1994 BTB 19 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM SIKRING AF UVILDIG ADVOKATBISTAND OG JURIDISK EKSPERTISE FOR STATEN NR B 19 1994-95, 1. SAMLING
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i nogle møder og har herunder
stillet spørgsmål til finansministeren, som denne har besvaret skriftligt.
Nogle af udvalgets spørgsmål til finansministeren og dennes svar herpå
tillige med et spørgsmål stillet i henhold til Folketingets Forretningsordens
§ 20 samt nogle avisartikler er optrykt som bilag til betænkningen.
Herefter indstiller et flertal (Socialdemokratiets, Venstres, Det
Konservative Folkepartis, Det Radikale Venstres og Centrum-Demokraternes
medlemmer af udvalget) beslutningsforslaget til forkastelse.
Et mindretal inden for flertallet (Venstres og Det Konservative
Folkepartis medlemmer af udvalget) finder, at det er vigtigt at sikre, at det
private erhvervsliv har mulighed for at vælge mellem et rimeligt antal
kvalificerede advokater, der ikke har eller arbejder på at få staten på
kundelisten.
Det er også nødvendigt at sikre, at staten fortsat har assistance af en
advokat, der ud over at varetage de store og prestigefyldte sager også skal
varetage de små, daglige sager på en seriøs måde.
Mindretallet er opmærksomt på, at samfundet i stadig stigende grad er
præget af specialisering, hvilket naturligt præger de sager, som staten har
behov for assistance i. Som følge deraf bør staten udvide Kammeradvokaturen
med et mindre antal faste eksperter, der kan anvendes i de sager, hvor
Kammeradvokatens ekspertise ikke er tilstrækkelig.
Et mindretal (Socialistisk Folkepartis, Fremskridtspartiets og
Enhedslistens medlemmer af udvalget) indstiller beslutningsforslaget til
vedtagelse uændret.
Et mindretal inden for mindretallet (Fremskridtspartiets medlem af
udvalget) henviser i denne forbindelse til den som bilag til betænkningen
optrykte artikel fra Jyllands-Posten den 19. maj 1995: »Staten må sikre
sig uvildig bistand«.
Torben Lund (S) Ole Vagn Christensen (S) Ole Stavad (S) Hardy Hansen (S)
Sonja Mikkelsen (S) Jes Lunde (SF) fmd. Bjørn Elmquist (RV) Frank Aaen
Læs alt
(EL) Erhard Jakobsen (CD) Anders Fogh Rasmussen (V) nfmd. Uffe
Ellemann-Jensen (V) Helge Sander (V) Peter Brixtofte (V) Hans Engell (KF)
Anne Birgitte Lundholt (KF) Pia Christmas-Møller (KF) Kirsten Jacobsen
(FP) Bilag 1
Nogle af udvalgets spørgsmål til finansministeren og dennes svar samt et
supplerende svar
Spørgsmål 1:
»Der ønskes en oversigt over de honorarer, det offentlige har
udbetalt til Kammeradvokaturen i årene 1994 og 1995.«
Svar:
I 1994 udgjorde Kammeradvokatens samlede honorar kr. 42.709.645,53 ekskl.
moms. For så vidt angår det samlede honorar til dato i 1995, er
Finansministeriet ikke bekendt hermed, idet opgørelse over honorarer først
modtages ved årets udgang.
Spørgsmål 2:
»Der ønskes en oversigt i skemaform over sager, hvor honoraret har
oversteget kr. 100.000. Oversigten skal omfatte de seneste 3 år med angivelse
af, hvilken sag det drejer sig om, samt honoratets størrelse.«
Svar på spørgsmål 2:
På Finansministeriets område har der i perioden 1992-1994 været følgende
sager, hvor honoraret (ekskl. moms) har oversteget kr. 100.000:
1992: 1 sag - honorar kr. 440.000 - sagsgenstanden vil snarest blive
oplyst
1993: Dr. polit. Erling Olsen og lektor Kjeld Rahbæk Møller mod
finansministeren - privatisering af Statsanstalten for Livsforsikring -
honorar kr. 780.800,00
Højesteret, lektor Kjeld Rahbæk Møller mod finansministeren -
privatisering af Statsanstalten for Livsforsikring - honorar kr. 800.000,00
1994: Salg af statens aktier i Københavns Lufthavne A/S - honorar kr.
475.000,00
Salg af 25 pct. af statens aktier i A/S EKR Eksportkredit
Forsikringsselskab - honorar kr. 335.000,00.
Med henblik på besvarelsen af spørgsmålet, for så vidt angår de øvrige
ministerier, har Finansministeriet iværksat en undersøgelse heraf, hvorefter
en samlet besvarelse tilstræbes at foreligge inden beslutningsforslagets 2.
behandling.
Supplerende svar på spørgsmål 2:
Indledningsvis skal for så vidt angår Finansministeriets område følgende
korrigeres i forhold til tidligere besvarelse:
I 1992 var der ingen sager, hvor honoraret til Kammeradvokaten oversteg
kr. 100.000. Det tidligere oplyste beløb på kr. 440.000 vedrører et
rentebeløb påløbet Kammeradvokatens kassekredit som følge af Kammeradvokatens
samlede udlæg for statsadministrationen.
På Finansministeriets område var der ud over det tidligere oplyste 2 sager
i Statens Regnskabsdirektorat i perioden 1992-1994, hvor honoraret oversteg
kr. 100.000:
1992: Gennemgang af aftaleudkast vedrørende Jyske Banks
betalingsformidling af løn, pension m.v. kr. 117.120
1994: Afløsning af pensionsbidrag i Tele Danmark A/S kr. 333.000
For så vidt angår de øvrige ministeriers udgifter til honorarer over kr.
100.000, er disse opgjort nedenfor. Det bemærkes, at nogle ministeriers
besvarelse ikke indeholder oplysninger vedrørende alle 3 år (1992-94),
ligesom nogle ministeriers besvarelse ikke angiver årene, udgifterne er
afholdt i. I det omfang udgifter i 1995 er medtaget i ministeriernes
besvarelse, er de tillige medtaget i opgørelsen nedenfor.
Socialministeriet:
1993: Højesterets anerkendelse af en ryglidelse kr. 187.672
1994: Opførelse af behandlingsinstitutionen Sundbyvang kr. 218.500
1995: Ingen honorarer over kr. 100.000
Forskningsministeriet:
1992: Tele Danmark A/S kr. 180.560
Højesteretssag anlagt af 4-Jan International ApS kr. 780.800
1993: Tele Danmark A/S kr. 2.000.000
1994: Tele Danmark A/S kr. 2.000.000
Justitsministeriet:
1993: Varetagelse af Justitsministeriets interesser i Østre Landsret og
Højesteret i sagsanlæg om gebyrers lovlighed kr. 3.454.079 Varetagelse af
Justitsministeriets interesser i sagsanlæg mod staten i anledning af
uhensigtsmæssig opbevarelse af beslaglagte genstande kr. 120.000 Bistand ved
udarbejdelse af en datakom- munikationskontrakt kr. 180.000
1994: Bistand i forbindelse med afholdelse af EU-udbudsforretning kr.
120.000 Bistand i forbindelse med afholdelse af EU-udbudsforretning kr.
270.000
1995: Varetagelse af Justitsministeriets interesser i sag ved Østre
Landsret om tinglysnings- ekspeditionstiden kr. 125.000
Arbejdsministeriet: Medlem, der modtog arbejdsløshedsdagpenge og
samtidig var tilmeldt universitetet kr. 117.084 Opfyldning af aftale om
levering af journalsystemer kr. 191.964 Anskaffelse af edb-udstyr m.v. til
AMU-centrene kr. 162.500 Det er alene anført, at udgifterne vedrører de
seneste 3 år.
Skatteministeriet:
1992: Retssager vedrørende personer udgjorde følgende beløb kr. 120.000
kr. 488.000 kr. 195.200 kr. 117.120 kr. 292.800 Retssager vedrørende
selskaber udgjorde følgende beløb kr. 1.171.200 kr. 175.680 kr. 439.200 kr.
488.000 kr. 195.200 kr. 488.000 kr. 117.200 kr. 312.320 Traktatudbudssagen
(ambi), herunder rådgivning om konsekvenserne af afgørelsen kr. 585.600
Vedrørende arbejdsgruppen angående ambi kr. 195.200 Inddragelse af
kapitalpensionskonto i kontohavers dødsbo kr. 292.800
Erhvervsinvesteringssager, sagskompleks kr. 780.800 Konkurssag kr. 292.800
1993: Retssager vedrørende personer udgjorde følgende beløb kr. 160.000
kr. 500.000 kr. 200.000 kr. 200.000 kr. 180.000 kr. 200.000 kr. 117.120 kr.
300.000 kr. 195.200 kr. 117.120 Retssager vedrørende selskaber udgjorde
følgende beløb kr. 150.000 kr. 120.000 kr. 300.000 kr. 300.000 kr. 300.000
kr. 136.640 kr. 195.200 kr. 400.000 kr. 488.000 kr. 585.600 Vedrørende
traktatbrudssagen (ambi) herunder rådgivning om konsekvenserne af afgørelsen
kr. 892.800 Aftale om betalingsformidling kr. 300.000 Udtalelse,
anpartsvirksomheder kr. 140.000
1994: Retssager vedrørende personer udgjorde følgende beløb kr. 120.000
kr. 250.000 kr. 140.000 kr. 120.000 kr. 180.000 kr. 132.000 kr. 180.000 kr.
300.000 kr. 180.000 Retssager vedrørende selskaber udgjorde følgende beløb
kr. 266.667 kr. 1.000.000 kr. 480.000 kr. 330.000 kr. 146.760 kr. 360.000 kr.
148.000 Vedrørende arbejdsgruppen angående ambi kr. 1.100.000
Erstatningsansvar m.v., selskabstømning kr. 110.000 Rådgivning m.v.,
selskabstømning kr. 1.150.000 Konkurs-efterbeskatning kr. 110.000 Konkurssag
kr. 140.000 Udbud af erhvervssystem kr. 265.000 Rådgivning, systemeksport kr.
120.000 Kæremål, udpantningssag kr. 160.000 Kæremål, restancesag kr. 140.000
Realrenteafgift kr. 120.000
Erhvervsministeriet: A/S EKR Forsikringsselskab Eksportkredit kr.
390.400 Rekonstruktion af A/S Varde Bank kr. 235.000 Riis Shipping A/S m.fl.,
Danmarks Skibskreditfond kr. 250.000 Erhvervssygdomsrisici kr. 292.800
Københavns Handelsbank (a conto) kr. 195.200 Kreditforeningen Danmark kr.
200.000 Himmerlandsbanken kr. 400.000 Lindknud-Hovborg kr. 133.750
Tvangsbødesagen mod Pharma Nord ApS kr. 120.000 Gyproc A/S - for lands- og
højesteret kr. 280.000 Forhandling af Facility Management aftale (edb) kr.
140.000 Forhandling af Scanning Imagesystem (edb) kr. 450.000 Diners Club kr.
127.600 Valideringsregler kr. 692.120 Vandsenge kr. 237.120 Diamanter kr.
110.000 Anskaffelse af edb-system til adm. brug hos UNISYS kr. 109.800
Ændring af lov om erhvervsfremme kr. 146.400 Udbud af adm. opgaver i
forbindelse med garantigivning/eksportkredit kr. 187.500
Beløbene vedrører perioden 1992-94, men er herudover ikke tilstrækkeligt
specificeret på udbetalingsår.
Sundhedsministeriet:
1992: Bistand i forbindelse med omdannelse af Statens Seruminstitut til et
statsligt aktieselskab kr. 222.502
1993: Vedrørende fejlbehandling på Odense Sygehus (Statens Seruminstitut)
kr. 150.000 Bistand til Levnedsmiddelstyrelsen i forbindelse med
kontraktindgåelse ved udlejningen af blok H kr. 120.000
1994: Voldgiftssag i klagenævnet for udbud (Statens Seruminstitut) kr.
150.000
Landbrugs- og Fiskeriministeriet:
1992: Rådgivning vedrørende indgåelse af kontrakt vedrørende et Generelt
Landbrugsregister og et Centralt Husdyrbrugsregister kr. 175.680
EU-direktoratet mod 1) Nowaco A/S og Nowaco Holding A/S, 2) SMC af 31.
december 1989 samt Steff Houlberg I/S kr. 1.073.600
1993: Ingen sager over kr. 100.000
1994: EU-direktoratet mod 1) Nowaco A/S og Nowaco Holding A/S, 2) SMC af
31. december 1989 samt Steff Houlberg I/S kr. 348.080
Trafikministeriet:
1992: Udtalelse vedrørende henvendelse fra EF- Kommissionen vedrørende lov
om Københavns Havn kr. 131.760 Udarbejdelse af nyt regelsæt på bladområdet
»Generelle betingelser for postbesørgelse af blade« kr. 146.400
1993: Salg af aktier i GiroBank A/S kr. 328.125
1994: Landsretssag Haahr Petroleum mod Århus Havn kr. 250.000 Bistand til
udarbejdelse af lov om Post Danmark og lov om postvirksomhed kr. 248.437
Voldgiftssag Dansk Data Elektronik A/S (DDE) mod Statens Luftfartsvæsen kr.
180.000
Oversigten indeholder ikke eventuelle honorarer udbetalt af det tidligere
postvæsen, som formelt var en del af Generaldirektoratet for P&T.
Indenrigsministeriet:
1993: Bistand i forbindelse med statens køb af Avnstrup Plejehospital kr.
161.450
1994: Bistand i forbindelse med forligsforhandlinger med leverandøren af
Udlændingeregistret kr. 250.000 Bistand i forbindelse med sagen om tilbage-
betaling af de af asylansøgere deponerede midler til dækning af
underholdsudgifter i forbindelse med de pågældende asylansøgeres
asylansøgning i Danmark kr. 176.752 (Udbetalingstidspunktet er anført til
1993-94)
Statsministeriet:
Der har ikke i Statsministeriet i de seneste tre år været sager, hvor
honoraret til Kammeradvokaten har oversteget kr. 100.000.
Kirkeministeriet:
Der har ikke i Kirkeministeriet i de seneste tre år været sager, hvor
honoraret til Kammeradvokaten har oversteget kr. 100.000.
Undervisningsministeriet:
1992: Vedrørende udformningen af en kontrakt med et dansk firma/de
malaysiske myndigheder om levering af en edb-skole i Malaysia kr. 183.000
1993: Højesteretssagen: Den selvejende institution Esbjerg Seminarium mod
Undervisnings- ministeriet (grundlovens § 73) kr. 300.000 Spørgsmålet om
ministerens rettigheder og pligter som patron for Herlufsholm kr. 229.360
COPY-DAN som mandatar for 3 personer mod Københavns Universitet, RUC og
Odense Universitet vedrørende erstatning for uhjemlet kopiering kr. 135.000
1994: Klagenævnssag vedrørende udbud kr. 150.000
1995: Ingen afsluttede sager
Det bemærkes, at besvarelsen ikke indeholder oplysninger om eventuelle
honorarer af den omhandlede størrelse afholdt af institutioner under
Undervisningsministeriet. Undervisningsministeriet vil kunne fremskaffe disse
oplysninger fra institutionerne.
Boligministeriet:
1992: Boligministeriets sag mod BRF-Kredit A/S, vedrørende Øer Maritime
kr. 780.800 Landsforeningen Ungbo kr. 761.280 Voldgiftssag vedrørende
Skjoldhøjkollegiet kr. 251.907 Huslejesag for Danmarks Elektriske Materiel-
kontrol kr. 544.884
1993: Landsforeningen Ungbo kr. 470.000 Sag vedrørende udmåling og
betaling af rentesikring i saneringssager kr. 297.275 Vedrørende omdannelse
af Danmarks Elektriske Materielkontrol til statsejet aktieselskab kr. 110.249
Bistand til Slots- og Ejendomsstyrelsen vedrørende køb af Holmens Kanal 24
kr. 252.600
1994: Vedrørende brandsikring af Provianthuset kr. 175.000
Boligministeriets sag mod BRF-Kredit A/S vedrørende Øer Maritime kr. 404.739
Bistand til Elektricitetsrådet vedrørende kontrakter om markedskontrol og
standardiseringsarbejde kr. 187.825
Kulturministeriet:
1992: Voldgiftssag - Det Kongelige Teater kr. 651.000
1993: Dansk BiblioteksCenter A/S - vedrørende nationalbibliografien kr.
250.000
1994: Ingen udgifter til Kammeradvokaten, der oversteg kr. 100.000
1995: Ingen udgifter til Kammeradvokaten, der oversteg kr. 100.000
Miljø- og Energiministeriet:
1993: Nord-Schrot GmbH (Århus Amt betalte halvdelen af honoraret) kr.
135.000 SEAS-sagen (betalingsperioden er angivet til 1993-94) kr. 150.000
1994: Sejbæk Dambrug kr. 400.000 Landsretssag mod Gram A/S kr. 350.000
Økonomiministeriet:
1992: Vedrørende belysning af »Regler til anvendelse af Rådets
forordninger (EØF nr. 3330/91)» kr. 117.000
Udenrigsministeriet:
1992: Samarbejdsaftale om udgivelse af eksporthåndbog kr. 183.000
1993: F.L. Smidth A/S mod Udenrigsministeriet vedrørende
investeringsgaranti for en investering i Benin kr. 305.125
1994: EU-udbud af globalnet kr. 120.000
1995: F.L. Smidth A/S mod Udenrigsministeriet vedrørende
investeringsgaranti for investering i Benin kr. 220.141
Forsvarsministeriet:
1992: Retssag vedrørende afskedigelsen af en seniorsergent i hæren
(verserer stadig) kr. 107.360 Søværnets Materielkommandos indgåelse af
kontrakt med Skibsteknisk Laboratorium/det britiske forsvarsministerium om
udvidelse af LYNX-helikopteres operationsområde kr. 109.790
1993: Rådgivning vedrørende indgåelse af entreprenørkontrakt til ca. 500
mio. kr. efter EU-udbud kr. 320.000 Gennemførelse af syn og skøn samt
voldgiftssag (igennem 8 år) vedrørende udførelsen og vedligeholdelsen af
fortøjningsarrangement ved Frederikshavn kr. 280.000 Flyvematerielkommandoens
indgåelse af kontrakt med DANISH AEROTECH A/S kr. 120.000
1994: Udarbejdelse af vedtægter for grundejer- foreningen på Holmen samt
rådgivning vedrørende udbudet af dele af Holmen kr. 160.000 Assistance til
Søværnets Materielkommando i.f.m. McDonnell Douglaskontrakt vedrørende
HARPOOEN Coastal Defence System kr. 129.600
1995: Ingen udgifter over kr. 100.000
Bilag 2
Et spørgsmål stillet i henhold til Folketingets Forretningsordens § 20 til
finansministeren og dennes skriftlige svar herpå
Finansministerens besvarelse af spørgsmål nr. S 65, stillet den 18.
oktober 1994 af
Kirsten Jacobsen (FP)
Spørgsmål:
Hvorfor mener ministeren, at statens udgifter til Kammeradvokaten er
undtaget fra aktindsigt i lov om offentlighed i forvaltningen, og hvad agter
ministeren at foretage sig for at sikre, at befolkningen får kendskab til,
hvilke udgifter staten bruger på dette monopolforetagende?
Begrundelse:
Begrundelsen for, at staten benytter et privat firma, Kammeradvokaten, er
jo, at man over for Folketinget skal kunne henvise til, at råd, udredninger
og notater fra dette firma er uvildige og uafhængige af statsadministrationen
og de enkelte ministre, men når det er en kendsgerning, at næsten hele
Kammeradvokaturens indtægt kommer fra staten, er denne uafhængighed jo en
illusion. Derfor må man gøre noget for at sikre, at uafhængigheden igen
bliver reel. Alternativet er jo at nedlægge Kammeradvokaturen og dermed spare
det offentlige for store millionbeløb, idet man så lige så godt kan lade de
enkelte ministres egne embedsmænd udarbejde de notater og give den
rådgivning, der er tale om. Når man ser på de beløb, staten har betalt i
sager som Himmerlandsbanken, Ungbo, »Ask« og »Urd« og
mange andre, må man for det første konstatere, at det arbejde,
Kammeradvokaturen har udført, ikke har haft en kvalitet, som berettiger til
de salærer, som er betalt. Derudover er det fuldstændig uantageligt, at
Folketinget og offentligheden ikke kan få oplyst, hvor store beløb staten
bruger til dårlige råd fra Kammeradvokaten i de enkelte sager, ligesom det
heller ikke er muligt at få at vide, hvor meget statens samlede udgifter pr.
år er til denne »institution«.
Svar:
Kammeradvokatens samlede salærer fra staten for de seneste 5 år udgør:
1989 kr. 18.161.837,46 ekskl. moms
1990 kr. 18.416.317,14 ekskl. moms
1991 kr. 23.469.163,06 ekskl. moms
1992 kr. 33.556.847,20 ekskl. moms
1993 kr. 44.374.143,36 ekskl. moms
Bilag 3
Morgenavisen Jyllands-Posten den 11. maj 1995
Bredside mod Kammeradvokaten
Af Kristian Halskov
Kammeradvokatens repræsentant, Søren Skov Knudsen, gav så dårlig
rådgivning omkring Spar Nords ulovlige skattefradrag, at der kan rejses
erstatningskrav.
Det er konklusionen på en rapport, som advokat Carsten Tvede-Møller fra
advokatfirmaet Plesner & Lunøe har udarbejdet for skatteministeren.
Ifølge rapporten har Søren Skov Knudsen gjort sig skyldig i en rådgivning,
der »af en domstol formentlig vil blive anset som
ansvarspådragende«.
Det drejer sig om mangelfuld orientering af daværende skatteminister Ole
Stavad under telefonsamtaler i weekenden 21. til 23. august 1993, da Spar
Nord fik et ulovligt skattefradrag på 173 mio. kr. for at overtage
Himmerlandsbanken. Og det drejer sig om formuleringen af den telefax med det
ulovlige fradrag, der blev afsendt til Spar Nord.
Da Sø- og Handelsrettens præsident, Frank Poulsen, kom med sin
undersøgelsesrapport om Himmerlandsbanksagen i efteråret, blev Søren Skov
Knudsen øjeblikkeligt fyret fra Kammeradvokaten. Undersøgelsesrapporten
afslørede Kammeradvokatens råd som dårlige. Sagen kostede også Ole Stavad
posten som skatteminister.
Den nye skatteminister, Carsten Koch, bad allerede i oktober 1994 advokat
Carsten Tvede-Møller udarbejde en rapport - et såkaldt juridisk responsum -
over, hvorvidt de dårlige råd ligefrem var ansvarspådragende. Rapporten
forelå måneden efter - i november 1994. Men Carsten Koch har holdt den
hemmelig både over for Folketinget og over for medlemmerne af det såkaldte
Stavadudvalg.
Denne fortielse kritiseres nu kraftigt af den konservative leder, Hans
Engell. Og Fremskridtspartiets Kirsten Jacobsen vil have genoptaget debatten
om at afskedige Kammeradvokaten som statens advokat.
Bilag 4
Morgenavisen Jyllands-Posten den 19. maj 1995
Staten må sikre sig uvildig bistand
Af Kirsten Jacobsen, folketingsmedlem, ordfører på det
erhvervsfinansielle område for Fremskridtspartiet
I forbindelse med Sparekassen Nordjyllands overtagelse af
Himmerlandsbanken står det igen lysende klart, at den nuværende ordning, hvor
staten har en fast kammeradvokat, der dermed har monopol, må ophøre.
Uheldige monopoler
Monopolvirksomheder er i sig selv uheldige, det viser historien.
Kammeradvokaten, eller »monopoladvokaten«, har i forbindelse med
bankovertagelsen ikke givet regeringen den juridiske ekspertise, der betales
for, og spørgsmålet er herefter, om staten bør anlægge en erstatningssag mod
Kammeradvokaturen. Det mener jeg bør ske - også for at få en domstols
vurdering af, hvor grænserne går i rådgivningsspørgsmål på det
erhvervsfinansielle område.
Hvad er det så, der har været galt med Kammeradvokaturens rådgivning?
Ifølge en fortrolig rapport til Skatteministeriet fra advokat Carsten
Tvede-Møller fra advokatfirmaet Plesner & Lunøe (rapporten er bestilt af
Skatteministeriet) er der ydet en højst mangelfuld rådgivning fra
Kammeradvokaten.
Stort set hele den samlede dagspresse har omtalt den fortrolige rapport,
og af omtalen fremgår det, at Kammeradvokaten på to punkter har gjort sig
skyldig i forhold, der af en domstol formentlig vil blive opfattet som
ansvarspådragende.
Undersøgelsesdommer Frank Poulsen kom sidste efterår med sin rapport om
sagen, hvilket førte til en omgående fyring af den person fra
Kammeradvokaturen, det drejede sig om.
Sagen om bl.a. Himmerlandsbanken plus mange andre, f.eks. Ask og Urd,
Ungbo og branden i Proviantgården, rejser spørgsmålene om, hvorvidt
Kammeradvokaturen er sin opgave voksen, er i lommen på staten, om
rådgivningen er god nok, osv.
Her er det Fremskridtspartiets holdning - og det har vi allerede den 8.
november 1994 fremsat et forslag til folketingsbeslutning om - at regeringen
skal opsige aftalen mellem Finansministeriet og Kammeradvokaturen og fremover
indgå aftale om juridisk bistand med en række forskellige
advokatvirksomheder, der hver for sig har særlig ekspertise inden for de
enkelte juridiske specialområder.
En række fordele
Inden for hvert område bør det således aftales med mindst to virksomheder.
Aftalerne skal genforhandles hvert tredje år.
En sådan ordning vil alt andet lige medføre en række fordele.
- Vi får ophævet det monopol, Kammeradvokaturen har på at være statens
advokat.
- Vi får gennemført den uvildighed i den juridiske advokatbistand og
ekspertise, der er forudsat. I dag modtager Kammeradvokaten op imod 75 pct.
af sine indtægter fra staten, og det fik den 23. oktober 1994 professor,
dr.jur. Erik Werlauff til her i Jyllands-Posten at skrive: »Det giver
risiko for, at man oplever sig selv som kundens forlængede arm. Og det er
principielt usundt, hvis man ønsker en uafhængig juridisk bistand.«
- Der bliver indført fri konkurrence på området, og erfaringerne viser så,
at staten sparer penge.
Det kan da godt være, at der på Kammeradvokatens kontor findes dygtige
jurister, men det er nu en gang umuligt for den enkelte virksomhed at dække
alle områder. Derfor er det også både sagligt og principielt rigtigt, at
staten frit kan vælge advokat inden for de forskellige sagsområder.
Tiden er nu inde til at vurdere Kammeradvokaturens rolle og at ophæve dens
nærmest monopolagtige status på at føre statens sager. Der er sket meget i
juraen, bl.a. på EU-området, siden Kammeradvokaturen blev oprettet i år 1700.
Derfor er der tale om et forældet begreb, der trænger til fornyelse og
konkurrence.
Det er det, Fremskridtspartiet lægger op til med beslutningsforslaget.
Bilag 5
Berlingske Tidende den 22. oktober 1994
Kammeradvokatens eneret undersøges
Af Jakob Elkjær
Monopol: Kun i en ud af 2.000 sager har staten brugt en anden
advokat end Kammeradvokaten. Konkurrencerådet undersøger, om det er i strid
med de konkurrenceretlige regler
Konkurrencerådet er nu ved at undersøge, om en aftale med
konkurrencebegrænsninger mellem staten og Kammeradvokaten er i strid med de
konkurrenceretlige regler. Inden for det seneste år har Kammeradvokaten ført
1.999 ud af 2.000 sager for staten, anslår Finansministeriet. »Vi
undersøger, om aftalen giver konkurrenceretlige problemer«, siger
direktør Lars Skov Madsen, Konkurrencerådet.
Kirsten Jakobsen (Frp) har bebudet, at hun vil fremsætte et forslag om
ændring af Kammeradvokaturen, så det ikke længere er et firma, men et stribe
af eksperter, der rådgiver staten.
Det er det private advokatfirma Poul Schmith, der siden 1986 har haft en
aftale med Finansministeriet om at føre statens sager. I spidsen for firmaet
står Michael Gregers Larsen, som er kongeligt udnævnt til Kammeradvokat.
I aftalen mellem Kammeradvokaten og Finansministeriet står der, at
Kammeradvokaten varetager retssager for staten, mod at Kammeradvokaten kun
får to tredjedele af det sædvanlige advokathonorar. Kun hvis en
statsinstitution i »særlige tilfælde« ønsker anden advokat, kan
ministeriet give dispensation.
Ud af 2.000 sager er der kun søgt om dispensation i tre sager. Kun i en
enkelt er der givet dispensation inden for det seneste år, anslår
Finansministeriet. Der skal nemlig helt specielle forhold til, før
ministeriet giver dispensation, oplyser kommitteret Karsten Olsen: »Det
kan for eksempel være indkøb af krigsmateriel i udlandet, hvor det er
praktisk at have en advokat på stedet.«
Det meget begrænsede antal dispensationer kan blive afgørende for
Konkurrencerådets afgørelse i sagen: »Ud fra en rent principiel
betragtning vil monopolets omfang være grundlæggende for vores stillingtagen
i enhver sag«, siger direktør Lars Skov Madsen. Han understreger, at
Konkurrencerådet først tager stilling i sagen, når Kammeradvokaturen er
blevet hørt i løbet af efteråret.
Finansministeriet begrunder Kammeradvokaturens eneret med tradition siden
1684 samt det praktiske i at have en fast forbindelse, som kender statens
forhold.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1990 BTB 79 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM STØTTE TIL DRIFTEN AF ET SØFARTSMEDICINSK INSTITUT I ESBJERG NR B 79 1990-91, 2. SAMLING Retsinformation · 10. juli 1991
- Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om indførelse af C-niveau i matematik på gymnasiets sproglige linje Retsinformation · 25. maj 2001
- 1994 BTL 242 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF RETSPLEJELOVEN (BEHANDLINGEN AF KLAGER OVER POLITIPERSONALET M.V.) NR L 242 1994-95, 1. SAMLING Retsinformation · 22. juni 1995
- 1989 BTB 3 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM OFFENTLIGHED I EF-ANLIGGENDER NR B 3 1989-90, 1. SAMLING Retsinformation · 26. juli 1990
- 1994 BTB 11 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM EFTERVEDERLAG, PENSION M.V. FOR MINISTRE NR B 11 1994-95, 1. SAMLING Retsinformation · 27. juni 1995
- 1992 BTB 87 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM OPFORDRING TIL AT TRÆKKE AKTSTYKKE NR. 144 OM DISPONERINGER I FORBINDELSE MED REGERINGSDANNELSEN TILBAGE FRA FINANSUDVALGET NR B 87 1992-93, 1. SAMLING Retsinformation · 14. april 1993