1996 BTL 43 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM FILM NR L 43 1996-97, 1. SAMLING
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder stillet
spørgsmål til kulturministeren, som denne har besvaret dels skriftligt, dels
i samråd.
Ministerens kommentar til et i en henvendelse fra Foreningen af Danske
Spillefilmproducenter (FDS) og Kort- og Dokumentarfilmproducenternes
organisation Producenterne stillet spørgsmål er optrykt som bilag til
betænkningen.
Endvidere har udvalget modtaget skriftlige og/eller mundtlige henvendelser
fra:
Advokatfirmaet Berning, Schluter, Hald,
Børnerådet,
Dansk Reklame Film A/S,
Danske Biografers Fællesforening,
Danske Dramatikeres Forbund,
Danske Filminstruktører,
Det Danske Filminstitut,
Dræbye, Tage, Albertslund,
Filmens Fællesråd,
Foreningen af Danske Spillefilmproducenter (FDS) og Kort- og
Dokumentarfilmproducenternes organisation Producenterne,
Foreningen af Filmudlejere i Danmark og Foreningen af Danske
Videogramdistributører,
Giese, Charlotte, børnefilmkonsulent, Statens Filmcentral,
Grasten, Regner,
Katolsk Radio og Fjernsynsforbund,
KLF, Kirke & Medier,
Koefoed, Ingerlise og Engelbrecht, Hanna,
Nesgaard, Poul, rektor, Den Danske Filmskole,
Nielsen, Per, børnefilmkonsulent, m.fl.,
Sammenslutningen af Danske Filminstruktører og
Læs alt
Statens Filmcentral,
Der er af kulturministeren stillet ændringsforslag, hvorom henvises til de
ledsagende bemærkninger.
Under et samråd med kulturministeren har denne oplyst, at ifølge
lovforslagets § 6, stk. 1, foretager konsulenterne den endelige kunstneriske
vurdering af manuskript- og produktionsforslag og afgiver indstilling til
direktionen om anvendelsen af bevillingen til støtte af filmproduktion. Den
eneste forskel fra den gældende filmlovs § 6, stk. 3, er, at konsulenterne
ikke længere indstiller til bestyrelsen, men til direktionen.
Det har været et ønske både fra bestyrelsen i Det Danske Filminstitut og
Statens Filmcentral, at den nye fælles bestyrelse skulle frigøres for
konkrete sager. Så kan bestyrelsen i langt højere grad koncentrere sig om den
overordnede ledelse og målfastsættelse for institutionen. Denne ændring vil
ikke påvirke konsulenternes uafhængighed. Det er fortsat konsulenterne, som
har den endelige kunstneriske vurdering af et projekt, og denne vurdering kan
ikke omgøres af direktionen, ligesom den i dag ikke kan omgøres af
bestyrelsen.
Det Danske Filminstitut og især filminstruktørerne har fremført, at man
kun kan sikre konsulenternes suverænitet, hvis konsulenten afgiver forslag om
produktionsbevillingens anvendelse til »genredirektøren« og ikke
som foreslået i lovforslaget til »direktionen«. Hertil er at sige,
at direktionen kan blande sig lige så lidt i konsulentens kunstneriske
vurdering som spillefilmsdirektøren. Det vil sige slet ikke. Når betegnelsen
»direktion« er anvendt, skyldes det, at det fremgår af
lovforslagets § 5, at den daglige ledelse af den nye institution varetages af
en »direktion«, som ledes af en administrerende direktør. For at
imødekomme Det Danske Filminstitut foreslår jeg, at det fremgår af den første
vedtægt, at konsulenterne refererer til genredirektøren. Det fremgår af
bemærkningerne til lovforslagets § 5.
I det daglige arbejde vil sager, der knytter sig til et af de 3
fagspecifikke områder i institutionen - som f.eks. sager om bevillinger til
filmproduktion - blive afgjort inden for det pågældende område. Men
sammenlægningen af institutionerne har som konsekvens, at det overordnede
ansvar for de lovgivnings- og bevillingsmæssige rammer ligger hos
bestyrelsen, der til daglig delegerer dette ansvar til direktionen under
ledelse af den administrerende direktør. For at direktionen og dermed i
sidste ende bestyrelsen kan varetage dette ansvar, er det nødvendigt, at
direktionen har indseende og beslutningskompetence i alle spørgsmål om
institutionen. Derfor bør f.eks. spørgsmål om den overordnede prioritering af
institutionens midler ikke kunne unddrages den administrerende direktør og
dermed i sidste ende bestyrelsen
Udvalget anmoder om at få lovforslaget henvist til fornyet
udvalgsbehandling mellem 2. og 3. behandling.
Herefter indstiller et flertal (Socialdemokratiets, Venstres, Det
Konservative Folkepartis, Det Radikale Venstres og Centrum-Demokraternes
medlemmer af udvalget) lovforslaget til vedtagelse med de af
kulturministeren stillede ændringsforslag.
Et mindretal inden for flertallet (Venstres medlemmer af udvalget) mener
ikke, at ledsageordningen som foreslået i ændringsforslag nr. 9 burde omfatte
andre voksne end barnets forældre. Det skal være barnets forældre, der må
tage stilling til og dermed tage ansvaret for, om barnet må se en film, der
ikke er godkendt for barnets alder.
Et mindretal (Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget) vil
stemme hverken for eller imod lovforslaget. Mindretallet vil stemme for de
stillede ændringsforslag.
Mindretallet mener, at lovforslaget indeholder for mange
bemyndigelsesbestemmelser til ministeren. Mindretallet mener derfor, at
lovforslaget forringer det såkaldte armslængdeprincip, hvorefter staten nok
støtter, men ikke dirigerer.
Mindretallet kan stemme for de stillede ændringsforslag, der forbedrer
lovforslaget, især på børnecensurområdet. Imidlertid er disse forbedringer
ikke tilstrækkelige, og mindretallet kan derfor ikke stemme for lovforslaget,
men vil på grund af forbedringerne undlade at stemme. Mindretallet kan dog,
som anført, støtte de stillede ændringsforslag.
Et andet mindretal (Dansk Folkepartis medlem af udvalget) vil
redegøre for sin stilling til lovforslaget og de stillede ændringsforslag ved
2. behandling.
ÆndringsforslagAf kulturministeren, tiltrådt af et flertal
(udvalget med undtagelse af DF):
Til § 2 1) Efter stk. 2 indsættes som nyt stykke:
»Stk. 3. Herudover kan instituttet yde støtte til andre
aktiviteter til fremme af filmkunst, filmkultur og biografkultur i
Danmark.«
Til § 3 2) I stk. 7 udgår », og må ikke være medlemmer
af de råd, der er nævnt i § 8«.
Til § 8 3) I stk. 2 indsættes efter »indsigt«
ordene: », der udpeges af det i § 9 nævnte Kontaktudvalg«.
4) I stk. 3 indsættes efter »indsigt« ordene:
», der udpeges af det i § 9 nævnte Kontaktudvalg«.
Til § 9 5) 2. pkt. affattes således:
»Kontaktudvalget har til opgave at følge instituttets virksomhed og
afgive forslag herom til bestyrelsen og at udpege 2 medlemmer til Rådet for
Spillefilm og 2 medlemmer til Rådet for Kort- og Dokumentarfilm, jf. § 8,
stk. 2 og 3.«
Til § 10 6) I 2. pkt. udgår ordene », om
konsulentordningen, jf. § 6,», og i stedet indsættes efter 2. pkt. som
nyt punktum:
»Kulturministeren fastsætter endvidere i vedtægten efter forslag fra
bestyrelsen regler om konsulentordningen.«
Til § 14 7) Ordet »han« udgår, og i stedet indsættes:
»vedkommende«.
Til § 18 8) Paragraffen affattes således:
»§ 18. En kommune eller amtskommune kan producere film med
henblik på varetagelse af opgaver, som kommunen eller amtskommunen kan
varetage i medfør af lovgivningen. Kommuner og amtskommuner kan endvidere
forevise og udleje film samt yde støtte i form af tilskud, lån eller garanti
for lån til filmproduktion, filmudlejning og biografvirksomhed.«
Til § 20 9) Paragraffen affattes således:
»§ 20. Enhver film, der vises offentligt for, eller
erhvervsmæssigt sælges, udlejes eller udlånes offentligt i Danmark til børn
under 7, 11 og 15 år, skal forinden være godkendt for børn i den pågældende
aldersgruppe af Medierådet for Børn og Unge, jf. dog stk. 3.
Stk. 2. Medierådets afgørelse træffes på baggrund af en vurdering
af, om filmene kan antages at være skadelige for børn i den pågældende
aldersgruppe. Medierådet kan til brug for vurderingen indkalde nærmere
oplysninger om filmenes indhold. Medierådets afgørelse kan være,
1) at filmen godkendes for alle,
2) at filmen godkendes for børn, der er fyldt 7 år,
3) at filmen godkendes for børn, der er fyldt 11 år,
4) at filmen godkendes for børn, der er fyldt 15 år.
Stk. 3. Alle film må dog vises offentligt for børn, der er fyldt 7
år og er ledsaget af en af forældrene eller en anden voksen.
Stk. 4. Kulturministeren fastsætter regler om opkrævning af gebyr
til hel eller delvis dækning af udgifter forbundet med Medierådets vurdering
af film. Gebyrernes størrelse fastsættes af kulturministeren.«
Til § 23 10) Stk. 2 affattes således:
»Stk. 2. Kulturministeren kan dog fastsætte regler om
videregående klageadgang for afgørelser truffet i henhold til § 20, stk. 1,
og kan i forbindelse hermed fastsætte gebyrer til hel eller delvis dækning af
udgifter til behandling af klager.«
Til § 25 11) I stk. 2 udgår », § 20, stk. 4 og 5«.
Til § 26 12) Stk. 4 affattes således:
»Stk. 4. Kulturministeren beskikker de i § 8 nævnte råd
første gang.«
13) Stk. 5 affattes således:
»Stk. 5. Det første Kontaktudvalg, jf. § 9, beskikkes af
kulturministeren.«
14) Stk. 6 affattes således:
»Stk. 6. Den første vedtægt, jf. § 10, fastsættes af
kulturministeren efter drøftelse med de siddende bestyrelser for Det Danske
Filminstitut og Statens Filmcentral.«
15) I stk. 8 udgår ordene »en vurdering af films
egnethed for børn og unge, jf. § 20, stk. 2.«, og i stedet indsættes:
»en afgørelse, jf. § 20, stk. 1.«
Bemærkninger
Til nr. 1 Ændringsforslaget er en præcisering af, at Det Danske
Filminstitut ligesom i dag har mulighed for at iværksætte nye aktiviteter til
gavn for dansk film.
Til nr. 2 Ændringsforslaget har til formål at styrke den filmfaglige
indsigt i bestyrelsen ved at give rådene, som repræsenterer denne indsigt,
mulighed for at udpege et medlem til bestyrelsen såvel blandt rådenes egne
medlemmer som uden for rådene.
Til nr. 3, 4 og 5 For at knytte en tættere forbindelse mellem Det Danske
Filminstitut og brugerne, repræsenteret ved Kontaktudvalget, får
Kontaktudvalget til opgave at udpege 2 medlemmer til Rådene for henholdsvis
Spillefilm og Kort- og Dokumentarfilm.
Til nr. 6 I ændringsforslaget præciseres, at initiativet til at foreslå
ændringer af konsulentordningen ligger hos Det Danske Filminstitut.
Ændringsforslaget imødekommer et synspunkt fra bl.a. Danske Filminstruktører
om en tydeligere markering af armslængdeprincippet.
Til nr. 7 Ændringen er en sproglig korrektion, der erstatter ordet han med
en kønsneutral betegnelse.
Til nr. 8 Ændringsforslaget indebærer, at kommuner og amtskommuner ikke
længere har hjemmel til at producere film til kommercielle formål. Derimod
bør der fortsat være hjemmel til, at kommuner og amtskommuner kan producere
film som led i varetagelsen af henholdsvis kommunale eller amtskommunale
opgaver.
Til nr. 9 Stk. 1 tager sigte på, at der fortsat fra samfundets side skal
markeres nogle grænser for, hvad specielt mindre børn bør se af levende
billeder. Derfor gøres den nuværende vejledende aldersgrænse på 7 år
obligatorisk, samtidig med at de nuværende aldersgrænser på 12 og 16 år
nedsættes til henholdsvis 11 og 15 år. Herved følger ændringsforslaget
konklusionen i rapporten Medievold - Børn og Unge, jf. side 60, om at mindre
børn er særlig sårbare, når det gælder påvirkning fra voldsscener i film.
Godkendelsen af film til de forskellige aldersgrupper foretages, jf. stk.
1, af Medierådet. Det er tanken, at den konkrete vurdering af den enkelte
film udelukkende foretages af den del af rådets medlemmer, der har
professionel viden om børn og unge, eller af suppleanter for disse med samme
kvalifikationer. I stk. 2 er det endvidere fastsat, at Medierådets
afgørelser, ligesom Statens Filmcensurs afgørelser i dag, skal baseres på et
skadelighedskriterium. Herved skal der lægges vægt på, om filmen indeholder
scener, der må antages at virke forrående på børn og unge, navnlig ved at
svække deres hæmninger over for anvendelsen af vold. Der skal endvidere tages
hensyn til, om filmen indeholder seksuelle skildringer, der efter Medierådets
skøn ikke bør vises for børn under henholdsvis 7, 11 og 15 år. Der skal
desuden lægges vægt på, om filmen kan virke skræmmende eller fremkalde angst
hos mindre børn. Med henblik på en forhåndsvurdering af, om en film bør
indsendes til godkendelse, eller om der er tale om en film, som kan undtages
fra mærkning, jf. lovforslagets § 21, stk. 2, kan Medierådet rekvirere
nærmere oplysninger om den pågældende films indhold.
Stk. 3 er en modifikation af det generelle påbud i stk. 1 ud fra
princippet om forældrenes ansvar. Bestemmelsen indfører en ledsageordning på
biografområdet, der indebærer, at alle film kan vises for børn over 7 år,
hvis barnet er ledsaget af en af forældrene eller en anden voksen, der tager
vare på barnet. Det vil være naturligt, at den voksne ledsager først og
fremmest er forældremyndighedens indehaver, men det kan også være andre, der
tager vare på børnene, f.eks. personer, der tilhører samme husstand som
forældremyndighedens indehaver og barnet, personer, der har et barn boende
hos sig, jf. lov om social bistand, bedsteforældre eller andre
familiemedlemmer, lærere m.fl. Hvis barnet er fyldt 7 år, bliver det nu
forældrenes beslutning, om barnet - med en voksen ledsager - bør se en given
film. Bortset fra 7-års-grænsen gælder aldersgrænserne således kun uledsagede
børn. Ændringsforslaget skal ses i lyset af ovennævnte rapport om medievold,
som fremhæver, at det især er de mindre børn, der bør beskyttes imod
voldsomme påvirkninger fra levende billeder, hvorimod større børn som oftest
er i stand til at forholde sig vurderende til vold i medierne. Rapporten
lægger desuden vægt på, at børnene efterfølgende kan tale med en ansvarlig
voksen om de film, de har set.
I stk. 4 gives der mulighed for, at kulturministeren kan fastsætte gebyr
for rådets vurdering af film, ligesom der i dag betales gebyr for censurering
af film til delvis dækning af filmcensurens administrationsomkostninger.
Til nr. 10 Ændringsforslaget skal ses i sammenhæng med ændringsforslaget
til § 20, jf. ændringsforslag nr. 9 og tager sigte på, at kulturministeren
kan fastsætte regler om videregående klageadgang over Medierådets afgørelser,
jf. § 20, stk. 1, hvis der viser sig at være behov herfor. I forbindelse
hermed kan kulturministeren, som det er tilfældet i dag, fastsætte gebyrer
for behandling af klager.
Til nr. 11 Ændringsforslaget skal ses i sammenhæng med ændringsforslaget
vedrørende § 20, jf. ændringsforslag nr. 9 og tilsigter, at der i § 25
fastsættes bødestraf for overtrædelse af påbudet, jf. § 20, stk. 1, om ikke
at forevise film offentligt eller erhvervsmæssigt sælge, udleje eller på
anden måde udbrede film offentligt til børn og unge i strid med Medierådets
afgørelser.
Til nr. 12 Ændringsforslaget tager sigte på det forhold, at det er
bestyrelsen, som nedsætter rådene, men første gang rådene skal nedsættes, er
der ikke nogen bestyrelse. Frem for at involvere de afgående bestyrelser for
Det Danske Filminstitut og Statens Filmcentral foreslås det, at
kulturministeren beskikker rådene første gang.
Til nr. 13 Det fremgår af § 9, at bestyrelsen nedsætter Kontaktudvalget,
men første gang Kontaktudvalget skal nedsættes, er bestyrelsen endnu ikke
udpeget. Det foreslås derfor, at kulturministeren beskikker Kontaktudvalget
første gang.
Til nr. 14 Udpegning af bestyrelsen for de i § 8 nævnte råd og for det i §
9 nævnte Kontaktudvalg kan ikke finde sted, før den i § 10 nævnte vedtægt er
trådt i kraft. Det er derfor nødvendigt, at den første vedtægt fastsættes
efter drøftelse med de nuværende bestyrelser.
Til nr. 15 Ændringsforslaget skal ses i sammenhæng med ændringsforslaget
vedrørende § 20, jf. ændringsforslag nr. 9 og tilsigter, at Statens
Filmcensurs afgørelser i medfør af lov om filmcensur og lov om mærkning af
videogrammer om film for børn over henholdsvis 12 og 16 år fremover betragtes
som afgørelser om film for børn over henholdsvis 11 og 15 år, der er omfattet
af voksenledsageordningen, jf. § 20, stk. 3. Oplag af videokassetter, der
allerede er mærket med de gamle aldersgrænser, skal således ikke ommærkes men
blot betragtes som følgende de nye aldersgrænser.
Hanne Andersen (S) fmd. Søren Hansen (S) Eva Fatum (S) Poul Qvist
Jørgensen (S) Peder Sass (S) Margrete Auken (SF) Elsebeth Gerner Nielsen (RV)
Aage Frandsen (SF) Peter Duetoft (CD) Ester Larsen (V) Helge Sander (V) Lars
Løkke Rasmussen (V) nfmd. Hans Christian Schmidt (V) Torben
Rechendorff (KF) Agnete Laustsen (KF) Brian Mikkelsen (KF) Poul Nødgaard (DF)
Fremskridtspartiet og Enhedslisten havde ikke medlemmer i udvalget.
Bilag
Kulturministerens kommentar til et i en henvendelse fra Foreningen af
Danske Spillefilms-
producenter (FDS) og Kort- og Dokumentarfilmsproducenternes organisation
Producenterne stillet spørgsmål
1.3. Kan de offentlige tv-stationer søge støtte i Det Danske
Filminstitut?
I Producenternes henvendelse til Folketingets Kulturudvalg er det i
relation til hjemmelen i § 17, stk. 2, til statslig filmproduktion nævnt som
et særligt problem, at Danmarks Radio og TV 2 efter det nyligt fremsatte
lovforslag nr. L 84 om ændring af radio- og fjernsynsloven får mulighed for
at oprette datterselskaber. Producenterne frygter, at sådanne datterselskaber
vil søge støtte i Det Danske Filminstitut, således at den ene
statsinstitution søger støtte hos den anden til skade for de private
producenter.
Når det gælder Danmarks Radios og TV 2's almindelige virksomhed, er
filmlovens generelle definition af »en producent« imidlertid ikke
relevant, da rammerne for institutionerne DR og TV 2's almindelige virksomhed
er fastlagt i radio- og fjernsynslovens §§ 7 og 18. Disse rammer er
forholdsvis snævre og omfatter først og fremmest DR og TV 2's public
service-forpligtelser. Det er rigtigt, at lovforslag nr. L 84 om ændring
af radio- og fjernsynsloven lægger op til en udvidelse af disse rammer. I nr.
6 og nr. 14 i L 84 foreslås det således indføjet som et nyt stykke i
henholdsvis § 7 om DR og § 18 om TV 2, at stationerne kan
». . . oprette nye selskaber eller indskyde kapital i eksisterende
selskaber med henblik på at udøve anden virksomhed, herunder
programvirksomhed, eller med henblik på at indgå i samarbejde om
medierelaterede aktiviteter med andre virksomheder.«
Filmproduktion må opfattes som »anden medierelateret
virksomhed«, som datterselskabene m.v. gerne må drive. Denne form for
virksomhed må imidlertid kun drives på almindelige konkurrencevilkår, dvs.
under forudsætning af regnskabsmæssig adskillelse mellem den ordinære
programvirksomhed, hvori licensmidler gerne må indgå, og de nye aktiviteter,
hvortil der ikke må anvendes licensmidler. Dette fremgår af
bemærkningerne til nr. 6 og nr. 13 i L 84.
Udvidelsen af de offentlige tv-stationers rammer ses på denne baggrund
ikke at kunne indebære problemer i relation til definitionen af en
filmproducent, jf. filmlovforslagets § 17, stk. 2, nr. 3, i form af, at den
ene statsinstitution søger støtte i den anden. Herved lægges særlig vægt på
følgende:
- Tv-stationernes datterselskaber m.v. vil ikke være statsinstitutioner,
men selskaber, der drives på konkurrencemæssige vilkår.
- Hvis selskaber, hvori DR eller TV 2 er involveret, på forhånd afskæres
fra at søge støtte i Det Danske Filminstitut, vil dette ikke alene ramme DR
og TV 2, men også de øvrige partnere i sådanne selskaber, f.eks. uafhængige
producenter.
- Det Danske Filminstitut må til enhver tid prioritere de ansøgninger, det
modtager, og dermed selv afgøre, om instituttet vil støtte projekter fra de
nævnte datterselskaber m.v.
De datterselskaber, der kan opstå som konsekvens af L 84, vil således ikke
have nogen principiel anderledes karakter end et privat selskab, der er en
del af en større mediekoncern. Ministeriets opfattelse er, at det vil være
betænkeligt i en lov specifikt at begrænse enkelte selskabers adgang til at
søge støtte i Det Danske Filminstitut.
Tillægsbetænkning
Udvalget har, efter at lovforslaget ved 2. behandling blev henvist
til fornyet udvalgsbehandling, behandlet dette i et møde og har
herunder stillet spørgsmål til kulturministeren, som denne har
besvaret skriftligt.
Endvidere har udvalget modtaget skriftlige henvendelser fra:
Børnerådet,
Nordisk Film Biografer A/S og
Sørensen, Birgitte Holm, Danmarks Lærerhøjskole.
Der er af kulturministeren stillet ændringsforslag, hvorom henvises til de
ledsagende bemærkninger.
Herefter indstiller et flertal (udvalget med undtagelse af
Socialistisk Folkepartis medlemmer) lovforslaget til vedtagelse med de
stillede ændringsforslag.
Et mindretal inden for flertallet (Dansk Folkepartis medlem af udvalget)
mener, at ændringsforslagene påvirker lovforslaget i en positiv retning.
Mindretallet mener dog fortsat, at det skal være barnets forældre, som skal
ledsage et barn og derved tage ansvar for, om barnet kan se en film, som ikke
umiddelbart er beregnet til barnets alder.
Mindretallet havde derfor gerne set, at ledsageordningen kun havde
omfattet barnets forældre.
Et mindretal (Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget) vil
redegøre for sin stilling til lovforslaget ved 3. behandling. Mindretallet
vil stemme imod de stillede ændringsforslag.
ÆndringsforslagAf kulturministeren, tiltrådt af et flertal
(udvalget med undtagelse af SF):
Til § 10 1) I 1. pkt. udgår »efter drøftelse med
bestyrelsen«, og i stedet indsættes: »efter forslag fra
bestyrelsen«.
Til § 20 2) Stk. 1 og 2 affattes således:
»Enhver film, der vises offentligt for eller erhvervsmæssigt sælges,
udlejes eller udlånes offentligt i Danmark til børn under 11 og 15 år, skal
forinden være godkendt for børn i den pågældende aldersgruppe af Medierådet
for Børn og Unge, jf. dog stk. 3.
Stk. 2. Medierådets afgørelse træffes på baggrund af en vurdering
af, om filmene kan antages at være skadelige for børn i den pågældende
aldersgruppe. Medierådet kan til brug for vurderingen indkalde nærmere
oplysninger om filmenes indhold. Medierådets afgørelse kan være,
1) at filmen godkendes for alle,
2) at filmen godkendes for alle, men frarådes for børn, der ikke er fyldt
7 år,
3) at filmen godkendes for børn, der er fyldt 11 år,
4) at filmen godkendes for børn, der er fyldt 15 år.«
Bemærkninger
Til nr. 1 Det er af væsentlig betydning, at den danske filmverden gennem
sin repræsentation i kontaktudvalg, råd og bestyrelse kan foreslå nye
initiativer og tilpasninger af rammerne for Det Danske Filminstituts
virksomhed.
Til nr. 2 Bestemmelsen tager sigte på en modernisering af den gældende
censurlovgivning, således at der lægges større vægt på forældrenes ansvar,
samtidig med at samfundet markerer nogle klare grænser for, hvad specielt
mindre børn bør se af levende billeder. De nuværende aldersgrænser 12 og 16
år nedsættes til henholdsvis 11 og 15 år. Samtidig indføres der på
biografområdet en voksenledsageordning for børn, der er fyldt 7 år.
Ledsageordningen indebærer, at alle film kan vises for børn over 7 år, hvis
barnet er ledsaget af en af forældrene eller en anden voksen. Børn under 7 år
må derimod udelukkende se film, der er godkendt for alle. Den nuværende
vejledende 7-års-grænse videreføres, således at det fortsat er forældrenes
ansvar, om et barn under 7 år må komme i biografen og se en film, der af
Medierådet har fået afgørelsen godkendt for alle, men frarådes børn under 7
år.
Godkendelsen af film til de forskellige aldersgrupper foretages, jf. stk.
1, af Medierådet. Det er tanken, at den konkrete vurdering af den enkelte
film udelukkende foretages af den del af rådets medlemmer, der har
professionel viden om børn og unge, eller af suppleanter for disse med samme
kvalifikationer. I stk. 2 er det endvidere fastsat, at Medierådets
afgørelser, ligesom Statens Filmcensurs afgørelser i dag, skal baseres på et
skadelighedskriterium. Herved skal der lægges vægt på, om filmen indeholder
scener, der må antages at virke forrående på børn og unge, navnlig ved at
svække deres hæmninger over for anvendelsen af vold. Der skal endvidere tages
hensyn til, om filmen indeholder seksuelle skildringer, der efter Medierådets
skøn ikke bør vises for børn under henholdsvis 11 og 15 år. Der skal desuden
lægges vægt på, om filmen kan virke skræmmende eller fremkalde angst hos
mindre børn. Med henblik på en forhåndsvurdering af, om en film bør indsendes
til godkendelse, eller om der er tale om en film, som kan undtages fra
mærkning, jf. lovforslagets § 21, stk. 2, kan Medierådet rekvirere nærmere
oplysninger om den pågældende films indhold.
Stk. 3 er en modifikation af det generelle påbud i stk. 1 ud fra
princippet om forældrenes ansvar. Bestemmelsen indfører en ledsageordning på
biografområdet, der indebærer, at alle film kan vises for børn over 7 år,
hvis barnet er ledsaget af en af forældrene eller en anden voksen. Det vil
være naturligt, at den voksne ledsager først og fremmest er
forældremyndighedens indehaver, men det kan også være andre, der tager vare
på børnene, f.eks. personer, der tilhører samme husstand som
forældremyndighedens indehaver og barnet, personer, der har et barn boende
hos sig, jf. lov om social bistand, bedsteforældre eller andre
familiemedlemmer, lærere m.fl. Hvis barnet er fyldt 7 år, bliver det nu
forældrenes beslutning, om barnet - med en voksen ledsager - bør se en given
film.
I stk. 4 gives der mulighed for, at kulturministeren kan fastsætte gebyr
for rådets vurdering af film, ligesom der i dag betales gebyr for censurering
af film til delvis dækning af filmcensurens administrationsomkostninger.
Hanne Andersen (S) fmd. Søren Hansen (S) Eva Fatum (S) Poul Qvist
Jørgensen (S) Peder Sass (S) Margrete Auken (SF) Elsebeth Gerner Nielsen (RV)
Aage Frandsen (SF) Peter Duetoft (CD) Ester Larsen (V) Helge Sander (V) Lars
Løkke Rasmussen (V) nfmd. Hans Christian Schmidt (V) Torben
Rechendorff (KF) Agnete Laustsen (KF) Brian Mikkelsen (KF) Poul Nødgaard (DF)
Fremskridtspartiet og Enhedslisten havde ikke medlemmer i udvalget.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- Forslag til afgørelse fra generaladvokat Sir Gordon Slynn fremsat den 20. marts 1985. — Cinéthèque SA m.fl. mod Fédération nationale des cinémas français. EU-domme · 20. marts 1985
- 89/441/EØF: Kommissionens beslutning af 21. december 1988 om den af den græske regering ydede støtte til filmindustrien til produktion af græske film (Kun den græske udgave er autentisk) EU-lovgivning · 21. december 1988
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2018-80-0130 Retsinformation · 27. november 2018
- Sag om, hvorvidt staten er ansvarlig for, at blankmedieordning var i strid med EU-retten Domsdatabasen · 19. maj 2022
- 1988 BTL 41 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL FILMLOV NR L 41 1988-89, 1. SAMLING Retsinformation · 17. maj 1989
- Det Danske Filminstituts importudvalg. Habilitet og sagsoplysning. Retsinformation · 25. juni 2003