Spring til indhold

Retsinformation

Voldgiftssag afgjort af Voldgiftsnævnet for Bygge- og Anlægsvirksomhed.

AFG nr 9772 af 27/02/2003AfgørelseSocial- og Boligministeriet29. januar 2004

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Voldgiftssag afgjort af Voldgiftsnævnet for Bygge- og

Anlægsvirksomhed.

Vedrører ABT 93 § 22 og standsning.

Ved klageskrift, der er indleveret til Voldgiftsnævnet for

bygge- og anlægsvirksomhed den 12. februar 2002, har klageren begæret en

voldgiftsret nedsat til afgørelse af klagerens tvist med indklagede.

Voldgiftsretten er nedsat med følgende medlemmer: Direktør, ingeniør Preben

Schiødtz, projektleder, akademiingeniør Henrik Juul Majlund og landsdommer

Arne

Lyngesen, sidstnævnte som voldgiftsrettens formand.

Indklagede har som totalentreprenør for en kommune udført

fjernvarmeforsyning til to byer, og klageren har som underentreprenør for

indklagede udført projektets jordarbejder. Parternes tvist vedrører klagerens

eventuelle krav på restentreprisesum, betaling for ekstraarbejder samt

godtgørelse for tab i anledning af arbejdets midlertidige standsning som

følge

af forekomsten af fortidsminder. Parterne er enige om, at Almindelige

Betingelser for Totalentreprise 1993 er gældende for retsforholdet.

Parternes påstande:

Klageren har efter sin endelige påstand påstået indklagede

tilpligtet at betale 1.120.995,38 kr. med tillæg af procesrente af 933.154,33

kr. fra den 1. april 2001 og af 187.841,05 kr. fra den 1. oktober 2001.

Indklagede har påstået frifindelse, subsidiært med betaling af

et mindre beløb end af klageren krævet.

Af sagens skriftlige

materiale fremgår bl.a. følgende:

I marts 2000 udbød kommunen v/rådgivende ingeniør i

totalentreprise arbejdet med etablering af fjernvarmeforsyning af de to byer.

Det fremgår af udbudsmaterialet bl.a., at entreprenøren på nærmere angiven

måde

Læs alt

skal dokumentere opgørelse over eventuelle ekstraarbejder, og at

entreprenøren

fortaber ret til vederlag for ekstraarbejder, hvis opgørelsen ikke er

fremsendt

inden 30 dage efter aflevering. Det er i udbudsmaterialet fastsat, at

asfaltbelægninger skal retableres efter nærmere beskrevet metode 4.

I skrivelse af 14. marts 2000 gav amtet tilladelse efter

naturbeskyttelseslovens § 18 til det nødvendige gravearbejde og bemærkede, at

arbejdet skulle foregå i eksisterende vej, hvorfor der ikke var stor

sandsynlighed for at finde genstande af historisk interesse.

Den 24. marts 2000 videresendte indklagede til klageren et

rettelsesbrev til udbudsmaterialet, hvoraf det fremgik, at asfalttykkelsen på

en vej i den ene af byerne var vurderet til ca. 80 mm med variation. Det blev

samtidig oplyst, at generelt var belægningen afsluttet med OB-lag

(overfladebehandling).

Den 28. marts 2000 afgav klageren alternative tilbud på

arbejdets udførelse. Tilbud A var på ca. 10,5 mio. kr. Af tilbudssummen

vedrørte 8.353.878 kr. jordarbejder vedrørende forsyningsledninger. Klageren

tog ved tilbuddets afgivelse forbehold for størrelsen af den endelige

entreprisesum, idet klageren henviste til et vedlagt bilag kaldet:

”Tracéforudsætninger for forsyningsledninger”. I bilaget havde

klageren

beregnet prisen på forsyningsledningerne i henhold til, hvor mange meter rør

(kanalmetre), der skulle nedlægges, og med hvilken dimension. Inden for hver

af

disse grupper var angivet en pris pr. m henholdsvis ved nedgravning i

befæstet

areal (asfalt eller fortov) eller i ubefæstet areal (rabat eller grus). Ved

befæstede arealer var prisen mere end det dobbelte af prisen ved nedgravning

i

ubefæstede arealer. Til grund for klagerens tilbud var beregnet et antal

kanalmetre på 14.363, hvoraf 6.467 m påregnedes nedgravet i befæstede

arealer.

Den 13. april 2000 indgik kommunen og indklagede totalentreprisekontrakt

vedrørende arbejdet. I et bilag hertil hedder det bl.a.:

”I vejarealer med asfaltbelægninger skal befæstelsen retableres

med en opbygning som den eksisterende ”

Den 14. april 2000 bekræftede klageren indholdet i en skrivelse

af 12. april 2000 fra indklagede, hvorefter parterne straks ville indgå

aftale

om udførelse af jordentreprisen bl.a. på grundlag af klagerens tilbud af 28.

marts 2000. Det hedder i skrivelsen endvidere:

”Ændringer +/- af klagers ”tracéforudsætninger for

forsyningsledninger”

(bilag til tilbud) med hensyn til belægninger og graveprofil fordeles 50/50

mellem parterne. Indklagede påtager sig en risikoafdækning på max. DKK

400.000

og klager påtager sig den resterende risiko ved ændringer af disse

forudsætninger. Klagers forbehold vedr. tracéplacering og evt. omlægning af

eksisterende ledninger er ikke gældende”.

I parternes entreprisekontrakt, der er dateret den 30. maj 2000

og har en entreprisesum på ca. 10,8 mio. kr., er bilagene til kontrakten

opregnet i prioriteret rækkefølge, således at rækkefølgen er gældende i

tilfælde af uoverensstemmelser mellem bilagene. Rækkefølgen er: Kontrakten,

det

straks nedenfor nævnte bilag 1, skrivelsen af 12. april 2000, indklagedes

kontrakt med kommunen af 13. april 2000, klagerens tilbud af 28. marts 2000,

udbudsmaterialet med bl.a. rettelsesblad 2 m.fl.

I bilag 1 til kontrakten fremgår det bl.a., at der af

entreprisesummen er afsat 8.353.878 kr. til ”forsyningsledninger, jf.

tracéforudsætninger”. Endvidere fremgår følgende af bilaget:

”Der foretages regulering af tilbudsliste A i henhold til aftale

af 12.04.00 ved ændring af retablering af belægninger i henhold til

entreprenørens ”tracéforudsætninger for forsyningsledninger” –

bilag til tilbud

af 28.03.00, idet der skelnes mellem:

befæstede arealer = asfalt og fortov.

ubefæstede arealer = rabat og grusveje.”

Af referat af byggemøde den 1. august 2000 fremgår det bl.a., at

klageren v/direktøren mente, at kommunens repræsentant stillede skærpede krav

til retablering af asfalt i forhold til de aftalte krav.

Af referat af byggemøde den 8. august 2000

fremgår det bl.a., at direktøren ved klageren

”accepterer krav vedr. tykkelsen af den retablerede asfalt”. Det

hedder

endvidere i mødereferatet: ”Princippet for retablering af asfalten er,

at der

skal retableres til samme stand som før vi påbegyndte arbejdet”.

I det følgende byggemøde, den 15. august 2000, blev det tilført

referatet, at kommunen i rettelsesblad 2 havde vurderet, at en vej i en af

byerne havde en asfalttykkelse på 80 mm.

I byggemøde den 4. september 2000 oplyste kommunens

repræsentant, at ”der ydes tidsfristforlængelse for de forsinkelser det

arkæologiske arbejde i tracéet har medført. ”Bl.a. klageren er refereret

for en

oplysning om, at forsinkelserne var ca. 10 dage.

Af referatet af byggemøde den 12. september 2000 fremgår det

bl.a., at projektlederen fra indklagede opfordrede bl.a. klageren til at

udarbejde opgørelse over de forsinkelser, som fundet af fortidsminder i

graveområdet havde afstedkommet. Projektlederen tilkendegav samtidig, at

klageren bar den fulde risiko og det fulde ansvar ved arbejdet med at presse

rør under en vej i en af byerne, for så vidt angår ”forhold der kan

henføres

til eget arbejde”. Klageren tilkendegav ikke at være enig heri, da

”der ikke er

tilgængelige oplysninger om fremmedledninger i tracéet”.

I notat af 19. september 2000 har indklagede anført, at arbejdet

navnlig i perioden fra midten af august 2000 til midten af september 2000 var

generet af de arkæologiske undersøgelser. Det fremgår endvidere af notatet,

at

fremdriften i arbejdet, inden arkæologerne standsede arbejdet, var 241 m pr.

dag, mens fremdriften under standsningen kun var 55 m pr. dag. Indklagede

konkluderede, at der var mistet 15 arbejdsdage, for hvilke der krævedes

tidsfristforlængelse, ligesom forholdet ville medføre krav om økonomisk

kompensation.

I skrivelse af 21. september 2000 afviste bygherrens

repræsentant notatet som dokumentation for kravet om tidsfristforlængelse.

Det

blev samtidig i skrivelsen bemærket, at ”det samlede besvær” højst

kunne

andrage et tidsrum svarende til 3–4 dage. Bygherren opfordrede til, at

der

fremkom ”en detaljeret opgørelse over det faktiske tidsforbrug til

flytninger

m.m.”.

I skrivelse af 25. september 2000 protesterede indklagede over

bygherrens afvisning.

Det er af en organisation indenfor byggebranchen den 6. december

2000 oplyst, at den valgte metode til opgørelse af forsinkelsen som følge af

forekomsten af fortidsminder udgør den nødvendige dokumentation herfor.

Entreprisen blev efter det oplyste afleveret den 22. januar

2001.

Den 26. januar 2001 fremsendte klageren til indklagede faktura

på 10.145,63 kr. vedrørende ”Udgift til fjernelse af sten i

vejunderføring i

stål”.

Den 22. februar 2001 fremsendte klageren til indklagede faktura

på 80.180 kr. vedrørende ”Skole. Fjernvarmeledninger.”

I skrivelse af 23. februar 2001 erklærede indklagede, at alle

økonomiske fordringer fra klageren, der blev fremsendt senere end den 27.

februar 2001, ikke ville blive indfriet.

Den 27. februar 2001 sendte klageren til indklagede faktura på

233.618 kr. ”Vedr. merforbrug af asfalt, ved forøgelse fra 8 cm til 12

cm.”

Klageren har senere reduceret fakturabeløbet til 175.213,50 kr., svarende til

en forøgelse af asfalttykkelsen fra 8 cm til 11 cm.

Den 1. marts 2001 fremsendte klageren til indklagede faktura

vedrørende ”tab ved arbejdsstandsning på grund af arkæologiske

udgravninger”. I

fakturaen er anført arbejdsløn til 9 mand i 10 dage med 211.680 kr.,

byggepladsomkostninger vedrørende 10 dage med 62.250 kr. og

stilstandsomkostninger

vedrørende maskiner med 62.810 kr. inkl. moms er fakturaen på 420.925,20 kr.

I skrivelse af 23. marts 2001 meddelte indklagede klageren, at

dennes fakturaer vedrørende forsinkelser i anledning af fortidsminder og

merforbrug af asfalt samt sten under vejunderføring var videresendt til

bygherren, men endnu ikke godkendt, hvorfor indklagede ikke kunne honorere

kravet. Indklagede afviste fakturaen vedrørende skolen.

Indklagede har efter opmåling i et notat af 23. marts 2001

opgjort det udførte antal kanalmetre til 14.015 m, hvoraf 7.298 m er

nedgravet

i befæstet areal. Indklagede har på dette grundlag og ved anvendelse af de

faktiske rørdimensioner og klagerens enhedspriser beregnet, at det udførte

tracé angår et samlet beløb på 7.959.174 kr. Differencen i forhold til

klagerens forudsætninger er 394.704 kr., hvilket beløb ifølge indklagede skal

deles mellem parterne. På dette grundlag har indklagede reduceret klagerens

vederlag med 197.352 kr. ekskl. moms.

En statslig styrelse har i erklæring af 30. april 2001 oplyst,

at der ved optagning af borekerner fra vejen er konstateret asfalttykkelser

med

en middelværdi på 11 cm.

I skrivelse af 17. maj 2001 meddelte indklagede klageren, at

bygherren havde afvist klagerens fakturaer på ekstraarbejder, men at

indklagede

agtede at forfølge sagen. Indklagede efterlyste yderligere dokumentation fra

klagerens side.

Den 21. august 2001 fremsendte klageren til indklagede ny

faktura vedrørende arbejdsstandsning på grund af arkæologiske udgravninger.

Klageren opgjorde nu sit tab på grundlag af en standsningsperiode på 15,22

dage

og fakturerede på dette grundlag yderligere 219.622,30 kr. Som grundlag for

faktureringen havde klageren udfærdiget bilag over de ansattes gennemsnitlige

antal arbejdstimer pr. arbejdsdag og anvendt en timetakst på 245 kr.

Endvidere

var medregnet de ansattes udepenge samt udgifter til byggeplads og

stilstandsomkostninger vedrørende maskiner.

En revisor har den 16. oktober 2002 erklæret, at enhedspriserne

for arbejdsløn og maskiner er de salgspriser, som klageren normalt anvender.

Afgivne forklaringer:

Under den mundtlige forhandling er fra klageren afgivet

forklaringer af direktøren og formanden. Fra indklagede er afgivet

forklaringer

af 2 afdelingschefer og projektlederen.

Direktøren fra klageren har bl.a. forklaret, at der i

byggeperioden var indtil 15 personer beskæftiget med arbejdet. Efter

henvendelse fra den ene afdelingschef fra indklagede afgav vidnet tilbud. Han

havde 14 dage til at beregne tilbuddet, og han havde alt det fornødne

materiale. Det lå ikke fast, hvor forsyningsledningen skulle løbe. Vidnet var

rimelig sikker på ledningens længde, men han var usikker på, hvorvidt

ledningen

kunne lægges i rabat eller asfalt. Han besigtigede området og gættede på, i

hvilket omfang ledningen kunne lægges i befæstet eller i ubefæstet areal.

Vidnet afgav derfor i første omgang tilbud i forhold til enhedspriser. Han

vedlagde som bilag til tilbuddet sine beregninger, kaldet

”tracéforudsætninger”. Afdelingschefen fra indklagede var enig i,

at dette

bilag skulle vedlægges tilbuddet, men efter licitationen fortalte han, at

kommunen ikke kunne godkende denne tilbudsform. Kommunen ville have en fast

pris. Vidnet turde ikke afgive en fast pris, da der ikke forelå en

ledningsplan, og da placeringen i befæstet eller ubefæstet areal derfor var

usikker. Usikkerheden kunne medføre en forskel på ½ til 1 mio. kr. Vidnet og

afdelingschefen aftalte herefter den løsning, at indklagede om nødvendigt

ville

bidrage med yderligere 400.000 kr. Aftalen endte med at blive, som det er

anført i bilag 1 til entreprisekontrakten. Den endelige aftale blev således

en

fast pris, men med mulighed for kompensation som følge af usikkerheden.

Prisen

kunne reguleres i begge retninger, såfremt der blev tale om flere eller færre

antal kanalmetre, hvor ledningen måtte nedlægges i befæstet areal. Ledningens

længde har aldrig været diskuteret, og dimensioner og graveprofil var der

taget

højde for i vidnets tracéforudsætninger. Vedrørende stenen i vejunderføringen

har vidnet forklaret, at amtsvejen ikke måtte opgraves, men skulle passeres

enten ved at der blev banket eller spulet et rør ind under vejen. Den sidste

løsning var den dyreste. Vidnet antog et specialfirma til at udføre arbejdet.

Da man stødte på stenen, telefonerede vidnet til projektlederen fra

indklagede

og bad om forholdsordre. Projektlederen erklærede, at det var vidnets opgave

at

løse problemet, og vidnet valgte at lade arbejdet fortsætte. Da de fik spulet

røret rent, viste det sig, at stenen havde kilet sig fast inde i røret.

Vidnet

måtte antage et nyt specialfirma for at få stenen fjernet. Det første forsøg

herpå mislykkedes, da materiellet ikke var tilstrækkeligt stærkt. Vedrørende

asfalttykkelsen har vidnet forklaret, at en ansat ved kommunen på byggemødet

krævede 4 cm ekstra asfalt på en vej. Dette skulle ske derved, at det

underliggende stabile gruslag blev reduceret tilsvarende. Herefter skulle

retableringsmetode 4 anvendes. Vidnet gjorde indsigelse, men blev afvist. På

næste byggemøde fastholdt vidnet, at han ikke havde accepteret den yderligere

tykkelse som værende omfattet af entreprisekontrakten. Den fakturerede ekstra

mængde asfalt hviler på opmåling, som vidnet har foretaget. Vedrørende

fortidsminder har vidnet forklaret, at en statslig styrelse anviste

ledningens

placering og erklærede, at der ingen risiko var for at støde på

fortidsminder.

I august måned konstaterede de en række store granitsten, der syntes at have

udgjort en tidligere vej. Arkæologerne kom til stede, og arbejdet måtte

indstilles. Folkene blev ikke sendt hjem, fordi arkæologerne sagde, at

standsningen kun ville vare et par dage. De gravede videre, mens arkæologerne

var til stede, men der viste sig yderligere forhold, hvor arkæologerne på ny

standsede arbejdet. Dette gentog sig flere gange. Det var ikke muligt at

flytte

mandskabet til andre steder på linieføringen, da fjernvarmerørene, der skulle

anvendes disse steder, ikke var leveret. Arbejdet skulle foregå således, at

smeden monterede rørene umiddelbart efter, at kanalen var udgravet. Rørene

skulle straks derefter tildækkes og vejarealer retableres. Det var klart, at

standsningen gav anledning til tidsfristforlængelser. Vidnet var i vildrede

om,

hvordan opgørelsen herover skulle udfærdiges. Han henvendte sig derfor til en

organisation indenfor byggebranchen, hvorfra han fik konceptet. Indklagede

fik

ligeledes dette, og havde ingen bemærkninger dertil. Beregningen, hvorefter

arbejdet kun skred frem med 55 meter pr. dag i standsningsperioden, er

foretaget af afdelingschef 1 fra indklagede. Klageren fik færdiggjort sin

underentreprise uden at ifalde dagbøder. I forbindelse med entreprisens

afslutning udfærdigede vidnet den økonomiske opgørelse. Vidnet kan ikke

nærmere

forklare, hvorfor han i første omgang udarbejdede faktura på grundlag af kun

10

dages standsning. Det er måske nogle vejrligsdage, han har haft i tankerne.

Når

vidnet på byggemødet har nævnt 10 dage, var det et tal, han greb ud i luften.

Da vidnet og organisationen indenfor byggebranchen senere regnede på kravet

på

ny, konstaterede man fejlen. Indklagede har hele tiden været klar over, at

godt

15 dage var det rigtige antal dage. I standsningsperioden havde vidnet 9 mand

på stedet. Folkene arbejdede 4 dage pr. uge. Vidnet fakturerer 245 kr. pr.

time

ved arbejde for fremmede. De ansatte var aflønnet med timeløn. Vidnet har

arbejdssedler derpå. Hvis vidnet havde trukket nogle af folkene hjem, kunne

han

formentlig have beskæftiget dem, men det blev ikke aktuelt, fordi

arkæologerne

hele tiden erklærede, at standsningen kun ville vare få dage. Der var 2

gravemaskiner

beskæftiget med arbejdet, så der var for så vidt 2 gravehold, men de

arbejdede

sammen som ét sjak i hele perioden. Det var først efter standsningsperioden,

at

klageren havde nogle af sine folk til at grave stikledninger i den anden by.

Klagerens formand har forklaret, at han var klagerens formand på

arbejdet. Der var op til 14 mand beskæftiget med entreprisen. Stikledninger

og

gadeledninger blev udført af klagerens underentreprenør. Vidnet havde

ansvaret

for forsyningsledningen fra den nærliggende by. Folkene var på timeløn, men

med

bonus for hvor langt de nåede. Selv fik han som den eneste fast løn. Arbejdet

startede midt i maj 2000 og var færdigt i januar 2001. Vidnet var på

arbejdsstedet i hele perioden. Han havde god kontakt til projektlederen fra

indklagede, som styrede byggemøderne, hvori vidnet deltog. Vedrørende

vejunderføringer blev der udført to efter pressemetoden og fire ved spuling.

Passagen af en vej i en af byerne skete ca. 1 ½ meter over vejunderfladen.

Vidnet har bekræftet klagerens direktørs oplysninger om arbejdet med at

fjerne

den blokerende sten. Første forsøg var forgæves. Anden gang blev der anvendt

kraftigere materiel. Vedrørende asfalttykkelsen har vidnet forklaret, at de

eksisterende forhold på en vej i en af byerne ikke var anderledes end på de

øvrige veje. En ansat ved kommunen krævede 12 cm asfalt. Klagerens direktør,

indklagedes projektleder og den ansatte ved kommunen diskuterede dette.

Klagerens direktør endte med at meddele vidnet, at de 12 cm var et

myndighedskrav og derfor skulle opfyldes. Da de fræsede den eksisterende

belægning på den ene vej op, konstaterede de, at tykkelsen var 8 cm. Under

gravearbejdet ud for en campingplads stødte de på en gammel kampestensbelagt

vej, og arbejdet blev standset af arkæologerne. De prøvede at fortsætte

gravearbejdet, men ved en slotsruin blev de på ny standset. Arkæologerne

mente,

det kun ville vare nogle dage, men da de fortsatte, blev de standset på ny.

Vidnet drøftede situationen med indklagedes projektleder. Det kunne ikke lade

sig

gøre at grave andre steder, idet gravearbejdet skulle koordineres løbende med

rørsmedens arbejde. Det var ikke muligt for folkene at hjælpe

underentreprenøren med stikledningerne i byen. Alle folkene var til stede

alle

dage, hvor arbejdet var standset. Indklagedes projektleder har ikke sagt, at

klageren skulle sende folkene hjem eller foreslået andet arbejdssted, og

vidnet

modtog ikke kritik af, at folkene blev på stedet for at afvente situationen.

Vidnet var med til at opmåle længden af det gravearbejde, der var udført

såvel

før som under standsningen. Vedrørende skolen har vidnet forklaret, at

rørføringen blev ændret og ført igennem parkeringspladsen, idet skolen skulle

have et ekstra stik. Det var indklagedes projektleder, der sagde, at sådan

skulle det være. Klagerens arbejde var færdigt til tiden inkl.

tidsfristforlængelse.

Afdelingschef 1 fra indklagede har forklaret bl.a., at han var

chef for projektets afvikling og havde det overordnede økonomiske ansvar. Ved

entreprisens indgåelse var det ikke afklaret, hvorvidt fjernvarmerørene

skulle

lægges i rabat eller i vej. Bygherren havde overladt dette spørgsmål til

afklaring mellem klageren og indklagede. Vidnet har bekræftet, at parterne

endte med en entrepriseaftale med fast pris, men med en reguleringsklausul.

Vidnet afsatte indtil 400.000 kr. for det tilfælde, at klagerens arbejde blev

dyrere. Parternes aftale skal forstås således, at entreprisesummen kunne

reguleres såvel op som ned i forhold til tre variable størrelser: Den

nedgravede rørlængde (kanalmetre), rørdimensionerne og den belægning, hvor

nedgravningen fandt sted. Parterne havde et opstartsmøde i begyndelsen af

maj.

Vidnet har om projektet oplyst, at der var tale om 8 km forsyningsledning fra

en større by til to mindre med stikledninger til de enkelte forbrugere i de

to

forsyningsområder. Arbejdet påbegyndtes først den ene af de mindre byer og

ca.

1. august i den anden. Forsyningsledningen var færdig midt i oktober.

Klageren

havde op til 14 mand på arbejdet. Da problemerne med fortidsminder i den

førstnævnte af de mindre byer begyndte, var arbejdet i den anden by

forsinket.

Man drøftede at flytte mandskab til den anden by eller at udføre arbejde

andetsteds på forsyningsledningen. Kun 3-5 mand arbejdede sammen med

arkæologerne. Vidnet har beregnet de 55 meter pr. dag i standsningsperioden

på

grundlag af byggemødereferaterne. Opgørelsesmåden kan diskuteres, idet der

ved

sammenligning med de foregående ugers arbejde bør tages højde for, hvorvidt

arbejdet foregik i åbent terræn eller i by/vej, der krævede megen

retablering.

Opgørelsen af standsningens længde skete med henblik på at drøfte situationen

med bygherren. Indklagede afleverede hovedentreprisen indenfor tidsfristen

med

en aftalt tidsfristforlængelse på 27 dage, hvoraf arkæologernes undersøgelser

medførte 7 dage, og 20 dage var vejrligsdage. Indklagede ifaldt ikke

dagbøder.

Vidnet har forgæves rykket klageren for dokumentation for dennes tab for at

kunne underbygge kravet overfor bygherren. Vedrørende skolen har vidnet

bekræftet, at ledningsføringen blev ændret, og at der blev etableret ekstra

stikledning. Vidnet har efterfølgende opmålt, hvor meget af

fjernvarmeledningen, der er nedgravet i befæstet område og hvor meget i

ubefæstet område. Vedrørende asfalttykkelsen har vidnet oplyst, at

retableringen

skulle ske til forud eksisterende tilstand. Det er også det, klageren har

udført. Klageren skulle dokumentere det påståede ekstra asfaltforbrug, men

vidnet har aldrig modtaget denne dokumentation.

Afdelingschef 2 fra indklagede har forklaret bl.a., at han i det

indklagede firma har ansvaret for afgivelse af tilbud og udfærdigelse af

kontrakt. Derefter overdrages opgavens udførelse til afdelingschef 1’s

afdeling. Klagerens direktør erklærede, at han ønskede at afgive tilbud, og

at

han havde alt materiale. I forhold til kommunen kunne indklagede selv vælge

føringsvejene. Han har med klagerens direktør drøftet, at denne skulle

frafalde

sine tracéforudsætninger. Klagerens direktør følte sig imidlertid usikker på

situationen, og det endte med, at de aftalte en risikoafdækning på 400.000

kr.

Usikkerheden kunne gå begge veje. Vidnet mente, at man kunne optimere

projektet, således at det blev noget billigere at udføre. De endelige

rørdimensioner lå lidt under de dimensioner, som klageren havde beregnet sit

tilbud

efter. Det er vidnet, der har udfærdiget entreprisekontraktens bilag 1 og

skrivelsen af 12. april 2000. Når der i bilag 1 er omtalt belægninger, mener

vidnet, at dette udtryk dækker alle tre variable størrelser, i henhold til

hvilke entreprisesummen skulle reguleres: De anvendte rørlængder,

rørdimensioner og områdets befæstelse. Den efterfølgende opmåling er i

overensstemmelse hermed.

Projektlederen fra indklagede har forklaret bl.a., at han var

projektleder og har deltaget i arbejdet fra start til aflevering. Vidnet og

klageren har fastlagt linieføringen. Den blev fastlagt bl.a. på grundlag af

tegninger, der viste fremmede ledninger. De søgte at undgå asfalterede

områder.

De vidste, at der i området ved slotsruinen var risiko for at støde på

fortidsminder. Til deres overraskelse stødte de på en gammel vejbelægning på

et

areal, som tilhørte kommunen og ikke den statslige styrelse Klageren havde to

gravehold. Det ene hold gravede uanfægtet videre, mens det andet gravehold

havde en arkæolog tilknyttet. Da gravearbejdet skulle passere slotsruinen,

blev

de på ny standset og nu i ca. 1 uge, for at arkæologerne kunne undersøge

stedet. Hvor arkæologerne arbejdede, var der kun tilknyttet højst 5 af

klagerens folk. Vidnet mener, at nogle af de øvrige folk under standsningen

arbejdede med stikledninger i den anden by. Til det fortsatte arbejde med

forsyningsledningen var der på standsningstidspunktet leveret det

tilstrækkelige antal fjernvarmerør. Vidnet husker ikke, at kommunens

repræsentant skulle have krævet større asfalttykkelse på en vej. Efter de

møder, der fandt sted vedrørende retableringen, er vidnet sikker på, at det

endte med enighed om, at der skulle retableres til eksisterende forhold.

Parternes procedure.

Parterne har samstemmende tilkendegivet, at spørgsmålet om

reduktion i henhold til tracéforudsætninger og spørgsmålet om fakturaen

vedrørende ekstraarbejder ved skolen hænger sammen. Spørgsmålene skal afgøres

på grundlag af voldgiftsrettens stillingtagen til, hvorvidt entreprisesummens

regulering skal ske, som af klageren anført: kun på grundlag af forholdet

mellem befæstede arealer og ubefæstede arealer eller som af indklagede

anført:

på grundlag af 3 variable størrelser: kanalmetre, rørdimensioner samt

befæstede

eller ubefæstede arealer.

Klageren har opgjort sin påstand inkl. moms således:

Sten i vejunderføring

10.145,63

kr.

Forøgelse af asfalttykkelse

175.213,50

kr.

Standsning som følge af fortidsminder:

Faktureret 1. 3. 2001:

420.925,20 kr.

Faktureret 21. 8. 2001:

219.622,30 kr.

640.547,50 kr.

Afregnet for arbejde for arkæologer:

31.781,25

kr.

608.766,25

kr.

Tilbageholdt vedr. tracéforudsætninger

246.690,00

kr.

Ekstraarbejder vedr. skolen

80.180,00

kr.

Påstand:

1.120.995,38

kr.

Klageren har gjort gældende, at fortolkningen af den aftalte

reguleringsordning

skal træffes på grundlag af bilag 1 til entreprisekontrakten. Bilaget har

højeste prioritet, jf. kontrakten. Formuleringen i bilaget er klar. Kun

belægningens beskaffenhed er relevant. Det er indklagede, der har udfærdiget

bilaget, og hvis der tvivl om forståelsen, må tvivlen komme indklagede til

skade. Indklagedes efterfølgende opmåling viser, at klageren har arbejdet i

befæstet område i videre udstrækning, end klageren har faktureret. Klagerens

krav på udbetaling af yderligere entreprisesum og på betaling af

ekstraarbejde

vedrørende skolen må derfor tages til følge. Vedrørende fjernelse af sten ved

vejunderføringen anvendte klageren den billigste metode, og det var

upåregneligt, at en så stor sten hindrede arbejdet. Vedrørende

asfalttykkelsen

må det efter bevisførelsen lægges til grund, at der er krævet yderligere

asfalt. Hvorfor skulle klager ellers have påført dette tykkere lag. Det må

endvidere lægges til grund, at der også efter indklagedes opfattelse opstod

forsinkelse med arbejdet som følge af fundet af fortidsminder. Klageren burde

ikke have forudset fortidsminer i det område, hvor de gravede, idet den

statslige styrelse havde meddelt, at der ingen risiko herfor var. Hvis

forsinkelsen ikke var indtruffet, ville klager have været færdig med arbejdet

15 dage tidligere og da have haft mulighed for at udføre andet arbejde.

Klager

har derfor lidt et tab, som klager har krav på at få godtgjort. Klagers

opgørelse er godkendt af organisationen indenfor byggebranchen og af revisor.

Opgørelsesmetoden er også brugt af indklagede. Det var ikke muligt at sende

folkene hjem. Problemet var, at folkene som følge af arkæologernes udtalelser

måtte blive på stedet, men ikke kunne arbejde effektivt. Det fremgår således

af

indklagedes opgørelse, at arbejdet en dag blev standset i en periode på kun

nogle timer. Klagerens krav blev fremsendt rettidigt, men med en fejl blev

hele

kravet ikke opgjort. Indklagede vidste imidlertid, at arbejdet havde været

standset i 15 dage og måtte derfor være klar over, at der var tale om en

åbenbar fejl i tabsopgørelsen.

Indklagede har gjort gældende, at det mellem parterne er aftalt,

at betaling for ekstraarbejder kun vil blive honoreret, såfremt betalingen er

godkendt af bygherren. Vedrørende stenen i vejunderføringen har indklagede

anført, at den udførende entreprenør ved den pågældende type arbejde må

indkalkulere en risiko herfor. Den sten, som gav anledning til problemer, var

ikke en sten af en usædvanlig størrelse. Omkostningen må derfor bæres af

klageren. Klageren har ikke krav på ekstrabetaling vedrørende asfaltforbrug.

Klageren har ikke dokumenteret, at der er givet pålæg om ekstratykkelse og

heller ikke dokumenteret sit indkøb af asfalt. Retablering af asfalt skulle

ske

til eksisterende niveau i henhold til metode 4 i parternes aftalegrundlag, og

klager har ikke fremsat indvendinger, da den præcise tykkelse blev oplyst for

ham. Vedrørende fortidsminder er det rigtigt, at gravearbejdet stødte på

vanskeligheder, men ikke så store, som klageren har gjort gældende.

Indklagede

har i denne anledning af bygherren fået tidsfristforlængelse på 7 dage.

Klageren har oprindelig på byggemødet anført 10 dage. Klagerens krav

vedrørende

yderligere dage er fremsat for sent og dermed fortabt. Klageren kan i alle

tilfælde ikke få godtgørelse derfor udover sit faktiske tab. Klagerens

ansatte

kunne anvendes andetsteds, og der er til klagerens tabsopgørelse knyttet

betydelig usikkerhed. Det er således oplyst, at klagerens folk arbejdede 4

dage

om ugen, mens klagerens beregning er foretaget på grundlag af 5 ugentlige

arbejdsdage. Der er endvidere tvivl om, hvorvidt der var ét eller to

gravehold,

hvorvidt der var timebetaling og/eller akkord. Klageren kunne have

dokumenteret

sit krav ved fremlæggelse af arbejdssedler, men har trods opfordring dertil

ikke gjort dette. Klageren har ikke lidt tab vedrørende byggepladsudgifter,

da

klageren var færdig til tiden, og klageren har af samme grund heller ikke

lidt

tab ved folkenes færgebilletter. Klagerens maskinpark blev i

standsningsperioden brugt ved de arkæologiske udgravninger. Parternes

aftalegrundlag skal ses på baggrund af, at klageren oprindelig afgav tilbud

med

enhedspriser. Klagerens egne tracéforudsætninger, der indgår i

aftalegrundlaget, tager højde for 3 variable forhold, som kan regulere den

endelige

entreprisesum såvel opad som nedad. Den risikofordeling, parterne endte med

at

aftale, fastholdt dette princip og medførte, at der reelt fortsat var tale om

enhedspriser. Den endelige kontraktsum skal derfor opgøres i henhold til

indklagedes efterfølgende opmålinger, der tillige tager hensyn til de ændrede

forhold vedrørende skolen.

Voldgiftsretten udtaler:

Ad sten i vejunderføring:

Det stålrør, der blev presset under en vej, havde en diameter på

godt 40 cm, og den sten, der kilede sig fast inde i røret, havde derfor en

tilsvarende størrelse. Risikoen for, at klagerens arbejde kunne

vanskeliggøres

af sten med den pågældende størrelse, var ikke upåregnelig, og omkostningerne

ved stenens fjernelse oversteg ikke det, som klageren i så fald måtte

forvente.

Indklagede frifindes derfor for denne del af klagerens krav.

Ad asfalttykkelse på en vej:

Ifølge rettelsesbladet fra 23. marts 2000 var den eksisterende

asfalttykkelse på vejen ca. 8 cm med variationer og afsluttet med OB-lag.

Vejbelægningen skulle retableres i henhold til metode 4 og til eksisterende

forhold. Metode 4 indebar, at asfaltbærelaget i første omgang skulle udlægges

i

niveau med oversiden af det omgivende slidlag (OB-lag). Da klageren således i

første omgang skulle aflevere underentreprisen med en asfalttykkelse, der

svarede til tykkelsen af det oprindelige asfaltbærelag med tillæg af

OB-laget,

indebar dette, at det konditionsmæssigt udførte arbejde krævede et samlet

asfaltlag på mere end 8 cm. De af en statslige styrelse udtagne boreprøver

med

en gennemsnitlig asfalttykkelse på 11 cm må bedømmes på denne baggrund.

Der var mellem de involverede parter en drøftelse af, hvilken

asfalttykkelse der var omfattet af aftalegrundlaget. Der fremgår ikke af

sagens

skriftlige materiale, at der er stillet krav, som ændrede parternes

aftalegrundlag, og klageren har ikke på byggemøde eller på anden måde

beviseligt taget forbehold om ekstrabetaling for forøget asfalttykkelse.

På denne baggrund frifindes indklagede for denne del af

klagerens krav.

Ad arbejdets standsning som følge af fortidsminder:

Klagerens gravearbejde blev standset, da man stødte på

fortidsminder. Arbejdet var i løbet af den næste måned periodevis generet af

arkæologernes undersøgelser. Klageren har i første omgang opgjort

standsningsperioden til 10 dage, og indklagede har oplyst, at bygherren i

samme

anledning har accepteret en tidsfristforlængelse på 7 dage.

Klagerens senere opgørelse af en samlet standsningsperiode på

15,22 dage er fremkommet længe efter slutopgørelsen, og uden at der er givet

nogen rimelig forklaring på den forsinkede fremkomst. Selvom indklagede til

brug for drøftelserne med bygherren havde anvendt samme opgørelse, findes

klageren i kraft af opgørelsen af 1. marts 2001 at have bibragt indklagede

den

opfattelse, at klageren havde begrænset sit krav svarende til en periode på

10

dage. Voldgiftsretten tager herefter ikke den senere opgørelse i betragtning

ved sagens afgørelse.

Da arbejdet ikke straks kunne genoptages, men tværtimod efter

genoptagelse blev bremset af nye fund, burde klageren have truffet

foranstaltninger til at reducere arbejdsstyrken eller på anden måde begrænse

omkostningerne ved arbejdspladsens opretholdelse. Klageren findes ikke at

have

dokumenteret, at en del af mandskabet ikke kunne være sat til andet arbejde i

standsningsperioden.

På den anden side har klageren sandsynliggjort, at arkæologernes

arbejde medførte tab for ham. Der tilkommer klageren en godtgørelse herfor.

Voldgiftsretten fastsætter denne godtgørelse efter et skøn over

arbejdsstyrkens

størrelse og omkostningerne ved alternativ beskæftigelse samt udgifterne til

byggepladsens fortsatte opretholdelse og omkostningerne ved maskinparkens

manglende udnyttelse. Godtgørelsen kan herefter passende fastsættes til

175.000

kr. ekskl. moms.

Det bemærkes herved, at det ikke hindrer klagerens krav, at

bygherren ikke har accepteret indklagedes krav om tilsvarende godtgørelse.

Ad tracéforudsætninger og skolen:

Bilag 1 til parternes entreprisekontrakt har næst efter

kontrakten højeste prioritet i tilfælde af uoverensstemmelser mellem

kontraktsbilagene. Det følger af bilagets ordlyd, at der kun skal foretages

regulering af klagerens vederlag i tilfælde af ændringer vedrørende

belægninger, og det vil sige ændring af omfanget af gravearbejder i

henholdsvis

befæstede og ubefæstede arealer. Klageren har udført gravearbejde i befæstede

arealer i et omfang, der mindst svarer til de tracéforudsætninger, der ligger

til grund for fastsættelsen af entreprisesummen i parternes kontrakt.

Som følge af det anførte tages klagerens krav om betaling af

246.690 kr. til følge.

Efter parternes processuelle tilkendegivelse imødekommes tillige

klagerens krav på 80.180 kr. vedrørende ekstraarbejde i forbindelse med

arbejdet ved skolen.

Voldgiftsretten tager herefter klagerens påstand til følge for

så vidt angår et beløb på i alt 545.620 kr. inkl. moms og med procesrente fra

den 1. april 2001.

I sagsomkostninger skal indklagede til klageren betale 30.000

kr.

Voldgiftsrettens omkostninger skal betales af klageren med 1/3

og af indklagede med resten.

Thi bestemmes:

Inden 14 dage fra modtagelsen af denne kendelse skal indklagede

til klageren betale 545.620 kr. med procesrente fra den 1. april 2001 samt

sagens omkostninger med 30.000 kr.

Inden 14 dage efter opgørelse og påkrav fra Voldgiftsnævnet for

bygge- og anlægsvirksomhed skal omkostningerne ved voldgiftsrettens

virksomhed

betales med 1/3 af klageren og 2/3 af indklagede.

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter