Spring til indhold

Retsinformation

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - er handicap - afskedigelse - kommuner - rimelig tilpasning - medhold

KEN nr 9917 af 19/08/2026Endelig adm. afgørelseSocialministeriet5. september 2026

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Bestemmelser, afgørelsen henviser til

Teksten

Ligebehandlingsnævnets afgørelse om handicap - er handicap - afskedigelse - kommuner - rimelig tilpasning - medhold

J.nr. 25-12160

En kvinde (klager), der var diagnosticeret med PTSD og periodisk depression, klagede over sin kommunale arbejdsgiver (indklagede). Klager mente, at indklagede havde forskelsbehandlet hende på grund af handicap i forbindelse med, at hun blev afskediget fra sin stilling som lærer.

Ligebehandlingsnævnet vurderede, at klager på afskedigelsestidspunktet havde et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand, og at klager havde påvist faktiske omstændigheder, der gav anledning til at formode, at hun var blevet udsat for forskelsbehandling på grund af handicap, da afskedigelsen var begrundet i klagers sygefravær, der skyldtes klagers handicap. Nævnet lagde til grund, at indklagede vidste eller burde vide, at klager havde et handicap på afskedigelsestidspunktet.

To nævnsmedlemmer vurderede, at indklagede ikke havde løftet bevisbyrden for, at ligebehandlingsprincippet ikke var blevet krænket, hvorfor klager fik medhold. Disse nævnsmedlemmer lagde vægt på, at indklagede ikke havde tilbudt klager en stilling på nedsat tid svarende til det timetal, som klager var disponibel til at arbejde på afskedigelsestidspunktet, og at indklagede ikke havde redegjort for, hvorvidt indklagede undersøgte mulighederne for at tilbyde en stilling på nedsat tid og om dette ville være uforholdsmæssigt byrdefuldt.

Et nævnsmedlem vurderede, at indklagede havde iagttaget sin tilpasningsforpligtelse. Dette nævnsmedlem lagde vægt på, at indklagede ikke på længere sigt ville kunne tilbyde de skånehensyn, der var iværksat i forhold til klager, idet klagers meget lave timeantal og kravene til forudsigelighed ikke var forenelige med indklagedes drift.

Efter stemmeflertallet fik klager medhold i klagen og en godtgørelse på 570.000 kr. svarende til 12 måneders løn.

Klagen angår påstået forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med, at indklagede kommune den 15. juli 2024 afskedigede klager fra sin stilling.

Ligebehandlingsnævnets afgørelse

Det var i strid med forskelsbehandlingsloven, at indklagede den 15. juli 2024 afskedigede klager.

Indklagede skal inden 14 dage betale godtgørelse til klager på 570.0000 kr. med procesrente fra den 31. januar 2025, hvor sagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet.

Sagsfremstilling

Den 1. september 2007 blev klager ansat i en tidsbegrænset stilling til den 31. juli 2008 som lærer med særlige kvalifikationer hos indklagede. Arbejdstiden var 37 timer.

Den 1. januar 2008 blev klager fastansat som lærer hos indklagede med uændrede løn- og ansættelsesvilkår.

Den 23. oktober 2023 deltog klager i en sygefraværssamtale hos indklagede. Af referatet herfra fremgår bl.a.:

”Efter aftale er der først kontakt siden sygemeldingen d. 22.9.23.

…

[Klager] fortæller, at hun har været hos psykiater, hun har fået stillet diagnosen PTSD, med baggrund i oplevelser i hendes barndom.

…

[Klager] oplever, at hun allerede efter få dages sygemelding, havde fået mere ro, men der er ingen tvivl om, at hun fortsat let bliver meget presset. [Klager] har haft en god samtale med sin læge, som anbefaler en sygemelding frem til den 15.11. 23 med efterfølgende stille opstart. De har talt om, at en §56 kunne være en god løsning, dette bifalder [skoleleder].

…

Aftaler:

• Tilbagevendingsplan som [klager] tager med til egen læge den 15.11.23:

• Fuldt sygemeldt til den 5.11.23

• 16.11 – 1.12: [Klager] læser sine matematiktimer i 3Y svarende til 4 lektioner

• 4. – 15.12: [Klager] læser sine 4. inklusionstimer

• 18.12: Juleafslutningsdag. Vi aftaler når vi når tættere på, om [klager] ønsker at deltage noget af dagen eller slet ikke.

• [Klager] raskmeldes d. 19.12.23 når vi går på Juleferie og starter dermed op med alm. Skema efter juleferien. ”

Den 29. november 2023 sendte klagers læge en statusattest til klagers bopælskommune, hvoraf fremgår bl.a.: ¬

”[Klager] har fået diagnosen PTSD og periodisk depression. PTSD vides at give svær kropsstess, nogen gange kropssmerter og angst. Ds. Det ved pres har stor påvirkning af funktionsevnen, man bliver nemt angst og stresset ved f.eks. pludselige lyde og bevægelser. Man bliver nemt overbelastet med kognitive udfordringer i forhold til overblik, koncentration og hukommelse.

Læs alt

Behandling:

…

Skånehensyn er især med hensyn til tid, hvor der er brug for rekreation, der kan også være behov for skånehensyn i forhold til ’besværlige’ klasser, da hun arbejder som folkeskolelærer.

Hun har tidligere klaret almindelige klassestørrelse og også klasser med udfordringer, men det er egentligt ikke hensigtsmæssigt for hende, og vi må se hvilke tiltag, der er mulige på den lange bane.

Dvs. hvis indholdet af arbejdet er hårdt, skal det være færre timer.

…

Idieelt se små klasser og ikke fuld tid.

…

[Klager] arbejder p.t. kun 1 time dagligt 4 dage om ugen. Forventer dette indtil nytår, forventer en længere varende sygemelding på 3-6 måneder før hun er oppe på det antal timer, som hun fremover skal blive på, og som jeg ikke tænker skal være 37 timer. ”

Den 14. december 2023 deltog klager i en rundbordssamtale hos indklagede. Af referatet herfra fremgår bl.a.:

”[Klager] fortæller, at det har været meget svært for hende at erkende, at hun ikke kan det samme mere. Hun fortæller, at hun er begyndt at få aura igen og at hun får migræne mm. Hun kan ikke deltage i flere ting på en dag, fx tog hun en omsorgsdag, da hun også havde en aftale hos lokalpsykiatrien. Hun sover dårligt, hvis der er noget særligt, fx i nat har hun ikke sove, fordi der skulle være møde i dag. Hun fortæller, at hun bliver udmattet, når hun får migræne, eller når der er flere ting på en dag. Hun mærker det ved, at hun bliver opfarende, at hun smækker med døren mm. [Klager] ønsker ikke at hendes børn skal lide under hendes reaktioner. Hun er bange for, at hendes drenge bliver sekundær traumatiseret. [Klager] har ikke følt, at hun har kunnet gå op i tid. Hun har bibeholdt én time om dagen og en mødetime om tirsdagen.

…

[Klager] fortæller, at hun kan arbejde og koncentrere sig max et par timer, og det er meget svært at kunne overskue ændringer.

[Klager] er glad for at komme på arbejde 1 time om dagen, men hun kan ikke gå op i tid.

…

Aftale:

• [Klager] skal kun læse inklusionstimer i perioden efter jul. Uge 1 og 2 bruges timerne til at lægge en plan for inklusionstimerne. ”

Den 6. februar 2024 sendte indklagede en besked til medarbejderne på skolen. Af beskeden fremgår bl.a.:

”Så er planlægningen af næste skoleår skudt i gang. Frem til den 26.2 er det muligt at indgive ønske om nedsat tid/orlov m.m. til skoleåret 24/25 til […]. ”

Den 20. februar 2024 deltog klager i en sygefraværssamtale hos indklagede. Af referatet herfra fremgår bl.a.:

”[Klager] har talt med en psykiater og han mener, at [klager] har en kompleks ptsd. [Klager] fortæller, at det går bedre med synsforstyrrelser og har ikke samme følsomhed overfor larm. Hun var med i fleksugen, hvor hun var med i klasserne, og selvom der var 28 børn i klassen, gik det fint.

…

[Klager] er udfordret kognitivt og på udholdenhed. Hun har brug for at lægge sig over middag. Hun er meget træt og hun har brug for at få ro, ellers bliver det svært. [Klager] har ikke brug for at sove i flere timer, men ½ - 1 hel time, så er hun udhvilet og kan starte forfra. Hvis hun ikke får hvilet, så går det ud over koncentrationen.

[Klager] har ikke længere matematik, men har kun specialundervisning i matematik. Det har givet ro kun at have de timer. Det har været vanskeligt at leve op til egne forventninger i forhold til matematikundervisningen i 3X.

…

[Klager] foreslår selv, at hun går op på 7 timer. 5 inklusionstimer og 2 rådighedstimer. Det er vigtigt, at hun kan komme hjem og hvile sig.

…

22.2.24: Tillæg til referat. [Klager] har d.d. været ved egen læge, men baggrund i at hun den 21.2 får en belastningsreaktion. Egen læge anbefaler, at [klager] alene går 1 time op om ugen frem for 3 som aftalt. [Skoleleder] fortæller, at det bakker hun op om.

…

6.3.24: Nedenstående optrapningsplan aftalt mellem [klager] og [skoleleder] d.d.

• I dag den 6. marts opstart med rådighedstime om onsdagen (1. lektion) skyggeskema: holdlærer i Dansk i [klasse]

• Pr. 4. april opstart med endnu en rådighedstime om torsdagen (1. lektion) skyggeskema: holdlærer i N/T i [klasse]

• Pr. 6. maj opstart med sidste rådighedstime om mandagen (1. lektion) Skyggeskema: holdlærer i matematik i [klasse]…”

Den 23. april 2024 sendte klagers læge en statusattest til klagers bopælskommune, hvoraf fremgår bl.a.:

”Hun har været set af læge i Psykiatri og stillet dianosen PTSD samt recidiverende depressioner.

…

Forsigtig stigning i timetal med månedlig mellemrum efter evne, samtidig skulle hun have "grønne opgaver", dvs. undervisning af mindre krævende klasser og fag som har det nemmest med.

Prognosen:

Det vil formentlig tage flere måneder og indtil efter sommerferien før hun er oppe på sin vanlige kapacitet. Hun har de sidste år haft nedsat tid, hvilket jeg også mener hun fremover har behov for. Jeg skønner umiddelbart ikke at det er hensigtsmæssigt for hende med fuld tid. Hvor hun ender mht. timetal må vi se, det anbefales at øgning foregår langsommere end vi normalt gør. Jeg forventer også at Lokalpsykiatrien genindkalder hende. ”

Den 24. april 2024 deltog klager i en rundbordssamtale. Af referatet herfra fremgår bl.a.: ¬

”Mødets formål: [Kommune] har behov for en status, da [klagers] sygedagpenge udløber med udgangen af april, der skal derfor falde en afgørelse for hvorvidt [klagers] sygedagpengeperiode kan forlænges. [Kommune] har ikke modtaget tilstrækkelig med information fra socialpsykiatrien men egen læge har sendt [kommunen] en vurdering - PTSD samt andre depressioner. Forsigtig stigning. Når der er indsamlet tilstrækkeligt med dokumentation, skal der falde en afgørelse i [klagers] sag.

[Klager] fortæller, at hun har det godt på arbejde, men arbejdsbelastningen gør at hun har brug for at hvile sig dagligt. [Klager] bliver meget let belastet eks. med den korte indkaldelse til dette møde. Når [klager] bliver belastet, oplever hun synsforstyrrelser og får svært ved at overskue hverdagen. [Klager] fortæller, at hun oplever at hendes dømmekraft er meget lav, eks. ved sidste rundbordsmøde, blev der aftalt en optrapningsplan, som vi dage efter lavede om fordi den ikke var realistisk.

…

Følgende optrapningsplan er fulgt og følges. Derudover har [klager] øget med nogle møder.

• 6.3: + rådighedstime om onsdagen (1. lektion) skyggeskema: holdlærer i Dansk i [klasse]

• 4.4: + rådighedstime om torsdagen (1. lektion) skyggeskema: holdlærer i N/T i [klasse]

• 6.5: + rådighedstime om mandagen (1. lektion) Skyggeskema: holdlærer i matematik i [klasse]

[Kommune] spørger til om [klager] kan øge i timer, men med ikke 100 % effektivitet. [Skoleleder] fortæller, at det ikke kan lade sig gøre i [klagers] job. Den eneste mulighed der er at have færre timer.

…

[Skoleleder] som arbejdsplads oplever vi, at [klager] er yderst pligtopfyldende, hun har 100 % fokus på sin kerneopgave. [Klager] er en dygtig lærere og en god kollega. Men det er tydeligt, at [klager] ikke har det godt og vi er særdeles bekymret for hende.

Aftaler:

• Afgørelse træffes den 30.4.24. [Klager] får den tilsendt og [kommune] ringer til [klager]

• [Kommune] indkalder til ny rundbordssamtale i start juni, når der har været rundbordssamtale i lokalpsykiatrien. [Klager] ønsker at […] fortsat er hendes bisidder også efter sommerferien

• [Kommune] indkalder fremadrettet i god tid til møder

• [Kommune] undersøger hvordan [klager] er stillet i forhold til, at hun over årerne er gået ned i tid for, at kunne passe sit job.

25.04.24: Tillæg til referatet. [Klager] kommer ind til [skoleleder] kl. 8.00. [Klager] er meget ked og får en af sine sammensmeltninger. Rundbordssamtalen dagen inden, har været en stor belastning for [klager] fordi der er mange ubesvarede spørgsmål samt en stor bekymring om, hvis det bliver afgjort, at sygedagpengene ophører. [Klager] og [skoleleder] aftaler at [klager] går hjem og får en tid hos egen læge. Egen læge fortæller, at udtalelsen hun har skrevet, er lavet ud fra tidligere oplysninger, men at hun ser det fordelagtigt, at hun deltager ved en rundbordssamtale.

29.04.25: [Klager] informerer [skoleleder] om, at [kommune] har meddelt, at hun ikke har tilstrækkelig dokumentation til, at der for nuværende kan træffes en afgørelse. Sygedagpengene fortsætter derfor for nuværende, frem til der er sikret tilstrækkeligt dokumentation. [Skoleleder] har ligeledes henvendt sig til [kommune] og fået dette bekræftet. [Skoleleder] har informeret [kommune] om, at det er vigtigt, at der ved fremtidige rundbordssamtalerne er en tydelig dagsorden, så [klager], bisidder samt skolens ledelsen ved hvad mødet skal iudeholde. ”

Den 28. maj 2024 modtog indklagede en afgørelse fra klagers bopælskommune om, at indklagede ikke længere var berettiget til sygedagpengerefusion. Af afgørelsen fremgår bl.a.:

”Begrundelse

Når der er udbetalt sygedagpenge eller sygedagpengerefusion i 22 uger inden for de seneste 9 måneder, indtræder revurderingstidspunktet. I den forbindelse skal det vurderes, om det er muligt at forlænge udbetalingen af sygedagpengeperioden.

…

[Klager] skal i et jobafklaringsforløb

Jobcenteret har dog vurderet, at [klager] fortsat er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom og dermed berettiget til et jobafklaringsforløb. Under jobafklaringsforløbet udbetales der ressourceforløbsydelse. ”

Den 10. juni 2024 blev klager indkaldt til en tjenstlig samtale hos indklagede.

Den 13. juni 2024 deltog klager i et møde hos jobcenteret. Af referatet herfra fremgår bl.a.:

”Hendes stressterkel er større end nogensinde før, og hendes synsforstyrrelser har taget overhånd, og hun lider af dunkede hovedpine, som hun endnu ikke har været ved praktiserende læge med.

Men [klager] havde fået en akuttid ved Lokalpsykiatrien, grundet afgørelsen om Jaf, og hun dagen efter dette sidder i et kursus og får et opkald fra [skoleleder] om at hun er indkaldt til tjenstlige samtale. Denne episode gør at hun lægger sig hjem i sin seng i fosterstilling og holder om sig selv imens hun er så grådlabil at hun ikke kan få vejret. [Klager] takket dog nej til akuttiden ved Lokalpsyk, da hun på det valte tidspunkt fra på arbejde.

Men efter den episode får [klager] udskrevet mere nervemedicin, som giver en øget svedproduktion, og gør hende døsig, men stadig giver kropslig uro.

De dage [klager] er på arbejde har hun brug for at hvile når hun kommer hjem. [Klager] tager ca. en time om at falde til ro, inden hun falder i søvn…

…

[Klager] er begyndt at trække sig fra mennesker og sociale sammenkomster, da hun er konstant hjernetræt.

Dette har [klager] heller ikke kunne rumme tidligere, men føler at hun har skulle tage sig sammen, for at være som et velfungerende menneske.

…

Vi drøfter også muligheden for et fastholdelses fleksjob, og ut informere om at [skoleleder] bla. igennem hendes tiltag på jobbet, og referater til jobcenteret er i gang med at opfylde de social kapitler, som det kræver.

Tjenstlig samtale

[Klager] åbner op på emnet med at hun er indkaldt til tjenstlig samtalen med arbejdsgiver [skoleleder], HR og hendes besidder […].

[Klager] er så nervøs for hvad samtalen bringer. [Skoleleder] har informeret [klager] om at hun har brug for en stabil medarbejder, og at hun lige nu er oprigtig bekymret for hende.

[Klager] frugter at samtalen fører til en opsigelse, da hun er bange for at hun så aldrig vil få fodfæste til arbejdsmarked igen.

[Klager] er lige deltidssygemeldt og står til rådighed på arbejdspladsen 13 timer ugentligt.

[Klager] er igennem LP blevet tilbudt til gruppeforløb for kompleks PTSD, men har endnu ikke sagt ja til dette, da hun frygter at det vil gå udover hende arbejdstid, og hun føler lige nu ikke at hun kan tillade sig at være mere væk fra sit arbejde, end det hun er i forvejen. ”

Den 19. juni 2024 deltog klager i en tjenstlig samtale hos indklagede. Af referatet herfra fremgår bl.a.:

”[Klager] fortæller, at der er sket en forværring i hendes tilstand, og hun har derfor ikke kunnet overskue fagfordelingen. [Klager] havde sagt til jobrådgiver, at hvis hun skulle være en del af arbejdspladsen på [skole] og ikke føle sig hægtet af, så havde hun behov for en afklaring og et fast timetal.

[Klager] fortæller, at lokalpsykiatrien siger god for, at der skrues op for mødeaktiviteten men flere undervisningstimer, går de ikke med til.

[Bisidder] siger, at lærerkredsen vil støtte [klager] i, at der skal arbejdes hen imod et fastholdelsesfleksjob. Lærerkredsen vil hjælpe [klager] med at påklage afgørelsen vedrørende ophør af sygedagpenge. Lærerkredsen vurderer, at der endnu ikke er sket en tilstrækkelig afklaring af [klagers] arbejdsevne. I det omfang ankestyrelsen giver medhold, vil der til den tid ske efterbetaling til [skole]. De håber på, at [skoleleder] vil deltage i at skubbe på ift et fastholdelsesfleksjob.

[Skoleleder] svarer i forhold til muligheden for et fastholdelsesfleksjob, at det helt afhænger af, hvor vi lander. [Skoleleder] vurderer, at hvis man skal fungere som matematikvejleder på [skole], skal man også være til stede.

[Klager] siger, at de øvrige lærere har haft masser af kontakt til hende.

[Skoleleder] svarer, at når der er tale om fastholdelsesfleksjob, så skal det være en organisering af arbejdet, der også holder i det lange perspektiv. [Skoleleder] kan have en bekymring for, om kommende, nye lærere kender [klager], og om eleverne kender hende. Hvis [klager] i stedet skulle af med inklusionsopgaven, ville hun skulle være en fast del af et team og f.eks. have matematik og kristendomsundervisning – inkl skole-hjem-samarbejde.

[Skoleleder] er imidlertid tilbageholdende med at lægge en konkret plan; hun kender [klager] godt nok til at vide, at [klager] vil presse sig selv over evne, så planen holder. Det vil ikke føre til en reel afklaring af [klagers] arbejdsevne.

Hun er som arbejdsgiver nødt til at tage stilling til, om hun kan understøtte en videre proces mod fastholdelsesfleksjob med den usikkerhed, der er.

[Bisidder] siger, at hun har forstået, at den beregning, [klager] har fået udleveret ift timer, er et udtryk for, hvad [skole] kan drifte.

[Skoleleder] forklarer, at der er tale om en fiktiv beregning. [Klager] har efterspurgt en beregning på, hvordan det kunne se ud med 7 timers tilstedeværelse. [Klager] er imidlertid ansat på 25 timer, så beregningen er konstrueret i afklaringsøjemed. I det har [skoleleder] ikke taget stilling til et fastholdelsesfleksjob.

[Bisidder] gør opmærksom på, at det er uafklaret, om [klager] har en varig funktionsnedsættelse. Hun er bekymret for, om der kan være en forskelsbehandlingsproblematik.

[Klager] siger, at planlægningen ikke nødvendigvis skal se sådan ud alle år. Det tager bare noget tid. [Klager] var blevet spurgt, om hun kunne varetage en kristendomstime. Det havde hun det helt dårligt over, og det lå hun og tænkte på. [Klager] kunne slet ikke overskue ændringer af hendes skema overhovedet. Det vil hun måske kunne næste år. Det må godt være klasser, [klager] ikke kender i forvejen. [Klager] er netop meget glad for sine vikartimer, hvor hun kommer rundt og møder forskellige lærere.

[Klager] blev provokeret af, at der stod i indkaldelsen, at hun ikke havde klasseundervisning i matematik. Faktisk er det ofte [klager], der underviser, mens hendes nyuddannede lærerkollega ser på. Bagefter taler de om, hvad der gik godt, og hvad der gik skidt. Der kombinerer hun undervisning og matematikvejlederfunktionen. [Klager] har også hjulpet en kollega ift en kritisk forælder, hvor [klager] formulerede kollegaens modsvar.

[Bisidder] spørger, om [skoleleders] perspektiv på et fastholdelsesfleksjob.

[Skoleleder] svarer, at hun er aldrig nået så langt. Dagsordenen til rundbordssamtalerne har været en anden. Derfor har hun ikke lagt sig fast på, om et fastholdelsesfleksjob kan driftes.

[Bisidder] sammenfatter, at lærerkredsen i samarbejde med [klager] vurderer, at der ikke er sket en tilstrækkelig afklaring i forhold til hvilket antal timer, [klager] kan gøre tjeneste. De ønsker, at der arbejdes hen imod et fastholdelsesfleksjob.

[Skoleleder] konkluderer, at usikkerheden er for stor ift en afklaring på [klagers] forløb. Det er på nuværende tidspunkt uafklaret, om [klager] bliver indstillet til fleksjob og i givet fald hvornår, samt hvilke skånehensyn der kunne blive tale om.

[Skoleleder] indstiller [klager] til påtænkt opsigelse af hensyn til [skolens] sikre drift. ”

Den 20. juni 2024 modtog klager et brev fra indklagede vedrørende partshøring om påtænkt opsigelse, hvoraf fremgår bl.a.:

”[Indklagede] påtænker at opsige dig fra din ansættelse som lærer

efter indstilling fra [skoleleder].

…

Begrundelse

Begrundelsen for den påtænkte opsigelse er hensynet til driften, der udfordres af dit sygefravær samt af den betydelige usikkerhed, der er forbundet med dit sygeforløb og med din tilbagevenden tjenesten. ”

Den 12. juli 2024 deltog klagers faglige organisation i en forhandling med indklagede. Af referatet herfra fremgår bl.a.:

”[Faglige organisation] gjorde gældende, at [klager] har PTSD, hvilket foreningen vurderer er et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand. Herunder gjorde [faglige organisation] gældende, at [indklagede] ikke har overholdt deres tilpasningsforpligtelse efter forskelsbehandlingsloven, da de ikke har foretaget den nødvendige grundige undersøgelse og overvejelse af relevante tilpasningsforanstaltninger. [Faglige organisation] gjorde videre gældende, at [indklagede] var forpligtet til at afvente det rundbordsmøde, [klager] skal til den 21. august 2024 for at få afklaret, hvilke mulige skånehensyn, der kan være relevante. I øvrigt lagde [faglige organisation] vægt på, at der på tidspunktet for den påtænkte opsigelse ikke var indhentet ny lægefaglig vurdering, og at beslutningen om påtænkt opsigelse dermed var foretaget ud fra et ikke oplyst grundlag. Det var dermed [faglige organisations] vurdering, at en opsigelse af [klager] ville være usaglig og i strid med forskelsbehandlingsloven.

[Indklagede] ikke enig i [faglige organisations] anbringender. [Indklagede] anførte, at [klager] fortsat er under udredning og behandling, hvorfor hendes arbejdsevne er uafklaret. Den usikkerhed, der fortsat består vedrørende hendes situation, er stor, og det er for byrdefuldt for [skole] at skulle afvente en afklaring af arbejdsevnen via det jobafklaringsforløb, som Jobcentret har vurderet, er nødvendigt. Ledelsen har løbende været i dialog med [klager] angående tilpasning af timetal og opgaver til hendes aktuelle formåen.

…

[Faglige organisation] bemærkede i øvrigt, at [klager] har oplyst, at de ansatte på [skole] hvert år bliver tilbudt at gå ned på en 25 timers stilling for et skoleår, hvilket [klager] takkede ja til sidste år, hvilket vil sige, at [klager] pt. er i en 25 timers stilling fra den 01/08/23-31/07/24. Parterne er enige om, at [klager] går tilbage til en 37 timers stilling pr. 01/08/24. ”

Den 15. juli 2024 modtog klager et brev fra indklagede om opsigelse, hvoraf fremgår bl.a.:

”[Indklagede] opsiger dig fra din ansættelse som lærer efter indstilling fra [skoleleder]. Opsigelsen sker med overenskomstmæssigt varsel til fratrædelse med udgangen af januar måned 2025.

…

Begrundelse

Opsigelsen er begrundet i hensynet til driften, der udfordres af dit sygefravær samt af den betydelige usikkerhed, der er forbundet med dit sygeforløb og med din tilbagevenden tjenesten.

Sagens nærmere omstændigheder

Du har været sygemeldt siden den 25. september 2023. Siden den 16.

november 2023 har du været delvist raskmeldt.

Aktuelt arbejder du 7 timer pr uge – 4 timers specialundervisning i matematik og 3 timers rådighed.

Det har ikke været muligt at øge timetallet yderligere.

Den 29. maj 2024 skriver du følgende til arbejdsgiver:

”Efter samråd med praktiserende læge, kan jeg ikke gå mere op i tid foreløbigt. ”

Samtidig er der den 28. maj 2024 truffet afgørelse i din sygedagpengesag om, at du ikke længere opfylder betingelserne for at modtage sygedagpenge.

Af begrundelsen fremgår blandt andet, at det ikke er overvejende sandsynligt, at du kan blive revalideret, at virksomhedspraktik ikke er relevant, fordi du afventer yderligere behandling, at der ikke er udsigt til raskmelding inden for 134 uger, at der ikke er påbegyndt en sag vedr ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension mv.

På den baggrund blev du indkaldt til tjenstlig samtale – til afholdelse onsdag, den 19. juni 2024. Ledelsen havde behov for at gøre status i lyset af de nye oplysninger med henblik på en ledelsesmæssig vurdering af, om din ansættelse fortsat kunne forenes med sikker drift. Der foreligger et særskilt referat fra denne samtale.

Forud for den tjenstlige samtale har du været til samtale med jobrådgiveren fra [jobcenter] torsdag den 13. juni 2024. Ved denne lejlighed fortæller du blandt andet, at din ”stressterskel er større end nogensinde før, og [dine] synsforstyrrelser har taget overhånd, og [du] lider af dunkede hovedpine, som [du] endnu ikke har været ved praktiserende læge med”. ”De dage [du] er på arbejde har [du] brug for at hvile når [du] kommer hjem”, og du ”generelt er skrøbelig for forandringer”.

Du fortæller desuden jobrådgiver, at du har sagt, ’nej’, til en akuttid i lokalpsykiatrien, og at du valgte at gå på arbejde i stedet. Du fortæller også, at lokalpsykiatrien har tilbudt dig et gruppeforløb for kompleks PTSD, men at du endnu ikke har sagt, ’ja’. Du føler ikke, at du kan være væk fra arbejdet.

Til den tjenstlige samtale bekræfter du, at du har fået et tilbagefald. Samarbejdet med jobcenteret er blevet for uforudsigeligt for dig, og det har givet dig en belastningsreaktion. Det startede med, at du skulle skifte jobrådgiver.

Du har i den forbindelse opsøgt [skoleleder], hvor du brød helt

sammen. Du fortæller, at du jo skal tage dig sammen derhjemme af hensyn til dine børn, og derfor bliver det på skolen, du reagerer.

Fordi der er sket den forværring i din tilstand, har du ikke kunnet overskue fagfordelingen. Du gør opmærksom på, at planlægningen ikke nødvendigvis skal se sådan ud alle år. Du havde det helt dårligt over at være blevet spurgt om at varetage én kristendomstime. Du kunne slet ikke overskue ændringer af dit skema overhovedet. Det vil du måske kunne næste år.

Du har behov for en afklaring og et fast timetal. Lokalpsykiatrien siger god for, at der skrues op for mødeaktiviteten men flere undervisningstimer, går de ikke med til.

Du gør opmærksom på, at gruppeforløbet i kompleks PTSD ligger tirsdag eftermiddag, som er det fastlagte, ugentlige tidspunkt for personalemøde. Derfor ville du cleare det med [skoleleder] først, inden du eventuelt accepterede tilbuddet.

Din bisidder fra [lærerkreds] gør opmærksom på, at lærerkredsen vil støtte dig i, at der skal arbejdes hen imod et fastholdelsesfleksjob. Lærerkredsen vil desuden hjælpe dig med at påklage afgørelsen vedrørende ophør af sygedagpenge, idet de vurderer, at der endnu ikke er sket en tilstrækkelig afklaring af din arbejdsevne. I det omfang ankestyrelsen giver medhold, vil der til den tid ske efterbetaling til [skole].

[Skoleleder] siger dertil, at hun endnu ikke er nået så langt. Dagsordenen til rundbordssamtalerne har været en anden. Derfor har hun ikke lagt sig fast på, om et fastholdelsesfleksjob er foreneligt med driften.

Vurdering

[Skoleleder] vurderer, at usikkerheden er for stor i forhold til en afklaring på dit forløb. For indeværende er din sag endnu ikke sendt til jobcenterets rehabiliteringsteam med henblik på afklaring i forhold til fleksjob. Vi ved ikke om dette kommer til at finde sted og i givet fald hvornår. Hvis det kommer til at finde sted, ved vi ikke, om du bliver tilkendt et fleksjob og i givet fald med hvilke skånehensyn. De skånevilkår, der aktuelt er iværksat, vil ikke kunne driftes varigt.

[Skoleleder] vurderer endvidere, at din sårbarhed overfor forandringer er bekymrende. Der vil være en uforudsigelighed i funktionen. Der har været tilfælde med uhensigtsmæssige reaktioner fra din side, når du blev overudfordret.

[Skoleleder] indstillede dig til den tjenstlige samtale til påtænkt opsigelse af hensyn til [skolens] sikre drift.

Efter endt partshøring gennemføres opsigelsen hermed. ”

Indklagede har fremlagt et overblik over klagers ugentlige timetal, hvoraf fremgår bl.a.:

Startdato

Stopdato

Tæller

06-05-2017

31-07-2017

28

01-08-2017

31-12-2017

28

01-01-2018

31-07-2018

28

01-08-2018

31-07-2024

25

01-08-2024

31-01-2025

37

Indklagede har fremlagt et overblik over klagers sygefravær for skoleårene 2023/2024 og 2024/2025, hvoraf fremgår bl.a.:¬

AUG 2023 – JUL 2024

Fravær sygdom

Sygefraværsdage i alt

Nedsat tjeneste

Sygefraværs %

33

33

64

45,97

AUG 2024 – JUL 2025

Fravær sygdom

Sygefraværsdage i alt

Nedsat tjeneste

Sygefraværs %

60

60

46

80,04

Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 31. januar 2025.

Klager fremsatte i klagen en påstand om betaling af en godtgørelse på 607.195,44 kr. svarende til 12 måneders løn.

Parternes bemærkninger

Klager har gjort gældende, at indklagede har udsat klager for forskelsbehandling på grund af handicap i forbindelse med afskedigelse.

Klager har et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand. Klager blev diagnosticeret med PTSD i oktober 2023. I en statusattest fra den 29. november 2023 vurderede klagers læge, at klager som følge af sin PTSD ikke ville kunne vende tilbage til 37 timer.

I statusattest fra den 23. april 2024 vurderede klagers læge, at klager fremover havde behov for nedsat tid, da lægen skønnede, at det ikke ville være hensigtsmæssigt for klager med fuld tid. Derudover skønnede klagers læge, at klager fremadrettet ikke ville kunne vende tilbage på 37 timer.

Klagers sygefravær frem til opsigelsestidspunktet den 15. juli 2024 skyldtes hendes PTSD, som medførte en funktionsnedsættelse, der krævede skånehensyn for at klager kunne varetage sin stilling.

Indklagede har i forbindelse med afskedigelsen af klager lagt vægt på hendes varige funktionsnedsættelse som følge af hendes PTSD.

Indklagede har ikke i tilstrækkeligt omfang undersøgt relevante skånehensyn for klager, inden de valgte at afskedige hende den 15. juli 2024.

I løbet af klagers sygdomsforløb, der startede i oktober 2023, er der kun blevet afholdt fem samtaler, hvoraf en af dem var en sygefraværssamtale indkaldt af skoleleder, tre af dem var rundbordssamtaler indkaldt af jobcenteret og en enkelt tjenstlig samtale.

Indklagede har ikke åbnet op for en reel dybdegående undersøgelse af relevante skånehensyn, da der har været afholdt væsentligt få samtaler, der kunne have muliggjort en nærmere samtale om, hvilke skånehensyn klager kunne have haft brug for.

Til den tjenstlige samtale den 19. juni 2024 udtalte skolelederen, at der var en for stor usikkerhed i forhold til en afklaring på klagers forløb, og at det på dette tidspunkt var uafklaret, om klager ville blive indstillet til et fleksjob samt hvilke skånehensyn, der kunne blive tale om.

Indklagede var bekendt med, at klager skulle deltage i et rundbordsmøde den 21. august 2024, hvor fagpersoner fra lokalpsykiatrisk afdeling samt praktiserende læge og jobcenter, og at formålet med dette møde var at drøfte, hvilke skånehensyn klager havde behov for.

Indklagede skulle have afventet udfaldet af rundbordsmødet den 21. august 2024, da formålet med dette møde netop var at få afklaret, hvilke skånehensyn klager havde behov for, og idet mødet var i den nære fremtid, ville det ikke være for byrdefuldt for indklagede at afvente dette møde. Der var dermed udsigt til i den nærmeste fremtid at få afklaret, hvilke relevante skånehensyn klager kunne have brug for.

Klager blev aldrig spurgt, om hun fortsat ønskede at være ansat på deltid.

På tidspunktet for afskedigelsen var der ikke indhentet en ny lægefaglig vurdering til at få klarlagt klagers helbredsmæssige status. Den seneste lægefaglige vurdering var fra den 23. april 2024 og var indhentet af jobcenteret.

Indklagede har ikke haft det nødvendige grundlag for at vurdere, hvorvidt klager var kompetent, egnet og disponibel, da indklagede ikke har foretaget en reel undersøgelse af relevante skånehensyn ved ikke at afvente udfaldet af rundbordsmødet den 21. august 2024, som skulle foregå kun cirka en måned efter afskedigelsestidspunktet.

Indklagede gør gældende, at indklagede på tidspunktet for afskedigelsen af klager havde et tilstrækkeligt oplyst grundlag til at kunne lægge til grund, at klager ikke var kompetent, egnet og disponibel til at udføre de væsentlige funktioner i forbindelse med stillingen som skolelærer.

Ledelsen på skolen havde gennem længere tid iagttaget forskellige tilpasningsforanstaltninger i samarbejde med klager og jobcenteret.

Skolen havde løbende inddraget de lægefaglige vurderinger, som de kom til udtryk i dialogen med klager og jobcenteret.

Det konkrete skånebehov om deltid blev imødekommet. Klager ønskede ikke at tage muligheden for deltid fra og med skoleåret 2024/2025 efter at have været på deltid de 8 forudgående skoleår.

Klagers sygefravær var på 45,96 pct. i skoleåret 2023/2024, hvor hun var på deltid. Klagers sygefravær var på 80,04 pct. i skoleåret 2024/2024, hvor hun var på fuld tid.

Klagers sygefravær var højt på trods af iagttagelse af hendes skånehensyn.

Klager var ikke i stand til at varetage almindelig klasseundervisning med fast skema.

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af handicap efter lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv. (forskelsbehandlingsloven).

Det fremgår af forskelsbehandlingsloven, at en arbejdsgiver ikke må forskelsbehandle lønmodtagere eller ansøgere til ledige stillinger ved ansættelse, afskedigelse, forflyttelse, forfremmelse eller med hensyn til løn- og arbejdsvilkår.

Ved forskelsbehandling forstås enhver direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af handicap.

Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af handicap behandles ringere, end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

Der foreligger indirekte forskelsbehandling, når en bestemmelse, et kriterium eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer med handicap ringere end andre personer, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål, og midlerne til at opfylde det er hensigtsmæssige og nødvendige.

Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der udøves direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

Handicap

Begrebet ”handicap” i forskelsbehandlingsloven og det bagvedliggende EU-direktiv skal fortolkes i overensstemmelse med EU-Domstolens og Højesterets praksis.

Handicapbegrebet omfatter herefter langvarige begrænsninger som følge af bl.a. fysiske, mentale eller psykiske skader, som i samspil med forskellige barrierer kan hindre den berørte person i fuldt og effektivt at deltage i arbejdslivet på lige vilkår med andre arbejdstagere. Også funktionsbegrænsninger af denne karakter, som skyldes en helbredelig eller uhelbredelig sygdom, kan være omfattet.

Det beror på en vurdering af samtlige sagens omstændigheder, herunder navnlig oplysninger fra læger og andre sundhedspersoner, om arbejdstageren på tidspunktet for den påståede forskelsbehandling må anses for at have et handicap i direktivets og dermed forskelsbehandlingslovens forstand.

Der henvises bl.a. til EU-Domstolens domme af 11. april 2013 i sagerne C-335/11 og C-337/11 (Ring og Werge), 1. december 2016 i C-395/15 (Daouidi) og 9. marts 2017 i C-406/15 (Milkova) samt Højesterets domme af 22. november 2017 i sagerne 300/2016 og 305/2016 trykt i U. 2018.830H og U. 2018.853H.

Klager skal godtgøre, at hun på tidspunktet for den påståede forskelsbehandling havde et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand, herunder at funktionsbegrænsningen var af langvarig karakter.

Det fremgår af sygefraværssamtalen af 23. oktober 2023, at klager havde første sygefraværsdag den 22. september 2023.

Det fremgår af statusattest af 29. november 2023, at klager var blevet diagnosticeret med PTSD og periodisk depression. Klager havde skånehensyn i forhold til nedsat tid og at undgå besværlige skoleklasser.

På tidspunktet for afskedigelsen den 15. juli 2024 havde klagers begrænsninger ikke haft en varighed, der kan betegnes som lang.

Vurderingen af om sygdommen på dette tidspunkt medførte en begrænsning af lang varighed, må derfor bero på en prognose.

Klager havde aftalt nedsat tid på 25 timer fra den 1. august 2023.

Det fremgår af statusattest af 23. april 2024, at det formentlig ville tage flere måneder og indtil efter sommerferien, før klager ville være oppe på sin vanlige kapacitet på 25 timer. Klagers læge skønnede, at klager fremover ville have behov for nedsat tid, da det ikke var hensigtsmæssigt med fuld tid.

På den baggrund vurderer nævnet, at klager har sådanne langvarige funktionsbegrænsninger, der forhindrer hende i at deltage i arbejdslivet på lige vilkår med andre, at hun har et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand.

Nævnet har herved lagt vægt på klagers læges vurdering om, at det ikke fremover var hensigtsmæssigt, at klager arbejdede på fuld tid.

Faktiske omstændigheder

Hvis en person, der anser sig for krænket, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der udøves direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

Den 15. juli 2024 blev klager afskediget. Afskedigelsen var begrundet i hensynet til driften, der blev udfordret af klagers sygefravær samt af den betydelige usikkerhed, der var forbundet med klagers sygeforløb og tilbagevenden til tjenesten.

Nævnet vurderer på den baggrund, at klager har påvist faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at hun har været udsat for forskelsbehandling på grund af handicap.

Nævnet har herved lagt vægt på, at klagers sygefravær helt eller delvist var begrundet i klagers handicap.

Det er herefter indklagede, der skal bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket, herunder at indklagede har opfyldt sin tilpasningsforpligtelse efter forskelsbehandlingslovens § 2 a.

Arbejdsgivers pligt til at foretage tilpasninger

Arbejdsgiveren skal træffe de foranstaltninger, der er hensigtsmæssige i betragtning af de konkrete behov for at give en person med handicap adgang til at udøve beskæftigelse. Det gælder dog ikke, hvis arbejdsgiveren derved pålægges en uforholdsmæssig stor byrde, som ikke i tilstrækkeligt omfang lettes gennem offentlige foranstaltninger.

Det er en forudsætning for indklagedes tilpasningsforpligtelse, at indklagede på tidspunktet for afskedigelsen vidste eller burde vide, at klager havde et handicap i lovens forstand. Klager har bevisbyrden herfor.

På baggrund af sagens oplysninger lægger nævnet til grund, at indklagede vidste eller burde vide, at klager havde et handicap i lovens forstand.

Hensigtsmæssige tilpasningsforanstaltninger kan eksempelvis være tilpasning af arbejdspladsen, arbejdsmønstre eller opgavefordelingen eller nedsættelse af arbejdstiden. Ved vurderingen af, om relevante tilpasningsforanstaltninger vil indebære en uforholdsmæssig stor byrde, tages der navnlig hensyn til de omkostninger, der vil være forbundet hermed, virksomhedens størrelse og finansielle midler samt muligheden for at opnå offentligt tilskud eller anden støtte.

Indklagede har bevisbyrden for, at forpligtelsen til at foretage rimelig tilpasning er opfyldt.

Der stilles ikke krav om fortsat ansættelse af en person, der - uanset hensigtsmæssige tilpasningsforanstaltninger, der ikke udgør en uforholdsmæssig stor byrde - ikke er kompetent, egnet og disponibel til at udføre de væsentlige funktioner i forbindelse med den pågældende stilling.

På baggrund af sagens oplysninger lægger nævnet til grund, at indklagede havde tilpasset klagers stilling i forhold til opgavefordeling og nedsættelse af arbejdstiden.

Videre fremgår det af sagens oplysninger, at klager arbejdede 7 timer om ugen fordelt på 4 timers specialundervisning i matematik og 3 timers rådighed.

To af nævnsmedlemmerne udtaler:

Indklagede har ikke tilbudt klager en stilling på nedsat tid svarende til det timetal, som klager var disponibel til at arbejde på afskedigelsestidspunktet. Indklagede har heller ikke redegjort for, hvorvidt indklagede undersøgte mulighederne for at tilbyde klager en stilling på nedsat tid, herunder om dette ville være uforholdsmæssigt byrdefuldt. Indklagede har heller ikke indhentet en mulighedserklæring, som nærmere kunne afdække klagers konkrete funktionsbegrænsning og skånebehov.

Disse nævnsmedlemmer vurderer herefter, at indklagede ikke i tilstrækkelig grad har iagttaget sin tilpasningsforanstaltninger forud for afskedigelsen af klager, og at indklagede ikke har godtgjort, at klager – uanset hensigtsmæssige tilpasningsforanstaltninger – ikke var kompetent, egnet og disponibel til at udføre de væsentlige funktioner i sin stilling som lærer.

Indklagede har dermed ikke løftet bevisbyrden for, at ligebehandlingsprincippet i forskelsbehandlingsloven ikke er blevet krænket, hvorfor klager får medhold.

Et nævnsmedlem udtaler:

Det fremgår, at indklagede ikke på længere sigt ville kunne tilbyde de skånehensyn, der var iværksat i forhold til klager, idet det meget lave timeantal og kravene til forudsigelighed ikke var forenelige med indklagedes drift.

Dette nævnsmedlem vurderer, at indklagede har iagttaget sin tilpasningsforpligtelse, hvorfor klager ikke får medhold.

Efter stemmeflertallet får klager medhold i klagen.

Godtgørelse

Klager tilkendes en godtgørelse, der skønsmæssigt passende kan fastsættes til 570.000 kr., svarende til omkring 12 måneders løn.

Ligebehandlingsnævnet har ved fastsættelsen af godtgørelsens størrelse lagt vægt på ansættelsesperiodens længde og det i øvrigt oplyste i sagen.

Indklagede skal herefter betale 570.000 kr. til klager med procesrente fra den 31. januar 2025, hvor sagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet. Beløbet skal betales inden 14 dage.

Retsregler

Afgørelsen er truffet efter følgende bestemmelser:

Lov om Ligebehandlingsnævnet

• § 1, stk. 1 og 3, om nævnets kompetence

• § 9, stk. 1, om klagebehandling

• § 12, stk. 1 og 2, om klagebehandling

Forskelsbehandlingsloven

• § 1, stk. 1-3, om lovens anvendelsesområde

• § 2, stk. 1, om forbud mod forskelsbehandling

• § 2 a om tilpasning

• § 7, stk. 1, om godtgørelse

• § 7 a om delt bevisbyrde

Afgørelser om de samme bestemmelser

Lignende dokumenter