Spring til indhold

Retsinformation

Aktindsigt. Dokumenter indgået til myndigheden. Opbevaring eller sagsbehandling

FOU nr 2000.71UdtalelserFolketinget11. januar 2002

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Aktindsigt. Dokumenter indgået til myndigheden. Opbevaring

eller sagsbehandling

En journalist bad i brev af

12. maj 1999 Finansministeriet om aktindsigt i ”det

bestyrelsesmateriale, som

en embedsmandsgruppe – af Finansministeriet betegnet som

’assistenter til

bestyrelsesmedlemmer for Ørestadsselskabet, Frederiksbergbaneselskabet og

Østamagerbaneselskabet’ – har haft som udgangspunkt for deres

drøftelser.”

Finansministeriet afslog

anmodningen i brev af 10. juni 1999 med følgende begrundelse:

”Det er Finansministeriets

opfattelse, at det forhold, at assistenter til bestyrelsesmedlemmer har

benyttet bestyrelsesmaterialet til at forberede bestyrelsesmøder, ikke i sig

selv giver anledning til at materialet bliver offentlige dokumenter i

offentlighedslovens forstand, da dokumenterne ikke kan betragtes som indgået

til Finansministeriet som led i en administrativ sagsbehandling i forbindelse

med Finansministeriets virksomhed, jf. offentlighedslovens § 4, stk.

1.”

I brev af 4. januar 2000

klagede journalisten til mig. Han skrev bl.a. om det at bestemte embedsmænd

optrådte som såkaldte assistenter til bestyrelsesmedlemmer hvorfor der ikke

blev oprettet en sag i ministeriet, i sig selv var nok til at omgå

offentlighedslovens bestemmelser.

I anledning af klagen bad

jeg Finansministeriet om en udtalelse og en nærmere redegørelse for arbejdet

i

embedsmandsgruppen, deltagerne i gruppen og hvem der havde adgang til

materialet. Jeg henviste desuden til de udtalelser som ministeriet havde

Læs alt

fremsat om journalisering mv. af det materiale der var søgt aktindsigt i, i

forbindelse med min behandling af en anden sag, mit j.nr. 1998-1062-201. Det

fremgår af mit brev af 11. maj 1999 om denne anden sag at ministeriet bl.a.

udtalte følgende:

”Af Finansministeriets

journal fremgår, at der er oprettet mindst 60 sager vedrørende

Ørestadsselskabet.

Ud af de 60 sager er der

oprettet 27 sager, hvor der er journaliseret dokumenter med decideret

korrespondance

mellem Finansministeriet og Ørestadsselskabet.

Det bemærkes, at der på to

af disse 27 sager tillige er journaliseret bestyrelsesmateriale i forbindelse

med oprettelse af selskabet.

Ud af de 60 sager er der 9

sager, hvor der særskilt er journaliseret bestyrelsesmateriale. Endelig er

der

24 sager, hvor der er journaliseret øvrigt materiale vedrørende

Ørestadsselskabet.

( ) Finansministeriet har

ikke oprettet en selvstændig sag for de embedsmandsmøder, der skal forberede

bestyrelsesmøderne i Ørestadsselskabet. Forklaringen er, at materialet til

drøftelse på embedsmandsmøder er bestyrelsesmateriale, som journaliseres

særskilt. Det kan endvidere bemærkes, at der ikke har været praksis for at

udarbejde materiale til brug for disse embedsmandsmøder.

På embedsmandsmøderne forud

for bestyrelsesmøderne har assistenter til bestyrelsesmedlemmer for

Ørestadsselskabet, Frederiksbergbaneselskabet og Østamagerbaneselskabet

drøftet

de kommende bestyrelsesmøder med udgangspunkt i materialet til

bestyrelsesmødet.

Finansministeriet har ikke

udarbejdet selvstændigt materiale, som er blevet udsendt til

Trafikministeriet

forud for disse embedsmandsmøder eller i øvrigt varetaget andre former for

sekretariatsbetjening i forbindelse med disse møder. Dette er forklaringen

på,

at der ikke er oprettet en sag vedrørende disse embedsmandsmøder i

Finansministeriets journal.”

Finansministeriet udtalte i

brev af 16. marts 2000 bl.a. følgende:

”Finansministeriet har i

forbindelse med Rigsrevisionens undersøgelse af Ørestadsselskabet oplyst

følgende om arbejdet i den embedsmandsgruppe, der forbereder

bestyrelsesmøderne

i Ørestadsselskabet:

’Embedsmandsmøderne havde

som funktion at udveksle information mv., herunder at give interessenterne

mulighed for at forberede drøftelserne på bestyrelsesmøderne, herunder sikre

at

eventuelt afstemme ejerinteressernes varetagelse. Staten blev i perioden fra

selskabets oprettelse til 1998 repræsenteret af Finansministeriets

bestyrelsesmedlem og dennes medarbejdere. Fra 1994 [29. september] deltog

endvidere Trafikministeriet i formøderne.

Der blev ikke udarbejdet

særskilt materiale til embedsmandsmøderne. Grundlaget for drøftelserne på

formødet var som oftest bestyrelsesmaterialet, hvorfor informationen blev

behandlet som sådan.’

Fra Finansministeriet deltog

normalt bestyrelsesmedlemmet og dennes assistent.

Finansministeriet har siden

overdragelsen af sager vedrørende Ørestadsselskabet til Trafikministeriet pr.

23. marts 1998 ikke deltaget i hverken bestyrelsesarbejdet eller i

embedsmandsgruppen. I forlængelse af bestemmelserne i forretningsordenen for

Ørestadsselskabets bestyrelse, har Finansministeriet tilbageleveret

bestyrelsesmaterialet vedrørende Ørestadsselskabet, dvs. de 9

bestyrelsessager

som Finansministeriet oplyste om i brev til Folketingets Ombudsmand af 7.

juni

1998.

En del materiale vedrørende

bestyrelsesarbejdet opbevares dog fortsat i Finansministeriet, da ministeriet

–

ligeledes som tidligere oplyst – ved en fejl i forbindelse med

selskabets

etablering, i en periode journaliserede en del bestyrelsesmateriale på de

løbende sager.

Materiale vedrørende

Ørestadsselskabet opbevares i dag – som tidligere – i et aflåst

skab. Da Finansministeriet

deltog i bestyrelsen havde bestyrelsesmedlemmet og dennes assistent adgang

til

materialet. I dag har kontorchefen og dennes assistent adgang til

materialet.”

I en supplerende udtalelse

af 22. september 2000 oplyste Finansministeriet at de 9 bestyrelsessager blev

tilbageleveret til Ørestadsselskabet den 20. april 1998. Angående det

bestyrelsesmateriale som fortsat opbevares i ministeriet, har ministeriet af

ressourcemæssige årsager ikke fundet det hensigtsmæssigt at afjournalisere de

pågældende akter. Ministeriet gør ikke brug af materialet.

Finansministeriet har

desuden telefonisk oplyst at den kontorchef som i dag har adgang til

materialet,

ikke er identisk med bestyrelsesmedlemmet.

Ombudsmandens udtalelse

”Finansministeriet begrundede afslaget med henvisning til

offentlighedslovens § 4, stk. 1. Bestemmelsen har denne ordlyd:

’Enhver kan med de undtagelser, der er nævnt i §§ 7-14, forlange at

blive gjort bekendt med dokumenter, der er indgået til eller oprettet af en

forvaltningsmyndighed som led i en administrativ sagsbehandling i forbindelse

med dens virksomhed ( ).’

Retten til aktindsigt forudsætter således at dokumenterne

er indgået til eller oprettet af en forvaltningsmyndighed som

led i administrativ sagsbehandling i forbindelse med dens virksomhed.

Ad a) Spørgsmålet om dokumenterne er indgået til myndigheden

Jeg må lægge til grund at bestyrelsesmaterialet er sendt til ministeriet og

journaliseret og opbevaret der. De 9 sager hvor der særskilt er journaliseret

bestyrelsesmateriale, blev opbevaret i ministeriet indtil tilbageleveringen

den 20. april 1998. De 2 sager hvor der ved en fejl skete journalisering af

en del bestyrelsesmateriale, opbevares fortsat i ministeriet.

Da Finansministeriet deltog i bestyrelsen, havde bestyrelsesmedlemmet og

dennes assistent adgang til materialet. I dag har en

kontorchef i Finansministeriet

og dennes assistent adgang til det bestyrelsesmateriale der fortsat opbevares

i ministeriet.

Spørgsmålet er derfor om det

materiale de pågældende havde eller

har

adgang til, har kunnet journaliseres og opbevares i ministeriet uden at

materialet derved måtte anses for indgået til ministeriet, eller om

forudsætningen herfor må være at materialet blev holdt adskilt fra andre

dokumenter i ministeriet som en i forhold til de pågældende særskilt

korrespondance.

Jeg har tidligere givet

udtryk for den opfattelse at en offentligt ansat der har eksterne opgaver

–

f.eks. som bestyrelsesmedlem i et selskab der varetager offentlige opgaver

– af

praktiske grunde må have mulighed for at råde over det journaliserings- og

arkiveringssystem der allerede består på (hoved)arbejdspladsen uden at

modtagne

oplysninger herved kan anses for indgået til denne myndighed. Det er dog

naturligvis herved en forudsætning at det sikres at adskillelsen fra

myndighedens øvrige sager er reel, og at materialet således ikke har været

tilgængeligt for myndighedens øvrige medarbejdere, og at det ikke afgives til

myndigheden.

Jeg henviser til sagen i

Folketingets Ombudsmands beretning for 1994, s. 401*.

Jeg har desuden i en sag om

aktindsigt hos Københavns Kommune i materiale fra Ørestadsselskabet I/S

tilkendegivet at det afgørende for spørgsmålet om hvorvidt materialet kunne

anses for indgået til kommunen, var om materialet havde været tilgængeligt

for

andre i kommunen end dem der direkte havde deltaget i Ørestadsselskabet

I/S’ (i

modsætning til kommunens) arbejde i sagen. Nogle af de dokumenter i hvilke

der

var begæret aktindsigt, blev opbevaret sammen med kommunens øvrige sager uden

at der var taget særlige forholdsregler for at sikre at kun personer med

hverv

i Ørestadsselskabet I/S havde adgang til dokumenterne. Jeg tilkendegav som

min

opfattelse at disse dokumenter ikke kunne undtages fra aktindsigt på grundlag

af offentlighedslovens § 4, stk. 1. Der var dog også noget af det pågældende

materiale som blev holdt adskilt fra kommunens andre sager, og som alene var

tilgængeligt for en sekretær for et bestyrelsesmedlem i Ørestadsselskabet

I/S.

Jeg gav udtryk for at dette materiale ikke kunne siges at være indgået til

kommunen som forvaltningsmyndighed, og at det derfor var undtaget fra

aktindsigt.

Jeg henviser til sagen i

Folketingets Ombudsmands beretning for 1995, s. 132*. Desuden henvises til

John

Vogter, Offentlighedsloven med kommentarer, 3. udg., (1998), s. 116.

Jeg må forstå

Finansministeriets udtalelse således at materialet vedrørende

Ørestadsselskabet

I/S blev og bliver opbevaret adskilt fra ministeriets øvrige sager, og at

materialet

– så længe ministeriet deltog i bestyrelsen – alene var

tilgængeligt for

bestyrelsesmedlemmet og dennes assistent.

Jeg må desuden forstå

ministeriets udtalelse således at materialet – efter at ministeriet var

udtrådt

af bestyrelsen i marts 1998 – (alene) var tilgængeligt for en

kontorchef i ministeriet og dennes assistent.

Som nævnt må det ved

bedømmelsen af om materialet er indgået til myndigheden, anses for afgørende

om

det har været tilgængeligt for andre i myndigheden end dem der direkte

deltager

i Ørestadsselskabet I/S’ arbejde i sagen. På denne baggrund er det min

opfattelse at ministeriet indtil den 23. marts 1998 var berettiget til at

nægte

aktindsigt i materialet da det blev opbevaret adskilt fra ministeriets øvrige

sager og alene var tilgængeligt for bestyrelsesmedlemmet i Ørestadsselskabet

I/S og dennes assistent. Materialet kunne derfor ikke siges at være indgået

til

ministeriet som forvaltningsmyndighed.

Efter den 23. marts 1998,

hvor Finansministeriet udtrådte af arbejdet vedrørende Ørestadsselskabet I/S,

bliver det materiale der fortsat beror i Finansministeriet, som tidligere

opbevaret i et aflåst skab. Adgangen til materialet er stadig begrænset da

det

kun er en kontorchef i ministeriet og dennes assistent der har adgang til

materialet.

De personer som har adgang

til materialet, deltager imidlertid ikke i Ørestadsselskabet I/S’

arbejde, og

det er heller ikke de samme personer der nu har adgang til materialet som i

den

periode hvor Finansministeriet deltog i selskabets arbejde. De pågældende har

således alene adgang til materialet i kraft af deres ansættelse i

Finansministeriet. Under disse omstændigheder må materialet siges at være

indgået til ministeriet.

Ad b) Spørgsmålet om dokumenterne er indgået som led i administrativ

sagsbehandling i forbindelse med ministeriets virksomhed

Om det nærmere indhold af §

4, stk. 1, fremgår følgende af lovens forarbejder (Folketingstidende 1985-86,

tillæg A, sp. 210):

’

Udenfor falder således

dokumenter, der blot modtages til

opbevaring

(f.eks. i rigsarkiv), eller alene undergives

rent teknisk

eller lignende bearbejdning (stempling, legalisering

o.lign.). Tilsvarende gælder dokumenter, der er sendt til en myndighed ved en

åbenbar

fejltagelse

, når disse ikke

indgår som element i myndighedens afgørelsesgrundlag.

Udenfor falder endvidere

andet ’papirmateriale’ som f.eks. undervisningsmateriale, kort,

bøger,

brochurer, selv om det produceres eller anvendes af offentlige myndigheder.

Indgår et sådant materiale derimod f.eks. i en klagesag over den pågældende

myndighed, vil det normalt på dette grundlag blive omfattet af retten til

aktindsigt i den pågældende klagesag.

Om dokumentbegrebets nærmere

afgrænsning henvises til bemærkningerne til §§ 5 og 6 samt til udvalgets

overvejelser side 160 ff i betænkningen.

...’

I betænkning nr. 857/1978,

s. 160, anføres bl.a. følgende om hvilke dokumenter der bør være omfattet af

loven:

’For det første må

bestemmelsen – ligesom loven i almindelighed – antages at bygge på

en forudsætning

om, at dokumenter kun bliver undergivet aktindsigt efter loven, såfremt de

modtages af eller afsendes fra en forvaltningsmyndighed som led i en

administrativ sagsbehandling. Med denne begrænsning af lovens rækkevidde har

det navnlig været tanken at afskære aktindsigt med hensyn til dokumenter, der

blot opbevares eller befordres af en forvaltningsmyndighed eller alene gøres

til genstand for en teknisk bearbejdning af myndigheden. Det gælder således

også for egentlige dokumenter, at de skal have karakter af aktstykker for at

blive omfattet af loven, sml. ovenfor under 1 om det beslægtede problem med

hensyn til andre genstande end skriftstykker i traditionel forstand.

At eksempelvis dokumenter,

der af private indleveres til postbesørgelse hos postvæsenet, ikke bør være

omfattet af loven, er da også efter udvalgets opfattelse indlysende. Det

samme

gælder imidlertid ligeledes dokumenter, der af private indleveres til

opbevaring i det offentliges arkiver m.v. – ofte med klausuler om

hemmeligholdelse i en kortere eller længere årrække. Såfremt

offentlighedsloven

blev gjort anvendelig på private arkivalier, måtte det befrygtes, at

indlevering af sådanne dokumenter i en række tilfælde ville blive undladt til

skade navnlig for forskningen. Heller ikke i tilfælde, hvor dokumenter alene

indleveres til forvaltningsmyndigheder med henblik på en teknisk eller anden

dermed ligestillet bearbejdning, såsom stempling, legalisering o.lign., bør

de

være undergivet aktindsigt.’

Som det fremgår, er der

snævre grænser for hvilke dokumenter der ikke er omfattet af bestemmelsen.

Jeg

har tidligere givet udtryk for den opfattelse at det på baggrund af

forarbejderne må lægges til grund at den nævnte passus i § 4, stk. 1 –

om at

dokumenterne skal være indgået til myndigheden som led i administrativ

sagsbehandling i forbindelse med dens virksomhed – kun udeholder

dokumenter som

ikke er tillagt eller kan tillægges betydning for myndighedens administrative

virksomhed på området. Det skal med andre ord typisk være dokumenter hvis

indhold er myndighedens almindelige løbende administrative virksomhed helt

uvedkommende.

Dokumenterne blev gjort til

genstand for administrativ sagsbehandling i den forstand at de var genstand

for

drøftelserne i embedsmandsgruppen. Det afgørende må imidlertid være om

dokumenterne

efter at være indgået til

ministeriet

,

dvs. efter den 23. marts 1998, blev undergivet administrativ sagsbehandling.

Ministeriet har oplyst at de

9 særskilte bestyrelsessager blev tilbageleveret i april 1998, og at det

alene

beror på en journaliseringsfejl og ressourcemæssige årsager at det resterende

bestyrelsesmateriale fortsat opbevares i ministeriet.

Finansministeriet har

desuden oplyst at ministeriet ikke bruger materialet.

Selv om staten ejer 45 pct.

af interessentskabet, jf. lov nr. 477 af 24. juni 1992 om Ørestaden mv. med

senere ændringer, er jeg på det foreliggende grundlag mest tilbøjelig til at

mene at materialet alene henligger til opbevaring i ministeriet. Jeg har i

denne forbindelse lagt vægt på at administrationen af sager vedrørende

Ørestadsselskabet I/S nu

er overgået

til Trafikministeriet

,

og at der ikke

er oplysninger om at materialet konkret er blevet anvendt i forbindelse med

administrativ sagsbehandling. Jeg har herefter ikke grundlag for at kritisere

ministeriets afslag på aktindsigt.

Jeg foretager mig derfor

ikke mere i sagen.”

NOTER:

(*)

FOB 1994, s. 401, og

FOB 1995, s. 132.

Lignende dokumenter