. Såfremt der efter denne lov
er ydet støtte til filmens produktion, skal afleveringen ske vederlagsfrit.
Stk. 2. To år efter en dansk films første offentlige forevisning i Danmark
skal producenten vederlagsfrit deponere en god brugt kopi af filmen på
museet.
Stk. 3. Negativer til danske film, der har været forevist offentligt, og
negativer til de til reklamebrug fremstillede billeder fra film, må ikke
tilintetgøres, forinden de vederlagsfrit har været tilbudt museet, og dette
har erklæret ikke at ville overtage dem.
Stk. 4. Reglerne i stk. 1 og 3 finder tilsvarende anvendelse på danske
film, der ikke har været forevist offentligt, men som har været sat i
distribution med henblik på at nå ud til bredere kredse.
Stk. 5. Af enhver dansk film, der distribueres og sælges i Danmark i
video-kassetteform i over 50 eksemplarer, skal der mod godtgørelse afleveres
en ubrugt kopi til museet.
Stk. 6. Kopierne, billederne og negativerne må ikke udnyttes
foretningsmæssigt af museet.
Stk. 7. Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om afleverings-,
deponerings- og tilbudspligten, herunder om undtagelse fra disse pligter.
Kapitel 6
Danske og koproducerede film
§ 21. Ved en dansk film forstås i denne lov en film, der har dansk
producent. Endvidere skal filmen være indspillet på dansk eller rumme en
særlig kunstnerisk eller teknisk indsats, som medvirker til fremme af
filmkunst og filmkultur i Danmark.
Stk. 2. Ved en dansk producent forstås
1) en person, der har dansk statsborgerskab eller har bopæl her i landet,
2) et aktieselskab eller anpartsselskab, der er registreret her i landet,
3) en statslig eller kommunal institution,
4) et andet her i landet hjemmehørende selskab med begrænset ansvar,
herunder fonde og foreninger, hvis direktørerne og flertallet af
bestyrelsesmedlemmerne har dansk statsborgerskab eller har bopæl her i
landet, eller
5) et udenlandsk aktieselskab eller anpartsselskab, der har indregistreret
filial i Aktieselskabs-Registret, eller et andet udenlandsk selskab med
begrænset ansvar, for så vidt filialbestyreren har dansk statsborgerskab
eller har bopæl her i landet.
Stk. 3. En film, der er optaget ved samarbejde med en eller flere
udenlandske producenter og mindst een dansk producent (koproduktion), kan
betragtes som dansk under forudsætning af, at der er et rimeligt forhold
mellem den danske og den udenlandske økonomiske indsats, indflydelse på
produktionen og mellem indsatsen fra hver side af arbejdet i kunstnerisk
eller i teknisk henseende.
Stk. 4. Kravet om bopæl, statsborgerskab, hjemsted m.v. her i landet efter
stk. 2, finder ikke anvendelse, såfremt internationale aftaler, herunder
Traktaten om Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Overenskomsten om
Fællesnordisk Arbejdsmarked, gør det nødvendigt.
Kapitel 7
Den Danske Filmskole
§ 22. Den Danske Filmskole varetager kunstnerisk og teknisk uddannelse til
film-, tv- og videoproduktion.
Stk. 2. Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om Den Danske
Filmskoles virksomhed.
Kapitel 8
Forskellige bestemmelser
§ 23. Kommuner og amtskommuner kan drive virksomhed for filmproduktion,
filmforevisning og filmudlejning og kan yde støtte i form af tilskud, lån
eller garanti for lån til filmproduktion, filmudlejning og biografvirksomhed.
Kapitel 9
Straffebestemmelser
§ 24. Overtrædelse af § 20 straffes med bøde.
Stk. 2. I forskrifter, der udstedes af kulturministeren i medfør af § 20,
stk. 7, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i
forskrifterne.
Stk. 3. For overtrædelser, der begås af aktieselskaber, anpartsselskaber,
andelsselskaber eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant
bødeansvar.
Stk. 4. Er overtrædelsen begået af en kommune eller et kommunalt
fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan der pålægges kommunen
eller det kommunale fællesskab bødeansvar.
Kapitel 10
Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser
§ 25. Loven træder i kraft . . . . . . 1989.
Stk. 2. Lov om film, jf. lovbekendtgørelse nr. 997 af 19. december 1986,
ophæves.
Stk. 3. Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om
beskikkelsesperioders udløb i forbindelse med ikrafttrædelsen af denne lov.
§ 26. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Lovforslaget er, bortset fra mindre redaktionelle ændringer, stort set
identisk med det filmlovforslag (L 30), der blev fremsat for Folketinget i
folketingssamlingen 1987-88 den 7. oktober 1987, og som var til 1. behandling
den 27. oktober 1987 (se Folketingstidende 1987-88, sp. 718-733). Dette
lovforslag var i øvrigt en genfremsættelse af lovforslag nr. 239 af 13. maj
1987.
Inden lovforslag nr. L 30 bortfaldt på grund af udskrivelsen af
Folketingsvalg havde Folketingets kulturudvalg den 7. april 1988 afgivet
betænkning over lovforslaget (se Folketingstidende 1987-88, B, sp. 675).
Den gældende lov om film (lov nr. 306 af 9. juni 1982) blev vedtaget af
Folketinget den 1. juni 1982 og trådte i kraft den 1. august 1982 (se
Folketingstidende 1981-82, 2. samling, sp. 4024-4053, sp. 8549-8574 og sp.
8739-8740).
Baggrunden for lovgivningen var den krise for dansk filmproduktion, som
udvalget vedrørende revision af loven om film og biografer, der var blevet
nedsat af kulturministeren i 1979, havde redegjort for i betænkning nr. 943
af 1982.
Med vedtagelsen af loven fulgte en bevillingsforøgelse med det primære
formål at øge den danske filmproduktion og dermed sikre opretholdelsen af et
produktionsapparat.
Ved lov om ændring af lov om film (lov nr. 243 af 8. juni 1983), der blev
vedtaget af Folketinget den 26. maj 1983 og trådte i kraft den 15. juni 1983
(se Folketingstidende 1982-83, 2. samling, sp. 10185-10212, sp. 11617-11620
og sp. 11882), ændredes §§ 5, 6, 13, 14 og 19 i lov om film af 1982. Disse
bestemmelser vedrører dels ansættelse af filmkonsulenter og programredaktører
dels ansættelse af direktører for institutionerne.
Loven blev med de af ændringsloven følgende ændringer optrykt som
bekendtgørelse nr. 997 af 19. december 1986 (vedlagt som bilag nr. 3).
I 1982-lovens § 34 er indsat en revisionsbestemmelse, hvorefter forslag
til revision af loven skulle fremsættes for Folketinget senest i
Folketingsåret 1986-87.
Med henblik på denne revision af loven indhentede Ministeriet for
Kulturelle Anliggender i foråret 1986 udtalelser fra de berørte
institutioner, Det Danske Filminstitut, Statens Filmcentral og Det Danske
Filmmuseum, om de erfaringer, der var indhøstet under den gældende
lovgivning, og om de forslag og synspunkter, som disse måtte give anledning
til.
I institutionernes svar udtrykkes en overvejende tilfredshed med den
gældende lovgivning for så vidt angår de organisatoriske forhold. Dog
udtrykker både Filminstituttet og Filmcentralen deres skepsis overfor
organiseringen af børnefilmstøtten og anbefaler samstemmende en opløsning af
Børnefilmrådet. Derudover udtrykkes generelt et ønske om øgede bevillinger
til filmområdet med henblik på at muliggøre en højere grad af opfyldelse af
filmlovens mål. Endelig foreslår institutionerne forskellige detailændringer
af lovgivningen.
I juni 1986 afgav Rigsrevisionen en beretning til statsrevisorerne om
statsstøtten til spillefilmproduktion for perioden 1979-83. På baggrund af
undersøgelsen påpeger Rigsrevisionen, at det i lovgivningen forudsatte
produktionsmål på 15-20 film årligt ikke er nået i perioden, hvilket kædes
sammen med iagttagelsen af en særdeles kraftig omkostningsudvikling for
spillefilmproduktion i perioden.
Den statslige støtte pr. solgt biografbillet opgøres af Rigsrevisionen til
at have varieret fra 0 kr. til 939 kr. for periodens i alt 46 spillefilm.
På denne baggrund fandt ministeriet det hensigtsmæssigt at få foretaget en
uafhængig undersøgelse af den offentlige filmstøtteordning, hvad angik
støtten til såvel spillefilm som kortfilm. Man indgik derfor i september 1986
med bistand fra Administrationsdepartementet, og efter at den fornødne
bevilling hertil var tilvejebragt, jf. aktstykke nr. 337 af 16. september
1986, kontrakt med konsulentfirmaet T. Bak-Jensen A/S om gennemførelse af en
sådan undersøgelse. Opgaven lød på en undersøgelse af hensigtsmæssigheden af
de gældende støtteordninger på filmområdet, idet undersøgelsen skulle vedrøre
såvel den statslige (økonomiske) indsats på filmområdet og dennes betydning
for filmbranchen som de organisatoriske og administrative forudsætninger for
at opnå filmlovens formål. Undersøgelsen af den statslige økonomiske indsats
skulle belyse de forhold, der har bevirket, at de bevillingsmæssige
forudsætninger for filmloven med hensyn til antallet af film ikke er blevet
opfyldt.
Ved indgåelsen af kontrakten blev det fundet hensigtsmæssigt at opdele den
anden del af undersøgelsen i to, således at undersøgelsen af de
organisatoriske rammer, dvs. analysen af institutionernes opbygning, blev
udskudt til eventuel senere behandling.
Konsulentfirmaet afgav herefter i februar 1987 sin rapport om den
offentlige filmstøtteordning. Rapporten bygger dels på analyser af regnskaber
og rapporter m.v. dels på interviews med diverse interessenter fra området,
dvs. repræsentanter for institutioner, virksomheder, interesseorganisationer
foruden en række enkeltpersoner. Der er i forbindelse med undersøgelsen
foretaget i alt 88 interviews med 66 personer fra filmområdet, m.v.
Undersøgelsens hovedpunkter er sammenfattet i bilag nr. 2.
Undersøgelsens resultater har været drøftet med Det Danske Filminstitut og
Statens Filmcentral. Ministeriet har i øvrigt i forbindelse med lovrevisionen
modtaget henvendelser bl.a. fra organisationer inden for filmbranchen. Blandt
disse skal særligt fremhæves Filmbranchens Samarbejds- og Ideudvalgs
henvendelser vedrørende oprettelsen af en alternativ procedure for
tildelingen af supplerende statslig støtte til spillefilmproduktion.
Filmbranchens Samarbejds- og Ideudvalg foreslår, at der etableres en ordning,
hvorefter der ydes støtte til spillefilmproduktion under forudsætning af, at
en filmproducent på budgetteringstidspunktet har dækning for 50 pct. af
filmens forventede omkostninger. Herefter skal Filminstituttet efter
forslaget yde de resterende 50 pct. i støtte, dog ikke over et vist maksimum.
Filmprojektet skal opfylde visse kriterier, herunder at det skal have appel
til et bredt biografpublikum, men skal i øvrigt gennemføres uden medvirken af
Filminstituttets konsulenter.
De erfaringer, som er indhøstet siden lovrevisionen i 1982, og de
undersøgelser, der er foretaget af den stedfundne udvikling, efterlader det
indtryk, at det vil være hensigtsmæssigt at gennemføre visse justeringer af
det gældende system.
Den bevillingsforhøjelse til såvel spille- som kortfilmproduktion, der
blev gennemført i forbindelse med revisionen i 1982 havde, som tidligere
nævnt, den baggrund, at man ønskede at skabe grundlag for en produktion af en
sådan størrelse, at man kunne opretholde et dansk produktionsapparat med en
kunstnerisk og teknisk stab af et rimeligt omfang, et distributionsapparat og
et passende antal biografer.
Udviklingen med hensyn til spillefilmproduktionens omfang set i forhold
til den statslige støtte siden lovrevisionen i 1982 er opgjort nedenfor i
tabel 1.
Tabel 1: Støtten til filmproduktion gennem Det Danske Filminstitut (FI) og
antal spillefilmpremierer i perioden 1982-87: Mill. kr. Fi-støtte1)
DR-bidrag2) Antal film
1982 37,5 4,0 7
1983 45,3 4,5 11
1984 48,3 5,5 15
1985 54,4 6,0 10
1986 55,6 6,0 14
1987 55,9 6,5 11
1) I form af lån og garanti for lån, inkl. manuskript- og
projektudviklingsstøtte og Filminstituttets bidrag til koproduktionsfonden
med Danmarks Radio.
2) Danmark Radios bidrag til koproduktionsfonden med Det Danske
Filminstitut. I filmlovudvalgets betænkning fra 1982 var det antaget, at man,
som forudsætning for at kunne bevare en dansk filmproduktionskapacitet, måtte
have en årlig produktion på mellem 15 og 20 spillefilm. Da dette mål generelt
ikke er blevet nået i perioden, fastslog bestyrelsen for Filminstituttet i
1984, at målsætningen med den givne bevilling måtte være at nå en produktion
på 12 film årligt.
Udviklingen i kortfilmproduktionens omfang ved Statens Filmcentral set i
forhold til den statslige bevilling i perioden fra 1982 frem til i dag er
opgjort nedenfor i tabel 2.
Tabel 2: Bevillingen til kortfilmproduktion ved Statens Filmcentral og
antallet af kortfilmproduktioner i perioden 1982-1987:
Mill. kr. SFC1) DR2) LFU3) Antal film4) Heraf uden støtte fra DR og LFU
1982 11,8 0,85 1,6 27 1) 17
1983 10,0 0,85 3,2 22 1) 16
1984 10,3 0,85 3,0 22 1) 14
1985 10,9 0,85 1,6 27 5) 16
1986 10,3 0,95 1,6 16 1) 16
1987 11,0 0,95 1,7 26 6) 19
1) Finanslovsbevilling + tillægsbevilling
2) Danmarks Radios bidrag til koproduktioner med SFC
3) Landscentralen for Undervisningsmidler's bevilling til
kortfilmproduktion
4) Opgjort efter dato for underskrivelse af produktionskontrakt
5) Heri indgår 7 novellefilm (»Ung 85«) produceret i samarbejde
med Filminstituttet og med særlig støtte fra Danmarks Radio.
6) Heri indgår en serie på 10 korte børnefilm produceret i samarbejde med
DR udenfor den almindelige koproduktionspulje. Produktionen af kortfilm har
således, som det fremgår af tabel 2, ikke været konstant. Faldet i 1986
skyldes dog først og fremmest halveringen af Landscentralens tilskud til
filmproduktion.
For så vidt angår filmproduktionens omfang kan det konstateres, at
udviklingen siden lovrevisionen i 1982 i almindelighed har været præget af en
øget ressourceanvendelse i forbindelse med produktionens gennemførelse,
hvilket har været medvirkende til, at de ønskede produktionsmål ikke har
kunnet opnås.
Konsulentfirmaet T. Bak-Jensen A/S peger i den forbindelse på, at
tendensen til budgetoverskridelser medfører, at en stigende del af
omkostningerne ved filmproduktion må dækkes af de private producenter. I
forlængelse heraf foreslår konsulentfirmaet, at planlægningen af
filmprojekterne forbedres. Dette kan efter konsulentfirmaets opfattelse
blandt andet sikres ved, at de private filmproducenter inddrages på det
tidligst mulige tidspunkt i projektudviklingen, hvorved producenten
efterfølgende har bedre mulighed for at gribe ind i produktionsfasen med
nødvendige eller ønskelige justeringer af økonomiske årsager. (Se i øvrigt
bilag nr. 2 til lovforslaget)
Ministeriet finder i den forbindelse, at der vil være behov for at styrke
den økonomiske styring af filmproduktionen ved ændringer af de administrative
forhold på de statslige institutioner.
Da filmproduktion i Danmark er forbundet med stor økonomisk risiko, bygger
lovforslaget for så vidt angår såvel spillefilm- som kortfilmproduktionen på
den forudsætning, at det vil være nødvendigt at opretholde de gældende
støtteordninger for at skabe grundlag for en fortsat udvikling af den danske
filmkunst og filmkultur.
Hensynet til bevarelse af biograferne som spillefilmenes primære
forevisningssted indgår også i disse overvejelser, idet der må lægges vægt på
det forhold, at danske film med bred publikumsappel er af afgørende betydning
for biografernes indtjening.
På spillefilmområdet er det ministeriets opfattelse, at støtteordningen
fortsat må baseres på et samvirke mellem den private filmbranche og det
statslige støtteorgan. Der synes i denne forbindelse at være behov for at
muliggøre nye støtteformer og dermed en tilpasning af støttereglerne efter
den løbende udviklings behov. Lovforslaget tilsigter derfor at skabe grundlag
for en supplerende støtteordning med udgangspunkt i det tidligere omtalte
forslag fra Filmbranchens Samarbejds- og Ideudvalg.
Det forudsættes endvidere, at Filminstituttets bestyrelse ved
fastsættelsen af støttepolitikken kan udforme nærmere retningslinier, f.eks.
for at muliggøre, at en producent får støtte til produktion af et vist antal
film (»sæsonstøtte«). »Sæsonstøtteprincippet« indebærer
blandt andet, at de producenter, der opnår støtte til at producere et vist
antal film, får mulighed for at skabe en kontinuitet i produktionsforløbet,
således at filmene kan fremstille og prioriteres ud fra en
helhedsbetragtning. Herved kan produktionsmiljøets ressourceindsats
optimeres, og der tilvejebringes mulighed for, at produktionsomkostningerne
kan begrænses. Såvel det i 1979 nedsatte filmlovrevisionsudvalg som
konsulentfirmaet T. Bak-Jensen A/S har blandt andet ud fra disse synspunkter
anbefalet, at »sæsonstøtteprincippet« blev afprøvet som et
supplement til de øvrige støtteprincipper.
På kortfilmområdet vil der efter ministeriets opfattelse primært være
behov for at muliggøre en øget indsats fra Statens Filmcentrals side på
videoområdet.
Det tilstræbes at styrke det danske udbud på videoområdet gennem at skabe
øgede økonomiske muligheder for, at Statens Filmcentral bliver i stand til at
udvide sine aktiviteter med hensyn til produktion og indkøb, udlejning og
deponering samt distribution til enkeltpersoner eventuelt gennem
folkebibliotekerne.
Ved bedømmelsen af de fremtidige vilkår for filmproduktionen er det
nødvendigt at tage hensyn til samspillet med udviklingen på tv-området og den
betydning, som denne udvikling har dels for den egentlige filmproduktion og
dels for filmbranchens vilkår i almindelighed. Igangsætningen af TV 2 med
vægt på entrepriseprincippet - i sammenhæng med Danmarks Radio's
entrepriseproduktion - har medført en forøgelse af efterspørgslen efter de
ydelser, som filmbranchen kan levere og derved medvirket til opretholdelsen
af produktionsapparatet og en professionel medarbejderstab.
Udviklingen på tv-området medfører, at der er opstået supplerende
finansieringskilder for den egentlige filmproduktion. Dette forhold vil
således have en gavnlig virkning ved at medvirke til en større åbenhed i
filmmiljøet, således at projekter i højere grad vil kunne gennemføres ad
andre kanaler end de statslige støtteordninger.
Muligheden for koproduktioner på nordisk og europæisk plan må også
formodes at kunne få større betydning i de kommende år. Således kan det
nævnes, at oprettelsen af en europæisk filmfond i Europarådets regi
(»Eurimage«) forventes at få effekt allerede for 1989. Også i
nordisk sammenhæng arbejdes der med planer om oprettelse af en filmfond.
Idet der henvises til bemærkningerne til de enkelte bestemmelser, skal om
forslaget særligt bemærkes:
For så vidt angår bestyrelserne for henholdsvis Filminstituttet og Statens
Filmcentral, foreslås disse sammensat således, at medlemmerne ikke længere
kan udpeges blandt personer, der er repræsentanter for eller ansat i eller
økonomisk interesseret i virksomheder for produktion, udlejning eller
forevisning af film eller beklæder filmfaglige tillidsposter.
Filmjuryen, som ifølge gældende lov § 7 fordeler de midler, der af
bestyrelsen for Filminstituttet afsættes til tabsudligning, foreslås nedlagt,
jf. bemærkningerne til lovforslagets § 2, stk. 1, nr. 4.
Børnefilmrådet, der ifølge gældende lov § 18, stk. 2, består af en af
Filminstituttets filmkonsulenter, et medlem af Filmcentralens
programredaktion og børnefilmkonsulenten, foreslås ligeledes nedlagt.
Samtidig foreslås oprettet en ekstra stilling som børnefilmkonsulent, hvorved
Filminstituttet og Filmcentralen får hver sin børnefilmkonsulent. Herved
søges opnået en styrkelse af området for film for børn og unge.
Børnefilmkonsulenterne har herefter en mere direkte tilknytning til
henholdsvis Filminstituttet og Filmcentralen, jf. bemærkningerne til
lovforslagets § 17.
Lovforslaget indebærer en række tekniske ændringer af kapitlet om danske
og koproducerede film. Forslaget muliggør anvendelse af mere tidssvarende og
fleksible kriterier ved bedømmelsen af en films karakter af dansk samt ved
bedømmelsen af hensigtsmæssigheden af støtte til en koproduceret film. Der er
herved taget hensyn til behovet for en smidiggørelse af administrationen af
bestemmelserne, jf. i øvrigt bemærkningerne til lovforslagets § 21.
I den gældende lov kapitel 7 findes regler om tilladelsessystemet for
offentlig filmforevisning. Foranlediget af Finansministeriets initiativer
vedrørende regelsanering er spørgsmålet om ophævelse af tilladelsessystemet
blevet rejst af Kulturministeriet overfor Justitsministeriet.
Justitsministeriet har efter høring af Politimesterforeningen meddelt, at man
ikke har bemærkninger til en ophævelse af systemet, idet hensynet til
færdselsloven m.v. kan sikres ved en mindre udvidelse af området for
normalpolitivedtægtens § 49.
Det er endvidere ministeriets opfattelse, at hensynet til
ophavsrettigheder og til filmcensurlovgivning kan sikres ad anden vej.
I det foreliggende lovforslag er kapitlet om offentlig filmforevisning
derfor udeladt.
Bestemmelserne vedrørende Det Danske Filmmuseum foreslås ændret, således
at man drager konsekvenserne af, at museets område også vedrører
videogrammer, blandt andet ved indføring af en deponeringsordning for danske
videogrammer.
Den Danske Filmskole, som ifølge gældende lov § 2, stk. 2, indgår som et
af Filminstituttets opgaveområder, foreslås under hensyn til det øgede behov
for medieuddannelser udskilt til en særlig paragraf, jf. bemærkningerne til
lovforslagets § 2, stk. 2 og § 22.
I lys af de indhøstede erfaringer tilsigtes endelig med forslaget en
ændring af kompetenceforholdet mellem ministerium og institutioner.
Den ministerielle kompetence fastholdes ved beskikkelser, udnævnelse af
direktører samt ved fastsættelse af generelle regelsæt, medens følgende
bestemmelser i den gældende lov udgår: § 2, stk. 3 og 4 (godkendelse af
forsøgsordninger m.v.), § 23, stk. 2 og 3 (vedrørende en films karakter af
dansk) og § 24 (vedrørende betingelserne for støtte til en koproduceret
film).
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til Kapitel 1. Formål
Til § 1
Uændret i forhold til gældende lov.
Til kapitel 2. Det Danske Filminstitut
Til § 2
Til stk. 1:
Uændret i forhold til gældende lov, jf. dog bemærkningerne nedenfor til
nr. 4.
Til nr. 4:
Fordelingen af de midler, som bestyrelsen for Filminstituttet afsætter til
tabsudligning, varetages ifølge gældende lov § 7 af en filmjury. Filmjuryen
består af 3 medlemmer, som beskikkes af kulturministeren efter indstilling
fra Filminstituttets bestyrelse. Filmjuryen fungerer i øvrigt som et
uafhængigt organ ved fordelingen af tabsudligningen.
Tabsudligningsordningen og Filmjuryen blev oprettet i 1972 som erstatning
for den indtil da fungerende præmieringsordning, der blev administreret af
Filmrådet. Siden oprettelsen i 1972 af ordningen har de afsatte midler til
tabsudligning imidlertid undergået en forholdsvis stærk reduktion og har
siden lovændringen i 1982 kun udgjort ca. 1 mill. kr. årligt.
På baggrund af denne nedprioritering fra bestyrelsens side af
tabsudligningsordningen i forhold til den egentlige filmproduktionsstøtte
foreslås det, at Filmjuryen nedlægges som et selvstændigt administrativt
organ.
Det foreslås dog samtidig, at bestyrelsens hjemmel til at afsætte midler
til tabsudligning til danske film af kunstnerisk kvalitet bibeholdes under
hensyn til, at tabsudligningsordningen kan have betydning som middel til
anerkendelse af kunstnerisk værdifulde filmproduktioner.
Tabsudligningen foreslås herefter fordelt af bestyrelsen for
Filminstituttet.
Til stk. 2.
I stk. 2 opregnes de af Filminstituttets formål, der ikke er knyttet til
produktion m.v. af spillefilm. Under stk. 2 opregnedes tidligere Den Danske
Filmskole. Ministeriet finder det hensigtsmæssigt, at Filmskolen på linje med
andre uddannelsesinstitutioner under ministeriet kan fungere som en
selvstændig statsinstitution, og det foreslås derfor, at skolen udskilles fra
Filminstituttets område og behandles i en særskilt bestemmelse (se § 22).
Bestemmelserne i nr. 1-5 er identiske med bestemmelserne i gældende lov §
2, stk. 2 nr. 2-6.
Til nr. 6.
Bestemmelsens indhold svarer til gældende lov § 2, stk. 4, men
beslutningskompetencen foreslås, i lys af de indhøstede erfaringer, henlagt
til bestyrelsen.
Til § 3
Bestemmelsen er identisk med gældende lov § 3, for så vidt angår
bestyrelsens størrelse, beskikkelsen af formand og næstformand og
beskikkelsesperiodens længde.
Forslaget indebærer den ændring, at bestyrelsen ikke længere rummer de
såkaldte filmfaglige repræsentanter. Ifølge gældende lov § 3 indgår i
bestyrelsen 2 medlemmer, der beskikkes som filmfaglige repræsentanter efter
indstilling af de organisationer, der udgør den almindelige repræsentation
for filmproducenterne, filminstruktørerne, filmteknikerne, biografindehaverne
og filmudlejerne.
Den gældende ordning har betydet, at man for at undgå habilitetsproblemer
i bestyrelsesarbejdet, til stadighed har måttet inddrage suppleanterne for de
filmfaglige repræsentanter i arbejdet. Denne løbende ændring af bestyrelsens
sammensætning besværliggør arbejdet i bestyrelsen og virker hæmmende på
muligheden for at opnå kontinuitet i bestyrelsens beslutninger. Dette forhold
er også blevet påpeget i T. Bak-Jensen A/S' rapport om den offentlige
filmstøtteordning.
Lovforslaget er således baseret på ønsket om at forbedre vilkårene for
bestyrelsens arbejde og dermed styrke bestyrelsens muligheder for at opfylde
sin opgave.
Ifølge forslaget skal repræsentantskabet for Filminstituttet foreslå tre
medlemmer af bestyrelsen. De to resterende medlemmer foreslås udpeget af
ministeren. Ifølge forslaget skal det for samtlige medlemmer af bestyrelsen
gælde, at de ikke må være repræsentanter for eller ansat i eller økonomisk
interesseret i virksomheder for produktion, udlejning eller forevisning af
film. Derudover foreslås det som en tilføjelse, at medlemmer af bestyrelsen
ikke må beklæde filmfaglige tillidsposter. Dette sidste forslag svarer til
bestemmelser vedrørende andre lignende organer inden for kulturområdet. I
stk. 2 er dog tilføjet en hjemmel for ministeren til at dispensere fra denne
bestemmelse.
Til § 4
Bestemmelsen svarer stort set til gældende lov § 4. Det fastslås således,
at bestyrelsen fortsat har kompetence til at fordele de til Filminstituttets
rådighed værende midler på de formål, der er nævnt i § 2, og at bestyrelsen
træffer den endelige administrative afgørelse med hensyn til dispositionerne
efter § 2.
Med den foreslåede formulering søges imidlertid understreget, at
bestyrelsen har den fulde ledelseskompetence til at fastlægge
Filminstituttets virksomhed.
Behovet for en styrkelse af bestyrelsens funktion er blevet påpeget af
konsulentfirmaet T. Bak-Jensen A/S, bl.a. ud fra ønsket om at opnå
kontinuitet i filmpolitikken med henblik på at styrke muligheden for med en
given bevilling at opnå filmlovens formål. I den forbindelse er det fundet
ønskeligt at forbedre bestyrelsens beslutningsgrundlag ved at oprette en
stilling for en medarbejder med produktionsøkonomisk ekspertise i
sekretariatet, jf. bilag nr. 1.
Endelig skal henvises til forslagets § 6, stk. 4, hvorefter bestyrelsen
bemyndiges til, indenfor en særlig fastsat bevillingsramme, at tildele midler
til filmproduktion uden forudgående vurdering af filmkonsulenterne.
Til § 5
Bestemmelsen svarer til gældende lov § 5 bortset fra, at den nye
bestemmelse ikke indeholder udtrykkelig åremålsansættelse af direktøren. Det
vil således ved fremtidige ansættelser bero på en konkret afgørelse, der
træffes af kulturministeren efter forslag fra bestyrelsen, hvorledes
ansættelsesforholdet nærmere skal udformes. Endvidere er bestemmelsen
forenklet, idet det er præciseret, at ansættelsen sker efter forslag fra
bestyrelsen.
Til § 6
Til stk. 1 og 2:
Uændrede i forhold til gældende lov.
Til stk. 3:
Bestemmelsen foreslås ændret således, at det præciseres, at
filmkonsulenterne foretager den endelig kunstneriske vurdering og afgiver
forslag til bestyrelsen om anvendelsen af midler til filmproduktion m.v. Det
i det tidligere lovforslag (L 30) indeholdte forslag om, at filmkonsulenterne
skulle arbejde kollektivt, er udeladt.
Til stk. 4:
Bestemmelsen er ny. Med forslaget søges tilvejebragt grundlag for at
afprøve alternative former for støtte til filmproduktion. Man er i denne
forbindelse navnlig opmærksom på det forslag, der er fremsat af et bredt
udsnit af filmbranchen vedrørende en særlig støtteordning til fremme af film,
der kan tiltrække et større publikum og derved medvirke til at opretholde
biografernes eksistensgrundlag og biografindtægterne som finansieringskilde.
Ifølge filmbranchens forslag skal den offentlige støtte til
spillefilmproduktionen udgøre 50 pct. af de budgetterede
produktionsomkostninger, dog maksimalt 3,5 mill. kr. pr. film. Støtten
uddeles halvårligt efter ansøgning, der behandles af Filminstituttets
sekretariat efter visse nærmere angivne kriterier. Såfremt bestyrelsen ikke
finder, at der er indkommet kvalificerede ansøgninger kan bevillingen hertil
benyttes til anden produktionsstøtte.
Bestemmelsen tilvejebringer hjemmel for en ordning for ydelsen af en vis
del af den offentlige støtte til spillefilmproduktion, der ikke indebærer
konsulentbedømmelse og -medvirken efter hidtil gældende regler, men som ikke
udelukker, at Filminstituttets bestyrelse/sekretariat efter behov kan søge
bistand - enten internt eller eksternt - ved bedømmelsen af de foreliggende
ansøgninger. Støtten, der foreslås at andrage indtil 15 mill. kr. årligt (jf.
bilag nr. 1), skal ydes i form af garantier for lån i lighed med den gældende
produktionsgarantiordning.
Det er tanken, at ordningen skal animere til investering af øget
privatkapital i overensstemmelse med lovgivningens blandingsøkonomiske
intention. Ordningen indebærer endvidere en fleksibilitet i det offentlige
støttesystem, som kan være ønskelig for at modvirke det gældende systems
risiko for en smagmæssig snæverhed i en given konsulentperiode.
Ved bestemmelsen fastslås den ministerielle kompetence til at fastsætte
nærmere regler for ordningen.
Til § 7
Til stk. 1:
Bestemmelsen er uændret i forhold til gældende lov § 8 bortset fra den
ændring, der følger af repræsentantskabets kompetence til at fremkomme med
forslag til tre medlemmer til bestyrelsen, jf. den foreslåede ændring af § 3.
Til stk. 2:
Uændret i forhold til gældende lov.
Til § 8
Bestemmelsen er uændret i forhold til gældende lov § 9. Fastsættelsen af
forretningsordner for henholdsvis bestyrelsen og repræsentantskabet og af de
nærmere regler for filmkonsulenternes virksomhed foreslås fastholdt som en
ministeriel kompetence.
Til kapitel 3. Statens Filmcentral
Til § 9
Til stk. 1:
I forslaget er tilføjet, at Statens Filmcentral også har til opgave at
distribuere film til enkeltpersoner. Det antages, at der allerede er hjemmel
hertil i den gældende lov, men man har fundet det hensigtsmæssigt at
præcisere denne hjemmel ved nærværende lovforslag. Baggrunden herfor er, at
udviklingen på videoområdet kan gøre spørgsmålet om distribution til
enkeltpersoner mere aktuelt, bl.a. ved at åbne op for distribution af
videogrammer i samarbejde med folkebibliotekerne.
Et sådant initiativ blev anbefalet af et flertal i Mediekommissionen, jf.
Mediekommissionens betænkning om video (betænkning nr. 954 af 1982).
Flertallet i mediekommissionen var således af den opfattelse, at der allerede
da var et stort behov for et dansk supplement på videoområdet, både for så
vidt angår produktion som distribution af videoprogrammer. Dette spørgsmål er
siden i forbindelse med forslag fremsat af SF i folketingsårene 1982-83,
1983-84, 1984-85 og 1985-86 (jf. Folketingstidende 1982/83, 2. samling, sp.
7508-7527; 1983/84, 2. samling, sp. 4304-4316; 1984/85, 1. samling, sp.
3028-3042 og 1985/86, 2. samling, sp. 8327-8339) blevet gjort til genstand
for drøftelser i Folketinget. Ved disse lejligheder blev det fundet
hensigtsmæssigt at tage problemet op i forbindelse med den generelle revision
af filmloven (jf. Folketingstidende 1985/86, 2. samling, sp. 8328).
Spørgsmålet om en afklaring af de rettighedsmæssige problemer i
forbindelse med distribution gennem folkebibliotekerne er under overvejelse i
ministeriet og afventer bl.a. evalueringen af de igangværende forsøg med
udlån af videogrammer på 3 udvalgte biblioteker (Esbjerg, Herning og Herlev).
Til stk. 3:
Bestemmelsen foreslås ændret således, at hovedsigtet - at Statens
Filmcentral fungerer som den statslige rådgiver m.v. på kortfilmområdet -
fastholdes, men at der samtidig åbnes mulighed for, at statslige myndigheder
kan forestå produktion af kortfilm uden nødvendigvis at indhente bistand hos
Filmcentralen. Herved overflødiggøres samtidig den gældende lovs adskillelse
af Filmcentralens forhold til statslige og andre offentlige institutioner.
Til § 10
Ændringen er parallel med ændringen i § 3. Også med hensyn til Statens
Filmcentral kan brancherepræsentationen i bestyrelsen forekomme problematisk.
Til § 11
Ændringen er parallel til ændringen i § 4, og skal også her ses som et
udtryk for ønsket om at understrege bestyrelsens ledelsesfunktion.
Også for så vidt angår Statens Filmcentral foreslås oprettet en stilling
for en medarbejder med produktionsøkonomisk ekspertise for at bedre
bestyrelsens beslutningsgrundlag, jf. bilag nr. 1. Samtidig søges der i
forbindelse med ændringen af Filmcentralens ledelsesstruktur oprettet en
stilling som informationschef ved institutionen, jf. bilag nr. 1.
Til § 12
Ændringen er parallel til ændringen i § 5.
Til § 13
Til stk. 1 og 2:
Uændrede i forhold til gældende lov.
Til stk. 3:
Ændringen er parallel til ændringen af § 6, stk. 3.
Til § 14
Uændret i forhold til gældende lov.
Til § 15
Uændret i forhold til gældende lov.
Til kapitel 4. Film for børn og unge
Til § 16
Bestemmelsen er uændret og svarer til bestemmelsen i gældende lov § 17.
Til § 17
Til stk. 1-2.
Bestemmelserne er uændrede, bortset fra den ændring, der følger af, at der
i forslaget forudsættes oprettet endnu en stilling som børnefilmkonsulent,
således at der herefter er en konsulent ved hver af de to institutioner.
Forslaget følger herved institutionernes påpegning af behovet for at styrke
området for film for børn og unge.
Til stk. 3:
Ifølge gældende lov § 18 nedsætter kulturministeren et Børnefilmråd, som
består af en af filmkonsulenterne ved ved Filminstituttet og et medlem af
programredaktionen ved Filmcentralen. Med de foreslåede ændringer bortfalder
dette råd, og det overlades til børnefilmkonsulenten, for så vidt angår
spillefilmproduktion, at afgive forslag direkte til bestyrelsen for
Filminstituttet om anvendelse af de i § 16 nævnte midler efter drøftelse med
Filminstituttets konsulenter.
Ændringen er begrundet i det forhold, at børnefilmrådet hidtil har haft
vanskeligt ved at fungere på hensigtsmæssig måde, dels på grund af dets
administrative placering mellem to forskelligt arbejdende institutioner og
mellem konsulent og bestyrelse, dels fordi det for medlemmerne af rådet ofte
har været vanskeligt at afsætte den fornødne arbejdskraft til denne opgave
ved siden af opgaverne som henholdsvis filmkonsulent og medlem af
Filmcentralens programredaktion.
For at sikre det bedst mulige beslutningsgrundlag foreslås det, at forslag
om støtte til filmproduktion skal fremsættes overfor bestyrelsen efter
drøftelse med filmkonsulenterne.
Til stk. 4:
Ændringen er parallel til ændringen i stk. 4, idet det dog følger af
Filmcentralens virke og funktionsområde, at børnefilmkonsulentens drøftelser
med programredaktionen vedrører anvendelsen af samtlige midler, der her
afsættes til film for børn og unge.
Til stk. 5:
Bestemmelsen svarer til sidste del af bestemmelsen i gældende lov § 19,
stk. 4, bortset fra den ændring, der følger af, at der ifølge forslaget skal
være to børnefilmkonsulenter.
Til § 18
Bestemmelsen er ændret således, at der nu kun vedrører instrukser for
børnefilmkonsulenter, idet Børnefilmrådet foreslås nedlagt, jf. bemærkningen
til § 17, stk. 3.
Til kapitel 5. Det Danske Filmmuseum
Til § 19
Bestemmelsen svarer til gældende lov § 21, idet det dog er blevet
tilføjet, at Filmmuseet også varetager indsamling og udlån af tv-litteratur.
Tilføjelsen bringer bestemmelsen i overensstemmelse med praksis. Museets
bibliotek er således af Rigsbibliotekarembedet anerkendt som
forskningsbibliotek med speciale i og forpligtelse til at indsamle litteratur
om film og tv.
Til § 20
Til stk. 1:
Bestemmelsen svarer stort set til gældende lov, idet det dog, under hensyn
til den betydelige statslige støtte til dansk producerede film og for at
forbedre Filmmuseets mulighed for at erhverve ubrugte kopier af danske film,
foreslås tilføjet, at kopier af film, der har modtaget produktionsstøtte
efter denne lov, skal afleveres vederlagsfrit.
Til stk. 2-4:
Uændrede i forhold til gældende lov.
Til stk. 5:
Bestemmelsen er ny og tager sigte på at drage konsekvensen af, at museets
område også vedrører videogrammer, jf. § 1. Den foreslåede bestemmelse er af
begrænset karakter.
Videogramspørgsmålet indeholder en række ophavsretlige problemer, hvorfor
iværksættelse af en indsats på dette område bl.a. ikke kan omfatte
udenlandske film.
Til stk. 6 og 7:
Uændrede i forhold til gældende lov.
Til kapitel 6. Danske og koproducerede film
Til § 21
Med den foreslåede bestemmelse tilsigtes en sammenfatning af
bestemmelserne vedrørende de områder, der i gældende lov dækkes af §§ 23 og
24.
Til stk. 1:
Bestemmelsen er ændret i forhold til gældende lov, idet det nu præciseres,
at en dansk film skal have dansk producent. Kriteriet gøres udtrykkeligt i
forslaget under hensyn til sammenhængen med bestemmelsen om koproducerede
film, jf. bemærkningerne til stk. 3 nedenfor.
Den gældende lov § 23 fastsætter endvidere, at en film udover at
skulle være indspillet på dansk også skal være indspillet med overvejende
dansk kunstnerisk og teknisk personale. Samtidig rummer den gældende lov § 23
bestemmelse om, at kulturministeren har den endelige afgørelse af, om en film
kan anses som dansk, og at ministeren endelig kan dispensere fra
bestemmelsens krav.
For det første foreslås det, som led i det generelle ønske om at
uddelegere ansvar for konkrete afgørelser fra ministeriet til
institutionerne, at den ministerielle kompetence vedrørende konkrete
filmprojekters karakter ophæves.
I forlængelse af, at dispensationsmuligheden hermed bortfalder, foreslås
det, at kravet om indspilning på dansk og kravet om kunstnerisk og teknisk
indsats i projektet gøres sideordnet, således at alle kravene ikke
nødvendigvis skal opfyldes samtidig.
Endvidere indebærer forslaget, at der indføres større fleksibilitet med
hensyn til kriterierne for bestyrelsens vurdering af, om et givet projekt
opfylder lovens formålsbestemmelse ved at medvirke til fremme af filmkunst og
filmkultur i Danmark. Antallet af danske medvirkende er således ikke et
afgørende kriterium for, hvorvidt filmen kan karakteriseres som dansk.
Til stk. 2:
Bestemmelsen svarer stort set til gældende lov § 24, stk. 2, pkt. a-e.
Til stk. 3:
Bestemmelsen vedrører støtte til film, der produceres i et samarbejde
mellem danske og udenlandske producenter og erstatter gældende lov § 24 om
koproducerede film.
En bestemmelse vedrørende støtte til koproducerede film har indgået i
filmlovene siden 1972 under henvisning til, at dette område måtte forudses at
blive stadig vigtigere.
Udviklingen på internationalt plan indenfor filmbranchen peger på et øget
behov for koproduktion for at kunne imødegå omkostningsudviklingen og
tendensen til vigende biografmarkeder. Hertil kommer, at internationale
koproduktioner kan få betydning i forbindelse med den stigende
tv-efterspørgsel og vil kunne åbne op for en bredere erfaringsudveksling
mellem landene og dermed bedre mulighed for kunstnerisk udvikling. Denne
udvikling belyses bl.a. af initiativet til oprettelse af en fælles filmfond i
Europarådets regi (»Eurimage«) og af lignende initiativer på
nordisk plan.
Ministeriet har i denne forbindelse fundet det hensigtsmæssigt at udforme
bestemmelsen således, at der skabes større fleksibilitet med hensyn til
kriterierne for bestyrelsens vurdering af, om en given koproduktion opfylder
lovens formålsbestemmelse.
Til stk. 4:
Bestemmelsen er ændret således, at der udtrykkeligt tages højde for
reglerne i den nordiske arbejdsmarkedsoverenskomst og eventuelle øvrige
internationale aftaler foruden for reglerne i EØF-traktaten.
Til kapitel 7. Den Danske Filmskole
Til § 22
Bestemmelsen er ny.
Filmskolen har hidtil været drevet i henhold til den gældende lovs § 2,
stk. 2, som henhørende under Det Danske Filminstitut. Med den nye § 22 er det
imidlertid fundet hensigtsmæssigt at udskille Den danske Filmskole som en
selvstændig institution med ledelsesmæssigt ansvar direkte overfor
Kulturministeriet.
Den Danske Filmskole blev oprettet i 1964. Uddannelsen er i dag
organiseret omkring tre aktiviteter, der omfatter en fireårig grunduddannelse
med normalt i alt ca. 50 elever, en videreuddannelse med 200-250 kursister
pr. år samt seminarvirksomhed, der retter sig mod hele det audiovisuelle
miljø.
Der er i dag et påtrængende behov for en forøget indsats inden for
uddannelse til arbejdet med de elektroniske medier.
Der findes en række uddannelsesinstitutioner, som har til opgave at
uddanne til medierne. Dette gælder navnlig Danmarks Journalisthøjskole. Den
Danske Filmskole, Danmarks Radios personalekursus m.fl.
Behovet for uddannelse til de elektroniske medier vil efter ministeriets
opfattelse kunne dækkes af de allerede eksisterende institutioner, såfremt
disse udbygges, og der sikres den fornødne koordination og fordeling af
opgaverne.
Filmskolen vil få en central placering i den udbygning af
medieuddannelserne, som nødvendigvis må gennemføres i de kommende år, og
ministeriet finder derfor, at der snarest muligt må tages skridt til en
udvidelse af Filmskolens uddannelsestilbud. Det foreslås, at skolens
bevillinger forøges med 2 mill. kr. og 7 årsværk, jf. bilag nr. 1.
Til kapitel 8. Forskellige bestemmelser
Til § 23
Bestemmelsen svarer til gældende lov § 29, idet biografdrift dog tilføjes
som en kommunal kompetence. Denne kompetence fremgår af gældende lov § 26,
stk. 4, som foreslås ophævet som en særskilt bestemmelse i lighed med resten
af afsnittet om biograftilladelser.
Der er tidligere overfor Kulturministeriet blevet rejst spørgsmål om,
hvorvidt den i bestemmelsen angivne hjemmel kunne siges at være underlagt den
almindelige administrative lighedsgrundsætning, således at en kommune f.eks.
ikke kunne vælge at yde støtte til en ud af flere - eller drive virksomhed i
konkurrence med andre - i kommunen beliggende virksomheder indenfor
filmområdet. Ministeriet udtalte i denne forbindelse, at filmlovens
kulturpolitiske formål indebærer, at kommuner på biograf- og filmområdet, som
på andre kulturelle områder, bør kunne yde støtte til bestemte virksomheder
som led i en kommunal kulturpolitik.
Til kapitel 9. Straffebestemmelser
Bestemmelserne er stort set uændret, bortset fra den ændring, der følger
af bortfaldet af biograftilladelsessystemet. Samtidig er der som stk. 4
tilføjet en bestemmelse om kommunalt strafansvar.
Til kapitel 10. Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser
Til § 26
Bestemmelsen fastslår i modsætning til gældende lov, at loven ikke kan
sættes i kraft for Grønland, da filmområdet må betragtes som overgået til det
grønlandske hjemmestyre i lighed med de øvrige kulturelle områder ved
hjemmestyrelovens ikrafttræden i 1979.
Bilag 1
Lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser
(prisniveau januar 1987) 1989 ff.
Til spillefilmproduktion (Det Danske Filminstitut) 15,0
Til videoformål (Statens Filmcentral) 7,2
Til børnefilmkonsulent m.v. 0,8
Til udbygning af Den Danske Filmskole 2,0 25,0
Til bevillingen på 0,8 mill. kr. til oprettelse af en stilling som
børnefilmkonsulent samt økonomisk bistand til Det Danske Filminstitut og
Statens Filmcentral knytter sig 3 årsværk. Stillingerne som økonomisk
medarbejder ved Det Danske Filminstitut og Statens Filmcentral normeres til
lønniveau svarende til lønramme 35. Samtidig oprettes endnu en stilling ved
Statens Filmcentral i lønniveau svarende til lønramme 35 som informationschef
i forbindelse med omlægning af ledelsesstrukturen ved institutionen.
Til bevillingen på 2 mill. kr. til udbygning af Den Danske Filmskole
knytter sig 7 årsværk. Bilag 2
Resume og hovedkonklusioner fra konsulentfirmaet T. Bak-Jensen A/S'
rapport om den offentlige filmstøtteordning Konsulentfirmaets undersøgelse
bygger dels på indsamlede regnskabsoplysninger m.v. fra Det Danske
Filminstitut og Statens Filmcentral (herunder produktionsregnskaber for
filmproduktion i årene 1980-1986), dels på en række interviews, foretaget med
filmområdets interessenter, dvs. personer fra institutioner, organisationer
og virksomheder foruden diverse enkeltpersoner.
Endvidere er inddraget tidligere undersøgelser af filmbranchens forhold,
herunder Rigsrevisionens beretning afgivet den 26. juni 1986 til
statsrevisorerne om en undersøgelse af statsstøtten til spillefilmproduktion
i en 5-årig periode fra 1979-1983.
Følgende er en kort opsummerende gennemgang af hovedkonklusionerne i
rapporten:
1. Af konsulentfirmaets undersøgelse fremgår, at omkostningerne ved
filmproduktion i Danmark er steget kraftigt i perioden 1980-1986. Stigningen
har været stærkest for spillefilmproduktion, hvor stigningen i perioden har
været på gennemsnitlig 20 pct. pr. år målt i faste priser. Denne
omkostningsstigning kan således ikke henføres til generelle prisstigninger,
men skyldes et stadigt stigende ressourceforbrug og i særlig grad stigende
lønudgifter. Omkostningsstigningen medfører, at man ikke har nået det
kvantitative produktionsmål, som blev sat ved bevillingsforøgelsen i 1982, og
at der med uændret bevillingsniveau produceres stadig færre film.
I den samme periode kan der iagttages et stadigt fald i tilskuertallet til
spillefilm i biograferne. Dette medfører, at en spillefilmproduktion næppe
vil kunne opretholdes uden offentlig støtte. Ud af biografernenes samlede
omsætning tegner danske film sig i dag for op imod 20 pct. Denne omsætning er
imidlertid særdeles vigtig for producenterne af danske spillefilm, idet ca.
65-70 pct. af producenternes mulige indspilningsindtægter kommer fra det
danske biografled.
Endvidere er der i den undersøgte periode foregået en meget kraftig
udvikling på videomarkedet, idet såvel antallet af videovisnings-muligheder
som antallet af film på video, herunder danske film, er steget stærkt.
Antallet af seere til danske film på dette marked udgjorde i 1984 ca. 7,5
mill., hvor der til sammenligning blev solgt 2,7 mill. biografbilletter til
danske film.
Udviklingen på videomarkedet understreger, at det samlede antal tilskuere
til danske spillefilm er stærkt stigende. Videoudviklingen sammenholdt med
den hastige teknologiske udvikling inden for elektroniske visningsmuligheder
af film peger på, at der formentlig endnu er et uudnyttet indtægtspotentiale
for spillefilm.
Blandt de kortfilm, der produceres i dag, er der et stort antal, som
produceres uden offentlig støtte. Det må imidlertid slås fast, at kortfilm af
visse typer ikke vil kunne eksistere uden statsstøtte.
TV 2-udviklingen må, under hensyn til det entrepriseprincip, som skal
anvendes for en væsentlig del af egenproduktionen, antages at medføre en
betydelig forøgelse af efterspørgslen efter tjenester inden for film og
videoområdet. I denne forbindelse må man også være opmærksom på spørgsmålet
om produktion af reklameindslag.
Filmbranchen og filmproduktion er kendetegnet ved et stærkt engagement,
men beskæftigelsen er ofte kun periodisk, hvilket begrænser muligheden for at
opnå større effektivitet og økonomisk rationel adfærd. Filmbranchen er
endvidere kendetegnet ved, at enkelte virksomheder har interesse i flere led
af branchens funktioner og aktiviteter og herved kan mindske risiko og
sårbarhed overfor resultatet af et utilfredsstillende forløb af et enkelt
projekt eller utilfredsstillende vilkår i enkelte funktioner eller
aktiviteter.
2. Særligt vedrørende spillefilm:
Den væsentlige vækst i produktionsomkostningerne for danske spillefilm
skyldes især stigning i gager til teknisk hold og stigning i udgifter til
optagelser i udlandet.
I Sverige kan der iagttages en mere afdæmpet omkostningsudvikling for
filmproduktion og en større produktivitet.
Samtidig kan det konstateres, at de udarbejdede budgetter ikke overholdes.
Konsulentfirmaet har således fundet, at der næsten konsekvent for
spillefilmproduktion er et overforbrug på 10-15 pct. i forhold til det
budgetterede beløb. Budgetoverskridelserne indikerer, at der er
styringsvanskeligheder ved produktion af danske spillefilm. Disse
styringsvanskeligheder skyldes ifølge konsulentfirmaet bl.a., at der ofte
sker en stigning i ambitionsniveauet under et produktionsforløb.
Tendensen til budgetoverskridelser medfører, at en stigende andel af
omkostningerne ved filmproduktion må dækkes af de private producenter, idet
Filminstituttet ikke længere dækker budgetoverskrivelser. Filminstituttets
støtteindsats er derfor reduceret i perioden målt med Filminstituttets andel
af den totale finansiering. Det fremgår således af konsulentfirmaets
beregninger, at hvor ca. en trediedel af de realiserede
produktionsomkostninger i 1980 var dækket af de private producenter, er
tallet i 1985 oppe på over 43 pct. Dette betyder, at hvor det offentliges
andel i finansieringen i 1980 i gennemsnit androg ca. 65 pct., var tallet i
1985 nede på godt 56 pct.
For biografernes vedkommende viser analysen, at interessen for
premierefilm er stigende. Det karakteristiske indspilningsmønster for danske
spillefilm er således i dag, at de betydende indtægter fra
biografindspilninger opnås i filmenes første to kalenderår. Det påpeges
derfor, at den danske produktion af spillefilm har haft stor betydning for
omsætningen i de danske biografer. Der peges således på, at selvom
biografernes indtægter for danske film er faldet fra 1980, hvor de udgjorde
21 pct. til 1985, hvor de udgjorde 17,6 pct. af de samlede indtægter, er de
danske premierefilms andel af biografindtægterne steget med 36 pct. i den
samme periode.
3. Særligt vedrørende kortfilm:
Omkostningerne ved produktion af kortfilm er i perioden 1980-1986 ifølge
konsulentfirmaets beregninger steget 8,6 pct. årligt målt i faste priser.
Omkostningsstigningen skyldes først og fremmest en stadig øgning af filmenes
længde.
Den lavere stigningstakt for omkostningerne til kortfilmproduktion
sammenholdt med omkostningerne til spillefilmproduktion skal dog ses i
forhold til, at der i den undersøgte periode samtidig er sket en reduktion af
det såkaldte overhead til producenterne, dvs. den del af de budgetterede
omkostninger, der afsættes til administration m.v.
Også for så vidt angår kortfilmproduktion, kan der iagttages en tendens
til fejl- og underbudgettering. Budgetteringen synes særlig vanskelig for
produktionsselskaberne på posterne vedrørende mandskab samt råfilm og
laboratoriearbejde, som med enkelte års undtagelser synes konsekvent
underbudgetteret i størrelsesorden 10-35 pct. Udviklingen synes at kunne
forklares ved, at filmene ofte bliver længere end planlagt samtidig med, at
råfilmforbruget er steget relativt mere end den færdige films længde. Da
Statens Filmcentral indgår en produktionsaftale med produktionsselskaberne på
et fast beløb, har konsekvensen af budgetoverskridelserne som nævnt været, at
overhead'et til produktionsselskaberne er blevet udhulet gennem perioden.
Det stigende omkostningsniveau ved produktion af kortfilm har betydet, at
en stigende andel af kortfilmproduktionerne har måttet finansieres med støtte
af andre end Statens Filmcentral for, at produktionsniveauet har kunnet
opretholdes. Statens Filmcentrals finansieringsandel i egne film er således
faldet fra 89 pct. i 1983 til 62 pct. i 1986. Samtidig er
produktionsselskabernes andel steget fra 3 pct. til 16 pct. i samme periode.
Ses der bort fra produktionsselskaberne, er sponsorstøtten til filmene fra
både offentlige og private institutioner steget fra 8 pct. i 1983 til 22 pct.
i 1986.
Resultatet af den øgede eksterne finansiering af kortfilm har derfor været
et markant fald i antallet af fuldfinansierede film fra Statens Filmcentral.
Denne udvikling aktualiserer spørgsmålet om Filmcentralens andel i
rettigheder til filmene i forhold til Filmcentralens finansieringsandel.
Rettighedsspørgsmålet aktualiseres endvidere af behovet for distribution
af kortfilm på video, eventuelt via bibliotekerne.
På området for indkøb og færdiggørelse af såvel danske som udenlandske
kortfilm viser udviklingen, at Statens Filmcentral anvender en stadig mindre
del af sin bevilling til dette formål. Filmcentralen har således med det
nuværende bevillingsniveau prioriteret produktionen af danske kortfilm højere
end indkøb af film.
4. På baggrund af konsulentfirmaets undersøgelser af den offentlige
støtteordning, herunder den økonomiske analyse og den omfattende
interviewundersøgelse som konsulentfirmaet har gennemført i filmbranchen,
fremkommer firmaet med en række generelle iagttagelser og vurderinger af det
nuværende filmstøttesystem og endvidere en række forslag til forbedringer af
systemet. Generelt konkluderer konsulentfirmaet, at filmproduktion er en
kompliceret og langvarig proces med periodevis hektiske arbejdsvilkår, hvor
processen, for at forløbe hensigtsmæssig, kræver et effektivt og snævert
samarbejde mellem mange mennesker. Produktionsplanlægningen er kompliceret,
og produktionsforløbet kræver ledere med overblik og motivationsevne, der kan
formidle en kunstnerisk ide, og som samtidig har økonomisk og finansiel
indsigt.
Mange andre forhold, især af interessebetonet, emotionel karakter, kan på
tilsvarende måde påvirke vilkårene i branchen, således at man ved vurderingen
af filmlovens virkningsgrad og -måde ikke kan forvente, at alle i dette
erhverv altid handler eller vil kunne bringes til at handle rationelt og
økonomisk ud fra en langsigtet effektivitetsmodel.
Vedrørende spillefilmstøttens organisering finder konsulentfirmaet, at
Filminstituttets bestyrelses begrænsede kompetence overfor filmkonsulenterne
stiller store krav om fasthed i målfastholdelse og politik på de områder,
hvor man har den fulde kompetence, idet det ellers vil være vanskeligt at få
skabt tillid til og respekt om bestyrelsens arbejde. I forbindelse hermed
peger konsultentfirmaet på det uheldige i den kraftige brancherepræsentation
i bestyrelsen. Dels påpeger konsulentfirmaet, at bestyrelsen ikke selv
behøver at dække alle de faglige områder, idet sagkyndig bistand vil kunne
indhentes fra f.eks. Filminstituttets sekretariat. Derudover peger
konsulentfirmaet på, at bestyrelsens bestræbelser på at undgå situationer,
hvor et eller flere medlemmer kan blive inhabile på grund af personlig
interesse i de behandlede sager, som løses ved at indsætte suppleanter,
medfører forringede arbejdsvilkår.
Konsulentfirmaet peger endvidere på, at med den nuværende arbejdsdeling på
Filminstituttet tvinges filmkonsulenterne ind i en række økonomiske
vurderinger, der ikke automatisk forudsættes behersket ved deres ansættelse,
og som kan virke forstyrrende på deres øvrige arbejde. Der peges i samme
forbindelse på, at det på baggrund af den rejste kritik af
filmkonsulentordningen kunne overvejes, om andre indstillingsmetoder vil være
at foretrække som supplement eller erstatning for det nuværende
konsulentsystem. Firmaet peger her på muligheden for at anvende den på
Statens Filmcentral benyttede kollektive afgørelsesform, idet man bl.a.
herved undgår en al for stærk personfiksering omkring konsulentfunktionen.
Den kollektive indstillingsproces kunne samtidig skabe en kontinuitet i
konsulenternes virke og dermed i filmprojekternes udviklingsforløb, under
forudsætning af, at konsulenterne, der indgår i det kollektive organ, ikke
udskiftes på samme tid.
Sikringen af kontinuitet er endvidere af væsentlig betydning i
bestræbelsen på at undgå budgetoverskridelser ved filmproduktion.
Konsulentfirmaet finder det således ønskeligt at forbedre planlægningen af
filmprojekterne og peger her på vigtigheden af at inddrage filmproducenten på
det tidligst mulige tidspunkt i projektudviklingen. Det er således firmaets
indtryk, at producenten under den nuværende organisering af filmstøtten for
ofte først bliver inddraget i projektet på et tidspunkt, hvor konsulent og
instruktør har dannet sig en relativ fast mening om projektet, hvorved der er
en risiko for, at producentens erfaring og faglige viden ikke udnyttes
effektivt på planlægningsstadiet.
Resultatet af denne proces bliver, ifølge konsulentfirmaet, at producenten
får sværere ved at gribe ind i produktionsfasen med nødvendige eller
ønskelige justeringer af økonomiske årsager.
Generelt fremhæves det, at en række forhold taler for et system, hvor
beslutning om støtte træffes i god tid, før den planlagte produktionsperiode.
I denne forbindelse påpeges det, at det ikke kan anbefales at inddrage de
statslige institutioner i indgåelse af overenskomster på filmområdet. Dette
skyldes, at producenterne i dag har væsentlige egeninteresser i såvel
overenskomst som styring af løntimeforbrug ved filmproduktion, idet det er
producenten, der skal dække eventuelle budgetoverskridelser. Dette element af
økonomisk rationalitet ville muligvis bortfalde, hvis kompetencen til
indgåelsen af overenskomster på området blev overdraget til de statslige
myndigheder.
5. For kortfilmområdet gælder såvel som for spillefilmområdet, at der er
behov for en række ændringer af de organisatoriske forudsætninger for
støttetildelingen. Ligesom på spillefilmområdet er der behov for at styrke
bestyrelsen på Statens Filmcentral, bl.a. ved at fjerne de filmfaglige
repræsentanter i bestyrelsen og ved at styrke bestyrelsens økonomiske
beslutningsgrundlag.
Derudover peges der på, at rettighedsspørgsmål og spørgsmål om forbedring
og udvidelse af distributionssystemet snarest må afklares for at sikre
Filmcentralens betydning for produktionen og distributionen af kortfilm til
fremme af oplysning, uddannelse og kunstnerisk og kulturel aktivitet.
6. På det særlige område, der vedrører film for børn og unge påpeger
konsulentfirmaet, at børnefilmrådets og børnefilmkonsulentens funktion for
både Filminstituttet og Statens Filmcentral indebærer en tilpasning til to
systemer og arbejdsvilkår, som er så forskellige, at det kan føre til
konflikter i systemet. Konsulentfirmaet foreslår derfor en styrkelse af
børnefilmfunktionen såvel på Filminstituttet som på Filmcentralen, ved at
indføre selvstændig behandling indenfor de to systemer uden et fælles organ.
Samtidig findes det væsentligt at opretholde separate bevillinger til
formålet i de to institutioner.
7. Konsulentfirmaet beskæftiger sig endelig i sin rapport med mulighederne
for alternative ordninger for tildelingen af statsstøtte til
spillefilmproduktion.
Firmaet peger her på de svenske støttesystemer med tildeling af støtte fra
forskellige fonde og med finansiering af filmproduktion på anparter. Det
svenske system gøres dog ikke i rapporten til genstand for en nærmere
vurdering.
Derimod fremkommer konsulentfirmaet med en vurdering af filmbranchens 50
pct.-forslag og det såkaldte sæsonstøtteprincip.
De to støtteprincipper vurderes positivt af konsulentfirmaet ud fra
behovet for, at den offentlige filmstøtte i fremtiden organiseres som et
flerstrenget system, der i højere grad end det eksisterende kan tilgodese de
forskelligartede krav, der stilles til produktion af kunstneriske spillefilm
og film med en bredere publikumsappel.
Filmbranchens 50 pct.-forslag vurderes som et relevant bidrag i debatten.
Konsulentfirmaet finder dog ikke, at forslaget er et alternativ til det
eksisterende system, men at det anviser en måde, som det nuværende system kan
udbygges på. Firmaet anbefaler derfor, at 50 pct.-forslaget fremmes som et
forsøg, blandt andet under henvisning til, at det kan være med til at
fastholde blandingsøkonomien i filmproduktion, idet forslaget tager
udgangspunkt i projekter igangsat af producenterne.
Sæsonstøtteprincippet vurderes ligeledes som en mulighed for supplering af
den nugældende støtteordning, men det understreges, at en sæsonstøtteordning
ikke kan stå alene som støtteprincip. Konsulentfirmaet fremhæver, at det til
fordel for forslaget taler, at de produktionsmiljøer, der opnår støtte til at
producere et vist antal film, får mulighed for at skabe en vis kontinuitet i
produktionsforløbet og således kan tilvirke og prioritere filmene ud fra en
helhedsbetragtning. Herved skabes der mulighed for at optimere
produktionsmiljøets ressourceindsats, hvilket måske kan medvirke til et fald
i produktionsomkostningerne. Det påpeges endvidere, at sæsonstøtten med
fordel vil kunne anvendes til udvikling af alternative produktionsmiljøer og
-former, herunder filmproduktion ud fra en værkstedstankegang.
Bilag 3
Kulturministeriets bekendtgørelse nr. 997 af 19. december 1986
Bekendtgørelse af lov om film
Herved bekendtgøres lov nr. 306 af 9. juni 1982 med de ændringer,
der følger af lov nr. 243 af 8. juni 1983.
Kapitel 1
Formål
§ 1. Lovens formål er at fremme filmkunst og filmkultur i Danmark.
Stk. 2. Ved film forstås i denne lov levende billeder af enhver art uanset
optagelses- og forevisningsform, herunder fotografiske film og videogrammer,
bortset fra fjernsynsudsendelser.
Kapitel 2
Det Danske Filminstitut
§ 2. Det Danske Filminstitut har for så vidt angår spillefilm følgende
opgaver:
1) at yde støtte til udarbejdelse af manuskripter til danske film,
2) at yde lån, garanti for lån eller tilskud til produktion af danske
film,
3) i særlige tilfælde at producere eller være medproducent af danske film,
4) at yde hel eller delvis udligning af tab ved produktion af danske film
af kunstnerisk kvalitet,
5) at yde støtte til import, distribution og forevisning af kunstnerisk
værdifulde film og film, der skønnes særligt egnede for børn og unge, og
6) at træffe foranstaltninger, der kan fremme salget og i øvrigt tjene til
udbredelse af kendskabet til danske film i udlandet.
Stk. 2. Herudover kan instituttets midler anvendes til følgende formål:
1) drift af Den Danske Filmskole eller etablering af anden uddannelse og
forskning på filmkunstneriske og filmtekniske områder,
2) støtte til den selvejende institution Det Danske Filmstudie og anden
filmstudievirksomhed,
3) drift af filmværksteder,
4) støtte til indretning eller modernisering af biografer,
5) ydelse af stipendier inden for filmkunstneriske og filmtekniske områder
og
6) støtte til udgivelse af publikationer vedrørende film.
Stk. 3. Kulturministeren kan i særlige tilfælde godkende forsøgsordninger
for ydelsen af produktionsstøtten og forsøgsordninger for støtte til import,
distribution og forevisning af kunstnerisk værdifulde film og film, der
skønnes egnede for børn og unge.
Stk. 4. Kulturministeren kan i særlige tilfælde godkende, at der af
instituttets midler ydes støtte til andre formål end de i stk. 1-3 nævnte til
fremme af filmkunst og filmkultur.
§ 3. Det Danske Filminstitut ledes af en bestyrelse, bestående af 5
medlemmer, der beskikkes af kulturministeren. 2 medlemmer beskikkes som
filmfaglige repræsentanter efter indstilling fra de organisationer, der udgør
den almindelige repræsentation for filmproducenterne, filminstruktørerne,
filmteknikerne, biografindehaverne og filmudlejerne. For hvert af disse
medlemmer udpeges en suppleant. 2 medlemmer beskikkes efter indstilling fra
repræsentantskabet, jf. § 8, og 1 medlem udpeges af ministeren. De
sidstnævnte 3 medlemmer udpeges blandt personer, der ikke er repræsentanter
for eller ansat i eller økonomisk interesseret i virksomheder for produktion,
udlejning eller forevisning af film. Blandt medlemmerne beskikker ministeren
en formand og en næstformand. Beskikkelserne gælder for 4 år. Umiddelbar
genbeskikkelse kan kun ske for een periode. Medlemmer af bestyrelsen og
suppleanter kan ikke være medlem af repræsentantskabet eller af filmjuryen,
jf. § 7, eller beklæde de konsulentstillinger, der er nævnt i §§ 6 og 19.
§ 4. Bestyrelsen har den almindelige ledelse af Filminstituttets
virksomhed og fordeler de til rådighed værende midler på de formål, der er
nævnt i § 2. Bestyrelsen træffer den endelige administrative afgørelse med
hensyn til dispositioner efter § 2, stk. 1, nr. 1-3 og nr. 5-6, samt stk. 2.
§ 5. Filminstituttets daglige ledelse forestås af en direktør, som efter
indstilling fra bestyrelsen ansættes af kulturministeren for 4 år ad gangen.
Genansættelse kan finde sted. Bestyrelsens indstilling om ansættelse skal
omfatte mindst 3 ansøgere. Såfremt der ikke kan indstilles 3 kvalificerede
ansøgere, skal der foretages genopslag. Finder bestyrelsen ikke - efter
genopslag - at kunne indstille 3 personer, kan bestyrelsen indstille et
mindre antal.
Stk. 2. Direktøren ansætter instituttets personale bortset fra de i § 6
nævnte konsulenter.
§ 6. Filminstituttets bestyrelse ansætter indtil 3 filmkonsulenter.
Konsulenterne må ikke være repræsentanter for eller ansat i eller økonomisk
interesseret i virksomheder for produktion, udlejning eller forevisning af
film.
Stk. 2. Konsulenterne ansættes for indtil 3 år. Umiddelbart genansættelse
kan ske for et år ad gangen, maksimalt 3 gange. Ved ansættelse af nye
konsulenter skal den nødvendige kontinuitet sikres ved at lade ansættelserne
ske tidsmæssigt forskudt.
Stk. 3. Konsulenterne træffer den kunstneriske afgørelse og afgiver
indstilling til bestyrelsen om anvendelse af de midler, som bestyrelsen
stiller til rådighed for de formål, som er nævnt i § 2, stk. 1, nr. 1-3.
§ 7. De midler, der af Filminstituttets bestyrelse stilles til rådighed
til anvendelse efter § 2, stk. 1, nr. 4, fordeles af en filmjury.
Stk. 2. Filmjuryen består af 3 filmkyndige medlemmer, der beskikkes af
kulturministeren efter indstilling fra Filminstituttets bestyrelse og
repræsentantskab. Medlemmer må ikke være repræsentanter for eller ansat i
eller økonomisk interesseret i virksomheder for produktion, udlejning eller
forevisning af film. Blandt medlemmerne beskikker kulturministeren en
formand. Medlemmerne beskikkes for 2 år. Umiddelbar genbeskikkelse kan ikke
finde sted. Medlemmer af filmjuryen kan ikke være medlem eller suppleant i
instituttets bestyrelse, medlem af repræsentantskabet eller beklæde de
konsulentstillinger, der er nævnt i §§ 6 og 19.
§ 8. Filminstituttets repræsentantskab har til opgave at følge
instituttets virksomhed, foretage indstilling af 2 medlemmer til bestyrelsen,
jf. § 3, foretage indstilling af medlemmer til filmjuryen, jf. § 7, modtage
beretninger og regnskaber fra bestyrelsen og filmjuryen og forelægge disse
for kulturministeren med de bemærkninger, det ønsker at knytte dertil.
Stk. 2. Repræsentantskabet består af indtil 20 medlemmer, som beskikkes af
ministeren for 4 år efter indstilling fra de betydende institutioner,
organisationer og interessegrupper inden for dansk spillefilm.
Repræsentantskabet vælger blandt sine medlemmer en formand og en næstformand.
Medlemmer af repræsentantskabet kan ikke beklæde de konsulentstillinger, der
er nævnt i §§ 6 og 19.
§ 9. Kulturministeren fastsætter, efter indstilling fra henholdsvis
bestyrelsen, filmjuryen og repræsentantskabet forretningsordener for de
pågældende organer og efter indstilling fra bestyrelsen en instruks for
filmkonsulenternes virksomhed.
Kapitel 3
Statens Filmcentral
§ 10. Statens Filmcentrals opgave er at fremme oplysning, uddannelse og
kunstnerisk og kulturel aktivitet ved at producere og indkøbe kortfilm og at
distribuere sådanne film til undervisningsinstitutioner, biblioteker og andre
institutioner, foreninger m.v.
Stk. 2. Filmcentralen virker som central for de i stk. 1 nævnte lånere ved
at hjælpe med at fremskaffe informaion og materiale om kortfilm samt ved at
udgive eller støtte udgivelsen af oplysende materiale.
Stk. 3. Kortfilmproduktion, som finansieres af statslige institutioner
eller institutioner som overvejende drives for de statslige midler, skal
forestås af Filmcentralen eller gennemføres i samråd med denne efter nærmere
regler fastsat af kulturministeren.
Stk. 4. Filmcentralen kan efter anmodning yde kommuner og kommunale
institutioner bistand til produktion af kortfilm.
Stk. 5. Filmcentralen kan i særlige tilfælde distribuere spillefilm,
herunder spillefilm for børn og unge, spillefilm, som er produceret af Det
Danske Filminstitut eller med støtte af dette, samt udenlandske spillefilm,
som er importeret med støtte af filminstituttet.
§ 11. Statens Filmcentral ledes af en bestyrelse bestående af 5 medlemmer,
der beskikkes af kulturministeren. 3 medlemmer beskikkes efter indstilling
fra repræsentantskabet, jf. § 15, således at 2 medlemmer skal besidde
filmfagligt sagkundskab og 1 medlem skal have indsigt i brugerforhold. 1
medlem med indsigt i brugerforhold beskikkes efter indstilling fra
Amtsrådsforeningen i Danmark og Kommunernes Landsforening. 1 medlem udpeges
af ministeren. For hvert af de 2 førstnævnte medlemmer udpeges en suppleant.
De sidstnævnte 3 medlemmer udpeges blandt personer, der ikke er
repræsentanter for eller ansat i eller økonomisk interesseret i virksomheder
for produktion, udlejning eller forevisning af film. Blandt medlemmerne
beskikker ministeren en formand og en næstformand. Beskikkelserne gælder for
4 år. Umiddelbar genbeskikkelse kan kun ske for een periode. Medlemmer af
bestyrelsen og suppleanter kan ikke være medlem af repræsentantskabet eller
programredaktionen, jf. § 14, eller beklæde den konsulentstilling, der er
nævnt i § 19.
§ 12. Bestyrelsen har den almindelige ledelse af Filmcentralens
virksomhed, fordeler de til rådighed værende midler på de formål, der er
nævnt i § 10, stk. 1, og træffer den endelige administrative afgørelse om
midlernes anvendelse.
§ 13. Filmcentralens daglige ledelse forestås af en direktør, som efter
indstilling fra bestyrelsen ansættes af kulturministeren for 4 år ad gangen.
Genansættelse kan finde sted. Bestyrelsens indstilling om ansættelse skal
omfatte mindst 3 ansøgere. Såfremt der ikke kan indstilles 3 kvalificerede
ansøgere, skal der foretages genopslag. Finder bestyrelsen ikke - efter
genopslag - at kunne indstille 3 personer, kan bestyrelsen indstille et
mindre antal.
Stk. 2. Direktøren ansætter Filmcentralens personale, bortset fra
medlemmerne af programredaktionen, jf. § 14.
§ 14. Filmcentralens bestyrelse ansætter indtil 3 medlemmer af en
programredaktion. Medlemmerne må ikke være repræsentanter for eller ansat i
eller økonomisk interesseret i virksomheder for produktion, udlejning eller
forevisning af film.
Stk. 2. Programredaktørerne ansættes for indtil 3 år. Umiddelbar
genansættelse kan ske for 1 år ad gangen, maksimalt 3 gange. Ved ansættelse
af nye programredaktører skal den nødvendige kontinuitet sikres ved at lade
ansættelserne ske tidsmæssigt forskudt.
Stk. 3. Programredaktionen træffer den kunstneriske afgørelse og afgiver
indstilling til bestyrelsen om anvendelse af de midler, som bestyrelsen
stiller til rådighed for produktion og indkøb af kortfilm.
§ 15. Filmcentralens repræsentantskab har til opgave at følge
Filmcentralens virksomhed, foretage indstilling af 3 medlemmer til
bestyrelsen, jf. § 11, modtage beretninger og regnskaber fra bestyrelsen og
forelægge disse for kulturministeren med de bemærkninger, det ønsker at
knytte dertil.
Stk. 2. Repræsentantskabet består af indtil 20 medlemmer, som beskikkes af
ministeren for 4 år efter indstilling fra de betydende brugergrupper,
forskningsorganisationer samt organisationer og interessegrupper indenfor
dansk kortfilm. Repræsentantskabet vælger blandt sine medlemmer en formand og
en næstformand. Medlemmer af repræsentantskabet kan ikke være medlemmer af
programredaktionen eller beklæde den i § 19 nævnte konsulentstilling.
§ 16. Kulturministeren fastsætter efter indstilling fra henholdsvis
bestyrelsen og repræsentantskabet forretningsordener for de pågældende
organer og efter indstilling fra bestyrelsen en instruks for
programredaktionens virksomhed.
Kapitel 4
Film for børn og unge
§ 17. Af de midler, som Det Danske Filminstituts bestyrelse efter § 2,
stk. 1, nr. 2, 3 og 5, afsætter til produktion, import, distribution og
forevisning af spillefilm, og af de midler, som Statens Filmcentrals
bestyrelse efter § 10 afsætter til produktion og indkøb af kortfilm, afsættes
ikke under 25 pct. til film for børn og unge. Såfremt der ikke fremkommer et
tilstrækkeligt antal egnede projekter hertil, kan de ledige midler anvendes
til Filminstituttets og Filmcentralens øvrige formål.
§ 18. Der nedsættes af kulturministeren et børnefilmråd, som træffer den
kunstneriske afgørelse og afgiver indstilling til vedkommende bestyrelse om
anvendelsen af de midler, der er nævnt i § 17, og af de midler, som
Filminstituttets og Filmcentralens bestyrelser i øvrigt afsætter til
børnefilmformål.
Stk. 2. Børnefilmrådet består af en af de i § 6 nævnte filmkonsulenter,
udpeget af Filminstituttets bestyrelse, et medlem af den i § 14 nævnte
programredaktion, udpeget af Filmcentralens bestyrelse, og af den i § 19
nævnte børnefilmkonsulent.
§ 19. Bestyrelserne for Filminstituttet og Filmcentralen ansætter en
børnefilmkonsulent, der ikke må være repræsentant for eller ansat i eller
økonomisk interesseret i virksomheder for produktion, udlejning eller
forevisning af film.
Stk. 2. Konsulenten ansættes for indtil 3 år. Umiddelbar genansættelse kan
ske for 1 år ad gangen, maksimalt 3 gange.
Stk. 3. I tilfælde af uenighed mellem bestyrelserne om ansættelse i
henhold til stk. 1, kan sagen af en bestyrelse indbringes for
kulturministeren til afgørelse.
Stk. 4. Konsulenten afgiver indstilling til det i § 18 nævnte børnefilmråd
og fungerer i øvrigt som initiativtagende på børnefilmområdet.
§ 20. Kulturministeren fastsætter efter indstilling fra bestyrelserne for
Filminstituttet og Filmcentralen en forretningsorden for børnefilmrådets og
en instruks for børnefilmkonsulentens virksomhed.
Kapitel 5
Det Danske Filmmuseum
§ 21. Det Danske Filmmuseum har til opgave at sikre bevarelsen af film,
filmbilleder og andet materiale vedrørende film, at indsamle og udlåne
filmlitteratur og at udbrede kendskabet til filmens historie, bl.a. ved
forevisning af film.
Stk. 2. Museet ledes af en direktør, som ansættes af kulturministeren.
§ 22. Af enhver dansk film, der forevises offentligt, skal producenten på
begæring aflevere en ubrugt kopi til Filmmuseet og et fuldstændigt sæt af de
til reklamebrug fremstillede billeder fra filmen mod godtgørelse af
fremstillingsudgifterne.
Stk. 2. To år efter en dansk films første offentlige forevisning i Danmark
skal producenten vederlagsfrit deponere en god brugt kopi af filmen på
museet.
Stk. 3. Negativer til danske film, der har været forevist offentligt, og
negativer til de til reklamebrug fremstillede billeder fra filmene må ikke
tilintetgøres, forinden de vederlagsfrit har været tilbudt museet og dette
har erklæret ikke at ville overtage dem.
Stk. 4. Reglerne i stk. 1 og 3 finder tilsvarende anvendelse på danske
film, som ikke har været forevist offentligt, men som har været sat i
distribution med henblik på at nå ud til bredere kredse.
Stk. 5. Kopierne, billederne og negativerne må ikke udnyttes
forretningsmæssigt af museet.
Stk. 6. Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om afleverings-,
deponerings- og tilbudspligten, herunder om undtagelser fra disse pligter.
Kapitel 6
Danske og co-producerede film
§ 23. Ved en dansk film forstås i denne lov en film, der er indspillet på
dansk med overvejende dansk kunstnerisk og teknisk personale.
Stk. 2. Afgørelsen af, om en film opfylder betingelserne i stk. 1, træffes
af kulturministeren efter indhentet udtalelse fra Filminstituttets
bestyrelse.
Stk. 3. Ministeren kan undtage fra betingelserne i stk. 1, når særlige
omstændigheder taler derfor.
§ 24. Kulturministeren kan efter indhentet udtalelse fra Filminstituttets
bestyrelse godkende en spillefilm som delvis sidestillet med en dansk film
(co-produceret film).
Stk. 2. Godkendelse af en co-produceret spillefilm som delvis sidestillet
med en dansk film kan meddeles, såfremt:
1) filmen er optaget ved et samarbejde mellem en eller flere udenlandske
producenter og mindst een dansk producent, hvorved forstås
a) en person, der har bopæl her i landet,
b)et aktieselskab eller anpartsselskab, der er registreret her i landet,
c)en statslig eller kommunal institution,
d)et andet her i landet hjemmehørende selskab med begrænset ansvar,
herunder selskaber med vekslende kapital, foreninger, stiftelser og andre
selvejende institutioner, hvis direktørerne og flertallet af
bestyrelsesmedlemmerne har bopæl her i landet, eller
e)et udenlandsk aktieselskab eller anpartsselskab, der har indregistreret
filial i aktieselskabs-registeret, eller et andet udenlandsk selskab med
begrænset ansvar, for så vidt filialbestyrelsen har bopæl her i landet,
2) den danske producents kapitalindsats udgør mindst 25 pct. af de samlede
omkostninger ved filmens produktion,
3) den danske producents andel i filmens indtægter svarer til
kapitalindsatsen og
4) der er et rimeligt forhold mellem den danske og den udenlandske
producents indflydelse på produktionen og mellem indsatsen fra hver side af
arbejdet såvel i kunstnerisk som teknisk henseende.
Stk. 3. Til en co-produceret film kan der ydes støtte efter § 2, stk. 1,
nr. 2 og 4, dog kun i forhold til den danske producents kapitalindsats. Til
sådanne film kan der endvidere ydes støtte efter bestemmelsen i § 2, stk. 1,
nr. 6.
Stk. 4. Ministeren kan undtage fra bestemmelsen i stk. 2, nr. 2, når
særlige omstændigheder taler derfor.
Stk. 5. Kravet om bopæl eller hjemsted m.v. her i landet efter stk. 2
bortfalder i det omfang, De europæiske Fællesskabers regler gør det
nødvendigt.
Kapitel 7
Offentlig filmforevisning
§ 25. Offentlig forevisning af film må kun ske efter tilladelse.
Tilladelse gives af politimesteren på det sted, hvor offentlig forevisning
agtes gennemført, i København af politidirektøren. Tilladelsen giver ret til
offentlig forevisning i politikredsen.
Stk. 2. Tilladelsen gives enten til enkeltforestillinger eller til fast
biografdrift.
Stk. 3. Tilladelsen gives på vilkår af, at indehaveren overholder
bestemmelserne i lov om filmcensur.
Stk. 4. Den af politimesteren, i København politidirektøren, trufne
afgørelse af, om en filmforevisning må anses for offentlig, kan indbringes
for kulturministeren.
Stk. 5. Ministeren kan bestemme, at visse former for offentlig
filmforevisning kræver tilladelse, og fastsætte vilkårene herfor.
§ 26. Personer har ret til at få tilladelse, hvis de:
1) har bopæl her i landet,
2) er myndige og
3) ikke er under konkurs.
Stk. 2. Ansvarlige interessentselskaber og kommanditselskaber har ret til
at få tilladelse, hvis hver enkelt personligt ansvarlig deltager opfylder
betingelserne i stk. 1.
Stk. 3. Aktieselskaber og anpartsselakber, der er registreret her i
landet, har ret til at få tilladelse, når direktørerne og flertallet af
bestyrelsesmedlemmerne opfylder betingelserne i stk. 1. Det samme gælder
andre her i landet hjemmehørende selskaber med begrænset ansvar, herunder
selskaber med vekslende medlemstal eller vekslende kapital, foreninger,
stiftelser og andre selvejende institutioner, hvis direktørerne og flertallet
af bestyrelsesmedlemmerne opfylder betingelserne i stk. 1.
Stk. 4. Kommuner samt statslige og kommunale institutioner har ret til at
få tilladelse.
Stk. 5. Kravet om bopæl eller hjemsted m.v. her i landet, jf. stk. 1-3,
bortfalder i det omfang, De europæiske Fællesskabers regler gør det
nødvendigt.
§ 27. Tilladelse til andre end personer betinges af, at der antages en
leder, som opfylder betingelserne i § 26, stk. 1, jf. stk. 5.
Stk. 2. Der skal gives politimesteren, i København politidirektøren,
meddelelse om, hvem der antages som leder.
§ 28. Tilladelsen bortfalder, hvis betingelserne i § 26, stk. 1-3, jf.
stk. 5, ikke længere er opfyldt.
Stk. 2. Tilladelsen kan tilbagekaldes af politimesteren, i København
politidirektøren, såfremt indehaveren af tilladelsen ikke overholder
bestemmelserne i § 27.
Stk. 3. Tilladelsen kan af kulturministeren for en periode af indtil 5 år
fratages indehaveren, såfremt denne ikke overholder vilkår, som er stillet
efter § 25, stk. 3.
Kapitel 8
Forskellige bestemmelser
§ 29. Kommuner og amtskommuner kan drive virksomhed for filmproduktion og
filmudlejning og kan yde støtte i form af tilskud, lån eller garanti for lån
til filmproduktion, filmudlejning og biografvirksomhed.
Kapitel 9
Straffebestemmelser
§ 30. Overtrædelse af § 22, stk. 3, og § 25, stk. 1, 1. pkt., straffes med
bøde.
Stk. 2. I forskrifter, der udstedes af kulturministeren i medfør af § 22,
stk. 6, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i
forskrifterne.
Stk. 3. For overtrædelser, der begås af aktieselskaber, anpartsselskaber,
andelsselskaber eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant
bødeansvar.
Kapitel 10
Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser
§ 31. Loven træder i kraft den 1. august 1982.
Stk. 2. Lov om film og biografer, jf. lovbekendtgørelse nr. 517 af 22.
september 1977, som ændret ved lov nr. 585 af 19. december 1980, ophæves.
Stk. 3. Kulturministeren bemyndiges til i finansåret 1982 at anvende 22
mill. kr. til de i loven angivne formål.
§ 32. De i medfør af §§ 13 og 14 i lov nr. 155 af 27. maj 1964 om film og
biografer og de i medfør af §§ 28 og 29 i lov nr. 236 af 7. juni 1972 om film
og biografer tildelte pensioner og understøttelser udredes fortsat af
statskassen.
§ 33. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig
anordning sættes i kraft i Grønland med de afvigelser, som de særlige
grønlandske forhold tilsiger.
§ 34. Forslag til revision af loven fremsættes for Folketinget senest i
folketingsåret 1986-87.
Lov nr. 243 af 8. juni 1983 om ændring af lov om film indeholder følgende
bestemmelse:
§ 1
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. Loven
finder anvendelse på ansættelsessager, hvori ansættelse ikke er foretaget på
tidspunktet for lovens ikrafttræden.
Kulturministeriet, den 19. december 1986
H. P. Clausen
/ C. Kofoed-Enevoldsen
Efter 2. behandling den 28. marts 1989
Kapitel 1
Formål
§ 1. Lovens formål er at fremme filmkunst og filmkultur i Danmark.
Stk. 2. Ved film forstås i denne lov levende billeder af enhver art uanset
optagelses- og forevisningsform, herunder fotografiske film og videogrammer,
bortset fra fjernsynsudsendelser.
Kapitel 2
Det Danske Filminstitut
§ 2. Det Danske Filminstitut har for så vidt angår spillefilm følgende
opgaver:
1) at yde støtte til udarbejdelse af manuskripter til danske film,
2) at yde støtte til produktion af danske spillefilm,
3) i særlige tilfælde at producere eller være medproducent af danske film,
4) at yde hel eller delvis udligning af tab ved produktion af danske film
af kunstnerisk kvalitet,
5) at yde støtte til import, distribution og forevisning af kunstnerisk
værdifulde film og film, der skønnes særligt egnede for børn og unge, og
6) at træffe foranstaltninger, der kan fremme salget af og i øvrigt tjene
til udbredelsen af kendskabet til danske film i udlandet.
Stk. 2. Herudover kan instituttets midler anvendes til følgende formål:
1) støtte til den selvejende institution Det Danske Filmstudie og anden
filmstudievirksomhed,
2) drift af filmværksteder,
3) støtte til indretning eller modernisering af biografer,
4) ydelse af stipendier inden for filmkunstneriske og filmtekniske
områder,
5) støtte til udgivelse af publikationer vedrørende film og
6) støtte til andre aktiviteter til fremme af filmkunst og filmkultur i
Danmark.
§ 3. Det Danske Filminstitut ledes af en bestyrelse bestående af fem
medlemmer, der beskikkes af kulturministeren. Tre medlemmer beskikkes efter
forslag fra repræsentantskabet, jf. § 7, og to medlemmer udpeges af
ministeren. Blandt medlemmerne beskikker ministeren en formand og en
næstformand. Beskikkelserne gælder for fire år. Umiddelbar genbeskikkelse kan
kun ske for een periode. Der skal ved bestyrelsens sammensætning lægges vægt
på, at medlemmerne tilsammen repræsenterer kulturel, mediemæssig og økonomisk
indsigt.
Stk. 2. Medlemmer af bestyrelsen udpeges blandt personer, der ikke er
repræsentanter for eller ansat i eller økonomisk interesserede i virksomheder
for produktion, udlejning eller forevisning af film eller beklæder
filmfaglige tillidsposter. Kulturministeren kan i særlige tilfælde fravige
denne bestemmelse.
Stk. 3. Medlemmer af bestyrelsen kan ikke være medlemmer af
repræsentantskabet eller beklæde de konsulentstillinger, der er nævnt i § 6
og § 17, stk. 3.
Stk. 4. Kulturministeren beskikker to filmfaglige repræsentanter til
bestyrelsen som tilforordnede uden stemmeret. For hver af de tilforordnede
udpeges en suppleant. De tilforordnede beskikkes efter forslag fra de
organisationer, der repræsenterer filmproducenterne, filminstruktørerne,
filmteknikerne, biografindehaverne og filmudlejerne.
§ 4. Bestyrelsen har den overordnede ledelse af Filminstituttets
virksomhed og fordeler de midler, som er til rådighed, på de formål, der er
nævnt i § 2. Bestyrelsen træffer den endelige administrative afgørelse med
hensyn til dispositioner efter § 2.
§ 5. Filminstituttets daglige ledelse forestås af en direktør, som efter
forslag fra bestyrelsen ansættes af kulturministeren.
Stk. 2. Direktøren ansætter instituttets personale bortset fra de
konsulenter, der er nævnt i § 6, samt den børnefilmkonsulent, der er nævnt i
§ 17, stk. 3.
§ 6. Filminstituttets bestyrelse ansætter indtil tre filmkonsulenter.
Konsulenterne må ikke være repræsentanter for eller ansat i eller økonomisk
interesserede i virksomheder for produktion, udlejning eller forevisning af
film.
Stk. 2. Konsulenterne ansættes for indtil tre år. Umiddelbar genansættelse
kan ske for et år ad gangen, maksimalt tre gange. Ved ansættelse af nye
konsulenter skal den nødvendige kontinuitet sikres ved at lade ansættelserne
ske tidsmæssigt forskudt.
Stk. 3. Konsulenterne foretager den endelige kunstneriske vurdering og
afgiver forslag til bestyrelsen om anvendelsen af de midler, som bestyrelsen
stiller til rådighed for de formål, der er nævnt i § 2, stk. 1, nr. 1-3.
Stk. 4. Filminstituttets bestyrelse kan efter bestemmelser fastsat af
kulturministeren yde støtte til halvdelen af omkostningerne til produktion af
spillefilm uden forudgående konsulentbehandling efter stk. 3.
§ 7. Filminstituttets repræsentantskab har til opgave at følge
instituttets virksomhed, fremkomme med forslag til tre medlemmer til
bestyrelsen, jf. § 3, modtage beretning og regnskab fra bestyrelsen og
forelægge disse for kulturministeren med de bemærkninger, det ønsker at
knytte dertil.
Stk. 2. Repræsentantskabet består af indtil tyve medlemmer, som beskikkes
af kulturministeren for fire år efter forslag fra de betydende institutioner,
organisationer og interessegrupper inden for dansk spillefilm.
Repræsentantskabet vælger blandt sine medlemmer en formand og en næstformand.
Medlemmer af repræsentantskabet kan ikke beklæde de konsulentstillinger, der
er nævnt i § 6 og § 17, stk. 3.
§ 8. Kulturministeren fastsætter efter forslag fra henholdsvis bestyrelsen
og repræsentantskabet forretningsordenen for de pågældende organer og efter
forslag fra bestyrelsen nærmere regler for filmkonsulenternes virksomhed.
Kapitel 3
Statens Filmcentral
§ 9. Statens Filmcentrals opgave er at fremme oplysning, uddannelse og
kunstnerisk og kulturel aktivitet ved at producere danske kortfilm og i
øvrigt indkøbe kortfilm og distribuere sådanne til
undervisningsinstitutioner, biblioteker og andre institutioner, foreninger og
enkeltpersoner.
Stk. 2. Filmcentralen fremskaffer information og materiale om kortfilm til
de lånere, der er nævnt i stk. 1, samt udgiver eller støtter udgivelsen af
oplysende materiale.
Stk. 3. Filmcentralen kan efter anmodning yde statslige og kommunale
institutioner samt institutioner, der overvejende drives for offentlige
midler, bistand til produktion af kortfilm.
Stk. 4. Filmcentralen kan i særlige tilfælde distribuere spillefilm,
herunder spillefilm for børn og unge, spillefilm, der er produceret af Det
Danske Filminstitut eller med støtte af dette, samt udenlandske spillefilm,
der er importeret med støtte af Filminstituttet.
§ 10. Statens Filmcentral ledes af en bestyrelse bestående af fem
medlemmer, som beskikkes af kulturministeren. Tre medlemmer beskikkes efter
forslag fra repræsentantskabet, jf. § 14. Eet medlem beskikkes efter forslag
fra Amtsrådsforeningen i Danmark og Kommunernes Landsforening, og eet medlem
udpeges af ministeren. Blandt medlemmerne beskikker ministeren en formand og
en næstformand. Beskikkelserne gælder for fire år. Umiddelbar genbeskikkelse
kan kun ske for een periode. Der skal ved bestyrelsens sammensætning lægges
vægt på, at medlemmerne tilsammen repræsenterer kulturel, mediemæssig og
økonomisk indsigt.
Stk. 2. Medlemmerne af bestyrelsen udpeges blandt personer, der ikke er
repræsentanter for eller ansat i eller økonomisk interesserede i virksomheder
for produktion, udlejning eller forevisning af film eller beklæder
filmfaglige tillidsposter. Kulturministeren kan i særlige tilfælde fravige
denne bestemmelse.
Stk. 3. Medlemmer af bestyrelsen må ikke være medlemmer af
repræsentantskabet eller programredaktionen, jf. § 13, eller beklæde den
konsulentstilling, der er nævnt i § 17, stk. 4.
Stk. 4. Kulturministeren beskikker to filmfaglige repræsentanter til
bestyrelsen som tilforordnede uden stemmeret. For hver af disse tilforordnede
udpeges en suppleant. De filmfaglige repræsentanter beskikkes efter
indstilling fra de organisationer, der repræsenterer filmproducenterne,
filminstruktørerne og filmteknikerne.
§ 11. Bestyrelsen har den overordnede ledelse af Filmcentralens virksomhed
og fordeler de midler, som er til rådighed, på de formål, der er nævnt i § 9,
stk. 1, og træffer den endelige administrative afgørelse om midlernes
anvendelse.
§ 12. Filmcentralens daglige ledelse forestås af en direktør, som efter
forslag fra bestyrelsen ansættes af kulturministeren.
Stk. 2. Direktøren ansætter Filmcentralens personale bortset fra
medlemmerne af programredaktionen, jf. § 13, og børnefilmkonsulenten, jf. §
17, stk. 4.
§ 13. Filmcentralens bestyrelse ansætter indtil tre medlemmer af en
programredaktion. Medlemmerne må ikke være repræsentanter for eller ansat i
eller økonomisk interesserede i virksomheder for produktion, udlejning eller
forevisning af film.
Stk. 2. Programredaktørerne ansættes for indtil tre år. Umiddelbar
genansættelse kan ske for et år ad gangen, maksimalt tre gange. Ved
ansættelse af nye programredaktører skal den nødvendige kontinuitet sikres
ved at lade ansættelserne ske tidsmæssigt forskudt.
Stk. 3. Programredaktionen foretager den endelige kunstneriske vurdering
og afgiver forslag til bestyrelsen om anvendelse af de midler, som
bestyrelsen stiller til rådighed for produktion og indkøb af kortfilm.
§ 14. Filmcentralens repræsentantskab har til opgave at følge
Filmcentralens virksomhed, fremkomme med forslag til tre medlemmer af
bestyrelsen, jf. § 10, modtage beretning og regnskab fra bestyrelsen og
forelægge disse for kulturministeren med de bemærkninger, det ønsker at
knytte dertil.
Stk. 2. Repræsentantskabet består af indtil tyve medlemmer, som beskikkes
af kulturministeren for fire år efter forslag fra de betydende brugergrupper,
forskningsorganisationer samt organisationer og interessegrupper inden for
dansk kortfilm. Repræsentantskabet vælger blandt sine medlemmer en formand og
en næstformand. Medlemmer af repræsentantskabet kan ikke være medlemmer af
den programredaktion, der er nævnt i § 13, eller beklæde den
konsulentstilling, der er nævnt i § 17, stk. 4.
§ 15. Kulturministeren fastsætter efter forslag fra henholdsvis
bestyrelsen og repræsentantskabet forretningsorden for de pågældende organer
og efter forslag fra bestyrelsen nærmere regler for programredaktionens
virksomhed.
Kapitel 4
Film for børn og unge
§ 16. Af de midler, som Det Danske Filminstituts bestyrelse efter § 2,
stk. 1, nr. 2, 3 og 5, afsætter til produktion, import, distribution og
forevisning af spillefilm, og af de midler, som Statens Filmcentrals
bestyrelse efter § 9, stk. 1, afsætter til produktion og indkøb af kortfilm,
afsættes mindst 25 pct. til film for børn og unge. Såfremt der ikke
fremkommer et tilstrækkeligt antal egnede projekter hertil, kan de ledige
midler anvendes til Filminstituttets og Filmcentralens øvrige formål.
§ 17. Bestyrelserne for Filminstituttet og for Filmcentralen ansætter hver
en børnefilmkonsulent, der ikke må være repræsentant for eller ansat i eller
økonomisk interesseret i virksomheder for produktion, udlejning eller
forevisning af film.
Stk. 2. Konsulenterne ansættes for indtil tre år. Umiddelbar genansættelse
kan ske for et år ad gangen, maksimalt tre gange.
Stk. 3. For så vidt angår spillefilm for børn og unge foretager
børnefilmkonsulenten den endelige kunstneriske vurdering og afgiver forslag
til bestyrelsen for Filminstituttet om anvendelsen af de midler, der er nævnt
i § 16. For så vidt angår midler til filmproduktion afgives forslag efter
drøftelse med de konsulenter, der er nævnt i § 6.
Stk. 4. For så vidt angår kortfilm for børn og unge foretager
børnefilmkonsulenten den endelige kunstneriske vurdering og afgiver efter
drøftelse med den programredaktion, der er nævnt i § 13, forslag til
bestyrelsen for Statens Filmcentral om anvendelsen af de midler, der er nævnt
i § 16.
Stk. 5. Børnefilmkonsulenterne virker i øvrigt som initiativtagende på
børnefilmområdet.
§ 18. Kulturministeren fastsætter nærmere regler for
børnefilmkonsulenternes virksomhed efter forslag fra bestyrelserne for
Filminstituttet og Filmcentralen.
Kapitel 5
Det Danske Filmmuseum
§ 19. Det Danske Filmmuseum har til opgave at sikre bevarelsen af film,
filmbilleder og andet materiale vedrørende film, at indsamle og udlåne film-
og tv-litteratur og at udbrede kendskabet til filmens historie, bl.a. ved
forevisning af film.
Stk. 2. Museet ledes af en direktør, som ansættes af kulturministeren.
§ 20. Af enhver dansk film, der forevises offentligt, skal producenten på
begæring aflevere en ubrugt kopi til Filmmuseet og et fuldstændigt sæt af de
til reklamebrug fremstillede billeder fra filmen. Såfremt der efter denne lov
er ydet støtte til filmens produktion, skal afleveringen ske vederlagsfrit.
Stk. 2. To år efter en dansk films første offentlige forevisning i Danmark
skal producenten vederlagsfrit deponere en god brugt kopi af filmen på
museet.
Stk. 3. Negativer til danske film, der har været forevist offentligt, og
negativer til de til reklamebrug fremstillede billeder fra film må ikke
tilintetgøres, forinden de vederlagsfrit har været tilbudt museet og dette
har erklæret ikke at ville overtage dem.
Stk. 4. Reglerne i stk. 1 og 3 finder tilsvarende anvendelse på danske
film, der ikke har været forevist offentligt, men som har været sat i
distribution med henblik på at nå ud til bredere kredse.
Stk. 5. Af enhver dansk film, der distribueres og sælges i Danmark i
videokassetteform i over 50 eksemplarer, skal der mod godtgørelse afleveres
en ubrugt kopi til museet.
Stk. 6. Kopierne, billederne og negativerne må ikke udnyttes
forretningsmæssigt af museet.
Stk. 7. Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om afleverings-,
deponerings- og tilbudspligten, herunder om undtagelse fra disse pligter.
Kapitel 6
Danske og koproducerede film
§ 21. Ved en dansk film forstås i denne lov en film, der har dansk
producent. Endvidere skal filmen være indspillet på dansk eller rumme en
særlig kunstnerisk eller teknisk indsats, som medvirker til fremme af
filmkunst og filmkultur i Danmark.
Stk. 2. Ved en dansk producent forstås
1) en person, der har dansk statsborgerskab eller har bopæl her i landet,
2) et aktieselskab eller anpartsselskab, der er registreret her i landet,
3) en statslig eller kommunal institution,
4) et andet her i landet hjemmehørende selskab med begrænset ansvar,
herunder fonde og foreninger, hvis direktørerne og flertallet af
bestyrelsesmedlemmerne har dansk statsborgerskab eller har bopæl her i
landet, eller
5) et udenlandsk aktieselskab eller anpartsselskab, der har indregistreret
filial i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, eller et andet udenlandsk selskab
med begrænset ansvar, for så vidt filialbestyreren har dansk statsborgerskab
eller har bopæl her i landet.
Stk. 3. En film, der er optaget ved samarbejde med en eller flere
udenlandske producenter og mindst een dansk producent (koproduktion), kan
betragtes som dansk under forudsætning af, at der er et rimeligt forhold
mellem den danske og den udenlandske økonomiske indsats og indflydelse på
produktionen og mellem indsatsen fra hver side af arbejdet i kunstnerisk
eller i teknisk henseende.
Stk. 4. Kravet om bopæl, statsborgerskab, hjemsted m.v. her i landet efter
stk. 2 finder ikke anvendelse, såfremt internationale aftaler, herunder
Traktaten om Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Overenskomsten om
Fællesnordisk Arbejdsmarked, gør det nødvendigt.
Kapitel 7
Den Danske Filmskole
§ 22. Den Danske Filmskole varetager kunstnerisk og teknisk uddannelse til
film-, tv- og videoproduktion.
Stk. 2. Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om Den Danske
Filmskoles virksomhed.
Kapitel 8
Forskellige bestemmelser
§ 23. Kommuner og amtskommuner kan drive virksomhed for filmproduktion,
filmforevisning og filmudlejning og kan yde støtte i form af tilskud, lån
eller garanti for lån til filmproduktion, filmudlejning og biografvirksomhed.
Kapitel 9
Straffebestemmelser
§ 24. Overtrædelse af § 20 straffes med bøde.
Stk. 2. I forskrifter, der udstedes af kulturministeren i medfør af § 20,
stk. 7, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i
forskrifterne.
Stk. 3. For overtrædelser, der begås af aktieselskaber, anpartsselskaber,
andelsselskaber eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant
bødeansvar.
Stk. 4. Er overtrædelsen begået af en kommune eller et kommunalt
fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan der pålægges kommunen
eller det kommunale fællesskab bødeansvar.
Kapitel 10
Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser
§ 25. Loven træder i kraft den 1. maj 1989.
Stk. 2. Lov om film, jf. lovbekendtgørelse nr. 997 af 19. december 1986,
ophæves.
Stk. 3. Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om
beskikkelsesperioders udløb i forbindelse med ikrafttrædelsen af denne lov.
§ 26. I forbindelse med omlægningen af støtten til produkton af danske
spillefilm fra udlån til tilskud, jf. § 2, stk. 1, nr. 2, omlægges også
tidligere udbetalte statslån til tilskud.
§ 27. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1996 LSF 43 FORSLAG TIL LOV OM FILM Retsinformation · 13. marts 1997
- Bekendtgørelse af lov om film Retsinformation · 16. september 2020
- 1986 LSF 239 FORSLAG TIL FILMLOV Retsinformation · 21. maj 1988
- 1987 LSF 30 FORSLAG TIL FILMLOV Retsinformation · 21. maj 1988
- Forslag til Lov om Nimbi GameLab – Danmarks Institut for Spiludvikling Retsinformation · 4. oktober 2024
- Bekendtgørelse om pligtaflevering af offentliggjort materiale Retsinformation · 30. juni 2005