Spring til indhold

Retsinformation

1996 BTL 43 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM FILM NR L 43 1996-97, 1. SAMLING

1996/1 BTL 43Betænkning over lovforslagFolketinget25. februar 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder og har herunder stillet

spørgsmål til kulturministeren, som denne har besvaret dels skriftligt, dels

i samråd.

Ministerens kommentar til et i en henvendelse fra Foreningen af Danske

Spillefilmproducenter (FDS) og Kort- og Dokumentarfilmproducenternes

organisation Producenterne stillet spørgsmål er optrykt som bilag til

betænkningen.

Endvidere har udvalget modtaget skriftlige og/eller mundtlige henvendelser

fra:

Advokatfirmaet Berning, Schluter, Hald,

Børnerådet,

Dansk Reklame Film A/S,

Danske Biografers Fællesforening,

Danske Dramatikeres Forbund,

Danske Filminstruktører,

Det Danske Filminstitut,

Dræbye, Tage, Albertslund,

Filmens Fællesråd,

Foreningen af Danske Spillefilmproducenter (FDS) og Kort- og

Dokumentarfilmproducenternes organisation Producenterne,

Foreningen af Filmudlejere i Danmark og Foreningen af Danske

Videogramdistributører,

Giese, Charlotte, børnefilmkonsulent, Statens Filmcentral,

Grasten, Regner,

Katolsk Radio og Fjernsynsforbund,

KLF, Kirke & Medier,

Koefoed, Ingerlise og Engelbrecht, Hanna,

Nesgaard, Poul, rektor, Den Danske Filmskole,

Nielsen, Per, børnefilmkonsulent, m.fl.,

Sammenslutningen af Danske Filminstruktører og

Læs alt

Statens Filmcentral,

Der er af kulturministeren stillet ændringsforslag, hvorom henvises til de

ledsagende bemærkninger.

Under et samråd med kulturministeren har denne oplyst, at ifølge

lovforslagets § 6, stk. 1, foretager konsulenterne den endelige kunstneriske

vurdering af manuskript- og produktionsforslag og afgiver indstilling til

direktionen om anvendelsen af bevillingen til støtte af filmproduktion. Den

eneste forskel fra den gældende filmlovs § 6, stk. 3, er, at konsulenterne

ikke længere indstiller til bestyrelsen, men til direktionen.

Det har været et ønske både fra bestyrelsen i Det Danske Filminstitut og

Statens Filmcentral, at den nye fælles bestyrelse skulle frigøres for

konkrete sager. Så kan bestyrelsen i langt højere grad koncentrere sig om den

overordnede ledelse og målfastsættelse for institutionen. Denne ændring vil

ikke påvirke konsulenternes uafhængighed. Det er fortsat konsulenterne, som

har den endelige kunstneriske vurdering af et projekt, og denne vurdering kan

ikke omgøres af direktionen, ligesom den i dag ikke kan omgøres af

bestyrelsen.

Det Danske Filminstitut og især filminstruktørerne har fremført, at man

kun kan sikre konsulenternes suverænitet, hvis konsulenten afgiver forslag om

produktionsbevillingens anvendelse til »genredirektøren« og ikke

som foreslået i lovforslaget til »direktionen«. Hertil er at sige,

at direktionen kan blande sig lige så lidt i konsulentens kunstneriske

vurdering som spillefilmsdirektøren. Det vil sige slet ikke. Når betegnelsen

»direktion« er anvendt, skyldes det, at det fremgår af

lovforslagets § 5, at den daglige ledelse af den nye institution varetages af

en »direktion«, som ledes af en administrerende direktør. For at

imødekomme Det Danske Filminstitut foreslår jeg, at det fremgår af den første

vedtægt, at konsulenterne refererer til genredirektøren. Det fremgår af

bemærkningerne til lovforslagets § 5.

I det daglige arbejde vil sager, der knytter sig til et af de 3

fagspecifikke områder i institutionen - som f.eks. sager om bevillinger til

filmproduktion - blive afgjort inden for det pågældende område. Men

sammenlægningen af institutionerne har som konsekvens, at det overordnede

ansvar for de lovgivnings- og bevillingsmæssige rammer ligger hos

bestyrelsen, der til daglig delegerer dette ansvar til direktionen under

ledelse af den administrerende direktør. For at direktionen og dermed i

sidste ende bestyrelsen kan varetage dette ansvar, er det nødvendigt, at

direktionen har indseende og beslutningskompetence i alle spørgsmål om

institutionen. Derfor bør f.eks. spørgsmål om den overordnede prioritering af

institutionens midler ikke kunne unddrages den administrerende direktør og

dermed i sidste ende bestyrelsen

Udvalget anmoder om at få lovforslaget henvist til fornyet

udvalgsbehandling mellem 2. og 3. behandling.

Herefter indstiller et flertal (Socialdemokratiets, Venstres, Det

Konservative Folkepartis, Det Radikale Venstres og Centrum-Demokraternes

medlemmer af udvalget) lovforslaget til vedtagelse med de af

kulturministeren stillede ændringsforslag.

Et mindretal inden for flertallet (Venstres medlemmer af udvalget) mener

ikke, at ledsageordningen som foreslået i ændringsforslag nr. 9 burde omfatte

andre voksne end barnets forældre. Det skal være barnets forældre, der må

tage stilling til og dermed tage ansvaret for, om barnet må se en film, der

ikke er godkendt for barnets alder.

Et mindretal (Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget) vil

stemme hverken for eller imod lovforslaget. Mindretallet vil stemme for de

stillede ændringsforslag.

Mindretallet mener, at lovforslaget indeholder for mange

bemyndigelsesbestemmelser til ministeren. Mindretallet mener derfor, at

lovforslaget forringer det såkaldte armslængdeprincip, hvorefter staten nok

støtter, men ikke dirigerer.

Mindretallet kan stemme for de stillede ændringsforslag, der forbedrer

lovforslaget, især på børnecensurområdet. Imidlertid er disse forbedringer

ikke tilstrækkelige, og mindretallet kan derfor ikke stemme for lovforslaget,

men vil på grund af forbedringerne undlade at stemme. Mindretallet kan dog,

som anført, støtte de stillede ændringsforslag.

Et andet mindretal (Dansk Folkepartis medlem af udvalget) vil

redegøre for sin stilling til lovforslaget og de stillede ændringsforslag ved

2. behandling.

ÆndringsforslagAf kulturministeren, tiltrådt af et flertal

(udvalget med undtagelse af DF):

Til § 2 1) Efter stk. 2 indsættes som nyt stykke:

»Stk. 3. Herudover kan instituttet yde støtte til andre

aktiviteter til fremme af filmkunst, filmkultur og biografkultur i

Danmark.«

Til § 3 2) I stk. 7 udgår », og må ikke være medlemmer

af de råd, der er nævnt i § 8«.

Til § 8 3) I stk. 2 indsættes efter »indsigt«

ordene: », der udpeges af det i § 9 nævnte Kontaktudvalg«.

4) I stk. 3 indsættes efter »indsigt« ordene:

», der udpeges af det i § 9 nævnte Kontaktudvalg«.

Til § 9 5) 2. pkt. affattes således:

»Kontaktudvalget har til opgave at følge instituttets virksomhed og

afgive forslag herom til bestyrelsen og at udpege 2 medlemmer til Rådet for

Spillefilm og 2 medlemmer til Rådet for Kort- og Dokumentarfilm, jf. § 8,

stk. 2 og 3.«

Til § 10 6) I 2. pkt. udgår ordene », om

konsulentordningen, jf. § 6,», og i stedet indsættes efter 2. pkt. som

nyt punktum:

»Kulturministeren fastsætter endvidere i vedtægten efter forslag fra

bestyrelsen regler om konsulentordningen.«

Til § 14 7) Ordet »han« udgår, og i stedet indsættes:

»vedkommende«.

Til § 18 8) Paragraffen affattes således:

»§ 18. En kommune eller amtskommune kan producere film med

henblik på varetagelse af opgaver, som kommunen eller amtskommunen kan

varetage i medfør af lovgivningen. Kommuner og amtskommuner kan endvidere

forevise og udleje film samt yde støtte i form af tilskud, lån eller garanti

for lån til filmproduktion, filmudlejning og biografvirksomhed.«

Til § 20 9) Paragraffen affattes således:

»§ 20. Enhver film, der vises offentligt for, eller

erhvervsmæssigt sælges, udlejes eller udlånes offentligt i Danmark til børn

under 7, 11 og 15 år, skal forinden være godkendt for børn i den pågældende

aldersgruppe af Medierådet for Børn og Unge, jf. dog stk. 3.

Stk. 2. Medierådets afgørelse træffes på baggrund af en vurdering

af, om filmene kan antages at være skadelige for børn i den pågældende

aldersgruppe. Medierådet kan til brug for vurderingen indkalde nærmere

oplysninger om filmenes indhold. Medierådets afgørelse kan være,

1) at filmen godkendes for alle,

2) at filmen godkendes for børn, der er fyldt 7 år,

3) at filmen godkendes for børn, der er fyldt 11 år,

4) at filmen godkendes for børn, der er fyldt 15 år.

Stk. 3. Alle film må dog vises offentligt for børn, der er fyldt 7

år og er ledsaget af en af forældrene eller en anden voksen.

Stk. 4. Kulturministeren fastsætter regler om opkrævning af gebyr

til hel eller delvis dækning af udgifter forbundet med Medierådets vurdering

af film. Gebyrernes størrelse fastsættes af kulturministeren.«

Til § 23 10) Stk. 2 affattes således:

»Stk. 2. Kulturministeren kan dog fastsætte regler om

videregående klageadgang for afgørelser truffet i henhold til § 20, stk. 1,

og kan i forbindelse hermed fastsætte gebyrer til hel eller delvis dækning af

udgifter til behandling af klager.«

Til § 25 11) I stk. 2 udgår », § 20, stk. 4 og 5«.

Til § 26 12) Stk. 4 affattes således:

»Stk. 4. Kulturministeren beskikker de i § 8 nævnte råd

første gang.«

13) Stk. 5 affattes således:

»Stk. 5. Det første Kontaktudvalg, jf. § 9, beskikkes af

kulturministeren.«

14) Stk. 6 affattes således:

»Stk. 6. Den første vedtægt, jf. § 10, fastsættes af

kulturministeren efter drøftelse med de siddende bestyrelser for Det Danske

Filminstitut og Statens Filmcentral.«

15) I stk. 8 udgår ordene »en vurdering af films

egnethed for børn og unge, jf. § 20, stk. 2.«, og i stedet indsættes:

»en afgørelse, jf. § 20, stk. 1.«

Bemærkninger

Til nr. 1 Ændringsforslaget er en præcisering af, at Det Danske

Filminstitut ligesom i dag har mulighed for at iværksætte nye aktiviteter til

gavn for dansk film.

Til nr. 2 Ændringsforslaget har til formål at styrke den filmfaglige

indsigt i bestyrelsen ved at give rådene, som repræsenterer denne indsigt,

mulighed for at udpege et medlem til bestyrelsen såvel blandt rådenes egne

medlemmer som uden for rådene.

Til nr. 3, 4 og 5 For at knytte en tættere forbindelse mellem Det Danske

Filminstitut og brugerne, repræsenteret ved Kontaktudvalget, får

Kontaktudvalget til opgave at udpege 2 medlemmer til Rådene for henholdsvis

Spillefilm og Kort- og Dokumentarfilm.

Til nr. 6 I ændringsforslaget præciseres, at initiativet til at foreslå

ændringer af konsulentordningen ligger hos Det Danske Filminstitut.

Ændringsforslaget imødekommer et synspunkt fra bl.a. Danske Filminstruktører

om en tydeligere markering af armslængdeprincippet.

Til nr. 7 Ændringen er en sproglig korrektion, der erstatter ordet han med

en kønsneutral betegnelse.

Til nr. 8 Ændringsforslaget indebærer, at kommuner og amtskommuner ikke

længere har hjemmel til at producere film til kommercielle formål. Derimod

bør der fortsat være hjemmel til, at kommuner og amtskommuner kan producere

film som led i varetagelsen af henholdsvis kommunale eller amtskommunale

opgaver.

Til nr. 9 Stk. 1 tager sigte på, at der fortsat fra samfundets side skal

markeres nogle grænser for, hvad specielt mindre børn bør se af levende

billeder. Derfor gøres den nuværende vejledende aldersgrænse på 7 år

obligatorisk, samtidig med at de nuværende aldersgrænser på 12 og 16 år

nedsættes til henholdsvis 11 og 15 år. Herved følger ændringsforslaget

konklusionen i rapporten Medievold - Børn og Unge, jf. side 60, om at mindre

børn er særlig sårbare, når det gælder påvirkning fra voldsscener i film.

Godkendelsen af film til de forskellige aldersgrupper foretages, jf. stk.

1, af Medierådet. Det er tanken, at den konkrete vurdering af den enkelte

film udelukkende foretages af den del af rådets medlemmer, der har

professionel viden om børn og unge, eller af suppleanter for disse med samme

kvalifikationer. I stk. 2 er det endvidere fastsat, at Medierådets

afgørelser, ligesom Statens Filmcensurs afgørelser i dag, skal baseres på et

skadelighedskriterium. Herved skal der lægges vægt på, om filmen indeholder

scener, der må antages at virke forrående på børn og unge, navnlig ved at

svække deres hæmninger over for anvendelsen af vold. Der skal endvidere tages

hensyn til, om filmen indeholder seksuelle skildringer, der efter Medierådets

skøn ikke bør vises for børn under henholdsvis 7, 11 og 15 år. Der skal

desuden lægges vægt på, om filmen kan virke skræmmende eller fremkalde angst

hos mindre børn. Med henblik på en forhåndsvurdering af, om en film bør

indsendes til godkendelse, eller om der er tale om en film, som kan undtages

fra mærkning, jf. lovforslagets § 21, stk. 2, kan Medierådet rekvirere

nærmere oplysninger om den pågældende films indhold.

Stk. 3 er en modifikation af det generelle påbud i stk. 1 ud fra

princippet om forældrenes ansvar. Bestemmelsen indfører en ledsageordning på

biografområdet, der indebærer, at alle film kan vises for børn over 7 år,

hvis barnet er ledsaget af en af forældrene eller en anden voksen, der tager

vare på barnet. Det vil være naturligt, at den voksne ledsager først og

fremmest er forældremyndighedens indehaver, men det kan også være andre, der

tager vare på børnene, f.eks. personer, der tilhører samme husstand som

forældremyndighedens indehaver og barnet, personer, der har et barn boende

hos sig, jf. lov om social bistand, bedsteforældre eller andre

familiemedlemmer, lærere m.fl. Hvis barnet er fyldt 7 år, bliver det nu

forældrenes beslutning, om barnet - med en voksen ledsager - bør se en given

film. Bortset fra 7-års-grænsen gælder aldersgrænserne således kun uledsagede

børn. Ændringsforslaget skal ses i lyset af ovennævnte rapport om medievold,

som fremhæver, at det især er de mindre børn, der bør beskyttes imod

voldsomme påvirkninger fra levende billeder, hvorimod større børn som oftest

er i stand til at forholde sig vurderende til vold i medierne. Rapporten

lægger desuden vægt på, at børnene efterfølgende kan tale med en ansvarlig

voksen om de film, de har set.

I stk. 4 gives der mulighed for, at kulturministeren kan fastsætte gebyr

for rådets vurdering af film, ligesom der i dag betales gebyr for censurering

af film til delvis dækning af filmcensurens administrationsomkostninger.

Til nr. 10 Ændringsforslaget skal ses i sammenhæng med ændringsforslaget

til § 20, jf. ændringsforslag nr. 9 og tager sigte på, at kulturministeren

kan fastsætte regler om videregående klageadgang over Medierådets afgørelser,

jf. § 20, stk. 1, hvis der viser sig at være behov herfor. I forbindelse

hermed kan kulturministeren, som det er tilfældet i dag, fastsætte gebyrer

for behandling af klager.

Til nr. 11 Ændringsforslaget skal ses i sammenhæng med ændringsforslaget

vedrørende § 20, jf. ændringsforslag nr. 9 og tilsigter, at der i § 25

fastsættes bødestraf for overtrædelse af påbudet, jf. § 20, stk. 1, om ikke

at forevise film offentligt eller erhvervsmæssigt sælge, udleje eller på

anden måde udbrede film offentligt til børn og unge i strid med Medierådets

afgørelser.

Til nr. 12 Ændringsforslaget tager sigte på det forhold, at det er

bestyrelsen, som nedsætter rådene, men første gang rådene skal nedsættes, er

der ikke nogen bestyrelse. Frem for at involvere de afgående bestyrelser for

Det Danske Filminstitut og Statens Filmcentral foreslås det, at

kulturministeren beskikker rådene første gang.

Til nr. 13 Det fremgår af § 9, at bestyrelsen nedsætter Kontaktudvalget,

men første gang Kontaktudvalget skal nedsættes, er bestyrelsen endnu ikke

udpeget. Det foreslås derfor, at kulturministeren beskikker Kontaktudvalget

første gang.

Til nr. 14 Udpegning af bestyrelsen for de i § 8 nævnte råd og for det i §

9 nævnte Kontaktudvalg kan ikke finde sted, før den i § 10 nævnte vedtægt er

trådt i kraft. Det er derfor nødvendigt, at den første vedtægt fastsættes

efter drøftelse med de nuværende bestyrelser.

Til nr. 15 Ændringsforslaget skal ses i sammenhæng med ændringsforslaget

vedrørende § 20, jf. ændringsforslag nr. 9 og tilsigter, at Statens

Filmcensurs afgørelser i medfør af lov om filmcensur og lov om mærkning af

videogrammer om film for børn over henholdsvis 12 og 16 år fremover betragtes

som afgørelser om film for børn over henholdsvis 11 og 15 år, der er omfattet

af voksenledsageordningen, jf. § 20, stk. 3. Oplag af videokassetter, der

allerede er mærket med de gamle aldersgrænser, skal således ikke ommærkes men

blot betragtes som følgende de nye aldersgrænser.

Hanne Andersen (S) fmd. Søren Hansen (S) Eva Fatum (S) Poul Qvist

Jørgensen (S) Peder Sass (S) Margrete Auken (SF) Elsebeth Gerner Nielsen (RV)

Aage Frandsen (SF) Peter Duetoft (CD) Ester Larsen (V) Helge Sander (V) Lars

Løkke Rasmussen (V) nfmd. Hans Christian Schmidt (V) Torben

Rechendorff (KF) Agnete Laustsen (KF) Brian Mikkelsen (KF) Poul Nødgaard (DF)

Fremskridtspartiet og Enhedslisten havde ikke medlemmer i udvalget.

Bilag

Kulturministerens kommentar til et i en henvendelse fra Foreningen af

Danske Spillefilms-

producenter (FDS) og Kort- og Dokumentarfilmsproducenternes organisation

Producenterne stillet spørgsmål

1.3. Kan de offentlige tv-stationer søge støtte i Det Danske

Filminstitut?

I Producenternes henvendelse til Folketingets Kulturudvalg er det i

relation til hjemmelen i § 17, stk. 2, til statslig filmproduktion nævnt som

et særligt problem, at Danmarks Radio og TV 2 efter det nyligt fremsatte

lovforslag nr. L 84 om ændring af radio- og fjernsynsloven får mulighed for

at oprette datterselskaber. Producenterne frygter, at sådanne datterselskaber

vil søge støtte i Det Danske Filminstitut, således at den ene

statsinstitution søger støtte hos den anden til skade for de private

producenter.

Når det gælder Danmarks Radios og TV 2's almindelige virksomhed, er

filmlovens generelle definition af »en producent« imidlertid ikke

relevant, da rammerne for institutionerne DR og TV 2's almindelige virksomhed

er fastlagt i radio- og fjernsynslovens §§ 7 og 18. Disse rammer er

forholdsvis snævre og omfatter først og fremmest DR og TV 2's public

service-forpligtelser. Det er rigtigt, at lovforslag nr. L 84 om ændring

af radio- og fjernsynsloven lægger op til en udvidelse af disse rammer. I nr.

6 og nr. 14 i L 84 foreslås det således indføjet som et nyt stykke i

henholdsvis § 7 om DR og § 18 om TV 2, at stationerne kan

». . . oprette nye selskaber eller indskyde kapital i eksisterende

selskaber med henblik på at udøve anden virksomhed, herunder

programvirksomhed, eller med henblik på at indgå i samarbejde om

medierelaterede aktiviteter med andre virksomheder.«

Filmproduktion må opfattes som »anden medierelateret

virksomhed«, som datterselskabene m.v. gerne må drive. Denne form for

virksomhed må imidlertid kun drives på almindelige konkurrencevilkår, dvs.

under forudsætning af regnskabsmæssig adskillelse mellem den ordinære

programvirksomhed, hvori licensmidler gerne må indgå, og de nye aktiviteter,

hvortil der ikke må anvendes licensmidler. Dette fremgår af

bemærkningerne til nr. 6 og nr. 13 i L 84.

Udvidelsen af de offentlige tv-stationers rammer ses på denne baggrund

ikke at kunne indebære problemer i relation til definitionen af en

filmproducent, jf. filmlovforslagets § 17, stk. 2, nr. 3, i form af, at den

ene statsinstitution søger støtte i den anden. Herved lægges særlig vægt på

følgende:

- Tv-stationernes datterselskaber m.v. vil ikke være statsinstitutioner,

men selskaber, der drives på konkurrencemæssige vilkår.

- Hvis selskaber, hvori DR eller TV 2 er involveret, på forhånd afskæres

fra at søge støtte i Det Danske Filminstitut, vil dette ikke alene ramme DR

og TV 2, men også de øvrige partnere i sådanne selskaber, f.eks. uafhængige

producenter.

- Det Danske Filminstitut må til enhver tid prioritere de ansøgninger, det

modtager, og dermed selv afgøre, om instituttet vil støtte projekter fra de

nævnte datterselskaber m.v.

De datterselskaber, der kan opstå som konsekvens af L 84, vil således ikke

have nogen principiel anderledes karakter end et privat selskab, der er en

del af en større mediekoncern. Ministeriets opfattelse er, at det vil være

betænkeligt i en lov specifikt at begrænse enkelte selskabers adgang til at

søge støtte i Det Danske Filminstitut.

Tillægsbetænkning

Udvalget har, efter at lovforslaget ved 2. behandling blev henvist

til fornyet udvalgsbehandling, behandlet dette i et møde og har

herunder stillet spørgsmål til kulturministeren, som denne har

besvaret skriftligt.

Endvidere har udvalget modtaget skriftlige henvendelser fra:

Børnerådet,

Nordisk Film Biografer A/S og

Sørensen, Birgitte Holm, Danmarks Lærerhøjskole.

Der er af kulturministeren stillet ændringsforslag, hvorom henvises til de

ledsagende bemærkninger.

Herefter indstiller et flertal (udvalget med undtagelse af

Socialistisk Folkepartis medlemmer) lovforslaget til vedtagelse med de

stillede ændringsforslag.

Et mindretal inden for flertallet (Dansk Folkepartis medlem af udvalget)

mener, at ændringsforslagene påvirker lovforslaget i en positiv retning.

Mindretallet mener dog fortsat, at det skal være barnets forældre, som skal

ledsage et barn og derved tage ansvar for, om barnet kan se en film, som ikke

umiddelbart er beregnet til barnets alder.

Mindretallet havde derfor gerne set, at ledsageordningen kun havde

omfattet barnets forældre.

Et mindretal (Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget) vil

redegøre for sin stilling til lovforslaget ved 3. behandling. Mindretallet

vil stemme imod de stillede ændringsforslag.

ÆndringsforslagAf kulturministeren, tiltrådt af et flertal

(udvalget med undtagelse af SF):

Til § 10 1) I 1. pkt. udgår »efter drøftelse med

bestyrelsen«, og i stedet indsættes: »efter forslag fra

bestyrelsen«.

Til § 20 2) Stk. 1 og 2 affattes således:

»Enhver film, der vises offentligt for eller erhvervsmæssigt sælges,

udlejes eller udlånes offentligt i Danmark til børn under 11 og 15 år, skal

forinden være godkendt for børn i den pågældende aldersgruppe af Medierådet

for Børn og Unge, jf. dog stk. 3.

Stk. 2. Medierådets afgørelse træffes på baggrund af en vurdering

af, om filmene kan antages at være skadelige for børn i den pågældende

aldersgruppe. Medierådet kan til brug for vurderingen indkalde nærmere

oplysninger om filmenes indhold. Medierådets afgørelse kan være,

1) at filmen godkendes for alle,

2) at filmen godkendes for alle, men frarådes for børn, der ikke er fyldt

7 år,

3) at filmen godkendes for børn, der er fyldt 11 år,

4) at filmen godkendes for børn, der er fyldt 15 år.«

Bemærkninger

Til nr. 1 Det er af væsentlig betydning, at den danske filmverden gennem

sin repræsentation i kontaktudvalg, råd og bestyrelse kan foreslå nye

initiativer og tilpasninger af rammerne for Det Danske Filminstituts

virksomhed.

Til nr. 2 Bestemmelsen tager sigte på en modernisering af den gældende

censurlovgivning, således at der lægges større vægt på forældrenes ansvar,

samtidig med at samfundet markerer nogle klare grænser for, hvad specielt

mindre børn bør se af levende billeder. De nuværende aldersgrænser 12 og 16

år nedsættes til henholdsvis 11 og 15 år. Samtidig indføres der på

biografområdet en voksenledsageordning for børn, der er fyldt 7 år.

Ledsageordningen indebærer, at alle film kan vises for børn over 7 år, hvis

barnet er ledsaget af en af forældrene eller en anden voksen. Børn under 7 år

må derimod udelukkende se film, der er godkendt for alle. Den nuværende

vejledende 7-års-grænse videreføres, således at det fortsat er forældrenes

ansvar, om et barn under 7 år må komme i biografen og se en film, der af

Medierådet har fået afgørelsen godkendt for alle, men frarådes børn under 7

år.

Godkendelsen af film til de forskellige aldersgrupper foretages, jf. stk.

1, af Medierådet. Det er tanken, at den konkrete vurdering af den enkelte

film udelukkende foretages af den del af rådets medlemmer, der har

professionel viden om børn og unge, eller af suppleanter for disse med samme

kvalifikationer. I stk. 2 er det endvidere fastsat, at Medierådets

afgørelser, ligesom Statens Filmcensurs afgørelser i dag, skal baseres på et

skadelighedskriterium. Herved skal der lægges vægt på, om filmen indeholder

scener, der må antages at virke forrående på børn og unge, navnlig ved at

svække deres hæmninger over for anvendelsen af vold. Der skal endvidere tages

hensyn til, om filmen indeholder seksuelle skildringer, der efter Medierådets

skøn ikke bør vises for børn under henholdsvis 11 og 15 år. Der skal desuden

lægges vægt på, om filmen kan virke skræmmende eller fremkalde angst hos

mindre børn. Med henblik på en forhåndsvurdering af, om en film bør indsendes

til godkendelse, eller om der er tale om en film, som kan undtages fra

mærkning, jf. lovforslagets § 21, stk. 2, kan Medierådet rekvirere nærmere

oplysninger om den pågældende films indhold.

Stk. 3 er en modifikation af det generelle påbud i stk. 1 ud fra

princippet om forældrenes ansvar. Bestemmelsen indfører en ledsageordning på

biografområdet, der indebærer, at alle film kan vises for børn over 7 år,

hvis barnet er ledsaget af en af forældrene eller en anden voksen. Det vil

være naturligt, at den voksne ledsager først og fremmest er

forældremyndighedens indehaver, men det kan også være andre, der tager vare

på børnene, f.eks. personer, der tilhører samme husstand som

forældremyndighedens indehaver og barnet, personer, der har et barn boende

hos sig, jf. lov om social bistand, bedsteforældre eller andre

familiemedlemmer, lærere m.fl. Hvis barnet er fyldt 7 år, bliver det nu

forældrenes beslutning, om barnet - med en voksen ledsager - bør se en given

film.

I stk. 4 gives der mulighed for, at kulturministeren kan fastsætte gebyr

for rådets vurdering af film, ligesom der i dag betales gebyr for censurering

af film til delvis dækning af filmcensurens administrationsomkostninger.

Hanne Andersen (S) fmd. Søren Hansen (S) Eva Fatum (S) Poul Qvist

Jørgensen (S) Peder Sass (S) Margrete Auken (SF) Elsebeth Gerner Nielsen (RV)

Aage Frandsen (SF) Peter Duetoft (CD) Ester Larsen (V) Helge Sander (V) Lars

Løkke Rasmussen (V) nfmd. Hans Christian Schmidt (V) Torben

Rechendorff (KF) Agnete Laustsen (KF) Brian Mikkelsen (KF) Poul Nødgaard (DF)

Fremskridtspartiet og Enhedslisten havde ikke medlemmer i udvalget.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter