Justitsministeriets afvisning af klage over politimester som lokalnævnsmedlem
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Justitsministeriets afvisning af klage over politimester som
lokalnævnsmedlem
A klagede over
Justitsministeriets afgørelse hvorved ministeriet havde afvist A's klage over
at politimesteren havde medvirket ved behandlingen af en klage som A havde
indgivet til lokalnævnet over politimesteren.
A's klage angik nærmere
følgende forhold:
at lokalnævnet behandlede en klage som A havde indgivet
over politimesteren, uden at lokalnævnet forinden tog stilling til
politimesterens habilitet i hans egenskab af medlem af nævnet,
at nævnet ikke, som foreskrevet i pkt. D4 i
Justitsministeriets vejledning vedrørende behandlingen af klagesager der
henhører under lokalnævnene vedrørende politiets virksomhed, indsendte klagen
over politimesteren til Justitsministeriet til afgørelse efter afslutningen
af
nævnets behandling af sagen, og
at politimesteren tog stilling til A's begæring om
aktindsigt til trods for at A's klage til lokalnævnet vedrørte
politimesteren.
A klagede endvidere over at
Justitsministeriet havde givet udtryk for den opfattelse, at lokalnævnets
behandling af klage over politiet efter retsplejelovens regler ikke er
afgørelser i forvaltningslovens forstand og derfor ikke er omfattet af
forvaltningslovens
regler, herunder reglerne om inhabilitet.
Det fremgik af sagen at A
klagede til lokalnævnet over politimesteren og nogle andre
polititjenestemænd.
Klagen angik bl.a. embedsforseelse, proceduren og krænkelse af tavshedspligt.
Læs alt
Lokalnævnet afviste at
behandle A's klage da klagepunktet efter lokalnævnets opfattelse faldt uden
for
lokalnævnets kompetence. Lokalnævnet henviste herved til bestemmelsen i
retsplejelovens § 1019 vedrørende lokalnævnenes kompetence. A havde fremsat
en
begæring om aktindsigt i sagen. Denne begæring imødekom politimesteren fuldt
ud.
A klagede til
Justitsministeriet over lokalnævnets afvisning og henviste til pkt. D.4 i
Justitsministeriets vejledning nr. 7 af 18. januar 1982 vedrørende
behandlingen
af klagesager der henhører under lokalnævnene vedrørende politiets
virksomhed.
Efter denne bestemmelse indsendes klager over politimesteren
(Politidirektøren)
personligt efter afslutningen af lokalnævnets behandling til
Justitsministeriet
til afgørelse. A klagede endvidere over at politimesteren havde medvirket ved
behandlingen
af sagen i lokalnævnet og havde behandlet sagen om aktindsigt.
I en udtalelse som
politimesteren afgav, anførte han følgende:
"...
Da alle instanser har afvist
(A's) beskyldninger mod mig, og da lokalnævnet har afvist klagen som liggende
uden for nævnets kompetence, finder jeg ikke, at jeg har været inhabil i
relation til spørgsmålet om aktindsigt i Lokalnævnssagen. Det bemærkes
iøvrigt, at (A's) ønsker om aktindsigt er blevet imødekommet fuldt ud."
Justitsministeriet anførte i
et brev til A følgende:
"...
Efter retsplejelovens § 1019
træffes bestemmelse om undersøgelse af klager over politipersonalets adfærd
under udførelsen af tjenesten af lokalnævnet, jf. lovens § 115 og §
115 a, der indeholder nærmere
bestemmelser om lokalnævnets organisation og opgaver.
Det er Justitsministeriets
opfattelse, at lokalnævnets behandling af klager over politiet efter
retsplejelovens
regler ikke er afgørelser i forvaltningslovens forstand. Der er derimod alene
tale om afgørelser af processuel karakter, idet lokalnævnet ikke har
kompetence
til at tage stilling til klagens berettigelse eller til eventuelle sanktioner
over for den indklagede.
I den foreliggende sag
meddelte lokalnævnet Dem ved skrivelse af 17. juni 1993, at man havde
besluttet
at afvise behandlingen af Deres klage, da klagepunkterne lå uden for nævnets
kompetence.
Allerede fordi lokalnævnet i
øvrigt alene træffer afgørelser af processuel karakter, er en beslutning om
at
afvise Deres klage ligeledes en afgørelse af processuel karakter, der ikke er
omfattet af forvaltningslovens regler, herunder reglerne om inhabilitet.
Ved siden af
forvaltningslovens bestemmelser om inhabilitet gælder imidlertid et
almindeligt
ulovbestemt princip om, at en person bør afholde sig fra at beskæftige sig
med
en sag (er inhabil), såfremt han har en personlig eller økonomisk interesse i
sagens udfald.
Deres klage til lokalnævnet
vedrørte politimesteren selv.
Foreligger der inhabilitet
hos en person, bør denne som udgangspunkt ikke deltage i sagens behandling.
Som
undtagelse fra denne hovedregel kan nævnes tilfælde, hvor det ikke er muligt
at foretage substitution (dvs. lade den pågældende person erstatte) samt
tilfælde,
hvor det er forudsat i lovgivningen, at den pågældende, uanset at der synes
at
kunne foreligge en interessekonflikt, skal deltage i behandlingen af de
pågældende sager.
En politimesters centrale
placering i forbindelse med lokalnævnets arbejde samt omfanget heraf er
bestemt
ved retsplejeloven.
Det følger endvidere af
retsplejelovens ordning og almindelige forvaltningsretlige principper, at det
i
første række tilkommer lokalnævnet - og dets enkelte medlemmer - at vurdere
bl.a. habilitetsspørgsmål af den heromhandlede karakter. Justitsministeriet
har - som det også fremgår af vedlagte vejledning af 18. januar 1982
vedrørende
behandlingen af klagesager, der henhører under lokalnævnene vedrørende
politiets virksomhed - ingen adgang til at behandle klager over et lokalnævns
sagsbehandling m.v. (vejledningens punkt C.9). Det må derfor antages, at
ministeriet således ikke har mulighed for at bedømme spørgsmålet om, hvorvidt
det i den konkrete sag havde været rigtigst, hvis politimesteren havde veget
sin plads i nævnet i forbindelse med dettes beslutning om at afvise Deres
klage.
For så vidt angår spørgsmålet
om en politimesters behandling af en begæring om aktindsigt, skal
Justitsministeriet bemærke, at man finder, at det - med mindre politimesteren
som i det foreliggende tilfælde straks og fuldt ud imødekommer begæringen -
er
mest korrekt, at politimesteren videresender aktindsigtsbegæringen til
Justitsministeriet til afgørelse, i de tilfælde, hvor begæringen vedrører en
sag, hvori der klages over politimesteren personligt.
Justitsministeriet har i
overensstemmelse hermed ikke fundet noget grundlag for at kritisere, at
politimesteren
valgte straks og fuldt ud at efterkomme Deres begæring om aktindsigt."
Lokalnævnet anførte i
anledning af klagen:
"
Klagepunkt 1.:
...spørgsmålet om
politimesterens habilitet blev ikke taget op i Lokalnævnets møde den
15.6.1993,
hvor klagen var sat på nævnets dagsorden, idet nævnet besluttede, at afvise
behandlingen af klagen, da klagepunkterne, efter nævnets opfattelse, lå uden
for Lokalnævnets kompetenceområde, jfr. retsplejelovens § 1019.
Habilitetsspørgsmålet
ville derfor først have været aktuelt, såfremt klagen var kommet til
realitetsbehandling."
Klagepunkt 2:
"Da lokalnævnet, som
anført i besvarelsen til pkt. 1, den 15.6.1993 afviste behandlingen af klagen
over politimesteren, foreligger der ingen realitetsbehandling af klagen og
dermed intet grundlag for klagens indsendelse til Justitsministeriet."
Klagepunkt 3:
"Lokalnævnet finder ikke
grundlag for, at udtale sig om politimesterens tjenstlige afgørelse i
relation
til spørgsmålet om imødegåelse af begæringen om aktindsigt."
Justitsministeriet henholdt
sig i en udtalelse til sin afgørelse.
I en skrivelse til A udtalte
jeg følgende:
"A. Regler om lokalnævns
virksomhed indeholdes i retsplejelovens §§ 115-
115 a, og i kapitel 93 b.
Der er fastsat nærmere regler
om klagesagers behandling i bek. nr. 408 af 6. august 1981 om lokalnævn
vedrørende politiets virksomhed og i Justitsministeriets vejledning nr. 7 af
18. januar 1982 om behandling af klagesager, der henhører under lokalnævnene
vedrørende politiets virksomhed.
B. Den foreliggende sag
rejser spørgsmål om hvorvidt beslutninger der træffes af lokalnævn, må anses
for at være en afgørelse i forvaltningslovens forstand.
Retsplejeloven,
bekendtgørelsen og vejledningen tager ikke stilling til spørgsmålet. (I
bekendtgørelsen og vejledningen anvendes ordet "afgørelse" flere
steder uden at der herved er grundlag for at antage at det har været
tilsigtet
at tage stilling til det nævnte spørgsmål).
C. Et lokalnævn kan (navnlig)
træffe tre forskellige beslutninger:
Beslutninger om nævnets kompetence (vejledningens punkt
B 1).
Beslutning om afvisning af en klage efter
retsplejelovens § 1019 b, stk. 1.
Beslutning om iværksættelse af en undersøgelse enten
ved statsadvokaten eller ved retten, retsplejelovens § 1019 b, stk. 2.
En beslutning som nævnt i
punkt 2) og 3) vil blive efterfulgt af en
afgørelse
af en politimester (Politidirektøren), eventuelt Justitsministeriet.
En sådan afgørelse er uden
tvivl en afgørelse i forvaltningslovens forstand, hvilket indebærer at
klageren
inden sagens afgørelse og i forbindelse med meddelelse af sagens afgørelse
har
de rettigheder som er sikret i forvaltningsloven. Jeg er enig med lokalnævnet
og Justitsministeriet i at lokalnævnets beslutninger af den her nævnte
karakter
alene er beslutninger af procesretlig karakter og ikke afgørelser i
forvaltningslovens forstand, jf. John Vogter, Forvaltningsloven med
kommentarer
(1992), s. 52.
En beslutning om lokalnævnets
kompetence har derimod en anden karakter. Der er tale om lokalnævnets
endelige
beslutning som politimesteren (Politidirektøren), eventuelt
Justitsministeriet, ikke skal tage stilling til. Der er ingen myndighed
hvortil
der kan klages over beslutningen. Justitsministeriet kan dog som retsledende
myndighed på området udtale sig vejledende om spørgsmålet. Jeg henviser til
den
sag som er omtalt i Folketingets Ombudsmandens beretning for 1989, s. 95ff.
Efter min opfattelse er et
lokalnævns beslutning om at nævnet ikke er kompetent i forhold til en
foreliggende klagesag en afgørelse i forvaltningslovens forstand. En
beslutning
om at tage en sag under behandling er derimod ikke en afgørelse i
forvaltningslovens forstand. Jeg henviser til Justitsministeriets vejledning
til forvaltningslovens pkt. 10 og til John Vogter, Forvaltningsloven med
kommentarer (1992) s. 52.
D. Om de fire klagepunkter
som De har anført, skal jeg herefter udtale følgende:
ad 1) Forvaltningslovens
kapitel 2 indeholder regler om inhabilitet. Efter bestemmelsen i lovens § 3,
stk. 1, nr. 1, er en person der virker inden for den offentlige forvaltning
inhabil i forhold til en bestemt sag hvis vedkommende selv har en særlig
personlig interesse i sagen. Virkningen af at en person er inhabil i forhold
til en bestemt sag er at vedkommende ikke må træffe afgørelse, deltage i
afgørelsen eller i øvrigt medvirke ved behandlingen af den pågældende sag.
Politimesteren var efter min
opfattelse inhabil i forhold til den forelagte sag, og han burde derfor ikke
have deltaget i behandlingen eller truffet afgørelse af sagen.
ad 2) I Justitsministeriets
vejledning nr. 7 af 18. januar 1982 vedrørende behandlingen af klagesager,
der
henhører under lokalnævnene vedrørende politiets virksomhed, punkt D.4, er
bestemt følgende:
"Klager over
politimesteren (Politidirektøren) personlig indsendes efter afslutningen af
lokalnævnets behandling til Justitsministeriet til afgørelse."
Bestemmelsen omfatter efter
ordlyden og bestemmelsens placering i vejledningen ikke tilfælde som det
foreliggende, hvor der ikke er tale om at politimesteren (Politidirektøren)
skal træffe en afgørelse efter at sagen har været behandlet i lokalnævnet.
Uanset at politimesteren efter min opfattelse var inhabil i sagen, kan jeg
ikke
kritisere at sagen ikke blev indsendt til Justitsministeriet efter den nævnte
bestemmelse eller princippet i bestemmelsen.
ad 3) Politimesteren var som
nævnt efter min opfattelse inhabil i sagen. Uanset at politimesteren fuldt ud
imødekom anmodningen om aktindsigt, burde han efter min opfattelse ikke have
truffet afgørelse i aktindsigtssagen, jf. forvaltningslovens § 3, stk. 3. Jeg
bemærker at de interessekonflikter som inhabilitetsreglerne er et værn imod,
også kan have betydning i tilfælde hvor en begæring om aktindsigt fuldt ud
imødekommes.
ad 4) Jeg henviser til det
jeg har anført ovenfor, om at lokalnævnets beslutning om nævnets kompetence
efter min opfattelse er en afgørelse i forvaltningslovens forstand.
Jeg har samtidig hermed gjort
Justitsministeriet, politimesteren og lokalnævnet vedrørende politiets
virksomhed bekendt med min opfattelse, men jeg har ikke fundet at have fuldt
tilstrækkelig anledning til herudover at foretage yderligere."
NOTER (*1) Jf.
FOB 1989, s. 95.
Lignende dokumenter
- Lokalnævnsmedlemmers habilitet Retsinformation · 6. marts 2019
- Vejledning vedrørende behandlingen af klagesager, der henhører under lokalnævnene vedrørende politiets virksomhed Retsinformation · 10. marts 1982
- Aktindsigt i politirapport Retsinformation · 6. marts 2019
- Lokalnævns kompetenceområde Retsinformation · 3. november 2003
- Aktindsigt i undervisningsmateriale Retsinformation · 6. marts 2019
- 1988 BSF 49 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM POLITIKLAGENÆVN Retsinformation · 17. maj 1989