Spring til indhold

Retsinformation

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - afskedigelse - ej handicap - kommuner - ej medhold

KEN nr 10193 af 15/06/2026Endelig adm. afgørelseSocialministeriet16. oktober 2026

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - afskedigelse - ej handicap - kommuner - ej medhold

J.nr. 25-7421

En kvinde (klager), der var diagnosticeret med PTSD klagede over sin kommunale arbejdsgiver (indklagede). Klager mente, at indklagede havde forskelsbehandlet hende på grund af handicap i forbindelse med, at indklagede den 31. juli 2024 afskedigede klager fra sin stilling som socialrådgiver.

Den 15. februar 2024 blev klager diagnosticeret med posttraumatisk belastningsreaktion. Den 31. juli 2024 blev klager afskediget fra sin stilling.

På tidspunktet for afskedigelsen havde klagers begrænsninger ikke haft en varighed, der kunne betegnes som lang. Vurderingen af om lidelsen på dette tidspunkt medførte en begrænsning af lang varighed, måtte derfor bero på en prognose.

På tidspunktet for afskedigelsen forelå der ikke nogen lægelig prognose for varigheden af klagers begrænsning.

På den baggrund vurderede nævnet, at klager ikke havde godtgjort, at hun på tidspunktet for afskedigelsen havde sådanne langvarige funktionsbegrænsninger, der forhindrede hende i at deltage i arbejdslivet på lige vilkår med andre, at hun havde et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand.

Klager fik derfor ikke medhold i klagen.

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med, at indklagede kommune den 31. juli 2024 afskedigede klager fra sin stilling som socialrådgiver.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Det var ikke i strid med forskelsbehandlingsloven, at indklagede den 31. juli 2024 afskedigede klager fra sin stilling som socialrådgiver.

Sagsfremstilling

Den 1. januar 2024 blev klager ansat hos indklagede kommune i en stilling som socialrådgiver.

Den 15. februar 2024 blev klager diagnosticeret med posttraumatisk belastningsreaktion.

Den 10. maj 2024 havde klager en tid ved psykiatrisk ambulatorium. Af det kliniske notat fremgår bl.a.:

”Formål:

Afklare og patienten vil kunne profitere af schematerapi, introduktion til metoden og eventuelt udarbejdelse af caseformulering.

…

Traumer, herunder indekstraume (hvis muligt):

Pt har i efteråret 2023 oplevet sig truet på livet og seksuelt krænket i kontakten til en svært psykisk syg borger på hendes arbejde. Pt meget skamfuld over at fortælle om forløbet, med støtte lykkes det.

…

Undgåelsesadfærd:

Specifikt ubehag ved området ifm bostedet, over tid mere generelt. Bryder sig ikke længere om at færdes i offentligheden. Kigger sig konstant over skulderen, bange for andre mennesker, opmærksom på, om de har noget i lommen (en kniv). Kan næsten ikke handle ind.

Psykisk overfølsomhed eller alarmberedskab:

Beskrives udtalte symptomer på psykisk overfølsomhed og øget alarmberedskab. Søvnvanskeligheder, store indsovningsproblemer, opvågninger pga mareridt.

Meget anspændt og ængstelig. Panikangst.

Bliver let forskrækket.

…

Langvarigt forpint, dulmer med alkohol 1-2 gensande om aftenen, dgl. ”

Den 6. juni 2024 modtog klager et brev fra indklagede, hvoraf fremgår:

Læs alt

”Brev vedrørende fuldtidssygemelding på behandlingsdage

[Indklagede] har modtaget din behandlingsplan med oversigt for dine behandlinger frem til og med tirsdag den 16. juli 2024.

Vi har drøftet sagen med din fagforening har fået oplyst, at du ikke kan møde på arbejde -hverken helt eller delvist – de dage du har behandling. Derfor bliver dagene registreret som sygefravær.

Du har på nuværende tidspunkt oppebåret 7 sygedage fordelt på 4 perioder siden din ansættelsesstart den 1. januar 2024. Dertil kommer, at din behandler forventer at mødes i alt 18 gange, og vi skal som arbejdsgiver derfor yderligere forvente 6 sygedage, alene på baggrund af den plan der er lagt på nuværende tidspunkt.

Sygdom er lovligt forfald, men skaber driftsmæssige problemer for din arbejdsplads. Det gælder særligt, når man indenfor en kort ansættelsesperiode har oppebåret, og planlægger at oppebære så meget fravær.

På baggrund af ovenstående har [indklagede] derfor en forventning om, at du er fuldt ud arbejdsdygtig, og viser et stabilt fremmøde fra og med den 17. juli 2024. Deri ligger også en forventning om, at du planlægger dine fremtidige behandlingsdage, sådan at det påvirker driften mindst muligt. For at imødekomme dette, kan vi omlægge din vagtplan, når du kender dine behandlingsdage, sådan at vi kan sikre os, at du har fri til at deltage i tiderne.

Såfremt det ikke er tilfældet, at du herefter er fuldt ud arbejdsdygtig og viser et stabilt fremmøde, eller at det viser sig at dit fraværelsesmønster ikke ændrer sig, er vi forpligtet til at informere dig om, at det kan få ansættelsesretlige konsekvenser. Det betyder, at vi må overveje din sag rent ansættelsesretligt, hvilket kan betyde, at vi må indlede en afskedigelsessag. Det håber vi selvfølgelig ikke bliver aktuelt.

Vi ønsker dig en god bedring og ser frem til at se dig igen på fuld styrke. ”

Den 11. juni 2024 havde klager en tid ved psykiatrisk ambulatorium. Af det kliniske notat fremgår bl.a.:

”Fortsat meget plaget af dissocationslignende symptomer – hvor hun forsvinder fra det hun er i for at dukke op igen uden at kunne huske hvad der er sket. Forsvinder også i kontakten i sessionen, kan reguleres tilbage. Oplever sig meget dårlig; meget ked af at det, øgning i ptsd symptomer og særlige kropslige symptomer. Begyndende indsigt i tilstanden også ift at overveje en sygemelding, hvilket der støttes op om herfra. ”

Den 2. juli 2024 blev klager indlagt på psykiatrisk center. Af klinisk notat herfra fremgår bl.a.:

”Pts læge i afsnit… tilkaldes 20 min inde i samtalen til vurderingen af indlæggelse grundet pts destabilisering. Det vurderes at pt vil have gavn af at blive indlagt nogle dage til stabilisering af tilstanden i det hun opleves med hyppige mode flips dvs. skift i tilstand mellem sårbarhed og dissociation, opleves tidvist noget fragmenteret i både tankeindhold og i hvert fald med hyppigt skift i tilstanden.

…

Har gennem de sidste terapi gange være tiltagende usamlet og dissocierende gennem store dele af sessionerne. ”

Den 17. juli 2024 sendte klagers partner en mail til indklagede, hvoraf fremgår bl.a.:

”Jeg sender denne mail på vegne af [klager], da [klager] pt. er indlagt på Psykiatrisk Center [by].

Vedhæftet i denne mail, finder I dokumentation for indlæggelse af [klager]. Der kan ikke frembringes anden dokumentation på nuværende tidspunkt, da [klager] fortsat er indlagt på ubestemt tid. ”

Senere samme dag modtog klager et brev fra indklagede om påtænkt opsigelse. Af brevet fremgår bl.a.:

”Påtænkt uansøgt opsigelse

[Indklagede] påtænker at opsige dig fra din stilling som socialrådgiver ved [afdeling]…

I henhold til forvaltningslovens § 19 har du mulighed for at udtale dig, inden vi træffer den endelige beslutning om at opsige dig.

…

Begrundelsen for opsigelsen er driftsmæssige udfordringer, som dit sygefravær skaber for din arbejdsplads. Du har i denne omgang været fuldtidssygemeldt siden 14. juni 2024 og er fortsat sygemeldt. Du har således pr. dags dato oppebåret 42 fuldtidssygedage fordelt på 6 perioder siden din ansættelsesstar den 1. januar 2024.

Sygdom er lovligt forfald, men skaber store driftsmæssige problemer, særligt når der er tale om et kort ansættelsesforløb.

Vi sendte dig et brev om fuldtidssygemelding på behandlingsdage den 6. juni 2024, hvori vi udtrykte bekymring for dit sygefravær. Vi oplyste, at vi havde en forventning om, at du var fuldt ud arbejdsdygtig, og viste et stabilt fremmøde fra og med den 17. juli 2024.

Vi har den 17. juli 2024 modtaget dokumentation for din indlæggelse samt besked om, at du er indlagt (og dermed sygemeldt) på ubestemt tid.

Under dine sygeperioder har [indklagede] ved forskellige tiltag forsøgt at være imødekommende for at sikre din fastholdelse på arbejdspladsen, herunder at acceptere at du skulle være fuldt fraværende på dine behandlingsdage, uanset behandlingstidspunktet, samt at tilbyde at planlægge din vagtplan, sådan at du ville få mindst muligt fravær.

På baggrund af dit allerede omfattende sygefravær sammenholdt uvisheden om, hvornår du kan vende tilbage på arbejdet på fuldtid og din korte ansættelsesperiode, har [indklagede] som arbejdsgiver svært ved at se og har mistet troen på, at vi kan få etableret et fremtidigt stabilt samarbejde inden for en overskuelig fremtid, hvorfor vi sender denne påtænkte opsigelse. ”

Den 24. juli 2024 sendte klager et høringssvar om den påtænkte opsigelse til indklagede. Af høringssvaret fremgår bl.a.:

”Den 17.07.2024 blev jeg orienteret om, at [indklagede] har påtænkt at opsige mig. Dette begrunder I med, at I den 17.07.2024 blev informeret om, at jeg ville være indlagt på ubestemt tid. Det er korrekt, at min mand i fremsendelsen af dokumentation for min indlæggelse brugte udtrykket ’ubestemt tid’, da vi ikke vidste, om jeg ville blive udskrevet onsdag den 24.07.2024, hvilket var planen på det tidspunkt, eller om jeg skulle være indlagt yderligere en eller to uger. Derfor kunne han ikke sætte en slutdato på min indlæggelsestid på det tidspunkt.

Det skal dog nævnes, at han i en telefonsamtale den 09.07.2024 med min nærmeste leder, [A], leder af [afdeling], aftalte, at de skulle tale sammen igen efter 14 dage, da jeg netop den 09.07.2024 havde fået forlænget min indlæggelse med 14 dage til den 24.07.2024. De aftalte derfor, at min mand ville vende tilbage med en opdatering, hvilket er aftalt til at ske i denne uge. Han havde en klar overbevisning om, at I var blevet informeret eller gjort opmærksom på dette, at I orienterede [A] om, at I påtænkte at opsige mig.

Det er vigtigt at påpege, at jeg ønsker at vende tilbage til mit arbejde på [afdeling]. Den 15.07.2024 var jeg i dialog med min læge om, hvad der skal ske, når min indlæggelse er overstået. Jeg ønsker naturligvis at vende tilbage på en forsvarlig måde, og jeg ønsker, at dette sker i samarbejde med jer. Mit behandlingsforløb er dog ikke afsluttet, da jeg skal tilbage i ambulant behandling efter udskrivelsen. Mit ønske og min plan har hele tiden været at vende tilbage som en stærkere medarbejder.

I min dialog med min læge udtrykte jeg ønske om, at der skulle udarbejdes en Mulighedserklæring eller Varighedsattest, men dette kunne ikke ske på nuværende tidspunkt, da jeg er indlagt. Dette kan dog lade sig gøre, når jeg er udskrevet.

Til orientering, er jeg d. 23.07.2024 blevet orienteret om, at min udskrivelsessamtale er flyttet til mandag d. 29.07.2024. Jeg forventer derfor, at jeg vil blive udskrevet i løbet af uge 31, men jeg kan ikke sætte en endegyldig dato endnu, da jeg ikke kender den på nuværende tidspunkt.

Min mand har den 24.07.2024 orienteret [A] omkring status på indlæggelse og mulig udskrivning, som aftalt. Både via SMS-besked og telefonsamtale. ”

Den 31. juli 2024 modtog klager et brev fra indklagede om opsigelse. Af brevet fremgår bl.a.:

”[Indklagede] har modtaget høringssvar til den påtænkte opsigelse, som imidlertid ikke har givet anledning til at ændre vores påtænkte beslutning, hvorfor vi endelig har besluttet at opsige dig fra din stilling som socialrådgiver ved [afdeling]…

I høringssvaret gør du gældende, at den tidligere givne melding til din leder om, at du var indlagt og dermed sygemeldt på ubestemt tid ikke længere er gældende. Det fremgår imidlertid også, at den præcise tilbagevenden er uklar, da genoptagelsen af arbejdet skal ske forsvarligt.

[Indklagede] kvitterer for din nye melding. Og har forståelse for, at genoptagelsen af arbejdet skal ske forsvarligt. Men kommunens drift kan simpelthen ikke bære et så højt sygefravær.

Begrundelsen for din opsigelse er driftsmæssige udfordringer, som dit sygefravær skaber for din arbejdsplads. Du har i denne omgang været fuldtidssygemeldt siden den 14. juni 2024 og er fortsat sygemeldt. Du har således pr. dags dato oppebåret 49 fuldtidssygedage fordelt på 6 perioder siden din ansættelsesstart den 1. januar 2024. ”

Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 17. januar 2025.

Klager fremsatte i klagen en påstand om betaling af en godtgørelse svarende til 6 måneders løn.

Parternes bemærkninger

Klager gør gældende, at hun er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med afskedigelsen.

I maj 2024 startede klager i et behandlingsforløb for PTSD. Klager udviklede PTSD efter sin opstart hos indklagede. Klager var derfor ikke bekendt med lidelsen på opstartstidspunktet.

Den 31. juli 2024 blev klager afskediget. Den 1. august 2024 blev klager udskrevet fra hospitalet. Klager fik derfor ikke en chance for at vende tilbage på trods af, at klager gerne ville tilbage.

Før klager blev fuldtidssygemeldt, havde hun udført sit arbejde til fulde og på lige vilkår med sine kollegaer.

Klager blev ikke tilbudt en optrapningsplan på lige vilkår med andre i lignede situationer.

Indklagede gør gældende, at klager ikke er blevet udsat for forskelsbehandling på grund af handicap.

Indklagede havde vedvarende forsøgt at fastholde klager på arbejdspladsen.

Indklagede har vedholdende forsøgt at være i kontakt med klager, som imidlertid har været deltagende i begrænset adfærd. Kommunikationen har foregået gennem ægtefælle, hvilket ikke har været optimalt.

Det blev accepteret, at klager kunne være fuldt ud fraværende på behandlingsdagene, selvom behandlingen eventuelt lå i slutningen eller begyndelse af arbejdsdagen.

Derudover blev det tilbudt at omlægge vagtplanen, således at klager fik mindst muligt fravær og dermed mindske belastningen af driften.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af handicap efter lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv. (forskelsbehandlingsloven).

Det fremgår af forskelsbehandlingsloven, at en arbejdsgiver ikke må forskelsbehandle lønmodtagere eller ansøgere til ledige stillinger ved ansættelse, afskedigelse, forflyttelse, forfremmelse eller med hensyn til løn- og arbejdsvilkår.

Ved forskelsbehandling forstås enhver direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af handicap.

Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af handicap behandles ringere end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

Der foreligger indirekte forskelsbehandling, når en bestemmelse, et kriterium eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer med handicap ringere end andre personer, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål, og midlerne til at opfylde det er hensigtsmæssige og nødvendige.

Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der udøves direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

Handicap

Begrebet ”handicap” i forskelsbehandlingsloven og det bagvedliggende EU-direktiv skal fortolkes i overensstemmelse med EU-Domstolens og Højesterets praksis.

Handicapbegrebet omfatter herefter langvarige begrænsninger som følge af bl.a. fysiske, mentale eller psykiske skader, som i samspil med forskellige barrierer kan hindre den berørte person i fuldt og effektivt at deltage i arbejdslivet på lige vilkår med andre arbejdstagere. Også funktionsbegrænsninger af denne karakter, som skyldes en helbredelig eller uhelbredelig sygdom, kan være omfattet.

Det beror på en vurdering af samtlige sagens omstændigheder, herunder navnlig oplysninger fra læger og andre sundhedspersoner, om arbejdstageren på tidspunktet for den påståede forskelsbehandling må anses for at have et handicap i direktivets og dermed forskelsbehandlingslovens forstand.

Der henvises bl.a. til EU-Domstolens domme af 11. april 2013 i sagerne C-335/11 og C-337/11 (Ring og Werge), 1. december 2016 i C-395/15 (Daouidi) og 9. marts 2017 i C-406/15 (Milkova) samt Højesterets domme af 22. november 2017 i sagerne 300/2016 og 305/2016 trykt i U. 2018.830H og U. 2018.853H.

Klager skal godtgøre, at hun på tidspunktet for den påståede forskelsbehandling havde et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand, herunder at funktionsbegrænsningen var af langvarig karakter.

Den 15. februar 2024 blev klager diagnosticeret med posttraumatisk belastningsreaktion.

Den 31. juli 2024 blev klager afskediget fra sin stilling.

På tidspunktet for afskedigelsen havde klagers begrænsninger ikke haft en varighed, der kan betegnes som lang.

Vurderingen af om lidelsen på dette tidspunkt medførte en begrænsning af lang varighed, må derfor bero på en prognose.

På tidspunktet for afskedigelsen forelå der ikke nogen lægelig prognose for varigheden af klagers begrænsning.

På den baggrund vurderer nævnet, at klager ikke har godtgjort, at hun på tidspunktet for afskedigelsen havde sådanne langvarige funktionsbegrænsninger, der forhindrede hende i at deltage i arbejdslivet på lige vilkår med andre, at hun havde et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand.

Klager får derfor ikke medhold i klagen.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser:

Lov om Ligebehandlingsnævnet

• § 1, stk. 1 og 3, om nævnets kompetence

• § 9, stk. 1, om klagebehandling

• § 12, stk. 1, om klagebehandling

Forskelsbehandlingsloven

• § 1, stk. 1-3, om lovens anvendelsesområde

• § 2, stk. 1, om forbud mod forskelsbehandling

• § 7 a om delt bevisbyrde

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter