Vejledning af domfældte om reglen i retsplejelovens § 962, stk. 4.
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Vejledning af domfældte om reglen i retsplejelovens § 962,
stk. 4.
A, der i underretten var
idømt 4 dagbøder á 150 kr., klagede bl.a. over, at han, der havde søgt om
tilladelse til at anke underrettens dom til landsretten efter bestemmelsen i
retsplejelovens § 962, stk. 3, var blevet indkaldt til afsoning af
bødeforvandlingsstraffen,
førend Justitsministeriet havde truffet afgørelse i anledning af ansøgningen
om
anketilladelse.
I anledning af klagen udtalte
politimesteren bl.a. følgende:
"...
(A) har den 20. maj 1991
ansøgt Justitsministeriet om tilladelse til at anke dommen.
En sådan ansøgning har ikke
opsættende virkning på fuldbyrdelsen af straffen. Ifølge retsplejelovens §
962,
stk. 4, kan landsrettens præsident bestemme, at fuldbyrdelsen skal udsættes
eller standses. Jeg har ikke modtaget en sådan besked fra landsrettens
præsident. Det har derfor ikke været i strid med lovgivningen at tilsige (A)
til afsoning, selv om han ikke havde fået svar på sin ansøgning om
anketilladelse.
Det skal dog tilføjes, at
dersom man på bødekontoret, der har udfærdiget tilsigelsen, havde vidst, at
ansøgningen var indgivet, ville man ikke havde afsendt tilsigelsen.
(A) har ikke straks givet
underretning til mit embede om, at han havde sendt en ansøgning om
anketilladelse til Justitsministeriet.
Den 25. juni 1991 modtog
Læs alt
embedet en kopi af Justitsministeriets skrivelse af 24. juni 1991 til (A) med
anmodning om en udtalelse. Denne skrivelse er blevet indført i
ordenspolitiets
journal, men ved en fejl har bødekontoret, der administrerer fuldbyrdelsen af
dommen, ikke fået besked herom.
Derfor blev der ikke taget
skridt til at sætte fuldbyrdelsen i bero, før embedet modtog skrivelsen af
22.
august 1991 retur fra (A) med nogle håndskrevne påtegninger alt i fotokopi,
en
anmodning fra Justitsministeriet om en udtalelse og en telefonopringning fra
Folketingets Ombudsmand. (A) fik derefter overbragt en besked om, at han ikke
skulle møde til afsoning.
..."
Statsadvokaten udtalte under
henvisning til denne redegørelse, at hun fandt det uheldigt, at
politimesteren
havde truffet afgørelse om fuldbyrdelse af dommen, selv om A ved forkyndelsen
af dommen havde tilkendegivet, at han ville anke den.
For så vidt angik spørgsmålet
om indkaldelse til afsoning af bødeforvandlingsstraffen under
Justitsministeriets behandling af ansøgningen om anketilladelsen, tiltrådte
ministeriet statsadvokatens udtalelse.
I en skrivelse til A udtalte
jeg følgende:
"....
Retsplejeloven indeholder
bl.a. følgende regler om fuldbyrdelse af straffedomme:
§ 997, stk. 1.
"Politimesteren drager
omsorg for straffedommens fuldbyrdelse såvel i henseende til straf som i
henseende til dommens øvrige bestemmelser, derunder erstatning til den
skadelidte, for så vidt denne begærer det. Han står herved under
statsadvokatens overtilsyn."
§ 999, stk. 1.
"En straffedom kan ikke
fuldbyrdes, før fristen for anke efter lovens almindelige regler er udløbet,
eller ankeafkald er meddelt.
Stk. 3.
For bødedomme, som ikke kan ankes, og bødeafgørelser efter
§ 936 gælder en fuldbyrdelsesfrist på 3 dage, medmindre en længere frist
fastsættes i medfør af borgerlig straffelov. ..."
Afgørelsen om, at
straffedommen kan fuldbyrdes, træffes efter disse regler af politimesteren.
Statsadvokaten anførte i sin
udtalelse i anledning af Deres klage til mig, at hun fandt det uheldigt, at
politimesteren havde truffet afgørelse om fuldbyrdelse af dommen, selv om De
ved forkyndelsen af dommen havde tilkendegivet at ville anke den.
Justitsministeriet henholdt sig hertil.
Jeg kan tilslutte mig
statsadvokatens og Justitsministeriets opfattelse, idet jeg går ud fra, at
det
afgørende for den opfattelse, som myndighederne har givet udtryk for, er, at
iværksættelsen af fuldbyrdelsen ikke af politimesteren var stillet i bero.
Politimesteren har i sin
udtalelse bl.a. henvist til, at det efter retsplejelovens § 962, stk. 4, er
landsrettens præsident, der, når begæring om tilladelse til anke bevisligt er
indgivet til justitsministeren, kan bestemme, at fuldbyrdelsen skal udsættes
eller standses.
Som det fremgår af sagen, er
det ikke sædvanlig praksis, at Justitsministeriet vejleder domfældte, der
søger
om anketilladelse i henhold til retsplejelovens § 962, stk. 3, om muligheden
for at søge landsrettens præsident om udsættelse med fuldbyrdelsen.
I en tidligere sag, som er
gengivet i Folketingets Ombudsmands beretning for 1972, s. 243, har
ombudsmanden
udtalt sig vedrørende spørgsmålet om fuldbyrdelse af straf, når der er
indgivet
ansøgning om tredjeinstansbevilling, efter at landsretten har afsagt dom som
2.
instans. Efter den dagældende bestemmelse i retsplejelovens § 966, stk. 1, 3.
pkt., jf. § 962, stk. 3 (nu retsplejelovens § 966, stk. 2), træffer
Højesterets
præsident afgørelse om udsættelse eller standsning af dommens fuldbyrdelse,
når
ansøgning om tredjeinstansbevilling bevisligt er indgivet til
justitsministeren. Som følge af denne sag modtog ombudsmanden underretning
om,
at Justitsministeriet i cirkulærskrivelse af 26. oktober 1973 til politiet og
anklagemyndigheden havde anført følgende:
"Uanset at en domfældt
har indgivet ansøgning til Justitsministeriet om tilladelse til at anke en af
landsretten som ankeinstans afsagt straffedom til Højesteret, kan dommen
fuldbyrdes, når fuldbyrdelsesordre foreligger.
For så vidt angår
varetægtsfanger eller strafafsonere iværksættes henholdsvis fortsættes
afsoningen.
For så vidt angår domfældte
på fri fod afgøres det efter en konkret vurdering om fuldbyrdelse skal
iværksættes.
I alle tilfælde, hvor
fuldbyrdelsen iværksættes eller fortsættes, uanset at der er indgivet
ansøgning
om 3. instansbevilling, skal domfældte gøres bekendt med reglerne i
retsplejelovens
§ 966, stk. 1, jf. § 962, stk. 3. Begæres spørgsmålet om udsættelse eller
standsning af fuldbyrdelsen indbragt for Højesterets præsident, fremsendes
sagen af vedkommende politimester, i København politidirektøren, gennem
statsadvokaten til rigsadvokaten til forelæggelse for Højesterets præsident.
Påbegyndt afsoning afbrydes,
når Højesterets præsident bestemmer det, eller når anketilladelse
foreligger."
Som anført ovenfor er det
ikke sædvanlig praksis, at politiet eller Justitsministeriet vejleder
domfældte
om reglen i retsplejelovens § 962, stk. 4. Jeg finder ikke grundlag for at
kritisere, at myndighederne ikke giver en sådan vejledning, hvis
myndighederne
påser, at der ikke tages skridt til straffens fuldbyrdelse.
Jeg vil i den forbindelse
henlede opmærksomheden på, at iværksætter politimesteren fuldbyrdelsen,
uanset
at den domfældte har søgt om anketilladelse, skal politimesteren sørge for,
at
domfældte vejledes om muligheden for at indgive ansøgning til landsrettens
præsident efter reglen i retsplejelovens § 962, stk. 4.
Politimesteren ...,
Statsadvokaten ... og Justitsministeriet er underrettet om ovenstående.
Jeg har henstillet til
Justitsministeriet at sørge for, at der tilrettelægges en procedure således,
at
der ikke tages skridt til at fuldbyrde en dom, som er søgt anket til
landsretten, uden at den domfældte vejledes om reglen i retsplejelovens §
962,
stk. 4.
Jeg har udbedt mig
underretning om, hvad Justitsministeriet foretager i anledning af min
henstilling."
I skrivelse af 8. december
1992 meddelte Justitsministeriet, at ministeriet havde udsendt en
cirkulærskrivelse af samme dato til politiet om udsættelse af
straffuldbyrdelse, når der er ansøgt om anketilladelse. I cirkulærskrivelsen
er
bl.a. anført følgende:
"...
Hvis politimesteren (politidirektøren)
iværksætter fuldbyrdelsen af en straffedom, selv om der er ansøgt om
anketilladelse,
skal politiet vejlede
domfældte
om muligheden for at indgive ansøgning til landsrettens præsident
eller Højesteret om udsættelse eller standsning af fuldbyrdelsen.
2
.
Som oftest vil det
imidlertid være mest praktisk, at politimesteren (politidirektøren) selv
træffer afgørelse om at udsætte eller standse fuldbyrdelsen, når der er
ansøgt
om anketilladelse, således at dette spørgsmål ikke behøver at blive forelagt
for retten.
For så vidt angår
fuldbyrdelse af idømte
bøder
, bør
politimesteren (politidirektøren) sætte inddrivelsen i stå, indtil
Justitsministeriets afgørelse foreligger.
For så vidt angår idømte
ubetingede
frihedsstraffe
, vil der
som regel - uanset om der er ansøgt om anketilladelse - gå nogen tid fra
dommen, inden afsoningen kan påbegyndes. En ansøgning om anketilladelse
behøver
derfor normalt ikke umiddelbart at give anledning til særlige
foranstaltninger
med henblik på en udsættelse af fuldbyrdelsesproceduren. Hvis
Justitsministeriets afgørelse undtagelsesvis ikke foreligger inden det
tidspunkt, hvor afsoningen er beordret påbegyndt, bør politimesteren
imidlertid
sikre sig, at der ikke rent faktisk sker fuldbyrdelse.
Er der tale om
varetægtsarrestanter eller strafafsonere, iværksættes henholdsvis fortsættes
afsoningen normalt straks efter dommen, og i disse tilfælde må domfældte
vejledes som nævnt under punkt 1.
3.
For så vidt angår domme om ubetinget
frakendelse af førerretten eller andre rettighedsfrakendelser
er
der næppe hjemmel til administrativt at suspendere en ved dom fastsat
frakendelse. I disse tilfælde må domfældte derfor vejledes som nævnt under
punkt 1.
4.
Begæres spørgsmålet om udsættelse eller standsning af
fuldbyrdelsen indbragt for landsrettens præsident eller Højesteret,
fremsender
politimesteren (politidirektøren) sagen til retten gennem vedkommende
statsadvokat og - hvis sagen skal forelægges for Højesteret - rigsadvokaten.
En påbegyndt afsoning
afbrydes, når landsrettens præsident/Højesteret bestemmer det, eller når
anketilladelse foreligger.
5.
Justitsministeriets cirkulæreskrivelse af 26. oktober 1973 om
fuldbyrdelse af straffedomme, når en domfældt ansøger om tilladelse til at
indbringe dommen for Højesteret som 3. instans, ophæves."
Jeg meddelte
Justitsministeriet, at jeg havde taget den udsendte cirkulærskrivelse til
efterretning.
NOTER: (*1) Jf. FOB 1972, s. 243.
Lignende dokumenter
- Afslag på 2.-instans bevilling i politisag. Begrundelse. Retsinformation · 3. november 2003
- Vejledning om benådning, udsættelse, eftergivelse og henstand m.v. (Til politiet, anklagemyndigheden, domstolene samt Kriminalforsorgens anstalter, afdelinger, pensioner samt arrestinspektørerne.) Retsinformation · 25. september 1997
- Rigsadvokatmeddelelsen, afsnittet: Anklagemyndighedens behandling af sager om procesbevillinger Retsinformation · 30. januar 2025
- Administrationen af retsplejelovens frist for meddelelse af tredjeinstansbevilling Retsinformation · 9. marts 2019
- 1988 LSF 233 FORSLAG TIL LOV OM FORENKLING OG MODERNISERING INDEN FOR JUSTITSMINISTERIETS OMRÅDE. Retsinformation · 17. maj 1989
- Frist for ansøgning om tredjeinstansbevilling Retsinformation · 7. februar 2019