Bekendtgørelse af lov om naturbeskyttelse
Gældende udgave: LBK nr 927 af 28/06/2024
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Anvendt i 8.542 afgørelser
Klagenævn (Nævnenes Hus) 8.422, Vejdirektoratet 50, Domsdatabasen 45, Retsinformation 17, Landsskatteretten 8
- § 88 4.950
- § 3 4.497
- § 65 2.367
- § 15 1.483
- § 78 1.111
- § 73 784
- § 50 719
- § 16 694
- § 17 667
- § 65 b 592
- § 86 505
- § 18 438
- § 26 298
- § 87 286
- § 66 244
De nyeste afgørelser
- Afgørelse i klagesag om Fredensborg Kommunes afslag på landzonetilladelse til ændret anvendelse til testcenter for radarsystemer, opførelse af mindre bygninger og anlæg samt terrænregulering på [Adresse 1], Kokkedal Klagenævn (Nævnenes Hus) · 17. november 2026
- Kort redegørelse for reglerne om nedlæggelse af private fællesveje på landet og om færdselsregulering Vejdirektoratet · 16. november 2026
- Afgørelse i klagesag om Kolding Kommunes endelige vedtagelse af lokalplan nr. 0715-36 Klagenævn (Nævnenes Hus) · 11. november 2026
- Ophævelse og hjemvisning i sag om registrering af beskyttet eng i Herning Kommune Klagenævn (Nævnenes Hus) · 10. november 2026
- Ophævelse og hjemvisning i sag om dispensation til etablering af vandhul i beskyttet eng i Ringkøbing-Skjern Kommune Klagenævn (Nævnenes Hus) · 10. november 2026
- Ophævelse og hjemvisning i sag om påbud om etablering af overløbsbrønd i Ikast-Brande Kommune Klagenævn (Nævnenes Hus) · 10. november 2026
- Ikke medhold i klage over afslag på lovliggørende dispensation til skræntsikring og terrænændringer inden for strandbeskyttelseslinjen i Gribskov Kommune Klagenævn (Nævnenes Hus) · 10. november 2026
- Afvisning af klage i sag om plejeplan for fredet område i Hørsholm Kommune Klagenævn (Nævnenes Hus) · 10. november 2026
- Afvisning af klage i sag om afslag på lovliggørende dispensation til hegning inden for fredning i Syddjurs Kommune Klagenævn (Nævnenes Hus) · 10. november 2026
- Stadfæstelse af afslag på lovliggørende dispensationer i sager om udhus, rotunde, ridebane, hestefolde og indhegning etableret inden for fortidsmindebeskyttelseslinjen i Næstved Kommune Klagenævn (Nævnenes Hus) · 10. november 2026
Tallene tæller afgørelser, der nævner bestemmelsen.
Teksten
Bekendtgørelse af lov om naturbeskyttelse
Hermed bekendtgøres lov om naturbeskyttelse, jf.
lovbekendtgørelse nr. 835 af 1. november 1997 med de ændringer, der følger af
§
2 i lov nr. 478 af 1. juli 1998, lov nr. 282 af 12. maj 1999, § 9 i lov nr.
447
af 31. maj 2000 og § 43 i lov nr. 473 af 7. juni 2001. Dele af lov nr. 439 af
1. juni 1994 og lov nr. 282 af 12. maj 1999 er endnu ikke indarbejdet i denne
bekendtgørelse, idet de ikke er trådt i kraft i hele landet.
Kapitel 1
Formål
§ 1.
Loven skal medvirke til at værne landets natur og miljø, så
samfundsudviklingen
kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskets livsvilkår og for
bevarelsen af dyre- og plantelivet.
Stk. 2.
Loven tilsigter
særligt
1)
at beskytte naturen
med dens bestand af vilde dyr og planter samt deres levesteder og de
landskabelige,
kulturhistoriske, naturvidenskabelige og undervisningsmæssige værdier,
2)
at forbedre,
genoprette eller tilvejebringe områder, der er af betydning for vilde dyr og
planter og for landskabelige og kulturhistoriske interesser, og
3)
at give befolkningen
Læs alt
adgang til at færdes og opholde sig i naturen samt forbedre mulighederne for
friluftslivet.
Stk. 3.
Der skal ved
lovens administration lægges vægt på den betydning, som et areal på grund af
sin beliggenhed kan have for almenheden.
§ 2.
Lovens beføjelser skal tillige anvendes med sigte på at bekæmpe sandflugt og
forøge skovarealet samt på at genoprette vådområder, som skal medvirke til at
forbedre vandmiljøet.
Kapitel 2
Generelle beskyttelsesbestemmelser
Beskyttede naturtyper m.v.
Søer, vandløb,
heder, moser, strandenge, strandsumpe, ferske enge, overdrev m.v.
§ 3.
Der
må ikke foretages ændring i tilstanden af naturlige søer, hvis areal er på
over
100 m
2
, eller af vandløb eller dele af vandløb, der af miljøministeren
efter indstilling fra amtsrådet er udpeget som beskyttede. Dette gælder dog
ikke for sædvanlige vedligeholdelsesarbejder i vandløb.
Stk. 2.
Der må ikke
foretages ændringer i tilstanden af
1)
heder,
2)
moser og lignende,
3)
strandenge og
strandsumpe samt
4)
ferske enge og
overdrev,
når sådanne naturtyper enkeltvis,
tilsammen eller i forbindelse med de søer, der er nævnt i stk. 1, er større
end
2.500 m
2
i sammenhængende areal.
Stk. 3.
Der må heller
ikke foretages ændring i tilstanden af moser og lignende, der er mindre end
2.500 m
2
, når de ligger i forbindelse med en sø eller et vandløb,
der er omfattet af beskyttelsen i stk. 1.
Stk. 4.
Miljøministeren
kan fastsætte regler om gødskning på arealer, som er beskyttet efter stk. 2
og
3, herunder regler om mængden af gødning, der må tilføres disse arealer, og
forbud mod gødskning.
Sten- og jorddiger
§ 4.
Der
må ikke foretages ændring i tilstanden af sten- og jorddiger og lignende.
Stk. 2.
For sten- og
jorddiger og lignende, der er beskyttet som fortidsminder, gælder alene
reglerne om fortidsminder, jf. § 12 og § 13.
Andre bestemmelser
§ 5.
Miljøministeren kan fastsætte regler om, at bestemmelserne i § 3, stk. 1-3,
og
§ 4, stk. 1, ikke skal gælde for nærmere angivne kategorier af de pågældende
naturtyper og sten- og jorddiger og lignende.
Stk. 2.
Miljøministeren
kan fastsætte regler om, at § 3, stk. 1-3, og § 4 ikke skal gælde for diger,
høfder, bølgebrydere og andre anlæg, som kræver tilladelse i henhold til lov
om
kystbeskyttelse.
§ 6.
Miljøministeren kan fastsætte regler, som beskriver og afgrænser de
naturtyper
og sten- og jorddiger, der er nævnt i § 3, stk. 1-3, og § 4, stk. 1.
Ministeren
kan endvidere fastsætte regler om beregning af arealstørrelse for de
naturtyper, der er nævnt i § 3, stk. 1-3, og om, at naturlige søer i helt
eller
delvis offentligt eje eller bestemte typer af sådanne søer skal være omfattet
af reglerne i § 3, stk. 1, uanset deres størrelse.
§ 7.
Miljøministeren kan fastsætte regler om registrering af de naturtyper og
sten-
og jorddiger, der er nævnt i § 3, stk. 1-3, og § 4, stk. 1.
Klitfredede arealer
§ 8.
1)
Der
må ikke foretages ændring i tilstanden af klitfredede arealer. Der må ikke
etableres hegn, og arealerne må ikke afgræsses. Der må ikke placeres
campingvogne og lignende. Der må heller ikke foretages udstykning,
matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.
Stk. 2.
Følgende arealer
er klitfredede:
1)
Strandbredden langs
Skagerrak og Vesterhavet i Nordjyllands, Viborg, Ringkøbing og Ribe
Amtskommuner
og strandbredden på Rømø i Sønderjyllands Amtskommune,
2)
arealer inden for 100
m fra den inderste grænse af de strandbredder, der er nævnt i nr. 1, og
3)
arealer, der er
klitfredede i henhold til den hidtidige lovgivning om sandflugtens
bekæmpelse.
Stk. 3.
De arealer, der
er nævnt i stk. 2, nr. 2 og 3, skal være afmærket på stedet. Klitfredning
efter
stk. 2, nr. 2, revideres løbende.
Stk. 4.
Forbudet i stk.
1 gælder ikke for
1)
foranstaltninger til
dæmpning af sandflugt,
2)
landbrugsmæssig drift
af arealer, der hidtil lovligt har været udnyttet landbrugsmæssigt, og
3)
havneanlæg og de
landarealer, der ved lokalplan er udlagt til havneformål.
Stk. 5.
Arealer, der i
medfør af § 1, stk. 2, i lov nr. 163 af 11. maj 1935 om tillæg til lov af 29.
marts 1867 angående sandflugtens dæmpning m.m. er undtaget fra klitfredning
efter de dagældende regler, omfattes ikke af reglerne i stk. 1-3.
Stk. 6.
Miljøministeren
kan fastsætte regler om, at stk. 1 ikke skal gælde for diger, høfder,
bølgebrydere og andre anlæg, som kræver tilladelse i henhold til lov om
kystbeskyttelse.
Stk. 7.
Miljøministeren
kan fastsætte regler om anvendelse af de klitfredede arealer, herunder
forbyde
bestemte former for anvendelse.
§ 9.
Miljøministeren kan inddrage andre arealer under klitfredning, hvis de ligger
inden for 500 m fra den inderste grænse af de strandbredder, der er nævnt i §
8, stk. 2, nr. 1.
Stk. 2.
Miljøministeren
kan inddrage andre arealer end dem, der er nævnt i stk. 1 og i § 8, stk. 2,
under klitfredning, hvis ejeren fremsætter begæring herom, eller hvis ejeren
ikke opfylder påbud efter § 53, stk. 2, om dæmpning af sandflugt eller om
begrænsning i anvendelsen af arealerne.
Stk. 3.
Miljøministeren
kan i særlige tilfælde ophæve klitfredning.
§ 10.
2)
Klitfredning
tinglyses på ejendommen.
§ 11.
Miljøministeren kan for at forebygge sandflugt give påbud om anvendelsen af
klitfredede arealer og nedlægge forbud mod visse former for anvendelse.
Stk. 2.
Miljøministeren
kan nedlægge veje og stier på klitfredede arealer, hvis der er anden fornøden
vejadgang til den ejendom, nedlæggelsen vedrører.
Stk. 3.
Der må ikke
gives adgang til nye ejendomme ad veje, der fører over klitfredede arealer.
Fortidsminder
§ 12.
Der må ikke foretages ændring i tilstanden af fortidsminder. Der må heller
ikke
foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, der fastlægger
skel
gennem fortidsminder.
Stk. 2.
De typer af
fortidsminder, der er omfattet af beskyttelsen efter stk. 1, er optaget i
bilaget til loven.
Stk. 3.
I bilaget til
loven er fastsat, at visse typer af fortidsminder kun er omfattet af forbudet
i
stk. 1, når ejeren har modtaget en meddelelse fra miljøministeren om deres
tilstedeværelse. For fortidsminder under terræn eller under bygninger kan
miljøministeren i forbindelse med meddelelsen bestemme, at beskyttelsen efter
stk. 1 udstrækkes til ejendomsskellet.
Stk. 4.
Miljøministeren
oplyser på begæring, hvilke beskyttede fortidsminder der findes på en
ejendom,
og hvilken udstrækning de har.
Stk. 5.
Miljøministeren
kan lade en meddelelse efter stk. 3 om tilstedeværelsen af et fortidsminde
tinglyse på ejendommen.
§ 13.
På
fortidsminder og inden for en afstand af 2 m fra dem må der ikke foretages
jordbehandling, gødes eller plantes. Der må heller ikke anvendes
metaldetektor.
§ 14.
Der må ikke foretages ændringer i tilstanden af fortidsminder på havbunden,
hvis de befinder sig i territorialfarvandet eller på kontinentalsoklen, dog
ikke ud over 24 sømil fra de basislinjer, hvorfra bredden af det ydre
territorialfarvand måles.
Stk. 2.
Der må ikke
foretages ændringer i tilstanden af vrag af skibe eller skibsladninger, der
må
antages at være gået tabt for mere end 100 år siden, hvis de befinder sig i
de
områder, der er nævnt i stk. 1, i vandløb eller i søer.
Stk. 3.
Miljøministeren
kan bestemme, at vrag af skibe eller andre fartøjer, der er gået tabt for
mindre end 100 år siden, skal være omfattet af bestemmelsen i stk. 2.
Stk. 4.
Miljøministeren
kan i forbindelse med et anlægsarbejde eller en aktivitet på havbunden stille
krav om, at den ansvarlige for anlægsarbejdet eller aktiviteten udfører en
marinarkæologisk forundersøgelse.
§ 14 a.
Findes der under et anlægsarbejde eller en aktivitet på havbunden spor af
fortidsminder eller vrag omfattet af § 14, stk. 1 og 2, skal fundet anmeldes
til kulturministeren efter reglerne i museumsloven, og arbejdet skal
standses.
Stk. 2.
Miljøministeren
beslutter inden 4 uger fra anmeldelsen, om arbejdet kan fortsætte, eller om
det
skal være indstillet, indtil der er foretaget en marinarkæologisk
undersøgelse.
En marinarkæologisk undersøgelse skal gennemføres hurtigst muligt. Der kan
fastsættes vilkår for genoptagelsen af arbejdet.
Stk. 3.
Udgiften til
undersøgelser og eventuel sikring af det påtrufne fortidsminde eller vrag
afholdes af den ansvarlige for anlægsarbejdet eller aktiviteten.
Beskyttelseslinjer
Strande
§ 15.
1)
Der må ikke foretages ændring i tilstanden af strandbredder og af andre
kyststrækninger, der ligger inden for en afstand af 100 m fra begyndelsen af
den sammenhængende landvegetation. Der må ikke etableres hegn, placeres
campingvogne og lignende. Der må heller ikke foretages udstykning,
matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.
Stk. 2.
Forbudet i stk.1
gælder ikke for
1)
landbrugsmæssig drift
bortset fra tilplantning,
2)
gentilplantning af
skovarealer og beplantning i eksisterende haver,
3)
sædvanlig hegning på
jordbrugsejendomme,
4)
bestående
forsvarsanlæg,
5)
havneanlæg og de
landarealer, der ved lokalplan er udlagt til havneformål,
6)
kyststrækninger, der
er klitfredede, jf. § 8 og § 9, og
7)
andre områder, der
efter den hidtidige lovgivning har været undtaget.
Stk. 3.
Miljøministeren
kan fastsætte regler om, at stk. 1 ikke skal gælde for nærmere angivne arter
af
anlæg, der tillige vedrører søterritoriet. Det samme gælder for diger,
høfder,
bølgebrydere og andre anlæg, som kræver tilladelse i henhold til lov om
kystbeskyttelse.
Strandbeskyttelseskommission
§ 15 a.
Miljøministeren nedsætter en midlertidig kommission vedrørende
strandbeskyttelse.
Stk. 2.
Kommissionen
gennemgår de danske kyster med henblik på en landsdækkende fastlæggelse af
klitfredningslinjen, jf. § 8, stk. 2, nr. 2, stk. 3-5, og af
strandbeskyttelseslinjen, jf. § 15, stk. 1-4. Kommissionen gennemgår herunder
de kyststrækninger, der er berørt af bebyggelse og lignende, med henblik på
at
vurdere, hvor klitfredningslinjen kan fastlægges nærmere kysten end fastsat i
§
8, stk. 2, nr. 2, og stk. 3, og hvor strandbeskyttelseslinjen kan fastlægges
nærmere kysten end fastsat i § 15, stk. 1-3, eller ophæves, jf. stk. 4.
Kommissionen fremsætter indstilling herom til miljøministeren, jf. § 15 b,
stk.
3.
§ 15 b.
Når kommissionen har foretaget den i § 15 a, stk. 2, nævnte gennemgang og
vurdering af klitfredningslinjens og strandbeskyttelseslinjens forløb i en
amtskommune, foretager kommissionen offentlig bekendtgørelse af, hvor
forslaget
ligger til gennemsyn. Samtidig tilsendes forslaget de berørte lodsejere.
Stk. 2.
Indsigelser imod
kommissionens forslag skal fremsættes skriftligt over for vedkommende amtsråd
inden 4 uger fra offentliggørelsen.
Stk. 3.
Når kommissionen
har vurderet de indkomne indsigelser i et amt, afgiver denne indstilling til
miljøministeren vedrørende fastlæggelsen af klitfredningslinjen og
strandbeskyttelseslinjen. Herefter træffer miljøministeren afgørelse om
beskyttelseslinjernes endelige forløb i det pågældende amt.
Stk. 4.
Miljøministeren
bekendtgør de endeligt fastlagte klitfrednings- og strandbeskyttelseslinjer i
det enkelte amt og drager omsorg for, at de registreres i matriklen på de
berørte ejendomme.
Stk. 5.
På grundlag af
oplysninger fra matrikelmyndigheden foretages notering i tingbogen på de
ejendomme, som helt eller delvis er omfattet af § 8, henholdsvis § 15.
Stk. 6.
Miljøministeren
kan fastsætte nærmere retningslinjer for klitfredningslinjens og
strandbeskyttelseslinjens fastlæggelse. Miljøministeren kan endvidere
fastsætte
nærmere bestemmelser om kommissionens arbejde, herunder om fornødent en
forretningsorden for kommissionen.
Stk. 7.
Indtil de
endeligt fastlagte linjer er bekendtgjort, jf. stk. 4, kan miljøministeren
indhente oplysninger fra offentlige registre, herunder i elektronisk form, om
navne og adresser på ejere af ejendomme, der er omfattet af kommissionens
forslag efter stk. 1. Miljøministeren kan bemyndige kommissionens sekretariat
til at indhente de nævnte oplysninger.
§ 15 c.
Efter indstilling udpeger miljøministeren medlemmer fra særligt berørte
interesseorganisationer og myndigheder.
Stk. 2.
Miljøministeren
udpeger desuden kommissionens formand og viceformand og eventuelt et eller
flere yderligere medlemmer.
Stk. 3.
Kommissionen
bistås af et sekretariat. Amtsrådet yder efter anmodning bistand til
kommissionen.
Stk. 4.
Når
kommissionens arbejde i henhold til § 15 a, stk. 2, er tilendebragt, træffer
miljøministeren bestemmelse om nedlæggelse af kommissionen.
§ 15 d.
Miljøministeren kan fastsætte nærmere regler om, at
strandbeskyttelseskommissionen kan gøre undtagelse fra forbudet mod
beplantning, jf. § 8, stk. 7, nr. 2, og § 15, stk. 5, nr. 1, når det er af
væsentlig betydning for en ejendoms drift som jordbrugsejendom.
Stk. 2.
Miljøministeren
kan fastsætte nærmere regler om strandbeskyttelseskommissionens
administration
af sager i medfør af stk. 1 samt regler om, at bestemmelsen i § 66, stk. 2,
om
forældelse af meddelte tilladelser ikke skal gælde for tilladelser meddelt i
medfør
af stk. 1.
Stk. 3.
Miljøministeren
kan bestemme, at strandbeskyttelseskommissionens afgørelser ikke kan
indbringes
for anden administrativ myndighed.
Søer og åer
§ 16.
Der må ikke placeres bebyggelse, campingvogne og lignende eller foretages
beplantning eller ændringer i terrænet inden for en afstand af 150 m fra søer
med en vandflade på mindst 3 ha og de vandløb, der er registreret med en
beskyttelseslinje i henhold til den tidligere lovgivning.
Stk. 2.
Forbudet i stk.
1 gælder ikke for
1)
foranstaltninger, der
efter lov om vandløb er meddelt påbud om eller tilladelse til,
2)
gentilplantning af
skovarealer og beplantning i eksisterende haver,
3)
bestående
forsvarsanlæg,
4)
havneanlæg og de
landarealer, der ved lokalplan er udlagt til havneformål,
5)
driftsbygninger, der
er nødvendige for jordbrugs- og fiskerierhvervene, og
6)
andre områder, der
efter den hidtidige lovgivning har været undtaget.
Skove
§ 17.
Der må ikke placeres bebyggelse, campingvogne og lignende inden for en
afstand
af 300 m fra skove. For privatejede skove gælder dette kun, hvis arealet
udgør
mindst 20 ha sammenhængende skov.
Stk. 2.
Forbudet i stk.
1 gælder ikke for
1)
bestående
forsvarsanlæg,
2)
havneanlæg og de
landarealer, der ved lokalplan er udlagt til havneformål,
3)
driftsbygninger, der
er nødvendige for jordbrugs- og fiskerierhvervene, og
4)
andre områder, der
efter den hidtidige lovgivning har været undtaget.
Fortidsminder
§ 18.
Der må ikke foretages ændring i tilstanden af arealet inden for 100 m fra
fortidsminder, der er beskyttet efter bestemmelserne i § 12. Der må ikke
etableres hegn, placeres campingvogne og lignende.
Stk. 2.
Forbudet i stk.
1 gælder ikke for
1)
landbrugsmæssig drift
bortset fra tilplantning,
2)
gentilplantning af
skovarealer, der ligger uden for det areal, der er nævnt i § 13, og
beplantning
i eksisterende haver og
3)
sædvanlig hegning på
jordbrugsejendomme.
Stk. 3.
Stk. 1 gælder
ikke for de typer af fortidsminder, der er nævnt i kapitel 1, nr. 10, og i
kapitel 3 i bilaget til loven.
Kirker
§ 19.
Der må ikke opføres bebyggelse med en højde over 8,5 m inden for en afstand
af
300 m fra en kirke, medmindre kirken er omgivet af bymæssig bebyggelse i hele
beskyttelseszonen.
Kapitel 3
Anlæg i det åbne land
Offentlige anlæg
§ 20.
Offentlige anlæg i det åbne land skal placeres og udformes således, at der i
videst muligt omfang tages hensyn til de landskabelige værdier og de øvrige
interesser, der er nævnt i § 1.
Stk. 2.
Miljøministeren
kan fastsætte regler om, at placering og udformning af nærmere angivne
kategorier af offentlige anlæg skal godkendes af miljøministeren eller
amtsrådet.
Friluftsreklamer
§ 21.
I
det åbne land må der ikke anbringes plakater, afbildninger, fritstående
skilte,
lysreklamer og andre indretninger i reklame- og propagandaøjemed.
Stk. 2.
Forbudet i stk.
1 omfatter ikke
1)
virksomhedsreklamer,
som anbringes i umiddelbar tilknytning til virksomheden, når de ikke virker
dominerende i landskabet og ikke er synlige over store afstande,
2)
trafikpropaganda, der
er godkendt af Rådet for Større Færdselssikkerhed,
3)
plakater, der
opsættes i forbindelse med folketingsvalg, valg til kommunale eller andre
offentlige råd eller folkeafstemninger, og
4)
mindre
oplysningsskilte vedrørende næringsdrift eller virksomhed opsat på egen
ejendom
eller ved indkørsel til egen ejendom fra nærmeste offentlige vej eller
private
fællesvej. De nærmere regler herom fastsættes af miljøministeren.
Stk. 3.
Amtsrådet kan
tillade, at der anbringes reklamer på idrætsanlæg.
Kapitel 4
Offentlighedens adgang til naturen
Strande
§ 22.
Strandbredder og andre kyststrækninger mellem daglig lavvandslinje og den
sammenhængende landvegetation er åbne for færdsel til fods, kortvarigt ophold
og badning. Adgang sker på eget ansvar. Det er tilladt kortvarigt at have en
båd uden motor liggende på strandbredden. I perioden 1. april-30. september
skal hunde føres i snor.
Stk. 2.
Reglen i stk. 1
omfatter ikke arealer, der inden den 1. januar 1916 er udlagt som have eller
inddraget under en erhvervsvirksomhed, der drives på ejendommen. Det samme
gælder forsvarsanlæg og havneanlæg.
Stk. 3.
Offentlighedens
adgang må ikke forhindres eller vanskeliggøres.
Stk. 4.
På privatejede
strandbredder og kyststrækninger må ophold og badning ikke finde sted inden
for
50 m fra beboelsesbygninger.
Skove
§ 23.
Skove er åbne for færdsel til fods og på cykel samt for ophold, hvis der er
lovlig adgang dertil. Det gælder dog ikke for skovarealer, der er afmærket
som
militære anlæg. Adgang sker på eget ansvar. Hunde skal føres i snor.
Stk. 2.
Offentlighedens
adgang må ikke forhindres eller vanskeliggøres. Der må ikke opsættes
usædvanlige hegn omkring skove.
Stk. 3.
Ejeren kan
forbyde adgang på dage, hvor der holdes jagt, eller i områder, hvor der
foregår
intensivt skovningsarbejde.
Stk. 4.
Enhver, der
færdes i skoven på anden måde end tilladt, har pligt til at oplyse navn og
bopæl på forlangende af skovejeren eller dennes repræsentant.
Stk. 5.
I privatejede
skove må færdsel til fods kun ske ad stier og anlagte veje og færdsel på
cykel
kun ad befæstede stier og anlagte veje. Der er kun adgang fra kl. 7 til
solnedgang, og ophold må ikke finde sted inden for 150 m fra beboelses- og
driftsbygninger. Ejeren af privatejede skove på mindre end 5 ha kan dog ved
skiltning efter bestemmelserne i mark- og vejfredslovens § 17 fastsætte
indskrænkninger i offentlighedens adgang.
Stk. 6.
Reglerne i stk.
5 gælder ikke for skove, der ejes af offentlige stiftelser.
Udyrkede arealer
§ 24.
Udyrkede arealer er åbne for færdsel til fods og ophold, hvis der er lovlig
adgang dertil. Adgang sker på eget ansvar. Hunde skal føres i snor.
Stk. 2.
Ejeren kan
forbyde adgang på dage, hvor der holdes jagt, eller i områder, hvor der
foregår
intensivt landbrugsarbejde.
Stk. 3.
Til privatejede,
udyrkede arealer er der kun adgang fra kl. 7 til solnedgang. Ophold må ikke
finde sted inden for 150 m fra beboelses- og driftsbygninger.
Stk. 4.
Bestemmelsen i
stk. 1, 1. punktum, gælder ikke privatejede arealer, der i deres helhed er
forsvarligt hegnede. Bestemmelsen gælder heller ikke de bræmmer langs vandløb
og søer, som efter lov om vandløb skal holdes udyrkede, medmindre de grænser
op
til arealer, der er åbne for offentlighedens adgang.
Klitfredede arealer
§ 25.
1)
Klitfredede arealer, jf. § 8 og § 9, er åbne for færdsel til fods og
kortvarigt
ophold, hvis der er lovlig adgang dertil. Adgang sker på eget ansvar. Hunde
skal føres i snor.
Stk. 2.
På privatejede,
klitfredede arealer må ophold ikke finde sted inden for 50 m fra
beboelsesbygninger.
Veje og stier
§ 26.
Anlagte veje og befæstede stier i det åbne land er åbne for færdsel til fods
og
på cykel. Adgang sker på eget ansvar.
Stk. 2.
Ejeren kan ved
skiltning efter bestemmelserne i mark- og vejfredslovens § 17 helt eller
delvis
forbyde færdsel, hvis den er til gene for den erhvervsmæssige udnyttelse af
ejendommen, hvis den i særlig grad generer privatlivets fred, eller hvis der
er
behov for beskyttelse af plante- og dyreliv.
Stk. 3.
Ejeren kan på
samme måde forbyde færdsel ad private enkeltmandsveje og -stier på dage, hvor
der holdes jagt, eller hvor færdslen på grund af intensivt landbrugsarbejde
kan
være forbundet med fare.
Stk. 4.
Amtsrådet kan
helt eller delvis tilsidesætte et forbud mod færdsel for gennemgående vejes
og
stiers vedkommende.
Andre bestemmelser
§ 27.
Amtsrådet, for statsejede arealer miljøministeren, kan bestemme, at arealer,
der er omfattet af §§ 22-26, helt eller delvis lukkes for offentlighedens
adgang, hvis særlige forhold taler derfor.
Stk. 2.
Miljøministeren
kan forbyde offentlighedens adgang på klitfredede arealer, hvor der er fare
for
sandflugt.
Stk. 3.
Miljøministeren
kan fastsætte regler om offentlighedens adgang til de arealer, der er
omfattet
af §§ 22-26.
Stk. 4.
Miljøministeren
kan fastsætte regler, hvorefter offentligheden sikres en videregående adgang
til statsejede arealer end nævnt i §§ 22-26. Ministeren kan endvidere
fastsætte
regler, hvorefter offentligheden sikres en videregående adgang end nævnt i §
23
til skove, der ejes af kommuner, folkekirken eller offentlige stiftelser. Der
kan fastsættes regler om, at videregående adgang betinges af en afgift.
Stk. 5.
Miljøministeren
kan fastsætte regler om dækning af skader, der opstår som følge af
offentlighedens adgang til private skove, udyrkede arealer samt veje og
stier.
Affald
§ 28.
På
fremmed ejendom må der ikke uden ejerens tilladelse henkastes eller anbringes
affald eller lignende.
Sejlads
§ 29.
Miljøministeren kan fastsætte regler, hvorefter ikkeerhvervsmæssig sejlads og
anden færdsel på søterritoriet og efter anmodning fra vedkommende amtsråd på
vandløb og søer forbydes helt eller delvis.
Stk. 2.
Miljøministeren
kan fastsætte regler om offentlighedens sejlads og anden færdsel på søer, der
ejes af staten.
Kapitel 5
Beskyttelse af plante- og dyrearter m.v.
§ 30.
Miljøministeren kan fastsætte regler med henblik på at beskytte eller
regulere
udnyttelsen af vilde dyre- og plantearter, herunder regler om konservering,
registrering og mærkning af sådanne arter og dele og produkter af disse. Der
kan herunder fastsættes regler om, at ministeren uden retskendelse kan lade
udtage prøver af individer af bestemte vilde dyrearter. Reglerne kan omfatte
arter, der stammer både fra Danmark og fra udlandet.
Stk. 2.
Miljøministeren
kan bestemme, at den, der udnytter vilde dyre- og plantearter
erhvervsmæssigt,
skal have autorisation hertil. Miljøministeren kan fastsætte regler om
autorisationsordningen, herunder regler om, at autorisation kan nægtes eller
tilbagekaldes.
Stk. 3.
Miljøministeren
kan fastsætte regler om kontrol med eller forbud mod indførsel af bestemte
arter af vilde dyr, der frembyder risiko for mennesker.
§ 31.
Dyr, der ikke findes naturligt vildtlevende i Danmark, må ikke udsættes i
naturen uden miljøministerens tilladelse. Dette gælder også for søterritoriet
og fiskeriterritoriet som fastlagt efter lov om Danmarks Riges
fiskeriterritorium.
Stk. 2.
Miljøministeren
kan med henblik på at værne naturen fastsætte regler om udsætning af bestemte
dyr, der ikke findes naturligt vildtlevende i Danmark.
Stk. 3.
Miljøministeren
kan med henblik på at værne naturen fastsætte regler om, at bestemte planter,
som ikke findes naturligt vildtvoksende i Danmark, kun må udplantes eller sås
med særlig tilladelse.
§ 32.
Rørskær i perioden 1. marts-31. oktober må kun ske med tilladelse fra
miljøministeren.
Kapitel 6
Fredning
Oversigt
§ 33.
Fredningsnævnet kan til varetagelse af de formål, der er nævnt i § 1,
gennemføre fredning af landarealer og ferske vande efter reglerne i dette
kapitel.
Stk. 2.
Fredningsnævnets
beslutning om fredning kan efter reglerne i § 43 indbringes for
Naturklagenævnet. Naturklagenævnets beslutning om erstatning kan indbringes
for
Taksationskommissionen efter reglerne i § 45.
Stk. 3.
En fredningssag
kan rejses af miljøministeren, amtsrådet, kommunalbestyrelsen eller Danmarks
Naturfredningsforening.
Stk. 4.
Amtsrådet yder
efter anmodning bistand til fredningsnævnet, Naturklagenævnet og
Taksationskommissionen under disse myndigheders behandling af sager efter
dette
kapitel.
Stk. 5.
For det tab, som
en fredning påfører en ejer, bruger eller indehaver af en anden rettighed
over
en fredet ejendom, ydes der erstatning efter reglerne i § 39.
Foreløbigt forbud
§ 34.
Miljøministeren eller amtsrådet kan nedlægge forbud mod en anvendelse af en
ejendom eller mod, at der retligt eller faktisk etableres forhold, som
strider
mod en påtænkt fredning.
Stk. 2.
Forbudet skal
meddeles de berørte ejere og tinglyses på de pågældende ejendomme, og der
skal
foretages offentlig bekendtgørelse herom.
Stk. 3.
Forbudet gælder
fra offentliggørelsen heraf, og indtil der er foretaget offentlig
bekendtgørelse af et forslag til fredning, jf. § 37, dog længst i et år.
Fredningsnævn
§ 35.
Miljøministeren nedsætter et fredningsnævn for hvert amt. For Københavns Amt,
Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune nedsættes et fælles
fredningsnævn.
Stk. 2.
Et fredningsnævn
består af
1)
en formand, der skal
være dommer, og som udpeges af miljøministeren,
2)
et medlem, der vælges
af amtsrådet, og
3)
et medlem, der vælges
af kommunalbestyrelsen i den kommune, hvori det pågældende areal er
beliggende.
Stk. 3.
I Københavns og
Frederiksberg Kommuner vælger vedkommende kommunalbestyrelse 1 medlem. Det
andet medlem udpeges af miljøministeren.
Stk. 4.
Samtidig med
udpegning og valg af medlemmer udpeges og vælges en suppleant for hvert
medlem.
Suppleanten for formanden skal være dommer.
Stk. 5.
Formanden og
dennes suppleant udpeges for en periode, der bestemmes af miljøministeren. De
to øvrige medlemmer vælges for den kommunale valgperiode.
Stk. 6.
Indtil et nyt
fredningsnævn er nedsat efter kommunalvalg, opretholdes nævnet med dets
hidtidige sammensætning. Miljøministeren kan i øvrigt tillade, at nævnet
afslutter behandlingen af en verserende sag.
Stk. 7.
Angår en
fredningssag et område, der ligger i flere amter, henviser miljøministeren
sagen til et af fredningsnævnene. Dette nævn tiltrædes da af de pågældende
amtsråds- og kommunalbestyrelsesvalgte medlemmer af det andet nævn.
Stk. 8.
Miljøministeren
kan bestemme, at beføjelserne som formand under nævnets behandling af en
fredningssag skal udøves af suppleanten for formanden, selv om formanden ikke
er forhindret i at deltage i sagen.
Stk. 9.
Miljøministeren
fastsætter en forretningsorden for fredningsnævnene.
Stk. 10.
Vederlag til
nævnsformændene betales af staten. Alle øvrige udgifter vedrørende et
fredningsnævn
betales af vedkommende amtskommune. Der ydes diæter, erstatning for
dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste og befordringsgodtgørelse m.v. efter
reglerne i lov om kommunernes styrelse til de medlemmer, der er nævnt i stk.
2,
nr. 2 og nr. 3.
Behandling af
fredningssager
§ 36.
En
fredningssag rejses ved indsendelse af et fredningsforslag til
fredningsnævnet.
Forslaget skal indeholde fredningsbestemmelser for et nærmere angivet område,
oplysning om matrikelbetegnelsen for de ejendomme, der er omfattet af
forslaget, samt en redegørelse for forslagets baggrund.
§ 37.
Fredningsnævnet foretager offentlig bekendtgørelse af sagens rejsning og
sender
fredningsforslaget til ejerne og brugerne af de ejendomme, der omfattes af
forslaget, til statslige og kommunale myndigheder, hvis interesser berøres af
forslaget, samt til organisationer m.v., som antages at have en væsentlig
interesse i forslaget.
Stk. 2.
Når der er
foretaget offentlig bekendtgørelse, må der ikke foretages noget, som strider
mod de foreslåede fredningsbestemmelser.
Stk. 3.
Under
behandlingen af en fredningssag afholder fredningsnævnet mindst et offentligt
møde om sagen. Fredningsnævnet bekendtgør mødet på samme måde, som sagens
rejsning blev bekendtgjort.
Stk. 4.
Til et møde som
nævnt i stk. 3 indbyder fredningsnævnet i det mindste de i stk. 1 nævnte samt
dem, der har fremsat anmodning over for fredningsnævnet om at blive indbudt
til
møde i den pågældende sag.
Stk. 5.
Indsigelser imod
eller ændringsforslag til et fredningsforslag samt krav om erstatning i
anledning af fredningen skal fremsættes under et møde eller skriftligt over
for
fredningsnævnet.
Fredningsbestemmelser
§ 38.
En
fredning skal indeholde en bestemmelse om formålet med fredningen.
Stk. 2.
En fredning kan
gå ud på bevaring af den nuværende tilstand eller tilvejebringelse af en
bestemt tilstand, der herefter skal bevares, og den kan regulere
offentlighedens færdsel i området.
Stk. 3.
En fredning kan
indeholde de bestemmelser, herunder de påbud og forbud vedrørende arealernes
anvendelse, der skønnes nødvendige, for at fredningsformålet kan opnås.
Stk. 4.
En fredning kan
bestemme, at en fast ejendom eller en del af en fast ejendom skal afstås til
det offentlige.
Stk. 5.
Det kan i en
fredning bestemmes, at forbudene i § 3, § 4 og §§ 15-19 ikke skal gælde i det
omfang, forholdet er reguleret af fredningen.
Stk. 6.
En fredning skal
angive, i hvilket omfang den træder i stedet for tilladelse m.v. efter
reglerne
i denne lov eller efter regler i anden lovgivning.
Erstatning m.v.
§ 39.
Fredningsnævnet fastsætter erstatning til ejere, brugere og andre indehavere
af
rettigheder over de fredede ejendomme for det tab, som fredningen påfører
dem.
Erstatning til andre end ejere og brugere kan kun tilkendes, hvis krav om
erstatning er fremsat efter reglerne i § 37, stk. 5. Indeholder
fredningsbestemmelserne et påbud til en offentlig myndighed, bestemmer
fredningsnævnet, om der i den anledning skal ydes erstatning og med hvilket
beløb.
Stk. 2.
Gennemføres
fredningen ikke, kan fredningsnævnet efter anmodning tilkende en privat ejer
eller bruger en godtgørelse i anledning af tab ved ikke at have kunnet
udnytte
ejendommen som hidtil i tiden mellem den offentlige bekendtgørelse af
fredningsforslaget og beslutningen om, at fredningen ikke skal gennemføres.
Stk. 3.
Erstatningsbeløb
forrentes fra datoen for fredningsnævnets afgørelse, og indtil erstatningen
udbetales, med en årlig rente, der svarer til Danmarks Nationalbanks
diskonto.
Under særlige omstændigheder kan fredningsnævnet fastsætte et andet
begyndelsestidspunkt for forrentningen.
Fredningsnævnets
afgørelse
§ 40.
Fredningsnævnets behandling af en fredningssag afsluttes med, at nævnet
træffer
afgørelse om, hvorvidt fredningen skal gennemføres, idet nævnet i så fald
fastlægger fredningens geografiske udstrækning og fastsætter nærmere
fredningsbestemmelser for området, jf. § 38, samt afgør erstatningsspørgsmål
m.v., jf. § 39.
Stk. 2.
Fredningsnævnet
foretager offentlig bekendtgørelse om sagens afgørelse og sender afgørelsen
til
dem, der har fået fredningsforslaget tilsendt, jf. § 37, stk. 1, samt til
enhver, der under sagen har givet møde for nævnet eller har fremsat ønske om
underretning om sagens afgørelse.
Stk. 3.
Fredningsnævnet
lader fredningsbestemmelserne tinglyse på de pågældende ejendomme.
§ 41.
Når der er sket offentlig bekendtgørelse efter § 40, stk. 2, skal
fredningsbestemmelserne overholdes af alle og enhver.
Stk. 2.
Hvis
fredningsnævnets afgørelse er en afvisning af at gennemføre fredningen eller
begrænser fredningsområdet eller fredningsbestemmelserne i forhold til
forslaget, opretholdes forslagets retsvirkning efter § 37, stk. 2, indtil
Naturklagenævnet har truffet afgørelse i sagen. Hvis fredningsnævnets
afgørelse
ikke skal efterprøves af Naturklagenævnet ifølge § 42 og ikke påklages efter
§
43, stk. 1, bortfalder forslagets retsvirkning dog, når klagefristen efter §
43, stk. 3, er udløbet.
Stk. 3.
Hvis der ved
fredningen sker afståelse efter § 38, stk. 4, bortfalder alle rettigheder til
eller over det afståede, medmindre andet bestemmes i nævnets afgørelse. Ved
afståelse af en del af en ejendom påhviler det den myndighed, som arealet
afstås til, at sørge for udstykning eller arealoverførsel og afholde de
udgifter, der er forbundet dermed.
Forelæggelse for
Naturklagenævnet
§ 42.
Når den samlede erstatning og godtgørelse i anledning af en fredning
overstiger
100.000 kr., skal Naturklagenævnet efterprøve fredningsnævnets afgørelse
efter
§ 40, stk. 1, i dens helhed, uanset om afgørelsen påklages.
Klage til
Naturklagenævnet
§ 43.
Fredningsnævnets afgørelse om fredningens gennemførelse, om dens indhold og
afgrænsning samt om erstatningen kan påklages til Naturklagenævnet.
Stk. 2.
Klageberettiget
er
1)
ejere og brugere, der
skal have afgørelsen tilsendt,
2)
enhver, der under
sagen har givet møde for nævnet eller fremsat ønske om underretning om sagens
afgørelse,
3)
statslige og
kommunale myndigheder, hvis interesser berøres af forslaget, samt
4)
organisationer m.v.,
som antages at have en væsentlig interesse i forslaget.
De dele af afgørelsen, der vedrører erstatning
efter § 39, stk. 1, eller godtgørelse efter § 39, stk. 2, kan dog kun
påklages
af den, der anser sig for berettiget til større erstatning eller godtgørelse,
eller en myndighed, der skal udrede en del af erstatningen.
Stk. 3.
Reglen i § 87,
stk. 1, gælder også for klage til Naturklagenævnet.
Stk. 4.
Klage indgives
skriftligt til Naturklagenævnet.
Naturklagenævnets
afgørelse
§ 44.
Naturklagenævnet kan ændre fredningsnævnets afgørelse, herunder fredningens
geografiske udstrækning, fredningsbestemmelserne og erstatningen. Dette
gælder,
uanset hvem der har rejst fredningssagen eller påklaget fredningsnævnets
afgørelse, og uanset fredningsforslaget og de forslag og krav, der er
fremført
for fredningsnævnet og Naturklagenævnet.
Stk. 2.
Finder
Naturklagenævnet i modsætning til fredningsnævnet, at en foreslået fredning
bør
gennemføres, kan Naturklagenævnet bestemme, at fredningsnævnet skal optage
sagen til fornyet behandling. Naturklagenævnet kan endvidere bestemme, at en
udvidelse af fredningens omfang, der er besluttet af Naturklagenævnet, skal
behandles af fredningsnævnet.
Stk. 3.
I særlige
tilfælde kan Naturklagenævnet undlade at tage stilling til et erstatningskrav
og forelægge spørgsmålet for Taksationskommissionen til afgørelse.
Stk. 4.
Naturklagenævnet
foretager offentlig bekendtgørelse om sin afgørelse og sender afgørelsen til
de
berørte ejere og brugere samt andre, der har fremsat ønske herom. Nævnet
lader
fredningsbestemmelserne tinglyse på de pågældende ejendomme.
Taksation
§ 45.
Naturklagenævnets afgørelse af et erstatningsspørgsmål kan påklages til den i
§
46 nævnte Taksationskommission. Afgørelser efter § 39, stk. 1, 3. pkt., § 39,
stk. 2, og § 49, stk. 3-5, kan dog ikke påklages til Taksationskommissionen.
Stk. 2.
Klageberettiget
er
1)
de ejere og brugere
m.v., som har påklaget fredningsnævnets afgørelse af erstatningsspørgsmålet
til
Naturklagenævnet, eller for hvis vedkommende Naturklagenævnet har skærpet
fredningsbestemmelserne eller nedsat erstatningen, og
2)
en myndighed, der
skal udrede en del af erstatningen.
Stk. 3.
Reglen i § 87,
stk. 1, gælder også ved klage til Taksationskommissionen.
Stk. 4.
Klage indgives
skriftligt til Naturklagenævnet, der videresender klagen til
Taksationskommissionen ledsaget af den påklagede afgørelse og det materiale,
der er indgået i sagens bedømmelse.
Taksationskommissionen
§ 46.
Miljøministeren nedsætter en Taksationskommission til behandling af klager
efter § 45.
Stk. 2.
Taksationskommissionen består af
1)
en formand, der skal
være landsdommer, og som udpeges af miljøministeren,
2)
et medlem, der
udpeges af miljøministeren, og
3)
et medlem, der vælges
af amtsrådet for det amt, hvori det pågældende areal er beliggende,
henholdsvis
af Københavns og Frederiksberg kommunalbestyrelser.
Stk. 3.
For hvert af
medlemmerne udpeges eller vælges en suppleant efter reglerne i stk. 2.
Stk. 4.
Samtlige
udpegninger og valg gælder for 4 år. Nyvalg i løbet af perioden gælder dog
kun
indtil denne periodes udløb.
Stk. 5.
Miljøministeren
fastsætter en forretningsorden for Taksationskommissionen.
§ 47.
Fredningsnævnet, Naturklagenævnet og Taksationskommissionen kan bestemme, at
der skal ydes en ejer eller bruger en passende godtgørelse for nødvendige
udgifter til sagkyndig bistand under fredningssagens behandling. En afgørelse
efter 1. pkt. kan ikke påklages.
Naturklagenævnets
genoptagelse af sagen
§ 48.
I
særlige tilfælde kan Naturklagenævnet tage spørgsmålet om fredningens
gennemførelse samt om dens indhold og afgrænsning op til fornyet behandling,
når Taksationskommissionens afgørelse af erstatningsspørgsmålet foreligger,
eller når spørgsmålet er afgjort ved endelig dom, jf. § 88.
Erstatningens
udbetaling og fordeling
§ 49.
Miljøministeren sørger for, at tilkendte erstatninger og godtgørelser
udbetales. En erstatning kan først kræves udbetalt, når det er endeligt
afgjort, om fredningen skal gennemføres, jf. § 48.
Stk. 2.
Når
panterettigheder i det afståede bortfalder, jf. § 41, stk. 3, kan udbetaling
af
erstatning for afståelsen kun ske til ejeren med panthavernes samtykke. Dette
gælder dog ikke i tilfælde, hvor fredningsnævnet, Naturklagenævnet eller
Taksationskommissionen skønner, at afståelsen ikke medfører forringelse af
pantesikkerheden.
Stk. 3.
Staten afholder
tre fjerdedele af tilkendte erstatninger og godtgørelser. Den sidste
fjerdedel
afholdes af vedkommende amtskommune henholdsvis Københavns og Frederiksberg
Kommuner. Ligger det fredede område i begge de nævnte kommuner, i en af
kommunerne og en amtskommune eller i flere amtskommuner, træffer
fredningsnævnet eller Naturklagenævnet bestemmelse om fordelingen.
Stk. 4.
Ved fredninger,
der hovedsagelig har betydning for en kommune, kan fredningsnævnet eller
Naturklagenævnet bestemme, at kommunen helt eller delvis skal afholde den del
af erstatningen, som efter stk. 3 påhviler staten.
Stk. 5.
Ved fredninger,
der har national betydning og medfører store udgifter, kan Naturklagenævnet
bestemme, at staten skal afholde indtil ni tiendedele af erstatningen m.v.
Dispensation
§ 50.
Fredningsnævnet kan meddele dispensation fra en foreslået eller fastsat
fredningsbestemmelse, når det ansøgte ikke vil stride mod fredningens formål.
Reglerne i § 66 finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 2.
Videregående
afvigelser fra en fredning end nævnt i stk. 1 samt hel eller delvis ophævelse
af en fredning kan kun foretages efter reglerne om gennemførelse af
fredninger.
Fredninger på
statsejede arealer og på søterritoriet m.v.
§ 51.
Til varetagelse af de formål, der er nævnt i § 1, kan miljøministeren ved
bekendtgørelse gennemføre fredninger på statsejede arealer samt på
søterritoriet og fiskeriterritoriet som fastlagt efter lov om Danmarks Riges
fiskeriterritorium.
Stk. 2.
Til varetagelse
af de formål, der er nævnt i § 1, kan fredningsnævnet i forbindelse med
beslutninger om fredninger på land gennemføre fredninger på tilgrænsende
lavvandede dele af søterritoriet, når der knytter sig en særlig interesse i
at
medtage disse områder under fredningen. Bestemmelserne i § 33, stk. 2-4, §§
35-38, §§ 40-44 og § 50 finder også anvendelse for fredninger på
søterritoriet.
Kapitel 7
Naturpleje og sandflugtsbekæmpelse
§ 52.
Amtskommuner og kommuner, som ejer ikke fredede arealer, der omfattes af
bestemmelserne i § 3, § 4, stk. 1, § 12 og § 13, skal pleje disse. Dette
gælder
dog ikke for vandløb og søer.
Stk. 2.
Miljøministeren
kan fastsætte regler om pleje af fredede arealer til supplering af de
fastsatte
fredningsbestemmelser samt regler om pleje af fortidsminder.
§ 53.
Miljøministeren iværksætter de foranstaltninger, som er nødvendige for at
dæmpe
sandflugt på de klitfredede arealer, der er nævnt i § 8 og § 9.
Stk. 2.
Miljøministeren
kan påbyde ejeren af et areal, der ikke er klitfredet efter § 8 eller § 9,
for
egen regning at udføre de foranstaltninger, som er nødvendige for at dæmpe
sandflugt. Miljøministeren kan påbyde, at ejerens anvendelse af arealet
begrænses.
Stk. 3.
Såfremt et påbud
ikke efterkommes rettidigt, kan miljøministeren umiddelbart lade arbejdet
udføre på ejerens regning. Det samme gælder, hvis arbejdet ikke kan afvente
gennemførelsen af et påbud.
§ 54.
Udgifterne ved dæmpningsarbejder på klitfredede arealer afholdes med fem
sjettedele af staten og en sjettedel af kommunen. Udgifterne ved
dæmpningsarbejder på statens arealer afholdes dog alene af staten.
Kapitel 8
Naturforvaltning
Erhvervelse, lån og
tilskud m.v.
§ 55.
På
de årlige finanslove fastsættes en beløbsramme, inden for hvilken
miljøministeren kan
1)
erhverve fast ejendom
og afholde drifts- og anlægsudgifter på erhvervede ejendomme, bl.a. til
tilplantning,
2)
yde lån til
amtskommuner, kommuner eller almennyttige foreninger, stiftelser,
institutioner
m.v. til erhvervelse af fast ejendom og
3)
yde lån og tilskud
til amtskommuner, kommuner, almennyttige foreninger, stiftelser,
institutioner
m.v. samt private ejendomsejere til bevaring, pleje og genopretning af
naturområder og til forbedring af mulighederne for friluftslivet.
Stk. 2.
Miljøministeren
kan sælge fast ejendom.
Stk. 3.
Tilskud efter
stk. 1, nr. 3, kan gøres betinget af, at der indgås aftaler om naturbevaring,
naturgenopretning og offentlighedens adgang. Sådanne aftaler kan tinglyses på
ejendommen. Tinglyste aftaler er bindende for ejere og indehavere af
rettigheder over ejendommene, uanset hvornår retten er stiftet.
Stk. 4.
Miljøministeren
kan erstatte de skader, der måtte opstå som følge af en aftalt offentlig
adgang
til en privat ejendom.
Stk. 5.
Miljøministeren
kan fastsætte nærmere regler for administrationen af stk. 1 og 4.
§ 56.
Finansministeren fastsætter vilkårene for lån, der ydes efter § 55, stk. 1,
nr.
2 og 3.
Stk. 2.
Miljøministeren
kan efter forhandling med finansministeren modtage gaver til opfyldelse af
lovens formål.
Forkøbsret
§ 57.
Miljøministeren kan bestemme, at ejendomme i landzone eller sommerhusområder,
der er særlig egnede til opfyldelse af lovens formål, pålægges forkøbsret for
staten.
Stk. 2.
Ejeren af den
pågældende ejendom underrettes om forkøbsretten, der tinglyses på ejendommen.
Stk. 3.
Forkøbsretten
respekterer private forkøbsrettigheder og køberettigheder, der er tinglyst
før
den 17. november 1988, men går i øvrigt forud for andre rettigheder over
ejendommen, uanset hvornår de er stiftet.
§ 58.
Forkøbsretten gælder ved enhver erhvervelse af ejendommen eller dele af
ejendommen. Forkøbsretten kommer dog ikke til anvendelse,
1)
når staten, en
amtskommune eller en kommune erhverver ejendommen til andre formål end denne
lovs,
2)
når ejendommen
erhverves af en person ved arv, ved overtagelse til hensidden i uskiftet bo
eller ved deling af fællesbo, eller
3)
når erhververen er
den hidtidige ejers ægtefælle eller er beslægtet eller besvogret med den
hidtidige ejer i op- eller nedstigende linje eller i dennes sidelinje så nær
som søskende eller deres børn.
§ 59.
Reglerne i §§ 21-26 i lov om statens fremskaffelse af jord og udlån til
jordbrugsmæssige formål m.m. finder tilsvarende anvendelse, når der er pålagt
forkøbsret efter § 57, idet miljøministeren træder i stedet for
fødevareministeren, og Taksationskommissionen, jf. § 46, træder i stedet for
vejtaksationsmyndighederne.
Stk. 2.
Fristen for at
gøre forkøbsretten gældende fastsættes dog til 8 uger i sager i medfør af
denne
lov.
Ekspropriation
§ 60.
Miljøministeren kan ekspropriere ejendom i landzone eller sommerhusområder,
når
det er af væsentlig betydning at råde over ejendommen for at gennemføre
foranstaltninger på grundlag af en planlægning til fremme af lovens formål,
herunder til genopretning af vådområder, som skal medvirke til at forbedre
vandmiljøet.
Stk. 2.
Ekspropriation
efter stk. 1 kan dog ikke anvendes til at fremme statslig skovtilplantning.
Stk. 3.
Ved
gennemførelse af ekspropriation efter stk. 1 finder reglerne i § 39, stk. 1
og
3, § 43, § 44, stk. 1, 3 og 4, § 45, § 47 og § 49, stk. 2, tilsvarende
anvendelse med de fornødne modifikationer, idet miljøministeren træder i
stedet
for fredningsnævnet.
Genopretning af
vådområder med henblik på at forbedre vandmiljøet
§ 60 a.
Miljøministeren kan med henblik på genopretning af vådområder, som skal
medvirke til at forbedre vandmiljøet, bemyndige amtsrådet til at udøve de
beføjelser, som er tillagt miljøministeren i henhold til § 55, stk. 1, nr. 1,
§
55, stk. 2 og 3, § 57, stk. 1, § 59, stk. 1, og § 60, stk. 1 og 3, samt i
henhold til § 55, stk. 1, nr. 3, dog kun for så vidt angår ydelse af tilskud.
Stk. 2.
Miljøministeren
kan fastsætte regler om og retningslinjer for, hvorledes amtsrådets
beføjelser
skal udøves.
Stk. 3.
Miljøministeren
kan fastsætte regler om adgangen til at påklage afgørelser, der er truffet i
henhold til bemyndigelse efter stk. 1, herunder at afgørelserne ikke skal
kunne
påklages til anden administrativ myndighed, jf. dog § 60, stk. 3.
Information og
inddragelse af offentligheden
§ 60 b.
I forbindelse med sager af større betydning efter § 55, stk. 1 og 2, § 57,
stk.
1, og § 60, stk. 1, informeres og inddrages den berørte offentlighed i
beslutningsprocessen.
Stk. 2.
Miljøministeren
fastsætter nærmere regler om, hvorledes information og inddragelse af
offentligheden efter stk. 1 skal finde sted.
Naturforvaltningsudvalget
§ 61.
Miljøministeren nedsætter et udvalg, som er rådgivende for ministeren i sager
af større betydning efter § 55, stk. 1 og 2, § 57, stk. 1, og § 60, stk. 1.
Stk. 2.
Efter
indstilling udpeger miljøministeren et medlem fra Finansministeriet,
Fødevareministeriet, Amtsrådsforeningen i Danmark, Kommunernes Landsforening,
Danmarks Naturfredningsforening, Friluftsrådet, Landboforeningerne, Dansk
Familielandbrug, Tolvmandsforeningerne, Danmarks Jægerforbund, Dansk
Skovforening, Dansk Ornitologisk Forening og Danmarks Sportsfiskerforbund.
Stk. 3.
Miljøministeren
udpeger desuden 2 medlemmer med henholdsvis naturvidenskabelig og
kulturhistorisk ekspertise, et medlem, der repræsenterer dansk turisme, samt
udvalgets formand og yderligere et antal medlemmer fra Miljøministeriet.
Stk. 4.
Miljøministeren
fastsætter en forretningsorden for udvalget.
Kapitel 9
Naturovervågning, rådgivning m.m.
§ 62.
Miljøministeren overvåger i samarbejde med amtsrådene samt andre berørte
offentlige myndigheder og institutioner naturens tilstand.
Stk. 2.
Miljøministeren
kan fastsætte nærmere regler om, hvorledes overvågningen skal udføres.
§ 63.
Miljøministeren forestår rådgivnings-, vejlednings- og informationsvirksomhed
om nationale og internationale naturbeskyttelsesspørgsmål over for andre
myndigheder og private.
Stk. 2.
Miljøministeren
kan fastsætte retningslinjer for amtsrådenes naturvejledningsarbejde.
§ 64.
Miljøministeren kan nedsætte sagkyndige råd til at rådgive myndighederne i
spørgsmål inden for lovens område.
Stk. 2.
Amtsrådet
nedsætter et råd med repræsentanter for de berørte interesser til at rådgive
i
spørgsmål vedrørende amtsrådets administration af loven. Ved rådets
sammensætning skal der tilstræbes en afbalanceret repræsentation fra
henholdsvis erhvervsorganisationer og natur- og friluftsorganisationer.
Kapitel 10
Administration
Dispensation m.v.
§ 65.
2)
Miljøministeren kan i særlige tilfælde gøre undtagelse fra bestemmelserne i §
8, stk. 1, § 11, stk. 3, § 12, stk. 1, § 13 og § 14, stk. 1 og 2. Ved
behandling af sager vedrørende dispensation fra bestemmelserne i § 14, stk. 1
eller 2, og til brug for beslutning efter § 14 a, stk. 2, kan der indhentes
en
kulturhistorisk faglig udtalelse fra kulturministeren. Ved meddelelse af
dispensation fra § 14, stk. 1 eller 2, kan der stilles vilkår, herunder om,
at
der for ansøgerens regning skal udføres en marinarkæologisk undersøgelse.
Stk. 2.
Amtsrådet kan
gøre undtagelse fra bestemmelsen i § 19 og i landzone fra § 16, stk. 1, og §
17, stk. 1.
Stk. 3.
Amtsrådet kan i
særlige tilfælde gøre undtagelse fra bestemmelserne i § 3, stk. 1-3, § 4,
stk.
1, § 15, stk. 1 og stk. 2, og § 18, stk. 1, samt fra bestemmelser fastsat i
medfør af § 15, stk. 3. Miljøministeren kan bestemme, at amtsrådet skal
indhente en udtalelse fra ministeren, før amtsrådet træffer afgørelse
vedrørende § 18, stk. 1.
Stk. 4.
Miljøministeren
kan gøre undtagelse fra bestemmelserne i §§ 8 og 15, når det er nødvendigt
for
at realisere en lokalplan om udbygning med vindmøller i overensstemmelse med
region- og kommuneplanlægningen.
Stk. 5.
Kommunalbestyrelsen kan i byzone og sommerhusområder gøre undtagelse fra
bestemmelserne i § 16, stk. 1, og § 17, stk. 1. Den pågældende skovejer skal
underrettes, før der træffes afgørelse om undtagelse fra § 17, stk. 1.
§ 66.
Betingelser, der knyttes til en tilladelse, er bindende for ejere og
indehavere
af andre rettigheder over ejendommen uden hensyn til, hvornår retten er
stiftet. Myndigheden lader på ansøgerens bekostning betingelser af varig
interesse tinglyse på den pågældende ejendom.
Stk. 2.
En tilladelse
bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt,
eller ikke har været udnyttet i tre på hinanden følgende år.
Andre
administrative bestemmelser
§ 67.
2)
Miljøministeren kan beslutte at overtage amtsrådets eller
kommunalbestyrelsens beføjelser efter loven i sager, der berører andre
myndigheders lovbestemte opgaver eller har større betydning.
Stk. 2.
Miljøministeren
kan fastsætte regler om amtsrådets administration af § 21, stk. 3, § 27, stk.
1, og § 65, stk. 2 og 3, samt om kommunalbestyrelsens administration af § 65,
stk. 4.
§ 68.
Miljøministeren kan pålægge amtsråd og kommunalbestyrelser at tilvejebringe
oplysninger, herunder kortmateriale, til brug for vurdering af forhold, der
er
omfattet af loven. Oplysningerne kan forlanges afgivet i en bestemt form.
Stk. 2.
Miljøministeren
kan udarbejde landsdækkende oversigter over fredningsinteresserne.
§ 69.
Miljøministeren kan bestemme, at reglerne i §§ 15-18 ikke skal gælde for
nærmere angivne områder. Ministeren kan ændre grænserne for beskyttelsen
efter
§ 18, såfremt det beskyttede areal ikke derved forøges.
Stk. 2.
Ministeren kan
revidere strandbeskyttelseslinjen, jf. § 15, når der er sket en væsentlig
tilbagerykning eller tilvækst af kysten.
Stk. 3.
Miljøministeren
kan fastsætte regler om kommunalbestyrelsens offentliggørelse af ministerens
afgørelser i henhold til stk. 1.
Stk. 4.
Miljøministeren
ophæver efter anmodning de udvidede beskyttelseslinjer på arealer, jf. § 8 og
§
15, når følgende betingelser er opfyldt:
1)
Arealet skal den 1.
august 1994 være beliggende i byzone,
2)
arealet skal i en
kommuneplans rammer for lokalplanlægningen være udlagt til almindelig
byudvikling, og
3)
kommuneplanrammerne
skal være vedtaget før den 1. august 1994.
Stk. 5.
Anmodning om
ophævelse, jf. stk. 4, skal være indsendt til miljøministeren inden 1. august
2006 og være baseret på et lokalplanforslag, der udlægger området til
almindelig byudvikling i overensstemmelse med de i stk. 4 nævnte
kommuneplanrammer.
§ 70.
Miljøministeren kan bemyndige en under ministeriet oprettet styrelse eller
tilsvarende institution til at udøve de beføjelser, der i denne lov er
tillagt
ministeren.
Stk. 2.
Miljøministeren
kan fastsætte regler om adgangen til at påklage afgørelser, der er truffet i
henhold til bemyndigelse efter stk. 1, herunder at afgørelserne ikke skal
kunne
indbringes for ministeren.
Internationale
forpligtelser
§ 71.
Regeringen kan indgå overenskomster med fremmede stater om fælles
foranstaltninger til opfyldelse af lovens formål eller til varetagelse af
naturbeskyttelsesinteresser uden for landets grænser.
Stk. 2.
Miljøministeren
fastsætter regler til opfyldelse af internationale overenskomster, der indgås
i
henhold til stk. 1.
Stk. 3.
Miljøministeren
kan fastsætte regler, der er nødvendige for anvendelsen her i landet af De
Europæiske Fællesskabers forordninger vedrørende forhold, der er omfattet af
denne lov.
Gebyrer
§ 72.
Miljøministeren kan fastsætte regler om gebyrer til dækning af myndighedernes
omkostninger ved administration af loven.
Kapitel 11
Tilsyn
§ 73.
Amtsrådet påser overholdelsen af denne lov og af de regler, der er udstedt
efter loven, samt af fredningsbestemmelser.
Stk. 2.
Miljøministeren
påser overholdelsen af reglerne i § 8 og § 9 om klitfredning.
Stk. 3.
Kommunalbestyrelsen påser i byzone og sommerhusområder overholdelsen af
reglerne i § 16 og § 17 om beskyttelseslinjer.
Stk. 4.
Miljøministeren
kan bestemme, at tilsynet udøves af en anden myndighed.
Stk. 5.
Tilsynsmyndigheden påser, at påbud og forbud efter denne lov efterkommes, og
at
vilkår, der er fastsat i tilladelser, overholdes.
Stk. 6.
Tilsynsmyndigheden skal foranledige et ulovligt forhold lovliggjort,
medmindre
forholdet har underordnet betydning.
Stk. 7.
Kommunalbestyrelsen skal foretage indberetning til tilsynsmyndigheden, når
kommunalbestyrelsen får kendskab til et ulovligt forhold, som ikke omfattes
af
stk. 3.
Stk. 8.
Miljøministeren
kan fastsætte regler for udøvelsen af tilsynsvirksomheden.
§ 74.
Det påhviler den til enhver tid værende ejer eller bruger af en ejendom at
berigtige et ulovligt forhold.
Stk. 2.
Tilsynsmyndigheden, jf. § 73, kan for ejerens regning lade et påbud om at
berigtige et ulovligt forhold tinglyse på ejendommen. Når forholdet er
berigtiget, skal myndigheden lade påbudet aflyse fra tingbogen.
Stk. 3.
Når et ved dom
meddelt påbud om at berigtige et ulovligt forhold ikke efterkommes rettidigt
og
inddrivelse af tvangsbøder ikke kan antages at føre til, at påbudet
efterkommes, kan tilsynsmyndigheden foretage det nødvendige til forholdets
berigtigelse på den forpligtedes regning.
Stk. 4.
Såfremt et
ulovligt forhold frembyder fare for opretholdelsen af tilstanden af et område
eller for dyr og planter, der er beskyttet i medfør af loven, og et påbud om
at
berigtige forholdet ikke efterkommes rettidigt, kan tilsynsmyndigheden
umiddelbart lade det nødvendige arbejde udføre på den forpligtedes regning.
Politiet yder nødvendig bistand hertil.
§ 75.
Miljøministeren kan lade fortidsminder istandsætte, hvis det ikke medfører
udgift for ejeren og brugeren af ejendommen, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2.
Beskadiges,
ændres eller flyttes et fortidsminde, kan miljøministeren påbyde ejeren og
brugeren at genoprette den hidtidige tilstand samt at foretage
foranstaltninger, der er nødvendige for at hindre nye beskadigelser. Såfremt
et
påbud ikke efterkommes rettidigt, kan miljøministeren umiddelbart lade
arbejdet
udføre på den forpligtedes regning.
Stk. 3.
Finder
miljøministeren, at en genopretning efter stk. 2 ikke kan udføres forsvarligt
af ejer eller bruger, kan ministeren foretage genopretning for ejerens eller
brugerens regning.
Stk. 4.
Reglerne i stk.
2 og 3 kan ikke anvendes, hvis ejer og bruger godtgør, at beskadigelsen ikke
skyldes fejl eller forsømmelse hos dem.
§ 76.
Myndighederne efter loven eller personer, der af disse myndigheder er
bemyndiget hertil, har uden retskendelse adgang til offentlige og private
ejendomme for at udøve de beføjelser, der er tillagt dem i medfør af denne
lov,
herunder for at foretage undersøgelser af betydning for lovens formål.
Tilsvarende gælder lokaliteter, der helt eller delvis benyttes
erhvervsmæssigt.
Legitimation skal forevises efter anmodning.
Stk. 2.
Politiet yder
nødvendig bistand til at udnytte adgangsretten efter stk. 1.
Stk. 3.
Ved eftersyn af
erhvervsvirksomheder skal indehaveren og beskæftigede personer efter
anmodning
yde myndighederne fornøden vejledning og hjælp.
§ 77.
De
opgaver og beføjelser, som loven henlægger til amtsrådet, udøves for
Københavns
og Frederiksberg Kommuners vedkommende af kommunalbestyrelserne.
Kapitel 12
Klage og søgsmål
Klage
§ 78.
Amtsrådets og kommunalbestyrelsens afgørelser efter loven eller de regler,
der
udstedes efter loven, kan påklages til Naturklagenævnet efter bestemmelserne
i
dette kapitel. Afgørelser efter § 73, stk. 6, kan dog ikke påklages.
Stk. 2.
Miljøministeren
kan bestemme, at afgørelser, der træffes af amtsrådet efter regler udstedt
efter § 20, stk. 2, ikke skal kunne påklages.
Stk. 3.
Fredningsnævnets
afgørelser efter § 50, stk. 1, kan påklages til Naturklagenævnet efter
bestemmelserne i dette kapitel. For klage over fredningsnævnets øvrige
afgørelser gælder § 43.
Stk. 4.
Miljøministerens
afgørelser efter § 9, § 11, stk. 1 og 2, § 14 a, stk. 2, § 27, stk. 1 og 2, §
53, stk. 1 og 2, og § 75, stk. 2, 1. pkt., kan påklages til Naturklagenævnet
efter bestemmelserne i dette kapitel. Tilsvarende kan afgørelser efter § 65,
stk. 1, påklages til Naturklagenævnet for så vidt angår dispensationer fra
bestemmelserne i § 8, stk. 1, § 11, stk. 3, § 12, stk. 1, 1. pkt., og § 14,
stk.1 og 2, bortset fra tilladelser til arkæologiske undersøgelser af
fortidsminder og historiske skibsvrag. Andre afgørelser efter loven kan ikke
påklages til anden administrativ myndighed, jf. dog § 60, stk. 3.
Stk. 5.
Miljøministeren
kan fastsætte bestemmelser om klage over afgørelser truffet af ministeren
efter
regler udstedt i medfør af loven. Miljøministeren kan bestemme, at sådanne
afgørelser kan påklages til Naturklagenævnet, eller at sådanne afgørelser
ikke
kan påklages til anden administrativ myndighed.
§ 79.
Miljøministeren nedsætter et Naturklagenævn, som er klagemyndighed for
administrative afgørelser efter reglerne i dette kapitel, og i det omfang det
i
øvrigt fastsættes i lovgivningen.
Stk. 2.
Nævnet og dets
enkelte medlemmer er uafhængige af instruktioner om den enkelte sags
behandling
og afgørelse.
§ 80.
Nævnet består af
1)
en formand,
2)
2 medlemmer, der
udpeges af Højesteret blandt rettens medlemmer, og
3)
et antal medlemmer,
der udpeges ved, at hvert af de partier, der er repræsenteret i
Finansudvalget,
vælger et medlem.
Stk. 2.
Som
stedfortræder for formanden kan fungere en viceformand. Formanden og
viceformændene skal opfylde de almindelige betingelser for at være
landsdommer.
Stk. 3.
Samtidig med
udpegning og valg af medlemmer efter stk. 1, nr. 2 og 3, udpeges og vælges en
suppleant for hvert medlem. Suppleanten deltager kun i behandlingen og
afgørelsen af en sag, når det pågældende medlem er forhindret varigt eller
for
længere tid.
Stk. 4.
De af partierne
og Højesteret foretagne valg gælder for 4 år. Nyvalg af medlemmer og
suppleanter i løbet af 4-års-perioden gælder dog kun indtil denne periodes
udløb.
Når et parti ikke længere er repræsenteret i Finansudvalget, udtræder det
pågældende medlem og suppleanten af Naturklagenævnet.
§ 81.
Nævnet er beslutningsdygtigt, når mindst halvdelen af medlemmerne, herunder
formanden eller en viceformand, er til stede.
Stk. 2.
Nævnets
afgørelse i de enkelte sager træffes ved almindelig stemmeflerhed. Ved
stemmelighed er formandens henholdsvis viceformandens stemme udslagsgivende.
Stk. 3.
Naturklagenævnets formand kan på nævnets vegne træffe afgørelse i klager
efter
loven, når klagen skønnes ikke at indeholde spørgsmål af meget væsentlig
interesse i forhold til lovens formål.
§ 82.
Nævnets afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
Dette
gælder dog ikke erstatningstilkendelser i anledning af en fredning eller en
ekspropriation.
§ 83.
Miljøministeren fastsætter nævnets forretningsorden.
§ 84.
Nævnets administration varetages af et sekretariat, der tillige bistår med
forberedelsen og udførelsen af nævnets beslutninger. Nævnet kan i øvrigt
indhente vejledende udtalelser fra særligt sagkyndige.
§ 85.
(Ophævet).
§ 86.
Klageberettiget er
1)
adressaten for
afgørelsen,
2)
ejeren af den
ejendom, som afgørelsen vedrører,
3)
offentlige
myndigheder,
4)
lokale foreninger og
organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen,
5)
landsdækkende
foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og
miljø, og
6)
landsdækkende
foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige
rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser.
Stk. 2.
Ved klage efter
stk. 1, nr. 5 og 6, kan Naturklagenævnet kræve, at foreningerne eller
organisationerne dokumenterer deres klageberettigelse ved indsendelse af
vedtægter eller på anden måde.
§ 87.
Klagefristen er 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen
offentligt bekendtgjort, regnes klagefristen dog altid fra bekendtgørelsen.
Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges fristen til
den følgende hverdag.
Stk. 2.
Klage indgives
skriftligt til den myndighed, der har truffet afgørelsen. Myndigheden
videresender klagen til Naturklagenævnet ledsaget af den påklagede afgørelse
og
det materiale, der er indgået i sagens bedømmelse.
Stk. 3.
Tilladelser må
ikke udnyttes, før klagefristen er udløbet. Rettidig klage har opsættende
virkning for den påklagede afgørelse, medmindre klagemyndigheden bestemmer
andet.
Stk. 4.
Miljøministeren
kan fastsætte regler om underretning af de klageberettigede.
Søgsmål
§ 88.
Søgsmål til prøvelse af afgørelser efter loven eller de regler, der udstedes
efter loven, skal være anlagt inden 6 måneder efter, at afgørelsen er meddelt
den pågældende. Er afgørelsen offentligt bekendtgjort, regnes fristen dog
altid
fra bekendtgørelsen.
Stk. 2.
Spørgsmål, der
kan prøves af Taksationskommissionen, jf. § 45, kan ikke indbringes for
domstolene, før kommissionens afgørelse foreligger.
Stk. 3.
Søgsmål om
fredninger og ekspropriationer efter denne lov anlægges ved den landsret,
under
hvilken ejendommen er beliggende.
Kapitel 13
Straf m.v.
Straf og
konfiskation
§ 89.
Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde
den, der
1)
overtræder § 3, stk.
1, 2 og 3, § 4, stk. 1, § 8, stk. 1, § 12, stk. 1, § 13, § 14, stk. 1 og 2, §
14 a, stk. 1, § 15, stk. 1, § 16, stk. 1, § 17, stk. 1, § 18, stk. 1, § 19, §
21, stk. 1, § 28, § 31, stk. 1, § 32, § 37, stk. 2, § 41, stk. 1 og 2, eller
§
74, stk. 1,
2)
færdes og opholder
sig på anden måde i naturen end tilladt efter reglerne i kapitel 4,
3)
i strid med reglerne
i kapitel 4 forhindrer eller vanskeliggør offentlighedens adgang til naturen,
4)
undlader at
efterkomme forbud eller påbud udstedt efter § 11, stk. 1, § 26, stk. 4, § 27,
stk. 1 og 2, § 34, stk. 1, § 53, stk. 2, § 73, stk. 6, eller § 75, stk. 2,
5)
i strid med § 76,
stk. 1, modvirker adgangen til en ejendom eller undlader at efterkomme en
anmodning efter § 76, stk. 3,
6)
undlader at
efterkomme forbud eller påbud, der er udstedt efter regler fastsat i medfør
af
loven,
7)
handler i strid med
en fredningsbestemmelse, en fredningskendelse eller en overenskomst om
fredning
indgået for fredningsnævn eller tilsidesætter forskrifter, der er udstedt i
medfør heraf,
8)
tilsidesætter vilkår,
der er fastsat i en tilladelse eller godkendelse efter loven eller efter
regler
udstedt efter loven.
Stk. 2.
Straffen kan
stige til hæfte eller fængsel i indtil 1 år, hvis overtrædelsen er begået
forsætligt eller ved grov uagtsomhed, og hvis der ved overtrædelsen er
1)
voldt skade på de
interesser, som loven tilsigter at beskytte, jf. § 1 og § 2, eller fremkaldt
fare derfor eller
2)
opnået eller
tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre, herunder
ved
besparelser.
Stk. 3.
I regler, der
udstedes efter loven, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af
bestemmelser i reglerne eller for overtrædelse af bestemmelser i forordninger
omfattet af § 71, stk. 3. Det kan endvidere fastsættes, at straffen kan stige
til hæfte eller fængsel i indtil 1 år under de omstændigheder, der er nævnt i
stk. 2.
Stk. 4.
For overtrædelser,
der begås af aktieselskaber, anpartsselskaber, andelsselskaber eller
lignende,
kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar. Er overtrædelsen begået af
en
amtskommune, en kommune eller et kommunalt fællesskab, jf. § 60 i lov om
kommunernes styrelse, eller af staten, kan der pålægges den pågældende
myndighed eller det kommunale fællesskab bødeansvar.
Stk. 5.
Sker der ikke
konfiskation af udbytte, som er opnået ved overtrædelsen, skal der ved
udmåling
af bøde, herunder tillægsbøde, tages særligt hensyn til størrelsen af en
opnået
eller tilsigtet økonomisk fordel, jf. stk. 2, nr. 2.
Stk. 6.
Er overtrædelsen
begået med et motordrevet køretøj, og er såvel føreren som køretøjet
hjemmehørende i udlandet, kan køretøjet tilbageholdes af politiet, indtil
bøder, sagsomkostninger og erstatningsbeløb er betalt eller der er stillet
sikkerhed for betalingen. Er beløbet ikke betalt inden 2 måneder efter sagens
endelige afgørelse, kan der søges fyldestgørelse i køretøjet.
Stk. 7.
Med hensyn til
iværksættelse af tilbageholdelse efter stk. 6 finder reglerne i
retsplejeloven
om beslaglæggelse af ting, der findes at burde konfiskeres, tilsvarende
anvendelse. Tilbageholdelse kan kun ske, hvis det findes påkrævet for at
sikre
betaling af beløbet. Var føreren uberettiget i besiddelse af køretøjet, kan
tilbageholdelse ikke ske.
Stk. 8.
Reglerne i stk.
6 og 7 finder ikke anvendelse med hensyn til førere, der er hjemmehørende i
Finland, Island, Norge eller Sverige.
Stk. 9.
Forældelsesfristen for strafansvaret er 5 år for overtrædelse m.v. som
omhandlet i stk. 1 og for overtrædelser af bestemmelser i regler udstedt
efter
loven.
Stk. 10.
Sagerne
behandles som politisager. Retsmidlerne i retsplejelovens kapitel 73 kan
anvendes i samme omfang som i statsadvokatsager.
§ 90.
Miljøministeren bestemmer, hvorledes der forholdes med dyr og planter,
herunder
dele og produkter heraf, der er konfiskeret i forbindelse med overtrædelse af
loven eller af regler udstedt efter loven.
§ 91.
Hvis vilde dyr eller planter eller produkter heraf er indført i strid med
regler, der er udstedt efter § 30, skal udgifter til opbevaring m.v. og til
transport af varerne tilbage til oprindelses- eller afsenderlandet efter
påkrav
fra miljøministeren bæres af den, der har transporteret dem her til landet,
eller af den, for hvem varerne er indført, eller som varerne er bestemt for.
Det samme gælder, hvis varerne ankommer her til landet, uden at betingelserne
for, at der kan meddeles indførselstilladelse efter de regler, der er nævnt i
1. pkt., er opfyldt.
Udpantning m.v.
§ 92.
Der er udpantningsret for gebyrer efter § 72 og for udgifter, som
myndighederne
har krav på at få dækket efter § 53, stk. 3, § 66, stk. 1, § 74, stk. 2-4, §
75, stk. 2 og 3, samt § 91.
Stk. 2.
Betales de i
stk. 1 nævnte gebyrer og udgifter ikke rettidigt, kan der opkræves morarenter
på 1,3 pct. i månedlig rente for hver påbegyndt måned fra
forfaldstidspunktet.
Kapitel 14
Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser
§ 93.
Loven træder i kraft den 1. juli 1992.
Stk. 2.
Følgende
lovbestemmelser ophæves:
1)
lov om naturfredning,
jf. lovbekendtgørelse nr. 530 af 10. oktober 1984,
2)
lov om sandflugtens
bekæmpelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 168 af 28. april 1982,
3)
lov nr. 339 af 24.
maj 1989 om naturforvaltning,
4)
lov nr. 595 af 13.
november 1940 om stianlæg m.v. i Københavnsegnens grønne områder,
5)
lov af 30. januar
1861 angående forbud mod at medtage løse hunde i Jægersborg Dyrehave m.v.
Stk. 3.
Bestemmelser om
godkendelse af beliggenhedsplan, bygningstegninger, materialer og farvevalg
m.m. i de af strandfredningskommissionen tinglyste deklarationer i henhold
til
§ 25, stk. 1, sidste pkt., i bekendtgørelse nr. 194 af 16. juni 1961 af lov
om
naturfredning ophæves.
§§ 94-100.
(Udeladt).
§ 101.
Regler, der er udstedt efter de bestemmelser, der er nævnt i § 93, stk. 2,
forbliver i kraft, indtil de afløses af regler udstedt efter denne lov.
Overtrædelse af reglerne straffes efter de hidtil gældende regler.
Stk. 2.
Miljøministeren
kan dog bestemme, at de efter stk. 1 opretholdte krav til fredningsplanernes
tilvejebringelse
og indhold kan fraviges i særlige tilfælde.
Stk. 3.
De
bekendtgørelser om videnskabelige reservater, der er udstedt i henhold til
den
hidtidige lovgivning, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller ophører.
Bekendtgørelserne kan forlænges.
Stk. 4.
(Udeladt).
§ 102.
Afgørelser efter de regler, der er nævnt i § 93, stk. 2, og § 101, bevarer
deres gyldighed, indtil der efter loven eller regler udstedt efter loven
træffes nye afgørelser. Overtrædelser af afgørelserne straffes efter de
hidtil
gældende regler.
Stk. 2.
Kendelser om
begrænsninger i almenhedens færdsel på strandbredden, som er truffet efter §
23, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 194 af 16. juni 1961 af lov om
naturfredning,
bevarer deres gyldighed, indtil der efter loven eller regler udstedt efter
loven træffes nye afgørelser.
§ 103.
Sager om tilladelser efter lov om naturfredning, jf. lovbekendtgørelse nr.
530
af 10. oktober 1984, der er modtaget af amtsrådet før denne lovs
ikrafttræden,
færdigbehandles efter de hidtil gældende regler. Dog gælder § 66, stk. 2,
også
for sådanne tilladelser.
Stk. 2.
Den påtaleret,
der i tinglyste byggelinje- og fredningsservitutter i henhold til lov nr. 595
af 13. november 1940 om stianlæg m.v. i Københavnsegnens grønne områder
tilkommer statslige myndigheder, tilkommer amtsrådet. Det samme gælder de
beføjelser, som efter deklarationer og overenskomster i henhold til den lov,
der er nævnt i stk. 1, tilkommer statslige myndigheder.
Stk. 3.
De beføjelser,
der tilkommer Naturfredningsrådet i henhold til lovgivningen,
fredningskendelser m.v., tilkommer miljøministeren. Miljøministeren kan dog
bestemme, at beføjelserne eller bestemte typer af beføjelser skal udøves af
andre myndigheder eller institutioner, herunder råd nedsat efter § 64, stk.
1.
Stk. 4.
De beføjelser,
der tilkommer fredningsnævn i tidligere afgørelser om bygge- og
beskyttelseslinjer, offentlighedens adgang og friluftsreklamer, tilkommer
amtsrådet. De beføjelser, som tilkommer Overfredningsnævnet, tilkommer
Naturklagenævnet.
§ 104.
De hidtidige fredningsnævn og Overfredningsnævnet opretholdes i indtil et år
efter denne lovs ikrafttræden til at færdigbehandle verserende sager efter de
hidtil gældende regler. Er en sådan sag da ikke afgjort af nævnet, overgår
sagen til den myndighed, der skulle træffe afgørelse i sagen, såfremt den var
påbegyndt efter denne lovs ikrafttræden. Sagen behandles og afgøres herefter
i
overensstemmelse med reglerne i denne lov og regler, der udstedes efter
loven.
Stk. 2.
Skønner et af de
hidtidige fredningsnævn eller Overfredningsnævnet, at en verserende sag ikke
kan afgøres af nævnet inden et år efter lovens ikrafttræden, kan nævnet
straks
henskyde sagen til den i stk. 1, 2. pkt., nævnte myndighed. Stk. 1, 3. pkt.,
finder herefter anvendelse.
Stk. 3.
Fredningsnævnets
afgørelse i en sag, der er omfattet af stk. 1, 1. pkt., kan påklages efter
bestemmelserne i denne lov.
Stk. 4.
Overfredningsnævnets afgørelse af erstatningsspørgsmål i en sag, der er
omfattet af stk. 1, 1. pkt., kan påklages til Taksationskommissionen efter
bestemmelserne i denne lov.
Stk. 5.
Miljøministeren
kan i øvrigt fastsætte nærmere overgangsregler for behandlingen af verserende
sager.
§ 105.
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Lov nr. 269 af 6. maj 1993 om jagt og
vildtforvaltning, som ændrer § 30, stk. 1 og 2, indeholder følgende
ikraftttrædelsesbestemmelse:
§ 58.
Loven træder i kraft den 1. april 1994.
Stk. 2-4.
(Udeladt)
Lov nr. 439 af 1. juni 1994 om ændring af lov om
planlægning og lov om naturbeskyttelse (Beskyttelse af kystområderne), der
ændrer §§ 8, 15, 25, 65 og 69 og indsætter nye §§ 15 a-d, indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 3.
Loven træder i kraft den 1. august 1994, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
3)
Miljøministeren
fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelsen af § 2, nr. 1, 2 og 4, og kan
bestemme, at ikrafttrædelsen skal ske på forskellige tidspunkter i de enkelte
amter.
4)
6)
Stk. 3.
I bestemmelser
fastsat i medfør af stk. 2 bestemmer miljøministeren, at områder, der på
ikrafttrædelsestidspunktet er omfattet af en lokalplan, kan udnyttes i
overensstemmelse med lokalplanens bestemmelser uanset bestemmelserne i § 2,
nr.
1 og 2. Dette skal dog ikke gælde for områder med klitdannelser inden for 100
m
fra de strandbredder, der er nævnt i naturbeskyttelseslovens § 8, stk. 2, nr.
1, som affattet ved denne lovs § 2, nr. 1.
Stk. 4.
Efter
ikrafttrædelsen af § 2, nr. 1 og 2, kan der ikke ske gentilplantning på
arealer, hvor der efter den 1. august 1994 er foretaget tilplantning, som
ikke
er et led i den hidtidige drift.
Stk. 5.
Bekendtgørelse
nr. 547 af 22. juni 1992 om bygge- og beskyttelseslinjer samt bekendtgørelse
nr. 552 af 22. juni 1992 om klitfredning forbliver i kraft, indtil de afløses
af bestemmelser udstedt i medfør af denne lov.
Lov nr. 19 af 13. januar 1997 om ændring af lov om
naturbeskyttelse og lov om råstoffer (Ændring af klageregler), som ændrer §
78
og § 81 og ophæver § 83, stk. 2, og § 85, indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 3.
Loven træder i kraft den 1. juli 1997.
Stk. 2.
Afgørelser, der
er påklaget inden lovens ikrafttræden, færdigbehandles efter de hidtil
gældende
klageregler.
Lov nr. 478 af 1. juli 1998 om ændring af lov om
miljøbeskyttelse, lov om naturbeskyttelse, lov om vandløb og lov om
planlægning
(Justering af harmonikravene og genopretning af vådområder i overensstemmelse
med aftalen om Vandmiljøplan II), der ændrer § 2 og § 60, stk. 1, og
indsætter
nyt § 60 a, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 5.
Loven træder i kraft den 15. juli 1998.
Lov nr. 282 af 12. maj 1999 om ændring af lov om
naturbeskyttelse og af lov om ændring af lov om planlægning og lov om
naturbeskyttelse (Ændring af reglerne om ikrafttrædelse m.v. af den udvidede
klitfrednings- og strandbeskyttelseslinje samt om fastlæggelsen heraf i
byzone), der ændrer §§ 8, 10, 15, 15 a, 15 b, 15 d, 65, 67 og 69, og som
ændrer
§ 3, stk. 2, i lov nr. 439 af 1. juni 1994, indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 3.
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Stk. 2.
§ 1, nr. 1, 8 og
9, træder dog først i kraft i de enkelte amter ved miljøministerens
bestemmelse
om ikrafttrædelse af de udvidede beskyttelseslinjer i de enkelte amter.
5)
6)
Lov nr. 447 af 31. maj 2000 om ændring af visse
miljølove (Implementering af Århuskonventionen m.v.), som indsætter ny § 60 b
og ændrer § 86, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 14.
Loven træder i kraft den 15. september 2000, jf. dog stk. 2-4.
Stk. 2.
Lovens regler om
adgang til at påklage afgørelser gælder for sager, der er afgjort i første
instans efter lovens ikrafttræden. (2. pkt. udeladt).
Stk. 3-4.
(udeladt).
Museumslov, lov nr. 473 af 7. juni 2001, som ændrer §§
14, 65, 78 og 89 og indsætter ny § 14 a, indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 41.
Loven træder i kraft den 1. januar 2002. Samtidig ophæves lov om museer m.v.,
jf. lovbekendtgørelse nr. 739 af 17. juli 2000. Lovens § 27, stk. 4-7, har
virkning fra den 1. januar 2003. Indtil den 1. januar 2003 opretholdes de
hidtidige finansieringsprincipper for den arkæologiske
undersøgelsesvirksomhed,
jf. § 26, stk. 3, i lov om museer m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 739 af 17.
juli 2000.
Miljøministeriet, den 4. februar
2002
Hans Chr. Schmidt
/Ole Christiansen
Bilag
Bilag til lov om
naturbeskyttelse
Kapitel 1:
Følgende fortidsmindetyper er omfattet af beskyttelsen i henhold til lovens §
12, hvis de er synlige i terrænet:
1. Høje, røser.
2. Stengrave, dysser, jættestuer.
3. Skibssætninger.
4. Ubebyggede voldsteder og værfter.
5. Forsvarsanlæg.
6. Ødekirkegårde.
7. Ruiner.
8. Runesten, bautasten.
9. Sten med helleristninger.
10. Kors, milepæle, vildtbanesten og lignende.
Fortidsminder, der er omfattet af kapitel 1, har
beskyttelseslinje i henhold til lovens § 18, stk. 1, bortset fra nr. 10.
Kors,
milepæle, vildtbanesten og lignende.
Kapitel 2:
Følgende fortidsmindetyper er kun omfattet af beskyttelsen i henhold til
lovens
§ 12, når ejeren har modtaget meddelelse om deres tilstedeværelse:
1. Mølleanlæg.
2. Dæmninger.
3. Bro- og vejanlæg.
4. Stenvolde, stenrækker.
5. Bebyggede voldsteder og værfter.
6. Helligkilder.
7. Kanaler.
8. Anlæg ved eller i søer, åer og moser.
9. Bopladser.
Fortidsminder, der er omfattet af kapitel 2, har
beskyttelseslinje i henhold til lovens § 18, stk. 1.
Kapitel 3:
Følgende fortidsmindetyper er kun omfattet af beskyttelsen i henhold til
lovens
§ 12, når ejeren har modtaget meddelelse om deres tilstedeværelse:
1. Fortidsminder omfattet af kapitel 1, som ikke er synlige
i terrænet.
2. Sten og træer, hvortil der er knyttet folketro, historisk
overlevering eller kulturhistorisk tradition.
3. Krigergrave.
4. Mindesmærker.
5. Sten- og jorddiger.
6. Agerspor.
7. Fangstgruber.
8. Sten- og grenkast.
Fortidsminder, der er omfattet af kapitel 3, har ikke
beskyttelseslinje i henhold til lovens § 18, stk. 1, jf. § 18, stk. 3.
Officielle noter
1)
Der henvises til note 4 og note 6.
2)
Der henvises til note 5 og note 6.
3)
Som affattet ved lov nr. 282 af 12. maj 1999.
4)
Vedrører ændringer af §§ 8, 15 og 25 samt overskriften til § 15 i lov om
naturbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 835 af 1. november 1997.
Indholdet
af ændringerne, der træder i kraft amtsvis, er gengivet nedenfor i note 6.
5)
Vedrører ændringer af §§ 10, 65 og 67 i lov om naturbeskyttelse, jf.
lovbekendtgørelse nr. 835 af 1. november 1997. Indholdet af ændringerne, der
træder i kraft amtsvis, er gengivet nedenfor i note 6.
6)
Efter ikrafttrædelsen, der kan ske amtsvis, får §§ 8, 10, 15, 25, 65 og 67,
samt overskriften til § 15, følgende ordlyd:
§ 8.
Der må ikke foretages ændring i tilstanden af klitfredede
arealer. Der må ikke etableres hegn, og arealerne må ikke afgræsses. Der må
ikke placeres campingvogne og lignende. Der må heller ikke foretages
udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.
Stk. 2.
Følgende arealer er
klitfredede:1)
Strandbredden langs
Skagerrak og Vesterhavet i Nordjyllands, Viborg, Ringkøbing og Ribe
Amtskommuner og strandbredden på Rømø i Sønderjyllands Amtskommune,2)
arealer inden for 300 m fra den inderste
grænse af de strandbredder, der er nævnt i nr. 1, og 3)
arealer, der er klitfredede i henhold til den hidtidige lovgivning
om sandflugtens bekæmpelse.
Stk. 3.
For områder, der er fastlagt som sommerhusområder, er den i stk. 2, nr. 2,
nævnte klitfredningslinje 100 m, jf. dog stk. 5.
Stk. 4.
For ubebyggede byzonearealer, som er beliggende i
tilknytning til eksisterende bymæssig bebyggelse, bestemmer ministeren, at
disse arealer ikke omfattes af den udvidede klitfredningslinje, medmindre der
er tale om større åbne arealer af væsentlig betydning for kystlandskabet.
Stk. 5.
For særligt udpegede områder, der
er berørt af bebyggelse og lignende, bestemmer miljøministeren, at
klitfredningslinjen forløber nærmere kysten end fastsat i stk. 2, nr. 2, og
stk. 3. Hvis der er klitdannelser i området, kan linjen dog ikke fastlægges
nærmere end 100 m fra de strandbredder, der er nævnt i stk. 2, nr. 1.
Stk. 6.
De grænser, der er nævnt i stk.
2-5, skal være afmærket på stedet. Grænserne revideres løbende.
Stk. 7.
Forbudet i stk. 1 gælder ikke
for 1)
foranstaltninger til dæmpning af
sandflugt, 2)
landbrugsmæssig drift bortset
fra tilplantning af arealer, der hidtil lovligt har været udnyttet
landbrugsmæssigt, 3)
genplantning af
skovarealer og beplantning i eksisterende haver, 4)
havneanlæg og de landarealer, der ved lokalplan er udlagt til
havneformål, og 5)
byggeri, der er
erhvervsmæssigt nødvendigt for den pågældende ejendoms drift som landbrugs-
eller skovbrugsejendom eller for udøvelse af fiskerierhvervet, og som opføres
i
umiddelbar tilknytning til eksisterende bygninger. Der kræves dog
miljøministerens tilladelse, for så vidt angår de nævnte bygningers nærmere
beliggenhed og ydre udformning.
Stk. 8.
Arealer, der i medfør af § 1, stk. 2, i lov nr. 163 af 11. maj 1935 om tillæg
til lov af 29. marts 1867 angående sandflugtens dæmpning m.m. er undtaget fra
klitfredning efter de dagældende regler, omfattes ikke af reglerne i stk.
1-8.
Stk. 9.
Miljøministeren kan fastsætte
regler om, at stk. 1 ikke skal gælde for diger, høfder, bølgebrydere og andre
anlæg, der kræver tilladelse i henhold til lov om kystbeskyttelse.
Stk. 10.
Miljøministeren kan fastsætte
regler om anvendelse af de klitfredede arealer, herunder forbyde bestemte
former for anvendelse.
§ 10.
Ophævet. Beskyttelse af kystområderne.
§ 15.
Der må ikke foretages ændring i tilstanden af strandbredder og andre
kyststrækninger, der ligger i en afstand af 300 m fra begyndelsen af den
sammenhængende landvegetation. Der må ikke etableres hegn, placeres
campingvogne og lignende. Der må heller ikke foretages udstykning,
matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel.
Stk. 2.
For områder, som er fastlagt som
sommerhusområder, er den i stk. 1 nævnte strandbeskyttelseslinje 100 m, jf.
dog
stk. 4.
Stk. 3.
For ubebyggede
byzonearealer, som er beliggende i tilknytning til eksisterende bymæssig
bebyggelse, bestemmer ministeren, at disse arealer ikke omfattes af den
udvidede strandbeskyttelseslinje, medmindre der er tale om større åbne
arealer
af væsentlig betydning for kystlandskabet.
Stk.
4.
På særligt udpegede områder, der er berørt af bebyggelse og lignende,
bestemmer miljøministeren, at strandbeskyttelseslinjen forløber nærmere
kysten
end fastsat i stk. 1-3, eller at strandbeskyttelseslinjen ikke gælder.
Stk. 5.
Forbudet i stk. 1, jf. stk. 2 og
3, gælder ikke for 1)
landbrugsmæssig
drift bortset fra tilplantning, 2)
genplantning
af skovarealer og beplantning i eksisterende haver, 3)
sædvanlig hegning på jordbrugsejendomme, 4)
bestående forsvarsanlæg, der anvendes til forsvarsformål, 5)
havneanlæg og de landarealer, der ved
lokalplan er udlagt til havneformål, 6)
kyststrækninger,
der er klitfredede, jf. §§ 8 og 9, og 7)
byggeri,
der er erhvervsmæssigt nødvendigt for den pågældende ejendoms drift som
landbrugs- eller skovbrugsejendom eller for udøvelse af fiskerierhvervet, og
som opføres i umiddelbar tilknytning til eksisterende bygninger. Der kræves
dog
amtsrådets tilladelse, for så vidt angår de nævnte bygningers nærmere
beliggenhed og ydre udformning.
Stk. 6.
Miljøministeren kan fastsætte regler om, at stk.1-3 ikke skal gælde for
nærmere
angivne arter af anlæg, der tillige vedrører søterritoriet. Tilsvarende
gælder
for diger, høfder, bølgebrydere og andre anlæg, som kræver tilladelse i
henhold
til lov om kystbeskyttelse.
§ 25.
Klitfredede arealer, jf. § 8 og § 9, er åbne for færdsel til fods og
kortvarigt
ophold, hvis der er lovlig adgang dertil. Adgang sker på eget ansvar. Hunde
skal føres i snor.
Stk. 2.
Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke for arealer, der dyrkes landbrugsmæssigt.
Stk. 3.
På privatejede, klitfredede
arealer må ophold ikke finde sted inden for 50 m fra beboelsesbygninger.
§ 65.
Miljøministeren kan i
særlige tilfælde gøre undtagelse fra bestemmelserne i § 8, stk. 1, § 11, stk.
3, § 12, stk. 1, § 13 og § 14, stk. 1 og 2.
Stk.
2.
Amtsrådet kan gøre undtagelse fra bestemmelsen i § 19 og i landzone fra
§ 16, stk. 1, og § 17, stk. 1.
Stk. 3.
Amtsrådet kan i særlige tilfælde gøre undtagelse fra bestemmelserne i § 3,
stk.
1-3, § 4, stk. 1, § 15, stk. 1 og stk. 2, og § 18, stk. 1, samt fra
bestemmelser fastsat i medfør af § 15, stk. 3. Miljøministeren kan bestemme,
at
amtsrådet skal indhente en udtalelse fra ministeren, før amtsrådet træffer
afgørelse vedrørende § 18, stk. 1.
Stk.
4.
Ved afgørelser efter stk. 3 om erhvervsmæssig tilplantning med bærbuske
eller frugttræer inden for den udvidede strandbeskyttelseslinje gør amtsrådet
undtagelse fra § 15, stk. 1, selv om der ikke er tale om særlige tilfælde,
medmindre tilplantningen strider mod tungtvejende kystlandskabelige hensyn.
Stk. 5.
Miljøministeren kan gøre
undtagelse fra bestemmelserne i §§ 8 og 15, når det er nødvendigt for at
realisere en lokalplan om udbygning med vindmøller i overensstemmelse med
region- og kommuneplanlægningen.
Stk. 6.
Kommunalbestyrelsen kan i byzone og sommerhusområder gøre undtagelse fra
bestemmelserne i § 16, stk. 1, og § 17, stk. 1. Den pågældende skovejer skal
underrettes, før der træffes afgørelse om undtagelse fra § 17, stk. 1.
§ 67.
Miljøministeren kan beslutte
at overtage amtsrådets eller kommunalbestyrelsens beføjelser efter loven i
sager, der berører andre myndigheders lovbestemte opgaver eller har større
betydning.
Stk. 2.
Miljøministeren
kan fastsætte regler om amtsrådets administration af § 21, stk. 3, § 27, stk.
1, og § 65, stk. 2 og 3, samt om kommunalbestyrelsens administration af § 65,
stk. 6.
Lignende dokumenter
- Landsretten stadfæster byrettens dom i sag om, hvorvidt Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse er gyldig, og tiltræder dermed, at Miljø- og Fødevareklagenævnet er frifundet Domsdatabasen · 5. februar 2025
- Landsretten ændrer byrettens dom i sag om fredning af Stevns Klint, således at Miljø- og Fødevareklagenævnet frifindes Domsdatabasen · 27. november 2025
- Forslag til afgørelse fra generaladvokat J. Kokott fremsat den 11. januar 2007 EU-domme · 11. januar 2007
- Landsrettens dom om klageberettigelse i relation til planloven stadfæstes Domsdatabasen · 1. juni 2023
- Forslag til Lov om ændring af lov om planlægning, lov om Planklagenævnet og lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet (Fremme af vedvarende energi i den fysiske planlægning og effektivisering af sagsbehandling i Planklagenævnet og Miljø- og Fødevareklagenævnet) Retsinformation · 9. februar 2023
- FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT EU-domme · 11. januar 2007