Spring til indhold

Retsinformation

1994 BTB 19 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM SIKRING AF UVILDIG ADVOKATBISTAND OG JURIDISK EKSPERTISE FOR STATEN NR B 19 1994-95, 1. SAMLING

1994/1 BTB 19Betænkning over beslutningsforslagFolketinget17. august 1995

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i nogle møder og har herunder

stillet spørgsmål til finansministeren, som denne har besvaret skriftligt.

Nogle af udvalgets spørgsmål til finansministeren og dennes svar herpå

tillige med et spørgsmål stillet i henhold til Folketingets Forretningsordens

§ 20 samt nogle avisartikler er optrykt som bilag til betænkningen.

Herefter indstiller et flertal (Socialdemokratiets, Venstres, Det

Konservative Folkepartis, Det Radikale Venstres og Centrum-Demokraternes

medlemmer af udvalget) beslutningsforslaget til forkastelse.

Et mindretal inden for flertallet (Venstres og Det Konservative

Folkepartis medlemmer af udvalget) finder, at det er vigtigt at sikre, at det

private erhvervsliv har mulighed for at vælge mellem et rimeligt antal

kvalificerede advokater, der ikke har eller arbejder på at få staten på

kundelisten.

Det er også nødvendigt at sikre, at staten fortsat har assistance af en

advokat, der ud over at varetage de store og prestigefyldte sager også skal

varetage de små, daglige sager på en seriøs måde.

Mindretallet er opmærksomt på, at samfundet i stadig stigende grad er

præget af specialisering, hvilket naturligt præger de sager, som staten har

behov for assistance i. Som følge deraf bør staten udvide Kammeradvokaturen

med et mindre antal faste eksperter, der kan anvendes i de sager, hvor

Kammeradvokatens ekspertise ikke er tilstrækkelig.

Et mindretal (Socialistisk Folkepartis, Fremskridtspartiets og

Enhedslistens medlemmer af udvalget) indstiller beslutningsforslaget til

vedtagelse uændret.

Et mindretal inden for mindretallet (Fremskridtspartiets medlem af

udvalget) henviser i denne forbindelse til den som bilag til betænkningen

optrykte artikel fra Jyllands-Posten den 19. maj 1995: »Staten må sikre

sig uvildig bistand«.

Torben Lund (S) Ole Vagn Christensen (S) Ole Stavad (S) Hardy Hansen (S)

Sonja Mikkelsen (S) Jes Lunde (SF) fmd. Bjørn Elmquist (RV) Frank Aaen

Læs alt

(EL) Erhard Jakobsen (CD) Anders Fogh Rasmussen (V) nfmd. Uffe

Ellemann-Jensen (V) Helge Sander (V) Peter Brixtofte (V) Hans Engell (KF)

Anne Birgitte Lundholt (KF) Pia Christmas-Møller (KF) Kirsten Jacobsen

(FP) Bilag 1

Nogle af udvalgets spørgsmål til finansministeren og dennes svar samt et

supplerende svar

Spørgsmål 1:

»Der ønskes en oversigt over de honorarer, det offentlige har

udbetalt til Kammeradvokaturen i årene 1994 og 1995.«

Svar:

I 1994 udgjorde Kammeradvokatens samlede honorar kr. 42.709.645,53 ekskl.

moms. For så vidt angår det samlede honorar til dato i 1995, er

Finansministeriet ikke bekendt hermed, idet opgørelse over honorarer først

modtages ved årets udgang.

Spørgsmål 2:

»Der ønskes en oversigt i skemaform over sager, hvor honoraret har

oversteget kr. 100.000. Oversigten skal omfatte de seneste 3 år med angivelse

af, hvilken sag det drejer sig om, samt honoratets størrelse.«

Svar på spørgsmål 2:

På Finansministeriets område har der i perioden 1992-1994 været følgende

sager, hvor honoraret (ekskl. moms) har oversteget kr. 100.000:

1992: 1 sag - honorar kr. 440.000 - sagsgenstanden vil snarest blive

oplyst

1993: Dr. polit. Erling Olsen og lektor Kjeld Rahbæk Møller mod

finansministeren - privatisering af Statsanstalten for Livsforsikring -

honorar kr. 780.800,00

Højesteret, lektor Kjeld Rahbæk Møller mod finansministeren -

privatisering af Statsanstalten for Livsforsikring - honorar kr. 800.000,00

1994: Salg af statens aktier i Københavns Lufthavne A/S - honorar kr.

475.000,00

Salg af 25 pct. af statens aktier i A/S EKR Eksportkredit

Forsikringsselskab - honorar kr. 335.000,00.

Med henblik på besvarelsen af spørgsmålet, for så vidt angår de øvrige

ministerier, har Finansministeriet iværksat en undersøgelse heraf, hvorefter

en samlet besvarelse tilstræbes at foreligge inden beslutningsforslagets 2.

behandling.

Supplerende svar på spørgsmål 2:

Indledningsvis skal for så vidt angår Finansministeriets område følgende

korrigeres i forhold til tidligere besvarelse:

I 1992 var der ingen sager, hvor honoraret til Kammeradvokaten oversteg

kr. 100.000. Det tidligere oplyste beløb på kr. 440.000 vedrører et

rentebeløb påløbet Kammeradvokatens kassekredit som følge af Kammeradvokatens

samlede udlæg for statsadministrationen.

På Finansministeriets område var der ud over det tidligere oplyste 2 sager

i Statens Regnskabsdirektorat i perioden 1992-1994, hvor honoraret oversteg

kr. 100.000:

1992: Gennemgang af aftaleudkast vedrørende Jyske Banks

betalingsformidling af løn, pension m.v. kr. 117.120

1994: Afløsning af pensionsbidrag i Tele Danmark A/S kr. 333.000

For så vidt angår de øvrige ministeriers udgifter til honorarer over kr.

100.000, er disse opgjort nedenfor. Det bemærkes, at nogle ministeriers

besvarelse ikke indeholder oplysninger vedrørende alle 3 år (1992-94),

ligesom nogle ministeriers besvarelse ikke angiver årene, udgifterne er

afholdt i. I det omfang udgifter i 1995 er medtaget i ministeriernes

besvarelse, er de tillige medtaget i opgørelsen nedenfor.

Socialministeriet:

1993: Højesterets anerkendelse af en ryglidelse kr. 187.672

1994: Opførelse af behandlingsinstitutionen Sundbyvang kr. 218.500

1995: Ingen honorarer over kr. 100.000

Forskningsministeriet:

1992: Tele Danmark A/S kr. 180.560

Højesteretssag anlagt af 4-Jan International ApS kr. 780.800

1993: Tele Danmark A/S kr. 2.000.000

1994: Tele Danmark A/S kr. 2.000.000

Justitsministeriet:

1993: Varetagelse af Justitsministeriets interesser i Østre Landsret og

Højesteret i sagsanlæg om gebyrers lovlighed kr. 3.454.079 Varetagelse af

Justitsministeriets interesser i sagsanlæg mod staten i anledning af

uhensigtsmæssig opbevarelse af beslaglagte genstande kr. 120.000 Bistand ved

udarbejdelse af en datakom- munikationskontrakt kr. 180.000

1994: Bistand i forbindelse med afholdelse af EU-udbudsforretning kr.

120.000 Bistand i forbindelse med afholdelse af EU-udbudsforretning kr.

270.000

1995: Varetagelse af Justitsministeriets interesser i sag ved Østre

Landsret om tinglysnings- ekspeditionstiden kr. 125.000

Arbejdsministeriet: Medlem, der modtog arbejdsløshedsdagpenge og

samtidig var tilmeldt universitetet kr. 117.084 Opfyldning af aftale om

levering af journalsystemer kr. 191.964 Anskaffelse af edb-udstyr m.v. til

AMU-centrene kr. 162.500 Det er alene anført, at udgifterne vedrører de

seneste 3 år.

Skatteministeriet:

1992: Retssager vedrørende personer udgjorde følgende beløb kr. 120.000

kr. 488.000 kr. 195.200 kr. 117.120 kr. 292.800 Retssager vedrørende

selskaber udgjorde følgende beløb kr. 1.171.200 kr. 175.680 kr. 439.200 kr.

488.000 kr. 195.200 kr. 488.000 kr. 117.200 kr. 312.320 Traktatudbudssagen

(ambi), herunder rådgivning om konsekvenserne af afgørelsen kr. 585.600

Vedrørende arbejdsgruppen angående ambi kr. 195.200 Inddragelse af

kapitalpensionskonto i kontohavers dødsbo kr. 292.800

Erhvervsinvesteringssager, sagskompleks kr. 780.800 Konkurssag kr. 292.800

1993: Retssager vedrørende personer udgjorde følgende beløb kr. 160.000

kr. 500.000 kr. 200.000 kr. 200.000 kr. 180.000 kr. 200.000 kr. 117.120 kr.

300.000 kr. 195.200 kr. 117.120 Retssager vedrørende selskaber udgjorde

følgende beløb kr. 150.000 kr. 120.000 kr. 300.000 kr. 300.000 kr. 300.000

kr. 136.640 kr. 195.200 kr. 400.000 kr. 488.000 kr. 585.600 Vedrørende

traktatbrudssagen (ambi) herunder rådgivning om konsekvenserne af afgørelsen

kr. 892.800 Aftale om betalingsformidling kr. 300.000 Udtalelse,

anpartsvirksomheder kr. 140.000

1994: Retssager vedrørende personer udgjorde følgende beløb kr. 120.000

kr. 250.000 kr. 140.000 kr. 120.000 kr. 180.000 kr. 132.000 kr. 180.000 kr.

300.000 kr. 180.000 Retssager vedrørende selskaber udgjorde følgende beløb

kr. 266.667 kr. 1.000.000 kr. 480.000 kr. 330.000 kr. 146.760 kr. 360.000 kr.

148.000 Vedrørende arbejdsgruppen angående ambi kr. 1.100.000

Erstatningsansvar m.v., selskabstømning kr. 110.000 Rådgivning m.v.,

selskabstømning kr. 1.150.000 Konkurs-efterbeskatning kr. 110.000 Konkurssag

kr. 140.000 Udbud af erhvervssystem kr. 265.000 Rådgivning, systemeksport kr.

120.000 Kæremål, udpantningssag kr. 160.000 Kæremål, restancesag kr. 140.000

Realrenteafgift kr. 120.000

Erhvervsministeriet: A/S EKR Forsikringsselskab Eksportkredit kr.

390.400 Rekonstruktion af A/S Varde Bank kr. 235.000 Riis Shipping A/S m.fl.,

Danmarks Skibskreditfond kr. 250.000 Erhvervssygdomsrisici kr. 292.800

Københavns Handelsbank (a conto) kr. 195.200 Kreditforeningen Danmark kr.

200.000 Himmerlandsbanken kr. 400.000 Lindknud-Hovborg kr. 133.750

Tvangsbødesagen mod Pharma Nord ApS kr. 120.000 Gyproc A/S - for lands- og

højesteret kr. 280.000 Forhandling af Facility Management aftale (edb) kr.

140.000 Forhandling af Scanning Imagesystem (edb) kr. 450.000 Diners Club kr.

127.600 Valideringsregler kr. 692.120 Vandsenge kr. 237.120 Diamanter kr.

110.000 Anskaffelse af edb-system til adm. brug hos UNISYS kr. 109.800

Ændring af lov om erhvervsfremme kr. 146.400 Udbud af adm. opgaver i

forbindelse med garantigivning/eksportkredit kr. 187.500

Beløbene vedrører perioden 1992-94, men er herudover ikke tilstrækkeligt

specificeret på udbetalingsår.

Sundhedsministeriet:

1992: Bistand i forbindelse med omdannelse af Statens Seruminstitut til et

statsligt aktieselskab kr. 222.502

1993: Vedrørende fejlbehandling på Odense Sygehus (Statens Seruminstitut)

kr. 150.000 Bistand til Levnedsmiddelstyrelsen i forbindelse med

kontraktindgåelse ved udlejningen af blok H kr. 120.000

1994: Voldgiftssag i klagenævnet for udbud (Statens Seruminstitut) kr.

150.000

Landbrugs- og Fiskeriministeriet:

1992: Rådgivning vedrørende indgåelse af kontrakt vedrørende et Generelt

Landbrugsregister og et Centralt Husdyrbrugsregister kr. 175.680

EU-direktoratet mod 1) Nowaco A/S og Nowaco Holding A/S, 2) SMC af 31.

december 1989 samt Steff Houlberg I/S kr. 1.073.600

1993: Ingen sager over kr. 100.000

1994: EU-direktoratet mod 1) Nowaco A/S og Nowaco Holding A/S, 2) SMC af

31. december 1989 samt Steff Houlberg I/S kr. 348.080

Trafikministeriet:

1992: Udtalelse vedrørende henvendelse fra EF- Kommissionen vedrørende lov

om Københavns Havn kr. 131.760 Udarbejdelse af nyt regelsæt på bladområdet

»Generelle betingelser for postbesørgelse af blade« kr. 146.400

1993: Salg af aktier i GiroBank A/S kr. 328.125

1994: Landsretssag Haahr Petroleum mod Århus Havn kr. 250.000 Bistand til

udarbejdelse af lov om Post Danmark og lov om postvirksomhed kr. 248.437

Voldgiftssag Dansk Data Elektronik A/S (DDE) mod Statens Luftfartsvæsen kr.

180.000

Oversigten indeholder ikke eventuelle honorarer udbetalt af det tidligere

postvæsen, som formelt var en del af Generaldirektoratet for P&T.

Indenrigsministeriet:

1993: Bistand i forbindelse med statens køb af Avnstrup Plejehospital kr.

161.450

1994: Bistand i forbindelse med forligsforhandlinger med leverandøren af

Udlændingeregistret kr. 250.000 Bistand i forbindelse med sagen om tilbage-

betaling af de af asylansøgere deponerede midler til dækning af

underholdsudgifter i forbindelse med de pågældende asylansøgeres

asylansøgning i Danmark kr. 176.752 (Udbetalingstidspunktet er anført til

1993-94)

Statsministeriet:

Der har ikke i Statsministeriet i de seneste tre år været sager, hvor

honoraret til Kammeradvokaten har oversteget kr. 100.000.

Kirkeministeriet:

Der har ikke i Kirkeministeriet i de seneste tre år været sager, hvor

honoraret til Kammeradvokaten har oversteget kr. 100.000.

Undervisningsministeriet:

1992: Vedrørende udformningen af en kontrakt med et dansk firma/de

malaysiske myndigheder om levering af en edb-skole i Malaysia kr. 183.000

1993: Højesteretssagen: Den selvejende institution Esbjerg Seminarium mod

Undervisnings- ministeriet (grundlovens § 73) kr. 300.000 Spørgsmålet om

ministerens rettigheder og pligter som patron for Herlufsholm kr. 229.360

COPY-DAN som mandatar for 3 personer mod Københavns Universitet, RUC og

Odense Universitet vedrørende erstatning for uhjemlet kopiering kr. 135.000

1994: Klagenævnssag vedrørende udbud kr. 150.000

1995: Ingen afsluttede sager

Det bemærkes, at besvarelsen ikke indeholder oplysninger om eventuelle

honorarer af den omhandlede størrelse afholdt af institutioner under

Undervisningsministeriet. Undervisningsministeriet vil kunne fremskaffe disse

oplysninger fra institutionerne.

Boligministeriet:

1992: Boligministeriets sag mod BRF-Kredit A/S, vedrørende Øer Maritime

kr. 780.800 Landsforeningen Ungbo kr. 761.280 Voldgiftssag vedrørende

Skjoldhøjkollegiet kr. 251.907 Huslejesag for Danmarks Elektriske Materiel-

kontrol kr. 544.884

1993: Landsforeningen Ungbo kr. 470.000 Sag vedrørende udmåling og

betaling af rentesikring i saneringssager kr. 297.275 Vedrørende omdannelse

af Danmarks Elektriske Materielkontrol til statsejet aktieselskab kr. 110.249

Bistand til Slots- og Ejendomsstyrelsen vedrørende køb af Holmens Kanal 24

kr. 252.600

1994: Vedrørende brandsikring af Provianthuset kr. 175.000

Boligministeriets sag mod BRF-Kredit A/S vedrørende Øer Maritime kr. 404.739

Bistand til Elektricitetsrådet vedrørende kontrakter om markedskontrol og

standardiseringsarbejde kr. 187.825

Kulturministeriet:

1992: Voldgiftssag - Det Kongelige Teater kr. 651.000

1993: Dansk BiblioteksCenter A/S - vedrørende nationalbibliografien kr.

250.000

1994: Ingen udgifter til Kammeradvokaten, der oversteg kr. 100.000

1995: Ingen udgifter til Kammeradvokaten, der oversteg kr. 100.000

Miljø- og Energiministeriet:

1993: Nord-Schrot GmbH (Århus Amt betalte halvdelen af honoraret) kr.

135.000 SEAS-sagen (betalingsperioden er angivet til 1993-94) kr. 150.000

1994: Sejbæk Dambrug kr. 400.000 Landsretssag mod Gram A/S kr. 350.000

Økonomiministeriet:

1992: Vedrørende belysning af »Regler til anvendelse af Rådets

forordninger (EØF nr. 3330/91)» kr. 117.000

Udenrigsministeriet:

1992: Samarbejdsaftale om udgivelse af eksporthåndbog kr. 183.000

1993: F.L. Smidth A/S mod Udenrigsministeriet vedrørende

investeringsgaranti for en investering i Benin kr. 305.125

1994: EU-udbud af globalnet kr. 120.000

1995: F.L. Smidth A/S mod Udenrigsministeriet vedrørende

investeringsgaranti for investering i Benin kr. 220.141

Forsvarsministeriet:

1992: Retssag vedrørende afskedigelsen af en seniorsergent i hæren

(verserer stadig) kr. 107.360 Søværnets Materielkommandos indgåelse af

kontrakt med Skibsteknisk Laboratorium/det britiske forsvarsministerium om

udvidelse af LYNX-helikopteres operationsområde kr. 109.790

1993: Rådgivning vedrørende indgåelse af entreprenørkontrakt til ca. 500

mio. kr. efter EU-udbud kr. 320.000 Gennemførelse af syn og skøn samt

voldgiftssag (igennem 8 år) vedrørende udførelsen og vedligeholdelsen af

fortøjningsarrangement ved Frederikshavn kr. 280.000 Flyvematerielkommandoens

indgåelse af kontrakt med DANISH AEROTECH A/S kr. 120.000

1994: Udarbejdelse af vedtægter for grundejer- foreningen på Holmen samt

rådgivning vedrørende udbudet af dele af Holmen kr. 160.000 Assistance til

Søværnets Materielkommando i.f.m. McDonnell Douglaskontrakt vedrørende

HARPOOEN Coastal Defence System kr. 129.600

1995: Ingen udgifter over kr. 100.000

Bilag 2

Et spørgsmål stillet i henhold til Folketingets Forretningsordens § 20 til

finansministeren og dennes skriftlige svar herpå

Finansministerens besvarelse af spørgsmål nr. S 65, stillet den 18.

oktober 1994 af

Kirsten Jacobsen (FP)

Spørgsmål:

Hvorfor mener ministeren, at statens udgifter til Kammeradvokaten er

undtaget fra aktindsigt i lov om offentlighed i forvaltningen, og hvad agter

ministeren at foretage sig for at sikre, at befolkningen får kendskab til,

hvilke udgifter staten bruger på dette monopolforetagende?

Begrundelse:

Begrundelsen for, at staten benytter et privat firma, Kammeradvokaten, er

jo, at man over for Folketinget skal kunne henvise til, at råd, udredninger

og notater fra dette firma er uvildige og uafhængige af statsadministrationen

og de enkelte ministre, men når det er en kendsgerning, at næsten hele

Kammeradvokaturens indtægt kommer fra staten, er denne uafhængighed jo en

illusion. Derfor må man gøre noget for at sikre, at uafhængigheden igen

bliver reel. Alternativet er jo at nedlægge Kammeradvokaturen og dermed spare

det offentlige for store millionbeløb, idet man så lige så godt kan lade de

enkelte ministres egne embedsmænd udarbejde de notater og give den

rådgivning, der er tale om. Når man ser på de beløb, staten har betalt i

sager som Himmerlandsbanken, Ungbo, »Ask« og »Urd« og

mange andre, må man for det første konstatere, at det arbejde,

Kammeradvokaturen har udført, ikke har haft en kvalitet, som berettiger til

de salærer, som er betalt. Derudover er det fuldstændig uantageligt, at

Folketinget og offentligheden ikke kan få oplyst, hvor store beløb staten

bruger til dårlige råd fra Kammeradvokaten i de enkelte sager, ligesom det

heller ikke er muligt at få at vide, hvor meget statens samlede udgifter pr.

år er til denne »institution«.

Svar:

Kammeradvokatens samlede salærer fra staten for de seneste 5 år udgør:

1989 kr. 18.161.837,46 ekskl. moms

1990 kr. 18.416.317,14 ekskl. moms

1991 kr. 23.469.163,06 ekskl. moms

1992 kr. 33.556.847,20 ekskl. moms

1993 kr. 44.374.143,36 ekskl. moms

Bilag 3

Morgenavisen Jyllands-Posten den 11. maj 1995

Bredside mod Kammeradvokaten

Af Kristian Halskov

Kammeradvokatens repræsentant, Søren Skov Knudsen, gav så dårlig

rådgivning omkring Spar Nords ulovlige skattefradrag, at der kan rejses

erstatningskrav.

Det er konklusionen på en rapport, som advokat Carsten Tvede-Møller fra

advokatfirmaet Plesner & Lunøe har udarbejdet for skatteministeren.

Ifølge rapporten har Søren Skov Knudsen gjort sig skyldig i en rådgivning,

der »af en domstol formentlig vil blive anset som

ansvarspådragende«.

Det drejer sig om mangelfuld orientering af daværende skatteminister Ole

Stavad under telefonsamtaler i weekenden 21. til 23. august 1993, da Spar

Nord fik et ulovligt skattefradrag på 173 mio. kr. for at overtage

Himmerlandsbanken. Og det drejer sig om formuleringen af den telefax med det

ulovlige fradrag, der blev afsendt til Spar Nord.

Da Sø- og Handelsrettens præsident, Frank Poulsen, kom med sin

undersøgelsesrapport om Himmerlandsbanksagen i efteråret, blev Søren Skov

Knudsen øjeblikkeligt fyret fra Kammeradvokaten. Undersøgelsesrapporten

afslørede Kammeradvokatens råd som dårlige. Sagen kostede også Ole Stavad

posten som skatteminister.

Den nye skatteminister, Carsten Koch, bad allerede i oktober 1994 advokat

Carsten Tvede-Møller udarbejde en rapport - et såkaldt juridisk responsum -

over, hvorvidt de dårlige råd ligefrem var ansvarspådragende. Rapporten

forelå måneden efter - i november 1994. Men Carsten Koch har holdt den

hemmelig både over for Folketinget og over for medlemmerne af det såkaldte

Stavadudvalg.

Denne fortielse kritiseres nu kraftigt af den konservative leder, Hans

Engell. Og Fremskridtspartiets Kirsten Jacobsen vil have genoptaget debatten

om at afskedige Kammeradvokaten som statens advokat.

Bilag 4

Morgenavisen Jyllands-Posten den 19. maj 1995

Staten må sikre sig uvildig bistand

Af Kirsten Jacobsen, folketingsmedlem, ordfører på det

erhvervsfinansielle område for Fremskridtspartiet

I forbindelse med Sparekassen Nordjyllands overtagelse af

Himmerlandsbanken står det igen lysende klart, at den nuværende ordning, hvor

staten har en fast kammeradvokat, der dermed har monopol, må ophøre.

Uheldige monopoler

Monopolvirksomheder er i sig selv uheldige, det viser historien.

Kammeradvokaten, eller »monopoladvokaten«, har i forbindelse med

bankovertagelsen ikke givet regeringen den juridiske ekspertise, der betales

for, og spørgsmålet er herefter, om staten bør anlægge en erstatningssag mod

Kammeradvokaturen. Det mener jeg bør ske - også for at få en domstols

vurdering af, hvor grænserne går i rådgivningsspørgsmål på det

erhvervsfinansielle område.

Hvad er det så, der har været galt med Kammeradvokaturens rådgivning?

Ifølge en fortrolig rapport til Skatteministeriet fra advokat Carsten

Tvede-Møller fra advokatfirmaet Plesner & Lunøe (rapporten er bestilt af

Skatteministeriet) er der ydet en højst mangelfuld rådgivning fra

Kammeradvokaten.

Stort set hele den samlede dagspresse har omtalt den fortrolige rapport,

og af omtalen fremgår det, at Kammeradvokaten på to punkter har gjort sig

skyldig i forhold, der af en domstol formentlig vil blive opfattet som

ansvarspådragende.

Undersøgelsesdommer Frank Poulsen kom sidste efterår med sin rapport om

sagen, hvilket førte til en omgående fyring af den person fra

Kammeradvokaturen, det drejede sig om.

Sagen om bl.a. Himmerlandsbanken plus mange andre, f.eks. Ask og Urd,

Ungbo og branden i Proviantgården, rejser spørgsmålene om, hvorvidt

Kammeradvokaturen er sin opgave voksen, er i lommen på staten, om

rådgivningen er god nok, osv.

Her er det Fremskridtspartiets holdning - og det har vi allerede den 8.

november 1994 fremsat et forslag til folketingsbeslutning om - at regeringen

skal opsige aftalen mellem Finansministeriet og Kammeradvokaturen og fremover

indgå aftale om juridisk bistand med en række forskellige

advokatvirksomheder, der hver for sig har særlig ekspertise inden for de

enkelte juridiske specialområder.

En række fordele

Inden for hvert område bør det således aftales med mindst to virksomheder.

Aftalerne skal genforhandles hvert tredje år.

En sådan ordning vil alt andet lige medføre en række fordele.

- Vi får ophævet det monopol, Kammeradvokaturen har på at være statens

advokat.

- Vi får gennemført den uvildighed i den juridiske advokatbistand og

ekspertise, der er forudsat. I dag modtager Kammeradvokaten op imod 75 pct.

af sine indtægter fra staten, og det fik den 23. oktober 1994 professor,

dr.jur. Erik Werlauff til her i Jyllands-Posten at skrive: »Det giver

risiko for, at man oplever sig selv som kundens forlængede arm. Og det er

principielt usundt, hvis man ønsker en uafhængig juridisk bistand.«

- Der bliver indført fri konkurrence på området, og erfaringerne viser så,

at staten sparer penge.

Det kan da godt være, at der på Kammeradvokatens kontor findes dygtige

jurister, men det er nu en gang umuligt for den enkelte virksomhed at dække

alle områder. Derfor er det også både sagligt og principielt rigtigt, at

staten frit kan vælge advokat inden for de forskellige sagsområder.

Tiden er nu inde til at vurdere Kammeradvokaturens rolle og at ophæve dens

nærmest monopolagtige status på at føre statens sager. Der er sket meget i

juraen, bl.a. på EU-området, siden Kammeradvokaturen blev oprettet i år 1700.

Derfor er der tale om et forældet begreb, der trænger til fornyelse og

konkurrence.

Det er det, Fremskridtspartiet lægger op til med beslutningsforslaget.

Bilag 5

Berlingske Tidende den 22. oktober 1994

Kammeradvokatens eneret undersøges

Af Jakob Elkjær

Monopol: Kun i en ud af 2.000 sager har staten brugt en anden

advokat end Kammeradvokaten. Konkurrencerådet undersøger, om det er i strid

med de konkurrenceretlige regler

Konkurrencerådet er nu ved at undersøge, om en aftale med

konkurrencebegrænsninger mellem staten og Kammeradvokaten er i strid med de

konkurrenceretlige regler. Inden for det seneste år har Kammeradvokaten ført

1.999 ud af 2.000 sager for staten, anslår Finansministeriet. »Vi

undersøger, om aftalen giver konkurrenceretlige problemer«, siger

direktør Lars Skov Madsen, Konkurrencerådet.

Kirsten Jakobsen (Frp) har bebudet, at hun vil fremsætte et forslag om

ændring af Kammeradvokaturen, så det ikke længere er et firma, men et stribe

af eksperter, der rådgiver staten.

Det er det private advokatfirma Poul Schmith, der siden 1986 har haft en

aftale med Finansministeriet om at føre statens sager. I spidsen for firmaet

står Michael Gregers Larsen, som er kongeligt udnævnt til Kammeradvokat.

I aftalen mellem Kammeradvokaten og Finansministeriet står der, at

Kammeradvokaten varetager retssager for staten, mod at Kammeradvokaten kun

får to tredjedele af det sædvanlige advokathonorar. Kun hvis en

statsinstitution i »særlige tilfælde« ønsker anden advokat, kan

ministeriet give dispensation.

Ud af 2.000 sager er der kun søgt om dispensation i tre sager. Kun i en

enkelt er der givet dispensation inden for det seneste år, anslår

Finansministeriet. Der skal nemlig helt specielle forhold til, før

ministeriet giver dispensation, oplyser kommitteret Karsten Olsen: »Det

kan for eksempel være indkøb af krigsmateriel i udlandet, hvor det er

praktisk at have en advokat på stedet.«

Det meget begrænsede antal dispensationer kan blive afgørende for

Konkurrencerådets afgørelse i sagen: »Ud fra en rent principiel

betragtning vil monopolets omfang være grundlæggende for vores stillingtagen

i enhver sag«, siger direktør Lars Skov Madsen. Han understreger, at

Konkurrencerådet først tager stilling i sagen, når Kammeradvokaturen er

blevet hørt i løbet af efteråret.

Finansministeriet begrunder Kammeradvokaturens eneret med tradition siden

1684 samt det praktiske i at have en fast forbindelse, som kender statens

forhold.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter