Spring til indhold

Retsinformation

Pressenævnets kendelse i sag 2006-6-439, 443 og 450

KEN nr 9132 af 14/02/2007Endelig adm. afgørelseJustitsministeriet23. februar 2007

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Pressenævnets

kendelse i sag 2006-6-439, 443 og 450

Advokat Karsten Kielland har

på vegne af [K1] og [K2] klaget til Pressenævnet over artikler bragt i Ekstra

Bladet den 29.-31. oktober, 2., 5., 6., 8., 18. og 26. november 2006 og på

www.ekstrabladet.dk den 11., 17. og 25. november 2006, idet han mener, at god

presseskik er tilsidesat.

1. Sagsfremstilling

Ekstra Bladet og

www.ekstrabladet.dk bragte i perioden oktober-november 2006 under temaet

”Spillet om milliarderne”

en omfattende

artikelserie vedrørende islændinge og islandske virksomheder på baggrund af

islandske virksomheders opkøb af bl.a. danske selskaber. I artikelserien

orienteres

læseren hver dag om de foregående dages artikler i resumeer med overskriften

”Kort om den islandske saga”.

Artikelserien

”Spillet om milliarderne”

indledtes den

29.

oktober 2006

i

Ekstra Bladet

med en introduktion under samme

overskrift.

Af introduktionen fremgår

bl.a. følgende:

”ISLÆNDINGENE HAR andet end

varmt vand i gejseren. De har også fundet en ustoppelig kilde til kolde

Læs alt

kontanter, og erhvervsjournalister og aktieanalytikere over hele verden hiver

sig i håret: Hvordan kan det dog lade sig gøre? Hvor får de pengene fra?

Teorierne er mange, og

rygterne om russiske mafiapenge, elementær hvidvaskning og skattefusk er blot

nogle af de pænere ting, der bliver nævnt.”

Ved siden af indledningen

bragte Ekstra Bladet en artikel med overskriften

”Islændinge invaderer Danmark. Skattefiflere bag milliardopkøb”

og

underoverskriften

”- Det ligner hvidvask

og skatteunddragelse, siger eksperter om den islandske pengestrøm

”. Af

artiklen fremgår bl.a. følgende:

”Ekstra Bladet kan i dag

afsløre, at Islands største bank – den hastigt voksende og aggressive

[K1] –

har skabt en hemmelig, slagkraftig og international skattefiflermodel”.

Modellen kan dels bruges til

at slippe anonyme milliarder ind og ud af den finansielle verden og dels

sørge

for, at banken og bankens kunder undgår at betale skat.

Ifølge skatteeksperten

Christen Amby kan islændinge kvit og frit tage udbytter ud af deres danske

selskaber og føre pengene gennem Luxembourg videre ud i verden – uden at

skulle

betale skat af pengene i Danmark.”

Samme dag bragte Ekstra

Bladet under overskriften

”Hvorfor skulle

jeg betale skat”

og underoverskriften

”STENRIG

DANSK ADVOKAT hjalp de islandske milliarder til Danmark – og er selv på

vej til

at blive mangemilliardær”

en artikel, hvoraf bl.a. følgende fremgår:

”Det er den danske advokat [B]s

firma, der har hjulpet de islandske investorer med at etablere sig i Danmark.

Siden Sovjetunionens fald har

han tjent formuer på investeringer i Rusland. Her har hans firma siden

90’erne

samarbejdet med de islandske lykkeriddere, der nu etablerer sig i Danmark.

På anbefaling fra [D]

Det er sideløbende med sine

egne russiske investeringer, at [B] har fået kontakt til de islandske

investorer, der i første omgang øjnene Skt. Petersborg, og som nu har rettet

deres opmærksomhed mod bl.a. Danmark.

- Jeg personlig har kun haft

at gøre med [D], hans far og [E]. De øvrige islændinge er givetvis kommet til

efter

anbefaling fra [D] og [E], siger [B].

...

Færdigsyet nulskat

I dag er [B]s advokatkontor

centralt i det islandske kompleks af investeringer i Danmark – ikke kun

i [D]s

virksomheder, men også i en lang række andre islandske selskaber i Danmark er

en af [B]s advokat-partnere placeret som centralt bestyrelsesmedlem.

Det, [B]s kontor har kunnet

give islændingene, er en færdigsyet model for konstruktion af internationale

investeringsselskaber.”

I forlængelse af ovennævnte

artikel bragte Ekstra Bladet den 29. oktober 2006 under overskriften

”Panik i banken med den smarte skattemølle

”

en artikel, hvoraf følgende bl.a. fremgår:

”Topledelsen i [K1] er

tilsyneladende gået i panik efter, at direktørerne er blevet klar over, at

Ekstra

Bladet i dag afslører en af bankens bedst bevarede hemmeligheder: den

internationale skattefiflermodel.

Trods alle mulige forsøg på

at komme i kontakt med ledelsen har det ikke været muligt at få en kommentar

til skattefiflermodellen, der har været brugt til de fleste af kundernes

milliardinvesteringer

i Danmark og England.”

Samme dag bragte avisen under

overskriften

”Sådan slipper de for

skatten”

følgende artikel:

”[K1]s skattefiflermodel

omkring de Britiske Jomfruøer og Luxembourg er også kendt som ordningen for

”1929-holding-selskaber”.

Ordningen har i snart 80 år

gjort Luxembourg til et af klodens førende skattely-lande. Her er sådanne

selskaber fritaget for selskabsskatter og kommunale selskabsskatter på

eventuelle udbytter

Modellen, som EU-Kommissionen

i øvrigt har forsøgt at få stoppet senest i 2010, bruges også med betydelig

succes af den russiske milliardær [A]s Alfa Gruppe og den danske advokat [B]s

verdensomspændende IPOC-koncern.

De to grupper benytter sig

også af andre lokaliteter, f.eks. Cypern, Cayman Islands og Delaware.”

Under overskriften

”Islændingenes skattemodel”

var indsat

en grafik, der viser pengestrømmen over landegrænser. Af teksten til

grafikken

fremgår bl.a. følgende:

”EN FED FIDUS: [K1] har

udviklet en særlig raffineret skattefiflermodel, der ud over at være i stand

til at fjerne en del skat i virksomheder også har den fordel, at

udenforstående

ikke kan følge pengestrømme og se, hvem der ejer hvad. Bankens store vækst de

seneste år skyldes ikke mindste den betydelige succes med

skattefiflermodellen.

I løbet af få år er Islands største bank således vokset ind i den eksklusive

kreds af de 100 mægtigste banker i verden. Det skal nævens, at det islandske

finanstilsyn og skattevæsen har svært ved at følge med i, hvad der

sker.”

Ekstra Bladet bragte den

30.

oktober 2006

en artikel med overskriften

”Verden rundt i privat jet”

og underoverskriften

”FEDE FORRETNINGER: Islændingenes danske

advokat i slagsmål om milliardformue”

omhandlende den danske advokat [B]s

liv. Af artiklen fremgår bl.a. følgende:

”Det er fra København, at

hans advokatfirma assisterer de islandske investorer i Danmark.”

Til artiklen var indsat et

resume af den forgangne dags artikler under overskriften

”Kort om den islandske saga”.

Af resumeet fremgår bl.a. følgende:

”● Topcheferne i den

islandske [K1] går i flyverskjul efter afsløringerne.

● Islændingenes danske

advokat [B]: ’Hvorfor skulle jeg vælge at betale skat?’.”

Ekstra Bladet bragte den

31.

oktober 2006

under overskriften

”Manden

bag skattefiflermodellen”

bl.a. en artikel vedrørende direktør [K2]. Af

artiklen fremgår bl.a. følgende:

”Manden bag [K1]s

skattefiflermodel og bankens succes og vækst over hele verden er [K2].

Fra London styrer han alle

bankens aktiviteter, mens han skovler millioner ind på sin egen private

honorarkonto.

Direktøren har trods gentagne

henvendelser ikke ønsket at tale med Ekstra Bladet.”

Til de bragte artikler den

31. oktober 2006 var under overskriften

”Kort

om den islandske saga”

indsat følgende resume af forløbet:

”● En lille gruppe

islandske investorer har købt danske virksomheder for milliarder af kroner.

● Ekstra Bladet har

afsløret, at de finansierer handlerne med en avanceret skattefiflermodel,

hvor

penge flyttes til og fra skattely i Caribien via skuffeselskaber i

Luxembourg.

● Topcheferne i den

islandske [K1] går i flyverskjul efter afsløringerne.

● Islændingenes advokat

er indblandet i international sag om mulig hvidvaskning og

stråmandsvirksomhed.”

Ekstra Bladet bragte den

2.

november 2006

under overskriften

”Morsø

Bank syltet ind i svindelsag”

og underoverskriften

”Islændinges nye bank blev brugt til at skjule en halv milliard fra

russisk oliesvindel og har lokket Morsø Bank til at yde millionlån”

en

artikel vedrørende investeringer i en lettisk bank. Af artiklen fremgår bl.a.

følgende:

”Morsø Bank er en af

investorerne i den lettiske bank [C], som i dag ejes af islændingen [G].

Sammen

med ti andre pengeinstitutter er den danske bank blevet lokket til at låne

150

mio. til den lettiske bank.

- Hvem investerede Morsø Bank

med ind i konsortiet?

- [Torben Sørensen, Morsø

Bank:] Det var [K1].”

Ekstra Bladet bragte den

5.

november 2006

under overskriften

”Her

starter festen for Magasins ejer”

og underoverskriften

”Caribiens siamesiske pirater: [H] deler skuffeselskaber med den

russiske

rigmand [A]”

en artikel omhandlende, hvordan selskaber får skattedomicil i

Caribien via skuffeselskaber, der stifter selskaberne. Af artiklen fremgår

bl.a. følgende:

”I juni1998 rækker to

skuffeselskaber ud fra Caribien

Ud over ejerne selv er der

kun én mand, der ved, hvem der ejer Quenon og Shapburg. Det er agenten på

Tortola. De to selskaber har hver 188 mio. kr. i startkapital.

Et halvt år efter skifter det

ene selskab i Luxembourg navn til Scandinavian Holding. Den islandske [K1]

skyder samtidig næsten en halv milliard danske kroner ind i selskabet oven i

de

188 mio. kr., som selskabet i forvejen råder over.”

Til artiklen er indsat en

grafik under overskriften

”Den russiske

forbindelse”. Grafikken viser, at pengestrømmen kan føres til [K1].

Grafikken er ledsaget af følgende tekst:

”To centrale islandske

finansieringsselskaber kan føres tilbage til de samme skuffeselskaber, som

også

har stiftet det selskab, der udgør rygraden i det finansimperium, der styres

af

Ruslands rigeste mand, [A].”

Ekstra Bladet bragte den

6.

november 2006

under overskriften

”Manden

[K2] bag det store skattecirkus”

og underoverskriften

”[K1] søger nye jagtmarker og flytter finanscirkus fra Luxembourg til

Amsterdam”

en artikel vedrørende ejerforholdene i de omtalte selskaber. Af

artiklen fremgår det, at Ekstra Bladet forgæves har forsøgt at få en

kommentar

til artiklen.

I forlængelse af artiklen

bragte Ekstra Bladet under overskriften

”ULOVLIGT

I DANMARK”

og underoverskriften

”FINANSTILSYNET:

Bankdirektører må ikke sidde i andre selskabers bestyrelser”

en artikel,

hvori Finanstilsynet udtaler at en tilsvarende konstruktion i Danmark ville

være ulovlig. Til artiklerne var indsat en teaser, hvoraf følgende fremgår:

”Ekstra Bladet læs i morgen

DET STORE OLIERØVERI

Kan man slippe af sted med at

stjæle et oliefirma til en værdi af tre mia. kroner?

Læs Ekstra Bladet i morgen –

og følg sagen på ekstrabladet.dk”

Ekstra Bladet bragte den

7.

november 2006

en artikel under overskriften

”[A] stjal mit oliefelt”

og underoverskriften

”BESTIKKELSE, KORRUPTION, OG VOLD: Canadisk olieselskab anklager den

russiske oligark [A] for at bruge kriminelle metoder”.

Artiklen omhandlede [A]s

metoder i forbindelse med forretningsovertagelser.

Ligeledes under

temaoverskriften

”Spillet om millionerne”

bragte Ekstra Bladet den

8. november 2006

en artikel med

overskriften

”Bankfolk henrettes på

stribe”

en artikel omhandlende mord i den russiske bankverden. Til artiklen

var indsat en orientering til læseren under

”Kort

om den islandske saga”.

Www.ekstrabladet.dk

bragte den

11. november 2006

under overskriften

”Banking brothers started out with cod roe”

en artikel, hvoraf

følgende fremgår:

”The brothers [I] and [K] come from Reykjavik,

Iceland, and started their impressive business career by selling Norwegian

cod

roe from their private garage.

Own stake in [K1]

Today they are billionaires and own more than

25 % of [K1] through Exista, one of the largest companies of

Iceland.

Tax fiddlers

Like many other Icelandic businessmen, the two

brothers are large-scale users of the tax fiddling model of [K1] involving

companies on the British Virgin Islands and in

Luxembourg.

the brothers refuse to speak with us [Ekstra

Bladet].

There is a very close connection between the

brothers and the bank. According to material prepared by the Iceland Stock

Exchange this year, Exista makes use of many of the services provided by the

bank.

[K1] is one of the largest creditors of Exista

and has sold several companies to Exista.”

I et brev af 16. november

2006 til Ekstra Bladet skrev advokat Jacob Vinther på vegne [K1], at en række

nærmere angivne beskyldninger i artikelserien var faktuelt forkerte og

injurierende. I brevets afslutning anførtes:

”Der tages forbehold for

fremsættelse af krav om berigtigelse af yderligere faktuelle fejl eller

yderligere presse-etiske eller strafferetlige forhold. Herudover opfordres

Ekstrabladet til at tage hensyn til ovenstående forhold i eventuelle

fremtidige

artikler om [K1].

Jeg beder Dem venligst senest

5 dage fra d.d. bekræfte, at nævnte forhold vil blive behørigt berigtiget.

Min

klients stillingtagen til iværksættelse af eventuelle retsskridt mod

Ekstrabladet vil indtil videre afvente denne tilbagemelding.”

Ekstra Bladet

bragte

den

18. november 2006

under overskriften

”[K2] er ret sur”

og underoverskriften

”Kongen af Island står frem efter ugers selvvalgt tavshed”

en

artikel omhandlende et pressemøde afholdt af [K1] bl.a. vedrørende Ekstra

Bladets artikler. Til artiklen var indsat et resume af sagen under

overskriften

”Den islandske saga”

, hvoraf

følgende fremgår:

”En lille gruppe islandske

investorer har købt danske virksomheder for milliarder af kroner. Handlerne

finansieres bl.a. via en avanceret skattefiflermodel, hvor penge flyttes til

og

fra skattely i Caribien via op mod 100 skuffeselskaber i Luxembourg.

Islændingenes danske advokat

er indblandet i en sag om mulig hvidvaskning og stråmandsvirksomhed.

Islandske

og russiske investorer bruger de samme skuffeselskaber i Caribien.

Topcheferne i [K1] gik i

flyverskjul efter afsløringerne. Nu træder de frem.”

[K1]s formand henvendte sig

ved brev af 22. november 2006 til Ekstra Bladet. Af brevet fremgår bl.a.

følgende:

”Jeg er blevet bebrejdet –

også af Ekstra Bladet – at vi i [K1] ikke har svaret på de henvendelser,

vi har

fået fra Ekstra Bladet. Beslutningen er min, og den er truffet, da jeg læste

de

artikler, der efterfølgende blev trykt i bladet den 29. oktober i år.

Det er muligt at denne

attitude var forkert. Derfor overbragte vores advokat i Danmark, [navn],

Accura, den 16. november et brev til Ekstra Bladet, hvor vi tilbageviser en

række af de faktuelle fejl. Vi har ikke modtaget noget svar på dette brev.

Umiddelbart før pressemødet

hos FIH, fredag den 17. modtog vi 21 spørgsmål, som Ekstra Bladet gerne ville

have besvaret. Det sker i vedlagte dokument.”

Ekstra Bladet besvarede

advokat Vinthers brev af 16. november 2006 med brev af 22. november 2006,

hvori

det afslutningsvis hedder:

”Deres dristige krav om, at

Ekstra Bladet skal respektere de misvisende oplysninger, som fremgår af Deres

brev, må jeg naturligvis afvise. Hvad angår et eventuelt genmæle, skal jeg

anmode Dem om at iagttage bestemmelserne i medieansvarsloven § 38, stk. 1 og

2..”

I et brev af 24. november

2006 til Ekstra Bladet skrev advokat Karsten Kielland bl.a. følgende:

”Under henvisning til min

kollega, advokat Jacob Vinthers brev af 16. november 2006 og [K1]s brev af

22.

november 2006 skal jeg på vegne [K1] fastholde, at Ekstrabladet har fremsat

en

række faktuelt forkerte, og i visse tilfælde injurierende, påstande.

Jeg forudsætter derfor, at

Ekstrabladet, i overensstemmelse med god presseskik, jf. Medieansvarslovens §

34, i eventuelle fremtidige artikler respekterer de meddelte oplysninger og

angivne svar til de stillede spørgsmål ”

Jeg vil sammen med min klient

fortsætte arbejdet med at identificere de helt konkrete og faktuelle fejl.

Jeg kan i den forbindelse

oplyse, at jeg i begyndelsen af næste uge vil;

·

bede Pressenævnet om at tage stilling til, om

Medieansvarslovens regler om god presseskik er overtrådt pga. formidling af

forkerte oplysninger og fakta, den valgte redaktionelle måde, artiklernes

layout og tone.”

Www.ekstrabladet.dk

bragte den

25. november 2006

under overskriften

”[K1] anklager Ekstra Bladet”

og underoverskriften

”Islands største bank trækker Ekstra Bladet

i Pressenævnet og undersøger muligheder for at stævne avisen ved en britisk

domstol”

en artikel, hvoraf følgende bl.a. fremgår:

”I Ekstra Bladets

artikelserie om den islandske økonomi har avisen bl.a. kædet [K1] sammen med

den russiske mafia og hvidvaskning af penge.”

Ekstra Bladet

bragte

den

26. november 2006

under overskriften

”Bankdirektør indrømmer: Vi ejer skuffeselskaberne”

og

underoverskriften

”[K1] skjuler kunder i

Luxembourg via de Britiske Jomfruøer”

en artikel, hvoraf følgende bl.a.

fremgår:

”Efter ugers tavshed

indrømmer [K1] nu, at banken gør brug af en omfattende skattefiflermodel med

hemmelige selskaber og professionelle stråmænd.

Ekstra Bladet har afsløret,

at [K1]s kolossale vækst ikke mindst skyldes vældige pengestrømme fra tre

selskaber på de Britiske Jomfruøer og ind i knap 100 selskaber i Luxembourg.

I den anledning har vi i

flere uger forsøgt at få bankens svar på vores spørgsmål. Hidtil forgæves.

Bryder lang tids tavshed

Men nu svarer bankens

direktør og arbejdende bestyrelsesformand, [K2].

-

Hvorfor har man valgt at gøre det på den måde [der henvises til

pengestrømmen]?

- Der er tale om gængs

praksis i Luxembourg, som hverken er opfundet eller udviklet af [K1].

Forholdet

er det, at mange mennesker ikke ønsker, at offentligheden skal have kendskab

til deres økonomiske forhold – eller hvor de har selskaber, siger [K2].

Skjule ejerforhold

- Hvis man på helt

traditionel vis stifter et selskab i Luxembourg, kan offentligheden via

diverse

registre få kendskab til, hvem der ejer selskabet.

- Men hvis selskabet stiftes

via et andet selskab, er identiteten ikke synlig for offentligheden.

- Hvem ejer selskaberne Waverton, Starbrook og Birefield på BVI?

- Det gør [K1] Luxembourg.

- I hvilket land betaler de skat?

Ingen indtægter

- De tre selskaber har ingen

indtægt. De er rene serviceselskaber. Den indtægt, som banken modtager for at

oprette selskaber for klienter, indgår i bankens almindelige drift og

beskattes

i Luxembourg.

Ekstra Bladet har beskrevet,

hvordan [K1] og den islandske investor [H], Baugur Group, har brugt to

skuffeselskaber på BVI til deres investeringer – og at de samme to

selskaber

også er blevet benyttet af russiske investorer.

De to selskaber, Quenon og

Shapburg, er i øjeblikket i centrum i en retssag om organiseret kriminalitet

i

New York i forbindelse med et sagsanlæg mod den russiske rigmand [A].

Det er kommet frem, at Quenon

og Shapburg deler postadresse med [K1]s tre selskaber på BVI.

Forkert kobling

Det giver bankdirektøren

denne forklaring på:

- Når Ekstra Bladet hæfter

sig ved, at de tre selskaber deler adresse med to andre selskaber, nemlig

Quenon og Shapburg, er dette alene et resultat af, at alle fem selskaber er

oprettet via Havelet Trust Company på de Britiske Jomfruøer.

- Koblingen af på den ene side

[K1], Waverton, Starbrook og Birefield og på den anden side Quenon og

Shapburg

på baggrund af et adressesammenfald, er grotesk og fuldstændig misvisende.

- Hvem ejer Quenon og Shapburg?

-

Det har vi ikke kendskab til.

-

Quenon og Shapburg var med

til at stifte Alfa Finance Holding SA, der nu ejes af den russiske

finansfyrste

[A]. Hvad er [K1]s forbindelse til [A]?

- Absolut ingen.”

Til yderligere

sagsfremstilling skal nævnes, at af Gyldendals Ordbog

”Nye ord. Ordbog over nye ord i dansk 1955-

1998”

fremgår bl.a. følgende:

”

fifle

vb. (i almensproget fra dialekt) manipulere, gå bag ryggen på

nogen, stjæle, snyde (1978);

Vi kan fifle med skatten ”

Ved brev af 29. november 2006

fra Dansk Sprognævn til [K1]s advokat fremgår det, at ordet ”fifle”

bruges om

”snyd, snyde, snyderi i større eller mindre grad”.

2. Parternes synspunkter

2.1. [K1] og [K2]s synspunkter

Advokat Karsten Kielland har

indledningsvis anført, at Ekstra Bladet har bragt beskyldninger og

agtelsesforringende

sammenkoblinger i artiklerne trods klagers henvendelser af henholdsvis den

16.,

22. og 24. november 2006. Ekstra Bladet har ikke i tilstrækkeligt omfang

foretaget en undersøgelse af forholdene. Eksempelvis afgives en erklæring om

hvidvaskning standardmæssigt af banker, jf. EU-lovgivning, og dokumentet er

ikke som nævnt artiklen i af 17. november 2006 usædvanligt. Ekstra Bladet har

ved systematisk at nævne ”[K1], afsløring, hvidvask og

stråmandsvirksomhed” i

sammenhæng skabt en kobling mellem disse, hvilket er i strid med god

presseskik. Der er endvidere henvist til UfR1994B.389. Artiklerne må vurderes

individuelt og som en samlet kampagne.

Advokaten har videre anført,

at det ikke i artiklerne klart fremgår, hvad der er faktiske oplysninger, og

hvad der er kommentarer. Det gøres navnlig ikke klart, hvilke oplysninger i

introduktionen af 29. oktober 2006, der omhandler [K1], og hvilke der drejer

som om hvidvaskning og mafiapenge. Denne uklarhed understøttes af

opsætningen,

herunder farveopsætningen.

Advokaten har anført, at

ordet ”fifle” betyder at snyde, stjæle eller manipulere –

noget ulovligt. I

artikelserien anvender Ekstra Bladet bl.a. udsagnene

”skattefifler”,

”skattefiflermodel” samt ”tax fiddlers”, hvorved klagerne

beskyldes for et

strafbart forhold, selvom skattemodellen er lovlig og sædvanlig praksis.

Betegnelsen ”fifler” er uberettiget. Endvidere insinueres, at

myndighederne

ikke kan følge pengene, og at der sker skatterunddragelse. Anvendelsen af

ordet

”fidus” forstærker antydningerne. [K1] har i den forbindelse

navnlig klaget over

følgende udsagn fra artiklerne af 29. oktober 2006:

·

”Ekstra Bladet kan i dag afsløre, at Islands

største bank den hastigt voksende og aggressive [K1] – har skabt en

hemmelig,

slagkraftig og international skattefiflermodel. Modellen kan bruges til at

slippe

anonyme milliarder ind og ud af den finansielle verden og dels sørge for, at

banken og bankens kunder undgår at betale skat.”,

·

Underoverskriften ”Det ligner hvidvask og

skatteunddragelse” har ikke dækning i artiklen, og Christen Ambys

kommentarer er

baseret på Ekstra Bladets oplysninger, hvorfor der reelt er tale om Ekstra

Bladets konklusioner.

·

” islændingene [kan] frit og kvit tage

udbytter ud af deres danske selskaber og føre pengene gennem Luxembourg

videre

ud i verden – uden at skulle betale skat af pengene i Danmark.”,

·

”Topledelsen i [K1] er tilsyneladende gået i

panik efter, at direktørerne er blevet klar over, at Ekstra Bladet i dag

afslører en af bankens bedst bevarede hemmeligheder: den internationale

skattefiflermodel.”, og

·

”fjerne en del skat” i stedet for at skrive

besparelse af skat.

Advokaten har afvist at være

indblandet i hvidvaskning og skatteunddragelse og anført, at det er faktuelt

ukorrekt, at [K1] har en skattestruktur til at undgå at betale skat i den

jurisdiktion, hvor indtægterne genereres, og har forsøgt at skjule sine

pengestrømme for myndighederne. Banken har ikke flyttet skatteforpligtelser

fra

en jurisdiktion til en anden. Allerede som følge af børsnoteringen er der en

formodning imod unddragelse af oplysninger, idet der ved børsnoterede

virksomheder er skærpet tilsyn og oplysningspligt. I overensstemmelse med

lovgivningen assisterer banken sine kunder med at etablere selskaber i

Luxembourg, så det bl.a. er muligt at overføre udbytter fra andre lande til

Luxembourg.

Vedrørende [K2] har advokaten

anført, at det er skadeligt, krænkende og agtelsesforringende, at klager

beskyldes for at have gjort brug af ”skattefiflermodellen”, være

”manden bag [K1]s

skattefiflermodel er [K2]” og, at ”han skovler millioner ind på

sin egen

private honorarkonto”. Beskyldningerne om uretmæssig personlig berigelse

er

ikke forelagt klager inden offentliggørelsen, selvom Ekstra Bladets var i

kontakt med [K1]. Der er henvist til forståelsen af ordet ”fifle”.

Til artiklen

af 6. november 2006 er der på samme avisside en artikel med overskriften

”ulovligt i Danmark”. Dette bestyrker opfattelsen af, at [K2] er

involveret i

noget ulovligt. Læseren forledes videre til at tro, at klager er indblandet i

olierøveriet, idet foromtalen fremstår som en del af artiklen.

Advokaten har anført, at det

er misvisende og krænkende, at [K1] i artiklen af 30. oktober 2006 sættes i

forbindelse med [B] med udsagnet ”islændingenes danske advokat”.

Det fremstår

som om, [B] er advokat for [K1], selvom advokaten ingen forbindelse har til

banken. [B] udtaler sig om ”skattefiflermodellen”, hvorfor det er

nærliggende

for læseren at koble klager sammen med advokaten, og de ting han er

indblandet

i; ”islændingenes advokat er indblandet i international sag om mulig

hvidvaskning

og stråmandsvirksomhed.”

I artiklen af 2. november

2006 antydes det med overskriften ”syltet ind i svindelsag” og

svaret ”det var [K1]”,

at klager er involveret i en svindelsag.

I artiklen af 5. november

2006 med overskriften ”Den russiske forbindelse” har advokaten

anført, at det

antydes, at [K1] har forbindelse til [A] og Rusland. Banken har imidlertid

ingen investeringer eller forbindelser i Rusland, hverken direkte eller

indirekte. Eneste forbindelse er, at [K1] og [A] anvender samme advokatfirma

i

Luxembourg. Oplysninger om, at to skuffeselskaber kan føres tilbage til [A],

er

ukorrekte.

Til artiklen af 6. november

2006 med underoverskriften ”[K1] søger nye jagtmarker og flytter

finanscirkus

fra Luxembourg til Amsterdam” har [K1] anført, at oplysningerne er

ukorrekte,

idet banken ikke er repræsenteret i Holland.

Advokat Karsten Kielland har

anført, at [K1] i artiklerne over for læseren fremstår som synonym til

”islændinge” og dermed også ”hvidvaskning af russiske

penge”. Artiklen af 8.

november 2006 giver gennem opsætningen fejlagtigt læserne det indtryk, at

[K1]

har forbindelse til den russiske bankverden og mord, idet artiklen er bragt i

temaserien ”Spillet om millionerne”, ligesom orienteringen

”Kort om den

islandske saga” er bragt i forlængelse af artiklen.

Advokaten har anført, at

Ekstra Bladet erkender at have kædet klagerne sammen med den russiske mafia

og

hvidvaskning af penge i artiklen af 25. november 2006. Dette fremgår af

udsagnet ”I Ekstra Bladets artikelserie om den islandske økonomi har

avisen

bl.a. kædet [K1] sammen med den russiske mafia og hvidvaskning af

penge”. I

artiklen af 26. november 2006 anføres det endvidere, at [K1] skulle have

indrømmet, at banken gør brug af ”skattefiflermodellen”.

Advokaten har endelig anført,

at Ekstra Bladet ikke har efterprøvet de skadelige, agtelsesforringende og

injurierende udsagn vedrørende kriminelle forhold i særlig grad som kræves,

jf.

Vejledende regler for god presseskik, punkt A.3.

2.2. Ekstra Bladet og www.ekstrabladet.dks synspunkter

Ekstra Bladet har

indledningsvis anført, at avisen har kontrolleret de bragte oplysninger og

gentagne

gange forsøgt at forelægge oplysninger for [K1] både før og under

præsentationen af artikelserien. Eksempelvis mødte avisen op på

hovedkontoret,

men blev afvist. [K1] vendte først tilbage den 16. november 2006 i

forbindelse

med et pressemøde vedrørende artikelserien.

Ekstra Bladet har anført, at

kommentaren ”Spillet om milliarderne” bragt den 29. oktober 2006 er

en bred

præsentation til artikelserien. [K1] er ikke nævnt i præsentationen. Avisen

stiller sig uforstående over for klagen vedrørende opsætningen.

Ekstra Bladet har anført, at

klagerne har taget ord fra redaktionelle hjælpebokse, der fortæller, hvad der

de foregående dage har stået i avisen, og blandet dem sammen med andre

artikler.

Ekstra Bladet har anført, at

ordet ”skattefifler” er almindeligt anvendt. Skattefifleri er en

form for

skattetænkning, der kan være beskeden eller grov samt international. Avisen

har

afvist, at ordet er anvendt som betegnelse for noget kriminelt. Ordvalget

”skattefiflermodel” er begrundet i, at EU i årevis har forsøgt at

stoppe

ordningen, at Luxembourg er kendt som skattelyland, og udenforstående kan

ikke

følge pengestrømme, når modellen anvendes. Islandske personer og virksomheder

står bag hovedparten af holdingselskaberne i [K1] og i stedet for at beholde

indtægterne i Island, sendes pengene ud af landet gennem selskaber og tilbage

igen.

Ekstra Bladet har afvist at

have skrevet, at [K1] selv har ført udbytte ud af noget selskab til

Luxembourg.

Professor Lars Bo Langsted har i artiklen af 29. oktober 2006 beskrevet

omstændighederne således: ”- Uanset hvad forklaringen måtte være, er det

imidlertid vanskeligt at begrunde en så kompliceret koncernopbygning med rent

driftsøkonomiske eller organisatoriske argumenter”. Eksperterne gjorde

rede

for, hvad de mente, at modellen også kunne bruges til – hvidvaskning og

skatteunddragelse. Eksperternes udsagn er korrekte, og der er dækning for

overskrift og underoverskrift i teksten.

Vedrørende [K2] har Ekstra

Bladet anført, at han er blevet særdeles velhavende af at stå i spidsen for

banken. Avisen afviser, at der er noget misvisende ved sætningen:

”skovler penge

ind på sin egen private honorarkonto”. [K2] beskyldes ikke for at være

kriminel, men han er manden bag skattefiflermodellen. Oplysningerne er

forelagt

ham – med undtagelse af en faktaboks - hvilket også fremgår af artiklen.

Billedet af [K2] ledsager artiklen med overskriften ”Manden bag det

store skattecirkus”.

Finanstilsynets medarbejder vurderer i ”Ulovligt i Danmark”

lovligheden af at

have bankens direktør i selskabers bestyrelse og samtidig låne penge af den

pågældende bank.

Ekstra Bladet har anført, at [K1]

ikke er nævnt i forbindelse med omtalen af [B]s liv den 30. oktober 2006. I

forbindelse med artiklerne er indsat et selvstændigt resume af den foregående

dags artikler. Udsagnet ”Islændingenes danske advokat [B]: ”Hvorfor

skulle jeg

betale skat?”” refererer til artiklen den 29. oktober 2006, hvori

[B]

beskriver, hvordan skattemodellen lovligt kan bruges til at eliminere skat.

Udsagnet ”topcheferne i [K1] er gået i flyverskjul efter

afsløringerne”

refererer til artiklen ”Panik i banken med den smarte skattemølle”,

som avisen

har forsøgt at indhente kommentar til. Resumeerne går igen i hele

artikelserien

under samme overskrift. Til resumeet af 31. oktober 2006 har Ekstra Bladet

påpeget, at der er tale om en henvisning til de foregående dages artikler,

herunder artiklen ”Advokat vidner om hvidvaskning”, hvori [K1] ikke

er nævnt.

Til artiklen af 2. november

2006 har Ekstra Bladet oplyst, at [C], der er købt af et tidligere

bestyrelsesmedlem

i [K1], er sagsøgt i New York for medvirken i et svindelnummer i 2002.

Direktøren i Morsø Bank har efterfølgende vedkendt sig sine udtalelser, dog

brød

han sig ikke om ”Morsø Bank syltet ind i svindelsag”. Der er

dækning for

overskriften og underoverskriften.

Til foromtalen bragt den 5.

november 2006 har Ekstra Bladet anført, at der er dækning for at skrive, at

”islændingenes danske advokater er indblandet i sag om mulig

stråmandsvirksomhed og hvidvaskning af russiske penge”, idet [B] og hans

advokatfirma betjener islandske investorer.

Udsagnet ”islændingenes nye lettiske bank er indblandet i russisk

hvidvaskning og en international svindelsag” er endvidere korrekt på

baggrund

af sagsanlægget i New York og artiklen ”Det store olierøveri”.

Avisen har

konkret beskrevet, hvordan [B] er blevet beskyldt for hvidvaskning og

stråmandsvirksomhed.

Oplysningerne vedrørende stiftelsen af de to selskaber i artiklen er korrekte

og forelagt [K1]. [K2] har besvaret spørgsmål herom, hvilket fremgår af

artiklen af 26. november 2006.

Ekstra Bladet har oplyst, at

der i orienteringen/foromtale den 6. november 2006 henvises til artiklen

”Det

store olierøveri”. Artiklen omhandler ikke klagerne.

Ekstra Bladet har anført, at [K1]s

professionelle stråmand

er udnævnt

til direktør i Existas i Holland. Banken er derved repræsenteret i Holland.

Ekstra Bladet har anført, at

klagerne heller ikke er omtalt i artiklerne den 8. november 2006. I resumeet

er

[K1] nævnt: ”Topcheferne i den islandske [K1] går i flyverskjul efter

afsløringer”. Der er tale om en faktuel korrekt beskrivelse af forløbet,

idet [K1]

trods utallige henvendelser ikke ønskede at udtale sig.

Ekstra Bladet har vedrørende

artiklen af 25. november 2006 oplyst, at den er fra www.epn.dk, som

www.ekstrabladet.dk linker til og samarbejder med. Samarbejdet foregår ved,

at

der på www.ekstrabladet.dk er en særlig rubrik ”epn.dk – erhverv på

nettet”.

Ved klik på ”epn.dk – erhverv på nettet” kommer man ind på

hjemmesiden

www.epn.dk. Kilden epn.dk fremgår ikke af printudskriften. På

udskrivningstidspunktet for den påklagede artikel var det muligt at lave

arkivsøgning

uden, at kilden fremgik af printudgaven. Denne mulighed for arkivsøgning

bliver

ændret, så kilden altid vil fremgå. Artiklen er www.epn.dk’s udlægning

af det

passerede, og kritik må rettes dertil.

3. Pressenævnets afgørelse og begrundelse

:

I sagens behandling har

følgende nævnsmedlemmer deltaget:

Niels Grubbe, Jan Kristensen,

Kaare

R. Skou

og

Ole Askvig.

Klagerne har ved brev af 16.,

22. og 24. november 2006 henvendt sig til Ekstra Bladet. Ingen af disse

henvendelser kan anses for værende en klage over god presseskik. Fristen for

klager til Pressenævnet over tilsidesættelse af god presseskik er fire uger

efter offentliggørelsen i massemediet, jf. medieansvarsloven § 34, stk. 2. Da

Pressenævnet først har modtaget klagen vedrørende artikelserien den 30.

november 2006, er fristen for så vidt angår artiklerne af 29.-31. oktober

2006

isoleret set overskredet. De pågældende artikler indgår imidlertid i en

samlet

reportage i en snæver indholds- og tidsmæssig sammenhæng med de artikler, der

er rettidigt påklaget til nævnet. Vurderingen af, om god presseskik er

tilsidesat, sker ud fra en helhedsvurdering, og må derfor under de anførte

omstændigheder

omfatte samtlige påklagede artikler. Klagen behandles derfor uanset

fristoverskridelsen også for så vidt angår de tre artikler bragt den 29.-31.

oktober 2006.

For så vidt angår artiklen af

25. november 2006 finder Pressenævnet, at artiklen på epn.dk over for læseren

fremstår som en del af www.ekstrabladet.dk. Nævnet har herved lagt vægt på,

at

det er muligt at komme direkte ind på den enkelte artikel på www.epn.dk (dybt

link) ved at klikke på artikeloverskriften. Artiklen realitetsbehandles

herefter.

Pressenævnet finder, at

resumeerne bragt under overskrifterne ”Kort om den islandske saga”

og ”Den islandske saga”

fremstår som reference til de

foregående dages artikler, og foromtalen fremstår som reference til

fremtidige

artikler. En omtale heri kan ikke sidestilles med direkte omtale i de

artikler,

til hvilke resume og foromtale er indsat.

Pressenævnet finder herefter,

at klagerne ikke selv hverken direkte eller indirekte er omtalt, afbilledet

eller på anden måde identificeret i artiklerne ”[A] stjal mit

oliefelt” og

”Bankfolk henrettes på stribe” og ”Dødslisten”. Klagerne

har derfor ikke en

sådan retlig interesse i disse artikler, at der er grundlag for at behandle

denne del af klagen, hvorfor denne afvises. Det forhold, at klagerne er nævnt

i

resumeet ”Kort om den islandske saga” kan ikke føre til et andet

resultat.

Pressenævnet finder videre,

at selvom klagerne ikke direkte er omtalt i artiklerne ”Spillet om

milliarderne”,

”Hvorfor skulle jeg betale skat” og ”Verden rundt i privat

jet”, kan det ikke

udelukkes, at udsagnet ”islændinge” bl.a. henviser til klagerne.

Klagerne har

derfor en retlig interesse i, at klagen vedrørende artiklerne

realitetsbehandles.

Vedrørende sagens realitet

bemærker Pressenævnet, at parterne har afgivet modstridende forklaringer

navnlig vedrørende begrundelsen for den pågældende selskabskonstruktion og

om,

hvorvidt en erklæring om hvidvaskning er usædvanlig. På grund af de

begrænsede

muligheder for at føre bevis for Pressenævnet, kan Nævnet ikke afgøre, hvilke

forklaringer, der er de rigtige. Spørgsmålet om, hvorvidt skatte- eller

injurielovligningen er overtrådt, henhører under domstolene, og falder uden

for

Nævnets kompetence.

Vedrørende introduktionen af

29. oktober 2006 finder Pressenævnet, at der er tale om en omtale af de

kommende artikler vedrørende emnerne ”russiske mafia-penge, elementær

hvidvaskning og skattefusk”. Pressenævnet finder videre, at klagerne

ikke

fremstår som direkte indblandet i hvidvaskning og russiske mafiapenge, selv

om

de er nævnt i resumeerne ud for artiklerne vedrørende samme, og Nævnet

udtaler

ikke sin kritik. Ekstra Bladet har ikke med opsætningen tilsidesat god

presseskik.

Pressenævnet finder, at

navnlig udsagnene ”skattefifler” og ”skattefiflermodel”

er Ekstra Bladets

vurdering af klagerne på baggrund af bl.a. oplysninger om, at [K1] og

direktør [K2]

assisterer kunder med at overføre udbytte til skattelylande. Nævnet udtaler

ikke kritik heraf.

Pressenævnet finder videre,

at udsagnene ”det ligner hvidvask og skatteunddragelse”,

”islændinge kan frit

og kvit tage udbytter ud af deres danske selskaber ” og ” Modellen

kan bruges

til at slippe anonyme milliarder ind og ud undgår at betale skat”

klart

fremstår som henholdsvis eksperternes og Ekstra Bladets vurdering på baggrund

af de offentliggjorte oplysninger og eksperternes udtalelser. Nævnet udtaler

ikke kritik af det bragte.

Overskrifter og

mellemrubrikker skal i form og indhold have dækning i den pågældende artikel,

jf. Vejledende regler, punkt A.6. Til artiklen af 29. oktober 2006 finder

Pressenævnet, at overskrifterne har dækning i artiklen på baggrund af de

offentliggjorte oplysninger, herunder på baggrund af eksperternes udtalelser

og

oplysningerne vedrørende opkøb af store danske virksomheder. Nævnet udtaler

ikke sin kritik.

Pressenævnet finder, at det

med udsagnene ”[K1] – har skabt en hemmelig, slagskraftig og

international

skattefiflermodel” og ”manden bag [K1]s skattefiflermodel er

[K2]” fremstår,

som om [K1] og [K2] er opfindere af den anvendte selskabskonstruktion,

hvilket

der ikke i artiklerne er belæg for. Nævnet finder imidlertid, at det i sig

selv

ikke er tilstrækkeligt til at udtale kritik.

Pressenævnet finder, at

Ekstra Bladet i overensstemmelse med redaktørens ret til at redigere mediet

er

berettiget til at beslutte, om avisen vil anvende ordvalget ”fjerne en

del

skat”, og Nævnet udtaler ikke sin kritik.

Pressenævnet finder, at

udsagnet ”han skovler millioner ind på sin egen privat

honorarkonto” klart fremstår

som Ekstra Bladets vurdering på baggrund af de offentliggjorte oplysninger.

Nævnet finder videre, at det af artiklen ”Ulovligt i Danmark” klart

fremgår, at

det er Finanstilsynets vurdering af forholdene, såfremt de var foregået i

Danmark. Nævnet udtaler ikke kritik heraf.

Pressenævnet finder, at

ordvalget ”islændingenes danske advokat” er uheldigt, idet det

fejlagtigt kan

forlede læserne til at tro, at [B] er [K1]s advokat, men at det ikke sig selv

tilstrækkeligt til at udtale kritik.

Pressenævnet lægger til

grund, at [K1] har været med til at investere i [C], der angiveligt har været

involveret i ”økonomisk kriminalitet og brugt til pengevask”.

Pressenævnet

finder, at oplysningerne om, at [K1] skulle have tilført [C] kapital kan være

krænkende, skadelige eller virke agtelsesforringende for [K1]. Pressenævnet

finder ligeledes, at oplysningerne i artiklen af 5. november 2006 om, at [K1]

har forbindelse til [A] kan være krænkende, skadelige eller virke

agtelsesforringende.

Oplysningerne har derfor skullet efterprøves i særlig grad først og fremmest

ved forelæggelse for [K1]. Pressenævnet finder imidlertid, at Ekstra Bladet i

tilstrækkelig grad har forsøgt at forelægge oplysninger for [K1] inden

offentliggørelsen. Nævnet har herved lagt vægt på, at Ekstra Bladet inden

offentliggørelsen forsøgte at få en kommentar fra flere forskellige kilder,

men

[K1] ønskede ikke at udtale sig før den 16. november 2006. Pressenævnet

bemærker i øvrigt, at klagerne har fået bragt en kommentar den 26. november

2006 for så vidt angår artiklen af 5. november 2006.

Pressenævnet finder, at

underoverskriften ”[K1] søger nye jagtmarker og flytter finanscirkus fra

Luxembourg til Amsterdam” har dækning i artiklen, hvoraf det fremgår,

hvorledes

[K1] gennem Exista er repræsenteret i Amsterdam, og Nævnet udtaler ikke

kritik

heraf.

Pressenævnet finder, at

oplysningerne i artiklen af 25. november 2006 om, at [K1] skulle være kædet

”sammen med den russiske mafia og hvidvaskning af penge” fremstår

som klagers

egen vurdering af artikelserien og forløbet. Nævnet udtaler ikke kritik

heraf.

Afgjort den 14. februar 2007.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter