Spring til indhold

Retsinformation

Bekendtgørelse af lov om naturbeskyttelse

Ikke gældende siden 2. september 2004 LBK nr 85 af 04/02/2002LovbekendtgørelseMinisteriet for Natur og Dyrevelfærd26. februar 2002

Gældende udgave: LBK nr 927 af 28/06/2024

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Anvendt i 8.542 afgørelser

Klagenævn (Nævnenes Hus) 8.422, Vejdirektoratet 50, Domsdatabasen 45, Retsinformation 17, Landsskatteretten 8

De nyeste afgørelser

Tallene tæller afgørelser, der nævner bestemmelsen.

Teksten

Bekendtgørelse af lov om naturbeskyttelse

Hermed bekendtgøres lov om naturbeskyttelse, jf.

lovbekendtgørelse nr. 835 af 1. november 1997 med de ændringer, der følger af

§

2 i lov nr. 478 af 1. juli 1998, lov nr. 282 af 12. maj 1999, § 9 i lov nr.

447

af 31. maj 2000 og § 43 i lov nr. 473 af 7. juni 2001. Dele af lov nr. 439 af

1. juni 1994 og lov nr. 282 af 12. maj 1999 er endnu ikke indarbejdet i denne

bekendtgørelse, idet de ikke er trådt i kraft i hele landet.

Kapitel 1

Formål

§ 1.

Loven skal medvirke til at værne landets natur og miljø, så

samfundsudviklingen

kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskets livsvilkår og for

bevarelsen af dyre- og plantelivet.

Stk. 2.

Loven tilsigter

særligt

1)

at beskytte naturen

med dens bestand af vilde dyr og planter samt deres levesteder og de

landskabelige,

kulturhistoriske, naturvidenskabelige og undervisningsmæssige værdier,

2)

at forbedre,

genoprette eller tilvejebringe områder, der er af betydning for vilde dyr og

planter og for landskabelige og kulturhistoriske interesser, og

3)

at give befolkningen

Læs alt

adgang til at færdes og opholde sig i naturen samt forbedre mulighederne for

friluftslivet.

Stk. 3.

Der skal ved

lovens administration lægges vægt på den betydning, som et areal på grund af

sin beliggenhed kan have for almenheden.

§ 2.

Lovens beføjelser skal tillige anvendes med sigte på at bekæmpe sandflugt og

forøge skovarealet samt på at genoprette vådområder, som skal medvirke til at

forbedre vandmiljøet.

Kapitel 2

Generelle beskyttelsesbestemmelser

Beskyttede naturtyper m.v.

Søer, vandløb,

heder, moser, strandenge, strandsumpe, ferske enge, overdrev m.v.

§ 3.

Der

må ikke foretages ændring i tilstanden af naturlige søer, hvis areal er på

over

100 m

2

, eller af vandløb eller dele af vandløb, der af miljøministeren

efter indstilling fra amtsrådet er udpeget som beskyttede. Dette gælder dog

ikke for sædvanlige vedligeholdelsesarbejder i vandløb.

Stk. 2.

Der må ikke

foretages ændringer i tilstanden af

1)

heder,

2)

moser og lignende,

3)

strandenge og

strandsumpe samt

4)

ferske enge og

overdrev,

når sådanne naturtyper enkeltvis,

tilsammen eller i forbindelse med de søer, der er nævnt i stk. 1, er større

end

2.500 m

2

i sammenhængende areal.

Stk. 3.

Der må heller

ikke foretages ændring i tilstanden af moser og lignende, der er mindre end

2.500 m

2

, når de ligger i forbindelse med en sø eller et vandløb,

der er omfattet af beskyttelsen i stk. 1.

Stk. 4.

Miljøministeren

kan fastsætte regler om gødskning på arealer, som er beskyttet efter stk. 2

og

3, herunder regler om mængden af gødning, der må tilføres disse arealer, og

forbud mod gødskning.

Sten- og jorddiger

§ 4.

Der

må ikke foretages ændring i tilstanden af sten- og jorddiger og lignende.

Stk. 2.

For sten- og

jorddiger og lignende, der er beskyttet som fortidsminder, gælder alene

reglerne om fortidsminder, jf. § 12 og § 13.

Andre bestemmelser

§ 5.

Miljøministeren kan fastsætte regler om, at bestemmelserne i § 3, stk. 1-3,

og

§ 4, stk. 1, ikke skal gælde for nærmere angivne kategorier af de pågældende

naturtyper og sten- og jorddiger og lignende.

Stk. 2.

Miljøministeren

kan fastsætte regler om, at § 3, stk. 1-3, og § 4 ikke skal gælde for diger,

høfder, bølgebrydere og andre anlæg, som kræver tilladelse i henhold til lov

om

kystbeskyttelse.

§ 6.

Miljøministeren kan fastsætte regler, som beskriver og afgrænser de

naturtyper

og sten- og jorddiger, der er nævnt i § 3, stk. 1-3, og § 4, stk. 1.

Ministeren

kan endvidere fastsætte regler om beregning af arealstørrelse for de

naturtyper, der er nævnt i § 3, stk. 1-3, og om, at naturlige søer i helt

eller

delvis offentligt eje eller bestemte typer af sådanne søer skal være omfattet

af reglerne i § 3, stk. 1, uanset deres størrelse.

§ 7.

Miljøministeren kan fastsætte regler om registrering af de naturtyper og

sten-

og jorddiger, der er nævnt i § 3, stk. 1-3, og § 4, stk. 1.

Klitfredede arealer

§ 8.

1)

Der

må ikke foretages ændring i tilstanden af klitfredede arealer. Der må ikke

etableres hegn, og arealerne må ikke afgræsses. Der må ikke placeres

campingvogne og lignende. Der må heller ikke foretages udstykning,

matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.

Stk. 2.

Følgende arealer

er klitfredede:

1)

Strandbredden langs

Skagerrak og Vesterhavet i Nordjyllands, Viborg, Ringkøbing og Ribe

Amtskommuner

og strandbredden på Rømø i Sønderjyllands Amtskommune,

2)

arealer inden for 100

m fra den inderste grænse af de strandbredder, der er nævnt i nr. 1, og

3)

arealer, der er

klitfredede i henhold til den hidtidige lovgivning om sandflugtens

bekæmpelse.

Stk. 3.

De arealer, der

er nævnt i stk. 2, nr. 2 og 3, skal være afmærket på stedet. Klitfredning

efter

stk. 2, nr. 2, revideres løbende.

Stk. 4.

Forbudet i stk.

1 gælder ikke for

1)

foranstaltninger til

dæmpning af sandflugt,

2)

landbrugsmæssig drift

af arealer, der hidtil lovligt har været udnyttet landbrugsmæssigt, og

3)

havneanlæg og de

landarealer, der ved lokalplan er udlagt til havneformål.

Stk. 5.

Arealer, der i

medfør af § 1, stk. 2, i lov nr. 163 af 11. maj 1935 om tillæg til lov af 29.

marts 1867 angående sandflugtens dæmpning m.m. er undtaget fra klitfredning

efter de dagældende regler, omfattes ikke af reglerne i stk. 1-3.

Stk. 6.

Miljøministeren

kan fastsætte regler om, at stk. 1 ikke skal gælde for diger, høfder,

bølgebrydere og andre anlæg, som kræver tilladelse i henhold til lov om

kystbeskyttelse.

Stk. 7.

Miljøministeren

kan fastsætte regler om anvendelse af de klitfredede arealer, herunder

forbyde

bestemte former for anvendelse.

§ 9.

Miljøministeren kan inddrage andre arealer under klitfredning, hvis de ligger

inden for 500 m fra den inderste grænse af de strandbredder, der er nævnt i §

8, stk. 2, nr. 1.

Stk. 2.

Miljøministeren

kan inddrage andre arealer end dem, der er nævnt i stk. 1 og i § 8, stk. 2,

under klitfredning, hvis ejeren fremsætter begæring herom, eller hvis ejeren

ikke opfylder påbud efter § 53, stk. 2, om dæmpning af sandflugt eller om

begrænsning i anvendelsen af arealerne.

Stk. 3.

Miljøministeren

kan i særlige tilfælde ophæve klitfredning.

§ 10.

2)

Klitfredning

tinglyses på ejendommen.

§ 11.

Miljøministeren kan for at forebygge sandflugt give påbud om anvendelsen af

klitfredede arealer og nedlægge forbud mod visse former for anvendelse.

Stk. 2.

Miljøministeren

kan nedlægge veje og stier på klitfredede arealer, hvis der er anden fornøden

vejadgang til den ejendom, nedlæggelsen vedrører.

Stk. 3.

Der må ikke

gives adgang til nye ejendomme ad veje, der fører over klitfredede arealer.

Fortidsminder

§ 12.

Der må ikke foretages ændring i tilstanden af fortidsminder. Der må heller

ikke

foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, der fastlægger

skel

gennem fortidsminder.

Stk. 2.

De typer af

fortidsminder, der er omfattet af beskyttelsen efter stk. 1, er optaget i

bilaget til loven.

Stk. 3.

I bilaget til

loven er fastsat, at visse typer af fortidsminder kun er omfattet af forbudet

i

stk. 1, når ejeren har modtaget en meddelelse fra miljøministeren om deres

tilstedeværelse. For fortidsminder under terræn eller under bygninger kan

miljøministeren i forbindelse med meddelelsen bestemme, at beskyttelsen efter

stk. 1 udstrækkes til ejendomsskellet.

Stk. 4.

Miljøministeren

oplyser på begæring, hvilke beskyttede fortidsminder der findes på en

ejendom,

og hvilken udstrækning de har.

Stk. 5.

Miljøministeren

kan lade en meddelelse efter stk. 3 om tilstedeværelsen af et fortidsminde

tinglyse på ejendommen.

§ 13.

På

fortidsminder og inden for en afstand af 2 m fra dem må der ikke foretages

jordbehandling, gødes eller plantes. Der må heller ikke anvendes

metaldetektor.

§ 14.

Der må ikke foretages ændringer i tilstanden af fortidsminder på havbunden,

hvis de befinder sig i territorialfarvandet eller på kontinentalsoklen, dog

ikke ud over 24 sømil fra de basislinjer, hvorfra bredden af det ydre

territorialfarvand måles.

Stk. 2.

Der må ikke

foretages ændringer i tilstanden af vrag af skibe eller skibsladninger, der

må

antages at være gået tabt for mere end 100 år siden, hvis de befinder sig i

de

områder, der er nævnt i stk. 1, i vandløb eller i søer.

Stk. 3.

Miljøministeren

kan bestemme, at vrag af skibe eller andre fartøjer, der er gået tabt for

mindre end 100 år siden, skal være omfattet af bestemmelsen i stk. 2.

Stk. 4.

Miljøministeren

kan i forbindelse med et anlægsarbejde eller en aktivitet på havbunden stille

krav om, at den ansvarlige for anlægsarbejdet eller aktiviteten udfører en

marinarkæologisk forundersøgelse.

§ 14 a.

Findes der under et anlægsarbejde eller en aktivitet på havbunden spor af

fortidsminder eller vrag omfattet af § 14, stk. 1 og 2, skal fundet anmeldes

til kulturministeren efter reglerne i museumsloven, og arbejdet skal

standses.

Stk. 2.

Miljøministeren

beslutter inden 4 uger fra anmeldelsen, om arbejdet kan fortsætte, eller om

det

skal være indstillet, indtil der er foretaget en marinarkæologisk

undersøgelse.

En marinarkæologisk undersøgelse skal gennemføres hurtigst muligt. Der kan

fastsættes vilkår for genoptagelsen af arbejdet.

Stk. 3.

Udgiften til

undersøgelser og eventuel sikring af det påtrufne fortidsminde eller vrag

afholdes af den ansvarlige for anlægsarbejdet eller aktiviteten.

Beskyttelseslinjer

Strande

§ 15.

1)

Der må ikke foretages ændring i tilstanden af strandbredder og af andre

kyststrækninger, der ligger inden for en afstand af 100 m fra begyndelsen af

den sammenhængende landvegetation. Der må ikke etableres hegn, placeres

campingvogne og lignende. Der må heller ikke foretages udstykning,

matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.

Stk. 2.

Forbudet i stk.1

gælder ikke for

1)

landbrugsmæssig drift

bortset fra tilplantning,

2)

gentilplantning af

skovarealer og beplantning i eksisterende haver,

3)

sædvanlig hegning på

jordbrugsejendomme,

4)

bestående

forsvarsanlæg,

5)

havneanlæg og de

landarealer, der ved lokalplan er udlagt til havneformål,

6)

kyststrækninger, der

er klitfredede, jf. § 8 og § 9, og

7)

andre områder, der

efter den hidtidige lovgivning har været undtaget.

Stk. 3.

Miljøministeren

kan fastsætte regler om, at stk. 1 ikke skal gælde for nærmere angivne arter

af

anlæg, der tillige vedrører søterritoriet. Det samme gælder for diger,

høfder,

bølgebrydere og andre anlæg, som kræver tilladelse i henhold til lov om

kystbeskyttelse.

Strandbeskyttelseskommission

§ 15 a.

Miljøministeren nedsætter en midlertidig kommission vedrørende

strandbeskyttelse.

Stk. 2.

Kommissionen

gennemgår de danske kyster med henblik på en landsdækkende fastlæggelse af

klitfredningslinjen, jf. § 8, stk. 2, nr. 2, stk. 3-5, og af

strandbeskyttelseslinjen, jf. § 15, stk. 1-4. Kommissionen gennemgår herunder

de kyststrækninger, der er berørt af bebyggelse og lignende, med henblik på

at

vurdere, hvor klitfredningslinjen kan fastlægges nærmere kysten end fastsat i

§

8, stk. 2, nr. 2, og stk. 3, og hvor strandbeskyttelseslinjen kan fastlægges

nærmere kysten end fastsat i § 15, stk. 1-3, eller ophæves, jf. stk. 4.

Kommissionen fremsætter indstilling herom til miljøministeren, jf. § 15 b,

stk.

3.

§ 15 b.

Når kommissionen har foretaget den i § 15 a, stk. 2, nævnte gennemgang og

vurdering af klitfredningslinjens og strandbeskyttelseslinjens forløb i en

amtskommune, foretager kommissionen offentlig bekendtgørelse af, hvor

forslaget

ligger til gennemsyn. Samtidig tilsendes forslaget de berørte lodsejere.

Stk. 2.

Indsigelser imod

kommissionens forslag skal fremsættes skriftligt over for vedkommende amtsråd

inden 4 uger fra offentliggørelsen.

Stk. 3.

Når kommissionen

har vurderet de indkomne indsigelser i et amt, afgiver denne indstilling til

miljøministeren vedrørende fastlæggelsen af klitfredningslinjen og

strandbeskyttelseslinjen. Herefter træffer miljøministeren afgørelse om

beskyttelseslinjernes endelige forløb i det pågældende amt.

Stk. 4.

Miljøministeren

bekendtgør de endeligt fastlagte klitfrednings- og strandbeskyttelseslinjer i

det enkelte amt og drager omsorg for, at de registreres i matriklen på de

berørte ejendomme.

Stk. 5.

På grundlag af

oplysninger fra matrikelmyndigheden foretages notering i tingbogen på de

ejendomme, som helt eller delvis er omfattet af § 8, henholdsvis § 15.

Stk. 6.

Miljøministeren

kan fastsætte nærmere retningslinjer for klitfredningslinjens og

strandbeskyttelseslinjens fastlæggelse. Miljøministeren kan endvidere

fastsætte

nærmere bestemmelser om kommissionens arbejde, herunder om fornødent en

forretningsorden for kommissionen.

Stk. 7.

Indtil de

endeligt fastlagte linjer er bekendtgjort, jf. stk. 4, kan miljøministeren

indhente oplysninger fra offentlige registre, herunder i elektronisk form, om

navne og adresser på ejere af ejendomme, der er omfattet af kommissionens

forslag efter stk. 1. Miljøministeren kan bemyndige kommissionens sekretariat

til at indhente de nævnte oplysninger.

§ 15 c.

Efter indstilling udpeger miljøministeren medlemmer fra særligt berørte

interesseorganisationer og myndigheder.

Stk. 2.

Miljøministeren

udpeger desuden kommissionens formand og viceformand og eventuelt et eller

flere yderligere medlemmer.

Stk. 3.

Kommissionen

bistås af et sekretariat. Amtsrådet yder efter anmodning bistand til

kommissionen.

Stk. 4.

Når

kommissionens arbejde i henhold til § 15 a, stk. 2, er tilendebragt, træffer

miljøministeren bestemmelse om nedlæggelse af kommissionen.

§ 15 d.

Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler om, at

strandbeskyttelseskommissionen kan gøre undtagelse fra forbudet mod

beplantning, jf. § 8, stk. 7, nr. 2, og § 15, stk. 5, nr. 1, når det er af

væsentlig betydning for en ejendoms drift som jordbrugsejendom.

Stk. 2.

Miljøministeren

kan fastsætte nærmere regler om strandbeskyttelseskommissionens

administration

af sager i medfør af stk. 1 samt regler om, at bestemmelsen i § 66, stk. 2,

om

forældelse af meddelte tilladelser ikke skal gælde for tilladelser meddelt i

medfør

af stk. 1.

Stk. 3.

Miljøministeren

kan bestemme, at strandbeskyttelseskommissionens afgørelser ikke kan

indbringes

for anden administrativ myndighed.

Søer og åer

§ 16.

Der må ikke placeres bebyggelse, campingvogne og lignende eller foretages

beplantning eller ændringer i terrænet inden for en afstand af 150 m fra søer

med en vandflade på mindst 3 ha og de vandløb, der er registreret med en

beskyttelseslinje i henhold til den tidligere lovgivning.

Stk. 2.

Forbudet i stk.

1 gælder ikke for

1)

foranstaltninger, der

efter lov om vandløb er meddelt påbud om eller tilladelse til,

2)

gentilplantning af

skovarealer og beplantning i eksisterende haver,

3)

bestående

forsvarsanlæg,

4)

havneanlæg og de

landarealer, der ved lokalplan er udlagt til havneformål,

5)

driftsbygninger, der

er nødvendige for jordbrugs- og fiskerierhvervene, og

6)

andre områder, der

efter den hidtidige lovgivning har været undtaget.

Skove

§ 17.

Der må ikke placeres bebyggelse, campingvogne og lignende inden for en

afstand

af 300 m fra skove. For privatejede skove gælder dette kun, hvis arealet

udgør

mindst 20 ha sammenhængende skov.

Stk. 2.

Forbudet i stk.

1 gælder ikke for

1)

bestående

forsvarsanlæg,

2)

havneanlæg og de

landarealer, der ved lokalplan er udlagt til havneformål,

3)

driftsbygninger, der

er nødvendige for jordbrugs- og fiskerierhvervene, og

4)

andre områder, der

efter den hidtidige lovgivning har været undtaget.

Fortidsminder

§ 18.

Der må ikke foretages ændring i tilstanden af arealet inden for 100 m fra

fortidsminder, der er beskyttet efter bestemmelserne i § 12. Der må ikke

etableres hegn, placeres campingvogne og lignende.

Stk. 2.

Forbudet i stk.

1 gælder ikke for

1)

landbrugsmæssig drift

bortset fra tilplantning,

2)

gentilplantning af

skovarealer, der ligger uden for det areal, der er nævnt i § 13, og

beplantning

i eksisterende haver og

3)

sædvanlig hegning på

jordbrugsejendomme.

Stk. 3.

Stk. 1 gælder

ikke for de typer af fortidsminder, der er nævnt i kapitel 1, nr. 10, og i

kapitel 3 i bilaget til loven.

Kirker

§ 19.

Der må ikke opføres bebyggelse med en højde over 8,5 m inden for en afstand

af

300 m fra en kirke, medmindre kirken er omgivet af bymæssig bebyggelse i hele

beskyttelseszonen.

Kapitel 3

Anlæg i det åbne land

Offentlige anlæg

§ 20.

Offentlige anlæg i det åbne land skal placeres og udformes således, at der i

videst muligt omfang tages hensyn til de landskabelige værdier og de øvrige

interesser, der er nævnt i § 1.

Stk. 2.

Miljøministeren

kan fastsætte regler om, at placering og udformning af nærmere angivne

kategorier af offentlige anlæg skal godkendes af miljøministeren eller

amtsrådet.

Friluftsreklamer

§ 21.

I

det åbne land må der ikke anbringes plakater, afbildninger, fritstående

skilte,

lysreklamer og andre indretninger i reklame- og propagandaøjemed.

Stk. 2.

Forbudet i stk.

1 omfatter ikke

1)

virksomhedsreklamer,

som anbringes i umiddelbar tilknytning til virksomheden, når de ikke virker

dominerende i landskabet og ikke er synlige over store afstande,

2)

trafikpropaganda, der

er godkendt af Rådet for Større Færdselssikkerhed,

3)

plakater, der

opsættes i forbindelse med folketingsvalg, valg til kommunale eller andre

offentlige råd eller folkeafstemninger, og

4)

mindre

oplysningsskilte vedrørende næringsdrift eller virksomhed opsat på egen

ejendom

eller ved indkørsel til egen ejendom fra nærmeste offentlige vej eller

private

fællesvej. De nærmere regler herom fastsættes af miljøministeren.

Stk. 3.

Amtsrådet kan

tillade, at der anbringes reklamer på idrætsanlæg.

Kapitel 4

Offentlighedens adgang til naturen

Strande

§ 22.

Strandbredder og andre kyststrækninger mellem daglig lavvandslinje og den

sammenhængende landvegetation er åbne for færdsel til fods, kortvarigt ophold

og badning. Adgang sker på eget ansvar. Det er tilladt kortvarigt at have en

båd uden motor liggende på strandbredden. I perioden 1. april-30. september

skal hunde føres i snor.

Stk. 2.

Reglen i stk. 1

omfatter ikke arealer, der inden den 1. januar 1916 er udlagt som have eller

inddraget under en erhvervsvirksomhed, der drives på ejendommen. Det samme

gælder forsvarsanlæg og havneanlæg.

Stk. 3.

Offentlighedens

adgang må ikke forhindres eller vanskeliggøres.

Stk. 4.

På privatejede

strandbredder og kyststrækninger må ophold og badning ikke finde sted inden

for

50 m fra beboelsesbygninger.

Skove

§ 23.

Skove er åbne for færdsel til fods og på cykel samt for ophold, hvis der er

lovlig adgang dertil. Det gælder dog ikke for skovarealer, der er afmærket

som

militære anlæg. Adgang sker på eget ansvar. Hunde skal føres i snor.

Stk. 2.

Offentlighedens

adgang må ikke forhindres eller vanskeliggøres. Der må ikke opsættes

usædvanlige hegn omkring skove.

Stk. 3.

Ejeren kan

forbyde adgang på dage, hvor der holdes jagt, eller i områder, hvor der

foregår

intensivt skovningsarbejde.

Stk. 4.

Enhver, der

færdes i skoven på anden måde end tilladt, har pligt til at oplyse navn og

bopæl på forlangende af skovejeren eller dennes repræsentant.

Stk. 5.

I privatejede

skove må færdsel til fods kun ske ad stier og anlagte veje og færdsel på

cykel

kun ad befæstede stier og anlagte veje. Der er kun adgang fra kl. 7 til

solnedgang, og ophold må ikke finde sted inden for 150 m fra beboelses- og

driftsbygninger. Ejeren af privatejede skove på mindre end 5 ha kan dog ved

skiltning efter bestemmelserne i mark- og vejfredslovens § 17 fastsætte

indskrænkninger i offentlighedens adgang.

Stk. 6.

Reglerne i stk.

5 gælder ikke for skove, der ejes af offentlige stiftelser.

Udyrkede arealer

§ 24.

Udyrkede arealer er åbne for færdsel til fods og ophold, hvis der er lovlig

adgang dertil. Adgang sker på eget ansvar. Hunde skal føres i snor.

Stk. 2.

Ejeren kan

forbyde adgang på dage, hvor der holdes jagt, eller i områder, hvor der

foregår

intensivt landbrugsarbejde.

Stk. 3.

Til privatejede,

udyrkede arealer er der kun adgang fra kl. 7 til solnedgang. Ophold må ikke

finde sted inden for 150 m fra beboelses- og driftsbygninger.

Stk. 4.

Bestemmelsen i

stk. 1, 1. punktum, gælder ikke privatejede arealer, der i deres helhed er

forsvarligt hegnede. Bestemmelsen gælder heller ikke de bræmmer langs vandløb

og søer, som efter lov om vandløb skal holdes udyrkede, medmindre de grænser

op

til arealer, der er åbne for offentlighedens adgang.

Klitfredede arealer

§ 25.

1)

Klitfredede arealer, jf. § 8 og § 9, er åbne for færdsel til fods og

kortvarigt

ophold, hvis der er lovlig adgang dertil. Adgang sker på eget ansvar. Hunde

skal føres i snor.

Stk. 2.

På privatejede,

klitfredede arealer må ophold ikke finde sted inden for 50 m fra

beboelsesbygninger.

Veje og stier

§ 26.

Anlagte veje og befæstede stier i det åbne land er åbne for færdsel til fods

og

på cykel. Adgang sker på eget ansvar.

Stk. 2.

Ejeren kan ved

skiltning efter bestemmelserne i mark- og vejfredslovens § 17 helt eller

delvis

forbyde færdsel, hvis den er til gene for den erhvervsmæssige udnyttelse af

ejendommen, hvis den i særlig grad generer privatlivets fred, eller hvis der

er

behov for beskyttelse af plante- og dyreliv.

Stk. 3.

Ejeren kan på

samme måde forbyde færdsel ad private enkeltmandsveje og -stier på dage, hvor

der holdes jagt, eller hvor færdslen på grund af intensivt landbrugsarbejde

kan

være forbundet med fare.

Stk. 4.

Amtsrådet kan

helt eller delvis tilsidesætte et forbud mod færdsel for gennemgående vejes

og

stiers vedkommende.

Andre bestemmelser

§ 27.

Amtsrådet, for statsejede arealer miljøministeren, kan bestemme, at arealer,

der er omfattet af §§ 22-26, helt eller delvis lukkes for offentlighedens

adgang, hvis særlige forhold taler derfor.

Stk. 2.

Miljøministeren

kan forbyde offentlighedens adgang på klitfredede arealer, hvor der er fare

for

sandflugt.

Stk. 3.

Miljøministeren

kan fastsætte regler om offentlighedens adgang til de arealer, der er

omfattet

af §§ 22-26.

Stk. 4.

Miljøministeren

kan fastsætte regler, hvorefter offentligheden sikres en videregående adgang

til statsejede arealer end nævnt i §§ 22-26. Ministeren kan endvidere

fastsætte

regler, hvorefter offentligheden sikres en videregående adgang end nævnt i §

23

til skove, der ejes af kommuner, folkekirken eller offentlige stiftelser. Der

kan fastsættes regler om, at videregående adgang betinges af en afgift.

Stk. 5.

Miljøministeren

kan fastsætte regler om dækning af skader, der opstår som følge af

offentlighedens adgang til private skove, udyrkede arealer samt veje og

stier.

Affald

§ 28.

På

fremmed ejendom må der ikke uden ejerens tilladelse henkastes eller anbringes

affald eller lignende.

Sejlads

§ 29.

Miljøministeren kan fastsætte regler, hvorefter ikkeerhvervsmæssig sejlads og

anden færdsel på søterritoriet og efter anmodning fra vedkommende amtsråd på

vandløb og søer forbydes helt eller delvis.

Stk. 2.

Miljøministeren

kan fastsætte regler om offentlighedens sejlads og anden færdsel på søer, der

ejes af staten.

Kapitel 5

Beskyttelse af plante- og dyrearter m.v.

§ 30.

Miljøministeren kan fastsætte regler med henblik på at beskytte eller

regulere

udnyttelsen af vilde dyre- og plantearter, herunder regler om konservering,

registrering og mærkning af sådanne arter og dele og produkter af disse. Der

kan herunder fastsættes regler om, at ministeren uden retskendelse kan lade

udtage prøver af individer af bestemte vilde dyrearter. Reglerne kan omfatte

arter, der stammer både fra Danmark og fra udlandet.

Stk. 2.

Miljøministeren

kan bestemme, at den, der udnytter vilde dyre- og plantearter

erhvervsmæssigt,

skal have autorisation hertil. Miljøministeren kan fastsætte regler om

autorisationsordningen, herunder regler om, at autorisation kan nægtes eller

tilbagekaldes.

Stk. 3.

Miljøministeren

kan fastsætte regler om kontrol med eller forbud mod indførsel af bestemte

arter af vilde dyr, der frembyder risiko for mennesker.

§ 31.

Dyr, der ikke findes naturligt vildtlevende i Danmark, må ikke udsættes i

naturen uden miljøministerens tilladelse. Dette gælder også for søterritoriet

og fiskeriterritoriet som fastlagt efter lov om Danmarks Riges

fiskeriterritorium.

Stk. 2.

Miljøministeren

kan med henblik på at værne naturen fastsætte regler om udsætning af bestemte

dyr, der ikke findes naturligt vildtlevende i Danmark.

Stk. 3.

Miljøministeren

kan med henblik på at værne naturen fastsætte regler om, at bestemte planter,

som ikke findes naturligt vildtvoksende i Danmark, kun må udplantes eller sås

med særlig tilladelse.

§ 32.

Rørskær i perioden 1. marts-31. oktober må kun ske med tilladelse fra

miljøministeren.

Kapitel 6

Fredning

Oversigt

§ 33.

Fredningsnævnet kan til varetagelse af de formål, der er nævnt i § 1,

gennemføre fredning af landarealer og ferske vande efter reglerne i dette

kapitel.

Stk. 2.

Fredningsnævnets

beslutning om fredning kan efter reglerne i § 43 indbringes for

Naturklagenævnet. Naturklagenævnets beslutning om erstatning kan indbringes

for

Taksationskommissionen efter reglerne i § 45.

Stk. 3.

En fredningssag

kan rejses af miljøministeren, amtsrådet, kommunalbestyrelsen eller Danmarks

Naturfredningsforening.

Stk. 4.

Amtsrådet yder

efter anmodning bistand til fredningsnævnet, Naturklagenævnet og

Taksationskommissionen under disse myndigheders behandling af sager efter

dette

kapitel.

Stk. 5.

For det tab, som

en fredning påfører en ejer, bruger eller indehaver af en anden rettighed

over

en fredet ejendom, ydes der erstatning efter reglerne i § 39.

Foreløbigt forbud

§ 34.

Miljøministeren eller amtsrådet kan nedlægge forbud mod en anvendelse af en

ejendom eller mod, at der retligt eller faktisk etableres forhold, som

strider

mod en påtænkt fredning.

Stk. 2.

Forbudet skal

meddeles de berørte ejere og tinglyses på de pågældende ejendomme, og der

skal

foretages offentlig bekendtgørelse herom.

Stk. 3.

Forbudet gælder

fra offentliggørelsen heraf, og indtil der er foretaget offentlig

bekendtgørelse af et forslag til fredning, jf. § 37, dog længst i et år.

Fredningsnævn

§ 35.

Miljøministeren nedsætter et fredningsnævn for hvert amt. For Københavns Amt,

Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune nedsættes et fælles

fredningsnævn.

Stk. 2.

Et fredningsnævn

består af

1)

en formand, der skal

være dommer, og som udpeges af miljøministeren,

2)

et medlem, der vælges

af amtsrådet, og

3)

et medlem, der vælges

af kommunalbestyrelsen i den kommune, hvori det pågældende areal er

beliggende.

Stk. 3.

I Københavns og

Frederiksberg Kommuner vælger vedkommende kommunalbestyrelse 1 medlem. Det

andet medlem udpeges af miljøministeren.

Stk. 4.

Samtidig med

udpegning og valg af medlemmer udpeges og vælges en suppleant for hvert

medlem.

Suppleanten for formanden skal være dommer.

Stk. 5.

Formanden og

dennes suppleant udpeges for en periode, der bestemmes af miljøministeren. De

to øvrige medlemmer vælges for den kommunale valgperiode.

Stk. 6.

Indtil et nyt

fredningsnævn er nedsat efter kommunalvalg, opretholdes nævnet med dets

hidtidige sammensætning. Miljøministeren kan i øvrigt tillade, at nævnet

afslutter behandlingen af en verserende sag.

Stk. 7.

Angår en

fredningssag et område, der ligger i flere amter, henviser miljøministeren

sagen til et af fredningsnævnene. Dette nævn tiltrædes da af de pågældende

amtsråds- og kommunalbestyrelsesvalgte medlemmer af det andet nævn.

Stk. 8.

Miljøministeren

kan bestemme, at beføjelserne som formand under nævnets behandling af en

fredningssag skal udøves af suppleanten for formanden, selv om formanden ikke

er forhindret i at deltage i sagen.

Stk. 9.

Miljøministeren

fastsætter en forretningsorden for fredningsnævnene.

Stk. 10.

Vederlag til

nævnsformændene betales af staten. Alle øvrige udgifter vedrørende et

fredningsnævn

betales af vedkommende amtskommune. Der ydes diæter, erstatning for

dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste og befordringsgodtgørelse m.v. efter

reglerne i lov om kommunernes styrelse til de medlemmer, der er nævnt i stk.

2,

nr. 2 og nr. 3.

Behandling af

fredningssager

§ 36.

En

fredningssag rejses ved indsendelse af et fredningsforslag til

fredningsnævnet.

Forslaget skal indeholde fredningsbestemmelser for et nærmere angivet område,

oplysning om matrikelbetegnelsen for de ejendomme, der er omfattet af

forslaget, samt en redegørelse for forslagets baggrund.

§ 37.

Fredningsnævnet foretager offentlig bekendtgørelse af sagens rejsning og

sender

fredningsforslaget til ejerne og brugerne af de ejendomme, der omfattes af

forslaget, til statslige og kommunale myndigheder, hvis interesser berøres af

forslaget, samt til organisationer m.v., som antages at have en væsentlig

interesse i forslaget.

Stk. 2.

Når der er

foretaget offentlig bekendtgørelse, må der ikke foretages noget, som strider

mod de foreslåede fredningsbestemmelser.

Stk. 3.

Under

behandlingen af en fredningssag afholder fredningsnævnet mindst et offentligt

møde om sagen. Fredningsnævnet bekendtgør mødet på samme måde, som sagens

rejsning blev bekendtgjort.

Stk. 4.

Til et møde som

nævnt i stk. 3 indbyder fredningsnævnet i det mindste de i stk. 1 nævnte samt

dem, der har fremsat anmodning over for fredningsnævnet om at blive indbudt

til

møde i den pågældende sag.

Stk. 5.

Indsigelser imod

eller ændringsforslag til et fredningsforslag samt krav om erstatning i

anledning af fredningen skal fremsættes under et møde eller skriftligt over

for

fredningsnævnet.

Fredningsbestemmelser

§ 38.

En

fredning skal indeholde en bestemmelse om formålet med fredningen.

Stk. 2.

En fredning kan

gå ud på bevaring af den nuværende tilstand eller tilvejebringelse af en

bestemt tilstand, der herefter skal bevares, og den kan regulere

offentlighedens færdsel i området.

Stk. 3.

En fredning kan

indeholde de bestemmelser, herunder de påbud og forbud vedrørende arealernes

anvendelse, der skønnes nødvendige, for at fredningsformålet kan opnås.

Stk. 4.

En fredning kan

bestemme, at en fast ejendom eller en del af en fast ejendom skal afstås til

det offentlige.

Stk. 5.

Det kan i en

fredning bestemmes, at forbudene i § 3, § 4 og §§ 15-19 ikke skal gælde i det

omfang, forholdet er reguleret af fredningen.

Stk. 6.

En fredning skal

angive, i hvilket omfang den træder i stedet for tilladelse m.v. efter

reglerne

i denne lov eller efter regler i anden lovgivning.

Erstatning m.v.

§ 39.

Fredningsnævnet fastsætter erstatning til ejere, brugere og andre indehavere

af

rettigheder over de fredede ejendomme for det tab, som fredningen påfører

dem.

Erstatning til andre end ejere og brugere kan kun tilkendes, hvis krav om

erstatning er fremsat efter reglerne i § 37, stk. 5. Indeholder

fredningsbestemmelserne et påbud til en offentlig myndighed, bestemmer

fredningsnævnet, om der i den anledning skal ydes erstatning og med hvilket

beløb.

Stk. 2.

Gennemføres

fredningen ikke, kan fredningsnævnet efter anmodning tilkende en privat ejer

eller bruger en godtgørelse i anledning af tab ved ikke at have kunnet

udnytte

ejendommen som hidtil i tiden mellem den offentlige bekendtgørelse af

fredningsforslaget og beslutningen om, at fredningen ikke skal gennemføres.

Stk. 3.

Erstatningsbeløb

forrentes fra datoen for fredningsnævnets afgørelse, og indtil erstatningen

udbetales, med en årlig rente, der svarer til Danmarks Nationalbanks

diskonto.

Under særlige omstændigheder kan fredningsnævnet fastsætte et andet

begyndelsestidspunkt for forrentningen.

Fredningsnævnets

afgørelse

§ 40.

Fredningsnævnets behandling af en fredningssag afsluttes med, at nævnet

træffer

afgørelse om, hvorvidt fredningen skal gennemføres, idet nævnet i så fald

fastlægger fredningens geografiske udstrækning og fastsætter nærmere

fredningsbestemmelser for området, jf. § 38, samt afgør erstatningsspørgsmål

m.v., jf. § 39.

Stk. 2.

Fredningsnævnet

foretager offentlig bekendtgørelse om sagens afgørelse og sender afgørelsen

til

dem, der har fået fredningsforslaget tilsendt, jf. § 37, stk. 1, samt til

enhver, der under sagen har givet møde for nævnet eller har fremsat ønske om

underretning om sagens afgørelse.

Stk. 3.

Fredningsnævnet

lader fredningsbestemmelserne tinglyse på de pågældende ejendomme.

§ 41.

Når der er sket offentlig bekendtgørelse efter § 40, stk. 2, skal

fredningsbestemmelserne overholdes af alle og enhver.

Stk. 2.

Hvis

fredningsnævnets afgørelse er en afvisning af at gennemføre fredningen eller

begrænser fredningsområdet eller fredningsbestemmelserne i forhold til

forslaget, opretholdes forslagets retsvirkning efter § 37, stk. 2, indtil

Naturklagenævnet har truffet afgørelse i sagen. Hvis fredningsnævnets

afgørelse

ikke skal efterprøves af Naturklagenævnet ifølge § 42 og ikke påklages efter

§

43, stk. 1, bortfalder forslagets retsvirkning dog, når klagefristen efter §

43, stk. 3, er udløbet.

Stk. 3.

Hvis der ved

fredningen sker afståelse efter § 38, stk. 4, bortfalder alle rettigheder til

eller over det afståede, medmindre andet bestemmes i nævnets afgørelse. Ved

afståelse af en del af en ejendom påhviler det den myndighed, som arealet

afstås til, at sørge for udstykning eller arealoverførsel og afholde de

udgifter, der er forbundet dermed.

Forelæggelse for

Naturklagenævnet

§ 42.

Når den samlede erstatning og godtgørelse i anledning af en fredning

overstiger

100.000 kr., skal Naturklagenævnet efterprøve fredningsnævnets afgørelse

efter

§ 40, stk. 1, i dens helhed, uanset om afgørelsen påklages.

Klage til

Naturklagenævnet

§ 43.

Fredningsnævnets afgørelse om fredningens gennemførelse, om dens indhold og

afgrænsning samt om erstatningen kan påklages til Naturklagenævnet.

Stk. 2.

Klageberettiget

er

1)

ejere og brugere, der

skal have afgørelsen tilsendt,

2)

enhver, der under

sagen har givet møde for nævnet eller fremsat ønske om underretning om sagens

afgørelse,

3)

statslige og

kommunale myndigheder, hvis interesser berøres af forslaget, samt

4)

organisationer m.v.,

som antages at have en væsentlig interesse i forslaget.

De dele af afgørelsen, der vedrører erstatning

efter § 39, stk. 1, eller godtgørelse efter § 39, stk. 2, kan dog kun

påklages

af den, der anser sig for berettiget til større erstatning eller godtgørelse,

eller en myndighed, der skal udrede en del af erstatningen.

Stk. 3.

Reglen i § 87,

stk. 1, gælder også for klage til Naturklagenævnet.

Stk. 4.

Klage indgives

skriftligt til Naturklagenævnet.

Naturklagenævnets

afgørelse

§ 44.

Naturklagenævnet kan ændre fredningsnævnets afgørelse, herunder fredningens

geografiske udstrækning, fredningsbestemmelserne og erstatningen. Dette

gælder,

uanset hvem der har rejst fredningssagen eller påklaget fredningsnævnets

afgørelse, og uanset fredningsforslaget og de forslag og krav, der er

fremført

for fredningsnævnet og Naturklagenævnet.

Stk. 2.

Finder

Naturklagenævnet i modsætning til fredningsnævnet, at en foreslået fredning

bør

gennemføres, kan Naturklagenævnet bestemme, at fredningsnævnet skal optage

sagen til fornyet behandling. Naturklagenævnet kan endvidere bestemme, at en

udvidelse af fredningens omfang, der er besluttet af Naturklagenævnet, skal

behandles af fredningsnævnet.

Stk. 3.

I særlige

tilfælde kan Naturklagenævnet undlade at tage stilling til et erstatningskrav

og forelægge spørgsmålet for Taksationskommissionen til afgørelse.

Stk. 4.

Naturklagenævnet

foretager offentlig bekendtgørelse om sin afgørelse og sender afgørelsen til

de

berørte ejere og brugere samt andre, der har fremsat ønske herom. Nævnet

lader

fredningsbestemmelserne tinglyse på de pågældende ejendomme.

Taksation

§ 45.

Naturklagenævnets afgørelse af et erstatningsspørgsmål kan påklages til den i

§

46 nævnte Taksationskommission. Afgørelser efter § 39, stk. 1, 3. pkt., § 39,

stk. 2, og § 49, stk. 3-5, kan dog ikke påklages til Taksationskommissionen.

Stk. 2.

Klageberettiget

er

1)

de ejere og brugere

m.v., som har påklaget fredningsnævnets afgørelse af erstatningsspørgsmålet

til

Naturklagenævnet, eller for hvis vedkommende Naturklagenævnet har skærpet

fredningsbestemmelserne eller nedsat erstatningen, og

2)

en myndighed, der

skal udrede en del af erstatningen.

Stk. 3.

Reglen i § 87,

stk. 1, gælder også ved klage til Taksationskommissionen.

Stk. 4.

Klage indgives

skriftligt til Naturklagenævnet, der videresender klagen til

Taksationskommissionen ledsaget af den påklagede afgørelse og det materiale,

der er indgået i sagens bedømmelse.

Taksationskommissionen

§ 46.

Miljøministeren nedsætter en Taksationskommission til behandling af klager

efter § 45.

Stk. 2.

Taksationskommissionen består af

1)

en formand, der skal

være landsdommer, og som udpeges af miljøministeren,

2)

et medlem, der

udpeges af miljøministeren, og

3)

et medlem, der vælges

af amtsrådet for det amt, hvori det pågældende areal er beliggende,

henholdsvis

af Københavns og Frederiksberg kommunalbestyrelser.

Stk. 3.

For hvert af

medlemmerne udpeges eller vælges en suppleant efter reglerne i stk. 2.

Stk. 4.

Samtlige

udpegninger og valg gælder for 4 år. Nyvalg i løbet af perioden gælder dog

kun

indtil denne periodes udløb.

Stk. 5.

Miljøministeren

fastsætter en forretningsorden for Taksationskommissionen.

§ 47.

Fredningsnævnet, Naturklagenævnet og Taksationskommissionen kan bestemme, at

der skal ydes en ejer eller bruger en passende godtgørelse for nødvendige

udgifter til sagkyndig bistand under fredningssagens behandling. En afgørelse

efter 1. pkt. kan ikke påklages.

Naturklagenævnets

genoptagelse af sagen

§ 48.

I

særlige tilfælde kan Naturklagenævnet tage spørgsmålet om fredningens

gennemførelse samt om dens indhold og afgrænsning op til fornyet behandling,

når Taksationskommissionens afgørelse af erstatningsspørgsmålet foreligger,

eller når spørgsmålet er afgjort ved endelig dom, jf. § 88.

Erstatningens

udbetaling og fordeling

§ 49.

Miljøministeren sørger for, at tilkendte erstatninger og godtgørelser

udbetales. En erstatning kan først kræves udbetalt, når det er endeligt

afgjort, om fredningen skal gennemføres, jf. § 48.

Stk. 2.

Når

panterettigheder i det afståede bortfalder, jf. § 41, stk. 3, kan udbetaling

af

erstatning for afståelsen kun ske til ejeren med panthavernes samtykke. Dette

gælder dog ikke i tilfælde, hvor fredningsnævnet, Naturklagenævnet eller

Taksationskommissionen skønner, at afståelsen ikke medfører forringelse af

pantesikkerheden.

Stk. 3.

Staten afholder

tre fjerdedele af tilkendte erstatninger og godtgørelser. Den sidste

fjerdedel

afholdes af vedkommende amtskommune henholdsvis Københavns og Frederiksberg

Kommuner. Ligger det fredede område i begge de nævnte kommuner, i en af

kommunerne og en amtskommune eller i flere amtskommuner, træffer

fredningsnævnet eller Naturklagenævnet bestemmelse om fordelingen.

Stk. 4.

Ved fredninger,

der hovedsagelig har betydning for en kommune, kan fredningsnævnet eller

Naturklagenævnet bestemme, at kommunen helt eller delvis skal afholde den del

af erstatningen, som efter stk. 3 påhviler staten.

Stk. 5.

Ved fredninger,

der har national betydning og medfører store udgifter, kan Naturklagenævnet

bestemme, at staten skal afholde indtil ni tiendedele af erstatningen m.v.

Dispensation

§ 50.

Fredningsnævnet kan meddele dispensation fra en foreslået eller fastsat

fredningsbestemmelse, når det ansøgte ikke vil stride mod fredningens formål.

Reglerne i § 66 finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 2.

Videregående

afvigelser fra en fredning end nævnt i stk. 1 samt hel eller delvis ophævelse

af en fredning kan kun foretages efter reglerne om gennemførelse af

fredninger.

Fredninger på

statsejede arealer og på søterritoriet m.v.

§ 51.

Til varetagelse af de formål, der er nævnt i § 1, kan miljøministeren ved

bekendtgørelse gennemføre fredninger på statsejede arealer samt på

søterritoriet og fiskeriterritoriet som fastlagt efter lov om Danmarks Riges

fiskeriterritorium.

Stk. 2.

Til varetagelse

af de formål, der er nævnt i § 1, kan fredningsnævnet i forbindelse med

beslutninger om fredninger på land gennemføre fredninger på tilgrænsende

lavvandede dele af søterritoriet, når der knytter sig en særlig interesse i

at

medtage disse områder under fredningen. Bestemmelserne i § 33, stk. 2-4, §§

35-38, §§ 40-44 og § 50 finder også anvendelse for fredninger på

søterritoriet.

Kapitel 7

Naturpleje og sandflugtsbekæmpelse

§ 52.

Amtskommuner og kommuner, som ejer ikke fredede arealer, der omfattes af

bestemmelserne i § 3, § 4, stk. 1, § 12 og § 13, skal pleje disse. Dette

gælder

dog ikke for vandløb og søer.

Stk. 2.

Miljøministeren

kan fastsætte regler om pleje af fredede arealer til supplering af de

fastsatte

fredningsbestemmelser samt regler om pleje af fortidsminder.

§ 53.

Miljøministeren iværksætter de foranstaltninger, som er nødvendige for at

dæmpe

sandflugt på de klitfredede arealer, der er nævnt i § 8 og § 9.

Stk. 2.

Miljøministeren

kan påbyde ejeren af et areal, der ikke er klitfredet efter § 8 eller § 9,

for

egen regning at udføre de foranstaltninger, som er nødvendige for at dæmpe

sandflugt. Miljøministeren kan påbyde, at ejerens anvendelse af arealet

begrænses.

Stk. 3.

Såfremt et påbud

ikke efterkommes rettidigt, kan miljøministeren umiddelbart lade arbejdet

udføre på ejerens regning. Det samme gælder, hvis arbejdet ikke kan afvente

gennemførelsen af et påbud.

§ 54.

Udgifterne ved dæmpningsarbejder på klitfredede arealer afholdes med fem

sjettedele af staten og en sjettedel af kommunen. Udgifterne ved

dæmpningsarbejder på statens arealer afholdes dog alene af staten.

Kapitel 8

Naturforvaltning

Erhvervelse, lån og

tilskud m.v.

§ 55.

På

de årlige finanslove fastsættes en beløbsramme, inden for hvilken

miljøministeren kan

1)

erhverve fast ejendom

og afholde drifts- og anlægsudgifter på erhvervede ejendomme, bl.a. til

tilplantning,

2)

yde lån til

amtskommuner, kommuner eller almennyttige foreninger, stiftelser,

institutioner

m.v. til erhvervelse af fast ejendom og

3)

yde lån og tilskud

til amtskommuner, kommuner, almennyttige foreninger, stiftelser,

institutioner

m.v. samt private ejendomsejere til bevaring, pleje og genopretning af

naturområder og til forbedring af mulighederne for friluftslivet.

Stk. 2.

Miljøministeren

kan sælge fast ejendom.

Stk. 3.

Tilskud efter

stk. 1, nr. 3, kan gøres betinget af, at der indgås aftaler om naturbevaring,

naturgenopretning og offentlighedens adgang. Sådanne aftaler kan tinglyses på

ejendommen. Tinglyste aftaler er bindende for ejere og indehavere af

rettigheder over ejendommene, uanset hvornår retten er stiftet.

Stk. 4.

Miljøministeren

kan erstatte de skader, der måtte opstå som følge af en aftalt offentlig

adgang

til en privat ejendom.

Stk. 5.

Miljøministeren

kan fastsætte nærmere regler for administrationen af stk. 1 og 4.

§ 56.

Finansministeren fastsætter vilkårene for lån, der ydes efter § 55, stk. 1,

nr.

2 og 3.

Stk. 2.

Miljøministeren

kan efter forhandling med finansministeren modtage gaver til opfyldelse af

lovens formål.

Forkøbsret

§ 57.

Miljøministeren kan bestemme, at ejendomme i landzone eller sommerhusområder,

der er særlig egnede til opfyldelse af lovens formål, pålægges forkøbsret for

staten.

Stk. 2.

Ejeren af den

pågældende ejendom underrettes om forkøbsretten, der tinglyses på ejendommen.

Stk. 3.

Forkøbsretten

respekterer private forkøbsrettigheder og køberettigheder, der er tinglyst

før

den 17. november 1988, men går i øvrigt forud for andre rettigheder over

ejendommen, uanset hvornår de er stiftet.

§ 58.

Forkøbsretten gælder ved enhver erhvervelse af ejendommen eller dele af

ejendommen. Forkøbsretten kommer dog ikke til anvendelse,

1)

når staten, en

amtskommune eller en kommune erhverver ejendommen til andre formål end denne

lovs,

2)

når ejendommen

erhverves af en person ved arv, ved overtagelse til hensidden i uskiftet bo

eller ved deling af fællesbo, eller

3)

når erhververen er

den hidtidige ejers ægtefælle eller er beslægtet eller besvogret med den

hidtidige ejer i op- eller nedstigende linje eller i dennes sidelinje så nær

som søskende eller deres børn.

§ 59.

Reglerne i §§ 21-26 i lov om statens fremskaffelse af jord og udlån til

jordbrugsmæssige formål m.m. finder tilsvarende anvendelse, når der er pålagt

forkøbsret efter § 57, idet miljøministeren træder i stedet for

fødevareministeren, og Taksationskommissionen, jf. § 46, træder i stedet for

vejtaksationsmyndighederne.

Stk. 2.

Fristen for at

gøre forkøbsretten gældende fastsættes dog til 8 uger i sager i medfør af

denne

lov.

Ekspropriation

§ 60.

Miljøministeren kan ekspropriere ejendom i landzone eller sommerhusområder,

når

det er af væsentlig betydning at råde over ejendommen for at gennemføre

foranstaltninger på grundlag af en planlægning til fremme af lovens formål,

herunder til genopretning af vådområder, som skal medvirke til at forbedre

vandmiljøet.

Stk. 2.

Ekspropriation

efter stk. 1 kan dog ikke anvendes til at fremme statslig skovtilplantning.

Stk. 3.

Ved

gennemførelse af ekspropriation efter stk. 1 finder reglerne i § 39, stk. 1

og

3, § 43, § 44, stk. 1, 3 og 4, § 45, § 47 og § 49, stk. 2, tilsvarende

anvendelse med de fornødne modifikationer, idet miljøministeren træder i

stedet

for fredningsnævnet.

Genopretning af

vådområder med henblik på at forbedre vandmiljøet

§ 60 a.

Miljøministeren kan med henblik på genopretning af vådområder, som skal

medvirke til at forbedre vandmiljøet, bemyndige amtsrådet til at udøve de

beføjelser, som er tillagt miljøministeren i henhold til § 55, stk. 1, nr. 1,

§

55, stk. 2 og 3, § 57, stk. 1, § 59, stk. 1, og § 60, stk. 1 og 3, samt i

henhold til § 55, stk. 1, nr. 3, dog kun for så vidt angår ydelse af tilskud.

Stk. 2.

Miljøministeren

kan fastsætte regler om og retningslinjer for, hvorledes amtsrådets

beføjelser

skal udøves.

Stk. 3.

Miljøministeren

kan fastsætte regler om adgangen til at påklage afgørelser, der er truffet i

henhold til bemyndigelse efter stk. 1, herunder at afgørelserne ikke skal

kunne

påklages til anden administrativ myndighed, jf. dog § 60, stk. 3.

Information og

inddragelse af offentligheden

§ 60 b.

I forbindelse med sager af større betydning efter § 55, stk. 1 og 2, § 57,

stk.

1, og § 60, stk. 1, informeres og inddrages den berørte offentlighed i

beslutningsprocessen.

Stk. 2.

Miljøministeren

fastsætter nærmere regler om, hvorledes information og inddragelse af

offentligheden efter stk. 1 skal finde sted.

Naturforvaltningsudvalget

§ 61.

Miljøministeren nedsætter et udvalg, som er rådgivende for ministeren i sager

af større betydning efter § 55, stk. 1 og 2, § 57, stk. 1, og § 60, stk. 1.

Stk. 2.

Efter

indstilling udpeger miljøministeren et medlem fra Finansministeriet,

Fødevareministeriet, Amtsrådsforeningen i Danmark, Kommunernes Landsforening,

Danmarks Naturfredningsforening, Friluftsrådet, Landboforeningerne, Dansk

Familielandbrug, Tolvmandsforeningerne, Danmarks Jægerforbund, Dansk

Skovforening, Dansk Ornitologisk Forening og Danmarks Sportsfiskerforbund.

Stk. 3.

Miljøministeren

udpeger desuden 2 medlemmer med henholdsvis naturvidenskabelig og

kulturhistorisk ekspertise, et medlem, der repræsenterer dansk turisme, samt

udvalgets formand og yderligere et antal medlemmer fra Miljøministeriet.

Stk. 4.

Miljøministeren

fastsætter en forretningsorden for udvalget.

Kapitel 9

Naturovervågning, rådgivning m.m.

§ 62.

Miljøministeren overvåger i samarbejde med amtsrådene samt andre berørte

offentlige myndigheder og institutioner naturens tilstand.

Stk. 2.

Miljøministeren

kan fastsætte nærmere regler om, hvorledes overvågningen skal udføres.

§ 63.

Miljøministeren forestår rådgivnings-, vejlednings- og informationsvirksomhed

om nationale og internationale naturbeskyttelsesspørgsmål over for andre

myndigheder og private.

Stk. 2.

Miljøministeren

kan fastsætte retningslinjer for amtsrådenes naturvejledningsarbejde.

§ 64.

Miljøministeren kan nedsætte sagkyndige råd til at rådgive myndighederne i

spørgsmål inden for lovens område.

Stk. 2.

Amtsrådet

nedsætter et råd med repræsentanter for de berørte interesser til at rådgive

i

spørgsmål vedrørende amtsrådets administration af loven. Ved rådets

sammensætning skal der tilstræbes en afbalanceret repræsentation fra

henholdsvis erhvervsorganisationer og natur- og friluftsorganisationer.

Kapitel 10

Administration

Dispensation m.v.

§ 65.

2)

Miljøministeren kan i særlige tilfælde gøre undtagelse fra bestemmelserne i §

8, stk. 1, § 11, stk. 3, § 12, stk. 1, § 13 og § 14, stk. 1 og 2. Ved

behandling af sager vedrørende dispensation fra bestemmelserne i § 14, stk. 1

eller 2, og til brug for beslutning efter § 14 a, stk. 2, kan der indhentes

en

kulturhistorisk faglig udtalelse fra kulturministeren. Ved meddelelse af

dispensation fra § 14, stk. 1 eller 2, kan der stilles vilkår, herunder om,

at

der for ansøgerens regning skal udføres en marinarkæologisk undersøgelse.

Stk. 2.

Amtsrådet kan

gøre undtagelse fra bestemmelsen i § 19 og i landzone fra § 16, stk. 1, og §

17, stk. 1.

Stk. 3.

Amtsrådet kan i

særlige tilfælde gøre undtagelse fra bestemmelserne i § 3, stk. 1-3, § 4,

stk.

1, § 15, stk. 1 og stk. 2, og § 18, stk. 1, samt fra bestemmelser fastsat i

medfør af § 15, stk. 3. Miljøministeren kan bestemme, at amtsrådet skal

indhente en udtalelse fra ministeren, før amtsrådet træffer afgørelse

vedrørende § 18, stk. 1.

Stk. 4.

Miljøministeren

kan gøre undtagelse fra bestemmelserne i §§ 8 og 15, når det er nødvendigt

for

at realisere en lokalplan om udbygning med vindmøller i overensstemmelse med

region- og kommuneplanlægningen.

Stk. 5.

Kommunalbestyrelsen kan i byzone og sommerhusområder gøre undtagelse fra

bestemmelserne i § 16, stk. 1, og § 17, stk. 1. Den pågældende skovejer skal

underrettes, før der træffes afgørelse om undtagelse fra § 17, stk. 1.

§ 66.

Betingelser, der knyttes til en tilladelse, er bindende for ejere og

indehavere

af andre rettigheder over ejendommen uden hensyn til, hvornår retten er

stiftet. Myndigheden lader på ansøgerens bekostning betingelser af varig

interesse tinglyse på den pågældende ejendom.

Stk. 2.

En tilladelse

bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt,

eller ikke har været udnyttet i tre på hinanden følgende år.

Andre

administrative bestemmelser

§ 67.

2)

Miljøministeren kan beslutte at overtage amtsrådets eller

kommunalbestyrelsens beføjelser efter loven i sager, der berører andre

myndigheders lovbestemte opgaver eller har større betydning.

Stk. 2.

Miljøministeren

kan fastsætte regler om amtsrådets administration af § 21, stk. 3, § 27, stk.

1, og § 65, stk. 2 og 3, samt om kommunalbestyrelsens administration af § 65,

stk. 4.

§ 68.

Miljøministeren kan pålægge amtsråd og kommunalbestyrelser at tilvejebringe

oplysninger, herunder kortmateriale, til brug for vurdering af forhold, der

er

omfattet af loven. Oplysningerne kan forlanges afgivet i en bestemt form.

Stk. 2.

Miljøministeren

kan udarbejde landsdækkende oversigter over fredningsinteresserne.

§ 69.

Miljøministeren kan bestemme, at reglerne i §§ 15-18 ikke skal gælde for

nærmere angivne områder. Ministeren kan ændre grænserne for beskyttelsen

efter

§ 18, såfremt det beskyttede areal ikke derved forøges.

Stk. 2.

Ministeren kan

revidere strandbeskyttelseslinjen, jf. § 15, når der er sket en væsentlig

tilbagerykning eller tilvækst af kysten.

Stk. 3.

Miljøministeren

kan fastsætte regler om kommunalbestyrelsens offentliggørelse af ministerens

afgørelser i henhold til stk. 1.

Stk. 4.

Miljøministeren

ophæver efter anmodning de udvidede beskyttelseslinjer på arealer, jf. § 8 og

§

15, når følgende betingelser er opfyldt:

1)

Arealet skal den 1.

august 1994 være beliggende i byzone,

2)

arealet skal i en

kommuneplans rammer for lokalplanlægningen være udlagt til almindelig

byudvikling, og

3)

kommuneplanrammerne

skal være vedtaget før den 1. august 1994.

Stk. 5.

Anmodning om

ophævelse, jf. stk. 4, skal være indsendt til miljøministeren inden 1. august

2006 og være baseret på et lokalplanforslag, der udlægger området til

almindelig byudvikling i overensstemmelse med de i stk. 4 nævnte

kommuneplanrammer.

§ 70.

Miljøministeren kan bemyndige en under ministeriet oprettet styrelse eller

tilsvarende institution til at udøve de beføjelser, der i denne lov er

tillagt

ministeren.

Stk. 2.

Miljøministeren

kan fastsætte regler om adgangen til at påklage afgørelser, der er truffet i

henhold til bemyndigelse efter stk. 1, herunder at afgørelserne ikke skal

kunne

indbringes for ministeren.

Internationale

forpligtelser

§ 71.

Regeringen kan indgå overenskomster med fremmede stater om fælles

foranstaltninger til opfyldelse af lovens formål eller til varetagelse af

naturbeskyttelsesinteresser uden for landets grænser.

Stk. 2.

Miljøministeren

fastsætter regler til opfyldelse af internationale overenskomster, der indgås

i

henhold til stk. 1.

Stk. 3.

Miljøministeren

kan fastsætte regler, der er nødvendige for anvendelsen her i landet af De

Europæiske Fællesskabers forordninger vedrørende forhold, der er omfattet af

denne lov.

Gebyrer

§ 72.

Miljøministeren kan fastsætte regler om gebyrer til dækning af myndighedernes

omkostninger ved administration af loven.

Kapitel 11

Tilsyn

§ 73.

Amtsrådet påser overholdelsen af denne lov og af de regler, der er udstedt

efter loven, samt af fredningsbestemmelser.

Stk. 2.

Miljøministeren

påser overholdelsen af reglerne i § 8 og § 9 om klitfredning.

Stk. 3.

Kommunalbestyrelsen påser i byzone og sommerhusområder overholdelsen af

reglerne i § 16 og § 17 om beskyttelseslinjer.

Stk. 4.

Miljøministeren

kan bestemme, at tilsynet udøves af en anden myndighed.

Stk. 5.

Tilsynsmyndigheden påser, at påbud og forbud efter denne lov efterkommes, og

at

vilkår, der er fastsat i tilladelser, overholdes.

Stk. 6.

Tilsynsmyndigheden skal foranledige et ulovligt forhold lovliggjort,

medmindre

forholdet har underordnet betydning.

Stk. 7.

Kommunalbestyrelsen skal foretage indberetning til tilsynsmyndigheden, når

kommunalbestyrelsen får kendskab til et ulovligt forhold, som ikke omfattes

af

stk. 3.

Stk. 8.

Miljøministeren

kan fastsætte regler for udøvelsen af tilsynsvirksomheden.

§ 74.

Det påhviler den til enhver tid værende ejer eller bruger af en ejendom at

berigtige et ulovligt forhold.

Stk. 2.

Tilsynsmyndigheden, jf. § 73, kan for ejerens regning lade et påbud om at

berigtige et ulovligt forhold tinglyse på ejendommen. Når forholdet er

berigtiget, skal myndigheden lade påbudet aflyse fra tingbogen.

Stk. 3.

Når et ved dom

meddelt påbud om at berigtige et ulovligt forhold ikke efterkommes rettidigt

og

inddrivelse af tvangsbøder ikke kan antages at føre til, at påbudet

efterkommes, kan tilsynsmyndigheden foretage det nødvendige til forholdets

berigtigelse på den forpligtedes regning.

Stk. 4.

Såfremt et

ulovligt forhold frembyder fare for opretholdelsen af tilstanden af et område

eller for dyr og planter, der er beskyttet i medfør af loven, og et påbud om

at

berigtige forholdet ikke efterkommes rettidigt, kan tilsynsmyndigheden

umiddelbart lade det nødvendige arbejde udføre på den forpligtedes regning.

Politiet yder nødvendig bistand hertil.

§ 75.

Miljøministeren kan lade fortidsminder istandsætte, hvis det ikke medfører

udgift for ejeren og brugeren af ejendommen, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2.

Beskadiges,

ændres eller flyttes et fortidsminde, kan miljøministeren påbyde ejeren og

brugeren at genoprette den hidtidige tilstand samt at foretage

foranstaltninger, der er nødvendige for at hindre nye beskadigelser. Såfremt

et

påbud ikke efterkommes rettidigt, kan miljøministeren umiddelbart lade

arbejdet

udføre på den forpligtedes regning.

Stk. 3.

Finder

miljøministeren, at en genopretning efter stk. 2 ikke kan udføres forsvarligt

af ejer eller bruger, kan ministeren foretage genopretning for ejerens eller

brugerens regning.

Stk. 4.

Reglerne i stk.

2 og 3 kan ikke anvendes, hvis ejer og bruger godtgør, at beskadigelsen ikke

skyldes fejl eller forsømmelse hos dem.

§ 76.

Myndighederne efter loven eller personer, der af disse myndigheder er

bemyndiget hertil, har uden retskendelse adgang til offentlige og private

ejendomme for at udøve de beføjelser, der er tillagt dem i medfør af denne

lov,

herunder for at foretage undersøgelser af betydning for lovens formål.

Tilsvarende gælder lokaliteter, der helt eller delvis benyttes

erhvervsmæssigt.

Legitimation skal forevises efter anmodning.

Stk. 2.

Politiet yder

nødvendig bistand til at udnytte adgangsretten efter stk. 1.

Stk. 3.

Ved eftersyn af

erhvervsvirksomheder skal indehaveren og beskæftigede personer efter

anmodning

yde myndighederne fornøden vejledning og hjælp.

§ 77.

De

opgaver og beføjelser, som loven henlægger til amtsrådet, udøves for

Københavns

og Frederiksberg Kommuners vedkommende af kommunalbestyrelserne.

Kapitel 12

Klage og søgsmål

Klage

§ 78.

Amtsrådets og kommunalbestyrelsens afgørelser efter loven eller de regler,

der

udstedes efter loven, kan påklages til Naturklagenævnet efter bestemmelserne

i

dette kapitel. Afgørelser efter § 73, stk. 6, kan dog ikke påklages.

Stk. 2.

Miljøministeren

kan bestemme, at afgørelser, der træffes af amtsrådet efter regler udstedt

efter § 20, stk. 2, ikke skal kunne påklages.

Stk. 3.

Fredningsnævnets

afgørelser efter § 50, stk. 1, kan påklages til Naturklagenævnet efter

bestemmelserne i dette kapitel. For klage over fredningsnævnets øvrige

afgørelser gælder § 43.

Stk. 4.

Miljøministerens

afgørelser efter § 9, § 11, stk. 1 og 2, § 14 a, stk. 2, § 27, stk. 1 og 2, §

53, stk. 1 og 2, og § 75, stk. 2, 1. pkt., kan påklages til Naturklagenævnet

efter bestemmelserne i dette kapitel. Tilsvarende kan afgørelser efter § 65,

stk. 1, påklages til Naturklagenævnet for så vidt angår dispensationer fra

bestemmelserne i § 8, stk. 1, § 11, stk. 3, § 12, stk. 1, 1. pkt., og § 14,

stk.1 og 2, bortset fra tilladelser til arkæologiske undersøgelser af

fortidsminder og historiske skibsvrag. Andre afgørelser efter loven kan ikke

påklages til anden administrativ myndighed, jf. dog § 60, stk. 3.

Stk. 5.

Miljøministeren

kan fastsætte bestemmelser om klage over afgørelser truffet af ministeren

efter

regler udstedt i medfør af loven. Miljøministeren kan bestemme, at sådanne

afgørelser kan påklages til Naturklagenævnet, eller at sådanne afgørelser

ikke

kan påklages til anden administrativ myndighed.

§ 79.

Miljøministeren nedsætter et Naturklagenævn, som er klagemyndighed for

administrative afgørelser efter reglerne i dette kapitel, og i det omfang det

i

øvrigt fastsættes i lovgivningen.

Stk. 2.

Nævnet og dets

enkelte medlemmer er uafhængige af instruktioner om den enkelte sags

behandling

og afgørelse.

§ 80.

Nævnet består af

1)

en formand,

2)

2 medlemmer, der

udpeges af Højesteret blandt rettens medlemmer, og

3)

et antal medlemmer,

der udpeges ved, at hvert af de partier, der er repræsenteret i

Finansudvalget,

vælger et medlem.

Stk. 2.

Som

stedfortræder for formanden kan fungere en viceformand. Formanden og

viceformændene skal opfylde de almindelige betingelser for at være

landsdommer.

Stk. 3.

Samtidig med

udpegning og valg af medlemmer efter stk. 1, nr. 2 og 3, udpeges og vælges en

suppleant for hvert medlem. Suppleanten deltager kun i behandlingen og

afgørelsen af en sag, når det pågældende medlem er forhindret varigt eller

for

længere tid.

Stk. 4.

De af partierne

og Højesteret foretagne valg gælder for 4 år. Nyvalg af medlemmer og

suppleanter i løbet af 4-års-perioden gælder dog kun indtil denne periodes

udløb.

Når et parti ikke længere er repræsenteret i Finansudvalget, udtræder det

pågældende medlem og suppleanten af Naturklagenævnet.

§ 81.

Nævnet er beslutningsdygtigt, når mindst halvdelen af medlemmerne, herunder

formanden eller en viceformand, er til stede.

Stk. 2.

Nævnets

afgørelse i de enkelte sager træffes ved almindelig stemmeflerhed. Ved

stemmelighed er formandens henholdsvis viceformandens stemme udslagsgivende.

Stk. 3.

Naturklagenævnets formand kan på nævnets vegne træffe afgørelse i klager

efter

loven, når klagen skønnes ikke at indeholde spørgsmål af meget væsentlig

interesse i forhold til lovens formål.

§ 82.

Nævnets afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Dette

gælder dog ikke erstatningstilkendelser i anledning af en fredning eller en

ekspropriation.

§ 83.

Miljøministeren fastsætter nævnets forretningsorden.

§ 84.

Nævnets administration varetages af et sekretariat, der tillige bistår med

forberedelsen og udførelsen af nævnets beslutninger. Nævnet kan i øvrigt

indhente vejledende udtalelser fra særligt sagkyndige.

§ 85.

(Ophævet).

§ 86.

Klageberettiget er

1)

adressaten for

afgørelsen,

2)

ejeren af den

ejendom, som afgørelsen vedrører,

3)

offentlige

myndigheder,

4)

lokale foreninger og

organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen,

5)

landsdækkende

foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og

miljø, og

6)

landsdækkende

foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige

rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser.

Stk. 2.

Ved klage efter

stk. 1, nr. 5 og 6, kan Naturklagenævnet kræve, at foreningerne eller

organisationerne dokumenterer deres klageberettigelse ved indsendelse af

vedtægter eller på anden måde.

§ 87.

Klagefristen er 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen

offentligt bekendtgjort, regnes klagefristen dog altid fra bekendtgørelsen.

Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges fristen til

den følgende hverdag.

Stk. 2.

Klage indgives

skriftligt til den myndighed, der har truffet afgørelsen. Myndigheden

videresender klagen til Naturklagenævnet ledsaget af den påklagede afgørelse

og

det materiale, der er indgået i sagens bedømmelse.

Stk. 3.

Tilladelser må

ikke udnyttes, før klagefristen er udløbet. Rettidig klage har opsættende

virkning for den påklagede afgørelse, medmindre klagemyndigheden bestemmer

andet.

Stk. 4.

Miljøministeren

kan fastsætte regler om underretning af de klageberettigede.

Søgsmål

§ 88.

Søgsmål til prøvelse af afgørelser efter loven eller de regler, der udstedes

efter loven, skal være anlagt inden 6 måneder efter, at afgørelsen er meddelt

den pågældende. Er afgørelsen offentligt bekendtgjort, regnes fristen dog

altid

fra bekendtgørelsen.

Stk. 2.

Spørgsmål, der

kan prøves af Taksationskommissionen, jf. § 45, kan ikke indbringes for

domstolene, før kommissionens afgørelse foreligger.

Stk. 3.

Søgsmål om

fredninger og ekspropriationer efter denne lov anlægges ved den landsret,

under

hvilken ejendommen er beliggende.

Kapitel 13

Straf m.v.

Straf og

konfiskation

§ 89.

Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde

den, der

1)

overtræder § 3, stk.

1, 2 og 3, § 4, stk. 1, § 8, stk. 1, § 12, stk. 1, § 13, § 14, stk. 1 og 2, §

14 a, stk. 1, § 15, stk. 1, § 16, stk. 1, § 17, stk. 1, § 18, stk. 1, § 19, §

21, stk. 1, § 28, § 31, stk. 1, § 32, § 37, stk. 2, § 41, stk. 1 og 2, eller

§

74, stk. 1,

2)

færdes og opholder

sig på anden måde i naturen end tilladt efter reglerne i kapitel 4,

3)

i strid med reglerne

i kapitel 4 forhindrer eller vanskeliggør offentlighedens adgang til naturen,

4)

undlader at

efterkomme forbud eller påbud udstedt efter § 11, stk. 1, § 26, stk. 4, § 27,

stk. 1 og 2, § 34, stk. 1, § 53, stk. 2, § 73, stk. 6, eller § 75, stk. 2,

5)

i strid med § 76,

stk. 1, modvirker adgangen til en ejendom eller undlader at efterkomme en

anmodning efter § 76, stk. 3,

6)

undlader at

efterkomme forbud eller påbud, der er udstedt efter regler fastsat i medfør

af

loven,

7)

handler i strid med

en fredningsbestemmelse, en fredningskendelse eller en overenskomst om

fredning

indgået for fredningsnævn eller tilsidesætter forskrifter, der er udstedt i

medfør heraf,

8)

tilsidesætter vilkår,

der er fastsat i en tilladelse eller godkendelse efter loven eller efter

regler

udstedt efter loven.

Stk. 2.

Straffen kan

stige til hæfte eller fængsel i indtil 1 år, hvis overtrædelsen er begået

forsætligt eller ved grov uagtsomhed, og hvis der ved overtrædelsen er

1)

voldt skade på de

interesser, som loven tilsigter at beskytte, jf. § 1 og § 2, eller fremkaldt

fare derfor eller

2)

opnået eller

tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre, herunder

ved

besparelser.

Stk. 3.

I regler, der

udstedes efter loven, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af

bestemmelser i reglerne eller for overtrædelse af bestemmelser i forordninger

omfattet af § 71, stk. 3. Det kan endvidere fastsættes, at straffen kan stige

til hæfte eller fængsel i indtil 1 år under de omstændigheder, der er nævnt i

stk. 2.

Stk. 4.

For overtrædelser,

der begås af aktieselskaber, anpartsselskaber, andelsselskaber eller

lignende,

kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar. Er overtrædelsen begået af

en

amtskommune, en kommune eller et kommunalt fællesskab, jf. § 60 i lov om

kommunernes styrelse, eller af staten, kan der pålægges den pågældende

myndighed eller det kommunale fællesskab bødeansvar.

Stk. 5.

Sker der ikke

konfiskation af udbytte, som er opnået ved overtrædelsen, skal der ved

udmåling

af bøde, herunder tillægsbøde, tages særligt hensyn til størrelsen af en

opnået

eller tilsigtet økonomisk fordel, jf. stk. 2, nr. 2.

Stk. 6.

Er overtrædelsen

begået med et motordrevet køretøj, og er såvel føreren som køretøjet

hjemmehørende i udlandet, kan køretøjet tilbageholdes af politiet, indtil

bøder, sagsomkostninger og erstatningsbeløb er betalt eller der er stillet

sikkerhed for betalingen. Er beløbet ikke betalt inden 2 måneder efter sagens

endelige afgørelse, kan der søges fyldestgørelse i køretøjet.

Stk. 7.

Med hensyn til

iværksættelse af tilbageholdelse efter stk. 6 finder reglerne i

retsplejeloven

om beslaglæggelse af ting, der findes at burde konfiskeres, tilsvarende

anvendelse. Tilbageholdelse kan kun ske, hvis det findes påkrævet for at

sikre

betaling af beløbet. Var føreren uberettiget i besiddelse af køretøjet, kan

tilbageholdelse ikke ske.

Stk. 8.

Reglerne i stk.

6 og 7 finder ikke anvendelse med hensyn til førere, der er hjemmehørende i

Finland, Island, Norge eller Sverige.

Stk. 9.

Forældelsesfristen for strafansvaret er 5 år for overtrædelse m.v. som

omhandlet i stk. 1 og for overtrædelser af bestemmelser i regler udstedt

efter

loven.

Stk. 10.

Sagerne

behandles som politisager. Retsmidlerne i retsplejelovens kapitel 73 kan

anvendes i samme omfang som i statsadvokatsager.

§ 90.

Miljøministeren bestemmer, hvorledes der forholdes med dyr og planter,

herunder

dele og produkter heraf, der er konfiskeret i forbindelse med overtrædelse af

loven eller af regler udstedt efter loven.

§ 91.

Hvis vilde dyr eller planter eller produkter heraf er indført i strid med

regler, der er udstedt efter § 30, skal udgifter til opbevaring m.v. og til

transport af varerne tilbage til oprindelses- eller afsenderlandet efter

påkrav

fra miljøministeren bæres af den, der har transporteret dem her til landet,

eller af den, for hvem varerne er indført, eller som varerne er bestemt for.

Det samme gælder, hvis varerne ankommer her til landet, uden at betingelserne

for, at der kan meddeles indførselstilladelse efter de regler, der er nævnt i

1. pkt., er opfyldt.

Udpantning m.v.

§ 92.

Der er udpantningsret for gebyrer efter § 72 og for udgifter, som

myndighederne

har krav på at få dækket efter § 53, stk. 3, § 66, stk. 1, § 74, stk. 2-4, §

75, stk. 2 og 3, samt § 91.

Stk. 2.

Betales de i

stk. 1 nævnte gebyrer og udgifter ikke rettidigt, kan der opkræves morarenter

på 1,3 pct. i månedlig rente for hver påbegyndt måned fra

forfaldstidspunktet.

Kapitel 14

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

§ 93.

Loven træder i kraft den 1. juli 1992.

Stk. 2.

Følgende

lovbestemmelser ophæves:

1)

lov om naturfredning,

jf. lovbekendtgørelse nr. 530 af 10. oktober 1984,

2)

lov om sandflugtens

bekæmpelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 168 af 28. april 1982,

3)

lov nr. 339 af 24.

maj 1989 om naturforvaltning,

4)

lov nr. 595 af 13.

november 1940 om stianlæg m.v. i Københavnsegnens grønne områder,

5)

lov af 30. januar

1861 angående forbud mod at medtage løse hunde i Jægersborg Dyrehave m.v.

Stk. 3.

Bestemmelser om

godkendelse af beliggenhedsplan, bygningstegninger, materialer og farvevalg

m.m. i de af strandfredningskommissionen tinglyste deklarationer i henhold

til

§ 25, stk. 1, sidste pkt., i bekendtgørelse nr. 194 af 16. juni 1961 af lov

om

naturfredning ophæves.

§§ 94-100.

(Udeladt).

§ 101.

Regler, der er udstedt efter de bestemmelser, der er nævnt i § 93, stk. 2,

forbliver i kraft, indtil de afløses af regler udstedt efter denne lov.

Overtrædelse af reglerne straffes efter de hidtil gældende regler.

Stk. 2.

Miljøministeren

kan dog bestemme, at de efter stk. 1 opretholdte krav til fredningsplanernes

tilvejebringelse

og indhold kan fraviges i særlige tilfælde.

Stk. 3.

De

bekendtgørelser om videnskabelige reservater, der er udstedt i henhold til

den

hidtidige lovgivning, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller ophører.

Bekendtgørelserne kan forlænges.

Stk. 4.

(Udeladt).

§ 102.

Afgørelser efter de regler, der er nævnt i § 93, stk. 2, og § 101, bevarer

deres gyldighed, indtil der efter loven eller regler udstedt efter loven

træffes nye afgørelser. Overtrædelser af afgørelserne straffes efter de

hidtil

gældende regler.

Stk. 2.

Kendelser om

begrænsninger i almenhedens færdsel på strandbredden, som er truffet efter §

23, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 194 af 16. juni 1961 af lov om

naturfredning,

bevarer deres gyldighed, indtil der efter loven eller regler udstedt efter

loven træffes nye afgørelser.

§ 103.

Sager om tilladelser efter lov om naturfredning, jf. lovbekendtgørelse nr.

530

af 10. oktober 1984, der er modtaget af amtsrådet før denne lovs

ikrafttræden,

færdigbehandles efter de hidtil gældende regler. Dog gælder § 66, stk. 2,

også

for sådanne tilladelser.

Stk. 2.

Den påtaleret,

der i tinglyste byggelinje- og fredningsservitutter i henhold til lov nr. 595

af 13. november 1940 om stianlæg m.v. i Københavnsegnens grønne områder

tilkommer statslige myndigheder, tilkommer amtsrådet. Det samme gælder de

beføjelser, som efter deklarationer og overenskomster i henhold til den lov,

der er nævnt i stk. 1, tilkommer statslige myndigheder.

Stk. 3.

De beføjelser,

der tilkommer Naturfredningsrådet i henhold til lovgivningen,

fredningskendelser m.v., tilkommer miljøministeren. Miljøministeren kan dog

bestemme, at beføjelserne eller bestemte typer af beføjelser skal udøves af

andre myndigheder eller institutioner, herunder råd nedsat efter § 64, stk.

1.

Stk. 4.

De beføjelser,

der tilkommer fredningsnævn i tidligere afgørelser om bygge- og

beskyttelseslinjer, offentlighedens adgang og friluftsreklamer, tilkommer

amtsrådet. De beføjelser, som tilkommer Overfredningsnævnet, tilkommer

Naturklagenævnet.

§ 104.

De hidtidige fredningsnævn og Overfredningsnævnet opretholdes i indtil et år

efter denne lovs ikrafttræden til at færdigbehandle verserende sager efter de

hidtil gældende regler. Er en sådan sag da ikke afgjort af nævnet, overgår

sagen til den myndighed, der skulle træffe afgørelse i sagen, såfremt den var

påbegyndt efter denne lovs ikrafttræden. Sagen behandles og afgøres herefter

i

overensstemmelse med reglerne i denne lov og regler, der udstedes efter

loven.

Stk. 2.

Skønner et af de

hidtidige fredningsnævn eller Overfredningsnævnet, at en verserende sag ikke

kan afgøres af nævnet inden et år efter lovens ikrafttræden, kan nævnet

straks

henskyde sagen til den i stk. 1, 2. pkt., nævnte myndighed. Stk. 1, 3. pkt.,

finder herefter anvendelse.

Stk. 3.

Fredningsnævnets

afgørelse i en sag, der er omfattet af stk. 1, 1. pkt., kan påklages efter

bestemmelserne i denne lov.

Stk. 4.

Overfredningsnævnets afgørelse af erstatningsspørgsmål i en sag, der er

omfattet af stk. 1, 1. pkt., kan påklages til Taksationskommissionen efter

bestemmelserne i denne lov.

Stk. 5.

Miljøministeren

kan i øvrigt fastsætte nærmere overgangsregler for behandlingen af verserende

sager.

§ 105.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Lov nr. 269 af 6. maj 1993 om jagt og

vildtforvaltning, som ændrer § 30, stk. 1 og 2, indeholder følgende

ikraftttrædelsesbestemmelse:

§ 58.

Loven træder i kraft den 1. april 1994.

Stk. 2-4.

(Udeladt)

Lov nr. 439 af 1. juni 1994 om ændring af lov om

planlægning og lov om naturbeskyttelse (Beskyttelse af kystområderne), der

ændrer §§ 8, 15, 25, 65 og 69 og indsætter nye §§ 15 a-d, indeholder følgende

ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 3.

Loven træder i kraft den 1. august 1994, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

3)

Miljøministeren

fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelsen af § 2, nr. 1, 2 og 4, og kan

bestemme, at ikrafttrædelsen skal ske på forskellige tidspunkter i de enkelte

amter.

4)

6)

Stk. 3.

I bestemmelser

fastsat i medfør af stk. 2 bestemmer miljøministeren, at områder, der på

ikrafttrædelsestidspunktet er omfattet af en lokalplan, kan udnyttes i

overensstemmelse med lokalplanens bestemmelser uanset bestemmelserne i § 2,

nr.

1 og 2. Dette skal dog ikke gælde for områder med klitdannelser inden for 100

m

fra de strandbredder, der er nævnt i naturbeskyttelseslovens § 8, stk. 2, nr.

1, som affattet ved denne lovs § 2, nr. 1.

Stk. 4.

Efter

ikrafttrædelsen af § 2, nr. 1 og 2, kan der ikke ske gentilplantning på

arealer, hvor der efter den 1. august 1994 er foretaget tilplantning, som

ikke

er et led i den hidtidige drift.

Stk. 5.

Bekendtgørelse

nr. 547 af 22. juni 1992 om bygge- og beskyttelseslinjer samt bekendtgørelse

nr. 552 af 22. juni 1992 om klitfredning forbliver i kraft, indtil de afløses

af bestemmelser udstedt i medfør af denne lov.

Lov nr. 19 af 13. januar 1997 om ændring af lov om

naturbeskyttelse og lov om råstoffer (Ændring af klageregler), som ændrer §

78

og § 81 og ophæver § 83, stk. 2, og § 85, indeholder følgende

ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 3.

Loven træder i kraft den 1. juli 1997.

Stk. 2.

Afgørelser, der

er påklaget inden lovens ikrafttræden, færdigbehandles efter de hidtil

gældende

klageregler.

Lov nr. 478 af 1. juli 1998 om ændring af lov om

miljøbeskyttelse, lov om naturbeskyttelse, lov om vandløb og lov om

planlægning

(Justering af harmonikravene og genopretning af vådområder i overensstemmelse

med aftalen om Vandmiljøplan II), der ændrer § 2 og § 60, stk. 1, og

indsætter

nyt § 60 a, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 5.

Loven træder i kraft den 15. juli 1998.

Lov nr. 282 af 12. maj 1999 om ændring af lov om

naturbeskyttelse og af lov om ændring af lov om planlægning og lov om

naturbeskyttelse (Ændring af reglerne om ikrafttrædelse m.v. af den udvidede

klitfrednings- og strandbeskyttelseslinje samt om fastlæggelsen heraf i

byzone), der ændrer §§ 8, 10, 15, 15 a, 15 b, 15 d, 65, 67 og 69, og som

ændrer

§ 3, stk. 2, i lov nr. 439 af 1. juni 1994, indeholder følgende

ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 3.

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2.

§ 1, nr. 1, 8 og

9, træder dog først i kraft i de enkelte amter ved miljøministerens

bestemmelse

om ikrafttrædelse af de udvidede beskyttelseslinjer i de enkelte amter.

5)

6)

Lov nr. 447 af 31. maj 2000 om ændring af visse

miljølove (Implementering af Århuskonventionen m.v.), som indsætter ny § 60 b

og ændrer § 86, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 14.

Loven træder i kraft den 15. september 2000, jf. dog stk. 2-4.

Stk. 2.

Lovens regler om

adgang til at påklage afgørelser gælder for sager, der er afgjort i første

instans efter lovens ikrafttræden. (2. pkt. udeladt).

Stk. 3-4.

(udeladt).

Museumslov, lov nr. 473 af 7. juni 2001, som ændrer §§

14, 65, 78 og 89 og indsætter ny § 14 a, indeholder følgende

ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 41.

Loven træder i kraft den 1. januar 2002. Samtidig ophæves lov om museer m.v.,

jf. lovbekendtgørelse nr. 739 af 17. juli 2000. Lovens § 27, stk. 4-7, har

virkning fra den 1. januar 2003. Indtil den 1. januar 2003 opretholdes de

hidtidige finansieringsprincipper for den arkæologiske

undersøgelsesvirksomhed,

jf. § 26, stk. 3, i lov om museer m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 739 af 17.

juli 2000.

Miljøministeriet, den 4. februar

2002

Hans Chr. Schmidt

/Ole Christiansen

Bilag

Bilag til lov om

naturbeskyttelse

Kapitel 1:

Følgende fortidsmindetyper er omfattet af beskyttelsen i henhold til lovens §

12, hvis de er synlige i terrænet:

1. Høje, røser.

2. Stengrave, dysser, jættestuer.

3. Skibssætninger.

4. Ubebyggede voldsteder og værfter.

5. Forsvarsanlæg.

6. Ødekirkegårde.

7. Ruiner.

8. Runesten, bautasten.

9. Sten med helleristninger.

10. Kors, milepæle, vildtbanesten og lignende.

Fortidsminder, der er omfattet af kapitel 1, har

beskyttelseslinje i henhold til lovens § 18, stk. 1, bortset fra nr. 10.

Kors,

milepæle, vildtbanesten og lignende.

Kapitel 2:

Følgende fortidsmindetyper er kun omfattet af beskyttelsen i henhold til

lovens

§ 12, når ejeren har modtaget meddelelse om deres tilstedeværelse:

1. Mølleanlæg.

2. Dæmninger.

3. Bro- og vejanlæg.

4. Stenvolde, stenrækker.

5. Bebyggede voldsteder og værfter.

6. Helligkilder.

7. Kanaler.

8. Anlæg ved eller i søer, åer og moser.

9. Bopladser.

Fortidsminder, der er omfattet af kapitel 2, har

beskyttelseslinje i henhold til lovens § 18, stk. 1.

Kapitel 3:

Følgende fortidsmindetyper er kun omfattet af beskyttelsen i henhold til

lovens

§ 12, når ejeren har modtaget meddelelse om deres tilstedeværelse:

1. Fortidsminder omfattet af kapitel 1, som ikke er synlige

i terrænet.

2. Sten og træer, hvortil der er knyttet folketro, historisk

overlevering eller kulturhistorisk tradition.

3. Krigergrave.

4. Mindesmærker.

5. Sten- og jorddiger.

6. Agerspor.

7. Fangstgruber.

8. Sten- og grenkast.

Fortidsminder, der er omfattet af kapitel 3, har ikke

beskyttelseslinje i henhold til lovens § 18, stk. 1, jf. § 18, stk. 3.

Officielle noter

1)

Der henvises til note 4 og note 6.

2)

Der henvises til note 5 og note 6.

3)

Som affattet ved lov nr. 282 af 12. maj 1999.

4)

Vedrører ændringer af §§ 8, 15 og 25 samt overskriften til § 15 i lov om

naturbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 835 af 1. november 1997.

Indholdet

af ændringerne, der træder i kraft amtsvis, er gengivet nedenfor i note 6.

5)

Vedrører ændringer af §§ 10, 65 og 67 i lov om naturbeskyttelse, jf.

lovbekendtgørelse nr. 835 af 1. november 1997. Indholdet af ændringerne, der

træder i kraft amtsvis, er gengivet nedenfor i note 6.

6)

Efter ikrafttrædelsen, der kan ske amtsvis, får §§ 8, 10, 15, 25, 65 og 67,

samt overskriften til § 15, følgende ordlyd:

§ 8.

Der må ikke foretages ændring i tilstanden af klitfredede

arealer. Der må ikke etableres hegn, og arealerne må ikke afgræsses. Der må

ikke placeres campingvogne og lignende. Der må heller ikke foretages

udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.

Stk. 2.

Følgende arealer er

klitfredede:1)

Strandbredden langs

Skagerrak og Vesterhavet i Nordjyllands, Viborg, Ringkøbing og Ribe

Amtskommuner og strandbredden på Rømø i Sønderjyllands Amtskommune,2)

arealer inden for 300 m fra den inderste

grænse af de strandbredder, der er nævnt i nr. 1, og 3)

arealer, der er klitfredede i henhold til den hidtidige lovgivning

om sandflugtens bekæmpelse.

Stk. 3.

For områder, der er fastlagt som sommerhusområder, er den i stk. 2, nr. 2,

nævnte klitfredningslinje 100 m, jf. dog stk. 5.

Stk. 4.

For ubebyggede byzonearealer, som er beliggende i

tilknytning til eksisterende bymæssig bebyggelse, bestemmer ministeren, at

disse arealer ikke omfattes af den udvidede klitfredningslinje, medmindre der

er tale om større åbne arealer af væsentlig betydning for kystlandskabet.

Stk. 5.

For særligt udpegede områder, der

er berørt af bebyggelse og lignende, bestemmer miljøministeren, at

klitfredningslinjen forløber nærmere kysten end fastsat i stk. 2, nr. 2, og

stk. 3. Hvis der er klitdannelser i området, kan linjen dog ikke fastlægges

nærmere end 100 m fra de strandbredder, der er nævnt i stk. 2, nr. 1.

Stk. 6.

De grænser, der er nævnt i stk.

2-5, skal være afmærket på stedet. Grænserne revideres løbende.

Stk. 7.

Forbudet i stk. 1 gælder ikke

for 1)

foranstaltninger til dæmpning af

sandflugt, 2)

landbrugsmæssig drift bortset

fra tilplantning af arealer, der hidtil lovligt har været udnyttet

landbrugsmæssigt, 3)

genplantning af

skovarealer og beplantning i eksisterende haver, 4)

havneanlæg og de landarealer, der ved lokalplan er udlagt til

havneformål, og 5)

byggeri, der er

erhvervsmæssigt nødvendigt for den pågældende ejendoms drift som landbrugs-

eller skovbrugsejendom eller for udøvelse af fiskerierhvervet, og som opføres

i

umiddelbar tilknytning til eksisterende bygninger. Der kræves dog

miljøministerens tilladelse, for så vidt angår de nævnte bygningers nærmere

beliggenhed og ydre udformning.

Stk. 8.

Arealer, der i medfør af § 1, stk. 2, i lov nr. 163 af 11. maj 1935 om tillæg

til lov af 29. marts 1867 angående sandflugtens dæmpning m.m. er undtaget fra

klitfredning efter de dagældende regler, omfattes ikke af reglerne i stk.

1-8.

Stk. 9.

Miljøministeren kan fastsætte

regler om, at stk. 1 ikke skal gælde for diger, høfder, bølgebrydere og andre

anlæg, der kræver tilladelse i henhold til lov om kystbeskyttelse.

Stk. 10.

Miljøministeren kan fastsætte

regler om anvendelse af de klitfredede arealer, herunder forbyde bestemte

former for anvendelse.

§ 10.

Ophævet. Beskyttelse af kystområderne.

§ 15.

Der må ikke foretages ændring i tilstanden af strandbredder og andre

kyststrækninger, der ligger i en afstand af 300 m fra begyndelsen af den

sammenhængende landvegetation. Der må ikke etableres hegn, placeres

campingvogne og lignende. Der må heller ikke foretages udstykning,

matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.

Stk. 2.

For områder, som er fastlagt som

sommerhusområder, er den i stk. 1 nævnte strandbeskyttelseslinje 100 m, jf.

dog

stk. 4.

Stk. 3.

For ubebyggede

byzonearealer, som er beliggende i tilknytning til eksisterende bymæssig

bebyggelse, bestemmer ministeren, at disse arealer ikke omfattes af den

udvidede strandbeskyttelseslinje, medmindre der er tale om større åbne

arealer

af væsentlig betydning for kystlandskabet.

Stk.

4.

På særligt udpegede områder, der er berørt af bebyggelse og lignende,

bestemmer miljøministeren, at strandbeskyttelseslinjen forløber nærmere

kysten

end fastsat i stk. 1-3, eller at strandbeskyttelseslinjen ikke gælder.

Stk. 5.

Forbudet i stk. 1, jf. stk. 2 og

3, gælder ikke for 1)

landbrugsmæssig

drift bortset fra tilplantning, 2)

genplantning

af skovarealer og beplantning i eksisterende haver, 3)

sædvanlig hegning på jordbrugsejendomme, 4)

bestående forsvarsanlæg, der anvendes til forsvarsformål, 5)

havneanlæg og de landarealer, der ved

lokalplan er udlagt til havneformål, 6)

kyststrækninger,

der er klitfredede, jf. §§ 8 og 9, og 7)

byggeri,

der er erhvervsmæssigt nødvendigt for den pågældende ejendoms drift som

landbrugs- eller skovbrugsejendom eller for udøvelse af fiskerierhvervet, og

som opføres i umiddelbar tilknytning til eksisterende bygninger. Der kræves

dog

amtsrådets tilladelse, for så vidt angår de nævnte bygningers nærmere

beliggenhed og ydre udformning.

Stk. 6.

Miljøministeren kan fastsætte regler om, at stk.1-3 ikke skal gælde for

nærmere

angivne arter af anlæg, der tillige vedrører søterritoriet. Tilsvarende

gælder

for diger, høfder, bølgebrydere og andre anlæg, som kræver tilladelse i

henhold

til lov om kystbeskyttelse.

§ 25.

Klitfredede arealer, jf. § 8 og § 9, er åbne for færdsel til fods og

kortvarigt

ophold, hvis der er lovlig adgang dertil. Adgang sker på eget ansvar. Hunde

skal føres i snor.

Stk. 2.

Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke for arealer, der dyrkes landbrugsmæssigt.

Stk. 3.

På privatejede, klitfredede

arealer må ophold ikke finde sted inden for 50 m fra beboelsesbygninger.

§ 65.

Miljøministeren kan i

særlige tilfælde gøre undtagelse fra bestemmelserne i § 8, stk. 1, § 11, stk.

3, § 12, stk. 1, § 13 og § 14, stk. 1 og 2.

Stk.

2.

Amtsrådet kan gøre undtagelse fra bestemmelsen i § 19 og i landzone fra

§ 16, stk. 1, og § 17, stk. 1.

Stk. 3.

Amtsrådet kan i særlige tilfælde gøre undtagelse fra bestemmelserne i § 3,

stk.

1-3, § 4, stk. 1, § 15, stk. 1 og stk. 2, og § 18, stk. 1, samt fra

bestemmelser fastsat i medfør af § 15, stk. 3. Miljøministeren kan bestemme,

at

amtsrådet skal indhente en udtalelse fra ministeren, før amtsrådet træffer

afgørelse vedrørende § 18, stk. 1.

Stk.

4.

Ved afgørelser efter stk. 3 om erhvervsmæssig tilplantning med bærbuske

eller frugttræer inden for den udvidede strandbeskyttelseslinje gør amtsrådet

undtagelse fra § 15, stk. 1, selv om der ikke er tale om særlige tilfælde,

medmindre tilplantningen strider mod tungtvejende kystlandskabelige hensyn.

Stk. 5.

Miljøministeren kan gøre

undtagelse fra bestemmelserne i §§ 8 og 15, når det er nødvendigt for at

realisere en lokalplan om udbygning med vindmøller i overensstemmelse med

region- og kommuneplanlægningen.

Stk. 6.

Kommunalbestyrelsen kan i byzone og sommerhusområder gøre undtagelse fra

bestemmelserne i § 16, stk. 1, og § 17, stk. 1. Den pågældende skovejer skal

underrettes, før der træffes afgørelse om undtagelse fra § 17, stk. 1.

§ 67.

Miljøministeren kan beslutte

at overtage amtsrådets eller kommunalbestyrelsens beføjelser efter loven i

sager, der berører andre myndigheders lovbestemte opgaver eller har større

betydning.

Stk. 2.

Miljøministeren

kan fastsætte regler om amtsrådets administration af § 21, stk. 3, § 27, stk.

1, og § 65, stk. 2 og 3, samt om kommunalbestyrelsens administration af § 65,

stk. 6.

Lignende dokumenter