Spring til indhold

Retsinformation

Justitsministeriets afvisning af klage over politimester som lokalnævnsmedlem

FOU nr 1995.207UdtalelserFolketinget25. juni 2003

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Justitsministeriets afvisning af klage over politimester som

lokalnævnsmedlem

A klagede over

Justitsministeriets afgørelse hvorved ministeriet havde afvist A's klage over

at politimesteren havde medvirket ved behandlingen af en klage som A havde

indgivet til lokalnævnet over politimesteren.

A's klage angik nærmere

følgende forhold:

at lokalnævnet behandlede en klage som A havde indgivet

over politimesteren, uden at lokalnævnet forinden tog stilling til

politimesterens habilitet i hans egenskab af medlem af nævnet,

at nævnet ikke, som foreskrevet i pkt. D4 i

Justitsministeriets vejledning vedrørende behandlingen af klagesager der

henhører under lokalnævnene vedrørende politiets virksomhed, indsendte klagen

over politimesteren til Justitsministeriet til afgørelse efter afslutningen

af

nævnets behandling af sagen, og

at politimesteren tog stilling til A's begæring om

aktindsigt til trods for at A's klage til lokalnævnet vedrørte

politimesteren.

A klagede endvidere over at

Justitsministeriet havde givet udtryk for den opfattelse, at lokalnævnets

behandling af klage over politiet efter retsplejelovens regler ikke er

afgørelser i forvaltningslovens forstand og derfor ikke er omfattet af

forvaltningslovens

regler, herunder reglerne om inhabilitet.

Det fremgik af sagen at A

klagede til lokalnævnet over politimesteren og nogle andre

polititjenestemænd.

Klagen angik bl.a. embedsforseelse, proceduren og krænkelse af tavshedspligt.

Læs alt

Lokalnævnet afviste at

behandle A's klage da klagepunktet efter lokalnævnets opfattelse faldt uden

for

lokalnævnets kompetence. Lokalnævnet henviste herved til bestemmelsen i

retsplejelovens § 1019 vedrørende lokalnævnenes kompetence. A havde fremsat

en

begæring om aktindsigt i sagen. Denne begæring imødekom politimesteren fuldt

ud.

A klagede til

Justitsministeriet over lokalnævnets afvisning og henviste til pkt. D.4 i

Justitsministeriets vejledning nr. 7 af 18. januar 1982 vedrørende

behandlingen

af klagesager der henhører under lokalnævnene vedrørende politiets

virksomhed.

Efter denne bestemmelse indsendes klager over politimesteren

(Politidirektøren)

personligt efter afslutningen af lokalnævnets behandling til

Justitsministeriet

til afgørelse. A klagede endvidere over at politimesteren havde medvirket ved

behandlingen

af sagen i lokalnævnet og havde behandlet sagen om aktindsigt.

I en udtalelse som

politimesteren afgav, anførte han følgende:

"...

Da alle instanser har afvist

(A's) beskyldninger mod mig, og da lokalnævnet har afvist klagen som liggende

uden for nævnets kompetence, finder jeg ikke, at jeg har været inhabil i

relation til spørgsmålet om aktindsigt i Lokalnævnssagen. Det bemærkes

iøvrigt, at (A's) ønsker om aktindsigt er blevet imødekommet fuldt ud."

Justitsministeriet anførte i

et brev til A følgende:

"...

Efter retsplejelovens § 1019

træffes bestemmelse om undersøgelse af klager over politipersonalets adfærd

under udførelsen af tjenesten af lokalnævnet, jf. lovens § 115 og §

115 a, der indeholder nærmere

bestemmelser om lokalnævnets organisation og opgaver.

Det er Justitsministeriets

opfattelse, at lokalnævnets behandling af klager over politiet efter

retsplejelovens

regler ikke er afgørelser i forvaltningslovens forstand. Der er derimod alene

tale om afgørelser af processuel karakter, idet lokalnævnet ikke har

kompetence

til at tage stilling til klagens berettigelse eller til eventuelle sanktioner

over for den indklagede.

I den foreliggende sag

meddelte lokalnævnet Dem ved skrivelse af 17. juni 1993, at man havde

besluttet

at afvise behandlingen af Deres klage, da klagepunkterne lå uden for nævnets

kompetence.

Allerede fordi lokalnævnet i

øvrigt alene træffer afgørelser af processuel karakter, er en beslutning om

at

afvise Deres klage ligeledes en afgørelse af processuel karakter, der ikke er

omfattet af forvaltningslovens regler, herunder reglerne om inhabilitet.

Ved siden af

forvaltningslovens bestemmelser om inhabilitet gælder imidlertid et

almindeligt

ulovbestemt princip om, at en person bør afholde sig fra at beskæftige sig

med

en sag (er inhabil), såfremt han har en personlig eller økonomisk interesse i

sagens udfald.

Deres klage til lokalnævnet

vedrørte politimesteren selv.

Foreligger der inhabilitet

hos en person, bør denne som udgangspunkt ikke deltage i sagens behandling.

Som

undtagelse fra denne hovedregel kan nævnes tilfælde, hvor det ikke er muligt

at foretage substitution (dvs. lade den pågældende person erstatte) samt

tilfælde,

hvor det er forudsat i lovgivningen, at den pågældende, uanset at der synes

at

kunne foreligge en interessekonflikt, skal deltage i behandlingen af de

pågældende sager.

En politimesters centrale

placering i forbindelse med lokalnævnets arbejde samt omfanget heraf er

bestemt

ved retsplejeloven.

Det følger endvidere af

retsplejelovens ordning og almindelige forvaltningsretlige principper, at det

i

første række tilkommer lokalnævnet - og dets enkelte medlemmer - at vurdere

bl.a. habilitetsspørgsmål af den heromhandlede karakter. Justitsministeriet

har - som det også fremgår af vedlagte vejledning af 18. januar 1982

vedrørende

behandlingen af klagesager, der henhører under lokalnævnene vedrørende

politiets virksomhed - ingen adgang til at behandle klager over et lokalnævns

sagsbehandling m.v. (vejledningens punkt C.9). Det må derfor antages, at

ministeriet således ikke har mulighed for at bedømme spørgsmålet om, hvorvidt

det i den konkrete sag havde været rigtigst, hvis politimesteren havde veget

sin plads i nævnet i forbindelse med dettes beslutning om at afvise Deres

klage.

For så vidt angår spørgsmålet

om en politimesters behandling af en begæring om aktindsigt, skal

Justitsministeriet bemærke, at man finder, at det - med mindre politimesteren

som i det foreliggende tilfælde straks og fuldt ud imødekommer begæringen -

er

mest korrekt, at politimesteren videresender aktindsigtsbegæringen til

Justitsministeriet til afgørelse, i de tilfælde, hvor begæringen vedrører en

sag, hvori der klages over politimesteren personligt.

Justitsministeriet har i

overensstemmelse hermed ikke fundet noget grundlag for at kritisere, at

politimesteren

valgte straks og fuldt ud at efterkomme Deres begæring om aktindsigt."

Lokalnævnet anførte i

anledning af klagen:

"

Klagepunkt 1.:

...spørgsmålet om

politimesterens habilitet blev ikke taget op i Lokalnævnets møde den

15.6.1993,

hvor klagen var sat på nævnets dagsorden, idet nævnet besluttede, at afvise

behandlingen af klagen, da klagepunkterne, efter nævnets opfattelse, lå uden

for Lokalnævnets kompetenceområde, jfr. retsplejelovens § 1019.

Habilitetsspørgsmålet

ville derfor først have været aktuelt, såfremt klagen var kommet til

realitetsbehandling."

Klagepunkt 2:

"Da lokalnævnet, som

anført i besvarelsen til pkt. 1, den 15.6.1993 afviste behandlingen af klagen

over politimesteren, foreligger der ingen realitetsbehandling af klagen og

dermed intet grundlag for klagens indsendelse til Justitsministeriet."

Klagepunkt 3:

"Lokalnævnet finder ikke

grundlag for, at udtale sig om politimesterens tjenstlige afgørelse i

relation

til spørgsmålet om imødegåelse af begæringen om aktindsigt."

Justitsministeriet henholdt

sig i en udtalelse til sin afgørelse.

I en skrivelse til A udtalte

jeg følgende:

"A. Regler om lokalnævns

virksomhed indeholdes i retsplejelovens §§ 115-

115 a, og i kapitel 93 b.

Der er fastsat nærmere regler

om klagesagers behandling i bek. nr. 408 af 6. august 1981 om lokalnævn

vedrørende politiets virksomhed og i Justitsministeriets vejledning nr. 7 af

18. januar 1982 om behandling af klagesager, der henhører under lokalnævnene

vedrørende politiets virksomhed.

B. Den foreliggende sag

rejser spørgsmål om hvorvidt beslutninger der træffes af lokalnævn, må anses

for at være en afgørelse i forvaltningslovens forstand.

Retsplejeloven,

bekendtgørelsen og vejledningen tager ikke stilling til spørgsmålet. (I

bekendtgørelsen og vejledningen anvendes ordet "afgørelse" flere

steder uden at der herved er grundlag for at antage at det har været

tilsigtet

at tage stilling til det nævnte spørgsmål).

C. Et lokalnævn kan (navnlig)

træffe tre forskellige beslutninger:

Beslutninger om nævnets kompetence (vejledningens punkt

B 1).

Beslutning om afvisning af en klage efter

retsplejelovens § 1019 b, stk. 1.

Beslutning om iværksættelse af en undersøgelse enten

ved statsadvokaten eller ved retten, retsplejelovens § 1019 b, stk. 2.

En beslutning som nævnt i

punkt 2) og 3) vil blive efterfulgt af en

afgørelse

af en politimester (Politidirektøren), eventuelt Justitsministeriet.

En sådan afgørelse er uden

tvivl en afgørelse i forvaltningslovens forstand, hvilket indebærer at

klageren

inden sagens afgørelse og i forbindelse med meddelelse af sagens afgørelse

har

de rettigheder som er sikret i forvaltningsloven. Jeg er enig med lokalnævnet

og Justitsministeriet i at lokalnævnets beslutninger af den her nævnte

karakter

alene er beslutninger af procesretlig karakter og ikke afgørelser i

forvaltningslovens forstand, jf. John Vogter, Forvaltningsloven med

kommentarer

(1992), s. 52.

En beslutning om lokalnævnets

kompetence har derimod en anden karakter. Der er tale om lokalnævnets

endelige

beslutning som politimesteren (Politidirektøren), eventuelt

Justitsministeriet, ikke skal tage stilling til. Der er ingen myndighed

hvortil

der kan klages over beslutningen. Justitsministeriet kan dog som retsledende

myndighed på området udtale sig vejledende om spørgsmålet. Jeg henviser til

den

sag som er omtalt i Folketingets Ombudsmandens beretning for 1989, s. 95ff.

Efter min opfattelse er et

lokalnævns beslutning om at nævnet ikke er kompetent i forhold til en

foreliggende klagesag en afgørelse i forvaltningslovens forstand. En

beslutning

om at tage en sag under behandling er derimod ikke en afgørelse i

forvaltningslovens forstand. Jeg henviser til Justitsministeriets vejledning

til forvaltningslovens pkt. 10 og til John Vogter, Forvaltningsloven med

kommentarer (1992) s. 52.

D. Om de fire klagepunkter

som De har anført, skal jeg herefter udtale følgende:

ad 1) Forvaltningslovens

kapitel 2 indeholder regler om inhabilitet. Efter bestemmelsen i lovens § 3,

stk. 1, nr. 1, er en person der virker inden for den offentlige forvaltning

inhabil i forhold til en bestemt sag hvis vedkommende selv har en særlig

personlig interesse i sagen. Virkningen af at en person er inhabil i forhold

til en bestemt sag er at vedkommende ikke må træffe afgørelse, deltage i

afgørelsen eller i øvrigt medvirke ved behandlingen af den pågældende sag.

Politimesteren var efter min

opfattelse inhabil i forhold til den forelagte sag, og han burde derfor ikke

have deltaget i behandlingen eller truffet afgørelse af sagen.

ad 2) I Justitsministeriets

vejledning nr. 7 af 18. januar 1982 vedrørende behandlingen af klagesager,

der

henhører under lokalnævnene vedrørende politiets virksomhed, punkt D.4, er

bestemt følgende:

"Klager over

politimesteren (Politidirektøren) personlig indsendes efter afslutningen af

lokalnævnets behandling til Justitsministeriet til afgørelse."

Bestemmelsen omfatter efter

ordlyden og bestemmelsens placering i vejledningen ikke tilfælde som det

foreliggende, hvor der ikke er tale om at politimesteren (Politidirektøren)

skal træffe en afgørelse efter at sagen har været behandlet i lokalnævnet.

Uanset at politimesteren efter min opfattelse var inhabil i sagen, kan jeg

ikke

kritisere at sagen ikke blev indsendt til Justitsministeriet efter den nævnte

bestemmelse eller princippet i bestemmelsen.

ad 3) Politimesteren var som

nævnt efter min opfattelse inhabil i sagen. Uanset at politimesteren fuldt ud

imødekom anmodningen om aktindsigt, burde han efter min opfattelse ikke have

truffet afgørelse i aktindsigtssagen, jf. forvaltningslovens § 3, stk. 3. Jeg

bemærker at de interessekonflikter som inhabilitetsreglerne er et værn imod,

også kan have betydning i tilfælde hvor en begæring om aktindsigt fuldt ud

imødekommes.

ad 4) Jeg henviser til det

jeg har anført ovenfor, om at lokalnævnets beslutning om nævnets kompetence

efter min opfattelse er en afgørelse i forvaltningslovens forstand.

Jeg har samtidig hermed gjort

Justitsministeriet, politimesteren og lokalnævnet vedrørende politiets

virksomhed bekendt med min opfattelse, men jeg har ikke fundet at have fuldt

tilstrækkelig anledning til herudover at foretage yderligere."

NOTER (*1) Jf.

FOB 1989, s. 95.

Lignende dokumenter