1990 LSF 183 FORSLAG TIL LOV OM ØRESTADEN M.V.
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Ørestadsselskab
§ 1. Københavns Kommune og finansministeren kan stifte et
interessentskab. Interessentskabets navn er Ørestadsselskabet I/S. Københavns
Kommune ejer 55 pct. af interessentskabet, finansministeren 45 pct.
Stk. 2. Ørestadsselskabet I/S kan stifte et interessentskab sammen
med Frederiksberg Kommune. Dette interessentskabs navn er
Frederiksbergbaneselskabet I/S. Ørestadsselskabet I/S ejer 70 pct. af
interessentskabet, Frederiksberg Kommune 30 pct.
Stk. 3. Ørestadsselskabet I/S kan stifte et interessentskab sammen
med Københavns Amtskommune. Dette interessentskabs navn er
Østamagerbaneselskabet I/S. Ørestadsselskabet I/S ejer 60 pct. af
interessentskabet, Københavns Amtskommune 40 pct.
Stk. 4. Hvert af selskaberne ledes af en bestyrelse og en
direktion. Bestyrelsen har det overordnede ansvar for selskabet, herunder for
en økonomisk forsvarlig drift.
Stk. 5. Bestyrelsen for Ørestadsselskabet I/S består af 6
medlemmer, heraf 3 udpeget af Københavns Kommune og 3 udpeget af
finansministeren. Bestyrelsen for Frederiksbergbaneselskabet I/S består af 6
medlemmer, heraf 4 udpeget af Ørestadsselskabet I/S og 2 udpeget af
Frederiksberg Kommune. Bestyrelsen for Østamagerbaneselskabet I/S består af 6
medlemmer, heraf 4 udpeget af Ørestadsselskabet I/S og 2 udpeget af
Københavns Amtskommune.
Stk. 6. Bestyrelsen for Ørestadsselskabet I/S ansætter en
direktion, som varetager den daglige administrative og økonomiske ledelse
inden for rammerne af det vedtagne budget. Direktionen ansætter selskabets
personale.
Stk. 7. De nærmere regler om selskabernes styrelse, budget og
regnskab samt revision fastsættes i vedtægter, der vedtages af bestyrelserne
og godkendes af finansministeren.
Stk. 8. Bestyrelserne er beslutningsdygtige, når mindst 5
Læs alt
medlemmer er til stede. Bestyrelsernes beslutninger træffes ved
stemmeflertal. Beslutninger om alle væsentlige afgørelser, herunder i
forbindelse med planlægning, anlægsforslag, offentligt udbud, salg af arealer
og om lånoptagelse kræver dog, at mindst 5 medlemmer stemmer for
beslutningen.
Stk. 9. Et medlem af selskabernes bestyrelser, der gør sig skyldig
i grov tilsidesættelse af de pligter, som den pågældendes hverv medfører,
straffes med bøde. Simpel uagtsom pligttilsidesættelse straffes dog ikke.
Påtale kan kun ske efter finansministerens begæring. Sager om overtrædelse
behandles som statsadvokatsager.
Stk. 10. Dersom deltagerne i de i stk. 1, 2 og 3 nævnte selskaber
er enige derom, kan selskaberne opløses. Vilkårene for selskabernes opløsning
skal godkendes af finansministeren, der i tilfælde af uenighed mellem
deltagerne fastsætter disse vilkår.
§ 2. Københavns Kommune og finansministeren indskyder den østlige
del af det areal på Vestamager, som ejes af Københavns Kommune og staten i
fællesskab, Samejet af 1963, i Ørestadsselskabet I/S. Dette areal kaldes
Ørestaden. Ørestadens afgrænsning fremgår af kortbilag 1 til denne lov.
Stk. 2. Selskabet skal forestå udviklingen af Ørestaden, herunder
sælge arealer fra Ørestaden.
Stk. 3. Selskabet kan, helt eller delvist uden vederlag, stille
arealer til rådighed for kulturelle formål og for fritids- og rekreative
formål.
§ 3. Ørestadsselskabet I/S skal anlægge en letbane, Ørestadsbanen,
langs med Ørestaden og videre under Christianshavn til Nørreport, en vej
langs med Ørestaden med tilslutning til Øresundsmotorvejen og Amager
Boulevard og cykelruter gennem Ørestaden til den ubebyggede Kalvebodkile.
Stk. 2. Efter gennemførelse af de i stk. 1 omhandlede anlæg kan
Ørestadsselskabet I/S, under forudsætning af at det økonomiske grundlag
herfor er til stede, sammen med Frederiksberg Kommune stifte
Frederiksbergbaneselskabet I/S, jf. § 1, stk. 2. Dette selskab kan anlægge en
letbane fra Nørreport til Frederiksberg station og videre ad den eksisterende
S-banes trace til Vanløse station, Frederiksbergbanen.
Stk. 3. Efter stiftelse af Frederiksbergbaneselskabet I/S kan
Ørestadsselskabet I/S, under forudsætning af at det økonomiske grundlag
herfor er til stede, sammen med Københavns Amtskommune stifte
Østamagerbaneselskabet I/S, jf § 1, stk. 3. Dette selskab kan anlægge en
letbane mellem Christianshavn og lufthavnen i Amagerbanens trace,
Østamagerbanen.
Stk. 4. Trafikministeren stiller vederlagsfrit den nødvendige del
af DSBs Amagerbane og DSBs arealer fra det gamle banetrace langs
Landbohøjskolen til rådighed.
§ 4. Ørestadsselskabet I/S, Frederiksbergbaneselskabet I/S og
Østamagerbaneselskabet I/S kan optage lån til finansiering af de i § 3 nævnte
trafikanlæg samt til selskabernes drift. Lån optages efter finansministerens
nærmere bestemmelse med henblik på at opnå de bedst mulige vilkår.
Stk. 2. Finansministeren er bemyndiget til at dække en del af
selskabernes finansieringsbehov gennem statslån indenfor en låneramme på 1570
mill. kr. i 1990 prisniveau til finansiering af de i § 3 nævnte trafikanlæg
og til selskabets drift, jf. stk. 1.
§ 5. Såfremt Ørestadsselskabet I/S og Frederiksberg Kommune
henholdsvis Københavns Amtskommune danner Frederiksbergbaneselskabet I/S og
Østamagerbaneselskabet I/S, jf. § 1, stk. 2 og 3, forpligter Frederiksberg
Kommune og Københavns Amtskommune sig til at finansiere deres andele af
anlægsudgifterne for Frederiksbergbanen og Østamagerbanen.
Stk. 2. Frederiksberg Kommune og Københavns Amtskommune kan optage
lån til dækning af deres andele af anlægsudgifterne for Frederiksbergbanen og
Østamagerbanen, jf. stk. 1.
Bane- og vejanlæg
§ 6. Ørestadsselskabet I/S bemyndiges til at anlægge
Ørestadsbanen. Ørestadsbanen føres i terræn eller som højbane langs Ørestaden
med niveaufri skæringer i fornødent omfang og herefter i tunnel under
Christianshavn til Nørreport. Hvor Ørestadsbanen krydser Øresundsbanen mellem
Københavns Hovedbanegård og lufthavnen etableres et fælles stationsanlæg.
Stk. 2. Frederiksbergbaneselskabet I/S bemyndiges til at anlægge
Frederiksbergbanen. Frederiksbergbanen føres i tunnel fra Nørreport til Forum
og herfra enten i terræn, i åben grav eller som højbane til Falkoner Alle.
Frederiksbergbanen krydser Falkoner Alle ude af niveau og føres videre ad den
eksisterende S-banes trace til Vanløse.
Stk. 3. Østamagerbaneselskabet I/S bemyndiges til at anlægge
Østamagerbanen. Østamagerbanen føres mellem Ørestadsbanen og lufthavnen i
Amagerbanens trace. Mellem Christianshavn og Nørreport benytter
Østamagerbanen samme anlæg som Ørestadsbanen.
Stk. 4. Principperne for de tre letbaners linieføring og placering
af stationer fremgår af kortbilag 2 til denne lov. Den endelige linieføring
og placering af stationer fastlægges i region- og kommuneplanlægningen, for
Ørestaden på baggrund af helhedsplanen, jf. § 13.
§ 7. Ørestadsselskabet I/S, Frederiksbergbaneselskabet I/S og
Østamagerbaneselskabet I/S foretager offentligt udbud af anlæg og drift af
Ørestadsbanen, Frederiksbergbanen og Østamagerbanen. De tre letbaner skal
drives i fællesskab således, at de kommer til at udgøre et samlet banesystem
med fælles materiel og infrastruktur og fælles drift.
Stk. 2. Selskaberne kan udbyde forskellige typer letbane, herunder
bybane, minimetro og magnetbane.
§ 8. Bestemmelserne om sikkerhed og ansvar i de for jernbanedrift
gældende love gælder også for drift af letbanerne.
§ 9. Ørestadsselskabet I/S bemyndiges til at anlægge Ørestads
Boulevard med tilslutning til Øresundsmotorvejen og Amager Boulevard.
Stk. 2. Selskabet bemyndiges til at anlægge cykelruter gennem
Ørestaden til de fredede områder vest og syd for bydelen og til Amager
Fælled.
Stk. 3. Principperne for linieføringen af Ørestads Boulevard
fremgår af kortbilag 2 til denne lov. Den endelige linieføring og udformning
fastlægges i kommuneplanlægningen på baggrund af helhedsplanen for Ørestaden.
Stk. 4. Efter anlæg af Ørestads Boulevard og cykelruter, jf. stk.
1 og 2, overdrages disse anlæg vederlagsfrit til Københavns Kommune.
Ørestadsrådet
§ 10. Miljøministeren udpeger et sagkyndigt råd, Ørestadsrådet.
Stk. 2. Rådet har 5 medlemmer, som besidder sagkundskab indenfor
kultur og natur. Formanden udpeges af miljøministeren.
Stk. 3. Miljøministeren godkender rådets vedtægter.
Stk. 4. Miljøministeren varetager sekretariatsfunktioner for
rådet.
§ 11. Ørestadsrådet yder sagkyndig bistand til Ørestadsselskabet
I/S i arkitektoniske spørgsmål og ved varetagelse af naturbeskyttelseshensyn.
Stk. 2. Ørestadsrådet bistår selskabet med en åben, international
arkitektkonkurrence om en helhedsplan for Ørestaden.
Stk. 3. Ørestadsrådet bistår selskabet med offentlige
arkitektkonkurrencer om bebyggelse af Ørestadens delområder.
Planlægning
§ 12. Ørestaden skal have en bymæssig udformning, der er af høj
arkitektonisk kvalitet som en pendant til City og Middelalderbyen og samtidig
med hensyntagen til områdets naturværdier.
Stk. 2. Ørestaden skal anvendes til erhvervsbebyggelse med
mulighed for etablering af kulturelle anlæg og boliger.
Stk. 3. Den gennemsnitlige bebyggelsesprocent for Ørestaden må
ikke overstige 110.
Stk. 4. I forbindelse med planlægningen af Ørestadsområdet
forudsættes den i regionplanen fastlagte boliganvendelse af den vestlige del
af Amager Fælled taget op til ny vurdering.
Stk. 5. Eksisterende søer og moser i Ørestadsområdet skal bevares.
Områdets søer og moser er skønsmæssigt angivet på kortbilag 3 til denne lov.
Stk. 6. De naturfredningsmæssige hensyn vedr. arealanvendelse
inden for Ørestadsområdet varetages alene ved denne lov samt gennem den
fysiske planlægning.
§ 13. Ørestadsselskabet I/S skal med bistand fra Ørestadsrådet på
grundlag af en åben, international arkitektkonkurrence tilvejebringe en
helhedsplan for Ørestaden.
Stk. 2. Helhedsplanen skal fastlægge bebyggelsens omfang og
anvendelse samt den nærmere linieføring og stationsplacering for
Ørestadsbanen. Helhedsplanen skal fastlægge den nærmere linieføring og
udformning af Ørestads Boulevard.
Stk. 3. Helhedsplanen skal med udgangspunkt i stationsplaceringen
fastlægge en etapedeling af udbygningen af Ørestaden.
§ 14. Ørestadsselskabet I/S' helhedsplan indgår i grundlaget for
Københavns Kommunes forslag til kommuneplantillæg.
Stk. 2. Selskabet kan med bistand fra Ørestadsrådet bestemme, at
større bebyggelser i Ørestaden kun kan gennemføres efter afholdelse af en
offentlig arkitektkonkurrence.
§ 15. Frederiksberg Kommune udarbejder med bistand fra
Ørestadsrådet et kommuneplantillæg for bebyggelse af Frederiksberg
stationsarealer. Den gennemsnitlige bebyggelsesprocent må ikke overstige 150.
Andre bestemmelser
§ 16. Finansministeren bemyndiges til for Ørestadsselskabet I/S,
Frederiksbergbaneselskabet I/S og Østamagerbaneselskabet I/S ved
ekspropriation at erhverve fast ejendom, der er nødvendig til gennemførelse
af de i denne lov omhandlede anlæg. Selskaberne afholder alle omkostninger
til ekspropriationer. Ekspropriation sker efter reglerne i lov om
fremgangsmåden ved ekspropriation af fast ejendom.
§ 17. Loven træder i kraft den 1. juli 1991.
Stk. 2. Med virkning fra denne dato bortfalder verserende sager
efter lovgivningen om naturfredning inden for Ørestadsområdet.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Med en beslutning om en fast forbindelse over Øresund er grundlaget skabt
for, at København kan udvikle sig til en storby i international forstand.
Danmarks hovedstad får et godt udgangspunkt for at klare sig i konkurrencen
med andre storbyer i Nordeuropa. Øresundsforbindelsen vil ændre Københavns
plads på europakortet. København vil ved at ligge i det nordlige hjørne af EF
og i det sydlige hjørne af Skandinavien få en plads netop der, hvor disse to
økonomisk stærke områder møder hinanden og bindes sammen. Det giver København
en enestående chance for en ny opblomstring til gavn for hele Danmark. For at
sikre denne positive effekt på erhvervsudviklingen i Danmark er regeringen
indstillet på at indgå i samarbejde med amter og kommuner om konkrete
udviklingsprojekter i hele landet.
Forudsætningen for, at det lykkes at skabe en ny udvikling i Hovedstaden,
er, at chancen gribes, mens den er der. Store infrastrukturinvesteringer som
Øresundsforbindelsen er nødvendige, men ikke tilstrækkelige forudsætninger
for vækst og udvikling. Vækst og udvikling kræver også velbeliggende
erhvervsarealer med god nærtrafikbetjening, kulturelle anlæg, attraktive
boligområder og smukke omgivelser.
Med udgangspunkt i den fireårige aftale om DSBs økonomi nedsatte
regeringen i foråret 1990 et udvalg om trafikinvesteringer i
hovedstadsområdet. Udvalget, der har været sammensat af statslige og
kommunale repræsentanter, har netop afsluttet sit arbejde med en rapport,
hvis flertalsindstilling danner grundlag for dette lovforslag.
Det er udvalgets opfattelse, at ligesom den faste forbindelse over Øresund
ændrer Københavns placering på europakortet, ændrer forbindelsen også Amagers
placering på københavnskortet. Fra at ligge i et hjørne af Hovedstaden, vil
Amager blive placeret centralt i den fremtidige udvikling. Amager vil så at
sige komme til at ligge ved indkørslen til København fra de overordnede
internationale trafikforbindelser, jernbane og motorvej. Amager har allerede
idag lufthavnen, som vil få en styrket position i konkurrencen med de øvrige
nordeuropæiske lufthavne, fordi Øresundforbindelsen giver den en højklasset
bane- og vejbetjening og hertil et nyt, stort kundeopland i Sydsverige.
Med denne nye status er Amager det sted, hvor en satsning på ny
internationalt orienteret byvækst er realistisk. Staten og Københavns Kommune
ejer i fællesskab en stor del af det vestlige Amager i henhold til en
Samejeoverenskomst fra 1963. Samejearealerne består dels af et stort
landzoneareal, som for den helt overvejende del er fredet i henhold til en
fredningskendelse fra 14. november 1990, dels af et byzoneareal, som ligger
på grænsen mellem det bebyggede Amager og det fredede område. Byzonearealets
anvendelse er reguleret i regionplanlægningen. Den sydlige del er sammen med
et mindre, ikke fredet landzoneareal i den nuværende regionplan udlagt til
internationale, nationale og regionale funktioner inden for uddannelse,
forskning, administration og erhverv, mens den nordlige del af
byzonearealerne er udlagt til universitetsudvidelse, boligformål og
parkformål.
Den sydlige del af de arealer, som i regionplanen er udlagt til
bebyggelse, krydses af Øresundsforbindelsens landanlæg. Det giver mulighed
for, at der på arealet kan etableres såvel en station på den højfrekvente,
internationale banestrækning som et tilslutningsanlæg til motorvejen. Arealet
ligger samtidig i meget kort afstand fra lufthavnen.
Dette areal har således en overordentlig attraktiv beliggenhed og vil
derfor kunne tiltrække nye internationale erhvervsvirksomheder og
institutioner.
Forslaget forudsætter, at regeringen og Københavns Kommune er enige om i
fællesskab at satse på en udvikling af disse arealer, som af Udvalget om
Hovedstadsområdets Trafikinvesteringer kaldes Ørestaden. Lovforslaget har til
formål at åbne mulighed for, at regeringen og Københavns Kommune kan danne et
interessentskab, som kan stå for udviklingen af Ørestaden på grundlag af den
østlige del af Samejearealerne. Folketingets vedtagelse af lovforslaget
forudsætter, at Københavns Kommune efter beslutning i Borgerrepræsentationen
tilkendegiver vilje til at stifte Ørestadsselskabet I/S på grundlag af
Samejearealerne.
Forudsætningen for, at Ørestaden kan få sin fulde attraktionsværdi, er
imidlertid, at den nye bydel byplanmæssigt knyttes til Københavns City og
forbindes med dette nationale center med gode nærtrafikforbindelser. Samtidig
består der et behov for en bedre kollektiv trafikbetjening af Amager,
Christianshavn og Kgs. Nytorv. Efter lovforslaget etableres der derfor en
letbane, Ørestadsbanen, langs med Ørestaden og derfra via Christianshavn til
Kgs. Nytorv og Nørreport. Ørestadsbanen skal både betjene den nye bydel,
Ørestaden, den eksisterende bebyggelse på Amager øst og nord for Ørestaden og
de centrale bydele i København. Det foreslås desuden, at der til betjening af
Ørestaden etableres en vej, Ørestads Boulevard, med tilslutning til
Øresundsmotorvejen og Amager Boulevard samt cykelruter til betjening af
Ørestaden og med forbindelser fra byen til den fredede Kalvebodkile og til
Amager Fælled.
Udviklingen vil få Ørestadsarealerne til at stige i værdi. Denne
værdistigning vil kunne danne finansielt grundlag for de omtalte
infrastrukturinvesteringer. Efter forslaget får Ørestadsselskabet I/S derfor
til opgave at etablere disse anlæg og at finansiere dem.
Salget af Ørestadsarealerne forventes at kunne indbringe et større beløb
end nødvendigt til at finansiere Ørestadsbanen, Ørestads Boulevard og
cykelruterne. Efter forslaget skabes der derfor mulighed for, at provenu fra
Ørestadsselskabet I/S' salg af arealer kan bruges til at videreføre
Ørestadsbanen til Frederiksberg og Vanløse. Dette forudsætter, at
Frederiksberg Kommune er indstillet på at bidrage med 30 pct. af
omkostningerne ved Frederiksbergbanens etablering, og at Ørestadsselskabet
I/S' bestyrelse skønner, at der er finansielt grundlag for finansiering af de
resterende 70 pct. ved fortsat arealsalg.
Efter forslaget vil Frederiksbergbanen derfor først kunne etableres, hvis
Frederiksberg Kommune tilkendegiver vilje til sammen med Ørestadsselskabet
I/S at stifte Frederiksbergbaneselskabet I/S og til at medvirke ved
finansiering af Frederiksbergbanen.
Ørestadsselskabet I/S kan endvidere efter forslaget stifte et
Østamagerbaneselskab I/S sammen med Københavns Amtskommune, hvis selskabet
vurderer, at der et økonomisk grundlag herfor efter beslutning om etablering
af Frederiksbergbanen. Østamagerbaneselskabet I/S kan etablere en letbane på
Østamager i Amagerbanes trace til Københavns Lufthavn. Forudsætningen for
etableringen af Østamagerbaneselskabet er, at Københavns Amtskommune er
villig til at medvirke til at stifte selskabet og til at bidrage med 40 pct.
af omkostningerne ved etablering af Østamagerbanen.
En anden forudsætning for, at Ørestaden kan tiltrække de ønskede
internationale virksomheder, er, at området får en attraktiv udformning. Det
må derfor sikres, at området arkitektonisk bliver af international standard.
I den forbindelse er det vigtigt at udnytte områdets fornemme placering ved
det meget store fredede område og at tage hensyn til de naturværdier, der
findes i selve området.
I 1987 afgav et udvalg betænkning om den fremtidige arealanvendelse i
Kalvebodkilen. Udvalget var sammensat af repræsentanter for Miljøministeriet,
Hovedstadsrådet, Danmarks Naturfredningsforening og Friluftsrådet. Ifølge
udvalgsbetænkningen skulle den østlige del af byzonearealet på Amager Fælled
i regionplanen udlægges til universitetsudvidelse og parkformål. I
overensstemmelse hermed blev den østlige del af byzonearealet på Amager
Fælled i Regionplan 1989 udlagt til universitetsformål og parkområde. En
bebyggelse af den nordlige del af Ørestaden, som er beliggende på den østlige
del af Amager Fælled, forudsætter derfor, at regionplanen ændres på dette
punkt.
EF-fuglebeskyttelsesområde nr. 111 afgrænses mod nord af vejen
»Sjællandsbroen« og mod øst af diget langs det hidtil bebyggede
område. Den del af Ørestaden, der ligger syd for vejen
»Sjællandsbroen« ligger således inden for fuglebeskyttelsesområdet.
Fuglebeskyttelsesområde nr. 111 udgør i sin helhed et sammenhængende
naturområde af meget betydelig værdi for fuglelivet. Men den sydlige del af
Ørestaden hører til de ornitologisk mindst interessante dele af dette område,
hvorfor effekterne af en udbygning vil være beskedne for fuglelivet. Arealet,
der indgår i den sydlige del af Ørestaden, er holdt uden for den fredning,
der er gennemført på Vestamager. Denne fredning omfatter iøvrigt langt den
største del af fuglebeskyttelsesområdet.
I betragtning af, at det i forbindelse med meddelelsen til EF-kommissionen
i 1983 om de udpegede fuglebeskyttelsesområder blev angivet, at der kunne
blive tale om mindre justeringer som konsekvens af den regionale planlægning,
og at det pågældende område blev udlagt som område til erhverv m. v. i
Regionplan 1989, vil grænsen for fuglebeskyttelsesområdet blive justeret i
overensstemmelse hermed.
For at inddrage hensynet til naturværdierne og for at sikre området en
bebyggelse af høj arkitektonisk kvalitet skal miljøministeren efter
lovforslaget udpege et særligt råd, Ørestadsrådet. Rådet skal medvirke til,
at de nævnte hensyn varetages ved planlægningen og bebyggelsen af Ørestaden.
Rådet skal således bistå Ørestadsselskabet I/S' bestyrelse i
naturfredningsmæssige og arkitektoniske spørgsmål.
Efter forslaget pålægges Ørestadsselskabet I/S at udarbejde en helhedsplan
for Ørestaden på grundlag af en åben, international arkitektkonkurrence. Der
kan desuden stilles betingelse om gennemførelse af arkitektkonkurrencer om
udformningen af de enkelte større bebyggelser i Ørestaden. Ørestadsrådet
bistår selskabet med såvel helhedsplanen som arkitektkonkurrencen.
Helhedsplanen skal indgå i grundlaget for kommunens efterfølgende forslag til
et kommuneplantillæg.
Ørestadsrådet, hvori både naturfaglig og arkitektonisk ekspertise vil være
repræsenteret, vil således få en væsentlig indflydelse på udformningen af den
samlede plan for Ørestaden og dermed for varetagelsen af hensynet til
områdets naturværdier.
Udgangspunktet for arkitektkonkurrencen og helhedsplanen er lovforslagets
bestemmelser om de kvalitative krav om bebyggelsestætheden og om bevaringen
af eksisterende § 43-områder.
Med baggrund heri og i byplanmæssige hensyn er det i loven fastlagt, at
den gennemsnitlige bebyggelsesprocent for Ørestadsområdet under et ikke må
overstige 110. En bebyggelsesprocent på 110 muliggør på den ene side
opførelse af en selvstændig bebyggelse af bymæssig karakter. På den anden
side sikres det, at den nye bydannelse kan føjes til den eksisterende by på
en byplanmæssig forsvarlig måde. Det ligger i sagens natur, at
bebyggelsestætheden for Ørestadens enkelte områder vil være stærkt varierende
fra delområder i den nordlige del af Ørestaden med åben bebyggelse og med
friholdelse af værdifulde naturelementer til områder nær stationerne i især
den sydlige del med meget tæt bebyggelse. Områdernes afgrænsninger og
bebyggelsestætheder fastsættes i kommuneplanlægningen.
Med loven sikres det, at eksisterende søer og moser i Ørestadsområdet
bevares i det omfang, de i dag er omfattet af de gældende regler i
naturfredningslovens § 43. Herved vil de eksisterende § 43-områder også indgå
som forudsætning for kommunens videre planlægning af Ørestadsområdet. Det
skønnes, at de beskyttede søer og moser i dag udgør omkring 16 ha.
Den endelige og præcise fastlæggelse af § 43-områderne foretages af
kommunen i forbindelse med områdets nærmere planlægning. Også efter de
gældende regler i naturfredningsloven er det Københavns Kommune, der
fastlægger afgrænsningen af § 43- områderne. Forskellen fra den almindelige
regel i naturfredningslovens § 43 er, at kommunen ikke efter nærværende
lovforslag vil kunne tillade konkrete indgreb i § 43-områderne i Ørestaden.
Der er i konsekvens heraf heller ikke i lovforslaget indeholdt regler om
klage over sådanne afgørelser fra kommunen.
På denne baggrund og på baggrund af de kvalitative krav til områdets
fremtidige anvendelse og indretning, der stilles i lovforslaget, og som vil
blive detaljeret i den omfattende planlægningsproces, der begynder med
gennemførelse af arkitektkonkurrence og udarbejdelse af helhedsplan forud for
iværksættelsen af den normale kommuneplanlægningsproces, er det fundet
naturligt, at den arealmæssige regulering sker gennem den fysiske planlægning
og ikke f. eks. også gennem en fredning efter naturfredningsloven.
Økonomiske og administrative bemærkninger
Opbygningen af Ørestaden er en opgave, som Hovedstaden og staten må
realisere i fællesskab til styrkelse af byen og til gavn for hele landet.
Udviklingen af Ørestaden og salg af arealer i området skal samtidig ses
som en realistisk mulighed for at skaffe økonomiske midler til investeringer
i forbedringer af den kollektive trafik i København, uden at det belaster
hverken de statslige eller kommunale budgetter.
Forudsætningen for, at Ørestaden kan realiseres, er, at der etableres et
organisatorisk grundlag herfor. Det foreslås derfor, at Københavns Kommune og
staten går sammen om at danne Ørestadsselskabet I/S, som økonomisk bygger på
de værdistigninger, som Samejearealerne vil få som følge af udviklingen af
Ørestaden. Ørestadsselskabet I/S vil senere kunne stifte interessentskaber
sammen med henholdsvis Frederiksberg Kommune og Københavns Amtskommune med
henblik på etablering af Frederiksbergbanen og Østamagerbanen.
Udvalget om Hovedstadsområdets Trafikinvesteringer har beregnet, at de i
lovforslaget nævnte trafikanlæg i 1990 prisniveau vil koste:
mill. kr.
Ørestadsbanen 2.470
Ørestads Boulevard 200
Cykelruter 45
Frederiksbergbanen 670
Østamagerbanen 500
--------------------------------------------------
I alt 3.885
--------------------------------------------------
Med de i lovforslaget forudsatte ejerandele i de tre interessentskaber vil
fordelingen af det økonomiske ansvar, hvis alle anlæg etableres, i afrundede
tal være følgende:
mill. kr.
Københavns Kommune 1.920
Finansministeren 1.570
Frederiksberg Kommune 195
Københavns Amtskommune 200
--------------------------------------------------
I alt 3.885
--------------------------------------------------
Selskaberne vil kunne låne til de i lovforslaget omhandlede
trafikprojekter inden for en ramme på 4 mia. kr. i 1990 prisniveau.
Det er forudsat, at selskaberne får takstindtægter fra letbanerne i
overensstemmelse med HT-lovens fordelingsprincipper og dækker omkostningerne
ved banernes drift. For at skabe hjemmel hertil fremsætter trafikministeren
samtidig forslag om ændring af lov om hovedstadsområdets kollektive
persontrafik.
Den fornødne økonomiske basis for finansieringen af trafikinvesteringerne
er en betydelig erhvervsmæssig udvikling i området, der øger arealernes værdi
og dermed muliggør finansieringen af områdets udvikling samt en udvikling af
det kollektive trafiknet i København. Værdien af Samejets byzonearealer kan
kun ansættes meget skønsmæssigt, og realiseringen af værdien afhænger af
udviklingen i en række efterspørgselsfaktorer. Vurdering af disse forhold og
af den økonomisk set optimale afhændelsestakt må foretages af
Ørestadsselskabet I/S. Det skønnes, at et gennemsnitligt årligt arealsalg fra
området svarende til 75.000 etagemeter vil være tilstrækkeligt til at
finansiere udviklingen af området.
Gennemsnittet for de seneste 30 års erhvervsbyggeri i København har været
ca 175.000 etagemeter, mens der i hele regionen er blevet realiseret ca.
850.000 etagemeter om året i gennemsnit.
Der er således forudsat et erhvervsbyggeri i Ørestadsområdet på under 10
pct. af det samlede erhvervsbyggeomfang i hovedstadsområdet.
Ørestadens samlede areal udgør 264 ha. Heraf udgør eksisterende søer og
moser, som efter lovforslaget skal bevares, ca. 16 ha. Ørestads Boulevard og
letbanen samt Øresundsmotorvej og -bane vil lægge beslag på godt 20 ha. Når
der desuden tages hensyn til lokale trafikanlæg, vil det bebyggelige areal
herefter udgøre i alt ca. 210 ha. Med en bebyggelsesprocent på i gennemsnit
110 giver det mulighed for et samlet byggeri på ca. 2,3 mill. m2 etageareal
svarende til omkring 30 års erhvervsbyggeri af det forudsatte omfang.
De solgte arealer er grundskyldspligtige og vil tilføre Københavns Kommune
et merprovenu i grundskyld, hvoraf en del udlignes ifølge de gældende
udligningsordninger. Det er forudsat, at Københavns Kommune tilbagefører
merprovenuet efter udligning til Ørestadsselskabet I/S, indtil selskabet er
gældfrit og giver et driftsmæssigt overskud.
Regeringen er indstillet på at følge en beslutning om dannelse af et
Ørestadsselskab op ved at medvirke til dannelsen af tilsvarende selskaber i
det øvrige land. Formålet med sådanne selskaber skal være at styrke
erhvervsudviklingen ved at sælge erhvervsarealer og muliggøre amters og
kommuners medfinansiering af infrastrukturinvesteringer.
Lovforslaget medfører ikke udgifter for staten og Københavns Kommune.
Frederiksberg Kommune finansierer sin andel af Frederiksbergbanen gennem
låntagning indenfor en ramme på 200 mill. kr. Københavns Amtskommune
finansierer sin andel af Østamagerbanen gennem låntagning indenfor en ramme
på 200 mill. kr.
Lovforslaget kræver ikke ekstra personaleressourcer hverken i staten eller
i kommunerne. Det er forudsat, at Miljøministeriets sekretariatsfunktion for
Ørestadsrådet kan bestrides inden for Miljøministeriets nuværende
personaleressourcer.
Høring
Lovforslaget har inden fremsættelsen været til høring i Hovedstadens
Udviklingsråd.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Med henblik på en fælles indsats for en udvikling af Ørestaden stifter
Københavns Kommune og staten efter lovforslaget et interessentskab kaldet
Ørestadsselskabet I/S.
Det er forudsat, at der indgås en aftale mellem Københavns Kommune og
staten med henblik på at sikre parterne ligelig indflydelse i
Ørestadsselskabet I/S. I aftalen skal der træffes bestemmelse om valg af
bestyrelse og om nærmere regler for bestyrelsens virke, herunder om indholdet
af vedtægter og forretningsorden, om valg af formand og om afstemningsmetode.
Det forudsættes, at disse regler sikrer kommunen og staten ligelig
indflydelse, bl. a. ved bestemmelse om at alle væsentlige beslutninger i
bestyrelsen skal træffes ved kvalificeret flertal.
Det skal i aftalen indgå, at deltagerne i selskabet hæfter direkte,
personligt og solidarisk for selskabets forpligtelser, og at deltagerne i det
indbyrdes forhold hæfter i forhold til den andel, hvori de ejer selskabet.
Eventuelt overskud af selskabet udbetales til interessenterne. Overskuddet
fordeles mellem interessenterne i det forhold, hvori de ejer selskabet.
Der skal endvidere i aftalen indgå bestemmelse om, at Københavns Kommune,
indtil Ørestadsselskabet er gældfrit og giver et driftsmæssigt overskud, vil
betale sit grundskyldsprovenu fra de afhændede Ørestadsarealer tilbage til
Ørestadsselskabet I/S, efter at der er sket udligning.
Af aftalen skal desuden fremgå, at bestyrelsen kan beslutte at etablere
Frederiksbergbaneselskabet I/S og derefter Østamagerbaneselskabet I/S, hvis
den vurderer, at der er økonomisk grundlag herfor. Det kan iøvrigt aftales at
give Frederiksberg Kommune og Københavns Amtskommune mulighed for hver at
udpege en observatør, som kan deltage i Ørestadsselskabet I/S'
bestyrelsesmøder, når bestyrelsen behandler spørgsmål om offentligt udbud af
letbanerne. Det gælder især spørgsmål om hvilke typer letbane, der skal
udbydes og efter udbud anlægges, og hvilken driftsform, der skal vælges,
således at det sikres, at de tre letbaner kommer til at udgøre et samlet
banesystem med fælles materiel og infrastruktur og fælles drift, jf. § 7.
Det forudsættes, at aftalen indgås, inden vedtagelsen af lovforslaget.
Ørestadsselskabet I/S skal anvende provenuet fra arealsalget til så
hurtigt som muligt at tilbagebetale lånene. Selskaberne kan således kun bruge
lånene til finansiering af de i loven omhandlede trafikanlæg samt til den
nødvendige drift af selskaberne. Efter etablering af de i loven omhandlede
anlæg skal selskabernes overskud, i det omfang de ikke medgår til driften af
de tre letbaner, for Ørestadsselskabet I/S fordeles mellem Københavns Kommune
og staten med 55 pct. til kommunen og 45 pct. til staten, for
Frederiksbergbaneselskabet I/S med 70 pct. til Ørestadsselskabet I/S og 30
pct. til Frederiksberg Kommune og for Østamagerbaneselskabet I/S med 60 pct.
til Ørestadsselskabet I/S og 40 pct. til Københavns Amtskommune.
Til § 2
Københavns Kommune og staten ejer i henhold til en Samejeoverenskomst fra
1963 en stor del af Vestamager i fællesskab. Kommunens andel af Samejet er 55
pct., statens 45 pct. Samejet styres af en fælles bestyrelse, hvori kommunen
har 3 repræsentanter og staten ved Miljøministeriet 2 repræsentanter.
Hovedparten, over 90 pct. af Samejearealerne bestående af de opfyldte
områder, er landzone og omfattet af Kalvebodkilefredningen fra 14. november
1990. De resterende 5-10 pct., der udgøres af de gamle strandarealer, er
byzone og reguleret gennem regionplanretningslinier. Den østlige del af
byzonearealet og en mindre del af landzonearealet skal efter lovforslaget
danne grundlag for udviklingen af en ny bydel, Ørestaden. Afgrænsningen af
Ørestaden fremgår af kortbilag 1.
I Samejet er der regnskabsmæssigt opført et indestående til Københavns
Kommune og staten på 670 mill. kr. En del af dette indestående kan henføres
til Ørestadsarealerne.
For at give mulighed for et varieret udbud af funktioner i Ørestaden åbner
lovforslaget mulighed for, at selskabet eventuelt vederlagsfrit kan stille
arealer til rådighed for kulturelle formål og fritids- og rekreative formål.
Til § 3
Ørestadsselskabet I/S' formål er dels at forestå udviklingen af Ørestaden,
dels at sælge arealerne for at finansiere de foreslåede trafikanlæg med
salgsprovenuet, og endelig at drive letbanerne. De planlagte trafikanlæg i
tilknytning til Ørestaden er en letbane, Ørestadsbanen, langs med Ørestaden
og videre under Christianshavn og Kgs. Nytorv til Nørreport, en vej langs med
Ørestaden, Ørestads Boulevard, med tilslutning til Øresundsmotorvejen og
Amager Boulevard samt cykelruter gennem Ørestaden til den fredede
Kalvebodkile og til Amager Fælled.
En videreførelse af Ørestadsbanen fra Nørreport til Frederiksberg og
Vanløse, en Frederiksbergbane, vil trafikalt set være hensigtsmæssig.
Frederiksberg vil få en ny, effektiv baneforbindelse til City og til det
eksisterende S-togssystem. Dette vil endvidere føre til, at letbanen får et
større opland. En sådan videreførelse af letbanen fra Nørreport må teknisk
set ske i umiddelbar forlængelse af etableringen af Ørestadsbanen. Det er
forudsat, at Ørestadsbanen skal føres i en boret tunnel under Christianshavn
til Nørreport. En forlængelse skal derfor ske ved en videreførelse af
tunnelboringen fra Nørreport til Forum.
Såfremt Københavns Kommune i sin planlægning ønsker at fremme en udvikling
også på Østamager, vil det være hensigtsmæssigt at forsyne området med en
letbane i Amagerbanens trace. En sådan bane kan forbindes med Ørestadsbanen,
således at de to baner begge kan benytte forbindelsen gennem de centrale
bydele til Nørreport. Der åbnes derfor efter lovforslaget mulighed for at
etablere en sådan letbane, Østamagerbanen.
I Udvalget om Hovedstadsområdes Trafikinvesteringers tidsplan er det
forudsat, at Ørestadsbanen etableres 1994-97, Frederiksbergbanen 1998-2000 og
Østamagerbanen 1998-99.
For at få en hensigtsmæssig tilrettelæggelse af såvel planlægning,
projektering og udbud som anlægsarbejderne vil der være behov for, at
Ørestadsselskabet I/S' bestyrelse vurderer, om arealsalget fra Ørestaden
efter etablering af Ørestadsbanen kan give tilstrækkelige midler til
finansiering først af Frederiksbergbanen og derefter af Østamagerbanen, i god
tid før disse to baner skal gennemføres. Forudsætningen for at etablere såvel
Frederiksbergbanen og Østamagerbanen er, at der er økonomisk grundlag i
Ørestadsselskabet I/S herfor.
Vurderer bestyrelsen, at der er økonomisk grundlag for at etablere
Frederiksbergbanen, kan den tilbyde Frederiksberg Kommune at danne et
interessentskab, mod at Frederiksberg Kommune forpligter sig til at
finansiere sin andel af anlægsudgifterne for Frederiksbergbanen.
Bestyrelsen kan herefter, hvis den vurderer, at der er økonomisk grundlag
herfor, tilbyde Københavns Amtskommune at stifte et interessentskab, mod at
amtskommunen forpligter sig til at finansiere sin andel af anlægsudgifterne
for Østamagerbanen.
DSB ejer og driver en enkeltsporet godsbane langs Østamagers kyst.
Godsbanen har efter nedlæggelse af en række virksomheder på Østamager ikke
længere nogen væsentlig betydning. Det er derfor forudsat, at Østamagerbanen
benytter godsbanens trace, og at dette af staten stilles vederlagsfrit til
rådighed til formålet. Dette er forudsætningen for, at anlægget af
Østamagerbanen kan gennemføres for en meget begrænset anlægssum, og for at
anlægget kan etableres uden væsentlige gener.
Til § 4
Forudsætningen for udviklingen af Ørestadsarealerne og dermed for
arealernes værdistigning er etableringen af de nødvendige trafikanlæg.
Etableringen af trafikanlæggene må derfor påbegyndes, før der kan opnås et
tilstrækkeligt salgsprovenu. Der er således behov for, at Ørestadsselskabet
I/S kan optage lån til finansiering af disse trafikanlæg. Lånefinansiering
vil desuden være hensigtsmæssig for at give selskabet mulighed for at sælge
arealerne på de økonomisk set mest optimale tidspunkter.
Selskabets drift bør kunne påbegyndes, inden der er solgt arealer fra
selskabet, og bør derfor i første omgang også lånefinansieres.
Vurderer selskabets bestyrelse, at der er økonomisk grundlag for udover
Ørestadsbanen at etablere Frederiksbergbanen og herefter Østamagerbanen,
stifter Ørestadsselskabet I/S sammen med Frederiksberg Kommune
Frederiksbergbaneselskabet I/S og herefter sammen med Københavns Amtskommune
Østamagerbaneselskabet I/S. Disse selskaber kan optage de fornødne lån til
formålene og igangsætte planlægning og projektering af anlæggene. Loven
indeholder dermed en forøgelse af de kommunale lånerammer.
Til § 5
Efter lovforslaget forpligtes Frederiksberg Kommune og Københavns
Amtskommune til, såfremt Frederiksbergbanen henholdsvis Østamagerbanen
besluttes etableret, og kommunen/amtskommunen danner interessentskaber sammen
med Ørestadsselskabet I/S, at finansiere deres respektive andele af
omkostningerne ved Frederiksbergbanen og Østamagerbanen. Frederiksberg
Kommune og Københavns Amtskommune gives samtidig mulighed for at låne til
finansieringen af deres andele af Frederiksbergbanen og Østamagerbanen.
Til § 6
Forslagets § 6 indeholder bemyndigelse for Ørestadsselskabet I/S,
Frederiksbergbaneselskabet I/S og Østamagerbaneselskabet I/S til at etablere
de tre letbaner som fastlagt i loven.
Efter forslaget føres letbanerne i tunnel under Christianshavn, Kgs.
Nytorv, Middelalderbyen, Nørreport og frem til Forum. På de øvrige
strækninger kan letbanerne udføres enten i terræn, som højbane eller evt. i
åben grav. Letbanernes nærmere linieføring m.v. er forudsat fastlagt i
region- og kommuneplanlægningen. Miljøministeren vil derfor ved stillingtagen
til et forslag til region- eller kommuneplantillæg sammen med
trafikministeren vurdere letbanernes linieføring og stationernes placering.
Ørestadsbanens linieføring gennem Ørestaden vil forud for fastlæggelsen i
region- og kommuneplanlægningen blive behandlet i helhedsplanen for
Ørestaden, jf. § 13, stk. 2.
Ved planlægningen af letbanernes linieføring og udformningen af
stationerne skal der sikres gode omstigningsforhold til det øvrige banenet.
Det gælder både ved Ørestadsbanens og Øresundsbanens fælles station i
Ørestaden og på Nørreport og Vanløse stationer. Det forudsættes derfor, at
planlægningen af letbanernes anlæg og drift sker i et tæt samarbejde med DSB.
Til § 7
Efter forslaget skal både anlæg og drift af letbanerne udbydes i offentlig
licitation, med henblik på at der gennem konkurrence kan findes det bedste
forslag i både teknisk og økonomisk henseende. Udbud af anlæg og drift kan
ske samlet eller for anlæg for sig og drift for sig. Det skal dog sikres, at
de tre letbaner drives samlet med henblik på det bedst mulige tilbud til
kunderne.
Ved de i forslaget angivne linieføringer og de beregnede omkostninger er
det forudsat, at der etableres moderne bybaner. Det vil imidlertid være
hensigtsmæssigt, at der udbydes forskellige typer af letbaner, herunder også
automatiske letbanesystemer som minimetro og magnetbane, således at det kan
vurderes hvilken type, der funktionelt og økonomisk bedst opfylder formålet.
Frederiksberg Kommune og Københavns Amtskommune kan gennem de
observatørposter i Ørestadsselskabet I/S' bestyrelse, som er omtalt i
bemærkningerne til § 1, få mulighed for at påvirke valget af banetype og
driftsform, som nødvendigvis må fastlægges allerede ved udbuddet af
Ørestadsbanen.
Til § 9
Efter forslaget bemyndiges Ørestadsselskabet I/S til at anlægge Ørestads
Boulevard og cykelruter gennem Ørestaden til de fredede områder og til Amager
Fælled. Det er forudsat, at vejen udformes, således at hastigheden på den
dæmpes, f. eks. ved etablering af rundkørsler. Den nærmere linieføring og
udformning behandles i helhedsplanen for Ørestaden og fastlægges i Københavns
Kommuneplan. Det er forudsat, at vejanlæg og cykelstier tilpasses til det
øvrige kommunale og statslige vejnet, og at selskabet etablerer cykelruterne
senest samtidig med etablering af vejanlægget.
Københavns Kommune overtager både vej og cykelruter, når de er anlagt.
Til § 10
Det er afgørende, at Ørestaden kan blive en ny attraktiv bydel i
København, således at den kan tiltrække også internationale investorer.
Bebyggelsen i Ørestaden må derfor være af høj arkitektonisk kvalitet og
samtidig ske med hensyntagen til og bedst mulig udnyttelse af områdets
naturværdier. Efter lovforslaget udpeger miljøministeren derfor et sagkyndigt
råd, Ørestadsrådet.
Ørestadsrådet sammensættes, så det besidder både arkitektonisk,
kunstnerisk og naturmæssig sagkundskab. Det er forudsat, at der gives
Danmarks Naturfredningsforening og Friluftrådet mulighed for at medvirke ved
udpegningen af de natursagkyndige medlemmer af rådet.
Til § 11
Ørestadsselskabet I/S inddrager Ørestadsrådet i alle spørgsmål om
planlægning, arkitektur og varetagelse af naturbeskyttelseshensyn. Dette
hindrer ikke selskabet i at indkalde sagkyndig bistand fra anden side.
Ørestadsselskabet I/S inddrager efter lovforslaget rådet i afholdelsen af
en åben, international arkitektkonkurrence om planlægningen af Ørestaden, og
i spørgsmål om afholdelse af arkitektkonkurrencer om bebyggelse af Ørestadens
delområder. Rådet forudsættes at medvirke såvel ved udformningen af
konkurrencegrundlaget som ved bedømmelsen af resultater fra konkurrencerne.
Ørestadsrådet bistår selskabet med udarbejdelsen af en helhedsplan for
Ørestaden på grundlag af resultaterne fra den internationale
arkitektkonkurrence. Rådet forudsættes desuden at rådgive om behovet for
udskrivelse af arkitektkonkurrencer om udformningen af Ørestadens delområder.
Ørestadsrådet kan af egen drift udtale sig overfor Ørestadsselskabet I/S i
spørgsmål om planlægning, arkitektur og varetagelse af naturhensyn i
forbindelse med Ørestadens udbygning.
Til § 12
For allerede med loven at sikre de statslige planlægningsinteresser i
området er der foreslået nogle overordnede rammer for områdets planlægning.
Rammerne erstatter det landsplandirektiv for området, som oprindeligt var
forudsat i rapporten fra Udvalget om Hovedstadsområdets Trafikinvesteringer.
Det er vigtigt for oplevelsen af Ørestaden som en attraktiv, ny pendant
til City, at den kommer til at rumme en stor variation af funktioner og
former. Lovforslaget forudsætter derfor, at Ørestaden skal rumme både
erhvervsvirksomheder, institutioner, boliger og kulturelle anlæg, således at
bydelen kan tiltrække en mangfoldighed af mennesker og rumme en rigt varieret
arkitektur.
Det er hensigten, at området skal have bykarakter og være en pendant til
City. Samtidig skal der gives stor kunstnerisk frihed ved den arkitektoniske
udformning. Den gennemsnitlige bebyggelsesprocent for Ørestaden må efter
lovforslaget ikke overstige 110. Det er forudsat, at der indenfor denne
samlede bebyggelsesmulighed for de enkelte delområder kan fastsættes
væsentligt højere bebyggelsesprocenter, hvor planlægningsmæssige og
arkitektoniske hensyn muliggør det. Bebyggelsens tæthed kan derfor variere
kraftigt, således at den bliver meget stor i nærheden af stationerne, især i
den sydlige del af området, og relativt åben i den nordlige del, hvor de
største naturværdier findes.
Med en gennemsnitlig bebyggelsesprocent for hele arealet på 110 vil der
alt efter bebyggelsesplanens udformning være bebyggelsesmuligheder på rundt
regnet 2,3 mill. m2 etageareal.
Det fremgår af stk. 4, at den i regionplanen fastsatte boliganvendelse af
den vestlige del af Amager Fælled skal tages op til ny vurdering i
forbindelse med planlægningen af Ørestadsområdet. Bestemmelsen indebærer, at
den gældende regionplan ikke kan følges op af kommune- og lokalplanlægning,
før den i bestemmelsen forudsatte nye vurdering af bebyggelsesmulighederne i
området er foretaget. Bestemmelsen forudsætter således også, at Københavns
Kommune træffer en beslutning om de fremtidige regionale retningslinier for
området.
For at sikre naturværdierne er det foreslået, at søer og moser i området
skal bevares. Derfor sker denne beskyttelse direkte i loven. På denne
baggrund er det fundet mest hensigtsmæssigt at samle de øvrige arealmæssige
reguleringer i den fysiske planlægning. Bestemmelsen i stk. 6 udvider således
i forhold til varetagelse af de naturfredningsmæssige interesser de
emneområder, som kan behandles i kommune- og lokalplaner ifølge
planlovgivningen. Herved gøres arealanvendelsesreglerne i lovgivningen om
naturfredning overflødige. Det er således lagt til grund, at den fremtidige
regulering af arealanvendelsen i Ørestaden, udover gennem dette lovforslag,
udelukkende sker gennem den fysiske planlægning og f.eks. ikke gennem
fredning. Derimod gælder f.eks. reglerne i naturfredningslovgivningen om
almenhedens færdsel og ophold samt bestemmelser fastsat efter
naturfredningslovens § 59, herunder om fredning af plante- og dyrearter.
Til § 13
For at sikre at området får den ønskede høje arkitektoniske standard, som
skal til for at gøre det attraktivt for både internationale og nationale
virksomheder, organisationer og institutioner, skal der efter lovforslaget
udskrives en åben, international arkitektkonkurrence om planlægningen af hele
Ørestaden.
Resultaterne fra konkurrencen skal danne grundlag for en helhedsplan for
bydelen. Helhedsplanen skal både angive bebyggelsens omfang og anvendelse
samt den nærmere linieføring og udformning af de nødvendige trafikanlæg.
På kortbilag 2 til lovforslaget er angivet principperne for
trafikanlæggenes linieføring. På grundlag af konkurrencens resultater vil
helhedsplanen kunne indeholde betydelige ændringer i linieføringerne, når
blot de overordnede principper, herunder tilslutningerne til
Øresundsforbindelsens landanlæg, fastholdes.
Helhedsplanen skal angive en etapedeling af udbygningen, som primært tager
udgangspunkt i stationernes placering, men hvor også hensynet til en
hensigtsmæssig udformning af bebyggelsen i de enkelte etaper tages i
betragtning.
Til § 14
Helhedsplanen danner grundlag for kommunens udarbejdelse af et tillæg til
kommuneplanen, som følger planlovgivningens almindelige procedurer.
Ifølge indstillingen fra Udvalget om Hovedstadsområdets
Trafikinvesteringer bør Ørestaden ved den igangværende kommuneplanrevision i
Københavns Kommune have høj prioritet. Dette kan ske ved bestemmelser i
kommuneplanen dels om arbejdsdeling og tidsfølge i forhold til andre arealer,
som i Regionplan 1989 er udpeget til erhvervsformål, dels om gradvis
omdannelse af industriområder og blandede bolig- og erhvervsområder til rene
boligområder.
Til § 15
Under hensyn til sammenhængen i letbanesystemet helt fra Ørestaden til
Frederiksberg skal Ørestadsrådet efter forslaget også bistå Frederiksberg
Kommune med planlægningen af de velbeliggende arealer ved Frederiksberg
station. Der er givet mulighed for en relativt høj bebyggelsesprocent på
arealet.
Til § 16
Bestemmelsen giver hjemmel til at foretage nødvendig ekspropriation til de
i loven hjemlede trafikanlæg. Det forudsættes, at Ørestadsselskabet I/S,
Frederiksbergbaneselskabet I/S og Østamagerbaneselskabet I/S afholder alle
omkostninger til ekspropriationer, herunder udgifter til sagernes behandling
i ekspropriationskommissioner, retssager m.v.
Til § 17
Ikrafttrædelsen skal efter forslaget ske hurtigt, med henblik på at
udviklingen af Ørestaden kan ske parallelt med bygningen af
Øresundsforbindelsen, således at det udviklingspotentiale, som dette store
infrastrukturanlæg indebærer, kan udnyttes bedst muligt, og således at der
bliver den fornødne tid til en optimal planlægning af den nye bydel,
afholdelse af arkitektkonkurrencer m.v.
For at sikre at planlægningen og realisationen af Ørestaden sker gennem en
tæt koordineret proces med inddragelse af alle betydende interesser fra
arkitektkonkurrencen over helhedsplanen til kommuneplanlægningen og for at
hindre, at denne proces forsinkes unødigt, er det fastlagt i stk. 2, at alle
verserende arealanvendelsessager efter lovgivningen om naturfredning
bortfalder med virkning fra lovens ikrafttrædelse, jf. også bemærkningerne
til § 12.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1991 LSF 24 FORSLAG TIL LOV OM ØRESTADEN M.V. Retsinformation · 20. juli 1992
- 1994 LSF 24 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ØRESTADEN M.V. Retsinformation · 23. december 1994
- Forslag til Lov om Metroselskabet I/S og Arealudviklingsselskabet I/S Retsinformation · 1. juni 2007
- 1991 BTL 24 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ØRESTADEN M.V. NR L 24 1991-92, 1. SAMLING Retsinformation · 20. juli 1992
- 1994 BTL 24 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM ØRESTADEN M.V. NR L 24 1994-95, 1. SAMLING Retsinformation · 11. januar 1995
- Lov om ændring af lov om Ørestaden m.v. Retsinformation · 22. december 1994