Pressenævnets kendelse i sag 2006-6-439, 443 og 450
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Pressenævnets
kendelse i sag 2006-6-439, 443 og 450
Advokat Karsten Kielland har
på vegne af [K1] og [K2] klaget til Pressenævnet over artikler bragt i Ekstra
Bladet den 29.-31. oktober, 2., 5., 6., 8., 18. og 26. november 2006 og på
www.ekstrabladet.dk den 11., 17. og 25. november 2006, idet han mener, at god
presseskik er tilsidesat.
1. Sagsfremstilling
Ekstra Bladet og
www.ekstrabladet.dk bragte i perioden oktober-november 2006 under temaet
”Spillet om milliarderne”
en omfattende
artikelserie vedrørende islændinge og islandske virksomheder på baggrund af
islandske virksomheders opkøb af bl.a. danske selskaber. I artikelserien
orienteres
læseren hver dag om de foregående dages artikler i resumeer med overskriften
”Kort om den islandske saga”.
Artikelserien
”Spillet om milliarderne”
indledtes den
29.
oktober 2006
i
Ekstra Bladet
med en introduktion under samme
overskrift.
Af introduktionen fremgår
bl.a. følgende:
”ISLÆNDINGENE HAR andet end
varmt vand i gejseren. De har også fundet en ustoppelig kilde til kolde
Læs alt
kontanter, og erhvervsjournalister og aktieanalytikere over hele verden hiver
sig i håret: Hvordan kan det dog lade sig gøre? Hvor får de pengene fra?
Teorierne er mange, og
rygterne om russiske mafiapenge, elementær hvidvaskning og skattefusk er blot
nogle af de pænere ting, der bliver nævnt.”
Ved siden af indledningen
bragte Ekstra Bladet en artikel med overskriften
”Islændinge invaderer Danmark. Skattefiflere bag milliardopkøb”
og
underoverskriften
”- Det ligner hvidvask
og skatteunddragelse, siger eksperter om den islandske pengestrøm
”. Af
artiklen fremgår bl.a. følgende:
”Ekstra Bladet kan i dag
afsløre, at Islands største bank – den hastigt voksende og aggressive
[K1] –
har skabt en hemmelig, slagkraftig og international skattefiflermodel”.
Modellen kan dels bruges til
at slippe anonyme milliarder ind og ud af den finansielle verden og dels
sørge
for, at banken og bankens kunder undgår at betale skat.
Ifølge skatteeksperten
Christen Amby kan islændinge kvit og frit tage udbytter ud af deres danske
selskaber og føre pengene gennem Luxembourg videre ud i verden – uden at
skulle
betale skat af pengene i Danmark.”
Samme dag bragte Ekstra
Bladet under overskriften
”Hvorfor skulle
jeg betale skat”
og underoverskriften
”STENRIG
DANSK ADVOKAT hjalp de islandske milliarder til Danmark – og er selv på
vej til
at blive mangemilliardær”
en artikel, hvoraf bl.a. følgende fremgår:
”Det er den danske advokat [B]s
firma, der har hjulpet de islandske investorer med at etablere sig i Danmark.
Siden Sovjetunionens fald har
han tjent formuer på investeringer i Rusland. Her har hans firma siden
90’erne
samarbejdet med de islandske lykkeriddere, der nu etablerer sig i Danmark.
På anbefaling fra [D]
Det er sideløbende med sine
egne russiske investeringer, at [B] har fået kontakt til de islandske
investorer, der i første omgang øjnene Skt. Petersborg, og som nu har rettet
deres opmærksomhed mod bl.a. Danmark.
- Jeg personlig har kun haft
at gøre med [D], hans far og [E]. De øvrige islændinge er givetvis kommet til
efter
anbefaling fra [D] og [E], siger [B].
...
Færdigsyet nulskat
I dag er [B]s advokatkontor
centralt i det islandske kompleks af investeringer i Danmark – ikke kun
i [D]s
virksomheder, men også i en lang række andre islandske selskaber i Danmark er
en af [B]s advokat-partnere placeret som centralt bestyrelsesmedlem.
Det, [B]s kontor har kunnet
give islændingene, er en færdigsyet model for konstruktion af internationale
investeringsselskaber.”
I forlængelse af ovennævnte
artikel bragte Ekstra Bladet den 29. oktober 2006 under overskriften
”Panik i banken med den smarte skattemølle
”
en artikel, hvoraf følgende bl.a. fremgår:
”Topledelsen i [K1] er
tilsyneladende gået i panik efter, at direktørerne er blevet klar over, at
Ekstra
Bladet i dag afslører en af bankens bedst bevarede hemmeligheder: den
internationale skattefiflermodel.
Trods alle mulige forsøg på
at komme i kontakt med ledelsen har det ikke været muligt at få en kommentar
til skattefiflermodellen, der har været brugt til de fleste af kundernes
milliardinvesteringer
i Danmark og England.”
Samme dag bragte avisen under
overskriften
”Sådan slipper de for
skatten”
følgende artikel:
”[K1]s skattefiflermodel
omkring de Britiske Jomfruøer og Luxembourg er også kendt som ordningen for
”1929-holding-selskaber”.
Ordningen har i snart 80 år
gjort Luxembourg til et af klodens førende skattely-lande. Her er sådanne
selskaber fritaget for selskabsskatter og kommunale selskabsskatter på
eventuelle udbytter
Modellen, som EU-Kommissionen
i øvrigt har forsøgt at få stoppet senest i 2010, bruges også med betydelig
succes af den russiske milliardær [A]s Alfa Gruppe og den danske advokat [B]s
verdensomspændende IPOC-koncern.
De to grupper benytter sig
også af andre lokaliteter, f.eks. Cypern, Cayman Islands og Delaware.”
Under overskriften
”Islændingenes skattemodel”
var indsat
en grafik, der viser pengestrømmen over landegrænser. Af teksten til
grafikken
fremgår bl.a. følgende:
”EN FED FIDUS: [K1] har
udviklet en særlig raffineret skattefiflermodel, der ud over at være i stand
til at fjerne en del skat i virksomheder også har den fordel, at
udenforstående
ikke kan følge pengestrømme og se, hvem der ejer hvad. Bankens store vækst de
seneste år skyldes ikke mindste den betydelige succes med
skattefiflermodellen.
I løbet af få år er Islands største bank således vokset ind i den eksklusive
kreds af de 100 mægtigste banker i verden. Det skal nævens, at det islandske
finanstilsyn og skattevæsen har svært ved at følge med i, hvad der
sker.”
Ekstra Bladet bragte den
30.
oktober 2006
en artikel med overskriften
”Verden rundt i privat jet”
og underoverskriften
”FEDE FORRETNINGER: Islændingenes danske
advokat i slagsmål om milliardformue”
omhandlende den danske advokat [B]s
liv. Af artiklen fremgår bl.a. følgende:
”Det er fra København, at
hans advokatfirma assisterer de islandske investorer i Danmark.”
Til artiklen var indsat et
resume af den forgangne dags artikler under overskriften
”Kort om den islandske saga”.
Af resumeet fremgår bl.a. følgende:
”● Topcheferne i den
islandske [K1] går i flyverskjul efter afsløringerne.
● Islændingenes danske
advokat [B]: ’Hvorfor skulle jeg vælge at betale skat?’.”
Ekstra Bladet bragte den
31.
oktober 2006
under overskriften
”Manden
bag skattefiflermodellen”
bl.a. en artikel vedrørende direktør [K2]. Af
artiklen fremgår bl.a. følgende:
”Manden bag [K1]s
skattefiflermodel og bankens succes og vækst over hele verden er [K2].
Fra London styrer han alle
bankens aktiviteter, mens han skovler millioner ind på sin egen private
honorarkonto.
Direktøren har trods gentagne
henvendelser ikke ønsket at tale med Ekstra Bladet.”
Til de bragte artikler den
31. oktober 2006 var under overskriften
”Kort
om den islandske saga”
indsat følgende resume af forløbet:
”● En lille gruppe
islandske investorer har købt danske virksomheder for milliarder af kroner.
● Ekstra Bladet har
afsløret, at de finansierer handlerne med en avanceret skattefiflermodel,
hvor
penge flyttes til og fra skattely i Caribien via skuffeselskaber i
Luxembourg.
● Topcheferne i den
islandske [K1] går i flyverskjul efter afsløringerne.
● Islændingenes advokat
er indblandet i international sag om mulig hvidvaskning og
stråmandsvirksomhed.”
Ekstra Bladet bragte den
2.
november 2006
under overskriften
”Morsø
Bank syltet ind i svindelsag”
og underoverskriften
”Islændinges nye bank blev brugt til at skjule en halv milliard fra
russisk oliesvindel og har lokket Morsø Bank til at yde millionlån”
en
artikel vedrørende investeringer i en lettisk bank. Af artiklen fremgår bl.a.
følgende:
”Morsø Bank er en af
investorerne i den lettiske bank [C], som i dag ejes af islændingen [G].
Sammen
med ti andre pengeinstitutter er den danske bank blevet lokket til at låne
150
mio. til den lettiske bank.
- Hvem investerede Morsø Bank
med ind i konsortiet?
- [Torben Sørensen, Morsø
Bank:] Det var [K1].”
Ekstra Bladet bragte den
5.
november 2006
under overskriften
”Her
starter festen for Magasins ejer”
og underoverskriften
”Caribiens siamesiske pirater: [H] deler skuffeselskaber med den
russiske
rigmand [A]”
en artikel omhandlende, hvordan selskaber får skattedomicil i
Caribien via skuffeselskaber, der stifter selskaberne. Af artiklen fremgår
bl.a. følgende:
”I juni1998 rækker to
skuffeselskaber ud fra Caribien
Ud over ejerne selv er der
kun én mand, der ved, hvem der ejer Quenon og Shapburg. Det er agenten på
Tortola. De to selskaber har hver 188 mio. kr. i startkapital.
Et halvt år efter skifter det
ene selskab i Luxembourg navn til Scandinavian Holding. Den islandske [K1]
skyder samtidig næsten en halv milliard danske kroner ind i selskabet oven i
de
188 mio. kr., som selskabet i forvejen råder over.”
Til artiklen er indsat en
grafik under overskriften
”Den russiske
forbindelse”. Grafikken viser, at pengestrømmen kan føres til [K1].
Grafikken er ledsaget af følgende tekst:
”To centrale islandske
finansieringsselskaber kan føres tilbage til de samme skuffeselskaber, som
også
har stiftet det selskab, der udgør rygraden i det finansimperium, der styres
af
Ruslands rigeste mand, [A].”
Ekstra Bladet bragte den
6.
november 2006
under overskriften
”Manden
[K2] bag det store skattecirkus”
og underoverskriften
”[K1] søger nye jagtmarker og flytter finanscirkus fra Luxembourg til
Amsterdam”
en artikel vedrørende ejerforholdene i de omtalte selskaber. Af
artiklen fremgår det, at Ekstra Bladet forgæves har forsøgt at få en
kommentar
til artiklen.
I forlængelse af artiklen
bragte Ekstra Bladet under overskriften
”ULOVLIGT
I DANMARK”
og underoverskriften
”FINANSTILSYNET:
Bankdirektører må ikke sidde i andre selskabers bestyrelser”
en artikel,
hvori Finanstilsynet udtaler at en tilsvarende konstruktion i Danmark ville
være ulovlig. Til artiklerne var indsat en teaser, hvoraf følgende fremgår:
”Ekstra Bladet læs i morgen
DET STORE OLIERØVERI
Kan man slippe af sted med at
stjæle et oliefirma til en værdi af tre mia. kroner?
Læs Ekstra Bladet i morgen –
og følg sagen på ekstrabladet.dk”
Ekstra Bladet bragte den
7.
november 2006
en artikel under overskriften
”[A] stjal mit oliefelt”
og underoverskriften
”BESTIKKELSE, KORRUPTION, OG VOLD: Canadisk olieselskab anklager den
russiske oligark [A] for at bruge kriminelle metoder”.
Artiklen omhandlede [A]s
metoder i forbindelse med forretningsovertagelser.
Ligeledes under
temaoverskriften
”Spillet om millionerne”
bragte Ekstra Bladet den
8. november 2006
en artikel med
overskriften
”Bankfolk henrettes på
stribe”
en artikel omhandlende mord i den russiske bankverden. Til artiklen
var indsat en orientering til læseren under
”Kort
om den islandske saga”.
Www.ekstrabladet.dk
bragte den
11. november 2006
under overskriften
”Banking brothers started out with cod roe”
en artikel, hvoraf
følgende fremgår:
”The brothers [I] and [K] come from Reykjavik,
Iceland, and started their impressive business career by selling Norwegian
cod
roe from their private garage.
Own stake in [K1]
Today they are billionaires and own more than
25 % of [K1] through Exista, one of the largest companies of
Iceland.
Tax fiddlers
Like many other Icelandic businessmen, the two
brothers are large-scale users of the tax fiddling model of [K1] involving
companies on the British Virgin Islands and in
Luxembourg.
the brothers refuse to speak with us [Ekstra
Bladet].
There is a very close connection between the
brothers and the bank. According to material prepared by the Iceland Stock
Exchange this year, Exista makes use of many of the services provided by the
bank.
[K1] is one of the largest creditors of Exista
and has sold several companies to Exista.”
I et brev af 16. november
2006 til Ekstra Bladet skrev advokat Jacob Vinther på vegne [K1], at en række
nærmere angivne beskyldninger i artikelserien var faktuelt forkerte og
injurierende. I brevets afslutning anførtes:
”Der tages forbehold for
fremsættelse af krav om berigtigelse af yderligere faktuelle fejl eller
yderligere presse-etiske eller strafferetlige forhold. Herudover opfordres
Ekstrabladet til at tage hensyn til ovenstående forhold i eventuelle
fremtidige
artikler om [K1].
Jeg beder Dem venligst senest
5 dage fra d.d. bekræfte, at nævnte forhold vil blive behørigt berigtiget.
Min
klients stillingtagen til iværksættelse af eventuelle retsskridt mod
Ekstrabladet vil indtil videre afvente denne tilbagemelding.”
Ekstra Bladet
bragte
den
18. november 2006
under overskriften
”[K2] er ret sur”
og underoverskriften
”Kongen af Island står frem efter ugers selvvalgt tavshed”
en
artikel omhandlende et pressemøde afholdt af [K1] bl.a. vedrørende Ekstra
Bladets artikler. Til artiklen var indsat et resume af sagen under
overskriften
”Den islandske saga”
, hvoraf
følgende fremgår:
”En lille gruppe islandske
investorer har købt danske virksomheder for milliarder af kroner. Handlerne
finansieres bl.a. via en avanceret skattefiflermodel, hvor penge flyttes til
og
fra skattely i Caribien via op mod 100 skuffeselskaber i Luxembourg.
Islændingenes danske advokat
er indblandet i en sag om mulig hvidvaskning og stråmandsvirksomhed.
Islandske
og russiske investorer bruger de samme skuffeselskaber i Caribien.
Topcheferne i [K1] gik i
flyverskjul efter afsløringerne. Nu træder de frem.”
[K1]s formand henvendte sig
ved brev af 22. november 2006 til Ekstra Bladet. Af brevet fremgår bl.a.
følgende:
”Jeg er blevet bebrejdet –
også af Ekstra Bladet – at vi i [K1] ikke har svaret på de henvendelser,
vi har
fået fra Ekstra Bladet. Beslutningen er min, og den er truffet, da jeg læste
de
artikler, der efterfølgende blev trykt i bladet den 29. oktober i år.
Det er muligt at denne
attitude var forkert. Derfor overbragte vores advokat i Danmark, [navn],
Accura, den 16. november et brev til Ekstra Bladet, hvor vi tilbageviser en
række af de faktuelle fejl. Vi har ikke modtaget noget svar på dette brev.
Umiddelbart før pressemødet
hos FIH, fredag den 17. modtog vi 21 spørgsmål, som Ekstra Bladet gerne ville
have besvaret. Det sker i vedlagte dokument.”
Ekstra Bladet besvarede
advokat Vinthers brev af 16. november 2006 med brev af 22. november 2006,
hvori
det afslutningsvis hedder:
”Deres dristige krav om, at
Ekstra Bladet skal respektere de misvisende oplysninger, som fremgår af Deres
brev, må jeg naturligvis afvise. Hvad angår et eventuelt genmæle, skal jeg
anmode Dem om at iagttage bestemmelserne i medieansvarsloven § 38, stk. 1 og
2..”
I et brev af 24. november
2006 til Ekstra Bladet skrev advokat Karsten Kielland bl.a. følgende:
”Under henvisning til min
kollega, advokat Jacob Vinthers brev af 16. november 2006 og [K1]s brev af
22.
november 2006 skal jeg på vegne [K1] fastholde, at Ekstrabladet har fremsat
en
række faktuelt forkerte, og i visse tilfælde injurierende, påstande.
Jeg forudsætter derfor, at
Ekstrabladet, i overensstemmelse med god presseskik, jf. Medieansvarslovens §
34, i eventuelle fremtidige artikler respekterer de meddelte oplysninger og
angivne svar til de stillede spørgsmål ”
Jeg vil sammen med min klient
fortsætte arbejdet med at identificere de helt konkrete og faktuelle fejl.
Jeg kan i den forbindelse
oplyse, at jeg i begyndelsen af næste uge vil;
·
bede Pressenævnet om at tage stilling til, om
Medieansvarslovens regler om god presseskik er overtrådt pga. formidling af
forkerte oplysninger og fakta, den valgte redaktionelle måde, artiklernes
layout og tone.”
Www.ekstrabladet.dk
bragte den
25. november 2006
under overskriften
”[K1] anklager Ekstra Bladet”
og underoverskriften
”Islands største bank trækker Ekstra Bladet
i Pressenævnet og undersøger muligheder for at stævne avisen ved en britisk
domstol”
en artikel, hvoraf følgende bl.a. fremgår:
”I Ekstra Bladets
artikelserie om den islandske økonomi har avisen bl.a. kædet [K1] sammen med
den russiske mafia og hvidvaskning af penge.”
Ekstra Bladet
bragte
den
26. november 2006
under overskriften
”Bankdirektør indrømmer: Vi ejer skuffeselskaberne”
og
underoverskriften
”[K1] skjuler kunder i
Luxembourg via de Britiske Jomfruøer”
en artikel, hvoraf følgende bl.a.
fremgår:
”Efter ugers tavshed
indrømmer [K1] nu, at banken gør brug af en omfattende skattefiflermodel med
hemmelige selskaber og professionelle stråmænd.
Ekstra Bladet har afsløret,
at [K1]s kolossale vækst ikke mindst skyldes vældige pengestrømme fra tre
selskaber på de Britiske Jomfruøer og ind i knap 100 selskaber i Luxembourg.
I den anledning har vi i
flere uger forsøgt at få bankens svar på vores spørgsmål. Hidtil forgæves.
Bryder lang tids tavshed
Men nu svarer bankens
direktør og arbejdende bestyrelsesformand, [K2].
-
Hvorfor har man valgt at gøre det på den måde [der henvises til
pengestrømmen]?
- Der er tale om gængs
praksis i Luxembourg, som hverken er opfundet eller udviklet af [K1].
Forholdet
er det, at mange mennesker ikke ønsker, at offentligheden skal have kendskab
til deres økonomiske forhold – eller hvor de har selskaber, siger [K2].
Skjule ejerforhold
- Hvis man på helt
traditionel vis stifter et selskab i Luxembourg, kan offentligheden via
diverse
registre få kendskab til, hvem der ejer selskabet.
- Men hvis selskabet stiftes
via et andet selskab, er identiteten ikke synlig for offentligheden.
- Hvem ejer selskaberne Waverton, Starbrook og Birefield på BVI?
- Det gør [K1] Luxembourg.
- I hvilket land betaler de skat?
Ingen indtægter
- De tre selskaber har ingen
indtægt. De er rene serviceselskaber. Den indtægt, som banken modtager for at
oprette selskaber for klienter, indgår i bankens almindelige drift og
beskattes
i Luxembourg.
Ekstra Bladet har beskrevet,
hvordan [K1] og den islandske investor [H], Baugur Group, har brugt to
skuffeselskaber på BVI til deres investeringer – og at de samme to
selskaber
også er blevet benyttet af russiske investorer.
De to selskaber, Quenon og
Shapburg, er i øjeblikket i centrum i en retssag om organiseret kriminalitet
i
New York i forbindelse med et sagsanlæg mod den russiske rigmand [A].
Det er kommet frem, at Quenon
og Shapburg deler postadresse med [K1]s tre selskaber på BVI.
Forkert kobling
Det giver bankdirektøren
denne forklaring på:
- Når Ekstra Bladet hæfter
sig ved, at de tre selskaber deler adresse med to andre selskaber, nemlig
Quenon og Shapburg, er dette alene et resultat af, at alle fem selskaber er
oprettet via Havelet Trust Company på de Britiske Jomfruøer.
- Koblingen af på den ene side
[K1], Waverton, Starbrook og Birefield og på den anden side Quenon og
Shapburg
på baggrund af et adressesammenfald, er grotesk og fuldstændig misvisende.
- Hvem ejer Quenon og Shapburg?
-
Det har vi ikke kendskab til.
-
Quenon og Shapburg var med
til at stifte Alfa Finance Holding SA, der nu ejes af den russiske
finansfyrste
[A]. Hvad er [K1]s forbindelse til [A]?
- Absolut ingen.”
Til yderligere
sagsfremstilling skal nævnes, at af Gyldendals Ordbog
”Nye ord. Ordbog over nye ord i dansk 1955-
1998”
fremgår bl.a. følgende:
”
fifle
vb. (i almensproget fra dialekt) manipulere, gå bag ryggen på
nogen, stjæle, snyde (1978);
Vi kan fifle med skatten ”
Ved brev af 29. november 2006
fra Dansk Sprognævn til [K1]s advokat fremgår det, at ordet ”fifle”
bruges om
”snyd, snyde, snyderi i større eller mindre grad”.
2. Parternes synspunkter
2.1. [K1] og [K2]s synspunkter
Advokat Karsten Kielland har
indledningsvis anført, at Ekstra Bladet har bragt beskyldninger og
agtelsesforringende
sammenkoblinger i artiklerne trods klagers henvendelser af henholdsvis den
16.,
22. og 24. november 2006. Ekstra Bladet har ikke i tilstrækkeligt omfang
foretaget en undersøgelse af forholdene. Eksempelvis afgives en erklæring om
hvidvaskning standardmæssigt af banker, jf. EU-lovgivning, og dokumentet er
ikke som nævnt artiklen i af 17. november 2006 usædvanligt. Ekstra Bladet har
ved systematisk at nævne ”[K1], afsløring, hvidvask og
stråmandsvirksomhed” i
sammenhæng skabt en kobling mellem disse, hvilket er i strid med god
presseskik. Der er endvidere henvist til UfR1994B.389. Artiklerne må vurderes
individuelt og som en samlet kampagne.
Advokaten har videre anført,
at det ikke i artiklerne klart fremgår, hvad der er faktiske oplysninger, og
hvad der er kommentarer. Det gøres navnlig ikke klart, hvilke oplysninger i
introduktionen af 29. oktober 2006, der omhandler [K1], og hvilke der drejer
som om hvidvaskning og mafiapenge. Denne uklarhed understøttes af
opsætningen,
herunder farveopsætningen.
Advokaten har anført, at
ordet ”fifle” betyder at snyde, stjæle eller manipulere –
noget ulovligt. I
artikelserien anvender Ekstra Bladet bl.a. udsagnene
”skattefifler”,
”skattefiflermodel” samt ”tax fiddlers”, hvorved klagerne
beskyldes for et
strafbart forhold, selvom skattemodellen er lovlig og sædvanlig praksis.
Betegnelsen ”fifler” er uberettiget. Endvidere insinueres, at
myndighederne
ikke kan følge pengene, og at der sker skatterunddragelse. Anvendelsen af
ordet
”fidus” forstærker antydningerne. [K1] har i den forbindelse
navnlig klaget over
følgende udsagn fra artiklerne af 29. oktober 2006:
·
”Ekstra Bladet kan i dag afsløre, at Islands
største bank den hastigt voksende og aggressive [K1] – har skabt en
hemmelig,
slagkraftig og international skattefiflermodel. Modellen kan bruges til at
slippe
anonyme milliarder ind og ud af den finansielle verden og dels sørge for, at
banken og bankens kunder undgår at betale skat.”,
·
Underoverskriften ”Det ligner hvidvask og
skatteunddragelse” har ikke dækning i artiklen, og Christen Ambys
kommentarer er
baseret på Ekstra Bladets oplysninger, hvorfor der reelt er tale om Ekstra
Bladets konklusioner.
·
” islændingene [kan] frit og kvit tage
udbytter ud af deres danske selskaber og føre pengene gennem Luxembourg
videre
ud i verden – uden at skulle betale skat af pengene i Danmark.”,
·
”Topledelsen i [K1] er tilsyneladende gået i
panik efter, at direktørerne er blevet klar over, at Ekstra Bladet i dag
afslører en af bankens bedst bevarede hemmeligheder: den internationale
skattefiflermodel.”, og
·
”fjerne en del skat” i stedet for at skrive
besparelse af skat.
Advokaten har afvist at være
indblandet i hvidvaskning og skatteunddragelse og anført, at det er faktuelt
ukorrekt, at [K1] har en skattestruktur til at undgå at betale skat i den
jurisdiktion, hvor indtægterne genereres, og har forsøgt at skjule sine
pengestrømme for myndighederne. Banken har ikke flyttet skatteforpligtelser
fra
en jurisdiktion til en anden. Allerede som følge af børsnoteringen er der en
formodning imod unddragelse af oplysninger, idet der ved børsnoterede
virksomheder er skærpet tilsyn og oplysningspligt. I overensstemmelse med
lovgivningen assisterer banken sine kunder med at etablere selskaber i
Luxembourg, så det bl.a. er muligt at overføre udbytter fra andre lande til
Luxembourg.
Vedrørende [K2] har advokaten
anført, at det er skadeligt, krænkende og agtelsesforringende, at klager
beskyldes for at have gjort brug af ”skattefiflermodellen”, være
”manden bag [K1]s
skattefiflermodel er [K2]” og, at ”han skovler millioner ind på
sin egen
private honorarkonto”. Beskyldningerne om uretmæssig personlig berigelse
er
ikke forelagt klager inden offentliggørelsen, selvom Ekstra Bladets var i
kontakt med [K1]. Der er henvist til forståelsen af ordet ”fifle”.
Til artiklen
af 6. november 2006 er der på samme avisside en artikel med overskriften
”ulovligt i Danmark”. Dette bestyrker opfattelsen af, at [K2] er
involveret i
noget ulovligt. Læseren forledes videre til at tro, at klager er indblandet i
olierøveriet, idet foromtalen fremstår som en del af artiklen.
Advokaten har anført, at det
er misvisende og krænkende, at [K1] i artiklen af 30. oktober 2006 sættes i
forbindelse med [B] med udsagnet ”islændingenes danske advokat”.
Det fremstår
som om, [B] er advokat for [K1], selvom advokaten ingen forbindelse har til
banken. [B] udtaler sig om ”skattefiflermodellen”, hvorfor det er
nærliggende
for læseren at koble klager sammen med advokaten, og de ting han er
indblandet
i; ”islændingenes advokat er indblandet i international sag om mulig
hvidvaskning
og stråmandsvirksomhed.”
I artiklen af 2. november
2006 antydes det med overskriften ”syltet ind i svindelsag” og
svaret ”det var [K1]”,
at klager er involveret i en svindelsag.
I artiklen af 5. november
2006 med overskriften ”Den russiske forbindelse” har advokaten
anført, at det
antydes, at [K1] har forbindelse til [A] og Rusland. Banken har imidlertid
ingen investeringer eller forbindelser i Rusland, hverken direkte eller
indirekte. Eneste forbindelse er, at [K1] og [A] anvender samme advokatfirma
i
Luxembourg. Oplysninger om, at to skuffeselskaber kan føres tilbage til [A],
er
ukorrekte.
Til artiklen af 6. november
2006 med underoverskriften ”[K1] søger nye jagtmarker og flytter
finanscirkus
fra Luxembourg til Amsterdam” har [K1] anført, at oplysningerne er
ukorrekte,
idet banken ikke er repræsenteret i Holland.
Advokat Karsten Kielland har
anført, at [K1] i artiklerne over for læseren fremstår som synonym til
”islændinge” og dermed også ”hvidvaskning af russiske
penge”. Artiklen af 8.
november 2006 giver gennem opsætningen fejlagtigt læserne det indtryk, at
[K1]
har forbindelse til den russiske bankverden og mord, idet artiklen er bragt i
temaserien ”Spillet om millionerne”, ligesom orienteringen
”Kort om den
islandske saga” er bragt i forlængelse af artiklen.
Advokaten har anført, at
Ekstra Bladet erkender at have kædet klagerne sammen med den russiske mafia
og
hvidvaskning af penge i artiklen af 25. november 2006. Dette fremgår af
udsagnet ”I Ekstra Bladets artikelserie om den islandske økonomi har
avisen
bl.a. kædet [K1] sammen med den russiske mafia og hvidvaskning af
penge”. I
artiklen af 26. november 2006 anføres det endvidere, at [K1] skulle have
indrømmet, at banken gør brug af ”skattefiflermodellen”.
Advokaten har endelig anført,
at Ekstra Bladet ikke har efterprøvet de skadelige, agtelsesforringende og
injurierende udsagn vedrørende kriminelle forhold i særlig grad som kræves,
jf.
Vejledende regler for god presseskik, punkt A.3.
2.2. Ekstra Bladet og www.ekstrabladet.dks synspunkter
Ekstra Bladet har
indledningsvis anført, at avisen har kontrolleret de bragte oplysninger og
gentagne
gange forsøgt at forelægge oplysninger for [K1] både før og under
præsentationen af artikelserien. Eksempelvis mødte avisen op på
hovedkontoret,
men blev afvist. [K1] vendte først tilbage den 16. november 2006 i
forbindelse
med et pressemøde vedrørende artikelserien.
Ekstra Bladet har anført, at
kommentaren ”Spillet om milliarderne” bragt den 29. oktober 2006 er
en bred
præsentation til artikelserien. [K1] er ikke nævnt i præsentationen. Avisen
stiller sig uforstående over for klagen vedrørende opsætningen.
Ekstra Bladet har anført, at
klagerne har taget ord fra redaktionelle hjælpebokse, der fortæller, hvad der
de foregående dage har stået i avisen, og blandet dem sammen med andre
artikler.
Ekstra Bladet har anført, at
ordet ”skattefifler” er almindeligt anvendt. Skattefifleri er en
form for
skattetænkning, der kan være beskeden eller grov samt international. Avisen
har
afvist, at ordet er anvendt som betegnelse for noget kriminelt. Ordvalget
”skattefiflermodel” er begrundet i, at EU i årevis har forsøgt at
stoppe
ordningen, at Luxembourg er kendt som skattelyland, og udenforstående kan
ikke
følge pengestrømme, når modellen anvendes. Islandske personer og virksomheder
står bag hovedparten af holdingselskaberne i [K1] og i stedet for at beholde
indtægterne i Island, sendes pengene ud af landet gennem selskaber og tilbage
igen.
Ekstra Bladet har afvist at
have skrevet, at [K1] selv har ført udbytte ud af noget selskab til
Luxembourg.
Professor Lars Bo Langsted har i artiklen af 29. oktober 2006 beskrevet
omstændighederne således: ”- Uanset hvad forklaringen måtte være, er det
imidlertid vanskeligt at begrunde en så kompliceret koncernopbygning med rent
driftsøkonomiske eller organisatoriske argumenter”. Eksperterne gjorde
rede
for, hvad de mente, at modellen også kunne bruges til – hvidvaskning og
skatteunddragelse. Eksperternes udsagn er korrekte, og der er dækning for
overskrift og underoverskrift i teksten.
Vedrørende [K2] har Ekstra
Bladet anført, at han er blevet særdeles velhavende af at stå i spidsen for
banken. Avisen afviser, at der er noget misvisende ved sætningen:
”skovler penge
ind på sin egen private honorarkonto”. [K2] beskyldes ikke for at være
kriminel, men han er manden bag skattefiflermodellen. Oplysningerne er
forelagt
ham – med undtagelse af en faktaboks - hvilket også fremgår af artiklen.
Billedet af [K2] ledsager artiklen med overskriften ”Manden bag det
store skattecirkus”.
Finanstilsynets medarbejder vurderer i ”Ulovligt i Danmark”
lovligheden af at
have bankens direktør i selskabers bestyrelse og samtidig låne penge af den
pågældende bank.
Ekstra Bladet har anført, at [K1]
ikke er nævnt i forbindelse med omtalen af [B]s liv den 30. oktober 2006. I
forbindelse med artiklerne er indsat et selvstændigt resume af den foregående
dags artikler. Udsagnet ”Islændingenes danske advokat [B]: ”Hvorfor
skulle jeg
betale skat?”” refererer til artiklen den 29. oktober 2006, hvori
[B]
beskriver, hvordan skattemodellen lovligt kan bruges til at eliminere skat.
Udsagnet ”topcheferne i [K1] er gået i flyverskjul efter
afsløringerne”
refererer til artiklen ”Panik i banken med den smarte skattemølle”,
som avisen
har forsøgt at indhente kommentar til. Resumeerne går igen i hele
artikelserien
under samme overskrift. Til resumeet af 31. oktober 2006 har Ekstra Bladet
påpeget, at der er tale om en henvisning til de foregående dages artikler,
herunder artiklen ”Advokat vidner om hvidvaskning”, hvori [K1] ikke
er nævnt.
Til artiklen af 2. november
2006 har Ekstra Bladet oplyst, at [C], der er købt af et tidligere
bestyrelsesmedlem
i [K1], er sagsøgt i New York for medvirken i et svindelnummer i 2002.
Direktøren i Morsø Bank har efterfølgende vedkendt sig sine udtalelser, dog
brød
han sig ikke om ”Morsø Bank syltet ind i svindelsag”. Der er
dækning for
overskriften og underoverskriften.
Til foromtalen bragt den 5.
november 2006 har Ekstra Bladet anført, at der er dækning for at skrive, at
”islændingenes danske advokater er indblandet i sag om mulig
stråmandsvirksomhed og hvidvaskning af russiske penge”, idet [B] og hans
advokatfirma betjener islandske investorer.
Udsagnet ”islændingenes nye lettiske bank er indblandet i russisk
hvidvaskning og en international svindelsag” er endvidere korrekt på
baggrund
af sagsanlægget i New York og artiklen ”Det store olierøveri”.
Avisen har
konkret beskrevet, hvordan [B] er blevet beskyldt for hvidvaskning og
stråmandsvirksomhed.
Oplysningerne vedrørende stiftelsen af de to selskaber i artiklen er korrekte
og forelagt [K1]. [K2] har besvaret spørgsmål herom, hvilket fremgår af
artiklen af 26. november 2006.
Ekstra Bladet har oplyst, at
der i orienteringen/foromtale den 6. november 2006 henvises til artiklen
”Det
store olierøveri”. Artiklen omhandler ikke klagerne.
Ekstra Bladet har anført, at [K1]s
professionelle stråmand
er udnævnt
til direktør i Existas i Holland. Banken er derved repræsenteret i Holland.
Ekstra Bladet har anført, at
klagerne heller ikke er omtalt i artiklerne den 8. november 2006. I resumeet
er
[K1] nævnt: ”Topcheferne i den islandske [K1] går i flyverskjul efter
afsløringer”. Der er tale om en faktuel korrekt beskrivelse af forløbet,
idet [K1]
trods utallige henvendelser ikke ønskede at udtale sig.
Ekstra Bladet har vedrørende
artiklen af 25. november 2006 oplyst, at den er fra www.epn.dk, som
www.ekstrabladet.dk linker til og samarbejder med. Samarbejdet foregår ved,
at
der på www.ekstrabladet.dk er en særlig rubrik ”epn.dk – erhverv på
nettet”.
Ved klik på ”epn.dk – erhverv på nettet” kommer man ind på
hjemmesiden
www.epn.dk. Kilden epn.dk fremgår ikke af printudskriften. På
udskrivningstidspunktet for den påklagede artikel var det muligt at lave
arkivsøgning
uden, at kilden fremgik af printudgaven. Denne mulighed for arkivsøgning
bliver
ændret, så kilden altid vil fremgå. Artiklen er www.epn.dk’s udlægning
af det
passerede, og kritik må rettes dertil.
3. Pressenævnets afgørelse og begrundelse
:
I sagens behandling har
følgende nævnsmedlemmer deltaget:
Niels Grubbe, Jan Kristensen,
Kaare
R. Skou
og
Ole Askvig.
Klagerne har ved brev af 16.,
22. og 24. november 2006 henvendt sig til Ekstra Bladet. Ingen af disse
henvendelser kan anses for værende en klage over god presseskik. Fristen for
klager til Pressenævnet over tilsidesættelse af god presseskik er fire uger
efter offentliggørelsen i massemediet, jf. medieansvarsloven § 34, stk. 2. Da
Pressenævnet først har modtaget klagen vedrørende artikelserien den 30.
november 2006, er fristen for så vidt angår artiklerne af 29.-31. oktober
2006
isoleret set overskredet. De pågældende artikler indgår imidlertid i en
samlet
reportage i en snæver indholds- og tidsmæssig sammenhæng med de artikler, der
er rettidigt påklaget til nævnet. Vurderingen af, om god presseskik er
tilsidesat, sker ud fra en helhedsvurdering, og må derfor under de anførte
omstændigheder
omfatte samtlige påklagede artikler. Klagen behandles derfor uanset
fristoverskridelsen også for så vidt angår de tre artikler bragt den 29.-31.
oktober 2006.
For så vidt angår artiklen af
25. november 2006 finder Pressenævnet, at artiklen på epn.dk over for læseren
fremstår som en del af www.ekstrabladet.dk. Nævnet har herved lagt vægt på,
at
det er muligt at komme direkte ind på den enkelte artikel på www.epn.dk (dybt
link) ved at klikke på artikeloverskriften. Artiklen realitetsbehandles
herefter.
Pressenævnet finder, at
resumeerne bragt under overskrifterne ”Kort om den islandske saga”
og ”Den islandske saga”
fremstår som reference til de
foregående dages artikler, og foromtalen fremstår som reference til
fremtidige
artikler. En omtale heri kan ikke sidestilles med direkte omtale i de
artikler,
til hvilke resume og foromtale er indsat.
Pressenævnet finder herefter,
at klagerne ikke selv hverken direkte eller indirekte er omtalt, afbilledet
eller på anden måde identificeret i artiklerne ”[A] stjal mit
oliefelt” og
”Bankfolk henrettes på stribe” og ”Dødslisten”. Klagerne
har derfor ikke en
sådan retlig interesse i disse artikler, at der er grundlag for at behandle
denne del af klagen, hvorfor denne afvises. Det forhold, at klagerne er nævnt
i
resumeet ”Kort om den islandske saga” kan ikke føre til et andet
resultat.
Pressenævnet finder videre,
at selvom klagerne ikke direkte er omtalt i artiklerne ”Spillet om
milliarderne”,
”Hvorfor skulle jeg betale skat” og ”Verden rundt i privat
jet”, kan det ikke
udelukkes, at udsagnet ”islændinge” bl.a. henviser til klagerne.
Klagerne har
derfor en retlig interesse i, at klagen vedrørende artiklerne
realitetsbehandles.
Vedrørende sagens realitet
bemærker Pressenævnet, at parterne har afgivet modstridende forklaringer
navnlig vedrørende begrundelsen for den pågældende selskabskonstruktion og
om,
hvorvidt en erklæring om hvidvaskning er usædvanlig. På grund af de
begrænsede
muligheder for at føre bevis for Pressenævnet, kan Nævnet ikke afgøre, hvilke
forklaringer, der er de rigtige. Spørgsmålet om, hvorvidt skatte- eller
injurielovligningen er overtrådt, henhører under domstolene, og falder uden
for
Nævnets kompetence.
Vedrørende introduktionen af
29. oktober 2006 finder Pressenævnet, at der er tale om en omtale af de
kommende artikler vedrørende emnerne ”russiske mafia-penge, elementær
hvidvaskning og skattefusk”. Pressenævnet finder videre, at klagerne
ikke
fremstår som direkte indblandet i hvidvaskning og russiske mafiapenge, selv
om
de er nævnt i resumeerne ud for artiklerne vedrørende samme, og Nævnet
udtaler
ikke sin kritik. Ekstra Bladet har ikke med opsætningen tilsidesat god
presseskik.
Pressenævnet finder, at
navnlig udsagnene ”skattefifler” og ”skattefiflermodel”
er Ekstra Bladets
vurdering af klagerne på baggrund af bl.a. oplysninger om, at [K1] og
direktør [K2]
assisterer kunder med at overføre udbytte til skattelylande. Nævnet udtaler
ikke kritik heraf.
Pressenævnet finder videre,
at udsagnene ”det ligner hvidvask og skatteunddragelse”,
”islændinge kan frit
og kvit tage udbytter ud af deres danske selskaber ” og ” Modellen
kan bruges
til at slippe anonyme milliarder ind og ud undgår at betale skat”
klart
fremstår som henholdsvis eksperternes og Ekstra Bladets vurdering på baggrund
af de offentliggjorte oplysninger og eksperternes udtalelser. Nævnet udtaler
ikke kritik af det bragte.
Overskrifter og
mellemrubrikker skal i form og indhold have dækning i den pågældende artikel,
jf. Vejledende regler, punkt A.6. Til artiklen af 29. oktober 2006 finder
Pressenævnet, at overskrifterne har dækning i artiklen på baggrund af de
offentliggjorte oplysninger, herunder på baggrund af eksperternes udtalelser
og
oplysningerne vedrørende opkøb af store danske virksomheder. Nævnet udtaler
ikke sin kritik.
Pressenævnet finder, at det
med udsagnene ”[K1] – har skabt en hemmelig, slagskraftig og
international
skattefiflermodel” og ”manden bag [K1]s skattefiflermodel er
[K2]” fremstår,
som om [K1] og [K2] er opfindere af den anvendte selskabskonstruktion,
hvilket
der ikke i artiklerne er belæg for. Nævnet finder imidlertid, at det i sig
selv
ikke er tilstrækkeligt til at udtale kritik.
Pressenævnet finder, at
Ekstra Bladet i overensstemmelse med redaktørens ret til at redigere mediet
er
berettiget til at beslutte, om avisen vil anvende ordvalget ”fjerne en
del
skat”, og Nævnet udtaler ikke sin kritik.
Pressenævnet finder, at
udsagnet ”han skovler millioner ind på sin egen privat
honorarkonto” klart fremstår
som Ekstra Bladets vurdering på baggrund af de offentliggjorte oplysninger.
Nævnet finder videre, at det af artiklen ”Ulovligt i Danmark” klart
fremgår, at
det er Finanstilsynets vurdering af forholdene, såfremt de var foregået i
Danmark. Nævnet udtaler ikke kritik heraf.
Pressenævnet finder, at
ordvalget ”islændingenes danske advokat” er uheldigt, idet det
fejlagtigt kan
forlede læserne til at tro, at [B] er [K1]s advokat, men at det ikke sig selv
tilstrækkeligt til at udtale kritik.
Pressenævnet lægger til
grund, at [K1] har været med til at investere i [C], der angiveligt har været
involveret i ”økonomisk kriminalitet og brugt til pengevask”.
Pressenævnet
finder, at oplysningerne om, at [K1] skulle have tilført [C] kapital kan være
krænkende, skadelige eller virke agtelsesforringende for [K1]. Pressenævnet
finder ligeledes, at oplysningerne i artiklen af 5. november 2006 om, at [K1]
har forbindelse til [A] kan være krænkende, skadelige eller virke
agtelsesforringende.
Oplysningerne har derfor skullet efterprøves i særlig grad først og fremmest
ved forelæggelse for [K1]. Pressenævnet finder imidlertid, at Ekstra Bladet i
tilstrækkelig grad har forsøgt at forelægge oplysninger for [K1] inden
offentliggørelsen. Nævnet har herved lagt vægt på, at Ekstra Bladet inden
offentliggørelsen forsøgte at få en kommentar fra flere forskellige kilder,
men
[K1] ønskede ikke at udtale sig før den 16. november 2006. Pressenævnet
bemærker i øvrigt, at klagerne har fået bragt en kommentar den 26. november
2006 for så vidt angår artiklen af 5. november 2006.
Pressenævnet finder, at
underoverskriften ”[K1] søger nye jagtmarker og flytter finanscirkus fra
Luxembourg til Amsterdam” har dækning i artiklen, hvoraf det fremgår,
hvorledes
[K1] gennem Exista er repræsenteret i Amsterdam, og Nævnet udtaler ikke
kritik
heraf.
Pressenævnet finder, at
oplysningerne i artiklen af 25. november 2006 om, at [K1] skulle være kædet
”sammen med den russiske mafia og hvidvaskning af penge” fremstår
som klagers
egen vurdering af artikelserien og forløbet. Nævnet udtaler ikke kritik
heraf.
Afgjort den 14. februar 2007.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 12-70-00386 Retsinformation · 3. april 2013
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2009-6-0866 Retsinformation · 10. oktober 2009
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 12-70-00385 Retsinformation · 3. april 2013
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 12-70-00373 Retsinformation · 5. april 2013
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 12-70-00367 Retsinformation · 3. april 2013
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 12-70-00381 Retsinformation · 5. april 2013
Lignende dokumenter
- Pressenævnets kendelse i sag 2006-6-321/322 Retsinformation · 27. september 2006
- Pressenævnets kendelse i Sag 2007-6-583 Retsinformation · 19. januar 2008
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2008-6-667 Retsinformation · 27. juni 2008
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2008-6-622 Retsinformation · 28. marts 2008
- Pressenævnets kendelse i sag 2007-6-515 og 517 Retsinformation · 2. juli 2007
- Pressenævnets kendelse i Sag 2007-6-607 Retsinformation · 19. januar 2008