Aktindsigt. Dokumenter indgået til myndigheden. Opbevaring eller sagsbehandling
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Aktindsigt. Dokumenter indgået til myndigheden. Opbevaring
eller sagsbehandling
En journalist bad i brev af
12. maj 1999 Finansministeriet om aktindsigt i ”det
bestyrelsesmateriale, som
en embedsmandsgruppe – af Finansministeriet betegnet som
’assistenter til
bestyrelsesmedlemmer for Ørestadsselskabet, Frederiksbergbaneselskabet og
Østamagerbaneselskabet’ – har haft som udgangspunkt for deres
drøftelser.”
Finansministeriet afslog
anmodningen i brev af 10. juni 1999 med følgende begrundelse:
”Det er Finansministeriets
opfattelse, at det forhold, at assistenter til bestyrelsesmedlemmer har
benyttet bestyrelsesmaterialet til at forberede bestyrelsesmøder, ikke i sig
selv giver anledning til at materialet bliver offentlige dokumenter i
offentlighedslovens forstand, da dokumenterne ikke kan betragtes som indgået
til Finansministeriet som led i en administrativ sagsbehandling i forbindelse
med Finansministeriets virksomhed, jf. offentlighedslovens § 4, stk.
1.”
I brev af 4. januar 2000
klagede journalisten til mig. Han skrev bl.a. om det at bestemte embedsmænd
optrådte som såkaldte assistenter til bestyrelsesmedlemmer hvorfor der ikke
blev oprettet en sag i ministeriet, i sig selv var nok til at omgå
offentlighedslovens bestemmelser.
I anledning af klagen bad
jeg Finansministeriet om en udtalelse og en nærmere redegørelse for arbejdet
i
embedsmandsgruppen, deltagerne i gruppen og hvem der havde adgang til
materialet. Jeg henviste desuden til de udtalelser som ministeriet havde
Læs alt
fremsat om journalisering mv. af det materiale der var søgt aktindsigt i, i
forbindelse med min behandling af en anden sag, mit j.nr. 1998-1062-201. Det
fremgår af mit brev af 11. maj 1999 om denne anden sag at ministeriet bl.a.
udtalte følgende:
”Af Finansministeriets
journal fremgår, at der er oprettet mindst 60 sager vedrørende
Ørestadsselskabet.
Ud af de 60 sager er der
oprettet 27 sager, hvor der er journaliseret dokumenter med decideret
korrespondance
mellem Finansministeriet og Ørestadsselskabet.
Det bemærkes, at der på to
af disse 27 sager tillige er journaliseret bestyrelsesmateriale i forbindelse
med oprettelse af selskabet.
Ud af de 60 sager er der 9
sager, hvor der særskilt er journaliseret bestyrelsesmateriale. Endelig er
der
24 sager, hvor der er journaliseret øvrigt materiale vedrørende
Ørestadsselskabet.
( ) Finansministeriet har
ikke oprettet en selvstændig sag for de embedsmandsmøder, der skal forberede
bestyrelsesmøderne i Ørestadsselskabet. Forklaringen er, at materialet til
drøftelse på embedsmandsmøder er bestyrelsesmateriale, som journaliseres
særskilt. Det kan endvidere bemærkes, at der ikke har været praksis for at
udarbejde materiale til brug for disse embedsmandsmøder.
På embedsmandsmøderne forud
for bestyrelsesmøderne har assistenter til bestyrelsesmedlemmer for
Ørestadsselskabet, Frederiksbergbaneselskabet og Østamagerbaneselskabet
drøftet
de kommende bestyrelsesmøder med udgangspunkt i materialet til
bestyrelsesmødet.
Finansministeriet har ikke
udarbejdet selvstændigt materiale, som er blevet udsendt til
Trafikministeriet
forud for disse embedsmandsmøder eller i øvrigt varetaget andre former for
sekretariatsbetjening i forbindelse med disse møder. Dette er forklaringen
på,
at der ikke er oprettet en sag vedrørende disse embedsmandsmøder i
Finansministeriets journal.”
Finansministeriet udtalte i
brev af 16. marts 2000 bl.a. følgende:
”Finansministeriet har i
forbindelse med Rigsrevisionens undersøgelse af Ørestadsselskabet oplyst
følgende om arbejdet i den embedsmandsgruppe, der forbereder
bestyrelsesmøderne
i Ørestadsselskabet:
’Embedsmandsmøderne havde
som funktion at udveksle information mv., herunder at give interessenterne
mulighed for at forberede drøftelserne på bestyrelsesmøderne, herunder sikre
at
eventuelt afstemme ejerinteressernes varetagelse. Staten blev i perioden fra
selskabets oprettelse til 1998 repræsenteret af Finansministeriets
bestyrelsesmedlem og dennes medarbejdere. Fra 1994 [29. september] deltog
endvidere Trafikministeriet i formøderne.
Der blev ikke udarbejdet
særskilt materiale til embedsmandsmøderne. Grundlaget for drøftelserne på
formødet var som oftest bestyrelsesmaterialet, hvorfor informationen blev
behandlet som sådan.’
Fra Finansministeriet deltog
normalt bestyrelsesmedlemmet og dennes assistent.
Finansministeriet har siden
overdragelsen af sager vedrørende Ørestadsselskabet til Trafikministeriet pr.
23. marts 1998 ikke deltaget i hverken bestyrelsesarbejdet eller i
embedsmandsgruppen. I forlængelse af bestemmelserne i forretningsordenen for
Ørestadsselskabets bestyrelse, har Finansministeriet tilbageleveret
bestyrelsesmaterialet vedrørende Ørestadsselskabet, dvs. de 9
bestyrelsessager
som Finansministeriet oplyste om i brev til Folketingets Ombudsmand af 7.
juni
1998.
En del materiale vedrørende
bestyrelsesarbejdet opbevares dog fortsat i Finansministeriet, da ministeriet
–
ligeledes som tidligere oplyst – ved en fejl i forbindelse med
selskabets
etablering, i en periode journaliserede en del bestyrelsesmateriale på de
løbende sager.
Materiale vedrørende
Ørestadsselskabet opbevares i dag – som tidligere – i et aflåst
skab. Da Finansministeriet
deltog i bestyrelsen havde bestyrelsesmedlemmet og dennes assistent adgang
til
materialet. I dag har kontorchefen og dennes assistent adgang til
materialet.”
I en supplerende udtalelse
af 22. september 2000 oplyste Finansministeriet at de 9 bestyrelsessager blev
tilbageleveret til Ørestadsselskabet den 20. april 1998. Angående det
bestyrelsesmateriale som fortsat opbevares i ministeriet, har ministeriet af
ressourcemæssige årsager ikke fundet det hensigtsmæssigt at afjournalisere de
pågældende akter. Ministeriet gør ikke brug af materialet.
Finansministeriet har
desuden telefonisk oplyst at den kontorchef som i dag har adgang til
materialet,
ikke er identisk med bestyrelsesmedlemmet.
Ombudsmandens udtalelse
”Finansministeriet begrundede afslaget med henvisning til
offentlighedslovens § 4, stk. 1. Bestemmelsen har denne ordlyd:
’Enhver kan med de undtagelser, der er nævnt i §§ 7-14, forlange at
blive gjort bekendt med dokumenter, der er indgået til eller oprettet af en
forvaltningsmyndighed som led i en administrativ sagsbehandling i forbindelse
med dens virksomhed ( ).’
Retten til aktindsigt forudsætter således at dokumenterne
er indgået til eller oprettet af en forvaltningsmyndighed som
led i administrativ sagsbehandling i forbindelse med dens virksomhed.
Ad a) Spørgsmålet om dokumenterne er indgået til myndigheden
Jeg må lægge til grund at bestyrelsesmaterialet er sendt til ministeriet og
journaliseret og opbevaret der. De 9 sager hvor der særskilt er journaliseret
bestyrelsesmateriale, blev opbevaret i ministeriet indtil tilbageleveringen
den 20. april 1998. De 2 sager hvor der ved en fejl skete journalisering af
en del bestyrelsesmateriale, opbevares fortsat i ministeriet.
Da Finansministeriet deltog i bestyrelsen, havde bestyrelsesmedlemmet og
dennes assistent adgang til materialet. I dag har en
kontorchef i Finansministeriet
og dennes assistent adgang til det bestyrelsesmateriale der fortsat opbevares
i ministeriet.
Spørgsmålet er derfor om det
materiale de pågældende havde eller
har
adgang til, har kunnet journaliseres og opbevares i ministeriet uden at
materialet derved måtte anses for indgået til ministeriet, eller om
forudsætningen herfor må være at materialet blev holdt adskilt fra andre
dokumenter i ministeriet som en i forhold til de pågældende særskilt
korrespondance.
Jeg har tidligere givet
udtryk for den opfattelse at en offentligt ansat der har eksterne opgaver
–
f.eks. som bestyrelsesmedlem i et selskab der varetager offentlige opgaver
– af
praktiske grunde må have mulighed for at råde over det journaliserings- og
arkiveringssystem der allerede består på (hoved)arbejdspladsen uden at
modtagne
oplysninger herved kan anses for indgået til denne myndighed. Det er dog
naturligvis herved en forudsætning at det sikres at adskillelsen fra
myndighedens øvrige sager er reel, og at materialet således ikke har været
tilgængeligt for myndighedens øvrige medarbejdere, og at det ikke afgives til
myndigheden.
Jeg henviser til sagen i
Folketingets Ombudsmands beretning for 1994, s. 401*.
Jeg har desuden i en sag om
aktindsigt hos Københavns Kommune i materiale fra Ørestadsselskabet I/S
tilkendegivet at det afgørende for spørgsmålet om hvorvidt materialet kunne
anses for indgået til kommunen, var om materialet havde været tilgængeligt
for
andre i kommunen end dem der direkte havde deltaget i Ørestadsselskabet
I/S’ (i
modsætning til kommunens) arbejde i sagen. Nogle af de dokumenter i hvilke
der
var begæret aktindsigt, blev opbevaret sammen med kommunens øvrige sager uden
at der var taget særlige forholdsregler for at sikre at kun personer med
hverv
i Ørestadsselskabet I/S havde adgang til dokumenterne. Jeg tilkendegav som
min
opfattelse at disse dokumenter ikke kunne undtages fra aktindsigt på grundlag
af offentlighedslovens § 4, stk. 1. Der var dog også noget af det pågældende
materiale som blev holdt adskilt fra kommunens andre sager, og som alene var
tilgængeligt for en sekretær for et bestyrelsesmedlem i Ørestadsselskabet
I/S.
Jeg gav udtryk for at dette materiale ikke kunne siges at være indgået til
kommunen som forvaltningsmyndighed, og at det derfor var undtaget fra
aktindsigt.
Jeg henviser til sagen i
Folketingets Ombudsmands beretning for 1995, s. 132*. Desuden henvises til
John
Vogter, Offentlighedsloven med kommentarer, 3. udg., (1998), s. 116.
Jeg må forstå
Finansministeriets udtalelse således at materialet vedrørende
Ørestadsselskabet
I/S blev og bliver opbevaret adskilt fra ministeriets øvrige sager, og at
materialet
– så længe ministeriet deltog i bestyrelsen – alene var
tilgængeligt for
bestyrelsesmedlemmet og dennes assistent.
Jeg må desuden forstå
ministeriets udtalelse således at materialet – efter at ministeriet var
udtrådt
af bestyrelsen i marts 1998 – (alene) var tilgængeligt for en
kontorchef i ministeriet og dennes assistent.
Som nævnt må det ved
bedømmelsen af om materialet er indgået til myndigheden, anses for afgørende
om
det har været tilgængeligt for andre i myndigheden end dem der direkte
deltager
i Ørestadsselskabet I/S’ arbejde i sagen. På denne baggrund er det min
opfattelse at ministeriet indtil den 23. marts 1998 var berettiget til at
nægte
aktindsigt i materialet da det blev opbevaret adskilt fra ministeriets øvrige
sager og alene var tilgængeligt for bestyrelsesmedlemmet i Ørestadsselskabet
I/S og dennes assistent. Materialet kunne derfor ikke siges at være indgået
til
ministeriet som forvaltningsmyndighed.
Efter den 23. marts 1998,
hvor Finansministeriet udtrådte af arbejdet vedrørende Ørestadsselskabet I/S,
bliver det materiale der fortsat beror i Finansministeriet, som tidligere
opbevaret i et aflåst skab. Adgangen til materialet er stadig begrænset da
det
kun er en kontorchef i ministeriet og dennes assistent der har adgang til
materialet.
De personer som har adgang
til materialet, deltager imidlertid ikke i Ørestadsselskabet I/S’
arbejde, og
det er heller ikke de samme personer der nu har adgang til materialet som i
den
periode hvor Finansministeriet deltog i selskabets arbejde. De pågældende har
således alene adgang til materialet i kraft af deres ansættelse i
Finansministeriet. Under disse omstændigheder må materialet siges at være
indgået til ministeriet.
Ad b) Spørgsmålet om dokumenterne er indgået som led i administrativ
sagsbehandling i forbindelse med ministeriets virksomhed
Om det nærmere indhold af §
4, stk. 1, fremgår følgende af lovens forarbejder (Folketingstidende 1985-86,
tillæg A, sp. 210):
’
Udenfor falder således
dokumenter, der blot modtages til
opbevaring
(f.eks. i rigsarkiv), eller alene undergives
rent teknisk
eller lignende bearbejdning (stempling, legalisering
o.lign.). Tilsvarende gælder dokumenter, der er sendt til en myndighed ved en
åbenbar
fejltagelse
, når disse ikke
indgår som element i myndighedens afgørelsesgrundlag.
Udenfor falder endvidere
andet ’papirmateriale’ som f.eks. undervisningsmateriale, kort,
bøger,
brochurer, selv om det produceres eller anvendes af offentlige myndigheder.
Indgår et sådant materiale derimod f.eks. i en klagesag over den pågældende
myndighed, vil det normalt på dette grundlag blive omfattet af retten til
aktindsigt i den pågældende klagesag.
Om dokumentbegrebets nærmere
afgrænsning henvises til bemærkningerne til §§ 5 og 6 samt til udvalgets
overvejelser side 160 ff i betænkningen.
...’
I betænkning nr. 857/1978,
s. 160, anføres bl.a. følgende om hvilke dokumenter der bør være omfattet af
loven:
’For det første må
bestemmelsen – ligesom loven i almindelighed – antages at bygge på
en forudsætning
om, at dokumenter kun bliver undergivet aktindsigt efter loven, såfremt de
modtages af eller afsendes fra en forvaltningsmyndighed som led i en
administrativ sagsbehandling. Med denne begrænsning af lovens rækkevidde har
det navnlig været tanken at afskære aktindsigt med hensyn til dokumenter, der
blot opbevares eller befordres af en forvaltningsmyndighed eller alene gøres
til genstand for en teknisk bearbejdning af myndigheden. Det gælder således
også for egentlige dokumenter, at de skal have karakter af aktstykker for at
blive omfattet af loven, sml. ovenfor under 1 om det beslægtede problem med
hensyn til andre genstande end skriftstykker i traditionel forstand.
At eksempelvis dokumenter,
der af private indleveres til postbesørgelse hos postvæsenet, ikke bør være
omfattet af loven, er da også efter udvalgets opfattelse indlysende. Det
samme
gælder imidlertid ligeledes dokumenter, der af private indleveres til
opbevaring i det offentliges arkiver m.v. – ofte med klausuler om
hemmeligholdelse i en kortere eller længere årrække. Såfremt
offentlighedsloven
blev gjort anvendelig på private arkivalier, måtte det befrygtes, at
indlevering af sådanne dokumenter i en række tilfælde ville blive undladt til
skade navnlig for forskningen. Heller ikke i tilfælde, hvor dokumenter alene
indleveres til forvaltningsmyndigheder med henblik på en teknisk eller anden
dermed ligestillet bearbejdning, såsom stempling, legalisering o.lign., bør
de
være undergivet aktindsigt.’
Som det fremgår, er der
snævre grænser for hvilke dokumenter der ikke er omfattet af bestemmelsen.
Jeg
har tidligere givet udtryk for den opfattelse at det på baggrund af
forarbejderne må lægges til grund at den nævnte passus i § 4, stk. 1 –
om at
dokumenterne skal være indgået til myndigheden som led i administrativ
sagsbehandling i forbindelse med dens virksomhed – kun udeholder
dokumenter som
ikke er tillagt eller kan tillægges betydning for myndighedens administrative
virksomhed på området. Det skal med andre ord typisk være dokumenter hvis
indhold er myndighedens almindelige løbende administrative virksomhed helt
uvedkommende.
Dokumenterne blev gjort til
genstand for administrativ sagsbehandling i den forstand at de var genstand
for
drøftelserne i embedsmandsgruppen. Det afgørende må imidlertid være om
dokumenterne
efter at være indgået til
ministeriet
,
dvs. efter den 23. marts 1998, blev undergivet administrativ sagsbehandling.
Ministeriet har oplyst at de
9 særskilte bestyrelsessager blev tilbageleveret i april 1998, og at det
alene
beror på en journaliseringsfejl og ressourcemæssige årsager at det resterende
bestyrelsesmateriale fortsat opbevares i ministeriet.
Finansministeriet har
desuden oplyst at ministeriet ikke bruger materialet.
Selv om staten ejer 45 pct.
af interessentskabet, jf. lov nr. 477 af 24. juni 1992 om Ørestaden mv. med
senere ændringer, er jeg på det foreliggende grundlag mest tilbøjelig til at
mene at materialet alene henligger til opbevaring i ministeriet. Jeg har i
denne forbindelse lagt vægt på at administrationen af sager vedrørende
Ørestadsselskabet I/S nu
er overgået
til Trafikministeriet
,
og at der ikke
er oplysninger om at materialet konkret er blevet anvendt i forbindelse med
administrativ sagsbehandling. Jeg har herefter ikke grundlag for at kritisere
ministeriets afslag på aktindsigt.
Jeg foretager mig derfor
ikke mere i sagen.”
NOTER:
(*)
FOB 1994, s. 401, og
FOB 1995, s. 132.
Lignende dokumenter
- 2018-32. Bestyrelsesreferater fra et selskab var ikke ”indgået til” Nationalbanken Retsinformation · 14. december 2018
- Aktindsigt. Dokumenter indgået til myndighed. Opbevaring/sagsbehandling Retsinformation · 25. juni 2003
- 1991 LSF 24 FORSLAG TIL LOV OM ØRESTADEN M.V. Retsinformation · 20. juli 1992
- 1990 LSF 183 FORSLAG TIL LOV OM ØRESTADEN M.V. Retsinformation · 3. maj 1991
- 1994 BTL 24 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ØRESTADEN M.V. NR L 24 1994-95, 1. SAMLING Retsinformation · 11. januar 1995
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om Ørestaden m.v. (Opløsning af Østamagerbaneselskabet I/S) Retsinformation · 27. marts 2006