Voldgiftssag afgjort af Voldgiftsnævnet for Bygge- og Anlægsvirksomhed.
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Bestemmelser, afgørelsen henviser til
Teksten
Voldgiftssag afgjort af Voldgiftsnævnet for Bygge- og
Anlægsvirksomhed.
Vedrører ABT 93 § 22 og standsning.
Ved klageskrift, der er indleveret til Voldgiftsnævnet for
bygge- og anlægsvirksomhed den 12. februar 2002, har klageren begæret en
voldgiftsret nedsat til afgørelse af klagerens tvist med indklagede.
Voldgiftsretten er nedsat med følgende medlemmer: Direktør, ingeniør Preben
Schiødtz, projektleder, akademiingeniør Henrik Juul Majlund og landsdommer
Arne
Lyngesen, sidstnævnte som voldgiftsrettens formand.
Indklagede har som totalentreprenør for en kommune udført
fjernvarmeforsyning til to byer, og klageren har som underentreprenør for
indklagede udført projektets jordarbejder. Parternes tvist vedrører klagerens
eventuelle krav på restentreprisesum, betaling for ekstraarbejder samt
godtgørelse for tab i anledning af arbejdets midlertidige standsning som
følge
af forekomsten af fortidsminder. Parterne er enige om, at Almindelige
Betingelser for Totalentreprise 1993 er gældende for retsforholdet.
Parternes påstande:
Klageren har efter sin endelige påstand påstået indklagede
tilpligtet at betale 1.120.995,38 kr. med tillæg af procesrente af 933.154,33
kr. fra den 1. april 2001 og af 187.841,05 kr. fra den 1. oktober 2001.
Indklagede har påstået frifindelse, subsidiært med betaling af
et mindre beløb end af klageren krævet.
Af sagens skriftlige
materiale fremgår bl.a. følgende:
I marts 2000 udbød kommunen v/rådgivende ingeniør i
totalentreprise arbejdet med etablering af fjernvarmeforsyning af de to byer.
Det fremgår af udbudsmaterialet bl.a., at entreprenøren på nærmere angiven
måde
Læs alt
skal dokumentere opgørelse over eventuelle ekstraarbejder, og at
entreprenøren
fortaber ret til vederlag for ekstraarbejder, hvis opgørelsen ikke er
fremsendt
inden 30 dage efter aflevering. Det er i udbudsmaterialet fastsat, at
asfaltbelægninger skal retableres efter nærmere beskrevet metode 4.
I skrivelse af 14. marts 2000 gav amtet tilladelse efter
naturbeskyttelseslovens § 18 til det nødvendige gravearbejde og bemærkede, at
arbejdet skulle foregå i eksisterende vej, hvorfor der ikke var stor
sandsynlighed for at finde genstande af historisk interesse.
Den 24. marts 2000 videresendte indklagede til klageren et
rettelsesbrev til udbudsmaterialet, hvoraf det fremgik, at asfalttykkelsen på
en vej i den ene af byerne var vurderet til ca. 80 mm med variation. Det blev
samtidig oplyst, at generelt var belægningen afsluttet med OB-lag
(overfladebehandling).
Den 28. marts 2000 afgav klageren alternative tilbud på
arbejdets udførelse. Tilbud A var på ca. 10,5 mio. kr. Af tilbudssummen
vedrørte 8.353.878 kr. jordarbejder vedrørende forsyningsledninger. Klageren
tog ved tilbuddets afgivelse forbehold for størrelsen af den endelige
entreprisesum, idet klageren henviste til et vedlagt bilag kaldet:
”Tracéforudsætninger for forsyningsledninger”. I bilaget havde
klageren
beregnet prisen på forsyningsledningerne i henhold til, hvor mange meter rør
(kanalmetre), der skulle nedlægges, og med hvilken dimension. Inden for hver
af
disse grupper var angivet en pris pr. m henholdsvis ved nedgravning i
befæstet
areal (asfalt eller fortov) eller i ubefæstet areal (rabat eller grus). Ved
befæstede arealer var prisen mere end det dobbelte af prisen ved nedgravning
i
ubefæstede arealer. Til grund for klagerens tilbud var beregnet et antal
kanalmetre på 14.363, hvoraf 6.467 m påregnedes nedgravet i befæstede
arealer.
Den 13. april 2000 indgik kommunen og indklagede totalentreprisekontrakt
vedrørende arbejdet. I et bilag hertil hedder det bl.a.:
”I vejarealer med asfaltbelægninger skal befæstelsen retableres
med en opbygning som den eksisterende ”
Den 14. april 2000 bekræftede klageren indholdet i en skrivelse
af 12. april 2000 fra indklagede, hvorefter parterne straks ville indgå
aftale
om udførelse af jordentreprisen bl.a. på grundlag af klagerens tilbud af 28.
marts 2000. Det hedder i skrivelsen endvidere:
”Ændringer +/- af klagers ”tracéforudsætninger for
forsyningsledninger”
(bilag til tilbud) med hensyn til belægninger og graveprofil fordeles 50/50
mellem parterne. Indklagede påtager sig en risikoafdækning på max. DKK
400.000
og klager påtager sig den resterende risiko ved ændringer af disse
forudsætninger. Klagers forbehold vedr. tracéplacering og evt. omlægning af
eksisterende ledninger er ikke gældende”.
I parternes entreprisekontrakt, der er dateret den 30. maj 2000
og har en entreprisesum på ca. 10,8 mio. kr., er bilagene til kontrakten
opregnet i prioriteret rækkefølge, således at rækkefølgen er gældende i
tilfælde af uoverensstemmelser mellem bilagene. Rækkefølgen er: Kontrakten,
det
straks nedenfor nævnte bilag 1, skrivelsen af 12. april 2000, indklagedes
kontrakt med kommunen af 13. april 2000, klagerens tilbud af 28. marts 2000,
udbudsmaterialet med bl.a. rettelsesblad 2 m.fl.
I bilag 1 til kontrakten fremgår det bl.a., at der af
entreprisesummen er afsat 8.353.878 kr. til ”forsyningsledninger, jf.
tracéforudsætninger”. Endvidere fremgår følgende af bilaget:
”Der foretages regulering af tilbudsliste A i henhold til aftale
af 12.04.00 ved ændring af retablering af belægninger i henhold til
entreprenørens ”tracéforudsætninger for forsyningsledninger” –
bilag til tilbud
af 28.03.00, idet der skelnes mellem:
befæstede arealer = asfalt og fortov.
ubefæstede arealer = rabat og grusveje.”
Af referat af byggemøde den 1. august 2000 fremgår det bl.a., at
klageren v/direktøren mente, at kommunens repræsentant stillede skærpede krav
til retablering af asfalt i forhold til de aftalte krav.
Af referat af byggemøde den 8. august 2000
fremgår det bl.a., at direktøren ved klageren
”accepterer krav vedr. tykkelsen af den retablerede asfalt”. Det
hedder
endvidere i mødereferatet: ”Princippet for retablering af asfalten er,
at der
skal retableres til samme stand som før vi påbegyndte arbejdet”.
I det følgende byggemøde, den 15. august 2000, blev det tilført
referatet, at kommunen i rettelsesblad 2 havde vurderet, at en vej i en af
byerne havde en asfalttykkelse på 80 mm.
I byggemøde den 4. september 2000 oplyste kommunens
repræsentant, at ”der ydes tidsfristforlængelse for de forsinkelser det
arkæologiske arbejde i tracéet har medført. ”Bl.a. klageren er refereret
for en
oplysning om, at forsinkelserne var ca. 10 dage.
Af referatet af byggemøde den 12. september 2000 fremgår det
bl.a., at projektlederen fra indklagede opfordrede bl.a. klageren til at
udarbejde opgørelse over de forsinkelser, som fundet af fortidsminder i
graveområdet havde afstedkommet. Projektlederen tilkendegav samtidig, at
klageren bar den fulde risiko og det fulde ansvar ved arbejdet med at presse
rør under en vej i en af byerne, for så vidt angår ”forhold der kan
henføres
til eget arbejde”. Klageren tilkendegav ikke at være enig heri, da
”der ikke er
tilgængelige oplysninger om fremmedledninger i tracéet”.
I notat af 19. september 2000 har indklagede anført, at arbejdet
navnlig i perioden fra midten af august 2000 til midten af september 2000 var
generet af de arkæologiske undersøgelser. Det fremgår endvidere af notatet,
at
fremdriften i arbejdet, inden arkæologerne standsede arbejdet, var 241 m pr.
dag, mens fremdriften under standsningen kun var 55 m pr. dag. Indklagede
konkluderede, at der var mistet 15 arbejdsdage, for hvilke der krævedes
tidsfristforlængelse, ligesom forholdet ville medføre krav om økonomisk
kompensation.
I skrivelse af 21. september 2000 afviste bygherrens
repræsentant notatet som dokumentation for kravet om tidsfristforlængelse.
Det
blev samtidig i skrivelsen bemærket, at ”det samlede besvær” højst
kunne
andrage et tidsrum svarende til 3–4 dage. Bygherren opfordrede til, at
der
fremkom ”en detaljeret opgørelse over det faktiske tidsforbrug til
flytninger
m.m.”.
I skrivelse af 25. september 2000 protesterede indklagede over
bygherrens afvisning.
Det er af en organisation indenfor byggebranchen den 6. december
2000 oplyst, at den valgte metode til opgørelse af forsinkelsen som følge af
forekomsten af fortidsminder udgør den nødvendige dokumentation herfor.
Entreprisen blev efter det oplyste afleveret den 22. januar
2001.
Den 26. januar 2001 fremsendte klageren til indklagede faktura
på 10.145,63 kr. vedrørende ”Udgift til fjernelse af sten i
vejunderføring i
stål”.
Den 22. februar 2001 fremsendte klageren til indklagede faktura
på 80.180 kr. vedrørende ”Skole. Fjernvarmeledninger.”
I skrivelse af 23. februar 2001 erklærede indklagede, at alle
økonomiske fordringer fra klageren, der blev fremsendt senere end den 27.
februar 2001, ikke ville blive indfriet.
Den 27. februar 2001 sendte klageren til indklagede faktura på
233.618 kr. ”Vedr. merforbrug af asfalt, ved forøgelse fra 8 cm til 12
cm.”
Klageren har senere reduceret fakturabeløbet til 175.213,50 kr., svarende til
en forøgelse af asfalttykkelsen fra 8 cm til 11 cm.
Den 1. marts 2001 fremsendte klageren til indklagede faktura
vedrørende ”tab ved arbejdsstandsning på grund af arkæologiske
udgravninger”. I
fakturaen er anført arbejdsløn til 9 mand i 10 dage med 211.680 kr.,
byggepladsomkostninger vedrørende 10 dage med 62.250 kr. og
stilstandsomkostninger
vedrørende maskiner med 62.810 kr. inkl. moms er fakturaen på 420.925,20 kr.
I skrivelse af 23. marts 2001 meddelte indklagede klageren, at
dennes fakturaer vedrørende forsinkelser i anledning af fortidsminder og
merforbrug af asfalt samt sten under vejunderføring var videresendt til
bygherren, men endnu ikke godkendt, hvorfor indklagede ikke kunne honorere
kravet. Indklagede afviste fakturaen vedrørende skolen.
Indklagede har efter opmåling i et notat af 23. marts 2001
opgjort det udførte antal kanalmetre til 14.015 m, hvoraf 7.298 m er
nedgravet
i befæstet areal. Indklagede har på dette grundlag og ved anvendelse af de
faktiske rørdimensioner og klagerens enhedspriser beregnet, at det udførte
tracé angår et samlet beløb på 7.959.174 kr. Differencen i forhold til
klagerens forudsætninger er 394.704 kr., hvilket beløb ifølge indklagede skal
deles mellem parterne. På dette grundlag har indklagede reduceret klagerens
vederlag med 197.352 kr. ekskl. moms.
En statslig styrelse har i erklæring af 30. april 2001 oplyst,
at der ved optagning af borekerner fra vejen er konstateret asfalttykkelser
med
en middelværdi på 11 cm.
I skrivelse af 17. maj 2001 meddelte indklagede klageren, at
bygherren havde afvist klagerens fakturaer på ekstraarbejder, men at
indklagede
agtede at forfølge sagen. Indklagede efterlyste yderligere dokumentation fra
klagerens side.
Den 21. august 2001 fremsendte klageren til indklagede ny
faktura vedrørende arbejdsstandsning på grund af arkæologiske udgravninger.
Klageren opgjorde nu sit tab på grundlag af en standsningsperiode på 15,22
dage
og fakturerede på dette grundlag yderligere 219.622,30 kr. Som grundlag for
faktureringen havde klageren udfærdiget bilag over de ansattes gennemsnitlige
antal arbejdstimer pr. arbejdsdag og anvendt en timetakst på 245 kr.
Endvidere
var medregnet de ansattes udepenge samt udgifter til byggeplads og
stilstandsomkostninger vedrørende maskiner.
En revisor har den 16. oktober 2002 erklæret, at enhedspriserne
for arbejdsløn og maskiner er de salgspriser, som klageren normalt anvender.
Afgivne forklaringer:
Under den mundtlige forhandling er fra klageren afgivet
forklaringer af direktøren og formanden. Fra indklagede er afgivet
forklaringer
af 2 afdelingschefer og projektlederen.
Direktøren fra klageren har bl.a. forklaret, at der i
byggeperioden var indtil 15 personer beskæftiget med arbejdet. Efter
henvendelse fra den ene afdelingschef fra indklagede afgav vidnet tilbud. Han
havde 14 dage til at beregne tilbuddet, og han havde alt det fornødne
materiale. Det lå ikke fast, hvor forsyningsledningen skulle løbe. Vidnet var
rimelig sikker på ledningens længde, men han var usikker på, hvorvidt
ledningen
kunne lægges i rabat eller asfalt. Han besigtigede området og gættede på, i
hvilket omfang ledningen kunne lægges i befæstet eller i ubefæstet areal.
Vidnet afgav derfor i første omgang tilbud i forhold til enhedspriser. Han
vedlagde som bilag til tilbuddet sine beregninger, kaldet
”tracéforudsætninger”. Afdelingschefen fra indklagede var enig i,
at dette
bilag skulle vedlægges tilbuddet, men efter licitationen fortalte han, at
kommunen ikke kunne godkende denne tilbudsform. Kommunen ville have en fast
pris. Vidnet turde ikke afgive en fast pris, da der ikke forelå en
ledningsplan, og da placeringen i befæstet eller ubefæstet areal derfor var
usikker. Usikkerheden kunne medføre en forskel på ½ til 1 mio. kr. Vidnet og
afdelingschefen aftalte herefter den løsning, at indklagede om nødvendigt
ville
bidrage med yderligere 400.000 kr. Aftalen endte med at blive, som det er
anført i bilag 1 til entreprisekontrakten. Den endelige aftale blev således
en
fast pris, men med mulighed for kompensation som følge af usikkerheden.
Prisen
kunne reguleres i begge retninger, såfremt der blev tale om flere eller færre
antal kanalmetre, hvor ledningen måtte nedlægges i befæstet areal. Ledningens
længde har aldrig været diskuteret, og dimensioner og graveprofil var der
taget
højde for i vidnets tracéforudsætninger. Vedrørende stenen i vejunderføringen
har vidnet forklaret, at amtsvejen ikke måtte opgraves, men skulle passeres
enten ved at der blev banket eller spulet et rør ind under vejen. Den sidste
løsning var den dyreste. Vidnet antog et specialfirma til at udføre arbejdet.
Da man stødte på stenen, telefonerede vidnet til projektlederen fra
indklagede
og bad om forholdsordre. Projektlederen erklærede, at det var vidnets opgave
at
løse problemet, og vidnet valgte at lade arbejdet fortsætte. Da de fik spulet
røret rent, viste det sig, at stenen havde kilet sig fast inde i røret.
Vidnet
måtte antage et nyt specialfirma for at få stenen fjernet. Det første forsøg
herpå mislykkedes, da materiellet ikke var tilstrækkeligt stærkt. Vedrørende
asfalttykkelsen har vidnet forklaret, at en ansat ved kommunen på byggemødet
krævede 4 cm ekstra asfalt på en vej. Dette skulle ske derved, at det
underliggende stabile gruslag blev reduceret tilsvarende. Herefter skulle
retableringsmetode 4 anvendes. Vidnet gjorde indsigelse, men blev afvist. På
næste byggemøde fastholdt vidnet, at han ikke havde accepteret den yderligere
tykkelse som værende omfattet af entreprisekontrakten. Den fakturerede ekstra
mængde asfalt hviler på opmåling, som vidnet har foretaget. Vedrørende
fortidsminder har vidnet forklaret, at en statslig styrelse anviste
ledningens
placering og erklærede, at der ingen risiko var for at støde på
fortidsminder.
I august måned konstaterede de en række store granitsten, der syntes at have
udgjort en tidligere vej. Arkæologerne kom til stede, og arbejdet måtte
indstilles. Folkene blev ikke sendt hjem, fordi arkæologerne sagde, at
standsningen kun ville vare et par dage. De gravede videre, mens arkæologerne
var til stede, men der viste sig yderligere forhold, hvor arkæologerne på ny
standsede arbejdet. Dette gentog sig flere gange. Det var ikke muligt at
flytte
mandskabet til andre steder på linieføringen, da fjernvarmerørene, der skulle
anvendes disse steder, ikke var leveret. Arbejdet skulle foregå således, at
smeden monterede rørene umiddelbart efter, at kanalen var udgravet. Rørene
skulle straks derefter tildækkes og vejarealer retableres. Det var klart, at
standsningen gav anledning til tidsfristforlængelser. Vidnet var i vildrede
om,
hvordan opgørelsen herover skulle udfærdiges. Han henvendte sig derfor til en
organisation indenfor byggebranchen, hvorfra han fik konceptet. Indklagede
fik
ligeledes dette, og havde ingen bemærkninger dertil. Beregningen, hvorefter
arbejdet kun skred frem med 55 meter pr. dag i standsningsperioden, er
foretaget af afdelingschef 1 fra indklagede. Klageren fik færdiggjort sin
underentreprise uden at ifalde dagbøder. I forbindelse med entreprisens
afslutning udfærdigede vidnet den økonomiske opgørelse. Vidnet kan ikke
nærmere
forklare, hvorfor han i første omgang udarbejdede faktura på grundlag af kun
10
dages standsning. Det er måske nogle vejrligsdage, han har haft i tankerne.
Når
vidnet på byggemødet har nævnt 10 dage, var det et tal, han greb ud i luften.
Da vidnet og organisationen indenfor byggebranchen senere regnede på kravet
på
ny, konstaterede man fejlen. Indklagede har hele tiden været klar over, at
godt
15 dage var det rigtige antal dage. I standsningsperioden havde vidnet 9 mand
på stedet. Folkene arbejdede 4 dage pr. uge. Vidnet fakturerer 245 kr. pr.
time
ved arbejde for fremmede. De ansatte var aflønnet med timeløn. Vidnet har
arbejdssedler derpå. Hvis vidnet havde trukket nogle af folkene hjem, kunne
han
formentlig have beskæftiget dem, men det blev ikke aktuelt, fordi
arkæologerne
hele tiden erklærede, at standsningen kun ville vare få dage. Der var 2
gravemaskiner
beskæftiget med arbejdet, så der var for så vidt 2 gravehold, men de
arbejdede
sammen som ét sjak i hele perioden. Det var først efter standsningsperioden,
at
klageren havde nogle af sine folk til at grave stikledninger i den anden by.
Klagerens formand har forklaret, at han var klagerens formand på
arbejdet. Der var op til 14 mand beskæftiget med entreprisen. Stikledninger
og
gadeledninger blev udført af klagerens underentreprenør. Vidnet havde
ansvaret
for forsyningsledningen fra den nærliggende by. Folkene var på timeløn, men
med
bonus for hvor langt de nåede. Selv fik han som den eneste fast løn. Arbejdet
startede midt i maj 2000 og var færdigt i januar 2001. Vidnet var på
arbejdsstedet i hele perioden. Han havde god kontakt til projektlederen fra
indklagede, som styrede byggemøderne, hvori vidnet deltog. Vedrørende
vejunderføringer blev der udført to efter pressemetoden og fire ved spuling.
Passagen af en vej i en af byerne skete ca. 1 ½ meter over vejunderfladen.
Vidnet har bekræftet klagerens direktørs oplysninger om arbejdet med at
fjerne
den blokerende sten. Første forsøg var forgæves. Anden gang blev der anvendt
kraftigere materiel. Vedrørende asfalttykkelsen har vidnet forklaret, at de
eksisterende forhold på en vej i en af byerne ikke var anderledes end på de
øvrige veje. En ansat ved kommunen krævede 12 cm asfalt. Klagerens direktør,
indklagedes projektleder og den ansatte ved kommunen diskuterede dette.
Klagerens direktør endte med at meddele vidnet, at de 12 cm var et
myndighedskrav og derfor skulle opfyldes. Da de fræsede den eksisterende
belægning på den ene vej op, konstaterede de, at tykkelsen var 8 cm. Under
gravearbejdet ud for en campingplads stødte de på en gammel kampestensbelagt
vej, og arbejdet blev standset af arkæologerne. De prøvede at fortsætte
gravearbejdet, men ved en slotsruin blev de på ny standset. Arkæologerne
mente,
det kun ville vare nogle dage, men da de fortsatte, blev de standset på ny.
Vidnet drøftede situationen med indklagedes projektleder. Det kunne ikke lade
sig
gøre at grave andre steder, idet gravearbejdet skulle koordineres løbende med
rørsmedens arbejde. Det var ikke muligt for folkene at hjælpe
underentreprenøren med stikledningerne i byen. Alle folkene var til stede
alle
dage, hvor arbejdet var standset. Indklagedes projektleder har ikke sagt, at
klageren skulle sende folkene hjem eller foreslået andet arbejdssted, og
vidnet
modtog ikke kritik af, at folkene blev på stedet for at afvente situationen.
Vidnet var med til at opmåle længden af det gravearbejde, der var udført
såvel
før som under standsningen. Vedrørende skolen har vidnet forklaret, at
rørføringen blev ændret og ført igennem parkeringspladsen, idet skolen skulle
have et ekstra stik. Det var indklagedes projektleder, der sagde, at sådan
skulle det være. Klagerens arbejde var færdigt til tiden inkl.
tidsfristforlængelse.
Afdelingschef 1 fra indklagede har forklaret bl.a., at han var
chef for projektets afvikling og havde det overordnede økonomiske ansvar. Ved
entreprisens indgåelse var det ikke afklaret, hvorvidt fjernvarmerørene
skulle
lægges i rabat eller i vej. Bygherren havde overladt dette spørgsmål til
afklaring mellem klageren og indklagede. Vidnet har bekræftet, at parterne
endte med en entrepriseaftale med fast pris, men med en reguleringsklausul.
Vidnet afsatte indtil 400.000 kr. for det tilfælde, at klagerens arbejde blev
dyrere. Parternes aftale skal forstås således, at entreprisesummen kunne
reguleres såvel op som ned i forhold til tre variable størrelser: Den
nedgravede rørlængde (kanalmetre), rørdimensionerne og den belægning, hvor
nedgravningen fandt sted. Parterne havde et opstartsmøde i begyndelsen af
maj.
Vidnet har om projektet oplyst, at der var tale om 8 km forsyningsledning fra
en større by til to mindre med stikledninger til de enkelte forbrugere i de
to
forsyningsområder. Arbejdet påbegyndtes først den ene af de mindre byer og
ca.
1. august i den anden. Forsyningsledningen var færdig midt i oktober.
Klageren
havde op til 14 mand på arbejdet. Da problemerne med fortidsminder i den
førstnævnte af de mindre byer begyndte, var arbejdet i den anden by
forsinket.
Man drøftede at flytte mandskab til den anden by eller at udføre arbejde
andetsteds på forsyningsledningen. Kun 3-5 mand arbejdede sammen med
arkæologerne. Vidnet har beregnet de 55 meter pr. dag i standsningsperioden
på
grundlag af byggemødereferaterne. Opgørelsesmåden kan diskuteres, idet der
ved
sammenligning med de foregående ugers arbejde bør tages højde for, hvorvidt
arbejdet foregik i åbent terræn eller i by/vej, der krævede megen
retablering.
Opgørelsen af standsningens længde skete med henblik på at drøfte situationen
med bygherren. Indklagede afleverede hovedentreprisen indenfor tidsfristen
med
en aftalt tidsfristforlængelse på 27 dage, hvoraf arkæologernes undersøgelser
medførte 7 dage, og 20 dage var vejrligsdage. Indklagede ifaldt ikke
dagbøder.
Vidnet har forgæves rykket klageren for dokumentation for dennes tab for at
kunne underbygge kravet overfor bygherren. Vedrørende skolen har vidnet
bekræftet, at ledningsføringen blev ændret, og at der blev etableret ekstra
stikledning. Vidnet har efterfølgende opmålt, hvor meget af
fjernvarmeledningen, der er nedgravet i befæstet område og hvor meget i
ubefæstet område. Vedrørende asfalttykkelsen har vidnet oplyst, at
retableringen
skulle ske til forud eksisterende tilstand. Det er også det, klageren har
udført. Klageren skulle dokumentere det påståede ekstra asfaltforbrug, men
vidnet har aldrig modtaget denne dokumentation.
Afdelingschef 2 fra indklagede har forklaret bl.a., at han i det
indklagede firma har ansvaret for afgivelse af tilbud og udfærdigelse af
kontrakt. Derefter overdrages opgavens udførelse til afdelingschef 1’s
afdeling. Klagerens direktør erklærede, at han ønskede at afgive tilbud, og
at
han havde alt materiale. I forhold til kommunen kunne indklagede selv vælge
føringsvejene. Han har med klagerens direktør drøftet, at denne skulle
frafalde
sine tracéforudsætninger. Klagerens direktør følte sig imidlertid usikker på
situationen, og det endte med, at de aftalte en risikoafdækning på 400.000
kr.
Usikkerheden kunne gå begge veje. Vidnet mente, at man kunne optimere
projektet, således at det blev noget billigere at udføre. De endelige
rørdimensioner lå lidt under de dimensioner, som klageren havde beregnet sit
tilbud
efter. Det er vidnet, der har udfærdiget entreprisekontraktens bilag 1 og
skrivelsen af 12. april 2000. Når der i bilag 1 er omtalt belægninger, mener
vidnet, at dette udtryk dækker alle tre variable størrelser, i henhold til
hvilke entreprisesummen skulle reguleres: De anvendte rørlængder,
rørdimensioner og områdets befæstelse. Den efterfølgende opmåling er i
overensstemmelse hermed.
Projektlederen fra indklagede har forklaret bl.a., at han var
projektleder og har deltaget i arbejdet fra start til aflevering. Vidnet og
klageren har fastlagt linieføringen. Den blev fastlagt bl.a. på grundlag af
tegninger, der viste fremmede ledninger. De søgte at undgå asfalterede
områder.
De vidste, at der i området ved slotsruinen var risiko for at støde på
fortidsminder. Til deres overraskelse stødte de på en gammel vejbelægning på
et
areal, som tilhørte kommunen og ikke den statslige styrelse Klageren havde to
gravehold. Det ene hold gravede uanfægtet videre, mens det andet gravehold
havde en arkæolog tilknyttet. Da gravearbejdet skulle passere slotsruinen,
blev
de på ny standset og nu i ca. 1 uge, for at arkæologerne kunne undersøge
stedet. Hvor arkæologerne arbejdede, var der kun tilknyttet højst 5 af
klagerens folk. Vidnet mener, at nogle af de øvrige folk under standsningen
arbejdede med stikledninger i den anden by. Til det fortsatte arbejde med
forsyningsledningen var der på standsningstidspunktet leveret det
tilstrækkelige antal fjernvarmerør. Vidnet husker ikke, at kommunens
repræsentant skulle have krævet større asfalttykkelse på en vej. Efter de
møder, der fandt sted vedrørende retableringen, er vidnet sikker på, at det
endte med enighed om, at der skulle retableres til eksisterende forhold.
Parternes procedure.
Parterne har samstemmende tilkendegivet, at spørgsmålet om
reduktion i henhold til tracéforudsætninger og spørgsmålet om fakturaen
vedrørende ekstraarbejder ved skolen hænger sammen. Spørgsmålene skal afgøres
på grundlag af voldgiftsrettens stillingtagen til, hvorvidt entreprisesummens
regulering skal ske, som af klageren anført: kun på grundlag af forholdet
mellem befæstede arealer og ubefæstede arealer eller som af indklagede
anført:
på grundlag af 3 variable størrelser: kanalmetre, rørdimensioner samt
befæstede
eller ubefæstede arealer.
Klageren har opgjort sin påstand inkl. moms således:
Sten i vejunderføring
10.145,63
kr.
Forøgelse af asfalttykkelse
175.213,50
kr.
Standsning som følge af fortidsminder:
Faktureret 1. 3. 2001:
420.925,20 kr.
Faktureret 21. 8. 2001:
219.622,30 kr.
640.547,50 kr.
Afregnet for arbejde for arkæologer:
31.781,25
kr.
608.766,25
kr.
Tilbageholdt vedr. tracéforudsætninger
246.690,00
kr.
Ekstraarbejder vedr. skolen
80.180,00
kr.
Påstand:
1.120.995,38
kr.
Klageren har gjort gældende, at fortolkningen af den aftalte
reguleringsordning
skal træffes på grundlag af bilag 1 til entreprisekontrakten. Bilaget har
højeste prioritet, jf. kontrakten. Formuleringen i bilaget er klar. Kun
belægningens beskaffenhed er relevant. Det er indklagede, der har udfærdiget
bilaget, og hvis der tvivl om forståelsen, må tvivlen komme indklagede til
skade. Indklagedes efterfølgende opmåling viser, at klageren har arbejdet i
befæstet område i videre udstrækning, end klageren har faktureret. Klagerens
krav på udbetaling af yderligere entreprisesum og på betaling af
ekstraarbejde
vedrørende skolen må derfor tages til følge. Vedrørende fjernelse af sten ved
vejunderføringen anvendte klageren den billigste metode, og det var
upåregneligt, at en så stor sten hindrede arbejdet. Vedrørende
asfalttykkelsen
må det efter bevisførelsen lægges til grund, at der er krævet yderligere
asfalt. Hvorfor skulle klager ellers have påført dette tykkere lag. Det må
endvidere lægges til grund, at der også efter indklagedes opfattelse opstod
forsinkelse med arbejdet som følge af fundet af fortidsminder. Klageren burde
ikke have forudset fortidsminer i det område, hvor de gravede, idet den
statslige styrelse havde meddelt, at der ingen risiko herfor var. Hvis
forsinkelsen ikke var indtruffet, ville klager have været færdig med arbejdet
15 dage tidligere og da have haft mulighed for at udføre andet arbejde.
Klager
har derfor lidt et tab, som klager har krav på at få godtgjort. Klagers
opgørelse er godkendt af organisationen indenfor byggebranchen og af revisor.
Opgørelsesmetoden er også brugt af indklagede. Det var ikke muligt at sende
folkene hjem. Problemet var, at folkene som følge af arkæologernes udtalelser
måtte blive på stedet, men ikke kunne arbejde effektivt. Det fremgår således
af
indklagedes opgørelse, at arbejdet en dag blev standset i en periode på kun
nogle timer. Klagerens krav blev fremsendt rettidigt, men med en fejl blev
hele
kravet ikke opgjort. Indklagede vidste imidlertid, at arbejdet havde været
standset i 15 dage og måtte derfor være klar over, at der var tale om en
åbenbar fejl i tabsopgørelsen.
Indklagede har gjort gældende, at det mellem parterne er aftalt,
at betaling for ekstraarbejder kun vil blive honoreret, såfremt betalingen er
godkendt af bygherren. Vedrørende stenen i vejunderføringen har indklagede
anført, at den udførende entreprenør ved den pågældende type arbejde må
indkalkulere en risiko herfor. Den sten, som gav anledning til problemer, var
ikke en sten af en usædvanlig størrelse. Omkostningen må derfor bæres af
klageren. Klageren har ikke krav på ekstrabetaling vedrørende asfaltforbrug.
Klageren har ikke dokumenteret, at der er givet pålæg om ekstratykkelse og
heller ikke dokumenteret sit indkøb af asfalt. Retablering af asfalt skulle
ske
til eksisterende niveau i henhold til metode 4 i parternes aftalegrundlag, og
klager har ikke fremsat indvendinger, da den præcise tykkelse blev oplyst for
ham. Vedrørende fortidsminder er det rigtigt, at gravearbejdet stødte på
vanskeligheder, men ikke så store, som klageren har gjort gældende.
Indklagede
har i denne anledning af bygherren fået tidsfristforlængelse på 7 dage.
Klageren har oprindelig på byggemødet anført 10 dage. Klagerens krav
vedrørende
yderligere dage er fremsat for sent og dermed fortabt. Klageren kan i alle
tilfælde ikke få godtgørelse derfor udover sit faktiske tab. Klagerens
ansatte
kunne anvendes andetsteds, og der er til klagerens tabsopgørelse knyttet
betydelig usikkerhed. Det er således oplyst, at klagerens folk arbejdede 4
dage
om ugen, mens klagerens beregning er foretaget på grundlag af 5 ugentlige
arbejdsdage. Der er endvidere tvivl om, hvorvidt der var ét eller to
gravehold,
hvorvidt der var timebetaling og/eller akkord. Klageren kunne have
dokumenteret
sit krav ved fremlæggelse af arbejdssedler, men har trods opfordring dertil
ikke gjort dette. Klageren har ikke lidt tab vedrørende byggepladsudgifter,
da
klageren var færdig til tiden, og klageren har af samme grund heller ikke
lidt
tab ved folkenes færgebilletter. Klagerens maskinpark blev i
standsningsperioden brugt ved de arkæologiske udgravninger. Parternes
aftalegrundlag skal ses på baggrund af, at klageren oprindelig afgav tilbud
med
enhedspriser. Klagerens egne tracéforudsætninger, der indgår i
aftalegrundlaget, tager højde for 3 variable forhold, som kan regulere den
endelige
entreprisesum såvel opad som nedad. Den risikofordeling, parterne endte med
at
aftale, fastholdt dette princip og medførte, at der reelt fortsat var tale om
enhedspriser. Den endelige kontraktsum skal derfor opgøres i henhold til
indklagedes efterfølgende opmålinger, der tillige tager hensyn til de ændrede
forhold vedrørende skolen.
Voldgiftsretten udtaler:
Ad sten i vejunderføring:
Det stålrør, der blev presset under en vej, havde en diameter på
godt 40 cm, og den sten, der kilede sig fast inde i røret, havde derfor en
tilsvarende størrelse. Risikoen for, at klagerens arbejde kunne
vanskeliggøres
af sten med den pågældende størrelse, var ikke upåregnelig, og omkostningerne
ved stenens fjernelse oversteg ikke det, som klageren i så fald måtte
forvente.
Indklagede frifindes derfor for denne del af klagerens krav.
Ad asfalttykkelse på en vej:
Ifølge rettelsesbladet fra 23. marts 2000 var den eksisterende
asfalttykkelse på vejen ca. 8 cm med variationer og afsluttet med OB-lag.
Vejbelægningen skulle retableres i henhold til metode 4 og til eksisterende
forhold. Metode 4 indebar, at asfaltbærelaget i første omgang skulle udlægges
i
niveau med oversiden af det omgivende slidlag (OB-lag). Da klageren således i
første omgang skulle aflevere underentreprisen med en asfalttykkelse, der
svarede til tykkelsen af det oprindelige asfaltbærelag med tillæg af
OB-laget,
indebar dette, at det konditionsmæssigt udførte arbejde krævede et samlet
asfaltlag på mere end 8 cm. De af en statslige styrelse udtagne boreprøver
med
en gennemsnitlig asfalttykkelse på 11 cm må bedømmes på denne baggrund.
Der var mellem de involverede parter en drøftelse af, hvilken
asfalttykkelse der var omfattet af aftalegrundlaget. Der fremgår ikke af
sagens
skriftlige materiale, at der er stillet krav, som ændrede parternes
aftalegrundlag, og klageren har ikke på byggemøde eller på anden måde
beviseligt taget forbehold om ekstrabetaling for forøget asfalttykkelse.
På denne baggrund frifindes indklagede for denne del af
klagerens krav.
Ad arbejdets standsning som følge af fortidsminder:
Klagerens gravearbejde blev standset, da man stødte på
fortidsminder. Arbejdet var i løbet af den næste måned periodevis generet af
arkæologernes undersøgelser. Klageren har i første omgang opgjort
standsningsperioden til 10 dage, og indklagede har oplyst, at bygherren i
samme
anledning har accepteret en tidsfristforlængelse på 7 dage.
Klagerens senere opgørelse af en samlet standsningsperiode på
15,22 dage er fremkommet længe efter slutopgørelsen, og uden at der er givet
nogen rimelig forklaring på den forsinkede fremkomst. Selvom indklagede til
brug for drøftelserne med bygherren havde anvendt samme opgørelse, findes
klageren i kraft af opgørelsen af 1. marts 2001 at have bibragt indklagede
den
opfattelse, at klageren havde begrænset sit krav svarende til en periode på
10
dage. Voldgiftsretten tager herefter ikke den senere opgørelse i betragtning
ved sagens afgørelse.
Da arbejdet ikke straks kunne genoptages, men tværtimod efter
genoptagelse blev bremset af nye fund, burde klageren have truffet
foranstaltninger til at reducere arbejdsstyrken eller på anden måde begrænse
omkostningerne ved arbejdspladsens opretholdelse. Klageren findes ikke at
have
dokumenteret, at en del af mandskabet ikke kunne være sat til andet arbejde i
standsningsperioden.
På den anden side har klageren sandsynliggjort, at arkæologernes
arbejde medførte tab for ham. Der tilkommer klageren en godtgørelse herfor.
Voldgiftsretten fastsætter denne godtgørelse efter et skøn over
arbejdsstyrkens
størrelse og omkostningerne ved alternativ beskæftigelse samt udgifterne til
byggepladsens fortsatte opretholdelse og omkostningerne ved maskinparkens
manglende udnyttelse. Godtgørelsen kan herefter passende fastsættes til
175.000
kr. ekskl. moms.
Det bemærkes herved, at det ikke hindrer klagerens krav, at
bygherren ikke har accepteret indklagedes krav om tilsvarende godtgørelse.
Ad tracéforudsætninger og skolen:
Bilag 1 til parternes entreprisekontrakt har næst efter
kontrakten højeste prioritet i tilfælde af uoverensstemmelser mellem
kontraktsbilagene. Det følger af bilagets ordlyd, at der kun skal foretages
regulering af klagerens vederlag i tilfælde af ændringer vedrørende
belægninger, og det vil sige ændring af omfanget af gravearbejder i
henholdsvis
befæstede og ubefæstede arealer. Klageren har udført gravearbejde i befæstede
arealer i et omfang, der mindst svarer til de tracéforudsætninger, der ligger
til grund for fastsættelsen af entreprisesummen i parternes kontrakt.
Som følge af det anførte tages klagerens krav om betaling af
246.690 kr. til følge.
Efter parternes processuelle tilkendegivelse imødekommes tillige
klagerens krav på 80.180 kr. vedrørende ekstraarbejde i forbindelse med
arbejdet ved skolen.
Voldgiftsretten tager herefter klagerens påstand til følge for
så vidt angår et beløb på i alt 545.620 kr. inkl. moms og med procesrente fra
den 1. april 2001.
I sagsomkostninger skal indklagede til klageren betale 30.000
kr.
Voldgiftsrettens omkostninger skal betales af klageren med 1/3
og af indklagede med resten.
Thi bestemmes:
Inden 14 dage fra modtagelsen af denne kendelse skal indklagede
til klageren betale 545.620 kr. med procesrente fra den 1. april 2001 samt
sagens omkostninger med 30.000 kr.
Inden 14 dage efter opgørelse og påkrav fra Voldgiftsnævnet for
bygge- og anlægsvirksomhed skal omkostningerne ved voldgiftsrettens
virksomhed
betales med 1/3 af klageren og 2/3 af indklagede.
Afgørelser om de samme bestemmelser
- Sagen drejer sig om erstatningsudmåling efter skovlovens § 24 Domsdatabasen · 26. oktober 2018
- Stadfæstelse af afslag i sag om opførelse af carport inden for fortidsmindebeskyttelseslinjen i Fredericia Kommune Klagenævn (Nævnenes Hus) · 2. marts 2021
- Nr. 331, september 2004 - NATURKLAGENÆVNET ORIENTERER Klagenævn (Nævnenes Hus) · 15. marts 2004
- Nr. 417, juni 2007 - NATURKLAGENÆVNET ORIENTERER - Terrænregulering indenfor beskyttelseslinjen omkring fortidsminder Klagenævn (Nævnenes Hus) · 29. november 2006
- Afgørelse om fredning af Stevns Klint i Stevns Kommune Klagenævn (Nævnenes Hus) · 29. januar 2021
- NoMO nr. 4 - Natur- og Miljøklagenævnet Orienterer - Etablering af tilplantning med energipil omkring en gravhøj i Varde Kommune Klagenævn (Nævnenes Hus) · 1. juli 2011
Lignende dokumenter
- Spørgsmål om en voldgiftssags fortsættelse. (* 1) Retsinformation · 24. september 1997
- Beregning af tilgodehavende, renter, regningsbeløb, mangler, udbedring Retsinformation · 24. september 1997