Spring til indhold

Retsinformation

1990 LSF 183 FORSLAG TIL LOV OM ØRESTADEN M.V.

1990/2 LSF 183Lovforslag som fremsatFolketinget3. maj 1991

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Ørestadsselskab

§ 1. Københavns Kommune og finansministeren kan stifte et

interessentskab. Interessentskabets navn er Ørestadsselskabet I/S. Københavns

Kommune ejer 55 pct. af interessentskabet, finansministeren 45 pct.

Stk. 2. Ørestadsselskabet I/S kan stifte et interessentskab sammen

med Frederiksberg Kommune. Dette interessentskabs navn er

Frederiksbergbaneselskabet I/S. Ørestadsselskabet I/S ejer 70 pct. af

interessentskabet, Frederiksberg Kommune 30 pct.

Stk. 3. Ørestadsselskabet I/S kan stifte et interessentskab sammen

med Københavns Amtskommune. Dette interessentskabs navn er

Østamagerbaneselskabet I/S. Ørestadsselskabet I/S ejer 60 pct. af

interessentskabet, Københavns Amtskommune 40 pct.

Stk. 4. Hvert af selskaberne ledes af en bestyrelse og en

direktion. Bestyrelsen har det overordnede ansvar for selskabet, herunder for

en økonomisk forsvarlig drift.

Stk. 5. Bestyrelsen for Ørestadsselskabet I/S består af 6

medlemmer, heraf 3 udpeget af Københavns Kommune og 3 udpeget af

finansministeren. Bestyrelsen for Frederiksbergbaneselskabet I/S består af 6

medlemmer, heraf 4 udpeget af Ørestadsselskabet I/S og 2 udpeget af

Frederiksberg Kommune. Bestyrelsen for Østamagerbaneselskabet I/S består af 6

medlemmer, heraf 4 udpeget af Ørestadsselskabet I/S og 2 udpeget af

Københavns Amtskommune.

Stk. 6. Bestyrelsen for Ørestadsselskabet I/S ansætter en

direktion, som varetager den daglige administrative og økonomiske ledelse

inden for rammerne af det vedtagne budget. Direktionen ansætter selskabets

personale.

Stk. 7. De nærmere regler om selskabernes styrelse, budget og

regnskab samt revision fastsættes i vedtægter, der vedtages af bestyrelserne

og godkendes af finansministeren.

Stk. 8. Bestyrelserne er beslutningsdygtige, når mindst 5

Læs alt

medlemmer er til stede. Bestyrelsernes beslutninger træffes ved

stemmeflertal. Beslutninger om alle væsentlige afgørelser, herunder i

forbindelse med planlægning, anlægsforslag, offentligt udbud, salg af arealer

og om lånoptagelse kræver dog, at mindst 5 medlemmer stemmer for

beslutningen.

Stk. 9. Et medlem af selskabernes bestyrelser, der gør sig skyldig

i grov tilsidesættelse af de pligter, som den pågældendes hverv medfører,

straffes med bøde. Simpel uagtsom pligttilsidesættelse straffes dog ikke.

Påtale kan kun ske efter finansministerens begæring. Sager om overtrædelse

behandles som statsadvokatsager.

Stk. 10. Dersom deltagerne i de i stk. 1, 2 og 3 nævnte selskaber

er enige derom, kan selskaberne opløses. Vilkårene for selskabernes opløsning

skal godkendes af finansministeren, der i tilfælde af uenighed mellem

deltagerne fastsætter disse vilkår.

§ 2. Københavns Kommune og finansministeren indskyder den østlige

del af det areal på Vestamager, som ejes af Københavns Kommune og staten i

fællesskab, Samejet af 1963, i Ørestadsselskabet I/S. Dette areal kaldes

Ørestaden. Ørestadens afgrænsning fremgår af kortbilag 1 til denne lov.

Stk. 2. Selskabet skal forestå udviklingen af Ørestaden, herunder

sælge arealer fra Ørestaden.

Stk. 3. Selskabet kan, helt eller delvist uden vederlag, stille

arealer til rådighed for kulturelle formål og for fritids- og rekreative

formål.

§ 3. Ørestadsselskabet I/S skal anlægge en letbane, Ørestadsbanen,

langs med Ørestaden og videre under Christianshavn til Nørreport, en vej

langs med Ørestaden med tilslutning til Øresundsmotorvejen og Amager

Boulevard og cykelruter gennem Ørestaden til den ubebyggede Kalvebodkile.

Stk. 2. Efter gennemførelse af de i stk. 1 omhandlede anlæg kan

Ørestadsselskabet I/S, under forudsætning af at det økonomiske grundlag

herfor er til stede, sammen med Frederiksberg Kommune stifte

Frederiksbergbaneselskabet I/S, jf. § 1, stk. 2. Dette selskab kan anlægge en

letbane fra Nørreport til Frederiksberg station og videre ad den eksisterende

S-banes trace til Vanløse station, Frederiksbergbanen.

Stk. 3. Efter stiftelse af Frederiksbergbaneselskabet I/S kan

Ørestadsselskabet I/S, under forudsætning af at det økonomiske grundlag

herfor er til stede, sammen med Københavns Amtskommune stifte

Østamagerbaneselskabet I/S, jf § 1, stk. 3. Dette selskab kan anlægge en

letbane mellem Christianshavn og lufthavnen i Amagerbanens trace,

Østamagerbanen.

Stk. 4. Trafikministeren stiller vederlagsfrit den nødvendige del

af DSBs Amagerbane og DSBs arealer fra det gamle banetrace langs

Landbohøjskolen til rådighed.

§ 4. Ørestadsselskabet I/S, Frederiksbergbaneselskabet I/S og

Østamagerbaneselskabet I/S kan optage lån til finansiering af de i § 3 nævnte

trafikanlæg samt til selskabernes drift. Lån optages efter finansministerens

nærmere bestemmelse med henblik på at opnå de bedst mulige vilkår.

Stk. 2. Finansministeren er bemyndiget til at dække en del af

selskabernes finansieringsbehov gennem statslån indenfor en låneramme på 1570

mill. kr. i 1990 prisniveau til finansiering af de i § 3 nævnte trafikanlæg

og til selskabets drift, jf. stk. 1.

§ 5. Såfremt Ørestadsselskabet I/S og Frederiksberg Kommune

henholdsvis Københavns Amtskommune danner Frederiksbergbaneselskabet I/S og

Østamagerbaneselskabet I/S, jf. § 1, stk. 2 og 3, forpligter Frederiksberg

Kommune og Københavns Amtskommune sig til at finansiere deres andele af

anlægsudgifterne for Frederiksbergbanen og Østamagerbanen.

Stk. 2. Frederiksberg Kommune og Københavns Amtskommune kan optage

lån til dækning af deres andele af anlægsudgifterne for Frederiksbergbanen og

Østamagerbanen, jf. stk. 1.

Bane- og vejanlæg

§ 6. Ørestadsselskabet I/S bemyndiges til at anlægge

Ørestadsbanen. Ørestadsbanen føres i terræn eller som højbane langs Ørestaden

med niveaufri skæringer i fornødent omfang og herefter i tunnel under

Christianshavn til Nørreport. Hvor Ørestadsbanen krydser Øresundsbanen mellem

Københavns Hovedbanegård og lufthavnen etableres et fælles stationsanlæg.

Stk. 2. Frederiksbergbaneselskabet I/S bemyndiges til at anlægge

Frederiksbergbanen. Frederiksbergbanen føres i tunnel fra Nørreport til Forum

og herfra enten i terræn, i åben grav eller som højbane til Falkoner Alle.

Frederiksbergbanen krydser Falkoner Alle ude af niveau og føres videre ad den

eksisterende S-banes trace til Vanløse.

Stk. 3. Østamagerbaneselskabet I/S bemyndiges til at anlægge

Østamagerbanen. Østamagerbanen føres mellem Ørestadsbanen og lufthavnen i

Amagerbanens trace. Mellem Christianshavn og Nørreport benytter

Østamagerbanen samme anlæg som Ørestadsbanen.

Stk. 4. Principperne for de tre letbaners linieføring og placering

af stationer fremgår af kortbilag 2 til denne lov. Den endelige linieføring

og placering af stationer fastlægges i region- og kommuneplanlægningen, for

Ørestaden på baggrund af helhedsplanen, jf. § 13.

§ 7. Ørestadsselskabet I/S, Frederiksbergbaneselskabet I/S og

Østamagerbaneselskabet I/S foretager offentligt udbud af anlæg og drift af

Ørestadsbanen, Frederiksbergbanen og Østamagerbanen. De tre letbaner skal

drives i fællesskab således, at de kommer til at udgøre et samlet banesystem

med fælles materiel og infrastruktur og fælles drift.

Stk. 2. Selskaberne kan udbyde forskellige typer letbane, herunder

bybane, minimetro og magnetbane.

§ 8. Bestemmelserne om sikkerhed og ansvar i de for jernbanedrift

gældende love gælder også for drift af letbanerne.

§ 9. Ørestadsselskabet I/S bemyndiges til at anlægge Ørestads

Boulevard med tilslutning til Øresundsmotorvejen og Amager Boulevard.

Stk. 2. Selskabet bemyndiges til at anlægge cykelruter gennem

Ørestaden til de fredede områder vest og syd for bydelen og til Amager

Fælled.

Stk. 3. Principperne for linieføringen af Ørestads Boulevard

fremgår af kortbilag 2 til denne lov. Den endelige linieføring og udformning

fastlægges i kommuneplanlægningen på baggrund af helhedsplanen for Ørestaden.

Stk. 4. Efter anlæg af Ørestads Boulevard og cykelruter, jf. stk.

1 og 2, overdrages disse anlæg vederlagsfrit til Københavns Kommune.

Ørestadsrådet

§ 10. Miljøministeren udpeger et sagkyndigt råd, Ørestadsrådet.

Stk. 2. Rådet har 5 medlemmer, som besidder sagkundskab indenfor

kultur og natur. Formanden udpeges af miljøministeren.

Stk. 3. Miljøministeren godkender rådets vedtægter.

Stk. 4. Miljøministeren varetager sekretariatsfunktioner for

rådet.

§ 11. Ørestadsrådet yder sagkyndig bistand til Ørestadsselskabet

I/S i arkitektoniske spørgsmål og ved varetagelse af naturbeskyttelseshensyn.

Stk. 2. Ørestadsrådet bistår selskabet med en åben, international

arkitektkonkurrence om en helhedsplan for Ørestaden.

Stk. 3. Ørestadsrådet bistår selskabet med offentlige

arkitektkonkurrencer om bebyggelse af Ørestadens delområder.

Planlægning

§ 12. Ørestaden skal have en bymæssig udformning, der er af høj

arkitektonisk kvalitet som en pendant til City og Middelalderbyen og samtidig

med hensyntagen til områdets naturværdier.

Stk. 2. Ørestaden skal anvendes til erhvervsbebyggelse med

mulighed for etablering af kulturelle anlæg og boliger.

Stk. 3. Den gennemsnitlige bebyggelsesprocent for Ørestaden må

ikke overstige 110.

Stk. 4. I forbindelse med planlægningen af Ørestadsområdet

forudsættes den i regionplanen fastlagte boliganvendelse af den vestlige del

af Amager Fælled taget op til ny vurdering.

Stk. 5. Eksisterende søer og moser i Ørestadsområdet skal bevares.

Områdets søer og moser er skønsmæssigt angivet på kortbilag 3 til denne lov.

Stk. 6. De naturfredningsmæssige hensyn vedr. arealanvendelse

inden for Ørestadsområdet varetages alene ved denne lov samt gennem den

fysiske planlægning.

§ 13. Ørestadsselskabet I/S skal med bistand fra Ørestadsrådet på

grundlag af en åben, international arkitektkonkurrence tilvejebringe en

helhedsplan for Ørestaden.

Stk. 2. Helhedsplanen skal fastlægge bebyggelsens omfang og

anvendelse samt den nærmere linieføring og stationsplacering for

Ørestadsbanen. Helhedsplanen skal fastlægge den nærmere linieføring og

udformning af Ørestads Boulevard.

Stk. 3. Helhedsplanen skal med udgangspunkt i stationsplaceringen

fastlægge en etapedeling af udbygningen af Ørestaden.

§ 14. Ørestadsselskabet I/S' helhedsplan indgår i grundlaget for

Københavns Kommunes forslag til kommuneplantillæg.

Stk. 2. Selskabet kan med bistand fra Ørestadsrådet bestemme, at

større bebyggelser i Ørestaden kun kan gennemføres efter afholdelse af en

offentlig arkitektkonkurrence.

§ 15. Frederiksberg Kommune udarbejder med bistand fra

Ørestadsrådet et kommuneplantillæg for bebyggelse af Frederiksberg

stationsarealer. Den gennemsnitlige bebyggelsesprocent må ikke overstige 150.

Andre bestemmelser

§ 16. Finansministeren bemyndiges til for Ørestadsselskabet I/S,

Frederiksbergbaneselskabet I/S og Østamagerbaneselskabet I/S ved

ekspropriation at erhverve fast ejendom, der er nødvendig til gennemførelse

af de i denne lov omhandlede anlæg. Selskaberne afholder alle omkostninger

til ekspropriationer. Ekspropriation sker efter reglerne i lov om

fremgangsmåden ved ekspropriation af fast ejendom.

§ 17. Loven træder i kraft den 1. juli 1991.

Stk. 2. Med virkning fra denne dato bortfalder verserende sager

efter lovgivningen om naturfredning inden for Ørestadsområdet.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Med en beslutning om en fast forbindelse over Øresund er grundlaget skabt

for, at København kan udvikle sig til en storby i international forstand.

Danmarks hovedstad får et godt udgangspunkt for at klare sig i konkurrencen

med andre storbyer i Nordeuropa. Øresundsforbindelsen vil ændre Københavns

plads på europakortet. København vil ved at ligge i det nordlige hjørne af EF

og i det sydlige hjørne af Skandinavien få en plads netop der, hvor disse to

økonomisk stærke områder møder hinanden og bindes sammen. Det giver København

en enestående chance for en ny opblomstring til gavn for hele Danmark. For at

sikre denne positive effekt på erhvervsudviklingen i Danmark er regeringen

indstillet på at indgå i samarbejde med amter og kommuner om konkrete

udviklingsprojekter i hele landet.

Forudsætningen for, at det lykkes at skabe en ny udvikling i Hovedstaden,

er, at chancen gribes, mens den er der. Store infrastrukturinvesteringer som

Øresundsforbindelsen er nødvendige, men ikke tilstrækkelige forudsætninger

for vækst og udvikling. Vækst og udvikling kræver også velbeliggende

erhvervsarealer med god nærtrafikbetjening, kulturelle anlæg, attraktive

boligområder og smukke omgivelser.

Med udgangspunkt i den fireårige aftale om DSBs økonomi nedsatte

regeringen i foråret 1990 et udvalg om trafikinvesteringer i

hovedstadsområdet. Udvalget, der har været sammensat af statslige og

kommunale repræsentanter, har netop afsluttet sit arbejde med en rapport,

hvis flertalsindstilling danner grundlag for dette lovforslag.

Det er udvalgets opfattelse, at ligesom den faste forbindelse over Øresund

ændrer Københavns placering på europakortet, ændrer forbindelsen også Amagers

placering på københavnskortet. Fra at ligge i et hjørne af Hovedstaden, vil

Amager blive placeret centralt i den fremtidige udvikling. Amager vil så at

sige komme til at ligge ved indkørslen til København fra de overordnede

internationale trafikforbindelser, jernbane og motorvej. Amager har allerede

idag lufthavnen, som vil få en styrket position i konkurrencen med de øvrige

nordeuropæiske lufthavne, fordi Øresundforbindelsen giver den en højklasset

bane- og vejbetjening og hertil et nyt, stort kundeopland i Sydsverige.

Med denne nye status er Amager det sted, hvor en satsning på ny

internationalt orienteret byvækst er realistisk. Staten og Københavns Kommune

ejer i fællesskab en stor del af det vestlige Amager i henhold til en

Samejeoverenskomst fra 1963. Samejearealerne består dels af et stort

landzoneareal, som for den helt overvejende del er fredet i henhold til en

fredningskendelse fra 14. november 1990, dels af et byzoneareal, som ligger

på grænsen mellem det bebyggede Amager og det fredede område. Byzonearealets

anvendelse er reguleret i regionplanlægningen. Den sydlige del er sammen med

et mindre, ikke fredet landzoneareal i den nuværende regionplan udlagt til

internationale, nationale og regionale funktioner inden for uddannelse,

forskning, administration og erhverv, mens den nordlige del af

byzonearealerne er udlagt til universitetsudvidelse, boligformål og

parkformål.

Den sydlige del af de arealer, som i regionplanen er udlagt til

bebyggelse, krydses af Øresundsforbindelsens landanlæg. Det giver mulighed

for, at der på arealet kan etableres såvel en station på den højfrekvente,

internationale banestrækning som et tilslutningsanlæg til motorvejen. Arealet

ligger samtidig i meget kort afstand fra lufthavnen.

Dette areal har således en overordentlig attraktiv beliggenhed og vil

derfor kunne tiltrække nye internationale erhvervsvirksomheder og

institutioner.

Forslaget forudsætter, at regeringen og Københavns Kommune er enige om i

fællesskab at satse på en udvikling af disse arealer, som af Udvalget om

Hovedstadsområdets Trafikinvesteringer kaldes Ørestaden. Lovforslaget har til

formål at åbne mulighed for, at regeringen og Københavns Kommune kan danne et

interessentskab, som kan stå for udviklingen af Ørestaden på grundlag af den

østlige del af Samejearealerne. Folketingets vedtagelse af lovforslaget

forudsætter, at Københavns Kommune efter beslutning i Borgerrepræsentationen

tilkendegiver vilje til at stifte Ørestadsselskabet I/S på grundlag af

Samejearealerne.

Forudsætningen for, at Ørestaden kan få sin fulde attraktionsværdi, er

imidlertid, at den nye bydel byplanmæssigt knyttes til Københavns City og

forbindes med dette nationale center med gode nærtrafikforbindelser. Samtidig

består der et behov for en bedre kollektiv trafikbetjening af Amager,

Christianshavn og Kgs. Nytorv. Efter lovforslaget etableres der derfor en

letbane, Ørestadsbanen, langs med Ørestaden og derfra via Christianshavn til

Kgs. Nytorv og Nørreport. Ørestadsbanen skal både betjene den nye bydel,

Ørestaden, den eksisterende bebyggelse på Amager øst og nord for Ørestaden og

de centrale bydele i København. Det foreslås desuden, at der til betjening af

Ørestaden etableres en vej, Ørestads Boulevard, med tilslutning til

Øresundsmotorvejen og Amager Boulevard samt cykelruter til betjening af

Ørestaden og med forbindelser fra byen til den fredede Kalvebodkile og til

Amager Fælled.

Udviklingen vil få Ørestadsarealerne til at stige i værdi. Denne

værdistigning vil kunne danne finansielt grundlag for de omtalte

infrastrukturinvesteringer. Efter forslaget får Ørestadsselskabet I/S derfor

til opgave at etablere disse anlæg og at finansiere dem.

Salget af Ørestadsarealerne forventes at kunne indbringe et større beløb

end nødvendigt til at finansiere Ørestadsbanen, Ørestads Boulevard og

cykelruterne. Efter forslaget skabes der derfor mulighed for, at provenu fra

Ørestadsselskabet I/S' salg af arealer kan bruges til at videreføre

Ørestadsbanen til Frederiksberg og Vanløse. Dette forudsætter, at

Frederiksberg Kommune er indstillet på at bidrage med 30 pct. af

omkostningerne ved Frederiksbergbanens etablering, og at Ørestadsselskabet

I/S' bestyrelse skønner, at der er finansielt grundlag for finansiering af de

resterende 70 pct. ved fortsat arealsalg.

Efter forslaget vil Frederiksbergbanen derfor først kunne etableres, hvis

Frederiksberg Kommune tilkendegiver vilje til sammen med Ørestadsselskabet

I/S at stifte Frederiksbergbaneselskabet I/S og til at medvirke ved

finansiering af Frederiksbergbanen.

Ørestadsselskabet I/S kan endvidere efter forslaget stifte et

Østamagerbaneselskab I/S sammen med Københavns Amtskommune, hvis selskabet

vurderer, at der et økonomisk grundlag herfor efter beslutning om etablering

af Frederiksbergbanen. Østamagerbaneselskabet I/S kan etablere en letbane på

Østamager i Amagerbanes trace til Københavns Lufthavn. Forudsætningen for

etableringen af Østamagerbaneselskabet er, at Københavns Amtskommune er

villig til at medvirke til at stifte selskabet og til at bidrage med 40 pct.

af omkostningerne ved etablering af Østamagerbanen.

En anden forudsætning for, at Ørestaden kan tiltrække de ønskede

internationale virksomheder, er, at området får en attraktiv udformning. Det

må derfor sikres, at området arkitektonisk bliver af international standard.

I den forbindelse er det vigtigt at udnytte områdets fornemme placering ved

det meget store fredede område og at tage hensyn til de naturværdier, der

findes i selve området.

I 1987 afgav et udvalg betænkning om den fremtidige arealanvendelse i

Kalvebodkilen. Udvalget var sammensat af repræsentanter for Miljøministeriet,

Hovedstadsrådet, Danmarks Naturfredningsforening og Friluftsrådet. Ifølge

udvalgsbetænkningen skulle den østlige del af byzonearealet på Amager Fælled

i regionplanen udlægges til universitetsudvidelse og parkformål. I

overensstemmelse hermed blev den østlige del af byzonearealet på Amager

Fælled i Regionplan 1989 udlagt til universitetsformål og parkområde. En

bebyggelse af den nordlige del af Ørestaden, som er beliggende på den østlige

del af Amager Fælled, forudsætter derfor, at regionplanen ændres på dette

punkt.

EF-fuglebeskyttelsesområde nr. 111 afgrænses mod nord af vejen

»Sjællandsbroen« og mod øst af diget langs det hidtil bebyggede

område. Den del af Ørestaden, der ligger syd for vejen

»Sjællandsbroen« ligger således inden for fuglebeskyttelsesområdet.

Fuglebeskyttelsesområde nr. 111 udgør i sin helhed et sammenhængende

naturområde af meget betydelig værdi for fuglelivet. Men den sydlige del af

Ørestaden hører til de ornitologisk mindst interessante dele af dette område,

hvorfor effekterne af en udbygning vil være beskedne for fuglelivet. Arealet,

der indgår i den sydlige del af Ørestaden, er holdt uden for den fredning,

der er gennemført på Vestamager. Denne fredning omfatter iøvrigt langt den

største del af fuglebeskyttelsesområdet.

I betragtning af, at det i forbindelse med meddelelsen til EF-kommissionen

i 1983 om de udpegede fuglebeskyttelsesområder blev angivet, at der kunne

blive tale om mindre justeringer som konsekvens af den regionale planlægning,

og at det pågældende område blev udlagt som område til erhverv m. v. i

Regionplan 1989, vil grænsen for fuglebeskyttelsesområdet blive justeret i

overensstemmelse hermed.

For at inddrage hensynet til naturværdierne og for at sikre området en

bebyggelse af høj arkitektonisk kvalitet skal miljøministeren efter

lovforslaget udpege et særligt råd, Ørestadsrådet. Rådet skal medvirke til,

at de nævnte hensyn varetages ved planlægningen og bebyggelsen af Ørestaden.

Rådet skal således bistå Ørestadsselskabet I/S' bestyrelse i

naturfredningsmæssige og arkitektoniske spørgsmål.

Efter forslaget pålægges Ørestadsselskabet I/S at udarbejde en helhedsplan

for Ørestaden på grundlag af en åben, international arkitektkonkurrence. Der

kan desuden stilles betingelse om gennemførelse af arkitektkonkurrencer om

udformningen af de enkelte større bebyggelser i Ørestaden. Ørestadsrådet

bistår selskabet med såvel helhedsplanen som arkitektkonkurrencen.

Helhedsplanen skal indgå i grundlaget for kommunens efterfølgende forslag til

et kommuneplantillæg.

Ørestadsrådet, hvori både naturfaglig og arkitektonisk ekspertise vil være

repræsenteret, vil således få en væsentlig indflydelse på udformningen af den

samlede plan for Ørestaden og dermed for varetagelsen af hensynet til

områdets naturværdier.

Udgangspunktet for arkitektkonkurrencen og helhedsplanen er lovforslagets

bestemmelser om de kvalitative krav om bebyggelsestætheden og om bevaringen

af eksisterende § 43-områder.

Med baggrund heri og i byplanmæssige hensyn er det i loven fastlagt, at

den gennemsnitlige bebyggelsesprocent for Ørestadsområdet under et ikke må

overstige 110. En bebyggelsesprocent på 110 muliggør på den ene side

opførelse af en selvstændig bebyggelse af bymæssig karakter. På den anden

side sikres det, at den nye bydannelse kan føjes til den eksisterende by på

en byplanmæssig forsvarlig måde. Det ligger i sagens natur, at

bebyggelsestætheden for Ørestadens enkelte områder vil være stærkt varierende

fra delområder i den nordlige del af Ørestaden med åben bebyggelse og med

friholdelse af værdifulde naturelementer til områder nær stationerne i især

den sydlige del med meget tæt bebyggelse. Områdernes afgrænsninger og

bebyggelsestætheder fastsættes i kommuneplanlægningen.

Med loven sikres det, at eksisterende søer og moser i Ørestadsområdet

bevares i det omfang, de i dag er omfattet af de gældende regler i

naturfredningslovens § 43. Herved vil de eksisterende § 43-områder også indgå

som forudsætning for kommunens videre planlægning af Ørestadsområdet. Det

skønnes, at de beskyttede søer og moser i dag udgør omkring 16 ha.

Den endelige og præcise fastlæggelse af § 43-områderne foretages af

kommunen i forbindelse med områdets nærmere planlægning. Også efter de

gældende regler i naturfredningsloven er det Københavns Kommune, der

fastlægger afgrænsningen af § 43- områderne. Forskellen fra den almindelige

regel i naturfredningslovens § 43 er, at kommunen ikke efter nærværende

lovforslag vil kunne tillade konkrete indgreb i § 43-områderne i Ørestaden.

Der er i konsekvens heraf heller ikke i lovforslaget indeholdt regler om

klage over sådanne afgørelser fra kommunen.

På denne baggrund og på baggrund af de kvalitative krav til områdets

fremtidige anvendelse og indretning, der stilles i lovforslaget, og som vil

blive detaljeret i den omfattende planlægningsproces, der begynder med

gennemførelse af arkitektkonkurrence og udarbejdelse af helhedsplan forud for

iværksættelsen af den normale kommuneplanlægningsproces, er det fundet

naturligt, at den arealmæssige regulering sker gennem den fysiske planlægning

og ikke f. eks. også gennem en fredning efter naturfredningsloven.

Økonomiske og administrative bemærkninger

Opbygningen af Ørestaden er en opgave, som Hovedstaden og staten må

realisere i fællesskab til styrkelse af byen og til gavn for hele landet.

Udviklingen af Ørestaden og salg af arealer i området skal samtidig ses

som en realistisk mulighed for at skaffe økonomiske midler til investeringer

i forbedringer af den kollektive trafik i København, uden at det belaster

hverken de statslige eller kommunale budgetter.

Forudsætningen for, at Ørestaden kan realiseres, er, at der etableres et

organisatorisk grundlag herfor. Det foreslås derfor, at Københavns Kommune og

staten går sammen om at danne Ørestadsselskabet I/S, som økonomisk bygger på

de værdistigninger, som Samejearealerne vil få som følge af udviklingen af

Ørestaden. Ørestadsselskabet I/S vil senere kunne stifte interessentskaber

sammen med henholdsvis Frederiksberg Kommune og Københavns Amtskommune med

henblik på etablering af Frederiksbergbanen og Østamagerbanen.

Udvalget om Hovedstadsområdets Trafikinvesteringer har beregnet, at de i

lovforslaget nævnte trafikanlæg i 1990 prisniveau vil koste:

mill. kr.

Ørestadsbanen 2.470

Ørestads Boulevard 200

Cykelruter 45

Frederiksbergbanen 670

Østamagerbanen 500

--------------------------------------------------

I alt 3.885

--------------------------------------------------

Med de i lovforslaget forudsatte ejerandele i de tre interessentskaber vil

fordelingen af det økonomiske ansvar, hvis alle anlæg etableres, i afrundede

tal være følgende:

mill. kr.

Københavns Kommune 1.920

Finansministeren 1.570

Frederiksberg Kommune 195

Københavns Amtskommune 200

--------------------------------------------------

I alt 3.885

--------------------------------------------------

Selskaberne vil kunne låne til de i lovforslaget omhandlede

trafikprojekter inden for en ramme på 4 mia. kr. i 1990 prisniveau.

Det er forudsat, at selskaberne får takstindtægter fra letbanerne i

overensstemmelse med HT-lovens fordelingsprincipper og dækker omkostningerne

ved banernes drift. For at skabe hjemmel hertil fremsætter trafikministeren

samtidig forslag om ændring af lov om hovedstadsområdets kollektive

persontrafik.

Den fornødne økonomiske basis for finansieringen af trafikinvesteringerne

er en betydelig erhvervsmæssig udvikling i området, der øger arealernes værdi

og dermed muliggør finansieringen af områdets udvikling samt en udvikling af

det kollektive trafiknet i København. Værdien af Samejets byzonearealer kan

kun ansættes meget skønsmæssigt, og realiseringen af værdien afhænger af

udviklingen i en række efterspørgselsfaktorer. Vurdering af disse forhold og

af den økonomisk set optimale afhændelsestakt må foretages af

Ørestadsselskabet I/S. Det skønnes, at et gennemsnitligt årligt arealsalg fra

området svarende til 75.000 etagemeter vil være tilstrækkeligt til at

finansiere udviklingen af området.

Gennemsnittet for de seneste 30 års erhvervsbyggeri i København har været

ca 175.000 etagemeter, mens der i hele regionen er blevet realiseret ca.

850.000 etagemeter om året i gennemsnit.

Der er således forudsat et erhvervsbyggeri i Ørestadsområdet på under 10

pct. af det samlede erhvervsbyggeomfang i hovedstadsområdet.

Ørestadens samlede areal udgør 264 ha. Heraf udgør eksisterende søer og

moser, som efter lovforslaget skal bevares, ca. 16 ha. Ørestads Boulevard og

letbanen samt Øresundsmotorvej og -bane vil lægge beslag på godt 20 ha. Når

der desuden tages hensyn til lokale trafikanlæg, vil det bebyggelige areal

herefter udgøre i alt ca. 210 ha. Med en bebyggelsesprocent på i gennemsnit

110 giver det mulighed for et samlet byggeri på ca. 2,3 mill. m2 etageareal

svarende til omkring 30 års erhvervsbyggeri af det forudsatte omfang.

De solgte arealer er grundskyldspligtige og vil tilføre Københavns Kommune

et merprovenu i grundskyld, hvoraf en del udlignes ifølge de gældende

udligningsordninger. Det er forudsat, at Københavns Kommune tilbagefører

merprovenuet efter udligning til Ørestadsselskabet I/S, indtil selskabet er

gældfrit og giver et driftsmæssigt overskud.

Regeringen er indstillet på at følge en beslutning om dannelse af et

Ørestadsselskab op ved at medvirke til dannelsen af tilsvarende selskaber i

det øvrige land. Formålet med sådanne selskaber skal være at styrke

erhvervsudviklingen ved at sælge erhvervsarealer og muliggøre amters og

kommuners medfinansiering af infrastrukturinvesteringer.

Lovforslaget medfører ikke udgifter for staten og Københavns Kommune.

Frederiksberg Kommune finansierer sin andel af Frederiksbergbanen gennem

låntagning indenfor en ramme på 200 mill. kr. Københavns Amtskommune

finansierer sin andel af Østamagerbanen gennem låntagning indenfor en ramme

på 200 mill. kr.

Lovforslaget kræver ikke ekstra personaleressourcer hverken i staten eller

i kommunerne. Det er forudsat, at Miljøministeriets sekretariatsfunktion for

Ørestadsrådet kan bestrides inden for Miljøministeriets nuværende

personaleressourcer.

Høring

Lovforslaget har inden fremsættelsen været til høring i Hovedstadens

Udviklingsråd.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Med henblik på en fælles indsats for en udvikling af Ørestaden stifter

Københavns Kommune og staten efter lovforslaget et interessentskab kaldet

Ørestadsselskabet I/S.

Det er forudsat, at der indgås en aftale mellem Københavns Kommune og

staten med henblik på at sikre parterne ligelig indflydelse i

Ørestadsselskabet I/S. I aftalen skal der træffes bestemmelse om valg af

bestyrelse og om nærmere regler for bestyrelsens virke, herunder om indholdet

af vedtægter og forretningsorden, om valg af formand og om afstemningsmetode.

Det forudsættes, at disse regler sikrer kommunen og staten ligelig

indflydelse, bl. a. ved bestemmelse om at alle væsentlige beslutninger i

bestyrelsen skal træffes ved kvalificeret flertal.

Det skal i aftalen indgå, at deltagerne i selskabet hæfter direkte,

personligt og solidarisk for selskabets forpligtelser, og at deltagerne i det

indbyrdes forhold hæfter i forhold til den andel, hvori de ejer selskabet.

Eventuelt overskud af selskabet udbetales til interessenterne. Overskuddet

fordeles mellem interessenterne i det forhold, hvori de ejer selskabet.

Der skal endvidere i aftalen indgå bestemmelse om, at Københavns Kommune,

indtil Ørestadsselskabet er gældfrit og giver et driftsmæssigt overskud, vil

betale sit grundskyldsprovenu fra de afhændede Ørestadsarealer tilbage til

Ørestadsselskabet I/S, efter at der er sket udligning.

Af aftalen skal desuden fremgå, at bestyrelsen kan beslutte at etablere

Frederiksbergbaneselskabet I/S og derefter Østamagerbaneselskabet I/S, hvis

den vurderer, at der er økonomisk grundlag herfor. Det kan iøvrigt aftales at

give Frederiksberg Kommune og Københavns Amtskommune mulighed for hver at

udpege en observatør, som kan deltage i Ørestadsselskabet I/S'

bestyrelsesmøder, når bestyrelsen behandler spørgsmål om offentligt udbud af

letbanerne. Det gælder især spørgsmål om hvilke typer letbane, der skal

udbydes og efter udbud anlægges, og hvilken driftsform, der skal vælges,

således at det sikres, at de tre letbaner kommer til at udgøre et samlet

banesystem med fælles materiel og infrastruktur og fælles drift, jf. § 7.

Det forudsættes, at aftalen indgås, inden vedtagelsen af lovforslaget.

Ørestadsselskabet I/S skal anvende provenuet fra arealsalget til så

hurtigt som muligt at tilbagebetale lånene. Selskaberne kan således kun bruge

lånene til finansiering af de i loven omhandlede trafikanlæg samt til den

nødvendige drift af selskaberne. Efter etablering af de i loven omhandlede

anlæg skal selskabernes overskud, i det omfang de ikke medgår til driften af

de tre letbaner, for Ørestadsselskabet I/S fordeles mellem Københavns Kommune

og staten med 55 pct. til kommunen og 45 pct. til staten, for

Frederiksbergbaneselskabet I/S med 70 pct. til Ørestadsselskabet I/S og 30

pct. til Frederiksberg Kommune og for Østamagerbaneselskabet I/S med 60 pct.

til Ørestadsselskabet I/S og 40 pct. til Københavns Amtskommune.

Til § 2

Københavns Kommune og staten ejer i henhold til en Samejeoverenskomst fra

1963 en stor del af Vestamager i fællesskab. Kommunens andel af Samejet er 55

pct., statens 45 pct. Samejet styres af en fælles bestyrelse, hvori kommunen

har 3 repræsentanter og staten ved Miljøministeriet 2 repræsentanter.

Hovedparten, over 90 pct. af Samejearealerne bestående af de opfyldte

områder, er landzone og omfattet af Kalvebodkilefredningen fra 14. november

1990. De resterende 5-10 pct., der udgøres af de gamle strandarealer, er

byzone og reguleret gennem regionplanretningslinier. Den østlige del af

byzonearealet og en mindre del af landzonearealet skal efter lovforslaget

danne grundlag for udviklingen af en ny bydel, Ørestaden. Afgrænsningen af

Ørestaden fremgår af kortbilag 1.

I Samejet er der regnskabsmæssigt opført et indestående til Københavns

Kommune og staten på 670 mill. kr. En del af dette indestående kan henføres

til Ørestadsarealerne.

For at give mulighed for et varieret udbud af funktioner i Ørestaden åbner

lovforslaget mulighed for, at selskabet eventuelt vederlagsfrit kan stille

arealer til rådighed for kulturelle formål og fritids- og rekreative formål.

Til § 3

Ørestadsselskabet I/S' formål er dels at forestå udviklingen af Ørestaden,

dels at sælge arealerne for at finansiere de foreslåede trafikanlæg med

salgsprovenuet, og endelig at drive letbanerne. De planlagte trafikanlæg i

tilknytning til Ørestaden er en letbane, Ørestadsbanen, langs med Ørestaden

og videre under Christianshavn og Kgs. Nytorv til Nørreport, en vej langs med

Ørestaden, Ørestads Boulevard, med tilslutning til Øresundsmotorvejen og

Amager Boulevard samt cykelruter gennem Ørestaden til den fredede

Kalvebodkile og til Amager Fælled.

En videreførelse af Ørestadsbanen fra Nørreport til Frederiksberg og

Vanløse, en Frederiksbergbane, vil trafikalt set være hensigtsmæssig.

Frederiksberg vil få en ny, effektiv baneforbindelse til City og til det

eksisterende S-togssystem. Dette vil endvidere føre til, at letbanen får et

større opland. En sådan videreførelse af letbanen fra Nørreport må teknisk

set ske i umiddelbar forlængelse af etableringen af Ørestadsbanen. Det er

forudsat, at Ørestadsbanen skal føres i en boret tunnel under Christianshavn

til Nørreport. En forlængelse skal derfor ske ved en videreførelse af

tunnelboringen fra Nørreport til Forum.

Såfremt Københavns Kommune i sin planlægning ønsker at fremme en udvikling

også på Østamager, vil det være hensigtsmæssigt at forsyne området med en

letbane i Amagerbanens trace. En sådan bane kan forbindes med Ørestadsbanen,

således at de to baner begge kan benytte forbindelsen gennem de centrale

bydele til Nørreport. Der åbnes derfor efter lovforslaget mulighed for at

etablere en sådan letbane, Østamagerbanen.

I Udvalget om Hovedstadsområdes Trafikinvesteringers tidsplan er det

forudsat, at Ørestadsbanen etableres 1994-97, Frederiksbergbanen 1998-2000 og

Østamagerbanen 1998-99.

For at få en hensigtsmæssig tilrettelæggelse af såvel planlægning,

projektering og udbud som anlægsarbejderne vil der være behov for, at

Ørestadsselskabet I/S' bestyrelse vurderer, om arealsalget fra Ørestaden

efter etablering af Ørestadsbanen kan give tilstrækkelige midler til

finansiering først af Frederiksbergbanen og derefter af Østamagerbanen, i god

tid før disse to baner skal gennemføres. Forudsætningen for at etablere såvel

Frederiksbergbanen og Østamagerbanen er, at der er økonomisk grundlag i

Ørestadsselskabet I/S herfor.

Vurderer bestyrelsen, at der er økonomisk grundlag for at etablere

Frederiksbergbanen, kan den tilbyde Frederiksberg Kommune at danne et

interessentskab, mod at Frederiksberg Kommune forpligter sig til at

finansiere sin andel af anlægsudgifterne for Frederiksbergbanen.

Bestyrelsen kan herefter, hvis den vurderer, at der er økonomisk grundlag

herfor, tilbyde Københavns Amtskommune at stifte et interessentskab, mod at

amtskommunen forpligter sig til at finansiere sin andel af anlægsudgifterne

for Østamagerbanen.

DSB ejer og driver en enkeltsporet godsbane langs Østamagers kyst.

Godsbanen har efter nedlæggelse af en række virksomheder på Østamager ikke

længere nogen væsentlig betydning. Det er derfor forudsat, at Østamagerbanen

benytter godsbanens trace, og at dette af staten stilles vederlagsfrit til

rådighed til formålet. Dette er forudsætningen for, at anlægget af

Østamagerbanen kan gennemføres for en meget begrænset anlægssum, og for at

anlægget kan etableres uden væsentlige gener.

Til § 4

Forudsætningen for udviklingen af Ørestadsarealerne og dermed for

arealernes værdistigning er etableringen af de nødvendige trafikanlæg.

Etableringen af trafikanlæggene må derfor påbegyndes, før der kan opnås et

tilstrækkeligt salgsprovenu. Der er således behov for, at Ørestadsselskabet

I/S kan optage lån til finansiering af disse trafikanlæg. Lånefinansiering

vil desuden være hensigtsmæssig for at give selskabet mulighed for at sælge

arealerne på de økonomisk set mest optimale tidspunkter.

Selskabets drift bør kunne påbegyndes, inden der er solgt arealer fra

selskabet, og bør derfor i første omgang også lånefinansieres.

Vurderer selskabets bestyrelse, at der er økonomisk grundlag for udover

Ørestadsbanen at etablere Frederiksbergbanen og herefter Østamagerbanen,

stifter Ørestadsselskabet I/S sammen med Frederiksberg Kommune

Frederiksbergbaneselskabet I/S og herefter sammen med Københavns Amtskommune

Østamagerbaneselskabet I/S. Disse selskaber kan optage de fornødne lån til

formålene og igangsætte planlægning og projektering af anlæggene. Loven

indeholder dermed en forøgelse af de kommunale lånerammer.

Til § 5

Efter lovforslaget forpligtes Frederiksberg Kommune og Københavns

Amtskommune til, såfremt Frederiksbergbanen henholdsvis Østamagerbanen

besluttes etableret, og kommunen/amtskommunen danner interessentskaber sammen

med Ørestadsselskabet I/S, at finansiere deres respektive andele af

omkostningerne ved Frederiksbergbanen og Østamagerbanen. Frederiksberg

Kommune og Københavns Amtskommune gives samtidig mulighed for at låne til

finansieringen af deres andele af Frederiksbergbanen og Østamagerbanen.

Til § 6

Forslagets § 6 indeholder bemyndigelse for Ørestadsselskabet I/S,

Frederiksbergbaneselskabet I/S og Østamagerbaneselskabet I/S til at etablere

de tre letbaner som fastlagt i loven.

Efter forslaget føres letbanerne i tunnel under Christianshavn, Kgs.

Nytorv, Middelalderbyen, Nørreport og frem til Forum. På de øvrige

strækninger kan letbanerne udføres enten i terræn, som højbane eller evt. i

åben grav. Letbanernes nærmere linieføring m.v. er forudsat fastlagt i

region- og kommuneplanlægningen. Miljøministeren vil derfor ved stillingtagen

til et forslag til region- eller kommuneplantillæg sammen med

trafikministeren vurdere letbanernes linieføring og stationernes placering.

Ørestadsbanens linieføring gennem Ørestaden vil forud for fastlæggelsen i

region- og kommuneplanlægningen blive behandlet i helhedsplanen for

Ørestaden, jf. § 13, stk. 2.

Ved planlægningen af letbanernes linieføring og udformningen af

stationerne skal der sikres gode omstigningsforhold til det øvrige banenet.

Det gælder både ved Ørestadsbanens og Øresundsbanens fælles station i

Ørestaden og på Nørreport og Vanløse stationer. Det forudsættes derfor, at

planlægningen af letbanernes anlæg og drift sker i et tæt samarbejde med DSB.

Til § 7

Efter forslaget skal både anlæg og drift af letbanerne udbydes i offentlig

licitation, med henblik på at der gennem konkurrence kan findes det bedste

forslag i både teknisk og økonomisk henseende. Udbud af anlæg og drift kan

ske samlet eller for anlæg for sig og drift for sig. Det skal dog sikres, at

de tre letbaner drives samlet med henblik på det bedst mulige tilbud til

kunderne.

Ved de i forslaget angivne linieføringer og de beregnede omkostninger er

det forudsat, at der etableres moderne bybaner. Det vil imidlertid være

hensigtsmæssigt, at der udbydes forskellige typer af letbaner, herunder også

automatiske letbanesystemer som minimetro og magnetbane, således at det kan

vurderes hvilken type, der funktionelt og økonomisk bedst opfylder formålet.

Frederiksberg Kommune og Københavns Amtskommune kan gennem de

observatørposter i Ørestadsselskabet I/S' bestyrelse, som er omtalt i

bemærkningerne til § 1, få mulighed for at påvirke valget af banetype og

driftsform, som nødvendigvis må fastlægges allerede ved udbuddet af

Ørestadsbanen.

Til § 9

Efter forslaget bemyndiges Ørestadsselskabet I/S til at anlægge Ørestads

Boulevard og cykelruter gennem Ørestaden til de fredede områder og til Amager

Fælled. Det er forudsat, at vejen udformes, således at hastigheden på den

dæmpes, f. eks. ved etablering af rundkørsler. Den nærmere linieføring og

udformning behandles i helhedsplanen for Ørestaden og fastlægges i Københavns

Kommuneplan. Det er forudsat, at vejanlæg og cykelstier tilpasses til det

øvrige kommunale og statslige vejnet, og at selskabet etablerer cykelruterne

senest samtidig med etablering af vejanlægget.

Københavns Kommune overtager både vej og cykelruter, når de er anlagt.

Til § 10

Det er afgørende, at Ørestaden kan blive en ny attraktiv bydel i

København, således at den kan tiltrække også internationale investorer.

Bebyggelsen i Ørestaden må derfor være af høj arkitektonisk kvalitet og

samtidig ske med hensyntagen til og bedst mulig udnyttelse af områdets

naturværdier. Efter lovforslaget udpeger miljøministeren derfor et sagkyndigt

råd, Ørestadsrådet.

Ørestadsrådet sammensættes, så det besidder både arkitektonisk,

kunstnerisk og naturmæssig sagkundskab. Det er forudsat, at der gives

Danmarks Naturfredningsforening og Friluftrådet mulighed for at medvirke ved

udpegningen af de natursagkyndige medlemmer af rådet.

Til § 11

Ørestadsselskabet I/S inddrager Ørestadsrådet i alle spørgsmål om

planlægning, arkitektur og varetagelse af naturbeskyttelseshensyn. Dette

hindrer ikke selskabet i at indkalde sagkyndig bistand fra anden side.

Ørestadsselskabet I/S inddrager efter lovforslaget rådet i afholdelsen af

en åben, international arkitektkonkurrence om planlægningen af Ørestaden, og

i spørgsmål om afholdelse af arkitektkonkurrencer om bebyggelse af Ørestadens

delområder. Rådet forudsættes at medvirke såvel ved udformningen af

konkurrencegrundlaget som ved bedømmelsen af resultater fra konkurrencerne.

Ørestadsrådet bistår selskabet med udarbejdelsen af en helhedsplan for

Ørestaden på grundlag af resultaterne fra den internationale

arkitektkonkurrence. Rådet forudsættes desuden at rådgive om behovet for

udskrivelse af arkitektkonkurrencer om udformningen af Ørestadens delområder.

Ørestadsrådet kan af egen drift udtale sig overfor Ørestadsselskabet I/S i

spørgsmål om planlægning, arkitektur og varetagelse af naturhensyn i

forbindelse med Ørestadens udbygning.

Til § 12

For allerede med loven at sikre de statslige planlægningsinteresser i

området er der foreslået nogle overordnede rammer for områdets planlægning.

Rammerne erstatter det landsplandirektiv for området, som oprindeligt var

forudsat i rapporten fra Udvalget om Hovedstadsområdets Trafikinvesteringer.

Det er vigtigt for oplevelsen af Ørestaden som en attraktiv, ny pendant

til City, at den kommer til at rumme en stor variation af funktioner og

former. Lovforslaget forudsætter derfor, at Ørestaden skal rumme både

erhvervsvirksomheder, institutioner, boliger og kulturelle anlæg, således at

bydelen kan tiltrække en mangfoldighed af mennesker og rumme en rigt varieret

arkitektur.

Det er hensigten, at området skal have bykarakter og være en pendant til

City. Samtidig skal der gives stor kunstnerisk frihed ved den arkitektoniske

udformning. Den gennemsnitlige bebyggelsesprocent for Ørestaden må efter

lovforslaget ikke overstige 110. Det er forudsat, at der indenfor denne

samlede bebyggelsesmulighed for de enkelte delområder kan fastsættes

væsentligt højere bebyggelsesprocenter, hvor planlægningsmæssige og

arkitektoniske hensyn muliggør det. Bebyggelsens tæthed kan derfor variere

kraftigt, således at den bliver meget stor i nærheden af stationerne, især i

den sydlige del af området, og relativt åben i den nordlige del, hvor de

største naturværdier findes.

Med en gennemsnitlig bebyggelsesprocent for hele arealet på 110 vil der

alt efter bebyggelsesplanens udformning være bebyggelsesmuligheder på rundt

regnet 2,3 mill. m2 etageareal.

Det fremgår af stk. 4, at den i regionplanen fastsatte boliganvendelse af

den vestlige del af Amager Fælled skal tages op til ny vurdering i

forbindelse med planlægningen af Ørestadsområdet. Bestemmelsen indebærer, at

den gældende regionplan ikke kan følges op af kommune- og lokalplanlægning,

før den i bestemmelsen forudsatte nye vurdering af bebyggelsesmulighederne i

området er foretaget. Bestemmelsen forudsætter således også, at Københavns

Kommune træffer en beslutning om de fremtidige regionale retningslinier for

området.

For at sikre naturværdierne er det foreslået, at søer og moser i området

skal bevares. Derfor sker denne beskyttelse direkte i loven. På denne

baggrund er det fundet mest hensigtsmæssigt at samle de øvrige arealmæssige

reguleringer i den fysiske planlægning. Bestemmelsen i stk. 6 udvider således

i forhold til varetagelse af de naturfredningsmæssige interesser de

emneområder, som kan behandles i kommune- og lokalplaner ifølge

planlovgivningen. Herved gøres arealanvendelsesreglerne i lovgivningen om

naturfredning overflødige. Det er således lagt til grund, at den fremtidige

regulering af arealanvendelsen i Ørestaden, udover gennem dette lovforslag,

udelukkende sker gennem den fysiske planlægning og f.eks. ikke gennem

fredning. Derimod gælder f.eks. reglerne i naturfredningslovgivningen om

almenhedens færdsel og ophold samt bestemmelser fastsat efter

naturfredningslovens § 59, herunder om fredning af plante- og dyrearter.

Til § 13

For at sikre at området får den ønskede høje arkitektoniske standard, som

skal til for at gøre det attraktivt for både internationale og nationale

virksomheder, organisationer og institutioner, skal der efter lovforslaget

udskrives en åben, international arkitektkonkurrence om planlægningen af hele

Ørestaden.

Resultaterne fra konkurrencen skal danne grundlag for en helhedsplan for

bydelen. Helhedsplanen skal både angive bebyggelsens omfang og anvendelse

samt den nærmere linieføring og udformning af de nødvendige trafikanlæg.

På kortbilag 2 til lovforslaget er angivet principperne for

trafikanlæggenes linieføring. På grundlag af konkurrencens resultater vil

helhedsplanen kunne indeholde betydelige ændringer i linieføringerne, når

blot de overordnede principper, herunder tilslutningerne til

Øresundsforbindelsens landanlæg, fastholdes.

Helhedsplanen skal angive en etapedeling af udbygningen, som primært tager

udgangspunkt i stationernes placering, men hvor også hensynet til en

hensigtsmæssig udformning af bebyggelsen i de enkelte etaper tages i

betragtning.

Til § 14

Helhedsplanen danner grundlag for kommunens udarbejdelse af et tillæg til

kommuneplanen, som følger planlovgivningens almindelige procedurer.

Ifølge indstillingen fra Udvalget om Hovedstadsområdets

Trafikinvesteringer bør Ørestaden ved den igangværende kommuneplanrevision i

Københavns Kommune have høj prioritet. Dette kan ske ved bestemmelser i

kommuneplanen dels om arbejdsdeling og tidsfølge i forhold til andre arealer,

som i Regionplan 1989 er udpeget til erhvervsformål, dels om gradvis

omdannelse af industriområder og blandede bolig- og erhvervsområder til rene

boligområder.

Til § 15

Under hensyn til sammenhængen i letbanesystemet helt fra Ørestaden til

Frederiksberg skal Ørestadsrådet efter forslaget også bistå Frederiksberg

Kommune med planlægningen af de velbeliggende arealer ved Frederiksberg

station. Der er givet mulighed for en relativt høj bebyggelsesprocent på

arealet.

Til § 16

Bestemmelsen giver hjemmel til at foretage nødvendig ekspropriation til de

i loven hjemlede trafikanlæg. Det forudsættes, at Ørestadsselskabet I/S,

Frederiksbergbaneselskabet I/S og Østamagerbaneselskabet I/S afholder alle

omkostninger til ekspropriationer, herunder udgifter til sagernes behandling

i ekspropriationskommissioner, retssager m.v.

Til § 17

Ikrafttrædelsen skal efter forslaget ske hurtigt, med henblik på at

udviklingen af Ørestaden kan ske parallelt med bygningen af

Øresundsforbindelsen, således at det udviklingspotentiale, som dette store

infrastrukturanlæg indebærer, kan udnyttes bedst muligt, og således at der

bliver den fornødne tid til en optimal planlægning af den nye bydel,

afholdelse af arkitektkonkurrencer m.v.

For at sikre at planlægningen og realisationen af Ørestaden sker gennem en

tæt koordineret proces med inddragelse af alle betydende interesser fra

arkitektkonkurrencen over helhedsplanen til kommuneplanlægningen og for at

hindre, at denne proces forsinkes unødigt, er det fastlagt i stk. 2, at alle

verserende arealanvendelsessager efter lovgivningen om naturfredning

bortfalder med virkning fra lovens ikrafttrædelse, jf. også bemærkningerne

til § 12.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter