Fortolkningsspørgsmål vedrørende klageadgang fra de sociale ankenævn til Den Sociale Ankestyrelse
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fortolkningsspørgsmål vedrørende klageadgang fra de sociale
ankenævn til Den Sociale Ankestyrelse
I skrivelse af 3. maj 1993
anmodede jeg Den Sociale Ankestyrelse om en nærmere redegørelse for de
synspunkter der lå bag Ankestyrelsens opfattelse, hvorefter afgørelser
truffet
i henhold til § 7 i bekendtgørelse nr. 920 af 18. december 1991 af
forretningsordenen for de sociale ankenævn og revaliderings- og
pensionsnævnene
ikke kunne påklages til Den Sociale Ankestyrelse.
I skrivelsen anførte jeg
følgende:
"...
Det fremgår således af Den
Sociale Ankestyrelses skrivelse af 19. august 1992 til (...) at afgørelser om
genoptagelse af en sag i de sociale ankenævn der i medfør af § 7 i
Socialministeriets
bekendtgørelse nr. 920 af 18. december 1991 træffes af nævnets formand, ikke
kan påklages til Den Sociale Ankestyrelse.
Som det fremgår af min
skrivelse af 2. april 1993 til (...), hvoraf Ankestyrelsen har modtaget kopi,
fandt jeg ikke at den konkrete sag var egnet til at tage det omhandlede
spørgsmål op til undersøgelse.
Rigtigheden af Den Sociale Ankestyrelses
retsopfattelse synes imidlertid for en umiddelbar betragtning at kunne give
anledning til en vis tvivl; herved henviser jeg navnlig til at det i
bekendtgørelsens
§ 9, stk. 2, udtrykkeligt er bestemt at nævnsformandens foreløbige afgørelser
i særligt hastende sager ikke kan indbringes for Ankestyrelsen. Det synes
nærliggende fra denne bestemmelse at slutte modsætningsvis således at
Læs alt
nævnsformandens afgørelser efter § 7 - hvori der intet er anført om
begrænsning
af klageadgangen - kan indbringes for Ankestyrelsen.
Under henvisning til det
anførte beder jeg venligst Den Sociale Ankestyrelse om en nærmere redegørelse
for de synspunkter der ligger til grund for Ankestyrelsens
retsopfattelse."
Den Sociale Ankestyrelse
svarede i skrivelse af 9. juni 1993 følgende:
"...
Spørgsmålet har været
overvejet i styrelsen og drøftet med Socialministeriet.
Der har fra
Socialministeriets side været tilsigtet en egentlig selvstændig kompetence
for
formanden med hensyn til genoptagelsessager.
Ankestyrelsen finder, at de
hensyn, der ligger bag reglerne om klagefrister og ankebegrænsning i forhold
til Ankestyrelsen, taler for denne løsning, omend det må medgives, at den
ikke
direkte kan læses ud af bekendtgørelsen eller loven.
Da ordene "anke" og
"genoptagelse" nok ofte af borgerne opfattes som synonyme og bruges
i
flæng, finder Ankestyrelsen imidlertid, at der må indlægges den modifikation,
at genoptagelsesanmodninger, der modtages inden for ankefristen, skal
betragtes
og behandles som en anke. Genoptagelsesanmodninger, der modtages inden for en
vis kortere tid (omkring en måned) efter fristens udløb, må betragtes og
behandles
som for sent indgivne klager og sendes til Ankestyrelsen til vurdering af, om
der er grundlag for dispensation.
I andre genoptagelsessager
finder Ankestyrelsen imidlertid som ovenfor anført - ud fra
Socialministeriets
oplysninger om sigtet med bestemmelsen i § 7 og hensynene bag
ankebegrænsningsregler og klagefrister - at formandens afgørelser er endelige
og ikke kan indbringes for Ankestyrelsen.
Spørgsmålet har været drøftet
på en konference den 3.-4. juni med samtlige nævnsformænd. Disse tilsluttede
sig ovenstående fortolkning af § 7 i forretningsordenen."
I skrivelse af 2. maj 1994
forelagde jeg sagen for Socialministeriet idet jeg bad ministeriet om
"eventuelle bemærkninger til det rejste fortolkningsspørgsmål vedrørende
Ankestyrelsens kompetence".
Socialministeriet anførte:
"...
Baggrunden for en regel om,
at afgørelser om genoptagelse af en sag i nævnet, er henlagt under formandens
selvstændige kompetence, er, at et afslag på genoptagelse af en sag ikke skal
kunne indbringes for Den Sociale Ankestyrelse. Hvis en afgørelse om
genoptagelse kunne indbringes for klageinstansen, ville man herved gøre et
afslag på at se bort fra klagefristens overskridelse illusorisk.
Vi finder, at begrænsninger i
borgerens klageadgang bør have hjemmel ikke alene i en bekendtgørelse, men
også
i loven.
Socialministeriet vil derfor
i forbindelse med arbejdet med en revision af bistandsloven søge indsat en
hjemmel, der begrænser klageadgangen vedrørende genoptagelse.
..."
Herefter udtalte jeg
følgende:
"Den sociale styrelseslov
(lovbekendtgørelse nr. 552 af 10. juli 1991 med senere ændringer), § 16, § 17
og § 18, indeholder bl.a. følgende bestemmelser:
"
§ 16.
I hvert amt nedsættes et socialt ankenævn. Nævnet er klageinstans
for afgørelser truffet af de kommunale myndigheder, der er nævnt i § 2, stk.
2,
2. pkt., i det omfang det fastlægges i lovgivningen. Nævnets formand er
statsamtmanden. Nævnet består i øvrigt af 2 medlemmer, som udpeges af
socialministeren efter indstilling af kommuneforeningen i amtet. ...
Stk. 2.
Der nedsættes et socialt ankenævn for Københavns og
Frederiksberg Kommuner. Stk. 1, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse.
Ankenævnschefen er formand for nævnet. ...
...
§ 17.
Nævnene er ikke bundet af parternes påstande og er uafhængige
af instruktioner vedrørende afgørelsen af den enkelte sag. Afgørelsen kan gå
ud på afvisning, stadfæstelse, hjemvisning, ophævelse eller ændring af den
påklagede afgørelse.
...
Stk. 3.
Socialministeren fastsætter en forretningsorden for nævnene
med regler for deres virksomhed, herunder regler for, at sager, i hvilke
afgørelsen ikke skønnes af frembyde tvivl, henvises til formandens afgørelse.
Socialministeren kan endvidere fastsætte regler om, at formanden i tilfælde,
hvor der er tale om en øjeblikkelig opstået trangssituation, kan træffe en
foreløbig afgørelse.
...
§ 18.
I hvert amt nedsættes et revaliderings- og pensionsnævn.
Nævnet træffer afgørelser i sager efter lov om social pension og lov om
social
bistand, i det omfang det er fastsat i disse love. Nævnet er endvidere
klageinstans for afgørelser efter § 14, der er nævnt i § 2, stk. 2, 2. pkt.
Nævnet er tillige klageinstans for afgørelser efter § 14, stk. 1, 2 og 6, §
16,
§ 18 og § 44, stk. 1 og 2, jf. § 62 b i lov om social pension, samt for
afgørelser efter § 43, stk. 10 og 11, og § 58, stk. 3 og 8, jf. § 138 c i lov
om social bistand. Nævnets formand er statsamtmanden. Nævnets øvrige
medlemmer,
som alle udpeges af socialministeren, består af 2 medlemmer efter indstilling
af kommuneforeningen i amtet, 2 medlemmer efter indstilling af
arbejdsmarkedsrådet og 2 medlemmer efter indstilling af De Samvirkende
Invalideorganisationer. På tilsvarende måde udpeges for hvert medlem et antal
stedfortrædere. Funktionsperioden, der er 4 år, begynder 6 måneder efter den
kommunale valgperiodes begyndelse. Statsamtet yder sekretariatsmæssig bistand
til nævnet.
Stk. 2.
Der nedsættes et revaliderings- og pensionsnævn for Københavns
og Frederiksberg Kommuner. Stk. 1, 2. og 3. pkt. finder tilsvarende
anvendelse.
...
Stk. 5.
§ 17 finder tilsvarende anvendelse."
Adgangen til at viderepåklage
de sociale ankenævns og revaliderings- og pensionsnævnenes afgørelser til Den
Sociale Ankestyrelse er reguleret i den sociale lovgivning i øvrigt,
eksempelvis i § 15 i bistandsloven og § 50 i lov om social pension.
Disse bestemmelser har
følgende indhold:
"
§ 15....
Stk. 2.
De afgørelser, der efter denne lov træffes af
revaliderings- og pensionsnævnet, kan indbringes for Den Sociale
Ankestyrelse.
Stk. 3.
Det sociale ankenævns afgørelser kan ikke indbringes for
anden administrativ myndighed. Den Sociale Ankestyrelse kan dog optage en sag
til behandling, når Ankestyrelsen skønner, at sagen er af principiel eller
generel betydning.
..."
"
§ 50.
Kommunalbestyrelsens afgørelser om ret til ydelser efter
denne lov, herunder afgørelser om tidspunktet for indgivelse af ansøgning,
jf.
§ 20, stk. 1, kan påklages til det sociale ankenævn. Afgørelser om pension
efter § 14, stk. 3, påklages dog til revaliderings- og pensionsnævnet.
Stk. 2.
Afgørelser om ret til ydelser efter denne lov truffet af
revaliderings- og pensionsnævnet eller af Chefen for Direktoratet for Social
Sikring og Bistand efter § 3, stk. 4, og efter § 62 kan påklages til Den
Sociale Ankestyrelse. Revaliderings- og pensionsnævnets afgørelser, der
stadfæster
kommunens afgørelser om pension efter § 14, stk. 3, kan dog ikke påklages til
anden administrativ myndighed. Den Sociale Ankestyrelse kan dog optage en
sådan
sag til behandling, når Ankestyrelsen skønner, at sagen er af principiel
eller
generel betydning.
Stk. 3.
Det sociale ankenævns afgørelser kan ikke påklages til
anden administrativ myndighed. Den Sociale Ankestyrelse kan dog optage en sag
til behandling, når Ankestyrelsen skønner, at sagen er af principiel eller
generel betydning."
Socialministeriet har fastsat
en forretningsorden for nævnene i bekendtgørelse nr. 920 af 18. december
1991.
§§ 6-9 i bekendtgørelsen har følgende indhold:
"
§ 6.
Når formanden skønner, at der er tilvejebragt et forsvarligt
grundlag, bestemmer han, om sagen efter sin beskaffenhed kan afgøres uden
forelæggelse i et møde. Til denne sagstype henregnes sager, i hvilke
afgørelsen
ikke frembyder tvivl, jf. lovens § 17, stk. 3, og § 18, stk. 5.
Stk. 2.
Formanden orienterer medlemmerne om praksis i disse sager.
Stk. 3.
Hvis en afgørelse efter stk. 1 optages til behandling af
Den Sociale Ankestyrelse, skal sagen, inden udtalelse afgives til
Ankestyrelsen, forelægges på et møde i nævnet, der kan træffe ny afgørelse.
§ 7.
Formanden afgør, om en sag kan genoptages.
§ 8.
Sager, som formanden skønner egnet til forenklet
mødebehandling, kan udsendes til medlemmerne med indstilling om afgørelsen.
Disse sager kan kun kræves drøftet på et møde, hvis et medlem anmoder herom.
§ 9.
Formanden kan træffe en foreløbig afgørelse i tilfælde, hvor formanden
skønner, at der er tale om en øjeblikkelig opstået trangssituation, og hvor
en
afventning af en mødebehandling kan medføre en væsentlig skade for klageren.
En
sådan foreløbig afgørelse skal hurtigst muligt behandles i et møde i nævnet.
Stk. 2.
Formandens foreløbige afgørelse kan ikke indbringes for Den
Sociale Ankestyrelse."
I denne sag er der rejst
spørgsmål om hvorvidt formandsafgørelser i henhold til § 7 i bekendtgørelsen
kan påklages til Den Sociale Ankestyrelse. Dette spørgsmål er hverken
reguleret
i den sociale styrelseslov eller i forretningsordenen.
Det er herefter spørgsmålet
om bestemmelser som de citerede i § 15 og § 50 i bistandsloven og den sociale
pensionslov hjemler klageadgang.
Afgørende er derfor om
afgørelser der træffes af nævnsformanden er omfattet af udtrykkene "de
afgørelser, der efter denne lov træffes af revaliderings- og
pensionsnævnet" (stk. 2 i § 15 i bistandsloven), og "det sociale
ankenævns afgørelser" (stk. 3 i § 15) samt udtrykket "afgørelser om
ret til ydelser efter denne lov truffet af revaliderings- og
pensionsnævnet..." (§ 50, stk. 2, i pensionsloven).
Der kan efter min opfattelse
ikke herske tvivl om at formandens afgørelser om genoptagelse træffes på
vegne
af nævnene. Det forhold at formandens kompetence er tildelt direkte ved en
bekendtgørelse og ikke som delegation fra nævnet, gør for så vidt ingen
forskel. Socialministeriet synes da også at have lagt denne opfattelse til
grund ved udformningen af § 6 i forretningsordenen.
Dette forhold taler efter min
opfattelse for at sidestille formandens afgørelser om genoptagelse med
nævnets
øvrige afgørelser i relation til klagebestemmelserne.
Det må dog samtidig tages i
betragtning at der er tale om en formel beslutning og ikke en afgørelse
hvorved
den pågældende sags realitet afgøres.
Især i forhold til
klagebestemmelser der som § 50, stk. 2, i pensionsloven taler om
"afgørelser om ret til ydelser efter denne lov", taler denne
omstændighed for ikke at anse afgørelserne for omfattet af klageadgangen.
Der bør dog i denne
forbindelse også tages hensyn til at en positiv genoptagelsesbeslutning vil
føre til realitetsvurdering af sagen og dermed til en afgørelse af retten til
en ydelse, og at et afslag på genoptagelse omvendt reelt er et afslag på en
sådan vurdering af klagerens ret til ydelsen. Set fra klagernes synsvinkel
vil
genoptagelsesbeslutninger således have vidtrækkende konsekvenser med hensyn
til sagens realitet hvilket taler for også at anse genoptagelsesbeslutninger
for omfattet af disse bestemmelser.
Jeg mener at det er bedst
stemmende med klagebestemmelsens ordlyd og formålet med klagebestemmelsen at
formandens afgørelser om genoptagelse anses for omfattet af
klagebestemmelserne
i de enkelte sociale love.
Det videre spørgsmål er om
Socialministeriet har begrænset klageadgangen ved bestemmelsen i
forretningsordenens § 7, og i bekræftende fald om en sådan begrænsning er
lovhjemlet.
Som det ses, er der i § 9,
stk. 2, i forretningsordenen en udtrykkelig bestemmelse om at formandens
afgørelser i hastesager ikke kan påklages. Denne begrænsning må antages at
have
sammenhæng med bestemmelsen i § 9, stk. 1, sidste punktum, om at sådanne
formandsafgørelser hurtigst muligt skal behandles i nævnsmøde. Nævnsmødets
eventuelle stadfæstelse af formandsafgørelsen kan herefter påklages efter de
almindelige klageregler.
Det er forudsat i § 6 at
formandsafgørelser - i overensstemmelse med de lovbestemte klageregler - kan
indbringes for Den Sociale Ankestyrelse.
Forretningsordenen indeholder
derimod ingen regler om adgangen til at påklage afgørelser efter § 7.
En begrænsning af
klageadgangen må som nævnt ovenfor anses for en begrænsning i de lovbestemte
klageregler. Der kræves efter min opfattelse et særlig klart holdepunkt for
at
antage at en forretningsorden på denne måde kan tillægges derogatorisk
virkning. Allerede af denne grund finder jeg det betænkeligt at indfortolke
en
klagebegrænsning i § 7. Dertil kommer at den modsatte fortolkning støttes af
en modsætningsslutning fra § 9, stk. 2.
Herudover skal jeg henvise
til at der ikke ses i styrelseslovens § 17, stk. 3, og § 18, stk. 5, at være
hjemmel for socialministeren til ved fastsættelsen af forretningsordenen at
fravige den sociale lovgivnings klagebestemmelser. Som anført måtte en sådan
beføjelse forudsætte et klart retsgrundlag, og et sådant ses ikke at
foreligge.
Ankestyrelsens bemærkninger i
udtalelsen af 9. juni 1993 om udtrykkene "anke" og
"genoptagelse" ses ikke at have betydning for fortolkningen af
klagereglerne i de enkelte love eller for fortolkningen af
forretningsordenens
§ 7.
Der kan efter min mening
heller ikke af det forhold at formanden er tillagt en selvstændig kompetence,
eller af formålet med klagefrister og klagebegrænsning, drages konklusioner
med hensyn til fortolkningen af § 7. I denne forbindelse bør det understreges
at en eventuel realitetsbehandling i Ankestyrelsen af et afslag på
genoptagelse
ikke indebærer en vurdering af den afviste sags realitet, men alene en
bedømmelse af om sagen bør genoptages, dvs. typisk en stillingtagen til om
der
er fremkommet væsentlige nye oplysninger efter at ankenævnets tidligere
afgørelse blev truffet.
Jeg må derfor sammenfattende
konkludere at der ikke er holdepunkter for at fortolke § 7 i bekendtgørelsen
således at afgørelser efter bestemmelsen ikke kan påklages. Hertil kommer at
der heller ikke ses at være hjemmel til at fastsætte en sådan bestemmelse.
Socialministeriet har meddelt
at ministeriet vil søge indsat en hjemmel der begrænser klageadgangen
vedrørende genoptagelse. Jeg har udbedt mig underretning om hvad der sker
vedrørende dette spørgsmål.
Jeg henstiller at Den Sociale
Ankestyrelse i tiden indtil en eventuel lovændring er gennemført, lægger den
retsopfattelse til grund jeg har redegjort for ovenfor."
Lignende dokumenter
- Afslag på førtidspension. Inhabilitet Retsinformation · 3. marts 2003
- Behandling af anmodning om aktindsigt i invalidepensionssag Retsinformation · 7. marts 2019
- 1990 BTL 62 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF DEN SOCIALE STYRELSESLOV OG LOV OM SOCIAL PENSION M.V. (OMLÆGNINGER AF REGLER OM TILKENDELSE AF FØRTIDSPENSION, REFUSIONSSATSER OG ANKESTRUKTUREN M.V.) NR L 62 1990-91, 2. SAMLING Retsinformation · 9. juli 1991
- 1990 LSF 64 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF DEN SOCIALE STYRELSESLOV OG LOV OM SOCIAL PENSION M.V. (OMLÆGNINGER AF REGLER OM TILKENDELSE AF FØRTIDSPENSION, REFUSIONSSATSER OG ANKESTRUKTUREN M.V.) Retsinformation · 7. november 1990
- Egen drift-projekt angående 150 afviste principielle sager fra Den Sociale Ankestyrelse Retsinformation · 26. juni 2003
- Udtalelse om fortolkningen af forretningsordenen for de sociale ankenævn og revaliderings- og pensionsnævnene - formandsafgørelser - - nævnets kompetence - anke - ankevejledning Retsinformation · 15. oktober 1997